TANKER OM IDENTITET OG SELV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TANKER OM IDENTITET OG SELV"

Transkript

1 TANKER OM IDENTITET OG SELV Af hospitalspræst Steen Bonde Jeg vil ikke give mig i kast med at definere, hvad identiteten er eller hvordan identitetsdannelsen sker. Det findes der mange forskellige teorier om. Jeg er mest fokuseret på, hvordan en sjælesørger kan støtte et andet menneske i at styrke sin identitet eller sit selv, og desuden overveje, hvad det betyder, at sjælesørgeren per definition opererer i et kristent univers. Denne artikel er nærmest et lille essay med inspiration fra Martin Buber, Søren Kierkegaard og Bibelen. Jeg kom ind på stuen på hospitalet, hvor jeg havde aftalt en samtale med Esther, som jeg kort havde truffet et par dage tidligere på afdelingen. Da havde hun det ikke godt med sig selv. Hun havde allerede været på hospitalet i over tre uger og trods intensiv behandling, fik hun det ikke bedre. Sidst jeg så hende kunne hun dog stå ud af sengen, men i dag syntes det ikke muligt. Hun havde mange smerter. Hun var meget bleg og hendes læber var blålige. Alligevel insisterede hun på at ville tale med mig, og hun insisterede på at stå op, for hun lå ikke alene på stuen, som hun sagde. Med besvær kom hun med en sygeplejerskes hjælp ud af sengen og hun vaklede lidt usikkert ud af stuen og hen til samtalerummet, hvor vi satte os over for hinanden. Da vi mødtes for et par dage siden, havde vi aftalt, at hun skulle fortælle lidt af sin livshistorie. Men da vi sad der over for hinanden, var det svært for hende at komme i gang. Hun fortalte, at hun faktisk havde prøvet det sammen med en sygeplejerske i nattevagt, men det var ikke gået så godt, eller hun havde i hvert fald ikke fået noget ud af det. Alligevel begyndte hun at fortælle om sig selv: Hvor hun var født, hvor hun boede, hvad hun havde læst, hvor mange børn hun havde og om sin tidligere mand og deres skilsmisse. Det skete på 3-4 minutter, og hun så mere og mere forpint ud. Hun lød som om, det var noget, der skulle overstås. Så kaldte hun på en sygeplejerske og bad om noget smertestillende, som hun straks fik et eller andet morfinpræparat af de stærke. Der ville mindst gå en halv time, før medicinen virkede. Hun prøvede igen at vende sin opmærksomhed mod mig. Jeg følte mig lidt akavet i situationen og vidste ikke helt hvorfor. Mens vi sad der og så på hinanden og ventede på hvem af os, der tog initiativet, gik det op for mig, at hun netop havde givet mig de informationer, som hun mente, jeg havde brug for, hvis jeg skulle hjælpe hende med de sjælelige kvaler. Lidt ligesom de informationer, en patient giver en læge, for at lægen kan afhjælpe sygdommen eller smerten. Hvad forventede hun? Jeg kunne mærke, at samtalen var ved at glide os af hænde. Hun sad med sine forventninger, og jeg var fokuseret på mit eget spørgsmål: Hvad forventer hun? Hvad kan jeg hjælpe hende med? Jeg var slet ikke hos hende men hos mig selv, og hun var ikke hos mig men hos sig selv. Vi sad som to adskilte øer med kun en spinkel bro til at forbinde os. Da det gik op for mig, lykkedes det alligevel at få bugseret mig selv ud på den spinkle bro og nærme mig øen på den anden side. Da jeg trådte ned fra broen, skete det med sætningen: Fortæl mig om dit barndomshjem. Hun så overrasket på mig, som om hun havde ventet et spørgsmål, der skulle tjene til yderligere præcisering af hendes tilstand og dermed til en bedre diagnose og helbredelse af hendes sjælelige kvaler. Men hun begyndte alligevel at fortælle lidt nogle få informationer, som måske kunne gøre det lettere for sjælelægen at hjælpe hende. Jeg havde nu fundet min sædvanlige nysgerrighed, og greb fat i noget af det, hun havde sagt, om naboerne, eller rettere om naboens søn. Hendes sætninger gled næsten umærkeligt fra at være informative udsagn til at være fortælling livsfortælling. Efterhånden greb det hende mere og mere, hun kom til at leve i sin fortælling, og snart var der ikke mere information i ordene, men kun fortælling. Der

2 var måske gået 5-6 minutter siden hun fik den smertestillende medicin, men hun syntes helt at have glemt sine smerter. Hun fik farve i kinderne og læberne var ikke mere blålige. Hendes fortælling varede over en time. Før vi sagde farvel til hinanden, afsluttede jeg samtalen med en velsignelse, som gav mening for mig i situationen: Nu har vi talt sammen en times tid, og vi skal mødes igen, men i mellemtiden er der er én, der går med os begge. Undertiden kommer disse oplevelser i sjælesorgen, hvor en samtale tager en drejning, der som denne i et nu sammenfatter hele essensen af de uhyre komplekse dynamiske processer, der foregår mellem to mennesker, der for alvor møder hinanden, der som to øer ikke mere bare vil møde hinanden midt på den spinkle bro, der forbinder dem, men ønsker at støde sammen og se, hvad der så sker. Jeg vil i det følgende beskæftige mig med, hvad det egentlig er, som er identitetsstyrkende og i hvilken forstand. Eller formuleret som et spørgsmål: Hvad var det identitetsstyrkende i denne samtale både for Esther og for mig? Jeg finder inspiration til spørgsmålet hos Martin Buber og Søren Kierkegaard og i særdeleshed i mødet mellem de to, som har beskæftiget mig en del hen over sommeren. Og jeg finder inspiration i Bibelen. Med hensyn til inspirationskilderne er der kun specifikke henvisninger til Bibelen. Litteraturen fra Martin Buber og Søren Kirerkegaard anføres sidst i artiklen. Livsfortælling som identitetsstyrkende Det er ikke svært at forklare, hvad der psykologisk set sker i løbet af samtalen. Esther har ligget på hospitalet nogle uger, og hendes selvbillede er ved at forandre sig. Hendes identitet er på afgørende vis ved at blive præget af miljøet og den rolle, hun spiller i det miljø. Den rolle hedder patient, og det meste af det, hun oplever på hospitalet, præger hende kun i en retning: Din rolle hedder patient. Rollen defineres ved, at hun skal undersøges, diagnosticeres, behandles, plejes og journaliseres. Når der kommer besøg, mindes hun ganske vist livet, som det var, før hun blev indlagt, men der bliver som ofte også spurgt til hendes helbred, hvad har lægen sagt, hvad er udsigterne osv.? Og får hun et kort fra vennerne, der er taget på ferie i Italien, får hun ganske vist nyt udefra, men kortet slutter ofte med ønsker om god bedring og håb om, at hun snart kan udskrives. Esthers identitet har forandret sig. Gennem livsfortællingen får Esther fat i sin gamle eller snarere nogle af sine gamle identiteter, som hun synes langt bedre om end patientens, og hun liver op i en sådan grad, at hun for en tid glemmer sine smerter, glemmer hvor hun er og får nyt håb og nyt mod. Sådan kan det blive igen, som det engang var, for nu har hun også indset, at hun ikke skal spilde tiden med det ene eller andet ligegyldige, at der er vigtigere ting at gøre her i livet. Når livsfortællingen bliver fortælling og ikke bare information, sker der noget med den, der fortæller og den, som hører på og imellem de to. Havde Esther blot skrevet sin livsfortælling, kunne det have givet hende meget, men det giver en ekstra dimension, at der er en, der lytter aktivt. Den aktive lytning fortæller den anden, at hun er set og hørt, hvor der er noget vigtigt og spændende, og den aktive lytter er opmærksom på, hvor fortællingen bevæger noget. Den aktive lytter er desuden opmærksom på, når fortællingen bliver til information igen. Og den aktive lytter er opmærksom på, når noget bliver holdt tilbage, fortiet, glemt eller fortrængt. Selve relationen mellem fortæller og lytter giver en dynamik, som forbinder de to i en relation, som er med til at skabe identitet. Fortællingen er altså ikke bare en fortælling om relationer og begivenheder, der skete engang, men er i sig selv en ny relation, der skaber en ny begivenhed. Fortælleren

3 læser i lytterens ansigt, om det fortalte er normalt, accepteret, spændende, afskyeligt, genkendeligt, chokerende, noget særligt osv. Jeg har tit oplevet, at mange ting bliver fortiet, indtil fortælleren har læst i mit ansigt, om det, hun fortæller, bliver troet. Fortroligheden skal bygges op, og det åbner for nye horisonter og dybder i fortællingen. Når fortællingen er fortælling indefra gengiver den ikke bare begivenheder, men genopliver ofte affekter og sanseindtryk. Samlet set kan det give patienten eller den kriseramte en livline, der rækker fra den nuværende krise eller sygdom tilbage til den livsglade pige, der stod på vandski efter en båd mellem Norge og Danmark. Jeg har lyttet til livsfortællinger fra mennesker, som ikke var i stand til at tale og kun i ganske begrænset omfang kunne reagere. Det foregår sådan, at jeg som lytter fortæller en rammehistorie: Kan du huske, da du legede i haven med din søster, og der skete noget, så I kom til at le begge to? Pause. Hvordan så der ud i haven? Hvilke træer voksede der? Pause. Kan du huske, da det blev vinter? Hvad lavede I da? Pause. Jeg erindrer især et tilfælde, hvor netop søsteren også var til stede. Personalet havde ikke kunnet kommunikere med patienten siden han blev indlagt omkring en uge tidligere. Han havde ikke vist nogen form for affekter. Men under denne livsfortælling, som selvfølgelig kun foregik i hans sind, begyndte han at græde og det gjorde søsteren også. Dagen efter var der en sygeplejerske, som lige var kommet tilbage fra ferie, som gik en tur med ham i kørestol, og de talte sammen. Da sygeplejersken kom tilbage og fortalte, hvad de havde talt om, var de andre målløse, for de havde slet ikke oplevet ham tale. I min optik, skete der det, at han fik fat i en identitet, som kom til at overskygge den nuværende som patient og syg, og det satte skub i hans liv igen. Man kan også lave livsfortælling om fremtiden, som bærer håbet. En kvinde, der havde været syg flere måneder og havde ligget på hospitalet hele tiden, opfordrede jeg til at fortælle, hvad hun drømte om at gøre til sommer. Hun fortalte mens hendes mand var til stede hvordan hun ønskede at tage på sejltur og komme i havn et sted, hvor der var en god gammel kro, de skulle spise et dejligt måltid og have kroens bedste værelse og sidde og tale sammen hele aftenen. Hele hendes opmærksom blev rettet mod en fremtidig identitet, som pegede ud over den nuværende kritiske situation. Et par dage efter mødte jeg dem igen som nyforelskede. På et terapeutisk plan, er sådanne samtaler uden tvivl med til at styrke identiteten eller finde en eller flere af de gamle identiteter. Især er det en stor hjælp, for mennesker, der har ligget på hospitalet eller siddet i fængsel i lang tid, hvis der er én, der formår at se det menneske, som nu er skjult under en anden og ikke særlig behagelig identitet. Nu er der jo ikke tale om en terapeutisk samtale, hvor der normalt i forvejen vil være lavet en aftale eller kontrakt om, hvad terapien skal munde ud i og hvilke rammer, der er sat. Det er terapiens styrke og svaghed. Det er en styrke, fordi terapeuten ikke så let glider ud af sin professionelle rolle. Det er en svaghed, fordi den professionelle kontrakt hæmmer en udfoldelse af mødet i øjenhøjde. Jeg har ofte set virkningerne af livsfortællingen som terapeutisk redskab, men netop fordi det er et redskab eller en metode, kommer der ofte til at mangle en afgørende dimension, nemlig den mellemmenneskelige, som kan blive væk i det terapeutiske rum, fordi der fokuseres mere på kontrakten og metoden. Metoden og kontrakten er normalt fokuseret på, at der er en problemstilling, en krise, en sindstilstand, som på en eller anden måde skal behandles eller løses. Det mellemmenneskelige møde er ikke i udgangspunktet fokuseret på at ville løse eller behandle noget. Den viser sig dog ofte, at det mellemmenneskelige møde, som ikke har bestemte intentioner, bevæger noget i dybden, som ikke er intenderet. Når man så har opdaget det, ligger det fristende nær at anvende det som metode. F.eks. har mennesker altid fortalt livshistorie til hinanden, men

4 det er først de seneste årtier, at den narrative terapi for alvor er slået igennem. I det palliative felt anvender man i dag f.eks. værdighedsterapi. Den går ud på, at den terminale patient skriver dele af sin livshistorie til de pårørende med henblik på at styrke patientens følelse af værdighed ved at lade patienten erindre sit liv som rask. Der er ikke noget i vejen med at bruge metoder og gøre opdagelser metodisk anvendelige. Jeg vil bare stille spørgsmålstegn ved, om den terapeutisering af helt almindelige problemer, som finder sted i disse år, er så sund. Det tilblivende selv I dette afsnit vil jeg fokusere på nogle eksistentielle aspekter. Der sker det, at Esther møder et menneske, der overhovedet ikke spørger til hendes sygdom og dermed giver hende lejlighed til selv at definere, hvem hun er. Hun bliver ikke spurgt om noget specifikt, men bliver inviteret ind i et åbent rum, hvor hun selv kan bestemme, hvad hun vil tale om. Hun bliver dermed set på en anden måde, end hun bliver set af personalet. De ser patienten og det er jo det, de er der for. Selvfølgelig ser den gode læge, den gode sygeplejerske eller fysioterapeut mennesket Esther. Esther blev lidt forvirret, for jeg havde jo ikke stillet et spørgsmål, men udfordret hende til at fortælle om sit barndomshjem. Hun fortalte som om, hun skulle give nogle informationer, for at jeg bedre kunne stille en diagnose og afhjælpe hendes sjælelige kvaler. Men noget andet skete. Esther mærkede sin forvirring, og blev også klar over, at det ikke var informationer, jeg spurgte efter. Der kom et menneske, der ikke svarede til billedet af den professionelle, som Esther havde forestillet sig. Hvori består nu sjælesørgerens faglighed? Består den deri, at jeg som sjælesørger først og fremmest møder den anden som medmenneske og dernæst som præst/sjælesøger? Nej, det ville være for enkelt. For min identitet som sjælesørger og præst, kan jeg ikke bare lægge fra mig, og den anden kan heller ikke abstrahere fra, at det er en præst, hun møder. Jeg tror, at fagligheden frem for alt består i, at jeg som sjælesørger er klar over, at det ikke er mig, der er hjælperen, men Guds Helligånd. Som sjælesørger kommer jeg derfor ikke som den, der skal redde den anden. Jeg har jo netop selv brug for én der kan redde mig. På den måde kan jeg være hos den anden og sammen med den anden som én, der har opdaget, er kommet til tro på og har fået tillid til, at der er en, der går med os begge. Jeg er blevet en medvandrer. Der kan terapeuten ikke være med længere medmindre terapeuten træder ud af sin rolle som terapeut og bliver sjælesørger, og så er både metoden og kontrakten røget sig en tur. Det er en fundamental forskel, som selvfølgelig udviser store variationer i praksis. Jeg satte billedligt talt tasken med redskaber uden for døren. Jeg var ikke længere et subjekt, der skulle hjælpe et objekt, eller som Martin Buber udtrykker det: Det var ikke længere et Jeg, der mødte et Det, men et Jeg, der mødte et Du. Esther blev set. Jeg har ikke fundet nogen steder hos Martin Buber, hvor han skriver om identitet. Jeg tror, han ville have sagt, at identitet er det, der klæber ved Det et og ikke ved Du et. Hans grundudsagn omkring det at være er, at Jeg bliver til i mødet med et Du. For identiteten er ikke noget fast, som mennesket er født med, men bliver til i livets løb, som noget foranderligt i forhold til den sammenhæng, vi netop befinder os i. Over for min ægtefælle er jeg ægtemand, over for mine børn er jeg fader, over for mine elever er jeg lærer, over for mine forældre er jeg barn osv. Men det er alt sammen noget, der beskriver en funktionsrelation, og dermed Det-verdenen hos Martin Buber. Den egentlige kerne hos mennesket bliver

5 til i mødet med et Du, ikke et Det. Lidt forenklet kan man sige, at identiteten bliver til i mødet med et Det, Jeget bliver til i mødet med et Du. Det er min fortolkning ud fra en samlet læsning af Martin Bubers skrifter. Det-relationen er ikke at foragte, den har vi lige så meget brug for at være i, som Du-relationen. Hvor Detrelationen siger noget om min funktion i forhold til f.eks. mine venner, kolleger, ægtefælle, børn osv., så siger Du-relationen noget om, hvordan jeg er det. Der er naturligvis også mange psykologiske aspekter ved dette, men det er først og fremmest det eksistentielle aspekt, der ligger i forgrunden. I videst mulig omfang opgav jeg at ville noget bestemt med Esther. Når vi møder et andet menneske, er det oftest af en bestemt grund, og vi vil noget bestemt med den anden. Vi har intentioner med hinanden, og intentionerne giver en målrettethed i samtalen, men samtidig gør intentionerne det sværere at erfare det overraskende. Også Esther opgav efterhånden sine intentioner med mig, nemlig til at få styr på sine sjælelige smerter, og det åbnede nogle andre rum, som vi sjældent betræder. Esther blev i første omgang lidt forvirret, for hun var tilsyneladende ikke vant til at færdes i de rum, i hvert fald ikke på hospitalet. Med udgangspunkt i Martin Buber er vi nu på vej over i den teologisk-pastorale samtale. For Martin Buber, er der altid en tredje tilstede i samtalen, nemlig Gud. Det kommer af, at Martin Bubers Gud er en Gud blandt mennesker, en Gud, som vi møder i vores næste. Han siger f.eks.: Hvor to i sandhed/virkeligt er sammen, er de det i Guds navn. Og hvad Guds rolle er i samtalen, ved vi ikke noget om. Gud kan for Martin Buber ikke tænkes uden om mennesket og mennesket ikke uden om Gud. Det søgende selv Teologien adskiller sig afgørende fra psykologien og filosofien derved, at Gud i Kristus Jesus eksplicit såvel som implicit er til stede, ikke som noget, der er kommet til, men som grunden som fundamentet. Mennesket er ikke sat i verden som et ubeskrevet blad, men er født som et selv, fordi mennesket er set, før det bliver født. Mennesket er sat lige over for Gud som Søren Kierkegaard skriver, dvs. sat foran Gud for at blive set og for selv at se og for at stå til ansvar. Velsignelsen, jeg udtalte inden Esther og jeg skiltes, var teologisk det mest betydningsfulde i den samtale. I den ordhandling gav jeg hende såvel som mig selv i Guds hånd. Jeg sagde indirekte: Nu har vi talt sammen en times tid, og vi skal mødes igen, men i mellemtiden er der er én, der går med os begge. Det er Gud, som velsigner og bevarer, det er Gud, som lader sit ansigt lyse over os og er os nådig, og det er Gud, der løfter sit ansigt på os og ønsker os fred. I al vores forvirrethed, i al vores identitetsforvirring, er der én, der kender os. Gud er én, som dekalogen siger, jeg er mange. Jeg har mange ansigter, mange identiteter, men Gud er én. Hvem jeg er, ved jeg dybest set ikke, men Gud ved det. Muligheden er derfor, at troen troen forstået både som tillid og overbevisning kan give mig fred midt i smerte, uvished, håbløshed, meningsløshed, magtesløshed. Men det er ikke sikkert jeg får fred. Den største hindring er måske, at jeg i min kummer og smerte, søger Gud, som Esther søgte mig hun vil have nogle redskaber for at blive sine smerter, fysiske såvel som psykiske eller sjælelige, kvit. Det er at prøve at etablere en Jeg-Det relation til Gud. Så søger jeg ikke Guds ansigt, men Guds magt. Det er der i og for sig ikke noget i vejen for eller noget forkert i. Jeg snyder bare mig selv for muligheden for at skue ind i Guds ansigt, der er løftet på mig og lyser for mig (ifølge velsignelsen). Det betyder ikke, at jeg finder Gud, men det åbner muligheden for, at jeg kan komme til at hvile i eller tro på, at Gud har fundet mig. Der er altså en dobbelthed i den skuen ind i Guds ansigt. Jeg kan

6 ikke se det, og søger jeg det, forlader jeg troens tillid, fordi jeg søger det, der allerede har fundet mig. Og søger jeg det eller den, der allerede har fundet mig, så ved jeg endnu ikke, at jeg allerede er fundet. I Paulus første brev til Korinterne det trettende kapitel, som vi også kalder det store kærlighedskapital, er der en dyb sammenhæng mellem kærligheden og erkendelsen af sig selv. Jeg er kendt fuldt ud, siger Paulus, nemlig af Gud, som kender mit egentlige selv, men jeg kender ikke mig selv. Kun Kristus er det fuldkomne spejl, men Kristus kender jeg ikke fuldt ud, Kristus ser jeg ikke. Jeg må vente på det eskatologiske da, det tidspunkt, hvor det behager Gud at vise mig, hvem jeg er, fordi Gud selv vil vise, hvem Gud er, fordi vi skal se ansigt til ansigt og ikke mere i et spejl, i en gåde. Til den tid er det måske helt overflødigt, fordi vi måske ikke længere stiller spørgsmålet: Hvem er jeg? Pointen er, at det ikke er hverken muligt eller nødvendigt at kende sig selv fuldt ud, men hvile i, at jeg er kendt fuldt ud af Gud. Den medfødte identitet - synderen Der er mindst én identitet, som vi er født med, hvis vi taler teologisk, og det er som Guds barn, dvs. den, som er kendt af Gud. Det vil jeg dog ikke yderligere behandle her, men have det i baghovedet. Men der er en anden identitet, vi også er født med, og som volder det sen-moderne menneske store kvaler, nemlig syndens. Og vil vi ikke tage den identitet på os, så fortvivler vi, siger Søren Kierkegaard i Sygdommen til Døden. Men synden er som oftest blevet forstået i handlings-kategorier, dvs. synden bliver konkretiseret og moraliseret. Men, for at blive ved Kierkegaard (og andre med ham), så er vi ikke syndere, fordi vi handler syndigt, men vi handler syndigt, fordi vi er syndere. Synd er altså en værens-kategori. Det er noget, jeg er. Ja, det er noget, jeg er født som og ikke noget, jeg først er blevet. Det græske ord for synd (harmatia) betyder at skyde ved siden af. Forstås det i handlings-kategorier bliver synden identificeret som enkelte moralsk forkerte handlinger. Og så ligger vejen åben for amoralen (vi sænker den etiske fordring til et niveau, hvor vi kan sige, at jeg da er et ordentligt menneske) eller hykleriet (hver gang vi gør noget forkert har vi en plausibel forklaring, der gør, at selv om det var en forkert handling, så var det alligevel ikke synd farisæernes dilemma). Det er en af den danske teolog K.E. Løgstrups pointer i hans bog Den etiske fordring Vejen ligger åben for at synden forstået som en værens-kategori kan udfolde sig i hele sin vælde, nemlig ved sammenligningen og konkurrencen med de andre. Som den skriftkloge i templet sagde: Tak Gud, at jeg ikke er som ham. Synden, som jeg forstår den, folder sig netop ud i sammenligningen: Jeg er bedre eller dårligere end min nabo. Hvis jeg er bedre, kan jeg løfte hovedet i hovmod. Hvis jeg er dårligere, kryber jeg langs gulvpanelerne. Jeg har næsen i sky eller hovedet sænket (som Kain). Det er netop på denne måde det viser sig, at vi skyder ved siden af. Fordi jeg sammenligner mig med andre, kan jeg ikke se dem som ligemænd eller kvinder, og er derfor ikke i øjenhøjde. Jeg kan ikke se ansigt til ansigt (som er det eskatologiske perspektiv i kærlighedens højsang hos Paulus). Skal det pastorale ansvar tages alvorligt, kommer sjælesørgeren ikke uden om på en eller anden måde at tale om barnekåret og synden. Gør vi det ikke, svigter vi konfidenten i dennes søgen efter identitet. Men hvordan kan man italesætte synden over for det sen-moderne menneske, som ikke kan stille noget op med det begreb? Det er både den teologiske og den sjælesørgeriske udfordring.

7 Sjælesørgeriske perspektiver Det er især det sidste spørgsmål, som beskæftiger mig. Så snart man nævner ordet synd, går der en klap ned for det sen-moderne menneske. Men hvis mennesket forstod synden ud fra en værens-kategori, ville det kunne opleve en stor hjælp til det sen-moderne liv netop gennem bevidstgørelsen af synden. Hvordan det? Hvad er det, der karakteriserer det sen-moderne? Det er bl.a. den kultur, der i høj grad lever af sammenligning og konkurrence med de andre. Det feudale er borte og klassekampen er aflyst. Tilbage er skab-dig-kulturen, hvor alle muligheder er åbne (for de fleste). Men netop fordi alle muligheder er åbne, kommer det også helt an på den enkelte. Det er voldsomt trættende og stressende hele tiden at skulle skabe sig selv, opfinde sig selv. Men det sker også på bekostning af de andre altså konkurrencemomentet. Det gælder om hele tiden at være mindst et skridt foran, bedre, hurtigere, kønnere, rigere osv. Det er altså ikke længere sig selv, man gerne vil være, men et ideal-selv. Det er netop dette, som Søren Kierkegaard kalder for sygdommen til døden fortvivlet ikke at ville være sig selv og på samme tid fortvivlet at ville være sig selv. Denne fortvivlelse, tror jeg, er velkendt for os i det sen-moderne, og det er netop det, der er synden, også ifølge Kierkegaard. Synden består deri, at man ikke vil være sig selv eller netop vil være sig selv, men ikke vil være det selv, man er, men det ideal-selv, man forestiller sig. Det er i højeste grad eksistentielt at ramme ved siden af. Hvordan er det kommet dertil, at syndens væsen i den grad er blevet forvrænget? Det er nok kirkens egen skyld, fordi synden forstået som handlings-kategori så ofte er blevet brugt til af slå folk i hovedet med. Hvis synden i stedet forstås som værens-kategori, er det langt nemmere og desuden mere korrekt at gøre den forståelig for det sen-moderne menneske, fordi vi til hudløshed kender sammenligningens og konkurrencens præmisser som den hårde virkelighed. Når vi derfor stiller spørgsmålene: Hvem er jeg? Hvad er min identitet? så er det i høj grad det sidste, vi i det sen-moderne får svar på, for identiteten eller identiteterne kan vi modellere og konstruere og dekonstruere, som vi vil, mens jeget eller selvet kun fuldt ud er kendt af Gud. Identiteten hører fortrinsvis Det-verdenen til. Det viser sig bl.a. ved forskellen på sprogbrugen. Vi kan ikke sige Hvem er min identitet. Ordet hvem hører til Jeg-Du-verdenen. Vi spørger: Hvad er min identitet, og ordet hvad, hører til Jeg-Det-verdenen. Jeg taler derfor for en sjælesorg, der i langt højere grad spørger efter, hvem jeg er end efter, hvad jeg er. Det kan godt begynde i søgen efter og skabelse af vores identitet, men vi efterlader den anden i et tomrum, hvis vi ikke kommer til spørgsmålet: Hvem er jeg. Som jeg ser det, skete der det for Esther, at hun kom fra en Jeg-Det-verden til en Jeg-Du-verden og derfor ikke mere var så optaget at sin identitet, men kom tættere på spørgsmålet om jeget eller selvet. Og dermed kom hun også tættere på spørgsmålet om synden, for identiteten forstås i sammenligning og konkurrence med andre, jeget eller selvet forstås i mødet med andre ansigt til ansigt. Og det er netop min påstand, at den, der møder et andet menneske ansigt til ansigt i øjenhøjde, teologisk set også kommer på sporet af synden og syndens væsen måske uden at forstå det. Går vi et skridt videre, nemlig til at se Gud ansigt til ansigt (så godt det lader sig gøre), er det mødet med Gud i Jesus Kristus, der åbenbarer os som syndere. Det giver os muligheden for at være dem, vi er. Som sjælesørgere er jeg selvfølgelig ikke Gud, men jeg er mig forhåbentligt bevidst, at Gud jeg gennem min forkyndelse kan formidle netop den side ved Gud, som giver mennesket magt til at være Guds børn, dvs. retfærdig og synder på samme tid, hvis vi skal tale luthersk. Jeg er fast underviser på den såkaldte Nøglepersonsuddannelse i Region Midtjylland, hvor jeg underviser især sygeplejersker inden for palliation i eksistentielle grundtemaer og åndelig omsorg. Når jeg forklarer om det sen-moderne menneske og giver en karakteristik, kan de nikke genkendende til det meste. Af og til slutter jeg af med at sige: Det er det, vi som teologer kalder synden, så ser de noget overraskede ud, for synd

8 er noget, de forbinder med moral og handlinger. Denne forståelse af synden kan blive en vejviser for det sen-moderne menneske i hendes søgen efter det aflastende møde ansigt til ansigt, hvor konkurrencen og sammenligningen kan opgives. Det er ikke fordi mennesket nu skal til at lave om på den måde, det lever på, men blot tage det på sig, tage sin væren som synder på sig hvorved også identiteten som Guds barn bliver vigtig. Sjælesørgeren er forkynder af Guds nåde. Til slut blot et par ord om at være et spejl og være den, der af og til også optræder med autoritet som formidler af Guds nåde gennem ritualerne. Sjælesørgeren må være sig bevidst at være et spejl for den anden i al sin ufuldkommenhed. Sjælesørgeren bliver ofte repræsentant for Gud, fordi det sker, at den anden har et anstrengt forhold til Gud eller slet ikke kan relatere til Gud som noget virkeligt. Sjælesørgeren kan ikke gemme sig bag præstekjolen. Hvor andre professionelle hjælpere forbinder sig med det andet menneske gennem en bro mellem øerne, må sjælesørgeren vove sammenstødet ved at træde helt tæt på, men netop i denne bevægelse være yderst opmærksom på, hvor den andens grænser går. Den gode lytter, kan let blive en erstatning for Gud. Ved at tage præstekjolen på (i bogstavelig eller overført betydning, især hvis man som sjælesørger ikke er præst) kan fokus til en vis grad drejes fra sjælesørgeren og hen på den Gud, som hele tiden har været til stede mellem mig og den anden som den tavse men aktive aktør og tilhører, og byrden over at skulle bære det, vi lige har talt om, lægges på den, der har magt til at bære den. Det kan ske i form af en bøn, en velsignelse, et skriftemål, en læsning, en lystænding eller lignende. Derved har sjælesørgeren gjort sit til, at den anden så tydeligt som muligt lægger sin tillid hos Gud i stedet for hos sjælesørgeren. Anvendt litteratur Buber, Martin: Das dialogische Prinzip, Ich und Du, Gerlingen 1997 Buber, Martin: Das dialogische Prinzip, Zwiesprache, Gerlingen 1997 Buber, Martin: Das dialogische Prinzip, Die Frage an den Einzelne, Gelingen 1997 Kierkegaard, Søren: Sygdommen til Døden (Samlede værker bind 15) Steen Bonde, er hospitalspræst ved Aarhus Universitetshospital i Danmark med særlig tilknytning til Det palliative Team, som i Aarhus er et udgående team, der besøger patienterne i deres eget hjem. Han har bl.a. været stipendiatpræst ved Institutt for Sjelesorg på Modum Bad i Norge.

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt når livet gør ondt hvem er vi? Foreningen Agape er en folkekirkelig forening, der arbejder med diakoni, sjælesorg, terapi, kurser, retræter og foredrag. Vores fundament er det kristne livs- og menneskesyn.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015 Skrøbelige lerkrukker Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Læsninger: Rom. 12,9-17, 2. Kor. 4,6-7 og Luk. 18,9-14 Kære konfrmander. Det er i dag jeres

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere