Signalement af perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Signalement af perioden 1730-1850"

Transkript

1 Signalement af perioden I 1700-tallet begyndte befolkningstallet i Danmark for første gang at vokse støt. Mens befolkningen i 1700 formentlig har været omkring og i 1735 omkring , var den ved den første folketælling i 1769 vokset til , og i de følgende tiår steg vækstraten, således at der i 1850 var 1,42 millioner indbyggere i kongeriget (figur 1.1). Hertil kom befolkningen i Norge og i hertugdømmerne. Væksten skyldtes et fald i dødeligheden, hvilket ikke hang sammen med medicinske fremskridt, men snarere med øget velstand, større forståelse for hygiejne og bedre kost og boligforhold. Når befolkningen næsten fordobledes i perioden , kunne man måske forvente en tilsvarende vækst i antallet af de universitetsstuderende, hvorfra de nye generationer af videnskabsmænd skulle rekrutteres. Men det var ikke tilfældet. Optaget af studerende på Københavns Universitet var i hele perioden lavt og svarede til blot 1-2% af en ungdomsårgang. Langt de fleste kom fra de øverste sociale lag ikke mindst fra præstestanden mens så at sige ingen kom fra den bondebefolkning, der udgjorde 80% af alle danskere. Vi har i 1600-tallet enkelte eksempler på begavede bondedrenge, der studerede ved universitetet og endda kunne ende som professorer, sådan som tilfældet var med Christen Sørensen alias astronomen Longomontanus. Den slags opbyggelige eksempler findes ikke i den her behandlede periode. Den vækst i antallet af studerende, man i dag opfatter som naturlig, er et moderne fænomen. Gennem perioden svingede antallet af nyoptagne studerende ved universitetet mellem 209 (for tiåret ) og 111 (for tiåret ). Landets største og vigtigste lærdomsinstitution leverede kun få kandidater, hvoraf langt de fleste blev præster eller bureaukrater i statsadministrationen. 1 I årene mellem de to universitetsreformer i 1732 og 1788 var ikke mindre end 97,3% af de udklækkede kandidater inden for teologi og jura. Da teologi alene tegnede sig for 66,7%, er det mere end blot en frase, når universitetet ofte betegnes som en præsteskole. Teologien vedblev med at være det vigtigste fag, men dets dominans aftog gradvis. Mens der blev udklækket 144 teologer og 4 jurister, var tallene for henholdsvis 63 og 20, hvortil kom 15 medicinere; og oplevede man for første gang, at teologien ikke var det største fag, idet der blandt de 201 kandidater var 44 jurister, 35 teologer og 26 medicinere.

2 10 dansk naturvidenskabs historie Beløb 2 mill 1,5 mill 1 mill Udviklingen i Danmarks befolkningstal Kilde: Johansen 1979, s. 55. Som det fremgår af bind 1, var videnskab og lærdom i 1600-tallet intimt forbundet med religionen og ofte retfærdiggjort som netop led i et religiøst projekt. Den tætte sammenhæng fortsatte gennem det meste af 1700-tallet, om end i en mere afslappet form og nu båret af naturteologiske holdninger i særdeleshed. Der var ikke tale om nogen modsætning mellem religion og videnskab, og næsten alle naturforskere bekendte sig (i det mindste offentligt) ikke blot til den kristne lære, men også til en eller anden form for naturlig teologi. Det er kendetegnende, at både Holberg og fysikprofessoren Jens Kraft tog voldsomt afstand fra de materialistiske tendenser fra Frankrig, da de stiftede bekendtskab med dem i form af Julien La Mettries tanker (se s. xx). Så sent som i 1850 erne begrundede polyteknikeren Ludvig Colding sin teori om energiens konstans i en åndelig og religiøs kontekst, sådan som vi skal se i kapitel 9. Alligevel var der tale om, at kirkens magt og religionens rolle for naturvidenskaben aftog gennem perioden, hvor den omkring 1850 kun var en svag afglans af, hvad den havde været omkring Ved overgangen mellem det 18. og det 19. århundrede møder vi endda i det københavnske lærde miljø noget så eksotisk som en ateist, og det endda i form af en teologisk kandidat. Otto Horrebow, der var søn af astronomiprofessor Christian Horrebow, gjorde sig bemærket ved at fremføre ateistiske og stærkt antiklerikale holdninger i sit tidsskrift Jesus og Fornuften, der udkom mellem 1796 og Hans udgydelser vakte forståeligt nok bestyrtelse, men

3 signalement af perioden det er karakteristisk for tidens liberale holdning, at de ikke førte til nogen form for repressalier. Et halvt århundrede tidligere ville forholdet have været et ganske andet, og Horrebow ikke være sluppet så let. I stedet blev hans religionskritik imødegået af A.S. Ørsted Hans Christians bror der med stor lærdom påviste Horrebows fejltagelser. 2 Ligesom religionens rolle for naturvidenskaben aftog gennem perioden, sådan aftog betydningen af det traditionelle lærdomssprog, latin. Hvis man havde fortalt Thomas Bartholin, at om 150 år ville det meste af den videnskabelige litteratur i Danmark blive skrevet på dansk, ville han have anset det for en usmagelig spøg. De nye takter blev slået an så tidligt som i 1745, da det nyligt oprettede Videnskabernes Selskab bestemte, at sproget i dets skriftrække (Skrifter eller Skrivter) skulle være dansk, på trods af at medlemmerne naturligvis beherskede latin og var vant til at skrive på dette sprog. Et uheldigt resultat af denne politik var, at mange af bidragene i skriftrækken forblev ukendte uden for Skandinavien, sådan som vi skal se flere eksempler på. På universitetet vedblev latin en lang tid at være det videnskabelige sprog, særligt når det gjaldt disputatser, men også her skete en udvikling mod dansk. Endnu i 1840 erne var der naturvidenskabelige og medicinske disputatser på latin, selv om videnskabelige artikler nu blev skrevet på et af de levende sprog. Det betød først og fremmest dansk, og i anden omgang tysk, hvilket for flere naturforskere af tysk eller slesvig-holstensk oprindelse var det naturlige sprog og yderligere et, der hjalp til at gøre deres bidrag internationalt kendte. Til illustration af videnskabelige skrifters sprog skal nævnes tre tilfældige professorer fra forskellige dele af perioden. Christian Horrebow, der fungerede som astronomiprofessor , udgav 24 publikationer, hvoraf fire var lærebøger. Af hans videnskabelige produktion var 14 bidrag på latin, mens de ti var på dansk, nemlig to universitetsprogrammer og otte artikler i Videnskabernes Selskabs skriftrække. Horrebows efterfølger i embedet, Thomas Bugge, skrev som professor 59 publikationer mellem 1777 og sin død i De 45 var på dansk, heraf 37 artikler i Skrifter, og kun seks var på latin. Tre af Bugges artikler kom på tysk i astronomiske fagtidsskrifter og en på fransk i Mémoires de l Académie de Saint-Pétersbourg. På et tidspunkt, hvor engelsk på ingen måde var et vel- eller anerkendt sprog blandt danske forskere, er det bemærkelsesværdigt, at tre af Bugges afhandlinger fremkom på dette sprog i Philosophical Transactions. 3 Det er ikke mindre bemærkelsesværdigt, at han bidrog med en artikel på svensk i Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlinger (om forholdet mellem dansk og svensk naturvidenskab, se kapitel 14). Fra periodens sidste del skal nævnes kemiprofessoren Edvard Scharling, der mellem 1836 og 1866 skrev 69 publikationer, hvoraf en del var af populær art. Hans magisterafhandling fra 1839 var på latin, men han sørgede for, at den i 1842 kom i en udvidet engelsk oversættelse. Blandt de 68

4 12 dansk naturvidenskabs historie artikler var 56 på dansk. De resterende 12 artikler udkom på tysk i de internationale tidsskrifter Annalen der Chemie og Journal für praktische Chemie. Den farmaceutiske og polytekniske kandidat Scharling kunne latin, men han brugte ikke sproget i sin videnskab. Når vi i beskrivelsen af den danske videnskabshistorie har valgt at udskille perioden som et særligt bind, er det af gode grunde, selv om denne periodisering, som alle andre, er historikerens og ikke historiens. I 1728 brændte en stor del af København, herunder universitetsbiblioteket og flere af universitetets andre institutioner. Det var et hårdt slag for lærdomslivet i byen, men i tiden inden branden var naturvidenskab i Danmark på et så beskedent niveau, at branden i sig selv ikke gjorde den store forskel. Tyve år efter Ole Rømers død eksisterede naturforskning i Danmark knap nok. Fysik og medicin var ganske vist repræsenteret på universitetet, men i en form, der må betegnes som forstenet, og hvor forskning på det nærmeste var ukendt. Kongemagtens og den statslige administrations holdning til naturvidenskab var præget af ligegyldighed. Denne triste situation holdt sig i år, hvorefter en ændret holdning slog igennem, hvilket utvivlsomt afspejlede den forbedrede økonomiske situation i landet. Blandt de første initiativer, der varslede en fornyet interesse for naturforskning i Danmark, var oprettelsen af det private, men offentligt støttede Videnskabernes Selskab i 1742, en institution, hvis betydning var stor, og som satte sit præg på den videnskabelige udvikling perioden igennem erne var starten på den»florissante«tid, en ca. 50-årig periode af uafbrudt økonomisk fremskridt, der i væsentlig grad var baseret på skibsfart, vækst i udenrigshandel og dansk neutralitet. Der kom flere penge til riget, og der var blandt progressive godsejere og ledende medlemmer af regeringen en øget erkendelse af, at vejen til fremskridt i produktionen af landbrugsvarer var videnskabeliggørelse. Under indtryk af den almindelige oplysnings- og fremskridtsfilosofi satsede man på at forbedre landbrugsøkonomien, og et vigtigt middel var her den oeconomiske videnskab, der fortrinsvis omfattede botanik, mineralogi og anden naturhistorie, men også smittede af på andre områder af naturforskningen. Under alle omstændigheder betød tiårene efter 1750 et brud med den tidligere stilstand på naturvidenskabens område. Det fornyede fremskridt blev skabt på initiativ af statsmagten og progressive godsejere, mens universitetet i København vedblev med at være en konservativ bastion, der modsatte sig ændringer og hvor naturvidenskab blev opfattet med en blanding af mistro og ligegyldighed. Det er karakteristisk for udviklingen et godt stykke ind i 1800-tallet, at naturvidenskabens langsomt forbedrede kår blev til på trods af et bagstræberisk og reaktionært universitet. De initiativer, der fandt sted, resulterede i oprettelsen af en række nye institutioner, der for første gang betød, at man i Danmark omkring 1760 havde en form for videnskabelig infra-

5 struktur. Det nye videnskabelige system omfattede universitetet i København, men tingene foregik hovedsageligt blandt andre aktører og institutioner, der enten var adskilte fra universitetet eller kun løst tilknyttet den gamle lærdomsanstalt. I tabel 1 er angivet de vigtigste af de videnskabsrelaterede institutioner, der blev oprettet i hundredåret mellem 1740 og 1840, og som alle bliver nærmere omtalt i følgende afsnit. For så vidt disse institutioner hørte til det egentlige Danmark, var de alle hjemmehørende i det København, der i en videnskabelig og kulturel henseende nærmest var identisk med kongeriget. Først i det 20. århundrede kan man tale om dansk videnskab som noget andet end københavnsk videnskab. Den institutionalisering, der fandt sted i den florissante periode, kostede penge, og pengene kom i vidt omfang fra statskassen eller kongens egne midler, den såkaldte partikulærkasse. Den gode økonomiske situation i sidste halvdel af 1700-tallet og den bemærkelsesværdige ro, der var i valuta- og prisudviklingen indtil Englandskrigene, var en medvirkende årsag til, at nye videnskabelige institutioner kunne oprettes uden om universitetet. I det følgende vil der ofte blive nævnt pengebeløb i forbindelse med lønninger og projekter, hvorfor det vil være værdifuldt at have en fornemmelse af pengenes værdi i tiden. 4 Indtil statsbankerotten i 1813 var pengeenheden 1 rigsdaler (rdl.), der havde et sølvindhold på 25,28 gram og var inddelt i 6 mark eller 96 skilling. Efter 1813 forsøgte man at stabilisere systemet ved at indføre en rigsbankdaler (rbdl.) med den halve sølvværdi som erstatning for rigsdalesignalement af perioden Tabel 1. Vigtige videnskabelige institutioner og organisationer med angivelse af året for deres oprettelse. Bygninger og institutter selskaber og organisationer Theatrum Anatomico-Chirurgicum (1736) Collegium Medicum (1740) Sorø ridderlige Academie (1747) Det kgl. danske Videnskabernes Selskab (1742) Det kgl. Frederiks Hospital (1757) Det kgl. norske Videnskabernes Selskab (1769) Bergseminaret i Kongsberg (1757) Det kgl. danske Landhusholdningsselskab (1769) Natural- og Husholdnings-Cabinettet (1759) Det københavnske medicinske Selskab (1772) Den kgl. Veterinærskole (1773) Naturhistorie-Selskabet (1789) Kiels Universitet (1773) Societas Fautorum Rei Veterinariæ (1807) Det kgl. kirurgiske Akademi (1785) Selskabet for Naturlærens Udbredelse (1824) Det Classenske Agerdyrkningsinstitut (1802) Dansk Naturhistorisk Forening (1833) Det kgl. Frederiks Universitet, Norge (1811) Skandinaviske Naturforskermøder (1839) Astronomisk observatorium i Altona (1821) Polyteknisk Læreanstalt (1829) Den kgl. militære Højskole (1830)

6 14 dansk naturvidenskabs historie ren, men i praksis fortsatte man ofte med at bruge betegnelsen rigsdaler. Hvor meget var en rigsdaler værd? I årene fik en arbejdsmand skilling om dagen, og ved periodens slutning var beløbet skilling. En årsløn for en arbejder omkring 1800 ville altså være af størrelsesordenen 100 rdl., mens en storkøbmand kunne have en årsindtægt på rdl. En måske mere relevant målestok er professorernes lønninger. Ganske vist blev universitetets professorer ikke aflønnet med et fast beløb, men deres årsindtægt var af størrelsesordenen rdl. Stipendier til forskningsrejser fra f.eks. Fonden ad usus publicos (se kapitel 7) var typisk på samme beløb. Da regeringen i finansierede en ekspedition til Nordnorge for at måle Venus passage over solskiven brugte den rdl. på formålet. Verdensomsejlingen med Galathea i , der ligeledes var et statsligt-kongeligt initiativ uden om universitetet, kostede rdl.; på omkring samme tid måtte botanikeren F.M. Liebmann nøjes med rdl., stammende fra universitetet og kongens kasse, til sin enmandsekspedition til Mexico. Mellem 1781 og 1842 blev Landhusholdningsselskabet støttet af Fonden ad usus publicos med et beløb på i alt rdl., mens det store gradmålingsprojekt mellem 1781 og 1820 slugte rdl. alene i lønomkostninger. Andre tal vil blive nævnt i følgende kapitler. På Thomas Bartholins og Ole Borchs tid var det afgørende at stå på god fod med kongen og at have ham, eller en anden af rigets mægtige mænd, som patron. I den efterfølgende periode ændredes patronsystemet, men det forsvandt ikke, og den enevældige konges interesse og velvillighed eller mangel på samme fortsatte med at være en vigtig faktor i forsknings- og lærdomssystemet. Når videnskabelige selskaber kunne blive kongeligt approberede, som tilfældet var med bl.a. Videnskabernes Selskab, Landhusholdningsselskabet og Det Medicinske Selskab, var det meget mere end blot en symbolsk gunst. Majestætens rolle var til dels økonomisk, idet mange videnskabelige projekter kun blev til, fordi de nød kongens velvilje og blev finansieret af hans kasse. Således var F.L. Nordens rejse til Egypten finansieret af Christian VI, og Niebuhrs senere ekspedition til Jemen af Frederik V, der så ekspeditionen som et middel til at fastslå sit ry som videnskabens mæcen og beskytter. Endnu Frederik VI optrådte som den klassiske patron, hvilket ikke mindst kom astronomen H.C. Schumacher til gode. Når holsteneren Schumacher så at sige kunne flytte dansk astronomi fra København til Altona i årene mellem 1821 og 1848, skyldtes det direkte hans nære forhold til kongen og dennes minister J.H. von Møsting. En anden måde hvorpå kongen og hans nærmeste rådgivere kunne spille en forskningspolitisk rolle, var ved at blande sig i universitetets ansættelsesforhold; eller, hvis det ikke lykkedes, at ansætte professorer uden om det konservative og selvtilstrækkelige universitet. Dette var, hvad der skete i 1754, da den tyske botaniker G.C. Oeder blev ansat som kongelig professor,

7 signalement af perioden efter at universitetet havde fundet en undskyldning til at nægte at ansætte ham. Samme år blev en anden tysker, lægen og fysikeren C.G. Kratzenstein, professor denne gang ved universitetet og det skyldtes kun et initiativ fra lensgreve J.L. Holstein, der også var en central aktør i den tidligere oprettelse af Videnskabernes Selskab. Det var ligeledes Holstein og kongen, der fik manøvreret S. Crüger på plads som leder af den i 1736 oprettede kirurgiske skole. Især Oeders og Kratzensteins indsats i Danmark var af stor betydning for det endnu meget svage videnskabelige miljø i landet. Helt op i 1800-tallet kunne kongen på denne måde intervenere i det akademiske system, sådan som det skete i 1816, da Frederik VI udnævnte den dansk-jødiske læge og zoolog L.L. Jacobson til titulær professor. Udnævnelsen skete på trods af universitetet, der ikke mente at kunne ansætte en jøde, uanset hvor videnskabeligt fremragende han var. Når udnævnelserne af folk som Crüger, Oeder og Kratzenstein i vide kredse blev set som problematiske, var det ikke kun, fordi de desavouerede universitetet, men også på grund af de ansattes tyske nationalitet. Der var mange tyskere i dansk lærdomsliv og i statsadministrationen, og forholdet mellem tysk- og dansktalende vedblev i lang tid at skabe uro. Struensee talte kun tysk (eller fransk), og han lagde ikke skjul på sin foragt for det bondske danske sprog. Guldberg-styrets lov om indfødsret fra 1776 skulle netop løse problemet, men den forhindrede ikke, at der fortsatte med at være et væsentligt tysk element i dansk videnskab. Blandt samtlige danske monarker var det nok den sidste enevoldskonge, Christian VIII, der mest aktivt involverede sig i naturvidenskaberne. Som dreng havde han modtaget undervisning af bl.a. astronomen Thomas Bugge og zoologen Hans Severin Holten, hvilket bibragte ham en vedvarende interesse for naturforskning i almindelighed og naturhistorie i særdeleshed. Han var som arveprins formand for Det Norske Videnskabernes Selskab og medlem af Selskabet for Naturlærens Udbredelse, og fra 1838 virkede han som præsident for Videnskabernes Selskab i København. Under sine udlandsrejser var prinsen i personlig kontakt med videnskabelige kapaciteter som G. Cuvier, D. Arago, H. Davy, A. von Humboldt og A. Brogniart. Som enevældig konge stod han bag Galathea-ekspeditionen, og han engagerede sig personligt i de skandinaviske naturforskermøder. Kongens betydning for dansk videnskabshistorie er ikke mindst knyttet til hans store zoologiske og mineralogiske samlinger, det»particulaire Naturaliecabinet«, der var særdeles righoldigt og som han gjorde tilgængeligt for danske og andre naturforskere. 5 Ved kongens død i 1848 overgik de fleste af samlingerne til universitetsmuseet. Ligesom Christian VIII i 1800-tallet var en vigtig aktør i dansk videnskab, var Struensee det i 1700-tallet, om end af ganske forskellige grunde. Johann Friedrich Struensee var søn af en teologiprofessor, havde en medicinsk doktorgrad fra Halle og virkede som læge i Altona, indtil han i 1768

8 16 dansk naturvidenskabs historie 1.2 Den videnskabsinteresserede Christian VIII, der spillede en betydelig rolle for dansk naturforskning i første halvdel af 1800-tallet. kom til København. 6 Han var således en del af det lærde oplysningsmiljø, hvilket da også afspejledes i det væld af dekreter og reformplaner, han forårsagede under sin korte tid på magtens tinde. Det var på hans foranledning, at den norske biskop J.E. Gunnerus udformede en visionær og radikal reformplan for Københavns Universitet, og den ville have vendt op og ned på den gamle lærdomsskole, såfremt planen var blevet en realitet. Indirekte var Struensee ansvarlig for, at Videnskabernes Selskab i en periode efter 1770 i realiteten ophørte med at eksistere. Generelt betød hans fald i 1772 vanskeligheder for dem, der havde tilknytning til ham, eller som blev forbundet med ham. Blandt dem var naturforskere som Oeder, der nu mistede den gunst, han nød, og måtte opgive at arbejde videre med sit livs-

9 signalement af perioden værk Flora Danica; også Otto Müller, der havde forbindelser til Oeder og alene af denne grund var mistænkeliggjort, blev afskediget fra statstjeneste, om end med pension. Struensees fald og tragiske skæbne var endvidere forbundet med antydninger eller anklager om umoral og ukristelige anskuelser. Han blev af sine fjender beskyldt for at nære forkærlighed for Spinozas panteistiske filosofi, som i tiden blev opfattet som ateistisk og endda kunne forbindes med epikuræisk atomisme og materialisme. 7 Uanset om Struensee faktisk var spinozist eller gudløs materialist, så betød hans fald, at sådanne kætterske tanker for en tid blev umulige og derfor også var fraværende i dansk naturfilosofi. Når vi har valgt at opdele beskrivelsen i to dele, hhv og , er det delvis i et forsøg på at gøre den 120-årige periode mere overskuelig; men det er også begrundet i de ændringer, der fandt sted omkring 1800, og som til en vis grad gør en sådan inddeling naturlig. Disse ændringer var på den ene side de politiske og økonomiske resultater af Englandskrigene, nemlig afslutningen på den florissante periode med bombardementet af København (1807), statsbankerotten (1813) og afståelsen af Norge (1814). På den anden side var der den romantiske bølge, der indvarslede et nyt kulturelt miljø og starten på, hvad der ofte kaldes guldalderen. I de 120 år, den her beskrevne historie dækker, var der kun meget få danske videnskabelige bidrag af højeste internationale klasse. Især var 1700-tallet en noget grå affære, uden særligt fremragende naturforskere. For mulige undtagelser kan der henvises til zoologerne J.C. Fabricius og O.F. Müller, der begge ydede vigtige arbejder, men som dog langtfra var pionerer af samme format som tidligere Tycho Brahe, Rasmus Bartholin, Steno og Rømer. Den eneste, der i 1800-tallets første halvdel nåede sådanne højder, var H.C. Ørsted, der med sin opdagelse af elektromagnetismen genindsatte København på den internationale videnskabs verdenskort. Selv om Ørsted i denne henseende var en ener, havde landet i hans levetid et ganske rigt videnskabeligt miljø, der omfattede mange internationalt anerkendte forskere situationen anno 1830 var væsentligt bedre end anno Blandt de naturforskere, der ragede op over gennemsnittet, var der for kemiens vedkommende Wm. Zeise, på botanikkens område J.F. Schouw og på palæozoologiens P.W. Lund. De blev fulgt af geologen J. Forchhammer, astronomen H.C. Schumacher, fysikeren L.A. Colding og mange andre af mindre format. Da det naturvidenskabelige fakultet blev oprettet ved Københavns Universitet i 1850, var der i Danmark et videnskabeligt miljø af et omfang og en kvalitet, der i høj grad berettigede nyskabelsen. Som det vil blive klart i det følgende, var romantikken en stærk kraft også i dansk naturvidenskab, ikke mindst på grund af den store og langvarige indflydelse, H.C. Ørsted fik. Romantikken var i betydelig grad en reaktion på den kultur-, natur- og menneskeforståelse, der prægede oplysningstiden,

10 18 dansk naturvidenskabs historie men det vil være vildledende at fremstille årene omkring 1800 som et skarpt brud, hvor et nyt videnskabs- og kultursyn erstattede et gammelt. På trods af al romantisk retorik var der en høj grad af kontinuitet gennem hele perioden, og den romantiske bølge var i realiteten ikke et opgør med alle oplysningstidens idealer. Man kunne godt være naturromantiker og oplysningsmenneske, sådan som netop Ørsted er et godt eksempel på. Den store interesse, der i slutningen af 1700-tallet var for at udbrede naturvidenskaben til bredere lag af befolkningen, aftog på ingen måde i starten af 1800-tallet, og den blev ikke hæmmet af den elitære arrogance og genidyrkelse, der prægede dele af den romantiske bevægelse. Tværtimod blev oplysning og vidensformidling taget endnu mere alvorligt, i bedste overensstemmelse med idealerne fra oplysningstiden. Bestræbelserne kulminerede i institutioner som Selskabet for Naturlærens Udbredelse (1824) og Dansk Naturhistorisk Forening (1833), der begge var af særdeles stor betydning for skabelsen af et dansk videnskabeligt miljø. I vurderingen af romantikkens betydning må det også pointeres, at egentligt naturromantiske synspunkter var begrænset til en ret lille kreds og ingen indflydelse havde i hverken statsadministrationen eller universitetsledelsen. Går vi til periodens slutning, altså til midten af 1800-tallet, var romantikken et minde fra fortiden, og en form for positivisme var så småt på vej til at blive den herskende videnskabsideologi. I Paris havde Auguste Comte i 1830 erne holdt en række berømte forelæsninger, hvori han introducerede sit positivistiske system, og som mellem 1830 og 1842 resulterede i hans hovedværk Cours de philosophie positive. Selv om Comtes tanker, og andres lignende empiristiske anskuelser, først spillede en rolle i anden halvdel af tallet, var et opbrud allerede undervejs, da Ørsted døde i Vi fornemmer pustet fra de nye vinde i et foredrag, den 64-årige Forchhammer holdt i 1858, og hvori han udtrykte sin bekymring over de materialistiske og ateistiske tendenser, visse dele af den moderne naturvidenskab havde stimuleret. Han fandt det påkrævet at tage afstand fra de»forskere [der] i Naturvidenskabens Udvikling see et Angreb paa vore høieste religiøse Sandheder«(se s. 368). Tre publikationer fra århundredets midte kan fremdrages som signaler for den nye tid og de tendenser, Forchhammer var utryg ved. I 1847 fremkom Hermann von Helmholtz endegyldige formulering af loven om energibevarelse i afhandlingen Zur Erhaltung der Kraft; i 1855 udkom filosoffen Ludwig Büchners materialistiske manifest Kraft und Stoff, og fire år senere publicerede Darwin sin banebrydende The Origin of Species. I det følgende halve århundrede blev netop energi, materialisme og udvikling i høj grad ledende temaer i naturvidenskaben og i den filosofiske diskussion, den førte med sig. Men herom mere i bind 3.

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Weekend højskole 2015

Weekend højskole 2015 Weekend højskole 2015 Biografier - og det der ligner Kan vi lære af andre menneskers erfaringer? Tre dages weekend-højskole om og med biografier. Fem spændende foredrag med meget forskellige tilgange til

Læs mere

TO LANDE, ÉN HISTORIE

TO LANDE, ÉN HISTORIE TO LANDE, ÉN HISTORIE Danmark og Norge fejrer fællesskab og folkestyre Vigtigste fælles begivenheder og events i Begivenheder i Norge Dato Arrangør Begivenheder Kontakoplysninger 13. 15. januar Riksarkivet

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

En mere sikker og træfsikker risikostyring af projekter Neutrale intelligente slutvurderinger er hemmeligheden Aktuelle resultater bekræfter dette

En mere sikker og træfsikker risikostyring af projekter Neutrale intelligente slutvurderinger er hemmeligheden Aktuelle resultater bekræfter dette En mere sikker og træfsikker risikostyring af projekter Neutrale intelligente slutvurderinger er hemmeligheden Aktuelle resultater bekræfter dette Steen Lichtenberg steen@lichtenberg.org 1 Oversigt Det

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab.

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab. 1 Side 1 2 Oplysning om forlaget KOSMOLOGISK INFORMATION. KOSMOLOGISK INFORMATION er et bogforlag med speciale i litteratur i relation til Martinus verdensbillede. Kosmologisk Information er en selvejende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku.

Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku. Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstillinger 1. Forskning og uddannelse er godt 2. Det

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Åbent samråd om sammensætningen af Det. af Det Kongelige Teaters nye bestyrelse. Spørgsmålet er stilet af Eyvind Vesselbo (V)

Åbent samråd om sammensætningen af Det. af Det Kongelige Teaters nye bestyrelse. Spørgsmålet er stilet af Eyvind Vesselbo (V) Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 110 Offentligt TALE Arrangement: Åbent samråd om sammensætningen af Det Kongelige Teaters bestyrelse Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: 8. februar 2012

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet. Tema: 140 år

Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet. Tema: 140 år Tema: 140 år Af Kenneth Grothe Toustrup/ Foto Dansk Farmacihistorisk Fond Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet Pharmadanmark kunne den 11. oktober fejre 140 års jubilæum og se tilbage på et

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere