8/2007 VI ELSKER VORES PARCELHUSE ARKITEKTEN PÅ SPIL I TV-STUDIET ARKITEKTFORBUNDET: VALG TIL REPRÆSENTANTSKABET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8/2007 VI ELSKER VORES PARCELHUSE ARKITEKTEN PÅ SPIL I TV-STUDIET ARKITEKTFORBUNDET: VALG TIL REPRÆSENTANTSKABET"

Transkript

1 8/2007 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND VI ELSKER VORES PARCELHUSE ARKITEKTEN PÅ SPIL I TV-STUDIET ARKITEKTFORBUNDET: VALG TIL REPRÆSENTANTSKABET DEBAT: VINDMØLLER OG FREMTIDENS ARKITEKTUR

2 he city has been defined as a world of strangers (Lyn Lofland), and the accidental encounter has been described as the essential challenge of urban life (Sharon Zukin). The unplanned encounters with strangers may generate fear as well as fun, and managing these feelings is an essential part of urban living. Indeed, the concept of urbanity involves the ability to adjust to strangers. In giving shape to the city the architect and the city planner must inevitably relate to a whole register of feelings, ranging from fear to fun. At one end of modern urban development the so-called gated communities and other scanscapes openly represent the fear of the stranger. At the other end of this development funscapes are manifestations of a desire for the strange, the bizarre, and the unexpected. On a more general level, however, fear and fun may be seen as two sides of the same coin, fun being a way of reducing fear. Thus, the funscapes of a city which have learnt their lessons from such examples as Disneyland (Holck) and Las Vegas (Robert Venturi et al.), may be interpreted as an expression of a growing need to subdue the fears of everyday life in the city of today. Since the 18th century, London has been nicknamed the Great Wen, an indication of anxieties caused by the monstrosity of this big city, but since 1995 the logo of London has been the world s largest Ferris wheel, and from their transparent boxes housed in this perfect circle visitors take pleasure in panoramic views over the Thames comforting views where the greatest contrasts stand side by side in friendly juxtaposition and where the most monumental objects are reduced to small, toy-like objects. The following pages are dedicated to a historical and cultural analysis of these funscapes. difference, a unique spirit of place, a special atmosphere and a particular aura. It is something that sets Copenhagen or Malmö apart from other competitors. The logic of branding brought with it a focus on comparison, benchmarking and taking the pulse: how are we doing? In order to become established as an interesting actor or an investment object in a rapidly changing world, impression management was an important tool. The concept of the catwalk economy (see the discussion in Löfgren & Willim 2005) focuses on this need to communicate an appetizing image of a fast, pulsating and creative city with an important stake in the future. As one proponent of place-marketing aptly puts it: During the millennium years we were able to observe how certain catwalk technologies were developed. One was listing and ranking and an obsession with comparative benchmarking. How are we doing as a city destination in comparison with Barcelona or Boston? Where are the hot spots, the creative seedbeds of the new economy? Who are the hot actors and what do the cool scenes look like? All kinds of lists and mappings were produced: lists of attractive cities, promising investment futures, great shopping or the best night life. Place marketeers and destination developers scanned the various list-making media; from the trendy design magazine Wallpaper to investment guides. Listing and rating brought its own logic to the field. It often called for simplification and trivialization. You had to itemize and delineate factors in order to make comparative lists rather as the tourist industry of the nineteenth century developed the system of star ratings. Concepts like cool and hot became popular. If it was good to be cool or hot, why not try to be both? Where business is hot and life is cool..., an advertisement for the Öresund Region ran in 2000, while in 2001 Budapest was labelled by a journalist as the hottest cool spot in Europe right now. What did it take for a region, a city, a night life or a hotel to look hot? How could you work yourself to the top of the lists, and how long could you stay there? The dramaturgy of list-making called for a constant change in hierarchies, complete with newcomers and fallers-behind. Again, there was a process of standardization. In competing to become a hot spot, cities, regions and corporations copied the successful. They wanted to package a unique local identity not only through a global cultural grammar, but also by constantly profiling themselves against others, as Barbara Czarniawska points out in her studies of Rome, Stockholm and Warsaw: Performance became an important catwalk technology. You had to look good. Such aesthetics are to be found in many arenas, perhaps above all in the fast-growing industry of event-making. New standards and expectations were thus developed. In short, ranking lists and catwalking performances thrived in the absence of well-established measurements of success. It was also important that a new reputation could be translated into terms that made sense on the global market and could be read and evaluated by investors elsewhere. Genres of city catwalking were invented or recy- Why leave the City on holidays? I dag er shopping blevet en livsstil, vi forbruger på livet løs, også i det offentlige rum, dette betyder at byen i dag er blevet Disneyficeret eller Tivolificeret. Målet med denne udgivelse er at indkredse konsekvenserne af denne udvikling, at belyse samspillet mellem såkaldte funscapes og fear culture og at redegøre for betydningen af nye koncepter og fænomener så som event-kultur, urban scenografi, oplevelsesøkonomi, by-branding og kulturel planlægning. Bogen, som udgives på engelsk, er redigeret af Gitte Marling og Martin Zerlang. Fun City Red: Gitte Marling & Martin Zerlang 280 sider, 24 x 17 cm, paperback, illustreret ISBN: Pris kr. 280,- Part 4 Funscapes Funscapes Martin Zerlang T Places are indeed products, whose identities and values must be designed in a value adding process and marketed on a European and global market. The winning places that exist on a global market will come to be all the more important. (Quoted in Sahlberg 1998:156) City councilors and officials in Rome found a way to solve the paradox of identity by an image that simultaneously stresses uniqueness and points out similarities: Rome is comparable to Athens because of its cultural capital, but Athens is a city with all problems, no solutions. London is the model of privatized municipal services but they do not have the Roman tradition (or rather, all their truly ancient tradition is Roman). Berlin is a model of a traffic system with the railway as its center but German cities are over-organized while Rome s charm lies partly in its anarchy etc. (Czarniewska 2000:212)

3 INDHOLD: ARKFOKUS 3. årgang, oktober 2007 Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Arne Ennegaard Jørgensen Strandgade 27A 1401 København K T (+45) E Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Stine Munch-Nielsen og Claus Padkær, informationskonsulenter i ARKITEKTFORBUNDET. E Grafiker Jesper Lind Jans Inspirationsgruppe Anders Bak, Axel Bendtsen, Bjarne Rieckmann, Lars Poulsen, Naja McNair, Pernille Herzberg, Rikke Kirstine Larsen, Rikke Stenbro og Sidse Grangaard Forsiden Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro Abonnementsservice Oxygen Media Service Postboks København NV T (+45) , kl E Annoncer Steffen Petersen, E Per Christensen, E Lone Andersen, E Arkitektens Folag, T Tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Medlem af Dansk Fagpresseforening Oplag: 5000 Udkommer med 10 numre årligt Abonnement: 490 kr. årligt Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 2 KÆMPEMØLLERNE KOMMER! Arkklummen: Hvor er arkitekterne henne i debatten om de gigantiske vindmøller, der invaderer den danske natur? 4 VI ELSKER VORES PARCELHUSE forstæderne, parcelhusene og gør-det-selv-drømmene. 10 FØR RENOVERINGEN To fotografer på opdagelse i Tuborgs gamle bryghus i Hellerup før ombygning til moderne firmadomicil. 12 DEN VISUELLE INSTRUKTØR Rundtur i DR Byen med arkitekt Kim Fridbjørg. 16 NEWS 18 MOD EN VERDEN AF SYSTEMARKITEKTER Debatindlæg af lektor ph.d., arkitekt Thomas Bo Jensen fra Kunstakademiets Arkitektskole. 20 LANDSMØDET 2007 Reportage fra ARKITEKTFORBUNDETs Landsmøde på IT-Universitetet i Ørestad Nord. 24 ARKITEKTFORBUNDET GÅR TIL VALG 20 kandidater opstiller til ARKITEKTFORBUNDETs valg til Repræsentantskabet. Læs deres programerklæringer, inden du sætter krydset. 32 VERDENSBLIK Venetianske drømmespil. 1

4 KÆMPEMØLLERNE KOMMER De gigantiske vindmøller, der fejlplaceres i det danske landskab, er godt i gang med at forvandle vores natur til et discountlandskab. Hvorfor lyder der ingen protester fra alle humanisterne arkitekterne, designerne, landskabsarkitekterne og byplanlæggerne? Hvor er ARKFOKUS læsere henne i vindmølledebatten? spørger freelance-tegner og tekstforfatter Karsten Hansen. Slogan for Wind 1 A/S, firmaet, der skal sætte møllerne op på Langeland: Er din gamle mølle til salg... så gi` Wind 1 et kald! Om vindmøllerne: Det er politisk korrekt, økonomisk tvivlsomt og grimt! (Uffe Ellemann-Jensen, venstremand og tidligere udenrigsminister) Beslutter Langelands kommunalbestyrelse ikke at tillade mølleopstillingen, skal den dikteres fra oven! (Folketingsmedlem Anne-Grethe Holmsgaard, SF) Dræbersneglene fik pressens helt store bevågenhed i den skrækkelige sommer, der gik. Det fik en anden invasiv art desværre ikke, nemlig kæmpevindmøllerne. Regeringens energistrategi, En visionær energipolitik, lægger op til mindst 30 % vedvarende energi i Og forude venter FN`s klimakonference, som skal afholdes i Danmark Så nu skal der for alvor kul på vindmølleopstillingen i Danmark, i håbet om at fremstå som et mønstereksempel for hele verden på, hvordan man kan bidrage med at løse klimaproblemerne. Vindmøller? Jamen, det lyder da helt fint! Vi har set, at isen smelter på Nordpolen. Vi har alle rystet i bukserne over Al Gores film En ubekvem sandhed. Så, hvad er problemet? Poblemet er bla at vindmøllerne er enorme! Der et ikke tale om almindelige småmøller, som vi kender dem fra det danske landskab. De nye møller er fra 100 meter op til 200 meter. Og én eneste fejlplacering af sådan en gigant vil få katastrofale følger. Tæt ved det gamle Tranekær Slot på Langeland vil man over hals og hovede opstille fire kæmpemøller. I dette tilfælde måler vindmøllerne 133,5 meter. Det svarer nogenlunde til, at man stiller Rundetårn oven på Københavns Rådhus. Vingefanget er på 107 meter, svarende til en fodboldbane. Giganterne på Langeland Lad mig straks tilstå, at jeg bor på Langeland. Her er Tranekær blevet en case, som måske kan tjene til at anskueliggøre problemet. Tæt ved det gamle Tranekær Slot vil man over hals og hovede opstille fire kæmpemøller. I vores tilfælde måler vindmøllerne 133,5 meter. Det svarer nogenlunde til, at man stiller Rundetårn oven på Københavns Rådhus. Vingefanget er på 107 meter svarende til en fodboldbane. Møllerne vil dække ca kvadratmeter af luften med en konstant rotation og emission af lavfrekvent lyd, øvrig støj og skyggekast. Så reelt er der ikke tale om en møllepark, som det så lyrisk hedder. Men om et veritabelt industrianlæg. Giganterne skal opstilles i et sjældent smukt og kystnært småskalalandskab kun 300 meter fra stranden. Et landskab, som i regionsplanen er udlagt som et større sammenhængende landskabsområde. Hensigten med kystnærhedszonen er at beskytte det danske kystlandskab, hvis udstrækning og variation er enestående i Europa. Connie Hedegaard har overladt det til kommunerne at træffe beslutning om placeringen af møllerne. Men hvis kommunerne takker nej, lægger hun ikke skjul på, at hun vil gennemtvinge møllerne ved et såkaldt landsplandirektiv. Det ser mildest talt ikke kønt ud! 2

5 Som konservativ miljøminister har jeg insisteret på, at et lille land har brug for en stærk planlovgivning, hvis vores landskaber ikke helt vilkårligt skal plastres til med byggerier og anlæg. (Miljøminister Connie Hedegaard, K) Det, der nu tegner sig, er en katastrofekurs, et pengespild og en naturødelæggelse uden lige. (Claes Kastholm Hansen, forfatter og kommentator i Berlingske Tidende) Fra natur til discountlandskab For Langeland vil det være en katastrofe, hvis møllerne kommer op. Øen skal fremover leve af turisme og tilflyttere. Men de vil løbe skrigende bort, hvis man forvandler naturen til et discountlandskab. Og det har den lokale inkompetente kommunalbestyrelse ikke evnet at forstå. Pointen er, at hvis man fejlplacerer møllerne og det gør man ødelægger man vores dyrebare natur, der i forvejen er under hårdt pres. Møllerne bør stå på havet. Eller i hvert fald i områder, der i forvejen har et industrielt præg eller er storskalalandskaber, akkurat som regeringens vindmølleudvalg anbefaler. Men som man altså ikke efterlever. Man har fra Folketingets side formået at lægge låg på hele diskussionen, så den kun bliver ført af nogle lokale brokkehoveder hist og her ude i de tyndt befolkede områder. Disse baghavegalninge kan man ikke tage alvorligt. Men sagen er principiel, for den invasive art vil ramme hele Danmark. Og kommer på sigt til at skade vindmøllesagen! En stemme i hele debatten, der er stærkt savnet, er humanisterne: arkitekter, landskabsarkitekter med flere. Dette blads læsere. Hvor er I henne? DELTAG I ARKITEKTURDEBATTEN: Har du kommentarer til Arkklummen eller lyst til at skrive/læse andre bidrag til tidens arkitekturdebat, så besøg ARKITEKTFORBUNDETs hjemmeside: eller send en mail til ARKFOKUS: Illustration af freelance-tegner og tekstforfatter Karsten Hansen, som holder et vågent satireøje med dagens begivenheder og mediedebatten i lille Danmark. Karsten er uddannet på Danmarks Designskole og bla fast tilknyttet satirebladet Svikmøllen. ARKKLUMMEN 3

6 VI ELSKER VORES PARCELHUSE Det er populært at bo i storbyen og boltre sig i kulturelle tilbud og gastronomiske oplevelser. Tror vi. I virkeligheden er det mindst lige så populært at bo i forstæderne, hvor vi har adgang til grønne områder og ungernes skole lige rundt om hjørnet. Bare ikke i de store boligblokke fra 60 erne og 70 erne vi vil nemlig have parcelhuse, hvor vi kan udleve vores gør-det-selvdrømme. Af journalist Lars Hedebo Olsen, analyseredaktør på dagbladet Politiken Det er egentlig paradoksalt, siger Poul Sverrild fra Historiens Hus i Hvidovre. Vi elsker alle sammen velfærdsstaten, men der er ikke nogen af os, der kan lide den arkitektur, den har efterladt. Poul Sverrilds arbejdsplads ligger nærmest i hjertet af den danske velfærdsstat, men ikke i et af højhusene eller de utallige parcelhuse, der kendetegner kommunen. Historiens Hus ligger i en smuk rødstensbygning fra begyndelsen af 1900-tallet, og kigger Sverrild ud af vinduerne, er der lutter smukke huse, så langt øjet rækker, på trods af at han sidder i Hvidovre, som sammen med den nærliggende Avedøre Stationsby emmer af storby. I hvert fald på papiret. På blot hundrede år er Hvidovre vokset fra at være en lille landsby med blot 500 beboere til i dag at være en forstad med indbyggere. Inklusiv triumfen fra 1960 erne: Avedøre Stationsby. Her var tanken, at man skulle kunne leve et helt liv fra vugge til grav med vuggestuer, børnehaver, skoler, gymnasium, arbejdspladser på Avedøre Holme og sunde og gode boliger. Her folder plansamfundet sig ud i fuld flora med parker til de 8 timers fritid, boliger til de 8 timers hvile og arbejdspladser til de 8 timers arbejde. Og midt i det hele ligger så Avedørelejren, Årsagen til, at forstæderne har så dårligt et rygte, er primært, at arkitekter og byplanlæggere har ladet dem sejle deres egen sø, mens de har brugt tid på at gøre gamle havne og nedslidte industriområder i byerne attraktive. (Birgitte Bundesen Svarre, ph.d.-studerende på Kunstakademiets Arkitektskole) der siden 1999 har bevæget sig fra at være et nedslidt kaserneområde til i dag at være et af de mest eftertragtede boligområder i Hvidovre. Også selvom den ligger i Asmik Sarkisian og Samvel Egiazarian kommer fra Armenien. De har slået sig ned i et parcelhus i Rødbyhavn og er blevet rigtig glade for at bo der. Foto: Morten Bjørn Jensen 4

7 Hvidovre, der med sine gennemførte planer ikke just udstråler kreativitet og store armsving. Men det er måske bare noget, vi tror? Måske er der sjovere i forstæderne? Det er i hvert fald umådelig populært at bo der. Der er grimt i Høje Tåstrup Problemet med forstæder er, at de har så dårligt et ry, siger Birgitte Bundesen Svarre fra Kunstakademiets Arkitektskole. Folk tror ikke, der sker en pind. Tager man ud til stationscentret ved Høje Tåstrup og ser, hvad der er blevet lavet der, så er det virkelig ikke særlig inspirerende. Men ifølge Birgitte Bundesen Svarre, der er i gang med et ph.d.-projekt om forstæder, kan forstæderne mere, end vi tror. Det, at de har så dårligt et rygte, skyldes primært, at arkitekter og byplanlæggere har ladet dem sejle deres egen sø, mens de har brugt tid på at gøre gamle havne og nedslidte industriområder i byerne attraktive. Spørgsmålet er bare, om vi kan blive ved med at overse forstæderne. Mange mennesker er faktisk glade for at bo langt uden for den tætte by. Folk kan godt lide kombinationen af det bymæssige og naturen, og det er jo netop grundlaget for forstæderne og baggrunden for, at man etablerede de engelske garden cities, siger Birgitte Bundesen Svarre. Storbyen var for meget, den var beskidt og farlig, så tanken om at kombinere det grønne med gode boliger tiltalte mange mennesker. Den store ulempe ved forstæderne er, at der er rigtig mange, som synes, der er ekstremt kedeligt i forstæderne. Hvad skal vi derude, spørger folk. Det er den dårlige smag, der dominerer i parcelhusene, hvor folk har udlevet deres gørdet-selv-drømme. De er grimme, og selvbyggeriet har taget overhånd. Men det er måske netop her, kernen til forstædernes popularitet ligger. Forstæder er netop meget andet end store boligkarreer og mislykkede stationscentre. De er først og fremmest et sted, hvor vi kan bruge vores hænder og uddanne os selv udi kunsten som håndværkere. Tidens store projekt hedder hverken skattere- Øverst: parcelhusområde i udkanten af København. Foto: Thomas Borberg I 60 erne og 70 erne blev der i gennemsnit opført nye parcelhuse om året eller 75 huse om dagen. Dermed fik mange almindelige mennesker chancen for at få opfyldt deres drøm om eget hus. Annoncen her stammer fra Bo Bedre BOLIGBYGGERI 5

8 6 Problemet med forstæderne er, at de har så dårligt et ry. Folk tror ikke, at der sker en pind, forklarer Birgitte Bundesen Svarre fra Kunstakademiets Arkitektskole. Foto: Ulrik Jantzen

9 Ombygninger, garager, nye vinduer og glaserede tegl havde flyttet parcelhusene så meget fra deres udgangspunkt, at de garvede arkitekter havde svært ved at gennemskue, hvordan husene oprindelig havde set ud. (Thorkild Ærø, forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut) form eller integration, men ombygning af parcelhuset. Husbyggere for evigt Hvis der er noget, der for alvor adskiller parcelhuset fra den almennyttige bolig, så er det, at man kan sætte sit helt eget præg på huset. Parcelhuset kan man iscenesætte og præge, så det bliver til den unikke bolig, vi alle sammen drømmer om, fortæller Thorkild Ærø, som er forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut. Han har undersøgt sammenhængen mellem boligpræferencer og livsstil og set på, hvorfor vi især er så begejstrede for enfamiliehuset med den lille have. Oprindelig er vi jo husbyggere. At bo kommer af det tyske zu bauen, der betyder at bygge, og mange af os bliver ved med at bygge om. Det kan godt være, konen tror, at det nye køkken er sidste skud på stammen i mandens ombygningsplaner, men han går nok allerede og pusler med en idé om at lave en ny garage, fortæller Thorkild Ærø. For et par år siden gik en gruppe arkitekter rundt i et boligkvarter for at registrere de forskellige enfamiliehuse. Og først efter at have brugt timevis på at betragte husene, gik det op for arkitekterne, at de faktisk var ens. Ombygninger, garager, nye vinduer og glaserede tegl havde flyttet husene så meget fra deres udgangspunkt, at de garvede arkitekter havde svært ved at gennemskue, hvordan husene oprindelig havde set ud. Sådan er det gået i mange kvarterer, forklarer Thorkild Ærø og fortsætter: Vi betragter boligen som en del af os selv. Når man spørger folk, hvorfor de er flyttet i hus, kobler de det altid med deres personlige og familiemæssige situation. BOLIGBYGGERI 7

10 8 Fra sin plads bag hækken eller stenbedet ligger parcelhuset med udsigt til forstadskvarteret.

11 DANSKERNE BOR I ENFAMILIEHUSE Flere end 2,6 mio. danskere bor i hus, viser tal fra Danmarks Statistik, og dermed er enfamiliehusene den mest almindelige boligform i Danmark. Fordelt over hele landet er der over en million enfamiliehuse, hvilket betyder, at der er flere huse end etageboliger, som ligger nummer to på listen over danske boligformer. DRØMMEN OM EGET PARCELHUS I løbet af 1960 erne og 70 erne blev der bygget ca parcelhuse. Det var tidens kombination af stigende husstandsindkomster, gunstige skatteregler, en høj inflation samt billige standardiserede byggemetoder, der gjorde det muligt for almindelige mennesker at få opfyldt drømmen om eget hus. Vi fik børn, og så havde vi brug for mere plads. Eller vi syntes, det var på tide at komme ud i den friske luft. Ifølge Ærø er vores bolig først og fremmest en symbolbærer, hvor vi kan vise omverdenen, hvem vi ønsker at være og hvilke værdier, vi lægger vægt på. Når vi skal vælge, hvor vi vil bo, vælger de fleste af os noget, vi kender i forvejen. Hvis man er vokset op i et parcelhus, synes man også, at ens egne børn skal vokse op i et parcelhus, fortæller Thorkild Ærø. Det er ikke så meget økonomien, der afgør, hvilken type bolig vi vælger, men snarere de værdier og de symboler, vi forbinder med den enkelte bolig. Hvis man selv er opvokset i almennyttigt, kender man koderne for, hvordan man omgås sådan et sted og vil derfor føle sig tiltrukket af den type bolig. Man ved, hvordan man kommer på venteliste, og hvordan sagsbehandlingen er. Så uanset om vi søger den ene eller anden slags bolig, så går vi først og fremmest efter områder, hvor vi kender omgangsformerne og den livsstil, der leves der. Hvis vi havde et fuldkommen frit boligvalg, tror jeg, de fleste ville vælge at bo i et parcelhus midt på Rådhuspladsen. (Thorkild Ærø, forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut) Et spørgsmål om tolerance For mange mennesker er tanken om at bo i en stor boligblok lig med ensretning og manglende rum for personlig udfoldelse. Vi vil ikke bo i kasser, hvor vi alle sammen ligner hinanden ligeså meget som de boliger, vi bor i. Vi vil have mangfoldighed og frihed. Til et vist punkt i hvert fald. For når vi søger ud i forstæderne og til de kvarterer, hvor folk ligner os selv, kommer vi til at bo med alt andet end mangfoldighed og frihed. Den markante opdeling af funktionerne, der var idealet i 60 erne, vil man for alt i verden gerne undgå i dag, siger Thorkild Ærø. Når man anlægger nye kvarterer i dag, prøver man at blande tingene, så vi ikke får rene velhaverkvarterer eller kvarterer, hvor alle er på overførselsindkomst. Men det er svært, når vi vil bo i områder, hvor vi ligner hinanden, og det kan i sidste ende komme til at gå ud over tolerancen. Hvis man kun har selvreferencen tilbage, så har vi en ny opdeling, hvor vi orienterer os efter boligpriser og handlemønstre, der minder om vores egne. I nogle kvarterer kan man se, at folk gør alting selv. Andre steder er villavejene fyldt med varevogne om formiddagen, hvor håndværkerne står for at installere køkkener og afhøvle gulvene. Nogen steder er det okay at sætte en vandpumpe fra landsbyen op, og andre steder ville man dø ved tanken, fortæller Ærø. Hjemmet skal altså iscenesættes og præges, men når vi flytter ind i områder, hvor alle naboerne har havenisser i indkørslen eller selv installerer nye badeværelser, er det så som så med tolerancen og pladsen til folk, der ikke gider se på havenisser eller selv sætte fliser op. Parcelhus på Rådhuspladsen Det er altså ulempen ved parcelhuset og forstæderne. At vi mister den mangfoldighed og rigdom, som livet i byen tilbyder. Til gengæld får vi gode boliger, der er så omstillingsparate, at vi nægter at flytte, når vi først er flyttet ind. De, der flyttede i parcelhuse i erne, er i 60 erne i dag, men de har ingen intentioner om at flytte. Husene kan jo laves om i en uendelighed, så de også svarer til ens behov, selvom man er blevet 72. På et tidspunkt kommer der nok et helt boom af parcelhuse på markedet, og så bliver det interessant at se, om de kan sælges, for de er jo lidt ensidige, siger Thorkild Ærø. Men så længe parcelhusene ikke ligger alt for langt ude på landet, skal de nok blive ved med at gå som varmt brød. Muligheden for at få udlevet sine indre håndværkerdrømme og bo tæt på storbyen, er nemlig forstæderne og parcelhusenes helt store plusser, mener Ærø. Hvis vi havde et fuldkommen frit boligvalg, tror jeg de fleste ville vælge at bo i et parcelhus midt på Rådhuspladsen. BOLIGBYGGERI 9

12 BRYGHUSET I 1996 stoppede ølproduktionen i Tuborgs gamle bryghus på Strandvejen i København. Derefter fulgte 10 års tornerosesøvn, indtil bygningsarbejderne rykkede ind i januar 2006 og gik i gang med at shine bygningen op til en ny tilværelse som firmadomicil for Dampskibsselskabet Norden A/S. Inden renoveringen fik de to fotografer Nanna Bisp Büggert og Birgitte Truelsen imidlertid mulighed for at gå på opdagelse i bryghuset og indfange skønheden i forfaldet. Resultatet er en række magiske skildringer af tidens spor på et af industrialis- mens helt store monumenter. Duer, grafitti, rust, patineret kobber, knækkede fliser og flimrende, støvet lys er alt sammen blevet fastholdt og foreviget i bogen med det fængende navn Bryg og i de to fotografers udstilling i det lille Galleri Krebsen i Studiestræde. Bog: Bryg, 80 sider, pris: 200 kr., Fotografisk Centers Forlag Udstilling: Bryghuset, 9. november 1. december, Galleri Krebsen, Studiestræde 17A, København De to fotografer, Nanna Bisp Büggert og Birgitte Truelsen, vil gerne dokumentere skønheden i forfaldet. Men de vil mere end det: Deres ambition er at indfange og videregive eventyret Birgitte Truelsen har taget billedet nederst på denne side, resten er af Nanna Bisp Büggert. 10

13 Bryghuset er fra 1903 og tegnet af arkitekten Henrik Glæsel, som også stod bag Magasin du Nord på Kongens Nytorv. Til Tuborg Fabriker tegnede han et hus, som udvendigt ligner en borg, men som indvendigt er lyst og venligt, takket være det store pyramideformede ovenlys og de gigantiske støbejernsvinduer mod Øresund. ZOOM 11

14 12 ARKITEKTEN SOM VISUEL INSTRUKTØR

15 Arkitekt Kim Fridbjørg fra designfirmaet House of Monkeys kalder sig også for visuel instruktør og formgiver og han er designeren bag tv-nyhedernes nye studier og redaktionslokaler i Ørestaden. Af Stine Munch-Nielsen At arbejde i et tv-studie er som at arbejde i et kæmpe 1:1-laboratorium i grænselandet mellem teater og arkitektur, hvor former, farver, materialer og lys skaber og fortæller historien, forklarer Kim Fridbjørg. Han er arkitekten bag Danmarks Radios visuelle design på nyhedsfronten dvs. han har designet de rum ude i DR Byen, der nu danner rammerne for tv-nyhederne på både DR 1 og DR 2. Og formgivningen af DR s tv-studier og redaktionslokaler har i høj grad taget udgangspunkt i ord som branding, identitet, værdier og følelser. Nyheder på tv kan ikke reduceres til kolde facts, skarp journalistik og veltalende studieværter. Uden markante visuelle I forbindelse med kortlægningen af DR 1 s værdier og identitet stillede vi os selv spørgsmålet: Hvad ville DR 1 være, hvis den var et objekt. Svaret endte med: en ipod. rammer er tv kun en ubehjælpsom billedradio, lyder budskabet fra Kim Fridbjørg, der har inviteret ARKFOKUS på en rundvisning i nyhedernes brændpunkt. Med en kameralinse for øjet fortæller han om Danmarks Radios ansigtsløftning fra formulering af værdigrundlaget til det endelige design. Friske nyhedsfrugter Vi er i DR Byen i den nordlige del af Ørestaden på Amager. Første stop på rundvisningen er TV Avisens nyhedsredaktion et lyst rum med enorme glaspartier. I midten står rummets vartegn, det runde nyhedstræ, hvis krone består af et nyhedshjul, hvor de seneste nyhedsfrugter tikker ind på det elektroniske nyhedsbånd døgnet rundt, til brug for de arbejdende journalister. Kim forklarer: Rummet savnede et element, som kunne signalere, at det her ikke blot var en Arkitekt og visuel instruktør og formgiver, Kim Fridbjørg. Foto: Per Morten Abrahamsen DESIGN TVA s anker-bord i DR Byens runde transparente Studie 13. Foto: Laura Stamer 13

16 arbejdsplads, men et sted med en særlig betydning. Med nyhedstræet har jeg blandt andet villet synliggøre, at rummet er nyhedernes samlingspunkt for hele Danmark. Ud over at være arbejdsplads for redaktionen, spiller rummet en afgørende rolle som formidler af DR s værdier på tv. Hver gang en ny TV Avis sætter i gang, får seerne et kig ind i den arbejdende redaktion, hvilket understreger værdier som troværdighed, ægthed og skarphed. Det bløde Fra nyhedsredaktionen fæstner kameraet sig ved TVA s nyhedsstudie i glas, der ligger i forbindelse med redaktionen. Studiets design og farver skal afspejle DR 1 s TV Avisen som en skarp og ægte formidler. Farverne er rød og orange, mens borde, skærme og stole har afrundede kanter. Værtsbordet, som Claus Buhr, Mette Walsted Vestergaard og og Reimer Bo Christensen dagligt indtager, har sin helt egen historie, forklarer Kim. I forbindelse med kortlægningen af DR 1 s værdier og identitet, stillede vi bla os selv spørgsmålet: Hvad ville DR 1 være, hvis den var et objekt. Svaret endte med en ipod fordi ipod en bærer på alle de værdier, som også gerne skal kendetegne DR 1: Den er brugervenlig, den er folkeeje, den har et sofistikeret indre, og så er den stabil. Og Kim tog svaret bogstaveligt. Han designede simpelthen et værtsbord, han selv beskriver som verdens største ipod. Det kantede Fra det bløde studie bevæger vi os over til det lukkede studie 14, hvor Deadline har til huse. Bordet her er alt andet end blødt det har en klar blå farve og en kantet facon, som afspejler seriøsitet og intellektualitet. Rummet er beklædt med sten. Den hårde baggrund skal få menneskeligheden til at træde frem hos personerne i studiet. Muren er brudt af udsyn til den virkelighed, der omgiver DR Byen en fortolket virkelighed af blandt andet Amager Fælled, Rådhuspladsen og det nære byggeri. Udsigten til omverdenen udenfor giver studiet en steds- og tidsmæssig placering for seerne. Den skal være med til at trække den virkelige verden ind i studiet, siger Kim. Men sandheden er, at der ikke er et eneste vindue i studiet. Lysene på rådhuset er ren kulisse, som skifter lys afhængig af tidspunktet på døgnet. Folkelig eller cool DR Byens design bygger på et stort værdiog strategiarbejde, hvor arkitekten har siddet med ved bordet fra den spæde start. Værdiarbejdet har givet mig mulighed for at kunne begrunde mit design, ligesom Hver gang en ny TV Avis sætter i gang, får seerne et kig ind i den arbejdende redaktion, hvilket understreger værdier som troværdighed, ægthed og skarphed. det har gjort det lettere at argumentere for mine valg, fortæller Kim, mens han på sin bærbare computer viser nogle af de plancher, der har ligget til grund for DR 1 s og DR 2 s værdier og branding. For at gøre arbejdet med værdierne mere håndgribeligt valgte vi at hægte de to kanaler op på bla arkitektur, skuespillere, popikoner og objekter, forklarer Fra TVA s studie er der direkte udsyn til DR 1 s arbejdende nyhedsredaktion og arkitekt Kim Fridbjørgs nyhedstræ, og det er med til at understrege værdier som troværdighed, ægthed og skarphed. 14 Opgaven for DR krævede en række special-designede borde her Propelbordet. Baggrundene er kulisser af blandt andet gips, træ og akryl med print. Foto: Laura Stamer

17 Kim. Og skulle nogen være i tvivl, så er DR 1 den folkelige kanal, mens DR 2 er den mere cool og intellektuelle kanal. Og så mener Kim i øvrigt, at det private erhvervsliv kan lære meget af den måde, tv arbejder på med de visuelle rammer: Mange virksomheder bruger oceaner af penge på markedsføring gennem reklamer, men de glemmer værdien af det visuelle udtryk i de fysiske rammer, som omgiver og tegner virksomheden og dens medarbejdere. Det er en skam. En virksomheds fysiske rammer er nemlig afgørende, når den skal fortælle sin historie og markedsføre sig selv, slutter Kim, hvis firma House of Monkeys netop har vundet en indbudt konkurrence i samarbejde med JJW Arkitekter. De skal indrette forsikringsselskabet TrygVestas to hovedsæder i henholdsvis Ballerup og Bergen. Og et centralt element i denne konkurrence var netop at tage udgangspunkt i firmaets identitet, eller corporate identity, for at lade denne afspejle sig i arkitektoniske greb og designløsninger, som kan fortælle historien om firmaets værdier. De kantede stole og det kantede blå bord, som seerne blandt andet præsenteres for i Deadline, vidner om seriøsitet og intellektualitet. I baggrunden ses arkitekt Kim Fridbjørgs fortolkning af virkeligheden uden for studiet. Det er ikke Ørestaden, men en printet illusion belyst bagfra med LED-lys, der viser udsigten fra DR 2 s studie. Foto: Laura Stamer DESIGN 15

18 KORT NYT KVADRATETS MESTER DØD Den betydningsfulde tyske museumsarkitekt Oswald Mathias Ungers er død 81 år gammel. Ungers var kendt for sin rationalistiske arkitektur og den konsekvente brug af kvadratet og terningen som grundfigurer i sine projekter. Blandt hans mange kulturbygninger er Arkitekturmuseet i Frankfurt, Wallraf-Richartzmuseet i Köln og Museet for moderne kunst i Hamburg. I år 2000 vandt OMU, som han kaldtes, en konkurrence om ombygning af Pergamon-museet i Berlin. Projektet er kontroversielt, fordi det foreslår gennemgribende ændringer i et kulturmonument, som ellers har fået lov at stå uændret siden Om alt forløber planmæssigt, vil ombygningen være færdig i STIRLING PRIZE TIL DAVID CHIPPERFIELD Den britiske arkitekt David Chipperfield og hans museum for moderne litteratur i den tyske by Marbach blev årets modtager af den prestigefulde Stirling Prize. Juryen havde seks finalister at vælge imellem til årets britiske stykke arkitektur, men valget faldt på Deutsches Literaturarchiv, fordi det her er lykkedes at skabe en ualmindelig helstøbt bygning, som på én gang er rig på oplevelser og tilbageholdende i sine virkemidler. Forløbet fra den åbne terrasse med udsigt over floden Neckar gennem den lyse kolonnade ind i den mørke, magiske samling var også noget af det, der fik vægtskålen til at tippe i Chipperfields favør. Og så gør det jo heller ikke noget, at bygningen har været usædvanlig billig at opføre. Bag Stirling-prisen, der er opkaldt efter den afdøde arkitekt Sir James Stirling, står RIBA, englændernes modstykke til Akademisk Arkitektforening. TORBEN SKOV RETROSPEKT Grafikeren, maleren og møbelarkitekten Torben Skov bliver 60 i november, og det markerer Kunstindustrimuseet med en retrospektiv udstilling, som favner bredt fra frimærker over bøger og plakater til møbler. Kendtest er måske Torben Skovs mere end bogomslag og hans mange fine frimærker for Post Danmark. Han har netop lagt sidste hånd på en frimærkeserie med titlen Store danskere, hvorfra mærket med Arne Jacobsen stammer. Det grafiske udtryk er markant, med enkel geometri og klare budskaber, og det samme rene udtryk genfinder man i hans møbler, som lægger sig i forlængelse af Bauhaus-traditionen, men gør det med en god portion humor. Torben Skov Retrospekt, Kunstindustrimuseet, 16. november-27. januar SYV STOLE I MONTRER Vi har før fortalt om de syv udstillingsmontrer, som efter mange år i det københavnske gadebillede drog i eksil på Krabbesholm Højskole uden for Skive. Siden de ankom til kunsthøjskolen har de levet i sus og dus, og dannet ramme om den ene udstilling efter den anden. Netop nu lægger de rum til et projekt af kunstnergruppen Superflex. Kunstnerne har udfordret skolens elever til at udøve korruption og manipulation i forbindelse med skabelsen af syv stole. Formålet med korrumperingen af de sagesløse stole er at undersøge samfundets strukturer og den magt, de udøver ved at sætte grænser for, hvad der opfattes som almen, sund fornuft. 7 korrupte stole, til 15. november, Krabbesholm Højskole, Skive. MORGENDAGENS LYS Så er den store internationale studenterkonkurrence Velux Award 2008 skudt i gang. Som det fremgår af undertitlen Light of tomorrow, har konkurrencen fokus på dagslys i arkitekturen, men oplægget er formuleret så bredt, at den nærmere sammenhæng er helt op til deltagerne. Projekterne kan omhandle alt lige fra bygningsdesign over nytænkning af brugen af dagslys i boliger til mere abstrakte koncepter. I 2006 vandt danske Louise Grønlund den prestigefulde førstepræmie for sit poetiske afgangsprojekt A Museum of Photography, og det fejrede ARKFOKUS med at rydde forsiden. Konkurrencen, der afholdes hvert andet år, er åben for alle arkitektstuderende fra hele verden. Læs mere om konkurrencens betingelser på Af Cornelius Colding og Anne-Marie Gregersen 16

19 BIG GÅR UNDER JORDEN BIG, Bjarke Ingels Group, vandt konkurrencen om et nyt Søfartsmuseum i Helsingør. Vinderprojektet skilte sig klart ud fra konkurrenterne og fra konkurrenceoplægget ved at placere funktionerne rundt om en gammel tørdok og bruge selve dokken til nyt offentligt byrum. Der var ellers lagt op til, at dokken skulle udnyttes til udstilling, men BIG tænkte omvendt: Vi satte os for at dyrke og styrke tomrummet i den gamle tørdok som et centralt omdrejningspunkt for udstillingen. I stedet for at drukne hullet med museumsbyggeri, ville vi befri det. Som et urbant tomrum, åbent for nye ideer og nyt liv. Går alt efter planen, kan museet åbne lugerne i SOLTRÆ Da Wiens bystyre opstillede kopier af gamle gadelygter foran MAK, det østrigske kunstindustrimuseum, så museumsdirektør Peter Noever rødt! Han fik overtalt byrådet til at give moderne design og teknologi en chance og kontaktede den prisbelønnede britiske designer Ross Lovegrove. Resultat: en 5,5 meter høj lysskulptur ved navn Solar Tree. Soltræet er ikke bare nyskabende som form, men også som koncept. Hver af træets ti blomster indeholder et solcellepanel, som genererer energi til lamperne og det åbner for interessante perspektiver i en tid med fokus på bæredygtighed. Foreløbig er der dog tale om midlertidig opstilling af en prototype kommunen skal først se, om det her er noget, man kan leve med. VILDE KINESISKE VISIONER Der bygges på livet løs i Kina mest af de store internationale arkitektnavne, men kineserne har også deres egne. Et af dem er MAD Architects Office, en ung dynamisk tegnestue, der har stået i lære i London hos Zaha Hadid, men som nu er tilbage i Beijing. MAD er emnet for efterårets udstilling på Dansk Arkitektur Center. Her kan man opleve kæmpe-paddehattene indtage Beijing i tegnestuens post-olympiske fremtidsvision og en række andre avancerede projekter og visioner, som præsenteres via store modeller og multimediebaserede projektioner og soundtracks. I forbindelse med udstillingen udkommer desuden bogen MAD Dinner. MAD in China, 3. november 6. januar, Dansk Arkitektur Center NY BRANCHEFORENING FOR DESIGNERE Siden foråret har en gruppe designvirksomheder arbejdet intenst med at få en ny designbrancheforening op at stå. Målet med den nye forening er at professionalisere den danske designbranche og skabe de bedst mulige rammer for vækst, videndeling og internationalisering. Det vil man opnå ved at give medlemmerne bedre værktøjer, viden og netværk, så de kan hæve deres niveau forretningsmæssigt og kreativt og dermed skabe bedre resultater. Danish Design Association (DDA) afholder stiftende generalforsamling onsdag den 31. oktober kl i den gamle børsbygnings store bibliotek på Slotsholmen i København. Læs mere på BYPLANPRISEN 2007 Årets danske byplanpris gik til Silkeborg, nærmere bestemt til Papirfabrikken et tidligere industriområde, der i løbet af overraskende kort tid er genopstået som moderne byområde med en blanding af virksomheder, kulturelle institutioner og boliger. Ud over planprojektets høje arkitektoniske kvalitet fremhæver dommerkomiteen den visionære og effektive planlægningsproces med tidlig inddragelse af investorer, lejere og brugere. Byplanprisen uddeles hvert år af Dansk Byplanlaboratorium som belønning for nyskabende planlægning, der kan være med til at styrke stedets karakter og identitet. Har du en god nyhed, hører vi gerne fra dig: NEWS 17

20 ARKITEKTUR-DEBAT: MOD EN VERDEN AF MYREFLITTIGE SYSTEMARKITEKTER Når arkitekturen blot bliver en reflektor af samfundstendenser og trends, kan det ende i ren dystopi. Men så kan man selvfølgelig også bare slukke for kontakten og tage et skud zoma, som i Aldous Huxleys gennemsystematiserede Fagre nye verden. Sådan skriver lektor, ph.d. Thomas Bo Jensen fra Center for Industriel Arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole i sin kommentar til sekretariatsleder i Byggeriets Innovation, Mikkel Andreas Thomassens ARKFOKUS-artikel om fremtidens arkitektur. Denne totalitære idealforestilling, der med en sælsom blanding af hård kapitalmarxisme og klinisk liberalisme synes at genopvække den store fortælling eller den gamle forestilling om, at man kan forudberegne fremtiden, er serveret helt uden teoretisk overbygning eller begrundende baggrundsanalyser. Det er tilsyneladende ren empiri fra Byggeriets Innovation. I ARKFOKUS no. 6/2007 serverede sekretariatsleder Mikkel Andreas Thomassen en formfuldendt apokalypse for fremtidens arkitekter og arkitektur. Som så mange andre faggrupper oplever nutidens arkitekter i stigende grad en spaltning mellem det, de kan, og det, de ved, dvs. at deres fagspecifikke genstandsfelt ikke nødvendigvis er synonymt med deres vidensfelt, og at vidensfeltet efterhånden kan bringe dem ind i nye roller og relationer. Med dette in mente præsenterer Thomassen sin idealdrøm for fremtidens byggeri, hvori arkitekten (hvis han er vågen!) kan komme til at spille forskellige roller for en stor systemejer, der har systemleverandører og leverandører under sig. I denne treenighed, hvor gammeldags termer som arkitekter, rådgivende ingeniører og fagentreprenører er fortid, udvikles og udbydes store helhedsorienterede systemløsninger med det formål at skabe skræddersyet masseproduktion for kunderne. I denne værdikæde, som det så smukt hedder, kan den arkitekt- eller designuddannede fx sættes til at observere og analysere kundernes adfærd og behov. Eller han kan være med til at udforme og brande produktplatforme for systemejeren, delsystemer for systemleverandørerne eller egentlige produkter for leverandørerne. I denne fnugfri kædedans arbejder alle ligesom myrerne i en kæmpe tue mod samme mål med hver deres specifikke opgaver, der i sidste ende skal gøre systemejeren i stand til at ramme en hvilken som helst målgruppe lige i hjertet. Denne to- 18

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Urban Picnic på taget af Birkegade

Urban Picnic på taget af Birkegade Urban Picnic på taget af Birkegade Byens Netværk 21.08.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Andelsboligforeningen Birkegade 4-6 har fået bygget en ekstra etage og næsten 500 kvadratmeter park oven

Læs mere

Værftshallerne. i Helsingør

Værftshallerne. i Helsingør Værftshallerne i Helsingør I det hæfte, du nu står med i hånden, har vi samlet en række spørgsmål og svar omkring Værftshallerne i Helsingør. Spørgsmålene og svarene handler om bygningerne, Nordhavnen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

INTELLIGENT ARKITEKTONISK LYS ENHANCED BRAND AMBIENCE

INTELLIGENT ARKITEKTONISK LYS ENHANCED BRAND AMBIENCE INTELLIGENT ARKITEKTONISK LYS ENHANCED BRAND AMBIENCE ET OVERVÆLDENDE INTELLIGENT LYSDESIGN MED 2400 LYSKILDER. ET ENESTÅENDE HUS FYLDT MED KUNST. EN AFTEN MED INTERNATIONALE OPLÆG. ET KIG BAG PANELERNE

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave.

Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave. Birk Centerpark 5 Tel. +45 87 55 05 00 teko@viauc.dk DK-7400 Herning CVR 30 77 30 47 www. Viauc.dk/teko Specialevalgs skema Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave. Navn: Ida Leerbæk

Læs mere

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media TAGLINE -Music that doesn t fit in a box CREATIVE BRIEF Situation Tinderbox Entertainment vil i 2015 skabe en ny musikfestival. Festivallen skal foregå i Tusindårsskoven i Odense fra d. 26. 28. Juni. Festivallen

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9 Kommunikation Hjemmeside 2 Intranet 3 Sociale medier 4 Reklamekampagner 5 Aktiviteter / events 8 360 graders kommunikation 9 Kontakt til pressen 10 damkjær & vesterager 1 Hjemmeside ECCOs hjemmeside har

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke.

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke. Samtalevandring 1. Maj 2012. Mads, 27. Butiksassistent. Bor på Hillerødgade. Interviewer: Jeg optager, er det okay? Mads: Ja. Interviewer: Hvor bor du henne her i området? Mads: Jeg bor på Hillerødgade,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Gågade på vej i 1974-kvarteret

Gågade på vej i 1974-kvarteret Gågade på vej i 1974-kvarteret Berit Guldmann Andersen Gågaderne blev almindelige i begyndelsen af 1970 erne, og i 1974 havde de fleste købstæder af en vis størrelse mindst en gågade. Det er baggrunden

Læs mere

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009 FOKUSGRUPPER Afrapportering Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel +45 39 16 27 00 www.bysted.dk Kontaktperson Adm.dir. Bo Søby Kristensen bsk@bysted.dk

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

Studietur til Berlin

Studietur til Berlin Studietur til Berlin 13-14.oktober 2010 Onsdag den 13. oktober 2010 mødtes en delegation på 20 mennesker meget tidligt i Billund Lufthavn. Målet var Berlin for at hente inspiration til det boligpolitiske

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

Et godt glas vin PDF. ==>Download: Et godt glas vin PDF ebook

Et godt glas vin PDF. ==>Download: Et godt glas vin PDF ebook Et godt glas vin PDF ==>Download: Et godt glas vin PDF ebook Et godt glas vin PDF - Are you searching for Et godt glas vin Books? Now, you will be happy that at this time Et godt glas vin PDF is available

Læs mere

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING Arkitektur skaber rum for vækst Arkitektur. Er det ikke noget med operahuse, rådhuse og dyre enfamilieshuse? Jo. Men arkitektur er i særdeleshed også vækst. Derfor

Læs mere

STEDSANS I EN DIGITAL VERDEN. v. direktør Thomas Martinsen og projektchef Mette Mechlenborg

STEDSANS I EN DIGITAL VERDEN. v. direktør Thomas Martinsen og projektchef Mette Mechlenborg STEDSANS I EN DIGITAL VERDEN v. direktør Thomas Martinsen og projektchef Mette Mechlenborg STEDSANS - EN NY MÅDE AT FORANDRE STEDER PÅ Vi tror stedsans kan bruges til at skabe bedre steder. Også i en digital

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

ET ANDALUSISK PAR A DIS

ET ANDALUSISK PAR A DIS bolig ET ANDALUSISK PAR A DIS I salatdronningen Tina Scheftelowitz sommerhus i Sydspanien er stemningen på én gang eksotisk og hjemlig. Her hersker der ikke én stil, men et eklektisk mix af marokkanske

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

25 tekster om udviklingen af Danish Design

25 tekster om udviklingen af Danish Design 25 tekster om udviklingen af Danish Design Vil vi gøre os gældende internationalt må vi også agere internationalt! Vi kan ikke løse Danish Designs udfordringer alene - nationalt! Det handler om at udbrede

Læs mere

Vandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse

Vandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del Vandværker Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010 Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del 1 Indhold Indhold: 1 Før besøget på museet Lær og læs om vand, om koncept-kunst, samtids-kunst

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Definition af design som fag og begreb

Definition af design som fag og begreb Definition af design som fag og begreb Design er overalt omkring os. Alt er blevet designet på et eller andet tidspunkt. F.eks. vores kroppe. Ingen ved helt hvordan det er sket, og hvem det er der har

Læs mere

INTERAKTION I BYRUM MELLEM LYS OG BORGERE

INTERAKTION I BYRUM MELLEM LYS OG BORGERE INTERAKTION I BYRUM MELLEM LYS OG BORGERE Urban Lab, konference, 1. september 2016, Helligåndshuset, Randers Rune Nielsen, arkitekt MAA, PhD, partner, Kollision vi skaber nye oplevelser arkitektur interaktionsdesign

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

i<**1*?*x MINISTERIET

i<**1*?*x MINISTERIET Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 139 Offentligt i

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

SOLENERGIDAGEN 2005 Integration of Architectural Values in the Solar Cells of Tomorrow

SOLENERGIDAGEN 2005 Integration of Architectural Values in the Solar Cells of Tomorrow SOLENERGIDAGEN 2005 Integration of Architectural Values in the Solar Cells of Tomorrow Ellen Kathrine Hansen Assiciate Professor, Architect The Aarhus School of Architecture Research project, solar cells

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

MIPIM er en oplevelse, som skal mærkes på egen krop, siger Henriette Sofie Larsen og tilføjer: Det er svært at beskrive, hvad det er.

MIPIM er en oplevelse, som skal mærkes på egen krop, siger Henriette Sofie Larsen og tilføjer: Det er svært at beskrive, hvad det er. Byens Netværk: 2. marts 2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf I BYENS NETVÆRK DELER VI VIDEN OG UNIKKE RELATIONER. KOMPETENCERNE KOMMER TIL UDTRYK I PRAKSIS, DA NETVÆRKET HOLDER KICK OFF TIL ÅRETS MIPIM - VERDENS

Læs mere

AARHUS 2017. BUM seminar, den 29. januar 2016 Gitte Bligaard / Maria Vandborg / Pia Buchardt

AARHUS 2017. BUM seminar, den 29. januar 2016 Gitte Bligaard / Maria Vandborg / Pia Buchardt AARHUS 2017 BUM seminar, den 29. januar 2016 Gitte Bligaard / Maria Vandborg / Pia Buchardt o Hvad er en kulturhovedstad - Aarhus 2017? o Hvordan sammensættes programmet? o Konkrete projekter HVAD ER EN

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Biblioteker i oplevelsesøkonomien

Biblioteker i oplevelsesøkonomien Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

FabLab@school: dannelse af den næste generation af kreative tænk

FabLab@school: dannelse af den næste generation af kreative tænk @sejer FabLab@school: dannelse af den næste generation af kreative tænk Prof. Ole Sejer Iversen Center for Participatory IT Development Aarhus Universitet Danske elever ( ) anvender computeren oftere end

Læs mere

historie i gadeplan Installationerne på gadedrengen Arthurs rute : Rabarberlandet, Arthurs hjem, Ladegårdsåen, Arthurs skole, Tobaksfabrikken.

historie i gadeplan Installationerne på gadedrengen Arthurs rute : Rabarberlandet, Arthurs hjem, Ladegårdsåen, Arthurs skole, Tobaksfabrikken. historie i gadeplan Koncept til en historisk udstilling på Indre Nørrebro. Normalt ligger fortiden og historien hengemt i arkivernes samlinger, på museer og i folks erindringer, men fortiden ligger i lige

Læs mere