MØD DE STUDERENDE PÅ SPROGPSYKOLOGI TEMAAFTENER I FORÅRET ISSN SPROGPSYKOLOGISK INFORMATION OG DEBAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MØD DE STUDERENDE PÅ SPROGPSYKOLOGI TEMAAFTENER I FORÅRET ISSN 1603 7979 SPROGPSYKOLOGISK INFORMATION OG DEBAT"

Transkript

1 MØD DE STUDERENDE PÅ SPROGPSYKOLOGI ISSN TEMAAFTENER I FORÅRET SPROGPSYKOLOGISK INFORMATION OG DEBAT 7. ÅRGANG, 1. NUMMER, JULI 2007

2 INDHOLD VELKOMMEN TIL SPINDET... 3 ARTIKLER Forvirring på et højere plan om at være ny på sprogpsykologi... 4 Sprogpsykologi det bedste valg!... 6 Politisk sprogpsykologi... 7 Fordi vi troede det ville være spændende... 8 VOXPOP TEMAAFTENER Nye kommunikationsformer Unges sprogning på skærme og vægge Sproget i TV-avisen - om nyhedsformidling 15 DET SKER En kort beretning om Fafos Spindet udgives af foreningen Fagligt Forum for Sprogpsykologi to-fire gange årligt. Spindet udkommer både i papirformat og kan downloades på sprogpsykologis hjemmeside: Desuden kan det læses på Institutbiblioteket, IAAS, Københavns Universitet og på Det Kongelige Bibliotek. Medlemskab af foreningen Fagligt Forum for Sprogpsykologi er gratis, og som medlem får man tilsendt Spindet pr. . Indmeldelse kan ske ved henvendelse til formanden. Redaktionen forbeholder sig ret til at foretage korrekturlæsning af indlæg. Det anvendte kommateringssystem vil blive respekteret. I øvrigt er forfatterne af indlæggene selv ansvarlige for indholdet. Næste udgave af Spindet udkommer i foråret Redaktionsudvalget: Karina Andersen: hotmail.com Anette Scharling: yahoo.dk Maja Tinson: m3.stud.ku.dk Line Brink Worsøe: gmail.com Redaktør: Emma Mathilde Tordsson: yahoo.dk Mail til redaktionen: gmail.com Fagligt Forum for Sprogpsykologi : gmail.com Formand: Maja Tinson Bestyrelsesmedlemmer: Katrine Bergh Andersen Kirsten Lindemark Emma Mathilde Tordsson Line Brink Worsøe

3 Velkommen til Spindet Semesteret er slut, mange af jer venter nu kun med spænding på at karaktererne for dette forårs anstrengelser bliver offentliggjort. Derfor kan det måske også undre jer, at I endnu ikke har modtaget semesterets udgave af Spindet. Redaktionen kan kun beklage dette faktum, semesterets Spindet udkommer alt, alt for sent. Vi håber dog, at I alligevel får læst og nydt dette nummer af Spindet i det forhåbentlig dejlige sommervejr. Som noget nyt er der nu kommet billeder i Spindet. Dette har vi i redaktionen valgt for at gøre Spindet lidt mere indbydende og interessant at kigge på. Som altid er det vores målsætning, at skaffe endnu flere læsere af Spindet, og forhåbentlig flere medlemmer af Fafos, og dette er et lille tiltag der forhåbentlig kan hjælpe med dette. I dette nummer af Spindet har vi valgt at sætte fokus på studiet Sprogpsykologi og de studerende der læser det lige nu. De forskellige artikler er derfor udelukkende forfattet af nuværende studerende fra Sprogpsykologi. De forskellige studerende, der har skrevet indlæg, fortæller alle om deres forskellige oplevelser af at læse Sprogpsykologi. Derudover har vi en voxpop, hvor tre fra faget giver deres bud på, hvad sprogpsykologien kan bruges til. I dette nummer finder du også referater af de to temaaftener afholdt af Fafos i dette semester. Hvis du ikke selv havde mulighed for at være til stede eller blot ønsker at genopfriske hvad der blev sagt - kan du bladre videre til artiklerne Sproget i tv-avisen og Nye kommunikationsformer. Som altid vil vi opfordre jer læsere til at være med til at forme Spindet. Hvis du brænder inde med en artikel, som du mener, ville have interesse for andre så send den til redaktionen. Hvis der et noget, du ønsker Spindet tager op, eller hvis du har kommentarer til indholdet i Spindet eller Spindets nye udseende så hold dig ikke tilbage, men send os en mail med din mening. Og husk, at Spindet har registreret ISSNnummer så enhver artikel, du får bragt, kan skrives på CV et. Til sidst vil vi bare ønske dig rigtig god fornøjelse med dette nummer af Spindet forhåbentlig lever det op til dine forventninger. Redaktionen /EMT 3

4 Forvirring på et højere plan - om at være ny på sprogpsykologi Jeg havnede på sprogpsykologi ad omveje. Efter et grundfag på etnologi, tilvalg på retorik, en kortlivet karriere som receptionist og et halvt år med rygsæk i Asien var jeg klar til at starte på min overbygning men hvilken? Etnologi skulle jeg ikke tilbage til, og retorik ville kun have mig, hvis jeg startede forfra på første år så jeg begyndte at afsøge feltet. Det skulle have med sprog og socialitet og kommunikation at gøre, det skulle kunne bane vejen for et job som informationsmedarbejder eller lignende, det skulle på meningsfuld vis relatere sig til den faglighed, som jeg havde i forvejen. Jeg tog beslutningen på en støvet internetcafé i Hanoi. Jeg skal da prøve det der sprogpsykologi! Efter et par slagsmål med Studiekontoret og mit daværende institut (noget om nogle tidsfrister, der var overskredet) fik jeg i efteråret lov til at starte på kurset med det mundrette navn Oversigt over sprogpsykologiens genstandsområde. Tværfaglig tilgang Det, som i første omgang imponerede mig, var hvor tværfagligt sprogpsykologi er. På hjemmesiden præsenteres faget som tværhumanistisk, men det synes jeg ikke er dækkende der inddrages jo også erkendelser fra samfundsvidenskaberne, fra den medicinske verden og fra astronomi(?!). Det kan være svært at holde tungen lige i munden når vi navigerer igennem teorihistorien og fordomsfrit plukker, hvad vi kan bruge, og det kræver en faglig åbenhed, som jeg ikke tror der findes mange andre steder. Det forstærkes af, at faget kun eksisterer som tilvalg og overbygning. De studerende har allerede en faglig baggrund når de starter. Det giver mange gode diskussioner og mange forskellige fortolkninger af, hvad faget kan og skal! For mig var det overvældende. Jeg brugte det første halve år på at halse efter de andre, forsøge at læse op om alt lige fra etnometodologi til psykolingvistik og føle mig dum som en dør når jeg gang på gang følte, at jeg ikke fangede pointen. Set i bakspejlet var jeg nok ikke den eneste, der havde det sådan. Men noget tændte mig, og jeg fortsatte på faget i forårssemesteret. Snart skulle jeg opdage, at min første forvirring kun var begyndelsen der var meget mere i vente... Rundbordspædagogik og høje krav Skub lige bordene sammen. Vi kigger lidt forfjamskede på hinanden er det mon en joke? Men nej, han ruller selv ærmerne op og hiver og skubber, til vi har en lille ø i midten af rummet. Så kan vi se hinanden i øjnene mens vi snakker akkurat som ridderne om det runde bord. Men Jesper er ingen kong Arthur; hans korstog handler ikke om at omvende de vantro til en dogmatisk tankegang. Hans mission er at lære os at tænke selv. Og det gør vi. Vi tænker så det knager, når vi forsøger at få tingene til at passe sammen, give mening, blive forståelige. Og vi diskuterer og er uenige og bliver frustrerede. 4

5 Det er det, som Jesper kalder forvirring på et højere plan. Når jeg fortæller mine venner om det, hører jeg mig selv bruge ord som erkendelsesrejse og snakke om at se verden i et nyt lys. Jeg er begejstret, og jeg er rundtosset. Der stilles høje krav til os. Vi skal ikke blot læse teksterne, vi skal også reflektere over dem. Skræmmende nok er det første gang i løbet af mine fire år som universitetsstuderende, at jeg oplever dette som et ufravigeligt krav. Det er også første gang jeg oplever en underviser, som kan finde på at sige det ved jeg ikke, og som lader os selv finde frem til svarene. Hos Jesper scorer du ingen points på at lire begreber af. Det er sådan et kommunikationsfag... Utallige gange er jeg blevet spurgt, hvad sprogpsykologi egentlig er for en størrelse. Det er sådan et kommunikationsfag, svarer jeg når det skal være enkelt, og de fleste nikker og godtager forklaringen. Jeg griner lidt for mig selv, for efter knap et år på sprogpsykologi ved jeg, at den forklaring er helt utilstrækkelig og egentlig intetsigende. Men den giver mening for folk, og det i sig selv er da en lille sprogpsykologisk kuriøsitet. Men hvad er det så egentlig vi kan? Det spørgsmål har for nylig været tema for et helt nummer af Spindet. Og det er et relevant spørgsmål, for hvor meget vi end nyder at fordybe os i den akademiske forvirring, så skal de fleste af os ud og konkurrere med cand.com ere og ruc ere og alle de andre, der også ved en masse om kommunikation. Der kan siges mange ord og skrives mange sider om den sag. Men jeg tror ikke problemet er så stort, som det kan synes. Vi kan det meste, og resten kan vi lære. Vi kan nemlig det vigtigste vi kan tænke selv! Sprogpsykologi er ikke et fag, som med stor selvsikkerhed og klart fokus påstår at have svaret. Men det er et fag, som er præget af en ukuelig nysgerrighed og mod til at sætte spørgsmålstegn ved de simple svar. På sprogpsykologi holdes omverdenens krav om målbar effektivitet endnu fra døren. Jeg er glad for, at jeg havnede her hvor målet med undervisningen er at udvide horisonter og blive klogere i ordets egentlige forstand. /Astrid Schmeltzer Dybkjær, OBstuderende 5

6 Sprogpsykologi det bedste valg! Jeg har læst på sprogpsykologi siden 2003, først som tilvalg og dernæst på overbygningen, og det er det bedste jeg rent studiemæssigt har gjort. Jeg har været så heldig at jeg blandt flere undervisere også har læst under Hanne- Pernille Stax og Jesper Hermann som begge giver de studerende stor mulighed for at tænke selv. Ja, det er faktisk nødvendigt at vi studerende danner vores egen mening ud fra de teorier der bringes op i deres timer. Det må være ud fra de termer om, at vi alle kan bruge uddannelsen til noget forskelligt, og at vi derfor selv skal finde vores udgangspunkt indenfor studiet, at vi selv skal finde hvad vi hver især synes er interessant, det er sådan en indflydelse det har haft på mig. Jeg kommer oprindelig fra Lingvistik, og der var undervisningen en helt anden end på sprogpsykologi. Forskningen var selvfølgelig også ud fra et helt andet perspektiv end på sprogpsykologi, så undervisningen foregik mere i tråd med, hvordan jeg havde forestillet mig en universitetsundervisning. Næsten alle underviserne havde samme udgangspunkt i deres undervisning nemlig at det var deres job at videreføre deres viden til os. Og det er vel helt normalt, at universitetsundervisning er på denne måde langt hen af vejen. Men det er anderledes med Hanne-Pernille og Jespers undervisning. Deres undervisninger er vidt forskellige, Hanne- Pernille er struktureret med fast program, og Jesper er ikke. Men de har begge et tilfælles de bygger begge på, at vi hver i sær skal tænke selv og selv tage stilling til de enkelte teorier. Jeg tænker, at hoved ideen må være, at der er plads til hver enkelts mening, og der er ikke noget rigtigt eller forkert, så længe det kan underbygges og forsvares. Det betyder så, at de fag kan læses ud fra forskellige vinkler og anvendes i mange forskellige retninger. Vi kan altså hver i sær have vores eget fokus ud fra vores egne interesser. For mig har det været meget lærerigt, for jeg har i undervisningen oplevet, at det har sat så mange forskellige tanker i gang hos hver af os, hvilket beviser, at vi måske har mange ens vaner, men at vi alle tænker forskelligt. Jeg tænker, at det er supervigtigt at vide inden for sprogpsykologistudiet, for når vi har med sprog og psykologi at gøre, er det vigtigt at have for øje (og tanker), at vi aldrig helt kan vide andres tanker, oplevelser eller associationer, og dermed heller ikke deres perspektiv eller formål, når de verbaliserer det. Men vi kan prøve at udforske det fokus, vi hver især har, og det er det mest spændende for mig, for det giver os mulighed for at tænke selv, blive inspirerede og måske finde nye veje, som kan være med til at se tingene i endnu et perspektiv. Jeg kommer til at savne denne undervisning, når jeg nu engang gør mig færdig som studerende og fortsætter ud i livet med en viden om, at selvom vi har samme vaner eller overbevisninger, er der aldrig nogen, der tænker det samme, men vi, sprogpsykologer, kan være med til at komme tættere på en større forståelse. /Anette Scharling, stud. mag. i sprogpsykologi 6

7 Politisk sprogpsykologi Med nye politisk-orienterede fag på sprogpsykologisk overbygning og tilvalg, bliver faget sprogpsykologi åbnet over for en retning af studier, som humaniora efter min mening har savnet, siden jeg begyndte mit studie i Med grundfag i fransk og tilvalg i virksomhedshumaniora, blev jeg introduceret for mange nye begreber og teoretikere, da jeg startede på min overbygning i sprogpsykologi. Allerede fra første færd, som for mig var fagene Sprogpsykologisk teori og analyse samt sprogpsykologiens genstandsområde, skal man lære at definere sprog og kommunikation ud fra et større perspektiv, end man har gjort de sidste 3 år. Det er en hel ny tankebane, man skal spores ind på, og i starten kan det godt virke en smule afskrækkende. Men som sagen er det for så mange interesseområder: Jo mere du introduceres for, desto større bliver interessen. Og ligeledes i dette fag: Når først man har knækket koden, kan man se sprogpsykologiske tendenser overalt omkring sig. Jeg er ganske overbevist om, at man aldrig har haft så mange aspekter af samfundet afspejlet i ét fag. Derfor var det også naturligt for mig, at deltage i efterårskurset Professionalisering af den politiske kommunikation, samt forårets Nyhedsformidling og politisk kommunikation i danske medier, der begge formår at bringe en betydelig del at samfundet nemlig den politiske debat ind i sprogpsykologisk kontekst. De politiske fag er spændende og udfordrende for sprogpsykologer, fordi de bringer faget ud i virkeligheden, der er til konstant observation. Fagene tager aktuelle debatter ind over sprogpsykologisk teori og formår, med en distance til egen politisk overbevisning, at forklare, hvad vi som henholdsvis sprogpsykologistuderende, borgere i Danmark og vælgere til næste valg, kan mene om og betragte i den politiske diskurs. Desuden løfter særligt faget professionalisering af den politiske kommunikation tæppet for en masse kommunikative virkemidler, med direkte reference til tidligere valgkamp, man finder spin, hvor man ikke troede, der spandtes, og får sat sine evner til holdningsløs kommunikation på spidsen i gruppearbejde, hvor man repræsenterer forskellige partiers politiske kommunikation. Faget Nyhedsformidling og politisk kommunikation i danske medier stiller forskellige medier til diskussion, og lægger med en forestilling om arbejdet på redaktionen op til udvikling af de studerendes evner til produktion og fortolkning af nyheder. Da jeg i 2005 skulle vælge, hvilken retning min uddannelse fortsat skulle gå i, var jeg ved at skifte fra KU til en overbygning på CBS, for at få det politiske perspektiv integreret i min sprog-uddannelse. Med de politiske anstrøg, sprogpsykologisk tilvalg og overbygning har forsøgt at lægge, får jeg tilpas politiske undertoner i min humanistiske uddannelse til at forberede karrieremuligheder indenfor et stadigt bredere område. Tendensen til at benytte humanister i det private forretningsliv vil kun blive understøttet, hvis flere fag formår som sprogpsykologi at arbejde deres egen teori ud i et bredere samfundsrelevant perspektiv. /Susanne Siedentopf Jørgensen 7

8 Fordi vi troede det ville være spændende Vi har spurgt 5 tilvalgstuderende på faget Nyhedsformidling og Politisk nyhedsformidling i danske medier om hvorfor de har valgt fag som de har og hvor meget det betyder at fagene er udbudt på Sprogpsykologi. Det er formiddag. De 5 tilvalgstuderende sidder forventningsfulde og utålmodige rundt om båndoptageren. De har pause fra undervisningen i Nyhedsformidling og Politisk nyhedsformidling i danske medier og i min taske ligger de 5 plader chokolade der har lokket dem til at deltage. Jeg lægger ud med spørgsmålet: Hvorfor valgte I de fag? Det hænger lidt i luften mens de 5 kigger stjålent på hinanden, så siger Maryann med et skævt smil Fordi vi troede det ville være spændende. De andre griner. Cecilie trækker i land: Jeg synes det lød spændende omkring politisk kommunikation og nyheder og fortsætter: Det var selvfølgelig i forlængelse af det der var sidste år og i håb om at få noget mere af det. Der lyder spredt samtykke. Maryann uddyber:...og så bliver det ikke udbudt på retorik sådan noget her... hvilket bekræftes af en anden retoriker, Peter: Alene titlen på faget, det er noget retorikere godt kan lide og så lød det virkelig spændende.. Den eneste af tilvælgerne der ikke er fra Retorik giver yderligere grund for valget, Kasper: Jeg håbede at få en noget anden vinkel på mit eget fag igen håbede på... Den negative vurdering finder smil rundt om bordet. I baggrunden bliver der skramlet med mobile lazaretter. Blodbanken er ved at stille op. Jeg vælger at følge op på den sidste kommentar: Føler I at I har fået noget ud af det? Sebastian: Absolut ingenting! Peter: Det kunne have været hvad som helst!. Svarene er korte og kontante og vinder genklang i nik indtil Kasper træder frem: Men det sprogpsykologiske spillede så ind når man læste fagbeskrivelsen, synes jeg altså, på et eller andet plan. Den overordnede fagtitel var ligegyldig, men beskrivelsen af det har vel hængt sammen med at det var sprogpsykologi og Kasper erindrer videre: Det lød meget spændende med nogle af de begreber, der blev sat på... så vidt jeg husker! Det kan retorikerne ikke lade sidde over. Sebastian synes overhovedet ikke fagtitlen er ligegyldig, når der skal argumenteres for hvad det er man læser ved siden af sit hovedfag. Det lyder også pænt jeg vil gerne søge direkte ind på en overbygning på CBS bagefter og så er det måske et fint fag at have, hvis man skal læse noget erhvervskommunikation eller sådan nogle ting dér. Tilvælgeren fra Film og Medie kan ikke genkende det billede, men de andre retorikere nikker samtykkende og nævner faget som godt supplement - som en anden vinkel på kommunikation. Var det med i jeres overvejelser at faget blev udbudt på sprogpsykologi? Her er svaret et entydigt Nej. Cecilie der også havde Professionalisering af den politiske kommunikation sidste semester uddyber: Jeg havde ikke hørt om sprogpsykologi før og var overrasket over, at de udbød så mange fag. Jeg tager også et andet fag på sprogpsykologi her til foråret og var meget positivt overrasket over at de havde så mange i forhold til retorik...men det var stadig titlen der spillede ind altså Nyhedsformidling. Kasper som også har valgt et andet fag på Sprogpsykologi står fast på, at det helt klart er de enkelte fagforklaringer som har lokket mig ind i det. Men at det ikke er faget Sprogpsykologi der spiller ind i 8

9 tilvælgernes valg af tilvalg er meget klart og bliver bekræftet rundt om hele bordet. Til spørgsmålet om hvorvidt Sprogpsykologi har været nærværende for de studerende i kurserne om politisk kommunikation, svarer alle der har haft begge kurser, at Sprogpsykologi har været meget mere nærværende i forårssemesteret. I den første del af semesteret altså... Cecilie: ja der var sådan en grundintroduktion vi havde sådan en grundintroduktion til hvad sprogpsykologi er. Efterårskursets fravær af sprogpsykologi betyder ikke så meget for deltagerne, da de jo ikke har vidst hvad de er gået glip af, men som Cecilie fortæller:..det var egentlig lidt interessant at finde ud af, hvad er det overhovedet er, når man nu går og har tre fag der hedder sprogpsykologi og man faktisk ikke aner hvad sprogpsykologi er... Det er alles opfattelse, at hverken Louise Høst og endnu mindre Rasmus Jønsson i efteråret gjorde sig begreb om hvad sprogpsykologi indeholder men til gengæld at de var uovertrufne omkring den professionelle politiske kommunikation. Til gengæld har alle deltagerne haft glæde af introduktionen til sprogpsykologien hos Mette Bæch, men som Kasper bemærker tørt, kan resten af det faglige betegnes som Nyhedsformidling-light. Nogle af deltagerne har desuden også kommu-nikation med Jesper Hermann dette forår. Her er sprogpsykologien svær og forvirrende men sætter nogle tanker i gang og man skal tænke meget selvstændigt, da det er et helt andet syn på kommunikation end vi er vant til. Til afslutning opstår der en mindre diskussion om hvad der kunne være blevet gjort bedre på fagene om politisk kommunikation og nyhedsformidling. De kommer frem til forslaget om at fagene skulle være blevet varetaget af både en sprogpsykolog og en politisk kommunikation / nyhedsformidlingsekspert. Sådan kan begge faglige dele blive vægtet tilfredsstillende. Til spørgsmålet om deltagerne kunne finde på at vælge flere fag på sprogpsykologi evt. senere i uddannelsesforløbet tegnede billedet sig igen: Retorikerne ville have et fag med relevant fagtitel og den enlige tilvælger fra Film og Medie ville vælge efter om indholdet lød spændende. Båndet stoppes. Folkene fra Blodbanken står og presser på. De skal til at diske op med juice og nåle. Mine Chokolader når lige at komme på bordet og bliver revet væk af glubske hænder, da Mette Bæch stikker hovedet ud og vil have sine studerende igen. /LBW 9

10 Voxpop Som noget nyt introducerer Spindet en Voxpop. Dette vil være et fast indslag i Spindet fremover, og temaet fra gang til gang vil naturligvis være relateret til sprogpsykologi. I denne udgave har vi spurgt nogle tilfældigt udvalgte studerende, som alle læser tilvalg på sprogpsykologi, hvad de mener, de kan bruge sprogpsykologi til. Dette er et spørgsmål, som det er spændende at få flere bud på, da de studerende både tilvælgere og overbygningsstuderende på sprogpsykologi, kommer fra meget forskellige fag. Af samme grund har vi også spurgt de interviewede studerende, hvad deres grundfag er. /MT Navn : Katarina Ingberg Alder: 29 år Tilvælger Grundfag: sprogvidenskab Jag tycker, att man kan använda språkpsykologi till att analysera kommunikation med. Inom språkvetenskap kan det användas till att analysera kommunikation, möten mellan till exempel klient och läkare, diskursanalys, och därmed arbeta fram modeller för analys av kommunikation och hur man kan förbättra mötet mellan klient ocb läkare till exempel. Jag tror också, att man inom litteraturvetenskap skulle kunna använda språkpsykologi till att analysera texter med, och få fram ytterligare en textuell dimension. Det, som vore intressant, är förstås att föra in språkpsykologi till en praktisk nivå, där flera än enbart fackmänniskor skulle kunna använda sig av språkpsykologi som redskap, på arbetsplatser till exempel för att lösa kommunikationsbrister, lösa problem och förbättra samarbetsmöjligheter, eventuellt skulle man kunna föra in även en kulturell dimension i språkpsykologi, om den ska användas på en praktisk nivå. 10

11 Navn: Kristian Schepelern Alder: 27 år Tilvælger Grundfag: fransk Min vinkling bliver fra den side, der handler om den pædagogiske brug af sproglige vaner. I forbindelse med mit job som blæksprutte på en lille restaurant, hvor arbejdsgangene er meget korte, men mange og gerne flere på én gang - og hvor en kommentar nemt kan blive slynget afsted en 'anelse' mindre kammeratligt end egentlig tiltænkt - forsøger jeg at holde stress et skridt fra livet, og det har kun kunnet ladet sig gøre, fordi jeg tager det meget alvorligt, at man tænker, før man taler (og det er naturligvis aldrig fuldkommen muligt). Man kan sige, at jobbet langt hen ad vejen kræver, at man agerer og ikke reagerer, men at man i tilspidsede situationer, for at holde hjulene i gang, netop tager det skridt tilbage og overvejer en ekstra gang. Navn: Sanne Rossen Alder: 23 år Tilvælger Grundfag: retorik Jeg valgte at tage tilvalg på sprogpsykologi, fordi jeg syntes, at det lå meget godt i forlængelse af mit grundfag (retorik), som også beskæftiger sig med sprog og kommunikation. 11

12 At have arbejdet med sprogpsykologien har bl.a. givet mig et rigtig godt indblik i de sociale sammenhænge, der omgiver os, og Det er en spændende og anderledes måde at se på kommunikation på. Jeg er f.eks. jeg har fået en fornemmelse af sprogets blevet meget opmærksom på de magt, og hvordan vi konstant bruger psykologiske spilleregler, der er i en sproget til at skabe os selv og andre. kommunikationssituation, også når det Sprogpsykologien har givet mig nogle gælder en helt almindelig samtale med uvurderlige værktøjer til at analysere vennerne. interaktion mellem mennesker, både på det sproglige plan og på det psykologiske plan

13 Nye kommunikationsformer Unges sprogning på skærme og vægge V. Jens Normann Jørgensen, professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Jens Normann Jørgensen skød dette semesters temaaftener i gang med et underholdende foredrag om unge i Europas nye kommunikationsformer. Han lagde ud med at påpege, at der er kommet en ny modus pga. teknologien helt uden sprogplanlægning og styring. I foredraget fokuserede han på sms, chat og graffiti. Jens Normann Jørgensen antog, at det er unge mennesker der laver graffiti, da det er disse, der bliver anholdt for samme. Han vurderede altså, at det nok ikke er fyrreårige lægekoner. De unge har skabt en alternativ stavning, bl.a. illustreret ved følgende: Dernæst fortsatte han med, at tage fat på sprogdebatten i Danmark. Her fortalte han, hvordan det ofte er sure gamle mænd, der kritiserer unges sprog, fordi de ikke ved, hvad der foregår. Generelt mente han, at sprogmiljøet og sprogholdningerne i Danmark adskiller sig markant fra andre landes. Det er f.eks. ekstremt, at parlamentet kan bruge timer på at diskutere kommasystemer, som det har været tilfældet i de sidste års forhandlinger om kommaregler. Det, at de unge ændrer på sproget, har med tilhørsforhold(grupper) men også kollektiv sprogskaben(socialt sprogredskab) at gøre. De ændringer, de foretager i sproget, har ofte ekspressive træk de leger med sproget. Jens Normann Jørgensen finder de unges kollektive sprogskaben kreativ, fornyende og det overskrider sproggrænser dette beskriver han som sprogning. Inden for sms fokuserede han på forkortelser. Også her findes konventionelle forkortelser, eks. J Jeg. En sidste forkortelse han beskrev, er hvor forkortelsen skal udlæses som lyden a ad. Men ikke nok med det, de har også konventionaliseret denne stavning. Som illustreret på billedet kan der være tale om oppositionelle stavemåder, hvor det oppositionelle består i den bevidste afvigelse fra de gældende sproglige konventioner om dansk stavemåde. Her understreger han igen, at udviklingen er sket uden sprogplanlægning, normering, undervisning. Herefter gik han videre til at beskrive, hvordan teoretisk sociolingvistik har bevæget sig fra sprogforskelle pga. sociale 13

14 forskelle til det modsatte at sprogforskelle giver udtryk for sociale forskelle. Efter denne korte mere teoretisk betonede del, gik han videre til at vise en samtale mellem fire unge, hvor de ubesværet bevæger sig mellem dansk, tyrkisk og engelsk. Her vurderede han, at det betyder noget, hvor sproget bruges de forskellige sprog har fået forskellige værditilskrivninger fra samfundet. F.eks. benyttedes dansk til at afvise noget foreslået på tyrkisk. Under spørgesessionen af temaaftenen kom Jens Normann Jørgensen med en interessant udlægning af, hvorfor københavnsk er blevet den dominerende dialekt i Danmark. Dette forklarede han kulturhistorisk. Efter der i 1660 skete et statskup af kongen, blev det de borgerlige københavnere, der regerede de havde magten. Derfra stammer det, at det giver prestige at være københavner eller i det mindste tale som en københavner. Børn vokser op og tror, at man kun kan tale på en måde københavnsk som den ældre mandlige middelklasse i København derfor kan de heller ikke forstå jysk, fynsk, svensk og norsk. Ydermere kom han i spørgedelen ind på, hvordan det i Grønland primært er piger, der skriver graffiti der er større ligestilling deroppe vurderede han. Derefter sprang tilbage til den ortografiske opposition i Danmark, han tidligere havde vist os, for at illustrere, hvordan den samme ortografiske opposition ikke finder sted i f.eks. Grønland. Her bruger de unge derimod morfologisk opposition tager fra dansk og engelsk. Denne måde at kommunikere forener traditionel skrift og traditionel tale dette er igen sprogning. Jens Normann Jørgensen skelner mellem de unges sprog det sprog, de unge bruger og forventes at bevare og ungdomssprog det de bruger, når de er i grupper sammen, mens de er unge. Ungdomssproget lægger de af sig, når de bliver ældre. Det er en kompetence, man udvikler og træner i ungdomsårene, og reserverer til særlige lejligheder. Man begrænser det til dem, man har udviklet det sammen med. Desuden er det ofte pigerne, som går foran med nyt sprog, også i Danmark, indtil det kritiseres af gamle sure mænd. Derefter begynder drengene at bruge det, fordi de får ros for at være nyskabende, innovative, fremadstormende, pigerne holder op, for piger straffes for det samme. Alt i alt var det et let og humoristisk foredrag af Jens Normann Jørgensen. Han havde et par interessante pointer. Men der 14

15 var desværre ikke så meget nyt, som man kunne have håbet på. Han gik desværre heller ikke så meget ind i chat, og hans gennemgang af graffiti bestod hovedsageligt af billeder han havde taget rundt omkring. Det ville have været en fordel at få nogle af de unge sprogbrugere på banen. Som Jens Normann Jørgensens foredrag forløb, blev det en ældre mandlig professors udlægning af, hvad de unge gør, og hvorfor de gør det. Dette kunne være gjort mere interessant ved rent faktisk at inddrage de unge, der er tale om. /EMT Sproget i TV-avisen - om nyhedsformidling V. Dan Axél, journalist på Danmarks Radios Christiansborg-redaktion Semesterets anden temaaften var et foredrag af Dan Axél. Dan har arbejdet som journalist siden 1982, og har altid beskæftiget sig med nyheder. Han kom for at fortælle de fremmødte om dagligdagen som journalist og arbejdet med at producere nyheder. Han valgte bevidst ikke at holde et teoretisk betonet foredrag, da han vurderede at vi som sprognørder et udtryk han brugte meget kærligt om os sprogpsykologer - nok fik rigeligt af den tilgang i undervisningen. Han lagde ud med at ridse situationen for nyhedsmedierne pt. op for os: Nyhedsverdenen har, ifølge Dan, aldrig før været ude for en så intens konkurrencesituation som den der foregår lige nu. Dette skyldes alle de nye medier der producerer nyheder. Her er tale om online aviser, gratis aviser, podcast etc. De traditionelle aviser og tv-aviserne er ikke længere alene på nyhedsmarkedet. Denne udvikling har medført at nicheaviserne som Kristeligt Dagblad og Information går frem i læserantal, mens bredere aviser f.eks. Politiken og Berlingske Tidende går tilbage. Det er altså i dag vigtigere at finde nicher at fokusere på, frem for som tidligere at være først med nyhederne. Dan fortalte hvordan de på redaktionen ikke længere går så meget op i, hvad de andre nyhedsmedier bringer, da folk ifølge meningsmålinger alligevel ikke kan huske hvor de har hørt hvad. Dette skyldes, at vi i dag er helt anderledes medieforbrugere end for bare 5 år siden vurderede Dan. For at illustrere hvad han mente med det, bad han os lægge mærke til hvor mange mennesker der læser avis i togene i dag gratisaviser. Dette oplevede han ikke var tilfældet for fem år siden. Folk er større forbrugere af nyheder i dag, fordi de er lettere tilgængelige. Derefter gik Dan videre til at fortælle om hvordan de vælger dagens historier ud på redaktionen. Der er historier de vil have, historier de skal have og historier de kan have. Hele tiden har journalisten de fem nyhedskriterier liggende i baghovedet: Aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sensation. 15

16 Dan fortalte endvidere hvordan han som journalist vælger at bruge billedsprog og klicheer i sin nyhedsproduktion, da han vurderer at disse kommunikerer godt og bredt. Her benytter han sig f.eks. af de kendte journalistiske redskaber Tell one story - dvs. hold dig til én rød tråd - og Kill your darlings - at slippe en idé hvis den ikke holder, selvom det er en god idé. Når Dan skal kommunikere en nyhed benytter han sig af hvad han kaldte journalistens værktøjskasse : 1. historien der skal fortælles, 2. den faglige viden han trækker på, 3. den research han foretager sig, 4. den vinkel han vælger at lægge på historien. Denne fremgangsmåde må siges ikke at adskille sig synderligt fra fremgangsmåden de fleste studerende benytter sig af når en eksamensopgave skal produceres. Men udover værktøjskassen er det også vigtigt for journalisten at kende rammen på historien: 1. Hvor lang tid den må vare, 2. platformen den skal afleveres på(tv, avis etc.), 3. Sammenhængen den skal indgå i(hvilke nyheder ligger før og efter). I TV-avisen er de begyndt at atomisere nyheder, som Dan udtrykker det. Det vil sige, at de laver meget korte historier, da de mener at dette virker bedre på seerne. TV-avisen har mistet seere den sidste tid, hvilket har fået dem til at foretage ændringer. F.eks. prøver de at stramme op på deres sprog, så alle journalisterne får et fælles sprog der er skarpt, konfliktfyldt og energisk. Desuden forsøger de at føre en saglig argumentation samtidigt med at de bevarer energien i teksten, bruger gode eksempler og fortæller i et godt tempo. Hvorvidt dette er lykkedes for dem er let at vurdere ved at tænde for TV-avisen ved lejlighed. Det blev bemærket af tilhørerne, at der er sket et boom inden for stand-up indslag dvs. indslag hvor en journalist bliver filmet on location for at bidrage aktivt med et ansigt på ordene. Dette er netop et skift fra den ansigtsløse stemme der tidligere ledsagede rapportager og skyldtes, iflg. Dan, at disse indslag er blevet meget billige at producere i takt med at satelittransmissioner er gået hen og blevet hvermandseje. Dette har desuden også resulteret i, at de fleste journalister i dag selv redigerer deres indslag. De der plejede at redigere dem er blevet sparet væk. Dette, syntes Dan, var en skam, for det betyder at den lækre og mere kompetente klipning og de flotte billeder er væk. Under stillet spørgsmål om hvorvidt presseetikken led under et generationsskifte med unge journalister, der ikke følte det samme ansvar som de ældre journalister over for journalistikkens dyder (som f.eks. en hvis form for holdningsløshed eller upartiskhed ) bedyrede Dan, at han mente, de skarpeste kanter altid blev slebet af under den efterfølgende evaluering af hver nyhedstime. Han måtte dog komme til kort overfor det faktum, at der ikke altid er tid til at rette en journalists indslag igennem før en udsendelse, og at man derfor kunne argumentere for at det er for sent at rette fejl efterfølgende. Ligeså da der kom spørgsmål vedrørende de opsummerende kasser der følger et indslag ( faktabokse ) indrømmede Dan, at de måske ikke altid var nuancerede eller neutrale i deres udtryk, men at de ifølge ham havde sin berettigelse i netop at være opsummerende for indslaget. 16

17 Hvad det argument gør godt for, ved jeg ikke, når en seer ser en faktaboks med ordlyden indvandrerbørn klarer sig dårligt og ikke har hørt foregående indslag hvor eksemplet måske omhandler skolebørns evner til at lave danske frikadeller eller noget lignende. Ansvaret for det nuancerede billede lå skiftevis hos den enkelte journalist (som ikke blev stillet synderligt til ansvar for noget) og så seeren, der jo bare kunne se hele indslaget. Indignationen blev hængende i luften... Lige inden pausen havde Dan sluttet af med at fortælle hvad det absolut værste for en journalist er: Hvis en seer udtaler Det forstod jeg ikke. Denne deltager i temaaftenen forstod hele Dans foredrag, men for at slutte af med en kliche, som skulle kommunikere godt, så var der ikke så meget nyt under solen. /EMT & LBW 17

18 En kort beretning om Fafos Sidste gang Spindet udkom var i december 2006, og i den mellemliggende tid er der sket en del i Fafos. Vi har bl.a. holdt to temaaftener; den første var med Jens Normann Jørgensen, der fortalte om unges sprogning og i maj holdt Dan Axél foredrag om nyhedsformidling i tv-avisen. Du kan læse referaterne fra begge foredrag i dette nummer af Spindet. Glædeligt er det også, at medlemstallet i Fafos stiger støt, hvilket vidner om en stadig interesse for foreningens arbejde og arrangementer. Fafos har i lang tid kun fungeret som det faglige og sociale organ på sprogpsykologi, men siden årsskiftet har Fafos også varetaget de interesser, som et fagråd normalt ville tage sig af. Sprogpsykologi har nemlig p.t. ikke noget fagråd. I praksis betyder det, at studerende på sprogpsykologi både tilvælgere og overbygningsstuderende er velkomne til at henvende sig til bestyrelsen i Fafos med spørgsmål angående faglige anliggender og problemer med relation til uddannelsen i sprogpsykologi. Forslag til f.eks. ændringer i uddannelsen på sprogpsykologi er også velkomne. Det er vigtigt at bemærke, at Fafos ikke har nogen indflydelse på ændringer i f.eks. studieordning og undervisning, men vi kan formidle input til studienævn- og leder. Henvendelser fra studerende bliver taget op på et separat punkt først på hvert enkelt bestyrelsesmøde, således at den, henvendelsen kommer fra, har mulighed for at snakke med bestyrelsen under personlige forhold. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Henvendelser vedrørende faglige og studiemæssige anliggender skal rettes til: Med ønsket om en god fremtid for Fafos. /Maja Tinson, bestyrelsesmedlem og formand for Fafos 18

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Flirt med SMS Væk hendes interesse SMS-Flirting hvorfor? Guiden her er skrevet til dig som gerne vil være bedre til eller lære at flirte og score over SMS. Den tager udgangspunkt i, at det er en ny pige

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Hvad er en god historie - og hvor finder jeg den henne?

Hvad er en god historie - og hvor finder jeg den henne? Hvad er en god historie - og hvor finder jeg den henne? Kirkernes Mediedag 2014 Hvem er jeg? Rikke Bøgh, journalist Danmarks Kirkelige Mediecenter rb@dkm.dk Hvad er en god historie? Hvad er en god historie

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense.

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Evalueringen er forberedt af Charlotte Jørgensen og DKK faggruppens undervisere.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk

Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk I disse år vinder det anerkendende princip for alvor indpas i alt, hvad der har med personaleudvikling,

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Ejer Anna Højgaard Andersen (AA) Udløbsdato 20-05-10 16:00 1 Undervisningsmiljø på Helsingør Gymnasium Dette spørgeskema handler om det fysiske og det psykiske undervisningsmiljø.

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere