Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Psykiatrisk ansættelse

Transkript

1 Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Psykiatrisk ansættelse Almenpsykiatrisk Afdeling Svendborg Valdemarsgade Svendborg Redigeret juni 2009

2 Indholdsfortegnelse: Psykiatricenter Øst Svendborg...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indledning:...4 Specialet almen medicin...4 Målbeskrivelse...4 Formålet med dette uddannelseselement:...5 Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet...5 Teoretisk uddannelse:...12 Teoretiske obligatorisk kursus...12 Kemisamtale/introduktionssamtale/midtvejssamtale/slutevalueringssamtale, Uddannelsesplan: se bilag Kemisamtale:...12 Introduktionssamtale:...12 Uddannelsesplan:...12 Justeringssamtale:...12 Midtvejsevaluering:...12 Slutevaluering:...12 Efter hvert uddannelseselement...12 Målbeskrivelse/kompetenceudvikling / læringsstrategier / evalueringsstrategier...13 Mål...13 Konkretisering...13 Læringsstrategier...13 Varetagelse af praktisk arbejde...13 Logbog = den åbne logbog...13 Læringsdagbogen /den private logbog...13 Selvstudium...14 Evalueringsstrategier...14 Vurdering af logbogsoptegnelser...14 Vejledersamtale...14 Struktureret kollegial bedømmelse...14 Refleksion over egen arbejdspraksis...14 Samlet vurdering...14 Evaluering af den lægelige videreuddannelse/uddannelsesstedet:...14 Fravær...15 Skema over kompetencer der skal læres:...15 Kommunikation med specielle patienter # Angst # Personlighedsforstyrrelser # Misbrug # Psykisk handicappede # Psykotiske tilstande # Relateringsproblemer # Spiseforstyrrelser # Bilag Kemisamtalen...19 Bilag Introduktionssamtalen...20 Bilag Justeringssamtale Bilag Slutevalueringssamtale...22 Bilag

3 Skabelon til Uddannelsesplan...23 Bilag Opfølgning af uddannelsesplanen - indgået i forbindelse med introduktionssamtalen...24 Bilag Attestation for tidsmæssigt gennemført...25 uddannelseselement i speciallægeuddannelsen

4 Indledning: Specialet almen medicin Uddannelsen i almen medicin fører primært frem til et arbejde som alment praktiserende læge med aftale med Den Offentlige Sygesikring ( ydernummer ). Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet og dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet og for de værdier som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg. Målbeskrivelse for uddannelsen i almen medicin findes på Den Lægelige Videreuddannelses hjemmeside: Målbeskrivelsen indeholder en nøjere beskrivelse af specialet og specialeuddannelsen og oplister specifikt de kompetencer, som en uddannelsessøgende i almen medicin, skal besidde ved afslutningen af uddannelsen. Ansættelserne i hoveduddannelsesforløbet er som nedenfor. Der kan i hospitalsansættelserne være anden rækkefølge. Ansættelse Speciale Praksis/afdeling Varighed nr. 1 Almen praksis FASE 1 6 mdr. 2 Organkirurgi Inkl. 4 ugers fokuseret ophold 6 mdr. Ortopædkirurgi 3 Gynækologi/obstetrik 6 mdr. 4 Intern medicin 6 mdr. 5 Psykiatri 6 mdr. 6 Pædiatri 6 mdr. 7 Almen praksis FASE 2 6 mdr. 8 Almen praksis FASE 3 12 mdr. 4

5 Formålet med dette uddannelseselement: Ansættelsen er et delelement, som sammen med alle andre ansættelser i hoveduddannelsen sikrer kvaliteten af uddannelsen til speciallæge i almen medicin. Dette program udgør sammen med uddannelsesprogrammer for samtlige ansættelser i Hoveduddannelsesforløbet i Almen Medicin og den generelle del en beskrivelse af samtlige kompetencer der skal læres for at opnå speciallæge anerkendelse. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet Almenpsykiatrisk afdeling Svendborg - uddannelsesprogram. Velkomstbrev vedlagt. Beskrivelse af afdelingen/praksis Udvikling/historie Psykiatrisk Afdeling i Svendborg blev etableret i Det var en lille afdeling, der bestod af 2 åbne afsnit. Den kunne således kun varetage den lettere psykiatri, der ikke krævede tvangsindlægger eller tvangsbehandling. Der var således et tæt samarbejde med den psykiatriske afdeling i Middelfart, som varetog behandlingen af de patienter, der krævede tvangsindlæggelse og behandling. I 1988 åbnede det første distriktspsykiatriske center på Sydfyn. Det startede som et projekt i samarbejde med Svendborg og Gudme Kommuner. Siden er distriktspsykiatrien udbygget på Sydfyn. I 1995 flyttede den daværende psykiatriske afdeling ind i de nye bygninger. Afdelingen har siden 1995 såvel behandling i åbent som lukket regi af psykiatriske patienter på Sydfyn. Psykiatrien i Region Syddanmark Svendborg har 2 åbne sengeafsnit á 20 senge og et lukket senge afsnit á 14 senge. Derudover findes der 3 distriktspsykiatriske centre, hhv. Midtfyn/Fåborg, Svendborg/Langeland/Ærø og Nyborg. Desuden har vi et ambulantteam med tilbud om vurdering og kortvarig behandling i tæt samarbejde med de praktiserende læger i området. Patientgrundlag Vores patientgrundlag er ca indbyggere fordelt på Fåborg-Midtfyn Kommune, Langelands Kommune, Svendborg Kommune, Nyborg Kommune og Ærøskøbing Kommune. Lægegruppen/andet personale Afdelingen er normeret med 9 overlæger, heraf 1 ledende overlæge, 3 ansat på de enkelte afsnit i huset, 3 i distriktspsykiatrien og 2 i ambulantteam. Herudover er der ansat 2 afdelingslæger, 4 1. reservelæger, samt i øjeblikket 7 reservelæger, hvoraf 2 er i introduktionsstillinger til psykiatri og 5 i almen blok. Desuden fik pr få tilknyttet 2 læger i basisuddannelse. Foruden lægerne er der ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer og socialrådgivere. Organisation af arbejdet: Hvilke arbejdsfunktioner og omfanget af disse, som uddannelseslægen skal indgå i De yngre læger vil altid være tilknyttet en afdeling. Herudover vil de deltage i den ambulante behandling samt vagtarbejde. Forvagten er en tilstedeværelsesvagt med en formaliseret bagvagt på tilkald efter kl. 16. Både for- og bagvagter har døgnvagt, bagvagten dækkes af speciallæger eller 1. reservelæger under uddannelse. Bagvagten vil altid være tilgængelig pr. mobiltelefon i hele døgnet. 5

6 Den psykiatriske forvagt modtager og skriver journaler på patienter til akut eller planlagt indlæggelse, og deltager derudover, hvis der er tid, i afdelingens almindelige arbejde. Almindelig dagarbejde er fra kl Ved morgenkonferencen på hverdage deltager læger, sygeplejersker og psykologer. Den afgående vagthavende aflægger rapport fra det forrige døgn med en kort beskrivelse af sygehistorie, igangsat behandling og tiltænkte strategier. For den uddannelsessøgende er der mulighed for kortfattet at få diskuteret relevante problemstillinger. Efterfølgende er der mulighed for yderligere supervision og vejledning ved speciallæge. Beskrivelse af konferencer og evt. anden formaliseret undervisning Behandlingskonferencer er der 2 gange ugentligt på sengeafsnittene á 1 times varighed. Deltagerne er behandlingsansvarlige læger, sygeplejersker, psykologer m.fl. De indlagte patienters sygehistorie gennemgås med diskussion samt beslutning omkring behandlingsplan. Den uddannelsessøgende læge indgår som behandlingsansvarlig og vil få feedback, vejledning og læring. Som hovedregel vil uddannelseslægen ikke være ansvarlig for patienter, som følges ambulant efter indlæggelse, idet disse patienter følges i vores ambulante team. Onsdag morgen er der undervisning/klinik/litteraturgennemgang for afdelingens læger. Dette varer 45 minutter og der deltager hovedsageligt læger, hvor man på skift fremlægger en sygehistorie med aftalt fokus på f.eks. diagnostisk afklaring. Efterfølgende diskussion, konklusion og afslutningsvis evaluering af lægen. Den uddannelsessøgende læge får mulighed for dette som minimum én gang i løbet af ansættelsen. Disse klinikker er alternerende med oplæg af læger eller eksternt kommende foredragsholdere om emner, som er obligatoriske og kompetencegivende for læger under udannelse til almindelig praksis. Desuden er der jævnligt onsdag eftermiddag tværfaglig undervisning, hvor forskellige aktuelle emner vil blive taget op. Beskrivelse af introduktionsperioden Ved ansættelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Svendborg fremsendes en måned før ansættelsens start et introduktionsprogram for den første uge af ansættelsen. I programmet indgår der bl.a. en planlagt samtale med uddannelsesansvarlig samt en følgevagt. Der tilsendes uddannelsesprogram, afdelingens undervisningsprogram, vagtplan og rulleskema, foruden plan over fastlagte møder og konferencer samt en introduktionsmappe. Afdelingens værdigrundlag Afdelingens værdigrundlag bygger på Region Syddanmarks værdigrundlag som er: - Ordentlighed i det vi gør og siger. - Vækst i faglighed. - Rum til fornyelse og begejstring. Ledelse Afdelingsledelsen består af oversygeplejerske Lisbeth Harder og ledende overlæge Britt Juul. Uddannelsesansvarlig overlæge er Jens Peter Faurschou. Beskrivelse af den daglige supervision og vejledning Den uddannelsessøgende læger tilknyttes en vejleder ved ansættelsens start. Der er i introduktionsprogrammet planlagt den indledende samtale i uddannelsesforløbet. Denne samtale finder sted inden for de 2 første uger af ansættelsen. Det bestræbes, at den uddannelsessøgende primært er tilknyttet samme afsnit som vejlederen. Det bestræbes også at den uddannelsessøgende er tilknyttet samme afsnit under hele ansættelsen. Ved den indledende samtale planlægges efterfølgende samtale. Vejledersamtalerne bør være af en varighed på minutter og bør planlægges med 14 dages interval. Ved den første samtale lægges en uddannelsesplan og ved de efterfølgende samtaler sik- 6

7 res og justeres, at planen følges og de i målbeskrivelsen beskrevne kompetencer opnås. Vejlederne afholder vejledermøder á 1-1½ times varighed hver anden måned med henblik på løbende koordinering og justering af de uddannelsessøgendes kliniske/praktiske og personlige forløb/behov. Vejlederen vil hovedsagelig være en speciallæge i psykiatri, men kan også være en læge under uddannelse til speciallæge i psykiatri. Ved ansættelsen tilsendes arbejdsplan og introduktionsprogram. Yderligere oplysninger om afdelingen findes på afdelingens intranet. Her findes bl.a. vagtinstrukser og andre af afdelingens instrukser. Øvrige uddannelsesrelevante forhold. Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Den primære læringsmetode er at lære, mens man arbejder støtte og vejledning, supervision og feedback. Selvstudie For alle læger gælder det, at det forventes at lægen sætter sig ind i arbejdsstedets vejledninger og instrukser, og derudover tilegner sig supplerende baggrundsviden. Viden om adgang til denne viden, er en del af introduktionen. Undervisning Det er en stor del af lægers kompetence, at kunne formidle et budskab. Det er en del af uddannelsen, at lægen så oftest som muligt træner fremlæggelse i større eller mindre fora, med hovedvejlederens forudgående vejledning og efterfølgende feedback. Der er rig lejlighed til dette både i de kliniske afdelinger og i praksis. Konferencefremlæggelse Fremlæggelse af cases på diverse konferencer og møder er en del af det daglige arbejde, og skal, som de øvrige dele af det ønskede kompetence, støttes gennem vejledning og feedback fra de daglige vejledere. Vejledersamtaler Udover ovennævnte strategier er vejledersamtalerne, dels med de daglige vejledere, en central del af læringsprocessen. IT Afdelingen har elektronisk patientjournal. Derudover foregår det meste information via vores interne mailsystem, hvorfor det er vigtigt, at man tjekker sine mails, hver gang man er på arbejde. Samarbejdspartnere Uddannelseslægen vil opleve at psykiatrisk behandling for en stor del bygger på tværfagligt samarbejde i afdelingerne. Derudover har vi mange eksterne samarbejdsparter, som primært er ansat i kommunerne. Vores samarbejdspartnere eksternt er til en vis grad beskrevet i Giv Psykiatriens ansigt, som ligger på vores intranet, men der vil dels i vores introduktionsprogram under introduktion til afdeling v/britt Juul og også senere i onsdagsundervisningen være undervisning i, hvordan det interne samarbejde foregår, men også hvilke tilbud der er til patienten eksternt. 7

8 VAGTINSTRUKS PSYKIATRISK AFDELING SVENDBORG Definition af vagtlag Afdelingen består af 2 vagtlag, som begge er ét skiftet. Forvagtslaget er normeret til syv læger, der har vagt 24 timer på tjenestestedet. Bagvagtslaget er seks skiftet. Bagvagterne har i hverdagen vagt fra tjenestestedet i tidsrummet fra kl , herefter vagt fra bolig til kl Lørdag, søndag og søgnehelligdag har man vagt på tjenestestedet fra kl og herefter vagt fra bolig til kl Er der en overlæge i bagvagt om søndagen, træffer overlægen ud fra dagens arbejdsbelastning og arbejdets karakter selv beslutning om, om han/hun møder frem på arbejdsstedet. Selvfølgelig i samråd med forvagten. Visitation Visitationen foretages af bagvagten. Ved indlæggelse på afdelingen skal patienten meldes til ansvarshavende sygeplejerske på den afdelingen, hvor patienten skal indlægges. I situationer, hvor forvagten har haft personlig kontakt med en patient (ambulant, skadestue), kan forvagten indlægge patienten efter konference med bagvagten. Afsnittenes optageområder er følgende kommuner: P1: Fåborg/Midtfyn og Nyborg P2: Svendborg; Langeland og Ærø P4: alle kommuner. Børn indtil 18-årsalderen henvises til Det Børnepsykiatriske Hus, OUH, hvor der er døgnvagt. Patienter med dom til behandling, strafafsonere og varetægtsfængslede henvises til Retspsykiatrisk afdeling, Middelfart, med mindre der foreligger anden særlige aftale. Ved pladsmangel i Middelfart kan patienten midlertidigt indlægges på P4. Andre i politiets varetægt tilses af forvagten på skadestuen. Stof- og alkoholmisbrugere indlægges kun, når tilstanden er kompliceret af en psykiatrisk lidelse, der kræver akut behandling. Dvs. når patienten er i truende delir/delirøs eller på anden måde psykotisk eller vurderes som værende suicidal. Ellers henvises til hhv. Fyns Amts Behandlingscenter eller Alkoholbehandlingscenteret. Stuegang På hverdage varetages stuegangen fortrinsvis af forvagten i tidsrummet fra kl Forvagt og bagvagt skal altid konferere inden bagvagten tager hjem. I weekender og på helligdage varetages aftenstuegang af forvagten i tidsrummet kl I forbindelse med aftenstuegang skal forvagten gennemgå dagens indkomme blodprøvesvar til P1, P2, P4 og ambulatoriet. Disse findes under arbejdsgange blodprøvesvar. Der handles på de blodprøvesvar, hvor det er nødvendigt. Blodprøvesvar må derefter IKKE slettes fra arbejdsgange, da sekretærerne den følgende dag vil fordele de ambulante blodprøvesvar til respektive læger og kvittere i ordinationsskema. Ved de blodprøver, der er handlet på, bedes dette for indlagte patienters vedkommende noteret i klinisk notat i EPJ. For ambulante patienters vedkommende bedes der afleveret et bånd for indskrivning af notat i FPAS, desuden skal der lægges/gives meddelelse til den givne patients behandlingsansvarlige overlæge (dette fremgår af i EPJ- kontaktpersoner). 8

9 Særligt for P4 Forvagten går hver dag med til morgenkonference på afdeling P4 fra , hvor vagtrelevante problemer vil blive gennemgået. Om onsdagen vil dette foregå fra kl Lørdag vil hovedreglen være, at for- og bagvagt går på afdeling P4 sammen. Søndag, når det er en overlæge, der har bagvagt, vil stuegangen foregår efter aftale med vagthavende overlæge. Debriefing Efter konfliktfyldte vanskelige situationer er det vigtigt, at der bliver foretaget debriefing, og i den forbindelse er det vigtigt at involverede læger også deltager på lige fod. Det er ansvarshavende sygeplejerske, der er ansvarlig for at debriefing bliver afholdt. Tilsyn på somatiske afdelinger Bagvagten går fortrinsvis tilsynene, men kan i specielle tilfælde uddelegere opgaven. Det tilstræbes, at tilsynene gås den samme dag, som de indkommer. Akutte tilsyn, som rekvireres efter kl og før kl næste morgen gås af forvagten, men først efter en uddelegering fra bagvagten. Notatet bør være kortfattet og munde ud i svar på henvisningens problemformuleringer og/eller konkrete anvisninger samt diagnose. Skadestuefunktion Med mindre der er tale om en patient, der er akut svært psykisk syg, som skadestuesygeplejersken finder det uforsvarligt at sende videre til lægevagten, skal disse patienter ikke ses i somatisk skadestue. Det betyder, at patienterne, så snart de henvender sig med deres problem, skal have at vide, at de skal henvende sig i lægevagten. Patienterne skal således ikke skrives op til undersøgelse i somatisk skadestue og skal som hovedregel ikke vurderes af læge her. Hvis sygeplejersken vurderer, at der er tale om en patient, der er så dårlig, at vedkommende ikke kan tage vare på sig selv eller er til fare for sig selv eller andre, må skadevagten/skadestuepersonalet tage sig af patienten, og skadevagten kontakter psykiatrisk bagvagt. Hvis patienter indbringes efter at have forsøgt veneficium, må man i skadestuen, med læger fra det relevant speciale, primært behandle den somatiske lidelse, herefter må behandlende læge konferere med psykiatrisk bagvagt med henblik på det videre forløb. ECT-funktionen ECT gives af den læge, der er anført på vagtplanen. ECT-behandling gives mandag og onsdag og fredag kl Første mandag i måneden gives ECT kl Procedure for tvangsindlæggelse Når en patient indbringes af politiet mhp. tvangsindlæggelse, skal vagthavende læge tage imod i modtagelokalerne ved afsnit P4 eller direkte i afsnittet. Patienten skal blive i politiets varetægt indtil papirerne er godkendte (gule papirer vil ofte være godkendte på forhånd). Ved ikke-godkendte papirer skal vagthavende læge sikre sig følgende: At papirerne er underskrevet af såvel læge som politimester eller dennes stedfortræder. At papirerne ikke er forældede. At der foreligger tilstrækkelige lægeoplysninger evt. som bilag til tvangspapirerne. 9

10 Hvis der er tvivl om, hvorvidt tvangsindlæggelsespapirerne kan godkendes konfereres med bagvagten. Kan tvangsindlæggelsespapirerne ikke godkendes kontaktes overlægen, da patienter, der er henvist til tvangsindlæggelse kun kan afvises af en overlæge. Rød tvang effektueres altid straks. Gul tvang kan, såfremt der er plads i afdelingen, effektueres straks. Tidspunktet for indlæggelsen (hvor patienten overgår fra politiets varetægt til at være indlagt) noteres i journalen og Tvangsprotokolskema nr. 1 oprettes og patientrådgiver tildeles. Fremsættelse af udskrivningsønske uden for dagarbejdstiden Hvis en ikke-frihedsberøvet patient fremsætter udskrivningsønske uden for dagarbejdstiden, skal den vagthavende læge sørge for at motivere patienten, for at fortsætte indlæggelsen til næste dag, hvor patienten kan komme til at tale med én af afsnittets faste læger. Hvis dette ikke kan opnås, skal/kan forvagten kontakte bagvagten. Hvis bagvagten vurderer, at patienten opfylder Psykiatrilovens kriterier for tvangstilbageholdelse, skal dette effektueres. Ved tvivl herom har man maksimalt 24 timer til at beslutte sig for, om man vil/kan tvangstilbageholde en patient. Patienten er altså ikke formelt tilbageholdt i dette tidsrum og derfor uden nogen form for retssikring. Hvis patienten vil gå, og det er nødvendigt at udøve tvang for at forhindre dette, skal der tvangstilbageholdes på protokol 1, enten på helbredskriteriet eller farlighed. Derfor kan en patient ikke overflyttes til P4 mod sit ønske uden at være tvangstilbageholdt. Patienten skal informeres om grunden til, at udskrivningsønsket ikke kan efterkommes.det er vigtigt, at den vagthavende læge laver et udførligt journalnotat. Tvangstilbageholdelse og efterprøvelser af frihedsberøvelser Obligatoriske efterprøvninger af frihedsberøvelser kan i overlægens fravær foretages af bagvagten eller anden læge. Overlægen skal orienteres, når han er tilbage i afsnittet, så han kan tage stilling til beslutningen. Tvangsprotokolskema 1 udfyldes. I hvert tilfælde af frihedsberøvelse føres journalnotat, der begrunder, at patienten er sindssyg, hvorvidt der er tale om fare- eller behandlingsindikation, og hvorfor det er uforsvarligt ikke at frihedsberøve. Procedurer ved anvendelse af fiksering m.v. I forbindelse med fiksering m.v. føres et journalnotat med begrundelse for, at tvangsforanstaltningen følger mindste middel princip (psykiatrilovens 4) i den givne situation og opfylder betingelserne i psykiatrilovens 14, stk. 2. Tvangsprotokol skema 3 udfyldes. Hånd- og/eller fodremme bør undgås og må kun anvendes ved svær, vedvarende uro, der er forsøgt håndteret på anden måde, eller når særlige anatomiske forhold gør sig gældende. Den ansvarlige overlæge/bagvagt orienteres næste morgen. Alle fikserede patienter skal tilses 4 gange i døgnet. Vagthavende læge skal således orientere sig i huset, om der er fikserede patienter og lave aftaler med personalet om, hvornår disse patienter tilses i det kommende døgn. Patienter der er fikserede længere end 48 timer skal tilses af en anden speciallæge end den behandlende læge (i praksis en speciallæge fra en anden afdelingen end P4). Denne skal i journalen iht. Psykiatrilovens 14, stk. 2 tage stilling til om pt. fortsat skal være fikseret. Ved uenighed er det den behandlende læges vurdering, der tæller. Vurderingen skal også påføres tvangsprotokolskema 3. Hvis en patient har en fast vagt i mere end 24 timer og ikke mundtligt eller skriftligt samtykker skal der noteres i journalen og tvangsprotokolskema 3 udfyldes. 10

11 Patienten som af en læge vurderes inhabile (dvs. ikke auto- samt allopsykisk orienterede) er ikke frivilligt indlagte. Døraflåsning skal udover et fyldestgørende journalnotat også afkrydses på tvangsprotokolskema 3. Ved enhver form for anvendelse af tvang skal patienten have beskikket en patientrådgiver. Fikseringen må kun fortsætte, når patienten i sin tilstand opfylder psykiatrilovens 14, stk. 2. Der føres journalnotat med begrundelse herfor. Ved ophør med tvangsfiksering forstås, at bæltet har været løsnet længere (indtil 1 time) end helt kortvarigt). Ved frivillig bæltefiksering eller frivillig forlængelse af en fiksering skal patienten orienteres om, at fikseringen opfattes som frivillig, og at bæltet kan fjernes, når han/hun anmoder herom. Den frivillige fiksering ordineres af en læge og tvangsprotokol skema 3 udfærdiges. Udfyldelse af tvangsprotokoller Vejledning findes på afdelingens intranet under: Instrukser for behandling og pleje. Forholdsregler overfor patienter, der bortgår fra afdelingen Hvis en patient, der bortgår fra afdelingen, ikke er tvangstilbageholdt, skal lægen sammen med plejepersonalet vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige/relevante at gøre, her tænkes specielt på, om familien skal kontaktes, kontakt til egen læge og lignende. Skulle man imidlertid have særlig bestyrket mistanke om, at patienten er suicidalfarlig eller farlig for andre, skal vagthavende læge kontakte politiet. Såfremt patienten er tvangstilbageholdt vil det være muligt at få politiet til at bringe patienten tilbage til afdelingen, og den vagthavende læge må vurdere, om politiet skal kontaktes med henblik herpå. Såfremt patienten føres tilbage føres Tvangsprotokolskema 1 Tilbageførsel af frihedsberøvet patient. Forholdsregler ved alarmering Ved alarm begiver forvagten sig straks og uden at foretage opringning først over i afdelingen. Alarmeringsstedet fremgår af den røde, blinkende skrift på displays (eksempel kontorgangen). Læger overtager ledelsen af situationen, når denne er kommet til stede i afsnittet, og sikrer at de foretagne indgreb sker i henhold til bestemmelserne i psykiatriloven. Ved hjertestop se instruks i instruksmappe. Forholdsregler ved suicidium under indlæggelse - Se instruks. Beredskabsplan Psykiatrisk afdeling har i en beredskabssituation (katastrofe) ansvaret for færdigbehandlede patienter og pårørende samt at vurdere behovet for kriseterapeutisk bistand. Se handlekort for vagthavende læge bag på vagtskemaet. Godkendt af overlæge Nick Bünger

12 Teoretisk uddannelse: Se generelle program. Teoretiske obligatorisk kursus Se generelle program Decentral temadag: Se generelle program Forskningstræning: Se generelle program Kemisamtale/introduktionssamtale/midtvejssamtale/slutevalueringssamtale, Uddannelsesplan: se bilag 1-7 Der er, som nedenfor beskrevet, et antal samtaler og evalueringer, som er obligatoriske. Der er for hver af disse samtaler vedhæftet et bilag, med emner der skal berøres. Derudover er der til slutevalueringen blanketter der skal udfyldes. Disse blanketter kan indhentes på Sundhedsstyrelses hjemmeside men er også indsat som bilag i dette Uddannelsesprogram. Kemisamtale: 1 uge før start på ansættelse. Inspiration til emner se bilag 1 Tjekliste til kemisamtale Introduktionssamtale: afholde inden for de første 2 arbejdsuger. Inspiration til emner se bilag 2 Tjekliste til introduktionssamtale Uddannelsesplan: bilag 5 Skabelon til uddannelsesplan bilag 6 Opfølgning af uddannelsesplanen Justeringssamtale: afholdes efter ca. 1 mdr. i ansættelsen Inspiration til emner se bilag 3 Tjekliste til 1. justeringssamtale Midtvejsevaluering: afholdes midtvejs i ansættelsen Inspiration til emner se bilag 3 Tjekliste til 2. justeringssamtale (midtvejssamtalen) Slutevaluering: Inspiration til emner se bilag 4 Tjekliste til slutevalueringssamtalen Efter hvert uddannelseselement bilag 7 Alle kompetencer skal være godkendt i logbogen, da udskrift af dette, samt blanketten Bilag 7 Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i speciallægeuddannelsen for hvert uddannelseselement, indsendes til Sundhedsstyrelsen, ved ansøgning om speciallæge anerkendelse. 12

13 Målbeskrivelse/kompetenceudvikling / læringsstrategier / evalueringsstrategier I målbeskrivelser er beskrevet 111 kompetencer for hoveduddannelsen. Hver kompetence er beskrevet med mål, konkretisering, læringsstrategier og evalueringsstrategier. Mål Hvert enkelt af de 111 mål skal evalueres for sig og en tilfredsstillende evaluering attesteres i den uddannelsessøgendes logbog. I logbogen kan den uddannelsessøgende i øvrigt også løbende følge sin egen udvikling med hensyn til de 111 mål. Alle 111 mål skal erhverves, før hoveduddannelsen kan godkendes. Det fremgår specifikt, hvor den pågældende kompetence skal opnås (=attesteres) men ved flere kompetencer kan det være relevant, at dele af kompetencen er erhvervet ved tidligere ansættelser. Sådanne delmål noteres i logbogen løbende og indgår således ved den endelige godkendelse af det samlede mål (= kompetencen). Hver kompetence (mål) skal attesteres af vejlederen. Konkretisering Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt og entydigt. Der kan også være tale om eksemplificeringer og delmål. Læringsstrategier: Varetagelse af praktisk arbejde Kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver fx: konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprogram - selvstændigt eller under supervision, eventuelt video-supervision andre praktiske opgaver checke hæmoglobinometer lægge edb programmer i pc checke laboratorieudstyr Logbog = den åbne logbog Er den åbne del af logbogen (må ses af tutorlæge/vejleder). Denne kan rumme uddannelseslægens beskrivelse af: uddannelsesplan uddannelsesstedet og en vurdering af dette klinisk vejledning og supervision klinisk arbejde, eksempelvis udvalgte patientforløb læreprocesserne checklisten. Læringsdagbogen /den private logbog Er den del af logbogen, der fungerer som læringsdagbog til uddannelseslægens personlige brug. Heri kan uddannelseslægen eksempelvis notere: 13

14 refleksion over patientforløb refleksion over uddannelsesforløb refleksion over læringsprocesser, og deres betingelser i klinikken. Selvstudium Sker via læsning af relevant faglitteratur, fx lærebøger, tidsskrifter, Internet. Evalueringsstrategier Beskriver hvorledes det skal afgøres om kompetencen er erhvervet Vurdering af logbogsoptegnelser Denne metode indebærer, at tutor/vejleder sammen med den uddannelsessøgende gennemgår optegnelserne i den åbne del af logbogen. Vejledersamtale Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om begreber som compliance og mestring. Udgangspunktet for en sådan vejledersamtale kan også være elementer fra logbogen. Struktureret kollegial bedømmelse Ved læring i praksis (almen praksis og/eller hospitalsafdeling) kan den uddannelsessøgendes færdigheder og adfærd observeres direkte eller indirekte. Til understøttelse af tutor/vejleders vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at alle relevante forhold kan komme med i vurderingen. Evalueringsmetoden kan omfatte: supervision af arbejdsopgaven med feedback direkte (tutor er flue på væggen ). indirekte (samtale om patientforløb/video/taperecording/oplysning fra andet personale/andet) ved tutor/vejleder observation af færdigheder og adfærd (uden feedback) igen direkte eller indirekte. Refleksion over egen arbejdspraksis Betyder, at uddannelseslægen overfor tutor/vejleder præsenterer temaer ud fra optegnelser i logbog både løbende under uddannelsesforløbet og ved de formelle evalueringssamtaler. Samlet vurdering Er evaluering bestående af både struktureret kollegial bedømmelse, refleksion over egen arbejdspraksis, vurdering af logbogsoptegnelser og evt. vurdering af opgaver. Evaluering af den lægelige videreuddannelse/uddannelsesstedet: Med Sundhedsstyrelsens "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse" (januar 1998) er struktur, retningslinjer og ansvarsfordeling fastsat for evaluering i den lægelige videreuddannelse, herunder I-stillingen i almen medicin. Evalueringssystemet er opbygget af et samtalesystem: introduktionssamtale, justeringssamtale og slutevalueringssamtale. Tjeklister til brug for disse samtaler forefindes i bilag 1-6 bagest i dette program. 14

15 Formålet med evalueringssystemet er dobbelt: - dels skal den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling følges og dette kan evt. medføre justering af praksis uddannelsesindsats/justering af uddannelsesplanen (se beskrivelse af dette i Sund hedsstyrelsens vejledning) - dels skal praksis uddannelsesindsats evalueres. Dette gøres via Fravær Fravær bortset fra ferie og kurser, som er en del af uddannelsesplanen må ikke overskride 10%. Skema over kompetencer der skal læres: Kommunikation med specielle patienter # 13 Kunne håndtere kommunikation med specielle patienter. Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering I mødet med den psykiatriske patient: kunne fastholde egne fysiske og psykiske grænser. I mødet med den kriseramte patient: redegøre for og have forståelse af, at mødet aktiverer lægens egne følelser. Varetagelse af praktisk arbejde og rollespil og logbog og læringsdagbog og observation af tutors/vejleders arbejdspraksis. Struktureret kollegial bedømmelse og vurdering af logbogsoptegnelser og refleksion over egen arbejdspraksis og vejledersamtale. I mødet med den diagnostisk uafklarede patient: kunne rumme den faglige usikkerhed Angst # 64 Kunne håndtere patienter med angst. I mødet med den misbrugende patient: redegøre for at der i kommunikationen med misbrugere kan være en øget risiko for manipulation. Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med angst som følge af: panikangst generaliseret angst dødsangst Varetagelse af praktisk arbejde og selvstudium og logbog og læringsdagbog. Samlet vurdering. 15

16 eksistentiel angst Kunne håndtere angstens konverteringsformer udtrykt ved: fobier somatisering obsessiv kompulsiv tilstand seksuelle dysfunktioner regressive adfærdsformer. Personlighedsforstyrrelser # 65 Kunne håndtere patienter med karakterafvigelser. Misbrug # 68 Kunne håndtere patienter med misbrug og udforme en kontrakt. Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne diagnosticere, behandle/ visitere patienter med karakterafvigelser præsenteret som: psykopati (voldelige, selvhævdende, charmerende og forførende) lav frustrationstærskel seksuelle afvigere (pædofile, incestkrænkere, voldtægtsforbrydere) kriminelle sociaopater. Varetagelse af praktisk arbejde og selvstudium og logbog og læringsdagbog og gruppediskussion. Samlet vurdering. Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Redegøre for: Alkohol, medicin og euforiserende stoffers på sygdom og sundhed. Redegøre for differentialdiagnoser til stofmisbrug. Varetagelse af praktisk arbejde og gruppediskussion og logbog og læringsdagbog. Vejledersamtale og vurdering af logbogsoptegnelser. Redegøre for afgift- 16

17 ningsbehandling og antabusbehandling. Redegøre for relevante behandlingstilbud (fx den motiverende samtale, lokale behandlingstilbud og behandling under internat) Psykisk handicappede # 69 Kunne varetage somatisk behandling i almen medicinsk regi for patienter med psykisk handicap. Kunne udforme en behandlingskontrakt Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Redegøre for tilstandsbilleder og funktionstilstande hos denne gruppe, IQ <70, ved Logbog og læringsdagbog og institutionsbesøg i særforsorgen. Vurdering af logbogsoptegnelser og vejledersamtale. kromosomdefekter cerebral parese Asperger syndrom autisme DAMP Psykotiske tilstande # 70 Kunne håndtere patienter med psykotiske tilstande. Relateringsproblemer # 71 Kunne afdække og håndtere relateringsproblemer. Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne diagnosticere, behandle/ visitere patienter med psykose: skizofreni paranoia depressiv psykose Varetagelse af praktisk arbejde og udfyldelse af røde og gule papirer ved tvangsindlæggelse med simulerede patienter og logbog og læringsdagbog. Vurdering af logbogsoptegnelser. Kunne iværksætte tvangsindlæggelse (gul, rød). Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne håndtere samlivsproblemer, herunder tilstræbe at bevidstgøre patienten om problemet Selvstudium og varetagelse af praktisk arbejde og logbog. Vurdering af logbogsoptegnelser. 17

18 ændringer i familiestruktur seksuelle vanskeligheder ubrudte forældrebindinger speciel karakterstruktur Spiseforstyrrelser # 72 Kunne håndtere patienter med spiseforstyrrelser. Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med spiseforstyrrelser Redegøre for de forskellige former for spiseforstyrrelser Selvstudium og varetagelse af praktisk arbejde og logbog og læringsdagbog Vurdering af logbogsoptegnelser og vejledersamtale. anoreksi bulimi bingeeating 18

19 Bilag 1 Kemisamtalen. Det anbefales at den uddannelsessøgende læge kontakter og besøger praksis i ugerne op til start på ansættelsen. Samtalen ved dette første besøg kaldes kemisamtalen. Tjekliste til kemisamtale: Fremvisning klinik Gensidige forventninger Lønforhold Forsikring Arbejdsplan/forhold Sygebesøg/-transport Afspadseringsregler Ferieplanlægning Uddannelsesprogram 19

20 Bilag 2 Introduktionssamtalen afholdes inden for de første 2 arbejdsuger. Tjekliste til introduktionssamtale: Mangler fra Kemisamtale såfremt den ikke er afholdt Spørg ind til tidligere arbejds- og træningserfaring med særlig vægt på forhold vedr. diagnostiske, terapeutiske og teoretiske færdigheder Hvordan var rammerne? Graden af selvstændighed i arbejdet? Hvilke funktioner har du varetaget? Hvad faldt dig let, hvad var særligt svært? Graden af supervision og opbakning, hvad har du savnet? Har du tænkt over hvornår du lærer mest? Gennemgang af uddannelsesprogram og plan for praktisk gennemførelse Udfærdigelse af uddannelsesplan Drøftelse af den uddannelsessøgende læges individuelle uddannelsesmæssige, herunder forskningsmæssige ønsker Lav aftaler om: Ferieplanlægning Frihed til kurser Forhold under egen og børns sygdom Brug af logbog Supervision Følgevagter Arbejdstider Andre regler 20

21 Bilag 3 Justeringssamtale. Det anbefales at holde en justeringssamtale efter ca 1 mdr. Erfaringsmæssigt går der for lang tid hvis der er noget der skal rettes til og næste samtale først er midtvejssamtalen. Tjekliste til 1. justeringssamtale: Det hidtidige samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge og tutor, herunder justeringer og opdatering af supervision m.m. Sufficient supervision Gennemgang af uddannelsesplan og evt justering De 8 kompetencer evt vha. logbog Evt færdiggørelse af ferieplanlægning og planlægning af følgevagter Tjekliste til 2. justeringssamtale (Midtvejssamtalen): Gennemgang af den ved introduktionssamtalen udfærdigede uddannelsesplan og justering for den sidste halvdel af opholdet. Det hidtidige samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge og tutor, herunder justeringer og opdatering af supervision m.m. De 8 kompetencer evt vha. logbog Uddannelseselementets gennemførlighed indenfor de givne rammer. Den uddannelsessøgende læges videre karriereplanlægning (se nedenfor) Disposition til personlig rådgivning af karriereplanlægning: Stærke og svage sider i det kliniske arbejde Drøftelse af den uddannelsessøgende læges teoretiske kundskaber Interesser/kvalifikationer med henblik på administrative funktioner Kursusdeltagelse Forskningsdeltagelse Samarbejdsrelationer Ambitioner og muligheder i relation til specialevalg(et) 21

22 Bilag 4 Slutevalueringssamtale. Husk at få den uddannelsessøgende til at evaluere praksis på evaluer.dk inden samtalen. Den uddannelsessøgende bør medbringe skriftlig kopi af evalueringen. Tjekliste til slutevalueringssamtalen Udfærdigelse af attestation for tidsmæssig gennemførelse af uddannelsen. Færdiggøre attestation af kompetencer i logbogen Drøftelse af den uddannelsessøgende læges fremtidige uddannelsesforhold Gennemgang af vurderingsskema til brug til faglig profil Drøftes den uddannelsessøgende læges evaluering af uddannelsesstedet Disposition til personlig rådgivning af karriereplanlægning: 1 Stærke og svage sider i det kliniske arbejde 2 Drøftelse af den uddannelsessøgende læges teoretiske kundskaber 3 Interesser/kvalifikationer med henblik på administrative funktioner 4 Organisatorisk arbejde 5 Kursusdeltagelse 6 Forskningsdeltagelse 7 Samarbejdsrelationer 8 Ambitioner og muligheder i relation til specialevalg(et) 22

23 Bilag 5 Skabelon til Uddannelsesplan Uddannelsesplanen udfærdiges i fællesskab under introduktionssamtalen med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter. (Opbevares af den uddannelsessøgende læge.) 1. Særlige indsatsområder for det videre uddannelsesforløb: 2. Den uddannelsessøgende læge forpligter sig til at: 3. Den kliniske vejleder/praksistutor forpligter sig til at: Justeringssamtalen er planlagt at skulle finde sted den: Ovenstående samtale udført den: Uddannelsessøgende læge tutor 23

24 Bilag 6 Opfølgning af uddannelsesplanen - indgået i forbindelse med introduktionssamtalen Aftale vedrørende det kliniske arbejde, klinisk undervisning, arbejdstilrettelæggelse, kompetencer m.v. med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter. (Opbevares af den uddannelsessøgende læge.) 1. Hvilke punkter er aftalt som særlige indsatsområder i det videre forløb frem til næste justeringssamtale/slutevalueringssamtalen: 2. Den uddannelsessøgende læge forpligter sig til at: 3. Den kliniske vejleder/praksistutor forpligter sig til at: Næste justeringssamtale/slutevalueringssamtalen er planlagt at skulle finde sted den: Ovenstående samtale udført den: Uddannelsessøgende læge Vejleder/praksistutor 24

25 Bilag 7 Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i speciallægeuddannelsen Læge.. CPR -.. har som introduktionsuddannelse / del af hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i... gennemført Ansættelse ved.. (Uddannelsesstedets navn og afd.) i perioden fra: til:.. Det attesteres, at: Den uddannelsessøgende læge har haft funktion i det anførte tidsrum; det bekræftes samtidig, at der ikke har været sygefravær mv. der overstiger 10 % af uddannelsesdelen og, at: den uddannelsessøgende læge har erhvervet de i uddannelsesprogrammet for ansættelsen anførte kompetencer. Sted og dato... Uddannelsesansvarlig overlæges underskrift.. Uddannelsesansvarlig overlæges stempel 25