BibliotekaR. Fagmagasin januar Læs også om. Digitalisering Job i det private. tema Sådan ser de studerende på deres uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BibliotekaR. Fagmagasin januar 2012. Læs også om. Digitalisering Job i det private. tema Sådan ser de studerende på deres uddannelse"

Transkript

1 BibliotekaR forbundets Fagmagasin januar 2012 Læs også om Digitalisering Job i det private Mobning 01 tema Sådan ser de studerende på deres uddannelse

2 Drop alle dine bekymringer! Lad Axiells Managed Services tage hele besværet! Axiell kan med driftsstøttekonceptet Managed Services tilbyde: Drift Proaktiv overvågning Daglig kontrol af natkørsler Udvidet åbningstid Servicedesk - DDElibra support for alle bibliotekets medarbejdere Med driftsstøttekonceptet behøver biblioteket ikke længere bekymre sig om driften af bibliotekssystemet - men kan overlade hele ansvaret til Axiell! Managed Services kører allerede med stor succés i flere kommuner - kontakt os, så fortæller vi mere! Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal 2650 Hvidovre tlf

3 Det er næsten halvdelen af de studerende, der synes, at de har for få timer. Det bør ikke være så mange, fordi sparring og interaktion med underviserne er afgørende for at sikre læring og fastholdelse. Camilla Hutters, lektor og udviklingschef ved Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. tema side 14

4 Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: Hjemmeside: Ekspedition mandag-fredag kl Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Konst. ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: Studentermedhjælp/korrektur og Del din Viden: Laura Kjestrup Nielsen Mail: Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade København K Tlf: fax: Mail: Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. 14 tema UDDANNELSE Hvad synes de studerende om deres uddannelse på IVA og SDU? Perspektiv har spurgt dem, og svarene viser blandt andet, at mange synes, at biblioteker fylder for meget i uddannelsen. Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: 28 Forsiden: Perspektiv har bedt de studerende vurdere deres uddannelse. Jakob Boserup har fotograferet studerende på det Informations Videnskabelige Akademi i København. Gadgets Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets.

5 i øvrigt HB noter 38 Job og karriere 40 Debat 43, 47 Nyt Job 48 Nye stillinger 49 Kalender 50 INDHOLD01 24 Rigtige sømænd går på biblioteket Navigations- og maskinmesterskolen ansatte en bibliotekar og fik et Open Learning Center med i købet. 34 Projektleder hos IBM I en ny serie skriver bibliotekarer ansat i det private om deres arbejdsliv. Første artikel er skrevet af Tine Jørgensen, ansat i IBM. Aktuelt interview På Amager spørger bibliotekarerne, hvad brugerne ønsker sig af deres bibliotek. Stine Hoffmeyer fortæller om Ønskebiblioteket. 08 Formandens leder 10 Overblik fra nettet 12 Fusionen vil skabe en stærk Kulturstyrelse 21 Fremtiden er nu Der er jobmuligheder i digitaliseringen af det offentlige. Læs om et bibliotekarisk jobområde med vækstmuligheder. 30 Resumeer fra Del Din Viden 32 Ung i Roskilde om succesfulde partnerskaber og engagerede unge Artikel fra Del Din Viden 37 Medlemsundersøgelse 44 Man bliver aldrig helt den samme Perspektiv sætter fokus på mobning på arbejdspladsen. 06 Januar 2012 Perspektiv 5

6 Sådan gør vi Brugerne kan skrive deres ønsker på en tavle, sætte en post-it på en tavle, sige det til os eller skrive deres ønsker online. De første uger kom der over 150 ønsker. Både i det fysiske bibliotek og på nettet kan brugerne følge ønskerne og også se, hvordan biblioteket arbejder med ønskerne. Se mere på: Perspektiv Januar 2012

7 Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup Vi vil opfylde brugernes ønsker I Bibliotekshuset på Amager har bibliotekarerne lanceret konceptet Ønskebiblioteket, og på få uger kom brugerne med mere end 150 ønsker til deres bibliotek. Stine Hoffmeyer fortæller om konceptet. Aktuelt interview H Hvad går Ønskebiblioteket ud på? I al sin enkelthed går konceptet ud på, at brugerne må ønske sig lige, hvad de vil, og så ser vi bagefter på, hvad der kan lade sig gøre. Vi har omrokeret vores ressourcer, så vi bruger vores kræfter på det, som brugerne ønsker, i stedet for at vi selv finder på tiltagene. I starten har det selvfølgelig givet mere arbejde, for vi vil jo gerne vise, at vi gør noget ved det, og så er det en ny måde at arbejde på. Vi skal give brugerne det, de ønsker sig, frem for at lave det, vi selv vil. Hvordan opstod ideen til Ønskebiblioteket? - Jeg blev inspireret af en tur til Stadsbiblioteket i Malmö. Stadsbiblioteket har en målsætning om at blive The Darling Library in the World, og har derfor iværksat en masse initiativer blandt andet i deres tween-afdeling, hvor de havde reserveret en hel væg til, at skoleklasserne kan komme med ønsker. Og den væg synes jeg var fed, og jeg var meget optaget af ideen om at få brugerne til at ønske. I Malmö er visionen at blive Darling Library. Det kan jo godt omskrives til at være et yndlingsbibliotek, og blev hos os til Ønskebiblioteket. Hvad er det så, jeres brugere ønsker sig? - Mange af ønskerne havde vi forventet ville komme. For eksempel en kaffeautomat, indkast til bøger uden for biblioteket og længere åbningstid, men der er også kommet overraskelser som ønsket om bøger på thailandsk og bengalsk. Det troede jeg ikke, at der var nogen, der havde behov for. Og så kom der forventeligt også ønsker om noget med Justin Bieber, så det er vi for eksempel i gang med at arrangere. Vi laver en eftermiddag, hvor vi viser dokumentaren om Justin Bieber. Der er også nogle piger, der har ønsket sig en neglebar på biblioteket, så nu har vi arrangeret, at de selv laver én, og vi har fået et firma til at sponsorere materialerne. Så det koster os ikke nødvendigvis flere ressourcer at opfylde ønsker, vi rykker bare rundt. Hvordan finder I ud af, om ønskerne er et udtryk for et reelt behov eller blot en enkelt låners behov? - Det kan vi ikke rigtigt vide. Vi forventer heller ikke, at der fortsat vil komme lige så mange ønsker som i de første uger. Men det, vi gør med ønskerne, er, at vi taler om dem på personalemøderne, og så sorterer vi i dem. Er I ikke bange for at skuffe brugerne, hvis I ikke opfylder deres ønsker? - Vi har lister, hvor vi skriver, hvad vi gør nu. Også hvis brugerne har ønsket noget, vi allerede gør for det er der mange, der har gjort. For eksempel,»at vi gør noget ved ridsede film«eller»at man må spise madpakker i biblioteket«. Ridsede film skal man jo bare give os, så vi ved, at de ikke dur, og madpakkerne har man hele tiden gerne måtte spise. Og så har vi en liste over, hvad vi arbejder med at opfylde, og en liste over det, vi ikke kan opfylde nu, men håber at ville kunne en dag. Hvad har I fået ud af at spørge jeres brugere? - Jeg synes, vi har lært vores brugere endnu bedre at kende. Vi havde allerede en fast skare af brugere, vi talte meget med, og som var meget aktive og de har også taget Ønskebiblioteket til sig. Men de øvrige brugere, som vi ikke talte så meget med, bliver bedre inddraget nu. Og det er et frisk pust, at alle kan være med, for det er jo meget nede på jorden og kræver ikke så meget at komme med sit ønske. Har der være ønsker, der overraskede negativt? - Alle ønsker er velkomne, og man må ønske sig det mest vanvittige, for det giver jo et hint om et behov, og vi tager alt seriøst. Men vi tager det ned, der er plat eller som ikke er et ønske. For eksempel er det da sødt, at der var en låner, der skrev I love you, men det var jo ikke et ønske. Men ellers mener vi, at alle ønsker kan vinkles. For eksempel kunne vi ikke opfylde et ønske om at få besøg af Justin Bieber, men så kunne vi jo vise ham på film. ØNSKEBIBLIOTEKET International interesse og branding Ønskebiblioteket har udviklet et logo for at brande sig. I forbindelse med, at en amerikaner ville skrive om Ønskebiblioteket på sin blog, fik biblioteket også lavet et internationalt logo. Bloggen kan ses på Januar 2012 Perspektiv 7

8 FORMANDENS leder 2012 med fokus på læring og viden Det er egentlig spøjst, at man har behov for at kigge i krystalkuglen, når året rinder ud, og et nyt år venter. Eller truer. Eller kommer som et friskt pust og med muligheden for at komme godt fra start. Hvert år synes at gå endnu hurtigere end det sidste, og mængden af forandringer stiger og stiger. Det er efterhånden en sjældenhed at høre nogen klage over et for langsomt tempo. Måske med ejendomsmæglerne som eneste undtagelse. Jeg skal holde mig fra at komme med spådomme og forudsigelser, de kommer med garanti alligevel ikke til at holde stik. Men jeg kan skrive om, hvad jeg håber for det nye år, og hvad Bibliotekarforbundet vil arbejde for. Jeg håber, at dimittendledigheden falder, og at de nyuddannede kan få hul på arbejdslivet. Alt for mange kvikke hjerner går rundt uden et arbejde, og det er spild for både den enkelte og for samfundet. Særligt håber jeg, at indsatsen for at få akademikerne ud at virke i de små og mellemstore virksomheder får endnu mere fokus. Vi ved, der er masser af disse virksomheder, der øger omsætningen, når de får tilført ekstra kompetencer. Og Da det of er omnias ikke kun aut akademisk hil imodis arbejdskraft, re destemquam der er ipsande brug for aut i SMV erne. enimusda Det er i høj commolorem grad også viden lam og aut adgang utemqua til forskningsbaseret teniati ipiciam aciam litteratur. sequis I digital remporio form conse er den secabor for dyr og ficil for magnias svær at tilgå estiasp som erspiciam privatperson adi eller ant virksomhed. liam lab id ut Alt porehent. for mange nyuddannede oplever, at inim de kilder, atis ipsa de doluptatur? havde adgang Otatem til som endus studerende, dolo eum forsvinder, Ciae ulpa når de que afleverer voluptatiam, studiekortet. tes estiasp Med erspiciam studiekortet adi ryger ant liam retten til lab at blive id ut opdateret porehent. med den nyeste viden. Det er et område, som også DEFF har fokus på i deres Ciae strategi inim atis for ipsa de doluptatur? kommende år. Otatem I Bibliotekarforbundet endus dolo eum vil vi både ulpa arbejde que voluptatiam, for få flere testibe informationsspecialister ruptionet etur, essi dolorem ud i de mindre et fugiae virksomheder as et res utaquis at mosame det er vores nihil il medlemmer, idelignate quiam der skal nus. sørge for, at der er adgang til konkret viden i de samtidig med, samme Ota niment virksomheder. autatenist quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam quis exces Bibliotekarforbundet erepelibus aute vil ducimus også arbejde aut imillanisint for, at 2012 aut bliver doluptatia året, hvor prepelitiate der for alvor reicto kommer fokus quaspe på alle velliam, offentlige quia quia bibliotekers nos at. Ovidit spidskompetence ped ullat labo. i forhold Rum facepernam til at understøtte quam undervisning est, lige corrum fra børnehaveklassen accaepero quassequod til ph.d.-kurset. quae nosa Bibliotekarerne por atis eium er nam nøglepersoner lacepudi invent i forhold til at eumquaspis få bygget bro id mellem ut Ciae inim læring atis og ipsa informationskompetencer. doluptatur? Otatm estiasp erspiciam adi ant liam Hver lab evig id eneste ut porehent.ota dag bryder niment folke- autatenist og gymnasielærere quasperume og undervisere seque dolorrum på universiteterne alibusam om il ipsam ophavsret quis exces på bøger, erepelibus film og aute billeder. ducimus Elever aut og imillanisint studerende aut aner doluptatia ikke, hvad der er loven ret prepelitiate og rimeligt, reicto for de quaspe lærer i velliam, skolen, at quia billeder quia nos og tekst at. er noget, man finder på Google og kopierer Ovidit ped ind i ullat Powerpoint. labo. Rum Så facepernam har man en opgave quam est, blottet corrum for referencer accaepero og quassequod uden brug af de gode, quae tilgængelige nosa por atis e-ressourcer, eium nam lacepudi som det invent offentlige eumquaspis har købt id og ut betalt. Ciae inim Dette atis problem ipsa har Bibliotekarforbundet doluptatur? Otatem arbejdet endus dolo med eum i 2011, ulpa og que det voluptatiam, vil vi fortsætte testibe med i ruptionet Vi skal etur, fortsat være essi i dolorem dialog med et quasperume de relevante seque organisationer dolorrum og alibusam politikere il på ipsam området, tibe ruptionet der spænder over flere etur, ministerier. essi dolorem Det et kræver fugiae også as et biblioteker, res utaquis der mosame får slået nihil mure il idelignate ned og fortalt, quiam at de er en del nus.dolorrum af løsningen alibusam på problemet. il ipsam. På vegne af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse og medarbejdere vil jeg gerne ønske alle et godt nytår. Det bliver spændende at se, hvad året vil bringe. Pernille Drost 8 Perspektiv Januar 2012

9 Disc-Go-Roboto reparerer op til 100 discs i én arbejdsgang. SPAR TID OG PENGE! LAD ROBOTO GØRE ARBEJDET... Forestil dig en robot, der hurtigt og effektivt reparerer hver og én af bibliotekets ridsede CD er og DVD er, så de bliver som nye til en utroligt lav pris... Du synes måske, at det lyder for godt til at være sandt, men det kan rent faktisk lade sig gøre! Disc-Go-Roboto er med sin unikke og banebrydende Hydra-Shine teknologi den absolut mest avancerede maskine på markedet og vil på ingen tid arbejde sig igennem jeres stakke af ridsede discs. 100% fuldautomatisk og med op til 100 discs i én arbejdsgang så du kan fokusere på alle de mange andre opgaver i en travl hverdag. Roboto er hurtig, effektiv og ren og desuden utroligt let at betjene. Se mere på sundsound.dk eller kontakt os for en uforpligtende demonstration. Se Roboto i brug hos blandt andre disse biblioteker: Albertslund, Herning, Roskilde, Helsingør, Holbæk, København, Frederiksberg, Egedal, Hjørring, Køge og Vordingborg. SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ FREDENSBORG TLF Februar 2011 Perspektiv 9

10 overblik fra nettet perspektiv.bf.dk 22. december 2011 Forsøg med biblioteket lige ved hånden Bibliotekerne i Horsens, Viborg, Silkeborg og Randers har i de seneste tre år, med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, afprøvet servicemodeller med det formål at bringe biblioteket tættere på borgerne. Forsøget i Viborg fortsætter i 2012, et projekt kuldsejlede i dårlig presseomtale, men alle fire gav nyttige erfaringer, som kan bruges videre frem. I Viborg arbejdede man med en model, hvor biblioteket rykkede ud til borgerne efter et klassisk homeparty-princip. I Horsens reklamerede man for biblioteket på utraditionelle steder for eksempel på toiletdøre. I Silkeborg havde borgerne i Sinding ønsket sig et bibliotekstilbud, så Silkeborg arbejdede ud fra tanken om biblioteket som outpost, hvor det er frivillige, der driver biblioteket. I Randers forsøgte man sig med en abonnementsordning og man ville samtidig gøre sig erfaringer omkring paragraf 20 i biblioteksloven. Biblioteket undersøgte, om der var et marked for at lave abonnementspakker til brugerne, så de kunne komme på biblioteket og få en bogpakke med de nyeste bøger, samt en overraskelse fra biblioteket. Da forsøget kom i gang, havde der også været ønske om, at når man købte en abonnementspakke til 200 kroner, så fik man ekstra lang lånetid, og derfor blev det også en del af pakken. Men sidstnævnte del af pakken betød sandsynligvis en overskridelse af rammerne for paragraf 19. Det var ok at lave bogpakker, som ikke stillede andre lånere ringere, men tilføjelsen med den forlængede lånetid holdt sig formentlig ikke inden for rammerne, konkluderede styrelsen sidenhen. Forsøget gav hurtigt meget presseomtale og politisk bevågenhed, og derfor besluttede man i Randers at lukke det ned. Læs mere om forsøgene på bit.ly/ ligevedhaanden Lerche 21. december 2011 Bogbranchen er uprofessionel i forhold til sin forretningsmodel Forfatterforeningens afgående formand, Lotte Garbers, har i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten taget et opgør med foreningens gamle hanelefanter, en forandringsforskrækket bogbranche og et Danmark, der bare lader bibliotek efter bibliotek lukke.»halvdelen af vores biblioteker er blevet lukket. Det er bare sket, men ingen tager stilling. Der er ingen, der spørger, hvad vi skal med biblioteker.«. Det er et af de kritikpunkter, som forfatterforeningens afgående formand tager fat på. Udtalelsen kommer samtidig med, at hun har peget på, at hun synes, at det står sløjt til med litteraturpolitikken i Danmark. Den danske bogbranche kritiserer hun for at være»det mindst forandringsparate, som jeg nogensinde har oplevet. Parterne er direkte uprofessionelle i forhold til, at deres forretningsmodel er ved at forsvinde under dem.«hun frygter, at det vil ende med, at forfatterne en dag vil skulle forhandle aftaler med Google, Apple eller Fona, hvis branchen ikke sadler om. De gamle hanelefanter i forfatterforeningen, som for eksempel Morten Sabroe, Jørgen Leth, Ib Michael og Carsten Jensen, der ifølge Lotte Garbers blandt andet stædigt kæmper for, at biblioteksafgiften ikke skal laves om, kritiserer hun også. Hele interviewet kan læses i Jyllands-Postens kulturtillæg fra den 21. december. Lerche 06. december 2011 Slut med Styrelsen for Bibliotek og Medier Slut med Styrelsen for Bibliotek og Medier Fra årsskiftet bliver Styrelsen for Bibliotek og Medier lagt sammen med Kunststyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. De tre styrelser bliver samlet i Kulturstyrelsen. I en pressemeddelelse skriver Kulturministeriet, at den nye Kulturstyrelsen blandt andet skal styrke samspillet mellem kunst, kulturarv, biblioteker og medier og samtidig styrke koordineringen af den statslige og kommunale indsats på kulturområdet. Læs artiklen om fusionen på side december 2011 Styrelsen: ereolen handler efter reglerne Mønsted Direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge, sagde i sidste uge til DR Kultur om ereolens prismodel: - Offentlige institutioner må ikke sælge bøger. Det gælder også bibliotekerne. De må justere den ordning med det samme, og hvis det ikke sker, vil vi hjælpe dem. Den udtalelse er nu modereret. Styrelsen skriver i en pressemeddelelse, at den er enig med konsortiet bag ereolen.dk i, at det ikke er bibliotekerne, men forlagene, der sælger e-bøgerne, og at der ikke er tale om, at biblioteker og forlag deler et eventuelt overskud fra salget. Købsknappen fungerer således, at køber brugerne en e-bog fra forlagene via købsknappen, bliver det modregnet i den pris, som bibliotekerne skal betale til forlagene. Jo flere bøger forlagene sælger, jo billigere bliver det for bibliotekerne at udlåne e-bøger. Styrelsen understreger dog, at det er kommunerne, der er ansvarlige for folkebibliotekernes drift, og i sidste ende dem, der skal afgøre, om der er elementer i ereolens prismodel, der er i modstrid med reglerne. 05. december 2011 Faglige termer oversat til dagligdagens sprog Mønsted Det er svært at forklare faglige termer som indeksering og klassifikation, så nu forsøger Bibliotekarforbundets privatgruppe på LinkedIn at løse opgaven i fællesskab ud fra tankegangen; jo flere, der deltager, des bedre bliver forklaringerne.»som privatansat er man ofte i en situation, hvor man skal forklare sine kompetencer til kolleger og chefer, der ikke er uddannet på IVA. Derfor synes vi, det kunne være interessant at lave en fælles kompetencetermkonkordans, hvor vi oversætter informationsvidenskabelige termer til gængs forretningssprog. Dette er et fællesprojekt, så byd endelig ind med definitioner og nye termer. Vi ser frem til Jeres input«, skriver Privatgruppens bestyrelse på LinkedIn. Indtil videre er termen klassifikation kommet under kærlig behandling. Et bud på en forklaring lyder:»klassifikation er ikke kun noget, der relaterer sig til termer. Hvis du har en stor samling skruer, bolte, søm osv., så kan de også klassificeres og opdeles i klumper. Jeg ynder at bruge vendingen»at klumpe«.«lerche 10 Perspektiv Januar 2012

11 På disse sider får du et udpluk af de nyheder, der er blevet bragt på perspektiv.bf.dk 01. december 2011 Styrelsen kendte ikke til ereolens endelige prismodel Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, undrer sig over, at Styrelsen for Bibliotek og Medier ikke har haft kendskab til modellen, før den blev sat i søen, og allerede der opdaget, at det stred imod lovgivningen, at bibliotekerne sparede penge, hver gang en bog blev solgt hos forlagene. - Det er et projekt, styrelsen har støttet med først 1,2 millioner kroner og for nylig en million kroner mere, så det kan undre, at styrelsen ikke har haft kendskab til den endelige udformning af modellen. Det er trods alt et projekt, der skal vise vejen for det fremtidige udlån af e-bøger, siger Pernille Drost. Ifølge kontorchef i Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jakob Heide Petersen, har styrelsen ikke betinget sig, at den skulle være inde over den endelig model. - Det er vi sjældent i de projekter, vi støtter. Vi har mange projekter kørende, så ansvaret for at tjekke regler og så videre ligger hos de enkelte projekter, siger han. Modellen bag ereolen er blevet kritiseret for, at bibliotekerne tjente penge, hver gang forlagene solgte en bog gennem den såkaldte købsknap på ereolens hjemmeside. Direktøren for Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge, siger til DR Kultur: - Offentlige institutioner må ikke sælge bøger. Det gælder også bibliotekerne. De må justere den ordning med det samme, og hvis det ikke sker, vil vi hjælpe dem. Han understreger, at det er i strid med kommunalfuldmagten. I Aarhus må man nu afklare, om modellen strider imod reglerne eller ej, mener Jakob Heide Petersen. Han håber dog, at man er villig til at gå langt i lyset af, at det er et forsøgsprojekt. Og umiddelbart ser han prissystemet, hvor prisen på e-bøgerne falder for bibliotekerne, hvis forlagene sælger e-bøger, for fair. - Bibliotekerne betaler jo forlagene for tabt salg, så hvis brugerne i stedet vælger at købe bogen, så er det jo fair nok, at bibliotekerne ikke skal betale helt så meget, siger han. Bo Fristed fra Aarhus Kommune, der er formand for konsortiet af biblioteker bag ereolen, mener ikke, der er et problem med modellen. Til DR Kultur siger han: - Vi tjener ikke penge på den aftale med forlagene. Det er en integreret del af prisaftalen. Vi får rabat, når der sælges en bog. Vi tjener altså ikke penge, vi sparer penge, siger han. Aftalen med forlagene er ifølge Bo Fristed indrettet, så bibliotekerne betaler 18,50 kroner pr. e-bogsudlån, men bliver bogen solgt via købsknappen, trækker forlagene halvdelen af indtjeningen fra salget fra den pris, som bibliotekerne betaler for at kunne låne bogen ud. Mønsted/ Lerche Januar 2012 Perspektiv 11

12 12Fusionen Perspektiv Januar 2012 Fusionen vil skabe en stærk kulturstyrelse Kulturarvsstyrelsen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier er nu fusioneret og blevet til Kulturstyrelsen. Tekst Anette Lerche De tre styrelser, Kulturarvsstyrelsen, Kunststyrelsen og Bibliotek og Medier, har i flere år delt adresse. Men siden årsskiftet har de som kulturstyrelsen også delt navn og direktion. De tre direktører for styrelserne fortsætter i en samlet direktion, hvor Anne Mette Rabæk, tidligere direktør i Kulturarvsstyrelsen, bliver administrerende direktør. Selve Kulturstyrelsen består af fem centre, hvoraf Center for Bibliotek og Medier er et af dem. Direktør Jens Thorhauge (tidligere Bibliotek og Medier) skrev i sin blog i december om processen op til fusionen at skønt det var en spareøvelse, så ville reorganiseringen resultere i en styrket organisation. I din blog har du en positiv tilgang til fusionen. Hvorfor? - I udgangspunktet er fusionen opstået af en sparerunde - det, der i staten kaldes den fokuserede administration. I 2013 skulle der spares fem procent på drift og løn, og derfor var tiden inde til at tænke på en reorganisation. Da vi allerede bor under samme tag og løbende er i dialog, så var det naturligt at reorganisere os. Dermed kunne vi bedre tage højde for den udvikling, der fandt sted, og vende en sparerunde til et offensivt tiltag, der ville ruste os til bedre at håndtere den digitale udvikling. Kommer Center for Bibliotek og Medier til at indeholde det samme, som Styrelsen for Bibliotek og Medier gør i dag? - Nej, vi har for eksempel flyttet biblioteksafgiften over til Center for Kunststøtte, og børnekulturnetværket er flyttet over til Center for Kulturinstitutioner og Driftsstøtte, således, at vi samler betjeningen, så kommunerne kun behøver at henvende sig ét sted. Desuden er DEFF flyttet til Center for It og Digitalisering. Vi vil gerne organisere os mere skarpt i forhold til det digitale område. Blandt andet skal DEFF arbejde med indtægtsdækket virksomhed i forhold til digitale licenser, hvor vi starter en virksomhed, som skal forhandle licenser for regionale, private og statslige virksomheder, der ikke er dækket af de gældende aftaler. Man kan også tænke sig, at en indkøbsordning knyttet til Danskernes Digitale Bibliotek kan placeres i det center. Men ellers er kerneopgaverne stadig i Center for Bibliotek og Medier man kan sige, at vi bevarer det, der skal bevares, og booster det, der skal boostes. Vil fusionen også medføre fyringer? - Ja, der vil komme en fyringsrunde i den nye organisation. Der skal spares 16 millioner årligt på løn og drift, og det meldes ud hvordan den 16. januar. Men alt i alt er jeg optimist, og jeg tror på, at når vi flytter rundt, så vil der opstå inspiration - og jeg fornemmer et stort engagement fra de kontorchefer, der skal lede områderne under de fem centre. Hvilke positive effekter forventer du, at fusionen vil få? - Jeg håber, at det her vil bane vejen for nye ideer og partnerskaber. Både kunstområdet og museerne er potentielle samarbejdspartnere for bibliotekerne, og museerne ser store perspektiver omkring licenssamarbejde. Alle har jo en udfordring omkring den digitale formidling, og her kunne formidlingen af den digitaliserede kulturarv være et af flagskibene. En anden effekt vil være, at den nye styrelse vil give hele kulturområdet og hele uddannelses- og læringsdelen større gennemslagskraft. Endelig, så har vi allerede nu gode erfaringer omkring mediepartnerskaber, hvor vi samarbejder med DR, og det ser jeg også stadig store potentialer omkring. Du skriver også i din blog, at der vil være en vis form for omstruktureringsturbulens. Hvad tænker du på her? - Det er en vanskelig øvelse at afgrænse de fem centre. Der er overlap, hvilket også ses i de cirkler, vi har tegnet i organisationsdiagrammet. Vi kommer derfor til at arbejde i et årshjul, hvor vi i første kvartal kommer på plads rent fysisk. I andet kvartal kan vi så rette til, hvis der er åbenlyse problemer. Dernæst arbejder vi året ud, hvorefter vi så evalurer den organisationsændring, vi har foretaget.

13 artesis Artesis gør det nemt at være biblioteksbruger og bibliotek Skal jeres bibliotek have markedets mest brugervenlige og fremtidssikrede formidlingsplatform og ønsker I samtidig at slippe for en kompliceret og tidskrævende udvikling og et usikkert budget? Så er Artesis Databrønd og Artesis Web svaret. Artesis Web integrerer optimalt med Artesis Databrønd og supplerende indholdsservices. Vi tilbyder også at hoste jeres løsning. Artesis Web bygger på ding2 og er en del af TING-fællesskabet, der nytænker og udvikler fremtidens biblioteksformidling og er et konkret eksempel på den merværdi, der udspringer af udvikling i fællesskab. Næste bibliotek.dk version medio 2012 vil, som besluttet af Center for Bibliotek og Medier, bygge på samme software kerne. Bedre biblioteksformidling med Artesis Web og databrønd Det skal være enkelt at søge i bibliotekets ressourcer. Artesis præsenterer brugeren for mange kilder i en og samme søgning og viser relaterede materialer, som brugeren måske ellers ikke ville have været opmærksom på. Det giver den mest optimale biblioteks formidling og eksponering af bibliotekets samlede ressourcer brugere får deres biblioteksformidling via Artesis Databrønd Målt på indbyggertal svarer anvendelsen af bibliotekernes formidling via Artesis Databrønd til et befolkningsunderlag på godt 3 mio. indbyggere. Det er vi naturligvis glade for og vi vil gerne have endnu flere kunder både på databrønden og på Artesis Web. Artesis Web betyder, at I får: En nøgleklar løsning eller en pakkeløsning, som kan udbygges Adgang til kilder og relationer i databrønden Support, nye features og løbende forbedringer Et springbræt til TING med DBC som guide Kom nemt i gang Både Artesis Databrønd og Artesis Web er standardløsninger, som hverken kræver jeres it ressourcer, eller at I deltager i udviklingsprojekter. Vi leverer en nøgleklar løsning til jer. Har I lyst til at se og høre mere om Artesis, så kontakt Bente Schade Poulsen for en præsentation og en demo på / eller Mats Hernvall på / DBC A/S Tempovej Ballerup Tlf.: Mail: Januar 2012 Perspektiv 13

14 Uddannelse 14 Perspektiv Januar 2012 OM UNDERSØGELSEN I alt har 129 studerende fra IVA i København, én fra Aalborg og 13 fra SDU deltaget i Perspektivs undersøgelse af deres uddannelse. Spørgsmålene blev sendt til de cirka 750 studerende på IVA og 60 studerende på Bibliotekskundskab og videnskommunikation på SDU.

15 Og få så ændret den titel fra scient. bibl. til scient.inf. Hvordan ser fremtidens bibliotekarer på deres uddannelse? Perspektiv har sat fokus på kvaliteten af uddannelserne på IVA og SDU. De studerende føler sig klædt på til fremtidens arbejdsmarked, men efterlyser flere undervisningstimer, mere kultur, it og praktisk erfaring, og så skal der skrues ned for biblioteksfagene på IVA. Januar 2012 Perspektiv 15

16 Uddannelse Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup S»Ser man på valgfagene, virker de mere som lektioner, man ville få på en bibliotekaruddannelse end på én, der beskæftiger sig med informationsvidenskab. Det nye navn tiltrak mange nye elever, men hvis I skuffer dem med bibliotekarpladder fra 1999, så nytter det ikke noget på lang sigt.«sådan lyder en kommentar fra en bachelorstuderende ved Det Informationsvidenskabsholdige Akademi (IVA) i en undersøgelse, Perspektiv har foretaget af de studerendes opfattelse af deres studie. Netop det, at IVA har svært ved at ryste traditionerne fra tiden som biblioteksskole af sig, peger flere studerende på. En studerende skriver for eksempel:» IVA er stadig forankret i biblioteksverdenen og glemmer nogle gange at perspektivere til det private i undervisningen.«debatten var også oppe på et temamøde i slutningen af december 2011 på IVA i København, afholdt af De Studerendes Råd. Her lød argumentet, at det er nødvendigt, at IVA retter blikket mod andre sektorer, blandt andet fordi prognoserne for folkebibliotekerne ser dystre ud. En undersøgelse fra Bibliotekarforbundet viser for eksempel, at bibliotekscheferne over de næste fem år forventer at ansætte omkring 100 langt færre end det antal, der i samme periode vil forlade bibliotekssektoren. Biblioteksarven Uddannelseschef på IVA, Jette Hyldegård, kalder det en løbende udvikling at gå fra at være en professionsrettet biblioteksskole til at blive et bredt universitetsstudie. IVA s historie er forankret i biblioteksfaget, så det tager tid at ændre, mener hun. - Biblioteker bliver for eksempel ofte brugt som cases til at belyse et tema, og her skal vi blive bedre til også at inddrage andre cases, for eksempel private virksomheder, siger Jette Hyldegård. Hun mener dog, at de studerendes opfattelse af, at der er en overvægt af biblioteksrettede fag også kan bunde i misforståelser. - Vi slæber rundt på en arv, hvor der er stærke associationer til ordet bibliotek også hos de studerende. For eksempel handler et kursus om digitale biblioteker reelt om opbygning af digitale databaser, som også er relevant i en privat virksomhed, siger Jette Hyldegård, der kalder navnskiftet til IVA en naturlig konsekvens af den udvikling, uddannelsen har taget. - I dag uddanner vi bredere. Ved at sammentænke informationsvidenskab og kulturformidling har vi et unikt produkt både i Danmark og internationalt, men vi kan kun brande os på den kombination, hvis fagene også står stærkt hver for sig, siger hun og understreger, at biblioteksområdet fortsat vil være blandt IVA s omdrejningspunkter for forskning og undervisning. Blandt andet som ét af IVA s seks forskningsområder, Innovation ved Biblioteker, og som et obligatorisk modul på bacheloruddannelsen. Privat fremtid De studerende ser et bredt arbejdsmarked for sig. 40 procent af de adspurgte på IVA ser sig selv i en privat virksomhed, når de er færdiguddannede, mens kun 21 procent forestiller sig et job på et folkebibliotek. IVA s karriererådgiver, Charlotte Vestergaard, mener, at tallene også er et udtryk for, at de studerende gerne vil satse på flere professioner end blot den biblioteksrettede. I tråd med den udvikling lyder en opfordring fra en studerende: 16 Perspektiv Januar 2012

17 Simon Bojesen, 25 år, femte semester. IVA København. Startede på en læreruddannelse, men fandt undervejs ud af, at han interesserede sig mere for fag som kommunikation og webudvikling. Jeg fandt den her uddannelse og havde alle fordommene om bibliotekarer med briller og knold i nakken, men jeg læste op på det og fandt ud af, at det var meget mere end det, siger Simon Bojesen, der i fremtiden ser sig selv om iværksætter. I første omgang skal sjette semesters bacheloropgave være forarbejdet til en app, hvor folk kan dele billeder og musik et interaktivt musikrum. Forandring på SDU En stor del af de studerende i undersøgelsen fra Bibliotekskundskab og videnskommunikation på SDU, 46,2 procent, ser sig selv på et folkebibliotek i fremtiden. Det overrasker fagleder Rasmus Thorning Hansen, fordi SDU henvender sig til den samme målgruppe som IVA, hvor kun 21 procent ser sig selv i bibliotekssektoren. - Vi arbejder også på at udvide aftagerpanelet med de private virksomheder, siger Rasmus Thorning Hansen. I 2013 flytter Bibliotekskundskab og videnskommunikation fra Syddansk Universitet i Odense til afdelingen i Kolding, og studieordningen skal gentænkes. Det vil gøre uddannelsen mere helstøbt, mener faglederen: - Underviserne på den nuværende uddannelse bliver hentet ind fra mange forskellige fag fra kommunikation til filosofi og pædagogik. Det giver en bred faglighed, men også forvirring hos de studerende, fordi de oplever meget forskellige læringsformer, siger han. I Perspektivs undersøgelse svarer 46,2 procent af de studerende for eksempel, at det faglige niveau af undervisningen er svingende, og det vil en ny struktur dæmme op for, mener Rasmus Thorning Hansen. Som på IVA er der en stor del af de studerende, der mener, at de har for få timer, i alt 38,5 procent. - Det er selvfølgelig noget, jeg vil drøfte med de studerende, for i udgangspunktet er de sikret de timer, de skal have, siger han. Januar 2012 Perspektiv 17

18 Uddannelse»Og få så ændret den titel fra scient. bibl til scient. inf. Den ligger jo lige for!«karriererådgiver Charlotte Vestergaard medgiver, at der er en pointe i, at titlen cand.scient.bibl. signalerer en relation til biblioteket, hvor»inf.«handler om information. Men hun understeger, at udover at det er en beskyttet titel og dermed en ministeriel beslutning, så kan titlen cand. scient. inf. virke ekskluderende, fordi den ikke vil være dækkende for kulturformidlere. Meget mere kultur og it Netop kombinationen af de to fag, information og kultur, har tiltrukket mange nye studerende. De sidste to år er ansøgerantallet til IVA for alvor steget for første gang siden år Og størstedelen af de studerende på IVA, nemlig 77 procent, svarer, at de oplever mulighed for at tone deres uddannelse gennem valgfag. På SDU er det tal oppe på 92 procent. Alligevel mener halvdelen af de studerende på IVA, at der er fag, IVA burde udbyde. På SDU er det tal kun 15 procent. De fag, som bliver efterlyst på IVA, er flere kulturfag og flere tekniske fag som programmering, udvikling af informationsteknologi og webdesign. Det undrer Jette Hyldegård, at flere studerende efterspørger kulturfag. Hun mener, at kulturdimensionen er dækket ind under valgfagene, men vurderer, at det kan handle om ordlyden af kurserne. - Jeg ser på, om der er toningsmuligheder inden for kulturområdet i det samlede udbud af kurser, og ikke på om der står for eksempel kultur i titlen, siger hun. Jette Hyldegård er til gengæld ikke overrasket over, at nogle studerende savner de mere tekniske fag som programmering. Det er et bevidst fravalg fra IVA s side. - På IVA er kommunikations- og formidlingsdelen helt central. De studerende skal for eksempel kunne gå i dialog med programmører og være brobyggere, men reelle færdigheder i programmering er noget, man må få på for eksempel ITU, siger Jette Hyldegård. Hun understreger, at det altid er interessant at høre de studerendes ønsker til kommende kurser, og at det da ville være dumt ikke at bruge den viden, uden at det skal komme til at handle om udbud og efterspørgsel. Flere cand.scient.bibl.er på vej 71 procent af de adspurgte studerende på IVA forventer at afslutte med en kandidatuddannelse. Og det er den vej, det går, mener lektor på DPU, Camilla Hutters. Hun kalder det en selvforstærkende udvikling. - Det vil ofte være dem med den højeste uddannelse, der får job først, så når flere kommer ud som kandidater, går der inflation i uddannelsen. Det betyder enten, at det bliver nødvendigt at være cand. scient. bibl., eller at vi får et opdelt arbejdsmarked, så bibliotekar DB erne bliver ansat til at varetage bestemte job. Studerende tænker kreativt Og det er oplagt at involvere de studerende i udviklingen af en uddannelse, mener Camilla Hutters, lektor og udviklingschef på Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. De studerende er gode til at se nye fagkombinationer og relevante erhvervskompetencer ofte før underviserne, mener hun. - Hvor underviserne tit ser fagene i kasser, ser de studerende på konkrete kompetencer og karrieremuligheder. Så at udvikle nye fag i samarbejde og dialog med de studerede og aftagerne giver rigtig god mening, siger Camilla Hutters. De studerende skal også se IVA som én brik i et fleksibelt uddannelsessystem, og Jette Hyldegård opfordrer de studerende til at kombinere deres uddannelse med fag fra andre uddannelsesinstitutioner både i Danmark og i udlandet. IVA samarbejder for eksempel med Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og Humboldt-Universität i Berlin. Tanken er, at de studerende aktivt skal være med til at forme og tage ansvar for deres uddannelse blandt andet ved at vælge valgfag og projektemner. Og selv om der overordnet er tre toningsretninger på bacheloruddannelsen på IVA, informationsformidling, kulturformidling og medier, så er valgfagene ikke lagt an på én retning. - Vi ønsker ikke at sige, at hvis du tager det og det fag, så bliver du usability-konsulent, kulturformidler, eller noget tredje. De skal selv sætte sig ind i fagene og planlægge deres studie, siger Jette Hyldegård. Flere timer, tak På IVA har de studerende i gennemsnit 15 timer om ugen, hvilket er tre timer mere end på mange andre videregående uddannelser. Alligevel mener 48 procent af de adspurgte på IVA, at de har for få undervisningstimer. En krydstabulering af resultatet viser, at det især er bachelorstuderende, der efterspørger flere timer. Camilla Hutters mener, at det er et udtryk for, at de studerende ikke oplever nok interaktion med underviserne, og konsekvensen kan blive, at de studerende bliver usikre på, om de lærer det, de skal. - Det er næsten halvdelen af de studerende, der synes, at de har for få timer. Det bør ikke være så mange, fordi sparring og interaktion med underviserne er afgørende for at sikre læring og fastholdelse, siger Camilla Hutters. Ugebrevet A4 gennemførte i efteråret 2011 en lignende undersøgelse blandt studerende på videregående uddannelser. Her svarede 32 procent, at de mente, at de havde for få timer. 18 Perspektiv Januar 2012

19 Maj Andersson, 22 år, tredje semester. IVA København. Jeg vil gerne arbejde med kommunikation og kulturformidling, gerne børneorienteret kultur. Sidste år skrev Maj Andersson opgave om DR s børneprogrammer Ingrid og Lillebror og Hr. Skæg. Indtil nu har studiet levet op til hendes forventninger og mere til. Jeg har været positivt overrasket over niveauet af undervisningen og fagene. Undersøgelsen i tal Hvordan vurderer du antallet af undervisningstimer på dit studie? Tilstrækkelig 61,5 % (IVA) 51,9 % (SDU) For få 48,1 % (IVA) 38,5 % (SDU) Hvordan vurderer du antallet af studerende på undervisningsholdene? For mange 4,7 % (IVA) Tilpas 83,6 %(IVA) 76,9% (SDU) For få 1,7 (IVA) 23,1% (SDU) Oplever du mulighed for at tone din uddannelse i den retning du gerne vil? Ja 76,6 % (IVA) 92,3 (SDU) Nej 14,8 % (IVA) Ved ikke 8,6 % (IVA) 7,7 % (SDU) I hvilken grad mener du, at IVA/SDU ruster dig til fremtidens arbejdsmarked? I høj grad 14 % (IVA) I nogen grad 68,2 % (IVA) 84,6 % (SDU) I mindre grad 16,3 % (IVA) 7,7% (SDU) Hvor ser du dig selv i fremtiden? I det private (virksomheder) 39,5 % (IVA) 23,1 % (SDU) I staten (forskningsbiblioteker) 10,9 % (IVA) 7,7 % (SDU) I kommuner (folkebiblioteker) 20,9 % (IVA) 46,2 % (SDU) Ved ikke 28,7 % (IVA) 23,1 % (SDU) Hvordan vurderer du det faglige niveau af undervisningen? Højt 31 % (IVA) 7,7 % (SDU) Jævnt 31 % (IVA) 38,5% (SDU) Svingende 35,7 % (IVA) 46,2 % (SDU) Lavt 2,3 % (IVA) 7,7 % (SDU) Heidi Stoklund Larsen, 25 år, tredje semester. IVA København - Det var kombinationen af det tekniske og formidling, der gjorde, at jeg valgte IVA, men lige nu er jeg begravet i informationsvidenskab, og jeg kan se, hvor vigtigt det er at forstå teorien bag de redskaber, vi bruger i for eksempel bibliometri, siger Heidi Stoklund Larsen. Januar 2012 Perspektiv 19

20 Uddannelse Camilla Hutters kalder det en klar tendens på de videregående uddannelser, men understreger, at timetallet skal ses i sammenhæng med, hvordan studiet ellers er organiseret undervisningstimer kan være nok, hvis den faglige interaktion bliver tilfredsstillet gennem workshops, studiegrupper, faglig vejledning, praktiske øvelser og så videre, men de 48 procent antyder, at det ikke helt er tilfældet her, mener hun. Mødes i tekøkkenet Det sociale aspekt ved undervisningen kan dog også spille ind. En bachelorstuderende skriver i en kommentar til antallet af undervisningstimer:»( ) Samtidig ville det også forbedre det sociale miljø, at man sås mere regelmæssigt med sit hold og et socialt netværk på studiet har for mig vist sig at være altafgørende for mit engagement og lyst til studiet.«camilla Hutters er enig i, at både det faglige og sociale er vigtigt for et godt studiemiljø. Derfor nytter det heller ikke at boome antallet af undervisningstimer, hvis skolen alligevel ligger øde hen bagefter. De studerende skal føle, at lokalerne er deres, og at de kan bruge dem uden for»åbningstid«. Gode studiepladser, tilgængelighed til et bibliotek, og mulighed for at støde på underviserne i et fælles tekøkken til en uformel snak, er alt sammen med til at skabe et godt studiemiljø, mener forskeren. Netop studiemiljøet har IVA haft fokus på og oprettede i efteråret 2010 obligatoriske studiegrupper og i 2011 frivillige øvelsesgrupper, hvor ældre studerende står for praktiske øvelser, og rigtig mange studerende møder op til de frivillige øvelser. Camilla Hutters ser det som et godt supplement, som vinder frem på mange uddannelser, fordi der generelt er kommet færre ressourcer til undervisning. - Der skal bare stadig være en samlet plan for studiet, også for dem, der ikke dukker op til de frivillige øvelser, siger hun. Hvordan gør man i virkeligheden? Flere studerende savner praktisk erfaring undervejs i studiet. En kandidatstuderende sætter det på spidsen:»selvom der er kommet mulighed for praktik på kandidatuddannelsen, så er det meget lidt praktisk uddannelse. Man kan risikere at stå som et teoretisk velfunderet, men praktisk fjols, når man er færdig.«en anden skriver:»praktisk erfaring efterlyses, mere fokus på det, som er unikt for skolen, og på det private.«i slutningen af december 2011 holdt De Studerendes Råd på IVA i København debatmøde om alternative undervisningsformer. En studerede efterlyste flere private virksomheder som cases i undervisningen, og at bibliotekssektoren fyldte mindre? Lektor Trine Schreiber argumenterede for, at de studerende ser bibliotekssektoren som en ressource. - I bliver mødt med en særlig velvilje på bibliotekerne, og det skal I drage fordel af. Den viden og erfaring I får der, kan I sagtens bruge mange andre steder, sagde hun blandt andet. Men der er kommet mere praktik. I efteråret 2011 blev IVA s studieordning revideret, og kandidatstuderende fik ret til en måneds praktik. Tidligere var praktik noget, der skulle søges dispensation til, men nu kan dispensationen i stedet handle om at forlænge praktikken, hvilket foreløbig én har gjort. - Nu må vi se, hvor mange der i det hele taget vælger praktik på deres kandidatuddannelse, siger karriererådgiver på IVA, Charlotte Vestergaard, men tilføjer, at fødder flytter ting, så hvis rigtig mange søger om længere praktik, er det noget, man må tage op igen. Vi er klædt på Ønsker om mere praktik, kultur og it betyder dog langtfra, at de studerende ikke er tilfredse med de kompetencer, de tilegner sig på IVA og SDU. Hele 82 procent på IVA vurderer, at deres uddannelse i høj eller i nogen grad ruster dem til fremtidens arbejdsmarked. På SDU er tallet 84 procent. En bachelorstuderende skriver i en kommentar:»iva tilbyder en bred, alsidig, grundig, nytænkende, grænsebrydende undervisning.«og det er rigtig flot, at så få tvivler på, at de får de nødvendige kompetencer, mener Camilla Hutters. Til sammenligning tvivlede 39 procent af de studerende på en række længere videregående uddannelser på deres kompetencer, i en undersøgelse lavet af Ugebrevet A4. Karriererådgiver i Bibliotekarforbundet, Sofie Plenge, bekræfter, at de studerende fra både IVA og SDU står med meget relevante kompetencer, når de er færdiguddannede. - De bliver klædt på både til det private og det offentlige arbejdsmarked, og vi kan se, at vores medlemmer gør en kæmpe forskel. De får kompetencer, der giver dem adgang til områder og brancher, der rent faktisk er i vækst, for eksempel inden for videnservice og rådgivningsvirksomheder, hvor flere cand.scient.bibl. er allerede er ansat, siger Sofie Plenge. 20 Perspektiv Januar 2012

Lad andre tage sig af besværet...

Lad andre tage sig af besværet... BibliotekaR forbundets Fagmagasin september 2011 08 TEMA HVAD SKAL E-BOGEN KOSTE bibliotekerne? tænk som en digitalt indfødt optimisme på IVA bibliometri Åbne kontorlandskaber deler vandene Lad andre tage

Læs mere

BibliotekaR. Fagmagasin. Tema. Ledighed. hvordan er det at stå uden for jobmarkedet? IVA overvejer fusion med KU Hvordan ser lederne på din ansøgning?

BibliotekaR. Fagmagasin. Tema. Ledighed. hvordan er det at stå uden for jobmarkedet? IVA overvejer fusion med KU Hvordan ser lederne på din ansøgning? BibliotekaR forbundets Fagmagasin MARTS 2012 03 Tema Ledighed hvordan er det at stå uden for jobmarkedet? IVA overvejer fusion med KU Hvordan ser lederne på din ansøgning? ET KIG IND BAG FORTÆLLINGEN Scan

Læs mere

tema sætter spor i virksomheden Danmark digitaliserer for lidt Få styr på din kildekritik på nettet Har din arbejdsplads høj social kapital?

tema sætter spor i virksomheden Danmark digitaliserer for lidt Få styr på din kildekritik på nettet Har din arbejdsplads høj social kapital? BibliotekaR forbundets Fagmagasin december 2011 Danmark digitaliserer for lidt Få styr på din kildekritik på nettet 11 Har din arbejdsplads høj social kapital? tema Informationsspecialister sætter spor

Læs mere

BibliotekaR. Fagmagasin april 2012. Tema ophavsret. Kan karrieren være på deltid? Biblioteker tænker i lean Spot på ledertalenter

BibliotekaR. Fagmagasin april 2012. Tema ophavsret. Kan karrieren være på deltid? Biblioteker tænker i lean Spot på ledertalenter BibliotekaR forbundets Fagmagasin april 2012 Tema ophavsret 04 Kan karrieren være på deltid? Biblioteker tænker i lean Spot på ledertalenter ET KIG IND BAG FORTÆLLINGEN Scan QR-koden eller find app en

Læs mere

BibliotekaR. Fagmagasin juni 2012. Forført af Facebook Debat om fri og lige adgang. Bossen er gået af mode. tema De åbne biblioteker

BibliotekaR. Fagmagasin juni 2012. Forført af Facebook Debat om fri og lige adgang. Bossen er gået af mode. tema De åbne biblioteker BibliotekaR forbundets Fagmagasin juni 2012 Forført af Facebook Debat om fri og lige adgang Bossen er gået af mode 06 tema De åbne biblioteker Drop alle dine bekymringer! Lad Axiells Managed Services tage

Læs mere

Få greb om den digitale formidling. tema. Skal studerende arbejde gratis? Fremtidsforsker om anarconomy De sociale computerspil.

Få greb om den digitale formidling. tema. Skal studerende arbejde gratis? Fremtidsforsker om anarconomy De sociale computerspil. BibliotekaR forbundets Fagmagasin MAJ 2012 05 tema Få greb om den digitale formidling Skal studerende arbejde gratis? Fremtidsforsker om anarconomy De sociale computerspil Danmarks førende bibliotekssystem

Læs mere

tema om Wikileaks Hvad betyder det for demokratiet, når hemmeligheder siver ud i offentligheden?

tema om Wikileaks Hvad betyder det for demokratiet, når hemmeligheder siver ud i offentligheden? BibliotekaR forbundets Fagmagasin FEBRUAR 2012 tema om Wikileaks Hvad betyder det for demokratiet, når hemmeligheder siver ud i offentligheden? 02 Læs også FREMTIDENS FORTÆLLING LOUISIANAS KUNST I SYSTEM

Læs mere

Læring er dit eget ansvar

Læring er dit eget ansvar BibliotekaR forbundets Fagmagasin OKTOBER 2011 Læring er dit eget ansvar 09 9 ting du bør vide om din online profil Trivsel handler også om de små ting Digitalt Fagligt Landsmøde Ny arkitektur Nyt design

Læs mere

BibliotekaR. Fagmagasin juni 2011

BibliotekaR. Fagmagasin juni 2011 BibliotekaR forbundets Fagmagasin juni 2011 06 LÆS OGSÅ Misbrug af job med løntilskud Virksomheder bruger i stigende grad sociale medier Kan en dårlig roman blive bedre af at blive oversat? Axiell Arena

Læs mere

Fagmagasin August 2012. Kan en personlig forretningsplan. lykkelig? Er biblioteket en død sild? tema Borgerservice

Fagmagasin August 2012. Kan en personlig forretningsplan. lykkelig? Er biblioteket en død sild? tema Borgerservice BibliotekaR forbundets Fagmagasin August 2012 07 Kan en personlig forretningsplan gøre dig lykkelig? Er biblioteket en død sild? tema Borgerservice Axiell imødeser udbud med spænding Hos Axiell er vi i

Læs mere

BibliotekaR. Fagmagasin november 2011. Lean din biblioteksservice: en rodet affære. Slip af med det overflødige. 300 millioner sparet med Lean

BibliotekaR. Fagmagasin november 2011. Lean din biblioteksservice: en rodet affære. Slip af med det overflødige. 300 millioner sparet med Lean BibliotekaR forbundets Fagmagasin november 2011 10 Lean din biblioteksservice: Slip af med det overflødige ESDH en rodet affære 300 millioner sparet med Lean Lad Axiell Arena stå for smidig integration

Læs mere

Taber vi næste generation?

Taber vi næste generation? BibliotekaR forbundets Fagmagasin AUGUST 2011 Høj ungdomsledighed i hele Europa: Taber vi næste generation? 07 Læs også Er du onlineafhængig? Nettet kender dig Forskningsbibliotekerne er truet 4? I AXIELL

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

BibliotekaR. Fagmagasin marts 2011 YTRINGSFRIHED

BibliotekaR. Fagmagasin marts 2011 YTRINGSFRIHED BibliotekaR forbundets Fagmagasin marts 2011 TEMA YTRINGSFRIHED 03 Vi har allerede Danmarks Digitale Bibliotek Tak for de mange besøg hos Hamlet og vores stand på Kulturværftet! Som demonstreret på Årsmødet

Læs mere

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme i dag? Start med at tage en kopi! 1995 Alle folkebiblioteker

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

VIDEN OG INFORMATiON Du bliver snydt af informationer. tidsoptimist? Forudsigelighed på Facebook

VIDEN OG INFORMATiON Du bliver snydt af informationer. tidsoptimist? Forudsigelighed på Facebook BibliotekaR forbundets Fagmagasin ma J 2011 Forudsigelighed på Facebook Det står sløjt til med formidlingen af skønlitteratur er du tidsoptimist? Mød en SDU-studerende i praktik 05 TEMA VIDEN OG INFORMATiON

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Birketinget 6, 2300 København S Fredrik Bajers Vej

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

E-bøger & Library Bypass

E-bøger & Library Bypass E-bøger & Library Bypass 2015 Den strategiske beslutning The long tail-biblioteket Fri og lige adgang? Kunsten at tilføre merværdi til noget, som andre gi r væk Hvem gider egentlig at læse bøger på dansk?

Læs mere

MØDEREFERAT. Møde den 27. august 2009 i Styrelsen for bibliotek og Medier. Kontaktudvalget for den digitale borger

MØDEREFERAT. Møde den 27. august 2009 i Styrelsen for bibliotek og Medier. Kontaktudvalget for den digitale borger MØDEREFERAT Kontaktudvalget for den digitale borger 24. september 2009 Eva Sønderstrup-Andersen Bibliotekskonsulent esa@bibliotekogmedier.dk Direkte telefon: 33 73 33 59 Møde den 27. august 2009 i Styrelsen

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om studiekultur Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 97% (N=393)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 94 Kvinde 299 Svar i alt 393 35 Er du: 3 25 2 15 299 1 5 94 Mand Kvinde Hvor gammel er du?

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar KURSUSPROGRAM www.vordingborgbibliotekerne.dk Efteråret 2009 - foråret 2010 Kurserne afholdes tre steder i henholdsvis Vordingborg, Præstø og på Møn på følgende adresser: Vordingborg Bibliotek Kulturarkaden

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

IT-kurser. Forår 2015

IT-kurser. Forår 2015 IT-kurser Forår 2015 Sådan tilmelder du dig På bibliotekets hjemmeside kan du tilmelde dig et eller flere af vores kurser. Det er nemt og bekvemt, og du kan gøre det, lige når det passer dig. Har du bestilt

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING HVAD SKAL VI MED DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK? Verden bliver mere digital: vores viden, vores flow af information, vores muligheder for kulturelle oplevelser.

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Center for Undervisningsmidler

Center for Undervisningsmidler Til dig, der er lærerstuderende Kender du Center for Undervisningsmidler - for dig og din undervisning Kære lærerstuderende ved VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og Århus Kender du VIA

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Kom flyvende fra start

Kom flyvende fra start Kom flyvende fra start Palmgren Marketing Ejer: Malene Palmgren Iværksætter her på Vækstfabrikken Kernekunderne: Lokale virksomheder eller mindre virksomheder uden egen marketingfunktion 10 års erfaring

Læs mere

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET 10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546 5880

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

75% 213% 278% SKRUER OP FOR SALGET. Nyhedsbrevstilmeldingerne. new-biz kundeopkald blev til møder. steg med

75% 213% 278% SKRUER OP FOR SALGET. Nyhedsbrevstilmeldingerne. new-biz kundeopkald blev til møder. steg med NAVNET HOLDER, HVAD DET LOVER... 75% new-biz kundeopkald blev til møder Besøgstallet for relevante besøgende på hjemmeside steg med 278% Nyhedsbrevstilmeldingerne steg med 213% 4 potentielle kunder i pipelinen

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Velkommen v/rolf Hapel DDB-koordinationsgruppen Dagens program 10.00-10.15 Velkommen v/formand for koordinationsgruppen, Rolf Hapel 10.15-11.15 Hvad

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper,

Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper, Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper, Katri (bestyrelsen). Fra kl 15: Hans (Logos) og Margit,

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere