MØD DE STUDERENDE PÅ SPROGPSYKOLOGI TEMAAFTENER I FORÅRET ISSN SPROGPSYKOLOGISK INFORMATION OG DEBAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MØD DE STUDERENDE PÅ SPROGPSYKOLOGI TEMAAFTENER I FORÅRET ISSN 1603 7979 SPROGPSYKOLOGISK INFORMATION OG DEBAT"

Transkript

1 MØD DE STUDERENDE PÅ SPROGPSYKOLOGI ISSN TEMAAFTENER I FORÅRET SPROGPSYKOLOGISK INFORMATION OG DEBAT 7. ÅRGANG, 1. NUMMER, JULI 2007

2 INDHOLD VELKOMMEN TIL SPINDET... 3 ARTIKLER Forvirring på et højere plan om at være ny på sprogpsykologi... 4 Sprogpsykologi det bedste valg!... 6 Politisk sprogpsykologi... 7 Fordi vi troede det ville være spændende... 8 VOXPOP TEMAAFTENER Nye kommunikationsformer Unges sprogning på skærme og vægge Sproget i TV-avisen - om nyhedsformidling 15 DET SKER En kort beretning om Fafos Spindet udgives af foreningen Fagligt Forum for Sprogpsykologi to-fire gange årligt. Spindet udkommer både i papirformat og kan downloades på sprogpsykologis hjemmeside: Desuden kan det læses på Institutbiblioteket, IAAS, Københavns Universitet og på Det Kongelige Bibliotek. Medlemskab af foreningen Fagligt Forum for Sprogpsykologi er gratis, og som medlem får man tilsendt Spindet pr. . Indmeldelse kan ske ved henvendelse til formanden. Redaktionen forbeholder sig ret til at foretage korrekturlæsning af indlæg. Det anvendte kommateringssystem vil blive respekteret. I øvrigt er forfatterne af indlæggene selv ansvarlige for indholdet. Næste udgave af Spindet udkommer i foråret Redaktionsudvalget: Karina Andersen: hotmail.com Anette Scharling: yahoo.dk Maja Tinson: m3.stud.ku.dk Line Brink Worsøe: gmail.com Redaktør: Emma Mathilde Tordsson: yahoo.dk Mail til redaktionen: gmail.com Fagligt Forum for Sprogpsykologi : gmail.com Formand: Maja Tinson Bestyrelsesmedlemmer: Katrine Bergh Andersen Kirsten Lindemark Emma Mathilde Tordsson Line Brink Worsøe

3 Velkommen til Spindet Semesteret er slut, mange af jer venter nu kun med spænding på at karaktererne for dette forårs anstrengelser bliver offentliggjort. Derfor kan det måske også undre jer, at I endnu ikke har modtaget semesterets udgave af Spindet. Redaktionen kan kun beklage dette faktum, semesterets Spindet udkommer alt, alt for sent. Vi håber dog, at I alligevel får læst og nydt dette nummer af Spindet i det forhåbentlig dejlige sommervejr. Som noget nyt er der nu kommet billeder i Spindet. Dette har vi i redaktionen valgt for at gøre Spindet lidt mere indbydende og interessant at kigge på. Som altid er det vores målsætning, at skaffe endnu flere læsere af Spindet, og forhåbentlig flere medlemmer af Fafos, og dette er et lille tiltag der forhåbentlig kan hjælpe med dette. I dette nummer af Spindet har vi valgt at sætte fokus på studiet Sprogpsykologi og de studerende der læser det lige nu. De forskellige artikler er derfor udelukkende forfattet af nuværende studerende fra Sprogpsykologi. De forskellige studerende, der har skrevet indlæg, fortæller alle om deres forskellige oplevelser af at læse Sprogpsykologi. Derudover har vi en voxpop, hvor tre fra faget giver deres bud på, hvad sprogpsykologien kan bruges til. I dette nummer finder du også referater af de to temaaftener afholdt af Fafos i dette semester. Hvis du ikke selv havde mulighed for at være til stede eller blot ønsker at genopfriske hvad der blev sagt - kan du bladre videre til artiklerne Sproget i tv-avisen og Nye kommunikationsformer. Som altid vil vi opfordre jer læsere til at være med til at forme Spindet. Hvis du brænder inde med en artikel, som du mener, ville have interesse for andre så send den til redaktionen. Hvis der et noget, du ønsker Spindet tager op, eller hvis du har kommentarer til indholdet i Spindet eller Spindets nye udseende så hold dig ikke tilbage, men send os en mail med din mening. Og husk, at Spindet har registreret ISSNnummer så enhver artikel, du får bragt, kan skrives på CV et. Til sidst vil vi bare ønske dig rigtig god fornøjelse med dette nummer af Spindet forhåbentlig lever det op til dine forventninger. Redaktionen /EMT 3

4 Forvirring på et højere plan - om at være ny på sprogpsykologi Jeg havnede på sprogpsykologi ad omveje. Efter et grundfag på etnologi, tilvalg på retorik, en kortlivet karriere som receptionist og et halvt år med rygsæk i Asien var jeg klar til at starte på min overbygning men hvilken? Etnologi skulle jeg ikke tilbage til, og retorik ville kun have mig, hvis jeg startede forfra på første år så jeg begyndte at afsøge feltet. Det skulle have med sprog og socialitet og kommunikation at gøre, det skulle kunne bane vejen for et job som informationsmedarbejder eller lignende, det skulle på meningsfuld vis relatere sig til den faglighed, som jeg havde i forvejen. Jeg tog beslutningen på en støvet internetcafé i Hanoi. Jeg skal da prøve det der sprogpsykologi! Efter et par slagsmål med Studiekontoret og mit daværende institut (noget om nogle tidsfrister, der var overskredet) fik jeg i efteråret lov til at starte på kurset med det mundrette navn Oversigt over sprogpsykologiens genstandsområde. Tværfaglig tilgang Det, som i første omgang imponerede mig, var hvor tværfagligt sprogpsykologi er. På hjemmesiden præsenteres faget som tværhumanistisk, men det synes jeg ikke er dækkende der inddrages jo også erkendelser fra samfundsvidenskaberne, fra den medicinske verden og fra astronomi(?!). Det kan være svært at holde tungen lige i munden når vi navigerer igennem teorihistorien og fordomsfrit plukker, hvad vi kan bruge, og det kræver en faglig åbenhed, som jeg ikke tror der findes mange andre steder. Det forstærkes af, at faget kun eksisterer som tilvalg og overbygning. De studerende har allerede en faglig baggrund når de starter. Det giver mange gode diskussioner og mange forskellige fortolkninger af, hvad faget kan og skal! For mig var det overvældende. Jeg brugte det første halve år på at halse efter de andre, forsøge at læse op om alt lige fra etnometodologi til psykolingvistik og føle mig dum som en dør når jeg gang på gang følte, at jeg ikke fangede pointen. Set i bakspejlet var jeg nok ikke den eneste, der havde det sådan. Men noget tændte mig, og jeg fortsatte på faget i forårssemesteret. Snart skulle jeg opdage, at min første forvirring kun var begyndelsen der var meget mere i vente... Rundbordspædagogik og høje krav Skub lige bordene sammen. Vi kigger lidt forfjamskede på hinanden er det mon en joke? Men nej, han ruller selv ærmerne op og hiver og skubber, til vi har en lille ø i midten af rummet. Så kan vi se hinanden i øjnene mens vi snakker akkurat som ridderne om det runde bord. Men Jesper er ingen kong Arthur; hans korstog handler ikke om at omvende de vantro til en dogmatisk tankegang. Hans mission er at lære os at tænke selv. Og det gør vi. Vi tænker så det knager, når vi forsøger at få tingene til at passe sammen, give mening, blive forståelige. Og vi diskuterer og er uenige og bliver frustrerede. 4

5 Det er det, som Jesper kalder forvirring på et højere plan. Når jeg fortæller mine venner om det, hører jeg mig selv bruge ord som erkendelsesrejse og snakke om at se verden i et nyt lys. Jeg er begejstret, og jeg er rundtosset. Der stilles høje krav til os. Vi skal ikke blot læse teksterne, vi skal også reflektere over dem. Skræmmende nok er det første gang i løbet af mine fire år som universitetsstuderende, at jeg oplever dette som et ufravigeligt krav. Det er også første gang jeg oplever en underviser, som kan finde på at sige det ved jeg ikke, og som lader os selv finde frem til svarene. Hos Jesper scorer du ingen points på at lire begreber af. Det er sådan et kommunikationsfag... Utallige gange er jeg blevet spurgt, hvad sprogpsykologi egentlig er for en størrelse. Det er sådan et kommunikationsfag, svarer jeg når det skal være enkelt, og de fleste nikker og godtager forklaringen. Jeg griner lidt for mig selv, for efter knap et år på sprogpsykologi ved jeg, at den forklaring er helt utilstrækkelig og egentlig intetsigende. Men den giver mening for folk, og det i sig selv er da en lille sprogpsykologisk kuriøsitet. Men hvad er det så egentlig vi kan? Det spørgsmål har for nylig været tema for et helt nummer af Spindet. Og det er et relevant spørgsmål, for hvor meget vi end nyder at fordybe os i den akademiske forvirring, så skal de fleste af os ud og konkurrere med cand.com ere og ruc ere og alle de andre, der også ved en masse om kommunikation. Der kan siges mange ord og skrives mange sider om den sag. Men jeg tror ikke problemet er så stort, som det kan synes. Vi kan det meste, og resten kan vi lære. Vi kan nemlig det vigtigste vi kan tænke selv! Sprogpsykologi er ikke et fag, som med stor selvsikkerhed og klart fokus påstår at have svaret. Men det er et fag, som er præget af en ukuelig nysgerrighed og mod til at sætte spørgsmålstegn ved de simple svar. På sprogpsykologi holdes omverdenens krav om målbar effektivitet endnu fra døren. Jeg er glad for, at jeg havnede her hvor målet med undervisningen er at udvide horisonter og blive klogere i ordets egentlige forstand. /Astrid Schmeltzer Dybkjær, OBstuderende 5

6 Sprogpsykologi det bedste valg! Jeg har læst på sprogpsykologi siden 2003, først som tilvalg og dernæst på overbygningen, og det er det bedste jeg rent studiemæssigt har gjort. Jeg har været så heldig at jeg blandt flere undervisere også har læst under Hanne- Pernille Stax og Jesper Hermann som begge giver de studerende stor mulighed for at tænke selv. Ja, det er faktisk nødvendigt at vi studerende danner vores egen mening ud fra de teorier der bringes op i deres timer. Det må være ud fra de termer om, at vi alle kan bruge uddannelsen til noget forskelligt, og at vi derfor selv skal finde vores udgangspunkt indenfor studiet, at vi selv skal finde hvad vi hver især synes er interessant, det er sådan en indflydelse det har haft på mig. Jeg kommer oprindelig fra Lingvistik, og der var undervisningen en helt anden end på sprogpsykologi. Forskningen var selvfølgelig også ud fra et helt andet perspektiv end på sprogpsykologi, så undervisningen foregik mere i tråd med, hvordan jeg havde forestillet mig en universitetsundervisning. Næsten alle underviserne havde samme udgangspunkt i deres undervisning nemlig at det var deres job at videreføre deres viden til os. Og det er vel helt normalt, at universitetsundervisning er på denne måde langt hen af vejen. Men det er anderledes med Hanne-Pernille og Jespers undervisning. Deres undervisninger er vidt forskellige, Hanne- Pernille er struktureret med fast program, og Jesper er ikke. Men de har begge et tilfælles de bygger begge på, at vi hver i sær skal tænke selv og selv tage stilling til de enkelte teorier. Jeg tænker, at hoved ideen må være, at der er plads til hver enkelts mening, og der er ikke noget rigtigt eller forkert, så længe det kan underbygges og forsvares. Det betyder så, at de fag kan læses ud fra forskellige vinkler og anvendes i mange forskellige retninger. Vi kan altså hver i sær have vores eget fokus ud fra vores egne interesser. For mig har det været meget lærerigt, for jeg har i undervisningen oplevet, at det har sat så mange forskellige tanker i gang hos hver af os, hvilket beviser, at vi måske har mange ens vaner, men at vi alle tænker forskelligt. Jeg tænker, at det er supervigtigt at vide inden for sprogpsykologistudiet, for når vi har med sprog og psykologi at gøre, er det vigtigt at have for øje (og tanker), at vi aldrig helt kan vide andres tanker, oplevelser eller associationer, og dermed heller ikke deres perspektiv eller formål, når de verbaliserer det. Men vi kan prøve at udforske det fokus, vi hver især har, og det er det mest spændende for mig, for det giver os mulighed for at tænke selv, blive inspirerede og måske finde nye veje, som kan være med til at se tingene i endnu et perspektiv. Jeg kommer til at savne denne undervisning, når jeg nu engang gør mig færdig som studerende og fortsætter ud i livet med en viden om, at selvom vi har samme vaner eller overbevisninger, er der aldrig nogen, der tænker det samme, men vi, sprogpsykologer, kan være med til at komme tættere på en større forståelse. /Anette Scharling, stud. mag. i sprogpsykologi 6

7 Politisk sprogpsykologi Med nye politisk-orienterede fag på sprogpsykologisk overbygning og tilvalg, bliver faget sprogpsykologi åbnet over for en retning af studier, som humaniora efter min mening har savnet, siden jeg begyndte mit studie i Med grundfag i fransk og tilvalg i virksomhedshumaniora, blev jeg introduceret for mange nye begreber og teoretikere, da jeg startede på min overbygning i sprogpsykologi. Allerede fra første færd, som for mig var fagene Sprogpsykologisk teori og analyse samt sprogpsykologiens genstandsområde, skal man lære at definere sprog og kommunikation ud fra et større perspektiv, end man har gjort de sidste 3 år. Det er en hel ny tankebane, man skal spores ind på, og i starten kan det godt virke en smule afskrækkende. Men som sagen er det for så mange interesseområder: Jo mere du introduceres for, desto større bliver interessen. Og ligeledes i dette fag: Når først man har knækket koden, kan man se sprogpsykologiske tendenser overalt omkring sig. Jeg er ganske overbevist om, at man aldrig har haft så mange aspekter af samfundet afspejlet i ét fag. Derfor var det også naturligt for mig, at deltage i efterårskurset Professionalisering af den politiske kommunikation, samt forårets Nyhedsformidling og politisk kommunikation i danske medier, der begge formår at bringe en betydelig del at samfundet nemlig den politiske debat ind i sprogpsykologisk kontekst. De politiske fag er spændende og udfordrende for sprogpsykologer, fordi de bringer faget ud i virkeligheden, der er til konstant observation. Fagene tager aktuelle debatter ind over sprogpsykologisk teori og formår, med en distance til egen politisk overbevisning, at forklare, hvad vi som henholdsvis sprogpsykologistuderende, borgere i Danmark og vælgere til næste valg, kan mene om og betragte i den politiske diskurs. Desuden løfter særligt faget professionalisering af den politiske kommunikation tæppet for en masse kommunikative virkemidler, med direkte reference til tidligere valgkamp, man finder spin, hvor man ikke troede, der spandtes, og får sat sine evner til holdningsløs kommunikation på spidsen i gruppearbejde, hvor man repræsenterer forskellige partiers politiske kommunikation. Faget Nyhedsformidling og politisk kommunikation i danske medier stiller forskellige medier til diskussion, og lægger med en forestilling om arbejdet på redaktionen op til udvikling af de studerendes evner til produktion og fortolkning af nyheder. Da jeg i 2005 skulle vælge, hvilken retning min uddannelse fortsat skulle gå i, var jeg ved at skifte fra KU til en overbygning på CBS, for at få det politiske perspektiv integreret i min sprog-uddannelse. Med de politiske anstrøg, sprogpsykologisk tilvalg og overbygning har forsøgt at lægge, får jeg tilpas politiske undertoner i min humanistiske uddannelse til at forberede karrieremuligheder indenfor et stadigt bredere område. Tendensen til at benytte humanister i det private forretningsliv vil kun blive understøttet, hvis flere fag formår som sprogpsykologi at arbejde deres egen teori ud i et bredere samfundsrelevant perspektiv. /Susanne Siedentopf Jørgensen 7

8 Fordi vi troede det ville være spændende Vi har spurgt 5 tilvalgstuderende på faget Nyhedsformidling og Politisk nyhedsformidling i danske medier om hvorfor de har valgt fag som de har og hvor meget det betyder at fagene er udbudt på Sprogpsykologi. Det er formiddag. De 5 tilvalgstuderende sidder forventningsfulde og utålmodige rundt om båndoptageren. De har pause fra undervisningen i Nyhedsformidling og Politisk nyhedsformidling i danske medier og i min taske ligger de 5 plader chokolade der har lokket dem til at deltage. Jeg lægger ud med spørgsmålet: Hvorfor valgte I de fag? Det hænger lidt i luften mens de 5 kigger stjålent på hinanden, så siger Maryann med et skævt smil Fordi vi troede det ville være spændende. De andre griner. Cecilie trækker i land: Jeg synes det lød spændende omkring politisk kommunikation og nyheder og fortsætter: Det var selvfølgelig i forlængelse af det der var sidste år og i håb om at få noget mere af det. Der lyder spredt samtykke. Maryann uddyber:...og så bliver det ikke udbudt på retorik sådan noget her... hvilket bekræftes af en anden retoriker, Peter: Alene titlen på faget, det er noget retorikere godt kan lide og så lød det virkelig spændende.. Den eneste af tilvælgerne der ikke er fra Retorik giver yderligere grund for valget, Kasper: Jeg håbede at få en noget anden vinkel på mit eget fag igen håbede på... Den negative vurdering finder smil rundt om bordet. I baggrunden bliver der skramlet med mobile lazaretter. Blodbanken er ved at stille op. Jeg vælger at følge op på den sidste kommentar: Føler I at I har fået noget ud af det? Sebastian: Absolut ingenting! Peter: Det kunne have været hvad som helst!. Svarene er korte og kontante og vinder genklang i nik indtil Kasper træder frem: Men det sprogpsykologiske spillede så ind når man læste fagbeskrivelsen, synes jeg altså, på et eller andet plan. Den overordnede fagtitel var ligegyldig, men beskrivelsen af det har vel hængt sammen med at det var sprogpsykologi og Kasper erindrer videre: Det lød meget spændende med nogle af de begreber, der blev sat på... så vidt jeg husker! Det kan retorikerne ikke lade sidde over. Sebastian synes overhovedet ikke fagtitlen er ligegyldig, når der skal argumenteres for hvad det er man læser ved siden af sit hovedfag. Det lyder også pænt jeg vil gerne søge direkte ind på en overbygning på CBS bagefter og så er det måske et fint fag at have, hvis man skal læse noget erhvervskommunikation eller sådan nogle ting dér. Tilvælgeren fra Film og Medie kan ikke genkende det billede, men de andre retorikere nikker samtykkende og nævner faget som godt supplement - som en anden vinkel på kommunikation. Var det med i jeres overvejelser at faget blev udbudt på sprogpsykologi? Her er svaret et entydigt Nej. Cecilie der også havde Professionalisering af den politiske kommunikation sidste semester uddyber: Jeg havde ikke hørt om sprogpsykologi før og var overrasket over, at de udbød så mange fag. Jeg tager også et andet fag på sprogpsykologi her til foråret og var meget positivt overrasket over at de havde så mange i forhold til retorik...men det var stadig titlen der spillede ind altså Nyhedsformidling. Kasper som også har valgt et andet fag på Sprogpsykologi står fast på, at det helt klart er de enkelte fagforklaringer som har lokket mig ind i det. Men at det ikke er faget Sprogpsykologi der spiller ind i 8

9 tilvælgernes valg af tilvalg er meget klart og bliver bekræftet rundt om hele bordet. Til spørgsmålet om hvorvidt Sprogpsykologi har været nærværende for de studerende i kurserne om politisk kommunikation, svarer alle der har haft begge kurser, at Sprogpsykologi har været meget mere nærværende i forårssemesteret. I den første del af semesteret altså... Cecilie: ja der var sådan en grundintroduktion vi havde sådan en grundintroduktion til hvad sprogpsykologi er. Efterårskursets fravær af sprogpsykologi betyder ikke så meget for deltagerne, da de jo ikke har vidst hvad de er gået glip af, men som Cecilie fortæller:..det var egentlig lidt interessant at finde ud af, hvad er det overhovedet er, når man nu går og har tre fag der hedder sprogpsykologi og man faktisk ikke aner hvad sprogpsykologi er... Det er alles opfattelse, at hverken Louise Høst og endnu mindre Rasmus Jønsson i efteråret gjorde sig begreb om hvad sprogpsykologi indeholder men til gengæld at de var uovertrufne omkring den professionelle politiske kommunikation. Til gengæld har alle deltagerne haft glæde af introduktionen til sprogpsykologien hos Mette Bæch, men som Kasper bemærker tørt, kan resten af det faglige betegnes som Nyhedsformidling-light. Nogle af deltagerne har desuden også kommu-nikation med Jesper Hermann dette forår. Her er sprogpsykologien svær og forvirrende men sætter nogle tanker i gang og man skal tænke meget selvstændigt, da det er et helt andet syn på kommunikation end vi er vant til. Til afslutning opstår der en mindre diskussion om hvad der kunne være blevet gjort bedre på fagene om politisk kommunikation og nyhedsformidling. De kommer frem til forslaget om at fagene skulle være blevet varetaget af både en sprogpsykolog og en politisk kommunikation / nyhedsformidlingsekspert. Sådan kan begge faglige dele blive vægtet tilfredsstillende. Til spørgsmålet om deltagerne kunne finde på at vælge flere fag på sprogpsykologi evt. senere i uddannelsesforløbet tegnede billedet sig igen: Retorikerne ville have et fag med relevant fagtitel og den enlige tilvælger fra Film og Medie ville vælge efter om indholdet lød spændende. Båndet stoppes. Folkene fra Blodbanken står og presser på. De skal til at diske op med juice og nåle. Mine Chokolader når lige at komme på bordet og bliver revet væk af glubske hænder, da Mette Bæch stikker hovedet ud og vil have sine studerende igen. /LBW 9

10 Voxpop Som noget nyt introducerer Spindet en Voxpop. Dette vil være et fast indslag i Spindet fremover, og temaet fra gang til gang vil naturligvis være relateret til sprogpsykologi. I denne udgave har vi spurgt nogle tilfældigt udvalgte studerende, som alle læser tilvalg på sprogpsykologi, hvad de mener, de kan bruge sprogpsykologi til. Dette er et spørgsmål, som det er spændende at få flere bud på, da de studerende både tilvælgere og overbygningsstuderende på sprogpsykologi, kommer fra meget forskellige fag. Af samme grund har vi også spurgt de interviewede studerende, hvad deres grundfag er. /MT Navn : Katarina Ingberg Alder: 29 år Tilvælger Grundfag: sprogvidenskab Jag tycker, att man kan använda språkpsykologi till att analysera kommunikation med. Inom språkvetenskap kan det användas till att analysera kommunikation, möten mellan till exempel klient och läkare, diskursanalys, och därmed arbeta fram modeller för analys av kommunikation och hur man kan förbättra mötet mellan klient ocb läkare till exempel. Jag tror också, att man inom litteraturvetenskap skulle kunna använda språkpsykologi till att analysera texter med, och få fram ytterligare en textuell dimension. Det, som vore intressant, är förstås att föra in språkpsykologi till en praktisk nivå, där flera än enbart fackmänniskor skulle kunna använda sig av språkpsykologi som redskap, på arbetsplatser till exempel för att lösa kommunikationsbrister, lösa problem och förbättra samarbetsmöjligheter, eventuellt skulle man kunna föra in även en kulturell dimension i språkpsykologi, om den ska användas på en praktisk nivå. 10

11 Navn: Kristian Schepelern Alder: 27 år Tilvælger Grundfag: fransk Min vinkling bliver fra den side, der handler om den pædagogiske brug af sproglige vaner. I forbindelse med mit job som blæksprutte på en lille restaurant, hvor arbejdsgangene er meget korte, men mange og gerne flere på én gang - og hvor en kommentar nemt kan blive slynget afsted en 'anelse' mindre kammeratligt end egentlig tiltænkt - forsøger jeg at holde stress et skridt fra livet, og det har kun kunnet ladet sig gøre, fordi jeg tager det meget alvorligt, at man tænker, før man taler (og det er naturligvis aldrig fuldkommen muligt). Man kan sige, at jobbet langt hen ad vejen kræver, at man agerer og ikke reagerer, men at man i tilspidsede situationer, for at holde hjulene i gang, netop tager det skridt tilbage og overvejer en ekstra gang. Navn: Sanne Rossen Alder: 23 år Tilvælger Grundfag: retorik Jeg valgte at tage tilvalg på sprogpsykologi, fordi jeg syntes, at det lå meget godt i forlængelse af mit grundfag (retorik), som også beskæftiger sig med sprog og kommunikation. 11

12 At have arbejdet med sprogpsykologien har bl.a. givet mig et rigtig godt indblik i de sociale sammenhænge, der omgiver os, og Det er en spændende og anderledes måde at se på kommunikation på. Jeg er f.eks. jeg har fået en fornemmelse af sprogets blevet meget opmærksom på de magt, og hvordan vi konstant bruger psykologiske spilleregler, der er i en sproget til at skabe os selv og andre. kommunikationssituation, også når det Sprogpsykologien har givet mig nogle gælder en helt almindelig samtale med uvurderlige værktøjer til at analysere vennerne. interaktion mellem mennesker, både på det sproglige plan og på det psykologiske plan

13 Nye kommunikationsformer Unges sprogning på skærme og vægge V. Jens Normann Jørgensen, professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Jens Normann Jørgensen skød dette semesters temaaftener i gang med et underholdende foredrag om unge i Europas nye kommunikationsformer. Han lagde ud med at påpege, at der er kommet en ny modus pga. teknologien helt uden sprogplanlægning og styring. I foredraget fokuserede han på sms, chat og graffiti. Jens Normann Jørgensen antog, at det er unge mennesker der laver graffiti, da det er disse, der bliver anholdt for samme. Han vurderede altså, at det nok ikke er fyrreårige lægekoner. De unge har skabt en alternativ stavning, bl.a. illustreret ved følgende: Dernæst fortsatte han med, at tage fat på sprogdebatten i Danmark. Her fortalte han, hvordan det ofte er sure gamle mænd, der kritiserer unges sprog, fordi de ikke ved, hvad der foregår. Generelt mente han, at sprogmiljøet og sprogholdningerne i Danmark adskiller sig markant fra andre landes. Det er f.eks. ekstremt, at parlamentet kan bruge timer på at diskutere kommasystemer, som det har været tilfældet i de sidste års forhandlinger om kommaregler. Det, at de unge ændrer på sproget, har med tilhørsforhold(grupper) men også kollektiv sprogskaben(socialt sprogredskab) at gøre. De ændringer, de foretager i sproget, har ofte ekspressive træk de leger med sproget. Jens Normann Jørgensen finder de unges kollektive sprogskaben kreativ, fornyende og det overskrider sproggrænser dette beskriver han som sprogning. Inden for sms fokuserede han på forkortelser. Også her findes konventionelle forkortelser, eks. J Jeg. En sidste forkortelse han beskrev, er hvor forkortelsen skal udlæses som lyden a ad. Men ikke nok med det, de har også konventionaliseret denne stavning. Som illustreret på billedet kan der være tale om oppositionelle stavemåder, hvor det oppositionelle består i den bevidste afvigelse fra de gældende sproglige konventioner om dansk stavemåde. Her understreger han igen, at udviklingen er sket uden sprogplanlægning, normering, undervisning. Herefter gik han videre til at beskrive, hvordan teoretisk sociolingvistik har bevæget sig fra sprogforskelle pga. sociale 13

14 forskelle til det modsatte at sprogforskelle giver udtryk for sociale forskelle. Efter denne korte mere teoretisk betonede del, gik han videre til at vise en samtale mellem fire unge, hvor de ubesværet bevæger sig mellem dansk, tyrkisk og engelsk. Her vurderede han, at det betyder noget, hvor sproget bruges de forskellige sprog har fået forskellige værditilskrivninger fra samfundet. F.eks. benyttedes dansk til at afvise noget foreslået på tyrkisk. Under spørgesessionen af temaaftenen kom Jens Normann Jørgensen med en interessant udlægning af, hvorfor københavnsk er blevet den dominerende dialekt i Danmark. Dette forklarede han kulturhistorisk. Efter der i 1660 skete et statskup af kongen, blev det de borgerlige københavnere, der regerede de havde magten. Derfra stammer det, at det giver prestige at være københavner eller i det mindste tale som en københavner. Børn vokser op og tror, at man kun kan tale på en måde københavnsk som den ældre mandlige middelklasse i København derfor kan de heller ikke forstå jysk, fynsk, svensk og norsk. Ydermere kom han i spørgedelen ind på, hvordan det i Grønland primært er piger, der skriver graffiti der er større ligestilling deroppe vurderede han. Derefter sprang tilbage til den ortografiske opposition i Danmark, han tidligere havde vist os, for at illustrere, hvordan den samme ortografiske opposition ikke finder sted i f.eks. Grønland. Her bruger de unge derimod morfologisk opposition tager fra dansk og engelsk. Denne måde at kommunikere forener traditionel skrift og traditionel tale dette er igen sprogning. Jens Normann Jørgensen skelner mellem de unges sprog det sprog, de unge bruger og forventes at bevare og ungdomssprog det de bruger, når de er i grupper sammen, mens de er unge. Ungdomssproget lægger de af sig, når de bliver ældre. Det er en kompetence, man udvikler og træner i ungdomsårene, og reserverer til særlige lejligheder. Man begrænser det til dem, man har udviklet det sammen med. Desuden er det ofte pigerne, som går foran med nyt sprog, også i Danmark, indtil det kritiseres af gamle sure mænd. Derefter begynder drengene at bruge det, fordi de får ros for at være nyskabende, innovative, fremadstormende, pigerne holder op, for piger straffes for det samme. Alt i alt var det et let og humoristisk foredrag af Jens Normann Jørgensen. Han havde et par interessante pointer. Men der 14

15 var desværre ikke så meget nyt, som man kunne have håbet på. Han gik desværre heller ikke så meget ind i chat, og hans gennemgang af graffiti bestod hovedsageligt af billeder han havde taget rundt omkring. Det ville have været en fordel at få nogle af de unge sprogbrugere på banen. Som Jens Normann Jørgensens foredrag forløb, blev det en ældre mandlig professors udlægning af, hvad de unge gør, og hvorfor de gør det. Dette kunne være gjort mere interessant ved rent faktisk at inddrage de unge, der er tale om. /EMT Sproget i TV-avisen - om nyhedsformidling V. Dan Axél, journalist på Danmarks Radios Christiansborg-redaktion Semesterets anden temaaften var et foredrag af Dan Axél. Dan har arbejdet som journalist siden 1982, og har altid beskæftiget sig med nyheder. Han kom for at fortælle de fremmødte om dagligdagen som journalist og arbejdet med at producere nyheder. Han valgte bevidst ikke at holde et teoretisk betonet foredrag, da han vurderede at vi som sprognørder et udtryk han brugte meget kærligt om os sprogpsykologer - nok fik rigeligt af den tilgang i undervisningen. Han lagde ud med at ridse situationen for nyhedsmedierne pt. op for os: Nyhedsverdenen har, ifølge Dan, aldrig før været ude for en så intens konkurrencesituation som den der foregår lige nu. Dette skyldes alle de nye medier der producerer nyheder. Her er tale om online aviser, gratis aviser, podcast etc. De traditionelle aviser og tv-aviserne er ikke længere alene på nyhedsmarkedet. Denne udvikling har medført at nicheaviserne som Kristeligt Dagblad og Information går frem i læserantal, mens bredere aviser f.eks. Politiken og Berlingske Tidende går tilbage. Det er altså i dag vigtigere at finde nicher at fokusere på, frem for som tidligere at være først med nyhederne. Dan fortalte hvordan de på redaktionen ikke længere går så meget op i, hvad de andre nyhedsmedier bringer, da folk ifølge meningsmålinger alligevel ikke kan huske hvor de har hørt hvad. Dette skyldes, at vi i dag er helt anderledes medieforbrugere end for bare 5 år siden vurderede Dan. For at illustrere hvad han mente med det, bad han os lægge mærke til hvor mange mennesker der læser avis i togene i dag gratisaviser. Dette oplevede han ikke var tilfældet for fem år siden. Folk er større forbrugere af nyheder i dag, fordi de er lettere tilgængelige. Derefter gik Dan videre til at fortælle om hvordan de vælger dagens historier ud på redaktionen. Der er historier de vil have, historier de skal have og historier de kan have. Hele tiden har journalisten de fem nyhedskriterier liggende i baghovedet: Aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sensation. 15

16 Dan fortalte endvidere hvordan han som journalist vælger at bruge billedsprog og klicheer i sin nyhedsproduktion, da han vurderer at disse kommunikerer godt og bredt. Her benytter han sig f.eks. af de kendte journalistiske redskaber Tell one story - dvs. hold dig til én rød tråd - og Kill your darlings - at slippe en idé hvis den ikke holder, selvom det er en god idé. Når Dan skal kommunikere en nyhed benytter han sig af hvad han kaldte journalistens værktøjskasse : 1. historien der skal fortælles, 2. den faglige viden han trækker på, 3. den research han foretager sig, 4. den vinkel han vælger at lægge på historien. Denne fremgangsmåde må siges ikke at adskille sig synderligt fra fremgangsmåden de fleste studerende benytter sig af når en eksamensopgave skal produceres. Men udover værktøjskassen er det også vigtigt for journalisten at kende rammen på historien: 1. Hvor lang tid den må vare, 2. platformen den skal afleveres på(tv, avis etc.), 3. Sammenhængen den skal indgå i(hvilke nyheder ligger før og efter). I TV-avisen er de begyndt at atomisere nyheder, som Dan udtrykker det. Det vil sige, at de laver meget korte historier, da de mener at dette virker bedre på seerne. TV-avisen har mistet seere den sidste tid, hvilket har fået dem til at foretage ændringer. F.eks. prøver de at stramme op på deres sprog, så alle journalisterne får et fælles sprog der er skarpt, konfliktfyldt og energisk. Desuden forsøger de at føre en saglig argumentation samtidigt med at de bevarer energien i teksten, bruger gode eksempler og fortæller i et godt tempo. Hvorvidt dette er lykkedes for dem er let at vurdere ved at tænde for TV-avisen ved lejlighed. Det blev bemærket af tilhørerne, at der er sket et boom inden for stand-up indslag dvs. indslag hvor en journalist bliver filmet on location for at bidrage aktivt med et ansigt på ordene. Dette er netop et skift fra den ansigtsløse stemme der tidligere ledsagede rapportager og skyldtes, iflg. Dan, at disse indslag er blevet meget billige at producere i takt med at satelittransmissioner er gået hen og blevet hvermandseje. Dette har desuden også resulteret i, at de fleste journalister i dag selv redigerer deres indslag. De der plejede at redigere dem er blevet sparet væk. Dette, syntes Dan, var en skam, for det betyder at den lækre og mere kompetente klipning og de flotte billeder er væk. Under stillet spørgsmål om hvorvidt presseetikken led under et generationsskifte med unge journalister, der ikke følte det samme ansvar som de ældre journalister over for journalistikkens dyder (som f.eks. en hvis form for holdningsløshed eller upartiskhed ) bedyrede Dan, at han mente, de skarpeste kanter altid blev slebet af under den efterfølgende evaluering af hver nyhedstime. Han måtte dog komme til kort overfor det faktum, at der ikke altid er tid til at rette en journalists indslag igennem før en udsendelse, og at man derfor kunne argumentere for at det er for sent at rette fejl efterfølgende. Ligeså da der kom spørgsmål vedrørende de opsummerende kasser der følger et indslag ( faktabokse ) indrømmede Dan, at de måske ikke altid var nuancerede eller neutrale i deres udtryk, men at de ifølge ham havde sin berettigelse i netop at være opsummerende for indslaget. 16

17 Hvad det argument gør godt for, ved jeg ikke, når en seer ser en faktaboks med ordlyden indvandrerbørn klarer sig dårligt og ikke har hørt foregående indslag hvor eksemplet måske omhandler skolebørns evner til at lave danske frikadeller eller noget lignende. Ansvaret for det nuancerede billede lå skiftevis hos den enkelte journalist (som ikke blev stillet synderligt til ansvar for noget) og så seeren, der jo bare kunne se hele indslaget. Indignationen blev hængende i luften... Lige inden pausen havde Dan sluttet af med at fortælle hvad det absolut værste for en journalist er: Hvis en seer udtaler Det forstod jeg ikke. Denne deltager i temaaftenen forstod hele Dans foredrag, men for at slutte af med en kliche, som skulle kommunikere godt, så var der ikke så meget nyt under solen. /EMT & LBW 17

18 En kort beretning om Fafos Sidste gang Spindet udkom var i december 2006, og i den mellemliggende tid er der sket en del i Fafos. Vi har bl.a. holdt to temaaftener; den første var med Jens Normann Jørgensen, der fortalte om unges sprogning og i maj holdt Dan Axél foredrag om nyhedsformidling i tv-avisen. Du kan læse referaterne fra begge foredrag i dette nummer af Spindet. Glædeligt er det også, at medlemstallet i Fafos stiger støt, hvilket vidner om en stadig interesse for foreningens arbejde og arrangementer. Fafos har i lang tid kun fungeret som det faglige og sociale organ på sprogpsykologi, men siden årsskiftet har Fafos også varetaget de interesser, som et fagråd normalt ville tage sig af. Sprogpsykologi har nemlig p.t. ikke noget fagråd. I praksis betyder det, at studerende på sprogpsykologi både tilvælgere og overbygningsstuderende er velkomne til at henvende sig til bestyrelsen i Fafos med spørgsmål angående faglige anliggender og problemer med relation til uddannelsen i sprogpsykologi. Forslag til f.eks. ændringer i uddannelsen på sprogpsykologi er også velkomne. Det er vigtigt at bemærke, at Fafos ikke har nogen indflydelse på ændringer i f.eks. studieordning og undervisning, men vi kan formidle input til studienævn- og leder. Henvendelser fra studerende bliver taget op på et separat punkt først på hvert enkelt bestyrelsesmøde, således at den, henvendelsen kommer fra, har mulighed for at snakke med bestyrelsen under personlige forhold. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Henvendelser vedrørende faglige og studiemæssige anliggender skal rettes til: Med ønsket om en god fremtid for Fafos. /Maja Tinson, bestyrelsesmedlem og formand for Fafos 18

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Fyr en fed vær som et træ

Fyr en fed vær som et træ Fyr en fed vær som et træ I mit sidste blogindlæg lovede jeg at skrive noget mere om, hvad du gøre for hurtigt at skifte din adfærd, så den passer til den opgave du skal løse, men hvorfor bruger jeg overhovedet

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense.

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Evalueringen er forberedt af Charlotte Jørgensen og DKK faggruppens undervisere.

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003 Underviser: Christian Schulz Er dine generelle forudsætninger for at følge faget tilstrækkelige? Meget gode 9 11,3% Gode 53 66,3% Middel 17 21,3%

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren?

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren? Hvad er din alder? Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? Cand. scient. og meritlærer Cand.merc. i Organisation og virksomhedsledelse, samt HD i Informatik Erhvervssproglig korrespondent Cand. mag tysk

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

10 nemme tips til en bedre mødekultur

10 nemme tips til en bedre mødekultur 10 nemme tips til en bedre mødekultur Du får hermed tre års erfaringer med god mødekultur Jeg er professionel referat-tegner, og tegner til virksomheders vigtige møder og temadage. Derfor ved jeg, hvad

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER FORMÅL Denne øvelse fungerer som opvarmning til forløbet. Formålet med øvelsen er at skabe nysgerrighed omkring emnet, så eleverne føler det vedkommende og relevant

Læs mere