5. Nordiske konference om Hørelse - Kognition - Kommunikation ved Center for Høretab

Transkript

1 5. Nordiske konference om Hørelse - Kognition - Kommunikation ved Center for Høretab Hvis der findes noget, som hedder planlægningsmusikalitet, så har arrangørerne af 5. Nordiske konference, Hørelse, Kognition, Kommunikation ved Center for Høretab i Fredericia i dagene 18. og 19. marts 2015 afholdt en flot koncert, der fortjener stående applaus. Flere gange undervejs havde man en fornemmelse af, at oplægsholderne måtte have hørt hinanden før - for med muligheden for at overføre den nye indsigt, vi deltagere havde fået i det ene oplæg, til uddybelse, nuancering og perspektivering i de næste, syntes det næsten som om man deltog som aktivt udøvende musiker i en fælles melodi. Og i følge "musikeren" i sidste sats, hjerneforsker Kjeld Fredens, professor i læring og filosofi, synes netop det at være aktivt udøvende på et musikinstrument at være den bedste kilde til opøvelse af alverdens nyttige færdigheder, kompetencer og opmærksomheder, da det aktiverer et festfyrværkeri af celler i hjernen. Hvis denne i følge Kjeld Fredens helt nye viden står til troende - og mon ikke den gør? - så er vi 100 deltagere i konferencen kommet derfra med ikke bare ny viden, men også en opvarmning af mange områder i hjernen, så vi har trænet og øget vores evne til "rekursivitet" - gensidighed. Er vi nu bedre rustet til at give det videre til børn med høretab? Og tillokkelsen til "at lægge opmærksomheden ud - og ikke ind" (som Kjeld Fredens også opfordrede til) var stor på de to dage i Fredericia. Emnerne flyttede sig behændigt mellem teoretiske modeller for høreevnen, undersøgelser af kognitive færdigheders betydning for personer med høretab i forskellige livsudfoldelser, til konkrete redskaber til at øge disse. Fra teoretisk teori - over forskning med empiriske afprøvninger - til interventionspraksis. Meget kredsede omkring konferencens centrale ord - kognition. Jens Hjortkjær og Sebastién Santurette fra Oticon Centre of Excellence for Hearing and Speech Sciences og Hearing Systems, Danmarks Tekniske Universitet, DTU - åbnede koncerten med indblik i deres igangværende undersøgelser, der skal føre til øget forståelse af, hvorfor så mange personer med høretab er ramt af "cocktailpartyeffekten" - nedsat evne til at forstå tale i støjende omgivelser? Og hvorfor der er så stor variation i dette hos personer med høretab? Den temporale opløsningsevne korrelerer med taleforståelsen i støj og binaural hørelse, og det skyldes formentlig, at en nedsat temporal opløsning nedsætter muligheden for at udnytte pauserne i baggrundsstøjen. De har sammenlignet betydningen af støj og kompleksitet i den sætning, man skal forstå (en kompleks sætning: "Den sjove elefant vil den stolte elg sparke"). Her har de fundet den pudsighed, at set ud fra rigtighedsprocent og objektiv måling af anstrengelsen vha. pupillometri skulle kompleksiteten i sætningen være den vigtigste faktor - men subjektivt vurderede forsøgspersonerne, at støj var væsentligst. Men ikke nok med det - de er også i gang med - i samarbejde med Bispebjerg hospital og Rigshospitalet - at udvikle korte tests, som er realistiske at gennemføre på de audiologiske afdelinger - så der kan tilbydes en mere individualiseret grad af tilpasningsstrategier - ikke blot i indstilling af høreapparaterne, men også i udvikling af personernes egne kompensatoriske strategier. Eino Partanen kognitiv neuroforsker og neuropsykolog ved hhv. Helsinki Universitet og MINDlab/Center of Functionally Integrative Neuroscience ved Aarhus Universitetshospital, talte om den tidligste hjernemæssige bearbejdning af bl.a. lyd. Selv om strukturerne i den

2 auditive cortex er klar fra 20. fosteruge, kan fosteret først opfatte lyde fra 24. uge. Et åbent spørgsmål, som muligvis kan være meget relevant for beslutninger om kommunikationsmodaliteter for børn med store høretab, er, om nyfødte har evne til at bearbejde multimodalt, eller hvornår dette er hhv. fremmende eller hæmmende for perceptionen og læringen? Partanen henviste til studier af Bahri fra 2004, som viste, at 5 mdr. gamle babyer kan lære en rytme, når den præsenteres hhv. auditivt eller visuelt, mens 3 måneder babyer havde behov for en multimodal præsentation, for at de kunne lære den. Lignende resultat havde en anden forsker fundet ved præsentation af melodier hhv. rent auditivt eller auditivt og somatosensorisk (ved at hoppe barnet på skødet), som viste, at læringen blev fremmet ved at barnet blev hoppet, dvs. mærkede en aktiv bevægelse - hvorimod det ikke hjalp barnet at se på en voksen, som hoppede rytmen. Partanen spurgte - er der en særlig forbindelse mellem hørelse og bevægelse, hvor bevægelse fremmer hørelsen? Dette førte ham frem til sidste emne - betydningen af musik i forhold til den tidlige sprogtilegnelse - og også her synes der at være sammenhæng mellem aktiv musiktræning af babyer og antallet af aktive hjerneområder under lytning til klaver - ligesom barnet bliver gladere og lettere at trøste. Endelig konkluderede han, at sang i særlig grad virker fremmende for babyer, hvilket hænger godt sammen med, at tonehøjdevariation netop er den parameter, som er særligt fremherskende i "parentese" - forældrerettet tale mod barnet. Partanen har med egen forskning vist, at babyer udviser større neurale responser til tonehøjdeændringer end større børn. (Partanen et al. 2013). Med andre ord - vi er hard-wired til at opfatte tonehøjde. Pia Thomsen, lektor Ph.d. og leder af forskergruppen Børneaudiologopædi på Institut for Sprog og Kommunkation på Syddansk Universitet, tydeliggjorde for alle, at der blandt børn med høretab findes en gruppe, hvor det IKKE er nok at arbejde med at fremme børnenes auditive opmærksomhed og sikre lydes tilgængelighed for dem - for de har vanskeligheder på flere kognitive niveauer, som påvirker deres sprogtilegnelse. Disse børn behøver specifikke interventioner, der fokuserer på deres sproglæring (og ikke 'kun' høretabet). Der findes mange studier, som viser, at børn med høretab klarer sig godt, og at deres sproglige færdigheder udlignes ved 6-8 års alderen ( opnår 75-85% af typisk aldersnorm). Pia Thomsen kalder imidlertid disse undersøgelser for "Hurra-artikler", idet hun påpeger, at al forskning er påvirket af udvalget af deltagere i undersøgelsen, med mindre det er meget store populationsundersøgelser. Og derfor kan vi komme til at overse den gruppe af børn, som hun her taler om. For der er blandt børn med høretab markant individuel variation, og disse børn har både betydelige sprogvanskeligheder (især ved komplekst sprogbrug, f.eks. når de skal deltage i rolleleg) og får sociale, emotionelle, kognitive udfordringer, som i et livsperspektiv kan give dem psykosociale udfordringer. Og ud over fokus på denne gruppe af børn med høretab, spurgte Pia, om vi har glemt at fokusere på de funktionelle karakteristika ved sproget? Mange børn med høretab har nemlig særlige udfordringer med at lære sprogets pragmatiske sider. Hun fortalte - til fleres også undertegnedes overraskelse -, at hverken høretabets grad, socioøkonomiske faktorer, alder for identifikation af høretabet eller særlig støtte fra talehørekonsulenter kan forklare variationen i børnenes sproglige færdigheder. Men hvad kan så? Her pegede hun især på kognitive dysfunktioner: Korttidshukommelse, arbejdshukommelsen, særligt den fonologiske sløjfe (input er auditivt forringet, så den er ikke tilfredsstillende opbygget) og eksekutive

3 funktioner. Pga. det forringede input påvirkes også langtidshukommelsen og genkaldelsesfunktionen (mobilisering). Og dette skal altså lægges oveni, at børn med høretab pr. definition har nedsat kvalitet af "input" af sprog. Cecilia Nakeva von Mentzer fra Logopedprogrammet ved Institutionen for Neurovidenskab på Uppsala Universitet præsenterede os for en række undersøgelser af, om børn med høretab kunne have udbytte af et 8 ugers hjemmetræningsprogram af fonologiske færdigheder i læsning (Graphogame), og hvordan disse børns læsestrategier hang sammen med andre kognitive færdigheder. Hun fortalte bl.a., at træningen havde en effekt, og at den var størst hos de børn, som i udgangspunktet havde de svageste fonologiske færdigheder. Dette havde så sammenhæng med varighed af ubehandlet høretab (alder for identifikation af høretabet) og høretabets størrelse (ups - her var der modsætning til Pia Thomsens foredrag!), så denne målgruppe kunne altså i særdeleshed have udbytte af denne specifikke træning. Ved en nærmere undersøgelse af, HVORDAN børn med høretab foretager afkodning af nonsensord under læsning viste det sig, at der slet ikke fandtes nogen sammenhæng mellem dette og børnenes øvrige fonologiske bearbejdningsfærdigheder - med andre ord kunne det tolkes således, at børnene opfattede det som to forskellige og uafhængige opgaver at hhv. repetere (tale) og læse nonsensord. Muligvis fordi de har svagere fonologiske repræsentationer af bogstaverne. Hvilke læsestrategier bruger børn med høretab så? Der synes at være sammenhæng mellem udbyttet af læsetræningen og deres samlede arbejdshukommelse og med færdigheder i at give bogstaver navne. Cecilia spurgte: Mon børn med høretab tidligere end normalthørende børn udvikler ortografiske færdigheder, som i første omgang giver dem "bedre" læsning end forventet, men som længere fremme i læseudviklingen, når de skal kunne afkode ukendte ord, giver dem større læsevanskeligheder? Hanne Holm er lærer på Hejnsvig skole, og hun fremviste med hands-on øvelser på forunderligste vis, hvordan 6 Duploklodser kan benyttes til at styrke børns færdigheder på en række områder. Tæt sammenhæng med konferencens temaer var især træning af (arbejds)hukommelsen, men også samarbejde, motorik, kreativitet, kommunikative færdigheder, matematiske begreber, rytmer, ordklasser, opfinde spil, forholdsord på fremmedsprog,... Efter en god festmiddag med underholdning af to dygtige talenter fra Musicalakademiet og sikkert også mange netværksdannende samtaler, var vi næste dag klar til at tage imod mere læring og inspiration. Kathy Pichora-Fuller overraskede vist mange ved at være i stand til at trække tråde fra hendes forskning om nedsat hørelse, kognitive færdigheder og aldring til målgruppen for denne konference - børnene. Med stor viden og egen forskning om sammenhængen mellem hørelse

4 og kognition fik hun i hvert fald undertegnede til at indse, at den investering vi gør i at opbygge børnenes sundhed - herunder deres kognitive færdigheder - danner fundamentet for personens hele liv - og vil især komme til udtryk, når disse færdigheder ved den naturlige aldringsproces begynder at falde igen fra 36 års alderen. For der er korrelation mellem nedsat hørelse og dårligere sundhed hos ældre (demens, fald, dødelighed), men det betyder ikke nødvendigvis, at der er en årsagssammenhæng. Hun sagde bl.a. "at leve godt med sit høretab hjælper én til at leve bedre som ældre". At isolation er meget usundt - det medfører tidligere død, kognitive funktionsnedsættelser, hjerte-kar-sygdomme, depression og fysisk forfald. Selv om man ikke finder et høretab på audiogrammet, har ældre personer ofte hørevanskeligheder - de mister synkroni pga. ændringer i de ydre hårceller, endocochleære potentialer og i hørenerven, og da bearbejdningshastigheden og hukommelsen samtidig nedsættes, bliver resultatet høreproblemer. Man har udsat unge mennesker for at skulle løse hukommelsesopgaver i støj, hvorved deres præstationer faldt til samme niveau som ældre personers. Med andre ord - ældre personer bruger sikkert mere mental (kognitiv) kapacitet på selve hørelsen - svarende til " at høre gennem støj"- og får derved mindre overskud til de øvrige opgaver, f.eks. bliver de dårligere til at huske. Faktisk viser en undersøgelse, at taleforståelse i støj kan forudsige risikoen for demens senere i livet! Pichora-Fullers gode råd til børn var: Forbliv aktiv - gør det, du kan lide at gøre. Og til ældre: Udvælg dine interesser, træn dem og bliv bedre til dem - og fasthold et socialt netværk og hold dig engageret med andre. Anette Esbensen er Ph.d. studerende på Syddansk Universitet, Institut for Sprog og kommunikations forskergruppe for Børneaudiologi. Her undersøger hun arbejdshukommelsen hos børn med høretab. Hun gav en fin indføring i Baddeley og Hitch's model for arbejdshukommelsen bestående af 4 elementer: Den visuo-spatiale sketch-pad, den episodiske buffer, den fonologiske sløjfe og den centrale eksekutive. Herefter fik vi præsenteret de foreløbige overordnede resultater af hendes undersøgelse af 19 børn med høretab, 28 børn med specifikke sprogvanskeligheder (SLI) og 36 typisk fungerende børn. Den sproglige kompleksitet ser ud til at have betydning for børn med høretabs verbale korttidshukommelse. Ligeledes ved kompleks verbal arbejdshukommelse, hvor barnet både skal tage stilling til, om en sætning er sand og huske, hvad det sidste ord i sætningen var. Anette Esbensen havde et bud på en forklaring på vanskelighederne hos børn med høretab. Når man hører et ord, skal der ske en matchning mellem det umiddelbare lydindtryk og ordforrådet i langtidshukommelsen. Ved nedsat hørelse kan både lydklangbilledet i langtidshukommelsen og det umiddelbare lydindtryk af ordet være upræcise, og to utydelige repræsentationer giver dårligere mulighed for at blive matchet.

5 Herefter fik vi en række bud på, hvordan man kan arbejde med at bevidstgøre børn med høretab om, hvordan de kan tænke, huske og genkalde, "Boss your Brain" af Amy McConkey Robbins, som er høretalepædagog og certificeret auditory verbal therapist i Indianapolis, USA. Amy er kendt i Sverige, hvor hun i flere år har deltaget i forældreforeningen Barnplantornas sommerlejr, og i oktober 2014 blev æresmedlem af foreningen. Boss Your Brain-strategierne kan give udbytte hos børn, som har et uorganiseret sprog, svært ved at se temaer, nedsat arbejdshukommelse, svært ved at placere ny viden i en kontekst, svært ved at organisere en fortælling, svært ved at finde den væsentligste pointe. Hun viste os videoklip af børn, som arbejdede med strategierne, der alle har et bestemt navn. Huske med fingrene, act-it-out, skriv på "den usynlige tavle", tag-en-andens-perspektiv (en OPV= Other Persons View), danne og gætte kategorier ud fra mange ting, bearbejde og huske tal, organisere sin nye viden ved at placere overskriften i en paraplys hoved, mens vigtige deloplysninger får plads ned langs stangen. Strategierne skal øves, forældrene skal med, så de kan inddrages i hverdagen derhjemme, og børnene får på forunderlig vis tilegnet sig et metakognitivt overblik med tilhørende ord og sprog for det. Og hermed nåede vi frem til Kjeld Fredens' afsluttende foredrag om "hjernen", hvor det føltes som om, at koncertens afslutning samtidig blev en opsamling på væsentlige pointer undervejs: Udfordr barnet - det er født multisensorisk og kan kompensere for høretabet ved at se tale; giv barnet et stort perceptionsorgan ved at støtte nysgerrighed, refleksion og imagination; musikalsk udøvelse er et festfyrværkeri for hjernen; og under alle omstændigheder: Følg mantraet fra byen på heden, Herning, og "Gør noget"! Ulla Carl, audiologopæd ved Institut for Kommunikation og Handicap, Region Midtjylland og ved Center for Høretab, Region Syddanmark. På kan man finde oplægsholdernes slides.