Efter- og. Foråret 2010

Transkript

1 Efter- og videreuddannelse Foråret 2010

2 2 3 Efter- og videreuddannelse 2010 Spæd din viden op ved at følge enkeltfag på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet udbyder enkeltfag inden for en lang række af ets kerneområder som en del af tompladsordningen ved Universitet. Med det nye udbud af tompladskurser får alle med relevante kvalifikationer mulighed for at videreuddanne sig inden for en bred vifte af jordbrugsvidenskabelige fagområder og dermed få opgraderet eller udvidet deres viden. Kurserne henvender sig til f.eks. ansatte i miljøtilsynssektoren og fødevareindustrien samt rådgivere/konsulenter i landbrugssektoren. Oversigt over kurser i foråret 2010 Videregående molekylær ernæring ECTS Plantebioteknologi ECTS Vegetabilsk fødevareproduktion ECTS Struktur og funktionalitet ECTS Kvantitativ genetik og avlsplanlægning ECTS Specialernæring ECTS Analyse og management af agroøkosystemer på regionalt niveau ECTS Husdyrsygdomme - mekanismer og forebyggelse ECTS Råvarekvalitet og fødevareteknologi II ECTS Anvendt etologi - domesticerede dyrs adfærd ECTS Økologisk jordbrug i et udviklingsperspektiv ECTS Dyrkningssystemer ECTS Analyse og management af agroøkosystemer på bedriftsniveau ECTS Som tompladsstuderende følger du undervisningen sammen med de fuldtidsstuderende på kandidatuddannelserne om dagen. Samtidig får du mulighed for at gå til eksamen i faget. Alle kandidatuddannelser på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet udbydes på engelsk. Derfor skal du være opmærksom på, at undervisningssproget på alle kurser er engelsk. Betingelserne for optagelse er, at der skal være en ledig plads på det enkeltfag, som du ønsker at følge, og at du opfylder adgangskravene eller har tilsvarende forudsætninger. Tilmeldingsfristen er 4. januar Betalingsfristen er 1. februar Ansøgningsblanket og vejledning finder du på

3 4 5 Indsigt i nye områder Trods 110 rejsedage om året til udlandet finder mejeriingeniør Niels Erik Larsen fra Danisco det vigtigt at få fyldt den faglige tank op. Da Niels Erik Larsen første gang læste om Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets tilbud om efteruddannelse, fattede den 55-årige mejeriingeniør i teknisk kundeservice hos Daniscos afdeling i Brabrand ved Århus hurtigt interesse for de forskellige fag, som et udbød. Det er svært at finde kurser inden for mit fagområde, fortæller Niels Erik Larsen, der især er begejstret for den specielle opbygning af kurset Specialernæring, som han har deltaget i. Jeg kan rigtig godt lide, at kurset går meget på tværs. Der hentes noget fra sundhedsvidenskaben og jordbrugsvidenskaben krydret med noget om fødevareteknologi, siger Niels Erik Larsen. Blandt hans arbejdsopgaver er koordinering og varetagelse af henvendelser fra Mellemøsten og Asien. Henvendelserne kan komme fra et mejeri, der har problemer med produktion af kakaomælk. Min opgave kan så være at finde en løsning på, hvorfor kakaomælken for eksempel har meget bundfald, siger Niels Erik Larsen. Kurset Specialernæring har givet Niels Erik Larsen indsigt i den seneste forskning på flere af de områder, han beskæftiger sig med. Generelt har kursusforløbet været godt for mig, og jeg kan helt sikkert tage noget med i forhold til den viden, jeg har fået om ernæringsmæssige forhold, hvor det er vigtigt at få produkter sammensat ernæringsmæssigt rigtigt også i forhold til specifikke grupper af mennesker som gravide, underernærede og børn, mener Niels Erik Larsen. Han erkender, at det med en travl arbejdsdag hos Danisco med op mod 110 rejsedage, kan være svært at følge undervisning, når det skal koordineres med et krævende job. Somme tider er det lidt svært at få tingene til at hænge sammen, men så er det godt, at jeg via AULA (selvbetjeningssystem, red.) kan gå ind og se de forelæsninger, som jeg ikke har deltaget i, forklarer Niels Erik Larsen. Lysten til at forny sin viden og indsigt i sit fagområde fik Niels Erik Larsen til at tilmelde sig endnu et kursus hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, nemlig kurset Bioaktive fødevarekomponenter og functional foods.

4 6 7 Kursusbeskrivelser Foråret 2010 Videregående molekylær ernæring Indhold: Her får du en detaljeret indføring i kostens betydning for den humane sundhedstilstand på molekylært niveau, som f.eks. kostens indflydelse på udvikling af livsstilssygdomme, herunder hjertekarsygdomme og kræft. I dette kursus vil vi gennemgå kostens indflydelse på menneskets sundhed og sygdom på molekylært niveau. Kurset vil behandle en række centrale emner såsom appetitregulering, fejlernæring, fedme og hjerte-karsygdomme, metabolisk syndrom, diabetes, kost og kræft, kost og kronisk inflammation, fødevareallergi og fødevareintolerance. Omfang: 10 ECTS Plantebioteknologi Indhold: Dansk og global planteproduktion står over for store udfordringer i fremtiden. Stigende befolkningstal, øget forbrug af animalske produkter samt anvendelsen af foderafgrøder til energiformål stiller krav om en øget produktion. Yderligere udfordringer ligger i kravet om en reduceret anvendelse af indsatsfaktorer som pesticider og gødskning. Klimaændringer forventes ligeledes at få markante effekter på planteproduktionen. Plantebioteknologi forventes at spille en betydelig rolle for løsning af disse problemer gennem avanceret molekylær forædling og udvikling af genetisk modificerede organismer (GMO). Kurset giver dig erfaring og overblik på det teoretiske og praktiske plan inden for molekylærgenetisk forædling og genetisk modifikation inden for planter. Vegetabilsk fødevareproduktion Indhold: Kurset gennemgår produktionen af specialafgrøder med højværdi såsom grønsager, kartofler samt frugt og bær. Her er sortsvalg, dyrkningsteknik, planteernæring, vanding og plantebeskyttelse afgørende for kontrol af planternes vækst, således at du opnår en bæredygtig produktion med afgrøder af høj kvalitet. Kvalitet omfatter både den ydre og indre kvalitet (smag og indholdsstoffer) samt ressourceforbrug og miljøaspekter. Perioden efter høst med lagring eller forarbejdning og markedsføring er også et vigtigt element i kurset. I denne del inddrages brødkorn og maltbyg. Struktur og funktionalitet Indhold: I fødevareindustrien fokuseres der på en række processer til modificering af råvarens funktionalitet, ligesom der er fokus på anvendelse af funktionelle ingredienser. Effekten på fødevarens kvalitet er baseret på erfaring og empiri. I fremtiden vil der være langt større fokus på at fremstille tailor-made produkter, hvorfor der er behov for at have en forståelse af sammenhænge mellem den molekylære struktur og funktionaliteten. Kurset tager udgangspunkt i en kemisk/biofysisk tilgang til forståelse af disse sammenhænge. Omfang: 5 ECTS Varighed: Ultimo januar til primo april

5 8 9 Kvantitativ genetik og avlsplanlægning Indhold: Kurset tager udgangspunkt i reelle problemstillinger fra moderne husdyravl. Gennem kursusforløbet erhverver du erfaring med metoder til avlsværdivurdering og avlsplanlægning. Du opnår også erfaring i at analysere og løse enkle, men realistiske problemstillinger inden for nedarvning af kvantitative egenskaber og konsekvenserne af selektion på kvantitative egenskaber ved hjælp af værktøjer fra kvantitativ genetik. Du bliver i stand til at foretage avlsværdivurderinger og til at opstille avlsplaner i enkle situationer. De nyeste, aktuelle metoder inddrages i løsningen af problemstillingerne, herunder anvendelsen af molekylære data. Specialernæring Indhold: Ernæringsbehov og optimal ernæring afhænger af flere faktorer, såsom alder, energibehov, fysiske aktivitet og generel sundhedstilstand. Dette kursus indeholder en beskrivelse af de specielle ernæringsforhold og problematikker, der gælder for f.eks. spædbørn, gravide, børn, ældre og sportsfolk. Ligeledes indeholder kurset en gennemgang af forskellige strategier og behandlinger inden for klinisk ernæring af f.eks. opererede og sepsispatienter. Omfang: 5 ECTS Varighed: Ultimo april til ultimo juni Analyse og management af agroøkosystemer på regionalt niveau Indhold: Overvågning af landbrugets påvirkninger af de økologiske forhold i de terrestriske og akvatiske miljøer på oplands- og regional skala er et vigtigt forskningsområde nu og i fremtiden. Det gælder især i forhold til miljøregulering gennem vand- og naturplaner samt tilpasninger til klimaforandringer. Analyser af processer og samspil på denne skala kræver store datamængder, som flettes sammen af Geografiske InformationsSystemer (GIS), og forskellige typer modeller anvendes til simulering af landbrugets miljøbelastning. På kurset får du indføring i teorier og brugen af værktøjer, der anvendes til miljøregulering på oplands- og regional skala. Adgangskrav: Bacheloruddannelse inden for jordbrugsvidenskab, naturressourcer, biologi, geologi eller geografi eller tilsvarende forudsætninger Husdyrsygdomme - mekanismer og forebyggelse Indhold: På dette kursus kommer du til at arbejde med almindeligt forekommende husdyrsygdomme hos kvæg, svin, fjerkræ og mink. Endvidere kommer du til at arbejde med værktøjer til monitorering af risiko for sygdomme samt værktøjer til analyse af mulige årsager og effekter af sygdomme og sygdomskomplekser. Målet er, at du skal lære at udarbejde og formulere strategier til forebyggelse af sygdomme med udgangspunkt i blandt andet ernæring og management. Råvarekvalitet og fødevareteknologi II Indhold: Kurset belyser genetiske og produktionsmæssige faktorer i primærproduktionen af betydning for råvarens kvalitet og egnethed for videre forarbejdning og tager sit udgangspunkt i en beskrivelse af produkternes kemiske sammensætning og af deres strukturelle opbygning. Du vil få en indføring i begrebet råvarekvalitet inden for hhv. vegetabilier, kød, mælk og æg samt hvordan begrebet opfattes og defineres af de forskellige led i kæden fra primærproducent til forbruger. Desuden omfatter kurset beskrivelse af bl.a. produktspecifikke effekter af f.eks. oxidation og enzymatisk katalyserede ændringer samt de vigtigste forarbejdningsteknologier og deres indflydelse på produktkvalitet. Omfang: 10 ECTS Anvendt etologi - domesticerede dyrs adfærd Indhold: Gennem teori og praksis får du de nødvendige forudsætninger for at studere domesticerede dyrs adfærd i relation til specifikke problemstillinger. Der undervises bl.a. i etologiske metoder, biologiske behov, normal og unormal adfærd, frygt og stress, yngelplejeadfærd, social adfærd samt sygdoms- og smerteadfærd. Dyrkningssystemer Indhold: 60 procent af Danmarks areal er dyrket og dermed underlagt landbrugets valg af dyrkningssystem. Forståelse af muligheder og begrænsninger ved forskellige dyrkningssystemer er en væsentlig forudsætning for en helhedsforståelse af landbrugsmæssig produktion og dens påvirkning af miljøet. Kurset er anvendelsesorienteret og erhvervsrettet og er rettet mod de, der interesserer sig for økologisk eller konventionelt landbrug eller for landbrugets miljømæssige påvirkninger, og er centralt ansat, eller som ønsker beskæftigelse inden for rådgivning eller forvaltning i forbindelse med landbrug eller miljø. Analyse og management af agroøkosystemer på bedriftsniveau Indhold: Landbrugets påvirkning af natur og miljø afhænger af såvel de biofysiske muligheder på den enkelte bedrift som den motivation, driftslederen har for at inddrage disse hensyn i planlægningen af landbrugsaktiviteten på bedriften. På dette kursus vil du få forståelse for, hvordan forskellige landbrugsbedrifter kan tilpasse deres praksis, så det ønskede og acceptable niveau for miljømæssig påvirkning kan opnås. Du vil således blive i stand til at vejlede landmænd, myndigheder og andre involverede i miljøvenlig drift og planlægning. Adgangskrav: Bacheloruddannelse inden for jordbrugsvidenskab, naturressourcer, biologi, geologi eller geografi eller tilsvarende forudsætninger Økologisk jordbrug i et udviklingsperspektiv Indhold: Med særlig fokus på lavindkomstområder og bæredygtighedsbegrebet vil du blive konfronteret med viden, udfordringer og problemstillinger inden for den økologiske sektor på verdensplan fra produktion til forbrug og marked, herunder diversiteten af produktion og vilkår. Kurset er åbent for studerende med mange forskellige baggrunde og omfatter både teori og praktiske metoder med stor vægt på deltagerorienteret læring og tværfaglighed.

6 10 11 Fagligt løft og styrket netværk Søren Kolind Hvid fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret valgte at efteruddanne sig på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet foruden en forøgelse af sin viden fik han styrket sit engelsk og faglige netværk. Selv om eksamenspapiret med agronomtitlen er fra 1984, så har Søren Kolind Hvid sat sig på skolebænken igen. Som specialkonsulent inden for planteproduktion på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i Skejby ved Århus er det svært at komme i nærheden af relevante efteruddannelsestilbud. Men da Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Universitet fra efteråret 2008 udbød fag under tompladsordningen, var Søren Kolind Hvid hurtig til at slå til. Jeg fik et nyhedsbrev fra et og fandt hurtigt et relevant kursus for mig. Tidligere har det været muligt at tage kurser i København, men det er nemmere, når jeg kan få undervisning i Århus, forklarer han. Kurset, Søren Kolind Hvid fulgte, var Kulstofomsætning og klimaforandringer, og det passer godt til hans kommende arbejdsopgaver. Jeg valgte kurset, fordi det handler om noget, jeg skal arbejde med fremadrettet. Desuden gav det mig mulighed for at få en faglig opkvalificering, siger Søren Kolind Hvid, der modtog undervisning seks timer om ugen fordelt på to dage. Halvvejs gennem kurset dannede han sig et godt indtryk af forløbet: Selv om undervisningen lå i arbejdstiden, formåede han at få passet timerne ind i en arbejdsdag, der blandt andet er fyldt med rådgivning om grønne regnskaber. Jeg synes, kurset er godt, fordi undervisningen er noget, jeg kan relatere til mit arbejde på Landscentret. Der er ingen tvivl om, at underviserne, der i det daglige er forskere, har et højt fagligt niveau. Undervisningen på kurset foregik på engelsk, og det glædede ham, fordi det gav en sideeffekt i form af træning med det engelske sprog og præcisering af de faglige udtryk. Men kurset gav også Søren Kolind Hvid andre gevinster: Jeg kendte flere af underviserne i kraft af mit job. Men jeg har på kurset mødt flere, som jeg ikke kendte, så jeg fik med kurset samtidig styrket mit faglige netværk, siger Søren Kolind Hvid, der godt kan forestille sig, at han vil tage et andet kursusforløb, hvis det passer i forhold til hans jobfunktioner.

7 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har tre forskningscentre. På Forskningscenter Foulum varetages en stor del af forskningen inden for husdyrbrug og planter, f.eks. forskningsprojekter om hestes sociale egenskaber, stress hos dyr og afgrøder til biogas. Endvidere udføres en hel del tværgående forskning i for eksempel økologi, husdyrproduktion og velfærd. På Forskningscenter Årslev forskes hovedsagligt i vegetabilske fødevarer, prydplanter samt planteskole- og landskabsplanter. Instituttet gennemfører et stort antal forsknings- og udviklingsprojekter sammen med dele af gartneribranchen. På Forskningscenter Flakkebjerg fokuserer forskningen på plantebeskyttelse, bestøvning og bisygdomme samt plantebiologisk forskning med særlig sigte på korn-, frø- og industriafgrøder. Studieadministrationen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Universitet Willemoesgade 15, Bygning Århus N Telefon: djf@agrsci.au.dk Vil du vide mere Hvis du vil vide mere om kursernes indhold, og hvad du skal gøre for at blive optaget på tompladsordningen, så besøg vores hjemmeside på Du er også velkommen til at kontakte Mette Glerup Bertelsen på mette.glerupbertelsen@agrsci.dk eller telefon for at få yderligere oplysninger.