Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2010

Transkript

1 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 1 Svarprocent: % (256 besvarelser ud af 321 mulige) Netværksrapport

2 Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger Hvordan skaber du bedre Trivsel? af overordnede områder (indsatsparametre), Effekten på Trivsel, Overordnet prioriteringskort Specifikke spørgsmål under hvert område Lærere & Pædagoger, Undervisning, Fysiske rammer & Materialer, Socialt miljø Tema/ Baggrundsresultater Resultater fordelt på køn, alder, skole og uddannelse Tabeller og Appendiks Resultater for uddannelsernee på skolen i tabelform og metodesider Forord Formål Et dialogværktøj Resultater i rapporten Denne rapport belyser trivsel på de skoler, som medvirker i Specialundervisningsnetværket og viser, hvor man mest effektivt kan sætte ind med udviklingsarbejdet. d De overordnede formål med denne rapport er at støtte skolerne i Specialundervisningsnetværket i: at sikre, at ressourcerr anvendes effektivt på skolerne at sikre, at kvaliteten af uddannelserne er tilfredsstillende at skabe dialog og læring på tværs af områder decentralt i organisationen omkring det løbende forbedringsarbejde. Analyserne indeholdt i rapporterne hjælper skolerne i dialogen omkring: early warning dvs. har vi et problem? at identificere ændringer i elevers og studerendes opfattelser dvs. gør vi det rigtige? at identificere de faktorer, der BETYDER noget for elevers trivsel dvs. hvordan kommer vi videre? I rapporten finder man følgende resultater: Årets samlede resultat. Hvad er status? Har skolen rykket sig? Sammenligning med højeste og laveste resultat for en skole Analyse og rapporter er udarbejdet af: Ennova A/S Ennova A/S. Alle rettigheder til metoder, tal fra European Employee Index og grafisk formidling forbeholdes. [2]

3 Sammenfatning af undersøgelsens resultater Hvor høj er den overordnede Trivsel? I figuren ser du hovedresultatet af Specialundervisningsnetvær ket Elevtilfredshedsundersøgels e 1 på ket. [ ] = udvikling i forhold til sidste måling. [-9] [9] Tolkning af resultatet - Point Meget høj Trivsel 7 - Point Høj Trivsel - 69 Point Middel Trivsel 5 - Point Lav Trivsel Under 5 Point Meget lav Trivsel Trivsel Sådan kan Trivsel vedligeholdes og styrkes i SpecialUndervisningsNetv ærket. Analysen af svar i ket viser, at nogle områder er vigtigere at forbedre end andre for at trivslen bliver god som mulig. PRIORITER jeres indsatsområder Områder bør prioriteres, når de vurderes lavt samtidigt med at de har stor betydning for Trivsel. Den største forbedring af Trivsel i fås ved at øge vurderingen af: Undervisning VEDLIGEHOLD jeres styrker Områder bør vedligeholdes, når de vurderes højt af eleverne/kursisterne samtidigt med at de har stor betydning for Trivsel. Følgende områder er vigtige at vedligeholde for at fastholde Trivsel på : Lærere & Pædagoger Socialt miljø Få uddybende viden i rapporten Samtlige områder fra Spe ecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 1 behandles i detaljer i resten af rapporten. Her kan du få mere detaljeret viden om vurderingen af de enkeltee spørgsmål. [3]

4 Konklusion Overordnet vurdering Trivsel på Specialundervisningsnet værket Variation i resultaterne for forskellige uddannelser/kurser Vejen til elevernes- /kursisternes Trivsel - Fokusområder Resultaterne fra Elevtilfredshedsundersøgelsen 1 viser fortsat en høj grad af Trivsel blandt eleverne/kursisterne i Specialundervisningsnetværket. Et samlet resultat på point (på en skala fra -) er et højt resultat. Der er dog sket en tilbagegang siden målingen i 8 på hele 9 indekspoint, men Trivslen er fortsat på et højt niveau. Det skal bemærkes, at niveauet i 8 var meget højt () og det dermed også er svært at holde det høje resultat. Trivsel er dannet af fire spørgsmål, som giver detaljeret information om hvad det er eleverne/kursisterne vurderet højst/lavest mht. deres trivsel. Eleverne/kursisterne tilkendegiver en høj grad af tilfredshed med at gå på Specialundervisningsnetværket (), men hvorvidt eleverne/kursisterne fortæller godt om skolen (), ville vælge skolen igen skulle eleven/kursisten vælge skole igen (69) og om skolen er som forventet (), tilkendegiver eleverne/kursisterne i mindre grad, og det er ligeledes her de største fald ses. Det er dog fortsat høje resultater, men tendensen skal ikke fortsætte. Der er variation i resultatet for Trivsel på tværs af skolerne i Specialundervisningsnetværket. Ofte er der meget værdi i at diskutere, hvorfor der er forskelle mellem de højest og de lavest scorende skoler. Hvad fungerer godt på de højst scorende skoler? Og kan andre skoler nyde godt af de tiltag, er vigtig information for skoler, hvor Trivslen er lavere. Resultatet for Trivsel variere fra til og der er, modsat målingen i 8, uenighed om opfattelsen af Trivsel på skolerne. Rapporten fortæller ikke kun noget om elevernes /kursisternes trivsel, men også hvilke faktorer, der i størst grad påvirker trivslen. Det er blevet undersøgt, hvilke af følgende fire faktorer, som har den største effekt og betydning for trivsel: Lærere & Pædagoger, Undervisning, Fysiske rammer og materialer og Socialt miljø. Analysen af datamaterialet viser, at 43% af oplevede Trivsel skabes af Lærer/pædagoger, 25% af det Sociale miljø, 27% skabes af Undervisning, i mens der kun kan påvises en sammenhæng mellem Trivsel og de fysiske rammer og materialer på 4%. Elevernes vurdering af de fire faktorer er generelt meget høje. Deres vurdering af Lærere/pædagoger er i top med point! Eftersom analysen viser, at netop Lærere/pædagoger er den primære kilde til elevernes trivsel, så er den høje vurdering særligt opløftende. Også elevernes vurdering af det 2.-vigtigste område Socialt miljø får en flot vurdering hele point. De to sidste faktorer Fysiske rammer og materialer og Undervisning får også flotte vurderinger om end lavere end de to førstnævnte faktorer hhv. og 7 point. I 8 prioriterede skolerne helt korrekt og der var smuk ligevægt mellem betydningen af områderne og vurderingerne. I år er Undervisning blevet et indsatsområde og bør være et område, som der er fokus på i det efterfølgende opfølgningsarbejde. En årsag til at Undervisning er blevet et indsatsområde, kan have noget at gøre med, at der er færre som tilkendegiver at der er lavet en Undervisningsplan for dem og Ved ikke andelen er steget siden 8. Det videre arbejde Anbefalinger til det videre arbejde I det kommende forbedringsarbejde er det vigtigt at tage hensyn til, at der er fokusområder som eleverne/kursisterne tillægger større betydning end andre og dermed vil give dem en højere Trivsel, hvis området forbedres. Et fokusområde som tillægges høj betydning og som samtidig vurderes lavt (eller højt), er de områder som bør prioriteres (eller vedligeholdes). Undersøgelsens resultater for Specialundervisningsnetværket leder til følgende anbefalinger: Prioriter opfattelse af skolernes Undervisning ved primært at fokusere på Jeg lærer nyt hver dag De ting, jeg laver i undervisningen er spændende Vedligehold opfattelse af Lærere & pædagoger, ved at fokusere på Mine lærere/pædagoger er gode til at forklarer mig, hvad jeg skal lave Mine lærere/pædagoger er dygtige til det, vi arbejder med Mine lærere/pædagoger er gode til at hjælpe mig, når jeg har brug for det Mine lærere/pædagoger er gode til at fortælle mig, hvad jeg er god til [4]

5 Overordnet resultat: Trivsel Trivsel Trivsel er dannet på baggrund af de fire spørgsmål til højre for stregen. [-9] [-7] [7] 86 [-11] 69 [-13] 61 [-11] Trivsel 1. Jeg er glad for at gå på Skolen? 2. Jeg fortæller andre, at det er godt at gå på Skolen 3. Hvis jeg kunne vælge skole igen, ville jeg vælge Skolen 4. Er Skolen som du havde forventet? Trivsel I figuren kan du se niveauet af Trivsel for skolerne i ket. *Bemærk: Siden sidste måling har Lindegårdsskolen skiftet navn til Ungdomscenter Knudmosen. ering Vurde 72 Trivsel 69 ASV Horsens CSU Egedammen Århus Kommune Lyngåskolen Mariebjerg Ungdomscenter Knudmosen, Knudmoseskolen [5]

6 Hvordan skaber du bedre Trivsel? Prioriteringskortene viser vejen Rapporten har indtil nu vist, hvor godt eleverne på trives. Det overordnede prioriteringskort viser elevernes vurdering af de overordnede områder i kombination med den effekt, en forbedring vil have for elevernes Trivsel. Når I skal udvælge indsatsområder, kan prioriteringskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedringer hos jer. Prioriteringskortet er med andre ord et hjælperedskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind. Lav VURDE ERING Høj TILPAS VEDLIGEHOLD OBSERVER PRIORITER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING Høj Sådan tolker du Prioriteringskortene PRIORITER Indsatsområder Høj betydning + Lav vurdering: De områder, hvor vurderingen er relativ lav, samtidig med at området er af stor betydning for trivslen, bør prioriteres i det omfang det er muligt. Ethvert forbedringsarbejde bør tage afsæt i indsatsområderne, da en indsats her vil give det største afkast og dermed større trivslen. VEDLIGEHOLD Styrkerr Høj betydning + Høj vurdering: Dette område kan betragtes som en styrke. Det har stor betydning for de studerendes Trivsel, samtidig med at vurderingen på området er relativ høj. Hvis den høje vurdering fastholdes eller forbedres vil man vedligeholde eller endda forbedre den nuværende trivsel. Området bør - trods den gode vurdering - derforr ikke nedprioriteres, da dette vil få stor negativ effekt på trivsel. Find de ting I gør rigtigt og gør mere af det. TILPAS Muligheder Lav betydning +Høj vurdering: I dette område er vurderingerne relativt høj, men området er ikke af særlig høj betydning for de studerendes trivsel. Her kan det være relevant enten at nedjustere ressourceforbruget eller i højere grad kommunikere den høje vurdering til de studerende, så området får større betydning og dermed i højere grad vil påvirke deres opfattelse af trivsel. OBSERVER Svagheder Lav betydning + Lav vurdering: Områder med begrænset betydning og lav vurdering skal kun prioriteres, hvis der er en forventning om, at området i fremtiden vil få større betydning for de studerendes Trivsel. Følg udviklingen på området. [6]

7 Hvor skal der sættes ind for at forbedre Trivsel? af overordnede områder (Indsatsparametre) Figuren viser vurdering af de fire overordnede områder, som påvirker Trivsel. *Bemærk: Siden sidste måling er der sket mindre ændringer i spørgeskemaet, hvorfor der ikke er udvikling på nogle indeks og spørgsmål, da det ikke er sammenligneligt [2] [-2] Lærere & Pædagoger Undervisning Fysiske rammer & Materialer Socialt miljø Effekt på Trivsel I cirkeldiagrammet kan du se, hvilke områder der har størst betydning for eleverne/kursisterne på SpecialUndervisningsNetvæ rket. 43% Lærere & Pædagoger 27% Undervisning 4% Fysiske rammer & Materialer 25% Socialt miljø Overordnet prioriteringskort i i Det Overordnede Prioriteringskort viser vurdering af de overordnede områder i kombination med den effekt, en forbedring vil have for Trivsel. Når I skal udvælge indsatsområder, kan prioriteringskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedringer hos jer. Prioriteringskortet er med andre ord et hjælperedskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind. VURD DERING TILPAS VEDLIGEHOLD Lærere & Pædagoger Socialt miljø Fysiske rammer & Materialer 7 Undervisning OBSERVER PRIORITER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING Høj PRIORITER Undervisning VEDLIGEHOLD Lærere & Pædagoger Socialt miljø TILPAS [Ingen punkter] OBSERVER Fysiske rammer & Materialer [7]

8 Lærere & Pædagoger Gennemgang af de fire indsatsområder De fire indsatsområder er dem du aktivt kan arbejde med for at forbedre den samlede trivsel. Derfor gennemgår vi på de følgende sider indsatsområderne hver for sig. Vi viser en vurdering af hvert spørgsmål, der er stillet for at vurdere forholdet. Prioriteringsskemaet på de følgende sider er kun gældende for det enkelte forhold. For at du kan vide, hvilken placering forholdet har i det overordnede prioriteringskort kan du kigge øverst til højre på siden. Der har vi angivet, hvor du er i kortet og hvad du derfor bør gøre. Lærere & Pædagoger Her ser du vurdering af de specifikke spørgsmål under Lærere & Pædagoger i ket. Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Lærere & Pædagoger. [-9] 92 [-9] 9 [-8] [-6] 92 [-9] [-5] Lærere & Pædagoger 7. Mine læreree og pædagoger er dygtige til det, vi arbejder med 8. Mine lærere og pædagoger er gode til at forklare mig, hvad jeg skal lave 1. Mine lærere og pædagoger er gode til at tage hensyn til mine ønsker 11. Mine lærere og pædagoger er gode til at hjælpe mig, når jeg har brug for det 14. Mine lærere og pædagoger er gode til at hjælpe mig, med at lære noget nyt 18. Mine lærere og pædagoger er gode til at fortælle mig, hvad jeg er god til De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Lærere & Pædagoger i ket. ing Vurderi [-6] 9 [-11] 66 [-14] [-4] 72 [-3] 86 [-3] Mine lærere og pædagoger er gode til at lytte til mig 12. Mine lærere og pædagogervedal alskal la- tid, hvad vi ve 13. Mine lærere og pædagoger kommer altid til tiden 15. Mine lærere og pædagoger hjælper os, når nogen bliver uvenner 16. Mine lærere og pædagoger er gode at snakke med 17. Mine lærere og pædagoger er altid glade og i godt humør [8]

9 Lærere & Pædagoger Prioriteringskort for Lærere & Pædagoger Prioriteringskortet viser vurdering af de specifikke forhold under Lærere & Pædagoger, og den effekt en forbedring vil have på samlede vurdering af kets Lærere & Pædagoger. VURDERI ING 9 TILPAS VEDLIGEHOLD OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 1. Mine lærere og pædagoger er gode til at tage hensyn til mine ønsker 14. Mine lærere og pædagoger er gode til at hjælpe mig, med at lære noget nyt VEDLIGEHOLD 7. Mine lærere og pædagoger er dygtige til det, vi arbejder med 8. Mine lærere og pædagoger er gode til at forklare mig, hvad jeg skal lave 11. Mine lærere og pædagoger er gode til at hjælpe mig, når jeg har brug for det 18. Mine lærere og pædagoger er gode til at fortælle mig, hvad jeg er god til TILPAS 9. Mine lærere og pædagoger er gode til at lytte til mig 16. Mine lærere og pædagoger er gode at snakke med 17. Mine lærere og pædagoger er altid glade og i godt humør OBSERVER 12. Mine lærere og pædagoger ved altid, hvad vi skal lave 13. Mine lærere og pæ ædagoger kommer altid til tiden 15. Mine lærere og pædagoger hjælper os, når nogen bliver uvenner [9]

10 Undervisning Undervisning Her ser du vurdering af de specifikke spørgsmål under Undervisning i ket. Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Undervisning. g [-12] 58 [-2] 64 [-1] Undervisning. De eting,jeglaveri i 21. Jeg lærer nyt hver 22. Det er godt, at ar- 23. Jeg lærer meget, undervisningen er dag bejde sammen med de jeg ikke kunne, før jeg spændende andre elever i undervisningen startede på Skolen De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Undervisning i ket. [-5] [-12] 63 [-3] 52 [-9] Jeg har gode muligheder for at få noget at vide om min uddannelse, praktik og hvad jeg skal bagefter 6. Skolen er god til at fortælle mig om aflysninger og æn- dringer af under- visning 19. Vi arbejder både med bøger, computere og andet 24. Der er ro, når vi bliver undervist 25. Jeg kan være med til at bestemme, hvad vi skal lave i undervisningen 26. Jeg kan være med til at bestemme, hvordan vi skal løse opgaverne F. Jeg arbejder bedst Er ligeglad 34% [22%] Alene 29% [3%] I store grupper 5% [8%] I små grupper 32% [41%] [1]

11 Undervisning Prioriteringskort for Undervisning TILPAS 19 VEDLIGEHOLD Prioriteringskortet viser vurdering af de specifikke forhold under Undervisning, og den effekt en forbedring vil have på samlede vurdering af kets Undervisning. VURDERI ING OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER. De ting, jeg laver i undervisningen er spændende 21. Jeg lærer nyt hver dag VEDLIGEHOLD 22. Det er godt, at arbejde sammen med de andre elever i undervisningen 23. Jeg lærer meget, jeg ikke kunne, før jeg startede på Skolen TILPAS 5. Jeg har gode mulig gheder for at få noget at vide om min uddannelse, praktik og hvad jeg skal bagefter 6. Skolen er god til at fortælle mig om aflysninger og ændringer af undervisning 19. Vi arbejder både med dbøger, computere og andet OBSERVER 24. Der er ro, når vi bliver undervist 25. Jeg kan være me d til at bestemme, hvad vi skal lave i undervisningen 26. Jeg kan være me d til at bestemme, hvordan vi skal løse opgaverne [11]

12 Fysiske rammer & Materialer Fysiske rammer & Materialer Her ser du vurdering af de specifikke spørgsmål under Fysiske rammer & Materialer i isningsnet ket. Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Fysiske rammer & Materialer. g [-1] [-2] [-2] Fysiske rammer & Ma- terialer 28. Co omputere og an- 29. Det er nemt at fin- 37. Skolens lokaler er 39. Lokalerne er beha- det udstyr, f. eks. (Øv- de en computer og gode gelige at være i (plads, fungerer rigt udstyr) bruge Internettet på lys og varme) godt Skolen De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Fysiske rammer & Materialer i ket. [+4] [-1] Mine borde, stole og klasseværelser 38. Skolens lokaler er rene. Man kan komme rundt i kørestole på er gode Skolen [12]

13 Fysiske rammer & Materialer Prioriteringskort for Fysiske rammer & Materialer TILPAS VEDLIGEHOLD Prioriteringskortet viser vurdering af de specifikke forhold under Fysiske rammer &M Materialer, og den effekt en forbedring vil have på samlede vurdering af kets Fysiske rammer & Materialer. VURDERI ING 72 OBSERVER Lav 3 38 EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 28. Computere og andet udstyr, f. eks. (Øvrigt udstyr) fungerer godt 37. Skolens lokaler er gode VEDLIGEHOLD 29. Det er nemt at finde en computer og bruge Internettet på Skolen 3. Mine borde, stole og klasseværelser er gode 39. Lokalerne er behagelige at være i (plads, lys og varme) TILPAS. Man kan komme rundt i kørestole på Skolen OBSERVER 38. Skolens lokaler er rene [13]

14 Socialt miljø Socialt miljø Her ser du vurdering af de specifikke spørgsmål under Socialt miljø i ket. Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Socialt miljø. g [-2] [-3] [-4] 66 [+2] [-3] 67 Socialt miljø 31. Vi har det godt på 32. Alle på Skolen er 34.Jegergladforde er glad de 35.Deternemtatfå er holdet/i klassen for det meste glade og venner, jeg har på Skolen nye venner på Skolen i godt humør De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Socialt miljø i ket. [+6] [-3] Skolen er gode til at holde arrangementer, fx fester, sport og caféer 36. Jeg har nogen at snakke med, når jeg har det svært [14]

15 Socialt miljø Prioriteringskort for Socialt miljø 9 TILPAS VEDLIGEHOLD Prioriteringskortet viser vurdering af de specifikke forhold under Socialt miljø, og den effekt en forbedring vil have på samlede vurdering af kets Socialt miljø. VURDERI ING OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 32. Alle på Skolen er for det meste glade og i godt humør 35. Det er nemt at få nye venner på Skolen VEDLIGEHOLD 31. Vi har det godt på holdet/i klassen 34. Jeg er glad for de venner, jeg har på Skolen TILPAS [Ingen punkter] OBSERVER 33. Skolen er gode til at holde arrangementer, fx fester, sport og caféer 36. Jeg har nogen at snakke med, når jeg har det svært [15]

16 Undervisningsmiljøvurdering Æstetisk miljø Her ser du vurdering af Æstetisk miljø i ket. [-3] 64 7 [-8] [] [-5] Fællesarealerne er rare at opholde sig i 46. Skolen er flot udsmykket 47. Skolens udemiljø er spændende 48. Skolen er pæn(t) Socialt miljø Her ser du vurdering af Socialt miljø i ket. [-2] [-3] [-4] 66 [+2] [-3] 67 Socialt miljø 31. Vi har det godt på holdet/i klassen 32. Alle på Skolen er for det meste glade og i godt humør 34. Jeg er glad for de venner, jeg har på Skolen 35. Det er nemt at få nye venner på Skolen Fysisk miljø Her ser du vurdering af Fysisk miljø i ket. 72 [-1] [-2] [-2] 61 Fysiske rammer & Materialer 28. Computere og an- f. eks. (Øv- det udstyr, rigt udstyr) fungerer godt 29. Det er nemt at finde en computer og bruge Internettet på Skolen 37. Skolens lokaler er gode 39. Lokalerne er behagelige at være i (plads, lys og varme) [16]

17 Undervisningsplan K1. Er der lavet en individuel undervisningsplan for dig? Figuren længst til højre, viser resultatet for dem der har fået lavet undervisningsplan og dem der ikke har på spørgsmålet "Jeg har gode muligheder for at få noget at vide om min uddannelse, praktik og hvad jeg skal bagefter". Ved ikke 24% [16%] Nej 5% [5%] Ja % [%] rdering Vu [-2] [+2] Ja Nej 5. Jeg har gode muligheder for at få noget at vide om min uddannelse, praktik og hvad jeg skal bagefter K2. Har du selv været med til at lave den individuelle undervisningsplan? Nej 17% [28%] Ovenstående spørgsmål er stillet til de %, der har fået lavet undervisningsplan. Ja % [72%] K3. Kender du dine mål i den individuelle undervisningsplan? Ovenstående spørgsmål er stillet til de 17%, som har svaret 'Nej' til spørgsmål K2. Nej 41% [%] Ja % [38%] K4. Ved du, når du når dine mål i den individuelle undervisningsplan? Ovenstående spørgsmål er stillet til de %, der har fået lavet undervisningsplan. Nej 28% [34%] Ja 72% [66%] [17]

18 Kosttilbud/Botilbud Kosttilbud/Botilbud Figurerne til højre viser resultaterne for vurdering af ket's Kosttilbud/Botilbud Jeg er tilfreds med at bo på kollegiet 5. Jeg er med til at bestemme, hvad vi laver på kollegiet 51. Det jeg laver i min fritid på kollegiet er spændende Personalet i kollegiet er god til te til mig at lyt- 53. Personalet på kollegiet hjælper mig, når jeg har brug for det 54. Jeg er tilfreds med mit værelse Det er vigtigt at jeg lærer, hvordan jeg laver mad, vasker tøj og gør rent på mit værelse 56. Jeg kan lide at være på kollegiet i weekenderne 57. Jeg har lært hvordan man er sammen med kammerater og venner 58. Jeg kan bruge det jeg lærer på kollegiet, når jeg flytter fra kollegiet [18]

19 Baggrundsresultater - Køn Fordeling af elever/kursister % Mand % Kvinde fordelt på Køn Mand Kvinde 67 Lærere & Pædagoger Undervisning Fysiske rammer & Materialer Socialt miljø Mand Kvinde ring 7 Vurde Trivsel [19]

20 Baggrundsresultater - Uddannelsestype Fordeling af elever/kursister 7% Kursusforløb 3% Årskursus 89% Ungdomsuddannelse fordelt på Uddannelsestype Kursusforløb Årskursus Ungdomsuddannelse Lærere & Pædagoger Undervisning Fysiske rammer & Materialer Socialt miljø Kursusforløb Årskursus Ungdomsuddannelse 86 ring 7 72 Vurde Trivsel []

21 Baggrundsresultater - Alder Fordeling af elever/kursister 14% Under 18 år 58% 18- år % år 8% 26 år eller over fordelt på Alder Under 18 år 18- år år 26 år eller over Lærere & Pædagoger Undervisning Fysiske rammer & Materialer Socialt miljø Under 18 år 18- år år 26 år eller over ring 72 Vurde Trivsel [21]

22 Baggrundsresultater - Skoletype Fordeling af elever/kursister % Dagskole 18% Døgnskole fordelt på Skoletype Dagskole Døgnskole 69 Lærere & Pædagoger Undervisning Fysiske rammer & Materialer Socialt miljø Dagskole Døgnskole ring 72 Vurde Trivsel [22]

23 Tabel over resultaterne i rapporten [1] >7: meget god vurdering -69: middel til god vurdering 5-69: lav til middel vurdering <5: meget lav vurdering Laveste resultat blandt skotat blandt sko- Højeste resullernlerne Svarprocent % RESULTATPARAMETRE Trivsel 1. Jeg er glad for at gå på Skolen? 2. Jeg fortæller andre, at det er godt at gå på Skolen 3. Hvis jeg kunne vælge skole igen, ville jeg vælge Skolen 4. Er Skolen som du havde forventet? [-9] [-7] 86 [-11] 69 [-13] 61 [-11] INDSATSPARAMETRE Lærere & Pædagoger 7. Mine lærere og pædagoger er dygtige til det, vi arbejder med 8. Mine lærere og pædagoger er gode til at forklare mig, hvad jeg skal lave 1. Mine lærere og pædagoger er gode til at tage hensyn til mine ønsker 11. Mine lærere og pædagoger er gode til at hjælpe mig, når jeg har brug for det 14. Mine lærere og pædagoger er gode til at hjælpe mig, med at lære noget nyt 18. Mine lærere og pædagoger er gode til at fortælle mig, hvad jeg er god til 9. Mine lærere og pædagoger er gode til at lytte til mig 12. Mine lærere og pædagoger ved altid, hvad vi skal lave 13. Mine lærere og pædagoger kommer altid til tiden 15. Mine lærere og pædagoger hjælper os, når nogen bliver uvenner 16. Mine lærere og pædagoger er gode at snakke med 17. Mine lærere og pædagoger er altid glade og i godt humør Undervisning. De ting, jeg laver i undervisningen er spændende 21. Jeg lærer nyt hver dag 22. Det er godt, at arbejde sammen med de andre elever i undervisningen 23. Jeg lærer meget, jeg ikke kunne, før jeg startede på Skolen 5. Jeg har gode muligheder for at få noget at vide om min uddannelse, praktik og hvad jeg skal bagefter 6. Skolen er god til at fortælle mig om aflysninger og ændringer af undervisning 19. Vi arbejder både med bøger, computere og andet 24. Der er ro, når vi bliver undervist 25. Jeg kan være med til at bestemme, hvad vi skal lave i undervisningen 26. Jeg kan være med til at bestemme, hvordan vi skal løse opgaverne Fysiske rammer & Materialer 28. Computere og andet udstyr, f. eks. (Øvrigt udstyr) fungerer godt 29. Det er nemt at finde en computer og bruge Internettet på Skolen 37. Skolens lokaler er gode 39. Lokalerne er behagelige at være i (plads, lys og varme) 3. Mine borde, stole og klasseværelser er gode 38. Skolens lokaler er rene. Man kan komme rundt i kørestole på Skolen Socialt miljø 31. Vi har det godt på holdet/i klassen 32. Alle på Skolen er for det meste glade og i godt humør 34. Jeg er glad for de venner, jeg har på Skolen 35. Det er nemt at få nye venner på Skolen 33. Skolen er gode til at holde arrangementer, fx fester, sport og caféer 36. Jeg har nogen at snakke med, når jeg har det svært [-9] [-9] [-8] [-6] [-9] [-5] [-6] [-11] [-14] [-4] [-3] [-3] [-12] [-1] [-2] [-5] [-12] [-3] [-9] [-1] [-2] [-2] [+4] [-1] [-2] [-3] [-4] [+2] [-3] [+6] [-3] [23]

24 Tabel over resultaterne i rapporten [2] >7: meget god vurdering -69: middel til god vurdering 5-69: lav til middel vurdering <5: meget lav vurdering Laveste resultat blandt skotat blandt sko- Højeste resullernlerne Æstetisk miljø 45. Fællesarealerne er rare at opholde sig i 46. Skolen er flot udsmykket 47. Skolens udemiljø er spændende [-3] [] [-5] Skolen er pæn(t) 7 [-8] Kosttilbud/Botilbud 49. Jeg er tilfreds med at bo på kollegiet Jeg er med til at bestemme, hvad vi laver på kollegiet 51. Det jeg laver i min fritid på kollegiet er spændende 52. Personalet i kollegiet er god til at lytte til mig Personalet på kollegiet hjælper mig, når jeg har brug for det 54. Jeg er tilfreds med mit værelse 55. Det er vigtigt at jeg lærer, hvordan jeg laver mad, vasker tøj og gør rent på mit værelse 56. Jeg kan lide at være på kollegiet i weekenderne Jeg har lært hvordan man er sammen med kammerater og venner 58. Jeg kan bruge det jeg lærer på kollegiet, når jeg flytter fra kollegiet 92 [24]

25 Tabel over skoler i Specialundervisningsnetværket [3] >7: meget god vurdering -69: middel til god vurdering 5-69: lav til middel vurdering <5: meget lav vurdering Special- Undervis ningsnet værket ASV Horsens CSU Egedammen Lyngåskolen Mariebjerg Ungdomsce nter Knudmosen, Knudmoseskolen Århus Kommune Svarprocent % % 92% % 89% % % RESULTATPARAMETRE Trivsel 1. Jeg er glad for at gå på Skolen? 2. Jeg fortæller andre, at det er godt at gå på Skolen 3. Hvis jeg kunne vælge skole igen, ville jeg vælge Skolen 4. Er Skolen som du havde forventet? INDSATSPARAMETRE Lærere & Pædagoger 7. Mine lærere og pædagoger er dygtige til det, vi arbejder med 8. Mine lærere og pædagoger er gode til at forklare mig, hvad jeg skal lave 1. Mine lærere og pædagoger er gode til at tage hensyn til mine ønsker 11. Mine lærere og pædagoger er gode til at hjælpe mig, når jeg har brug for det 14. Mine lærere og pædagoger er gode til at hjælpe mig, med at lære noget nyt 18. Mine lærere og pædagoger er gode til at fortælle mig, hvad jeg er god til 9. Mine lærere og pædagoger er gode til at lytte til mig 12. Mine lærere og pædagoger ved altid, hvad vi skal lave 13. Mine lærere og pædagoger kommer altid til tiden 15. Mine lærere og pædagoger hjælper os, når nogen bliver uvenner 16. Mine lærere og pædagoger er gode at snakke med 17. Mine lærere og pædagoger er altid glade og i godt humør Undervisning. De ting, jeg laver i undervisningen er spændende 21. Jeg lærer nyt hver dag 22. Det er godt, at arbejde sammen med de andre elever i undervisningen 23. Jeg lærer meget, jeg ikke kunne, før jeg startede på Skolen 5. Jeg har gode muligheder for at få noget at vide om min uddannelse, praktik og hvad jeg skal bagefter 6. Skolen er god til at fortælle mig om aflysninger og ændringer af undervisning 19. Vi arbejder både med bøger, computere og andet 24. Der er ro, når vi bliver undervist 25. Jeg kan være med til at bestemme, hvad vi skal lave i undervisningen 26. Jeg kan være med til at bestemme, hvordan vi skal løse opgaverne Fysiske rammer & Materialer 28. Computere og andet udstyr, f. eks. (Øvrigt udstyr) fungerer godt 29. Det er nemt at finde en computer og bruge Internettet på Skolen 37. Skolens lokaler er gode 39. Lokalerne er behagelige at være i (plads, lys og varme) 3. Mine borde, stole og klasseværelser er gode 38. Skolens lokaler er rene. Man kan komme rundt i kørestole på Skolen Socialt miljø 31. Vi har det godt på holdet/i klassen 32. Alle på Skolen er for det meste glade og i godt humør 34. Jeg er glad for de venner, jeg har på Skolen 35. Det er nemt at få nye venner på Skolen 33. Skolen er gode til at holde arrangementer, fx fester, sport og caféer 36. Jeg har nogen at snakke med, når jeg har det svært [25]

26 Tabel over skoler i Specialundervisningsnetværket [4] >7: meget god vurdering -69: middel til god vurdering 5-69: lav til middel vurdering <5: meget lav vurdering Special- Undervis ningsnet værket ASV Horsens CSU Egedammen Lyngåskolen Mariebjerg Ungdomsce nter Knudmosen, Knudmoseskolen Århus Kommune Æstetisk miljø 45. Fællesarealerne er rare at opholde sig i 46. Skolen er flot udsmykket 47. Skolens udemiljø er spændende 48. Skolen er pæn(t) Kosttilbud/Botilbud 49. Jeg er tilfreds med at bo på kollegiet 5. Jeg er med til at bestemme, hvad vi laver på kollegiet 51. Det jeg laver i min fritid på kollegiet er spændende 52. Personalet i kollegiet er god til at lytte til mig 53. Personalet på kollegiet hjælper mig, når jeg har brug for det 54. Jeg er tilfreds med mit værelse 55. Det er vigtigt at jeg lærer, hvordan jeg laver mad, vasker tøj og gør rent på mit værelse 56. Jeg kan lide at være på kollegiet i weekenderne 57. Jeg har lært hvordan man er sammen med kammerater og venner 58. Jeg kan bruge det jeg lærer på kollegiet, når jeg flytter fra kollegiet [26]

27 Appendiks - Hvordan skabes trivsel? Undersøgelsesmodellen Ennova har udviklet en undersøgelsesmodel specielt til Specialundervisningsnetværket, hvilket garanterer for den bedst mulige beskrivelse af trivselsskabelse på de mange danske specialundervisningscentre. Modellen giver svar på to centrale spørgsmål: Hvor godt trives eleverne/kursisterne? Hvilke faktorer har størst betydning for trivsel Tolkning af modellen Modellen viser, at de 4 faktorer i modellen påvirker, hvordan eleverne trives på skolen. Det betyder, at når man arbejder med at forbedre de 4 faktorer i modellen, vil man forbedre elvernes trivsel. Indsatsparametre Resultatparametre Lærere & Pædagoger Trivsel Undervisning Fysiske ramme er & Materialer Socialt miljø [27]

28 Appendiks Undersøgelsens spørgsmål Trivsel (Faktor indgår i modellen) Lærere & Pædagoger (Faktor indgår i modellen) Undervisning (Faktor indgår i modellen) Fysiske rammer & materialer (Faktor indgår i modellen) Socialt miljø (Faktor indgår i modellen) Æstetisk miljø (Indgår i undervisningsmiljøvurderingen) Jeg er glad for at gå på skolen? Jeg fortæller andre, at det er godt at gå på skolen Hvis jeg kunne vælge skole igen, ville jeg vælge skolen Er skolen som du havde forventet? Mine lærere/pædagoger er dygtige til det, vi arbejder med Mine lærere/pædagoger er gode til at forklare mig, hvad jeg skal lave Mine lærere/pædagoger er gode til at tage hensyn til mine ønsker Mine lærere/pædagoger er gode til at hjælpe mig, når jeg har brug for det Mine lærere/pædagoger er gode til at hjælpe mig, med at lære noget nyt Mine lærere/pædagoger er gode til at fortælle mig, hvad jeg er god til Mine lærere/pædagoger er gode til at lytte til mig Mine lærere/pædagoger ved altid, hvad vi skal lave Mine lærere/pædagoger kommer altid til tiden Mine lærere/pædagoger hjælper os, når nogen bliver uvenner Mine lærere/pædagoger er gode at snakke med Mine lærere/pædagoger er altid glade og i godt humør Skolen er god til at fortælle mig om aflysninger og ændringer af undervisning Jeg har gode muligheder for at få noget at vide om min uddannelse, praktik og hvad jeg skal bagefter De ting, jeg laver i undervisningen er spændende Jeg lærer nyt hver dag Det er godt, at arbejde sammen med de andre elever i undervisningen Jeg kan være med til at bestemme, hvordan vi skal løse opgaverne Jeg lærer meget, jeg ikke kunne, før jeg startede på skolen Vi arbejder både med bøger, computere og andet Der er ro, når vi bliver un dervist Jeg kan være med til at bestemme, hvad vi skal lave i undervisningen Computere og andet udstyr, f. eks. (Øvrigt udstyr) fungerer godt Skolens lokaler er gode Skolens lokaler er rene Lokalerne er behagelige at være i (plads, lys og varme) Det er nemt at finde en computer og bruge Internettet på skolen Mine borde, stole og klasseværelser er gode Man kan komme rundt i kørestole på skolen Vi har det godt på holdet/ /i klassen Alle på skolen er for det meste glade og i godt humør Jeg er glad for de venner, jeg har på skolen Det er nemt at få nye venner på skolen Skolen er gode til at holde arrangementer, fx fester, sport og caféer Jeg har nogen at snakke med, når jeg har det svært Fællesarealerne er rare at opholde sig i Skolen er flot udsmykket Skolens udemiljø er spændende Skolen er pæn(t) Undervisningsplan K1. Er der lavet en individuel undervisningsplan for dig? K2. Har du selv været med til at lave den individuelle undervisningsplan? K3. Kender du dine mål i den individuelle undervisningsplan? K4. Ved du, når du når dine mål i den individuelle undervisningsplan? Kollegium/botilbud Jeg er tilfreds med at bo på kollegiet Jeg er med til at bestemme, hvad vi laver på kollegiet Det jeg laver i min fritid på kollegiet er spændende Personalet i kollegiet er god til at lytte til mig Personalet på kollegiet hjælper mig, når jeg har brug for det Jeg er tilfreds med mit værelse Det er vigtigt at jeg lærer, hvordan jeg laver mad, vasker tøj og gør rent på mit værelse Jeg kan lide at være på kollegiet i weekenderne Jeg har lært hvordan man er sammen med kammerater og venner Jeg kan bruge det jeg lærer på kollegiet, når jeg flytter fra kollegiet Baggrund/Demografi Angiv venligst dit køn? Angiv venligst din alder? Hvilken skole (Dagskole, Døgnskole) går du på? Hvilket uddannelsesforløb går du på? [28]

29 Appendiks om vurderinger og beregnet betydning er I spørgeskemaet har eleverne besvaret spørgsmålene på en skala fra 1 til 1, hvor 1 er den laveste og 1 er den højeste vurdering, eller på den nye smiley skala fra 1 til 5. Bagefter er svarene blevet overført til en skala fra til. Hvis eleverne har svaret 1 på et spørgsmål på 1 punkt skalaen, er svaret omregnet til scoren. Hvis svaret er 2, omregnes det til 11, 3 til 22 og så fremdeles. Har en elev svaret 1 på et spørgsmål på smileyskalaen, er svaret ligeledes omregnet til, mens hvis svaret er 2, er det omregnet til 25, 3 til 5 og så fremdeles. Lav Høj Indeks Betydning: Hvor skal vi starte? Undersøgelsen måler ikke blot trivslen, men også hvor vigtige de enkelte områder er for eleverne/kursisterne. Ennova har vha. statistiske beregninger undersøgt sammenhængen mellem områderne og den overordnede trivsel. Hvis der er tydelig sammenhæng mellem et område og trivslen, kan man udlede, at området er af stor betydning for eleven/kursisten. Graden af sammenhæng afgør, hvilke områder man mest effektivt kan arbejde med for at forbedre elevernes trivsel: Hvis der er stor sammenhæng mellem et område og trivsel, vil højere vurdering af området også medføre øget trivsel. Og omvendt: Er der lav grad af sammenhæng, vil en højere vurdering af området ikke have særlig stor betydning for elevernes trivsel. Undersøgelsen viser hvilke områder, som er vigtigst for eleverne/kursisterne, og som har størst betydning for deres trivsel. LÆRERE & PÆDAGOGER Hvor skal vi starte? UNDERVISNING FYSISKE RAMMER & MATERIALER SOCIALT MILJØ [29]

30 Appendiks overordnede og specifikke prioriteringskort To typer af prioriteringskort I rapporten bruges to typer af prioriteringskort: ét overordnet prioriteringskort og en række specifikke prioriteringskort. Overordnet prioriteringskort Det overordnede prioriteringskort angiver prioriteringen af de fire områder: Lærere & Pædagoger, Undervisning, Fysiske rammer & Materialer og Socialt Miljø. Kortet viser, hvordan disse områder kan bestemmes som hhv. indsatsområder, styrker, muligheder eller svagheder i forhold til at forbedre den overordnede trivsel. NB: Det skal som hovedregel være det overordnede prioriteringskort, som afgør, hvilket område man prioriterer højest i det videre udviklingsarbejde. Herefter bruger man de specifikke prioriteringskort til at finde ud af hvilke spørgsmål, som bidrager mest til skabelsen af området. Specifikke prioriteringskort De specifikke prioriteringskort er mere detaljerede og viser prioriteringen på spørgsmålsniveau. De specifikke prioriteringskort viser således, hvordan de enkelte spørgsmål under et givent område kan kateg oriseres som hhv. indsatsområder, styrker, muligheder eller svagheder i forhold til at forbedre tilfredsheden med området. Et eksempel I eksemplet nedenfor bør man primært sætte ressourcerne ind på at forbedre område 2, da det ligger i feltet for indsatsområder, mens område 1 ligger i feltet for muligheder. Hvordan kan man så konkret forbedre område 2? Her skal man se på det specifikke prioriteringskort, som knytter sig til område 2. Man vil opnå den mest effektive forbedringsindsats ved at fokusere på de spørgsmål, som på dette kort ligger i feltet for indsatsområder (markeret med en rød firkant). Overordnet prioriteringskort Specifikke prioriteringskort TILPAS VEDLIGEHOLD OMRÅDE 1 OMRÅDE 1 OMRÅD DE 2 OMRÅDE 2 OBSERVER PRIORITER [3]

31 Ennova A/S Daugbjergvej 26 DK- Åh Århus C T W