Økonomi- og Planudvalget

Transkript

1 Sektorredegørelser

2

3 Økonomi- og Planudvalget

4

5 Sektorredegørelse for Økonomi- og Planudvalget Kapitel 1 beskrivelse af området Økonomi- og Planudvalget beskæftiger sig primært med styring af kommunens økonomi, personale samt administration og planlægning af kommunens samlede virksomhed. Udvalget beskæftiger sig også med borgerservice og varetager derudover køb og salg af kommunens jord og bygninger. Økonomi- og Planudvalgets ansvarsområde er opdelt i 7 budgetområder, som dækker over driftsog finansielle poster kr. Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget Administration Byråd, kommissioner og valg Tværgående områder Beredskabet Renter Finansforskydning og finansiering Skatter og generelle tilskud I alt = indtægter, - = udgifter Der er tale om et styrbart udgiftsområde, hvor driftsbudgetterne er indenfor servicerammen. Det primære center under Økonomi- og Planudvalget er Greve Kommunes Center for Byråd & Økonomi, som samlet beskæftiger ca. 70 medarbejdere. Centerets ydelser retter sig mod 3 primære målgrupper: 1. Borgere og virksomheder (kommunikation, leverandørkontakt, erhvervspolitik m.v.) 2. Byråd og Direktion, (politiske beslutningsgrundlag, møder, strategiske og tværgående indsatser, m.v.) 3. Fagcentre og institutioner (kvalificering, koordinering af tværgående indsatser, rådgivning, metode- og kompetenceudvikling, m.v.) ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

6 Kapitel 2 aktiviteter Aktivitetstal 1 - Antal byggesager Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2014 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal byggesager 2,0 mio.kr. (vedrører indtægt fra takster). Antal byggesager, der er gennemført i de enkelte kvartaler Figur: Antal byggesager Antal byggesager kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv Budgetkonsekvenser Antallet af byggesager er steget fra 2011 til Der er et fald fra 1. kvt til 1. kvt Det er dog ikke kun antallet af byggesager, der påvirker økonomien. Byggeriets aktivitet, størrelse og art har også en betydning for det samlede gebyr, ligesom lovændringer kan påvirke indtægter på byggesagsgebyr. ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

7 Aktivitetstal 2 Sygefravær for Greve Kommune Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2014 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Sygefravær i % Sygefraværet omfatter den ansattes egen sygdom Kommentar Opgørelsen svarer til den opgørelse, der forelægges ØPU og Direktionen i forbindelse med rapportering af den kvartalsvise personalestatistik for 3. kvartal Sygefraværs % Greve Kommune 7,00 6,00 6,50 6,00 5,78 5,00 4,00 4,70 4,40 3,76 3,55 3,00 2,00 1,00 0,00 1. Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal kvartal kvartal 2013 Budgetkonsekvenser: Sygefraværet er faldet fra 2012 til 2013, når tallene for de enkelte kvartaler sammenlignes. Sygefravær medfører alt andet lige en lavere produktivitet. Der er en mængde faktorer, der spiller ind på fravær, også når budgetkonsekvenser skal beskrives. ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

8 Aktivitetstal 3 Personaleomsætning for Greve Kommune Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2014 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Personaleomsætning Opgørelse over ekstern afgang af ansatte Opgørelsen er udarbejdet i KRL-programmet på baggrund af fratrådte medarbejdere i de relevante kvartaler, set i forhold til samme kvartal året før. Kommentar Opgørelsen svarer til den opgørelse, der forelægges ØPU og Direktionen i forbindelse med rapportering af den kvartalsvise personalestatistik for 3. kvartal ,0% 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 14,0% 3. kvartal 2010 Personaleomsætning årlig ekstern afgang 14,0% 4. kvartal ,0% 1. kvartal ,0% 2. kvartal ,0% 3. kvartal ,0% 4. kvartal ,0% 1. kvartal ,4% 2. kvartal ,5% 3. kvartal ,4% 4. kvartal ,1% 1. kvartal ,0% 2. kvartal ,0% 3. kvartal 2013 Budgetkonsekvenser: Rekruttering af medarbejdere, samt efterfølgende introduktion til arbejdsopgaverne, er forbundet med omkostninger. Både i direkte rekrutteringsomkostning og et fald i produktiviteten i overgangsperioden. Dette kan ikke opgøres som et generelt tal. ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

9 Aktivitetstal 4 Antal årsværk på konto 6 (Greve Rådhus) Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2014 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal årsværk Ansatte aflønnet på hovedkonto 6 omregnet til fuldtidsansatte Opgørelsen er udarbejdet i KRL-programmet på baggrund af løndata i Greves lønsystem. Kommentarer: Opgørelsen er udarbejdet på medarbejdere, der er fast månedslønnet, og hvor lønudgiften bogføres på hovedkonto 6.51/6.53 administrationslønninger. Der indgår ikke personer i jobtilbudsordninger/løntilskud Dec Dec Antal årsværk konto 6 Rådhus Dec Okt Jan Apr Jul Nov dec Jan Apr Jul ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

10 Aktivitetstal 5 Antal årsværk i Greve Kommune Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2014 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal årsværk Ansatte aflønnet på hovedkonto 0-6 omregnet til fuldtidsansatte Opgørelsen er udarbejdet i KRL-programmet på baggrund af løndata i Greves lønsystem. Kommentarer: Opgørelsen er udarbejdet på alle medarbejdere, der er fast månedslønnet, og hvor lønudgiften bogføres på hovedkonto 0-6. Der indgår ikke personer i jobtilbudsordninger/løntilskud. Figuren illustrerer et fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede i hele den kommunale organisation på godt 68 årsværk siden oktober Antal årsværk Greve Kommune Dec Dec Apr Aug Okt Jan Jul nov dec Jan Apr Jul Antallet af ansatte i april 2013 er væsentligt lavere end de øvrige måneder i opgørelsen. Det skyldes lærerkonflikten, hvor alle lærerne i Greve Kommune var lockoutet, og dermed ikke var ansat i Greve Kommune. ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

11 SEKTORREDEGØRELSE BUDGET 2014 Aktivitetstal 6 Antal uansøgte afskedigelser Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2014 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal uansøgte afskedigelser Ansatte i Greve Kommune som afskediges pga. fravær, personlige årsager eller budgetmæssige tilpasninger Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af manuelt registrerede uansøgte afskedigelser, som kvartalsmæssigt fremlægges for ØPU Antal afskedigelser Grevee Kommune kvartal 2013 ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

12 Aktivitetstal 7 - Antal borgerhenvendelser Aktivitetstal Korrigeret nettobudget 2014 (mio.kr.) Indhold Borgerhenvendelser -26 Tallet viser antal af personlige henvendelser på rådhuset, pr. telefon, samt henvendelser via hjemmesiden Bemærkning Det korrigerede budget rummer hele Borgerservice & Fritids ramme. Denne går til at dække en lang række opgaver, der ikke direkte har med borgerhenvendelser at gøre. Figur 3 dækker kun besøgende på greve.dk Kommentar Figur 1 viser udviklingen i antallet af personlige henvendelser på rådhuset fra 2009 til 3. kvartal 2013, mens figur 2 viser antallet af telefoniske henvendelser i samme periode. Figur 3 viser antallet af unikke besøgende på greve.dk fra 2009 til 3. kvartal Som det fremgår af figurerne, har der fra 2011 til 2012 været et markant fald i antallet af personlige henvendelser på rådhuset. En af de væsentligste årsager til det er åbningen af det nye borgerserviceområde i april 2012, hvor borgerne hjælpes til selvbetjening. Figur 1: Antal personlige henvendelser til rådhuset Personlige henvendelser på Rådhuset (minus Jobcenter) 2009 : : : : : (forventet) kvt1 kvt2 kvt3 kvt4 kvt1 kvt2 kvt3 kvt4 kvt1 kvt2 kvt3 kvt4 kvt1 kvt2 kvt3 kvt4 kvt1 kvt2 kvt3 kvt ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

13 Figur 2: Antal telefoniske henvendelser til rådhuset Telefoniske henvendelser til Greve Kommune 2009: : : : kvt1 kvt2 kvt3 kvt4 kvt1 kvt2 kvt3 kvt4 kvt1 kvt2 kvt3 kvt4 kvt1 kvt2 kvt3 kvt4 kvt1 kvt2 kvt3 kvt Indgående Udgående Total Figur 3: Antal unikke besøgende på greve.dk Unikke besøgende på : : : : (*) 2011 (kvt2): Skift til ny hjemmeside. Tallet er sandsynligvis lidt for lavt kvt1 kvt2 kvt3 kvt4 kvt1 kvt2 kvt3 kvt4 kvt1 kvt2* kvt3 kvt4 kvt1 kvt2 kvt3 kvt4 kvt1 kvt2 kvt3 kvt Budgetkonsekvenser Som udgangspunkt har aktivitetstallet ingen budgetkonsekvenser, men hvis man forudsætter, at der generelt set kommer flere brugere på hjemmesiden, og at flere søger oplysninger og benytter sig af de selvbetjeningsløsninger, der er, vil der alt andet lige blive frigjort nogle ressourcer, der kan anvendes til at løse andre opgaver. ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

14 Kapitel 3 udfordringer og tilhørende indsatsområder Kapitlet indeholder udfordringer og indsatsområder på Økonomi- og Planudvalgets område i Der er i alt seks udfordringer med tilhørende indsatser og målepunkter: 1. Digitalisering 2. Fastholdelse og attraktive arbejdspladser 3. Innovation og Udvikling 4. Risk Management 5. Vækst og befolkningssammensætning 6. Borgerinddragelse Udfordring 1: Digitalisering Digitale løsninger kan anvendes til både at styrke borgernes oplevelse af kvalitet i sagsbehandlingen, såvel som til at nedsætte enhedsomkostningen på borgerhenvendelser. Dels er der potentiale for at anvende faglige kompetencer mere målrettet, og dels kan digitale indgange ofte give et hurtigere svar, end den personlige henvendelse giver mulighed for. Greve Kommune har således en udfordring i forhold til at realisere dette potentiale, der både vedrører borgernes digitale indgange til kommunen, og den måde vi anvender digitale løsninger i administrationen og i den politiske ledelse. En del af udfordringen relaterer sig til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi samt til Folketingets vedtagelse af Lov om Offentlig Digital Post i juni Indsatsområder A: Indsats: Callcenter til etablering i 2014 Implementeringen af de digitale løsninger kan understøttes af et callcenter, der netop kan yde borgerne teknisk støtte i at bruge digital selvbetjening på Greve Kommunes hjemmeside eller Borger.dk. Desuden kan man svare på simple spørgsmål og afgive straksafklaringer, fx status på sager eller informationshenvendelser. Fagmedarbejderne i centrene kan således bruge deres tid på de væsentlige faglige spørgsmål, der kræver en særlig viden og faglighed at løse. Implementeringen skal desuden følges op af en indsats rettet mod at øge bevidstheden om callcenteret blandt borgerne og informere dem om, hvordan de mest hensigtsmæssigt kan benytte sig af callcenteret. Målepunkt: : Kortlægning af, hvilke opgaver på rådhuset der er egnede til at blive løst af et callcenter. - Beslutning vedrørende organisering og fysisk placering af et callcenter. - Udviklingen i andelen af digitale henvendelser. B: Indsats: Digital Post I bestræbelserne på at digitalisere henvendelser fra borgere og virksomheder, skal Greve Kommune gøre en indsats i forhold til at foretage den mest hensigtsmæssige digitale forvaltning, og i forhold til at hjælpe borgerne til at benytte de muligheder som digital forvaltning giver. ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

15 For at effektivisere arbejdet med digitale løsninger internt, er der udarbejdet en Top-10 over anbefalinger til tiltag, der bør iværksættes sammen med brugen af de digitale systemer. Disse retter sig mod den daglige brug af de digitale løsninger internt i organisationen. Som led i at motivere borgere og erhvervsliv til at betjene sig selv digitalt, er der igangsat en informationskampagne, som supplement til de fælles-offentlige informationskampagner, der skal opfordre borgerne til at bruge selvbetjeningsløsningerne. Målepunkt: Udbredelse og overholdelse af Top-10 -anbefalingerne til digital forvaltning i Greve Kommune Udbredelse af selvbetjeningsløsninger blandt borgere og virksomheder 80% af al post sendes digitalt i 2015 C: Indsats: Brug af digitale løsninger i administrationen Greve Kommunes administration står netop nu med tre store indsatser i relation til digital betjening af borgere og virksomheder. Disse vil både sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen på flere områder, og desuden hente driftsbesparelser til kommunen. Dels skal kommunen gennemføre udbud af tre store administrative systemer, dels skal de administrative medarbejdere uddannes i brugen af det nye sagsbehandlingssystem (ESDHsystem). Sidst men ikke mindst implementeres digital byggesagsbehandling, som understøttes af et elektronisk geokodningsprojekt, der sikrer, at eksisterende og fremtidige byggerier er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Målepunkt: Udarbejdelse af beslutningsgrundlag vedr. udbud med henblik på at minimere ressourceforbruget ved udbuddet. Realisering af forventede gevinster ved brugen af det nye ESDH-system gennem LEANoptimering. Udbredt tilfredshed hos borgere og virksomheder med digital sagsbehandling, som foretages mere fejlfrit og effektivt af administrationen. D: Indsats: Digital ledelse Fremover vil der blive stadig flere ledelsesbeslutninger, der påvirkes af eller omhandler digitalisering. Derfor skal digitalisering højt op på den strategiske ledelsesdagsorden, hvilket administrationen vil bidrage til ved gennemførelse af et uddannelsesforløb i digitale ledelsesdiscipliner på forskellige niveauer i organisationen. Der er oprettet kurser på akademi- og diplomniveau, og der gennemføres workshops for direktion og centerchefer og udvalgte digitaliseringsmedarbejdere. Målepunkt: Alle relevante ledere har gennemført uddannelse i digital ledelse. 2014: Byrådet vedtager mål for byggesagsbehandling samt vedtager ændrede forudsætninger for byggesagsgebyrer. ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

16 E: Indsats: Revision af digitaliseringsstrategi Greve Kommunes digitaliseringsstrategi fra 2011 har vist sig svær at realisere og har lagt et stort ressourcepres på de udførende centre. Koblingen mellem de gennemførte projekter og centrenes kerneopgaver kan i højere grad gøres tydelig. På baggrund af drøftelserne på workshops om digital ledelse, revideres strategien derfor, så den bliver mere operationel og har klare og målbare hensigter. Endvidere skal der være sammenhæng i udarbejdelsen af udviklingsstrategien og digitaliseringshandleplanerne. Målepunkt: Der foreligger en politisk godkendt revideret digitaliseringsstrategi primo 2014 Udfordring 2: Fastholdelse og attraktive arbejdspladser Byrådets vision 2020 fastlægger, at Greve Kommune skal være en god virksomhed at arbejde i, hvor medarbejderne har høj trivsel, gode arbejdsforhold, størst mulig indflydelse på eget arbejde og giver borgerne en professionel betjening. Færre økonomiske ressourcer bevirker, at vi skal intensivere arbejdet med at tiltrække og fastholde de mest kvalificerede og talentfulde ledere og medarbejdere. Dette skal ses i lyset af, at Greve, lige såvel som andre kommuner, har mange ledere og ansvarshavende medarbejdere, der går på pension i de kommende år. Dette er en tendens, der fortsætter, og vi skal således ruste os til et løbende generationsskifte. Det er centralt vedholdende at fokusere på at have attraktive arbejdspladser, og at medarbejderne trives på deres arbejdsplads ikke bare som en ressource, men som hele mennesker, der leverer en professionel service til borgerne og brugerne. Udviklingsstrategien understøtter dette, og Greve Kommunes HR-strategi fastlægger de konkrete pejlemærker, herunder at få medarbejderens og arbejdspladsens behov til at mødes, så der skabes energi, arbejdsglæde og trivsel. Indsatsområder A: Indsats: Tiltrækning af kvalificerede ansøgere og fokus på personaleomsætningen Antallet af medarbejdere i Greve Kommune er faldet gennem de seneste år. Det samme er personaleomsætningen siden Der ses dog en lille stigning i den eksterne personaleomsætning i En vis personaleomsætning er naturligt, og Greve Kommune ligger på niveau med øvrige kommuner. Men det er ressourcekrævende, og derfor er sikring af det rette match, mellem ansøger og Greve Kommune på det rette tidspunkt, en afgørende faktor for den bedst mulige og mest effektive opgaveløsning. Målepunkt - Kvartalvis afrapportering til Økonomi- og Planudvalget vedrørende ekstern personaleomsætning udvides med benchmark op imod andre kommuner. - Rekrutteringsguiden revideres i 2014 B: Indsats: Videndeling mellem generationer Greve Kommune har gennem de seneste år været opmærksom på, at medarbejdernes aldersfordeling kan skabe en udfordring, både i forhold til rekrutteringsbehov og tab af viden. Derfor er der i 2012/2013 gennemført et pilotprojekt i Hjemmeplejen, der netop ønskede at ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

17 fokusere på udfordringen og fastholde 1/3 af seniorerne lidt længere. Målet blev opnået i pilotprojektet, og erfaringerne opsamles og vurderes i Målepunkt - Erfaringerne fra pilotprojektet omsættes i differentieret form på kommunens arbejdspladser i Ansøgning om ekstern finansiering af seniorpakke. Udfordring 3: Innovation og Udvikling Greve Kommune har en udfordring i forhold til at opretholde det nuværende serviceniveau under de stramme rammebetingelser, herunder den generelle samfundsøkonomi og den demografiske udvikling. Greve Kommune har efterhånden været udfordret af disse rammebetingelser gennem nogle år, og der er derfor brug for, at kommunen bliver endnu bedre til at finde nye løsninger og måder at gøre tingene på. Indsatsområder A: Indsats: Kodeks for byrådssamarbejde Der findes en række formelle spilleregler for arbejdet i Byrådet i Greve Kommune blandt andet Styrelsesvedtægten og Delegationsplanen. For at fremme samarbejdet i Byrådet udarbejdes et kodeks for byrådssamarbejdet, der rummer de mere uformelle fælles spilleregler. Det vil blandt andet omhandle tonen og perspektivet i Byrådets samarbejde. I samme forbindelse er det væsentligt, at der sker en god introduktion af det nye Byråd, der på den ene side skal ruste nye medlemmer til arbejdet og på den anden side skal styrke arbejdet i byrådet. Af konkrete aktiviteter kan nævnes fælles og specifikke introduktionsforløb for medlemmer af Byrådet, forventningssamtaler mellem nye medlemmer af Byrådet og direktørerne samt udarbejdelse af årshjul for Byrådets arbejde. Målepunkt - Kodeks for byrådssamarbejde forventes godkendt af det siddende Byråd og evt. justeret efter konstitueringen af det nye Byråd. - Kodeks skal være godkendt i det nye Byråd senest maj B: Indsats: Projektet med ca. 12 udviklingsperspektiver Udarbejdelse af et perspektivoplæg med ca. 12 punkter, der tegner perspektiverne for den kommende byrådsperiode. Perspektivplanen skal sætte fokus på en række overordnede udfordringer for arbejdet i byrådsperioden Perspektivplanen og udviklingsperspektiverne adresserer således væsentlige kerneopgaver med udgangspunkt i en generel problemstilling for området og en videreudvikling hen imod en ønsket tilstand. Desuden indeholder Perspektivplanen afsnit om kommunens demografiske udvikling og de økonomiske rammebetingelser for kommunen i form af regeringens langsigtede økonomiske planer. Målepunkt: - Politisk vedtagelse af oplægget med punkter i foråret ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

18 C: Indsats: Udviklings- og planstrategi Det nye byråd skal beslutte en fremtidig Udviklings- & Planstrategi, som fastsætter visioner og mål for byrådets arbejde de næste 4 år. Udarbejdelsen af strategien starter i slutningen af 2013 og skal være vedtaget i 2015, dvs. indenfor 1. halvdel af valgperioden. Den demografiske udvikling er især udslagsgivende for strategien, såvel som udviklingen indenfor erhverv og turisme, som er grundlaget for arbejdsmuligheder i Greve Kommune. Endelig skal klima-, miljø- og sundhedsmæssige tiltag indtænkes for at sikre en udvikling, der er bæredygtig i en bred forstand. Målepunkt: - Overvejelse af, om Udviklings- og planstrategien kan sammentænkes med Byrådets perspektivplan - Proces for Udviklings og Planstrategi forelægges byrådet december Forslag til Udviklings- og Planstrategi er besluttet af byrådet ultimo Udfordring 4: Risk Management Risikostyring dækker traditionelt over den konkrete styringsaktivitet inden for en række specifikke fagområder (revision, jura, sundhed, miljø, arbejdsmiljø, forsikring, it, økonomi, kommunikation, byggeri, byplanlægning, forsyning m.v.) med henblik på at reducere risici, mens risikoledelse mere sigter mod et helhedsorienteret, dialogorienteret og offensivt perspektiv på organisationens samlede risici i forhold til dens mål. I Greve Kommune er der flere elementer, der knytter sig til risikostyring, som bør adresseres i den kommende tid. Man skal fortsat sikre, at kommunen har et robust og fleksibelt beredskab, der kan takle trusler særligt af miljø-, sundheds- eller sikkerhedsmæssig karakter. På organisationsniveau har man en udfordring i forhold til at definere, vurdere og tage stilling til, hvad der er kritiske risici for Greve Kommune som helhed, og hvordan disse håndteres bedst muligt. Risikostyring skaber på den måde sammenhæng mellem sikring og forsikring. Det er vigtigt, at der er balance mellem det valgte forsikringsprogram, størrelse af selvrisici og den sikring, der er etableret i de enkelte typer af bygninger og institutioner mv. Indsatsområder A: Indsats: Helhedsorienteret beredskabsplan herunder klima- og miljøudfordringer Greve Kommunes Beredskabsplan er senest revideret i september 2009, og skal revideres mindst én gang i hver valgperiode ifølge gældende lov. I den forbindelse er der en særlovgivning, der skal tages hensyn til, som stiller en række udfordringer. I Greve Kommune arbejder vi helhedsorienteret med at udvikle det samlede beredskab. Derfor tager vi afsæt i Beredskabsstyrelsens syv områder af den helhedsorienterede beredskabsplanlægning, dvs. ledelse, planlægningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse, øvelser, evalueringer og beredskabsplaner, når vi tilrettelægger kommunens beredskab. Målepunkt: - Revision af Greve Kommunes Beredskabsplan i samarbejde med Beredskabskommissionen. Godkendes i Byrådet i ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

19 B: Indsats: Forsikrings- og risikostyringspolitik Greve Kommune skal tage stilling til, hvad der anses for betydelige risici, og hvordan de minimeres. Gevinsten af at identificere risici og sikre sig hensigtsmæssigt, giver afkast på fire parametre. 1) Værdiskabelse; da man reducerer utilsigtede høje omkostninger. 2) Etik; i form at beskyttelse af velfærd, værdier og verden. 3) Robusthed; gennem mindskning af sandsynligheden for, at risici kommer til at udgøre egentlige trusler. 4) Innovation; da formulering af begrænsninger og trusler sætter gang i nye idéer. Denne stillingtagen sker i risikopolitikken. Ud over dette skal der også tages stilling til, om overvågnings-, vagt- og sikringsydelser kan løses mere effektivt end med den aktuelle model. Målepunkt: - Riskostyringspolitikken med tilhørende sikringsstrategi og forsikringsstrategi vil blive fremlagt til godkendelse i Byrådet i løbet af Analyse af om overvågnings-, vagt- og sikringsydelser kan løses mere effektivt i samarbejde med andre kommuner og Region Sjælland. Fremlægges og godkendes i Byrådet i Udfordring 5: Vækst og befolkningssammensætning Greve Kommune står med en betydelig økonomisk udfordring på baggrund af udviklingen i kommunens befolkningssammensætning. D de kommunale udgifter vil stige, samtidig med, at indtægterne er under pres. Frem mod 2025 forventes et markant fald i andelen af årige borgere, som er den gruppe, der bidrager mest til kommunens skatteindtægter. Desuden er der i samme periode en kraftig stigning i antallet af borgere over 80 år. Kommunen har i den forbindelse forskellige muligheder for at påvirke udviklingen i udgifterne. Dels kan serviceudgifterne tilpasses den demografiske udvikling, rammerne om erhvervslivet i Greve kan forbedres med henblik på jobskabelse og tiltrækning af arbejdskraft, og sidst men ikke mindst kan bosætningsstrategier udarbejdes. Indsatsområder A: Indsats: Tilpasning til kommunens demografiske udvikling Som sagt kan kommunen anlægge to strategier: Tilpasse serviceudgifterne til demografiudviklingen eller rette fokus mod befolkningssammensætningen, tiltrække borgere og dermed øge indtægterne. Førstnævnte strategi sætter fokus på budgettildelingsmodeller, der eksempelvis skal tilpasses gevinsterne ved sundere aldring generelt i befolkningen. Generelt skal behovet for kommunale serviceydelser forebygges mest muligt, og der skal gennemføres kapacitetstilpasninger, hvor det giver mening. Befolkningssammensætningen kan påvirkes positivt gennem bosætningsstrategier, der skal udvikle attraktive boligområder for erhvervsaktive borgere, således at flere af disse vælger at bosætte sig og blive i Greve. Ligeledes kan fokus lægges på stimulering af erhvervslivet, da gode og varierede jobmuligheder også påvirker Greves attraktivitet. ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

20 Målepunkt: - Revision af budgettildelingsmodeller, der skal forholde sig dynamisk til befolkningsudviklingen og udviklingen i behovene - Udarbejdelse af bosætningsstrategier og projektforslag til tiltrækning og fastholdelse af erhvervsaktive borgere. B: Indsats: Stimulering af det private erhvervsliv Det er vigtigt, at der i Greve Kommune er private virksomheder, der kan tiltrække og fastholde erhvervsaktive borgere, der bidrager positivt til kommunens indtægtsgrundlag. Dette kan for det første gøres ved at have blik for at give virksomhederne den kommunale service, de har brug for. For det andet skal kommunen fortsat konkurrenceudsætte køb af varer og tjenesteydelser på baggrund af Udbudspolitikken og Udbudsplanen. Målepunkt: - Identificering af nye områder til konkurrenceudsættelse - Etablering af OPP er eller OPS er Udfordring 6: Borgerinddragelse Frivillige og aktive borgere er vigtigere end nogensinde før. Derfor er det vigtigt, at Greve Kommune understøtter den aktive og frivillige indsats gennem borgerinddragelse, som dels kan supplere byrådet med en ekstra demokratisk dimension og dels bidrage til et mere oplyst beslutningsgrundlag for politikerne. Yderligere kan borgerinddragelsen engagere borgerne i de lokale udfordringer og dermed understøtte ambitionerne om at fremme den frivillige indsats i Greve. Samspillet mellem frivillige organisationer og den offentlige sektor er et anliggende, der får en del opmærksomhed i landets kommuner i disse år. I Greve Kommune kan det være væsentligt at diskutere, hvilke opgaver i relation til velfærdssamfundets ydelser som frivillige varetager, eller kan varetage på sigt, og hvordan offentlige institutioner kan understøtte og involvere sig i disse aktiviteter. Indsatsområder A: Indsats: Aktivt medborgerskab I april 2013 vedtog Byrådet en ny politik for området. Politikken indeholder fire indsatsområder: Aktivt medborgerskab, medborgerskab blandt ældre, medborgerskab blandt unge samt udvikling og vedligeholdelse af de fysiske rammer. Gennem implementering af politikken arbejdes der på at få flere til at yde en aktiv indsats, hvor det giver mening og skaber værdi for de involverede parter. Målepunkt - Efterår 2013: Udarbejdelse af handlingsplaner i en dialog mellem erhvervsliv, borgere, frivillige organisationer og kommune. ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

21 B: Indsats: Borgermøde På Byrådets møde d. 26. februar 2013 blev det besluttet, at Greve Kommune skal gennemføre et borgermøde om Budget Borgermødet blev efterfølgende udsat, men der foreligger allerede nu forberedende materiale til mødets gennemførelse. Efter kommunalvalget skal politikerne tage stilling til, hvornår et sådant møde skal afholdes, hvilke emner der kan drøftes på borgermødet, og hvilket udbytte man forventer. Borgerne skal bidrage til den politiske prioriteringsproces. Målepunkt Beslutning om og fastsættelse af en dato for gennemførelse af borgermøde. Borgere der har deltaget oplever at være bedre inddraget i de politiske prioriteringer af budgettet. Borgernes højst prioriterede emner er gennemført. C: Indsats: Samarbejde med Frivillig Center Samarbejdet med FrivilligCenter Greve skal udvikles med henblik på at understøtte realiseringen af målene i politikken for aktivt medborgerskab og frivillighed. Samarbejdet skal sikre størst mulige synergier i samspillet mellem Greve Kommune, FrivilligCenter Greve og de frivillige/aktive borgere. Samarbejdet udvikles gennem den løbende dialog, og rammerne fastlægges i samarbejdsaftalen og de årlige handleplaner. Samarbejdsaftalerne har været til principiel godkendelse i Byrådet d. 30/ Målepunkt - Der følges op på samarbejdet gennem løbende dialogmøder og årsrapport. - Årsrapport fremlægges for det politiske niveau. ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

22 Kapitel 4 konsekvenser af budgetvedtagelsen I det vedtagne budget indgår en række budgetændringer på Økonomi- og Planudvalgets område. Budgetændringerne er indarbejdet i de budgettal, der indgår i kapitel 1. Budgetområde 1.01 Administration Der er givet midler til en opdatering af Office-pakken på 0,726 mio. kr. Kommunens økonomisystem, lønsystem m.v. skal i udbud i løbet af de kommende to år, hvilket der således er afsat i alt 4,0 mio kr. til i 2014 og Greve Kommune fastholder fundraising-aktiviteterne, og afsætter dertil et årligt budget på 0,500 mio. kr. Budgetområde 1.03 Tværgående områder Der er givet en negativ bevilling til besparelser i administrationen på 1 mio. kr. I budget gennemføres der produktivitetsforbedringer på 10 mio. kr. i 2015 stigende til 30 mio. kr. i 2017 Kommunen sætter øget fokus på konkurrenceudsættelse og analyse af kommunens indkøb, og ansætter i den forbindelse en indkøbscontroller. Netto forventes dette at indbringe en besparelse på 1 mio. kr. årligt. Budgetområde 9.03 Skatter og generelle tilskud På grund af nedsættelsen af kommunens grundskyldspromille fra 18,06 til 17,69 reduceres skatteindtægterne med 4,5 mio. kr. Dette forventes at påvirke Greve Kommunes budget negativt med 1,125 mio. kr. i 2014, i det kommunen samtidig får et tilskud fra puljen til skattenedsættelser, som blev afsat i forbindelse med Aftalen om kommunernes økonomi for ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

23 Talbilag Beløb i kr priser Emne/område/sted Administration Budgetområde Serviceramme Fælles formål x Driftsikring af boligbyggeri x Andre fritidsfaciliteter x Fælles formål x Folkeskoler x Kommunale specialskoler x Idrætsfaciliteter for børn og unge x Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner x Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning x Kommunal Tandpleje x Døgninstitutioner for børn og unge x Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede x Forebyggende indsats for ældre og handicappede x Øvrige sociale formål x Administrationsbygninger x Sekretariat og forvaltninger x Fælles IT og telefoni x Jobcentre x Byggesagsbehandlig x Voksen-, ældre- og handicapområdet x Det specialiserede børneområde x Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark x Tjenestemandspension x 1.02 Byråd, kommissioner og valg Kommunalbestyrelsesmedlemmer x Kommisioner, råd og nævn x Valg m.v x 1.03 Tværgående områder Fælles formål x Stadion og idrætsanlæg x Fælles formål x Folkeskoler x ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

24 Skolefritidsordninger x Kommunale specialskoler x Folkebiblioteker x Museer x Andre kulturelle opgaver x Kommunal Tandpleje x Dagpleje x Børnehaver x Integrerede daginstitutioner x Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud x Plejehjem og beskyttede boliger x Beskæftigelsesordninger Administrationsbygninger x Sekretariat og forvaltninger x Løn- og barselspuljer x Tjenestemandspension x Generelle reserver x 7.01 Beredskabet Redningsberedskab x 9.01 Renter Finansforskydning og finansiering Skatter og generelle tilskud Tilskud og udligning Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Anden skat på fast ejendom ØKONOMI- OG PLANUDVALGET

25 Teknik- og Miljøudvalget

26

27 Sektorredegørelse for Teknik- og Miljøudvalget Kapitel 1 beskrivelse af området Teknik- og Miljøudvalgets ansvarsområder er opdelt i to budgetområder. Budgetområde 2.01 Teknik og Miljø samt budgetområde 2.03 Park&Vej. Budgettet for 2014 til 2017 har nedenstående økonomi opgjort i 2014-priser: kr. Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget Teknik og Miljø Park&Vej I alt = indtægter, - = udgifter Budgetområde 2.01 Teknik og Miljø Budgetområdet omfatter Aktiviteter under byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger samt Aktiviteter under transport og infrastruktur. Budgettallene under byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger indeholder udgifter og indtægter i forbindelse med kommunens arealer, ejendomme, fritidsområder og -faciliteter og naturbeskyttelse samt udgifter og indtægter på miljøområdet. Herudover indgår kommunens udgifter til sanering i såvel egne som fremmede ejendomme og til byfornyelse i såvel egne som fremmede ejendomme samt til almene boliger. Budgettallene under transport og infrastruktur indeholder udgifter og indtægter vedrørende det kommunale vejvæsen samt udgifter og indtægter i forbindelse med kollektiv trafik og havne. Opgaverne på budgetområde 2.01 kan specificeres således: Planlægning (lokalplaner m.v.) Miljø, natur, skov og det åbne land Klima- og energi Overfladevand (vandløb og søer) og grundvand Veje, stier, trafik, kollektiv trafik og grønne områder både myndighed og bestillerfunktion Kort, geodata o. lign. Anlæg og vedligeholdelse af kommunens idræts- og fritidsanlæg Kommunale ejendomme (Bygningsvedligeholdelse, anlæg, bygningsdrift/teknisk service, leje) Budgetområde 2.03 Park&Vej Park&Vej er en driftsenhed styret efter en bestiller/udfører model med driftsaftaler. Der udføres opgaver inden for drift og anlæg af veje, stier, stranden, naturområder, grønne områder, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET

28 idrætsanlæg, legepladser, institutioner og skoler. Park&Vejs eneste kunde er Greve Kommune med en driftskontrakt for Teknik og Miljøudvalget budgetlagt med ca. 50 mio. kr. i I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2013 blev det besluttet at arbejde med eventuelt at danne et offentligt/privat selskab (OPS). I den forbindelse blev endvidere vedtaget at fjerne det tidligere budgetlagte overskudskrav på ca. 3,2 mio. kr. i alle budgetårene og at indarbejde en effektiviseringsgevinst på 5,5 mio. kr. i 2014, 7,5 mio. kr. i 2015 og 8,5 mio. kr. i 2016 og TEKNIK- OG MILJØUDVALGET

29 Kapitel 2 aktiviteter Aktivitetstal 1 - Antal besøgende på MiljøCenter Greve Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal besøgende på MiljøCenter Greve Antallet af besøgende er ikke nødvendigvis et udtryk for affaldsmængder og økonomisk udvikling, men giver dog et billede af, hvor meget MiljøCenter Greve bliver brugt. Figur: Antal besøgende på Miljøcenter Greve Antal besøgende på MiljøCenter Greve kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv Kommentar Antallet af besøgende er ikke nødvendigvis et udtryk for affaldsmængder og økonomisk udvikling, men giver dog et billede af, hvor meget MiljøCenter Greve bliver brugt. Fordelingen mellem private borgere og erhvervsvirksomheder opgøres i henhold til lovgivningen og afspejles i henholdsvis TEKNIK- OG MILJØUDVALGET

30 husholdnings- og erhvervsaffaldsgebyrerne, som vedtages af Byrådet hvert år. Den store forskel i besøgstal for de forskellige kvartaler skyldes årstidsvariationer. Budgetkonsekvenser Ingen konsekvenser, da budgettet ligger hos Greve Solrød Forsyning. Greve Kommune opkræver genbrugspladsgebyr hos de virksomheder, som tilmelder sig genbrugspladsordningen. Ordningen skal hvile i sig selv. TEKNIK- OG MILJØUDVALGET

31 Aktivitetstal 2 Sagsbehandlingstider for byggesager Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget (mio. kr.) Indhold Bemærkning Byggesagsbehandlingstider Fra april 2012 til og med marts Årlig gennemsnits byggesagsbehand lingstid for byggesager i kategori 1-6 angivet i dage. Grafen viser, dels bruttosagsbehandlingstiden (sagsbehandlingstid incl. ventetid hos ansøger til at levere det nødvendige materiale) og nettosagsbehandlingstid (sagsbehandlingstid fra modtaget fyldestgørende ansøgningsmateriale). Den gennemsnitlige nettosagsbehandlingstid for alle kategorier er pt. på 35 dage. Der indkommer dog et stigende antal byggeansøgninger, hvilket gør, at byggesagsbehandlingstiden vil være stigende fremover. Denne stigende mængde byggesager vil først senere figurere i nettosagsbehandlingstiden efterhånden, som der bliver givet en byggetilladelse. Figur: Sagsbehandlingstider for byggesager Kommentar Sagsbehandlingstider for byggesager Søjlerne viser et gennemsnit af byggesagerne i kategori 1-6. TEKNIK- OG MILJØUDVALGET

32 Den mørke søjle angiver bruttosagsbehandlingstider i dage. Det er fra en ansøgning er modtaget, til der er givet en tilladelse eller truffet anden afgørelse. Søjlen viser et gennemsnit af byggesagerne i kategori 1-6. Den lyse søjle angiver nettosagbehandlingstider i dage. Det er fra en ansøgning er fyldestgørende, til der er givet en tilladelse eller truffet anden afgørelse. Denne søjle vil derfor altid være mindre. Kategori 1: Simple konstruktioner Kategori 2: Enfamiliehuse mv Kategori 3: Industri- og lagerbygninger Kategori 4: Andre faste konstruktioner Kategori 5: Etage- og erhvervsbyggeri Kategori 6: Forespørgsler, klager og diversesager Budgetkonsekvenser Ingen TEKNIK- OG MILJØUDVALGET

33 Kapitel 3 Udfordringer og indsatsområder i 2014 Udfordring 1: Opnå mere effektiv drift af kommunens ejendomme Ejendomscentret i Center for Teknik & Miljø udøver ledelsesdisciplinen Facilities Management (FM), som indenfor den samlede drift af ejendommene, de grønne matrikelområder samt energiledelse, skal sikre en koordineret sammenhæng og styring af alle arbejdsydelser indenfor service- og bygningsdrift leveret til kommunens primære arbejdsprocesser. Facilities Management understøtter kommunens kerneopgaver så kommunens øvrige medarbejdere bl.a. kan uddanne og passe kommunens børn, pleje vore ældre samt skabe optimale rammer for kultur- og fritidslivet. Derudover fremmer Facilities Management fagligheden blandt medarbejderne, bidrager til at opnå effektivisering og optimering samt opnå stordriftsfordele. Ejendomscentret skal også sikre og øge værdien af kommunens aktiver i form af bygningsmassen, samt drifte kommunens arealer bedst og billigst. I den kommende tid skal Ejendomscentret fortsat udvikle sig til at være en aktiv bygningsejer og forvalter og en servicevirksomhed indenfor drift og udvikling. Et led i denne udvikling er at få identificeret de strategier, der arbejdes med, både for organisationen og for ejendommene. Indsatsområder Ejendomscentrets indsatsområder kan opdeles i fem områder. Indsats A: Udarbejdelse af ejendomsstrategi Greve Kommune skal udvikle en ejendomsstrategi, som sikrer langsigtet tilpasning af de fysiske rammer til kommunens udviklingsbehov. Ejendomsmassen skal udnyttes bedst muligt, og vedligeholdelsesefterslæbet skal afvikles over eksempelvist 10 år. Ejendomsstrategien skal styrke ejendomsmassen, så den til enhver tid kan honorere det eksisterende ejendomsbehov og sikre en optimal ejendomsøkonomi. Målepunkt Greve Kommunes ejendomsmasse, ejendomsbehov og ejendomsøkonomi skal kortlægges digitalt og analyseres i et IT baseret system, der skal synliggøre mulighederne i kommunens ejendomme. Der skal udarbejdes kvalitetsstandarder for ejendomsmassen, der skal hænge sammen med ejendomsøkonomien. Kvalitetsstandarder for udnyttelse af ejendommen, for kvaliteten af m 2 og den tilhørende ejendomsøkonomi skal besluttes politisk. Der skal udarbejdes forslag til, hvordan ejendomsområdet kan blive en aktiv del af den politiske budgetlægningsproces og indeholde et samlet bud på, hvordan kommunens ejendomsmasse kan honorere kommunens ejendomsbehov inden for det afsatte budget til anlæg/drift og vedligeholdelse af ejendom. Ejendomsstrategi forelægges Byrådet 1. halvår Indsats B: Porteføljestyring Der skal gennemføres porteføljestyring i forhold til brugerne af kommunens ejendomme, hvor ejendomsporteføljen sikres løbende tilpasning, og hvor behovsoversigten i relation til ejendomsstrategien er ajourført. Der skal sikres samspil omkring kommunens forpligtelser i lejekontrakter, forpagtningsaftaler, brugeraftaler m.v. Derudover skal der leveres input og resultater til realisering af den politiske vedtagne ejendomsstrategi, herunder økonomistyring og klare TEKNIK- OG MILJØUDVALGET

34 beskrevne forretningsprocesser. Der skal være klare afgrænsninger mellem brugere og Ejendomscentret, og der skal udarbejdes ydelsesbeskrivelser. Endvidere skal der foreslås taxameterstyring af lokalerne, pr. bruger, pr. m 2, og skabes incitamenter til at nedbringe energiforbruget hos brugere. I forlængelse af taxametermodel kan der tænkes i at afprøve huslejeordning. Målepunkt Implementering af en arealanvendelsesdatabase til porteføljestyring skal ske senest 2. kvartal Indsats C: Energiplan Der er behov for en status på indsatsen omkring energiledelse og vedtagelse af Energiplan for de Kommunale ejendomme. En energiplan som fortsat skal sikre og udbygge en effektiv energiindsats for de kommunale bygninger. Energiplanen skal understøtte, at der aktivt arbejdes med Greve Kommunes indgåede aftaler på området, erfaringsopgøres og fortsat findes en økonomisk holdbar model for investeringer i energitiltag. Planen skal kunne danne grundlag for og anvise en række nye energi initiativer, der kan gennemføres eller afprøves, så der fortsat fremadrettet vil være fokus på nedbringelse af energiforbruget i de kommunale bygninger. Planen bør endvidere indeholde forslag til nye incitamentsordninger for brugerne. Målepunkt Energiplan for de Kommunale ejendomme forelægges Byrådet i 1. halvår Indsats D: Oprettelse af servicedesk Der stilles øgede krav fra kommunens brugere, fra Direktion og andre interessenter om højere serviceniveau og effektiviseringer. I det daglige kommer udfordringer på området til udtryk gennem behovet for en forenkling omkring brugerkontakt, da der ikke forefindes en servicedeskfunktion, samt gennem ønsket om at forbedre dataindsamling. Målepunkt I 1. halvår 2014 skal der ske en videreførelse af aftalestyringsprojektet fra 2013 vedrørende implementering af nyt FM-system med tilhørende servicedesk, og der skal gennemføres en evaluering af projektet. Indsats E: Kompetenceudvikling af teknisk servicepersonale Der ønskes et kompetenceløft af det tekniske personale på ejendomsområdet, således at personalet bl.a. derigennem bliver sat i stand til at bidrage til bygningssyn. Målepunkt At 50 % af det tekniske personale har gennemgået en særlig kompetenceplan, der gør, at de bliver i stand til at bistå bygningssyn i Den resterende del af personalegruppen opkvalificeres i TEKNIK- OG MILJØUDVALGET

35 Udfordring 2: Bæredygtig fysisk udvikling Udfordringen i det fysiske miljø er at få indtænkt bæredygtighedsaspekter i de fysiske planer og i et godt vandmiljø, så det går op i en højere helhed. En helhed, der giver god mening for borgere og virksomheder, så det bliver attraktivt at bo og virke i Greve Kommune. Indsatsområder Udfordringen rummer to indsatsområder. Indsats A: Bæredygtig byplanlægning Greve Midtby Ud fra den i 2013 vedtagne Helhedsplan med kommuneplantillæg vil der være et stærkt fokus på fremdrift i projektudviklingen af Greve Midtby i følgende 3 projekter: Perimeterstien, Områdefornyelsesprojekt for et brugerinddragende forløb med at indtænke behov og muligheder for sundhedsrelaterede aktiviteter i og langs Perimeterstien. Projektet kaldes Sundhedsstrategi for Greve Midtby. Greve Stationsområde, Byudviklingsaftalen med Sophienberg giver mulighed for projektudvikling i området ved Greve Station sammen med midler fra Fremkommelighedspuljen. Området vil derefter blive lokalplanlagt, og de kommunale arealer vil blive udbudt til salg. Rådhus- & Gymnasieområdet, Igangsætning af byudviklingsprojekt ud fra helhedsplanen. Der vil afhængigt af mulige støttemuligheder fra fonde evt. blive behov for midler til forberedelse af et byudviklingsprojekt for området på 0,5 mio. kr. Målepunkt Resultat af projektet Sundstrategi for Greve Midtby forelægges Byrådet i 2. kvartal Forslag til lokalplan for Greve Stationsområde forelægges Byrådet ultimo Byrådet tager stilling til muligt byudviklingsprojekt for området ved Rådhus og Gymnasium primo 2014 eller evt. tidligere. Hundige Stationsområde Ud fra temamøde med Teknik- og Miljøudvalget i 2013 udarbejdes et forslag til byudvikling i stationsområdet ved Hundige Station. En plan, som i vid udstrækning indtænker kontor- og service virksomheder, en revitalisering af det nære stationsområde, forbindelser til det omgivende byområde, stranden samt pendlerorienterede faciliteter. Målepunkt Plan for Hundige Stationsområde forelægges Byrådet senest ultimo Helhedsplanlægning i erhvervsområder For en successiv tilpasning af erhvervsvirksomheder i Greve Kommune skal alle erhvervsområder gennemgås for mulige tilpasninger af anvendelserne, erhvervsområdernes indretning, transportformer etc. Der er desuden behov for ændring af varmeforsyningskilden til erhvervsområderne langs motorvejen, hvilket afstedkommer nye lokalplaner for disse områder. TEKNIK- OG MILJØUDVALGET

36 Målepunkt Byrådet beslutter helhedsplaner for Kildebrønde Industri, Karlslunde Industri samt Tune Erhverv over en 2 årig periode, dvs. i 2014 og Ventrupparken og Greve Main ajourføres varmeforsyningsmæssigt. Strategisk Energiplan I 2011 vedtog Byrådet en Strategisk Energiplan som platform for de mere radikale ændringer i energiforsyningen og transporten i retning af mere CO2 venlige transportformer. Målepunkt Kommunerne i København Syd samt VEKS og Roskilde Universitet arbejder sammen om en fælles Strategisk Energiplan, hvor resultatet vil være klart for Greve Kommune i slutningen af 2013 og for den fælles plan i slutningen af Indsats B: Vandmiljøet kvantitet kontra kvalitet Ofte er det kvantiteten, der er i fokus, når der tales om at sikre tilstrækkelig afledning af regnvand, så det ikke skaber uhensigtsmæssige og dyre oversvømmelser. Drikkevand skal der være rigeligt af, og grundvandsboringernes kapacitet er vigtige. Badevand skal der være tilgængelighed til, og her giver den 8 km lange Greve Kyst gode muligheder. Men vandkvaliteten bør gives en større opmærksomhed, idet det hele udgør et sårbart vandkredsløb, som skal beskyttes med rette opmærksomhed. Fx har spildevandsrensningen betydning for ikke bare vandmiljøet i vandløb og søer men også for badevandet og den føde, der hentes i havet. Kvaliteten af drikkevandet er af allerstørste betydning som det mest fundamentale for mennesker og dyr. Det har derfor hele tiden stor bevågenhed, og der er løbende kontrol af og samarbejde med vandværker for at sikre drikkevand af bedste kvalitet. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen Greve Kommune står overfor at forny næsten alle indvindingstilladelser, når Vandhandleplanen forventes vedtaget i Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelsen bør revideres som udgangspunkt for udstedelse af nye indvindingstilladelser. En del af indsatsplanen vil være at redegøre for de boringsnære beskyttelsesområder, benævnt BNBO. Med indsatsplanen kan der blive stillet krav om etablering af belægning, ophøre med brug af pesticider etc. Der kan også blive tale om skift af anvendelse på en ejendom, hvis anvendelsen påvirker grundvandet negativt. Dette vil kunne ske enten på frivillig basis eller på ekspropriationslignende vilkår. Målepunkt Udbud forventes gennemført i efteråret 2013, hvorefter prisen for revisionen af indsatsplanen kendes. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen forelægges Byrådet ultimo Klimatilpasning i forhold til vandløb og havvand Med kommuneplanforslag 2013 indarbejdes indsatser for klimatilpasning, der giver retningen for de konkrete indsatser baseret på det tidligere arbejde i forsyningen men nu på opdateret grundlag. I 2013 opmåles alle vandløb som udgangspunkt for en vurdering af deres skikkelse, vandføringsevne og naturmæssige kvalitet, hvilket vil afstedkomme nye vandløbsregulativer og TEKNIK- OG MILJØUDVALGET