Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse
|
|
- Ejvind Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse Mette Vaarst Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring & Thorkild B. Nissen Økologisk Landsforening
2 Indledning Du sidder med en manual i hånden for dannelse af og arbejdet i NETVÆRKSGRUPPER. Netværksgrupper tager udgangspunkt i, at landmænd arbejder sammen om at løse et fælles problem. Mange af principperne og erfaringerne vi bruger som baggrund for disse netværksgrupper, er taget fra Staldskolerne, som er et nyt koncept indenfor landbrugsrådgivningen i Danmark. Netværksgrupperne har to specielle træk: Landmænd samarbejder om selv at udvikle den viden de skal bruge for at nå et fælles mål. Der er en tovholder i gruppen, og han eller hun har opgaven som procesvejleder. Tovholderen kan fx være en landbrugskonsulent eller en dyrlæge og vedkommende fralægger sig rollen som ekspert og rådgiver i Netværksgruppearbejdet. Arbejdet i netværksgrupperne foregår på de gårde som deltagerne kommer fra. Deltagere og tovholderen mødes på et par af eller alle gårdene og forholder sig til, hvordan det fælles problem kan løses på den gård, hvor de er. De ser sammen på ting, som fungerer rigtig godt på denne gård. Det er en ligeværdig og fælles læreproces, og alle lærer noget fra hverdagspraksis om at nå det fælles mål. Besøgene på gårdene vil kunne fungere som inspiration for alle der deltager. Forskellen fra erfa-grupper er i virkeligheden meget stor, fordi erfa-grupper kendetegner sig ved at være koncentreret om et emne eller et tema, og der er ofte tilknyttet en konsulent, der fungerer som rådgiver/ekspert. I Staldskoler og Netværksgrupper er det derimod helt afgørende, at man arbejder sig hen mod et fælles mål gennem et demokratisk ligeværdigt samarbejde, hvor tovholderen ikke på noget tidspunkt tager rollen som ekspert. Tovholderen FACILITERER processen. Facil betyder nem eller let. Tovholderen er derfor dén person som gør livet nemt for en gruppe ved at hjælpe gruppens proces fremad. Deltagerne gør arbejdet det er jo deres gårde! og tovholderen støtter processen og hjælper med at holde kursen. Staldskole-idéen i Denmark udsprang fra praktiske erfaringer i Uganda, hvor en af denne manuals forfattere (Mette) har deltaget i flere projekter om dannelse og arbejde i såkaldte Farmer Field Schools, som er vidt udbredt i mange lande især på syd-kloden. Meget af arbejdet både i Farmer Field Schools og Staldskoler handler om at få HELE gården til at fungere, og se på hele gårdsystemet. Selvom Netværksgrupperne fokuserer på et bestemt emne, kan man ikke undgå at inddrage hele gården man kan ikke løse et problem uden at det hele spiller godt sammen, inklusiv landmandens prioriteringer, arbejdsrutiner og muligheder. Derfor er der en enorm samling af ressourcer og erfaringer i en gruppe af landmænd som kan fungere som vejledere, medproblemløsere og idé-magere for hinanden, når man snakker om at forbedre forholdene på en gård. I denne manual giver vi først en oversigt over, hvad der foregår i hele forløbet i en netværksgruppe, inklusiv på de enkelte møder. Det forklares lidt mere i detaljer i den efterfølgende tekst. Bagefter fortæller vi om nogle af principperne for sådan en ligeværdig fælles læreproces, og tager udgangspunkt i nogle af erfaringerne og baggrundsmaterialet for Staldskoler.
3 Hvad er en netværksgruppe? Salmonellabekæmpelse i Danmark En netværksgruppe er en gruppe af mennesker med ansvar for 5-6 forskellige besætninger, som mødes nogle gange på et par af disse gårde for at løse et fælles problem sammen. Alle, som kan have indflydelse på problemløsningen på den enkelte gård, bør deltage i møderne det vil styrke samarbejdet hjemme på gården for at få gjort noget ved problemet. Det er en fordel at gårdene ligger med højst 45 minutters kørsel mellem yderpunkterne. Gruppen tager udgangspunkt i fælles viden og de enkeltes erfaringer, og bygger sammen videre på en fælles erfaring, som knytter sig til deltagernes oplevelser med at tage den fælles udfordring op. Oversigt over forløbet i en netværksgruppe Dannelse af en netværksgruppe Netværksgruppen kan dannes enten fordi en gruppe landmænd går sammen og bliver enige om at gøre noget fælles ved det problem, som de alle har, eller fordi en uddannet tovholder opfordrer og/eller samler en gruppe landmænd, som er motiverede til at gøre noget ved dette problem. Risikovurdering/analyse af problemstillingen i besøgsbesætning 1 Dette skal ske senest 9 dage før mødet i besøgsbesætning 1. Samtalen til det første møde tager udgangspunkt i, at landmanden har fået foretaget en risikovurdering/analyse af problemstillingen, og alle gruppemedlemmerne får en kopi, sådan at alle kan forholde sig til det før mødet. Denne risikovurdering, som består i en systematisk gennemgang af besætningen ved hjælp af rådgivermanualen for paratuberkulose og Salmonella Dublin, kan laves af landmanden selv - gerne i samarbejde med de(n) daglige rådgiver(e) i besætningen - af rådgiveren, eller af en tredje person, som landmanden selv beder om at gøre det. Bare det bliver gjort senest 9 dage før mødet. Det er besøgsværten som har ansvaret for at få det aftalt og gjort. Det er en fordel, hvis besøgsværten har lavet risikovurderingen sammen med sin daglige rådgiver, da han erfaringsmæssigt får mest ud af at diskutere de enkelte risikoscorer og analysere prioriteringen af indsatsen med sin rådgiver. Udsendelse af dagsorden + risikovurderingen til alle i netværksgruppen Tovholderen diskuterer dagsordenen med besætningsejer 1 (telefonisk). I den forbindelse peger besøgsvært 1 på en succeshistorie fra besætningen, som handler om kalve eller kælvningsmanagement. Dagsorden og resultatet af risikovurderingen udsendes en uge før mødet til alle gruppemedlemmer samt personer, som besøgsværten udpeger. Dette kunne fx være besøgsværtens egne rådgivere, gæster til mødet mv. Besøgsvært 1 skal forberedes og forberede sig mentalt på besøget. Han/hun bedes om at tænke sine egne forslag igennem til handlingsplan, fordi diskussionen på mødet skal tage udgangspunkt i disse forslag på baggrund af risikovurderingen. Første netværksgruppemøde i besøgsbesætning 1 Dagsorden følges og principperne for dagens arbejde indgår i en velkomst, som foregår på gårdspladsen eller indenfor døren i stalden. 1. Velkomst 10 min, hvor besætningsejeren siger velkommen og tovholderen lige minder alle om hvad principperne er for dagens møde, og hvordan dagsorden er, samt der er en kort
4 præsentationsrunde, hvor alle siger hvad de hedder, hvor de kommer fra og hvilken besætning de har (race, antal dyr, staldsystem, hvor lang tid de har været mælkeproducenter, samt eventuelt specielle ting ved deres besætning (fx kælvningssæsoner)). 2. Staldvandring højst en time med risikovurderingen som guide, og fremvisning af succeshistorien. Hvis besøgsværtens daglige rådgiver er med til mødet og staldvandringen bør denne holde sig til at uddybe faglige punkter, ikke komme med løsningsforslag. Rådgiveren kan dog godt kommentere på det faglige i succeshistorien. 3. Man går ind til bordet; 10 minutters kaffe i kopperne og fri snak 4. Opsummering af risikovurdering og indtryk fra staldvandring (besætningsejer) 5. Besætningsejerens fortæller om sit valg af indsatsområder. Punkt 4-5 kan vare cirka 15 minutter tilsammen. Kort spørgsmåls-runde hvis nogle har opklarende spørgsmål, og kun opklarende spørgsmål. 6. Runde, cirka 45 minutter. Alle får ordet efter tur og giver deres kommentarer til risikovurderingen og fortæller om, hvad de ville gøre, hvis de stod i denne landmands støvler, dvs. konstruktive og gerne erfarings-baserede forslag til hvordan det konkret kan føres ud i livet. Tovholderen holder talerækkefølgen og besætningsejeren skal IKKE sige noget under denne runde. Det er vigtigt at holde sig for øje at denne runde har to formål: 1) at give forslag til handling ud fra risikovurderingen, hvor alle giver deres besyv med til landmandens handlingsplan, og 2) at sikre at alle handlinger, som landmanden ønsker at foretage, er praktisk gennemførlige i denne besætning. 7. Besætningsejeren opsummerer og giver sin skitse til handlingsplan ud fra denne runde, 5-10 minutter. Tovholderen hjælper denne proces ved at bede værten om at forholde sig til alle forslag også dem som han har fravalgt, og begrunde hvorfor. Det er vigtigt at respektere landmandens valg, men også vigtigt at han/hun tænker igennem hvorfor og hvorfor ikke de valgte tiltag er blevet udvalgt. 8. Alle hjælper til med at præcisere handlingsplanen ved at spørge ind til den på områder, som de mener, er uklare, eller ved at give supplerende kommentarer og erfaringer som f.eks. knytter sig denne praktiske gennemførelse af handlingsplanen. Her kan andre også bidrage med yderligere erfaringer minutter. 9. Evt. og næste møde (tovholder). Alle deltagere siger én sætning om hvad de tager med hjem som hovedbudskabet fra dagens møde. Udsendelse af referater Tovholderen skriver i løbet af ugen efter netværksgruppemødet et 1-2 siders referat, med fokus på forslag og landmandens beslutninger om konkrete handlinger. Referatet sendes cirka en uge efter mødet til alle medlemmerne af netværksgruppen samt andre, som landmanden og tovholderen har aftalt. Det skal aftales med besøgsvært 1, hvem der skal have tilsendt referatet ud over selve deltagerne ved mødet, fx egne rådgivere. Referatet skal i dette projekt også sendes til Hanne Klejs Hansen - hkh@mejeri.dk - som sidder med den løbende administration af hele projektet. Forberedelse til andet netværksgruppemøde: Risikovurdering og udsendelse af dagsorden Dette foregår stort set som optakten til besøget i den første besøgsbesætning. Besøgsvært 2 sørger for at få det gjort senest 9 dage før det forventede besøg. Tovholderen diskuterer dagsorden med besøgsværten og sørger for at sende resultatet af risikovurderingen ud sammen med dagsordenen en uge før mødet.
5 Andet netværksgruppemøde Forløbet af det andet møde ligner meget det første møde. 1. Velkomst 5 min, hvor der også lige introduceres kort til gården (besætningsejeren). Tovholderen kan supplere med en kort introduktion til dagsorden og principper for dagens møde, og man tager en kort præsentationsrunde hvor alle tilstedeværende (dvs ikke blot eventuelt nytilkomne) præsenterer sig, hvis der er nye ansigter i gruppen. 2. Staldvandring højst en time med risikovurderingen som guide, og fremvisning af succeshistorien. 3. Man går ind til bordet; 10 minutters kaffe i kopperne og fri snak 4. Kort runde hvor besøgsvært 1 lige fortæller hvad der er sket siden sidst, og der bliver en runde hvor deltagerne på højst 2 minutter fortæller lidt om deres tanker og eventuelt handlinger siden sidste møde. 5. Opsummering af risikovurdering og indtryk fra staldvandring (besætningsejer) 6. Besætningsejeren fortæller om sit valg af indsatsområder. Punkt 5-6 skal vare højst 15 minutter tilsammen. Kort spørgsmåls-runde hvis nogle har opklarende spørgsmål, og kun opklarende spørgsmål. 7. Første runde. Alle får ordet og giver deres kommentarer til risikovurderingen og landmandens valg af fokusområder og giver konstruktive (og gerne erfarings-baserede) forslag til hvordan fokusområderne kan omsættes til handling i handlingsplanen. Tovholderen holder talerækkefølgen og besætningsejeren skal IKKE sige noget under denne runde. 8. Besætningsejeren opsummerer og giver sin skitse til handlingsplan ud fra denne runde. 9. Alle hjælper til med at præcisere handlingsplanen ved at spørge ind til den på områder, som de mener, er uklare, eller ved at give supplerende kommentarer. 10. Evt: der samles op og man kan eventuelt fortsætte med et tredje møde, hvis deltagerne synes det. Husk at komme til evalueringsmødet i december. og her en kort opsamling af erfaringer og synspunkter om arbejdsformen/projektet til referatet. Udsendelse af referat af andet netværksgruppemøde i besøgsbesætning 2 Tovholderen sender sit 1-2 sides referat ud til alle mødedeltagere samt andre, som man har aftalt skal have referat. Opsamling Efter det andet netværksmøde er der fælles møde i december, og hér vil gruppen have lejlighed til at diskutere hvordan det er gået med de to handlingsplaner, som er blevet udformet i gruppen. Alle skal have lejlighed hér for at fortælle hvordan det er gået i de besætninger, som ikke har haft besøg. Det vil være vigtigt at forpligte hinanden på at give møde til denne evaluering, så ingen efterlades uden at gruppens bidrag selv uden besøg.
6 Principper for Netværksgrupper Salmonellabekæmpelse i Danmark I det følgende gennemgår vi nogle af de fælles principper for arbejdet i en netværksgruppe. Det er skrevet på baggrund af erfaringer fra Staldskolerne. Derefter vender vi tilbage til en beskrivelse af det konkrete arbejde i en Netværksgruppe. Nogle af de væsentlige principper er: - Ejerskab over proces, fokus og dagsorden - Fælles mål i gruppen - Udgangspunkt i den konkrete besætning og gård - Gensidighed, ligeværdighed, respekt og tillid - De praktiske løsninger blev fulgt helt til dørs Ejerskab over proces, fokus og dagsorden En landmand, som har ansvaret for sin egen besætning eller et område af gården, skal selv sætte sin dagsorden, for så griber han eller hun fat i de ting, som han eller hun føler er nødvendigt at gribe fat i, eller som virker relevante, spændende eller vil give forbedringer på et område. I modsætning til staldskoler tager vi i disse Netværksgrupper udgangspunkt i et fælles problem, og derfor er en del af dagsorden selvfølgelig givet: det handler om at komme problemet til livs. Men tovholderen udsender en dagsorden som er bygget på en risikovurdering i besætningen, og det er vigtigt at landmanden selv tænker sine forslag til handlingsplan igennem, og gruppen hjælper ham / hende med at gøre alle punkterne i landmandens egen handlingsplan PRAKTISK MULIGE. Når tovholderen ringer til den første besøgsvært og diskuterer dagsorden, så er det også hans/hendes opgave at stille spørgsmål som hjælper landmanden til at fokusere og formulere sin vurdering af risikovurderingen og sine forslag til handlingsplanen mere præcist og klart. Når denne snak er taget godt en uge før mødet, giver det landmanden tid til yderligere at skærpe sine tanker omkring sine egne fokusområder. Til selve møderne er det landmanden, som fremlægger sine vurderinger og valg af fokusområder, og efter at have lyttet til samtlige kollegers vurderinger og forslag, er det landmanden som selv vurderer hvad der er muligt og ønskeligt, og hvad han/hun tror på vil virke. Landmanden skal aldrig tvinges til at aftale nogle forbedringer eller ændringer, for det vil alligevel ikke ske, hvis ikke det kommer indefra. Det er vigtigt, at man som tovholder afholder sig fra at være ekspert, der ved bedre end resten af gruppen. Opstår der en situation, hvor man mener, man har det helt rigtige forslag bør man vente og se, om det dukker op ved runderne mellem gruppens medlemmer og landmanden selv, før man kan komme med et bud og i øvrigt gøre det klart, at man et øjeblik forlader sin tovholderrolle for at give et fagligt råd. Det er nødvendigt med ydmyghed overfor læringsprocessen. Det fælles mål: at komme ud af et fælles problem med en individuel løsning Det vigtigste grundlag for en netværksgruppe er et fælles mål for hele gruppen, som deltagerne kan nå hver på sin måde. Målet vil være at komme ud af et fælles problem. Målet er fælles og løsningerne skal være individuelle og tilpasset hver enkelt gård. Det skaber en spændende blanding, hvor alle deltagerne lærer en masse om noget som de alle har tilfælles ( problemet i midten ), men fordi det foregår på deltagernes egne gårde, som kan være meget forskellige, lærer de samtidig en masse om hvordan det fælles mål kan opfyldes på forskellige måder, og hver enkelt landmand bliver inspireret og tager nye ideer med hjem.
7 Ingen eksperter men ligeværdig fælles læring Udover landmændene fra 5-6 besætninger indgår der en tovholder, som skriver dagsorden i samarbejde med besøgsværten. Her er det godt hvis tovholderen har en faglig viden om malkekvægbrug for at indkredse og hjælpe landmanden til at tænke sin risikovurdering igennem. Under selve møderne sørger tovholderen for at holde tiden og talerækkefølgen, så de ikke varer mere end cirka 2½-3 timer i alt. Under møderne er det tovholderens opgave at koncentrere sig om at være ordstyrer og referent. Det er vigtigt at holde fast i at tovholderen selvom vedkommende måske nok har en uddannelse som rådgiver - IKKE sidder i gruppen som konsulent eller ekspert, som skal fortælle nogle, hvad nogen af deltagerne skal gøre, mene eller tænke. Under møderne skal kollega-landmændene spørge værtslandmanden ud og bidrager med erfaringer, råd og forslag. Tovholderen indgår ikke i runderne. Alt arbejdet i gruppen er helt baseret på landmændenes egen viden og den er stor og omfatter både praktiske og teoretiske aspekter af mulige løsninger på problemer. Hvis værtslandmandens egen dyrlæge eller konsulent er med, kan de indgå i runden på lige fod med landmændene, men de skal have meget tydeligt at vide at man ikke forventer at de skal være eksperter heller; faktisk skal de vide at man forventer at de indgår på lige fod med andre deltagere, og de skal vente til sidst i runden med at give deres bud. Er tovholderen den daglige rådgiver i besætningen skal han/hun gøre det meget klart, han/hun et øjeblik forlader tovholderrollen for at afgive nogle forslag i runden, men tovholderen bør nøje overveje, om ikke de ting han/hun kan bidrage med allerede er blevet sagt og om det bidrager til læringsprocessen at komme med ekspertråd nu eller de evt. kan vente til næste gang, man kommer i besøgsbesætningen. Krav om gensidig tillid Alle deltagere i en netværksgruppe bidrager aktivt til alle møder, og ikke mindst besøgsværterne åbner dørene til deres egen besætning og gård og giver de andre adgang til at få indsigt i hvad der sker bag kulisserne i og med at de får adgang til en masse viden om hinanden. Det kræver meget tillid og åbenhed, og det er en af hjørnestenene i dette arbejde: hvis man ikke ved hvad der sker og ikke har mulighed for at identificere problemerne og deres mulige årsager og måske nøgler til løsningen, så kan man heller ikke hjælpe hinanden videre og så bliver det ved løs snak. Så åbenhed og dermed tillid er nødvendig. Tilliden skal have lov at trives i gruppen fra starten, og derfor skal man på det allerførste møde enes om hvilke principper og betingelser man vil samarbejde under. Først og fremmest sikrer man sig, at man er enige om hvad man arbejder sig hen imod, og hvad det er for et problem man søger at løse. Alle deltagerne i både Staldskoler og Netværksgrupper har et fælles demokratisk ansvar. Alle deltager aktivt og bruger deres viden på lige fod. Derfor er det et grundprincip at alle de landmænd, som deltager, forpligter sig til aktivt at byde ind med både spørgsmål og forslag og respektfuldt at lytte til hinanden. Alle skal også sige fra, hvis der er noget, som de mener, skal være anderledes. Det er vigtigt, at gruppens tovholder som hovedregel holder sine forslag for sig selv og kun fungerer som tovholder og støtte i processen frem mod målet. Der er den forskel mellem Staldskoler og Netværksgrupper, at i Staldskolerne skiftes alle til at sidde i projektørlyset, medens kollegerne går i dybden med éns tal, og alle sidder i rollen som rådgiver hos kollegaen og forsøger at gennemskue og ærligt hjælpe en kollega med at arbejde sig frem imod et mål. I Netværksgrupperne er det ikke sikkert, at alle komme igennem rollen som dén, der sidder i rampelyset og får råd af kollegerne. Der er måske kun et par af gårdene som de andre får indblik i. Det kan give en skævhed i en gruppe, og det er vigtigt at alle i gruppen tager ansvar for at man kan have tillid til alle, og der er en stor grad af gensidig respekt.
8 Praktiske løsninger følges helt til ende Noget af dét, som var en helt klar styrke i Staldskolerne var at alle løsninger blev fulgt til ende, og det skal også ske i en Netværksgruppe. De nødvendige ændringer i besætningerne vil som regel være helt grundlæggende tiltag om bedre staldforhold, fodring og pasning. Landmænd er gode til at gennemskue hvordan noget kan gennemføres i praksis. I Staldskolerne har alle i gruppen noget, som de kan bidrage med, også selvom deres besætning måske ser helt anderledes ud end værtsbesætningen. Landmænd kan i fællesskab altid finde ud af hvordan noget kan stilles an, så det løser et problem. Ydermere kan de ofte forudsige, hvilke faktorer som måske kunne gøre at noget IKKE ville fungere i praksis og de kan derfor bidrage med at fjerne forhindringerne. Ligeværdig fælles læring Vi vil ikke komme med en lang udredning om begrebet Ligeværdig fælles læring - i Staldskolehåndbogen er der et fint afsnit om det, og det er relevant at holde sig for øje på samme måde i Netværksgrupperne. Nedenfor har vi oversat fem hovedpunkter fra en lærebog om Farmer Field Schools (Pretty, J Regenerating agriculture. In: FAO Ten years of IPM 1 training in Asia. Pp. 6.): - Hvad der er relevant og meningsfuldt beskrives af den, som skal lære og må opdages af den, som skal lære. - Læring er en konsekvens af erfaring. - Samarbejde giver muligheder. Når mennesket investerer sine kræfter i en gruppe, udvikler de også en bedre fornemmelse af deres eget værd. - Læring er en udviklingsproces som karakteriseres ved fri og åben kommunikation, konfrontation, accept, respekt og retten til at begå fejl. - Hvert menneskes oplevelse af virkeligheden er unik. Efterhånden som de bliver mere og mere opmærksomme på hvordan de lærer og løser problemer, bliver de også bedre og bedre til at videreudvikle og modificere deres egen måde at lære og handle på. De er gode at holde fast i og huske på i arbejdet med Netværksgrupperne både som tovholder, som landmandsdeltager og som gæst. Arbejdet, ansvaret og udbyttet er op til alle jer, som er aktiv deltager i en Netværksgruppe. 1 IPM betyder Integrated Pest Management og er et begreb som blev brugt i forbindelse med dannelsen af de første Farmer Field Schools, som var knyttet til ris-dyrkning i Asien. Man samlede landmænd for at de sammen kunne få erfaringer om hvordan man begrænsede sygdomme i planteproduktionen (især ris).
Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads
Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereAftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand
Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,
Læs mereIndledning... 3 Foderregistrering og Foderkontrol... 3. Roadmap... 13 Til Trin 2... 13
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Foderregistrering og Foderkontrol... 3 Roadmap... 3 Til Trin 2... 3 Til Trin 3... 3 Skitse for tidsplan til Trin 3... 4 Til Trin 4... 4 Skitse for tidsplan til Trin
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereHold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG. 2. Samling Denne
Læs mereRådgivning af landmænd i grupper
Rådgivning af landmænd i grupper Norsk Landbruksrådgivning 14. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Traditionelle ERFA-grupper Fag-/produktions-specifikke
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereSF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG
GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG INDEN I TAGER AF STED, SÅ HUSK: Undersøg, hvornår der er pause op uddannelsesstedet, og hvornår I kan regne med, at der er mange mennesker at tale med. Ring evt. til skolen
Læs mereDrejebog LO - overenskomstmøder
Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereGuide til lønforhandling
Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang
Læs mereUddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereIntroopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen
Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab
Læs mereTeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer
NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereRådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark
Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?
Læs mereBachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440
Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen
Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs mereSocial- og Handicapcentret 11-12-2013. Referat fra møde i Udsatterådet torsdag den 5. december 2013 kl. 10.00 13.00 på Rådhuset, lokale B103
REFERAT Social- og Handicapcentret 11-12-2013 Referat fra møde i Udsatterådet torsdag den 5. december 2013 kl. 10.00 13.00 på Rådhuset, lokale B103 Til stede: Ole Hjuler, Hans Behrendt (mødeleder), Jørgen
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereKvindelig Meningsdanner
Kvindelig Meningsdanner Kursus for kvinder med minoritetsbaggrund 1 På dette kursus kan du møde: Du vil selvfølgelig møde de andre spændende deltagere på kurset. Men ud over dem, vil du også møde en række
Læs mereGUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER
GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs mereRegionsmøde for kredsbestyrelsen i Region Midt,
Regionsmøde for kredsbestyrelsen i Region Midt, Onsdag d.10.4,2013 Mødested: Patienthotellet, Kl.9-15 Mødelokalet på 7. Lille Mikkelsgade 2 8800 Viborg. Referent: Ann-.Birgitte Ordstyrer: Liselotte Tilstede:
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs merePraktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro!
Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro! Dette er en beskrivelse af, hvad vi som praktiksted kan tilbyde vore studerende og hvilke krav vi stiller til os selv og de studerende.
Læs mereDesign Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief
Indledning I vores design brief vil vi præsentere vores intervention og det arbejde udført i forbindelse med kurset Urban Interventions. Vi beskriver først hvorfor vi i vores intervention vil sætte fokus
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mere4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer
4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.
Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereHandlekraft og sammenhold
Handlekraft og sammenhold en håndbog om klubarbejde Fællesskabet giver styrke En faglig klub giver dig og dine kolleger handlekraft. Slår I jer sammen i en klub, får I større gennemslagskraft og styrke,
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereSLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen
SLITTER Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen Dagtilbud Højvangen DAGTILBUD HØJVANGEN I SKANDERBORG Dagtilbud Højvangen Et dagtilbud i Skanderborg Kommune Består af 5 integrerede
Læs mereMicroteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016
Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs merehorer du? / R D O MK A E T I
horer / du? T D A O M K E R I Indhold Her er tale om tre korte lytte- og fortælleøvelser, nemlig en hviskeleg, en lyttekimsleg og en øvelse hvor der fremføres taler, og eleverne skifter mellem først at
Læs mereSelvhjælpsgrupper i projekt Tidsmaskinen
Samvirkende Menighedsplejer Selvhjælpsgrupper i projekt Tidsmaskinen Til frivillige og andre interesserede 05-08-2015 Dette materiale beskriver procedurer og rammerne omkring selvhjælpsgrupper i dette
Læs merePJECE TIL FORÆLDRE OM AT VÆRE I FORÆLDRERÅD
PJECE TIL FORÆLDRE OM AT VÆRE I FORÆLDRERÅD Kære forælder Velkommen som forældrerådsrepræsentant i dit barns institution. Som Rådmand for Børn og Unge vil jeg gerne takke for dit engagement i forældrerådet
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK
VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK INDHOLD 4 Introduktion til vejledningshæftet 5 Hvordan starter du en læsekreds? Hvordan finder du medlemmer til en læsekreds? Hvor skal I mødes?
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereLEDERKURSER I KREDSEN. Fremtidsværksted. et enkelt og effektivt værktøj til at tænke nyt og anderledes
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Fremtidsværksted et enkelt og effektivt værktøj til at tænke nyt og anderledes Fremtidsværksted Kurset er udarbejdet af Grethe Andreasen for
Læs mereDIALOGMØDEMETODER A-E
DIALOGMØDEMETODER A-E Forberedelse og afholdelse af dialogmøde Dialogmødets formål Efter læsningen af rapporterne drøftes, hvad I ønsker at opnå med dialogmødet. Først når formålet med dialogmødet er klart,
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereJura for spejdere. Skrevet af Annemette Hommel og Dorthe Sølling, De grønne pigespejdere, Præstø Gruppe
Jura for spejdere De relevante bestemmelser i folkeoplysningsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven på almindeligt dansk, samt nogle gode råd særligt med fokus på tilskud efter folkeoplysningsloven.
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereDel 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereINSPIRATION TIL DIALOG - KONKRETE PROCESMETODER VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG
- KONKRETE PROCESMETODER VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG Generelle henvendelse om Statens personale- og ledelsespolitik kan ske til: eller Personalestyrelsen Personale- og Ledelsespolitisk
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereNYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side
Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat
Læs mereGUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE
GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE Til dig som er netværksleder - eller overvejer at blive det Dit navn: KOMMUNAL Kære netværksleder Denne guide er til dig, der er netværksleder i et af HK Kommunals faglige netværk
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereDe Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Børnehave Skole Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereKaizenevent En introduktion til metoden
: LEANREJSEN - Kaizenevent En introduktion til metoden Adobe full screen: Ctrl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle
Læs mereAktuelle udfordringer for en innovativ inkluderende praksis
& Aktuelle udfordringer for en innovativ inkluderende praksis JOHN WILLUMSEN, NVIE JOW@ucc.dk FLUID konference den 7.6.2012 & Program 1. Aktuelle tendenser 2. Innovation i forhold til deltagelse i fællesskaber
Læs mereLÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Opgave til næste gang
Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan? Luk 4,14-21 Hvordan vil I opsummere
Læs mereTryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,
Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,
Læs mereBorgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering
Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Udarbejdet af: Niels Henrik Kolmos Anne Cecilie Andersen Chris Tollak Olesen Kia Madsen Pernille Pedersen (Borgerrepræsentanter)
Læs mereFaciltering af videnprocesser
Faciltering af videnprocesser ESB-netværkets årlige temakonference 2016 Odense, tirsdag d. 19. april 2016 kl. 10.20-14.00 b Ravn, Ph.D., lektor DPU/Aarhus Universitet, Campus Emdrup ravn@edu.au.dk og www.edu.au.dk/fv
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mere» Intro « » Du er formand «
FORMANDS GUIDE » Intro Du er formand «Tusind tak fordi du har sagt ja til at være formand i LMU! Det er en vigtig og meningsfuld opgave, som ligger foran dig, og vi er mange, der sætter pris på, at du
Læs mereTILLYKKE NY TILLIDSVALGT
TILLYKKE NY TILLIDSVALGT KÆRE TILLIDSVALGT (TV) Først og fremmest vil vi ønske dig velkommen i din nye rolle som frontfigur for kollegerne på din arbejdsplads og ikke mindst, som aktiv medspiller i HK
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereProjekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen
Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mere