Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Stær
|
|
- Robert Bak
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark, og er udbredt over hele landet. De danske stære er overvejende trækfugle, men der er en tendens til af flere og flere bliver i landet om vinteren, særligt i milde vintre, og specielt i Sydvestjylland og Sønderjylland, hvor flokke på individer ses vinteren igennem. Vi får desuden en del trækgæster, og enkelte bliver muligvis vinteren over. Stæren er udbredt over hele Europa (undtaget den Iberiske halvø og øerne i det vestlige Middelhav). Ind over Tyrkiet, Rusland og videre til Centralasien. I store dele af Europa er den standfugl, men de nordlige og østlige bestande er trækfugle. Stæren hørte oprindeligt kun til i Europa og Asien, men den er blevet introduceret, både til Australien, New Zealand og Nordamerika, og her trives den i bedste velgående. Det estimeres, at der er over 300 millioner stære på verdensplan. Ud over stæren ses årligt rosenstær (Sturnus roseus), som yngler på det sydlige Balkan, i Tyrkiet, og ind over Kaukasus til Centralasien. Rosenstæren har vinterkvarter i Indien. Desuden ses, meget sjældent, ensfarvet stær (Sturnus unicolor), som yngler på den Iberiske Halvø, Korsika, Sardinien og Sicilien, samt Nordafrika (Maghreb), hvor den alle steder er standfugl. (Skema til feltidentifikation findes sidst i artiklen). Stærefamilien omfatter på verdensplan omkring 114 arter, fordelt på 29 slægter. Som for andre fuglegrupper står familieskabet sandsynligvis også over for en revision, når de molekylærbiologiske (DNA) analyser på et tidspunkt bliver færdiggjort. Slægten (Sturnus), hvortil vor hjemlige stær tilhører, er ligeledes uafklaret, og kan inkluderer fra 4 til arter, alt efter synspunkt. Længde (cm) Vingefang (cm) Vingelængde (cm) Ynglepar i DK** Art #Vægt (g) Ældste* Status*** Stær , ,8-13, YT/ys/TG/vg * Ringmærkede fund - **2014 (kilde: beregnet/estimeret fra DOF angivelser) ***Status: ys-ynglestandfugl, YT-yngletrækfugl, TG-trækgæst, vg-vintergæst 1
2 Stæren kan ses i Danmark hele året, men ses hyppigst fra marts til og med oktober. Farverne angiver den relative hyppighed, jo mørkere farve, jo større chance for at se stæren. Bemærk også at stæren, om vinteren, er ganske hyppig i Sønderjylland (i Vadehavet) og Sydvestjylland. Kommer man længere øst på til øerne er den ikke almindelig om vinteren, selvom dens ses. Stær Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Levested (habitat) Stærene findes i mange forskellige habitater, åben skov, smålunde, parker ved større og mindre bebyggelser, helt ind i storbyen. Det den kræver er et hul eller hulrum, hvor den kan placere sin rede. I skoven kan det være i gamle spættehuller, det kan være i huller i stråtage eller under tagudhæng, nicher etc. Desuden kræver den at der er åbne områder med kort græs. Det har traditionelt været afgræssede marker og enge, men i byerne er det parkernes græsplaner. Det er på disse græsarealer at den finder sin føde, og en af årsagerne til at den i mange landområder er gået stærkt tilbage, er netop at afgræssede arealer i det moderne landbrug, er blevet en mangelvare. I mange områder har man ikke længere malkekvæg, og hvor man stadigvæk har det f.eks. i Jylland, går køerne ofte i løsdriftsstalde og markerne bliver brugt til kornavl. I eftersommeren og efteråret samles stærene i store flokke, og man træffer dem hyppigt på strandenge og langs stranden, hvor de ofte ses fouragerende, sammen med vadefugle. I Vadehavet samles endog meget store flokke (sort sol), for at overnatte i rørskovene langs åer og søer, undertiden flere hundrede tusinde, der efter at de om dagen har fourageret vaderne og på forlandet viser et spektakulært show inden de går til ro i tagrørene. På samme måde overnatter stærene om foråret, når de om foråret ankommer fra vinterkvarteret, dog i mindre antal, da vinteren naturligvis har toldet på flokkene. Føde Stærens føde varierer hen over året, om foråret og sommeren er det fortrinsvis hvirvelløse dyr der udgør hovednæringen, insekter, insektlarver, græshopper, regnorm, snegle etc. I Vadehavet om efteråret f.eks. 2
3 stankelbenslarver, langs kysten krebsdyr, insekter mm. I løbet af efteråret overtager bær og frugt, i Middelhavsområdet f.eks. vindruer og oliven. I foråret og forsommeren, er det især på græsmarker, enge og plæner føden opsøges. Træk og vandringer Illustrationen viser nogle tidlige trækundersøgelser med stære, hvor man ville klargøre om stærene trak Genfund af voksne erfarne fugle (det normale vinterkvarter for stærene i forsøget, Kanalegnene, Sydengland/Vestfrankrig) Genfund af førstegangstrækkende ungfugle (SØ Frankrig og Spanien) Træk Instinkt eller læring eller begge dele. Mål eller retningsorientering. Forsøg med stære. Hvordan ved fuglene hvor deres vinterkvarter ligger, er viden om vinterkvarteret medfødt, eller er det noget der skal læres? Et tidligt og meget stort (næsten fugle) forsøg blev over en årrække udført med stære af A.C. Perdeck. Stærene der har vinterkvarter i Kanalegnene (Vestfrankrig og Sydengland - grøn oval) og har en sydvestlig trækretning (grøn pil), blev fanget og ringmærket i Holland, og derefter transporteret mod syd til Schweiz ( ca. 500 km)(sort buet pil). Både voksne erfarne fugle og førstegangstrækkende ungfugle blev ringmærket. De steder, hvor de ringmærkede fugle blev genfundet, blev registreret. Det viste sig, at de gamle erfarne stære, hovedsagligt, blev fundet i det normale vinterkvarter, hvorimod de unge førstegangstrækkende stære blev hovedsagligt fundet i SØ Frankrig og Spanien (rødbrun oval). De gamle erfarne fugle har altså kompenseret for forflytningen og fløj til deres normale vinterkvarter (blå pil), men de uerfarne fugle fortsatte i trækretningen, uden at kompensere for forflytningen (rødbrun pil). Se tekst for yderligere forklaring. orienteringsbestemt, ved at følge en bestemt retning i et givet tidsrum, og på den måde ende op i et givet område, eller målbestemt, hvor stærene i forvejen har en viden om hvilket område de skal ende op i. Som det fremgår af illustrationen, var de unge og uerfarne fugles træk orienteringsbestemt, da de efter forflyttelsen fortsatte i den samme trækretning, selvom det bragte dem til et andet område end det normale vinterkvarter. Der voksne og erfarne fugle, som tidligere havde været i det normale vinterkvarter, korrigerede derimod for forflytningen, ændrede kurs, og endte op i det normale vinterkvarter. Det vil sige at de uerfarne stære har en medfødt evne til at bevæge sig i en bestemt retning, men at de ikke har noget bestemt billede af hvor de skal ende op. De erfarne stære, derimod, ser ud til, at have dannet sig et landkort, baseret på tidligere rejser, og at de, selvom de af den ene eller anden årsag bliver bragt ud af kurs, har evnen til at navigere til deres mål. Som anført ovenfor er de fleste danske stære trækfugle, ligesom ynglefuglene nord og øst for os. Vinterkvarteret er hovedsagligt det vestlige (inkl. Storbritannien) og sydvestlige Europa. Inden det egentlige træk foretager stærene, bl.a. store flokke af ungfugle, vandringer rundt til bestemte områder i Europa, hvor der er gode føderessourcer, bær/frugt, inden de begiver sig til det egentlige vinterkvarter. De første stære kommer fra vinterkvarteret allerede i slutningen af februar, men det store rykind er i marts. Om efteråret begynder mellemtrækket allerede i juli/august, men de helt store flokke i Vadehavet samles i anden halvdel af september og i oktober, inden trækket går sydvest på. 3
4 Fældning De voksne har fuldstændig fældning en gang om året, efter yngletiden, fra juni/juli til august/september. Den flotte glansfulde og iriserende forårsdragt, som hannen paraderer, er i virkeligheden slidte klæder, hvor de lyse spidser på de nye fjer, anlagt i august/september, er slidt af. De unge stære fælder ungfugledragten 5-6 uger efter de har forladt reden. Fældningen er fuldstændig, men hoved og halsfjerene udskiftes først i løbet af vinteren. Øverst til venstre en voksen og tre ungfugle der har skiftet til vinterdragt. Ungfuglene har stadigvæk ungfuglefjerene på hoved og hals. Øverst til højre ungfugl, der ikke er så langt fremme i fældningen af ungfugledragten. Nederst til venstre, stære ved kysten, sammen med hjejler. Ynglebiologi Stærene bliver kønsmodne i et års alderen, men hanner yngler i reglen ikke før de er to år. For hunner er der derimod en større andel der yngler allerede som etårige. Et par holder typisk kun sammen omkring et enkelt kuld, og skifter ofte partner i de tilfælde hvor de har to kuld i en sæson. Hvis første kuld har været vellykket, bliver parret oftere sammen. Der forekommer en del udenomsparringer, ligesom polygami (polygyni en han har flere hunner) forekommer. Som anført tidligere er stære hulrugere, og benytter mange forskellige typer af huller, i skoven spættehuller eller andre naturligt forekommende huller i gamle træer. Omkring boliger, under tagudhæng, tagskæg, i nicher osv. Stærene er sociale og yngler ofte i mindre kolonier Det er hannen der udsøger redhullet, og med sin sang og adfærd, lokker hunner til. I de fleste tilfælde har hannen allerede tømt hullet for gammelt redemateriale og er begyndt at anbringe nyt. I Sydeuropa har man konstateret, at det ofte er krydderurter med en aromatisk duft, og det er blevet tolket derhen, at det 4
5 indikerer, at der ikke er utøj i reden, som ellers er en plage for stærene. Færdiggørelsen af reden påhviler imidlertid hunnen, men hannen hjælper med til at samle materiale. I Danmark lægges det første kuld, på 4-6 æg, fra begyndelsen og i løbet af april, undertiden lidt senere. Rugetiden er dage, og der ruges fra sidste æg. Der er hovedsagligt hunnen der ruger. Ungerne er i reden i ca. 3 uger, og de fodres af både hun og han, men i tilfælde af polygami, hjælper hannen kun til hos den ene (første) partner. Ungfuglene er herefter stort set selvstændige, med højest et par dages opvartning, og de mange unge stære samles i større flokke, hvor de strejfer rundt, og tager på mellemtræk (se ovenfor) rundt i Europa, hvor kosten står på bær og frugt. Yngleforløbet er vist i nedenstående figur. Yngleforløbet hos stær Danske stære har almindeligvis et kuld, men to kan forekomme. Første kuld lægges i april og de seneste kuld er normalt afsluttet i midten af juli. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 5-6 dage Rugning: dage Klækning: 1-2 dage Redetid: ca. 3 uger Føringstid: 3-4 dage Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Marts April Maj Juni Juli August September 5
6 Redeparasitisme, hvor hunner lægger æg i andres reder er almindeligt forekommende hos stærene. Der kan være flere forklaringer på fænomenet. I de fleste populationer, er der altid en bestand af ikke ynglende fugle, og for stærenes vedkommende, hvor redehuller kan være en begrænsende faktor, kan man tænke sig, at hunner (det har vist sig, at det ofte er unge og mindre hunner) der ikke har fundet en fast partner, men er begyndt at producere æg, benytter sig af lejligheden til at udnytte og lægge æg i etablerede hunners reder. Det kan også tænkes, at parasithunnerne, da de undgår det krævende arbejde at opfostre et kuld unger, har større overlevelsechance, og på den måde kan opnå flere ynglesæsoner, og videre i hele livsforløbet, kan nå at få flere unger på vingerne, selvom den enkelte parasitunge har mindre overlevelseschance end sine fostersøskende. Almindeligvis ligger niveauet af parasiterede reder på 10-20%, men der er konstateret niveauer på over 30%. Flokflyvning Stære er kendt for deres imponerende manøvrer, når de flyver rundt i store flokke sort sol. Man har længe undret sig over, hvorledes de enkelte stære har orienteret sig i forhold til hinanden, så sammenstød undgås, og hvordan flokken bevares intakt. Inden for de allersenest år, har man ved hjælp af videooptagelser og teoretiske modeller klarlagt, at den enkelte fugl holder øje med sine 6-7 nærmest naboer. Det passer dels med teorien, der siger at 6-7 punkter er tilstrækkelige, dels at 7 sandsynligvis er det højeste antal variabler at en fugl kan holde styr på, hvilket er vist med forsøg med brevduer. Figuren nedenfor skitserer, mønstret, hvor det enkelte individ holder øje med sine syv nærmeste naboer, der så igen holder øje med deres 7 nærmest naboer, og på den måde spreder sig fra de førende fugle til resten af flokken. Hvis man lægger mærke til det, følger flokken i store træk også den bane som bliver lagt af de forreste fugle, og man får de bølgende bevægelser. Det er desuden ikke den præcise afstand imellem fuglene der er bestemmende, men snarere den rumlige struktur omkring de 7 nærmeste naboer der er afgør hvorledes et individ bevæger sig. Man kan også se, at dele af flokken er tættere end andre, og at tætheden i flokken hele tiden varierer. Flokflyvning - 7 nærmeste naboer Illustrationen viser hvorledes de rødt markerede individer orienterer sig i forhold til de 6-7 nærmeste naboer. Det gælder naturligvis alle individer inde i flokken, men kun de tre er markerede med alle orienteringspile. Her er de 7 naboer præsenteret i et plan, men er i virkeligheden rumligt fordelt, med naboer, foran, til siden, oven over neden for. Flokflyvning Stære er kendte for deres fantastiske formationsflyvning sort sol, hvor de i flokke på op til , i fuld fart, manøvrerer rundt uden at ramme hinanden. På samme måde kan man se store flokke af hjejler og ryler boltrer sig. Også brevduer er dygtige flokflyvere. Uden for fuglenes verden, har fiskestimer, og store flokke af f.eks. rener eller gnuer, mere eller mindre de samme udfordringer. Det er svært at forstå hvordan fuglene kan koordinere deres individuelle bevægelser, så de undgår sammenstød i luften. Det er uden tvivl synet der er afgørende, og undersøgelser med videooptagelser, kombineret med netværksteori, har vist, at den enkelte fugl i en flok orienterer sig i forhold til sine 6-7 nærmeste naboer, der igen orienterer sig i forhold til deres 6-7 nærmest naboer, osv. At det er de 6-7 nærmeste naboer der holdes øje med hænger sikkert sammen med, at den øvre grænse for variabler, som fuglene kan kapere formodentligt er 7 (vist med brevduer), og at det også teoretisk er et tilstrækkeligt antal, for at bevare sammenhængen i flokken. 6
7 Alder/dødelighed Den ældste registrerede fritlevende stær blev 23 år, men den gennemsnitlige levealder er lang langt lavere, sikkert kun 2-3 år. Dødeligheden er størst i det første leveår, og varierer fra region til region. Den ligger fra lige under 50% til omkring 70%, og falder så til godt 30% til over 50% for fugle over et år. Tabel over feltkendetegn for stære der kan ses i Danmark Art Stær Feltkendetegn for stære Voksen Ungfugle Krop Næb Krop Hoved/hals *feb juli/aug aug feb feb juli/aug aug feb juni aug/sept aug/sept feb juni aug/sept aug/sept feb Han: Mørk. Iriserende, ingen eller få pletter på bryst/bug. Ryg og nakke har ofte mindre pletter. Hun: Mørk, iriserende men med hvide pletter Mørk, mørkere end stær, ingen Ensfarvet stær pletter. Hun mattere end han. Begge køn: Mørk, oversået med hvide pletter Begge køn: Mørk fine hvide hvide pletter (streger) på bug. Ellers mørk Han: Gult, inderst blågråt Hun: Gult, inderst hvidligt Han: Gult, inderst blågråt Hun: Gult, inderst hvidligt Begge køn: Mørkt Begge køn: Mørkt Ensfarvet gråbrun Ensfarvet mørkt gråbrun Bryst, skulder og ryg mørke, med hvide pletter. Ensfarvet gråbrun, (grå hætte) med blegere strube. Næb mørkt Den grå hætte (inkl. Strube og nakke) skiftes i løbet af vinteren Ensfarvet mørk, med fine pletter/streger Ensfarvet mørk Ensfarvet mørk Rosenfarvet bryst, bug, skulder Begge køn: De Gulligrosa, Overside: gråbrun, Der skiftes til første Gråbrun isse og og ryg. Hun lidt mattere end rosafarvede områder inderst markeret mørkere vinger ( i voksendragt i løbet nakke, gråbeige han. Vinger/hale sorte. Sort bliver blegere, og den sort. Næb kontrast). af vinteren. En lysere strube. Næb Får mørk hætte i hoved og hals (hætte), har top mørke hætte får blege krummer lidt Underside: lys blegere udgave af gulligorange, let løbet af vinteren, Rosenstær (størst hos han) pletter nedad Gråligt gråbeige voksendragt nedadkrummet med kort top * Alle tidsangivelser er ca. angivelser, da fældningen kan varierer en del. For ungfuglenes vedkommende afhængigt af tidligt eller sent kuld (skifter til første vinterdragt efter 5-6 uger) 7
Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status
Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)
Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.
Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereHøge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men
Læs mereMåger. i Vesthimmerlands Kommune
Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs-1.0:03.12.2015) Husskade. Status
Husskade Videnskabeligt navn Pica pica (L) Status Husskaden er en almindelig og talrig fugl over hele landet. Oprindeligt har den beboet åbne skove med buskvækst og steppeagtige områder. I dag er den i
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereUdbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.
Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle
Læs mereHavørne-parret på Tærø 2010.
Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst
Læs mereDette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.
Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereSpændende Måger - Klintholm Havn i november
Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereOPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75
75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted
Læs mereBestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?
Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereHelt tæt på ynglende lille præstekrave
Helt tæt på ynglende lille præstekrave Af Asbjørn Jensen, artsekspert i Atlas III Som et eksempel på en velegnet yngleplads for lille præstekrave er her valgt området omkring Nykøbing Falsters sukkerfabrik,
Læs mereBaggrund: Beføjelser:
Indsatsplan om regulering af måger 2015/2016 Baggrund: Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i Danmark ja i det meste af Europa, hvor især
Læs mereDommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.
Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis daurica) (Sydeuropa) og meget
Læs merePåklædning Bluse og Trøje i Kørestol
Påklædning Bluse og Trøje i Kørestol På- og afklædning af overkrop indeholder mange momenter, der påvirkes af personens ressourcer, både hvad angår det mentale, muskelstyrke, balance i den siddende stilling
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereMøns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard
Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Hvis du besøger Møns Klint, kan du både se sjældne og almindelige fugle, pattedyr og insekter. Der er rigtig mange fugle i området. Flagspætten og lærken høres på lang
Læs mereDKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal
DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereFugleægget en ekstern livmoder
Fugleægget en ekstern livmoder Fugleægget kan nærmest betragtes som en ekstern livmoder, men adskiller sig dog, på flere områder, væsentligt fra pattedyrenes livmoder. Dels må alle næringsstoffer være
Læs mereTrine Gregers, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Skoven - Spætter Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave på 2. sal Trine Gregers, Naturhistorisk Museum Seneste opdateret 15.04.2015 Lærervejledning
Læs mereFUGLE I BYEN. Lærervejledning
FUGLE I BYEN Lærervejledning Gå på fuglejagt i byen med kikkert og skitseblok Mange af os lægger måske kun mærke til de mest karakteristiske fugle på vores vej, men byen er i virkeligheden hjemsted for
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING
Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.
Læs mereTænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande
Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Gravand. Gravand han, med stor næbknop. Status og udbredelse
Gravand Videnskabeligt navn (Tadorna tadorna) (L) Gravand han, med stor næbknop Status og udbredelse Gravanden er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den yngler ved vore fjorde, søer og vandløb. Indtil
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereDet fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB
1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status
Gul vipstjert Videnskabeligt navn Motacilla flava (L) Status Den gule vipstjert er udbredt over det mest af landet, men det er i langt overvejende grad på strandengene langs vore kyster, og på enge ved
Læs mereLEGE OG AKTIVITETER I NATUREN
LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN Rid og løb To ryttere og én hest/pony udgør et hold. Hesten er udstyret med grime under trensen. En afmærket strækning er inddelt i 4, 6 eller 8 nogenlunde lige lange etaper.
Læs mereHans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier
Hans J. Nielsen Træning af Rovfugle Atelier 2006 Forlaget Atelier www.atelier.dk ISBN 87-7857-752-8 Layout: Elisabeth Gothart 2006 Bogen er skrevet af Hans Nielsen Tak til Leonard Durman-Walters Leonard
Læs mereFlyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt
Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under
Læs mereFlinte-flække TING STENALDEREN
Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op
Læs merePositiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,
Læs mereDGI Skydning. Hjælp på banen. Pistol
DGI Skydning Hjælp på banen Pistol Indhold Nulpunktet 3 Det optimale sigte 4 Det rigtige fokus 5 Aftrækkerfingeren 6 Hovedplacering 7 Rekyloptag 8 Håndfatning 9 Vejrtrækning 10 Skydning med pude 11 Fokuspunkter
Læs mereFuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)
Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren
Læs meregyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal
INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Læs meretegning NATUREN PÅ KROGERUP
tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereTrækfugle ved Næsby Strand
Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det
Læs mereRAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter
RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter Til fødselsdagsselskabet, beach party, picnic, familiedagen eller på legepladsen til enhver tid. Fra 6 til 90 år. Indeholder
Læs mereLASAL FLYDEPUDER. Få en bedre oplevelse i vandet. Positionering i vand
LASAL FLYDEPUDER Få en bedre oplevelse i vandet Positionering i vand Terapi Forbedrer mulighederne for at udføre behandlinger Træning Forbedrer bevægelser og bevægelighed i vandet E-mail: info@lasal.dk
Læs mereRumænien. Scanbird ApS www.scanbird.com. Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke
Rumænien Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni Politiken Plus rejse med John Frikke Scanbird ApS www.scanbird.com Donau ja bare ordet leder straks tanker hen mod Johan Strauss vidunderlige
Læs mere(Farve)Genetik hos katte
Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1
Uge 5 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge5_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 11.23 Uge 5 l Verden omkring
Læs mereSort Hvid Spilpersoner. - Det er så disse spilpersoner, spillerne skal have efter 1. akt... når de har taget dråberne.
Sort Hvid Spilpersoner - Det er så disse spilpersoner, spillerne skal have efter 1. akt... når de har taget dråberne. Jheck' Han går sammen med Nathanael ud af kirken. De går og snakker. Imens han rammes
Læs mere10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk
SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2006 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, 2600 Glostrup. www.hasbro.dk Made in Ireland 120614575108
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereÅrets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.
19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro
Læs mereMatematik og magi. eller Næste stop Las Vegas. 14 Anvendt matematik. Rasmus Sylvester Bryder
14 Anvendt matematik Matematik og magi eller Næste stop Las Vegas Rasmus Sylvester Bryder Da jeg var mindre, morede jeg mig ofte når min halvfætter Casper viste mig korttricks. Det trick han viste mig
Læs mereAmatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov
Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til
Læs mere2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:
4.2. Finter Ideen med fintespillet er, at angrebsspilleren kan finte sig på kant af sin direkte forsvarsspiller ved anvendelse af mindst mulig plads og dermed få skabt en overtalssituation. Angrebsspillet
Læs mereDOFbasen fylder 10 år
15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereHedehøg - en truet art som vi hjælper
Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger
Læs mereNede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal
I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereI dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.
I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Nattergal. Status
Videnskabeligt navn: Luscinia luscinia (L) Nattergal Status Nattergalen er en almindelig ynglefugl i den østlige del af Danmark, hvorimod den kun yngler meget spredt i Vestjylland. Der går næsten en grænse
Læs mereAt holde høns. Få inspiration og viden om hønsehold. Sammen med din nabo eller i din egen have. www.hoenspaasamsoedk. www.dn.dk
At holde høns Sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold www.hoenspaasamsoedk www.dn.dk AT HOLDE HØNS Sammen med din nabo eller i din egen have September 2014 Samsø
Læs mereVerdens bedste job med børn og troperejser
Verdens bedste job med børn og troperejser Vil du passe Felix 4,5 år og August 1,5 år og vil du med på et par længere rejser til Thailand, Malta og Dubai med alt betalt. Når vi er i Danmark, får du ofte
Læs mereNyhedsbrev nr. 51 august 2014
Mandag d. 14. august 2014 Nyhedsbrev nr. 51 august 2014 Vildmarkstur i Lille Vildmose. Lørdag d. 16. august kl. 10.00-14.00 afholder Vildmoseforeningen sin årlige vildmarkstur i Lille Vildmose. Vi mødes
Læs mere