Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Pleje- og Omsorgsafdelingen. Kvalitetsstandarder 2010

Transkript

1 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Pleje- og Omsorgsafdelingen Kvalitetsstandarder 2010 December 2009

2 2

3 Indholdsfortegnelse 2.0 Indledning Organisation af tildeling og udførelse af ydelser beskrevet i kvalitetsstandarderne Frit valg Visitation med udgangspunkt i Fælles sprog Nye kvalitetsstandarder og væsentlige ændringer Målsætninger Fokusområder i Overordnede rammer for kvalitetsstandarderne Målsætninger for visitation Målsætninger for hjemmehjælp Målsætninger for sygepleje Overordnede målsætninger for plejeboliger Krav og forventninger til medarbejderne Opfølgning og revision Kvalitetsstandarderne Personlig hygiejne Personlig pleje og omsorg Kateter- og stomipleje Omsorgstandpleje Særlig omsorg Særlige omsorgsopgaver Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation, evt. med røgalarm Nøgleboks uden nødkald Overvågning i hjemmet Aflastning i hjemmet Måltider Ernæring og levering af varm mad Anden ernæring Praktisk hjælp Rengøring Rengøring som aflastning Rengøring til misbrugere og sindslidende Tøjvask Linnedservice Indkøb

4 6.5 Sygepleje Undersøgelse og behandling Sårpleje og anden behandling Hudpleje Pleje og behandling i forbindelse med vejrtrækning Forebyggelse og udredning af ufrivillig vandladning og anden inkontinens Medicin Medicingivning Oplæring i øjendrypning Medicinadministration Træning Observation og genoptræning Træning af enkelte daglige færdigheder Transport og ledsagelse Hjælp til transport og ledsagelse Pladser Psykiatrisk daghjem Demensdaghjem Daghjem for svagsyn Geriatrisk daghjem Midlertidig plads Boliger Ældre- og handicapvenlige bolig Plejebolig Bilag Bilag 1: Lovgrundlag Bilag 2: Fælles sprog I Bilag 3: Sygeplejeydelser Bilag 4: Retningslinjer for arbejdsmiljø ved udførelse af hjælp til rengøring, tøjvask og indkøb Bilag 5: Dokumentation

5 2.0 Indledning Gladsaxe Kommunes Kvalitetsstandarder 2010 fra Pleje- og Omsorgsafdelingen (PLOMS) indeholder en redegørelse for det politisk besluttede serviceniveau på pleje- og omsorgsområdet, som primært har udgangspunkt i Lov om Social Service. Det er udelukkende de visiterede ydelser, som pleje- og omsorgsafdelingen har ansvaret for, der er beskrevet i disse kvalitetsstandarder. Ud over de visiterede ydelser er der også i kommunen tilbud om: Ophold på akutafdelingen, aktiviteter i dagcentre, fitness, senioridræt, rejser, skovture m.m. I kvalitetsstandarderne fra Pleje- og Omsorgsafdelingen beskrives tilbud til borgere med behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, (Loven om Social Service 1.) I Loven om Social Service 1, stk. 2-3 beskrives det overordnede formål med tildeling af ydelser efter loven. Formålet danner grundlag for tildeling af ydelser efter Gladsaxe kommunes Kvalitetsstandarder 2010 for Pleje- og Omsorgsafdelingen. Det overordnede formål i 1 i Lov om Social Service kan opsummeres som følger: At bygge på borgerens ressourcer At fremme borgerens mulighed for at klare sig selv At lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for borgeren At bygge på borgerens ansvar for sig selv og sin familie At samarbejde med den enkelte borger ud fra dennes behov og forudsætninger i tildeling og tilrettelæggelse af hjælpen Lov om Social Service bygger i udgangspunktet på mindsteindgrebsprincippet. Ideen med princippet er, at borgeren længst muligt klarer sig selv, på en sådan måde at tidspunktet for at borgeren får behov for pleje og omsorg udskydes eller minimeres. Gladsaxe kommunes forpligtelse er netop ud fra mindsteindgrebsprincippet at forebygge funktionstab eller hjælpe borgeren i gang med at generhverve tabte funktioner. Det er i den forbindelse væsentligt, at personalet har fokus på, at den enkelte borger bestemmer over sit eget liv, uanset alder og funktionsevne. Det er Gladsaxe kommunes ansvar at medvirke til, at den enkelte borger besidder den fornødne viden til at kunne træffe valg. Det valg som borgeren træffer, skal personalet følge og respektere. Borgere, som søger om praktisk hjælp eller personlig pleje har i henhold til Serviceloven ret til at have en bisidder med under møde med visitator, læge eller hjemmepleje. En bisidder kan være en slægtning, bekendt, ven eller veninde, der efter borgerens ønske deltager i mødet sammen med borgeren. Bisidderen kan hjælpe borgeren med at forberede sig til samtalen, stille spørgsmål samt drøfte samtalens indhold med borgeren efter mødet. Bisidderen må ikke modtage oplysninger fra for eksempel offentlige myndigheder, uden at borgeren er til stede og bisidderen må heller ikke videregive oplysninger om borgeren, medmindre borgeren har givet samtykke hertil. Kvalitetsstandarderne beskriver det generelle serviceniveau, som er gældende for hovedparten af borgerne. Der vil dog være borgere, som falder udenfor rammerne, hvorfor Gladsaxe kommune i enkelte tilfælde yder hjælp ud over det generelle serviceniveau. I forhold til den hjælp som leveres, er der forskel på hverdag og weekend. I weekenden leveres udelukkende nødvendig hjælp til personlig pleje. 5

6 2.1 Organisation af tildeling og udførelse af ydelser beskrevet i kvalitetsstandarderne Tildeling og udførelse af ydelser beskrevet i kvalitetsstandarderne er siden organiseret i en Bestiller-Udfører-Modtager-model (BUM-model) i Gladsaxe kommune. Formålet med BUM-modellen er bl.a. et ønske om at indføre mulighed for frit valg af leverandører, og at sikre borgernes retssikkerhed ved størst mulig ensartethed i tildeling af ydelser. Med en BUM-model er tildeling/bestilling af ydelser til borgerne organisatorisk adskilt fra udførelse af ydelserne. BUM kan beskrives således: (B)estiller er en visitator, der efter dialog med borgeren bevilliger eller giver afslag på tildelingen af ydelser til borgeren i overensstemmelse med kommunens fastlagte serviceniveau. (U)dfører, er en hjemmehjælper, sygehjælper, sosu-hjælper, sosu-assistent, sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut, der sammen med borgeren tilrettelægger og udfører ydelsen hos borgeren. Udfører leverer ydelserne på en så fleksibel og effektiv måde som muligt og skal efterleve kommunens kvalitetskrav for udførelse af ydelserne. (M)odtager er borgere, der modtager ydelser fra kommunen. Fleksibilitet i hjemmehjælp I Gladsaxe kommunes BUM-model arbejdes der med begrebet fleksibilitet i udførelsen af hjemmehjælpen. Dette betyder, at udfører har mulighed for at varierer ydelsernes omfang således, at de tilpasses det aktuelle behov hos borgeren. I tilrettelæggelsen kan den enkelte borger således fra tid til anden opleve en variation i omfanget af den planlagte hjælp. Denne variation sker, når borgerens helbreds-/helheds-tilstand vurderes at variere tilsvarende. Variationen af ydelsernes omfang bygger på en faglig vurdering af, hvilken hjælp der bedst opfylder borgerens behov. Ændringer aftales altid med borgeren. På omsorgscentrerne betyder fleksibilitet at borgerne indplaceres i pakkekategorier afhængig af plejebehov. Dette betyder at plejepersonalet kan tilrettelægge de samlede opgaver mere fleksibelt. 2.2 Frit valg Borgeren har mulighed for frit valg af leverandør til ydelser indenfor personlig pleje og praktisk hjælp. Borgeren kan vælge at få ydelserne leveret af hjemmeplejen fra et af kommunens fem distrikter eller af de private leverandører, der er godkendt af Gladsaxe Kommune. Der er tre private leverandører af personlige pleje og fire private leverandører af praktisk hjælp. Borgeren har mulighed for at vælge forskellige leverandører til praktisk hjælp og personlig pleje. Der er ikke frit valg af leverandør til ydelser indenfor sygepleje. For borgere, som er godkendt til en ældre- eller plejebolig, er der frit valg mellem plejeboliger i og uden for kommunen. Borgere, som bor i plejebolig eller opholder sig på midlertidig døgnplads, får leveret personlig pleje og praktisk hjælp af det pågældende distrikt. På distriktets omsorgscenter har borgeren også mulighed for at deltage i træning og andre aktiviteter. 6

7 Hovedparten af al genoptræning, vedligeholdende træning og vederlagsfri fysioterapi er samlet under Sundhedsafdelingen. Kommunens uddannede sygeplejersker er samlet i en sygeplejeenhed. En væsentlig del af de sygeplejeydelser som leveres efter Sundhedsloven udføres af assistenter i distrikterne. Til tøjvaskeordning og linnedservice, er der tre leverandører og til indkøbsordningen er der to leverandører. I øjeblikket er der ikke mulighed for frit valg af leverandør til madordning. Det fremgår af kvalitetsstandarden for den enkelte ydelse, om der er mulighed for frit valg af leverandør. 2.3 Visitation med udgangspunkt i Fælles sprog Udgangspunktet for visitation og udførelse af ydelser er en grundig afdækning af borgerens funktionsevne fysisk, psykisk og socialt set i en helhed samt ud fra borgerens ansøgning om hjælp, aktuelle situation og behov. Beskrivelsen af borgerens funktionsevne bygger på Fælles sprog på ældre- og handicapområdet er udviklet af Kommunernes Landsforening (KL) i samarbejde med 25 kommuner, IT-leverandører, ministerier m.fl. Fælles sprog er et redskab, som kan medvirke til en bedre dokumentation, vurdering af behov for hjælp samt kommunikation. Fælles sprog kan yderligere skabe grundlag for en mere ensartet vurdering og tildeling af hjælpen. Fælles sprog er bygget op omkring en funktionsvurdering, der både angives i tal og tekst, samt et ydelseskatalog. Ydelseskataloget indeholder for hver kvalitetsstandard en beskrivelse af omfanget af hjælpen. På grundlag af funktionsvurderingen og kvalitetsstandarderne beslutter visitator, hvilke ydelser borgeren kan tilbydes. Ydelsestildelingen er individuelt sammensat ud fra borgerens særlige behov, egne ressourcer og netværk. En bestemt funktionsvurdering udløser dermed ikke automatisk en bestemt ydelse eller indeholder en fast kombination af ydelser. Ydelsestildelingen tager udgangspunkt i kvalitetsstandarderne, hvor samtlige ydelser, der kan visiteres til, er beskrevet. 2.4 Nye kvalitetsstandarder og væsentlige ændringer 2010 Nye kvalitetsstandarder I Kvalitetsstandarder 2010 er der følgende nye kvalitetsstandarder: Midlertidige pladser Svagsynsdaghjem Nøgleboks uden nødkald Rengøring til misbrugere og sindslidende Derudover er der tilføjet nyt bilag vedrørende dokumentation. Udgåede kvalitetsstandarder I Kvalitetsstandarder 2010 er der følgende udgående kvalitetsstandarder: GPS Microtracker Forebyggelse af tryksår Terapeutisk udredning 7

8 Terapeutisk behandling Træning i eget hjem Vedligeholdende træning Træning i varmvandsbassin KOL-rehabilitering Natpladser Aflastningspladser Væsentlige ændringer i Kvalitetsstandarder 2010 Midlertidige pladser Som et led i et af sidste års fokusområder omhandlende uhensigtsmæssige indlæggelser og hjemtagning af færdigbehandlede patienter er der i 2010 væsentlige ændringer i forbindelse med de midlertidige pladser. Når de nye, midlertidige pladser på Kildegården åbner februar 2010, vil alle kommunens 80 midlertidige pladser være samlet på Kildegården. Heraf er 20 døgngenoptræningspladser beliggende i det nye genoptræningscenter under Sundhedsafdelingen, og 10 pladser vedbliver med at fungere som akutpladser, hvor borgerne kan indskrive sig selv uden om visitationen. Alle 60 midlertidige pladser vil fremadrettet disponeres, så den enkelte plads ikke er øremærket til et bestemt formål. Det bliver i stedet borgerens behov, som skal afgøre, hvad den enkelte plads på det givne tidspunkt skal anvendes til. Visitationen vil ved godkendelse til midlertidig plads vurdere, hvilket formål opholdet skal have. Formålet skal være styrende for, hvilket fokus personalet skal have, og hvilken indsats, de skal igangsætte. Opholdet vil løbende blive vurderet af personale og visitation, således at formålet og fokus for indsats kan ændre sig undervejs. Af den årsag er kvalitetsstandarderne Natpladser og Aflastningspladser udgået af dette års kvalitetsstandarder, da de er inkluderet i definitionen af de midlertidige pladser Sygeplejeklinikker I distrikterne Søborg og Mørkhøj/Høje Gladsaxe bliver der i januar oprettet sygeplejeklinikker. De to overordnede formål med klinikkerne er, at borgeren kan møde op og få behandling. I sygeplejeklinikkerne ydes der sundheds- og sygepleje til borgere, der selv kan komme til klinikken. Det er visitationen, der ud fra borgerens funktionsniveau afgør, om en sygeplejeydelse skal ydes i eget hjem eller på sygeplejeklinikken. Social- og Sundhedsforvaltningen forventer med oprettelsen af sygeplejeklinikker at kunne tilbyde mere kontinuitet, bedre kvalitet og øget viden ved specialisering. Dette vil medvirke til en øget tilfredshed blandt brugerne af klinikkerne, idet de også får en højere grad af indflydelse på, hvornår de modtager sygepleje. Tidsrammer Social- og Sundhedsforvaltningen ønsker, gennem en fastsættelse af tidsramme på ydelserne, at gøre større brug af sygeplejerskernes faglighed i forbindelse med en individuel vurdering af borgerens fortsatte behov for hjælp. Ydelserne er i dag fortløbende og afsluttes alene på initiativ fra sygeplejersken. Social- og Sundhedsforvaltningen ønsker at fastsætte tidsrammer for ydelserne på ældreområdet på samme måde, som der er tidsrammer i ydelserne på træningsområdet. Tidsrammerne er primært et udtryk for en maksimal tidsramme som en ydelse kan gives i. Tidsrammerne kan imidlertid også fastsættes til en kortere periode varig- 8

9 hed eller fastsættes som varig ydelse i de situationer, hvor det fra start vurderes at tidsrammen vil være varig. Kvalitetsstandarderne vedrørende træning Terapeutisk udredning, Terapeutisk behandling, Træning i eget hjem, Vedligeholdende træning, Træning i varmtvandsbassin og KOL-rehabilitering er udgået fra dette katalog og overgået til kataloget for Kvalitetsstandarder 2010 på Træning. I forbindelse med Socialministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje 2009 er der givet tilskud til følgende projekter: 1. I Egegård distrikt er igangsat projekt: De vanskelige hjem samarbejde med borgere med psykiatriske og psykiske lidelser som handler om at yde særlig støtte til borgere med psykiatriske og psykiske ledelser for at hjælpe med at skabe en struktureret hverdag med det formål, at opnå en større grad af tryghed, livsglæde, forudsigelighed og selvforvaltning, i en til tider kaotisk verden. 2. I Egegård distrikt er igangsat projekt Det opsøgende demens team. Demente er meget sårbare overfor en ikke struktureret hverdag. Med projektet ønsker man at arbejde hen mod en lettelse i hverdagen for den demente, ved at støtte den enkelte i konkrete, hverdagsagtige indsatser som personlig hygiejne, spisesituationer m.v. Projektet skal endvidere hjælpe med at skabe en større harmoni i hverdagen og i den dementes sind. Gennem Trepartsmidler 2009 er der givet tilskud til følgende kompetenceprojekt: 1. I Egegård distrikt er igangsat projekt Palliation pleje og omsorg for alvorligt syge og dødende Projektet handler om at styrke og udvikle sundheds- og plejepersonalets kompetencer inden for pleje, omsorg, indsigt, refleksion og handlemuligheder til mennesker der befinder sig i livets slutfase. Gennem dette uddannelses- og holdningsforløb, er det et ønske at øge nærværet og værdigheden for den døende og dem der er i relation til den døende, både personale og pårørende. 3.0 Målsætninger 3.1 Fokusområder i 2010 I 2010 vil der være følgende fokusområder: Kvalitetssikring af medicin Større fleksibilitet i levering af hjemmehjælp o Implementere pakker på omsorgscentrerne Nyt koncept for dokumentation Etablering af sygeplejeklinikker Hoftebeskyttere Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmehjælpsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse på boligområdet til ældre Tidlig opsporing af sygdoms- og funktionssvækkelse Rehabilitering, pleje- og omsorg af udskrevne borgere 9

10 Etablering af midlertidige pladser på Kildegården 3.2 Overordnede rammer for kvalitetsstandarderne I kommunens budgetter opstilles løbende målsætninger, der er gældende for pleje- og omsorgsområdet. Disse målsætninger konkretiseres i kvalitetsstandarderne. Ydelser leveret indenfor pleje- og omsorgsområdet skal leveres med et forebyggende sigte og understøtte borgernes individuelle indsats for et godt liv. Hjælpen gives med et aktiverende sigte, hvor borgerne deltager i udførelsen af aktiviteterne i videst mulige omfang. Omsorg indgår i alle leverede ydelser til borgerne og skal i denne sammenhæng forstås som medarbejdernes opmærksomhed på, at borgerne kan opretholde et godt funktionsniveau borgernes situation taget i betragtning, observation af borgernes velbefindende og iværksættelse af handlinger som tilgodeser dette samt respekt for borgernes individualitet og livsværdier. Vejledning og rådgivning af borgerne i forhold til hjælpen, indgår i alle ydelser. Den ydede hjælp skal medvirke til, at borgerne kan forblive i eget hjem, så længe borgerne ønsker. Pleje af borgere med alvorlige psykiske vanskeligheder, fx demens, kræver en særlig indsats i visitationen af ydelser og i tilrettelæggelse af udførelsen. Der skal tages udgangspunkt i borgerens behov. Pleje af alvorligt syge og døende borgere prioriteres højt. Formålet er, at borgerne får et godt og smertefrit sygdomsforløb og en værdig død. Hos alvorligt syge borgere, som ønsker at dø i eget hjem, lægges vægt på, at både den døende og den pårørende får støtte under borgernes sygdomsforløb og i forløbet umiddelbart efter borgernes død. 3.3 Målsætninger for visitation Resultatkrav: For visitation til personlig og praktisk hjælp er det et mål, at Borgeren er visiteret til personlig hjælp maksimalt 5 hverdage efter modtagelse af ansøgning, hvorefter borgeren kontaktes af daglig leder, og der træffes aftale. Borgeren er visiteret til praktisk hjælp maksimalt 14 hverdage efter modtagelse af ansøgning, hvorefter borgeren kontaktes af daglig leder, og der træffes aftale. For visitation til hjemmesygepleje er det et mål, at Borgeren er visiteret til hjemmesygepleje senest dagen efter modtagelse af ansøgning. For visitation til plejebolig er det et mål, at Alle ansøgere til en plejebolig er visiteret indenfor 4 uger efter modtagelse af ansøgning. Alle visiterede ansøgere til en plejebolig er tilbudt bolig indenfor 2 måneder, medmindre der er ønsker til særlig beliggenhed eller lignende. For visitation til ældreboliger er det et mål, at 10

11 Alle ansøgere til en ældrevenlig bolig er visiteret senest 4 måneder efter modtagelse af ansøgning, da en del af grundlaget for vurderingen kan være et tilbud om dagcenterforløb med træning. Alle visiterede ansøgere til en ældrevenlig bolig skal have en ældrevenlig bolig tilbudt indenfor 2 år, medmindre der er ønske om særlig beliggenhed eller størrelse. Målsætninger: Ved visitation skal der tages højde for, at et besøg ikke kan vare mindre end 10 minutter hos borgere, der ikke bor i plejebolig. Korterevarende ydelser skal gives i sammenhæng med andre ydelser. Alle ansøgninger om vedligeholdende træning fra borgere med nyt problem og alle ansøgninger om genoptræning visiteres hurtigst muligt og senest 2 uger efter modtagelse af ansøgning. Borgere, som er henvist af hospitalet med en genoptræningsplan kontaktes af Genoptræningscenteret efter 3 hverdage, jf. Sundhedsafdelingens kvalitetsstandarder for genoptræning. Borgere uanset hvor de bor i Gladsaxe Kommune skal have et tilsyns- og revisitationsbesøg en gang om året.. Der skal derudover ske en revisitation af hjælpen ved betydelige, vedvarende ændringer i borgerens tilstand, som nødvendiggør mere eller mindre hjælp. Alle borgere på venteliste til ældreboliger følges løbende i forbindelse med revisitationsbesøg. 3.4 Målsætninger for hjemmehjælp Resultatkrav: Hjælp til personlig pleje aflyses aldrig af leverandøren. Praktisk hjælp må ikke aflyses af leverandøren, dog kan det være nødvendigt at flytte tidspunktet for levering. Målsætninger: Der visiteres ikke selvstændigt til lettere oprydning, aftørring efter bad og personlig pleje samt bortskaffelse af affald. Dette er en del af ydelserne. Ønsker borgeren ny leverandør af personlig pleje, må der maksimalt gå 2 hverdage, fra den nye leverandør er blevet bekendt med borgerens ønske, til den nye leverandør har opstartet hjælpen. Ønsker borgeren ny leverandør til praktisk hjælp, må der maksimalt gå 5 dage fra den nye leverandør er blevet bekendt med borgerens ønske, til den nye leverandør har aftalt start af hjælpen. Erstatningshjælp Hvis praktisk hjælp aflyses af leverandøren, har borgeren krav på erstatningshjælp. For ydelser visiteret til 1 gang om ugen skal leverandøren tilbyde erstatningshjælp indenfor 3 dage efter, at ydelsen skulle være leveret. For ydelser visiteret til 1 gang hver 14. dag skal leve- 11

12 randøren tilbyde erstatningshjælp indenfor 5 dage efter, at ydelsen skulle være leveret. Hvis leverandøren ikke kan tilbyde erstatningshjælp inden for ovennævnte frister, har borgeren ret til udbetaling af erstatningsbeløb, kontakt Pleje- og Omsorgsafdelingen på tlf Fleksibel hjemmehjælp Borgeren har ret til at bytte visiterede ydelser til ikke-visiterede ydelser af tilsvarende omfang. Praktisk hjælp kan kun byttes til ydelser indenfor praktisk hjælp, og personlig pleje kan kun byttes til ydelser indenfor personlig pleje. Hvis der er visiteret til både personlig pleje og praktisk hjælp, kan der flekses mellem disse ydelser. Når der flekses mellem ydelser, skal det altid være fagligt forsvarligt. 3.5 Målsætninger for sygepleje Resultatkrav: Sygepleje kan ikke aflyses. 3.6 Overordnede målsætninger for plejeboliger Når borgeren har fået tilbudt en plejebolig, har borgeren 7 dage til at se boligen og overveje tilbuddet. Hvis borgeren bor på en midlertidig plads og plejeboligen er klar til indflytning, skal indflytning ske inden 3 dage. Husleje for plejebolig opkræves fra den dato, boligen er klar til indflytning, eller fra 7 dage efter at borgeren har accepteret tilbuddet, hvis boligen er klar til indflytning. Rammerne giver mulighed for aktiviteter og sociale relationer. Ligeledes er det også muligt at modtage træning på omsorgscentrene. Boligerne skal være tidssvarende og velindrettede i forhold til borgernes behov. Borgeren skal kunne føle sig hjemme i boligen. Ved møblering af boligen skal der tænkes faldforebyggende, gulvtæpper skal så vidt muligt undgås. Der skal være gode fysiske rammer i og omkring boligen, hvor leve- og bomiljø skal kunne integreres. 4.0 Krav og forventninger til medarbejderne Krav kan være formuleret i andre sammenhænge, fx i pjecen God borgerbetjening, udgivet af Social- og Sundhedsforvaltningen. I denne sammenhæng nævnes enkelte krav til medarbejderne: Medarbejderne skal bære synlig legitimation med billede ude i distrikterne. Inde på omsorgscentrene skal der bæres synligt navneskilt. Medarbejderne skal tale et sprog, som kompenserer for, at der kan være flere generationer mellem medarbejderne og borgerne. Medarbejderne skal yde borgerne den nødvendige hjælp i akut opståede situationer, herunder ved nødkald. Medarbejderne skal give borgerne relevant information og vejledning. Det tilstræbes, at det i videst muligt omfang er de samme medarbejdere, der udfører de enkelte visiterede ydelser hos borgeren fra gang til gang. 12

13 Hjemmehjælp, sygepleje og træning skal ophøre, når borgeren igen selv kan klare situationen. Besked om, at borgeren klarer situationen igen, gives til visitator. Medarbejdere ansat i Gladsaxe Kommune, både bestiller og udfører skal have en relevant uddannelse og / eller oplæring. 5.0 Opfølgning og revision Det er et lovkrav, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for hjælp til praktisk hjælp og personlig pleje (Lov om social service 83, 84 og 86) hvert år. Der skal årligt følges op på kvalitetsstandarderne, jf. Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse. Foreliggende kvalitetsstandarder forventes vedtaget politisk i december 2009 og skal være gældende for Politisk følges op på serviceniveauet i kvalitetsstandarderne i foråret 2010 og regnskabsmæssigt på målsætningerne primo Kvalitetsstandarderne for 2010 er udarbejdet efter årshjulet for revidering af kvalitetsstandarder i Gladsaxe Kommune. Årshjulet blev besluttet på Social- og Sundhedsudvalgets møde Årshjulet betyder, at en politisk drøftelse om foråret åbner mulighed for, at politikerne kan deltage mere detaljeret i den årlige revision af kvalitetsstandarderne. Forud for den politiske drøftelse har visitationen og leverandører haft mulighed for at komme med forslag til ændringer og nye standarder. Standarderne sendes ligeledes i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. Ifølge årshjulet skal Social- og Sundhedsudvalget i marts tage stilling til, hvilke områder Social- og Sundhedsforvaltningen skal arbejde videre med i forhold til revidering af de gældende kvalitetsstandarder. Grundlaget for dette er en vurdering af det nuværende niveau i ydelsestildelingen, herunder kvalitetsstandarderne. Årshjulet er desuden tilpasset budgetudarbejdelsen i Gladsaxe Kommune. Det betyder konkret, at hvis Social- og Sundhedsudvalget ønsker ændringer i kvalitetsstandarderne, som har økonomiske konsekvenser, så bør disse ønsker fremkomme i forbindelse med behandlingen af, hvad Social- og Sundhedsforvaltningen skal arbejde videre med, således ønskerne efterfølgende kan medtages i Social- og Sundhedsudvalgets 1. behandling af budgettet. Årshjulet afsluttes med godkendelse af næste års kvalitetsstandarder i Social- og Sundhedsudvalget i december. Opfølgning Overordnet gennemføres en faglig kontrol af kvaliteten af de leverede ydelse ved visitatorkorpset. Dette kommer dels til at ske i forbindelse med den løbende revisitation. Derudover følges op på brugertilfredsheden med de leverede ydelser hvert andet år, næste gang i I 2010 arbejdes der fortsat med stikprøvekontrol af en række udvalgte borgersager. Kvalitetsarbejdet kvalitetscirklen - foregår i to grupper: 13

14 En gruppe med deltagelse af visitatorer, hvor formålet bla. Er at sikre kvalitet i bevilling af ydelser, service, borgerbetjening, dokumentation og beskrivelser af den bestilte hjælp. Den anden gruppe er med deltagelse af repræsentanter fra distrikterne, hvor formålet bla. Er at sikre kvalitet i patientrettigheder, journalnotater, handleplaner og medicinhåndteringen. En gang årligt foretages en stikprøvekontrol ved opringning til borgere, som modtager praktisk hjælp og personlig pleje. Derudover følges op på sammenhængen mellem de visiterede og leverede ydelser ved hjælp af overordnede statistikker fra kommunens elektroniske pleje- og omsorgssystem Rambøll Care. Endelig udføres der hvert år et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg på pleje- og omsorgscentrene. Næste revision af kvalitetsstandarderne vil ske i efteråret

15 6.0 Kvalitetsstandarderne 6.1 Personlig hygiejne Personlig pleje og omsorg Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83. Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Personlig hygiejne, af- og påklædning samt forebyggelse af komplikationer ved immobilitet. Hjælp til ukompliceret fodpleje til personer, som pga. funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at foretage dette selv. Sikre, at borgeren: - Er ren og velplejet - Er påklædt efter eget ønske - Kommer af med sine udskillelser under hygiejniske forhold - Bliver vendt og lejret, således at sengelejekomplikationer undgås. - Vurdering / scoring af risiko for tryksår ved hjælp af Braden-scala. - Støtte og vejledning til borgeren i forbindelse med af- og påklædning. - Badning: På badestol i brusebad, etagevask (herunder nedre toilette) eller sengebadning afhængig af borgerens behov. - Vask, tørring og frisering af hår - Fodpleje, medmindre der er særlige problemer - Hjælp til at smøre kroppen i almindelig hudlotion købt i håndkøb og ordinerede præparater, når behandlingen er ukompliceret. - Almindelig daglig pleje fx tandbørstning, barbering, deodorant, brillepudsning og makeup - Rengøring, påsætning og aftagning af kropsbårne hjælpemidler - Neglerensning/negleklipning på hænder - Sengeredning - Aftørring af badeværelse mv. - Toiletbesøg, evt. kateter og stomipleje. - Forflytning, stillingsændring og lejring - Linnedskift ved hyppigere skift end hver 14. dag. - I udførelsen af plejen forudsættes det, at personalet sikrer borgeren psykisk støtte og omsorg. - Aftørring af badeværelse og oprydningsopgaver i forbin- 15

16 delse med personlig pleje indgår i ydelsen. Hvad indgår ikke i ydelsen? Kommunen stiller ikke sæbe, vaskeklude og øvrige plejemidler, håndklæder, hårtørrer mm. til rådighed. Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Vejledende fra funktionsniveau: 1.2 Ydelsen gives normalt hver dag og kan gives på alle tider døgnet. Fodpleje gives efter behov, normalt en gang månedligt. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget og selvantaget hjælper. Basispersonale Social- og sundhedsassistenter ved særlige forhold hos borgerne, fx alvorligt syge eller døende borgere. Gratis, hvad angår varig hjælp. Til betaling for midlertidig hjælp beregnes individuel indkomstafhængig timepris. Der er hjem, hvor ydelsen bad ikke kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvor alternative løsninger må anvendes. Hvis en borger ikke har fået hjælp fra kommunen før, er det visitator, der er ansvarlig for, at redskaber til fodpleje kan / må bruges, og at der kan indtages korrekte arbejdsstillinger i hjemmet i forbindelse med fodpleje. Daglig leder er ansvarlig ved kendte borgere 16

17 Kateter- og stomipleje Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Lov om social service 83. Sundhedsloven Hjælp til kateter- og stomipleje. Hjælp til engangskaterisering. Sikre, at borgeren kommer af med sine udskillelser under hygiejniske forhold. Kateter: - Nedre toilette - Skift af pose - Observation omkring kateter - Tømning af pose - Skift af forbinding på topkateter - Skylning og afklemning af kateter og RIK - Observation af urin - Ukompliceret lægning af kateter på kvinder Stomi: - Aftagning af pose - Hygiejne omkring stomi - Observation af stomi, afføring og hud - Sætte pose på - Pladeskift Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Vejledning i forbindelse med kateter- og stomipleje med henblik på, borgeren selv kan varetage opgaven. Kommunen stiller ikke sygeplejeartikler til rådighed, men borgeren kan eventuelt opnå tilskud hertil jf. Lov om social service 112. Kommunen forudsætter, at borgerne stiller affaldsposer af egnet materiale til rådighed for bortskaffelsen. Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende fra funktionsniveau: 1.3, 8.2 Ydelsen gives dagligt, normalt 1-4 gange efter behov. Basispersonale/Social- og sundhedsassistenter: Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. 17

18 Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Basispersonale efter oplæring. Social - og sundhedsassistenter. Sygeplejerske. Gratis, hvad angår varig hjælp. Til betaling for midlertidig hjælp beregnes individuel indkomstafhængig timepris. Hvis borgeren modtager hjælp til personlig pleje, er kateterog stomipleje en del af denne, såfremt hjælpen er ukompliceret. 18

19 Omsorgstandpleje Ydelseskatalog: Øvrige ydelser Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Tandpleje tilpasset den enkelte borgers aktuelle fysiske og psykiske tilstand uden, at behandlingen må føles for belastende. Sikre en god tandstatus og gode tandplejevaner hos de borgere, der ikke kan benytte almindelige tandplejetilbud Tandpleje omfattende alle ydelser, som den pågældende borger har brug for i forhold til sin fysiske og psykiske situation Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Borgere på omsorgscentre og i eget hjem med mange hjælpeforanstaltninger, hvis egenomsorg er så begrænset, at de reelt ligestilles med plejehjemsbeboere. Borgeren kan ikke benytte almindelige tandplejetilbud ved egen hjælp og evt. efter kørsel. Omsorgtandpleje kan ikke tilbydes til en person blot på grund af, at den pågældende har dårlige tænder. individuel De fleste omsorgscentrer har egen tandklinik, bor man på et omsorgscenter benyttes den klinik, som der ligger der. Bor man i eget hjem aftales det med tandplejen, hvilken klinik der benyttes. Uddannet som tandlæge, tandplejer eller klinikassistent Brugerbetaling ifølge en årlig takst, det betales med 1/12 om måneden over pensionen. Transport bestilles gennem Sundhedsafdelingen. Bemærk, at visitationen henviser til omsorgstandpleje. Den endelige visitation foretages af tandplejen. I mange tilfælde kan traditionel tandbehandling ikke udføres på borgeren, da dennes fysiske eller psykiske tilstand ikke muliggør det. I sådanne tilfælde tilbydes en behandling, der gør borgeren smertefri og i stand til at spise og drikke uden tandsmerter. 19

20 6.2 Særlig omsorg Særlige omsorgsopgaver Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Lov om social service 83, 84 og 119. Borgerens særlige behov for: - At fastholde struktur i hverdagen. - Hjælp til at mindske uhensigtsmæssig adfærd, fx afværge konflikter mellem borgere på omsorgscenter. - At kunne kommunikere skriftligt og/eller mundtligt med omgivelserne. - Tryghedskontakt i en afgrænset periode. - Støtte i forbindelse med demensramtes flytning til plejebolig. Borgerens og pårørendes særlige behov for: - Støtte til at magte pludseligt opstående kriser. - Tidsafgrænset aflastning af pårørende, der deltager i pleje af borger, og hvor det ikke er forsvarligt at lade borgeren alene, fx borgere med demens eller terminal lidelse. Sikre, at borgere - kan forblive i eget hjem, hvis borgeren ønsker dette. - kan få støtte i særlige situationer og kriser. - kan støttes med udtalte problemer i kommunikation og samvær med andre mennesker i hverdagen. - kan fastholde oplevelsen af egen identitet. - kan få hjælp til kontakt til sundhedsvæsenet i forbindelse med alvorlig sygdom. - At pårørende, der ønsker at deltage i pleje af en borger, magter opgaven. - At pårørende, der har deltaget i pleje af en borger får afrundet deltagelsen efter borgerens død. - Støtte til at fastholde struktur i hverdagen. - Støtte i særlige situationer og kriser, samt yde borgeren hjælp til selvhjælp. - Omsorgsbesøg / kigbesøg. - Læse breve og/eller henvendelse ved telefonopkald eller pr. brev til offentlige institutioner, læger eller lign. - Støtte til at overskue at være klar og komme hjemmefra til aftaler med læge, hospital eller visiterede tilbud udenfor hjemmet. - Fysisk tilstedeværelse og aktivitet med henblik på at mindske skadelig dementiel rastløshed. 20

21 Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? - Medvirke til at forhindre uhensigtsmæssige følger af udadreagerende adfærd. - Sikre administration af økonomi for borgere i plejebolig uden pårørende. - Opbakning/vejledning/rådgivning til pårørende, som deltager i plejen af en alvorligt syg borger samt opfølgningsbesøg til pårørende efter borgerens død. Kommunen yder ikke hjælp i form af psykologisk, neuropsykologisk og psykiatrisk hjælp. Ydelser til borgere under 67år, der kan dækkes efter Lov om social service 85 og 99, fx særlige omsorgsopgaver til borgere med diagnosticeret sindslidelse. Borgere med særligt behov, hvilket vil sige betydelig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom. Borgere, der samtidig ikke har pårørende/netværk, der kan yde den særlige omsorg. Borgere, der ikke har mentale ressourcer til at klare hverdagen. Vejledende fra funktionsniveau: 5.3, 6.3, 7.3, 8.3 Ydelsen ydes dagligt eller ugentligt. Basispersonale/Social- og sundhedsassistenter: Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Når ydelsen udføres af terapeut, er der mulighed for frit valg mellem kommunens fem distrikter. For borgere på pleje- og omsorgscentre eller som opholder sig på midlertidig plads, er der ikke mulighed for frit valg. Basispersonale. Sygeplejerske. Ergo- eller fysioterapeut. Gratis. Er der særlige forhold at tage hensyn til? 21

22 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation, evt. med røgalarm Ydelseskatalog 14.3 Lov om social service 112. At kunne tilkalde hjælp, når borgeren er ude af stand til at tilkalde hjælp på anden vis. At borgeren med et nødkald får mulighed for at blive i eget hjem længst muligt. - Nødkaldeanlæg + mini-sender i halssnor (til akuttlf). Kaldet besvares hurtigst muligt. - Nødkaldeanlæg + mini-sender i halssnor/armbåndsrem (til Falcks vagtcentral). Kaldet besvares med ambulance med udrykning (kørsel 1) eller uden udrykning (kørsel 2). - Særligt udstyr til nødkaldeanlæg, epileptikeralarm, særlig følsom mini-sender. - Nødkald, der reagerer ved røgudvikling Hvem kan modtage ydelsen, og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen Personer (primært aleneboende) med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Borgeren skal være ude af stand til at tilkalde hjælp på anden vis. Vejledende funktionsniveau: og , fx: - Høj risiko for fald eller gentagne faldepisoder hos borgere, der ikke kan rejse sig efter fald. - Livstruende anfald (lægeligt dokumenteret hjerte-, astma eller insulintilfælde, der kræver hurtig hjælp). - Tale-, høre-, eller synshandicap, der vanskeliggør at kalde hjælp over telefon. - Undtagelsesvis kan personer med ovenstående funktionsnedsættelse, der har udearbejdende ægtefælle eller med tilsvarende fravær, bevilges nødkaldeanlæg efter individuel vurdering. - Ved borgere med demens skal det vurderes, om borgeren kan betjene nødkaldeanlæg. - Kørsel ved Falcks vagtcentral bevilges kun til borgere, der har behov for hjælp af akut hjælp fx ambulance. - Et nødkaldeanlæg skal i væsentlig grad afhjælpe følger af den varigt nedsatte funktionsevne. - Borgeren skal være indstillet på at have mini-sender på sig. - Ved særlig risiko for brand kan bevilges nødkald med røgalarm. Utryghed alene og funktionsniveau er ikke et kriterium for bevilling af nødkaldeanlæg. 22

23 Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Borgere, der kan betjene en mobiltelefon omfattes ikke af denne standard. Efter behov. Det tilstræbes at nødkald kan etableres fra dag til dag. Leverandør er enhedsplejen, som er forpligtiget til at tage imod alle nødkald. Private leverandører tager ikke imod nødkald. Falck opsætter og vedligeholder selv Falck-nødkald. Nødkaldeanlæg opsættes og afprøves af sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter Hvad koster ydelsen for borgeren? Gratis. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ved eventuel bortkomst af mini-sender skal borgeren medvirke til, at denne bliver erstattet gennem eget forsikringsselskab. Det er en forudsætning for nødkald, at borgeren får opsat en nøgleboks og afleverer en nøgle. Borgeren er ansvarlig for, at batteriet i mini-senderen afprøves 1 gang om måneden. Der skal være to telefonstik i borgerens hjem. Udgifter til en eventuel opsætning af stik afholdes af borgeren. Hvis ikke der er skabt forbindelse, betaler kommunen oprettelse af abonnement. Det løbende abonnement betales af borgeren selv. 23

24 Nøgleboks uden nødkald Ydelseskatalog 14.4 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Lov om social service 112. At kunne få hjælp, når borgeren er ude af stand til selv at lukke hjælpen ind. At sikre adgang til borgerens hjem, når borgeren er ude af stand til selv at lukke døren op. Adgang til borgerens bolignøgle. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Borgere der er meget dårligt gående også ved hjælp af gangredskab. Borgere med alvorlig demens. Svært psykisk syge borgere. Kronisk sengeliggende borgere. Borgere med svære hørehandicap, som ikke kan afhjælpes af hørehjælpemidler. Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Efter behov. Leverandør er enhedsplejen, som bestiller opsætning af nøgleboks hos låsevirksomhed. Private leverandører bestiller ikke opsætning af nøgleboks. ABC låse opsætter og vedligeholder nøgleboksen. Enhedsplejen sikre adgang og udlevering af nøgleboksnøgler. Gratis. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Borgeren skal give tilladelse til opsætning af nøgleboks ved at underskrive nøglekvittering. I boligselskaber skal der hentes accept hos boligselskabet før nøgleboksen bliver sat op. 24

25 Overvågning i hjemmet Ydelseskatalog 2.27 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Lov om social service 83 og 87. Sundhedsloven Borgerens behandlingsmæssige behov for at have konstant overvågning og hjælp til at reagere på akutte situationer. Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør - At døende borgere kan vælge at dø i eget hjem. - At borgere i plejebolig med grænseoverskridende adfærd, der kan volde medbeboere skade, har afværgende overvågning, indtil anden foranstaltning er iværksat. - Hjælp til personlig pleje, ernæring, medicin og praktisk hjælp samt omsorg. - Udførelse af nødvendige handlinger for at imødekomme borgerens behov. - Afværgende overvågning. - Opretholdelse af livet ved lungeinsufficiens Borgere med et funktionstab svarende til visitationskriterierne for plejebolig, se Plejebolig. Samt et af følgende to kriterier: 1. Døende borgere, der ønsker at dø i eget hjem og har behov for, og ønsker overvågning. 2. Borgere, der har en så grænseoverskridende adfærd, at de vurderes at have behov for afværgende overvågning for at forhindre, at de volder skade på andre eller sig selv. Kan være dele af eller hele døgnet. Op til 7 døgn, hvorefter der skal revisiteres ved fortsat behov. Der er ikke mulighed for frit valg. Pleje- og Omsorgsafdelingen vælger leverandør. Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Pleje- og Omsorgsafdelingen sikrer, at leverandøren har den nødvendige kompetence. Gratis. Er der særlige forhold at tage hensyn til? 25

26 Aflastning i hjemmet Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 84. Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Nære pårørendes behov for afløsning eller aflastning i forbindelse med, at de passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, fx demens eller demenslignende sygdom i moderat til svær grad. Aflaste nære pårørende, der deltager i plejen af alvorligt syg borger, fx hvor det ikke er forsvarligt at lade borgeren alene i hjemmet. At nære pårørende til borgere med demens eller demenslignende sygdom kan afløses eller aflastes i en kortere periode. - Tilstedeværelse hos borgere, som ikke kan være alene hjemme. - Gåture - Aktivering Aflastende døgnophold. Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Borgere med demens, hvor der er fare for, at de udsætter sig selv eller andre for væsentlig fare, hvis de opholder sig alene i hjemmet. Borgeren skal også være ude af stand til at kunne anvende en GPS. Vejledende funktionsniveau fra: 1.4, 6.4, , (som ved plejebolig, se evt. denne) Afhængig af behov, en til flere gange om ugen. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Basispersonale. Gratis. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ved hastigt fremadskridende demens eller demenslignende sygdom revurderes behovet for aflastning og hjælp i øvrigt oftere, minimum hver 3. måned. 26

27 6.3 Måltider Ernæring og levering af varm mad Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Lov om social service 83. Dække behovet for mad og væske. Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør - At sikre at mulighed for indtagelse af mad og væske er til stede - At opretholde en god ernæringstilstand og væskebalance hos borgeren - Levering af mad - Anretning af morgenmad/frokost/aftensmad, samt sætte drikkevarer frem - Smøre frokost/aftensmad - Varme/anrette varm mad - Daglig opvask/afrydning - Opfordring og hjælp til at spise og drikke, inkl. at sætte drikkevarer frem - Observation af ernæringstilstand/væskebalance - Kostvejledning, herunder kontrolvejning og udregning af BMI - Sondeernæring via PEG-sonde - Guidning til borgere med demenssygdomme eller erhvervet hjerneskade, som har behov for guidning for at et måltid kan gennemføres. - Oprydning i køleskab i forbindelse med hjælp til ernæring. Opvask og oprydning efter gæstebesøg Egentlig madlavning Kommunen stiller ikke mikrobølgeovn til rådighed. Levering af varm mad fra omsorgcentrenes caféer til beskyttede boliger. Vejledende fra funktionsniveau: 2.3, 4.2, 7.3 eller 2.2, 3.2, 4.2 Sondeernæring: vejledende fra funktionsniveau 2.2 Ydelsen gives døgnet rundt efter behov Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. 27

28 Mad leveres af eksterne leverandører. Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Basispersonale. Sondeernæring via PEG-sonde kan varetages af basispersonale, som er oplært til dette. Gratis. Der er en egenbetaling på mad leveret fra ekstern leverandør i henhold til takstblad. Forhold vedrørende sondeernæring fremgår af bilag 3. 28

29 Anden ernæring Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Lov om social service 83. Sundhedsloven Hjælp til sondeernæring mm. Sikre, at borgeren god eller tilstrækkelig ernæring, når denne ikke kan opretholdes ved almindelig indtagelse af mad og væske. - Nedlæggelse af duodunalsonde - Observation af sondes placering - Tilberedning af og opsætning af sondemaden skylning - Sondeernæring, der gives manuelt - Parenteralernæring i centralt venekateter Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Vejledende fra funktionsniveau: 2.2, 8.2 Ydelsen gives dagligt efter behov, hele døgnet. Social- og sundhedsassistenter: Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune. Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Gratis. Der betales for sondemaden og nødvendige hjælpemidler efter gældende regler. Forhold vedrørende sondeernæring fremgår af bilag 3. 29

30 6.4 Praktisk hjælp Rengøring Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Lov om social service 83. Hjælp til rengøring. Hjælpe eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, fx daglig opholdsstue, soveværelse, køkken, bad og entré. - Lettere oprydning for at kunne gøre rent. - Støvsugning af gulve og tæpper. - Gulvvask i stue, entré, soveværelse, køkken og badeværelse. - Renholdelse af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling. - Støvaftørring på flader. - Renholdelse af flader i køkken, køkkenvask, overflade af komfur og omgivelser ved skraldespand. - Linnedskift på sengen. - Lejlighedsvis afvaskning af køleskab, vindueskarme og støvsugning af tilgængelige fodpaneler og de mest anvendte møbler samt afkalkning af kaffemaskine/el-kedel, vandhane og bruser. - Lejlighedsvis afvaskning af hjælpemidler - Trappevask, hvis der er lejemæssige forpligtelser. Fleksibel hjemmehjælp indebærer, at der lejlighedsvis kan byttes til fx følgende: - Afvaskning af fryser, emhætte og komfur. - Rengøring af skabe. - Rengøring af kældre og loft (Ikke i form af hovedrengøring). - Opvask, herunder også afrydning efter gæster. - Pasning af ufarlige husdyr. - Trappevask, hvis der ikke er lejemæssige forpligtelser. - Indendørs vinduespudsning. - Udvendige trapper og altan (Foretages ikke på kolde, våde og glatte arealer). Visse aktiviteter, der i særlige tilfælde kan være behov for foregår hyppigere end hjælp til rengøring eller hos borgere, der ikke har behov for hjælp til rengøring: 30