Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk

Transkript

1 Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk Tekst: Anna Bodil Hald I Sverige skilter man med artsrige vejkanter. Vejforkant slået i første halvdel af maj. Uslået bagkant med vissen draphavre og stor nælde. Forkant slået og blomstrende. Her er friske blomster, når alt andet er visnet ned. Foto 5. juli Indholdsfortegnelse Sammendrag s. 2 Baggrund s. 2 Vejkanter som naturnetværk s 5 Projektet, som foreslået af Værløse Naturgruppe s. 7 Metode s. 7 Vejstrækninger s. 7 Analyser s. 8 Resultater s. 9 Forvaltning s. 12 Referencer s. 13 Bilag 1. Lokalisering af vejstrækninger og deres karakteristik Bilag 2. Artsliste Bilag 3. Fotobilag (vedlagt til Furesø Kommune) Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 1 af 18

2 Sammendrag Vejkanterne og andre tilsvarende tørre naturområder inkl. mange overdrev er i dag tilgroet med biomasse fra draphavre, vild kørvel og stor nælde. Dette skyldes dels manglende pleje eller forkert pleje med alt for sent slåning og dels den øgede næringspåvirkning af alle naturmiljøer i kombination med tidligere forår. Altsammen til gavn for de hurtigt voksende og konkurrencestærke arter. Forsøg udført af A. B. Hald i samarbejde med Herlev Kommune har vist, at denne situation kan ændres (se supplerende læsning og dias (ppt) på Vejforum møde dec. 2007). Det drejer sig om en ændret plejepraksis idet de fleste vejkanter skal slås i maj/juni under hensyntagen til variation. En forvaltningsplan med ændret plejepraksis forudsætter også information til borgerne gennem det trykte medium, internet og gennem demofelter. Vejkanterne bliver vigtige i planlægningen af natursammenhæng for tørbundsflora og fauna i forbindelse med kommende kommuneplan og 2010 målene for biologisk mangfoldighed. Nærværende projekt har til formål at tilvejebringe datagrundlag fra vejkantstrækninger, hvor en ændret plejepraksis kan være til gavn for naturen og at give input, der kan anvendes som grundlag for information til borgerne. Projektet er gennemført af frivillig indsats fra Værløse Naturgruppe med faglig assistance fra naturkonsulentfirmaet NatLan.dk. Blomstrende vejkant den 12. august 2007 efter at have været slået tidligt på året. Baggrund Den vedtagne praksis for vejkanterne i Furesø Kommune er at forkanterne langs veje og stier slås i løbet af de to første uger af juni. Slåningen udføres af hensyn til færdsel og færdselssrhed. Dog slås visse andre naturområder også på dette tidspunkt, som Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 2 af 18

3 Figur 1. Figur fra Hald og Reddersen 2007 Boks 1. Vejkanterne har forandret sig Der foreligger kun ret beskeden dokumentation af de ændringer, der er foregået i vejkanternes blomsterpragt. Den ældre del af befolkningen kan dog iagttage forandringen, når erindringen om barndommens vejkant i 1950 erne konfronteres med selvsyn af vejkanterne i dag. Der findes dog en undersøgelse af vejkanternes udvikling. I 2000 undersøgte man 37 jyske og fynske vejkanter, der var blevet analyseret første gang omkring 30 år tidligere. I 1968/69 var vejkanternes skrænter bevokset med lave urter som f.eks. håret høgeurt og blåklokke. I 2000 var vejkanterne i stigende grad blevet domineret af højtvoksende, konkurrencestærke græsser og urter, herunder arter, der optræder som ukrudt i marker. Ændring i artssammensætningen på vejkanter er således markant. I 1968/69 kunne man nemt plukke en blomsterbuket langs vejene. I 2000 er vejkanterne blevet farlige for græs-, bynke- og nældeallergikere, og buketten må købes hos blomsterhandleren. Ændringerne i vejkanternes vegetation tyder på stigende dominans af arter med større biomasseproduktion. Det kan skyldes manglende eller ændret pleje, og at det afslåede materiale længere fjernes. Men det kan også skyldes forøget næringsstofbelastning. Således var fosforindholdet i jordbunden forøget væsentligt i løbet af de 30 år, der lå mellem de to omtalte undersøgelser. Det antal år, der er gået siden anlæggelse/udvidelse af en ny vejrabat på råjord, spiller givetvis også en væsentlig rolle for næringsstofindholdet. Mange af de i dag mest artsrige vejstrækninger forekommer således på lavproduktiv råjord langs nye veje. Efter anlæggelsen af hovedvej A 26 i Salling, Mors og Thy voksede der på øst- og nordvendte vejskråninger hele tre sjældne ulvefodsarter på den blottede mineralbund. I de senere år har forkanten langs de større veje fået et nyt indslag af arter på grund af vintersaltningen nemlig arter der ellers træffes på salt bund langs vore kyster. Det er f.eks. fliget vejbred, strand-vejbred, udspærret annelgræs, dansk kokleare og engelskgræs. Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 3 af 18

4 Tabel 1. Tabel fra Hald & Reddersen aftaler i forbindelse med naturpleje bl.a. høslæt omkring Eningshøj. I de to første uger af oktober slås alle vejkanter i fuld bredde. I Danmark har slåning af vejkanter indtil midt 1970 erne foregået før Sct. Hans. Dengang blomstrede vejkanterne med mange forskellige arter (se Boks 1) - og det gjorde de også på slåningstidspunktet. Derfor kom der et opråb fra befolkningen om at det var synd at slå lige når vejkanterne stod og blomstrede. Desuden blev hensyn til ynglende fugle i vejkanterne anført. Derfor blev reglerne om vejkantslåning ændret, så slåning før Sct. Hans kun omfattede forkanterne. Inden vinter blev resten af vejkanterne slået bl.a. for at holde dem fri for opvækst af vedplanter og for at sikre mod snedriver om vinteren på udsatte steder. I de mellemliggende 30 år er blomsterne forsvundet fra vejkanterne. Græs-arter som alm. kvik, alm. rajgræs og draphavre har taget over sammen med urter som vild kørvel, burre snerre, ager-tidsel og stor nælde (tabel 1). Det skyldes dels den øgede næringsbelastning dels at vejkanterne først slås meget sent og at materialet fjernes. De små og konkurrencesvage arter fra overdrev, som vejkanterne er hjemsted for (figur 1), kan klare sig i konkurrencen mod de hurtigt voksende og konkurrencestærke arter, som tilmed begunstiges af øget næring og tidligere forår, der sætter gang i græsvæksten 2-3 uger tidligere end for år siden. Vejkantforvaltningen skal derfor ændres vejkanterne skal slås jo mere næringsrigt jo tidligere slåning. At vejkanterne blomstrede tidligere var et udtryk for en god forvaltning. Men af hensyn til os mennesker og insekter var det nogen god ide at alle vejkanter blev slået på samme tidspunkt, som det skete dengang. Man skulle have indført en mere differentieret forvaltning i stedet for helt at ophøre med den tidlige slåning. Nu er Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 4 af 18

5 skaden på vejkanterne sket og det er nødvendigt at råde bod på denne misere, inden man kan vende tilbage til en mere differentieret slåning. Det betyder, at der over en årrække skal en mere hårdhændet forvaltning til. Herefter kan man indføre en mere differentieret forvaltning, så alle vejkanter bliver slået på samme tidspunkt. Men det kræver altså en indledende anstrengelse, så vejkanterne kan kommet i god gænge igen. Når man er så langt, at en mere differentieret slåning kan foregå, så vil der være vejkanter, der blomstrer, og andre der slås og restituerer sig men som blomstrer senere på sæsonen. Denne praksis er gennemført ved Eningshøj i Værløse gennem nogle år og det fungerer. Blomster i sensommeren er til stor gavn for 2. generation af sommerfugle og en åben vegetation er til gavn for græshopper. Virkningen af slåning af vejkanterne i forsommeren viser sig i øvrigt tydeligt ved de skarpt aftegnede forskelle i forekomsten af arter på de slåede og de uslåede dele af vejkanten (foto forside). På de uslåede dele forekommer således vild kørvel, pastinak og draphavre med blomstrende følfod og vorterod om foråret. På de slåede dele blomstrer mælkebøtten om foråret, hvid-kløver, kællingetand, rundbælg, vild gulerod og cikorie midt på sommeren og høst-borst senere på sommeren. Det er også her øjentrøst blomstrer sent på sommeren. Vejkanter som naturnetværk Figur 2. Sammenhæng mellem overdrevsnatur vejkanter som naturgenopretning. Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 5 af 18

6 Ådale med vandløb fungerer som naturlige naturnetværk mellem forskellige områder vådbundsnatur og for vådbundsfauna. De tørre naturområder som overdrev og anden tør græsland natur har længere tilsvarende naturlige sammenhæng. Det skyldes, at de store overdrevsområder og vedvarende græsarealer er opdyrket, bebygget eller udlagt til sommerhusområder. Overdrevene forefindes i dag som små isolerede områder. Derfor er vejkanterne potentielt vigtige natursammenhængsområder for tørbundsnatur, dvs. for konkurrencesvage planter og fauna tilknyttet overdrev. Af dyr tænkes især på insekter som græshopper og sommerfugle samt firben og mus. Kommunerne inkl. Furesø Kommune er i forbindelse med kommende kommuneplan forpligtiget til at sikre tør natursammenhæng såvel som våd natursammenhæng. I den sammenhæng kan vejkanterne blive meget vigtige. Nogle af de vigtige overdrevsområder i Værløse delen af Furesø Kommune forekommer på Flyvestation Værløse, på Kubens arealer ved Nordlejren, ved Eningshøj, ved Sandet, ved Kristianshøj og mere isoleret ved Ryethøj og på Baunesletten (se figur 2). Disse overdrev har nærmeste nabo ved Gedevasegaard og i Egedal Kommune syd for Ganløse Ore og i Hjortespringkilen i Ballerup Kommune. Vejkanterne og andre områder til naturgenopretning skal sikre sammenhæng mellem disse overdrevsarealer. Figur 3. Vejkanter er eneste natursammenhæng mellem overdrevene. De skal derfor plejes, så de bliver reelle sammenhænge for overdrevenes plante- og dyreliv f.eks. blåhat, gul snerre og 7-plettet køllesværmer. Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 6 af 18

7 Projektet, som foreslået af Værløse Naturgruppe Egnede områder udvælges i 2008 (vejkanter og slået naturgræsområder) til demonstration af ændret slåningspraksis. Der udføres ekstensive botaniske registreringer og en fotodokumentation. Den opfølgende slåning i 2009 gennemføres af kommune. Udvælgelsen af områder skal tage hensyn til trafikale forhold og det stigende antal rådyr kid. Udvælgelse af områder sker på baggrund af Furesø Kommunes kort over vej- og stistrækninger, der vedligeholdes af kommunen, samt markering af steder, hvor der kan være problemer med fygesne. Furesø Kommune vil som udgangspunkt gerne flytte tidspunkt for slåning, men påtage sig yderligere arbejde. Værløse Naturgruppe forestille sig, at der skal følges op på de botaniske registreringer med henblik på demomateriale, rundvisninger i felten samt information til pressen og på kommunens hjemmeside om projektet, dets formål og resultater. Værløse naturgruppe vil opfordre Naturplejeforeninger til at slå med le på særskilte områder og at gennemføre klipninger af særlige overdrevsområder med naturplejeforeningernes nye klipper. Denne rapport omhandler udvælgelse af strækninger, registrering i 2008 og fotodokumentation. Furesø Kommune har pt. taget stilling til evt. opfølgning. Metode Vejstrækninger Figur 4. Udvalgte vejkantstrækninger til analyse. Numrene refererer til lokalitetsnavne i Bilag 1. Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 7 af 18

8 Der er udvalgt i alt 14 vejkantstrækninger til analyse fordelt over hele Værløse delen af kommunen, men med vægt på natursammenhænge for overdrevsnatur i den sydvestlige del af kommunen (figur 4). De analyserede vejkantstrækninger er udvalgt i den Værløse delen af Furesø Kommune og ud fra Naturgruppens lokalkendskab. Analyser I alt 14 vejkantstrækninger er analyseret. Analysearbejdet er foregået den 5. og 19. september De udvalgte strækninger og deres karakteristik fremgår af bilag 1 I forbindelse med registrering af vegetationen er et område på 78 m 2 udvalgt. Dette areal svarer til arealet for basisregistrering ved registrering af natur beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Udlægning af 78 m 2 er foretaget ved at måle bredden på det pågældende vejkantområde og herefter udregne længden af feltet. Felternes mål fremgår af tabel 1. Position af feltets midte mod vej er målt med håndholdt GPS. Ved analyserne er alle arter af karplanter noteret. Deres mængde er noteret ud fra anvisning i DMU skema til 3 registrering (tabel 2). Ved kvantificering af arterne er karaktererne A, B og C omsat til pointværdien 5, 6 og 7. Tabel 2. Skema for karaktergivning i felten. Kilde: AB-8E2D-2994CB7B65E6/60702/Stationsskema_Lys1.pdf (DMU Stationsskema_lys, ver. 1.05) angiv bestandsstørrelse (1-4, el. A- C) Under 1000 individer eller m2(kloner): Over 1000 individer eller m2(kloner): 1: 1-5, 2: 6-25, 3: : A:<10% dækning, B:10-25% dækning C:>25% dækning I forbindelse med registreringen er der i øvrigt gjort notat om følgende: Vegetationshøjde (højde af grønne blade), vegetationstæthed, mostæppe i bunden, hældning og aspekt samt tilstedeværelse af græshopper i større mængde. Da vegetationsanalyserne er udført i september, bør analyser til opfølgning af effekter også udføres i september. Vurdering af vild kørvel bør også foregå før slåning i maj/juni. I september vil mængden af vild kørvel blive undervurderet, da de blomstrende planter er forsvundet. Ligeledes vil evt. forårsflor også mangle ved analysen i september. Mange arter er altid et mål i sig selv. Plantearter kan grupperes på forskellig måde, f.eks. efter næringsniveauet på deres voksested, en såkaldt Ellenberg Næringsniveau værdi (EN). Blandt andet denne karakteristik er anvendt af DMU i forbindelse med en karaktergivning af alle plantearter på en skala fra -1 til 7 for forskellige naturtyper. Arter, der får karakteren 7 indikerer meget høj naturkvalitet, mens arter med karakteren -1 er meget problematiske for naturtypen. DMU s karaktergivning er i denne rapport anvendt til at opstille planterne i fire naturkvalitetskategorier, se Boks 2. Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 8 af 18

9 Boks 2. Artskategorier i overdrevs med eksempler på almindelige arter fra Furesø Kommunes vejkanter. Problemart er en art, der indikerer meget næringsrige kårforhold. Dertil kommer invasive arter. Eksempelvis draphavre, agertidsel, fandens mælkebøtte, grå bynke, vild kørvel, hvid kløver, stor nælde og invasive arter som sildig gyldenris og rynket rose. karakter -1 i DMU karaktergivning. Negativ art er en art, der indikerer næringsrig natur inkl. kulturarter. Eksempelvis almindelig hundegræs, pastinak, eng rottehale, hvas randfrø, agersnerle, rød kløver og almindelig hønsetarm. Karakter 0, 1 og 2 i DMU s karaktergivning. Positiv art er en overdrevsart, der forventes at være på et overdrev. Eksempelvis rød svingel, musev, alm. røllike, lancet vejbred, vild gulerod, prikbladet perikon, almindelig agermåne og almindelig hvene. Karakter 3 og 4 i DMU s karaktergivning. Særlig positiv art er en overdrevsart, der indikerer meget høj naturkvalitet. Eksempelvis almindelig knopurt, merian, stor knopurt, liden klokke, kort øjentrøst, pile alant og bakketidsel. Karakter 5, 6 og 7 i DMU s karaktergivning. Resultater Da alle udvalgte vejkanter er tør natur, er arternes scoreværdi for overdrev anvendt (DMU Faglig Rapport 599, 2007). Desuden er artskarakteristik fra DMU s overdrevsfeltskemaet anvendt. Artslisten med arternes karakteristik og hyppighed i de 14 vejkantstrækninger ses af bilag 2. Nogle af de registrerede arter forekommer på feltskemaet for overdrev. Deres karakteristik er NatLan s vurdering. Det fremgår af bilag 2, hvilke vurderinger der er tilføjet. På de 14 undersøgte vejkantstrækninger blev der i alt registreret 131 arter af karplanter. En samlet oversigt over de fundne arter ses af bilag 2. Arter registreret i alt i 14 vejkanter Antal arter DMU artsscore Antal arter Figur 5. Antal arter registreret i de 14 vejkantstrækninger i Furesø Kommune Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 9 af 18

10 og deres scoreværdi for overdrev ifølge DMU. Antal arter fra skemaet - men i vejkanter Antal arter DMU artsscore Antal arter Figur 6. I alt 98 arter på DMU s overdrevsskema, som blev registreret i de 14 vejkantstrækninger og fordelt på deres scoreværdi for overdrev ifølge DMU. Vejkanterne indeholdt en del overdrevsarter (score større end og lig med 3) (figur 5). Af værdifulde overdrevsarter kan nævnes merian, pilealant, kort øjentrøst, bakketidsel, stor knopurt, almindelig knopurt, liden klokke, bugtet kløver, gul snerre, blåhat, dunet vejbred, markkragefod, knold ranunkel, blåmunke, hedelyng, almindelig gyldenris og vellugtende gulaks. Men vejkanterne indeholdt også mange kulturarter, problemarter og invasive arter (score-1, 0 og 2) (figur 5). Nævnes kan almindelig kulturarterne rajgræs og hvis kløver samt invasive arter som sildig og kanadisk gyldenris samt rynket rose. Dertil problemarter som draphavre, stor nælde, butbladet og kruset skræppe, agertidsel, almindelig kvik og skvalderkål. Selv om der blev registret mange overdrevsarter i de analyserede vejkantstrækninger, så er der 98 overdrevsarter med score værdi 3 og derover på DMU s skema, som blev registreret (figur 6 og bilag 2). Blandt disse 98 arter forekommer 29 arter på surt miljø og 22 arter på basisk miljø. Med hensyn til de enkelte lokaliteter, så havde Sandet N, Sti 10 og Skovlinjen Ø flest arter (figur 7). Hvis der fokuseres på gode overdrevsarter (score >=3) så topper Sandet N (slået tidligt), Sti 10 (slået tidligt), Sandet sti ( slået) og Gl. Hareskovvej (slået tidligt). Lavest værdi har Sandet S (nabo til mark i omdrift), Skovlinjen V, Bundsvej bag autoværn (kun slået efterår og nabo til tidligere gødsket mark), Bundsvej N (kun slået efterår) og Bundsvej S (kun slået efterår og nabo til tidligere gødsket mark). Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 10 af 18

11 Artsfordeling på score antal arter Antal arter -1 Antal arter 0, 1 og 2 Antal arter 3 o4 Antal arter >=5 Sandet S N Sti 10 Sandet -sti Gl. Hareskovvej Frb.vej Chr.Højvej Skovlinjen Ø Ballerupvej Jonstrupvangvej Bundsvej S Bundsvej N Bundsvej bag autoværn Skovlinjen V Sandet S Figur 7. Arternes fordeling på overdrevsscorekategorier inden for hver af de 14 undersøgte vejkantstrækninger. Lokaliteterne er rangordnet efter antal arter med score >=3. Forekomst hyppighed af dækkende arter - B og C Hyppighed svingel, rød hundegræs, almindelig draphavre hvene, almindelig potentil, krybende kvik, almindelig hvene, stortoppet merian star, akselblomstret hejre, stakløs Figur 8. Hyppighed i de 14 vejkantstrækninger af de 10 arter, som var arealdækkende på mindst en af strækningerne, dvs. blev tildelt karakter B eller C og havde dermed en dækning på 10 % eller derover. Hvis hyppigheden er 1 er arten i alle 14 vejkanter. Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 11 af 18

12 Pointsum af dækkende arter svingel, rød hundegræs, almindelig draphavre hvene, almindelig potentil, krybende kvik, almindelig hvene, stortoppet merian star, akselblomstret hejre, stakløs Figur 9. Pointsum i de 14 vejkantstrækninger af de 10 arter, som var arealdækkende på mindst en af strækningerne, dvs. blev tildelt karakter B eller C og havde dermed en dækning på 10 % eller derover, dvs. pointværdi på 6 eller 7 (jf. tabel 2). I alt 10 arter dækkede med mindst 10 % på mindst en af de 14 lokaliteter (figur 8 og 10). Rød svingel og almindelig hundegræs forekom i alle 14 vejkantstrækninger (figur 7) og var ret dominerende (figur 9). Draphavre forekom i næsten alle moniteringsområder (figur 8), men var nær så dominerende (figur 9). Det skal bemærkes at en art som merian forekom i store mængder på et par lokaliteter. Draphavre har stor fremgang for tiden og kan blive mere dominerende med den sene slåning. Forvaltning I Furesø Kommune som helhed men også i Værløse-delen alene forekommer overdrev af både sur og basisk karakter. Derfor er mange af de arter, der forekom på de udvalgte vejkantstrækninger (figur 6) potentielle for vejkanterne. Med en rigtig forvaltning kan vejkanterne også blive natursammenhæng for disse overdrev. Om de bliver det kræver også, at der planlægges med korrekt lokalisering af vejkantstrækninger, dvs. at der laves en forvaltningsplan for vejkanterne og deres omgivelser. Naturforvaltningen af vejkanterne skal i første omgang koncentrere sig om at komme af med invasive arter og kulturarter samt andre problemarter, når de optræder i større mængde. Det betyder alle arter med score -1. Dernæst er det vigtig at forvaltningen indrettes efter at reducere de negative arter og at fremme de for Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 12 af 18

13 overdrev positive arter. Den sene slåning har formået at leve op til dette. Derfor ændres slåningspraksis på nogle strækninger til tidlig slåning med henblik på at skabe bedre forhold for overdrevsarter. En tidligere slåning kan afstedkomme flere omkomne insektlarver og ødelagte fuglereder end en senere slåning. Dette problem er meget lille så længe vejkanterne er domineret af næringsbegunstigede plantearter og dertilhørende artsfattige men ofte individrig - fauna. En ny forvaltning genskaber levebetingelser for arter knyttet til mere lysåbne samfund. Når vejkanterne kommer i en sådan bedre gænge er det af hensyn til arternes forskellige krav til levestedet vigtigt at differentiere slåningstidpunktet og derved skabe heterogenitet. Referencer Hald, A.B. & Reddersen, J Det dyrkede land. I: P. Vestergaard (ed.) Naturen i Danmark. Det åbne land. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. København. pp Supplerende læsning vedrørende forsøg udført af A. B. Hald: Hald, A.B Have Gyldenris er invasiv i vores natur Værløse Nyt 14. september Hald, A.B Vejkanter som spredningskorridorer - Er det synd eller en nødvendighed at slå blomstrende vejkanter? Jord og Viden 149(9): Hald, A.B Hvorfor er vejkanterne først hvide og derefter vissent gule? Stads- og Havneingeniøren 8: Hald, A.B Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling. Teknik & Miljø. Stads- og Havneingeniøren 11:38-41 samt på %20slåningstidspunkt%20og%20botanisk%20udvikling_Anna%20Bodil%20Haldpdf.pdf Holgersen, S. & Hald, A.B Slå rabatten når kørvelen blomstrer. Grønt Miljø 10: Hald, A.B Gyldenrisprojektet Forsøg til optimering af kontrol af Sildig Gyldenris (Solidago gigantea)/kanadisk Gyldenris (Solidago canadensis) invasive arter under hastig udbredelse i Danmark. Afsluttende rapportering til SNS. Foredrag om emnet afholdt af A. B. Hald: Pleje af vejkanter Foredrag. Naturgruppen Helsingør Kommune, Park- og Vejafdelingen. Espergærde 29. sept Forsøg til kontrol af havearter af gyldenris - sildig og kanadisk gyldenris (Solidago gigantea/s. canadensis). Foredrag. Seminar: Invasive arter og deres bekæmpelse. Den 22. marts 2007 på Skov- og Landskab, Københavns Universitet. Grøftekanter forvaltning og slåningsstrategi. Foredrag. Danmarks Naturfredningsforenings NaturFagligtUdvalg s møde 14. marts Grøftekanters forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling. Vejforum 6. december Nyborg Strand. Smukkere vejkanter Roskilde Kommune. Oplæg Roskilde Kommune, Park og Vej. 14. januar Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 13 af 18

14 Bilag 1. Lokalisering af udvalgte vejkantstrækninger og deres karakteristik Løbe nr. Vejstrækning 1 Ballerupvej Ø 2 Bundsvej N Bundsvej S Bag autoværn 4 Bundsvej S 5 Chr. Højvej Ø 6 Sandet sti V 7 Frb. vej Ø 8 Skovlinjen V 9 Skovlinjen Ø GPS x Gl. Hareskovvej Sti 10, kampestens huset 12 Jonstrupvang-vej N 13 Sandet S 14 Sandet N GPSy Felt b x l x11 m x13 m x15.6 m x13 m x39 m x13 m x52 m x15.6 m x13 m x15.6 m Slået forkant Vegetations højde (grøn højde) Aspekt Slået i 2008 medtaget cm vestvendt nej ja Mos tæpp e medtaget 80 cm sydvendt nej nej medtaget cm nordvendt nej ja flad markkant medtaget 70 cm sydvendt nej nej medtaget 25 x 30 cm vestvendt nej ja medtaget cm østvendt nej nej medtaget cm flad nej nej medtaget svag østvendt ja nej medtaget 30 cm vestvendt nej ja medtaget 0-20 cm stejl sydvendt ja nej; bar bund x39 m inkluderet 40 cm flad ja nej x27.5 m medtaget (1 m) 75 cm sydvendt nej nej x15.5 m ingen forkant cm flad nej nej medtaget ( x27.5m m) cm flad ja ja Beskrivelse Lysåben vestvendt vejskråning m. mos i bunden. Nabo mod øst er skov. Fuldt vegetationsdækket sydvendt vejskråning uden mos i bunden. Nabo mod nord er have. Lysåben, nordvendt svagt skrånende vejskråning m. mos i bunden Nabo mod syd er vedvarende græsmark. Tæt vegetationsdækket sydvendt vejskråning uden mos. Nabo mod syd er vedvarende græsmark. Lysåben vestvendt vejskråning m. mos i bunden. Nabo mod øst er vedvarende græsmark. Med næsten lukket vegetationsdækket østvendt stiskråning. Nabo mod vest er uplejet overdrevsvegetation. Tæt vegetationsdække på flad vejkant mod mark. Nabo mod øst er mark i omdrift. Tæt vegetationsdækket svagt østskrånende vejkant. Nabo mod vest er hegn ved have. Åben vestvendt vejskråning m. mos. Nabo mod øst er skov. Åben sydvendt vejskråning m. bar bund. Nabo mod nord er skov. Åben vegetation. Nabo mod sydvest er kampestenshus og overdrev. Tæt vegetationsdækket sydvendt vejskråning uden mos mod mark. Nabo mod nord er mark i omdrift. Tæt vegetationsdække påvirket af jordarbejde - mod mark. Nabo mod sydvest er mark i omdrift. Flad, lav og lysåben vegetation m. mos. Nabo mod nord er rynket rose hegn. Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 14 af 18

15 Bilag 2. Artsliste. Registrerede arter sorteret efter forekomst hyppighed i de 14 vejkantstrækninger. Sum er artens samlede score i de 14 vejkanter. Arter med hyppighed =0 er arter, der er registreret på de 14 lokaliteter, men som optræder på DMU s overdrevsskema. **: Særlig værdifuld positiv art; *: positiv art; B: Fortrinsvis på kalkholdig/basisk bund; S: Fortrinsvis på sur bund; #: Problem-/invasiv art; (): Forventede overdrevsarter. Rød skrift: Værdier ansat af Natur & Landbrug, da arten optræder på DMU s overdrevsliste. DMU karakter. art overdrev_62 ** * B S # () hyppighed sum svingel, rød 3 () hundegræs, almindelig 1 () draphavre -1 B # vejbred, lancet- 3 () røllike, almindelig 3 () v, muse- 4 * tidsel, ager- -1 # pastinak 0 # mælkebøtte, fandens -1 # padderok, ager- 3 () sneglebælg, humle- 3 B bynke, grå- -1 B # gulerod, vild 3 B kørvel, vild -1 B # rottehale, eng- 1 () kløver, hvid- -1 # nælde, stor -1 # perikon, prikbladet 3 () randfrø, hvas 2 B snerle, ager- 2 B kløver, rød- 1 () tidsel, horse- -1 B # v, tofrøet -1 # hvene, almindelig 3 S potentil, krybende 3 B rajgræs, almindelig -1 # rejnfan -1 B # knopurt, almindelig 5 * B agermåne, almindelig 3 B kløver, gul 2 () syre, almindelig 3 () hønsetarm, almindelig 2 () hvene, stortoppet kvik, almindelig -1 # gyldenris, sildig -1 # merian 6 ** B snerre, gul 4 * borst, høst- 3 () fladbælg, gul 3 () knopurt, stor 5 * B slåen 3 () syre, dusk- 3 () ærenpris, tveskægget 3 () dueurt, glat 1 # v, foder haremad 1 # hvidtjørn, engriflet 3 () høgeskæg, grøn kamille, lugtløs -1 # mirabel 0 () skræppe, kruset -1 # skvalderkål -1 # Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 15 af 18

16 følfod 2 B høgeurt, håret 4 * rose, rynket -1 # øjentrøst, kort 5 ** springklap, roset vejbred, glat -1 # krageklo, mark- 4 * B ahorn 1 () cikorie ask 1 B blåhat 4 * brandbæger, eng- 2 () hindbær -1 # klokke, ensidig klokke, liden 5 * lucerne, foder- -1 B pileurt, vej- -1 # slangehoved 3 * vejbred, dunet 4 * B hejre, stakløs star, akselblomstret 4 * hvene, kryb- 3 () rødtop, mark- 4 * rødknæ 2 S kløver, als kongelys, mørk 3 * star, håret 2 () fladbælg, knold 4 * fløjlsgræs 2 () gulaks, vellugtende 4 * gyvel -1 S # hedelyng 4 * S kløver, hare- 3 () rapgræs, eng- 2 () tandbæger, rød 4 * alant, pile 4 * B bakketidsel 5 * B bjørneklo, almindelig 3 () blærebælg -1 # blåmunke 4 * S bunke, bølget 3 S bynke, mark- 3 () dueurt, rank 4 * eg, almindelig 3 S elm, skov- 3 () forglemmigej, mark- 2 () galtetand, skov gedeskæg, eng gyldenris, almindelig 4 * S gyldenris, kanadisk -1 # haveplante sp. -1 # hejrenæb -1 S hestekastanie 0 # hvede -1 # jordbær, have 0 # kløver sp kløver, bugtet 5 * markarve 2 B naur 3 () nellikerod, feber- 2 B oksetunge, læge- 1 * () pil sp pil, bånd Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 16 af 18

17 pil, grå pileurt, vand potentil, sølv 3 () rajgræs, italiensk 0 # ranunkel, knold 4 * ranunkel, lav -1 # rapgræs, almindelig -1 # rose, glat hunde- 3 B salat, tornet 0 # sct. hansurt, almindelig 4 * skræppe, butbladet -1 # smalstråle, almindelig -1 # star, pigget 4 * stenurt, rød 0 # valmue, gærde vindaks 0 # Arter, der blev fundet blæresmælde 3 B blåbær 5 * S blåtop 3 S brombær coll. 0 () brunelle, almindelig 4 * bunke, mose- 3 S Camptothecium lutens * B Dicranum scoparium * S djævelsbid 7 ** S dværgbunke, tidlig 4 * S dværgbunke, udspærret 4 * ene 4 * S engelskgræs, strand- 4 * engelskgræs, vej- 4 () enghavre, almindelig 6 ** enghavre, dunet 4 * B fladbælg, krat- 5 * S fladstjerne, græsbladet 4 * flipkrave 4 * S frytle, mangeblomstret 4 * S frytle, mark- 4 * gederams -1 S # gåsepotentil 3 () hejre, blød 2 () hestegræs, krybende 3 S hindbær -1 S # hjertegræs 6 ** hvene, sand- 5 * S hvidtjørn, almindelig 3 * Hypnum cupressiforme * S høgeurt, smalbladet 5 * S hønsetarm, femhannet 4 * hør, vild 5 * B jordbær, bakke 5 * B kalkkarse, stivhåret 5 * B kamgræs, almindelig 4 * katteskæg 5 * S kløver, fin 2 () kodriver, hulkravet 4 * B kongepen, almindelig 3 S kællingetand, almindelig 4 * limurt, nnde 5 * B løg, sand- 5 * B løg, vild 5 * B mjødurt, knoldet 6 ** B mælkebøtteslægten 3 () Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 17 af 18

18 mælkeurt, almindelig 7 ** nellike, bakke- 5 * okseøje, hvid 3 B perikon, kantet 3 () pil, krybende 4 * S pimpinelle, almindelig 4 * Pleurozium schreberi S potentil, mat 6 ** B ranunkel, bidende 3 () rapgræs coll., eng- 2 () rapgræs, enårig -1 # rapgræs, fladstrået 3 B Rhytidiadelphus squarr. S rose, blågrøn 3 () rottehale, glat 6 ** B rottehale, knold- 4 * B rundbælg 4 * rørhvene, bjerg- 1 S Scleropodium purum () siv, knop- 3 S siv, lyse- 2 S skabiose, due- 6 ** B skjaller, liden 5 * snerre, burre- -1 B # snerre, hvid 3 () snerre, lyng- 5 * S star, almindelig 4 * S star, blågrøn 4 * star, hare- 4 * S star, hirse- 4 * S star, pille- 4 * S star, sand- 4 * S star, spidskapslet 3 () star, vår- 7 ** stenbræk, kornet 4 * stenurt, bidende 5 * B storkenæb, blodrød 6 ** B storkenæb, blød -1 # svingel, bakke- 4 * svingel, eng- 2 () svingel, fåre- 5 * S svingel, strand- 3 B tandbælg 6 ** S tidsel, kær- 4 * S tidsel, lav 7 ** B timian, bredbladet 6 ** B timian, smalbladet 6 ** tjærenellike 4 * tormentil 6 ** S torskemund, almindelig 2 () tusindfryd -1 # v, smalbladet 3 () viol, hunde- 6 ** S viol, håret 5 * B visse, engelsk 5 * S voldtimian 5 * B ærenpris, læge- 5 * S ærenpris, mark- 2 () Støttet af Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje til Værløse Naturgruppe Side 18 af 18