Signalement af perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Signalement af perioden 1730-1850"

Transkript

1 Signalement af perioden I 1700-tallet begyndte befolkningstallet i Danmark for første gang at vokse støt. Mens befolkningen i 1700 formentlig har været omkring og i 1735 omkring , var den ved den første folketælling i 1769 vokset til , og i de følgende tiår steg vækstraten, således at der i 1850 var 1,42 millioner indbyggere i kongeriget (figur 1.1). Hertil kom befolkningen i Norge og i hertugdømmerne. Væksten skyldtes et fald i dødeligheden, hvilket ikke hang sammen med medicinske fremskridt, men snarere med øget velstand, større forståelse for hygiejne og bedre kost og boligforhold. Når befolkningen næsten fordobledes i perioden , kunne man måske forvente en tilsvarende vækst i antallet af de universitetsstuderende, hvorfra de nye generationer af videnskabsmænd skulle rekrutteres. Men det var ikke tilfældet. Optaget af studerende på Københavns Universitet var i hele perioden lavt og svarede til blot 1-2% af en ungdomsårgang. Langt de fleste kom fra de øverste sociale lag ikke mindst fra præstestanden mens så at sige ingen kom fra den bondebefolkning, der udgjorde 80% af alle danskere. Vi har i 1600-tallet enkelte eksempler på begavede bondedrenge, der studerede ved universitetet og endda kunne ende som professorer, sådan som tilfældet var med Christen Sørensen alias astronomen Longomontanus. Den slags opbyggelige eksempler findes ikke i den her behandlede periode. Den vækst i antallet af studerende, man i dag opfatter som naturlig, er et moderne fænomen. Gennem perioden svingede antallet af nyoptagne studerende ved universitetet mellem 209 (for tiåret ) og 111 (for tiåret ). Landets største og vigtigste lærdomsinstitution leverede kun få kandidater, hvoraf langt de fleste blev præster eller bureaukrater i statsadministrationen. 1 I årene mellem de to universitetsreformer i 1732 og 1788 var ikke mindre end 97,3% af de udklækkede kandidater inden for teologi og jura. Da teologi alene tegnede sig for 66,7%, er det mere end blot en frase, når universitetet ofte betegnes som en præsteskole. Teologien vedblev med at være det vigtigste fag, men dets dominans aftog gradvis. Mens der blev udklækket 144 teologer og 4 jurister, var tallene for henholdsvis 63 og 20, hvortil kom 15 medicinere; og oplevede man for første gang, at teologien ikke var det største fag, idet der blandt de 201 kandidater var 44 jurister, 35 teologer og 26 medicinere.

2 10 dansk naturvidenskabs historie Beløb 2 mill 1,5 mill 1 mill Udviklingen i Danmarks befolkningstal Kilde: Johansen 1979, s. 55. Som det fremgår af bind 1, var videnskab og lærdom i 1600-tallet intimt forbundet med religionen og ofte retfærdiggjort som netop led i et religiøst projekt. Den tætte sammenhæng fortsatte gennem det meste af 1700-tallet, om end i en mere afslappet form og nu båret af naturteologiske holdninger i særdeleshed. Der var ikke tale om nogen modsætning mellem religion og videnskab, og næsten alle naturforskere bekendte sig (i det mindste offentligt) ikke blot til den kristne lære, men også til en eller anden form for naturlig teologi. Det er kendetegnende, at både Holberg og fysikprofessoren Jens Kraft tog voldsomt afstand fra de materialistiske tendenser fra Frankrig, da de stiftede bekendtskab med dem i form af Julien La Mettries tanker (se s. xx). Så sent som i 1850 erne begrundede polyteknikeren Ludvig Colding sin teori om energiens konstans i en åndelig og religiøs kontekst, sådan som vi skal se i kapitel 9. Alligevel var der tale om, at kirkens magt og religionens rolle for naturvidenskaben aftog gennem perioden, hvor den omkring 1850 kun var en svag afglans af, hvad den havde været omkring Ved overgangen mellem det 18. og det 19. århundrede møder vi endda i det københavnske lærde miljø noget så eksotisk som en ateist, og det endda i form af en teologisk kandidat. Otto Horrebow, der var søn af astronomiprofessor Christian Horrebow, gjorde sig bemærket ved at fremføre ateistiske og stærkt antiklerikale holdninger i sit tidsskrift Jesus og Fornuften, der udkom mellem 1796 og Hans udgydelser vakte forståeligt nok bestyrtelse, men

3 signalement af perioden det er karakteristisk for tidens liberale holdning, at de ikke førte til nogen form for repressalier. Et halvt århundrede tidligere ville forholdet have været et ganske andet, og Horrebow ikke være sluppet så let. I stedet blev hans religionskritik imødegået af A.S. Ørsted Hans Christians bror der med stor lærdom påviste Horrebows fejltagelser. 2 Ligesom religionens rolle for naturvidenskaben aftog gennem perioden, sådan aftog betydningen af det traditionelle lærdomssprog, latin. Hvis man havde fortalt Thomas Bartholin, at om 150 år ville det meste af den videnskabelige litteratur i Danmark blive skrevet på dansk, ville han have anset det for en usmagelig spøg. De nye takter blev slået an så tidligt som i 1745, da det nyligt oprettede Videnskabernes Selskab bestemte, at sproget i dets skriftrække (Skrifter eller Skrivter) skulle være dansk, på trods af at medlemmerne naturligvis beherskede latin og var vant til at skrive på dette sprog. Et uheldigt resultat af denne politik var, at mange af bidragene i skriftrækken forblev ukendte uden for Skandinavien, sådan som vi skal se flere eksempler på. På universitetet vedblev latin en lang tid at være det videnskabelige sprog, særligt når det gjaldt disputatser, men også her skete en udvikling mod dansk. Endnu i 1840 erne var der naturvidenskabelige og medicinske disputatser på latin, selv om videnskabelige artikler nu blev skrevet på et af de levende sprog. Det betød først og fremmest dansk, og i anden omgang tysk, hvilket for flere naturforskere af tysk eller slesvig-holstensk oprindelse var det naturlige sprog og yderligere et, der hjalp til at gøre deres bidrag internationalt kendte. Til illustration af videnskabelige skrifters sprog skal nævnes tre tilfældige professorer fra forskellige dele af perioden. Christian Horrebow, der fungerede som astronomiprofessor , udgav 24 publikationer, hvoraf fire var lærebøger. Af hans videnskabelige produktion var 14 bidrag på latin, mens de ti var på dansk, nemlig to universitetsprogrammer og otte artikler i Videnskabernes Selskabs skriftrække. Horrebows efterfølger i embedet, Thomas Bugge, skrev som professor 59 publikationer mellem 1777 og sin død i De 45 var på dansk, heraf 37 artikler i Skrifter, og kun seks var på latin. Tre af Bugges artikler kom på tysk i astronomiske fagtidsskrifter og en på fransk i Mémoires de l Académie de Saint-Pétersbourg. På et tidspunkt, hvor engelsk på ingen måde var et vel- eller anerkendt sprog blandt danske forskere, er det bemærkelsesværdigt, at tre af Bugges afhandlinger fremkom på dette sprog i Philosophical Transactions. 3 Det er ikke mindre bemærkelsesværdigt, at han bidrog med en artikel på svensk i Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlinger (om forholdet mellem dansk og svensk naturvidenskab, se kapitel 14). Fra periodens sidste del skal nævnes kemiprofessoren Edvard Scharling, der mellem 1836 og 1866 skrev 69 publikationer, hvoraf en del var af populær art. Hans magisterafhandling fra 1839 var på latin, men han sørgede for, at den i 1842 kom i en udvidet engelsk oversættelse. Blandt de 68

4 12 dansk naturvidenskabs historie artikler var 56 på dansk. De resterende 12 artikler udkom på tysk i de internationale tidsskrifter Annalen der Chemie og Journal für praktische Chemie. Den farmaceutiske og polytekniske kandidat Scharling kunne latin, men han brugte ikke sproget i sin videnskab. Når vi i beskrivelsen af den danske videnskabshistorie har valgt at udskille perioden som et særligt bind, er det af gode grunde, selv om denne periodisering, som alle andre, er historikerens og ikke historiens. I 1728 brændte en stor del af København, herunder universitetsbiblioteket og flere af universitetets andre institutioner. Det var et hårdt slag for lærdomslivet i byen, men i tiden inden branden var naturvidenskab i Danmark på et så beskedent niveau, at branden i sig selv ikke gjorde den store forskel. Tyve år efter Ole Rømers død eksisterede naturforskning i Danmark knap nok. Fysik og medicin var ganske vist repræsenteret på universitetet, men i en form, der må betegnes som forstenet, og hvor forskning på det nærmeste var ukendt. Kongemagtens og den statslige administrations holdning til naturvidenskab var præget af ligegyldighed. Denne triste situation holdt sig i år, hvorefter en ændret holdning slog igennem, hvilket utvivlsomt afspejlede den forbedrede økonomiske situation i landet. Blandt de første initiativer, der varslede en fornyet interesse for naturforskning i Danmark, var oprettelsen af det private, men offentligt støttede Videnskabernes Selskab i 1742, en institution, hvis betydning var stor, og som satte sit præg på den videnskabelige udvikling perioden igennem erne var starten på den»florissante«tid, en ca. 50-årig periode af uafbrudt økonomisk fremskridt, der i væsentlig grad var baseret på skibsfart, vækst i udenrigshandel og dansk neutralitet. Der kom flere penge til riget, og der var blandt progressive godsejere og ledende medlemmer af regeringen en øget erkendelse af, at vejen til fremskridt i produktionen af landbrugsvarer var videnskabeliggørelse. Under indtryk af den almindelige oplysnings- og fremskridtsfilosofi satsede man på at forbedre landbrugsøkonomien, og et vigtigt middel var her den oeconomiske videnskab, der fortrinsvis omfattede botanik, mineralogi og anden naturhistorie, men også smittede af på andre områder af naturforskningen. Under alle omstændigheder betød tiårene efter 1750 et brud med den tidligere stilstand på naturvidenskabens område. Det fornyede fremskridt blev skabt på initiativ af statsmagten og progressive godsejere, mens universitetet i København vedblev med at være en konservativ bastion, der modsatte sig ændringer og hvor naturvidenskab blev opfattet med en blanding af mistro og ligegyldighed. Det er karakteristisk for udviklingen et godt stykke ind i 1800-tallet, at naturvidenskabens langsomt forbedrede kår blev til på trods af et bagstræberisk og reaktionært universitet. De initiativer, der fandt sted, resulterede i oprettelsen af en række nye institutioner, der for første gang betød, at man i Danmark omkring 1760 havde en form for videnskabelig infra-

5 struktur. Det nye videnskabelige system omfattede universitetet i København, men tingene foregik hovedsageligt blandt andre aktører og institutioner, der enten var adskilte fra universitetet eller kun løst tilknyttet den gamle lærdomsanstalt. I tabel 1 er angivet de vigtigste af de videnskabsrelaterede institutioner, der blev oprettet i hundredåret mellem 1740 og 1840, og som alle bliver nærmere omtalt i følgende afsnit. For så vidt disse institutioner hørte til det egentlige Danmark, var de alle hjemmehørende i det København, der i en videnskabelig og kulturel henseende nærmest var identisk med kongeriget. Først i det 20. århundrede kan man tale om dansk videnskab som noget andet end københavnsk videnskab. Den institutionalisering, der fandt sted i den florissante periode, kostede penge, og pengene kom i vidt omfang fra statskassen eller kongens egne midler, den såkaldte partikulærkasse. Den gode økonomiske situation i sidste halvdel af 1700-tallet og den bemærkelsesværdige ro, der var i valuta- og prisudviklingen indtil Englandskrigene, var en medvirkende årsag til, at nye videnskabelige institutioner kunne oprettes uden om universitetet. I det følgende vil der ofte blive nævnt pengebeløb i forbindelse med lønninger og projekter, hvorfor det vil være værdifuldt at have en fornemmelse af pengenes værdi i tiden. 4 Indtil statsbankerotten i 1813 var pengeenheden 1 rigsdaler (rdl.), der havde et sølvindhold på 25,28 gram og var inddelt i 6 mark eller 96 skilling. Efter 1813 forsøgte man at stabilisere systemet ved at indføre en rigsbankdaler (rbdl.) med den halve sølvværdi som erstatning for rigsdalesignalement af perioden Tabel 1. Vigtige videnskabelige institutioner og organisationer med angivelse af året for deres oprettelse. Bygninger og institutter selskaber og organisationer Theatrum Anatomico-Chirurgicum (1736) Collegium Medicum (1740) Sorø ridderlige Academie (1747) Det kgl. danske Videnskabernes Selskab (1742) Det kgl. Frederiks Hospital (1757) Det kgl. norske Videnskabernes Selskab (1769) Bergseminaret i Kongsberg (1757) Det kgl. danske Landhusholdningsselskab (1769) Natural- og Husholdnings-Cabinettet (1759) Det københavnske medicinske Selskab (1772) Den kgl. Veterinærskole (1773) Naturhistorie-Selskabet (1789) Kiels Universitet (1773) Societas Fautorum Rei Veterinariæ (1807) Det kgl. kirurgiske Akademi (1785) Selskabet for Naturlærens Udbredelse (1824) Det Classenske Agerdyrkningsinstitut (1802) Dansk Naturhistorisk Forening (1833) Det kgl. Frederiks Universitet, Norge (1811) Skandinaviske Naturforskermøder (1839) Astronomisk observatorium i Altona (1821) Polyteknisk Læreanstalt (1829) Den kgl. militære Højskole (1830)

6 14 dansk naturvidenskabs historie ren, men i praksis fortsatte man ofte med at bruge betegnelsen rigsdaler. Hvor meget var en rigsdaler værd? I årene fik en arbejdsmand skilling om dagen, og ved periodens slutning var beløbet skilling. En årsløn for en arbejder omkring 1800 ville altså være af størrelsesordenen 100 rdl., mens en storkøbmand kunne have en årsindtægt på rdl. En måske mere relevant målestok er professorernes lønninger. Ganske vist blev universitetets professorer ikke aflønnet med et fast beløb, men deres årsindtægt var af størrelsesordenen rdl. Stipendier til forskningsrejser fra f.eks. Fonden ad usus publicos (se kapitel 7) var typisk på samme beløb. Da regeringen i finansierede en ekspedition til Nordnorge for at måle Venus passage over solskiven brugte den rdl. på formålet. Verdensomsejlingen med Galathea i , der ligeledes var et statsligt-kongeligt initiativ uden om universitetet, kostede rdl.; på omkring samme tid måtte botanikeren F.M. Liebmann nøjes med rdl., stammende fra universitetet og kongens kasse, til sin enmandsekspedition til Mexico. Mellem 1781 og 1842 blev Landhusholdningsselskabet støttet af Fonden ad usus publicos med et beløb på i alt rdl., mens det store gradmålingsprojekt mellem 1781 og 1820 slugte rdl. alene i lønomkostninger. Andre tal vil blive nævnt i følgende kapitler. På Thomas Bartholins og Ole Borchs tid var det afgørende at stå på god fod med kongen og at have ham, eller en anden af rigets mægtige mænd, som patron. I den efterfølgende periode ændredes patronsystemet, men det forsvandt ikke, og den enevældige konges interesse og velvillighed eller mangel på samme fortsatte med at være en vigtig faktor i forsknings- og lærdomssystemet. Når videnskabelige selskaber kunne blive kongeligt approberede, som tilfældet var med bl.a. Videnskabernes Selskab, Landhusholdningsselskabet og Det Medicinske Selskab, var det meget mere end blot en symbolsk gunst. Majestætens rolle var til dels økonomisk, idet mange videnskabelige projekter kun blev til, fordi de nød kongens velvilje og blev finansieret af hans kasse. Således var F.L. Nordens rejse til Egypten finansieret af Christian VI, og Niebuhrs senere ekspedition til Jemen af Frederik V, der så ekspeditionen som et middel til at fastslå sit ry som videnskabens mæcen og beskytter. Endnu Frederik VI optrådte som den klassiske patron, hvilket ikke mindst kom astronomen H.C. Schumacher til gode. Når holsteneren Schumacher så at sige kunne flytte dansk astronomi fra København til Altona i årene mellem 1821 og 1848, skyldtes det direkte hans nære forhold til kongen og dennes minister J.H. von Møsting. En anden måde hvorpå kongen og hans nærmeste rådgivere kunne spille en forskningspolitisk rolle, var ved at blande sig i universitetets ansættelsesforhold; eller, hvis det ikke lykkedes, at ansætte professorer uden om det konservative og selvtilstrækkelige universitet. Dette var, hvad der skete i 1754, da den tyske botaniker G.C. Oeder blev ansat som kongelig professor,

7 signalement af perioden efter at universitetet havde fundet en undskyldning til at nægte at ansætte ham. Samme år blev en anden tysker, lægen og fysikeren C.G. Kratzenstein, professor denne gang ved universitetet og det skyldtes kun et initiativ fra lensgreve J.L. Holstein, der også var en central aktør i den tidligere oprettelse af Videnskabernes Selskab. Det var ligeledes Holstein og kongen, der fik manøvreret S. Crüger på plads som leder af den i 1736 oprettede kirurgiske skole. Især Oeders og Kratzensteins indsats i Danmark var af stor betydning for det endnu meget svage videnskabelige miljø i landet. Helt op i 1800-tallet kunne kongen på denne måde intervenere i det akademiske system, sådan som det skete i 1816, da Frederik VI udnævnte den dansk-jødiske læge og zoolog L.L. Jacobson til titulær professor. Udnævnelsen skete på trods af universitetet, der ikke mente at kunne ansætte en jøde, uanset hvor videnskabeligt fremragende han var. Når udnævnelserne af folk som Crüger, Oeder og Kratzenstein i vide kredse blev set som problematiske, var det ikke kun, fordi de desavouerede universitetet, men også på grund af de ansattes tyske nationalitet. Der var mange tyskere i dansk lærdomsliv og i statsadministrationen, og forholdet mellem tysk- og dansktalende vedblev i lang tid at skabe uro. Struensee talte kun tysk (eller fransk), og han lagde ikke skjul på sin foragt for det bondske danske sprog. Guldberg-styrets lov om indfødsret fra 1776 skulle netop løse problemet, men den forhindrede ikke, at der fortsatte med at være et væsentligt tysk element i dansk videnskab. Blandt samtlige danske monarker var det nok den sidste enevoldskonge, Christian VIII, der mest aktivt involverede sig i naturvidenskaberne. Som dreng havde han modtaget undervisning af bl.a. astronomen Thomas Bugge og zoologen Hans Severin Holten, hvilket bibragte ham en vedvarende interesse for naturforskning i almindelighed og naturhistorie i særdeleshed. Han var som arveprins formand for Det Norske Videnskabernes Selskab og medlem af Selskabet for Naturlærens Udbredelse, og fra 1838 virkede han som præsident for Videnskabernes Selskab i København. Under sine udlandsrejser var prinsen i personlig kontakt med videnskabelige kapaciteter som G. Cuvier, D. Arago, H. Davy, A. von Humboldt og A. Brogniart. Som enevældig konge stod han bag Galathea-ekspeditionen, og han engagerede sig personligt i de skandinaviske naturforskermøder. Kongens betydning for dansk videnskabshistorie er ikke mindst knyttet til hans store zoologiske og mineralogiske samlinger, det»particulaire Naturaliecabinet«, der var særdeles righoldigt og som han gjorde tilgængeligt for danske og andre naturforskere. 5 Ved kongens død i 1848 overgik de fleste af samlingerne til universitetsmuseet. Ligesom Christian VIII i 1800-tallet var en vigtig aktør i dansk videnskab, var Struensee det i 1700-tallet, om end af ganske forskellige grunde. Johann Friedrich Struensee var søn af en teologiprofessor, havde en medicinsk doktorgrad fra Halle og virkede som læge i Altona, indtil han i 1768

8 16 dansk naturvidenskabs historie 1.2 Den videnskabsinteresserede Christian VIII, der spillede en betydelig rolle for dansk naturforskning i første halvdel af 1800-tallet. kom til København. 6 Han var således en del af det lærde oplysningsmiljø, hvilket da også afspejledes i det væld af dekreter og reformplaner, han forårsagede under sin korte tid på magtens tinde. Det var på hans foranledning, at den norske biskop J.E. Gunnerus udformede en visionær og radikal reformplan for Københavns Universitet, og den ville have vendt op og ned på den gamle lærdomsskole, såfremt planen var blevet en realitet. Indirekte var Struensee ansvarlig for, at Videnskabernes Selskab i en periode efter 1770 i realiteten ophørte med at eksistere. Generelt betød hans fald i 1772 vanskeligheder for dem, der havde tilknytning til ham, eller som blev forbundet med ham. Blandt dem var naturforskere som Oeder, der nu mistede den gunst, han nød, og måtte opgive at arbejde videre med sit livs-

9 signalement af perioden værk Flora Danica; også Otto Müller, der havde forbindelser til Oeder og alene af denne grund var mistænkeliggjort, blev afskediget fra statstjeneste, om end med pension. Struensees fald og tragiske skæbne var endvidere forbundet med antydninger eller anklager om umoral og ukristelige anskuelser. Han blev af sine fjender beskyldt for at nære forkærlighed for Spinozas panteistiske filosofi, som i tiden blev opfattet som ateistisk og endda kunne forbindes med epikuræisk atomisme og materialisme. 7 Uanset om Struensee faktisk var spinozist eller gudløs materialist, så betød hans fald, at sådanne kætterske tanker for en tid blev umulige og derfor også var fraværende i dansk naturfilosofi. Når vi har valgt at opdele beskrivelsen i to dele, hhv og , er det delvis i et forsøg på at gøre den 120-årige periode mere overskuelig; men det er også begrundet i de ændringer, der fandt sted omkring 1800, og som til en vis grad gør en sådan inddeling naturlig. Disse ændringer var på den ene side de politiske og økonomiske resultater af Englandskrigene, nemlig afslutningen på den florissante periode med bombardementet af København (1807), statsbankerotten (1813) og afståelsen af Norge (1814). På den anden side var der den romantiske bølge, der indvarslede et nyt kulturelt miljø og starten på, hvad der ofte kaldes guldalderen. I de 120 år, den her beskrevne historie dækker, var der kun meget få danske videnskabelige bidrag af højeste internationale klasse. Især var 1700-tallet en noget grå affære, uden særligt fremragende naturforskere. For mulige undtagelser kan der henvises til zoologerne J.C. Fabricius og O.F. Müller, der begge ydede vigtige arbejder, men som dog langtfra var pionerer af samme format som tidligere Tycho Brahe, Rasmus Bartholin, Steno og Rømer. Den eneste, der i 1800-tallets første halvdel nåede sådanne højder, var H.C. Ørsted, der med sin opdagelse af elektromagnetismen genindsatte København på den internationale videnskabs verdenskort. Selv om Ørsted i denne henseende var en ener, havde landet i hans levetid et ganske rigt videnskabeligt miljø, der omfattede mange internationalt anerkendte forskere situationen anno 1830 var væsentligt bedre end anno Blandt de naturforskere, der ragede op over gennemsnittet, var der for kemiens vedkommende Wm. Zeise, på botanikkens område J.F. Schouw og på palæozoologiens P.W. Lund. De blev fulgt af geologen J. Forchhammer, astronomen H.C. Schumacher, fysikeren L.A. Colding og mange andre af mindre format. Da det naturvidenskabelige fakultet blev oprettet ved Københavns Universitet i 1850, var der i Danmark et videnskabeligt miljø af et omfang og en kvalitet, der i høj grad berettigede nyskabelsen. Som det vil blive klart i det følgende, var romantikken en stærk kraft også i dansk naturvidenskab, ikke mindst på grund af den store og langvarige indflydelse, H.C. Ørsted fik. Romantikken var i betydelig grad en reaktion på den kultur-, natur- og menneskeforståelse, der prægede oplysningstiden,

10 18 dansk naturvidenskabs historie men det vil være vildledende at fremstille årene omkring 1800 som et skarpt brud, hvor et nyt videnskabs- og kultursyn erstattede et gammelt. På trods af al romantisk retorik var der en høj grad af kontinuitet gennem hele perioden, og den romantiske bølge var i realiteten ikke et opgør med alle oplysningstidens idealer. Man kunne godt være naturromantiker og oplysningsmenneske, sådan som netop Ørsted er et godt eksempel på. Den store interesse, der i slutningen af 1700-tallet var for at udbrede naturvidenskaben til bredere lag af befolkningen, aftog på ingen måde i starten af 1800-tallet, og den blev ikke hæmmet af den elitære arrogance og genidyrkelse, der prægede dele af den romantiske bevægelse. Tværtimod blev oplysning og vidensformidling taget endnu mere alvorligt, i bedste overensstemmelse med idealerne fra oplysningstiden. Bestræbelserne kulminerede i institutioner som Selskabet for Naturlærens Udbredelse (1824) og Dansk Naturhistorisk Forening (1833), der begge var af særdeles stor betydning for skabelsen af et dansk videnskabeligt miljø. I vurderingen af romantikkens betydning må det også pointeres, at egentligt naturromantiske synspunkter var begrænset til en ret lille kreds og ingen indflydelse havde i hverken statsadministrationen eller universitetsledelsen. Går vi til periodens slutning, altså til midten af 1800-tallet, var romantikken et minde fra fortiden, og en form for positivisme var så småt på vej til at blive den herskende videnskabsideologi. I Paris havde Auguste Comte i 1830 erne holdt en række berømte forelæsninger, hvori han introducerede sit positivistiske system, og som mellem 1830 og 1842 resulterede i hans hovedværk Cours de philosophie positive. Selv om Comtes tanker, og andres lignende empiristiske anskuelser, først spillede en rolle i anden halvdel af tallet, var et opbrud allerede undervejs, da Ørsted døde i Vi fornemmer pustet fra de nye vinde i et foredrag, den 64-årige Forchhammer holdt i 1858, og hvori han udtrykte sin bekymring over de materialistiske og ateistiske tendenser, visse dele af den moderne naturvidenskab havde stimuleret. Han fandt det påkrævet at tage afstand fra de»forskere [der] i Naturvidenskabens Udvikling see et Angreb paa vore høieste religiøse Sandheder«(se s. 368). Tre publikationer fra århundredets midte kan fremdrages som signaler for den nye tid og de tendenser, Forchhammer var utryg ved. I 1847 fremkom Hermann von Helmholtz endegyldige formulering af loven om energibevarelse i afhandlingen Zur Erhaltung der Kraft; i 1855 udkom filosoffen Ludwig Büchners materialistiske manifest Kraft und Stoff, og fire år senere publicerede Darwin sin banebrydende The Origin of Species. I det følgende halve århundrede blev netop energi, materialisme og udvikling i høj grad ledende temaer i naturvidenskaben og i den filosofiske diskussion, den førte med sig. Men herom mere i bind 3.

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Harald Nielsen: Bone. Falck. Rønne. - en pioner i folkeoplysning og mission. Dansk Missionsråd

Harald Nielsen: Bone. Falck. Rønne. - en pioner i folkeoplysning og mission. Dansk Missionsråd Harald Nielsen: Bone Falck Rønne - en pioner i folkeoplysning og mission Dansk Missionsråd Indhold Rønnes slægtstavle 10 Forord 11 Forkortelser 18 Kapitel 1: Barndom og ungdom 21 1.1 Det blev en dreng

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Ejermærkning af Universitetsbibliotekets (ekskl. UB1) bøger og tidsskrifter af Torsten Schlichtkrull

Ejermærkning af Universitetsbibliotekets (ekskl. UB1) bøger og tidsskrifter af Torsten Schlichtkrull Ejermærkning af Universitetsbibliotekets (ekskl. UB1) bøger og tidsskrifter af Torsten Schlichtkrull Der har i tidens løb været brugt mange forskellige stempler på UB / UB2 / DNLB (Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Sådan laver du øvekort

Sådan laver du øvekort Sådan laver du øvekort 1. Udskriv dette dokument 2. Bøj hver side lodret 3. Klæb det foldede papirs indre kanter sammen. 4. Klip mellem hvert kort 5. Dine øvekort er klar! indfodsretsprove.dk Den nuværende

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

1. En nyttig formel Lad mig uden bevis angive en nyttig trigonometrisk formel, som i dag kaldes for en logaritmisk formel: (1) sin( A) sin( B) = 1 [ cos( A B) cos( A+ B) ] 2 Navnet skyldes løst sagt, at

Læs mere

FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Danmark og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Den danske avis Jyllands-Posten publicerede

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Universitetshospitalet Slesvig-Holsten

Universitetshospitalet Slesvig-Holsten UNIVERSITÄTSKLINIKUM Schleswig-Holstein Universitetshospitalet Slesvig-Holsten Medicin Kompetence I Nordtyskland Kolofon Udgivet af: Direktionen for Universitetshospitalet Slesvig-Holsten International

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 statistik Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 Danske forlags nettoomsætning (ekskl. forhandlerrabat og moms) blev i 2006 2,292 mia. kr. mod 2,234 mia. kr. i 2005, 2,010 mia. kr.

Læs mere

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger Blandt fysikerne er 1905 kendt som annus mirabilis, det for- underlige år, hvor Albert Einstein lagde grunden til den mo-

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Bilag D. Universiteternes styring og organisation

Bilag D. Universiteternes styring og organisation Bilag D Universiteternes styring og organisation De svenske universiteter var før 1993 udsat for en betydelig grad af detail- og regelstyring fra statsmagtens side, som med reformen i 1993 er søgt erstattet

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

1. En nyttig formel Lad mig uden bevis angive en nyttig trigonometrisk formel, som i dag kaldes for en logaritmisk formel: (1) sin( A) sin( B) = 1 [ cos( A B) cos( A+ B) ] 2 Navnet skyldes løst sagt, at

Læs mere

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Når virksomhedsejeren går på pension

Når virksomhedsejeren går på pension - 1 Når virksomhedsejeren går på pension Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selvstændige erhvervsdrivende har ofte søgt at sikre deres pensionisttilværelse ved opsparing i virksomhedsskatteordningen,

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS? HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR?...

Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS? HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR?... Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN.............. 13 1.1 De mange begreber...................... 14 2. KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS?......... 16 2.1. Forskning, videnskab, science,

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

2. juledag Matt: 10, om sammenhold og familielykke viser sig. at være lige så hul og forloren som. megen af den julepynt vi har været

2. juledag Matt: 10, om sammenhold og familielykke viser sig. at være lige så hul og forloren som. megen af den julepynt vi har været 2. juledag Matt: 10,32-42 om sammenhold og familielykke viser sig at være lige så hul og forloren som megen af den julepynt vi har været Så er freden forbi. Og det skyldes ikke kun de famileskænderier

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Verdensbilleder i oldtiden

Verdensbilleder i oldtiden Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan

Læs mere