Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning

Transkript

1 Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 12. december 2014 Beskrivelse af hvordan skolen konkret varetager rollen som kvalitetssikringsaktør Udarbejdet af studieleder Michael Tophøj Sørensen Præsentation af skolen SADP har mere end studerende, og bidrager dermed med uddannelsesindtægter til Aalborg Universitet i størrelsesordenen 120 mio. kr. pr. år. Skolens driftsbudget (2015) er på kr. og undervisningstimer. Under Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning (herefter: SADP), der ligger under Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet, er der tre studienævn (se figur 1). Under Studienævn for Arkitektur og Design ligger følgende uddannelser (der kun udbydes i Aalborg): Bacheloruddannelsen i Arkitektur og Design (med specialisering i Arkitektur og Urbant Design hhv. specialisering i Industrielt Design) Cand.polyt. i Arkitektur Cand.scient.techn. i Arkitektur Cand.polyt. i Urbant Design (med specialisering i Urban Arkitektur hhv. specialisering i Mobilitet og Urbane Studier) Cand.scient.techn. i Urbant Design (med specialisering i Urban Arkitektur hhv. specialisering i Mobilitet og Urbane Studier) Cand.polyt. i Industrielt Design Cand.scient.techn. i Industrielt Design Figur 1: Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning og dens tre studienævns placering i AAU's organisation. Under Studienævn for Planlægning og Geografi ligger følgende uddannelser: Bacheloruddannelsen i Geografi (udbydes kun i Aalborg) Cand.scient. i Geografi (med specialisering i Kulturgeografi) (udbydes kun i Aalborg) Bacheloruddannelsen i By-, Energi- og Miljøplanlægning (udbydes både i Aalborg og København) Cand.polyt. i By-, Energi- og Miljøplanlægning (udbydes kun i Aalborg) 1

2 Cand.polyt. i Bæredygtig Byudvikling (udbydes kun i København) Bacheloruddannelsen i Bæredygtigt Design (udbydes kun i København) Cand.polyt. i Bæredygtigt Design (udbydes kun i København) Cand.scient.tech. i Integrerede Fødevarestudier (udbydes kun i København) MSc in Environmental Studies Cities & Sustainability (joint degree) Masteruddannelsen i Universelt Design og Tilgængelighed (udbydes kun i København) Masteruddannelsen i Bæredygtig Omstilling (udbydes i Aalborg med udvalgte aktiviteter i København) Diplomuddannelsen i Humanøkologi (udbydes kun i Aalborg) Under Studienævn for Landinspektøruddannelsen ligger følgende uddannelser: Bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab (udbydes både i Aalborg og København) Cand.geom. i Landinspektørvidenskab (med specialisering i Arealforvaltning og Planlægning (udbydes både i Aalborg og København); eller med specialisering i Opmåling og Kortlægning (udbydes kun i Aalborg); eller med specialisering i Geoinformatik (udbydes kun i København)) Cand.tech. i Landinspektørvidenskab (med specialisering i Arealforvaltning og Planlægning; eller med specialisering i Opmåling og Kortlægning; eller med specialisering i Geoinformatik) Masteruddannelsen (MTM) i Geoinformations- management (udbydes i Aalborg med udvalgte aktiviteter i København) For yderligere information om SADP, dets studieråd, studienævnene og de institutter, som skolen rekvirerer undervisning fra og meget andet henvises til skolens hjemmeside (se Her er det også muligt at læse mere om skolens uddannelser (se lige som skolens studieordninger, undervisnings- og uddannelsesevalueringer samt kvalitetshåndbøger kan ses på hjemmesiden (se curricula/). Årshjul for kvalitetssikring Januar Gennemførelse af undervisningsevaluering via SurveyXact på efterårssemestrene Studienævn behandler og godkender semesterbeskrivelse for de kommende forårssemestre, hvorefter de journaliseres i Captia Februar Årligt møde mellem studieleder, studienævnsformand, lærere på uddannelsen og Landinspektørcensorkorpset. Desuden modtager studienævnsformændene løbende feedback i form af udfyldt fra censorerne under Landinspektørcensorkorpset samt Geograficensorkorpset. Marts Studienævn behandler undervisningsevalueringerne fra efterårssemestret herefter offentliggørelse på skolens hjemmeside April Studienævnsformanden og - sekretæren gennemfører procedure for frafaldstruede studerende med udsendelse af s om bl.a. vejledningstilbud fra studie (alle s, QlikView- rapport og øvrige akter journaliseres i Captia) Maj Planlægningsgruppemøder vedr. de kommende efterårssemestre Juni Gennemførelse af undervisningsevaluering via SurveyXact på forårssemestrene samt uddannelsesevalueringer via SurveyXact Juli 2

3 August Studienævn behandler og godkender semesterbeskrivelse for de kommende efterårssemestre, hvorefter de journaliseres i Captia September Studienævn behandler beskæftigelsestal p. b. a. data fra Danmarks Statistik Oktober Studienævn behandler undervisningsevalueringerne fra forårssemestret samt uddannelsesevalueringerne herefter offentliggørelse på skolens hjemmeside Studienævnsformanden og - sekretæren gennemfører procedure for frafaldstruede studerende med udsendelse af s om bl.a. vejledningstilbud fra studie (alle s, QlikView- rapport og øvrige akter journaliseres i Captia) Årligt møde med skolens aftagerpanel, hvori der også indgår enkelte dimittender samt censorer (evt. opdelt i flere separate møder med undergrupper af aftagerpanelet for at sikre fagnære diskussioner; i så fald er studieleder med til alle møder i undergrupperne) Behandling af ingeniørcensorformandskabernes årsrapport November Planlægningsgruppemøder vedr. de kommende forårssemestre Studienævn og skole behandler den årlige studienævnsrapport Studienævn behandler (i forbindelse med studienævnsrapporten) materialet fra procedure for frafaldstruede studerende December Hver studienævnsrapport behandles på et møde mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand Som en integreret del af kvalitetssikringscyklussen: afholdes der ca. seks årlige møder i skolens studieråd 1, hvor overordnede og mere strategiske emner herunder om kvalitetssikring på tværs af studienævnene drøftes. deltager studieleder i samtlige studienævnsmøder i de tre studienævn bl.a. for at sikre vertikal koordinering af kvalitetssikringen samt for at være til rådighed for drøftelse af de mere studienævnsnære emner. afholder studieleder (og evt. studienævnsformand) koordineringsmøder med institutlederne fra de institutter, som skolen rekvirerer undervisning fra bl.a. for løbende at drøfte kvaliteten af den undervisning, der leveres fra de forskellige institutter (varierende hyppighed; SADP s studieleder afholder månedlige møder med institutlederen for Inst. for Planlægning hhv. Inst. for Arkitektur, Design og Medieteknologi, mens der afholdes møder med de øvrige institutledere 2-3 gange om året). afholder studieleder møder med studiesekretærerne hver anden uge og møder med studienævnssekretærerne hver uge bl.a. for at sikre gennemførelse af og opfølgning på de forskellige elementer i kvalitetssikringscyklussen. Enkelte elementer i skolens kvalitetssikringscyklus strækker sig over flere år: Der gennemføres selvevaluering for uddannelserne under hvert af de tre studienævn hvert tredje år; og på baggrund af selvevalueringen udarbejdes strategi og handleplan, som der følges op på hvert af de efterfølgende to år i sammenhæng med studienævnets, skolens og fakultetets behandling af den årlige studienævnsrapport. 1 Studierådsmøderne ledes af studieleder, og foruden denne deltager de tre studienævns formænd, studerende næstformænd samt skole- og studienævnssekretærerne. 3

4 Som baggrund for bl.a. selvevalueringen gennemføres endvidere dimittendundersøgelse for alle uddannelser hvert tredje år (efter en bestemt turnus), se nærmere i Endelig er alle studieordninger genstand for revision (evt. genvedtagelse i studienævnet) mindst hvert femte år. Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Det væsentligste arbejde med nøgletal for kvalitet finder sted i f. m. dels de årlige studienævnsrapporter og dels selvevalueringer. Når skolen modtager studienævnsrapporterne fra fakultetet med dekanatets påtegninger (typisk medio oktober), videresender studieleder straks rapporterne til de tre studienævnsformænd. Herefter laver studieleder og studienævnsformændene hver især skriftlige kommentarer til studienævnsrapporternes indhold, som de mødes om og drøfter på tre forberedende møder mellem studieleder og hver de respektive studienævnsformænd. På de forberedende møder sammenskrives kommentarerne med sigte på at kunne forelægge udkastet til studienævnsrapport på det efterfølgende møde i de tre studienævn (hvor udkastet drøftes sammen med bl.a. materialet fra procedure for frafaldstruede studerende). Herefter indarbejdes kommentarerne fra studienævnsmøderne, og de endelige studienævnsrapporter fremsendes til fakultetet (typisk først i december), hvorefter dekanat, studieleder og studienævnsformænd mødes i fakultetet, hvor studienævnsrapporten drøftes med henblik på at konstatere, om de tre studienævn og deres uddannelser er i god gænge, samt om der evt. skal iværksættes bestemte indsatser for at rette op på eventuelle skævheder. Fakultetet skriver referat fra disse møder, der i første runde blev afholdt d. 30. september 2013, og afholdes igen i anden runde d. 11. december I skrivende stund er proceduren med studienævnsrapporter således ved at blive gennemført for anden gang, men én af de væsentligste opfølgende handlinger på første års gennemløb af procedure for studienævnsrapporter, er iværksættelse af en studieordningsrevision på bacheloruddannelserne i geografi, landinspektørvidenskab samt by-, energi- og miljøplanlægning; dels for at løse nogle specifikke problemer i uddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning, dels for at sikre en bæredygtig økonomi i uddannelserne henset til bl.a. nøgletallene for optag. Arbejdet med selvevalueringer er først for nylig sat i gang, og i første runde kun for uddannelserne under Studienævn for Planlægning og Geografi. Lige som det gælder for studienævnsrapporterne, har studienævnsformand og studieleder først hver for sig kommenteret de forskellige nøgletal skriftligt, hvorefter de har mødtes med henblik på at sammenskrive et udkast til studienævnsrapport, som efterfølgende er blevet behandlet i studienævnet. Herefter er studienævnets kommentarer blevet indarbejdet, og selvevalueringsrapporten er sammen med en fokuseret dagsorden sendt til fakultetet, de to særligt inviterede eksterne eksperter samt øvrige inviterede som baggrund for det heldags selvevalueringsmøde, der blev afholdt første gang d. 6. oktober Som det også fremgår af skolens referat fra selvevalueringsmødet, bekræfter mødet bl.a. behovet for igangsættelse af den allerede igangsatte studieordningsrevision på bacheloruddannelserne i geografi, landinspektørvidenskab samt by-, energi- og miljøplanlægning. Øvrige opfølgende handlinger i forhold til de 4

5 problemstillinger, som selvevalueringen og selvevalueringsmødet har afdækket, besluttes endeligt på et strategi- og handlingsplanmøde mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand, der afholdes første gang d. 11. december Herefter er det meningen, at der hvert år de næste to år vil blive fulgt op på handlingsplanen i forbindelse med den ordinære behandling af studienævnsrapporter. Skolens øvrige arbejde med nøgletal omfatter bl.a.: Procedure for frafaldstruende studerende, men derudover også løbende monitorering af frafaldet på 1. studieår, hvor skolen i samarbejde med Første Studieårs Administration v./ Egon Moesby løbende følger frafaldet på alle uddannelser måned for måned. Jævnlig monitorering af de enkelte uddannelsers økonomiske bæredygtighed ved at sammenholde uddannelsens STÅ- indtægter og timeforbrug. Løbende (og mindst årlig) monitorering af beskæftigelsestal for kandidater fra skolens uddannelser, hvor disse tal indgår i vurderingen af, om skolens uddannelser skal have adgangsbegrænsning, evt. lempet eller skærpet denne. Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Som nævnt er er alle studieordninger genstand for revision (evt. genvedtagelse i studienævnet) mindst hvert femte år. Alle studieordninger følger en fast skabelon, som anvendes på tværs af alle fakultetets uddannelser, hvilket sikrer, at alle lovgivningsmæssige krav overholdes. Det konkrete studieordningsarbejde anvender Dansk kvalifikationsramme for de videregående uddannelser som grundlag, og ved større revisioner udarbejdes et kommissorium for revisionsarbejdet, der gennemføres i nedsatte arbejdsgrupper faciliteret af skolen og med reference til studienævnet. I skrivende stund er skolens tre små bacheloruddannelser (landinspektørvidenskab, geografi samt by-, energi- og miljøplanlægning) som sagt genstand for et større revisionsarbejde, der foregår efter den netop beskrevne fremgangsmåde. Større revisionsarbejder gennemføres typisk kun, såfremt der er konstateret problemer på en uddannelse enten mht. kvaliteten (dokumenteret i fx undervisning- og uddannelsesevalueringer eller efter drøftelser med aftagerpanelet) eller fordi uddannelsens struktur skal tilpasses nye økonomiske rammer. Der er også eksempler i skolen på, at studieordninger er blevet revideret m. h. p. bl.a. at nedbringe arbejdsbelastningen for de studerende; efter det i en studiemiljøundersøgelse blev klart, at den daværende meget ambitiøse studieordning medvirkede til stress blandt de studerende (se: Skolens studiemiljøhandlingsplan fra 2013 for yderligere dokumentation). Mindre studieordningsrevisioner forekommer, såfremt der ønskes gennemført mindre ændringer fx ændring af eksamensform i et eller et par kursusmoduler. Studieordningerne for skolens uddannelser er alle godkendt af de respektive studienævn, skolen samt i fakultetet, og kan ses på curricula/. På tilsvarende måde som studieordningerne følger en fast skabelon, som anvendes på tværs af alle fakultetets uddannelser, følger også alle semesterbeskrivelser en fast skabelon, som sikrer, at alle studerende inden semesterstart får besked om, hvordan semestrets aktiviteter (projekter og kursusmoduler) konkret afvikles, hvornår der er eksamen, osv. Semesterbeskrivelsen er således en detaljeret udmøntning af studieordningen og en slags drejebog for, hvordan semestret planlægges gennemført konkret og i praksis. Semesterbeskrivelserne tilgængeliggøres for de studerende en til to uger før semesterstart i det studieadministrative system Moodle, hvis funktionaliteter (bl.a. skemafunktion, 5

6 kursusrum med litteratur, slides, opgaver mv. til de stipulerede undervisningsaktiviteter) semesterbeskrivelsen spiller tæt sammen med 2. Alle semesterbeskrivelser udarbejdes af den semesterkoordinator, som har ansvaret for det pågældende semesters afvikling, og godkendes i studienævnet, inden de tilgængeliggøres i Moodle. På denne måde kvalitetssikrer studienævnet, at alle semestre er velplanlagte, inden de sættes i gang; og som det vil kunne ses ved en gennemgang af udvalgte studienævnsreferater, er det ikke alle semesterbeskrivelser, som studienævnene godkender uden først at kræve ændringer. Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Som nævnt gennemfører skolen efter hvert semester undervisningsevalueringer og hvert år uddannelsesevalueringer via spørgeskemaer i SurveyXact. I samme spørgeskemaer spørges der også rutinemæssigt ind til studiemiljøet på det enkelte semester og på de enkelte uddannelser som supplement til de centralt gennemførte studiemiljøvurderinger, der kører hvert 2. eller 3. år. Spørgeskemaerne er designet sådan, at de består af både en kvantitativ og en kvalitativ del, hvor det er meget hurtigt og overkommeligt for de studerende at besvare (i det mindste) den kvantitative del, der i al sin korthed tager temperaturen på de studerendes læringsudbytte, tilfredshed med studiemiljøet, sammenhæng i uddannelsen, studiebelastningen mv. på en skala 1-5. I tilknytning til (skalavurderingen af) de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet er det desuden muligt at skrive kommentarer dvs. kritisere eller påpege forhold, som bør fastholdes. Spørgeskemaerne er designet i tæt samarbejde med de studerende m. h. p. at gøre evalueringerne så korte og overkommelige som muligt (uden at de mister deres anvendelighed), for at sikre så høj en svarprocent som muligt (hvilket er en konstant udfordring!). Alle undervisnings- og uddannelsesevalueringer på skolens uddannelser kan ses på curricula/programme- evaluation/. Undervisnings- og uddannelsesevalueringer på skolens uddannelser er et væsentligt omdrejningspunkt i semestrenes styring, idet planlægningen af alle semestre tager udgangspunkt i det foregående semesters evaluering, lige som ethvert semester afsluttes med en evaluering. Alle detaljer i denne kvalitetscirkel er beskrevet i kap. 3 i skolens kvalitetshåndbog, der findes i to versioner, og som kan ses på curricula/quality- handbooks/. Kvalitetsområde 4: Uddannelsernes forskningsdækning og miljøer Skolen og dens studienævn lægger stor vægt på, at undervisningen varetages af aktive forskere for at sikre den forskningsbaserede undervisning. Forud for første gennemløb af en ny studieordning indkalder studieleder og studienævnsformand alle institutledere med relevante forskningsmiljøer til en drøftelse af, hvor skolen mest hensigtsmæssig kan rekvirere sin undervisning henset til forskningsmiljøernes faglige relevans, forskningshøjde, kapacitet mv. Herefter udarbejdes der en aftale om, hvor skolen rekvirerer undervisningen helt ned på modulniveau. Hvis 2 På sigt er det meningen, at semesterbeskrivelsen skal kunne genereres p. b. a. de digitalt udfyldte data i Moodle, således at redundans mellem semesterbeskrivelsen og Moodle s kursusrum kan undgås. 6

7 der efterfølgende ændres på den aftalte fordeling, skal det ske i forståelse mellem skole og de involverede institutter. Ellers ændrer skolen kun på fordelingen, såfremt det senere måtte vise sig, at et institut over en længere periode ikke lever op til skolens og studienævnets krav om forskningsmiljøets relevans, forskningshøjde, kapacitet mv. Der er endnu ikke eksempler på, at skolen af egen drift har flyttet rekvisitioner fra ét institut til et andet. Men de seneste 10 års stærke fokus i institutterne på især eksterne forskningsmidler og produktion af publikationspoint har medført en udvikling i visse institutter, hvor der er sket væsentlige forskydninger mellem forskningsmiljøerne. Forskningsmiljøer med stor succes med at tiltrække eksterne forskningsprojekter har været højt prioriteret i institutternes stillingsplanlægning, mens andre forskningsmiljøer omvendt er blevet udtyndet fx i takt med at generationsskifte mv. i disse miljøer ikke er blevet prioriteret. Skolen og dens studienævn har generelt ikke været inddraget i institutternes stillingsplanlægning, hvorfor enkelte forskningsmiljøer, der ellers skal levere undervisning til skolens uddannelser, befinder sig i en (i hvert fald potentielt) sårbar situation. I det løbende samarbejde rekvirerer skole/studienævn som sagt undervisning i de aftalte institutter. Herefter er det suverænt institutlederen, der som linjeleder bestemmer, hvem der skal undervise i de forskellige kursus- og projektmoduler, se figur 2. I kap. 1.3 i skolens kvalitetshåndbog ( curricula/quality- handbooks/) er institutternes rolle i f. t. uddannelserne beskrevet yderligere. Figur 2: Rekvisitionsudvekslingen mellem skole/studienævn og institut. Skolens og studienævnsformændenes muligheder for at påvirke, hvem der underviser i de forskelle dele af studieordningen, er indskrænket til på baggrund af undervisnings- og uddannelsesevalueringer eller egentlige klager fra de studerende at påpege eventuelle problemstillinger overfor institutlederne i f. m. de jævnlige koordineringsmøder med institutlederne, hvorefter det forventes at institutlederen tager hånd om problemstillingen på passende måde fx i sammenhæng med MUS med de enkelte medarbejdere. 7

8 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Hvert år afholder AAU centralt en pædagogisk dag, hvor alle undervisere er inviteret, men hvor desværre kun ganske få møder op, når der bortses fra dekaner/prodekaner, studieledere, studienævnsformænd mv. Undervisernes pædagogiske kompetencer udvikles på forskellig vis, og det er i første række institutledernes ansvar at sikre, at deres undervisere har de fornødne undervisningsmæssige kompetencer. Generelt er det imidlertid indtrykket, at de seneste 10 års stærke fokus på især eksterne forskningsmidler og produktion af publikationspoint har medført en underprioritering af undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling. Hvert år kåres inden for hvert studienævn og hvert fakultet en årets underviser. I mangel af bedre er dette nok det væsentligste incitament for underviserne, når det gælder om at forfølge pædagogisk kompetenceudvikling. Der er generelt plads til forbedring, når det gælder underviserne pligt til og mulighed for at holde deres undervisningsfaglighed ajour. Idet der på Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet hverken har været tradition for eller kapacitet til, at skoler og studienævn har skullet/kunnet løse opgaven med at udvikle undervisernes pædagogiske kompetencer, har skolerne på tværs af fakulteter foreslået AAU s ledelse at prioritere pædagogisk kompetenceudvikling som et nyt, centralt strategisk indsatsområde. Henset til at undervisernes pædagogiske kompetencer som nævnt er institutledernes ansvarsområde i deres egenskab af linjeledere, indskrænker skolens og studienævnsformændenes væsentligste indsats til på baggrund af undervisnings- og uddannelsesevalueringer eller egentlige klager fra de studerende at påpege eventuelle problemstillinger overfor institutlederne i f. m. de jævnlige koordineringsmøder med institutlederne. Desuden deltager studieleder og studienævnsformænd normalt aktivt i de pædagogiske diskussioner med arbejdsgrupperne i f. m. studieordningsrevisioner som led i styringen af hele studieordningsprocessen. Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Det er først for nylig, at skolen og dens studienævn er begyndt at arbejde systematisk med nøgletal for relevans i form af beskæftigelsesstatistikker. Indtil videre er den løbende monitorering af beskæftigelsestal, som AAU køber hos Danmarks Statistik, blevet brugt i dialogen med fakultetet om, hvorvidt nogle af skolens uddannelser skal have adgangsbegrænsning, evt. lempet eller skærpet denne. Tidligere har skolen også selv i enkelte tilfælde tilvejebragt beskæftigelsestal (i samarbejde med bl.a. Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK) samt Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK)) fx om uddannelserne inden for arkitektur- og designområdet for at overvåge situationen, og for bedst muligt at anspore de studerende til at vælge de retninger/specialiseringer (ved overgang fra bachelor- til kandidatuddannelse), der måtte forventes at byde på de bedste beskæftigelsesmuligheder. Senest har Studienævn for Arkitektur og Design besluttet at iværksætte en oplysnings- og brandingindsats overfor aftagervirksomhederne på arkitektur- og designområdet for at understrege, at uddannelserne under studienævnet er ingeniøruddannelser med en klar teknisk profil, som ikke må forveksles med arkitektskolernes. 8

9 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender AAU har fælles, systematiske dimittendundersøgelser, som udarbejdes af Karrierecentret, og som skolens uddannelser får rapporter fra og behandler på studienævnsmøder. Der har imidlertid været en pause i flowet af de centrale dimittendundersøgelser, hvorfor de mest aktuelle undersøgelser generelt er lidt bedagede (fra 2009). Men der er i skrivende stund ved at blive gennemført en frisk dimittendundersøgelse for Landinspektøruddannelsen, som også vil blive lagt til grund for den forestående selvevaluering af uddannelserne under Studienævnet for Landinspektøruddannelsen i Ellers har skolens uddannelser en vis (omend mere sporadisk) dialog med dimittender, som er medlemmer af skolens aftagerpanel. I dialogen med disse dimittender er skolen og dens studienævn især interesserede i at drøfte, om deres uddannelse har været et godt udgangspunkt for at få det første job samt klare arbejdsgiverens forventninger eller om der er plads til forbedringer. Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Som nævnt afholdes mindst ét årligt møde med skolens aftagerpanel, hvori der også indgår enkelte dimittender samt censorer. Igennem de seneste par år har skolen valgt at holde flere separate møder med undergrupper af aftagerpanelet for at sikre mere fagnære diskussioner. Det har nemlig vist sig vanskeligt at få tilstrækkeligt udbytte af drøftelserne i et aftagerpanel, der er for bredt sammensat, lige som det har været vanskeligt at motivere medlemmerne af panelet til at prioritere at møde op i det helt brede panel. Efter aftagermøderne har fundet den mere hensigtsmæssige form i undergrupper (hvor studieleder er med til alle møder i undergrupperne), er lysten til at møde op og udbyttet af diskussionerne med aftagerne steget betragteligt. Under tiden afholdes mere end ét årligt møde med aftagerpanelet eller undergrupper heraf. Det gælder fx, når nye uddannelser planlægges, eller nye studieordninger udarbejdes eller eksisterende er genstand for større revisioner. Der er især et meget tæt samarbejde mellem skolen/studienævnet for Landinspektøruddannelsen og undergruppen af aftagerpanelet tilknyttet landinspektøruddannelsen. Dette hænger sammen med, at landinspektøruddannelsen er en autorisationsuddannelse, hvor der er særlige professions- og beskikkelseshensyn, som løbende skal indtænkes (også i samarbejde med autorisationsmyndigheden (Geodatastyrelsen under Miljøministeriet), som også har plads i aftagerpanelet). Kvalitetsarbejde, der rækker ud over kvalitetsområderne Udover ovenstående gennemfører skolen endvidere: Monitorering af balance mellem ind- og udgående gæstestuderende m. h. p. dels at sikre skolens uddannelser en international profil og forberede de studerende til et internationalt arbejdsmarked, og dels for at sikre at skolens og universitetets økonomi ikke lider overlast herved. Møder med de optagelsesansvarlige (ca. to gange pr. år) vedr. håndtering af ansøgninger fra gæste- og degree- studerende samt behandling af meritansøgninger m. h. p. at drøfte administration af de relevante regler og sikre de studerende retssikkerhed. 9

10 Behandling af ingeniørcensorformandskabernes årsrapport. Desuden modtager studienævnsformændene løbende feedback i form af udfyldt fra censorerne under Landinspektørcensorkorpset samt Geograficensorkorpset. Årligt møde mellem studieleder, studienævnsformand, lærere og uddannelse og Landinspektørcensorkorpset. Udfordringer fremadrettet Generelt er hovedindtrykket hvilket ovenstående gerne skulle bekræfte at skolens/studienævnenes kvalitetssikringsarbejde sammen med fakultetets og bl.a. Karrierecentrets bidrag er i god gænge, og at der efterhånden er en høj grad af kvalitetskultur indlejret i skolen og dens studienævn. Men de seneste 10 års stærke fokus i institutterne på især eksterne forskningsmidler og produktion af publikationspoint har som sagt medført en udvikling i visse institutter, hvor enkelte forskningsmiljøer, der skal levere undervisning til skolens uddannelser, befinder sig i en (i hvert fald potentielt) sårbar situation. Der er med andre ord behov for, at skolernes og studienævnsformændenes input om aktuelle og fremtidige undervisningsbehov prioriteres og indtænkes bedre i institutternes stillingsplanlægning. Ligeledes har det stærke forskningsfokus i institutterne betydet, at undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling generelt er blevet nedprioriteret i en grad, der nu kalder på opprioritering. En opgave, som skolerne gerne bidrager til, men næppe har kapacitet til eller forudsætninger for at løse alene, hvorfor opgaven med undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling (gerne i sammenhæng med en reformering af PBL) bør prioriteres som et strategisk indsatsområde centralt på AAU. Endelig er den generelt lave svarprocent på undervisnings- og uddannelsesevalueringer en konstant udfordring, og skolen overvejer derfor, om det er muligt at indføre et element af tvang for at få de studerende til i højere grad at besvare evalueringerne. MTS/ version 2 (efter behandling i skolens studieråd) 10