Dimission, Nyborg Gymnasium fredag den 29. juni 2012 (Rektor Hanne Josephsen)

Transkript

1 Dimission, Nyborg Gymnasium fredag den 29. juni 2012 (Rektor Hanne Josephsen) Kære afgangselever, kære dimittender årgang 2012 Det er dejligt at se jer med huen på. Hjertelig til lykke med jeres eksamen og til lykke med, hvad I har nået indtil nu. Et menneskeliv i dagens Danmark varer i gennemsnit døgn. Når jeg indleder min dimissionstale til jer med denne konstatering, så er det for at sige til jer, at de døgn er jeres kapital, jeres individuelle formue af tid. Den skal I passe på og bruge rigtigt. Der er nemlig en meget stor samfundsmæssig interesse i og mange forventninger til, hvordan I bruger denne kapital, jeres individuelle formue af tid. I forventes meget hurtigt efter jeres eksamen og helst med det samme at påbegynde en videregående uddannelse. I forventes at gennemføre en videregående uddannelse på normeret tid. Jeres valg af uddannelse vil blive fulgt med interesse. Og ikke mindst forventes I at have den personlige egenskab, at kunne tilegne jer færdigheder, der gør, at netop I kan medvirke til at indfri forventningerne om gennemgribende samfundsmæssige ændringer gennem nytænkning - gennem innovation, for at bruge det ord, som vi hyppigst hører. Således modtog jeg forleden dag en mail fra et firma, som kalder sig Sputnik5, The Ideation Company. Ideation forklares som processen at generere, udvikle og kommunikere nye idéer. Firmaet tilbyder at afholde et arrangement for skolens elever, hvor eleverne trænes i denne proces. Firmaet skriver om sig selv: Vi arbejder professionelt med innovation og idé-generering for erhvervslivet og for uddannelsesinstitutioner i både Danmark og udlandet, og firmaet nævner mange kendte danske og internationale virksomheder og uddannelsesinstitutioner, som bruger firmaet. Overskriften på firmaet hjemmeside er: Kreativitet, innovation og idéudvikling. Vi gør erhvervsfolk og studerende til bedre innovatører, ved at give dem et nyt kreativt mind-set og praktiske værktøjer til at tænke ud-af-boksen.

2 2 Med samme intention indledte Danmarks Radio og Ugebrevet Mandag Morgen i april måned konkurrencen væxtfaktor 2012, der gjaldt jagten på Danmarks største væksttalenter. Vi leder efter mennesker, der har drive til at skabe vækst, tør tage initiativ og være modige og nyskabende sagde en af dommerne i konkurrencen. Konkurrencen blev afgjort her i sidste uge med sejr til et ungt firma, der producerer nye, innovative it-løsninger til hospitalernes intensivafdelinger. Den store interesse for og forventninger til hvordan I bruger jeres kapital, jeres individuelle formue af tid, skyldes selvfølgelig den kendsgerning, at alle store udviklingsspring i menneskehedens historie er betinget af menneskets evne til at lære, til at tilpasse sig forandringer, til at tænke kreativt, til at løse problemer. Og hvis der er noget, der er brug for i øjeblikket, ikke bare i det danske samfund men i hele verdenssamfundet, så er det udviklingsspring på rigtig mange områder. Udviklingsspring der kan sætte gang i den økonomiske vækst, der kan skabe grøn teknologi, der kan forlige de mange politiske, etniske og religiøse konflikter, der kan skabe en større lighed i forhold til menneskerettigheder, velfærd med videre mellem befolkningerne i verden. Det er i det landskab, I skal investere jeres kapital, jeres individuelle formue af tid. I skal foretage jeres investering i et landskab, hvor der råbes til jer: Skynd jer, skynd jer, gennemfør studier på normeret tid, kom hurtigt i gang med at arbejde. En råben som baserer sig på den tænkning, at tiden er en mangelvare, at I skal skynde jer. Men I det samme landskab råbes der også til jer: Brug det I har lært det I er ved at lære brug det på nye og kreative måder, tænk ud-af-boksen. En råben, der nødvendigvis må medtænke, at en helt grundlæggende forudsætning for en sådan proces er, at tiden ikke betyder noget, at kun resultatet er væsentligt. Det er en tænkning, der bygger på og har respekt for, at ting tager tid. Det er det dilemma, I skal håndtere, når I skal foretage investeringen af jeres kapital, jeres individuelle formue af tid.

3 3 Og hvordan kan I så håndtere det dilemma, det krydspres, at I skal investere jeres kapital, jeres individuelle formue af tid i et landskab, hvor tiden er en mangelvare, hvor I forventes at skynde jer samtidig med, at I som ingen generation før jer vil blive vurderet på jeres evner og færdigheder til at tænke ud-af-boksen, til at være kreative og innovative, processer som tager tid? Det er det store spørgsmål jeres store spørgsmål. Her er mit bud på et svar til jer. En optimal investering af jeres kapital, jeres individuelle formue af tid, vil være at lade den være styret af kontakt til to helt grundlæggende drivkræfter i mennesket, nemlig det at forholde sig videnskabeligt til den verden vi lever i, og det at tro på en sag. For netop i de to drivkræfter ligger kimen gemt til at udvikle nye tankemønstre og vise, hvad der sker, når man tager udgangspunkt i en helt ny tænkemåde. Man kan fra menneskehedens historie finde mange eksempler herpå. Jeg vil bruge den danske atomfysiker Niels Bohr, som et eksempel. Når jeg tager Niels Bohr frem, så skyldes det, at den tænkning, som udspringer af hans atomteori, er inspirationen bag billedkunstneren Asmund Havsteen-Mikkelsens kunstneriske udsmykning af den nye sciencebygning. I har set de to store kugler, der er udstanset i tynde metalplader i trapperummet. Resten af udsmykningen kommer på plads i den kommende uge heriblandt også et maleri af Niels Bohrs øjne, der udtrykker et funderende blik. Asmund blev student fra Nyborg Gymnasium i 1996 og siger i et interview: Egentlig stammer idéen for udsmykningen fra min gamle matematiklærers kærlighed for Niels Bohr, som han mente, eftertiden senere hen ville betragte som den største danske fysiker. En del af læren fra Bohr er idéen om en situation i tilværelsen, hvor to størrelser gensidigt udelukker hinanden men samtidigt er en del af hinanden. Det er en interessant tanke: En dobbelthed, der på én og samme gang binder og sætter fri. Positionen, hvorfra man ser verden, bliver her afgørende, og de fleste gange er det op til dig selv som individ at afgøre, hvordan verden ser ud, hvad der er oppe og nede på situationen. De to ret så store kugler eller kloder eller kometer i trapperummet er udtryk herfor (--) Kommer de imod dig, eller er de på vej væk? Hvilken af kuglerne synes størst? Og når du står, så du kan se dem begge på én og samme tid, går det op for dig, at kuglerne faktisk er ens, selvom de er forskellige.

4 4 Niels Bohr, som levede fra 1885 til 1962, havde en vision om internationalt samarbejde inden for videnskaben. For ham selv var det ganske naturligt allerede som unge studerende i begyndelsen af 1900-tallet at studere og arbejde i udlandet sammen med andre videnskabsmænd inden for hans område. I tiden mellem første og anden verdenskrig samlede han nogle af verdens førende naturvidenskabsmænd omkring sig ved Institut for Teoretisk Fysik ved Københavns Universitet. For Niels Bohr var videnskab international. På tværs af landegrænser fandt mænd og kvinder sammen for at forske, opnå nye erkendelser, som måske kunne føre til udviklingsspring. Det, som optager Asmund ved Niels Bohrs tænkning, og som han vil udtrykke i sin kunst, er, at den fysiske teori om verden, som blev resultatet af Niels Bohrs og hans internationale kollegers forskning, betød et udviklingsspring, som korrigerer vor dagligdags opfattelse af verden og dermed også vor dagligdags beskrivelse af denne. Niels Bohrs og hans forskningskollegers opdagelser inden for atomfysikken førte til erkendelsen af den enorme energi, der opstår ved spaltningen af atomet. Det blev et udviklingsspring på godt og ondt. Det gav verden atombomben og atomenergien, men det gav også et udviklingsspring på den måde, at Niels Bohr blev en af de første forskere, der sprang ud af forskningens elfenbenstårn og forsøgte at påvirke de politiske beslutningstagere til at overveje konsekvensen af, hvad ens forskning bliver brugt til. Niels Bohr kan - selv om hans arbejdsfelt var atomfysikken - bruges om en rollemodel. Han forstod nemlig betydningen af at arbejde internationalt, af at samle et team af dygtige og engagerede mennesker, hvis fokus var at tænke ud-af-boksen, hvis fokus var udviklingsspring. Han forstod også, at man må medtænke og tage ansvar for de samfundsmæssige konsekvenser af ens forskning. Og endelig Investerede Niels Bohr hele sin kapital, sin individuelle formue af tid på sit projekt. At udfordre sig selv, at skabe noget unikt - det bliver stillet til jer som et indiskutabelt krav. Når I skal investere jeres kapital, jeres individuelle formue af tid, så gør det ved at lede efter det magiske sted, det magiske øjeblik, hvor I lykkes hvor præstationen, resultatet betyder mere end den tid, I bruger på at opnå det.

5 5 Jeg kender ingen bedre anskueliggørelse af essensen af dette magiske øjeblik end det billede herpå, som forfatteren Per Olov Enquist giver i sit essay Mysteriets teknik. Billedet er hentet fra sportens verden, og Per Olov Enquist fortæller følgende: Foran tv-apparatet en septemberdag i 1987 iagttog jeg nysgerrigt, hvordan en dreng med langt lyst hår, som hed Patrick Sjöberg, blev verdensmester i højdespring. Den høje dreng med det lyse hår sprang meget højt. Han sprang højt i forhold til sig selv, til konkurrenterne, og i forhold til historien om dem, der tidligere havde sprunget højt. Han var på sin vis et unikt menneske. (--) Han var det på en ganske speciel måde, der gjorde ham meget tydelig. (--) Det, han gør, ligner det alle kategorier af springere gør. (--) De løser, i løbet af maximalt 10 sekunder et meget enkelt matematisk-fysisk problem på en meget kompliceret måde. Problemet er: hvordan bryder man en fremadrettet bevægelsesretning, som bør være af maximal høj hastighed, op i forskellige former for både vertikale og horisontale bevægelser? Enklere udtrykt: hvor hurtigt kan man springe fremad, og alligevel hoppe opad? Drengen med det lyse hår sprang næsten 40 centimeter højere, end man havde gjort i verdenseliten for fyrre år siden. Det skyldtes blandt andet, at han kan løbe så meget hurtigere, når han erobrer højden. (--) Drengen med det lange lyse hår løber, i et svimlende sekund, opad. Forvandlingen af bevægelsen er det magiske øjeblik. Det er meget kort. Nu er I ved en milepæl. I skal som højdespringeren i Per Olov Enquists essay finde det magiske øjeblik, hvor I løber så meget hurtigere, at I erobrer højden. Jeg er overbevist om, at I kan finde det magiske øjeblik, hvor I forvandler løbet fremad til et spring og når nye højder. I finder det simpelthen, fordi huerne på jeres hoveder fortæller, at I har forudsætningerne herfor. En studentereksamen, en hf-eksamen, en IB-eksamen er de bedste gymnasiale ungdomsuddannelser, man kan få. De giver i kraft af deres bredde og dybde en optimal ballast og støtte. Lige meget hvor perfekte vinger en fugl har, så vil den aldrig kunne flyve uden at blive støttet af luften og vinden. Og

6 6 sådan er det med jer. I har fra naturens hånd gode evner, men en almen gymnasial uddannelse gør dem brugbare. Ordet dimission betyder bortsendelse. Så nu er det farvel verden venter derude. I skal mod nye højder. Endnu en gang til lykke med jeres eksamen. Jeg dimitterer jer hermed fra skolen til livet uden for skolen. Og gå nu glade ud i sommeren til alle eksamensfesterne.