Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats"

Transkript

1 Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007

2 Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats i Danmark Overvågningsrapport 2007 Sammenfatning Arbejdstilsynet, København Februar 2009

3 Forord Denne sammenfatning er identisk med sammenfatningen i Arbejdstilsynets rapport Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats i Danmark udgivet i februar Arbejdstilsynets rapport med tilhørende bilagsrapport indeholder en detaljeret statusbeskrivelse vedrørende hovedelementerne i Plan-2010, dvs. vedrørende arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger samt støj i arbejdsmiljøet. Rapport og bilagsrapport er tilgængelige via Arbejdstilsynets hjemmeside: > Arbejdsmiljø i tal > Overvågning. 1

4 Indledning I 2004 blev det besluttet, at den særlige temaorienterede overvågning, der var sat i gang for at følge udviklingen i Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø år 2005, skulle efterfølges af en overvågning af arbejdsmiljøet i sin helhed og dets betydning for befolkningens helbred og erhvervsevne. Med vedtagelsen af den af regeringen opstillede plan for prioriteret arbejdsmiljøindsats frem til 2010, den såkaldte P2010-plan, skulle den generelle overvågning suppleres med fokuseret overvågning af de temaer i arbejdsmiljøet, der er omhandlet af P2010. Temaerne er arbejdsulykker, det psykosociale arbejdsmiljø, arbejdsmiljørelateret muskel- og skeletbesvær samt støj på arbejdspladsen. I overvågningsrapporterne følges udviklingen inden for disse områder og for de respektive opstillede mål (se skema). Hovedformålet med nærværende rapport er beskrivelser af status i 2005 inden for de fire temaer, der skal tjene som referencer for vurdering af målopfyldelsen ved P2010-planens afslutning. Inden for de fire respektive temaer er der tillige udarbejdet analyser af arbejdsulykker og sygdomme anmeldt til Arbejdstilsynet samt opgørelser af Arbejdstilsynets og branchearbejdsmiljørådenes temarelaterede aktiviteter. Oversigt over mål i handlingsplan 2010 Emne Mål Hvordan måles det? Arbejdsulykker 20 pct. reduktion i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker Arbejdsulykker, der har medført varigt mén eller tab af erhvervsevne, anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær registreret i DREAM, anmeldt til Arbejdstilsynet Arbejdsulykker, der har medført døden, anmeldt til Arbejdstilsynet Psykosociale risikofaktorer Markant stigning i antallet af beskæftigede, der arbejder i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat Markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til arbejdsulykker 10 pct. reduktion i sygefraværet relateret til psykisk arbejdsmiljø Forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø Markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til psykosociale risikofaktorer Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, som har ladet sig registrere hos Arbejdstilsynet Virksomhedernes selvrapporterede viden, holdning og handlinger i repræsentativ spørgeskemaundersøgelse Selvrapporteret udsættelse for psykosociale risikofaktorer kortlagt via spørgeskemaundersøgelse og længerevarende sygefravær registreret i DREAM Selvrapporteret udsættelse for psykosociale risikofaktorer og sygefravær kortlagt via spørgeskemaundersøgelse Selvrapporteret udsættelse for psykosociale risikofaktorer kortlagt via spørgeskemaundersøgelse Virksomhedernes selvrapporterede viden, holdning og handlinger i repræsentativ spørgeskemaundersøgelse 2

5 Oversigt over mål i handlingsplan 2010 (fortsat) Emne Mål Hvordan måles det? Risikofaktorer for muskelskeletsygdom 10 pct. reduktion i sygefraværet relateret til muskel-skeletbelastninger Selvrapporteret udsættelse for muskelskeletbelastninger kortlagt via spørgeskemaundersøgelse og længerevarende sygefravær registreret i DREAM Selvrapporteret udsættelse for muskelskeletbelastninger og sygefravær kortlagt via spørgeskemaundersøgelse Støj i arbejdsmiljøet Forbedringer i arbejdsmiljøforhold, der kan medføre muskel-skeletsygdom Markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til muskel-skeletbelastninger 15 pct. reduktion i antal beskæftigede, der arbejder i høreskadelig støj i støjbelastede brancher 10 pct. reduktion i antal beskæftigede, der er udsat for generende støj Markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til støj Selvrapporteret udsættelse for muskelskeletbelastninger kortlagt via spørgeskemaundersøgelse Virksomhedernes selvrapporterede viden, holdning og handlinger i repræsentativ spørgeskemaundersøgelse Kortlægning af støjniveauet for ansatte i støjbelastede brancher Selvrapporteret udsættelse for generende støj kortlagt via spørgeskemaundersøgelse Virksomhedernes selvrapporterede viden, holdning og handlinger i repræsentativ spørgeskemaundersøgelse Arbejdsulykker Med vedtagelsen af regeringens prioriterede arbejdsmiljøindsats frem til 2010 blev sat som mål, at forekomsten af alvorlige arbejdsulykker skal falde med 20 pct. fra 2005 til Med alvorlige arbejdsulykker forstås tilfælde, der medfører død, varigt mén, erhvervsevnetab eller længerevarende sygefravær. Særligt for arbejdsulykker, der har medført døden, gælder, at der ikke skal gennemføres en måling af den procentuelle udvikling, men at udviklingen i antal tilfælde vil blive fulgt. Det skyldes de relativt få tilfælde af dødsulykker. For at nå det nævnte mål vil det være nødvendigt, at virksomhedernes forebyggende arbejde styrkes. Det blev derfor også et mål, at der sker en markant stigning i antallet af beskæftigede, der arbejder i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Endelig skal der i løbet af perioden ske en markant stigning i virksomhedernes handlinger i relation til forebyggelse af arbejdsulykker. Referencer for, hvorvidt dette mål for virksomhedernes handlinger indfries, er indsamlet ved en spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2006 til et udsnit af virksomhederne i Danmark. På baggrund af besvarelserne er beregnet såkaldte handlingsindeks for hver branchegruppe. Yderligere detaljer findes i kapitel 1.1 i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006 med tilhørende bilag. Arbejdsulykker, der har medført mén og erhvervsevnetab Arbejdsskadestyrelsen afgør for arbejdsulykker, der anmeldes dertil, hvorvidt skadelidte kan tilkendes godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne. 3

6 For det ene opstillede mål i Plan 2010, arbejdsulykker, der har ført til erhvervsevnetab, har det vist sig, at indikatoren ikke kan anvendes som oprindeligt planlagt. Det skyldes, at den endelige vurdering af erhvervsevnetabet ofte først kan ske efter en længere periode, hvor skadelidte har forsøgt at tilpasse sig de problemer, som skaden har medført. I nogle tilfælde kan det først ske flere år efter, at arbejdsulykken er sket. Slutmålingen vil derfor først kunne gennemføres nogle år efter, at Plan 2010 er afsluttet. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at skadelidte med et erhvervsevnetab også i langt de fleste tilfælde har fået tilkendt erstatning for varigt mén, men at ikke alle arbejdsulykker, der har medført mén, resulterer i tilkendelse af erhvervsevnetab. Med hensyn til valg af målemetode vedrørende en mulig reduktion i de alvorlige arbejdsulykker frem til 2010 har det således mindre betydning, at opgørelsen ikke omfatter en specifik opgørelse af ulykkestilfælde, der har ført til erhvervsevnetab. Målet om en reduktion på 20 pct. af de alvorlige arbejdsulykker skal opnås korrigeret for udviklingen i beskæftigelsen, det vil sige ved at sætte antallet af arbejdsulykker i forhold til antallet af beskæftigede i 2005 og i Incidensen i 2005 er 2,2 arbejdsulykker, der har medført varigt mén pr beskæftigede. Målet om en reduktion på 20 pct. betyder, at incidensen i 2010 skal være reduceret til 1,8. Arbejdsulykker, der har medført varigt mén, fordeler sig i 2005 med 62 pct. blandt mænd og 38 pct. blandt kvinder. Dette svarer til, at for hver gang tre mænd er kommet alvorligt til skade, er det tilsvarende sket for to kvinder. Et tilsvarende billede ses når der korrigeres for antallet af beskæftigede mænd og kvinder (incidensen er 2,6 for mænd og 1,8 for kvinder i 2005). Forekomsten af arbejdsulykker, der har medført varigt mén, stiger med alderen, og den højeste incidens ses blandt de årige. I 2005 er incidensen 1,5 for de årige stigende til 2,7 for de årige. For de årige ses også en relativt høj incidens på 2,5 i sammenligning med de yngre aldersgrupper. En yderligere opdeling på mænd og kvinder viser en tilsvarende tendens, blot ses den højeste incidens for kvinder blandt de årige. Arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær Indikatoren vedrørende arbejdsulykker, der har medført mere end to ugers sygefravær, har, siden den blev defineret i P2010 i 2005, måttet ændres til at omfatte tilfælde, der har ført til mere end tre ugers sygefravær. Det skyldes ændrede regler i 2008 om refusion til arbejdsgiver af lønudgifter i forbindelse med sygdom i form af sygedagpenge. Analysen af forekomsten af arbejdsulykker, der har medført mere end tre ugers sygefravær, er blevet foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ved at koble oplysninger om arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet med oplysninger fra det såkaldte DREAM-register om udbetaling af sygedagpenge. Andelen af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, der har været så alvorlige, at de har ført til en sygefraværsperiode længere end tre uger, er 15,7 pct. (16,8 pct. for mænd og 13,9 pct. for kvinder) blandt de årige i Incidensen for anmeldte arbejdsulykker, som har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, er på 2,7 arbejdsulykker (3,3 for mænd og 1,9 for kvinder) pr beskæftigede blandt de årige i Med målet om en reduktion på 20 pct. skal denne incidens i 2010 være reduceret til 2,1 arbejdsulykke (2,7 for mænd og 1,5 for kvinder) pr beskæftigede. 4

7 Blandt de ulykker, der har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, er den hyppigste skade som følge af arbejdsulykken forstuvning (41 pct.), knoglebrud (24 pct.) og sårskader (10 pct.). Ser man på, hvor stor en andel af de anmeldte tilfælde der fører til længerevarende sygefravær, for hver skadetype, drejer det sig om 56 pct. for arbejdsulykker, hvor skadelidte har mistet en legemsdel. For knoglebrud drejer det sig om 42 pct. og for forstuvninger om15 pct. For de øvrige skadetyper er andelen på 10 pct. eller derunder. Samlet set vil en reduktion af især arbejdsulykker, der fører til knoglebrud eller forstuvninger hos skadelidte, være væsentlig, for at målet om en reduktion på 20 pct. i forekomsten af arbejdsulykker, der fører til længerevarende sygefravær, kan nås i Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet Antallet af anmeldte arbejdsulykker, der har medført døden, er med 65 tilfælde sket i 2007 på sit højeste siden 2000, hvor der skete 68 tilfælde. Det laveste antal ses i 2004, hvor der skete 44 arbejdsulykker, der medførte døden. Incidensen for samtlige arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet i perioden er lavest i 2003 (15,4 arbejdsulykker pr beskæftigede) for herefter at stige i årene frem til 2006 (17,7). I 2007 er incidensen på 17,3 svarende til niveauet i Set over en længere periode skal man tilbage til 2000 for at finde et niveau tilsvarende i Udviklingen i anmeldte arbejdsulykker vurderes i en særlig analyse gennemført af Arbejdstilsynet til at være udtryk for en reel stigning i forekomsten af anmeldelsespligtige arbejdsulykker, der ifølge undersøgelsen ikke kan forklares med en øget tendens til at anmelde anmeldelsespligtige arbejdsulykker eller administrative forhold. Det vurderes på grundlag af flere undersøgelser, at ca. halvdelen af de anmeldelsespligtige arbejdsulykker anmeldes til Arbejdstilsynet. Alvorlige arbejdsulykker defineres i Arbejdstilsynets opgørelser af anmeldte arbejdsulykker ud fra oplysninger om, hvilken type skade den tilskadekomne har pådraget sig som følge af ulykken. Skader i form af mistet legemsdel, knoglebrud eller andre skader på omfattende dele af legemet kategoriseres som alvorlige. Andelen af alvorlige arbejdsulykker er i perioden ca. 11 pct. i gennemsnit pr. år af samtlige anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. I 2005 svarer det til en incidens på 1,9 anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede. For samtlige anmeldte arbejdsulykker og for anmeldte alvorlige arbejdsulykker er incidensen for kvinder i hele perioden lavere end for mænd. Incidensen for samtlige arbejdsulykker stiger for både mænd og kvinder fra 2003 til 2006, men stigningen er størst blandt kvinder. Forskellene i incidens mellem aldersgrupper er for samtlige anmeldte arbejdsulykker mest udtalt for mænds vedkommende, for hvem incidensen falder med stigende alder. Det modsatte gør sig gældende for anmeldte alvorlige arbejdsulykker, hvor forskellene mellem de enkelte aldersgrupper er mest udtalt for kvinder. For kvinder stiger incidensen for alvorlige arbejdsulykker med alderen, og den højeste incidens ses for de årige. Andelen af anmeldte arbejdsulykker, hvor skadelidte er kommet ud for en arbejdsulykke i sit første ansættelsesår, er steget fra 23 pct. i 2003 til 33 pct. i Det svarer til en 5

8 stigning på 44 pct., og tilsvarende stigninger ses ikke for længere ansættelsesperioder. Arbejdstilsynets analyse af stigning i det samlede antal anmeldte arbejdsulykker viste, at stigningen i anmeldte arbejdsulykker især skyldes flere anmeldte arbejdsulykker blandt nyansatte, og denne tendens er således fortsat i Forekomsten af alvorlige arbejdsulykker Temaet i årets overvågningsrapport har bl.a. været at etablere referencepunkter, der skal danne udgangspunktet for målingen af, om målet om en reduktion i alvorlige arbejdsulykker på 20 pct. er nået i Analyserne bidrager samtidig til at belyse forekomsten af alvorlige arbejdsulykker ud fra forskellige vinkler, dog alle med udgangspunkt i konsekvenserne for skadelidte. Den første definition tager udgangspunkt i, om arbejdsulykken har ført til varige skader (mén) hos skadelidte, den anden tager udgangspunkt i, hvor lang tid skadelidte er sygemeldt fra sit arbejde efter en arbejdsulykke, og den sidste i, hvilken type skade skadelidte pådrager sig som følge af arbejdsulykken. Incidenserne pr beskæftigede for anmeldte alvorlige arbejdsulykker i 2005 er med de tre definitioner: 2,2 for arbejdsulykker, der har medført varigt mén 2,7 for arbejdsulykker blandt årige, der har medført mere end tre ugers sygefravær 1,9 for alvorlige arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet. Sidstnævnte definition har sine begrænsninger ved, at den alene tager udgangspunkt i skadens art og ikke nødvendigvis skadens konsekvenser for skadelidte på længere sigt. Denne opgørelse af alvorlige arbejdsulykker tegnes især af anmeldte tilfælde, der har ført til knoglebrud. Knoglebrud behøver dog ikke nødvendigvis have alvorlige konsekvenser for skadelidte, det afhænger af bruddets karakter, og et mål for alvorligheden er længden af sygefraværet som følge af skaden. Analysen af anmeldte arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, viser at godt 40 pct. af tilfældene fører til et sygefravær på over tre uger. Det skal dog bemærkes, at ikke kun bruddets karakter, men også arbejdets art kan have indflydelse på længden af sygefraværet. Definitionen af alvorlige arbejdsulykker ud fra skadetype er endvidere begrænset, ved at en række af de skadetyper, som ikke er omfattet af definitionen, i nogle tilfælde kan føre til alvorlige konsekvenser for skadelidte. Eksempelvis viser analysen af arbejdsulykker og sygefravær, at forstuvninger, som ikke er omfattet af definitionen, i 15 pct. af tilfældene har ført til et sygefravær på over tre uger. At forstuvninger i en række tilfælde kan være forholdsvis alvorlige, understøttes også af en tidligere sammenligning af arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, som viste, at ca. 70 pct. af arbejdsulykkerne, der har ført til tilkendelse af erstatning i Arbejdsskadestyrelsen, ikke er kategoriseret som alvorlige i Arbejdstilsynet. Det drejede sig især om tilfælde, hvor skadelidte netop havde forstuvet en legemsdel (især ryggen). Disse forhold har dog også været medvirkende til, at det er de to førstnævnte indikatorer, arbejdsulykker, der har medført henholdsvis varigt mén og længerevarende sygefravær, som anvendes i målingen af målet om en reduktion i alvorlige arbejdsulykker på 20 pct. Endelig skal det bemærkes, at de gennemførte analyser også bidrager til yderligere belysning af forekomsten af alvorlige arbejdsulykker fordelt på køn og aldersgrupper. For arbejdsulykker, der har ført til varige mén, stiger incidensen med alderen for både mænd og kvinder, og den højeste incidens ses blandt årige mænd og årige 6

9 kvinder. For anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og ifølge Arbejdstilsynets definition af alvorlige arbejdsulykker er mønstret lidt anderledes, især for mænd. For mænd ses der, ud over blandt de årige, også er en højere forekomst af alvorlige arbejdsulykker for den yngste aldersgruppe (de årige). Der er dog tilsyneladende tale om tilfælde, som ikke i så høj grad fører til varige mén som tilfældene blandt de ældre aldersgrupper. Tages endvidere i betragtning, at forskellen mellem aldersgrupper for mændenes vedkommende er knap så udtalt for alvorlige arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet, som den er for arbejdsulykker, der har medført varigt mén, kan det være udtryk for, at risikoen for at få varige mén som følge af en arbejdsulykke stiger med alderen. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat Opgørelse af antallet af virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, som har ladet sig registrere hos Arbejdstilsynet, og antallet af ansatte i disse certificerede virksomheder viser nedgang ved udgangen af 2007 efter at være øget i 2006 i forhold til i Nedgangen sker dog af datamæssige årsager i forbindelse med bl.a. sammenlægning af større virksomheder og ikke, fordi antallet af enheder falder i Således viser en ekstraordinær opgørelse i november 2008, at antallet af certificerede virksomheder udgør ca enheder, og at disse omfatter ca ansatte, hvilket er ca. en fordobling i forhold til tilsvarende opgørelser december Arbejdstilsynets reaktioner og branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter Arbejdstilsynet besøgte i virksomheder og har i alt afgivet reaktioner. Af disse var reaktioner vedrørende ulykkesrisici, svarende til 22 pct. af alle reaktioner. Reaktionerne vedrørende ulykkesrisici er fordelt med forbud og strakspåbud, påbud med frist og vejledninger og lignende. Antallet af reaktioner vedrørende ulykkesrisici var i 2007 lavere end i 2006, hvor Arbejdstilsynet afgav reaktioner. Antallet af forbud og strakspåbud faldt til 89 pct. af det antal, der blev afgivet i 2006, og for påbud med frist blev afgivet 87 pct. af antallet i For vejledninger og lignende blev i 2007 kun afgivet 57 pct. af, hvad der blev afgivet i Det er således for reaktionstypen vejledninger og lignende, at den store del af faldet i antallet af reaktioner kan findes, mens forbud, strakspåbud og påbud med frist stort set har holdt niveauet fra Baggrunden for ændringen i forholdet mellem vejledninger og afgørelser i 2007 er formentlig, at der med arbejdsmiljøreformen i 2005 og yderligere i forbindelse med serviceeftersynet i 2007 i høj grad fokuseres på Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse og i forbindelse hermed på afgivelse af påbud i forbindelse med overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Branchefordelingen af Arbejdstilsynets tilsyn har også indflydelse på antallet af reaktioner. Branchegruppen kontor og administration udgør i 2007 en langt større andel af alle tilsynsbesøg end i de foregående år, og da gruppen har relativt lav sandsynlighed for at få udstedt en ulykkesafgørelse, påvirkes det samlede antal reaktioner vedrørende ulykkesrisici i nedadgående retning. I 2007 fik branchearbejdsmiljørådene bevilget i alt 71 millioner kr. til 156 projekter. Heraf var der i 107 projekter aktiviteter rettet mod forebyggelsen af arbejdsulykker, der i alt beløber sig til 47,5 millioner kr. Heraf er 19 millioner kr. prioriteret til forebyggelsen af arbejdsulykker, idet projekterne også kan fokusere på andre arbejdsmiljøproblemer. I 2006 blev bevilget et tilsvarende beløb (20,5 millioner kr.) fordelt på 87 7

10 projekter. Projekterne drejede sig primært om at øge viden om forebyggelse af arbejdsulykker. Psykosociale risikofaktorer I regeringens prioriterede arbejdsmiljøindsats frem til 2010 er sat som mål, at det psykiske arbejdsmiljø skal forbedres, og at selvrapporteret sygefravær og længerevarende sygefravær registreret i DREAM relateret til psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet skal falde med 10 pct. fra 2005 til De psykosociale risikofaktorer, der følges, er krav herunder følelsesmæssige krav, indflydelse, social støtte, belønning i arbejdet, mening i arbejdet og forudsigelighed, mobning, og endelig vold og trusler om vold. For at nå ovennævnte mål er det bl.a. nødvendigt, at der sker en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til psykisk arbejdsmiljø. Referencer for, hvorvidt dette mål for virksomhedernes handlinger indfries, er indsamlet ved en spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2006 til et udsnit af virksomhederne i Danmark. På baggrund af besvarelserne er beregnet såkaldte handlingsindeks for hver branchegruppe. Yderligere detaljer findes i kapitel 2.1 i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006 med tilhørende bilag. Da der ikke findes registre eller andre kilder, hvor sygefravær og årsager til sygefravær findes samlet, har det været nødvendigt at beregne statistisk, hvor stor en del af det længerevarende sygefravær registreret i DREAM der er associeret med hver af de nævnte risikofaktorer den såkaldte ætiologiske fraktion for hver af de nævnte risikofaktorer. Tilsvarende er beregnet den ætiologiske fraktion af det selvrapporterede sygefravær relateret til de nævnte selvrapporterede psykosociale risikofaktorer. De ætiologiske fraktioner udtrykkes i procent og er angivet som referencer for de tilsvarende procenter, der skal beregnes for Effekten af Handlingsplan 2010 kan vurderes ud fra størrelsen af et eventuelt fald i hver af disse ætiologiske fraktioner, når data fra den kommende NAK 2010 undersøgelse sammenlignes med de her beregnede ætiologiske fraktioner fra NAK Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at beregne et gennemsnit for reduktionen i de ætiologiske fraktioner på tværs af alle de forskellige psykosociale forhold. Et sådant gennemsnit giver kun mening, hvis de forskellige psykosociale forhold kan tillægges samme vægt (betydning), og hvis de er indbyrdes uafhængige. Ingen af disse forudsætninger er opfyldt. I stedet foreslås en mere pragmatisk løsning, hvor den samlede effektvurdering baseres på en helhedsvurdering af ændringerne i de ætiologiske fraktioner. Analyserne af selvrapporteret sygefravær via Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs nationale arbejdsmiljøkohorte (NAK) henholdsvis langvarigt sygefravær registreret i DREAM viste stærke sammenhænge mellem psykisk arbejdsmiljø og sygefravær. Videre viste de ætiologiske fraktioner (det vil sige den fraktion af sygefraværet, der kan tilskrives den pågældende faktor) et betydeligt forebyggelsespotentiale. Følgende risikofaktorer var associeret med flere selvrapporterede sygedage og til længerevarende sygefravær registreret i DREAM: lav indflydelse, lav mening, lav forudsigelighed, store følelsesmæssige krav og mobning. Personer, der rapporterede lav grad af belønning, havde alene en øget risiko for flere selvrapporterede sygedage. Rapportering 8

11 af ringe social støtte fra kolleger og ledere var marginalt associeret med risikoen for længerevarende registreret sygefravær i DREAM. Vurderingen af, om det psykiske arbejdsmiljø er blevet bedre i perioden frem til 2010, baseres endvidere på forekomsten af psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Denne rapport indeholder forekomsten i 2005 som reference for Der anmeldes et stigende antal tilfælde af arbejdsrelateret psykisk sygdom til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. I 2007 drejede det sig om ca tilfælde, hvilket næsten er en tredobling siden De fleste anmeldelser beskriver sygdomme i diagnosegrupperne depression, belastningsreaktioner og generel arbejdsrelateret stress fortrinsvis som følge af belastende arbejdsrelationer og store mængdekrav. Arbejdstilsynets reaktioner og branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter Af de i alt reaktioner, Arbejdstilsynet afgav i 2007, blev der i relation til psykosociale risikofaktorer afgivet reaktioner. Reaktionerne er fordelt med 29 strakspåbud, 618 afgørelser med frist og vejledninger og lignende. I absolut antal er det det samme antal reaktioner som i 2006 og væsentlig flere end i 2003 til Den forholdsmæssige andel, i forhold til alle reaktioner afgivet af Arbejdstilsynet, er steget sammenlignet med de tidligere år. Antallet af reaktioner vedrørende psykosociale risikofaktorer var i 2007, som nævnt, på samme niveau som i 2006, hvor Arbejdstilsynet afgav reaktioner. Underliggende det ensartede niveau i antallet af reaktioner er, at antallet af påbud er steget, samtidig med, at antallet af vejledninger og lignende er faldet. Andelen af vejledninger og lignende er faldet fra 86 pct. til 63 pct. af alle reaktioner vedrørende psykosociale risikofaktorer. Baggrunden for ændringen i forholdet mellem vejledninger og afgørelser i 2007 er formentlig, at der med arbejdsmiljøreformen i 2005 og yderligere i forbindelse med serviceeftersynet i 2007 i høj grad fokuseres på Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse og i forbindelse hermed på afgivelse af påbud i forbindelse med overtrædelse af arbejdsmiljøloven. I 2007 fik branchearbejdsmiljørådene bevilget i alt 71 millioner kr. til 156 projekter. Heraf var der i 88 projekter aktiviteter rettet mod psykisk arbejdsmiljø, der i alt beløber sig til 44,5 millioner kr. Heraf er 23 millioner kr. prioriteret til psykisk arbejdsmiljø, idet projekterne også kan fokusere på andre arbejdsmiljøproblemer. I 2006 blev bevilget et tilsvarende beløb (20,7 millioner kr.) fordelt på 87 projekter. Projekterne drejede sig primært om at øge viden om psykisk arbejdsmiljø. Risikofaktorer for muskel-skeletsygdom I regeringens prioriterede arbejdsmiljøindsats frem til 2010 er sat som mål, at muskelskeletbelastninger skal reduceres, og at selvrapporteret sygefravær og længerevarende sygefravær registreret i DREAM relateret til muskel-skeletbelastninger i arbejdsmiljøet skal falde med 10 pct. fra 2005 til For at nå ovennævnte mål er det bl.a. nødvendigt, at der sker en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til muskel-skeletbelastninger i arbejdsmiljøet. Referencer for, hvorvidt dette mål for virksomhedernes handlinger 9

12 indfries, er indsamlet ved en spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2006 til et udsnit af virksomhederne i Danmark. På baggrund af besvarelserne er beregnet såkaldte handlingsindeks for hver branchegruppe. Yderligere detaljer findes i kapitel 3.1 i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006 med tilhørende bilag. Da der ikke findes registre eller andre kilder, hvor sygefravær og årsager til sygefravær findes samlet, har det været nødvendigt at beregne statistisk, hvor stor en del af det længerevarende sygefravær registreret i DREAM der er associeret med selvrapporterede muskel-skeletbelastninger den såkaldte ætiologiske fraktion. Tilsvarende er beregnet den ætiologiske fraktion af det selvrapporterede sygefravær relateret til selvrapporterede muskel-skeletbelastninger. De ætiologiske fraktioner udtrykkes i procent og er angivet som referencer for de tilsvarende procenter, der skal beregnes i Effekten af Handlingsplan 2010 kan vurderes ud fra størrelsen af et eventuelt fald i hver af disse ætiologiske fraktioner, når data fra den kommende NAK 2010 undersøgelse sammenlignes med de her beregnede ætiologiske fraktioner fra NAK Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at beregne et gennemsnit for reduktionen i de ætiologiske fraktioner på tværs af alle de forskellige risikofaktorer for muskel-skeletsygdom. Et sådant gennemsnit giver kun mening, hvis de forskellige risikofaktorer kan tillægges samme vægt (betydning), og hvis de er indbyrdes uafhængige. Ingen af disse forudsætninger er opfyldt. I stedet foreslås en mere pragmatisk løsning, hvor den samlede effektvurdering baseres på en helhedsvurdering af ændringerne i de ætiologiske fraktioner Analyserne af selvrapporteret sygefravær henholdsvis længerevarende sygefravær registreret i DREAM viste stærke sammenhænge mellem muskel-skeletbelastninger og sygefravær. Videre viste de ætiologiske fraktioner et betydeligt forebyggelsespotentiale. Følgende risikofaktorer var relateret til flere selvrapporterede sygedage og for længerevarende sygefravær registreret i DREAM: manual håndtering, som fx løft, træk, skub, højrepetitivt ensidigt, gentaget arbejde, belastende arbejdsstillinger og fysisk anstrengende arbejde. Korrektion i analyserne for indflydelsen af en række psykosociale risikofaktorer ændrer ikke på udfaldet for tre af disse fysiske faktorer, men faktoren højrepetitivt ensidigt, gentaget arbejde mister sin virkning og kan så ikke statistisk forklare en fraktion af det registrerede sygefravær. Vurderingen af, om muskel-skeletbelastningerne i arbejdsmiljøet er blevet reduceret i perioden frem til 2010, baseres endvidere på forekomsten af selvrapporterede muskelskeletbelastninger. Denne rapport indeholder forekomsten i 2005 som reference for Sygdom i muskler og skelet er den gruppe af sygdomme, der oftest anmeldes til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. I 2007 drejer det sig om anmeldte tilfælde svarende til 44 pct. af samtlige anmeldte sygdomstilfælde. To tredjedele af anmeldelserne vedrører sygdom i nakke, skuldre og arme, mens 1/5 vedrører sygdom i ryg. De to hyppigst anmeldte arbejdsmiljøpåvirkninger i forbindelse med muskel- og skeletsygdomme i perioden er løfte, bære, skubbe, trække byrder henholdsvis repetitivt arbejde, hvor repetitivt arbejde som årsag er anmeldt med et nogenlunde konstant antal, ca pr. år, mens løfte, bære, skubbe, trække byrder er fordoblet i antal fra 2003 til 2007 og i 2007 anmeldes lige så hyppigt som repetitivt arbejde. Belastende arbejdsstillinger som årsag til muskel-skeletsygdom nævnes i 2007 i omkring tilfælde og er også steget i hyppighed i Inden for gruppen arbejdsstillinger 10

13 hører bl.a. siddende og stående stilling samt hugsiddende arbejde og arbejde med armene løftet over skuldrene. Ved arbejdsmiljøpåvirkningen løfte, bære, skubbe, trække byrder er det oftest ryg- og lændesmerter, der anmeldes; dernæst nævnes diskusprolaps, forskellige former for skuldersygdomme og tennis- eller golfalbue. I forbindelse med det repetitive arbejde anmeldes oftest tennis- eller golfalbue, dernæst forskellige former for skuldersygdomme og betændelse i ledkapsler, seneskeder m.m. i armen. Som følge af belastende arbejdsstillinger anmeldes oftest forskellige skuldersygdomme og derefter følger ryg- og lændesmerter samt slidgigt i rygsøjle eller slidgigt andre steder. Arbejdstilsynets reaktioner og branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter Af de i alt reaktioner, Arbejdstilsynet afgav i 2007, blev der i relation til risikofaktorer for muskel-skeletsygdom afgivet reaktioner. Heraf var 149 forbud og strakspåbud, påbud med frist og vejledninger og lignende. Antallet af reaktioner vedrørende risikofaktorer for muskel-skeletsygdom var i mod i Stort set hele faldet fra 2006 til 2007 skyldes, at der i 2007 kun er afgivet 47 pct. vejledninger og lignende sammenlignet med For påbud med frist er der i 2007 afgivet 95 pct. af antallet i Baggrunden for ændringen i forholdet mellem vejledninger og afgørelser i 2007 er formentlig, at der med arbejdsmiljøreformen i 2005 og yderligere i forbindelse med serviceeftersynet i 2007 i høj grad fokuseres på Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse og i forbindelse hermed på afgivelse af påbud i forbindelse med overtrædelse af arbejdsmiljøloven. I 2007 fik branchearbejdsmiljørådene bevilget i alt 71 millioner kr. til 156 projekter. Heraf var der i 84 projekter aktiviteter rettet mod forebyggelse af muskel-skeletsygdom projekter der i alt beløber sig til 40 millioner kr. Heraf var 13,5 millioner kr. prioriteret til forebyggelse af muskel-skeletsygdom, idet projekterne også kan fokusere på andre arbejdsmiljøproblemer. I 2006 blev bevilget et tilsvarende beløb (14 millioner kr.) fordelt på 64 projekter. Projekterne drejede sig primært om at øge viden om forebyggelse af muskel-skeletsygdom i arbejdsmiljøet. Støj I regeringens prioriterede arbejdsmiljøindsats frem til 2010 blev sat som mål, at antallet af beskæftigede udsat for høreskadelig støj i støjbelastede brancher skal falde med 15 pct. fra 2005 til Desuden er det målet at nedbringe antallet af beskæftigede, der er udsat for generende støj, med 10 pct. For at nå ovennævnte mål er det bl.a. nødvendigt, at der sker en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til støj på arbejdspladsen. Referencer for, hvorvidt dette mål for virksomhedernes handlinger indfries, er indsamlet ved en spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2006 til et udsnit af virksomhederne i Danmark. På baggrund af besvarelserne er beregnet såkaldte handlingsindeks for hver branchegruppe. Yderligere detaljer findes i kapitel 4.1 i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006 med tilhørende bilag. Målingen, der skal udgøre referencen for udviklingen frem til 2010 i antallet af beskæftigede udsat for høreskadelig støj i støjbelastede brancher, er gennemført ved støjmålinger på virksomheder i forskellige brancher i Århus Amt i 2002 og er beskrevet i overvågningsrapport

14 Ved hjælp af NAK 2005 belyses andelen af personer, som er udsat for generende støj, og målet er, at denne andel skal være reduceret med 10 pct. i I 2005 angav 32 pct. af de årige lønmodtagere, at de arbejder i støj, der forstyrrer dem i arbejdet i mindst 1/4 af arbejdstiden. 34 pct. af lønmodtagerne angav, at de i mindst 1/4 af arbejdstiden arbejder under omstændigheder, hvor det er nødvendigt at hæve stemmen for at tale sammen. Arbejdstilsynets reaktioner og branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter Af de i alt reaktioner, Arbejdstilsynet afgav i 2007, blev der i relation til støj på arbejdspladsen afgivet 875 reaktioner. Heraf var 51 forbud og strakspåbud, 495 påbud med frist og 329 vejledninger og lignende. De 875 reaktioner vedrørende støj i 2007 er et fald i forhold til 2006, hvor der blev afgivet reaktioner. Det er for reaktionstypen vejledninger og lignende, at den store del af faldet i antallet af reaktioner kan findes, mens der er et mindre fald i antal påbud med frist, og en stigning i antallet af forbud og strakspåbud. Baggrunden for ændringen i forholdet mellem vejledninger og afgørelser i 2007 er formentlig, at der med arbejdsmiljøreformen i 2005 og yderligere i forbindelse med serviceeftersynet i 2007 i høj grad fokuseres på Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse og i forbindelse hermed på afgivelse af påbud i forbindelse med overtrædelse af arbejdsmiljøloven. En del af forklaringen på nedgangen fra 2006 til 2007 er også, at der er gennemført færre tilsynsbesøg i de 11 brancher, der normalt får mange påbud vedrørende høreskadelig støj og unødig støj/dårlig akustik på produktionsarbejdsplads, samt en forskydning af tilsynsbesøgene fra industribrancherne, hvor der er relativt større sandsynlighed for støjpåbud til arbejdspladser inden for kontor og administration, hvor sandsynligheden er lav. I 2007 fik branchearbejdsmiljørådene bevilget i alt 71 millioner kr. til 156 projekter. Heraf var der i 63 projekter aktiviteter rettet mod støj projekter der i alt beløber sig til knap 27 millioner kr. Heraf er otte millioner kr. prioriteret til støj, idet projekterne også kan fokusere på andre arbejdsmiljøproblemer. I 2006 blev bevilget et tilsvarende beløb fordelt på 52 projekter. Arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har spurgt 101 arbejdsmiljørådgiverfirmaer, branchearbejdsmiljøråd og arbejdsmedicinske klinikker om den interaktion, de i 2007 måtte have haft med virksomhederne inden for de arbejdsmiljøområder, der er i fokus i regeringens plan Fremtidens arbejdsmiljø 2010 ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Undersøgelsen viser: at psykisk arbejdsmiljø træder markant frem i undersøgelsen med hensyn til indsats at arbejdsulykker er det område af de prioriterede områder i 2010-planen, der sammenlagt har færrest 1., 2., eller 3. prioriteringer. Aktiviteter vedrørende arbejdsulykker har ca. samme andel førsteprioriteringer som muskel-skeletområdet 12

15 at størstedelen af prioriteringerne falder inden for fokusområderne i 2010-planen. Arbejdsmiljørådgivere udgør majoriteten af deltagerne i undersøgelsen. Med en enkelt undtagelse ses et lignende mønster med hensyn til prioriteringen af omfanget af arbejdsmiljøindsatsen som for de tre grupper under ét. Arbejdsmiljøaktørernes typiske opgaver er: generel rådgivning og formidling rådgivning i forbindelse med påbud og uddannelsesopgaver. Med visse forbehold er det muligt at sammenligne resultaterne i 2007 med 2005-undersøgelsen. Psykisk arbejdsmiljø er det arbejdsmiljøområde, der prioriteres højest både i 2005 og i Den væsentligste forskel mellem de to undersøgelser er, at støjområdet har opnået en lidt højere prioritering i 2007 end i 2005-undersøgelsen. Undersøgelsen viser videre, at størstedelen af arbejdsmiljøaktørerne har prioriteret deres indsats inden for de fire fokusområder i P2010. På arbejdsmiljørådgiversiden kunne dette tyde på, at virksomhederne faktisk efterspørger rådgivning og anden bistand på de udmeldte områder. For de arbejdsmedicinske klinikker er prioriteringen anderledes, hvilket er både naturligt og nødvendigt, eftersom de er hospitalsafdelinger, hvis væsentligste opgave er udredning og diagnosticering af sygdom hos de patienter, der henvises til dem fra andre instanser i sundhedssystemet. De arbejdsmedicinske klinikker udfører dog også forskning i arbejdsmiljøforhold. Det er via disse aktiviteter, at klinikkerne bliver aktører i arbejdsmiljøarbejdet. For branchearbejdsmiljørådene er situationen den, at de på mange måder er forpligtet til iværksættelse og effektuering af P2010-relaterede aktiviteter. 13

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2007 Overvågning af

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG Overvågning

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet 28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats 2006-2010 Afrapportering af mål i Fremtidens arbejdsmiljø 2010 Prioriterede emner: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletpåvirkninger Støj

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

Restauranter og barer

Restauranter og barer Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Døgninstitutioner og hjemmepleje

Døgninstitutioner og hjemmepleje Døgninstitutioner og hjemmepleje Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i Døgninstitutioner og hjemmepleje 2011 Arbejdstilsynet gennemfører fra 2011 nye særlige tilsynsindsatser med mere fokus

Læs mere

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme

Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Oplæg om Arbejdstilsynets tilsynspraksis den 4. oktober 2016 på fyraftensmøde om sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre v/ Jens

Læs mere

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø mandag den 29. marts 2010 Ved tilsynsførende Per Stegler Markussen Arbejdstilsynet Tilsynscenter 2 1 Arbejdstilsynets struktur 2 Tilsynsgrupper i Arbejdstilsynet TG1:

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Døgninstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS 1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012

Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 Anmeldte arbejdsulykker 2007-2012 Årsopgørelse 2012 Arbejdstilsynet, september 2013 ISBN nr. 87-7534-623-0 Forord Arbejdstilsynets

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Butikker, supermarkeder og varehuse

Butikker, supermarkeder og varehuse Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Bedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren.

Bedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren. En artikel fra KRITISK DEBAT Bedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren. Skrevet af: Janne Hansen Offentliggjort: 15. juni 2010 På trods af 35 år med en arbejdsmiljølov har vi stadig ondt

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Arbejdstilsynet aflægger besøg

Arbejdstilsynet aflægger besøg Arbejdstilsynet aflægger besøg Tilsynsbesøget - processkitse (Kilde AT) Hvad ønsker arbejdstilsynet at undersøge? I er varslet et risikobaseret tilsyn fra Arbejdstilsynet (AT). AT s opgave er at gennemgå

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø)

Udkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø) Udkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø) I medfør af 2 a i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010,

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

Hvad har Arbejdstilsynet fokus på ved tilsyn. Indlæg på årskonference BAR tranport og engros. 22. Oktober 2015. Tilsynsdirektør. Jan Møller Mikkelsen

Hvad har Arbejdstilsynet fokus på ved tilsyn. Indlæg på årskonference BAR tranport og engros. 22. Oktober 2015. Tilsynsdirektør. Jan Møller Mikkelsen Hvad har Arbejdstilsynet fokus på ved tilsyn Indlæg på årskonference BAR tranport og engros 22. Oktober 2015 Tilsynsdirektør Jan Møller Mikkelsen Emner ved dagens indlæg. Udfordringer for Arbejdstilsynet

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Engros Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Anmeldte erhvervssygdomme 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien 2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats 2006-2010 Afrapportering af mål i Fremtidens arbejdsmiljø 2010 Prioriterede emner: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletpåvirkninger Støj

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Vaskerier og renserier

Vaskerier og renserier Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Vaskerier og renserier Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kemi og medicin Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet

Læs mere

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Arbejdstilsynet i nye politiske rammer ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Følgende præsenteres i dag Arbejdsmiljøets tilstand de seneste 5 år Ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Initiativer

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning 6Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning Ulykker inden for Skorstensfejning 6.0 Forekomsten

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2 INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2 1. BESKRIVELSE AF DATA I DEN FÆLLES STATISTIK OG FORSKELLE MELLEM ARBEJDSSKADESTYRELSEN OG ARBEJDSTILSYNET... 3 1.1. DEFINITION AF ARBEJDSSKADEBEGREBET... 3 1.1.1. Skadetype

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Det fremgår af rapporten, at der er afgivet meget få reaktioner inden for passiv

Det fremgår af rapporten, at der er afgivet meget få reaktioner inden for passiv Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3241 af 29. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3241: Vil ministeren oversende evalueringen af Arbejdstilsynets kontrolindsats

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Arbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål

Arbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål Arbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål Oplæg på arbejdsmiljødagene 2015 for Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev Kommuner Torsdag d. 26. marts 2015 v. Tilsynschef i Arbejdstilsynet Thomas N.

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Film, presse og bøger

Film, presse og bøger Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Film, presse og bøger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Mobning blandt djøferne

Mobning blandt djøferne Mobning blandt djøferne Resultater fra Djøfs stress- og mobbeundersøgelse 2010 v/chefkonsulent Lisbeth Kjersgård Djøfs Politiske Afdeling Om undersøgelsen Mini stress- og mobbeundersøgelse gennemført i

Læs mere