Hovedforslag 4 stk. SWT113. Alternativ 3 stk. V112

Transkript

1 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløsevej 18. 6aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er ved begge forslag fra 1,5 til 1,7 km. Hovedforslagets sydligste mølle er udeladt i alternativet, hvilket medfører, at mølleanlægget får en mindre visuel dominans. Samspillet mellem nye og eksisterende møller påfører landskabet et øget uroligt og teknisk præg uanset om der er tale om tre eller fire nye møller. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. VVM-redegørelse og miljørapport

2 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Bolig som nedlægges Maltebjerggyden 7 y y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløsevej 40. 7aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er ved begge forslag fra 1,2 til 1,5 km. Hovedforslagets sydligste mølle er udeladt i alternativet. Dette medfører, at mølleanlægget får en mindre visuel dominans, samt at et disharmonisk samspil med den eksisterende mølle og elmast undgås. Det alternative forslag er derfor at foretrække set fra dette punkt. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. 152 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

3 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y y Bolig som nedlægges Maltebjerggyden 7 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløsevej nord for Barløse. 8aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 1,1 til 1,8 km eller 1,1 til 1,5 km. Hovedforslagets sydligste mølle er udeladt i alternativet, hvilket medfører, at mølleanlægget får en mindre visuel dominans. Den sydligste mølle er dog næsten ikke synlig på dette fotografi. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. VVM-redegørelse og miljørapport

4 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløsevej 62. 9aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,6 til 1,8 km eller 1,1 til 1,4 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er den fjerneste, er udeladt i alternativet. Dette medfører, at mølleanlægget virker mindre kompakt. Hovedforslaget med fire møller på en linje opfattes lettere som en klar struktur end tre møller,men samtidig står mølle 3 og 4 sammenklemt i forhold til de 2 andre. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. 154 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

5 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløsevej aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,6 til 1,8 km eller 1,1 til 1,4 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er den fjerneste, er udeladt i alternativet. Dette medfører, at mølleanlægget virker mere let og åbent med et mindre vingeoverlap, hvilket giver en mere enkel opstilling og en mindre visuel dominans. Fra denne vinkel skal man ikke bevæge sig ret langt, før den visuelle oplevelse af mølleanlægget ændres, og både tre og fire møller vurderes at give en harmonisk landskabsoplevelse. VVM-redegørelse og miljørapport

6 y Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Blangstrupvej v. Myllerup 11aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,7 til 1,4 km eller 0,7 til 1,1 km. Hovedforslagets sydligste mølle er udeladt i alternativet, hvilket medfører, at mølleanlægget får en mindre visuel dominans. Den sydligste mølle er dog ikke synlig på dette fotografi. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. 156 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

7 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Blangstrupvej v. Hunkebjerg 12aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er ved begge forslag fra 0,9 til 1,1 km. Hovedforslagets sydligste mølle er udeladt i alternativet, hvilket medfører, at mølleanlægget får en mindre visuel dominans. Den sydligste mølle er dog ikke synlig på dette fotografi. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. y VVM-redegørelse og miljørapport

8 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforsl. (4 SWT113) og alternativ (3 V112) fra Blangstrupvej syd for Blangstrup Skov 14aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,9 til 1,8 km eller 1,2 til 1,8 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er den mest dominerende set fra dette punkt, er udeladt i alternativet, hvilket medfører, at mølleanlægget får en væsentligt mindre visuel dominans. Ligeledes er der en væsentligt mindre påvirkning af oplevelsen af Blangstrup Skov. y 158 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

9 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Blangstrup 15aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,8 til 1,8 km eller 1,1 til 1,8 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den mest dominerende mølle set fra dette punkt, og derfor er der væsentlig forskel på forslagenes visuelle påvirkning. Ved alternativet er der mere luft mellem mølleanlæggene og ingen overlap med Barløse Kirke og de eksisterende møller. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. y VVM-redegørelse og miljørapport

10 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set frakjellingetoftevej v. Blangstrup 16aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,7 til 1,8 km eller 1,0 til 1,8 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den mest dominerende mølle set fra dette punkt, og derfor er der væsentlig forskel på forslagenes visuelle påvirkning. Det er dog samtidig vurderet, at fire møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor har en visuel fordel, idet betragterens øje hurtigere finder en struktur og dermed ro. Der er ingen overlap mellem vindmølleanlæg, og der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to forskellige mølletyper. y 160 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

11 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Møllegårdsvej i Blangstrup 17aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 1,1 til 2,3 km eller 1,5 til 2,3 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den mest dominerende mølle set fra dette punkt, og derfor er der forskel på forslagenes visuelle påvirkning. Det er dog samtidig vurderet, at fire møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor har en visuel fordel. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. y VVM-redegørelse og miljørapport

12 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Jarlebjerg 18aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 2,3 til 3,6 km eller 2,3 til 3,3 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er den fjerneste, er udeladt i alternativet. Dette medfører, at mølleanlægget får en mindre visuel dominans, men det er samtidig vurderet, at fire møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor har en visuel fordel da fire møller fremstår mere adskilte fra de øvrige møller. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. 162 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

13 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Kaslunde 19aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 2,0 til 3,2 km eller 2,0 til 2,7 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er den fjerneste, er udeladt i alternativet. Dette medfører, at mølleanlægget får en mindre visuel dominans, men det vurderes, at forskellen på denne afstand ikke opleves så markant, da begge forslag opfattes at have en klar struktur. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. VVM-redegørelse og miljørapport

14 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Uglebjerg 20aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er 3,4 km. Mølleanlægget vurderes på denne afstand ikke at være visuelt dominerende, og kun møllevingerne vil være synlige bag den mellemliggende bakke. Det vurderes, at møllevingernes rotation i nogen grad vil virke forstyrrende på oplevelsen af kystlandskabet i horisonten. Denne forstyrrelse vurderes at være en smule større ved hovedforslaget med fire møller, men forskellen opleves ikke markant. y 164 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

15 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Turup 21aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 1,9 til 3,0 km eller 2,3 til 3,0 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den mest dominerende mølle set fra dette punkt, og derfor er der forskel på forslagenes visuelle påvirkning. Anlægget med tre møller forstyrrer det i forvejen urolige landskab mindre, idet der er større afstand mellem de to møllegrupper, men samtidig vurderes anlægget med fire møller at give en mere klar struktur. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. y VVM-redegørelse og miljørapport

16 y Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Aborg 22aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 3,7 til 4,8 km eller 4,0 til 4,8 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den nærmeste men ikke specielt dominerende set fra dette punkt. Afstanden mellem møllegrupperne er ens. Det er vurderet, at fire møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, men at begge forslag set fra dette punkt er lette at opfatte. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. 166 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

17 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Bæringvej 23aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 2,2 til 2,7 km eller 2,3 til 2,7 km. På denne visualisering har det ikke været muligt at få alle fire møller med, idet det samtidig har været et ønske at se møllerne i samspil med Barløse Kirke. Visualiseringen viser derfor ingen væsentlig forskel på hovedforslag og alternativ, idet mølleantal og placering er det samme, og idet de to mølletyper har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. y VVM-redegørelse og miljørapport

18 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Sandager 24aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 3,3 til 3,5 km. Afstanden til de nye møller er stort set den samme, og der vil være et forstyrrende samspil mellem nye og eksisterende møller uanset om hovedforslagets sydligste mølle bliver udeladt eller ej. Der er størst mulighed for visuelt at adskille de to anlæg ved opstilling af fire møller, da der nemmere ses et mønster, og det er vurderet, at hovedforslaget derfor virker mest harmonisk. y 168 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

19 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Grindsmose 25aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 3,6 til 3,7 km. Afstanden til de nye møller er stort set den samme, og der vil være et forstyrrende samspil mellem nye og eksisterende møller uanset om hovedforslagets sydligste mølle bliver udeladt eller ej. Der er størst mulighed for visuelt at adskille de to anlæg ved opstilling af fire møller, og det er vurderet, at hovedforslaget derfor virker mest harmonisk. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. y VVM-redegørelse og miljørapport

20 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløse Kirke 26aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 1,3 til 1,5 km eller 1,3 til 1,4 km. Afstanden til de nye møller er stort set den samme, men kun de to sydligste møller fremstår tydeligt over bakkekammen. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den mest dominerende mølle set fra dette punkt, og derfor er der væsentlig forskel på forslagenes visuelle påvirkning. Anlægget med tre møller forstyrrer landskabet mindre, men møllerne ses ikke meget herfra, og fotostandpunktet er ikke et særlig besøgt sted. 170 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

21 y Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Ørsted Kirke 28aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 4,0 til 4,6 km eller 4,0 til 4,4 km. Kun den nordligste mølle, som er den nærmeste, er synlig fra dette punkt. Visualiseringen viser derfor ingen væsentlig forskel på hovedforslag og alternativ, idet antal synlige møller og placering er det samme, og idet de to mølletyper har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. VVM-redegørelse og miljørapport

22 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Turup Kirke 30aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 2,3 til 3,5 km eller 2,7 til 3,5 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den mest dominerende mølle set fra dette punkt, og derfor er der forskel på forslagenes visuelle påvirkning. Mølleanlægget vurderes dog uanset den mellemliggende bevoksning, ikke at opleves som visuelt dominerende i landskabet eller i forstyrrende samspil med de eksisterende møller. y 172 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

23 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Holevad Kirke 31aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 2,5 til 3,5 km eller 2,8 til 3,5 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den nærmeste men ikke specielt dominerende set fra dette punkt. Uanset om der opstilles tre eller fire nye møller vil de opleves som næsten på en ret linje med - samt at det er svært at adskille om der er tale om et eller to anlæg. Det er vurderet, at fire møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor virker mest harmonisk. y VVM-redegørelse og miljørapport

24 y Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Aarup 32aMellemzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 5,3 til 6,5 km eller 5,3 til 6,1 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den fjerneste. Uanset om der opstilles tre eller fire nye møller, vil de opleves i tæt samspil med eksisterende mølleanlæg, og afstanden til disse er den samme. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to forslag, idet den udeladte mølle ikke fremstår særlig klart. Det er dog vurderet, at fire nye møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor virker mest afbalanceret og harmonisk. 174 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

25 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Assens 33aMellemzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 6 til 7 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den nærmeste men ikke specielt dominerende set fra dette punkt. Uanset om der opstilles tre eller fire nye møller vil de opleves i tæt samspil med eksisterende mølleanlæg, og afstanden til disse er den samme. Det er vurderet, at fire nye møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor virker mest afbalanceret og harmonisk. y VVM-redegørelse og miljørapport

26 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Sandager Fyr 34aMellemzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 4,5 til 4,9 km. Afstanden til de nye møller er stort set den samme, og alle møllerne fremstår frit og tydeligt. Uanset om der opstilles tre eller fire nye møller, vil de opleves i tæt samspil med de eksisterende møller ved Barløse, og afstanden til dem er den samme. Ved opstilling af fire møller er opstillingsmønstret næsten symmetrisk. Det er vurderet, at fire nye møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor virker mest afbalanceret og harmonisk. y 176 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

27 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Skæreklint 35aFjernzone. Afstanden til de nye vindmøller er 10 km, og uanset om der opstilles tre eller fire nye møller, vil de opleves i tæt samspil med de eksisterende møller ved Barløse og i samspil med møllerne ved Vistorp. Det vurderes, at mølleanlæggene samlet set forstyrrer oplevelsen af kystlandskabet, men at ingen af møllerne er dominerende i forhold til de øvrige landskabselementer. Det vurderes, at der ikke er nogen væsentlig forskel på 3 eller 4 møller, da afstanden til møllerne er så stor. VVM-redegørelse og miljørapport

28 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Hejlsminde 37aFjernzone. Afstanden til de nye vindmøller er 25 km. Det vurderes, at møllerne skalamæssigt er fuldstændig underlagt de dominerende landskabselementer, og at det ikke med det blotte øje er muligt at erkende nogen væsentlig forskel på mølleanlæg med tre eller fire nye møller. 178 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

29 Konklusion på sammenligning af mølletyper og visuel påvirkning ved hovedforslag og alternativt forslag Mølletyper Mølletyperne, der indgår i hovedforslag og alternativt forslag for vindmølleområdet på Barløse Mark, har i alle tilfælde en totalhøjde på 140 meter. Navhøjden på de to undersøgte mølletyper er hhv. 83,5 og 84 meter, mens vingediameteren er 112 eller 113 meter. Der er forskelle på vindmøllegeneratorens/nacellens design på de to mølletyper, idet SWT-3,0-113 DD- 3,000 fra Siemens er gearløs og dermed har en lidt mindre generatorkasse/nacelle end V112-3,075 fra Vestas. Det vurderes på baggrund af fotos i afsnit 4.4, samt idet nacellerne normalt betragtes på afstand, at designforskellen ikke bør tillægges afgørende betydning for, hvilken mølletype det vælges at opstille på lokaliteten. Forskellene mellem mølletypernes navhøjde og rotordiameter giver en variation i harmoniforholdet mellem 1:1,33 og 1:1,35. Begge mølletypers harmoniforhold ligger i den tunge ende i forhold til Planlægningsudvalgets anbefalinger, men indenfor intervallet, der i Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller angives som normalt. Det vurderes, at den relativt lille forskel på mølletypernes harmoniforhold ikke bør tillægges afgørende betydning for, hvilken mølletype det vælges at opstille på lokaliteten. Hovedforslag og alternativt forslag Forskellen på opstilling af tre eller fire møller har betydning for påvirkningen af landskabsoplevelsen og mølleanlæggets visuelle samspil med eksisterende møller. Generelt er det vurderet, at fire møller på en linje nemt opfattes som stående på en linje, mens opstillingsmønstret for tre vindmøller på linje kan være sværere at opfatte, idet den umiddelbare betragtning af tre møller også kan være, at de står i en trekant. Et vindmølleanlæg med fire møller kan således have en visuel fordel, idet betragterens øje hurtigere finder en struktur og dermed ro i landskabet. Et vindmølleanlæg med fire møller har desuden en større visuel tyngde, hvilket kan betyde, at anlægget nemmere opfattes som klart adskilt fra andre vindmølleanlæg end et vindmølleanlæg med kun tre møller. Nærzonen I nærzonen vurderes de nye møller generelt at opleves som visuelt dominerende. I de nærmeste omgivelser kan afstanden til møllerne have stor betydning, og der vil for naboer syd for opstillingsområdet være væsentlig forskel på den visuelle påvirkning ved opstilling af tre og fire møller. Denne forskel fremgår især af visualisering 1a-5a samt 14a-17a, hvor hovedforslaget vurderes at give en klart større visuel påvirkning end alternativet. Fra vestlige og østlige retninger i nærzonen, hvor der kigges ind fra siden af møllerækken, vil forskelle i anlæggets udstrækning fra afstande på ca. 2 km kunne erkendes, mens det på tættere hold ikke er muligt at forholde sig til hele mølleanlæggets udstrækning i ét billede. På visualisering 6a og 7a fokuseres på den sydligste del af mølleanlægget, og der er forskel, mens der på visualisering 11a og 12a fokuseres på den nordlige del af anlægget og dermed ikke opleves nogen forskel. Fra nordlige retninger i nærzonen, hvor der kigges skråt ind fra enden af møllerækken, ses alle møller og dermed også forskellen på opstilling af tre eller fire møller. Det vurderes på baggrund af visualisering 9a-10a, at hovedforslaget har den største visuelle dominans, men at fire møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor har en visuel fordel, idet betragterens øje hurtigere finder en struktur og dermed ro. Fra visualiseringspunkter udenfor den nærmeste kreds i nærzonen opleves vindmølleanlægget i sin helhed og i samspil med andre landskabselementer. Det vurderes på baggrund af visualisering 18a-25a, med undtagelse af 20a, 21a og 23a, at mølleanlægget med fire møller virker tydeligst afgrænset og dermed mest harmonisk i landskabet. På visualisering 20a og 21a vurderes det, at kystlandskabet i horisontlinjen og samspillet med skov og eksisterende møller forstyrres mest af et anlæg med fire nye møller. På 23a er kun de 3 nordligste møller visualiseret. Udsynet til møllerne fra nærzonens kirker er i mange tilfælde mere eller mindre begrænset af terrænforhold og mellemliggende bevoksning. Tydeligst udsyn til mølleanlægget er der fra Holevad Kirke, hvor vindmølleanlægget ses i sin fulde udstrækning og i samspil med de eksisterende møller ved Barløse. Uanset om der opstilles tre eller fire nye møller, vil de opleves som næsten på en ret linje med de eksisterende møller. Det er på baggrund af visualisering 31a vurderet, at fire møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor virker mest harmonisk. Oplevelsen af nærzonens kirker i samspil med møllerne er undersøgt og kun fundet relevant i forhold til Barløse og Sandager kirker. Barløse Kirke opleves fra mange retninger i samspil med de eksisterende vindmøller ved Barløse, herunder særligt på visualisering 15, 16, 21, 23, 24, 25, 31 og 34. Den landskabelige oplevelse af kirken påvirkes yderligere af de nye møller. På visualisering 15a og 16a ses en tydelig forskel på påvirkningen fra opstilling af tre eller fire møller, idet den sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, har en markant placering i forhold til VVM-redegørelse og miljørapport

30 Barløse Kirke. Især på visualisering 15 fremstår den sydligste mølle meget dominerende i forhold til kirken. Fra de øvrige visualiseringspunkter er mølleanlæggets samspil med Barløse Kirke kun i mindre grad er påvirket af forskellen mellem tre og fire nye møller. Sandager Kirke vil kun opleves sammen med de nye møller fra afstande i mellemzonen mod vest. Det vurderes på baggrund af visualisering 34a, at oplevelsen af Sandager Kirke ikke påvirkes væsentligt mindre ved tre end ved fire nye møller, og at hovedforslagets mølleopstilling set i denne sammenhæng vil opfattes mest harmonisk. Mellemzonen Fra mellemzonen både nord, syd, vest og øst for mølleanlægget opleves visuelt samspil mellem flere møllegrupper. Det vurderes på baggrund af visualisering 32a-34a, at fire nye møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor generelt virker mest afbalanceret og harmonisk. Fjernzonen Fra fjernzonen er mølleanlæggets landskabelige betydning begrænset. Anlæggets horisontale udstrækning såvel som opstillingsmønstret har en vis betydning for en eventuel forstyrrelse af kystlandskabet ved Lillebælt, men det er på baggrund af visualisering 35a-37a vurderet, at der ikke er nogen entydig eller meget væsentlig forskel på projektforslagenes landskabelige påvirkning. Konklusion på sammenligning af hovedforslag og alternativt forslag I den nærmeste sydlige del af nærzonen, hvor valget af projektforslag har afgørende betydning for den oplevede visuelle dominans af møller, kan der være individuelle interesser i at vælge projektforslaget med tre i stedet for fire nye møller. Landskabeligt vurderes der ikke at være nogen væsentlig begrundelse for at vælge det ene projektforslag frem for det andet, men generelt er det vurderet, at hovedforslaget nemmere opfattes som klart adskilt fra andre vindmølleanlæg og som en tydelig linje i landskabet, og fra mange punkter i landskabet, hvor mølleanlægget opleves i sin helhed, vil hovedforslaget med fire møller derfor være at foretrække. 4.5 Vurdering af vindmøllernes påvirkning af landskabet På baggrund af landskabsanalysen og visualiseringerne er det vurderet, hvordan de planlagte vindmøller på Barløse Mark vil påvirke det omkringliggende landskab i forhold til eksisterende forhold, der svarer til nul-alternativet. Vurderingen er foretaget tematisk i henhold til de fokusområder, som er beskrevet i kapitel 1. Nærmeste beboelsesområder, byer og veje De nærmeste omgivelser til projektområdet er bebyggelsesmæssigt kendetegnet ved en del fritliggende ejendomme, den mindre samlede bebyggelse Blangstrup og landsbyen Barløse, som præger landskabet meget lokalt. Generelt udgør bebyggelse set fra de større udsigtspunkter i nær- og mellemzonen ikke et dominerende elementer i landskabet. Det er undersøgt, om vindmøllerne er synlige set fra beboelsesområder og byer, som ligger indenfor mølleområdets nær- og mellemzone. Det er på baggrund af visualisering 1-17 vurderet, hvordan hovedforslaget påvirker den nærmeste kreds af boligområder og veje, mens visualisering 1a-17a danner baggrund for en sammenligning af hovedforslag og alternativ. Det er generelt vurderet, at vindmøllerne i den nærmeste del af nærzonen vil opleves landskabeligt dominerende, men som det fremgår af f.eks. visualisering 1, 2, 3 og 14, kan terrænforhold og bevoksning i nogle tilfælde spille en afgørende rolle for det reelle udsyn til møllerne. Barløse ligger på en vestvendt skråning, og derfor vil udsynet til møllerne trods den korte afstand være begrænset. Visualisering 6, 7, 8 og 26 viser udsigten fra områder øst for landsbyens bebyggelse, hvor møllerne undtagen fra visualisering 7, opleves med en bakke foran, så kun det øverste af møllerne ses. Der er boliggrupper i området, der bliver påvirket væsentlig visuelt og det drejer sig om boliger på Midtgyden (3, 4 og 5), Barløsevej (6,7,8,9 og10) og Blangstrupvej (12,15 og 17) samt Turup (22) Visualisering viser udsigten fra relativt åbne eller højtliggende punkter i landskabet, og visualisering viser udsigten fra nærzonens kirker. Disse områder vurderes at repræsentere de bedste punkter for vurdering af mølleanlæggets påvirkning af landskabet set fra mellemzonens boligområder og veje. Generelt er det vurderet, at landskabet i nærzonen har en åben karakter og stor skala, som gør det egnet til og kan bære den visuelle påvirkning fra store møller. Som nævnt er der områder, hvor møllerne vil opleves landskabeligt dominerende, men påvirkningen vurderes samlet set ikke som betænkelig i forhold til boligområder og veje. Mange af de fritliggende ejendomme såvel som boliger i samlede bebyggelser og landsbyer er omgivet af relativt tæt bevoksning, se f.eks. visualisering 1, 2 og 28, som begrænser udsynet til møllerne om end der fra områder på udendørs opholdsarealer kan være en mere betydelig visuel påvirkning, se f.eks. visualisering 4, 5. Landskab Landskabet omkring Barløse Mark er kendetegnet ved et bakket morænelandskab præget af store åbne marker, pletvise bevoksninger og mindre læhegn. 180 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

31 Veje, store markerflader og langstrakte læhegn har karakter af lineære forløb, som skaber letopfattelige store åbne flader med relativt store udsyn. Den lineære opfattelse af landskabet blødes op af det bakkede landskab, Pugemølle Å s snoede forløb, skovene og de spredte bevoksninger. Nærzonen opleves generelt som et åbent bølget landskab med stort udsyn. Lokalt er der steder, hvor landskabet kan virke mere eller mindre lukket på grund af nærliggende bakker, bygninger og bevoksninger, som begrænser udsigten til de nye vindmøller, som dermed ikke vil opleves i sammenhæng med et større landskab men opfattes meget lokalt. Landskabselementerne i nærzonen vurderes overordnet set at give landskabet en rumlig og åben karakter, hvor møllerne vil være synlige fra højereliggende områder i det bølgede landskab. I mellemzonen ændres karakteren af landskabet undtagen mod syd. Mod vest bliver landskabet mere fladt, og mod øst bliver det mere domineret af store bakker og dale. Fra højdepunkter øst for projektområdet vil der være udsyn til Lillebælts kyst over det bølgede landskab, og de planlagte vindmøller vil påvirke denne oplevelse fra de steder, hvor terrænforholdene giver mulighed for udsyn. Fra kysten vil udsigten og oplevelsen af mellemzonens bakkedrag ind over land mod øst blive påvirket af de nye vindmøller. Der er ikke registreret markante terrænformer indenfor projektområdet, hvorimod der i nær- og mellemzonen nord for Kerte, øst for Kaslunde, syd for Turup og vest for Sandager er udpeget større sammenhængende landskabsområder, som ifølge kommuneplanen bør friholdes for etablering af større tekniske anlæg. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om der er områder eller standpunkter ved kysten eller i morænelandskabet, som vil blive visuelt påvirket af det planlagte vindmølleprojekt på Barløse Mark. I nærzonen er det oplevelsen af fremtrædende lokale landskabselementer som bakkedrag og skovområder, der visuelt kan blive påvirket af de nye møller. I mellem- og fjernzonen er det oplevelsen af overordnede landskabstræk som de kuperede dødislandskaber mod øst og de fladere kystlandskaber mod vest, som kan blive påvirket af de nye møller. Som nævnt ovenfor er det generelt vurderet, at landskabet i nærzonen har en åben karakter og stor skala, som gør det egnet til og kan bære den visuelle påvirkning fra store møller. I forhold til landskabspåvirkningen vurderes det, at oplevelsen af det bakkede landskab fra visse punkter påvirkes og også påvirker oplevelsen af de nye møller. En terrænmæssig afskæring af udsynet til mølletårnet, som f.eks. på visualisering 1, 4 og 11, påvirker oplevelsen af møllernes harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter. Dette giver umiddelbart en uharmonisk oplevelse af møllens proportioner, men det er generelt vurderet, jf. [1.2], at beskueren vil være bevidst om dette og selv danne sig et harmonisk billede. Samspillet med vindmøller kan forstyrre oplevelsen af markante bakkedrag som en klar og rolig afgrænsning af horisontlinjen, se f.eks. visualisering 1, 8, 11 og 12, ligesom vindmøllerne kan forstyrre oplevelsen af skovbevoksninger som et dominerende landskabselement, se f.eks. visualisering 14, 15 og 21. Det vurderes på baggrund af de nævnte visualiseringer, at de nye møller kan påvirke oplevelsen af markante landskabselementer i nærzonen. Det vurderes samtidig på baggrund af landskabsanalysen og den samlede analyse af visualiseringer - at vindmølleanlæggets horisontale udstrækning i forhold til landskabsfladerne er begrænset, og at oplevelsen af terrænformer og bevoksning overordnet ikke påvirkes i betænkelig grad. I mellem- og fjernzonen er det på baggrund af visualisering 20 og 35 vurderet, at kystlandskabet i nogen grad kan forstyrres af de nye møller, men at afstanden til møllerne bevirker, at påvirkningen ikke dominerer den samlede landskabsoplevelse. På 25 km afstand som på visualisering 37 er det vurderet, at møllernes påvirkning af landskabsoplevelsen er ubetydelig. Øvrige vindmøller I henhold til vindmøllecirkulærets krav om at vindmøller, der står tættere end 28 gange totalhøjden, skal vurderes i en visuel sammenhæng, er det undersøgt, om det samlede visuelle udtryk fra planlagte og eksisterende vindmøller er betænkeligt. Indenfor denne afstand på knap 4 km findes eksisterende vindmøller ved Barløse, Bakkemose, Ørsbjerg og Vistorp, som er mellem 40 og 75 meter høje. De nye vindmøller vil fra de fleste retninger kunne ses i sammenhæng med de to eksisterende vindmøller ved Barløse, og dette samspil er analyseret og vurderet på baggrund af hovedparten af visualiseringerne fra såvel nær-, mellem og fjernzonen (de eksisterende møller ved Barløse indgår i baggrundsbilledet for 26 ud af 37 visualiseringer). Samspillet med de øvrige vindmølleanlæg er vurderet på baggrund af visualiseringer fra mellemog fjernzonen (visualisering 32-37). Vindmøllernes indbyrdes størrelsesforhold og proportioner opleves forskelligt fra forskellige standpunkter i landskabet. Fra vestlige retninger opleves de eksisterende og nye vindmøller ved Barløse som næsten lige store, se visualisering 6, 7 og 31, mens det fra andre retninger er lettere at adskille mølleanlæggende på baggrund af størrelsesforskellen. Forskelle i navhøjde, form, farve og omdrejningshastighed kan give et uroligt indtryk men kan samtidig være en hjælp til at erkende møllegrupperne som adskilte anlæg. I nærzonen vurderes det på baggrund af visualisering 6, 7, 23 og 24, at der er punkter, hvor samspillet mellem de eksisterende og nye møllegrupper VVM-redegørelse og miljørapport

32 påfører landskabsoplevelsen en øget uro og et forstyrrende teknisk præg. I mellemzonen vurderes der ligeledes på baggrund af visualisering 32 at kunne være en forstyrrende påvirkning. Det skal understreges, at de eksisterende møller på visualiseringerne er tegnet op for at fremme synligheden til den landskabelige vurdering, og de nye møller er visualiseret med en større kontrast end hvad der svarer til grundindstillingen for møllernes farve, skydække og belysning. Som det fremgår af grundfotos (fotos af eksisterende forhold) til visualiseringerne, fremstår møllerne ofte mere uklart under naturlige lysforhold. Det vurderes, at der fra nær- og mellemzone findes punkter, hvor mølleanlæggene kan opleves som sammenfaldende og forstyrrende, om end synligheden oftest vil være mindre end angivet på visualiseringerne på grund af naturlige lysforhold. Generelt er det vurderet, at det er muligt at erkende de eksisterende og nye møller som adskilte mølleanlæg, og at den samlede påvirkning af landskabet derfor ikke er betænkelig. De eksisterende møller forventes at have en restlevetid på år, udfra en vurderet teknisk levetid på år, dog er den reele levetid afhængig af hvad der økonomisk er rentabel og derfor har møller sjældent blevet mere end 20 år gamle. [4.10] Kulturhistoriske elementer Odense Bys Museum og Museerne på Vestfyn vurderer, at opstillingsområdet kan indeholde jordfaste fortidsminder og kulturhistoriske anlæg, men der er ingen registrerede gravhøje i opstillingsområdet, og registrerede sten- eller jorddiger fremstår ikke som markante kulturhistoriske spor i landskabet. Projektet vurderes derfor ikke at påvirke landskabsoplevelsen af beskyttede gravhøje eller diger. Barløse og Sandager kirker udgør markante kulturhistoriske elementer i landskabet, se f.eks. visualisering 23 og 34, som kan opleves sammen med de eksisterende og nye vindmøller i landskabet. Der vil fra kirkegårdene eller kirkernes indgangspartier ikke være direkte udsigt til møllerne ved Barløse. De nye vindmøller er store bygningsværker, jf. figur 4.1, som vurderes at kunne mindske kirkernes landskabelige betydning. De eksisterende møller er i forvejen markante i landskabet. Det vurderes på baggrund af visualisering 15, 16, 21, 23, 24, 25, 31, 32 og 33, at landskabsoplevelsen af Barløse Kirke i forvejen er påvirket af møller og større bygningsanlæg, som yderligere vil forstærkes af de nye møller. Der er ikke tale om et udgangspunkt, hvor kirken står som et uforstyrret vartegn i landskabet, men ved opstilling af de nye møller vil påvirkningen fra tekniske anlæg væsentlig forøges. På baggrund af visualisering 34 vurderes det, at møllerne skalamæssigt harmonerer med Sandager Kirke, men at oplevelsen af kirken som landskabets fixpunkt vil blive væsentligt forstyrret. Det bemærkes, ligesom ovenfor, at møllerne er særligt fremhævet på visualiseringen og under naturlige lysforhold som oftest vil fremstå mindre tydeligt, jf. grundfoto (foto af eksisterende forhold) til visualisering 34. De øvrige kirker i nærzonen vil ikke kunne opleves sammen med de planlagte møller i landskabet, og møllerne vil ikke påvirke udsigten fra kirkerne med undtagelse af Holevad Kirke, se visualisering 31, på grund af afstanden og det bakkede terræn. Rekreative interesser - visuel påvirkning De rekreative interesser i nærzonen knytter sig primært til jagt, motion og golf. Ved færdsel tæt på projektområdet vil oplevelsen af landskabet blive ændret, jf. visualisering 1-17, men i det mere lukkede område omkring golfbanen vurderes påvirkningen af landskabet ikke at opleves som dominerende. De rekreative interesser i mellem- og fjernzonen, som primært er tilknyttet kysten ved Lillebælt, vurderes på grund af afstanden ikke at blive væsentligt påvirket af de nye møller, jf. visualisering Konklusion på vindmøllernes påvirkning af landskabet På baggrund af registreringen og landskabsanalysen er det vurderet, at terrænforhold, dyrkningsform og bevoksningsstruktur giver morænelandskabet i opstillingsområdet en relativt åben struktur med store linjer og flader, som visuelt vurderes at være robust til opstilling af store vindmøller. På baggrund af visualiseringer fra nær-, mellem- og fjernzonen er det vurderet, at de nye vindmøller harmonerer med landskabets skala, om end de på nært hold og fra visse lokaliteter vil opleves visuelt dominerende i forhold til lokale landskabselementer. Generelt er det vurderet, at hovedforslaget med fire møller nemmere opfattes som klart adskilt fra andre vindmølleanlæg og som en tydelig linje i landskabet end det alternative forslag med tre møller. Fra mange punkter i landskabet, hvor mølleanlægget opleves i sin helhed, vil hovedforslaget derfor være at foretrække. Fra nærliggende lokaliteter syd for opstillingsområdet, hvor tilstedeværelsen af mølle nr. 4 har afgørende betydning for den oplevede dominans af møller, kan der være individuelle interesser i at vælge projektforslaget med tre i stedet for fire nye møller. Landskabeligt vurderes der ikke at være nogen væsentlig begrundelse for at vælge det ene projektforslag frem for det andet. Visuelt vurderes der ligeledes ikke at være nogen væsentlig begrundelse for at vælge den ene mølletype frem for den anden. Som nævnt er der områder, hvor møllerne vil opleves landskabeligt dominerende og mange beboelser ved fritliggende ejendomme og samlede bebyggelser 182 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

33 samt landsbyer vil påvirkes væsentlig visuelt, men påvirkningen vurderes samlet set ikke som betænkelig i forhold til boligområder og veje. Det vurderes, at vindmølleanlæggets horisontale udstrækning set i forhold til landskabsfladerne er begrænset, og at oplevelsen af terrænformer og bevoksning overordnet ikke påvirkes i betænkelig grad. Der vil opleves en del sammenfald mellem de nye møller og de eksisterende på Barløse, og der er synsvinkler, hvor møllegrupperne forstyrrer hinanden. Samlet set er det vurderet, at det er muligt at erkende de eksisterende og nye møller som adskilte mølleanlæg, hvilket er mest tydlig ved hovedforslaget med 4 møller. Det vurdere derfor at den samlede påvirkning af landskabet derfor ikke er betænkelig. Landskabsoplevelsen af Barløse og Sandager kirker er i forvejen er påvirket af vindmøller og større bygningsanlæg, hvorfor kirkerne ikke står som uforstyrrede vartegn i landskabet. Ved opstilling af de nye møller vil påvirkningen fra tekniske anlæg forøges og ændre oplevelsen af kirkerne væsentligt. For alle de nævnte forhold gælder, at der findes steder, hvorfra den samlede påvirkning ved opstilling af de nye møller kan opleves som landskabeligt forstyrrende, men det understreges, at synligheden oftest vil være mindre end angivet på visualiseringerne på grund af naturligt varierende lysforhold og skydække. Vindmøllernes udseende forandrer sig efter vindforholdene, da de vil dreje generatorhus og rotor efter vindretningen. De fleste visualiseringer er foretaget, så møllerne ses forfra og dermed i den visuelt mest dominerende situation. Endvidere er alle visualiseringer foretaget, så de nye møller fremstår med størst mulig tydelighed og skarphed i forhold til omgivelserne, og eksisterende møller er på de fleste af visualiseringerne tegnet op. Ved sammenligning af grundfotos og visualiseringer, hvor møllerne er tegnet op, f.eks. visualisering 22, kan det konstateres, at lysforhold har stor betydning for vindmøllernes synlighed i landskabet, og dette vil gælde både eksisterende og nye møller. På baggrund af ovenstående er det samlet vurderet, at vindmøllerne på grund af deres størrelse påvirker landskabet og flere af landskabets enkeltelementer. Det er vurderingen, at de nye vindmøller fremstår som et tydeligt teknisk anlæg, og at landskabets skala egner sig til opstilling af store vindmøller. Der vil være negative konsekvenser ved vindmøllerne, men samlet er det vurderet at det ikke er væsentlige negative landskabelige konsekvenser, der begunder at der ikke kan sættes vindmøller op og området er fundet egnet til opstilling af både tre og fire møller ud fra en landskabelig betragtning VVM-redegørelse og miljørapport

34 5. Miljøkonsekvenser hos naboer Det følgende kapitel har til hensigt at vurdere påvirkningen ved ejendomme, der vil blive nabo til de nye vindmøller ved gennemførelse af projektet. Herunder vil støj- og skyggekastforhold blive belyst på grundlag af beregninger, der viser den forventede påvirkning ved hver enkelt nabobeboelse. Den visuelle påvirkning vurderes dels på baggrund af luftfotos over boligernes udsigtsforhold til møllerne og dels med henvisning til landskabsafsnittets visualiseringer. En samlet oversigt over projektets nærhed og påvirkning af naboboliger ses i tabel Afstand mellem vindmøller og boliger I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem en vindmølle og nabobeboelse, målt som afstanden fra vindmølletårnet til boligens ydermur, som minimum skal være fire gange vindmøllens totalhøjde. I nærværende projekt vil vindmøllerne have en totalhøjde på 140 meter, hvilket betyder, at afstanden til naboboliger skal være mindst 560 meter. Dette afstandskrav er opfyldt for alle naboboliger, som ikke forudsættes nedlagt ved gennemførelse af projektet, jf. kort 5.1 og tabel 5.2. Assens Kommune har i sin kommuneplan opstillet særlige retningslinjer for nye vindmøller. Retningslinjerne medfører, at ved lokalisering af eller udskiftning af vindmøller med mindre end 600 meter til nærmeste beboelse, eller planlægning for byvækst nærmere end 600 meter til eksisterende og planlagte vindmøller, skal der i lokalplanlægningen og ved meddelelse af landzonetilladelser redegøres særligt for omfanget af gener i form af støj og skyggekast i forhold til beboelserne. Mølleprojektet er tilpasset, så afstanden fra møller til nabobeboelse som minimum er 600 meter, og det kan dermed konkluderes, at såvel lovgivningens som kommuneplanens retningslinjer for afstandskrav er overholdt. Den nærmeste nabobolig, Blangstrupvej 67, ligger lige godt 600 meter fra den nordligste nye mølle (1), se tabel 5.2. I samme retning ligger de næstnærmeste boliger Barløsevej 62 og 99 samt Blangstrupvej Tabel 5.1 Samlet oversigt over projektets nærhed og påvirkning af naboboliger. Hovedforslag 1 Afstand eller antal Hovedforslag 2 Alternativ 1 Alternativ 2 Adresser eller veje Nærmeste nabobolig 602 meter 602 meter 602 meter 602 meter Blangstrupvej 67 (mølle 1) Nærmeste bolig med støjfølsom arealanvendelse Barløse Blangstrup 1165 meter 842 meter 1165 meter 842 meter 1165 meter 1123 meter Boliger indenfor ca. 1 km radius Naboboliger i det åbne land, der vil få støj over 42 eller 44 db(a) v. 6 eller 8 m/s vind meter 1123 meter Maltebjerggyden 3 (mølle 2) Blangstrupvej 23 og 25 (mølle 4 eller 3) Barløsevej, Blangstrupvej, Maltebjerggyden, Midtergyden, Myllerupgyden, Møllegårdsvej, Pindsende Største samlede støjpåvirkning fra vindmøller får Midtergyden 5 Boliger i Barløse og Blangstrup, der vil få støj over 37 eller 39 db(a) v. 6 eller 8 m/s vind Naboboliger, der vil få lavfrekvent støj over 20 db v. 6 eller 8 m/s Naboboliger, der kan få mere end 10 timers skyggekast indendørs pr. år Naboboliger, der kan få mere end 10 timers skyggekast udendørs pr. år Største samlede støjpåvirkning fra vindmøller får Maltebjerggyden 3 (H1) eller Blangstrupvej 25 (H2) Største samlede lavfrekvente støjpåvirkning fra vindmøller får Midtergyden 5 Midtergyden 5, 7, 9, 11 Blangstrupvej 42, 49, 52, 53, 57 Maksimal tid med skyggekast hos naboer ved etablering af skyggestop 10 timer 10 timer 10 timer 10 timer - 1 Foruden de optalte boliger ligger der 4 boliger på hhv. Kjellingetoftevej 5 og 9, Maltebjerggyden 7 og Blangstrupvej 63, som bliver nedlagt som beboelse ved gennemførelse af projektet. 184 Vindmøller på Barløse Mark - Miljøkonsekvenser hos naboer

35 Tabel 5.2 Afstand fra møller til 33 udvalgte naboboliger Bogstavbetegnelse på kort 5.1 og Adresse Afstand (m) fra boligens ydermur til nærmeste nye mølle (mølle i parentes) Hovedforslag Alternativ AE Barløsevej (2) 1202 (2) AB Barløsevej (1) 608 (1) AA Barløsevej (1) 610 (1) H Blangstrupvej (4) 1270 (3) I Blangstrupvej (4) 1222 (3) J Blangstrupvej (4) 1134 (3) K Blangstrupvej (4) 1123 (3) AH Blangstrupvej (4) 1197 (3) L Blangstrupvej (4) 1167 (3) AI Blangstrupvej (4) 1178 (3) M Blangstrupvej (3) 920 (3) N Blangstrupvej (3) 947 (3) O Blangstrupvej (3) 923 (3) P Blangstrupvej (2) 956 (2) Q Blangstrupvej (2) 837 (2) X Blangstrupvej (1) 616 (1) R Blangstrupvej (2) 751 (2) T Blangstrupvej (1) 734 (1) Y Blangstrupvej (1) 602 (1) Z Blangstrupvej (1) 623 (1) AF Langstedgyden 3, Barløse Kirke 1315 (2) 1315 (2) AG Langstedgyden (2) 1317 (2) AD Maltebjerggyden (2) 1165 (2) AC Maltebjerggyden (2) 842 (2) A Midtergyden (4) 756 (3) B Midtergyden (4) 809 (3) C Midtergyden (4) 866 (3) D Midtergyden (4) 919 (3) U Myllerupgyden (1) 738 (1) W Myllerupgyden (1) 794 (1) V Myllerupgyden (1) 918 (1) E Møllegårdsvej (4) 1447 (3) F Møllegårdsvej (4) 1423 (3) G Møllegårdsvej (4) 1374 (3) % Kort 5.1 Afstandskrav på fire gange møllehøjden for nye vindmøller. Svagt lyserøde cirkler om naboboliger angiver det lovbestemte afstandskrav på 560 meter, og det fremgår, at alle fire nye møller overholder kravet. De mindre, kraftigt lyserøde cirkler med bogstavbetegnelser angiver de boliger, der er opmålt og lavet beregninger til. Gult % over en bolig angiver, at boligen nedlægges ved gennemførelse af projektet. Udført i WindPRO version 2.8. % % % VVM-redegørelse og miljørapport

36 52 og 69 i afstande mindre end 625 meter fra den nærmeste mølle. Mølleafstanden vil for alle boliger på linje med eller nord for mølle 3 være uændret i det alternative projektforslag, hvor den sydligste mølle (4) ikke rejses. Fire beboelser på Midtergyden ligger som de nærmeste mellem 615 og 653 meter fra den sydligste nye mølle (4), se tabel 5.2. For disse naboer, samt for alle naboer syd for opstillingsområdet, vil afstanden til projektets møller være større i det alternative forslag end i hovedforslaget. Der ligger i alt 35 boliger indenfor ca. 1 km afstand fra en af de 4 møller i hovedforslaget. Heraf er der 4 nuværende boliger; Kjellingetoftevej 5 og 9, Maltebjerggyden 7 og Blangstrupvej 63, hvor lovens afstandskrav eller kommuneplanens retningslinje ikke kan overholdes, og som er opkøbt med henblik på nedlæggelse som beboelse ved gennemførelse af projektet. Der ligger således 31 blivende boliger indenfor 1 km fra de nye møller. Det er valgt at belyse støj-, skygge- og visuelle påvirkninger af naboer hele vejen rundt om projektområdet. I alt er der lavet beregninger for 33 naboboliger rundt om projektområdet (se kort 5.1 og tabel 5.2) og det er dermed vurderet, at de største nabopåvirkninger i alle retninger er beregnet. Beregningerne omfatter boliger op til ca. 1,3 km fra nærmeste mølle men er mest koncentreret om de nærmeste boliger, idet 28 af boligerne ligger indenfor 1 km fra møllerne. Desuden er der lavet beregninger for udvalgte boliger i Barløse og Blangstrup, der skal vise den maksimale påvirkning i de samlede bebyggelser, som er underlagt en skærpet støjbeskyttelse i forhold til boliger i det åbne land. Påvirkninger med støj og skyggekast behandles i afsnit 5.2 og 5.3, mens visuel påvirkning behandles i afsnit 5.4. Den samlede påvikning af nabobeboelser vurderes i afsnit Støjpåvirkning Generelt om støj og støjkrav til vindmøller Lyd er ganske små svingninger i lufttrykk et, op og ned omkring atmosfærens tryk. Lydens tonehøjde er bestemt af, hvor hurtige svingningerne er. Dybe toner har lave frekvenser (få Hertz, Hz), og høje toner har høje frekvenser (mange Hz). De fleste lyde ligger mellem 20 og Hz. Lyd med frekvenser over Hz kaldes ultralyd, og lyd med frekvenser fra ca Hz til Hz kaldes højfrekvente lyde. Lavfrekvente lyde er bastoner eller dybe buldrende lyde med frekvenser fra 20 Hz til ca. 200 Hz. Vindmøllebekendtgørelsen definerer lavfrekvent støj fra 10 til 160 Hz. Lyd med frekvenser under 20 Hz kaldes infralyd. Imellem de højfrekvente og lavfrekvente lyde har man mellemtonerne, hvor almindelig tale blandt andet er placeret. Vindmøllebekendtgørelsen definerer det normale frekvensområde for støjmålinger fra 20 til Hz.Opdelingen af frekvensområdet er illustreret på linjen herunder (2 khz svarer til Hz): Lydtrykket beskriver lydens fysiske styrke, altså om lyden er kraftig eller svag, og angives i decibel, db. En grafisk præsentation af forskellige støjtypers lydtrykniveau ( Støjbarometer ) for mellemfrekvent og lavfrekvent støj kan studeres nærmere på figur 5.1 og 5.2. Den menneskelige hørelse er ikke lige god til at opfange lyde med forskellige frekvenser. Lavfrekvente lyde skal generelt være kraftigere end mellem- og højfrekvente lyde, før de bliver hørbare. Høreevnen og dermed høretærskelen varierer fra person til person. Når man laver støjmålinger, vil man gerne have, at resultatet passer med, hvordan vi opfatter lyden. Det er derfor nødvendigt at tage højde for, at vi ikke hører alle toner lige godt. Den tekniske løsning på problemet er at indsætte et filter, et såkaldt A-vægtningsfilter, i måleinstrumentet. Når man indskyder A-vægtningsfilteret i måleinstrumentet, kalder man resultatet for det A-vægtede lydtryksniveau, og man angiver enheden som db(a). Langt de fleste støjmålinger laves med A-filteret [5.9]. En ændring af støjen på 3 db(a) betyder teknisk en halvering eller fordobling af støjniveauet, mens det menneskelige øre oplever en ændring på 8 10 db(a) som en halvering eller fordobling. Det konkrete støjniveau afhænger af afstanden til vindmøllen, af de klimatiske forhold, som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt af de vindmølletekniske forhold. De vindmølletekniske forhold er fastlagt for hver mølletype, blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi. Støjen fra store vindmøller stammer primært fra vingernes bevægelse igennem luften, der giver en susende lyd, som varierer i takt med vingernes rotation, men også fra vindmøllens maskineri. Det målte, eller beregnede, støjniveau for vindmøller fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt rentone, det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være meget generende. Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere 5 db(a) for den pågældende vindmølle. Fra en ny, typegodkendt vindmølle må der 186 Vindmøller på Barløse Mark - Miljøkonsekvenser hos naboer