Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark

Transkript

1 Område: Økonomi Udarbejdet af: Bjarne Knudsen Afdeling: Bygningsafdelingen Journal nr.: 10/16170 Telefon: Dato: 13. juli 2011 Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark

2 Forord Energi- og miljøredegørelse 2010 for Region Syddanmark er den 4. energi- og miljøredegørelse, der er udarbejdet siden regionens start i Energi- og miljøredegørelsen er udarbejdet i henhold til Regler for byggeri i Region Syddanmark og indgår i Region Syddanmarks energi- og miljøstyringssystem, der skal begrænse regionens belastning af miljøet med særligt fokus på forbruget af el, vand og varme. Energi- og miljøstyringssystemet er beskrevet i Organisering af Region Syddanmarks interne energi- og miljøstyring. Regionsrådet følger indsatsen på miljøområdet ved behandling af en samlet energi- og miljøredegørelse, der udarbejdes hvert år. Region Syddanmark er en offentlig koncern, der indenfor sit geografiske område har ansvar for det offentlige sundhedssystem indenfor somatik og psykiatri. Region Syddanmark har endvidere ansvaret for en række sociale og socialpsykiatriske tilbud samt aktiviteter indenfor regional udvikling. Regions Syddanmarks tilgang til energi- og miljøområdet bygger på nationale strategier, der skal opfylde nationale og internationale målsætninger på energi- og miljøområdet. Regionsrådet har fastlagt Region Syddanmarks egne målsætninger på energi- og miljøområdet med vedtagelse af byggeregler og strategi for bæredygtighed. Region Syddanmarks årlige energi- og miljøredegørelser beskriver overordnet de energi- og miljømæssige påvirkninger, der følger af regionens aktiviteter. Der redegøres for særlige indsatser og initiativer, der har til formål at begrænse aktiviteternes skadelige påvirkninger af klimaet og det ydre miljø. Region Syddanmarks årlige energi- og miljøredegørelser vil fortsat udvikle sig i takt med nye initiativer. Læsere af redegørelsen er velkomne til at kommentere form og indhold, og til at bidrage med forslag til forbedringer. Energi- og miljøredegørelse 2010 er godkendt af Regionsrådet d. 27. juni 2011 Side 2 af 78

3 INDHOLD Resume Energi- og miljøpolitik National energistrategi Aftale mellem Danske Regioner og klima- og energiministeren Låneadgang til energibesparende foranstaltninger Finanslovspulje Bæredygtighedsstrategi Bygherrepolitik Organisering af intern energi- og miljøstyring Målsætninger Driftsområderne Målsætning vedrørende byggeri Udviklingen på indsatsområderne Bæredygtigt byggeri Certificering af byggeri Energi- og miljøstyring Sygehuse Institutioner Regionshuset Energieffektivisering Energibesparelser Institutioner Registrering af forbrug Sygehusene Institutioner Regionshuset EDB-centraler Udfordringer...14 Organisation Ledelse Indkøb og investeringer Finansiering af energibesparelser Energispareaktiviteter Somatiske sygehuse Forbrugsudvikling Region Syddanmark El Varme Vand Fordeling af forbrug Somatik Psykiatri Institutioner Regionshuset Satellitter Edb-centraler Side 3 af 78

4 7. Forbrugsudvikling , somatiske sygehusenheder Odense Universitetshospital Svendborg Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland Nøgletal Syddanske Vaskerier Flytning af produktion Øvrige fællesfunktioner Fremtidige indsatsområder Energimærker Bæredygtigt byggeri Strategi for bæredygtig udvikling Byggehåndbogen Nye hospitalsbyggerier Energirigtige byggepladser Energi- og miljøledelse Sygehuse Institutioner Registrering af forbrug Bilag 1. Stamoplysninger...44 Bilag 2. Resume af sygehusenhedernes energi- og miljøredegørelser...45 Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Sygehus Lillebælt Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Bilag 3. Sundhedsområdet, energibesparelser...53 Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Sygehus Lillebælt Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Syddanske Vaskerier Bilag 4. Energibesparelser, Finanslovspuljen...66 Bilag 5. Forbrugsdata...69 Region Syddanmark, samlet Somatikområdet Somatiske sygehusenheder Psykiatrien i Region Syddanmark Sociale og socialpsykiatriske institutioner Regionshuset Side 4 af 78

5 Resume Energi- og miljøredegørelse 2010 er opdelt i 8 afsnit og suppleret med 5 bilag. Afsnit 1. Energi- og miljøpolitik Afsnittet indeholder udvalgte overordnede politikker, der ligger til grund for miljøindsatsen i Region Syddanmark, herunder en aftale mellem partier i Folketinget om den fremtidige energispareindsats, aftale mellem Danske Regioner og klima- og energiministeren om energieffektivisering i regionerne, bekendtgørelse om regionernes ret til at optage lån til gennemførelse af energibesparelser i eksisterende bygninger samt finanslovspulje til mindre vedligeholdelsesprojekter på sygehusene, herunder med energibesparende elementer. Afsnittet indeholder link til sammenfatning af Regeringens Energistrategi Endvidere redegøres for Region Syddanmarks egne politikker, Bæredygtighedsstrategi, Bygherrepolitik, bestemmelserne om organiseringen af regionens interne energi- og miljøstyring samt målsætning vedrørende energimærkning og certificering af byggeri. Afsnit 2. Målsætninger Der forventes fastlagt nye målsætninger for driftsområderne og for det fremtidige byggeri i forbindelse med en kommende revision af Strategi for bæredygtig udvikling. Målsætningerne vil bl.a. blive fastlagt på baggrund af en forestående evaluering af Energieffektiviseringsprojekt Afsnit 3. Udviklingen på indsatsområderne I afsnittet redegøres for udviklingen indenfor bæredygtigt byggeri, regionens energi- og miljøstyringsindsats, udarbejdelse af energi- og miljøredegørelser, energieffektivisering og energibesparelser, registrering af forbrug samt den særlige indsats vedrørende EDB-centralerne. Afsnit 4. Udfordringer I dette afsnit identificeres særlige udfordringer, der følger af Regionsrådets energipolitiske målsætninger indenfor organisation og ledelse, indkøb og investeringer samt finansiering af energibesparelser. Afsnit 5. Energispareaktiviteter Afsnittet indeholder en overordnet sammenfatning af energispareaktiviteterne, der dels omfatter besparelsestiltag, der er identificeret og gennemført i forbindelse med den løbende drift, og dels gennemført i henhold til den i forbindelse med Finanslov 2010 afsatte særlige pulje med 50 % egenfinansiering På de somatiske sygehuse har energisparetiltagene i 2010 primært omfattet styring af energiforbrug til belysning og ventilation, udskiftning og modernisering af eksisterende energiforbrugende installationer samt forbedring af klimaskærmens evne til at begrænse energiforbruget. I afsnittet henvises til Bilag 3, der indeholder en liste over gennemførte, igangværende og planlagte energisparetiltag, og Bilag 4, der indeholder lister over energibesparelser, der er gennemført i henhold til Finanslovspuljen. Afsnit 6. Forbrug I dette afsnit redegøres for forbruget af el, vand og varme indenfor Region Syddanmarks forretningsområder siden Forbrugskurven for regionens samlede forbrug af el, vand og varme er knækket i 2009 og fortsat faldende. Forbruget af el er faldet fra 2009 til 2010 med 1,1 %, mens forbruget af vand er faldet med 7,6 %. Det registrerede varmeforbrug pr. m 2 er steget med 17 %. Korrigeret for en kold fyringssæson er regionens varmeforbrug pr. m 2 faldet med 4,9 %. Nedenstående tabel viser fordelingen i 2010 af forbruget på forretningsområder: Side 5 af 78

6 El Varme Vand Somatik 89 % 83,9 % 86,9 % Psykiatri 3 % 8,4 % 4,7 % Institutioner 4 % 7,1 % 7,8 % Regionshuset inkl. satellitter 4 % 0,6 % 0,5 % Heraf Datacentraler 3 % Ikke opgjort Ikke opgjort Den overvejende del af forbruget finder sted indenfor Somatikområdet, der i 2010 tegnede sig for 89 % af elforbruget, 83,9 % af varmeforbruget og 86,9 % af forbruget af vand. Psykiatriområdet tegnede sig for 3 % af elforbruget, 8,4 % af varmeforbruget og 4,7 % af vandforbruget De sociale og socialpsykiatriske institutionerne tegnede sig for 4 % af regionens elforbrug, 7,1 % af varmeforbruget og 7,8 % af forbruget af vand, Det resterende forbrug findes i Regionshuset inklusiv satellitterne, hvor datacentralerne tegner sig for 3 % af regionens samlede elforbrug. I afsnittet redegøres for Region Syddanmarks indkøb af Grønt Strøm, fordelingen af brændsler til produktion af el og udledning af drivhusgasser, der følger af regionens forbrug af el og varme samt fordelingen mellem varmekilder til opvarmning. Afsnit 7. Forbrug , somatiske sygehusenheder I afsnittet redegøres særskilt for forbruget indenfor de enkelte, somatiske sygehusenheder. Afsnit 7.5 indeholder nøgletal for de somatiske sygehusenheders forbrug af el, varme og vand. Afsnit 8. Fremtidige indsatsområder Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af indsatsområder, der vil være særligt fokus på de kommende år. Den igangværende lovpligtige energimærkning af regionens bygninger afsluttes. Energimærkernes forslag til energibesparelser indarbejdes i fremtidige planer for bygningsvedligeholdelse og energirenovering. Der fastsættes rammer for certificering af bygningers bæredygtighed i relation til energi/miljø, sociale forhold og økonomi. Byggehåndbogens værktøjer og procedurer for gennemførelse af bæredygtigt byggeri indarbejdes i regionens byggeprojekter. Der vil være fokus på etablering af energirigtige byggepladser For at styrke af energi- og miljøledelsen i driftsenhederne forventes, at der opbygges et energiledelsessystem i Infonet og at der etableres elektronisk registrering af sygehusenhedernes forbrug. Udvikling af et webbaseret databasesystem for registrering af forbrug af el, vand og varme på sociale institutioner afsluttes. og systemet indarbejdes. Side 6 af 78

7 1. Energi- og miljøpolitik 1.1 National energistrategi Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik d. 10. juni 2005 aftale om den fremtidige energispareindsats. Aftalen er d. 21. februar 2008 fulgt op af en ny aftale, der dækker perioden De overordnede formål med den nye aftale er bl.a. at nedbringe Danmarks afhængighed af fossile brændsler, kul, olie og gas. Endvidere skal anvendelsen af vedvarende energi i 2011 udgøre 20 pct. målt i forhold til bruttoenergiforbruget. Aftalen er gengivet som Bilag 5 i Energi- og miljøredegørelse Regeringen har i februar 2011 fremlagt Energistrategi 2050, der indeholder en række tiltag, der allerede på kort sigt vil mindske afhængigheden af fossile brændsler markant. Frem til 2020 vil strategien reducere anvendelsen af fossile brændsler i energisektoren med 33 pct. i forhold til Derudover vil strategien øge andelen af vedvarende energi til 33 pct. i 2020 og sænke bruttoenergiforbruget i 2020 med 6 pct. i forhold til 2006 som følge af et markant fokus på energieffektivisering. Link til sammenfatning af Energistrategi 2050: %20og%20Energipolitik/Energistrategi%202050%20sammenfatning%20-%20final.pdf 1.2 Aftale mellem Danske Regioner og klima- og energiministeren Danske Regioner og klima- og energiministeren indgik i januar 2009 aftale om, at regionerne styrker indsatsen for energieffektivisering, Energispareaftalen. Regionerne skal herefter leve op til de samme krav, som statslige institutioner og kommuner skal leve op til. Sygehussektoren er i energispareaftalen udpeget som særligt fokusområde, idet der forventes ambitiøse mål for energieffektivitet ved fremtidige investeringer i bygninger og nyt apparatur i sundhedssektoren. Det betyder, at hensynet til energieffektivitet skal inddrages på et tidligt tidspunkt i planlægning og projektering af nye sygehusbyggerier, således at bygningernes energieffektivitet sikres mest omkostningseffektivt. Region Syddanmark tog allerede i 2008 initiativer, der opfylder aftalen om at sikre inddragelse af energihensyn og omkostningseffektivitet i nye byggerier, herunder sygehusbyggeri. Energispareaftalen mellem Danske Regioner og klima- og energiministeren er optaget som Bilag 6 i Energi- og miljøredegørelse Låneadgang til energibesparende foranstaltninger I forlængelse af Energispareaftalen meddelte Indenrigs- og Socialministeriet regionerne ret til at optage lån til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger i eksisterende bygninger og anlæg. Orienteringsskrivelse om den udvidede låneadgang indgår som Bilag 7 i Energi- og miljøredegørelse Finanslovspulje I forbindelse med fastlæggelse af Finanslov 2010 blev der afsat 500 mio. kr. til mindre vedligeholdelsesprojekter på sygehusene, herunder med energibesparende elementer. Projekterne skulle realiseres i 2010 og forudsatte regional egenfinansiering på 50 %. Side 7 af 78

8 Region Syddanmarks andel i puljen udgjorde kr. 108 mio. Projektansøgninger svarende hertil er indsendt og godkendt. Ansøgninger vedrørende projekter til energibesparelser andrager ca. kr. 80 mio. Bilag 4 indeholder en liste over energisparetiltag, der finansieres over Finanslovspuljen 1.5 Bæredygtighedsstrategi Regionsrådet vedtog d. 21. april 2008 Region Syddanmarks Strategi for Bæredygtighed Udvikling, der dækker såvel det interne bæredygtighedsarbejde i virksomheden Region Syddanmark som det eksterne bæredygtighedsarbejde. I bæredygtighedsstrategien sættes der i fokus på fire områder: Klima Biologisk mangfoldighed Virksomheden Region Syddanmarks eget bæredygtighedsarbejde Inddragelse af borgere og erhvervsliv i bæredygtighedsarbejdet En stor del af de planlagte handlinger indenfor Klima beskriver, hvilke tiltag virksomheden Region Syddanmark skal iværksætte til reduktion af energiforbruget Resume af de handlinger i bæredygtighedsstrategien, som har relation til nærværende redegørelse fremgår af bilag 3 i Energi- og Miljøredegørelsen Oplæg til revision af bæredygtighedsstrategi forventes forelagt Regionsrådet til godkendelse ultimo Bygherrepolitik Formålet med Region Syddanmarks bygherrepolitik er at sikre sammenhæng i arbejdet med regionens bygningsmasse og sammenhæng til nationale og globale målsætninger om at skabe velfungerende og bæredygtige helheder i den eksisterende bygningsmasse og i det fremtidige byggeri. Med Bygherrepolitikken ønsker Regionsrådet at sikre velfungerende bygninger, fastholdelse af bygningernes værdi samt energi- og miljørigtige bygninger. Ved nybyggeri lægges vægt på energi- og miljørigtige løsninger, som sikrer en effektiv bygningsdrift og samtidig er til gavn for miljøet. I den eksisterende bygningsmasse ses et meget stort besparelsespotentiale ved at gennemføre energieffektiviseringer, især for det byggeri, der er opført før energikrisen og stramningerne i bygningsreglementet i 1970 erne. Som basis for prioritering af indsatsen gennemføres energi- og miljøregistrering på Region Syddanmarks enkelte enheder. Registreringerne bearbejdes til en samlet, årlig energi- og miljøredegørelse. 1.7 Organisering af intern energi- og miljøstyring Regionsrådet i Region Syddanmark indførte i februar 2007 energi- og miljøstyring, der skal begrænse regionens energi- og miljøbelastning med særligt fokus på forbruget af el, vand og varme. Derudover fokuseres på at fremme energieffektiv adfærd og at sikre inddragelse af energiog miljøhensyn i forbindelse med nybyggeri samt drift og vedligeholdelse af regionens bygninger. Rammerne for energi- og miljøstyring i Region Syddanmark er fastsat i Organisering af intern energi- og miljøstyring, der bl.a. fordeler opgaverne mellem henholdsvis Bygningsafdelingen, sygehusenhederne, Regionshuset og institutionerne. De enkelte sygehusenheder og Regionshuset, inkl. satellitter, er pålagt et selvstændigt ansvar for miljøindsatsen og skal hvert år udarbejde energi- og miljøredegørelser. Forbruget af el, vand Side 8 af 78

9 og varme indberettes til Bygningsafdelingen og medtages i regionens samlede energi- og miljøredegørelse. Institutionerne skal løbende indberette forbruget af el, vand og varme til Bygningsafdelingen og foreslå energi- og miljøbesparende tiltag. Institutionerne kan frivilligt udarbejde energi- og miljøredegørelser. Side 9 af 78

10 2. Målsætninger 2.1 Driftsområderne Målsætninger vedrørende Region Syddanmarks driftsområder fastlægges i forbindelse med revision af Strategi for Bæredygtighed Udvikling, der forventes vedtaget af Regionsrådet ultimo Fastlæggelse af nye målsætninger vil bl.a. ske på baggrund af evalueringen af Energieffektiviseringsprojekt , se afsnit Målsætning vedrørende byggeri Regionsrådet fastsatte på målsætningsseminar i marts 2010 følgende målsætninger for Region Syddanmarks indsats for bæredygtig indsats, nedbringelse af CO 2 -udledning, bæredygtige byggerier: Energimærkning/certificering gennemføres i løbet af indeværende periode. Skærpe krav til energibesparelser via målrettet indsats på baggrund af energimærkning. Støtte til energibesparende projekter, renoveringer o. lign. med længere tilbagebetalingstid (6-8 år) forudsat at regionen fortsat skal bruge bygningerne. Certificering af regionens bygninger er omtalt i afsnit 3.2, medens energimærkning er omtalt i afsnit 8.1 Side 10 af 78

11 3. Udviklingen på indsatsområderne 3.1 Bæredygtigt byggeri Bygningsafdelingen har udviklet Model for bæredygtigt byggeri. Heri udmøntes bæredygtighedsstrategien og bygherrepolitikken i en integreret designproces, der skal sikre, at byggeri i Region Syddanmark gennemføres bæredygtigt i relation til energi/miljø, sociale forhold og økonomi. Modellen er indarbejdet i Byggehåndbogen, der indeholder paradigmer for styringsdokumenterne i en byggeproces. Byggehåndbogen fastlægger operationelle, energi- og miljømæssige forskrifter for regionens byggearbejder og indeholder et screeningsværktøj, der i alle byggeriets faser benyttes til at identificere særlige indsatsområder. Model for bæredygtigt byggeri er benyttet i forbindelse med følgende projekter: Udbygning af Kolding Sygehus Retspsykiatrien, Middelfart Udbygning af Aabenraa Sygehus, 1. etape 3.2 Certificering af byggeri Paradigmer, procedurer og værktøjer i Byggehåndbogen, herunder Model for bæredygtigt byggeri, er udarbejdet med henblik på at kunne danne grundlag for opførelse af byggeri, der kan opnå certifikat i henhold til en kommende dansk standard for bæredygtigt byggeri. Standarden udarbejdes af den danske afdeling af Green Building Council, DK-GBC. Region Syddanmark er medlem af Styregruppen for DK-GBC, der fastlægger krav og specifikationer for bæredygtighedscertificering af danske byggerier. 3.3 Energi- og miljøstyring Region Syddanmarks Energi- og miljøstyringssystem er et ledelsesværktøj, der omfatter Politik Kortlægning Handleplaner Redegørelse. Rammerne er fastsat i Organisering af intern energi- og miljøstyring, der indgår i Regler for byggeri i Region Syddanmark. Energi- og miljøstyringssystemet indarbejdes på den enkelte driftsenhed i en udviklingsproces, der inddrager alle medarbejdere og forankres i driftsenhedens ledelse. Nedenfor beskrives indsatsen vedrørende udvikling af energi- og miljøstyring i Region Syddanmark. Sygehuse 1 Region Syddanmarks energi- og miljøstyringssystem pålægger sygehusenhederne at følge udviklingen i forbruget af el, vand og varme samt udvalgte miljøparametre. Den enkelte sygehusenhed skal udarbejde forslag til og gennemføre energibesparende foranstaltninger samt udarbejde en energi- og miljøredegørelse hvert år. Til at varetage energi- og miljøstyringsopgaverne har hver sygehusenhed ansat medarbejdere, der indgår i regionens fælles miljøstyringsgruppe, der i samarbejde med Bygningsafdelingen koordinerer sygehusenes miljøstyringsindsats. Det er en målsætning at kunne dokumentere Regionens samlede energi- og miljøledelsesindsats og gennemføre benchmarking af sygehusenhedernes indsats. Det overvejes at benytte 1 Sygehuse omfatter i denne sammenhæng såvel somatik som psykiatri Side 11 af 78

12 Region Syddanmarks Infonet som platform for dokumentation i et struktureret energi- og miljøledelsessystem. Institutioner Region Syddanmarks institutioner er omfattet af bæredygtighedsstrategiens målsætning om udarbejdelse af en plan for udvikling af miljøledelse. Der er ikke taget særskilte initiativer i Regionshuset Retningslinjerne for Regionshusets energi- og miljøstyringsindsats svarer til sygehusenes, idet forbruget af el, vand og varme skal følges løbende og der skal udarbejdes forslag til energibesparende foranstaltninger. Der skal desuden udarbejdes en energi- og miljøredegørelse for Regionshuset hvert år. Arbejdet med udarbejdelse af Energi- og miljøredegørelse 2010 for Regionshuset m. satellitter er påbegyndt og redegørelsen forventes at foreligge i forsommeren Energieffektivisering På baggrund af Regionsrådets bæredygtighedsstrategi har Koncernledelsen i 2008 iværksat en målrettet energieffektivisering i Regionshuset, inkl. satellitter, og på regionens sygehuse. Det overordnede mål for projektet var at reducere regionens energiforbrug med 1,5 % årligt i Indsatsområder var adfærd, teknologi og indkøb, og det var de decentrale ledelser, der havde ansvaret for at sikre, at besparelsesmålene blev opfyldt. Projektet blev organiseret med en koordineringsgruppe bestående af en person fra hver af regionens fire somatiske sygehusenheder, én fra Psykiatriområdet og én fra Bygningsafdelingen som repræsentant for Regionshuset og dets satellitter. Gruppen blev efterfølgende suppleret med en person fra henholdsvis Medicoteknik, Indkøb og IT-området samt serviceafdelingen i Regionshuset. Projektet blev understøttet af en aftale med Elsparefonden - en såkaldt Kurveknækkeraftale Center for Energibesparelser, der er underlagt Klima- og Energiministeriet og har afløst Elsparefonden, gennemfører i 2. kvartal 2011 en evaluering, der forventes at danne grundlag for en ny kurveknækkeraftale. 3.5 Energibesparelser Institutioner Der er i Energi- og Miljøredegørelse 2009 redegjort for investeringer i energibesparelser med en forventet tilbagebetalingstid på under 7 år i henhold til energimærker, der er udstedt under den tidligere ELO-ordning, På grundlag af den lovpligtige energimærkning, der er påbegyndt i 2010, vil energibesparende tiltag fremover dels indgå i den løbende bygningsvedligeholdelse og dels blive gennemført som særskilte tiltag. 3.6 Registrering af forbrug Sygehusene Sygehusene registrerer løbende forbruget af el, vand og varme. Registreringerne sammenholdes med tidligere forbrug på den enkelte lokalitet. Væsentlige forbrugsstigninger undersøges Side 12 af 78

13 med henblik på afhjælpning. Indsatsen beskrives nærmere i sygehusenes årlige miljøredegørelser. Energieffektiviseringsprojektet, se afsnit 3.4 ovenfor, har skærpet sygehusenes opmærksomhed på forbruget og baggrunden for forbrugsudviklingen. Projektet har desuden givet anledning til gennemførelse af nye energisparetiltag. OUH har anskaffet et edb-system til indsamling, behandling og præsentation af energi- og miljødata. Det overvejes at udbrede edb-systemet til alle sygehusenheder, hvorved der skabes et ensartet grundlag for en udbygning af regionens ledelsesinformationer med energi- og miljødata. Institutioner Registrering af forbrug af el, vand og varme i institutionerne har under amterne været baseret på registreringssystemet Caretaker, som institutionerne manuelt kunne foretage indberetning til. Denne løsning, der forudsatte et omfattende antal licenser, blev af økonomiske grunde opgivet i forbindelse etablering af bredbåndsforbindelser til institutionerne I 2010 er påbegyndt udvikling af et webbaseret indberetningssystem med regionens databasesystem Topica som platform. Regionshuset Forbruget af el, vand og varme i Regionshuset registreres og følges løbende og danner grundlag for relevante energisparetiltag. 3.7 EDB-centraler Energiforbruget i driftscentrene i Odense og Esbjerg stiger fortsat. Stigningen kan føres tilbage til den generelle konsolidering at servere, der pågår i IT-staben. I takt med, at der slukkes fysiske servere på sygehusene, oprettes der tilsvarende virtuelle servere i driftscentrene. Disse servere bruger betydeligt mindre energi, men det kan ikke undgås at der sker en tilvækst i energiforbruget på centralt hold. Arbejdet med at analysere regionens serverrum, med hensyn til at foretage investeringer pågår stadig. Analysearbejde forventes udmøntet i et oplæg til en handlingsplan for hele området, inkl. serverrum på sygehusene. Side 13 af 78

14 4. Udfordringer Organisation Regionsrådets politik og mål på energi- og miljøområdet byder på omfattende udfordringer for regionens samlede organisation. Region Syddanmark havde i 2010 i gennemsnit en medarbejderstab på ca fuldtidsstillinger fordelt på områder med flere organisatoriske niveauer. De energipolitiske målsætninger forudsætter ledelsesmæssigt engagement i og medejerskab af igangværende og kommende energispareprojekter. Ledelsen af de enkelte områder har som opgave sammen med ledelserne af de lokale enheder at opbygge en organisation, der kan samarbejde om at nå målene på energi- og miljøområdet. Energieffektiviseringsprojektet har indenfor de enkelte sygehusenheder primært påhvilet de tekniske afdelinger. I forbindelse med et nyt energieffektiviseringsprojekt (Kurveknækkeraftale) vil udfordringen for sygehusledelserne være at inddrage alle sygehusenes afdelinger og medarbejdere i energispareindsatsen. Ledelse For at nå de energipolitiske mål må decentrale ledelser have adgang til data, der belyser konsekvenserne af enhedernes drift, udvikling og nye initiativer. Udfordringen for driftsenhedernes ledelser er at opbygge et ressourceeffektivt system, der løbende indsamler og bearbejder data om konsekvenserne af driftsenhedens aktiviteter som grundlag for en målrettet indsats på energi- og miljøområdet. Med ny teknologi kan registreringer i vid udstrækning indsamles automatisk, bearbejdes og præsenteres digitalt på det niveau, der set fra et ledelsesmæssigt synspunkt er ønsket. Udfordringen er endvidere at etablere systemer, der tilgodeser de enkelte enheders behov for energistyring og samtidig kan benyttes til ensartet, enkel og gennemskuelig afrapportering til Regionsrådet om regionens energi- og miljøforhold som en udbygning af regionens ledelsesinformationer. Indkøb og investeringer Region Syddanmarks indkøb og investeringer gennemføres traditionelt ud fra en afvejning af funktion og kvalitet overfor totaløkonomi i anskaffelse, afskrivningsperiode og driftsudgifter. I afvejningen indgår som kvalitetsparameter en vægtning af investeringens miljømæssige gevinster. Finansiering af energibesparelser I forbindelse med den daglige drift af regionens institutioner og sygehuse opstår jævnligt ideer til nye tiltag, der medfører besparelser af forbruget af el, varme og/eller vand. Hvor det er muligt gennemføres tiltagene umiddelbart over driften. Det sker dog, at et energibesparelsestiltag forudsætter en investering, der ikke kan finansieres over driften, men må søges finansieret på anden vis, enten over regionens budget eller ved optagelse af lån hos en ekstern långiver. Udfordringen er her at etablere en finansieringsordning, der motiverer driftsenhedernes ledelser og medarbejdere til at fokusere på yderligere besparelsesmuligheder. Side 14 af 78

15 5. Energispareaktiviteter 5.1 Somatiske sygehuse De somatiske sygehusenheder gennemfører hvert år en række tiltag, der medvirker til at nedbringe energiforbruget. I 2010 omfattede energisparetiltagene primært: Styring af energiforbrug til belysning og ventilation Udskiftning og modernisering af eksisterende energiforbrugende installationer Forbedring af klimaskærmens evne til at begrænse energiforbruget Energisparaktiviteter i 2010 er sammenfattet i nedenstående skema. Besparelser, der er anført i kursiv er ikke endeligt opgjort. Sygehus Gennemførte energibesparelser Igangværende energibesparelser Planlagte energibesparelser kwh/år Kr./år kwh/år Kr./år kwh/år Kr./år OUH SLB SHS SHS Ikke oplyst SDV I alt OUH Odense Universitetshospital Svendborg SVS Sydvestjysk Sygehus SLB Sygehus Lillebælt SHS Sygehus Sønderjylland SDV Syddanske Vaskerier For detaljer henvises til Bilag 3, der indeholder en liste over de enkelte sparetiltag Bilag 4 indeholder en liste over energibesparelser, der er gennemført i henhold til den i Finanslov 2010 afsatte pulje. Side 15 af 78

16 6. Forbrugsudvikling I henhold til Regionsrådets overordnede energistrategi og retningslinjer er der i nærværende energi- og miljøredegørelse fokus på forbruget af el, vand og varme. Særskilte miljøredegørelser for sygehuse og institutioner behandler i nogen udstrækning også andre miljøparametre, herunder affald. Energi- og miljøredegørelse 2010 omfatter stort set alle Region Syddanmarks lokaliteter. Data for regionens samlede forbrug samt forbruget indenfor de enkelte forretningsområder fremgår af Bilag Region Syddanmark El Region Syddanmark kwh/år i millioner År Elforbrug Det samlede forbrug af el i Region Syddanmark udgjorde i 2010 ca MWh. Forbrugskurven knækkede i 2009, idet der fra 2007 til 2008 skete en stigning på 2,18 %, medens der fra 2008 til 2009 blev konstateret et fald på 0,32 %, og fra 2009 til 2010 et fald på 1,14 % MWh el, svarende til 90 %, er indkøbt som såkaldt Grønt Strøm fra vandkraftanlæg i Norge. Grønt Strøm er tillagt en særlig afgift på 0,30 øre pr. kwh svarende til kr. i Beløbet går til de pågældende vandkraftanlæg, uanset hvor den forbrugte strøm er produceret. Fordelingen af energikilder til produktion af el i 2010 foreligger ikke. I 2009 var fordelingen Kul og brunkul: 45 % Naturgas 20 % Vind vand og sol 25 % Affald, biomasse og biogas 9 % Olie 1 % Forbruget af el medførte i 2010 følgende emissioner: Ca tons CO 2 Ca kg SO 2 Ca kg NO x Side 16 af 78

17 Varme kwh/år i millioner Region Syddanmark År Varmeforbrug Graddagekorrigeret varmeforbrug Region Syddanmarks samlede registrerede varmeforbrug var i 2010 ca MWh, hvoraf. hovedparten benyttes til rumopvarmning. Med henblik på at give et retvisende billede af forbrugsudviklingen korrigeres forbrug til rumopvarmning for udsving i udetemperaturen, graddagekorrektion. Det graddagekorrigerede forbrug var i 2010 ca MWh. Forbrugskurven til opvarmning knækkede i 2009 og forbruget er fortsat faldende. Fra 2007 til 2008 steg det registrerede varmeforbrug med ca. 2,1 % fra ca MWh til ca MWh, hvorefter det fra 2008 til 2009 faldt med ca. 1,3 % til ca MWh. På grund af en kold vinter steg det registrerede forbrug med 16,4 % til det ovenfor nævnte niveau Det graddagekorrigerede varmeforbrug steg fra 2007 til 2008 ca. 0,5 % fra MWh til MWh. Fra 2008 til 2009 faldt det graddagekorrigerede varmeforbrug ca. 11 % til MWh og yderligere i 2010 til MWh. Gasudslip til atmosfæren beregnes på grundlag af det registrerede varmeforbrug. I 2010 medførte Region Syddanmarks samlede varmeforbrug følgende emissioner Ca tons CO 2 Ca kg SO 2 Ca kg NO x Vand Vandforbrug Region Syddanmark m 3 /år i tusinder År Region Syddanmarks samlede forbrug af vand er opgjort til i 2010 ca m 3. Der er i perioden konstateret et fald i forbruget af vand på 13,2 %. Side 17 af 78

18 Fordeling af forbrug Arealer Fordeling af arealer 2010 Regionshuset 1,3% Institutioner 9,5% Psykiatri 7,9% Sundhed 81,3% Region Syddanmark råder over et bygningsareal på ca m 2, heraf er ca m 2 opvarmet. Figuren viser fordelingen af arealer på regionens forretningsområder. Varmekilder Fordeling mellem varmekilder 2010 Naturgas 25% Olie 0% Fjernvarme 75% Figuren viser fordelingen af primære varmekilder. Fjernvarme dækker det meste af regionens varmeforbrug, ca. 75 %. Resten af forbruget, ca.25 %, er baseret på naturgas. Forbrug af olie til opvarmning udgør mindre end 1 %. Side 18 af 78

19 El Fordeling af elforbruget 2010 Regionshuset 1% Institutioner 4% Datacentraler 3% Psykiatri 3% Sundhed 89% Figuren viser fordelingen af elforbruget på forretningsområder. Langt hovedparten af elforbruget ligger på de somatiske sygehuse, ca. 89 %. Institutionerne tegner sig for 4 % af elforbruget, datacentralerne i Odense/Esbjerg samt psykiatrien tegner sig hver for ca. 3 % medens Regionshuset tegner sig for 1 % af regionens samlede elforbrug. Varme Fordeling af varmeforbruget 2010 Regionshuset 0,6% Institutioner 7,1% Psykiatri 8,4% Sundhed 83,9% Fordelingen af de registrerede varmeforbrug på forretningsområder ses på figuren ovenfor Side 19 af 78

20 Vand Fordeling af vandforbruget 2010 Psykiatri 4,7% Regionshuset 0,5% Institutioner 7,8% Sundhed 86,9% Figuren viser fordelingen af vandforbruget på forretningsområder. Side 20 af 78

21 6.2 Somatik Arealdata er revideret i sommeren Ændringerne i forbruget pr. m 2 må derfor tages med forbehold, idet arealdata forud for 2009 ikke konsekvent er revideret tilsvarende. Energi Energiforbrug somatikområdet kwh/år i millioner År Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug El De somatiske sygehuse havde i 2010 et samlet forbrug af el på ca MWh eller ca. 100 kwh/m 2. I forhold til 2007 har der været et fald på ca. 2,4 %. Pr. arealenhed er der registreret et fald fra 2007 til 2010 på ca. 2,3 %. Fra 2008 til 2009 faldt de somatiske sygehuses samlede elforbrug med ca. 4,7 %, hvorefter forbruget igen steg fra med ca. 1 %. Udvikling af relevante nøgletal, der tager højde for såvel sygehusenes produktion som bygningernes størrelse, indgår i bæredygtighedsstrategien. Det forventes, at udvikling af energinøgletal vil danne grundlag for yderligere nedbringelse af forbruget. Varme Det samlede, registrerede forbrug af varme udgjorde i 2010 ca MWh. Korrigeret for klima (graddagekorrigeret) udgjorde varmeforbruget ca MWh, svarende til ca. 163,0 kwh/m 2. Fra 2007 til 2010 har der været et fald i det korrigerede varmeforbrug pr. m 2 på ca. 15,1 %. Side 21 af 78

22 Vand Vandforbrug Somatikområdet m 3 /år i tusinder År I 2010 var der på de somatiske sygehuse et forbrug af rent vand på ca m 3, svarende til et forbrug pr. m 2 på 0,69 m 3. Forbruget var i 2007 på 0,81 m 3 /m 2. I perioden har der således været et fald i forbruget af vand pr. m 2 på ca. 15,4 %. Side 22 af 78

23 6.3 Psykiatri Opgørelsen i dette afsnit over forbrug af el, vand og varme omfatter psykiatriske sygehuse, der er beliggende på selvstændige matrikler. Forbruget i øvrige enheder er fortrinsvis medregnet i det somatiske sygehus, enheden fysisk er en del af. Energi Energiforbrug psykiatriområdet kwh/år i millioner År Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug El Psykiatrien havde i 2010 et samlet elforbrug på ca MWh, svarende til 40,2 kwh/m 2. Forbruget var i 2007 ca. 41,4 kwh/m 2. Forbruget pr. m 2 er således faldet med 2,8 % fra 2007 til Varme I 2010 var det registrerede varmeforbrug på ca MWh. Det graddagekorrigerede varmeforbrug var ca MWh, svarende til 163,2 kwh/m 2. Det graddagekorrigerede varmeforbrug var 211,3 kwh/m 2 i Der har således været et fald i forbruget pr. m 2 i perioden på 22,8 %. Vand Vandforbrug psykiatriområdet m 3 /år i tusinder År Side 23 af 78

24 Forbruget af vand var i 2010 ca m 3. Forbruget pr. m 2 er faldet 0,51 m 3 til 0,39 m 3, svarende til et fald på ca. 24 %. Side 24 af 78

25 6.4 Institutioner Energi Energiforbrug sociale og socialpsykiske institutioner kwh/år i millioner År Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug El Institutionernes forbrug af el er fra 2007 til 2010 steget med 10,2 % fra ca MWh til ca kwh. Forbruget pr. m 2 steg i perioden med 13,1 % fra 35,6 kwh/m 2 til 40,3 kwh/m 2 Varme Det registrerede varmeforbrug steg med 23,2 % fra MWh i 2007 til MWh i Det graddagekorrigerede varmeforbrug faldt med 15,5 % fra MWh i 2007 til MWh i Pr. m 2 faldt det korrigerede varmeforbrug med 13,3 % fra 135,2 kwh/m 2 i 2007 til 117,3 kwh/m 2 i Vand Vandforbrug sociale og socialpsykiske institutioner m 3 /år i tusinder År Institutionernes samlede forbrug af vand steg med 7,2 % fra ca m 3 i 2007 til m 3 i Forbruget pr. m 2 steg i perioden fra 0,48 m 3 /m 2 til 0,53 m 3 /m 2, svarende til 10,8 %. Side 25 af 78

26 6.5 Regionshuset Energi Energiforbrug Regionshuset kwh/år i millioner 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, År Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug El Regionshusets forbrug af el er faldet fra ca kwh, svarende til 74,7 kwh/m 2, i 2007 til ca kwh, svarende til 70,5 kwh/m 2, i Det samlede fald i perioden er på 5,6 % Varme Det korrigerede varmeforbrug i Regionshuset ligger nogenlunde fast omkring ca MWh. Pr. arealenhed er det korrigerede varmeforbrug i perioden 2007 til 2010 faldet med 6,1 % fra ca. 68 kwh/m 2 til ca. 63,9 kwh/m 2. Vand Vandforbrug Regionshuset m 3 /år i tusinder 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0, År Regionshusets forbrug af vand var i 2007 ca m 3. Efter en stigning i 2008 til ca m 3 er forbruget faldet til m 3 i 2010, svarende til ca. 0,26 m 3 /m 2, samme niveau som i 2007 Side 26 af 78

27 6.6 Satellitter Regionshusets satellitter består af Edb-centraler i Esbjerg og Odense samt Jordforureningafdelingens lokalkontorer i lejede lokaler i de tidligere amtsgårde i Ribe og Odense. Der foreligger kun data for forbruget af el i Edb-centralerne Edb-centraler Edb-centralerne har et meget højt elforbrug, dels til drift af serverne og dels til køling. Datacentraler kwh pr år i millioner 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Elforbrug I 2007 var det samlede forbrug af el i Edb-centralerne MWh. I 2008 var forbruget steget med ca. 35 % til MWh. I 2009 steg forbruget yderligere til MWh. Forbruget er fra 2009 til 2010 faldet med ca. 30 % MWh, svarende til en samlet forbrugsstigning i forhold til 2007 på 85,6 % Side 27 af 78

28 7. Forbrugsudvikling , somatiske sygehusenheder Vedrørende revision af arealdata henvises til bemærkning under afsnit 6.2. I nærværende opgørelsen over sygehusenhedernes forbrug er sygehusvaskerierne samt øvrige fællesfunktioner som sygehuskøkkener, apoteker, kølerum, patienthotel samt visse processer, der ikke indgår i de kliniske aktiviteter, opgjort særskilt. Nøgletal for de somatiske sygehusenheders forbrug ses i afsnit Odense Universitetshospital Svendborg El Elforbrug pr. m 2 kwh/m År Odense Universitetshospital - Svendborg Det samlede forbrug af el på Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus faldt fra ca MWh til MWh i perioden 2007 til 2010, svarende til 18,1 %. Elforbrug pr. m 2 faldt i periode fra 105,51 kwh/m 2 til 98,5 kwh/m 2. svarende til et fald på 6,6 %. Odense Universitetshospital har indgået kurveknækkeraftale med Elsparefonden og har opfyldt Region Syddanmarks mål for gennemførelse af energibesparelser på sygehusene på 4,5 % over årene 2008 til 2010 Varme Klimakorrigeret varmeforbrug pr. m 2 kwh/m År Odense Universitetshospital - Svendborg Side 28 af 78

29 Efter en stigning fra 2007 til 2008 er det målte varmeforbrug på Odense Universitetshospital Svendborg igen faldet fra 2008 til 2009, men på grund af en kold vinter igen steget Det korrigerede varmeforbrug pr. m 2 var i 2007 på ca. 195,7 kwh/m 2, i 2008 ca. 208,4, i 2009 ca. 164,9 kwh/m 2, og i 2010 ca. 152,5 kwh/m 2. Faldet i det korrigerede varmeforbrug har i perioden været på ca. 22,1 %. Vand Vandforbrug pr. m 2 m 3 /m 2 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0, År Odense Universitetshospital - Svendborg Forbruget af vand er faldet støt fra m 3 i 2007 til m 3 i Pr. m 2 er forbruget faldet med ca. 27,3 % fra 0,83 m 3 /m 2 til 0,69 m 3 /m Sydvestjysk Sygehus El Elforbrug pr. m 2 kwh/m År Sydvestjysk Sygehus Forbruget af el på Sydvestjysk Sygehus er i perioden 2007 til 2010 faldet fra MWh til MWh, svarende til 4,36 %. Pr. m 2 er forbruget faldet med 6,5 % fra 117,4 kwh/m 2 til 109,8 kwh/m 2. Side 29 af 78

30 Sydvestjysk Sygehus har således opfyldt målsætningen i energieffektiviseringsprojekt om besparelse i elforbruget må minimum 4,5 % i perioden Varme Klimakorrigeret varmeforbrug pr. m 2 kwh/m År Sydvestjysk Sygehus Det graddagekorrigerede varmeforbrug pr. m 2 er faldet fra ca. 154,8 kwh/m 2 i 2007 til ca. 146,5 kwh/m 2 i 2010, svarende til ca. 5,4 %. Sydvestjysk Sygehus har således også vedrørende varmeforbruget opfyldt målsætningen i energieffektiviseringsprojekt om besparelse i forbruget på minimum 4,5 % Vand Vandforbrug pr. m 2 m 3 /m 2 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0, År Sydvestjysk Sygehus Sygehusenhedens forbrug af vand er fra 2007 til 2010 faldet fra m 3 til m 3. Pr. arealenhed er forbruget faldet fra 0,71 m 3 /m 2 til 0,63 m 3 /m 2, svarende til ca. 10,1 %. Side 30 af 78

31 7.3 Sygehus Lillebælt El Elforbrug pr. m kwh/m År Sygehus Lillebælt Sygehus Lillebælts samlede forbrug af el er steget fra MWh i 2007 til MWh i Enhedens arealer er i perioden steget med 15,5 %. Pr. m 2 er forbruget i perioden 2007 til 2010 faldet med ca. 10,8 % fra 97,2 kwh/m 2 i 2007 til 86,6 kwh/m 2 i Det forøgede areal er årsagen til, at forbruget pr. m 2 er faldet på trods af et stigende samlet forbrug, og Sygehus Lillebælt har således opfyldt energieffektiviseringsprojektets mål om besparelse i forbruget af el på minimum 4,5 % i perioden Varme Klimakorrigeret varmeforbrug pr. m 2 kwh/m År Sygehus Lillebælt Det korrigerede varmeforbrug pr. m 2 er faldet fra 180,6 kwh/m 2 i 2007 til 139,0 kwh/m 2 i 2010, svarende til et fald på 23,02 % Sygehus Lillebælt har således også vedrørende varmeforbruget opfyldt målsætningen i energieffektiviseringsprojektet om besparelse i energiforbruget på minimum 4,5 % Side 31 af 78

32 Vand Vandforbrug pr. m 2 m 3 /m 2 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0, År Sygehus Lillebælt Sygehus Lillebælt havde i perioden et fald i forbruget af vand fra m 3 til m 3. Pr. m 2 er forbruget faldet fra 0,78 m 3 /m 2 i 2007 til 0,54 m 3 /m 2 i 2010, svarende til et fald på ca. 30,7 %. 7.4 Sygehus Sønderjylland El Elforbrug pr. m 2 kwh/m År Sygehus Sønderjylland Med udsving over årene er elforbruget på Sygehus Sønderjylland generelt steget. Forbruget steg fra MWh i 2007 til i Pr. m 2 steg sygehusenhedens elforbrug fra 88,77 MWh/m 2 i 2007 til 95,08 MWh/m 2 i Side 32 af 78

33 Varme Klimakorrigeret varmeforbrug pr. m kwh/m År Det korrigerede varmeforbrug pr. m 2 er generelt faldende. Forbruget i 2007 på 222,0 kwh/m 2 i 2007 er faldet til 198,5 kwh/m 2 i 2010, svarende til et fald på 10,6 %. Faldet i varmeforbruget skyldes øget fokus på energibesparelser samt renovering. Vand Sygehus Sønderjylland Vandforbrug pr. m 2 0,60 0,50 m 3 /m 2 0,40 0,30 0,20 0, År Sygehus Sønderjylland Sygehusenhedens vandforbrug steg fra 2007 til 2008, men faldt igen i 2009 og i I 2007 var forbruget 0,54 m 3 /m 2, 0,59 m 3 /m 2 i 2008, 0,51 m 3 /m 2 i 2009 og 0,49 m 3 /m 2 i Det samlede fald fra 2007 til 2010 var på ca. 9,0 %. Stigningen i forbruget skyldes, at Sygehus Sønderjylland, Haderslev & Aabenraa i 2008 fik konstateret legionella i vandet og var nødt til at skylle alle vandledningerne igennem flere gange. Det efterfølgende fald skyldes øget fokus på energibesparelser samt renovering Side 33 af 78

34 7.5 Nøgletal Elforbrug pr. Enhed OUH SVS SLB SHS Sengedag kwh Ambulante besøg kwh Fuldtidsmedarbejder kwh M 2 etageareal kwh Registreret varmeforbrug pr. Enhed OUH SVS SLB SHS Sengedag kwh Ambulante besøg kwh Fuldtidsmedarbejder kwh M 2 etageareal kwh M 2 opvarmet areal kwh Graddagekorrigeret varmeforbrug pr. Enhed OUH SVS SLB SHS Sengedag kwh Ambulante besøg kwh Fuldtidsmedarbejder kwh M 2 etageareal kwh M 2 opvarmet areal kwh Vandforbrug pr. Enhed OUH SVS SLB SHS Sengedag m 3 0,54 0,48 0,58 0,71 Ambulante besøg m 3 0,21 0,25 0,29 0,36 Fuldtidsmedarbejder m 3 22,08 27,49 29,90 36,36 M 2 etageareal m 3 0,60 0,64 0,54 0,49 Beregningsgrundlag OUH SVS SLB SHS Elforbrug Registreret varmeforbrug i kwh Korrigeret Varmeforbrug i kwh Vand Etageareal m Opvarmet areal m Side 34 af 78

35 Beregningsgrundlag OUH SVS SLB SHS Sengedage Ambulante besøg Fuldtidsmedarbejder OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus SVS Sydvestjysk Sygehus SVS Sygehus Lillebælt SHS Sygehus Sønderjylland Side 35 af 78

36 7.6 Syddanske Vaskerier El Syddanske Vaskerier kwh/år i tusinder År Elforbrug Syddanske Vaskerier havde i 2007 et forbrug af el på ca. 959 MWh. Forbruget steg i 2008 med ca. 19 % til ca MWh, og steg med yderligere 4 % i 2009 til ca MWh. Fra 2009 til 2010 er forbruget af el faldet med 14,3 % til MWh Varme Syddanske Vaskerier kwh/år i tusinde År Varmeforbrug Det målte varmeforbrugt var i 2007 ca MWh. Forbruget steg i 2008 til ca MWh og i 2009 til ca MWh. I 2010 faldt varmeforbruget med 6,8 % til ca MWh. Den overvejende del af varmeforbruget, %, er procesenergi i form af naturgas, og dermed direkte relateret til produktionen. Side 36 af 78

37 Vand Vandforbrug Syddanske Vaskerier Vaskeriernes forbrug af vand har frem til 2009 været stigende, fra ca m 3 i 2007 til ca m 3 i Forbruget er fra 2009 til 2010 faldet med ca. 20,1 % til ca m 3. Flytning af produktion I dette afsnit redegøres for de forbrugsmæssige konsekvenser af nedlæggelse af vaskeriet i Brædstrup og overflytning af produktionen til Svendborg, der har givet besparelser i forbruget af såvel el som gas og vand. El m 3 /år i tusinder År Elforbrug pr vasket ton kwh/ton Brædstrup El Svendborg Forbruget af el er faldet med ca. 32 % fra 313,77 kwh til 214,03 kwh pr vasket ton Side 37 af 78

38 Procesenergi Procesenergi (gas) pr. vasket ton 2500 kwh/vasket ton Brædstrup Procesenergi (gas) Svendborg Forbruget af gas er faldet med 18,5 % fra kwh til kwh pr vasket ton Vand Vandforbrug pr. vasket kg liter/kilo Brædstrup Vand Svendborg Forbruget af vand er faldet med 46,5 % fra 17,2 l til 9,21 l vand pr. vasket kg Side 38 af 78

39 7.7 Øvrige fællesfunktioner Øvrige fællesfunktioner omfatter sygehuskøkkener, apoteker, kølerum, patienthotel samt visse processer, der ikke indgår i de kliniske aktiviteter. Opgørelsen af øvrige fællesfunktioner er resultatet af en omlægning af forbrugsopgørelserne og er derfor i denne sammenhæng alene opgjort for 2009 og El Øvrige fællesfuktioner 5 kwh/år i millioner År Elforbrug Fællesfunktionernes forbrug af el er i 2009 og 2010 opgjort til henholdsvis MWh og MWh, svarende til en stigning på 11,7 %. Varme Øvrige fællesfuktioner kwh/år i millioner År Varmeforbrug I 2009 og 2010 er øvrige fællesfunktionernes registrerede varmeforbrug opgjort til henholdsvis MWh og MWh. Varmeforbruget er ikke korrigeret for udsving i udetemperaturen. Side 39 af 78

40 Vand Øvrige fællesfunktioner m 3 /år i tusinder År Vandforbrug Forbruget af vand er i 2009 og 2010 opgjort til henholdsvis m 3.og m 3. Side 40 af 78

41 8. Fremtidige indsatsområder Med udgangspunkt i Regionsrådets politik og målsætninger for energi- om miljøområdet vil der også fremover være fokus på energieffektivisering og nedbringelse af forbruget på energiområdet. I den sammenhæng vil der være fokus på nedenstående indsatsområder. 8.1 Energimærker For alle bygninger over 60 m 2 skal der udsteds et energimærke, der beskriver den enkelte bygnings energimæssige tilstand. Energimærkerne udstedes af en godkendt energikonsulent. Energimærket indeholder forslag til investeringer, der medfører besparelser på forbruget af el, vand og varme. Aftalen mellem klima- og energiministeren og Danske Regioner om energieffektivisering, se Afsnit 1.2, forpligter regionerne til at gennemføre investeringer i energispareforslag med en forventet tilbagebetalingstid på mindre end 5 år. Energimærkning af sociale og socialpsykiatriske institutioner samt Regionshuset forventes afsluttet ultimo 2011, medens udstedelse af energimærker til sygehusene forventes afsluttet primo Energimærkernes forslag til investeringer indarbejdes i fremtidige planer for bygningsvedligeholdelse og bygningsrenovering.. Det er Regionsrådets målsætning at støtte energibesparende projekter, renoveringer o. lign. med tilbagebetalingstid på 6-8 år for de bygninger, regionens fortsat skal bruge. 8.2 Bæredygtigt byggeri Strategi for bæredygtig udvikling Region Syddanmarks Strategi for bæredygtig Udvikling fastlægger bl.a. overordnede rammer for bæredygtig planlægning med særlig fokus på byggeri, mens bygherrepolitikken fastlægger rammer for miljøbevidst projektering i forbindelse med nybyggeri samt om- og tilbygninger. Regionsrådet har vedtaget, at der skal arbejdes videre med en "vækstpakke" til imødegåelse af den økonomiske krise. Denne vækstpakke omfatter et forslag om, at Region Syddanmark vil være positiv overfor at deltage i projekter, hvor regionens om- og tilbygninger kan indgå til gavn for udvikling, afprøvning og demonstration af nye, energibesparende løsninger. Formålet er at fremme udvikling og implementering af nye, forbedrede løsninger og teknologier i samarbejde med erhvervslivet. Bæredygtighedsstrategien skal revideres inden udgangen af Der vil i den forbindelse blive taget stilling til rammer for certificering af regionens bygninger, jfr. Regionsrådets målsætningsseminar i marts Byggehåndbogen I forbindelse med udvikling af Model for bæredygtigt byggeri er der i Byggehåndbogen indarbejdet værktøjer, der i alle byggeriets faser sikrer inddragelse af miljø- og klimahensyn i forbindelse med opførelse, drift og vedligehold af regionens bygninger. Værktøjerne videreudvikles og tilpasses løbende de indhøstede erfaringer samt den kommende danske certificeringsstandard for bæredygtigt byggeri. Side 41 af 78