Tidlig diagnostik af lungecancer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig diagnostik af lungecancer"

Transkript

1 Tidlig diagnostik af lungecancer Er det muligt, og nytter det? Af Louise Mahncke, Peter Vedsted og Frede Olesen Biografi Louise Mahncke er læge, arbejder på et randomiseret projekt om tidlig udredning af lungekræft i almen praksis. Peter Vedsted er læge, professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis, leder af Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis. Frede Olesen er praktiserende læge og professor samme sted som Peter Vedsted. Louise Mahnckes adresse Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Bartholins Alle 2, 8000 Aarhus C. louise.mahncke@ alm.au.dk Diagnostik af sjældne alvorlige sygdomme i et lavprævalenområde, hvor mange har symptomer, men få den sjældne sygdom, stiller store krav til sundhedsvæsenets første led. Denne artikel illustrerer dette problem og diskuterer mulighederne for at forbedre prognosen for patienter med lungecancer. med ca nye tilfælde årligt. Incidensen er stigende for kvinder og let faldende for mænd. Få tilfælde diagnosticeres hos personer under 45 år (ca. 1% af alle nye tilfælde i 2009). Tobaksrygning er den vigtigste ætiologiske faktor, andre er asbest og luftforurening (1, 2). Patienternes sygdomsstadie ved diagnosen er en væsentlig prognostisk faktor. Såfremt diagnosen etableres i et lavere stadie, øges mulighederne for kurativ indsats og dermed overlevelse (3). Således er femårsoverlevelsen for stadie IA 50% og ved metastaser (stadium IV) helt nede på 2% (se Tabel 1). Tidligere diagnostik I Danmark har knap 70% spredning af sygdommen ved diagnosen stadie IIIB og IV (se Figur 1). Det kan skyldes, at patienterne kommer Boks 1 15% af personer med livslang rygning vil udvikle lungekræft, mens 10% af lungekræfttilfældene opstår hos ikkerygere, specielt kvinder. Lungecancer er associeret med faldende FEV1, idet selv mindre fald til f.eks. 90% af det forventede øger risikoen for at have lungecancer, igen især hos kvinder. 997

2 Tabel 1 / Overlevelse iht. TNM-stadier, 7. udgave, for danske lungecancerpatienter, ctnm er klinisk stadie, ptnm er patologisk, DLCR årsrapport 2008, s. 25, Stadie n IA IB IIA IIB IIIA IIIB IV ctnm % 43% 36% 25% 19% 7% 2% ptnm % 58% 46% 36% 24% 9% 13% sent, at man i almen praksis ikke erkender mistanken hurtigt nok, eller at man ikke har adgang til relevant, hurtig udredning. Et dansk ikkepubliceret studie af udredningsforløb fra 2010 viste, at for 66% af lungecancerpatienter foregik den primære udredning via almen praksis. En praktiserende læge skal i gennemsnit diagnosticere en ny lungecancerpatient om året. Det gør, at den personlige erfaring med positiv diagnostik af incidente tilfælde bliver lille på trods af, at mange undersøges for mulig cancer. Den praktiserende læge får således stor erfaring med, at symptomer, der kunne være cancer, typisk ikke er lungecancer, hvilket kan være uheldigt og reducere opmærksomheden, idet opgaven i almen praksis netop er at finde dem, der måske har cancer altså er opgaven, at filterfunktionen i forhold til»måske syg«er så sikker, at man optimerer prognosen for de få, der viser sig at have cancer. A priori-sandsynligheden for, at en patient har lungecancer i almen praksis, er meget lille, hvilket er en overordentlig stor udfordring i den almenmedicinske diagnostik. I undersøgelser fra Aarhus i 2005 er det vist, at mediantiden fra første gang en lungekræftpatient henvender sig til almen praksis, til diagnosen er stillet, er 33 dage (4), og fra start af udredning til behand- % IV IIb IIIa Ib IIa Ia O Diagnoseår IIIb Figur 1 / Fordelingen på udredningsstadie for patientforløb med primær lungecancer i Dansk Lunge Cancer Register. NIP rapport

3 Boks 2 Der er fortsat nogen usikkerhed om, i hvilket omfang ventetider i praksis skyldes egentlig (fejlagtig) delay, fordi mistanken ikke var opstået, eller om det er bevidst watchful waiting, og endelig om det skyldes ventetid på undersøgelser ordineret af praksis. Boks 3 / Der er begrundet mistanke om lungekræft. Når der på konventionel røntgenoptagelse (rtg.) af thorax (eller computertomografi, CT) ses malignitetssuspekt infiltrat. Når der er normal rtg. af thorax, men samtidig klare sygdomsrelaterede symptomer, såsom åndenød eller hæmoptyse, af mere end en uges varighed (7). lingsstart var den 69 dage, og 25% af patienterne ventede endda mere end 96 dage på at komme frem til behandling (5). Lungekræftpatienter var den gruppe kræftpatienter, der havde det længste tidsinterval i almen praksis (tiden fra start af udredning i praksis til henvisning). Det antyder, at lægerne hos denne patientgruppe dels afventer, hvad symptomerne udvikler sig til (såkaldt watchful waiting eller kvalificeret ekspektance), dels venter på diagnostiske undersøgelser (6). I april 2008 indførte man pakkeforløb for lungekræft for at nedsætte tiden fra begrundet kræftmistanke til diagnose og behandling, men disse pakker har primært haft fokus på ventetider, efter at der var opstået»begrundet«mistanke om cancer. Ønskerne om at etablere lettere adgang fra praksis til diagnostisk afklarende undersøgelser på sygehus og ønsket om diagnostiske centre for ukarakteristiske symptomer har derimod oftest fokus på tidsperioden før, der er»begrundet«mistanke om cancer, og det er måske især disse tiltag, som kan accelerere cancerdiagnostikken i praksis. Lungekræftpakke Lungekræftpakken anfører, at lægen bør overveje lungecancer hos personer over 40 år (især rygere eller tidligere rygere) med»nytilkomne«luftvejs- og almensymptomer af over fire ugers varighed samt ved ændring i kroniske luftvejssymptomer. Ved begrundet mistanke om lungekræft skal patienten henvises til pakkeforløb»obs. c. pulm.«lungecancerdiagnostik skulle i princippet være simpel, da der modsat diagnostik af mange andre cancere er en billig, enkel og for praksis relativt lettilgængelig diagnostisk test: rtg. af thorax. Alligevel forekommer det noget mere kompliceret, idet rtg. af thorax kan være falsk negativ, og det ser ud til, at kun halvdelen af patienter med alarmsymptomer henvises via kræftpakken. Den anden halvdel findes efter udredning for uspecifikke symptomer eller i forbindelse med indlæggelse af andre årsager. Der er derfor grund til at antage, at en række forhold omkring den diagnostiske fase kan optimeres, og at brug af begrebet»begrundet«mistanke til at starte en hurtig udredningspro- 999

4 Tabel 2 /DLCG s referenceprogram med angivelse af alarmsymptomer ( markeret med rødt er symptomer på fremskreden, ofte dissemineret sygdom), Symptom (hyppighed i % af patienterne) Hoste (65%) Åndenød (50%) Abnorm spirometri (10%) Thoraxsmerter (40%) Almene symptomer (20-35%) Knoglesmerter Hæmoptyse (20%) Hæshed Stokes krave Symptomforklaring Atelektase, pleuraekssudat, lammelse af n. phrenicus Restriktiv funktionsnedsættelse, men ofte kombineret med obstruktion pga. tobak Pga. indvækst Træthed, vægttab og nedsat appetit Pga. knoglemetastaser Hyppigt hos ptt. med kronisk bronkitis, hæmoptyser > 1 uges varighed henvises til lungemedicinsk afdeling, på trods af normalt rtg. af thorax Over 3-4 uger, tumorindvækst i n. recurrens Pga. vena cava superior-syndrom Månedsskrift for almen praksis december ces er et godt, men utilstrækkeligt middel til at sikre hurtig diagnostik af alle. Tabel 2 viser Dansk Lunge Cancer Gruppes anbefalinger for, hvad man skal betragte som alarmsymptomer. Disse retningslinjer er lavet af lungemedicinere og onkologer i samarbejde med praktiserende læger og baserer sig på, hvordan lungekræftpatienter præsenterer sig, når vi har stillet diagnosen. Det kan diskuteres, om disse symptomer er repræsentative for diagnostik af lungekræft i almen praksis, og det klinisk vigtige spørgsmål er at kende symptomernes prædiktive værdi. En undersøgelse (8) har vist, at knap 60% af alle kræftpatienter ved første præsentation kun udviser ét symptom, hvilket stiller høje krav til den praktiserende læges viden om enkeltsymptomer, og hvordan man skal agere på dem. Diagnostikken vanskeliggøres yderligere af, at symptomerne har lav positiv prædiktiv værdi (PPV): andelen af personer, der vil have cancer ved præsentation af et givet symptom, hvilket ses i Figur 2. Læg f.eks. mærke til, at hoste ses hos 2 /3 af lungekræftpatienter, men da hoste er et overordentligt hyppigt symptom i almen praksis, er PPV kun 0,4%! Samtidig ses hoste som et meget hyppigt symptom ved f.eks. KOL, hvorfor hoste nærmest kan sløre en underliggende cancer. Udfordringen i almen praksis er altså, at kræft er relativt sjældent forekommende (lavprævalensområde), og at nogle af de symptomer, der ses hos lungekræftpatienter, er så almindelige i praksis, at deres diagnostiske værdi er lav. Alarmsymptomer har lav positiv prædiktiv værdi Ved gennemgang af alarmsymptomerne ses nogle af de udfordringer, der er i almen praksis: Hoste: Har lav PPV og selv i kombination med andre symptomer bliver PPV aldrig over 2% (9). Dvs. at ud af 100 med hoste, som måske alle burde henvises, vil under to patienter have lungekræft. Hoste er det

5 Figur 2 / Øverste række giver den positive prædiktive værdi for et enkelt symptom, cellerne på diagonal relaterer til PPV, når symptomet præsenteres to gange. De andre celler viser PPV, når patienten præsenterer to symptomer. Tal markeret med fed er PPV med sikkerhedsinterval. Gul farve repræsenterer en PPV over 1%, orange er over 2%, og rød er for PPV over 5% (9). Cough Fatigue Dyspnoea Chest pain Loss of weight Abnormal spirometry Loss of appetite Thrombocytosis Haemoptysis 0,40 0,30 0,50 0,58 0,40 0,80 0,43 0,30 0,63 0,50 0,57 0,40 0,66 0,50 0,80 0,79 1,00 0,89 0,30 0,82 1,10 0,76 1,00 0,84 0,50 1,30 0,88 1,80 0,95 0,70 1,40 1,10 0,80 1,60 1,80 1,10 2,90 1,00 1,70 2,00 3,80 1,80 1,00 3,40 0,70 2,30 0,87 1,30 1,60 2,70 0,70 2,10 2,00 3,80 1,80 3,90 2,30 4,40 1,60 0,80 3,10 2,00 1,10 3,50 1,60 2,90 2,60 2,40 1,40 4,10 2,00 1,10 3,50 PPV as a single symptom Cough 1,80 4,00 3,30 Fatigue 2,00 2,30 4,90 Dyspnoea 2,00 1,40 5,00 Chest pain 6,10 1,50 9,20 Loss of weight 1,70 2,70 >10 Loss of appetite 3,60 >10 Thrombocytosis >10 Abnormal spirometry 17 Haemoptysis hyppigste symptom på lungekræft, men også den hyppigste kontaktårsag i praksis (10). Det er derfor en stor udfordring at være opmærksom på nytilkommen hoste eller ændringer i kronisk hoste. Hæmoptyse: Har lav sensitivitet for lungecancer med PPV på maks. 6% (11), bl.a. fordi symptomet ofte skyldes akut eller kronisk bronkitis. Når hæmoptyse ses kombineret med hoste, er risikoen for cancer endnu mindre. Alligevel er uforklaret hæmoptyse associeret med så høj risiko for cancer, at patienten skal henvise til udredning obs. lungecancer. Træthed: Et hollandsk studie (12) har fulgt en gruppe patienter, der konsulterede almen praksis med træthed. Ud af dem med træthed fik 3,7% i en fireårig followupperiode en kræftdiagnose, mens 3,4% af dem, 1001

6 der ikke klagede over træthed, også fik kræft. Når man tænker på, hvor mange patienter der ses med træthed i praksis, må man forlange mere viden om grundlaget for at henvise dem alle til udredning for lungekræft. Thoraxsmerter (herunder skuldersmerter): Meget hyppig kontaktårsag i almen praksis (10), hvor man oftest mistænker hjertesygdom eller muskuloskeletal sygdom. Når symptomerne skyldes lungekræft, er de ofte associeret med højt stadie og dårlig prognose. Skuldersmerte kan skyldes en Pancoasttumor, der trykker på nerverne i plexus brachialis. Det er dog sådan, at en praktiserende læge vil se færre end én Pancoasttumor i hele sit kliniske virke, mens vedkommende behandler bevægeapparatlidelser dagligt. Det er svært at vide hos hvem, man skal bestille en rtg. af thorax hos alle patienter med skuldersmerter, og vi skal have mere viden om værdien af denne udredning. Dyspnø: Et dansk studie (13) har vist, at én ud af 284 patienter henvist fra praksis med dyspnø havde lungecancer, mens 27% havde hjertesygdom, og 49% havde anden lungesygdom. Derfor må man konkludere, at dyspnø som isoleret symptom sjældent skyldes lungecancer. Hæshed: Er en meget hyppig klage fra benigne sygdomme. Af maligne årsager er larynxcancer noget hyppigere, og det vil derfor være mere relevant at henvise til ØNH-afdelingen med henblik på yderligere undersøgelser. Månedsskrift for almen praksis december 2011 Konventionel røntgenoptagelse af thorax Ved begrundet mistanke om lungecancer skal patienten henvises til lungekræftpakken. I mindre oplagte tilfælde, hvilket er typisk jf. ovenstående, vil de fleste dog bestille et konventionel rtg. af thorax. Her skal man ud over en evt. ventetid være opmærksom på vigtige forhold. Konventionel rtg. af thorax er godt til perifere tumorer over 2-3 cm. Desværre falder den diagnostiske sikkerhed kraftigt ved mindre og centrale tumorer, hvilket giver en samlet sensitivitet på ca. 75% (14). En rtg. af thorax vil altså kunne finde oplagte tumorer, men må antages at være uegnet til diagnostik af små tumorer, som omvendt er dem, der formentligt er kurable. Studier (4, 15) har vist, at op til 23% af de patienter, der siden fik lungecancerdiagnosen, initialt havde en»normal«rtg. af thorax. De positive rtg. var sjældent mere end 3-6 måneder gamle (14, 15). Det viser os tre ting og stiller et svagt belyst spørgsmål: Boks 4 Vi mangler viden om effekten af at supplere udredningen i almen praksis med mu- lighed for direkte henvisning til CT, men på grund af de mange falsk negative rtg. af thorax er man nogle steder er i stigende grad overgået til at bruge CT som det primære billeddiagnostiske led i de tilfælde, hvor lungecancer er en af de mulige diagnoser. 1002

7 Patient 1. Lungecancer? Patient 2. Rtg. suspekt infiltrat? Men så på CT... og ved bronkoskopi... Figur 3 / Også perifere infiltrater kan være svære at se på røntgen. Udlånt af overlæge Torben Riis Rasmussen, Aarhus Universitetshospital. 1) Rtg. af thorax kan anvendes til at påvise en tumor eller anden radiologisk verificerbar årsag til sygdomstegn, 2) man kan ikke udelukke cancer på en normal rtg. af thorax (i.a.), og muligheden for et falsk negativt resultat skal altid overvejes, 3) og der skal tages en ny rtg., hvis den seneste er over 3-6 måneder gammel. Det er samtidig relevant at spørge, om rtg. af thorax er obsolet, hvis målet er at finde tidlige symptomatiske tumorer. Computertomografi af thorax og øvre abdomen I dag udføres CT, efter man ved rtg. af thorax har fundet et malignitetssuspekt infiltrat, eller fordi man på trods af normal rtg. fortsat har klinisk mistanke om kræft (Figur 3). Man diagnosticerer selv ved lavdosisskanninger op til seks gange så mange stadie 1-tumorer sammenlignet med konventionel rtg. af thorax (16). CT har en høj sensitivitet og en rimelig specificitet (17), hvilket 1003

8 Boks 5 Omkring 15% af en voksen befolkning har oplevet alarmsymptomer i de seneste 12 måneder. Herunder har 6,5% hostet i mere end seks uger. betyder, at man finder flere patienter med lokaliseret og potentielt kurabel sygdom. Dog er CT dyrere, medfører højere stråledosis (14 msv mod 0,02 msv ved konventionelt rtg.) og resulterer oftere i uspecifikke fund, der fører til flere undersøgelser (falsk positive), der ultimativt kan vise sig at være unødvendige. Praksisorienteret diagnostik En bekymring ved pakkeforløbet er, om vi i dag blot udreder de mest oplagte lungecancertilfælde hurtigere. Disse tilfælde er muligvis også de mest fremskredne med en i forvejen dårlig prognose nemlig de tilfælde, som lægen alligevel ville identificere og henvise, mens de patienter, der henvender sig med mindre indlysende symptomer, kommer til at vente endnu længere. Det er et velkendt paradoks og betyder, at de, der har mest at vinde ved tidlig diagnostik, fortsat ikke profiterer af lungekræftpakkerne. Når man ser på andelen af alarmsymptomer, der skyldes dissemineret sygdom, kan det jo ikke undre, at international forskning tyder på, at de, der henvises via en hurtig rute (som Danmarks pakkeforløb), har højere stadie og derfor også højere mortalitet end dem, der udredes ad anden mere tilfældig vej (18). Månedsskrift for almen praksis december Forbedringsmuligheder? Vi er derfor nødt til at spørge, om det er uundgåeligt, at lungekræft lades udiagnosticeret, indtil sygdommen bliver dissemineret, eller om det er muligt at identificere patienterne tidligere. Svaret er, at vi er nødt til at omtænke den måde, almenmedicinske speciallæger tilrådes at initiere udredningen, og vi må styrke den diagnostiske støtte, som det sekundære sundhedsvæsen og billeddiagnostiske afdelinger giver almen praksis, for at sikre, at alle patienter udredes så tidligt som muligt. Alle personer over 40 år i Danmark har 0,15% risiko for at have lungecancer. Når patienten møder i praksis med hæmoptyse, er risikoen øget til knap 6%, og på en lungemedicinsk afdeling er risikoen 20-30% for, at patienten får diagnosen efter henvisning via lungekræftpakken. Det viser os, at alene det, at en patient henvender sig i almen praksis, øger risikoen for at få lungekræftdiagnosen med en meget høj faktor. Vi ved også, at hyppigheden af alarmsymptomer i befolkningen er høj (19). Patienten, der oplever et (alarm)symptom, foretager en vurdering af dette, og resultatet afgør, hvorvidt patienten henvender sig hos lægen med symptomet. Hvis patienten vælger at gå til læge, er den første af en serie diagnostiske filtre passeret, som øger risikoen for positivt fund, og der er således god grund til at være opmærksom på, hvad patienten har gjort sig af tanker forud for konsultationen.

9 Når hver femte eller flere af patienterne, som er henvist til lungekræftpakken på en lungemedicinsk afdeling, har lungekræft, må man overveje, om henvisningerne sker på en gruppe patienter med meget tydelige symptomer. Henvises der med andre ord på for restriktive indikationer? En hitrate på 20% er meget i forhold til en PPV på f.eks. 6%! Hvis vi skal fange lungekræft tidligere, skal vi turde henvise den knap så oplagte patient til udredning og ikke vente på, at symptomerne bliver så tydelige og alvorlige, at patienten med meget stor sandsynlighed har cancer! Udfordringen er blot, at vi ved meget lidt om grundlaget for at henvise i almen praksis. Løsningen på tidlig diagnostik ligger altså i en kombination af den opmærksomme patient, der kender advarselstegnene, og den opmærksomme læge, der lytter til patienten, kender symptomerne på lungecancer, og som vil og kan henvise til kvalificeret udredning. Vi skal udvikle den diagnostiske strategi og adgang til billeddiagnostik, hvilket vil styrke almen praksis filterfunktion. Nytter tidlig udredning? En fremherskende opfattelse af diagnostik af lungecancer er, at den næppe er af stor betydning, da patienternes prognose alligevel er meget dårlig. Så nytter tidlig udredning noget? Dør patienten ikke bare alligevel? Tumoren har jo været mere end ti år undervejs. Hvad betyder det, at sygdommen diagnosticeres i dag og ikke i næste måned eller måske slet ikke? Imod dette synspunkt taler, at andre lande har en betydelig bedre prognose for lungekræft, end hvad der er tilfældet i Danmark. Lungekræfts høje mortalitet afspejler en aggressiv cancer med den korteste fordoblingstid blandt de mest almindelige cancere. Det tager i gennemsnit 130 måneder (dvs. 11 år) for en tumor at nå 1 cm, hvorefter tumoren vokser med forskellig væksthastighed. På et tidspunkt vil kræften give symptomer, hvorefter patienten henvender sig hos lægen, og før eller siden vil tumoren også opnå metastatisk potentiale. Den kritiske tid er således ikke, om tumor har været ti eller 15 år undervejs, men længden af tidsintervallet, fra tumor er klinisk erkendbar, og til metastasering foregår. En forsinkelse i dette tidsvindue kan medføre stadieforskydning, således at sygdommen bliver uhelbredelig. Netop denne tid kan faktisk vise sig at være den allervigtigste for lungekræftpatienten. Tidligere diagnose i det diagnostiske vindue vil således kunne bedre patientens overlevelse. Boks 6 Den kritiske ke tid er således ikke, om tumor har været ti eller 15 år undervejs, men læng- den af tidsintervallet, fra tumor er klinisk erkendbar, og til metastasering foregår. En forsinkelse i dette tidsvindue kan medføre stadieforskydning, således at sygdommen bliver uhelbredelig. Netop denne tid kan faktisk vise sig at være den allervigtigste for lungekræftpatienten. Tidligere diagnose i det diagnostiske vindue vil således kunne bedre patientens overlevelse. 1005

10 Konklusion Lungecancerpatienter har oftest symptomer, og hvis vi skal øge overlevelsen af denne sygdom, skal vi have fokus på tidlig opsporing ved at patienterne henvender sig tidligt i almen praksis, ved at lægen kender og reagerer på relevante symptomer og ved at sikre hurtig, effektiv udredning. Opgaven er dog ikke let, da symptomerne let overses i det samlede»symptomhav«, den praktiserende læge omgiver sig med i dagligdagen, og da vi mangler viden om metoder til at forbedre den diagnostiske filterfunktion. Ved indførelsen af pakkeforløb for lungekræft har vi sat fokus på udredningsforløb og ventetider i udredning, hvilket er et stort fremskridt. Der er dog fortsat god mulighed for endnu bedre initial diagnostik. Det ser ud til, at det er de oplagt syge, der henvises, og at en del med alarmsymptomer fortsat ikke henvises i pakker. Der er et behov for at undersøge hvorfor og samtidig for at opdatere udredningsstrategierne i almen praksis. I den forbindelse tyder meget på, at balancen mellem brug af CT og rtg. skal genvurderes, hvis vi vil opnå diagnostik af de små tumorer. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Månedsskrift for almen praksis december Litteratur 1. Raaschou-Nielsen O, Bak H, Sorensen M et al. Air pollution from traffic and risk for lung cancer in three Danish cohorts. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2010;19: Wasswa-Kintu S, Gan WQ, Man SF et al. Relationship between reduced forced expiratory volume in one second and the risk of lung cancer: a systematic review and meta-analysis. Thorax 2005;60: Storm HH, Dickman PW, Engeland A et al. Do morphology and stage explain the inferior lung cancer survival in Denmark? Eur Respir J 1999;13: Bjerager M, Palshof T, Dahl R et al. Delay in diagnosis of lung cancer in general practice. Br J Gen Pract 2006;56: Hansen RP. Delay in the diagnosis of cancer [PhD thesis]. Aarhus: Faculty of Health Sciences, University of Aarhus, Olesen F, Hansen RP, Vedsted P. Delay in diagnosis: the experience in Denmark. British Journal of Cancer 2009;101(Suppl 2):S5-S8. 8. Nielsen TN, Hansen RP, Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer. Ugeskr Læger 2010;172: Hamilton W, Peters TJ, Round A et al. What are the clinical features of lung cancer before the diagnosis is made? A population based case-control study. Thorax 2005;60: Moth G, Vedsted P, Olesen F et al. Hvad går folk egentlig til læge med? Danmarks Læger 2009;1: Kenter EG, Okkes IM, Oskam SK et al. Tiredness in Dutch family practice. Data on patients complaining of and/or diagnosed with tiredness. Fam Pract 2003;20: Nielsen LS, Svanegaard J, Wiggers P et al. The yield of a diagnostic hospital dyspnoea clinic for the primary health care section. J Intern Med 2001;250: Rogers TK. Primary care radiography in the early diagnosis of lung cancer. Cancer Imaging 2010;10: Stapley S, Sharp D, Hamilton W. Negative chest X-rays in primary care patients with lung cancer. Br J Gen Pract 2006;56: Neal RD, Allgar VL, Ali N et al. Stage, survival and delays in lung, colorectal, prostate and ovarian cancer: comparison between diagnostic routes. Br J Gen Pract 2007;57: Svendsen RP, Stovring H, Hansen BL et al. Prevalence of cancer alarm symptoms: A population-based cross-sectional study. Scand J Prim Health Care 2010;28: De 15 vigtigste referencer er medtaget, og fuldstændig litteraturliste kan fås hos forfatterne.

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder

Læs mere

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%

Læs mere

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt

Læs mere

Effekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lungecancer i almen praksis. Klinisk, randomiseret studie.

Effekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lungecancer i almen praksis. Klinisk, randomiseret studie. Projektbeskrivelse for cand.med. Louise Mahncke. Effekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lungecancer i almen praksis. Klinisk, randomiseret studie. Institution: Forskningsenheden

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Den fornemste opgave ved sjælden alvorlig sygdom I almen praksis: At rejse mistanken

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Hva skjedde i Danmark?

Hva skjedde i Danmark? Hva er status i internasjonal forskning på kreft og tidlig diagnose? Innen48timer Oslo, Stortinget 2013 Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? 9 Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? Flemming Bro Få test er så vanskelige at bruge på relevant vis i praksis som prostataspecifikt antigen-testen. Den kan bruges i diagnostikken af prostatakræft,

Læs mere

Social ulighed i kræftudredningen

Social ulighed i kræftudredningen Social ulighed i kræftudredningen Peter Vedsted Professor, Ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Diagnostisk Center, Regionshospitalet

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft

FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft Anders Green, professor, overlæge, dr.med. OPEN, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet på vegne af Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register

Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register Årsrapport 2013 1. januar 2013-31. december 2013 1 Forord Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010

LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010 Det Nationale Indikatorprojekt LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010 Marts 2011 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser

Læs mere

2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«

2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis« 1. december 2018 Nyhedsbrevet 2 Minutter Symbolforklaring Indholdsfortegnelse I dette nummer kan du læse om Klinisk udredning og diagnose for patienter med uspecifikke symptomer. Kræftrisiko for patienter

Læs mere

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Den danske indsats - status. Frede Olesen Den danske indsats - status Overordnet! Pakkeforløb har betydet kortere vente3der for mange pt. Godt!! Diagnosecentre bliver bedre og bedre nu mere end 15 i de 5 regioner! Læger og pa3enter gladere! Selve

Læs mere

Stadieinddeling af lungekræft

Stadieinddeling af lungekræft Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og

Læs mere

Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?

Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke? Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke? Flemming Bro Praktiserende læge, professor, dr.med Høj dødelighed: Et års dødelighed cancer i udvalgte lande Møller H et al. British Journal of Cancer.

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register

Dansk Lunge Cancer Register Dansk Lunge Cancer Register Udvikling og status Erik Jakobsen, leder Visionsmøde for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser Tirsdag d. 16. juni 2009 Skejby Sygehus Hvad er Landsdækkende godkendt og støttet

Læs mere

Et overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft

Et overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft Et overblik med fokus på ulighed CT screening for lungekræft Først lidt tal 4856 3878 2/3 Fik lungekræft i 2017 mænd og kvinder (50%/50%) døde af lungekræft flere end andre kræfttyper diagnosticeres i

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Starfield og sundhedsvæsner Tre kerneværdier i et SUV Kerneydelsen - der skal flyttes sundhed Brugeren betaleren -value for money - tilfreds

Læs mere

Audit af KOL-rehabilitering

Audit af KOL-rehabilitering Audit af KOL-rehabilitering Delrapport, februar 2014 Center for Kvalitet og Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Delrapport Audit af KOL-rehabilitering OUH, Lungemedicinsk Afdeling OUH Svendborg,

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer

Læs mere

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes. Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Pakkeforløb for kræft

Pakkeforløb for kræft Pakkeforløb for kræft Hurtigere udredning for alle? 5. marts - DMCG/KB 2015 Henry Jensen Ph.d.-studerende, MHSc Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Neurofibromatose i almen praksis

Neurofibromatose i almen praksis Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis

Læs mere

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med #1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal

Læs mere

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Torsdag d. 30. Januar 2014, Odense Erik Jakobsen, Behandlingsresultater lungecancer DK 2003-2012

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Diagnostisk Center Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt. Ledende Overlæge Ejler Ejlersen Medicinsk afd.

Diagnostisk Center Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt. Ledende Overlæge Ejler Ejlersen Medicinsk afd. Diagnostisk Center Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt Ledende Overlæge Ejler Ejlersen Medicinsk afd. Medicinsk afd. Vejle Sygehus. Specialistsygehus -med særlig fokus på kræft. Hæmatotologi Bred

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt Nye resultater fra det danske screeningsprojekt International Lungekræftdag 2015 17.November 2015 Jesper Holst Pedersen Overlæge, dr.med. Thoraxkirurgisk Klinik, Screening for lungecancer er principielt

Læs mere

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig

Læs mere

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2019

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2019 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2019 Sag 204/2018 (1. afdeling) Boet efter A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Ankenævnet for Patienterstatningen (advokat Sanne H. Christensen) I tidligere

Læs mere

International Forum on Quality and Safety in Healthcare Abstract Proposal for Poster Display

International Forum on Quality and Safety in Healthcare Abstract Proposal for Poster Display 1. oktober 2015 International Forum on Quality and Safety in Healthcare Abstract Proposal for Poster Display Abstracts skal indsendes på engelsk Abstracts må ikke overstige 700 ord (ikke inklusive skabelon

Læs mere

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:

Læs mere

At være pårørende...

At være pårørende... At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming

Læs mere

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi

Læs mere

Lægens hjerne på arbejde. en ekspert fanget i en menneskehjerne eller: HGDNDIVHDSG-situationen

Lægens hjerne på arbejde. en ekspert fanget i en menneskehjerne eller: HGDNDIVHDSG-situationen Lægens hjerne på arbejde en ekspert fanget i en menneskehjerne eller: HGDNDIVHDSG-situationen Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Formål med sessionen Reflektere over hvordan det diagnostiske

Læs mere

Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015

Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015 Prognosen for patienter med hukommelses klager Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015 Glemmer du, så husker jeg Glemmer du, så husker jeg det ord for ord Alting brast, men

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER

USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2013 Erik Jakobsen, Leder Årets Highlights 1.Markant stigende overlevelse totalt 2.Markant stigende overlevelse efter kirurgi 3.Patobank nu med data 4.Forløbstider

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er

Læs mere

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region

Læs mere