TANKER OM IDENTITET OG SELV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TANKER OM IDENTITET OG SELV"

Transkript

1 TANKER OM IDENTITET OG SELV Af hospitalspræst Steen Bonde Jeg vil ikke give mig i kast med at definere, hvad identiteten er eller hvordan identitetsdannelsen sker. Det findes der mange forskellige teorier om. Jeg er mest fokuseret på, hvordan en sjælesørger kan støtte et andet menneske i at styrke sin identitet eller sit selv, og desuden overveje, hvad det betyder, at sjælesørgeren per definition opererer i et kristent univers. Denne artikel er nærmest et lille essay med inspiration fra Martin Buber, Søren Kierkegaard og Bibelen. Jeg kom ind på stuen på hospitalet, hvor jeg havde aftalt en samtale med Esther, som jeg kort havde truffet et par dage tidligere på afdelingen. Da havde hun det ikke godt med sig selv. Hun havde allerede været på hospitalet i over tre uger og trods intensiv behandling, fik hun det ikke bedre. Sidst jeg så hende kunne hun dog stå ud af sengen, men i dag syntes det ikke muligt. Hun havde mange smerter. Hun var meget bleg og hendes læber var blålige. Alligevel insisterede hun på at ville tale med mig, og hun insisterede på at stå op, for hun lå ikke alene på stuen, som hun sagde. Med besvær kom hun med en sygeplejerskes hjælp ud af sengen og hun vaklede lidt usikkert ud af stuen og hen til samtalerummet, hvor vi satte os over for hinanden. Da vi mødtes for et par dage siden, havde vi aftalt, at hun skulle fortælle lidt af sin livshistorie. Men da vi sad der over for hinanden, var det svært for hende at komme i gang. Hun fortalte, at hun faktisk havde prøvet det sammen med en sygeplejerske i nattevagt, men det var ikke gået så godt, eller hun havde i hvert fald ikke fået noget ud af det. Alligevel begyndte hun at fortælle om sig selv: Hvor hun var født, hvor hun boede, hvad hun havde læst, hvor mange børn hun havde og om sin tidligere mand og deres skilsmisse. Det skete på 3-4 minutter, og hun så mere og mere forpint ud. Hun lød som om, det var noget, der skulle overstås. Så kaldte hun på en sygeplejerske og bad om noget smertestillende, som hun straks fik et eller andet morfinpræparat af de stærke. Der ville mindst gå en halv time, før medicinen virkede. Hun prøvede igen at vende sin opmærksomhed mod mig. Jeg følte mig lidt akavet i situationen og vidste ikke helt hvorfor. Mens vi sad der og så på hinanden og ventede på hvem af os, der tog initiativet, gik det op for mig, at hun netop havde givet mig de informationer, som hun mente, jeg havde brug for, hvis jeg skulle hjælpe hende med de sjælelige kvaler. Lidt ligesom de informationer, en patient giver en læge, for at lægen kan afhjælpe sygdommen eller smerten. Hvad forventede hun? Jeg kunne mærke, at samtalen var ved at glide os af hænde. Hun sad med sine forventninger, og jeg var fokuseret på mit eget spørgsmål: Hvad forventer hun? Hvad kan jeg hjælpe hende med? Jeg var slet ikke hos hende men hos mig selv, og hun var ikke hos mig men hos sig selv. Vi sad som to adskilte øer med kun en spinkel bro til at forbinde os. Da det gik op for mig, lykkedes det alligevel at få bugseret mig selv ud på den spinkle bro og nærme mig øen på den anden side. Da jeg trådte ned fra broen, skete det med sætningen: Fortæl mig om dit barndomshjem. Hun så overrasket på mig, som om hun havde ventet et spørgsmål, der skulle tjene til yderligere præcisering af hendes tilstand og dermed til en bedre diagnose og helbredelse af hendes sjælelige kvaler. Men hun begyndte alligevel at fortælle lidt nogle få informationer, som måske kunne gøre det lettere for sjælelægen at hjælpe hende. Jeg havde nu fundet min sædvanlige nysgerrighed, og greb fat i noget af det, hun havde sagt, om naboerne, eller rettere om naboens søn. Hendes sætninger gled næsten umærkeligt fra at være informative udsagn til at være fortælling livsfortælling. Efterhånden greb det hende mere og mere, hun kom til at leve i sin fortælling, og snart var der ikke mere information i ordene, men kun fortælling. Der

2 var måske gået 5-6 minutter siden hun fik den smertestillende medicin, men hun syntes helt at have glemt sine smerter. Hun fik farve i kinderne og læberne var ikke mere blålige. Hendes fortælling varede over en time. Før vi sagde farvel til hinanden, afsluttede jeg samtalen med en velsignelse, som gav mening for mig i situationen: Nu har vi talt sammen en times tid, og vi skal mødes igen, men i mellemtiden er der er én, der går med os begge. Undertiden kommer disse oplevelser i sjælesorgen, hvor en samtale tager en drejning, der som denne i et nu sammenfatter hele essensen af de uhyre komplekse dynamiske processer, der foregår mellem to mennesker, der for alvor møder hinanden, der som to øer ikke mere bare vil møde hinanden midt på den spinkle bro, der forbinder dem, men ønsker at støde sammen og se, hvad der så sker. Jeg vil i det følgende beskæftige mig med, hvad det egentlig er, som er identitetsstyrkende og i hvilken forstand. Eller formuleret som et spørgsmål: Hvad var det identitetsstyrkende i denne samtale både for Esther og for mig? Jeg finder inspiration til spørgsmålet hos Martin Buber og Søren Kierkegaard og i særdeleshed i mødet mellem de to, som har beskæftiget mig en del hen over sommeren. Og jeg finder inspiration i Bibelen. Med hensyn til inspirationskilderne er der kun specifikke henvisninger til Bibelen. Litteraturen fra Martin Buber og Søren Kirerkegaard anføres sidst i artiklen. Livsfortælling som identitetsstyrkende Det er ikke svært at forklare, hvad der psykologisk set sker i løbet af samtalen. Esther har ligget på hospitalet nogle uger, og hendes selvbillede er ved at forandre sig. Hendes identitet er på afgørende vis ved at blive præget af miljøet og den rolle, hun spiller i det miljø. Den rolle hedder patient, og det meste af det, hun oplever på hospitalet, præger hende kun i en retning: Din rolle hedder patient. Rollen defineres ved, at hun skal undersøges, diagnosticeres, behandles, plejes og journaliseres. Når der kommer besøg, mindes hun ganske vist livet, som det var, før hun blev indlagt, men der bliver som ofte også spurgt til hendes helbred, hvad har lægen sagt, hvad er udsigterne osv.? Og får hun et kort fra vennerne, der er taget på ferie i Italien, får hun ganske vist nyt udefra, men kortet slutter ofte med ønsker om god bedring og håb om, at hun snart kan udskrives. Esthers identitet har forandret sig. Gennem livsfortællingen får Esther fat i sin gamle eller snarere nogle af sine gamle identiteter, som hun synes langt bedre om end patientens, og hun liver op i en sådan grad, at hun for en tid glemmer sine smerter, glemmer hvor hun er og får nyt håb og nyt mod. Sådan kan det blive igen, som det engang var, for nu har hun også indset, at hun ikke skal spilde tiden med det ene eller andet ligegyldige, at der er vigtigere ting at gøre her i livet. Når livsfortællingen bliver fortælling og ikke bare information, sker der noget med den, der fortæller og den, som hører på og imellem de to. Havde Esther blot skrevet sin livsfortælling, kunne det have givet hende meget, men det giver en ekstra dimension, at der er en, der lytter aktivt. Den aktive lytning fortæller den anden, at hun er set og hørt, hvor der er noget vigtigt og spændende, og den aktive lytter er opmærksom på, hvor fortællingen bevæger noget. Den aktive lytter er desuden opmærksom på, når fortællingen bliver til information igen. Og den aktive lytter er opmærksom på, når noget bliver holdt tilbage, fortiet, glemt eller fortrængt. Selve relationen mellem fortæller og lytter giver en dynamik, som forbinder de to i en relation, som er med til at skabe identitet. Fortællingen er altså ikke bare en fortælling om relationer og begivenheder, der skete engang, men er i sig selv en ny relation, der skaber en ny begivenhed. Fortælleren

3 læser i lytterens ansigt, om det fortalte er normalt, accepteret, spændende, afskyeligt, genkendeligt, chokerende, noget særligt osv. Jeg har tit oplevet, at mange ting bliver fortiet, indtil fortælleren har læst i mit ansigt, om det, hun fortæller, bliver troet. Fortroligheden skal bygges op, og det åbner for nye horisonter og dybder i fortællingen. Når fortællingen er fortælling indefra gengiver den ikke bare begivenheder, men genopliver ofte affekter og sanseindtryk. Samlet set kan det give patienten eller den kriseramte en livline, der rækker fra den nuværende krise eller sygdom tilbage til den livsglade pige, der stod på vandski efter en båd mellem Norge og Danmark. Jeg har lyttet til livsfortællinger fra mennesker, som ikke var i stand til at tale og kun i ganske begrænset omfang kunne reagere. Det foregår sådan, at jeg som lytter fortæller en rammehistorie: Kan du huske, da du legede i haven med din søster, og der skete noget, så I kom til at le begge to? Pause. Hvordan så der ud i haven? Hvilke træer voksede der? Pause. Kan du huske, da det blev vinter? Hvad lavede I da? Pause. Jeg erindrer især et tilfælde, hvor netop søsteren også var til stede. Personalet havde ikke kunnet kommunikere med patienten siden han blev indlagt omkring en uge tidligere. Han havde ikke vist nogen form for affekter. Men under denne livsfortælling, som selvfølgelig kun foregik i hans sind, begyndte han at græde og det gjorde søsteren også. Dagen efter var der en sygeplejerske, som lige var kommet tilbage fra ferie, som gik en tur med ham i kørestol, og de talte sammen. Da sygeplejersken kom tilbage og fortalte, hvad de havde talt om, var de andre målløse, for de havde slet ikke oplevet ham tale. I min optik, skete der det, at han fik fat i en identitet, som kom til at overskygge den nuværende som patient og syg, og det satte skub i hans liv igen. Man kan også lave livsfortælling om fremtiden, som bærer håbet. En kvinde, der havde været syg flere måneder og havde ligget på hospitalet hele tiden, opfordrede jeg til at fortælle, hvad hun drømte om at gøre til sommer. Hun fortalte mens hendes mand var til stede hvordan hun ønskede at tage på sejltur og komme i havn et sted, hvor der var en god gammel kro, de skulle spise et dejligt måltid og have kroens bedste værelse og sidde og tale sammen hele aftenen. Hele hendes opmærksom blev rettet mod en fremtidig identitet, som pegede ud over den nuværende kritiske situation. Et par dage efter mødte jeg dem igen som nyforelskede. På et terapeutisk plan, er sådanne samtaler uden tvivl med til at styrke identiteten eller finde en eller flere af de gamle identiteter. Især er det en stor hjælp, for mennesker, der har ligget på hospitalet eller siddet i fængsel i lang tid, hvis der er én, der formår at se det menneske, som nu er skjult under en anden og ikke særlig behagelig identitet. Nu er der jo ikke tale om en terapeutisk samtale, hvor der normalt i forvejen vil være lavet en aftale eller kontrakt om, hvad terapien skal munde ud i og hvilke rammer, der er sat. Det er terapiens styrke og svaghed. Det er en styrke, fordi terapeuten ikke så let glider ud af sin professionelle rolle. Det er en svaghed, fordi den professionelle kontrakt hæmmer en udfoldelse af mødet i øjenhøjde. Jeg har ofte set virkningerne af livsfortællingen som terapeutisk redskab, men netop fordi det er et redskab eller en metode, kommer der ofte til at mangle en afgørende dimension, nemlig den mellemmenneskelige, som kan blive væk i det terapeutiske rum, fordi der fokuseres mere på kontrakten og metoden. Metoden og kontrakten er normalt fokuseret på, at der er en problemstilling, en krise, en sindstilstand, som på en eller anden måde skal behandles eller løses. Det mellemmenneskelige møde er ikke i udgangspunktet fokuseret på at ville løse eller behandle noget. Den viser sig dog ofte, at det mellemmenneskelige møde, som ikke har bestemte intentioner, bevæger noget i dybden, som ikke er intenderet. Når man så har opdaget det, ligger det fristende nær at anvende det som metode. F.eks. har mennesker altid fortalt livshistorie til hinanden, men

4 det er først de seneste årtier, at den narrative terapi for alvor er slået igennem. I det palliative felt anvender man i dag f.eks. værdighedsterapi. Den går ud på, at den terminale patient skriver dele af sin livshistorie til de pårørende med henblik på at styrke patientens følelse af værdighed ved at lade patienten erindre sit liv som rask. Der er ikke noget i vejen med at bruge metoder og gøre opdagelser metodisk anvendelige. Jeg vil bare stille spørgsmålstegn ved, om den terapeutisering af helt almindelige problemer, som finder sted i disse år, er så sund. Det tilblivende selv I dette afsnit vil jeg fokusere på nogle eksistentielle aspekter. Der sker det, at Esther møder et menneske, der overhovedet ikke spørger til hendes sygdom og dermed giver hende lejlighed til selv at definere, hvem hun er. Hun bliver ikke spurgt om noget specifikt, men bliver inviteret ind i et åbent rum, hvor hun selv kan bestemme, hvad hun vil tale om. Hun bliver dermed set på en anden måde, end hun bliver set af personalet. De ser patienten og det er jo det, de er der for. Selvfølgelig ser den gode læge, den gode sygeplejerske eller fysioterapeut mennesket Esther. Esther blev lidt forvirret, for jeg havde jo ikke stillet et spørgsmål, men udfordret hende til at fortælle om sit barndomshjem. Hun fortalte som om, hun skulle give nogle informationer, for at jeg bedre kunne stille en diagnose og afhjælpe hendes sjælelige kvaler. Men noget andet skete. Esther mærkede sin forvirring, og blev også klar over, at det ikke var informationer, jeg spurgte efter. Der kom et menneske, der ikke svarede til billedet af den professionelle, som Esther havde forestillet sig. Hvori består nu sjælesørgerens faglighed? Består den deri, at jeg som sjælesørger først og fremmest møder den anden som medmenneske og dernæst som præst/sjælesøger? Nej, det ville være for enkelt. For min identitet som sjælesørger og præst, kan jeg ikke bare lægge fra mig, og den anden kan heller ikke abstrahere fra, at det er en præst, hun møder. Jeg tror, at fagligheden frem for alt består i, at jeg som sjælesørger er klar over, at det ikke er mig, der er hjælperen, men Guds Helligånd. Som sjælesørger kommer jeg derfor ikke som den, der skal redde den anden. Jeg har jo netop selv brug for én der kan redde mig. På den måde kan jeg være hos den anden og sammen med den anden som én, der har opdaget, er kommet til tro på og har fået tillid til, at der er en, der går med os begge. Jeg er blevet en medvandrer. Der kan terapeuten ikke være med længere medmindre terapeuten træder ud af sin rolle som terapeut og bliver sjælesørger, og så er både metoden og kontrakten røget sig en tur. Det er en fundamental forskel, som selvfølgelig udviser store variationer i praksis. Jeg satte billedligt talt tasken med redskaber uden for døren. Jeg var ikke længere et subjekt, der skulle hjælpe et objekt, eller som Martin Buber udtrykker det: Det var ikke længere et Jeg, der mødte et Det, men et Jeg, der mødte et Du. Esther blev set. Jeg har ikke fundet nogen steder hos Martin Buber, hvor han skriver om identitet. Jeg tror, han ville have sagt, at identitet er det, der klæber ved Det et og ikke ved Du et. Hans grundudsagn omkring det at være er, at Jeg bliver til i mødet med et Du. For identiteten er ikke noget fast, som mennesket er født med, men bliver til i livets løb, som noget foranderligt i forhold til den sammenhæng, vi netop befinder os i. Over for min ægtefælle er jeg ægtemand, over for mine børn er jeg fader, over for mine elever er jeg lærer, over for mine forældre er jeg barn osv. Men det er alt sammen noget, der beskriver en funktionsrelation, og dermed Det-verdenen hos Martin Buber. Den egentlige kerne hos mennesket bliver

5 til i mødet med et Du, ikke et Det. Lidt forenklet kan man sige, at identiteten bliver til i mødet med et Det, Jeget bliver til i mødet med et Du. Det er min fortolkning ud fra en samlet læsning af Martin Bubers skrifter. Det-relationen er ikke at foragte, den har vi lige så meget brug for at være i, som Du-relationen. Hvor Detrelationen siger noget om min funktion i forhold til f.eks. mine venner, kolleger, ægtefælle, børn osv., så siger Du-relationen noget om, hvordan jeg er det. Der er naturligvis også mange psykologiske aspekter ved dette, men det er først og fremmest det eksistentielle aspekt, der ligger i forgrunden. I videst mulig omfang opgav jeg at ville noget bestemt med Esther. Når vi møder et andet menneske, er det oftest af en bestemt grund, og vi vil noget bestemt med den anden. Vi har intentioner med hinanden, og intentionerne giver en målrettethed i samtalen, men samtidig gør intentionerne det sværere at erfare det overraskende. Også Esther opgav efterhånden sine intentioner med mig, nemlig til at få styr på sine sjælelige smerter, og det åbnede nogle andre rum, som vi sjældent betræder. Esther blev i første omgang lidt forvirret, for hun var tilsyneladende ikke vant til at færdes i de rum, i hvert fald ikke på hospitalet. Med udgangspunkt i Martin Buber er vi nu på vej over i den teologisk-pastorale samtale. For Martin Buber, er der altid en tredje tilstede i samtalen, nemlig Gud. Det kommer af, at Martin Bubers Gud er en Gud blandt mennesker, en Gud, som vi møder i vores næste. Han siger f.eks.: Hvor to i sandhed/virkeligt er sammen, er de det i Guds navn. Og hvad Guds rolle er i samtalen, ved vi ikke noget om. Gud kan for Martin Buber ikke tænkes uden om mennesket og mennesket ikke uden om Gud. Det søgende selv Teologien adskiller sig afgørende fra psykologien og filosofien derved, at Gud i Kristus Jesus eksplicit såvel som implicit er til stede, ikke som noget, der er kommet til, men som grunden som fundamentet. Mennesket er ikke sat i verden som et ubeskrevet blad, men er født som et selv, fordi mennesket er set, før det bliver født. Mennesket er sat lige over for Gud som Søren Kierkegaard skriver, dvs. sat foran Gud for at blive set og for selv at se og for at stå til ansvar. Velsignelsen, jeg udtalte inden Esther og jeg skiltes, var teologisk det mest betydningsfulde i den samtale. I den ordhandling gav jeg hende såvel som mig selv i Guds hånd. Jeg sagde indirekte: Nu har vi talt sammen en times tid, og vi skal mødes igen, men i mellemtiden er der er én, der går med os begge. Det er Gud, som velsigner og bevarer, det er Gud, som lader sit ansigt lyse over os og er os nådig, og det er Gud, der løfter sit ansigt på os og ønsker os fred. I al vores forvirrethed, i al vores identitetsforvirring, er der én, der kender os. Gud er én, som dekalogen siger, jeg er mange. Jeg har mange ansigter, mange identiteter, men Gud er én. Hvem jeg er, ved jeg dybest set ikke, men Gud ved det. Muligheden er derfor, at troen troen forstået både som tillid og overbevisning kan give mig fred midt i smerte, uvished, håbløshed, meningsløshed, magtesløshed. Men det er ikke sikkert jeg får fred. Den største hindring er måske, at jeg i min kummer og smerte, søger Gud, som Esther søgte mig hun vil have nogle redskaber for at blive sine smerter, fysiske såvel som psykiske eller sjælelige, kvit. Det er at prøve at etablere en Jeg-Det relation til Gud. Så søger jeg ikke Guds ansigt, men Guds magt. Det er der i og for sig ikke noget i vejen for eller noget forkert i. Jeg snyder bare mig selv for muligheden for at skue ind i Guds ansigt, der er løftet på mig og lyser for mig (ifølge velsignelsen). Det betyder ikke, at jeg finder Gud, men det åbner muligheden for, at jeg kan komme til at hvile i eller tro på, at Gud har fundet mig. Der er altså en dobbelthed i den skuen ind i Guds ansigt. Jeg kan

6 ikke se det, og søger jeg det, forlader jeg troens tillid, fordi jeg søger det, der allerede har fundet mig. Og søger jeg det eller den, der allerede har fundet mig, så ved jeg endnu ikke, at jeg allerede er fundet. I Paulus første brev til Korinterne det trettende kapitel, som vi også kalder det store kærlighedskapital, er der en dyb sammenhæng mellem kærligheden og erkendelsen af sig selv. Jeg er kendt fuldt ud, siger Paulus, nemlig af Gud, som kender mit egentlige selv, men jeg kender ikke mig selv. Kun Kristus er det fuldkomne spejl, men Kristus kender jeg ikke fuldt ud, Kristus ser jeg ikke. Jeg må vente på det eskatologiske da, det tidspunkt, hvor det behager Gud at vise mig, hvem jeg er, fordi Gud selv vil vise, hvem Gud er, fordi vi skal se ansigt til ansigt og ikke mere i et spejl, i en gåde. Til den tid er det måske helt overflødigt, fordi vi måske ikke længere stiller spørgsmålet: Hvem er jeg? Pointen er, at det ikke er hverken muligt eller nødvendigt at kende sig selv fuldt ud, men hvile i, at jeg er kendt fuldt ud af Gud. Den medfødte identitet - synderen Der er mindst én identitet, som vi er født med, hvis vi taler teologisk, og det er som Guds barn, dvs. den, som er kendt af Gud. Det vil jeg dog ikke yderligere behandle her, men have det i baghovedet. Men der er en anden identitet, vi også er født med, og som volder det sen-moderne menneske store kvaler, nemlig syndens. Og vil vi ikke tage den identitet på os, så fortvivler vi, siger Søren Kierkegaard i Sygdommen til Døden. Men synden er som oftest blevet forstået i handlings-kategorier, dvs. synden bliver konkretiseret og moraliseret. Men, for at blive ved Kierkegaard (og andre med ham), så er vi ikke syndere, fordi vi handler syndigt, men vi handler syndigt, fordi vi er syndere. Synd er altså en værens-kategori. Det er noget, jeg er. Ja, det er noget, jeg er født som og ikke noget, jeg først er blevet. Det græske ord for synd (harmatia) betyder at skyde ved siden af. Forstås det i handlings-kategorier bliver synden identificeret som enkelte moralsk forkerte handlinger. Og så ligger vejen åben for amoralen (vi sænker den etiske fordring til et niveau, hvor vi kan sige, at jeg da er et ordentligt menneske) eller hykleriet (hver gang vi gør noget forkert har vi en plausibel forklaring, der gør, at selv om det var en forkert handling, så var det alligevel ikke synd farisæernes dilemma). Det er en af den danske teolog K.E. Løgstrups pointer i hans bog Den etiske fordring Vejen ligger åben for at synden forstået som en værens-kategori kan udfolde sig i hele sin vælde, nemlig ved sammenligningen og konkurrencen med de andre. Som den skriftkloge i templet sagde: Tak Gud, at jeg ikke er som ham. Synden, som jeg forstår den, folder sig netop ud i sammenligningen: Jeg er bedre eller dårligere end min nabo. Hvis jeg er bedre, kan jeg løfte hovedet i hovmod. Hvis jeg er dårligere, kryber jeg langs gulvpanelerne. Jeg har næsen i sky eller hovedet sænket (som Kain). Det er netop på denne måde det viser sig, at vi skyder ved siden af. Fordi jeg sammenligner mig med andre, kan jeg ikke se dem som ligemænd eller kvinder, og er derfor ikke i øjenhøjde. Jeg kan ikke se ansigt til ansigt (som er det eskatologiske perspektiv i kærlighedens højsang hos Paulus). Skal det pastorale ansvar tages alvorligt, kommer sjælesørgeren ikke uden om på en eller anden måde at tale om barnekåret og synden. Gør vi det ikke, svigter vi konfidenten i dennes søgen efter identitet. Men hvordan kan man italesætte synden over for det sen-moderne menneske, som ikke kan stille noget op med det begreb? Det er både den teologiske og den sjælesørgeriske udfordring.

7 Sjælesørgeriske perspektiver Det er især det sidste spørgsmål, som beskæftiger mig. Så snart man nævner ordet synd, går der en klap ned for det sen-moderne menneske. Men hvis mennesket forstod synden ud fra en værens-kategori, ville det kunne opleve en stor hjælp til det sen-moderne liv netop gennem bevidstgørelsen af synden. Hvordan det? Hvad er det, der karakteriserer det sen-moderne? Det er bl.a. den kultur, der i høj grad lever af sammenligning og konkurrence med de andre. Det feudale er borte og klassekampen er aflyst. Tilbage er skab-dig-kulturen, hvor alle muligheder er åbne (for de fleste). Men netop fordi alle muligheder er åbne, kommer det også helt an på den enkelte. Det er voldsomt trættende og stressende hele tiden at skulle skabe sig selv, opfinde sig selv. Men det sker også på bekostning af de andre altså konkurrencemomentet. Det gælder om hele tiden at være mindst et skridt foran, bedre, hurtigere, kønnere, rigere osv. Det er altså ikke længere sig selv, man gerne vil være, men et ideal-selv. Det er netop dette, som Søren Kierkegaard kalder for sygdommen til døden fortvivlet ikke at ville være sig selv og på samme tid fortvivlet at ville være sig selv. Denne fortvivlelse, tror jeg, er velkendt for os i det sen-moderne, og det er netop det, der er synden, også ifølge Kierkegaard. Synden består deri, at man ikke vil være sig selv eller netop vil være sig selv, men ikke vil være det selv, man er, men det ideal-selv, man forestiller sig. Det er i højeste grad eksistentielt at ramme ved siden af. Hvordan er det kommet dertil, at syndens væsen i den grad er blevet forvrænget? Det er nok kirkens egen skyld, fordi synden forstået som handlings-kategori så ofte er blevet brugt til af slå folk i hovedet med. Hvis synden i stedet forstås som værens-kategori, er det langt nemmere og desuden mere korrekt at gøre den forståelig for det sen-moderne menneske, fordi vi til hudløshed kender sammenligningens og konkurrencens præmisser som den hårde virkelighed. Når vi derfor stiller spørgsmålene: Hvem er jeg? Hvad er min identitet? så er det i høj grad det sidste, vi i det sen-moderne får svar på, for identiteten eller identiteterne kan vi modellere og konstruere og dekonstruere, som vi vil, mens jeget eller selvet kun fuldt ud er kendt af Gud. Identiteten hører fortrinsvis Det-verdenen til. Det viser sig bl.a. ved forskellen på sprogbrugen. Vi kan ikke sige Hvem er min identitet. Ordet hvem hører til Jeg-Du-verdenen. Vi spørger: Hvad er min identitet, og ordet hvad, hører til Jeg-Det-verdenen. Jeg taler derfor for en sjælesorg, der i langt højere grad spørger efter, hvem jeg er end efter, hvad jeg er. Det kan godt begynde i søgen efter og skabelse af vores identitet, men vi efterlader den anden i et tomrum, hvis vi ikke kommer til spørgsmålet: Hvem er jeg. Som jeg ser det, skete der det for Esther, at hun kom fra en Jeg-Det-verden til en Jeg-Du-verden og derfor ikke mere var så optaget at sin identitet, men kom tættere på spørgsmålet om jeget eller selvet. Og dermed kom hun også tættere på spørgsmålet om synden, for identiteten forstås i sammenligning og konkurrence med andre, jeget eller selvet forstås i mødet med andre ansigt til ansigt. Og det er netop min påstand, at den, der møder et andet menneske ansigt til ansigt i øjenhøjde, teologisk set også kommer på sporet af synden og syndens væsen måske uden at forstå det. Går vi et skridt videre, nemlig til at se Gud ansigt til ansigt (så godt det lader sig gøre), er det mødet med Gud i Jesus Kristus, der åbenbarer os som syndere. Det giver os muligheden for at være dem, vi er. Som sjælesørgere er jeg selvfølgelig ikke Gud, men jeg er mig forhåbentligt bevidst, at Gud jeg gennem min forkyndelse kan formidle netop den side ved Gud, som giver mennesket magt til at være Guds børn, dvs. retfærdig og synder på samme tid, hvis vi skal tale luthersk. Jeg er fast underviser på den såkaldte Nøglepersonsuddannelse i Region Midtjylland, hvor jeg underviser især sygeplejersker inden for palliation i eksistentielle grundtemaer og åndelig omsorg. Når jeg forklarer om det sen-moderne menneske og giver en karakteristik, kan de nikke genkendende til det meste. Af og til slutter jeg af med at sige: Det er det, vi som teologer kalder synden, så ser de noget overraskede ud, for synd

8 er noget, de forbinder med moral og handlinger. Denne forståelse af synden kan blive en vejviser for det sen-moderne menneske i hendes søgen efter det aflastende møde ansigt til ansigt, hvor konkurrencen og sammenligningen kan opgives. Det er ikke fordi mennesket nu skal til at lave om på den måde, det lever på, men blot tage det på sig, tage sin væren som synder på sig hvorved også identiteten som Guds barn bliver vigtig. Sjælesørgeren er forkynder af Guds nåde. Til slut blot et par ord om at være et spejl og være den, der af og til også optræder med autoritet som formidler af Guds nåde gennem ritualerne. Sjælesørgeren må være sig bevidst at være et spejl for den anden i al sin ufuldkommenhed. Sjælesørgeren bliver ofte repræsentant for Gud, fordi det sker, at den anden har et anstrengt forhold til Gud eller slet ikke kan relatere til Gud som noget virkeligt. Sjælesørgeren kan ikke gemme sig bag præstekjolen. Hvor andre professionelle hjælpere forbinder sig med det andet menneske gennem en bro mellem øerne, må sjælesørgeren vove sammenstødet ved at træde helt tæt på, men netop i denne bevægelse være yderst opmærksom på, hvor den andens grænser går. Den gode lytter, kan let blive en erstatning for Gud. Ved at tage præstekjolen på (i bogstavelig eller overført betydning, især hvis man som sjælesørger ikke er præst) kan fokus til en vis grad drejes fra sjælesørgeren og hen på den Gud, som hele tiden har været til stede mellem mig og den anden som den tavse men aktive aktør og tilhører, og byrden over at skulle bære det, vi lige har talt om, lægges på den, der har magt til at bære den. Det kan ske i form af en bøn, en velsignelse, et skriftemål, en læsning, en lystænding eller lignende. Derved har sjælesørgeren gjort sit til, at den anden så tydeligt som muligt lægger sin tillid hos Gud i stedet for hos sjælesørgeren. Anvendt litteratur Buber, Martin: Das dialogische Prinzip, Ich und Du, Gerlingen 1997 Buber, Martin: Das dialogische Prinzip, Zwiesprache, Gerlingen 1997 Buber, Martin: Das dialogische Prinzip, Die Frage an den Einzelne, Gelingen 1997 Kierkegaard, Søren: Sygdommen til Døden (Samlede værker bind 15) Steen Bonde, er hospitalspræst ved Aarhus Universitetshospital i Danmark med særlig tilknytning til Det palliative Team, som i Aarhus er et udgående team, der besøger patienterne i deres eget hjem. Han har bl.a. været stipendiatpræst ved Institutt for Sjelesorg på Modum Bad i Norge.

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

19. søndag efter Trinitatis

19. søndag efter Trinitatis 19. søndag efter Trinitatis Salmevalg Vågn op og slå på dine strenge, 745 Til himlene rækker dis miskundhed, Gud, 31 Jeg har en angst som aldrig før, 502 På Guds nåde i al våde, 518 Nu står der skum fra

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 5 O, havde jeg dog tusinde tunger 406 Søndag morgen fra de døde 276 dommer over levende og døde 695 Nåden hun er af kongeblod 439 O, du Guds lam 387

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere