Hovedforslag 4 stk. SWT113. Alternativ 3 stk. V112

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedforslag 4 stk. SWT113. Alternativ 3 stk. V112"

Transkript

1 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløsevej 18. 6aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er ved begge forslag fra 1,5 til 1,7 km. Hovedforslagets sydligste mølle er udeladt i alternativet, hvilket medfører, at mølleanlægget får en mindre visuel dominans. Samspillet mellem nye og eksisterende møller påfører landskabet et øget uroligt og teknisk præg uanset om der er tale om tre eller fire nye møller. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. VVM-redegørelse og miljørapport

2 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Bolig som nedlægges Maltebjerggyden 7 y y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløsevej 40. 7aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er ved begge forslag fra 1,2 til 1,5 km. Hovedforslagets sydligste mølle er udeladt i alternativet. Dette medfører, at mølleanlægget får en mindre visuel dominans, samt at et disharmonisk samspil med den eksisterende mølle og elmast undgås. Det alternative forslag er derfor at foretrække set fra dette punkt. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. 152 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

3 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y y Bolig som nedlægges Maltebjerggyden 7 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløsevej nord for Barløse. 8aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 1,1 til 1,8 km eller 1,1 til 1,5 km. Hovedforslagets sydligste mølle er udeladt i alternativet, hvilket medfører, at mølleanlægget får en mindre visuel dominans. Den sydligste mølle er dog næsten ikke synlig på dette fotografi. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. VVM-redegørelse og miljørapport

4 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløsevej 62. 9aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,6 til 1,8 km eller 1,1 til 1,4 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er den fjerneste, er udeladt i alternativet. Dette medfører, at mølleanlægget virker mindre kompakt. Hovedforslaget med fire møller på en linje opfattes lettere som en klar struktur end tre møller,men samtidig står mølle 3 og 4 sammenklemt i forhold til de 2 andre. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. 154 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

5 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløsevej aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,6 til 1,8 km eller 1,1 til 1,4 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er den fjerneste, er udeladt i alternativet. Dette medfører, at mølleanlægget virker mere let og åbent med et mindre vingeoverlap, hvilket giver en mere enkel opstilling og en mindre visuel dominans. Fra denne vinkel skal man ikke bevæge sig ret langt, før den visuelle oplevelse af mølleanlægget ændres, og både tre og fire møller vurderes at give en harmonisk landskabsoplevelse. VVM-redegørelse og miljørapport

6 y Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Blangstrupvej v. Myllerup 11aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,7 til 1,4 km eller 0,7 til 1,1 km. Hovedforslagets sydligste mølle er udeladt i alternativet, hvilket medfører, at mølleanlægget får en mindre visuel dominans. Den sydligste mølle er dog ikke synlig på dette fotografi. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. 156 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

7 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Blangstrupvej v. Hunkebjerg 12aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er ved begge forslag fra 0,9 til 1,1 km. Hovedforslagets sydligste mølle er udeladt i alternativet, hvilket medfører, at mølleanlægget får en mindre visuel dominans. Den sydligste mølle er dog ikke synlig på dette fotografi. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. y VVM-redegørelse og miljørapport

8 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforsl. (4 SWT113) og alternativ (3 V112) fra Blangstrupvej syd for Blangstrup Skov 14aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,9 til 1,8 km eller 1,2 til 1,8 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er den mest dominerende set fra dette punkt, er udeladt i alternativet, hvilket medfører, at mølleanlægget får en væsentligt mindre visuel dominans. Ligeledes er der en væsentligt mindre påvirkning af oplevelsen af Blangstrup Skov. y 158 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

9 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Blangstrup 15aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,8 til 1,8 km eller 1,1 til 1,8 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den mest dominerende mølle set fra dette punkt, og derfor er der væsentlig forskel på forslagenes visuelle påvirkning. Ved alternativet er der mere luft mellem mølleanlæggene og ingen overlap med Barløse Kirke og de eksisterende møller. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. y VVM-redegørelse og miljørapport

10 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set frakjellingetoftevej v. Blangstrup 16aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,7 til 1,8 km eller 1,0 til 1,8 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den mest dominerende mølle set fra dette punkt, og derfor er der væsentlig forskel på forslagenes visuelle påvirkning. Det er dog samtidig vurderet, at fire møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor har en visuel fordel, idet betragterens øje hurtigere finder en struktur og dermed ro. Der er ingen overlap mellem vindmølleanlæg, og der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to forskellige mølletyper. y 160 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

11 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Møllegårdsvej i Blangstrup 17aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 1,1 til 2,3 km eller 1,5 til 2,3 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den mest dominerende mølle set fra dette punkt, og derfor er der forskel på forslagenes visuelle påvirkning. Det er dog samtidig vurderet, at fire møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor har en visuel fordel. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. y VVM-redegørelse og miljørapport

12 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Jarlebjerg 18aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 2,3 til 3,6 km eller 2,3 til 3,3 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er den fjerneste, er udeladt i alternativet. Dette medfører, at mølleanlægget får en mindre visuel dominans, men det er samtidig vurderet, at fire møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor har en visuel fordel da fire møller fremstår mere adskilte fra de øvrige møller. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. 162 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

13 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Kaslunde 19aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 2,0 til 3,2 km eller 2,0 til 2,7 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er den fjerneste, er udeladt i alternativet. Dette medfører, at mølleanlægget får en mindre visuel dominans, men det vurderes, at forskellen på denne afstand ikke opleves så markant, da begge forslag opfattes at have en klar struktur. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. VVM-redegørelse og miljørapport

14 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Uglebjerg 20aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er 3,4 km. Mølleanlægget vurderes på denne afstand ikke at være visuelt dominerende, og kun møllevingerne vil være synlige bag den mellemliggende bakke. Det vurderes, at møllevingernes rotation i nogen grad vil virke forstyrrende på oplevelsen af kystlandskabet i horisonten. Denne forstyrrelse vurderes at være en smule større ved hovedforslaget med fire møller, men forskellen opleves ikke markant. y 164 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

15 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Turup 21aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 1,9 til 3,0 km eller 2,3 til 3,0 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den mest dominerende mølle set fra dette punkt, og derfor er der forskel på forslagenes visuelle påvirkning. Anlægget med tre møller forstyrrer det i forvejen urolige landskab mindre, idet der er større afstand mellem de to møllegrupper, men samtidig vurderes anlægget med fire møller at give en mere klar struktur. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. y VVM-redegørelse og miljørapport

16 y Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Aborg 22aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 3,7 til 4,8 km eller 4,0 til 4,8 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den nærmeste men ikke specielt dominerende set fra dette punkt. Afstanden mellem møllegrupperne er ens. Det er vurderet, at fire møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, men at begge forslag set fra dette punkt er lette at opfatte. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. 166 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

17 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Bæringvej 23aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 2,2 til 2,7 km eller 2,3 til 2,7 km. På denne visualisering har det ikke været muligt at få alle fire møller med, idet det samtidig har været et ønske at se møllerne i samspil med Barløse Kirke. Visualiseringen viser derfor ingen væsentlig forskel på hovedforslag og alternativ, idet mølleantal og placering er det samme, og idet de to mølletyper har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. y VVM-redegørelse og miljørapport

18 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Sandager 24aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 3,3 til 3,5 km. Afstanden til de nye møller er stort set den samme, og der vil være et forstyrrende samspil mellem nye og eksisterende møller uanset om hovedforslagets sydligste mølle bliver udeladt eller ej. Der er størst mulighed for visuelt at adskille de to anlæg ved opstilling af fire møller, da der nemmere ses et mønster, og det er vurderet, at hovedforslaget derfor virker mest harmonisk. y 168 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

19 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Grindsmose 25aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 3,6 til 3,7 km. Afstanden til de nye møller er stort set den samme, og der vil være et forstyrrende samspil mellem nye og eksisterende møller uanset om hovedforslagets sydligste mølle bliver udeladt eller ej. Der er størst mulighed for visuelt at adskille de to anlæg ved opstilling af fire møller, og det er vurderet, at hovedforslaget derfor virker mest harmonisk. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to mølletyper, som har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. y VVM-redegørelse og miljørapport

20 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløse Kirke 26aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 1,3 til 1,5 km eller 1,3 til 1,4 km. Afstanden til de nye møller er stort set den samme, men kun de to sydligste møller fremstår tydeligt over bakkekammen. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den mest dominerende mølle set fra dette punkt, og derfor er der væsentlig forskel på forslagenes visuelle påvirkning. Anlægget med tre møller forstyrrer landskabet mindre, men møllerne ses ikke meget herfra, og fotostandpunktet er ikke et særlig besøgt sted. 170 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

21 y Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Ørsted Kirke 28aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 4,0 til 4,6 km eller 4,0 til 4,4 km. Kun den nordligste mølle, som er den nærmeste, er synlig fra dette punkt. Visualiseringen viser derfor ingen væsentlig forskel på hovedforslag og alternativ, idet antal synlige møller og placering er det samme, og idet de to mølletyper har samme totalhøjde og næsten samme harmoniforhold. VVM-redegørelse og miljørapport

22 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Turup Kirke 30aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 2,3 til 3,5 km eller 2,7 til 3,5 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den mest dominerende mølle set fra dette punkt, og derfor er der forskel på forslagenes visuelle påvirkning. Mølleanlægget vurderes dog uanset den mellemliggende bevoksning, ikke at opleves som visuelt dominerende i landskabet eller i forstyrrende samspil med de eksisterende møller. y 172 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

23 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Holevad Kirke 31aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 2,5 til 3,5 km eller 2,8 til 3,5 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den nærmeste men ikke specielt dominerende set fra dette punkt. Uanset om der opstilles tre eller fire nye møller vil de opleves som næsten på en ret linje med - samt at det er svært at adskille om der er tale om et eller to anlæg. Det er vurderet, at fire møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor virker mest harmonisk. y VVM-redegørelse og miljørapport

24 y Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Aarup 32aMellemzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 5,3 til 6,5 km eller 5,3 til 6,1 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den fjerneste. Uanset om der opstilles tre eller fire nye møller, vil de opleves i tæt samspil med eksisterende mølleanlæg, og afstanden til disse er den samme. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to forslag, idet den udeladte mølle ikke fremstår særlig klart. Det er dog vurderet, at fire nye møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor virker mest afbalanceret og harmonisk. 174 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

25 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Assens 33aMellemzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 6 til 7 km. Hovedforslagets sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, er den nærmeste men ikke specielt dominerende set fra dette punkt. Uanset om der opstilles tre eller fire nye møller vil de opleves i tæt samspil med eksisterende mølleanlæg, og afstanden til disse er den samme. Det er vurderet, at fire nye møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor virker mest afbalanceret og harmonisk. y VVM-redegørelse og miljørapport

26 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Sandager Fyr 34aMellemzone. Afstanden til de nye vindmøller er fra 4,5 til 4,9 km. Afstanden til de nye møller er stort set den samme, og alle møllerne fremstår frit og tydeligt. Uanset om der opstilles tre eller fire nye møller, vil de opleves i tæt samspil med de eksisterende møller ved Barløse, og afstanden til dem er den samme. Ved opstilling af fire møller er opstillingsmønstret næsten symmetrisk. Det er vurderet, at fire nye møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor virker mest afbalanceret og harmonisk. y 176 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

27 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Skæreklint 35aFjernzone. Afstanden til de nye vindmøller er 10 km, og uanset om der opstilles tre eller fire nye møller, vil de opleves i tæt samspil med de eksisterende møller ved Barløse og i samspil med møllerne ved Vistorp. Det vurderes, at mølleanlæggene samlet set forstyrrer oplevelsen af kystlandskabet, men at ingen af møllerne er dominerende i forhold til de øvrige landskabselementer. Det vurderes, at der ikke er nogen væsentlig forskel på 3 eller 4 møller, da afstanden til møllerne er så stor. VVM-redegørelse og miljørapport

28 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Hejlsminde 37aFjernzone. Afstanden til de nye vindmøller er 25 km. Det vurderes, at møllerne skalamæssigt er fuldstændig underlagt de dominerende landskabselementer, og at det ikke med det blotte øje er muligt at erkende nogen væsentlig forskel på mølleanlæg med tre eller fire nye møller. 178 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

29 Konklusion på sammenligning af mølletyper og visuel påvirkning ved hovedforslag og alternativt forslag Mølletyper Mølletyperne, der indgår i hovedforslag og alternativt forslag for vindmølleområdet på Barløse Mark, har i alle tilfælde en totalhøjde på 140 meter. Navhøjden på de to undersøgte mølletyper er hhv. 83,5 og 84 meter, mens vingediameteren er 112 eller 113 meter. Der er forskelle på vindmøllegeneratorens/nacellens design på de to mølletyper, idet SWT-3,0-113 DD- 3,000 fra Siemens er gearløs og dermed har en lidt mindre generatorkasse/nacelle end V112-3,075 fra Vestas. Det vurderes på baggrund af fotos i afsnit 4.4, samt idet nacellerne normalt betragtes på afstand, at designforskellen ikke bør tillægges afgørende betydning for, hvilken mølletype det vælges at opstille på lokaliteten. Forskellene mellem mølletypernes navhøjde og rotordiameter giver en variation i harmoniforholdet mellem 1:1,33 og 1:1,35. Begge mølletypers harmoniforhold ligger i den tunge ende i forhold til Planlægningsudvalgets anbefalinger, men indenfor intervallet, der i Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller angives som normalt. Det vurderes, at den relativt lille forskel på mølletypernes harmoniforhold ikke bør tillægges afgørende betydning for, hvilken mølletype det vælges at opstille på lokaliteten. Hovedforslag og alternativt forslag Forskellen på opstilling af tre eller fire møller har betydning for påvirkningen af landskabsoplevelsen og mølleanlæggets visuelle samspil med eksisterende møller. Generelt er det vurderet, at fire møller på en linje nemt opfattes som stående på en linje, mens opstillingsmønstret for tre vindmøller på linje kan være sværere at opfatte, idet den umiddelbare betragtning af tre møller også kan være, at de står i en trekant. Et vindmølleanlæg med fire møller kan således have en visuel fordel, idet betragterens øje hurtigere finder en struktur og dermed ro i landskabet. Et vindmølleanlæg med fire møller har desuden en større visuel tyngde, hvilket kan betyde, at anlægget nemmere opfattes som klart adskilt fra andre vindmølleanlæg end et vindmølleanlæg med kun tre møller. Nærzonen I nærzonen vurderes de nye møller generelt at opleves som visuelt dominerende. I de nærmeste omgivelser kan afstanden til møllerne have stor betydning, og der vil for naboer syd for opstillingsområdet være væsentlig forskel på den visuelle påvirkning ved opstilling af tre og fire møller. Denne forskel fremgår især af visualisering 1a-5a samt 14a-17a, hvor hovedforslaget vurderes at give en klart større visuel påvirkning end alternativet. Fra vestlige og østlige retninger i nærzonen, hvor der kigges ind fra siden af møllerækken, vil forskelle i anlæggets udstrækning fra afstande på ca. 2 km kunne erkendes, mens det på tættere hold ikke er muligt at forholde sig til hele mølleanlæggets udstrækning i ét billede. På visualisering 6a og 7a fokuseres på den sydligste del af mølleanlægget, og der er forskel, mens der på visualisering 11a og 12a fokuseres på den nordlige del af anlægget og dermed ikke opleves nogen forskel. Fra nordlige retninger i nærzonen, hvor der kigges skråt ind fra enden af møllerækken, ses alle møller og dermed også forskellen på opstilling af tre eller fire møller. Det vurderes på baggrund af visualisering 9a-10a, at hovedforslaget har den største visuelle dominans, men at fire møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor har en visuel fordel, idet betragterens øje hurtigere finder en struktur og dermed ro. Fra visualiseringspunkter udenfor den nærmeste kreds i nærzonen opleves vindmølleanlægget i sin helhed og i samspil med andre landskabselementer. Det vurderes på baggrund af visualisering 18a-25a, med undtagelse af 20a, 21a og 23a, at mølleanlægget med fire møller virker tydeligst afgrænset og dermed mest harmonisk i landskabet. På visualisering 20a og 21a vurderes det, at kystlandskabet i horisontlinjen og samspillet med skov og eksisterende møller forstyrres mest af et anlæg med fire nye møller. På 23a er kun de 3 nordligste møller visualiseret. Udsynet til møllerne fra nærzonens kirker er i mange tilfælde mere eller mindre begrænset af terrænforhold og mellemliggende bevoksning. Tydeligst udsyn til mølleanlægget er der fra Holevad Kirke, hvor vindmølleanlægget ses i sin fulde udstrækning og i samspil med de eksisterende møller ved Barløse. Uanset om der opstilles tre eller fire nye møller, vil de opleves som næsten på en ret linje med de eksisterende møller. Det er på baggrund af visualisering 31a vurderet, at fire møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor virker mest harmonisk. Oplevelsen af nærzonens kirker i samspil med møllerne er undersøgt og kun fundet relevant i forhold til Barløse og Sandager kirker. Barløse Kirke opleves fra mange retninger i samspil med de eksisterende vindmøller ved Barløse, herunder særligt på visualisering 15, 16, 21, 23, 24, 25, 31 og 34. Den landskabelige oplevelse af kirken påvirkes yderligere af de nye møller. På visualisering 15a og 16a ses en tydelig forskel på påvirkningen fra opstilling af tre eller fire møller, idet den sydligste mølle, som er udeladt i alternativet, har en markant placering i forhold til VVM-redegørelse og miljørapport

30 Barløse Kirke. Især på visualisering 15 fremstår den sydligste mølle meget dominerende i forhold til kirken. Fra de øvrige visualiseringspunkter er mølleanlæggets samspil med Barløse Kirke kun i mindre grad er påvirket af forskellen mellem tre og fire nye møller. Sandager Kirke vil kun opleves sammen med de nye møller fra afstande i mellemzonen mod vest. Det vurderes på baggrund af visualisering 34a, at oplevelsen af Sandager Kirke ikke påvirkes væsentligt mindre ved tre end ved fire nye møller, og at hovedforslagets mølleopstilling set i denne sammenhæng vil opfattes mest harmonisk. Mellemzonen Fra mellemzonen både nord, syd, vest og øst for mølleanlægget opleves visuelt samspil mellem flere møllegrupper. Det vurderes på baggrund af visualisering 32a-34a, at fire nye møller på en linje lettere opfattes som en klar struktur end tre møller, og at hovedforslaget derfor generelt virker mest afbalanceret og harmonisk. Fjernzonen Fra fjernzonen er mølleanlæggets landskabelige betydning begrænset. Anlæggets horisontale udstrækning såvel som opstillingsmønstret har en vis betydning for en eventuel forstyrrelse af kystlandskabet ved Lillebælt, men det er på baggrund af visualisering 35a-37a vurderet, at der ikke er nogen entydig eller meget væsentlig forskel på projektforslagenes landskabelige påvirkning. Konklusion på sammenligning af hovedforslag og alternativt forslag I den nærmeste sydlige del af nærzonen, hvor valget af projektforslag har afgørende betydning for den oplevede visuelle dominans af møller, kan der være individuelle interesser i at vælge projektforslaget med tre i stedet for fire nye møller. Landskabeligt vurderes der ikke at være nogen væsentlig begrundelse for at vælge det ene projektforslag frem for det andet, men generelt er det vurderet, at hovedforslaget nemmere opfattes som klart adskilt fra andre vindmølleanlæg og som en tydelig linje i landskabet, og fra mange punkter i landskabet, hvor mølleanlægget opleves i sin helhed, vil hovedforslaget med fire møller derfor være at foretrække. 4.5 Vurdering af vindmøllernes påvirkning af landskabet På baggrund af landskabsanalysen og visualiseringerne er det vurderet, hvordan de planlagte vindmøller på Barløse Mark vil påvirke det omkringliggende landskab i forhold til eksisterende forhold, der svarer til nul-alternativet. Vurderingen er foretaget tematisk i henhold til de fokusområder, som er beskrevet i kapitel 1. Nærmeste beboelsesområder, byer og veje De nærmeste omgivelser til projektområdet er bebyggelsesmæssigt kendetegnet ved en del fritliggende ejendomme, den mindre samlede bebyggelse Blangstrup og landsbyen Barløse, som præger landskabet meget lokalt. Generelt udgør bebyggelse set fra de større udsigtspunkter i nær- og mellemzonen ikke et dominerende elementer i landskabet. Det er undersøgt, om vindmøllerne er synlige set fra beboelsesområder og byer, som ligger indenfor mølleområdets nær- og mellemzone. Det er på baggrund af visualisering 1-17 vurderet, hvordan hovedforslaget påvirker den nærmeste kreds af boligområder og veje, mens visualisering 1a-17a danner baggrund for en sammenligning af hovedforslag og alternativ. Det er generelt vurderet, at vindmøllerne i den nærmeste del af nærzonen vil opleves landskabeligt dominerende, men som det fremgår af f.eks. visualisering 1, 2, 3 og 14, kan terrænforhold og bevoksning i nogle tilfælde spille en afgørende rolle for det reelle udsyn til møllerne. Barløse ligger på en vestvendt skråning, og derfor vil udsynet til møllerne trods den korte afstand være begrænset. Visualisering 6, 7, 8 og 26 viser udsigten fra områder øst for landsbyens bebyggelse, hvor møllerne undtagen fra visualisering 7, opleves med en bakke foran, så kun det øverste af møllerne ses. Der er boliggrupper i området, der bliver påvirket væsentlig visuelt og det drejer sig om boliger på Midtgyden (3, 4 og 5), Barløsevej (6,7,8,9 og10) og Blangstrupvej (12,15 og 17) samt Turup (22) Visualisering viser udsigten fra relativt åbne eller højtliggende punkter i landskabet, og visualisering viser udsigten fra nærzonens kirker. Disse områder vurderes at repræsentere de bedste punkter for vurdering af mølleanlæggets påvirkning af landskabet set fra mellemzonens boligområder og veje. Generelt er det vurderet, at landskabet i nærzonen har en åben karakter og stor skala, som gør det egnet til og kan bære den visuelle påvirkning fra store møller. Som nævnt er der områder, hvor møllerne vil opleves landskabeligt dominerende, men påvirkningen vurderes samlet set ikke som betænkelig i forhold til boligområder og veje. Mange af de fritliggende ejendomme såvel som boliger i samlede bebyggelser og landsbyer er omgivet af relativt tæt bevoksning, se f.eks. visualisering 1, 2 og 28, som begrænser udsynet til møllerne om end der fra områder på udendørs opholdsarealer kan være en mere betydelig visuel påvirkning, se f.eks. visualisering 4, 5. Landskab Landskabet omkring Barløse Mark er kendetegnet ved et bakket morænelandskab præget af store åbne marker, pletvise bevoksninger og mindre læhegn. 180 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

31 Veje, store markerflader og langstrakte læhegn har karakter af lineære forløb, som skaber letopfattelige store åbne flader med relativt store udsyn. Den lineære opfattelse af landskabet blødes op af det bakkede landskab, Pugemølle Å s snoede forløb, skovene og de spredte bevoksninger. Nærzonen opleves generelt som et åbent bølget landskab med stort udsyn. Lokalt er der steder, hvor landskabet kan virke mere eller mindre lukket på grund af nærliggende bakker, bygninger og bevoksninger, som begrænser udsigten til de nye vindmøller, som dermed ikke vil opleves i sammenhæng med et større landskab men opfattes meget lokalt. Landskabselementerne i nærzonen vurderes overordnet set at give landskabet en rumlig og åben karakter, hvor møllerne vil være synlige fra højereliggende områder i det bølgede landskab. I mellemzonen ændres karakteren af landskabet undtagen mod syd. Mod vest bliver landskabet mere fladt, og mod øst bliver det mere domineret af store bakker og dale. Fra højdepunkter øst for projektområdet vil der være udsyn til Lillebælts kyst over det bølgede landskab, og de planlagte vindmøller vil påvirke denne oplevelse fra de steder, hvor terrænforholdene giver mulighed for udsyn. Fra kysten vil udsigten og oplevelsen af mellemzonens bakkedrag ind over land mod øst blive påvirket af de nye vindmøller. Der er ikke registreret markante terrænformer indenfor projektområdet, hvorimod der i nær- og mellemzonen nord for Kerte, øst for Kaslunde, syd for Turup og vest for Sandager er udpeget større sammenhængende landskabsområder, som ifølge kommuneplanen bør friholdes for etablering af større tekniske anlæg. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om der er områder eller standpunkter ved kysten eller i morænelandskabet, som vil blive visuelt påvirket af det planlagte vindmølleprojekt på Barløse Mark. I nærzonen er det oplevelsen af fremtrædende lokale landskabselementer som bakkedrag og skovområder, der visuelt kan blive påvirket af de nye møller. I mellem- og fjernzonen er det oplevelsen af overordnede landskabstræk som de kuperede dødislandskaber mod øst og de fladere kystlandskaber mod vest, som kan blive påvirket af de nye møller. Som nævnt ovenfor er det generelt vurderet, at landskabet i nærzonen har en åben karakter og stor skala, som gør det egnet til og kan bære den visuelle påvirkning fra store møller. I forhold til landskabspåvirkningen vurderes det, at oplevelsen af det bakkede landskab fra visse punkter påvirkes og også påvirker oplevelsen af de nye møller. En terrænmæssig afskæring af udsynet til mølletårnet, som f.eks. på visualisering 1, 4 og 11, påvirker oplevelsen af møllernes harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter. Dette giver umiddelbart en uharmonisk oplevelse af møllens proportioner, men det er generelt vurderet, jf. [1.2], at beskueren vil være bevidst om dette og selv danne sig et harmonisk billede. Samspillet med vindmøller kan forstyrre oplevelsen af markante bakkedrag som en klar og rolig afgrænsning af horisontlinjen, se f.eks. visualisering 1, 8, 11 og 12, ligesom vindmøllerne kan forstyrre oplevelsen af skovbevoksninger som et dominerende landskabselement, se f.eks. visualisering 14, 15 og 21. Det vurderes på baggrund af de nævnte visualiseringer, at de nye møller kan påvirke oplevelsen af markante landskabselementer i nærzonen. Det vurderes samtidig på baggrund af landskabsanalysen og den samlede analyse af visualiseringer - at vindmølleanlæggets horisontale udstrækning i forhold til landskabsfladerne er begrænset, og at oplevelsen af terrænformer og bevoksning overordnet ikke påvirkes i betænkelig grad. I mellem- og fjernzonen er det på baggrund af visualisering 20 og 35 vurderet, at kystlandskabet i nogen grad kan forstyrres af de nye møller, men at afstanden til møllerne bevirker, at påvirkningen ikke dominerer den samlede landskabsoplevelse. På 25 km afstand som på visualisering 37 er det vurderet, at møllernes påvirkning af landskabsoplevelsen er ubetydelig. Øvrige vindmøller I henhold til vindmøllecirkulærets krav om at vindmøller, der står tættere end 28 gange totalhøjden, skal vurderes i en visuel sammenhæng, er det undersøgt, om det samlede visuelle udtryk fra planlagte og eksisterende vindmøller er betænkeligt. Indenfor denne afstand på knap 4 km findes eksisterende vindmøller ved Barløse, Bakkemose, Ørsbjerg og Vistorp, som er mellem 40 og 75 meter høje. De nye vindmøller vil fra de fleste retninger kunne ses i sammenhæng med de to eksisterende vindmøller ved Barløse, og dette samspil er analyseret og vurderet på baggrund af hovedparten af visualiseringerne fra såvel nær-, mellem og fjernzonen (de eksisterende møller ved Barløse indgår i baggrundsbilledet for 26 ud af 37 visualiseringer). Samspillet med de øvrige vindmølleanlæg er vurderet på baggrund af visualiseringer fra mellemog fjernzonen (visualisering 32-37). Vindmøllernes indbyrdes størrelsesforhold og proportioner opleves forskelligt fra forskellige standpunkter i landskabet. Fra vestlige retninger opleves de eksisterende og nye vindmøller ved Barløse som næsten lige store, se visualisering 6, 7 og 31, mens det fra andre retninger er lettere at adskille mølleanlæggende på baggrund af størrelsesforskellen. Forskelle i navhøjde, form, farve og omdrejningshastighed kan give et uroligt indtryk men kan samtidig være en hjælp til at erkende møllegrupperne som adskilte anlæg. I nærzonen vurderes det på baggrund af visualisering 6, 7, 23 og 24, at der er punkter, hvor samspillet mellem de eksisterende og nye møllegrupper VVM-redegørelse og miljørapport

32 påfører landskabsoplevelsen en øget uro og et forstyrrende teknisk præg. I mellemzonen vurderes der ligeledes på baggrund af visualisering 32 at kunne være en forstyrrende påvirkning. Det skal understreges, at de eksisterende møller på visualiseringerne er tegnet op for at fremme synligheden til den landskabelige vurdering, og de nye møller er visualiseret med en større kontrast end hvad der svarer til grundindstillingen for møllernes farve, skydække og belysning. Som det fremgår af grundfotos (fotos af eksisterende forhold) til visualiseringerne, fremstår møllerne ofte mere uklart under naturlige lysforhold. Det vurderes, at der fra nær- og mellemzone findes punkter, hvor mølleanlæggene kan opleves som sammenfaldende og forstyrrende, om end synligheden oftest vil være mindre end angivet på visualiseringerne på grund af naturlige lysforhold. Generelt er det vurderet, at det er muligt at erkende de eksisterende og nye møller som adskilte mølleanlæg, og at den samlede påvirkning af landskabet derfor ikke er betænkelig. De eksisterende møller forventes at have en restlevetid på år, udfra en vurderet teknisk levetid på år, dog er den reele levetid afhængig af hvad der økonomisk er rentabel og derfor har møller sjældent blevet mere end 20 år gamle. [4.10] Kulturhistoriske elementer Odense Bys Museum og Museerne på Vestfyn vurderer, at opstillingsområdet kan indeholde jordfaste fortidsminder og kulturhistoriske anlæg, men der er ingen registrerede gravhøje i opstillingsområdet, og registrerede sten- eller jorddiger fremstår ikke som markante kulturhistoriske spor i landskabet. Projektet vurderes derfor ikke at påvirke landskabsoplevelsen af beskyttede gravhøje eller diger. Barløse og Sandager kirker udgør markante kulturhistoriske elementer i landskabet, se f.eks. visualisering 23 og 34, som kan opleves sammen med de eksisterende og nye vindmøller i landskabet. Der vil fra kirkegårdene eller kirkernes indgangspartier ikke være direkte udsigt til møllerne ved Barløse. De nye vindmøller er store bygningsværker, jf. figur 4.1, som vurderes at kunne mindske kirkernes landskabelige betydning. De eksisterende møller er i forvejen markante i landskabet. Det vurderes på baggrund af visualisering 15, 16, 21, 23, 24, 25, 31, 32 og 33, at landskabsoplevelsen af Barløse Kirke i forvejen er påvirket af møller og større bygningsanlæg, som yderligere vil forstærkes af de nye møller. Der er ikke tale om et udgangspunkt, hvor kirken står som et uforstyrret vartegn i landskabet, men ved opstilling af de nye møller vil påvirkningen fra tekniske anlæg væsentlig forøges. På baggrund af visualisering 34 vurderes det, at møllerne skalamæssigt harmonerer med Sandager Kirke, men at oplevelsen af kirken som landskabets fixpunkt vil blive væsentligt forstyrret. Det bemærkes, ligesom ovenfor, at møllerne er særligt fremhævet på visualiseringen og under naturlige lysforhold som oftest vil fremstå mindre tydeligt, jf. grundfoto (foto af eksisterende forhold) til visualisering 34. De øvrige kirker i nærzonen vil ikke kunne opleves sammen med de planlagte møller i landskabet, og møllerne vil ikke påvirke udsigten fra kirkerne med undtagelse af Holevad Kirke, se visualisering 31, på grund af afstanden og det bakkede terræn. Rekreative interesser - visuel påvirkning De rekreative interesser i nærzonen knytter sig primært til jagt, motion og golf. Ved færdsel tæt på projektområdet vil oplevelsen af landskabet blive ændret, jf. visualisering 1-17, men i det mere lukkede område omkring golfbanen vurderes påvirkningen af landskabet ikke at opleves som dominerende. De rekreative interesser i mellem- og fjernzonen, som primært er tilknyttet kysten ved Lillebælt, vurderes på grund af afstanden ikke at blive væsentligt påvirket af de nye møller, jf. visualisering Konklusion på vindmøllernes påvirkning af landskabet På baggrund af registreringen og landskabsanalysen er det vurderet, at terrænforhold, dyrkningsform og bevoksningsstruktur giver morænelandskabet i opstillingsområdet en relativt åben struktur med store linjer og flader, som visuelt vurderes at være robust til opstilling af store vindmøller. På baggrund af visualiseringer fra nær-, mellem- og fjernzonen er det vurderet, at de nye vindmøller harmonerer med landskabets skala, om end de på nært hold og fra visse lokaliteter vil opleves visuelt dominerende i forhold til lokale landskabselementer. Generelt er det vurderet, at hovedforslaget med fire møller nemmere opfattes som klart adskilt fra andre vindmølleanlæg og som en tydelig linje i landskabet end det alternative forslag med tre møller. Fra mange punkter i landskabet, hvor mølleanlægget opleves i sin helhed, vil hovedforslaget derfor være at foretrække. Fra nærliggende lokaliteter syd for opstillingsområdet, hvor tilstedeværelsen af mølle nr. 4 har afgørende betydning for den oplevede dominans af møller, kan der være individuelle interesser i at vælge projektforslaget med tre i stedet for fire nye møller. Landskabeligt vurderes der ikke at være nogen væsentlig begrundelse for at vælge det ene projektforslag frem for det andet. Visuelt vurderes der ligeledes ikke at være nogen væsentlig begrundelse for at vælge den ene mølletype frem for den anden. Som nævnt er der områder, hvor møllerne vil opleves landskabeligt dominerende og mange beboelser ved fritliggende ejendomme og samlede bebyggelser 182 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

33 samt landsbyer vil påvirkes væsentlig visuelt, men påvirkningen vurderes samlet set ikke som betænkelig i forhold til boligområder og veje. Det vurderes, at vindmølleanlæggets horisontale udstrækning set i forhold til landskabsfladerne er begrænset, og at oplevelsen af terrænformer og bevoksning overordnet ikke påvirkes i betænkelig grad. Der vil opleves en del sammenfald mellem de nye møller og de eksisterende på Barløse, og der er synsvinkler, hvor møllegrupperne forstyrrer hinanden. Samlet set er det vurderet, at det er muligt at erkende de eksisterende og nye møller som adskilte mølleanlæg, hvilket er mest tydlig ved hovedforslaget med 4 møller. Det vurdere derfor at den samlede påvirkning af landskabet derfor ikke er betænkelig. Landskabsoplevelsen af Barløse og Sandager kirker er i forvejen er påvirket af vindmøller og større bygningsanlæg, hvorfor kirkerne ikke står som uforstyrrede vartegn i landskabet. Ved opstilling af de nye møller vil påvirkningen fra tekniske anlæg forøges og ændre oplevelsen af kirkerne væsentligt. For alle de nævnte forhold gælder, at der findes steder, hvorfra den samlede påvirkning ved opstilling af de nye møller kan opleves som landskabeligt forstyrrende, men det understreges, at synligheden oftest vil være mindre end angivet på visualiseringerne på grund af naturligt varierende lysforhold og skydække. Vindmøllernes udseende forandrer sig efter vindforholdene, da de vil dreje generatorhus og rotor efter vindretningen. De fleste visualiseringer er foretaget, så møllerne ses forfra og dermed i den visuelt mest dominerende situation. Endvidere er alle visualiseringer foretaget, så de nye møller fremstår med størst mulig tydelighed og skarphed i forhold til omgivelserne, og eksisterende møller er på de fleste af visualiseringerne tegnet op. Ved sammenligning af grundfotos og visualiseringer, hvor møllerne er tegnet op, f.eks. visualisering 22, kan det konstateres, at lysforhold har stor betydning for vindmøllernes synlighed i landskabet, og dette vil gælde både eksisterende og nye møller. På baggrund af ovenstående er det samlet vurderet, at vindmøllerne på grund af deres størrelse påvirker landskabet og flere af landskabets enkeltelementer. Det er vurderingen, at de nye vindmøller fremstår som et tydeligt teknisk anlæg, og at landskabets skala egner sig til opstilling af store vindmøller. Der vil være negative konsekvenser ved vindmøllerne, men samlet er det vurderet at det ikke er væsentlige negative landskabelige konsekvenser, der begunder at der ikke kan sættes vindmøller op og området er fundet egnet til opstilling af både tre og fire møller ud fra en landskabelig betragtning VVM-redegørelse og miljørapport

34 5. Miljøkonsekvenser hos naboer Det følgende kapitel har til hensigt at vurdere påvirkningen ved ejendomme, der vil blive nabo til de nye vindmøller ved gennemførelse af projektet. Herunder vil støj- og skyggekastforhold blive belyst på grundlag af beregninger, der viser den forventede påvirkning ved hver enkelt nabobeboelse. Den visuelle påvirkning vurderes dels på baggrund af luftfotos over boligernes udsigtsforhold til møllerne og dels med henvisning til landskabsafsnittets visualiseringer. En samlet oversigt over projektets nærhed og påvirkning af naboboliger ses i tabel Afstand mellem vindmøller og boliger I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem en vindmølle og nabobeboelse, målt som afstanden fra vindmølletårnet til boligens ydermur, som minimum skal være fire gange vindmøllens totalhøjde. I nærværende projekt vil vindmøllerne have en totalhøjde på 140 meter, hvilket betyder, at afstanden til naboboliger skal være mindst 560 meter. Dette afstandskrav er opfyldt for alle naboboliger, som ikke forudsættes nedlagt ved gennemførelse af projektet, jf. kort 5.1 og tabel 5.2. Assens Kommune har i sin kommuneplan opstillet særlige retningslinjer for nye vindmøller. Retningslinjerne medfører, at ved lokalisering af eller udskiftning af vindmøller med mindre end 600 meter til nærmeste beboelse, eller planlægning for byvækst nærmere end 600 meter til eksisterende og planlagte vindmøller, skal der i lokalplanlægningen og ved meddelelse af landzonetilladelser redegøres særligt for omfanget af gener i form af støj og skyggekast i forhold til beboelserne. Mølleprojektet er tilpasset, så afstanden fra møller til nabobeboelse som minimum er 600 meter, og det kan dermed konkluderes, at såvel lovgivningens som kommuneplanens retningslinjer for afstandskrav er overholdt. Den nærmeste nabobolig, Blangstrupvej 67, ligger lige godt 600 meter fra den nordligste nye mølle (1), se tabel 5.2. I samme retning ligger de næstnærmeste boliger Barløsevej 62 og 99 samt Blangstrupvej Tabel 5.1 Samlet oversigt over projektets nærhed og påvirkning af naboboliger. Hovedforslag 1 Afstand eller antal Hovedforslag 2 Alternativ 1 Alternativ 2 Adresser eller veje Nærmeste nabobolig 602 meter 602 meter 602 meter 602 meter Blangstrupvej 67 (mølle 1) Nærmeste bolig med støjfølsom arealanvendelse Barløse Blangstrup 1165 meter 842 meter 1165 meter 842 meter 1165 meter 1123 meter Boliger indenfor ca. 1 km radius Naboboliger i det åbne land, der vil få støj over 42 eller 44 db(a) v. 6 eller 8 m/s vind meter 1123 meter Maltebjerggyden 3 (mølle 2) Blangstrupvej 23 og 25 (mølle 4 eller 3) Barløsevej, Blangstrupvej, Maltebjerggyden, Midtergyden, Myllerupgyden, Møllegårdsvej, Pindsende Største samlede støjpåvirkning fra vindmøller får Midtergyden 5 Boliger i Barløse og Blangstrup, der vil få støj over 37 eller 39 db(a) v. 6 eller 8 m/s vind Naboboliger, der vil få lavfrekvent støj over 20 db v. 6 eller 8 m/s Naboboliger, der kan få mere end 10 timers skyggekast indendørs pr. år Naboboliger, der kan få mere end 10 timers skyggekast udendørs pr. år Største samlede støjpåvirkning fra vindmøller får Maltebjerggyden 3 (H1) eller Blangstrupvej 25 (H2) Største samlede lavfrekvente støjpåvirkning fra vindmøller får Midtergyden 5 Midtergyden 5, 7, 9, 11 Blangstrupvej 42, 49, 52, 53, 57 Maksimal tid med skyggekast hos naboer ved etablering af skyggestop 10 timer 10 timer 10 timer 10 timer - 1 Foruden de optalte boliger ligger der 4 boliger på hhv. Kjellingetoftevej 5 og 9, Maltebjerggyden 7 og Blangstrupvej 63, som bliver nedlagt som beboelse ved gennemførelse af projektet. 184 Vindmøller på Barløse Mark - Miljøkonsekvenser hos naboer

35 Tabel 5.2 Afstand fra møller til 33 udvalgte naboboliger Bogstavbetegnelse på kort 5.1 og Adresse Afstand (m) fra boligens ydermur til nærmeste nye mølle (mølle i parentes) Hovedforslag Alternativ AE Barløsevej (2) 1202 (2) AB Barløsevej (1) 608 (1) AA Barløsevej (1) 610 (1) H Blangstrupvej (4) 1270 (3) I Blangstrupvej (4) 1222 (3) J Blangstrupvej (4) 1134 (3) K Blangstrupvej (4) 1123 (3) AH Blangstrupvej (4) 1197 (3) L Blangstrupvej (4) 1167 (3) AI Blangstrupvej (4) 1178 (3) M Blangstrupvej (3) 920 (3) N Blangstrupvej (3) 947 (3) O Blangstrupvej (3) 923 (3) P Blangstrupvej (2) 956 (2) Q Blangstrupvej (2) 837 (2) X Blangstrupvej (1) 616 (1) R Blangstrupvej (2) 751 (2) T Blangstrupvej (1) 734 (1) Y Blangstrupvej (1) 602 (1) Z Blangstrupvej (1) 623 (1) AF Langstedgyden 3, Barløse Kirke 1315 (2) 1315 (2) AG Langstedgyden (2) 1317 (2) AD Maltebjerggyden (2) 1165 (2) AC Maltebjerggyden (2) 842 (2) A Midtergyden (4) 756 (3) B Midtergyden (4) 809 (3) C Midtergyden (4) 866 (3) D Midtergyden (4) 919 (3) U Myllerupgyden (1) 738 (1) W Myllerupgyden (1) 794 (1) V Myllerupgyden (1) 918 (1) E Møllegårdsvej (4) 1447 (3) F Møllegårdsvej (4) 1423 (3) G Møllegårdsvej (4) 1374 (3) % Kort 5.1 Afstandskrav på fire gange møllehøjden for nye vindmøller. Svagt lyserøde cirkler om naboboliger angiver det lovbestemte afstandskrav på 560 meter, og det fremgår, at alle fire nye møller overholder kravet. De mindre, kraftigt lyserøde cirkler med bogstavbetegnelser angiver de boliger, der er opmålt og lavet beregninger til. Gult % over en bolig angiver, at boligen nedlægges ved gennemførelse af projektet. Udført i WindPRO version 2.8. % % % VVM-redegørelse og miljørapport

36 52 og 69 i afstande mindre end 625 meter fra den nærmeste mølle. Mølleafstanden vil for alle boliger på linje med eller nord for mølle 3 være uændret i det alternative projektforslag, hvor den sydligste mølle (4) ikke rejses. Fire beboelser på Midtergyden ligger som de nærmeste mellem 615 og 653 meter fra den sydligste nye mølle (4), se tabel 5.2. For disse naboer, samt for alle naboer syd for opstillingsområdet, vil afstanden til projektets møller være større i det alternative forslag end i hovedforslaget. Der ligger i alt 35 boliger indenfor ca. 1 km afstand fra en af de 4 møller i hovedforslaget. Heraf er der 4 nuværende boliger; Kjellingetoftevej 5 og 9, Maltebjerggyden 7 og Blangstrupvej 63, hvor lovens afstandskrav eller kommuneplanens retningslinje ikke kan overholdes, og som er opkøbt med henblik på nedlæggelse som beboelse ved gennemførelse af projektet. Der ligger således 31 blivende boliger indenfor 1 km fra de nye møller. Det er valgt at belyse støj-, skygge- og visuelle påvirkninger af naboer hele vejen rundt om projektområdet. I alt er der lavet beregninger for 33 naboboliger rundt om projektområdet (se kort 5.1 og tabel 5.2) og det er dermed vurderet, at de største nabopåvirkninger i alle retninger er beregnet. Beregningerne omfatter boliger op til ca. 1,3 km fra nærmeste mølle men er mest koncentreret om de nærmeste boliger, idet 28 af boligerne ligger indenfor 1 km fra møllerne. Desuden er der lavet beregninger for udvalgte boliger i Barløse og Blangstrup, der skal vise den maksimale påvirkning i de samlede bebyggelser, som er underlagt en skærpet støjbeskyttelse i forhold til boliger i det åbne land. Påvirkninger med støj og skyggekast behandles i afsnit 5.2 og 5.3, mens visuel påvirkning behandles i afsnit 5.4. Den samlede påvikning af nabobeboelser vurderes i afsnit Støjpåvirkning Generelt om støj og støjkrav til vindmøller Lyd er ganske små svingninger i lufttrykk et, op og ned omkring atmosfærens tryk. Lydens tonehøjde er bestemt af, hvor hurtige svingningerne er. Dybe toner har lave frekvenser (få Hertz, Hz), og høje toner har høje frekvenser (mange Hz). De fleste lyde ligger mellem 20 og Hz. Lyd med frekvenser over Hz kaldes ultralyd, og lyd med frekvenser fra ca Hz til Hz kaldes højfrekvente lyde. Lavfrekvente lyde er bastoner eller dybe buldrende lyde med frekvenser fra 20 Hz til ca. 200 Hz. Vindmøllebekendtgørelsen definerer lavfrekvent støj fra 10 til 160 Hz. Lyd med frekvenser under 20 Hz kaldes infralyd. Imellem de højfrekvente og lavfrekvente lyde har man mellemtonerne, hvor almindelig tale blandt andet er placeret. Vindmøllebekendtgørelsen definerer det normale frekvensområde for støjmålinger fra 20 til Hz.Opdelingen af frekvensområdet er illustreret på linjen herunder (2 khz svarer til Hz): Lydtrykket beskriver lydens fysiske styrke, altså om lyden er kraftig eller svag, og angives i decibel, db. En grafisk præsentation af forskellige støjtypers lydtrykniveau ( Støjbarometer ) for mellemfrekvent og lavfrekvent støj kan studeres nærmere på figur 5.1 og 5.2. Den menneskelige hørelse er ikke lige god til at opfange lyde med forskellige frekvenser. Lavfrekvente lyde skal generelt være kraftigere end mellem- og højfrekvente lyde, før de bliver hørbare. Høreevnen og dermed høretærskelen varierer fra person til person. Når man laver støjmålinger, vil man gerne have, at resultatet passer med, hvordan vi opfatter lyden. Det er derfor nødvendigt at tage højde for, at vi ikke hører alle toner lige godt. Den tekniske løsning på problemet er at indsætte et filter, et såkaldt A-vægtningsfilter, i måleinstrumentet. Når man indskyder A-vægtningsfilteret i måleinstrumentet, kalder man resultatet for det A-vægtede lydtryksniveau, og man angiver enheden som db(a). Langt de fleste støjmålinger laves med A-filteret [5.9]. En ændring af støjen på 3 db(a) betyder teknisk en halvering eller fordobling af støjniveauet, mens det menneskelige øre oplever en ændring på 8 10 db(a) som en halvering eller fordobling. Det konkrete støjniveau afhænger af afstanden til vindmøllen, af de klimatiske forhold, som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt af de vindmølletekniske forhold. De vindmølletekniske forhold er fastlagt for hver mølletype, blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi. Støjen fra store vindmøller stammer primært fra vingernes bevægelse igennem luften, der giver en susende lyd, som varierer i takt med vingernes rotation, men også fra vindmøllens maskineri. Det målte, eller beregnede, støjniveau for vindmøller fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt rentone, det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være meget generende. Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere 5 db(a) for den pågældende vindmølle. Fra en ny, typegodkendt vindmølle må der 186 Vindmøller på Barløse Mark - Miljøkonsekvenser hos naboer

Forslag til. Forslag til. Lokalplan nr. 1.1-2 for et område til vindmøller på Barløse Mark. Kommuneplantillæg nr. 8

Forslag til. Forslag til. Lokalplan nr. 1.1-2 for et område til vindmøller på Barløse Mark. Kommuneplantillæg nr. 8 Forslag til Lokalplan nr. 1.1-2 for et område til vindmøller på Barløse Mark Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg Forslag til Lokalplan nr. 1.1-2 og Kommuneplantillæg

Læs mere

2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige

2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige 2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige er de gengivet i samme forstørrelse. Eneste undtagelse er enkelte af de viste panoramaer, hvor det har været nødvendigt at formindske billedformatet for

Læs mere

Vindmøller ved Øster Hassing Kær

Vindmøller ved Øster Hassing Kær Vindmøller ved Øster Hassing Kær Mio Schrøder / PlanEnergi, Århus Runa Hyldegård Jepsen / PlanEnergi, Århus VVM-udarbejdelse og planlægning i samarbejde med Aalborg Kommune 1. VVM 2. Projektforslag 3.

Læs mere

Anmeldelse af vindmøller

Anmeldelse af vindmøller Anmeldelse af vindmøller Vindmølleområde T18 ved Fonvad i Herning Kommune Visualisering af 4 nye møller ved Fonvad set fra Odinsvej 21. oktober 2013 Ansøger og baggrund Erik Fiedler Jensen, Helstrupvej

Læs mere

Planlægning. Planlægning. November 2011. Januar 2013. Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m.

Planlægning. Planlægning. November 2011. Januar 2013. Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m. Planlægning Januar 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 29 Til Kommuneplan 2009 FORSLAG Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m. 2 Indholdsfortegnelse INDHOLD Indledning... 5 Retningslinjer...

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Lokalplan 232 Vindmøller ved Bedsted Overdrev Indsigelser og forvaltningens bemærkninger

Lokalplan 232 Vindmøller ved Bedsted Overdrev Indsigelser og forvaltningens bemærkninger Lokalplan 232 Vindmøller ved Bedsted Overdrev Indsigelser og forvaltningens bemærkninger Dette er et sammendrag af hovedindholdet i de indkomne indsigelser og ændringsforslag. For den fulde ordlyd henvises

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016 Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016 Debatoplæg Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående Indledning offentlighed Ideer, forslag

Læs mere

Taksationsmyndigheden har vurderet, at den planlagte opstilling af vindmøller ikke vil forårsage værditab på jeres beboelsesejendom.

Taksationsmyndigheden har vurderet, at den planlagte opstilling af vindmøller ikke vil forårsage værditab på jeres beboelsesejendom. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Engvangvej 1, som følge af opstilling af vindmøller ved Faster-Astrup i henhold til lokalplan nr. 285b for Ringkøbing-Skjern Kommune 8.

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune 27. november 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune Indsendt af gårdejer Hans Michaelsen, Kalkværksvej 7, 7790 Thyholm Tage Kristensen, Havrelandsvej 9, 7790 Thyholm På lokaliteten

Læs mere

Vindmøller på Barløse Mark

Vindmøller på Barløse Mark Vindmøller på Barløse Mark Miljørapport VVM-redegørelse og miljøvurdering November 2012 Vindmøller på Barløse Mark VVM-redegørelse og og miljørapport November 2012 Ansvarshavende redaktion: Assens Kommune

Læs mere

Vindmøller ved Stokhøjvej

Vindmøller ved Stokhøjvej til miljørapport for Vindmøller ved Stokhøjvej Visualiseringer af projektets landskabelige påvirkninger VVM-redegørelse og miljøvurdering November 2016 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro Projektbeskrivelse Vindmøller ved Kjellingbro Marts 2014 1 Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS Magnoliavej 16, 7700 Thisted Mail: mogens.leth@gmail.com Tlf. 40 59 17 01 2 Indledning Denne projektbeskrivelse

Læs mere

Planlægning for vindmøller ved Højstrup

Planlægning for vindmøller ved Højstrup Planlægning for vindmøller ved Højstrup Plan for i aften Projektet og planprocessen VVM redegørelsen Pause Spørgerunde Værditabsordningen Borgermøde d. 11/10 2012, Højstrupvej 42, Østervrå Planlægning

Læs mere

Debatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen

Debatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Debatoplæg VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Debatoplæg Testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune

Læs mere

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) Mølle 6 Mølle 5 Mølle 4 Mølle 3 VINDMØLLER VED VINDTVED 64 Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (højre del) Mølle 2 Mølle

Læs mere

ANMELDELSE AF VINDMØLLEPROJEKT

ANMELDELSE AF VINDMØLLEPROJEKT ANMELDELSE AF VINDMØLLEPROJEKT Dato: 12.09.2013, revideret 22. oktober 2013 Projekt: Herning Varmforzinkning i Vildbjerg. Området ligger godt 1.400 meter vest/sydvest for den nærmeste vindmølle i område

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Møborgåvej 20, 7660 Bækmarksbro som følge af opstilling af vindmøller ved Vemb i henhold til lokalplan nr. 1095 for Holstebro Kommune

Læs mere

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 November 2010 Baggrund Lolland Kommune vedtog den 23. september 2010 Temakommuneplan for vindmøller. Temakommuneplanen vil blive en del af

Læs mere

Bilag 1 - Vindmølleplan og kommuneplantillæg til KOMMUNEPLAN 09

Bilag 1 - Vindmølleplan og kommuneplantillæg til KOMMUNEPLAN 09 Retningslinjer Retningslinjer for opsætning af vindmøller i Nyborg Kommune skal sikre at vindmøllernes placering og udseende afpasses efter hinanden, og at vindmøllerne opstilles i harmoni med landskabet,

Læs mere

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 GULDBORGSUND KOMMUNE OKTOBER 2011 REDEGØRELSE BAGGRUND Jf. Guldborgsund Kommunes klimaplan

Læs mere

5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger

5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger 5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved naboboliger. Til brug for vurderingen er der udarbejdet en visualisering af de fremtidige

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev Kalundborg Kommune September 2010 Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 14 13 3 2 1 4 12 11 5 9 10 7 6 8 20 Fotopunkter til visualisering

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013

FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013 Næsbjerg Rousthøje Årre Roust 28 FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING

Læs mere

3. Påvirkning af landskabet VINDMØLLER VED DRÆBY - MILJØRAPPORT, JANUAR 2009

3. Påvirkning af landskabet VINDMØLLER VED DRÆBY - MILJØRAPPORT, JANUAR 2009 40 Fotostandpunkt N1 NABOER MOD NORDØST Møller Fotostandpunkt N 1:50.000 De 3 ejendomme på Vigerøvej nordøst for mølleområdet er nogle af de nærmeste naboer til de nye møller. Herfra er der enkelte steder

Læs mere

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge

Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I PERIODEN FRA DEN 3. APRIL 2013 TIL DEN 1. MAJ 2013 Vindmøller i Kastrup Enge Baggrund Danmarks nationale energipoltitiske målsætning

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01285 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Søndervej 48, 4700 Næstved som følge af opstilling af vindmøller ved Saltø Gods i henhold til lokalplan nr. 057 for Næstved Kommune 28.

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone)

Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone) Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone) Eksisterende forhold Fotoet er taget fra Grenzstraße lidt øst for Ellhöft. På billedet ses flere af de eksisterende tyske møller. 14 VINDMØLLER VED

Læs mere

Vindmøller ved Stakroge

Vindmøller ved Stakroge Vindmøller ved Stakroge Debatoplæg Debatperiode: 8/10 2015-5/11 2015 Tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013-2024 Vindmøller ved Stakroge Med dette debatoplæg indledes planlægningen for et konkret vindmølleprojekt

Læs mere

Vindmøller på Tendrup Vestermark. Odder Kommune. Ikke teknisk resume af Miljørapport

Vindmøller på Tendrup Vestermark. Odder Kommune. Ikke teknisk resume af Miljørapport Vindmøller på Tendrup Vestermark Odder Kommune Ikke teknisk resume af Miljørapport VVM-redegørelse og miljøvurdering september 2015 Forord Nærværende VVM-redegørelse og miljørapport har som formål at afdække

Læs mere

Vindmøller ved Bajlum/Vium NOVEMBER 2010. Miljørapport: IKKE-TEKNISK RESUMÉ. www.skive.dk

Vindmøller ved Bajlum/Vium NOVEMBER 2010. Miljørapport: IKKE-TEKNISK RESUMÉ. www.skive.dk Vindmøller ved Bajlum/Vium NOVEMBER 2010 Miljørapport: IKKE-TEKNISK RESUMÉ www.skive.dk Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 BAGGRUND 1.1 Planlægning for projektet...6 1.2 Beskrivelse af projektforslag...8

Læs mere

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest

Læs mere

PROJEKTFORSLAG - VINDMØLLEPROJEKT VED ASÅ

PROJEKTFORSLAG - VINDMØLLEPROJEKT VED ASÅ PROJEKTFORSLAG - VINDMØLLEPROJEKT VED ASÅ Januar 2013 Indholdsfortegnelse 0. ANSØGER... 1 1. BAGGRUND... 2 2. VINDMØLLEOMRÅDET... 3 3. VINDMØLLEANLÆGGET... 4 4. HENSYNET TIL OMGIVELSERNE... 6 5. AREALMÆSSIGE

Læs mere

Bilag A Kort og visualiseringer

Bilag A Kort og visualiseringer Regionplan 2001-2012 Forslag til TILLÆG 13 Bilag A Kort og visualiseringer Ændring af international containerterminal og etablering af lokalhavn ved Stigsnæs Skælskør Kommune August 2004 Bilag A Kort og

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk 31. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01233 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

Læs mere

7. marts 2013 LBA/HKU

7. marts 2013 LBA/HKU Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Asylvej 2, 7700 Thisted som følge af opstilling af vindmøller i Thisted Kommune i henhold til lov nr. 647 af 15. juni 2010 som ændret ved lov

Læs mere

4. PÅVIRKNING AF NABOER

4. PÅVIRKNING AF NABOER 4. PÅVIRKNING AF NABOER 4.1. Afstand og visuelle forhold A B Det er normalt kendetegnende for beboelser omkring et mølleområde, at de nærmeste naboer får den største støjpåvirkning. Generelt vil boliger

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Ruhøjvej 10, Moestrup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Ruhøjvej 10, Moestrup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Ruhøjvej 10, Moestrup, 8983 Gjerlev J som følge af opstilling af vindmøller ved Allestrupgård i henhold til lokalplan nr. 565 for Randers Kommune

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg Kalundborg Kommune September 2010 N 11 21 10 9 2 1 6 3a 3b 4a 4b 12 5 7 8 2 km Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 17 19 15 14 13 16 20

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping.

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. Foto: Cirkel Energi Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Bilag til ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I NY GESINGE

Bilag til ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I NY GESINGE Bilag til ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I NY GESINGE Beskrivelse af projektet Projektet består af at erstatte de 2 eksisterende 200 kw og 150 kw møller med nye møller med en totalhøjde op

Læs mere

Vindmøller ved Romvigvej nær Vildbjerg. Forvaltningens kommentarer til indkomne bemærkninger BILAG 2

Vindmøller ved Romvigvej nær Vildbjerg. Forvaltningens kommentarer til indkomne bemærkninger BILAG 2 Vindmøller ved Romvigvej nær Vildbjerg Forvaltningens kommentarer til indkomne bemærkninger BILAG 2 Opsummering af bemærkningerne og deres indhold Der er indkommet i alt 11 bemærkninger fra følgende: 1.

Læs mere

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Hermed gør Lene og Bjarne Bliddal Krogstrupvej 11, 7400 Herning indsigelse mod opstilling af Gaia 10 KW mølle på Krogstrupvej 20, sags nr. 02.34.02-p19-586-15

Læs mere

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den

Læs mere

5 Miljøkonsekvenser ved naboer

5 Miljøkonsekvenser ved naboer 5 Miljøkonsekvenser ved naboer Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved naboboliger under de eksisterende forhold, derunder en visualisering af de kommende forhold

Læs mere

Tillæg nr. 27b. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025. Område til Vindmøller ved Faster-Astrup. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 27b. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025. Område til Vindmøller ved Faster-Astrup. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 27b Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025 Område til Vindmøller ved Faster-Astrup Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 17. juni 2014 FORORD

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Juni 2015 Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Indledning

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

Vindmøller ved Krarup

Vindmøller ved Krarup Vindmøller ved Krarup Tillæg nr. 47 til Regionplan 2000-2012 Viborg Amtsråd Maj 2002 VIBORG AMT. Miljø og Teknik J.nr. 8-52-6-524-02 Tillæg nr. 47 til Regionplan 2000-2012, er udarbejdet af Viborg Amt

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

Forord. Frederikshavn Kommune har modtaget en ansøg- - VVM-proces og miljøvurdering. Visualisering af projektet set fra krydset Ådalvej / Kirkevej

Forord. Frederikshavn Kommune har modtaget en ansøg- - VVM-proces og miljøvurdering. Visualisering af projektet set fra krydset Ådalvej / Kirkevej VVM-redegørelse og miljørapport August 2012 Forord Frederikshavn Kommune har modtaget en ansøg- - VVM-proces og miljøvurdering - - - - - - - - - - - - - - 2 Visualisering af projektet set fra krydset Ådalvej

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Jernbanegade 7 Planteamet, Fruegade 7, 4970 Rødby 4930 Maribo E-mail: tmm@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Telefon nr. 54 67 67 67 Kortbilag 1 - Matrikelkort Lokalplan 360-41 - Vindmøller ved Knuthenborg Tegnforklaring

Læs mere

WindPRO version 2.8.563 Okt 2012 Udskrevet/Side 11/20/2012 1:48 PM / 2. DECIBEL - Hovedresultat

WindPRO version 2.8.563 Okt 2012 Udskrevet/Side 11/20/2012 1:48 PM / 2. DECIBEL - Hovedresultat kunden, hvorfor SWP må tage Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Beregning er baseret på "Bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Bistrupvej 5, 4700 Næstved som følge af opstilling af vindmøller ved Saltø Gods i henhold til lokalplan nr. 057 for Næstved Kommune 28.

Læs mere

Tillæg nr 29 Vindmølleområde mellem Sdr. Rubjerg og Vejby

Tillæg nr 29 Vindmølleområde mellem Sdr. Rubjerg og Vejby Tillæg nr 29 Vindmølleområde mellem Sdr. Rubjerg og Vejby Status Forslag KOMPLAN_ID 2214193 Plannavn Tillæg nr 29 Vindmølleområde mellem Sdr. Rubjerg og Vejby plannr Tillæg nr 29 Dato for offentliggørelse

Læs mere

S. E. Brockhuus har på dine vegne søgt om landzonetilladelse til opstilling af 3 husstandsvindmøller på ejendommen

S. E. Brockhuus har på dine vegne søgt om landzonetilladelse til opstilling af 3 husstandsvindmøller på ejendommen Hesteherregårdspension Aggersvold Dato: 16-10-2014 c/o Investeringsselskabet af 30.4.1 Sagsb.: Milee Store Strandstræde 21, 2.tv. Sagsnr.: 14/59632 1255 København K Dir.tlf.: 72 36 41 50 E-mail: landzone@holb.dk

Læs mere

Visualisering af seks nye vindmøller ved Gedmose Møllepark. November 2014

Visualisering af seks nye vindmøller ved Gedmose Møllepark. November 2014 Visualisering af seks nye vindmøller ved Gedmose Møllepark November 2014 Visualisering og visuel vurdering Dette hæfte indeholder seks visualiseringer til vurdering af de visuelle konsekvenser der er ved

Læs mere

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

Vindmøller ved Vejsnæs på Ærø. VVM-redegørelse og miljørapport Februar 2010

Vindmøller ved Vejsnæs på Ærø. VVM-redegørelse og miljørapport Februar 2010 Vindmøller ved Vejsnæs på Ærø VVM-redegørelse og miljørapport Februar 2010 Forord Ærø - en vedvarende energi-ø Ærø er et af de områder i Danmark, ja måske i hele verden, der er længst fremme i omstillingen

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Bilag 8 Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller

Bilag 8 Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller Bilag 8 Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller Denne vejledning knytter sig til cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

SPODSBERG / FOTOSTANDPUNKT 12 VURDERING, 8MW-OPSTILLING. 40 Vestas V MW. Afstand til nærmeste mølle: m. Fjernzone

SPODSBERG / FOTOSTANDPUNKT 12 VURDERING, 8MW-OPSTILLING. 40 Vestas V MW. Afstand til nærmeste mølle: m. Fjernzone SPODSBERG / FOTOSTANDPUNKT 12 Langeland 40 Vestas V164-8.0MW Afstand til nærmeste mølle: 16400 m Kamera (meter over havet): 3,2 m VURDERING, 8MW-OPSTILLING Vindmøllerne fremstår med enkelte grupperinger,

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formanden Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler

Afgørelsen er truffet af formanden Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Gerringvej 10, 4970 Rødby, som følge af opstilling af vindmøller ved Rødby Fjord i henhold til lokalplan nr. 360-53 for Lolland Kommune

Læs mere

Tillæg til analysen for. Placeringsmuligheder for store vindmøller i Ringsted Kommune 2008

Tillæg til analysen for. Placeringsmuligheder for store vindmøller i Ringsted Kommune 2008 Tillæg til analysen for Placeringsmuligheder for store vindmøller i Ringsted Kommune 2008 Tillægget er udarbejdet september 2012 Baggrund På baggrund af energiaftalen, der blev indgået den 22. marts 2012

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse:

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen matr.nr. 36 Sønden Åen, Tim som følge af opstilling af vindmøller ved Tim i henhold til lokalplan nr. 281 for Ringkøbing-Skjern Kommune sagsnr.

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 25.10.L02 for Varde Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 25.10.L02 for Varde Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Egebjergvej 4, 6818 Årre som følge af opstilling af vindmøller ved Ulvemosen og Bækhede Plantage i henhold til lokalplan nr. 25.10.L02 for

Læs mere

Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport

Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport Bilag 2 Visualiseringer naboer Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport For testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Februar 2016 Kolofon Bilag til Miljøvurdering indeholdende

Læs mere

16. august 2010 ARØ/JLI

16. august 2010 ARØ/JLI Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. matr. nr. 44a, 44e, 44f, 98a og 98dd, Vassingerød By, Uggeløse, som følge af opstilling af vindmøller i henhold til lokalplan 3-349A for Allerød Kommune

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

Vindmøller ved. Klim Fjordholme. Miljørapport IKKE-TEKNISK RESUMÉ. VVM, Vurdering af virkninger på miljøet Miljøvurdering

Vindmøller ved. Klim Fjordholme. Miljørapport IKKE-TEKNISK RESUMÉ. VVM, Vurdering af virkninger på miljøet Miljøvurdering Vindmøller ved Klim Fjordholme Miljørapport IKKE-TEKNISK RESUMÉ VVM, Vurdering af virkninger på miljøet Miljøvurdering April 2012 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Baggrund 1.1 Planlægning for projektet...6

Læs mere

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter

Læs mere

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm NOTAT Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Ansøgers oplysninger:

Læs mere

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Tillæg 33 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 21. december 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 33 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 21. december 2015

Læs mere

Vindmøller ved Tilsted i Thisted Kommune

Vindmøller ved Tilsted i Thisted Kommune Tillæg nr. 44 til Regionplan 2005 Vindmøller ved Tilsted i Thisted Kommune VIBORG AMT Miljø og Teknik Viborg Amtsråd December 2006 J.nr. 8-52-6-2-39-05 Tillæg nr. 44 til Regionplan 2005 for Viborg Amt

Læs mere

Placering og støjberegning af V39 vest for Bale.pdf

Placering og støjberegning af V39 vest for Bale.pdf Rikke Bøgeskov Hyttel Fra: Rikke Bøgeskov Hyttel Sendt: 19. oktober 2012 14:24 Til: Rikke Bøgeskov Hyttel Emne: VS: Anmeldelse af vindmølleprojekt ved Bale Vedhæftede filer: Placering og støjberegning

Læs mere

VVM-screening. Projekt for husstandsvindmølle, Løjenkærvej 16, 8300 Odder, matr. 10 a Løjenkær By, Astrup

VVM-screening. Projekt for husstandsvindmølle, Løjenkærvej 16, 8300 Odder, matr. 10 a Løjenkær By, Astrup VVM-screening i henhold til 3, stk. 1 og bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Læs mere

Miljørapport Kapitel 3. Landskabelige forhold - Miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljørapport Kapitel 3. Landskabelige forhold - Miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljørapport Kapitel 3. Landskabelige forhold - Miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 360-21 Forsøgsvindmøller ved Kappel Juni 2009 Indhold Landskabelige

Læs mere

Dato 11. juni 2015 Dok.nr. Sagsnr. Ref. Jørgen Mathiesen

Dato 11. juni 2015 Dok.nr. Sagsnr. Ref. Jørgen Mathiesen Dato 11. juni 2015 Dok.nr. Sagsnr. Ref. Jørgen Mathiesen Resumé af indkomne høringsbidrag til VVM-redegørelse og Miljørapport, forslag til Kommuneplantillæg 17 og forslag til Lokalplan 25.10.L03 med udkast

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Vindmølleprojekt ved Bjørnkær, Haderup. Ansøgning om udlægning af vindmølleområde og anmeldelse af Vindmøller

Vindmølleprojekt ved Bjørnkær, Haderup. Ansøgning om udlægning af vindmølleområde og anmeldelse af Vindmøller Vindmølleprojekt ved Bjørnkær, Haderup Ansøgning om udlægning af vindmølleområde og anmeldelse af Vindmøller Indholdsfortegnelse Ansøger og ejerforhold 4 Projektforslag 4 Potentielle miljøforhold 5 Afstand

Læs mere

Temaplan for vindmøller i Lemvig Kommune

Temaplan for vindmøller i Lemvig Kommune Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2001 for Lemvig Kommune og nr. 9 til Kommuneplan 2002 for Thyborøn-Harboøre Kommune Temaplan for vindmøller i Lemvig Kommune Juli 2008 Indhold Indledning 3 Baggrund

Læs mere

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten BILAG 4 STØJBEREGNINGER Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn Adresse Støjniveau Brogade 22 34-40 db (nat)

Læs mere