HVIS MARIA VAR STATSMINISTER! <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVIS MARIA VAR STATSMINISTER! <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<"

Transkript

1 HVIS MARIA VAR STATSMINISTER! <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Lad os slå fast, at Jomfru Maria ikke er statsminister i Danmark, og at hun heller aldrig bliver det. For det første fordi hun er død for mange år siden, og for det andet fordi Jomfru Maria, som vi kender hende fra bibelen og fra den kristne kunst, slet ikke var nogen politikertype. Hun var en klog og modig kvinde, hun var en kærlig mor og en god ægtefælle, men ambitioner om at gøre karriere som leder eller politiker, kan man ikke beskylde hende for at have haft. Og godt for det. For Maria ville formentlig slet ikke være kynisk nok til at kunne udfylde en traditionel lederrolle, og hun ville nok heller ikke have haft den nødvendige evne til at abstrahere fra de nære forhold og at tænke i større og mere abstrakte baner, som en statsminister er nødt til at gøre. Hun ville sikkert heller ikke være taktisk nok og villig til at bruge de sanktioner, som en leder nu engang er nødt til at bruge. Nej, Maria var ingen ledertype, men hun udfyldte til fulde rollen som ægtefælle for Josef og som moder for Jesus, hvilket formentlig ikke altid har været helt let. Hun var tydeligvis i besiddelse af en række vidunderlige egenskaber, som gjorde, at hun kunne leve det liv som hun levede og opfostre en søn af det format, som historien viste. Men Maria var heller ingen almindelig kvinde, hun var noget særligt. Og hendes egenskaber var også helt særlige. Selv om vi ved, at Maria hverken var eller ville være politiker, så forhindrer det os ikke i at stille spørgsmålet, hvordan et samfund - f.eks. vores eget - ville have set ud, hvis det var skabt på baggrund af Marias værdier. Disse ideer handler om viden, vilje, etik og spiritualitet, og de har deres udgangspunkt i troen på, at mennesket har en fri vilje, og at vi dermed har ansvar for vores eget liv. De mariologiske ideer udgør ikke en stramt defineret idelogi, og de fører ikke til noget bestemt politisk program. Men de danner et grundlag for den mariologiske tænkning, og denne tænkning peger ud mod det virkelige liv. Mariologien har et menneskesyn og derfor er der en sammenhæng mellem mariologi og samfundsforståelse. Mariologiens formål er at bidrage til at skabe et samfund, hvor mennesker er lykkelige. Det mariologiske menneskesyn er anderledes end det, som vi møder i den traditionelle psykologi og i den lutherske kristendom. Den store forskel er, at mariologien er moralsk og den tror på den frie vilje. For Marias venner er det indlysende, at mennesket - dybest set - er godt og at vi derfor søger at gøre det gode. Også selv om det ikke altid lykkes for os. Det er også indlysende, at mennesket har en fri vilje, og at vi derfor har ansvar for vore egne handlinger. Ikke kun når vi gør noget godt, men også når vi fejler og gør det onde. Mariologisk pædagogik er derfor orienteret mod konsekvenser. Den, som gør det gode, skal præmieres og den, som gør det onde, skal straffes. Det er rigtigt, at vi går ind for tilgivelse, men denne tilgivelse står ikke i modsætning til retfærdigheden og til den grundlæggende lære om, at menneskers adfærd har konsekvenser; også for dem selv. Der

2 er ingen modsætning mellem tilgivelse og straf. Det onde skal straffes, men derefter skal det tilgives. Den omvendte rækkefølge duer ikke. Men hvad er egentlig forbindelsen mellem de mariologiske værdier og det, som vi i hverdagssproget kaldet for "politik"? For at finde svar på dette spørgsmål vil jeg gennemgå hver af mariologiens fire dynamikker og se, hvad hver af dem kan have at gøre med strukturen og kulturen i det samfund, som mariologien stræber mod. Viden Mariologien går ind for viden og dermed også for uddannelse, så det mariologiske samfund er et, hvor alle borgere har de bedste muligheder for at uddanne sig, ikke kun i tekniske fag, men også i humanistiske. Det handler om at kunne beherske et antal grundlæggende faglige færdigheder inden for læsning, skrivning, matematik og fysik. Men det handler også om at have historisk forståelse og kulturforståelse, ikke kun for sin egen kultur og historie, men også for andre lande, som indgår i det globale fællesskab. Nationalisme ligger mariologien fjernt. Mariologien er international, lige som alle filosofiens og religionernes sandheder er det. At være dannet - set i mariologisk perspektiv - er det samme som at have en viden, som ikke kun relaterer sig til ens eget sprogområde. Der findes andre kulturer, andre måder at forstå historien, andre religioner og andre værdisæt end det, som anvendes i det land, som man selv er vokset op i. Hvis ikke eleverne forstår dette, så er de modtagelige for den giftige sæd i deres sind, som fører til racisme, fordomme og krig. Det er netop det, som mariologien søger at undgå. Det, som i særlig grad adskiller den nuværende vidensformidling i skole og massemedier med det, som kan kaldes for mariologisk, er det overordnede formål. For mariologien er det - som nævnt - ikke et legitimt mål at uddanne mennesker til fordomme, racisme eller had mod andre kulturer, heller ikke selv om man mener at have bedre militære styrker end disse og derfor kan tillade sig at provokere. Men mariologien stræber ikke mod militær overlegenhed, den stræber mod fred, og da krige altid begynder i menneskers hoveder, som regel som et sæt negative fordomme mod fjenden, ser mariologien det som sin opgave at komme denne uvidenhed til livs. Det handler om at erstatte provinsialisme med en universalistisk tilgang til den verden vi lever i. Ikke sådan forstået at man ikke vil ære sin egen kultur og sin egen religion, men sådan forstået at det er et overordnet formål med undervisningen at udrydde fordomme mod andre folkeslag. Det handler om at give eleverne indsigt i det, som er anderledes, og at give dem en forståelse for hvorfor andre mennesker er som de er og tænker som de tænker. Det handler om at gøre det fremmede forståeligt og at gøre det spændende, og dermed om at åbne op for nysgerrigheden og for den store verden, som ligger åben for alle, som vil. Da viden kommer af forskelighed, er det afgørende, at borgeren får adgang til forskellige informationskilder, som ikke kun er forskellige i deres måde at formidle, men som også har forskellige synsvinkler. Det handler om ikke at ensrette informationsstrømmen, for viden og klogskab kommer af at have adgang til forskellige former for viden. Ikke en viden, som big brother først har sorteret og censureret, for denne viden hører fortiden til

3 For fremtidens samfundsborgere handler det om at kunne leve med forskellighed, ikke kun i detaljen, men også i det principelle, for kun ud fra forskellighed kan mennesker udvide deres horisont. Det gør ikke noget, at man er forvirret, for denne forvirring fører til forøget tankeaktivitet og til skabelsen af et mere modent synspunkt. Information, modsigelse og debat, det er den måde man lærer på. Mariologisk set er der desværre noget galt med den måde, som den danske stat i dag styrer nyhedsformidlingen. Her i landet er det staten, og dermed det politiske flertal, som bestemmer indholdet i skolernes undervisning og i de store nyhedsmedier. Dermed kan en unødvendig ensretning og uønsket fordummelse ikke undgås, og det er et problem. Danskerne plejer at beundre USA, men hvordan blev USA den stat, som de er i dag? Det gjorde de gennem en urokkelig respekt for ytringsfriheden og en principiel holdning om at staten ikke skal styre hverken skolevæsen eller nyhedsformidling. For al snak om demokrati er jo uden indhold, hvis de institutioner, som formidler den viden, som mennesker tænker ud fra, er kontrolleret af den politiske ledelse. Så er forskellen mellem demokrati og diktatur reelt udvisket. Vilje Begrebet vilje spiller en stor rolle i mariologien, fordi det grundlæggende menneskesyn bygger på den opfattelse, at mennesket har en fri vilje, og dermed at det har ansvar for sine egne handlinger. Moral er altså ikke kun en frase i den mariologiske tænkning, det er virkelighed. Mariologien tror på den frie vilje, og ud fra denne opfattelse giver det sig selv, at mennesket har et personligt ansvar for sine egne handlinger. Visse psykologer hævder, at menneskets adfærd er bestemt alene af dets arv og miljø, men det afviser mariologien. Hvis dette var tilfældet, så ville det være meningsløst at tale om etik, for hvordan skulle man kunne give mennesker ansvaret for handlinger, som de ikke selv har besluttet sig for at udføre? Det ville jo svare til at man satte en robot i fængsel, fordi den havde gjort noget forkert! Hvis mennesket var en biologisk robot, så ville den fri vilje være en illusion og dermed ville al tale om at handlinger kunne være "gode" eller "onde", være uden mening. For ingen kan gøre noget, hverken godt eller ondt, uden at have en fri vilje. Den deterministiske psykologi, som gerne taler om fri vilje, men som ikke tror på den, er derfor i modstrid med den mariologiske lære om at mennesket er en levende organisme, ikke en maskine. Og det samme gælder for den lutherske lære om at menneskets adfærd er "trælbundet" og altid ond. Ikke alene er denne lære selvmodsigende, da man ikke både kan være trælbunden i sin vilje og ond på samme tid. De to ting strider mod hinanden. Men begge dele er også forkerte, i hvert fald i forhold til det menneskebillede, som studiet af Jomfru Maria har lært os. Når vi ekstrapolerer, altså drager konsekvensen af den deterministiske psykologis menneskesyn, så er konsekvenserne store. For det første må et samfund, som - 3 -

4 udelukkende består af onde mennesker, naturligvis indrettes på en særlig måde, så denne ondskab bliver holdt nede. Det betyder, at der skal være et omfattende lovsystem og en effektiv politistyrke til at kunne kontrollere samfundets borgere. For tilhængerne af det deterministiske og dæmonistiske menneskesyn mener, at de afgørelser som staten træffer, af en eller anden årsag, er moralsk bedre end dem, som de enkelte borgere træffer. Dette kommer måske af den lutherske tiltro til at 1500-tallets fyrster var "Guds repræsentanter" og at de derfor skulle have uindskrænket magt til at kontrollere deres underordnede. Og den samme holdning gør sig gældende for lutheranismen og den moderne robotpsykologis tilhængere, som ikke finder noget forkert i at indskrænke borgernes fysiske og intellektuelle frihed i en sådan grad, at hver enkelt borger kan overvåges og kontrolleres ned til mindste deltalje af de fungerende politimyndigheder. I mariologien ser man mennesker som værende frie, og deres dybeste intentioner som værende positive og til gavn for dem selv og andre. Derfor er det private initiativ en positiv ting i mariologisk filosofi, og de beslutninger, som den enkelte træffer for sig selv og sin egen familie, vil - som udgangspunkt - være bedre end dem, man bliver påtvunget ovenfra. I ældre katolsk terminologi kaldes dette for "subsidiaritet", idet man mener, at det gode samfund er det, hvor der er kortest afstand mellem det menneske, som træffer beslutningerne og de mennesker, som disse beslutninger påvirker. Det afgørende er, at mennesker er forskellige og at det, som er godt for den ene, ikke nødvendigvis er godt for andre. Beslutninger, som træffes af statslige organer, har som regel en bindende konsekvens for alle landets borgere, men det er ikke ønskeligt at have alt for mange love, som er bindende for alle. Det er bedre at have få fælles love, og at give de lokale styrende organer - i sidste ende familierne og det enkelte menneske - retten til at føre disse love ud i praksis. Det skal være muligt at leve, som man selv ønsker det, så længe man ikke derved forulemper andre eller begrænser andre menneskers frihed til at leve, som de ønsker det. I mariologien er målet ikke kontrol eller falsk lighed, men frihed og mulighed for selvrealisering. Mariologien er en frihedsideologi, og derfor er den ikke formynderisk. Det handler ikke om, at "kloge mennesker" skal bestemme hvordan andre skal leve deres liv, men om at alle mennesker selv skal styre deres liv. Og dette personlige ansvar har naturligvis nogle konsekvenser, nemlig det, at man også har ansvaret for ting, som man gør forkert. Hvis man gerne vil havde ros og ære for det, man gør rigtigt, så må man også indstille sig på at bære ansvaret for det, man gør forkert. Det voluminøse katalog af offerretorik, som lutheranismen og robotpsykologien har ført med sig, skal derfor afskaffes. Det er naturligvis ikke sådan at mennesker frit kan beslutte sig for hvad som helst, for der vil altid være grænser, som er sat af tiden, naturlovene og af menneskers arv og miljø. Lad os lige slå dette fast: Det er ikke sådan at mariologien ikke anerkender betydningen af arv og miljø, det gør vi. Det handler om hvorvidt arv og miljø er de eneste forklaringer på menneskets adfærd. Det tror vi nemlig ikke på. Livet udvikler sig som en dialektisk vekselvirkning mellem frihed og nødvendighed. Noget kan lade sig gøre og andet kan ikke lade sig gøre. Jeg kan f.eks. ikke skrue tiden - 4 -

5 tilbage, og jeg kan ikke tale kinesisk eller flyve som en fugl. Men inden for de rammer, som er sat af nødvendigheden, altså af arv, miljø og naturlove, så har jeg den fuldkomne frihed til at vælge, hvad jeg vil gøre. Det eneste, som begrænser mig, er en eventuel mangel på viden, og dermed kommer vi tilbage til det første punkt i vores gennemgang af mariologiens samfundssyn. Mennesker kan ikke bruge deres frie vilje, hvis de ikke har den nødvendige viden til at træffe de rigtige beslutninger. Uddannelse er derfor afgørende for et menneske, for uden denne erhvervede viden, bliver han ikke i stand til at udnytte sit personlige potentiale. Den, som ikke kender verden og som ikke forstår sig selv, vil altid have begrænsede muligheder, så al form for aktivitet, som gør mennesker klogere, er også med til at gøre dem mere frie. Og dermed også mere lykkelige. Etik I modsætning til lutheranismen og robotpsykologien har mariologien en etik. Den handler ikke kun om, hvad man mener, at andre bør gøre, men også om hvilke normer hvert enkelt menneske er moralsk forpligtet til selv at overholde. Her gælder naturligvis etikkens grundlov, at man skal gøre mod andre, som man ønsker at disse gør mod én selv. Men ud over dette, så gælder også en række mere konkrete adfærdsregulativer, som siger, at man ikke må stjæle, ikke lyve, ikke slå ihjel og ikke bryde andres ægteskab. Ingen af disse regler er absolutte, for man kan altid finde undtagelser og særlige situationer, hvor man alligevel bør gøre, som reglen ellers siger, man ikke må. Men det er lettere at orientere sig i den etiske jungle, hvis man har nogle enkle principper at tage sit udgangspunkt i. Og ud over disse principper, så gælder det også, at man altid skal bruge sin sunde fornuft og at man skal lytte til sin samvittighed. Der findes ingen enkel formel, som giver det rigtige svar på alle livets spørgsmål, heller ikke når det drejer sig om etik. Men de nævnte regler, kombineret med lidt sund fornuft, kan føre et langt stykke frem mod målet. Men eksisterer der overhovedet etiske problemer, altså ud over det, at mennesker er onde mod hinanden? Mange vil sige, at i det praktiske liv er det sjældent manglen på regler eller moralske principper, som får folk til at gøre det onde. Problemet er snarere deres almindelige egoisme. Desværre er der alt for mange mennesker, som ikke respekterer de etiske værdier, som værende relevante. De handler, som de selv har gavn af, og så tænker de ikke mere over det. I den senlutherske kultur er retssystemet derfor indrettet på baggrund af den positivistiske retsfilosofi, som siger, at det ikke er rettens opgave at tage stilling til godt og ondt, men udelukkende at dømme om en handling er i overensstemmelse med den gældende lovgivning eller ej. Om den pågældende lovgivning er fornuftig og moralsk forsvarlig, er dommerne helt uvedkommende, for det er et politisk spørgsmål. Retssystemet har som formål at føre politikkernes vilje ud i livet, og det som domstolen regner for at være "sandheden", er derfor udelukkende bestemt af, hvad disse politikere har vedtaget

6 Den for determinismen karakteristiske forkastelse af det etiske, giver sig udtryk i, at de straffe som gives for diverse forbrydelser, er små og meget lidt skræmmende. Dødsstraf eksisterer ikke, heller ikke selv om man har myrdet 76 uskyldige unge mennesker, som Anders Breivik gjorde det. Man straffer ikke straffer forbrydelser på en sådan måde, at det virker afskrækkende på andre forbrydere og antallet af kriminelle, som vender tilbage til kriminaliteten efter at have udstået deres straf, er derfor meget høj. I de kriminelles egen retorik hører man ofte det udtryk, at når de er blevet løsladt fra en fængselsdom, så har de "betalt prisen". Dermed mener de tilsyneladende, at det moralske spørgsmål er afsluttet. Enhver forbrydelse har en pris og når denne pris er betalt, så "har man betalt regningen" og behøver ikke mere at bekymre sig om den skade, som man har forvoldt og de ofre, som lider under denne skade. I den robotpsykologiske retsforståelse er et menneske i virkeligheden aldrig selv ansvarlig for de handlinger, som han udfører, for enten er disse handlinger et resultat af hans "trælbundne vilje" eller også er de et udtryk for hans dårlige sociale baggrund. Ingen forbryder har et personligt ansvar, for de handlinger som han udfører, for de er ikke udtryk for hans frie viljes afgørelser. Han er uskyldig i det, som han har gjort, og straffen er derfor altid uretfærdig, også selv om den har en ren symbolsk karakter. Den manglende erkendelse af det etiske, som værende en objektivt eksisterende størrelse, gør at mennesket i den trælbundne kultur - som regel - ikke har de store problemer med samvittigheden. Måske fortæller den, at man han har gjort noget forkert, men hvis forstanden samtidig siger, at "man er uskyldig indtil man er blevet dømt", så er der ingen grund til at bekymre sig. Og når man så er blevet dømt, så har man jo - efter udstået straf - "betalt prisen" og så er man i hvert fald uskyldig igen. Hvis samvittigheden alligevel giver problemer, så er løsningen - som robotpsykologien ser det - at give det pågældende menneske nogle piller, som gør ham mindre sensitiv. Men piller har desværre nogle bivirkninger, så heller ikke denne løsning er perfekt. Al fortrængning er dårlig, og den bedste løsning på samvittighedens problem, er at snakke med en præst, en psykolog eller et andet menneske. Forudsætningen for at dette kan lade sig gøre, er imidlertid, at den hjælpende person eksisterer og at det af samvittigheden plagede menneske erkender skylden som en realitet. Teorien om at vores vilje er trælbunden eller misforståede former for kristendom, som hævder at "Jesus har betalt regningen for vore synder", er udelukkende til skade. Hvis Gud eksisterer, og hvis han ønsker det gode for menneskene, så bør han straks afskaffe disse former for falsk religion. Men indtil det sker, må vi selv bruge vores forstand, som siger os, at ingen synd kan være ude af verden, hvis den ikke er indrømmet og sonet. At synde er at opbygge en gæld, enten til samfundet eller til et eller flere mennesker, og denne gæld skal betales, for at skylden kan forsvinde. Om man vælger at kalde dette for - 6 -

7 aflad eller for erstatning, er ganske ligegyldigt. Gælden skal betales, hvis man vil være fri. Mariologisk set er skriftemålet det bedste lægemiddel, som eksisterer og heldigvis er vi i den situation, at alle kristne - katolikker og protestanter - har adgang til dette skriftemål. Men for at skriftemålet giver mening, skal der være en forudgående syndsbevidsthed hos det angrende menneske, og vi er derfor endnu en gang tilbage behovet for oplysning. I det mariologiske samfund er undervisningen af samfundets borgere i etik noget vigtigt, således at den etiske dagsorden ikke sættes af formiddagsbladenes journalister, men af mennesker selv. Det handler om at skabe en sådan etisk oplysning, at mennesker gør en ære ud af at vise respekt for de fattige, de gamle og de svage. Borgerne må ikke kunne gemme sig bag en falsk tro på at det etiske er "politikernes ansvar", for det passer ikke. Politikerne er ansvarlige for deres egen etik, og ikke for borgernes. Borgeren er fuldt ud selv ansvarlige for deres egne handlinger, og de må selv betale prisen for det, som de gør forkert. Det, at man handler "som loven siger", er i mange tilfælde kun en dårlig undskyldning for at gøre det onde, så loven er ingen undskyldning. Ansvaret er altid personligt. Spiritualitet Karakteristisk for det mariologisk prægede samfund er interessen for det spirituelle. Denne interesse giver sig udtryk i, at religionerne trives og at mennesker interesserer sig for hinandens spirituelle præferencer. Disse ligger i konkurrence med hinanden, men denne konkurrence er fredelig og indbefatter ikke vold, trusler eller andre uciviliserede midler. Det er værd at understrege, at der findes forskellige niveauer af spiritualitet. Det vigtigste af disse niveauer er det grundlæggende, som styrer de moralske normer, som samfundet bygger på. Det drejer sig om troen på, at der er forskel på sandt og falsk, godt og ondt, menneske og Gud. Det er også troen på, at der findes sandheder, som er højere end andre. Der findes et sandhedernes hierarki. Politiske ideologier og teologisk polemik står lavt i dette sandhedernes hierarki, fordi forståelsen af de problemer, som diskuteres i denne sammenhæng, i høj grad er afhængig af problemernes sproglige iklædning. Det man diskuterer, er altså ikke substansen, men den sproglige formulering af denne substans, og dermed bliver debatten subjektiv og mindre interessant. Spiritualiteten er en central del af den mariologiske kultur, og forståelsen af mennesket som værende en krop og en sjæl er helt grundlæggende. Tanken om, at mennesket skulle være en biologisk maskine, er helt uforenelig med mariologiens lære, men det betyder ikke, at mennesker, som tror på dette, skal udsættes for diskrimination. Alle skal naturligvis have lov til at tro, som de vil. Men det gør ikke alle former for tro lige sande. Sandhederne har - som sagt - et hierarki. Noget er mere sandt end andet og andet er slet ikke sandt

8 Spiritualiteten handler om mere end det åndelige. Det drejer sig også om kultur, litteratur og kunst, og de regler, der gælder for det spirituelle liv, skal derfor også gælde for kunsten og kulturen som helhed. Ingen statslig instans skal bestemme, hvad som er godt og hvad som er dårligt for det, som er vigtigere end alt andet, er friheden og forskelligheden. I det mariologiske samfund gælder det om at skabe grobund for alle former for kreativitet, og ikke kun det, som politisk udvalgte eksperter mener er godt. Kunsten skal trives frit, og publikum må selv afgøre, hvad de vil støtte og hvad de vil forkaste. Det gør de ved at købe det gode og ignorere resten, men dermed har man naturligvis ikke vedtaget, at det som sælger bedst også er det kvalitetsmæssigt bedste. I kunstnerisk sammenhæng er kvalitet nemlig ikke et objektivt begreb. Hvad, som er godt og hvad som er dårligt, vil der altid være forskellige meninger om. Og hvem som har ret er slet ikke vigtigt. Det handler om respekt for det enkelte menneskes egen bedømmelse, og for dette menneskes ret til selv at bestemme, hvad han vil bruge sine penge til. Ingen skal være tvunget til at støtte en spiritualitet, en religion eller en form for kunst, som de ikke bryder sig om, heller ikke selv om såkaldte eksperter siger, at den ene spiritualitet, religion eller kunst er bedre end de andre. For sådanne udsagn er jo udtryk for subjektivitet. Hvad der er sandt og falsk, godt og dårligt, må hver enkelt selv afgøre og alle sandheder om dette befinder sig meget lavt i sandhedernes hierarki. De er alt andet end objektive. Afslutning Denne artikel er kort, og den har derfor kun behandlet de mest grundlæggende karakteristika, som gælder for det mariologisk inspirerede samfund. Det afgørende er, at dette samfund - i modsætning til det vi kender - hviler på den antagelse, at mennesker har virkeligt ansvar for deres egne handlinger. Derfor er formålet med al politik at skubbe beslutninger så langt ned i hierarkiet, at de bliver truffet af dem, som de rent faktisk vedrører. Politik skal - så vidt muligt - være lokal, og der skal gælde så få påtvungne regler som muligt. Det betyder ikke, at staten skal nedlægges, eller at der ikke vil være statslige og overstatslige organer, regler og institutioner. Det må der nødvendigvis være, for i al fremtid er vi alle afhængige af hinanden. Der er derfor brug for statslige organer, som kan sikre det nødvendige samarbejde om handel, bekæmpelse af forurening og opklaring af kriminalitet. Staten er nødvendig, også i det mariologiske samfund, og der skal - også her - være fælles, forpligtende regler for det, som vedrører os alle. Der skal betales skat, der skal være færdselsregler, der skal være politi og militær, veje og jernbaner og der skal være en fælles (gerne international) møntfod. Uden disse institutioner kan samfundet ikke fungere og mennesker vil ikke kunne trives. Uden regler udbryder der anarki og det ønsker vi ikke. I det mariologiske samfund er staten lille, men til gengæld er den magt og det ansvar, som hver enkelt borger har for sit eget liv, stor. Det handler om at skabe frihed, og denne frihed kan kun fungere, hvis mennesker erkender og forstår, at de har ansvaret for deres - 8 -

9 eget liv. Mariologien er ikke en form for politisk anarkisme eller ultraliberalisme, det er en ideologi, som søger at fremme friheden. Det mariologiske synspunkt er, at mennesker er bedre stillede ved selv at få lov til at vælge, også selv om de vælger forkert. Det handler om at skabe et samfund, hvor der er balance mellem det individuelle og det kollektive, frihed og nødvendighed. Hver enkelt skal have sin frihed, men kun så længe han ikke misbruger den til at undertrykke andre. Danmark er ikke et mariologisk samfund, men der er mange ting som taler for, at udviklingen går i den retning. Det handler om, at de socialistiske tanker om statsligt ejerskab af produktionsmidlerne og politisk ensretning af borgerne er trængt tilbage. Den globale kamp for frihed tager til. I fremtiden vil friheden - forhåbentlig - blive det dominerende ideal, ikke kun i vort eget land, men også alle andre steder i denne verden. Mennesker vil indse, at man ikke kan skabe et godt samfund eller et meningsfuldt liv, hvis man ikke tager de mariologiske værdier alvorligt. Vi lever nemlig ikke kun for os selv, men også for hinanden. Der skal mere viden, vilje, etik og spiritualitet ind i hverdagen, for at livet bliver rigtig godt. Dem, som ikke ser andet perspektiv i deres tilværelse, end det at skulle kæmpe for at få et job eller for at tjene penge til at anskaffe unødvendige statssymboler, det er de virkelig fattige. Ægte rigdom handler ikke om materielle goder, det handler om viden, ånd og kultur. Dem, som er rige, er dem som har et socialt netværk, som har noget at tro på og noget at leve for. Det er dem, som bidrager til kulturens udvikling og som véd, at succes er noget man skaber ved at gøre godt for andre. Dem, som er fattige, er dem som ikke har andet at glæde sig til end den næste lønseddel. Jeg tror, at vi er på vej væk fra industrialismen og forbrugerismens tidsalder og på vej mod en tid med nye globale former for spiritualitet. Derfor har mariologien aldrig været mere aktuel end den er i dag. Maria bliver aldrig statsminister, men det er ikke noget problem. Løsningen er simpel: Du og jeg må gøre arbejdet. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Jakob Munck 30/3-13//1.0k - 9 -

Artikler om mariologi

Artikler om mariologi Artikler om mariologi Jakob Munck - 2 - ARTIKLER OM MARIOLOGI *** HVAD ER MARIOLOGI?... - 4 - *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER!... - 13 - *** MARIOLOGI OG ROBOTPSYKOLOGI... - 22 - *** KATOLICISME, PROTESTANTISME

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

MARIOLOGI OG LEDELSE ---------------------------------------------------------------------------------------------------

MARIOLOGI OG LEDELSE --------------------------------------------------------------------------------------------------- MARIOLOGI OG LEDELSE --------------------------------------------------------------------------------------------------- Jeg er klar over, at titlen på denne artikel vil virke mystisk på mange mennesker.

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus. 7.s.e.trin. 14.7.2013. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 29 Spænd over os, 163 Fugle han rede, 365 Guds kærlighed, 748 Nu vågne. Altergang: Musik. Dåb: 674 Sov sødt, v.1-3+7. Gråbrødre 17: 392 Himlene

Læs mere

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48 1 4. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 13. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 748/13/436/579//688/439/726/475 Åbningshilsen I dag er det barmhjertighedens søndag. Vi siger somme tider: Det

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 25. august 2013 kl. 10.00. Salmer: 674/639/492,v.6/164//365/439/367/298 Uddelingssalme: se ovenfor: 367 Åbningshilsen Denne søndag er medmenneskets dag.

Læs mere

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE Nytårsdag 2015 har været præget af de fremmede. Tusindvis af flygtninge fra Syrien, Libyen og Afghanistan har oversvømmet Europa. Det har skabt stor bekymring og uro

Læs mere

Dialog nr. 3 Ransagelse og genoprettelse

Dialog nr. 3 Ransagelse og genoprettelse Dialog nr. 3 Ransagelse og genoprettelse Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af den ransagelses og genoprettelsestrinene og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen 3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Langfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner

Langfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner 1 Langfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner Langfredag. Sådan hedder dagen hos os. Kært barn har mange navne. Langfredag. Stammende fra Longfriday. VI forbinder

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Til en vis smertegrænse i vores pengepung, kan vi godt se det fornuftige og rigtige i dette. Vi glemmer dog, at der er ingen af

Til en vis smertegrænse i vores pengepung, kan vi godt se det fornuftige og rigtige i dette. Vi glemmer dog, at der er ingen af Gudstjeneste i Lille Lyngby & Gørløse Kirke den 13. juli 2014 Kirkedag: 4.s.e.Trin/B Tekst: Matt 5,43-48 Salmer: Gørløse: 753 * 689 * 366 * 688 * 598,3 * 579,5+7 LL: 753 * 689 * 688 * 598,3 * 579,5+7 Du

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16 1 1.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 10. januar 2016 kl. 10.00. Salmer:123/434/138/289//444/439/362/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /750 Åbningshilsen Vi er efter helligtrekonger

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Hvad er mariologi? Jakob Munck

Hvad er mariologi? Jakob Munck Hvad er mariologi? Jakob Munck - 2 - HVAD ER MARIOLOGI? *** INDLEDNING... - 4 - *** HVAD ER MARIOLOGI?... - 6 - *** MARIA OG DE STORE RELIGIONER... - 15 - *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER!... - 21 - ***

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

Vi er alle med i de skyldiges fællesskab. Prædiken til den 23. juni 2013. Salmer: 592, 582, 504, 502, I Danmark er jeg født

Vi er alle med i de skyldiges fællesskab. Prædiken til den 23. juni 2013. Salmer: 592, 582, 504, 502, I Danmark er jeg født Vi er alle med i de skyldiges fællesskab Prædiken til den 23. juni 2013 Dagen der også hedder 4. søndag efter trinitatis. Salmer: 592, 582, 504, 502, I Danmark er jeg født Teksten der prædikes over: Dette

Læs mere

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22.

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede.

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede. 1 Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769 Tema: Vold aggression og vrede. Vi kender alle vredens kropslige kendetegn. Der er dem, hvis

Læs mere

#28 Principper til konfliktløsning

#28 Principper til konfliktløsning #28 Principper til konfliktløsning Konflikter møder vi alle vegne. Konflikter mellem forældre og barn, mellem mand og hustru, mellem ven og ven. Det er en del af livet. Hvordan bør kristne forholde sig

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Oversigt. Bogens Forhistorie

Oversigt. Bogens Forhistorie Oversigt SIX ANALYSES er en bog, der beskæftiger sig med den personlige udvikling, hvori reinkarnation indgår, men som ikke er baseret på gamle religioner som f.eks. Buddhisme men på en vestlig opfattelse,

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

725-366-450-685 321-697 1.s.e.Trin. 10/6-07. 10.00. Luk. 16,19-31. Jørgen Christensen

725-366-450-685 321-697 1.s.e.Trin. 10/6-07. 10.00. Luk. 16,19-31. Jørgen Christensen 725-366-450-685 321-697 1.s.e.Trin. 10/6-07. 10.00. Luk. 16,19-31. Jørgen Christensen Når dommerens fløjte har lydt, så er kampen definitivt slut, uanset hvad stillingen ellers var, uanset hvor heroisk

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21 1 8. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 26. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 392/434/436/292//390/439/341/391 Åbningshilsen Med denne søndag begynder en række søndage med temaet: De To Veje. I dag

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8,42-51. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8,42-51. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8,42-51. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje Dåb DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt af glæde

Læs mere

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 Den onde djævel havde skabt et spejl, som kunne forvrænge alting, alt skønt blev grimt. De små djævle lo og var fornøjede,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på jord Og før dermed fra grådens dal os hjem til himlens frydesal. AMEN

Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på jord Og før dermed fra grådens dal os hjem til himlens frydesal. AMEN 18. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Helligsø Mattæus 22, 34-46 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på jord Og før dermed fra grådens dal os hjem til himlens frydesal. AMEN Lovgiverne i

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 65 Åbningshistorie Hver gang jeg køber noget større, gør jeg to ting: (1) jeg køber en udvidet garanti og (2) jeg beder. Jeg beder, fordi hvis det går i stykker, så

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

oblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt.

oblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. september 2014 Kirkedag: 13.s.e.Trin/B Tekst: Matt 20,20-28 Salmer: SK: Nu går vi glad; 727; 729 ; 41; 728; 477; 730 LL: Nu går vi glad; 447; 729 ;

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en begejstret menneskemængde. Han hyldes som konge. Den længe

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11

1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11 1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11 Lad os bede. Kære hellige ånd, vi beder dig: giv os i dag at kunne gennemskue tilværelsens

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV

GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trinitatis / 23. sept. 2012 Tekst: Joh 11,19-45 GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Jesu sammensatte reaktion Det er en af de stærkeste tekster,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere