Ilusilersuisoq: Nutserisoq/Oversætter: Lars Petersen, Signe Åsblom. Imai. PI - Paasissutissat/ Information

Transkript

1 1 2011

2 PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.) kir@inerisaavik.gl Imai Siulequt... 3 LæseRaketten aamma kalaallisut... 6 Nunani avannarlerni silap pissusaa pillugu ulloq Atuaqatigiit pujortartuunngitsut Cooperative Learning Poorski - Påske - Easter Anmeld en bog og behold den! Alloriarfinni misilitsinnerit Playstation 3 (PS3) atuartitsinermi atorneqarsinnaagami? Atorniartarfik Saqqummiivimmiit Ilinniarnermik Ilisimatusarfiup pikkorissarnissanut ilinniaqqinnissanullu neqeroorutaat KULUSUK Atuartitsissutinik Atorniartarfimmiit / Fra Fællessamlingen Ilusilersuisoq: René Olsen - ReneDesign.gl Nutserisoq/Oversætter: Lars Petersen, Signe Åsblom Oplag: 1950 PI - Paasissutissat/ Information Udgives af: Inerisaavik Postboks Nuuk PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Indhold Forord... 3 Læseraketten 2011 også på grønlandsk... 4 Nordisk Klimadag Røgfri klasse Cooperative Learning Trintest Poorski - Påske - Easter Anmeld en bog og behold den! Playstation 3 (PS3) i undervisningen? kan man det? 28 Fra Informationssamlingen Institut for Lærings kurser og uddannelser KULUSUK Atuartitsissutinik Atorniartarfimmiit / Fra Fællessamlingen Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.): kir@inerisaavik.gl Grafisk tilrettelæggelse: René Olsen - ReneDesign.gl Assit - Fotos: Peter Langendorff Hansen Karla Petrussen Kristen Glintborg Lene Ravn Davidsen

3 Siulequt Upernaaq qanilliartorpoq, taamaanneranilu aamma upernaami trinnini misilitsinnerittaaq ingerlannissaat, tassalu misilitsitsisarnerit atuarfeqarfinni pisartut ilaat allataq atuarukku tamanna paasisaqarfigeqqissavat, taakkulu naliliisoqarfimmi suliaqartunit allataapput. Læseraketten kalaallisut aallartinneqassaaq, maannakkut ateqartillugu Atua Raket, atuarfiillu tamarmik taakkuninnga nassinneqassapput. Ilinniartitsisunut atortussiat Inerisaaviup nittartagaani pissarsiarineqarsinnaapput aammalu fagit akimorlugit atorneqarsinnaallutik. Nuna tamakkerlugu unammisitsinerit 2010-mi ingerlanneqarsimapput. Uani atuagassiami taamaattut marluk pillugit allakkiat atuakkit: Atuartut pujortanngitsut aamma Nunani avannarlerni silap pissusaa pillugu ulloq. Kulusummi atuartut nunaqarfitsik pillugu saqqummersitassamik sanasimapput, tassani siunissaq pereersullu sammineqarput Katuami saqqummersitaq alakkarparput. Aamma ussassaarutigaagut atortussiat Atorniartarfimmit atorniarneqarsinnaasut misissugassatut aamma atuartitsinermi atugassatut. Uuma saqqummersup quppernerni qeqqaniipput oqaatsinik atuartitsisartunut påskemi tunissutinnguaq. Påskesiorluarisi. Forord Foråret nærmer sig og dermed også afviklingen af årets trintest, der er en af de evalueringsformer, der arbejdes med i folkeskolen læs mere om det i artiklen, der er skrevet af personale fra Evalueringsafdelingen. Læseraketten fyres igen af på grønlandsk, nu under navnet Atua Raket, og samtlige skoler vil modtage et antal eksemplarer. Lærermaterialet kan hentes fra Inerisaaviks hjemmeside og kan bruges i tværfaglige sammenhænge. Flere landsdækkende konkurrencer har været afholdt i Læs her i bladet om to af disse: Røgfrie elever og Nordisk Klimadag. I Kulusuk har eleverne arbejdet med en udstilling om bygden, der ser både frem og tilbage i tiden vi har besøgt udstillingen i Katuaq. Endelig har vi valgt at bringe reklame for nogle af de materialer, der kan lånes i Atorniartarfik både til gennemsyn og til undervisningsbrug. Midtersiderne i dette nummer er en lille påskegave til sproglærerne. God påske. 3

4 Læseraketten 2011 Af: Kirsten Olsen, Inerisaavik LæseRaketten er en gratis bog, som indeholder skønlitterære tekster skrevet af kendte børnebogsforfattere samt portrætter af børn i et afrikansk eller latinamerikansk land. Bogen er trininddelt og kan anvendes i mange forskellige fag på yngste-, mellem- og ældstetrinnet. Bogens tekster er oversat til grønlandsk af Kathrine Knudsen, Inerisaavik og lavet i en samtrykt version med de samme illustrationer, der er brugt i den danske udgave. Med LæseRaketten følger et læremateriale fuld af inspiration til arbejdet med globale problemstillinger. Lærermaterialet indeholder trindelte opgaver til forskellige fag, som alle kan bidrage til undervisning i menneskerettigheder, levevilkår og globalisering. Opgaverne er klar til kopiering til eleverne. Det vil også blive muligt at få et lærermateriale tilrettet de grønlandske læringsmål og læreplaner, som vil kunne hentes fra vores hjemmeside og på ATTAT i lærerkonferencen under Meeqqat Atuarfiat FSK. puste til danske, og nu også grønlandske elevers læselyst. I 2000 skrev alle verdens ledere under på Dakar Erklæringen og tog ansvaret for, at alle børn i 2015 har adgang til en gratis grunduddannelse af god kvalitet. Alligevel går 69 millioner børn stadig ikke i skole. Med Hele Verden i Skole kan danske elever lære om uddannelse, Arbejdet med LæseRaketten kan strække sig over én dag, flere dage eller nogle uger, hvis I har lyst til at lave et tema om uddannelse og globale forhold. Opgaverne i lærematerialet kan bruges i tværfaglig sammenhæng, da de retter sig mod flere fag. Se - Læseraketten Online. Her vil man også kunne finde masser af fakta om Bolivia og links til en række hjemmesider, der kan være relevante i undervisningen. LæseRaketten, som hvert år udgives af IBIS, er en del af en kampagnen Hele Verden i Skole. Formålet med kampagnen er at skabe debat om Uddannelse for Alle og samtidig 4

5 også på grønlandsk rettigheder og jævnaldrende børn i andre lande samtidig med, de kan læse skønlitterære historier og portrætter af børn i Bolivia. Hvem er IBIS? IBIS er en udviklingsorganisation, der både arbejder i Syd og i Nord. Ved at støtte civile samfund i Afrika og Latinamerika hjælper IBIS indbyggerne til lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. Gennem oplysning i Danmark ønsker IBIS at sætte fokus på ulige vilkår og skabe en større forståelse for de problemer, udviklingslandene står overfor samt pege på konkrete handlemuligheder. Tilmeldingen til den danske udgave af LæseRaketten åbnede den 1. november 2010 og sluttede den 8. januar I Grønland har 22 klasser i år tilmeldt sig den danske udgave. Den grønlandske udgave vil blive trykt i eksemplarer og fordelt på alle skoler i landet i løbet af april måned. 5

6 LæseRaketten Allattoq: Kirsten Olsen, Inerisaavik LæseRaketten atuagaavoq akeqanngitsoq, taanna oqaluttualianik imaqarpoq meeqqat atugaannik atuakkiortunit tusaamasanit allataasunik, aammattaaq imaqarpoq Afrikami imaluunniit Amerikkami Kujallermi meeqqanik ilisarititsinernik. Atuagaq trinnikkaarlugu immikkoortortaqarpoq faginilu assigiinngitsorpassuarni atorneqarsinnaalluni, nukarlernut, akullernut angajullernullu. Atuakkap allakkiartai Kathrine Knudsenimit Inerisaavimmi sulisumit kalaallisuunngortinneqarput. Atuagarlu danskisuuatut assiliartaqarpoq taasumalu naqiterneqarneranut ilaalluni. Læseraketten-imut ilinniartitsisut atugassaat ilanngussaapput, silarsuarlu tamakkerlugu ajornartorsiutinut tunngasut samminissaannut isumassarsiviusinnaallutik. Ilinniartitsisunut atortussiat suliassartaqarput trinnikkaarlugit immikkoortortalinnik aammalu fagikkaarlugit immikkoortitanik, taakkulu makku pillugit atuartitsinermut iluaqutaasinnaapput: Inuttut pisinnaatitaaffiit, inuuniarnermi atukkat aamma globalisering. Suliassat atuartunut kopeeriaannaapput. Aamma periarfissaqalerumaarpoq ilinniartitsisunut atortussiat pissarsiarisinnaanissaat, ilikkagassatut anguniakkanut aamma ilikkagassatut pilersaarutinut nunatsinnut tulluarsakkanik. Taakkua aaneqarsinnaanngussapput nittartakkatsinni gl, aamma ATTAT-mi ilinniartitsisut isumasioqatigiiffianni, uuma ataani Meeqqat Atuarfiat FSK. LæseRaketten-imik sammisaqarneq ullumik ataatsimik sivisussuseqarsinnaavoq, ullut arlallit imaluunniit sapaatip akunneri, soqutigigussiuk sammisaqassallusi ilinniagaqarnermut, nunarsuarmilu pissutsinut tunngasunik. Ilinniartitsisunut atortussiat fagit akimorlugit suliaqarnermi atorluarsinnaapput, tassami 6

7 IBIS sunaana? IBIS suliniaqatigiiffiuvoq ineriartoraamma kalaallisut faginut arlalinnut sammiveqaramik. Takuuk - LæseRaketten Online. Tassani takuneqarsinnaapput paasissutissarpassuit Bolivia pillugu aammalu innersuutit (links) nittartakkanut arlalinnut, atuartitsinermut tunngassuteqarsinnaasunut. LæseRaketten ukiut tamaasa IBISimit saqqummersinneqartarpoq, suliniummut Hele Verden i Skole (Silarsuaq tamarmi atuarfimmi)-mut ilaavoq. Suliniutip siunertaraa Uddannelse for Alle (Ilinniagaqarneq tamanut) oqallisigineqarnissaa, saniatigullu danskit kalaallillu atuartut piumassuseqarnerulersissallugit atuakkanik atuarnissamut. Ukioq 2000-imi silarsuarmi aqutsisut tamarmik Dakar Erklæringen (Dakarimi Nalunaarut) atsiorpaat, akisussaaffigilerlugulu meeqqat tamarmik 2015-imi periarfissaqassasut pitsaasumik tunngaviusumik akeqanngitsumillu ilinniarnissaminnut. Taamaakkaluartoq suli meeqqat 69 miliuunit atuartinneqanngillat. Hele Verden i Skole aqqutigalugu danskit atuartut makku paasisaqarfigisinnaavaat: ilinniagaqarneq, pisinnaatitaaffiit aamma nunani allani meeqqat taamaaqqatit, tassungalu atatillugu atuarsinnaavaat oqaluttualiat ilisarititsinerillu Boliviami meeqqat pillugit. neq pillugu, suliniuteqarpoq silarsuup Kujataani aamma Avannaani. Afrikami Amerikkamilu Kujallermi inuinnaat inuiaqatigiit tapersersornerisigut, IBIS-ip najugallit ikiortarpai naligiimmik makkuninnga periarfissaqarnissaannut: Ilinniagaqarneq, sunniuteqarsinnaaneq aamma pisuussutit. Danmarkimi paasititsiniaaneq aqqutigalugu IBIS-ip takutikkusuppai pissutsit assigiinngissusaat, paasititsissutigerusullugulu nunat ineriartortut ajornartorsiutaat atuuttut, tikkuusserusullunilu sunniuteqarlutillu qanoq piviusunik iliornikkut. Læseraketten-ip danskisoortaanut nalunaarnissaq ammarpoq 1.november 2010 taamaatillunilu 8.januar Ukioq manna Kalaallit Nunaanni danskisoortaanut klassit 22-t ilaassallutik nalunaarsimapput. Kalaallisoortaa naqinneqassaaq inngorlugu, nuna tamakkerlugu atuarfinnut tamanut apriilip qaammataani agguaanneqassaaq. 7

8 Nordisk Klim Af: Lars Poort, Konsulent for naturfagene Norden Et eller andet sted mellem Norges fjelde, Islands kyster, Grønlands fjerne vidder, Finlands tusind søer og Sverige og Danmark er der noget, der binder menneskene sammen. Det nordiske historiefællesskab, de fælles interesser for havområderne langt mod nord og en målsætning om, at skoleelever gennem undervisning får en fælles forståelse for globale udfordringer. I efteråret 2010 blev et initiativ fra Nordisk Ministerråd, om at sætte fokus på klimaet i skolerne i Norden, ført ud i livet gennem en række netbaserede aktiviteter, hvor elever på tværs af de seks nordiske lande fra august til november kunne deltage i bl.a. fire forskellige konkurrencer. Aktiviteter og konkurrencer blev gjort tilgængelige på siden www. klimanorden.org, hvor også vejledninger til samtlige konkurrencer lå tilgængelige på alle de seks nordiske sprog. De fire konkurrencer var møntet på hver sin aldersgruppe; klasse tegnekonkurrence klasse miniquiz klasse Web-quiz (stor) 10. kl. GU Essay og video bidrag Alle vinderne fra den nordiske konkurrence kan ses her: Grønland I Grønland tog Inerisaavik yderligere tiltag og fik etableret en blog specielt henvendt mod lærere i landet: Derudover arrangerede Inerisaavik to grønlandske konkurrencer: 1. præmien i den nordiske tegnekonkurrence gik til en elev fra Island med denne tegning 8

9 adag en national konkurrence, hvor målet var at elever/klasser skulle producere et vedvarende energiprodukt. - en lokal konkurrence for skolerne i Nuuk, hvor målet var, at ældstetrinnets klasser gennem kampagner på skolerne skulle få resten af skolen med på at sætte skolens elektricitetsforbrug ned. At sætte fokus på en el-sparekampagne i en by, der bliver forsynet af vedvarende energi fra Buksefjordsværket, kan virke mærkværdigt, men fordi befolkningen i Nuuk er stigende, og der er et stigende elektricitetsbehov, vil det inden for kort tid blive nødvendigt at tage et nyt dieselelværk i drift. Det vil betyde en øget udledning af drivhusgassen CO ². Netop derfor valgte Inerisaavik at tilrettelægge konkurrencen med et formål om at spare el. Præmien for det bedste vedvarende energi-produkt var på 5.000,- og gik til 10. y på Tasiilami Alivarpik, hvor en gruppe elever havde konstrueret en flot og funktionel vandmølle, og vedlagt en udførlig arbejdstegning til projektet. 2. præmien blev delt mellem klasse i Ikerasak og 9. b på Kangillinguit Atuarfiat i Nuuk. Eleverne i Ikerasak havde konstrueret en vindmølle af et gammelt cykelhjul mens eleverne på Kangillinguit Atuarfiat havde konstrueret et køkken drevet af solenergi, heriblandt en solovn og et solvarmeanlæg. Præmien for det bedste resultat i el-sparekampagnen gik til 8. b fra Kangillinnguit Atuarfiat. I løbet af en måned lykkedes det eleverne gennem en massiv oplysningskampagne at reducere skolens el-forbrug med ca kwh, svarende til et beløb på omkring kroner per måned. 8. b fik som en præmie en dag som biologer på fjordtur og efterfølgende laboratoriearbejde på Grønlands Naturinstitut. 2. præmien i el-sparekampagnen gik til 8. b på Qorsussuaq, hvor det lykkedes at skære godt 600 kwh. Eleverne blev her præmieret med små aktivitetskasser, der havde et grønt perspektiv. Resultater fra Norden På et fællesnordisk plan nåede konkurrencerne vidt omkring og der kom bidrag fra både de fjerneste egne i Finmarken og fra store byer som Stockholm, Oslo og Nuuk. Alle besøg hjemmesiden www. klimanorden.org er blevet registreret, og derved har det været muligt at få et overblik over antallet af unikke besøg dvs. at hver eneste bruger er blevet registreret, samt et overblik over hvordan besøgene har været fordelt landene i mellem. Lidt statistik viser følgende: Umiddelbart virker det grønlandske besøgstal meget lille sammenlignet med Danmark eller Finland. Men hvis man tager de enkelte landes samlede elevtal i betragtning, er besøgstallet fra Grønland meget lig eksempelvis Danmark. Klimaundervisning i 2011, 2012 et spørgsmål om dannelse Graden af succes for Nordisk Klimadag 2010 er i bund og grund afgørende for, om Nordisk Klimadag 2011 kommer op at stå. Et naturligt 9

10 spørgsmål, som sikkert lyder fra mange, er om det overhovedet er noget, der skal bruges tid på i folkeskolen. Er emnet klima og klimaændringer noget, der er værd at bruge kostbar undervisningstid på? Betragter man det dannelsesindhold, der kan lægges ind over emnet, burde svaret være ligetil og lyde ja det skal selvfølgelig være en del af undervisningen. Set ud fra et dannelsesperspektiv giver klimaændringer store udfordringer for samfundet, og skolerne har en pædagogisk forpligtigelse til at danne det unge menneske ud i en verden, hvor det er parat til at møde udfordringer, der buldrer frem fra et omskifteligt klima. Konsekvenserne af et ændret klima har allerede nu medført millioner af mennesker på flugt fra knappe vandressourcer, mangel på fødevarer og store naturkatastrofer som fx. mudderflodbølger og oversvømmelser. Mennesket, der vokser op i dag, har et stort ansvar for, at livet bliver levet bæredygtigt. Ressourcer på Jorden er begrænsede, afbrænding af fossiler brændstoffer som kul, olie og naturgas medfører en øget drivhuseffekt, og kun gennem viden og deraf følgende handling kan udviklingen mod en varmere og mere ekstrem verden bremses. Her er det skolen kommer ind i billedet. Gennem en undervisning som tager udgangspunkt i konsekvenserne af klimaændringer, skal elever blive vidende om hvilket ansvar det enkelte menneske har i forhold til forbrug, måden hvorpå man bruger og udnytter råstoffer, og hvad det medfører i form af klimaændringer og andre miljøpåvirkninger. Umiddelbart er det nærliggende at inddrage naturfagene, men også sprogfagene og samfundsfag er fag, der har sin berettigelse i undervisningen af klimaændringer. Eksempler på inddragelse af samfundsfaget er de samfundsstrukturer, der er under pres, måden hvorpå mennesket reagerer og historiske klimaændringer. Miljøansvarlighed, viden om bæredygtighed og at kunne handle på de udfordringer klimaændringer giver kloden, vil være altafgørende for de generationer, der vokser op i dag. Til lærere i Grønland, grib muligheden for at gøre undervisningen til en erfaring, eleverne kan tage med ud i en verden under hastig forandring. 10

11 Nunani avannarlerni silap pissusaa pillugu ulloq 2010 Allattoq: Lars Poort Pinngortitalerinermi siunnersorti Avannaa Sumiiffiit arlaanni Norgep qaqqaasa akornanni, Islandip sineriaani, Kalaallit Nunaata narsaani avinngarusimasuni, Finlandip taserpassuini, Sverigerimi Danmarkimilu peqarpoq inunnik ataqatigiitsitsisumik. Avannaani oqaluttuarisaanerni ataqatigiinneq, avannaarsuani immat pillugit soqutigisat, unalu siunertaq atuartut atuartinnerisigut ataatsimut paasitissallugu, tassalu silarsuarmi unammisassagut. Ukiaq 2010-mi Nordisk Ministerrådemit suliniut, atuarfinni silap pissusaanik pimoorullugu avannaani sammisaqarnissaq piviusunngortinneqarpoq. Tamanna pivoq netti atorlugu suliaqarnikkut, atuartut nunat arfinillit killeqarfii akimorlugit, augustimiit novemberimut, ilaasinnaammata; soorlu assersuutigalugu unammisitsinerni sisamani assigiinngitsuni. Suliaqarnerit unammisitsinerillu ingerlanneqarput, tassanittaaq unammisitsinernut nassuiaatit tamarmik takuneqarsinnaapput, nunat arfinillit avannarliit oqaasii atorlugit. Unammisitsinerit sisamat ukioqqortussutsinut assigiinngitsunut aalajangigaapput; klasse: titartaalluni unammineq klasse: nalorsittaarineq annikitsoq klasse nalorsittaarineq web aqqutigalugu (nalorsittaarineq annertooq) 10. kl. GU: eqqarsaatersorluni allakkiorneq (essay) aamma videoliorneq Nunani avannarlerni unammisitsinerni ajugaasut kikkuunersut uani takuneqarsinnaapput: Kalaallit Nunaat Kalaallit Nunaanni Inerisaavik iliuuseqaqqippoq blog-imillu pilersitsilluni nunami ilinniartitsisunut saaffiginnittumik: blogspot.com Tamatuma saniatigut Inerisaaviup suliarai Kalaallit Nunaanni unammisitsinerit marluk: - Nunap killeqarfiata iluani unammisitsineq, tassani siunertaalluni atuartut/klassit sanassagaat suliaq ataavartumik nukissiornermut attuumassutilik. - Nuup atuarfiinni unammisitsineq, tassani siunertaalluni klassit annerit paasititsiniaanermikkut atuarfiup sinnera sunnerniassagaat, Nunani avannarlerni titartaanermik unammisitsinermi ajugaasuuvoq atuartoq Islandimeersoq, qulaani ajugaassutaa takuneqarsinnaavoq. kallerup inneranik atuineq millisissallugu. Illoqarfimmi kallerup inneranik atuinerup millisarnissaanik qitiutitsineq, Utoqqarmiut Kangerluarsunnguanit ataavartumik nukissiorfimmit pilersorneqartumi tupinnarsinnaagaluarpoq; kisianni Nuummi inuit amerliartornerat pissutigalugu kallerup inneranik pisariaqartitsineq alliartussaaq piffissaq qanittoq isigalugu, taamaattumillu pisariaqalersussaavoq nutaamik diesel-imik ingerlatilimmik nukissiorfiliornissaq. Tamatuma kingunerissavaa gassip CO ² -p suli annerusup silaannarmut aniatinnera. Tamanna pilluinnarlugu Inerisaavik unammisitsinissamik pilersaarusiorpoq, kallerup inneranik atuivallaannginnissaq siunertaralugu. 11

12 Ataavartumik nukissiorneq pillugu unammisitsinermi ajugaasut 5000 kr-ninnattut tassaapput Tasiilap Alivarpiani 10.y-mi atuartut, tassani atuartut ilaasa aserorterivik kuup ingerlatitaa kusanartoq atorsinnaasorlu sanasimagamikku, ilanngussillutillu titartakkanik sukumiisunik nassuiaatitalinnik sulianik. Pinnattaap anginerup tullia Ikerasammi klassit aamma 9.b-it Kangillinnguit Atuarfiata Nuummiittup avippaat. Ikerasammi atuartut aserorterivik anorip ingerlatitaa sanasimavaat cykel-ip assakaasua atorlugu, Kangillinnguillu Atuarfiani atuartut igaffiliorsimapput seqernup nukinganik ingerlatilimmik, tassunga ilanngullugu kissarsuut seqernup nukinganik ingerlaatilik aammalu kiassaat seqernup nukinganittaaq atortulik. Kallerup inneranik atuivallaannginnissamut suliniummut unammisitsinermi 8.b Kangillinnguit Atuarfianeersoq ajugaavoq. Qaammatip ataatsip ingerlanerani atuartut paasititsiniaanerminni anguaat, atuarfimmi kallerup inneranik atuineq kwh missaani millinera, tamatumalu kruuninngorlugu naligaa qaammammut kr. 8.b-p pinnattaaraa kangerlummi ulloq ataaseq biologitut angalaarneq, taavalu kingorna Grønlands Naturinstitut-ip laboratoriaani suliaqarlutik. Kallerup inneranik atuivallaarna- veersaartitsinermut unammisitsinermi pinnattaassap annerup tullia 8.b-it Qorsussuarmmeersut pivaat, taakku 600 kwh-mik sipaartitsigamik. Atuartut pinnatsinneqarput karsinik suliassanik imalinnik, taakku pinngortitap periusaanut tunngasuupput. Nunanit Avannarlernit kisitsisit Nunani avannarlerni unammisitsinerit arlalitsigut annertuumik angusaqarfiupput, Finmarkip avinngarusimasortaanit ilaasoqarpoq aammalu illoqarfissuarnit soorlu Stockholm, Oslo aamma Nuuk. Nittartakkami org-imi pulaartut tamarmik nalunaarsorneqarsimapput, taamaattumillu takussutissaliortoqarsinnaasimavoq pulaartut qassit ataasiakkaat isersimanersut ima paasillugu pulaartut tamarmik nalunaarsorneqarput, aammalu takuneqarsinnaapput pulaartut qassit nunanit sorlernit tunuliaqutaqarnersut. Kisitsisitigut takussutissamernit una takutippaat: Takuinnarlugu kalaallit pulaartui ikipput Danmarkimut Finlandimullu naleqqiullugit. Kisianni nunat assigiinngitsut atuartuisa amerlassusaat naleqqiullugit isigigaanni, kalaallit pulaartut Danmarkimit pulaartut amerlassusaannut assingupput. Silaannaap pissusaa pillugu atuartitsineq 2011-mi, 2012-milu apeqqutaavoq pissuserissuseq Nordisk Klimadag 2010-p iluatsinnerata annertussusaa apeqqutaavoq, Nordisk Klimadag 2011-qassaneranut. Amerlasuut nalinginnaasumik aperisinnaapput sooq atuarfimmi piffissaq tamakkununnga sammisaqarnermut atorneqassanersoq. Sammisaq silap pissusaa aamma silap pissusaata allanngornera qulequtaanerput atuartitsinermi akissarpassuarnik nalilimmi piffissangaatsiamillu atuiffiusumi sammissallugit? 12

13 Imaata pissuserissutsimut attuumassuteqarnera isigissagaanni, akissut ajornanngivippoq imaattariaqarlunilu aap soorunami atuartitsinermut ilaasariaqarpoq. Piorsarsimassusermut naleqqiullugu silaannaap pissusaata allanngornera inuiaqatigiinnut unammillernaqaaq, atuarfiillu perorsaanerup tungaatigut pisussaaffeqarput inuusuttut ilusilersussallugit, silarsuarmi unammisassanik naapitsisinnaanngortillugit silaannaap allanngorneranik piffiusunik. Silaannaap allanngornerata kingunerereerpai inuit miliuunilikkaat qimaaneri imissameeramik, nerisassameeramik aammalu makkuninnga eqqorneqaramik: pinngortitami ajunaarnersuit annertuut, soorlu maralluit sisoorlutik kuuttut ulersuarnerillu. Inuk ullutsinni alliartortoq annertuumik pisussaaffeqarpoq inuunerup pinngortitamut ajoqutaanngitsumik atornissaanut. Nunarsuarmik pisuussutit killeqarput, ikummatissanik nunap iluaneersunik soorlu aammarsuarnik, uuliamik gassimillu ikumatitsilluni atuinerup drivhuseffekti annertusarpaa. Paasisat tamatumalu kinguneranik periaaseqarnerit kisimik silarsuup kissakkiartornera unitsissinnaavaat, aammalu silarsuaq sakkortuallaartoq pakkisimaarlugu. Tassanilu atuarfik pisussaaffeqarpoq. Silaannaap allanngornerata kinguneri aallaavigalugit atuartitsineq aqqutigalugu atuartut paasissavaat inuit ataasiakkaat qanoq akisussaaffeqarnersut makku pillugit: atuineq, qanorlu atuineq atortussanillu (råstoffer) iluaquteqarneq, tamakkulu qanoq kinguneqartarnersut silaannaap allanngorneranut avatangiisillu allanngornerinut allanut. Piukkunnarluinnarpoq fagit pinngortitalerinermut tunngasut ilaatissallugit, aammattaaq oqaatsinik ilinniarnerit inuiaqatigiilerinerlu fagiupput silaannaap allanngorneranik atuartitsinermi ilaatissallugit piukkunnarluinnartut. Inuiaqatigiilerinermi sammineqarsinnaapput inuiaqatigiinni sananeqaatit eqqugaasut naqinneqartullu, inuillu qisuariaasii silaannaap allanngorarnerani oqaluttuarisaanermi. Avatangiisinut akisussaassuseq, imminut nammassinnaassusermut paasisimasat aammalu nunarsuarmi silaannaap allanngornerani unammisassat pissuseqarfiginissaat, kinguaariinnut maanna alliartortunut pingaaruteqarnerpaassapput. Kalaallit Nunaanni ilinniartitsisunut; periarfissaq akorsiuk ilinniartitsinersi atuartunut misigisanngortillugu, silarsuarmi sukkasuumik allanngoriartortumi atorneqarsinnaanngortillugu. 13

14 Røgfri klasse 2010 Af: Karla Petrussen, pæd. medarbejder. Deltagerne i PAARISAs konkurrence for ikke-rygende/røgfri klasse skulle tilmelde sig inden 1. september 2010, og deltagerne skulle være klasser. Tilmeldingen skulle afleveres senest 30. nov Vinderne af konkurrencen fik kr. Deltagerne fik tre måneder til at opfylde kravene i konkurrencen. Dette år var 7 klasser med i konkurrencen. I hele landet var der i alt klasser. Kravene til de klasser, der ønskede at deltage i konkurrencen, var: l Hvis der var rygere blandt de deltagende elever, skulle de alle være holdt op med at ryge i løbet af konkurrencen. l De, der var holdt op med at ryge, skulle fremlægge bevis for det. Når det var lykkedes for dem, skulle de som bevis enten skrive ganske kort om deres rygestop - eller blive fotograferet og skrive under på det eller indspille et kort stykke om det på video. l Deltagerne i rygestop-projektet skulle skrive en rapport om deres arbejde. De skulle beskrive, hvad de havde gjort for at få nogen til at holde op med at ryge. Dette år blev konkurrencens vindere eleverne i 6.a og 6.b på Atuarfik Mathias Storch. De blev valgt som vindere af Røgfrie elever, fordi de blandt andet havde undersøgt og lært sig meget om sammenhængene omkring rygning og de skadelige virkninger ved rygning. Udover at lære disse ting havde de arrangeret udstillinger og oplysning for byens øvrige borgere. De havde også samarbejdet med andre i byen, der arbejder for at få folk til at holde op med at ryge, så de på den måde kunne nå ud til så mange som muligt med oplysning om rygestop, som for eksempel ved at uddele rygestop-mærkater og ved at arbejde sammen med byens misbrugs-rådgiver om at oprette rygestop-kurser. 6.a og 6.b havde hver for sig en uges projektarbejde. Dette arbejde bredte sig udover mange forskellige fag. Her kan man særligt nævne, at der var gjort et stort arbejde i forhold til læreplanens formål for samfundsfag, som lyder: i fællesskab kan undersøge og tage stilling til aktuelle lokale og nationale problemstillinger og lægge og gennemføre en plan med henblik på at give deres bidrag til diskussionen om problemernes løsning. Der er overhovedet ingen tvivl om, at eleverne har nået dette læringsmål, da de lagde planer i forhold til deres medborgere og også gennemførte dem. PAARISAs konkurrence for røgfrie elever foregår hvert eneste år. Igennem de sidste år har færre end ti klasser været med i konkurrencen hvert år. Tidligere var der flere deltagere. Og selv om konkurrencens krav for at kunne deltage kan se udfordrende ud for eleverne, så har de tilmeldte taget det meget seriøst og har virkelig koncentreret sig om at gøre deres arbejde godt, og det har de fået meget ud af. På den måde har de også opnået målene for op til flere forskellige fags læreplaner. 14

15 Atuaqatigiit pujortartuunngitsut 2010 Allattoq: Karla Petrussen, pæd. medarbejder. PAARISA atuaqatigiinnik pujortartuunngitsunik unammisitsinerani peqataanissamut 1. sept nalunaareersimassapput, klassit peqataasinnaapput. Peqataanermi nalunaarusiaq kingusinnerpaamik 30.nov tunniunneqareersimassaaq. Ajugaasunut akissarsiassaapput kr. Unammisitsinermi peqataaniartut unammisitsinermi piumasaqaatit naammassiniarlugit qaamatinik pingasunik periarfissaqarput. Ukioq manna atuaqatigiit 7-it unammisitsinermi peqataasimapput. Nuna tamakkerlugu atuaqatigiit klassit katillutik 124-upput. Atuaqatigiinnut peqataaniartunut piumasaqaataasut makkuusimapput: l l Atuaqatigiit akornanni pujortartartoqarsimappat, taakku pujortartartut unammisitsinerup naammassinerani tamarmik pujortartarunnaarsimassasut. Pujortarunnaarsitat uppernarsaatinneqassasut ilumut pujortarunnaarsimallutik. Taamaaliorsinnaasut naatsumik pujortarunnaarnertik uppernarsarlugu allallutik, imlt. assilitillutik atsiorlutillu imlt. naatsumik videomut immiutsillutik. l Pujortarunnaarsitsiniarlutik suliatik nalunaarusiussagaat. Allaaseralugu qanoq iliorlutik pujortarunnaarsitsiniarnertik ingerlassimanerlugu. Ukioq manna unammisitsinermi ajugaasuupput 6.a amma 6.b Mathias Storchip Atuarfiani atuartut. Ajugaatinneqarnerannut ilaatigut tunngavilersuutigineqarput; klassit pujortartuunngitsut, pujortartarnerup pujormiuutinneqartarnerullu ajoqusiisarnerannut misissuisimallutillu ilikkagaqarsimanerat. Atuaqatigiit paasisaanut saniatigut illoqarfimmi innuttaasunut saqqummersitsillutik paasititsiniaasimapput, taasumalu saniatigut illoqarfimmi pujortarunnaarnissamut suliaqartartut / suliniuteqartartut suleqatigalugit innuttaasunut amerlanerpaanut pujortarunnaarsitsiniaasimallutik. Soorlu meqquteeqqanik kapuuinikkut pujortarunnaarsartitsineq aammalu illoqarfimmi pinaveersaartitsisutut siunnersorti suleqatigalugu pujortarunnaarusuttunik pikkorissarneqartussanik (rygestop kursus) eqimattanik pilersitsisimallutik. 6.a aamma 6.b immikkut projekteqarlutik sap. ak. ataaseq sammisaqarsimapput. Atuartitsissutit akimorlugit ilikkagassatut anguniagassat arlalissuit aallaavigalugit sammisaqarneq ingerlanneqarsimavoq. Immikkut taasariaqartutut eqqaaneqarsinnaavoq atuartitsissutip Inuiaqatigiilerinermi ilikkagassatut anguniagassat inuiaqatigiinnut sammisut aallunneqarsimammata soorlu; najukkami nunagisamilu eqqarsaatersuutinik ataatsimoorussamik misissuisinnaassasut isummerfiginnissinnaassasullu aamma ajornartorsiutip aaqqiissuteqarfiginissaanut oqallinnermut akulerunnissaminnut pilersaarusiorsinnaassasut piviu-sunngortitsisinnaassasullu. Qularnanngivippoq atuaqatigiit ilikkagassatut anguniagaq taanna angusimassammassuk najukkami innuttaaqatit pilersaarusiorfigisimammassuk piviusunngortitsillutillu. Paarisap atuaqatigiinnik pujortartuunngitsunik unammisitsisarnera ukiut tamaasa pisarpoq. Ukiuni kingullerni unammisitsinernut peqataasartut qulit tikinneq ajorpaat. Siornatigut amerlanerusut peqataasarsimapput. Unammisitsinermut peqataanissamut piumasaqaatit atuaqatigiinnut unamminarsinnaasaraluartut, taamaattorli peqataaniarlutik nalunaartartut pimoorussillutik aallussilluarlutillu suliaminnik naammassinnilluartarput angusaqarluarlutillu. Taamaasillutik aamma atuartitsissutini arlalinni ilikkagassatut anguniagassat naammassisinnaasarlugit. 15

16 Cooperative Learning Af: Kirsten Olsen, Inerisaavik Cooperative Learning (CL) er en undervisningsform, der udfordrer eleverne på det intellektuelle såvel som det sociale plan. Det er læring i små grupper, hvor interaktionen struktureres efter ganske bestemte principper. CL kan bruges på alle trin i alle fag. CL er et godt bud på kommunikativ sprogundervisning og dermed særdeles velegnet til fremmedsprog. CL bygger på et socialkonstrutivistisk læringssyn: Man opbygger sin egen forståelse af verden gennem kommunikation man formulerer, forklarer og forhandler sig til en forståelse af stoffet. Fundamentet for CL er en række strukturer, der som udgangspunkt kan anvendes i alle fag. Strukturerne kombineres med et indhold og bliver derved til en fagspecifik aktivitet. Det er lærerens opgave at vælge egnede strukturer i forhold til mål og indhold. Den traditionelle klasseundervisningsstruktur kan, lidt firkantet, betegnes som kompetitiv (konkurrerende), hvor eleverne konkurrerer om tilladelse til at give svaret på lærerens spørgsmål. CL, der lægger op til en del pararbejde, kan betegnes som kooperativ, som bygger på samarbejde og social adfærd. De fire grundprincipper, der gør en struktur kooperativ er: 1) Samtidig interaktion, hvor flest mulig elever er på ad gangen. 2) Lige deltagelse, hvor alle elever bidrager lige meget. 3) Indbydes afhængighed, hvor eleverne har brug for hinandens output for at løse den stillede opgave hver elevs bidrag er en brik i det samlede arbejde. 4) Individuel ansvarlighed, hvor ingen kan melde sig ud, uden at det får konsekvenser for andre. Strukturen tydeliggør hele tiden hver enkelt elevs opgave i samspillet med teamet, og gør den enkelte elev uundværlig. Alle bliver lyttet til og taget alvorlig, hvilket giver selvværd og motivation. Det er oplagt at udarbejde sine egne CL-oplæg, der passer til de læringsmål/aktiviteter/elevgruppe, der arbejdes med. På Skolekom er der en konference om Cooperative Learning, hvorfra der kan hentes masser af ideer. Endvidere kan du låne forskellige bøger om CL Fra Atorniartarfik i Inerisaavik. Her følger en enkelt ide til CL i sprogundervisningen. Først er strukturen beskrevet. Dernæst følger en konkret ide til un dervisningen. Dette er dog blot en smagsprøve på arbejdsformen. Quiz og byt Forberedelse: Hver elev har et kort med et spørgsmål på. Alle spørgsmål er forskellige. Trin 1 Eleverne rejser sig, går rundt mellem hinanden og finder en partner fra et andet team. Trin 2 Partner A stiller sit spørgsmål. Trin 3 Partner B svarer. Trin 4 Partner A hjælper eller roser. Trin 5 Partnerne bytter roller, så partner B spørger og A svarer. Trin 6 Partnerne bytter kort. Trin 7 Eleverne siger farvel, finder en ny partner og starter igen fra trin 2. Litteraturliste: Cooperative Learning, Undervisning med samarbejdsstrukturer Spencer Kagan og Jette Stenlev, Alinea 2009 Cooperative Learning, Vocabulary and Communication in English Helle Kirstine Petersen, Alinea

17 Cooperative Learning and Second Language Teaching Steven G. McCafferty, George M. Jacobs og Ana Iddings, CLE 2006 Are you a good friend and why? Do you like animals? The Teacher s Sourcebook for Cooperative Learning George M. Jacobs, Michael Power og Loh Wan Inn, Corwin Press 2002 Cooperative Learning strukturer plakatsæt, Alinea 2009 Cooperative Learning i praksis 4 film á 5 min., der kan ses på www. Filmkompagniet.dk Name 4 people in your class? What do you want to be when you grow up? (hvad vil du være når du bliver stor) Do you have any brothers or sisters? What is your favourite food? What time is it now? What day is it today? What is your mother s name? What are your hobbies? What month is? When is your birthday? Do you like ice cream? Who is your favourite singer? What do you want for Christmas? Where are you going on summer Holliday? Where do you live? What is your favourite subject? Who is your best friend? What did you have for dinner yesterday? 17

18 Cooperative Learning Allattoq: Kirsten Olsen, Inerisaavik Cooperative Learning (CL) atuartitseriaasiuvoq atuartuut eqqarsariaasiannut aamma inooqatigiinnikkut periaasiannut unamminartoq. Mikisuni gruppikkaarluni ilinniarneruvoq, tassani periaasissat aalajangersagaalluarput, malitassat aalajangersimaqqissaartut malillugit. CL fagini tamani trinninilu tamani atorneqarsinnaavoq. CL oqaatsinik atuartitsissutaavoq kommunikativiusoq (attaveqaqatigiinnermut tunngasuuvoq), taamaattumillu oqaatsinik nammineq oqaaserinngisanik ilinniarnermi piukkunnarluinnarluni. CL ilinniartitsinermi isiginneriaasiuvoq socialkonstruktivistiskimik (inooqqatigeeriaatsimik) tunngaveqartoq: namminineerluni silarsuaq qanoq paasissanerlugu ilusilersorneqartartoq atassuteqaqatigiinnikkut oqaaseqatigiiliornikkut, nassuiaanikkut isumaqatigiinniarnikkullu, ilinniagassap paasiniarnerani. CL-ip tunngavigai sananeqaatit fagini tamani aallaavigineqarsinnaasut. Sananeqaatit atuartitsissutip imarisaanut attuumatinneqassapput sammisarlu taamaalilluni fagimut tunngalluinnassalluni. Ilinniartitsisup suliassaraa sananeqaatit piukkunnartut qinissallugit siunertat imarisassaalu eqqarsaatigalugit. Nalinginnaasumik klassemi atuartitsineq, kipparissumik taallugu, unammisitsinerusarpoq, tassami atuartut unammisarmata ilinniartitsisup apeqqutaanik akissutigisamikkut. CL-imik atuinerup periarfissaqartippaa marlukkaarluni suleqatigiinnissaq, tassanilu suleqatigiinneq akaareqatigiinnerlu tunngaviussapput. Tunngaviatigut periaatsit sisamat sananeqaammut kooperativiusumut (suleqatigiiffiusumut) makkuupput: 1) Ataatsikkut iliuuseqarneq, atuartut amerlanerpaat ilaaffigisaat. 2) Naligiilluni ilaaneq, atuartut ilaasut tamarmik assigiimmik tunniussaqarput. 3) Imminnut pisariaqarteqatigiinneq, atuartut ilamik annitaat atortarpaat suliassap isumannaarnissaanut atuartut ataasiakkaat tunniussaat suliamut tamakkiisumut ilaavoq. 4) Immikkut akisussaassuseqarneq, ilaajunnaartoqarsinnaanani, taamaattoqassagaluarpammi allanut kinguneqassammat. Sananeqaatip ersarissitittuassavaa atuartut ataasiakkaat suliassaat sunaanersoq suleqatinut naleqqiullugu, taamaalillunilu atuartut ataasiakkaat suleqatigiinnermi pisariaqarluinnarput. Kikkut tamarmik tusaaneqasssapput pimoorunneqarlutillu, tamannalu nammineq naleqassusermut piumassuseqarnermullu iluaqutaavoq. Piukkunnarpoq CL-imut suliassanut suliat nammineq sanassallugit, makkununnga tulluarsarlugit: ilinniagassanut siunertat/suliat/atuartut. Skolekom-imi isumassarsioqatigiittoqartarpoq, tassanngaaniillu isumassarsiarpassuit pissarsiarineqarsinnaapput. Aammattaaq atuakkat assigiinngitsut CL pillugu atorsinnaavatit Inerisaaviup Atorniartarfianit. Aajuna CL-ip oqaatsinik ilinniartitsinermi atorneqarsinnaaneranut isumassarsiutaasinnaasoq. Siullermik sananeqaataa nassuiarneqarpoq. Taavalu atuartitsinermut isumassarsiaq tigussaasoq tulliussaaq. Tamannali suleriaatsimut aallarniutaaginnarpoq. Atuakkat sammisamut tunngasut: Cooperative Learning, Undervisning med samarbejdsstrukturer Spencer Kagan og Jette Stenlev, Alinea 2009 Cooperative Learning, Vocabulary and Communication in English Helle Kirstine Petersen, Alinea 2010 Cooperative Learning and Second Language Teaching Steven G. McCafferty, George M. Jacobs og Ana Iddings, CLE 2006 The Teacher s Sourcebook for Cooperative Learning George M. Jacobs, Michael Power og Loh Wan Inn, Corwin Press 2002 Cooperative Learning strukturer plakatsæt, Alinea

19 Do you have any brothers or sisters? What is your favourite food? Eqqoriaaneq taava taartigiinneq (Quiz og byt) Piareersarneq: Atuartut tamarmik pappiaqqamik tigummiassapput apeqqutitalimmik. Apeqqutit tamarmik assigiinngitsuussapput. What is your mother s name? What are your hobbies? Trin 1 Atuartut nikuissapput, akuleriillutillu Are you a good friend and why? Do you like animals? pisorujoorsinnarlutik team-init allaniit suleqatissaminnik nassaassapput. Trin 2 Trin 3 Suleqat A aperissaaq. Suleqat B akissaaq. Name 4 people in your class? What do you want to be when you grow up? (hvad vil du være når du bliver stor) Trin 4 Suleqat A ikiuissaaq nersualaaraluniluunniit. Trin 5 Suleqatigiit suliaminnik paarlaatissapput, maanna B aperisuussalluni A-lu akissuteqarluni. What time is it now? What day is it today? Trin 6 Suleqatigiit pappiaqqat apeqqutitallit taartigiissavaat. Trin 7 Atuartut imminnut inuulluaqqussapput, suleqatissaminnik nutaanik nassaarlutik, What month is? When is your birthday? taavalu trin 2-miit aallarteqqillutik. Do you like ice cream? Who is your favourite singer? What do you want for Christmas? Where are you going on summer Holliday? Where do you live? What is your favourite subject? Who is your best friend? What did you have for dinner yesterday? 19

20 Trintest 2011 Af: Esekias Therkelsen, Ivalu I. Mathiassen og Karen Mathiesen. I år afholdes trintest 2011 i perioden april på samtlige skoler. Under midtvejsevalueringen af folkeskolen i Ilulissat i november 2010 ønskede Institut for Læring - Inerisaavik at afvikle trintestene uden større ændringer et par år mere. Derfor benyttes Trintest 2010 uden større ændringer i Dette ønske må ses i lyset af, at arbejdet med sammenligninger af elevpræstationer bliver så ensartet som muligt fra år til år og i lyset af fortsat ønske om at kvalitetssikre metoder, som benyttes i forbindelse med trintest. Denne kvalitetssikring går både på opgavernes egenskaber og procedurer for indsamling og analyse af data. Trintest er obligatoriske for alle elever, der følger normalundervisningen i 3. og 7. klasse. Det primære formål er at dokumentere elevens udbytte af undervisningen i nogle centrale læringsmål. Sammen med information fra den løbende evaluering skal information fra trintestene benyttes ved udarbejdelse af trinvidnesbyrd og elevens handleplan for den videre skolegang. Trintest er en af flere evalueringsformer, som gennemføres i den grønlandske folkeskole. Trintest er ikke prøver i fagene, hvor eleven kan bestå eller dumpe. Trintest er evaluering og måling af elevens grundlæggende færdigheder og faglige udvikling på et tidspunkt og må benyttes fremadrettet, så der kan skabes bedst mulige vilkår og rammer for den enkelte elevs videre skolegang. Censur finder heller ikke sted ved trintest. Det skal præciseres, at løbende evaluering i forbindelse med den daglige undervisning samt elevernes fremlæggelse af eget arbejde i 3. klasse og den emneorienterede opgave i 7. klasse er lige så vigtige evalueringsformer som trintest i den grønlandske folkeskole. Information fra trintest må derfor ses i sammenhæng med information fra disse evalueringer og den daglige undervisning, når der udarbejdes trinvidnesbyrd og handleplan for den enkelte elev. Siden trintest blev indført i 2006/2007 har vi benyttet sammen procedure for gennemførelse af trintest. I år har vi opgraderet disse procedurer til egentlige retningslinjer for skoleforvaltninger og skoler i forbindelse med afholdelse af trintest. Ved at følge disse retningslinjer vil de enkelte skoleforvaltninger og skoler følge bestemmelserne i den nye bekendtgørelse nr. 2 fra 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen. I de nye retningslinjer har vi også præciseret, at samtlige elever i 3. og 7. klasse registreres i Tabulex TEA senest i slutningen af september fra og med skoleåret I 2011 må registreringen være tilendebragt senest 1. april. Hvis enkelte skoler ikke har adgang til Tabulex TEA, har kommunens skoleforvaltning ansvaret for denne registrering. Vi har også i de nye retningslinjer spurgt skolerne, om de kan overveje at indføre en reservedag, f. eks. i uge 22, til afholdelse af ekstraordinær trintest til de elever, som ikke var med i den ordinære trintest i april måned. På denne måde vil skolerne have muligheder for bedre opfølgning af elever, som ikke deltog i den ordinære trintest. Alloriarfinni misilitsinnerit 2011 Alloriar mmi misiliut Matematikki Atuar up normua: Achievement test in 3. klassi English 7 th grade School number: Name: Personal Id (cpr. nr.): - Class: What language(s) do you speak at home: (Please mark) Greenlandic Danish Other Atuartup aqqa: Inuup nr: - Klassi: Oqaatsit sorliit angerlarsimaf nni atortarpigit: (arlalinnik x-iliisinnaavutit) Kalaallisut Qallunaatut Allat KIIIN/ Institute of Learning processes 2011 KIIIN/ Ilinniarnermik Ilisimatusar k 2011 Atuar up normua: Alloriar mmi misiliut Kalaallisut 7. klassi Ateq: Inuup nr: - Klassi: Oqaatsit sorliit angerlarsimaf nni atortarpigit: (arlalinnik x-iliisinnaavutit) Kalaallisut Qallunaatut Allatut KIIIN/ Ilinniarnermik Ilisimatusar k

21 POORSKI PÅSKE EASTER Oqaatsinik atuartitsisnermut isumassarsiat. Ideer til sprogundervisningen OQAATSIT NASSAARIKKIT POORSKI MANNIIT UKALEQ KUKKUKUUARAQ UPERNAAQ QARLUALUPPOQ PINNERSAAT KOORI SUKKULAAT NAALAGIARNEQ 21

22 Æggeløb Denne aktivitet fungerer bedst i et lidt større lokale. Klassens elever dels i hold (3-4 elever på hvert hold) Materialer til hvert hold: 1 spiseske, 1 chokoladepåskeæg, lærerens tyggegummi, 14 spørgsmål på små sedler Fremgangsmåde: Lærerens sidder ved et bord i den ene ende af lokalet. Første elev fra hvert hold stiller sig op bag en streg i den anden ende af lokalet. Løbet sættes i gang med ordene Parat, start, løb, og eleverne løber med deres ske ned til læreren. Her får de hver et spørgsmål sat fast med lærerens tyggegummi på et chokoladeæg, som placeres på spiseskeen. De løber tilbage til deres hold, hvor spørgsmålet læses og besvares. Svaret skrives på sedlen, som igen klæbes fast til ægget. Ægget placeres på skeen, og den næste elev fra holdet løber tilbage til læreren. Læreren kontrollerer svaret. Hvis det er forkert, skal eleven tilbage til gruppen og prøve igen. Hvis svaret er rigtigt, klæber læreren det næste spørgsmål fast, og proceduren gentages. Hvis en elev taber ægget, skal det samles op, og der skal startes igen fra udgangspunktet. Det hold, der først besvarer alle spørgsmål rigtigt, har vundet. Spm. 1: Hvor i verden findes det største påskeæg? Spm. 12: I hvilket land er det en skik at hælde parfume på kvindernes hår til påske? Spm. 7: Hvis du spise et af chokoladestykkerne om dagen, hvor mange år ville det tage at spise dem alle? Spm. 13: Hvilket dyr blev engang betragtet som frugtbarhedssymbol? Spm. 8: I hvilket land kan man finde verdens næststørste chokoladeæg? Spm. 11: Hvor afholdes verdens mest beømte æggerulningsdag? Spm. 6: Hvor mange mennesker arbejdede de på at lave ægget? Spm. 14: I hvilket år blev verdens største chokolade æg bygget? Spm. 9: Fra hvilket land stammer påsketraditionen gækkebrev fra? Spm. 10: Nævn 3 ting, der har med påske at gøre. Spm. 5: Hvor mange timer tog det at lave ægget? Spm. 2: Hvor højt er ægget? Spm. 3: Hvor mange kilo vejer ægget? Spm. 4: Hvor mange chokoladestykker er der brugt til at lave ægget med? 22

23 Påsken er en meget gammel højtid, helt tilbage fra før Jesu Kristi tid. Et gækkebrev er en dansk påsketradition. Et stykke papir foldes, og der klippes et mønster. Derefter skrives der et lille vers, og brevet sendes til en ven, der skal gætte, hvem brevet kommer fra. Påskeharen var oprindeligt et frugtbarhedssymbol. Børn troede, at haren lagde påskeæg ude på marken og de gik ud for at finde dem. Det er derfor, der laves skattejagt med påskeharen, som lægger æg, der skal findes. Verdens største chokolade påskeæg Det er lavet i Belgien af Guylian, en chokoladefabrikant, til folket i byen St. Niklas i Her er nogle oplysninger om det store æg. * 26 chokoladefabrikanter var med til at bygge det. * Det tog 525 timer at bygge ægget. * Det var lavet af chokoladestykker * Det vejede 1950 kg. * Det var 8,32 meter højt. * Det slog højderekorden fra Sydafrika som var på 7,65 meter. * Forestil dig, at du spiste et chokoladestykke hver dag. Det ville tage dig næsten 140 år for at spise dem alle. I gamle dage under forårsfesten, gav man malede æg til hinanden som gaver. Denne skik lever stadig i Ungarn, hvor kvinder giver malede og dekorerede æg til mænd, og kvinderne får hældt parfume i deres hår! I USA har de tradition for at trille æg, selv på græsplænen i Det Hvide Hus i Washington! For mange kristne er det at trille æg, et symbol på at rulle stenen væk fra Jesus grav. 23

24 24

25 Ilinniusiorfiks udgivelser og boganmeldelser Anmeld en bog og behold den! Vi udgiver løbende bøger fra vores skolebogsforlag. Hent en bog gratis og anmeld den til vores lærertidsskrift PI. Tidsskriftet udkommer ca. 4 gange om året. Anmeldelsen skal indeholde almindelige oplysninger om bogen, et kort resume, sprog, genre, sværhedsgrad, din vurdering af bogen herunder pædagogiske overvejelser og meget gerne i lyset af Effektiv Undervisning. Derudover kan der suppleres med fx andre titler af samme forfatter. Bøgerne kan hentes eller rekvireres fra Atorniartarfik, Inerisaavik på følgende adresse: Kissarneqqortuunnguaq 20, 3900 Nuuk, på telefon nr eller på mail: info@inerisaavik.gl 25

26 Alloriarfinni misilitsinnerit 2011 Allattut: Esekias Therkelsen, Ivalu I. Mathiassen aamma Karen Mathiesen. Ukioq manna 2011-imi alloriarfinni misilitsinnerit piffissami apriilimi atuarfinni tamani ingerlanneqassapput. November 2010-mi Ilulissani meeqqat atuarfiata nalilerneqarallarnerani Ilinniarnermik Ilisimatusarfiup Inerisaaviup kissaatigaa, alloriarfinni misilitsissutit allanngortingaarnagit ukiuni tulliuttuni atoqqinneqassasut. Taamaattumik 2010-mi alloriarfinni misilitsissutit annertunerusumik allannguuteqartinnagit 2011-imi atoqqinneqarput. Atuartut misilitsinnerni angusaannik ukiumiit ukiumut sanilliussisarnitta sapinngisamik assigiiaartuunissaanik kissaateqarnerput tamatumunnga patsisaavoq, aammalu alloriarfinni misilitsinnerni periutsit sakkullu atukkatta pitsaassusiinik qulakkeerinninniarluta sulinerput suli ingerlateqqikkusukkatsigu. Pitsaassutsimik qulakkeerinninniarneq atuartut misilitsinnermi suliassaasa qanoq ittuunerinut aammalu paasissutissanik katersinermi misissuinermilu periutsinut tunngavoq. Meeqqat 3. aamma 7. klassimi nalinginnaasumik atuartut tamarmik alloriarfinni misilitsinnerni peqataasussaapput. Ilikkagassatut anguniagassani pingaartuni atuartut atuartinneqarnerminni pissarsiaat tamatumuunakkut siullertut uppernarsarniarneqarput. Paasissutissat ingerlaavartumik naliliinerni aammalu alloriarfinni naliliinerni pissarsiarineqartut alloriarfiit naammassinerini nalunaarusiornermi atuartullu atuarnermini ingerlariaqqinnissaa eqqarsaatigalugu pilersaarusiornermi atorneqartussaapput. Alloriarfinni misilitsinnerit nunatsinni meeqqat atuarfianni misilitseriaatsit arlaqartut ilagivaat. Alloriarfinni misilitsinnerit atuartitsissutini soraarummeernerunngillat atuartut angusiffigalugilluunnit angusiffiginngitsoorsinnaasaat. Alloriarfinni misilitsinnerit atuartup tunngaviusutigut ilikkagaanik piffissamilu aalajangersumi atuarnermini killiffianik naliliinerupput uuttuutaallutillu, taamatullu aamma siumut isigaluni atuartut ataasiakkaat atuarnerminni ingerlaqqinnerini pitsaanerpaamik sinaakkusersuiniarnermi tunngaviullutillu atugaasussaaput. Alloriarfinni misilitsinnerni aamma censoreqartanngilaq. Matumani erseqqissarneqassaaq nunatsinni meeqqat atuarfianni ulluinnarni atuartitsinermi ingerlaavartumik naliliisarneq, 3. klassimi atuartup suliaminik saqqummiinera aammalu 7. klassimi aalajangersimasumik sammisaqarluni suliaqarneq alloriarfinni naliliinertulli pingaartigimmata. Alloriarfiup naammassinerani meeqqanut ataasiakkaanut nalunaarusiornermi pilersaarusiornermilu paasissutissat alloriarfinni misilitsinnermeersut aammalu paasissutissat naliliinernit taakkunannga pisut ataatsimut isigisariaqarput. 2006/2007-imi alloriarfinni misilitsinnerit aallartimmatali naammassiniarnerini periutsit allanngortinnagit atortarpagut. Periutsit taakkua ukioq manna nutarterpagut, kommuunit atuarfinnik ingerlatsiviinut atuarfiinullu ataasiakkaanut najoqqutassanngorlugit. Najoqqutassat taakkua malinnerisigut atuarfinnik ingerlatsiviit atuarfiillu meeqqat atuarfianni naliliineq uppernarsaasiinerlu pillugit nalunaarummi nr. 2, 2009-eersumi nutaami aalajangersakkat malissinnaavaat. Najoqqutassani nutaani 3. aamma 7. klassimi atuartut tamarmik Tabulex TEA-mi ukioq atuarfiusoq aallarnerfigalugu kingusinnerpaamik septemberip naanerani nalunaarsorneqartarnissaat aamma erseqqissaatigaarput nalunaarsuineq kingusinnerpaamik 1. april naammassineqassaaq. Atuarfiit ataasiakkaat Tabulex TEA atorsinnaanngippassuk kommuunip atuarfinnik ingerlatsiviata atuartunik 26