Samfundsfag 9. lærerens bog. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg GYLDENDAL

Transkript

1 Siden 1. oplaget af denne lærervejledning udkom i 2012, er Fælles Mål 2009 blevet afløst af Fælles Mål 2014 (forenklede Fælles Mål). Det har givet anledning til en række væsentlige rettelser og tilføjelser i 2. oplag, Denne pdf-fil indeholder sider med de væsentligste rettelser, og med den i hånden kan du således stadig bruge 1. oplaget af Samfundsfag 9. Lærerens bog. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Samfundsfag 9 lærerens bog GYLDENDAL

2 grundbogens opbygning og elementer Grundbogens opbygning og elementer INDHOLDET I SAMFUNDsfag 9 Samfundsfag 9 består af ni kapitler fordelt på tre emneområder: > Verden omkring os > Velfærd i Danmark > Internationalt samarbejde Verden omkring os Magt i verden 6 Danmark i krig 18 Terrorisme og globalisering 30 Velfærd i Danmark Lighed og ulighed 50 På kanten af samfundet 64 Staten og pengene 78 Internationalt samarbejde Hvad er EU? 98 Danmark i EU 112 Fred og forsvar 126 Livsstil og livsformer 40 Medierne i demokratiet 100 Arbejde og uddannelse 152 Grundbogen afsluttes med fem cases, der samler op på det faglige stof, som er behandlet i Samfundsfag 8 og Samfundsfag 9, og som kan bruges til at forberede eleverne til arbejdsformen ved afgangsprøven. Bagerst i bogen findes et minileksikon med definitioner på relevante faglige begreber, som eleverne kan bruge bl.a. i arbejdet med de fem cases. > Cases > Minilex Minilex Cases Bandekriminalitet 146 Kan det betale sig at arbejde? 150 Kan vi gøre noget ved klimaet? 154 Assimilation Integrationsform, hvor minoriteten tilpasser sig majoritetskulturen og afgiver sine kulturelle særtræk. Bruttonationalprodukt, BNP Den samlede værdi af offentlig og privat produktion i et samfund. Bruges til at måle velstanden i et samfund. BNP pr. indbygger angiver velstanden i et samfund i forhold til indbyggertallet og kan bruges til at sammenligne den gennemsnitlige velstand mellem forskellige lande. Bæredygtigt forbrug Forbrug, der ikke skader miljøet eller mennesker, og som ikke er afhængig af resurser, der ikke kan fornys. Chanceulighed Når der er forskel på de chancer, man har i livet, alt efter hvilket socialt lag man er født i. Fairtrade Handel, der giver bønder og arbejdere i fattige lande bedre vilkår, fx ved at betale dem en ordentlig løn eller ved at betale ordentlige priser for deres varer. Fattigdom Man skelner mellem relativ fattigdom og absolut fattigdom. Relativ fattigdom: at man har så få penge, at det er svært at deltage i det liv, som er almindeligt i samfundet. Defineres ofte som mindre end 50 % af medianindkomsten. Absolut fattigdom: at man har så lidt, at det er umuligt at få tilfredsstillet de mest grundlæggende behov, fx at kunne spise sig mæt. FN De Forenede Nationer. Et mellemstatsligt samarbejde mellem verdens 193 lande. Arbejder på baggrund af FN-konventionen for fred og samarbejde i verden. Globaliseret produktion 158 Forbrugerbeskyttelse eller frit valg? 162 Demokrati i Danmark 145 Demokrati Folkestyre. Politisk styreform, hvor borgerne har magten. Man skelner mellem direkte demokrati, hvor borgerne stemmer om enkelte sager, og indirekte eller repræsentativt demokrati, hvor borgerne vælger politikere til at bestemme lovgivningen. Det Europæiske Råd (topmøde) Forsamlingen af statsledere i EU, der kan vedtage politiske aftaler om, hvad EU skal arbejde med. EU Den Europæiske Union. Et samarbejde mellem de 27 EU-lande, der er bundet sammen af traktater (aftaler), og som vedtager fælles lovgivning. Forbrugerbeskyttelse Regler, som sikrer, at de varer, man kan købe, ikke er giftige eller på anden måde skadelige for forbrugerne. Fordelingspolitik Politik, der handler om fordelingen af de økonomiske goder i samfundet. Frie marked, det Når handel udelukkende bestemmes af udbud og efterspørgsel med så få regler og reguleringer som muligt. Minilex Lærerens bog

3 progression i samfundsfagets didaktik Progression i samfundsfagets didaktik fra Samfundsfag 8 til Samfundsfag 9 Fra det nære til det fjernere I opbygningen af Samfundsfag 8 og Samfundsfag 9 har vi arbejdet med at skabe progression i elevernes tilegnelse af det samfundsfaglige stof. Samfundsfag 8 starter med udgangspunkt i det, som er helt tæt på elevernes egen erfaringsverden, og gradvist gennem de to bøger inddrages temaer, der ligger fjernere fra eleven, fx EU og international politik. På samme måde behandles økonomien forholdsvis konkret i Samfundsfag 8, mens der i Samfundsfag 9 arbejdes mere abstrakt med velfærdsstaten, velfærdsmodeller og økonomisk politik. Det første kapitel i Samfundsfag 8: At blive den, man er, handler om identitet. Med udgangspunktet i elevernes egen identitetsdannelse og med inddragelse af begreber som socialisering og arv og miljø ser eleverne deres dannelse af identitet i et samfundsmæssigt perspektiv. I kapitlerne om økonomi i Samfundsfag 8 (under emneområdet Forbrug og arbejde) tages der udgangspunkt i elevernes hverdag som forbrugere, og det sættes i forhold til samfundets økonomi. I Samfundsfag 9 bevæger vi os væk fra det, der umiddelbart opleves som nærliggende for eleverne, og behandler emner, som kun indirekte ligger inden for deres primære erfaringshorisont, fx internationale forhold som samarbejdet i EU, FN og Nato, Danmarks deltagelse i krige efter 2001 og det internationale udviklingssamarbejde. De fleste elever ved, at Danmark har haft soldater i bl.a. Irak og Afghanistan og i mange skoleklasser rundt om i landet sidder der elever, som har familie i disse lande. Men eleverne har ikke nødvendigvis en ide om, hvordan de kan tage denne forhåndsviden og se den i en samfundsmæssig sammenhæng og specielt i et samfundsfagligt perspektiv. I behandlingen af det internationale stof har vi bestræbt os på at tage udgangspunkt i, hvordan det påvirker elevernes hverdagsliv, men det har også været vigtigt for os at få stoffet bragt op på et niveau, så eleverne kan tage stilling til centrale problemstillinger inden for området. I kapitlerne om velfærd har vi inddraget emner og begreber, som er konkrete, og som eleverne kan forholde sig til, men som samtidig behandles på et abstrakt og teoretisk niveau, fx fattigdom, lighed og statens rolle i forhold til økonomisk omfordeling. Analytiske taksonomier I vejledningen for samfundsfag er der en beskrivelse af progression og taksonomier i samfundsfag ( Taksonomien går fra det redegørende over det analyserende niveau til det diskuterende niveau, der danner baggrund for at kunne tage stilling og handle i forhold til forskellige problemstillinger. Grundlæggende handler det om, at eleverne skal kunne redegøre, analysere og vurdere: > redegøre: I samfundsfaglig sammenhæng betyder det, at eleverne skal kunne tilegne sig en (deskriptiv) viden, så de kan redegøre for et sagsforhold, fx vide, hvem der er statsminister, og hvad en statsminister er. > analysere: På dette niveau skal eleverne kunne anvende samfundsfaglig viden og samfundsfaglige begreber og metoder til at analysere sammenhænge, fx anvende begreber om demokrati til at forholde sig til EU. Hvis man siger, Jeg synes, det er udemokratisk, at de sidder dernede i Bruxelles og bestemmer det hele, er man allerede i gang med at bruge nogle faglige begreber til en analyse hvis man da ellers bruger begrebet demokrati i en faglig sammenhæng. > Vurdere: En stillingtagen kan være en nøgtern faglig vurdering, hvor man ser på, hvilken faglig teori der bedst forklarer eller beskriver et fænomen fx en vurdering af, om Venstre egentlig er et liberalt parti ud fra dets partiprogram, eller om den danske udenrigspolitik siden 2001 bedst beskrives som aktivisme eller tilpasning. Det kan også være en mere personlig holdningsmæssig vurdering fx om man synes godt om regeringens politik på det ene eller det andet område. 14 Lærerens bog

4 Formuleringerne fra færdighedsmålene i Fælles Mål afspejler de taksonomiske niveauer Eleven kan redegøre for... Eleven kan identificere... Eleven kan beskrive... Eleven kan analysere... Eleven kan diskutere... progression i samfundsfagets didaktik Redegøre Analysere Vurdere Analyse på alle niveauer Ovenstående taksonomi er sat op på baggrund af Fælles Mål. Man skal dog være opmærksom på, at modellen er en anelse forenklet, idet man kan sige, at analysen altid indgår på alle niveauer; en faglig redegørelse af et indhold indeholder også en analyse. Men for at kunne stille tydelige mål for eleverne og konkretisere, hvad der forventes af dem, er det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i modellen. Taksonomien i Fælles Mål er inspireret af Blooms taksonomi. Saglig og levende debat Det vil altid være en balance i faget, hvor meget viden, man som lærer mener, er nødvendig for, at eleverne skal kunne komme med kvalificerede vurderinger eller en begrundet egen holdning. På den ene side ønsker man ikke at kvæle den levende debat, og på den anden side skal debatten være saglig, så eleverne tager reflekteret stilling til politiske problemstillinger og kan "opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund", som det hedder i fagets formål. Lærerens bog 15

5 > Holdninger: Det er, når jeg selv siger, hvad jeg mener, og tager stilling. I samfundsfag skal mine holdninger kunne begrundes ud fra min viden og min analyse af det stof, vi arbejder med. Men nogle gange har jeg også bare en mening. > Handlinger: Det er, når man gør noget for at lave noget om. Man kan gå med i elevrådet, eller man kan demonstrere. Når man bliver 18 kan man stemme til folketingsvalg. Holdning ud fra mavefornemmelse Man bør som lærer være opmærksom på, at holdninger ikke altid er resultatet af en grundig analyse, og at det er helt legitimt i et demokrati, at vi som borgere ind imellem, eller måske ofte, har en holdning til et emne ud fra en mavefornemmelse det gælder jo også vore politikere. Men jo flere af ens holdninger, der er velunderbyggede og forankret i, at man faktisk ved, hvad man taler om, jo større er sandsynligheden for, at demokratiet kommer til at fungere efter hensigten. Samfundsfaget handler i høj grad om viden og analyse, fordi fokus er på, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at analysere relevante problemstillinger, hvilket skaber grundlag for, at de udvikler deres egne holdninger til emnet. Evaluering, prøve og taksonomi I 9. klasse skal eleverne forberedes til at gå til folkeskolens afgangsprøve, og generelt skal de forberede sig på at deltage som ligeværdige borgere i samfundet. Da samfundsfaget blev prøvefag, var der både fortalere og modstandere. Fortalerne mente, at prøven ville være med til at højne fagets status i elevers (og læreres og skolelederes og forældres) bevidsthed. Modstanderne mente, at det ville føre til en ureflekteret teaching-to-the-test -undervisning, som kun rettede sig mod de kompetencer, der krævedes for at bestå prøven. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, hvis elevernes opfattelse er, at de udelukkende skal forberede sig for at klare sig godt i prøven. Men prøven kan være en meningsfuld og positiv del af undervisningen, hvis de færdigheder, der prøves i, svarer til de mål, man ville sætte for undervisningen uanset om der var prøve eller ej således at det, der forbereder eleven til prøven, også forbereder eleven til at deltage aktivt i demokratiet. Det kan ikke undgås, at indførelsen af en prøve sætter sit mærke på undervisningen. Og hvis man skal tage prøven alvorligt, er det også nødvendigt, at man i undervisningen træner de færdigheder, der prøves i. I Samfundsfag 8-9 har vi integreret de færdigheder, der stilles krav om ved afgangsprøven, i det daglige arbejde: I hvert kapitel inddrages der kilder, i opgavedelen stilles der spørgsmål, som er formuleret ud fra en taksonomitænkning, og de fem cases, som afslutter Samfundsfag 9, kan anvendes som inspiration i arbejdet frem mod afgangsprøven. I alle kapitler fremhæves og forklares de begreber, som eleverne skal kunne bruge i deres analyse. De væsentligste begreber er desuden defineret i det afsluttende minilex, så eleverne hurtigt kan slå dem op og danne sig et overblik. Ved at arbejde med at læse kilder, redegøre, analysere og diskutere det faglige indhold træner eleverne ikke blot færdigheder, der ruster dem til afgangsprøven det gør dem i lige så høj grad til bedre avislæsere, medieforbrugere og aktive, kritiske deltagere i demokratiet. progression i samfundsfagets didaktik Lærerens bog 17

6 Metoder i samfundsfag Fagets metoder Når man definerer metoder i samfundsfag, kan man i en snæver forstand tale om kvalitative og kvantitative metoder som interview, spørgeskema, aflæsning af statistik etc. I en bredere forstand kan man også se projektarbejde og faglig argumentation som samfundsfaglige metoder. De mere udadvendte metoder, hvor eleverne skal ud at lave interview og feltundersøgelse, er beskrevet i Samfundsfag 8. Det er naturligvis tanken, at eleverne også kan gøre brug af disse metoder i 9. klasse. I Samfundsfag 9 fokuserer vi på tre metoder, som ikke nødvendigvis kræver feltarbejde på samme måde som metoderne i 8.-klasses-bogen. De tre metoder i Samfundsfag 9 Samfundsfag 9 indeholder beskrivelser og oplæg til at arbejde med følgende tre samfundsfaglige metoder: > Problemformulering og projekt > Tal og statistik > Kilder og faglig argumentation To af metoderne, Problemformulering og projek og Kilder og faglig argumentation, er generelle faglige arbejdsmetoder, som eleverne skal lære at anvende i arbejdet med det samfundsfaglige stof. Metoden Tal og statistik handler om at kunne aflæse og anvende kvantitative data. Hver af de tre metoder er koblet til et af grundbogens kapitler, hvis indhold egner sig til at inddrage den givne metode. Fx skal eleverne arbejde med Tal og statistik i kapitlet På kanten af samfundet, som handler om fattigdom, socialgrupper og resurser. Arbejdet med statistik giver i denne sammenhæng mulighed for at bruge aktuelle tal til at belyse nogle af de problemstillinger, kapitlet omhandler. Problemformulering og projekt At arbejde problem- og projektorienteret er en central arbejdsform i skolen og i samfundsfaget. Man skal dog være opmærksom på, at der er flere forskellige holdninger til, hvad det vil sige at arbejde problemorienteret, og hvad der udgør et fagligt problem. Der er stor forskel på, om man undersøger problemstillingen: Hvad er forskellen på den liberale og den skandinaviske velfærdsmodel? eller Hvorfor ønsker partiet Venstre at sænke skatterne og hæve brugerbetalingen? Den første problemstilling kan være relevant at arbejde med, hvis eleverne skal have styr på nogle grundlæggende begreber i dette tilfælde den liberale og den skandinaviske velfærdsmodel. Den anden problemstilling er et eksempel på, hvordan man stiller spørgsmål på forklarings- og analyseniveau, når man er på jagt efter nogle større sammenhænge. Her vil man bruge flere faglige begreber og metoder til at forstå og analysere forskellige aktørers handlinger i samfundet. I mindre, afgrænsede forløb kan man også arbejde problemorienteret så længe der formuleres egentlige problemorienterede undersøgelsesspørgsmål og ikke bare arbejdes med noget om forskellige velfærdsmodeller. Den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, som er af længere varighed og inddrager flere fag, er et eksempel på et egentligt problemorienteret projektforløb. I projektopgaven er det væsentligt, at eleverne formulerer et problem, som de vil undersøge. Problemformuleringen bør ramme et emne, som eleverne selv mener indeholder et interessant problem, og som samtidig er samfundsmæssigt og fagligt relevant. Problemstillinger kan også tage udgangspunkt i store samfundsmæssige problemer: miljøproblemer, økonomisk krise, ulighed, krig etc. det, som Wolfgang Klafki kalder epoketypiske nøgleproblemer. Selvom denne tænkning kan være inspirerende, skal man være opmærksom på, at der ikke gives noget objektivt fagligt kriterium for, hvad der er relevant, så man er altid nødt til at tage diskussionen om, hvorfor en given problemstilling er relevant. I elevernes arbejde med problemformuleringer kan de hente hjælp i den systematik, der er angivet i Samfundsfag 8 (Spørgsmål i samfundsfag: Globaliseringshjulet, s ) og Samfundsfag 9 (Problemformulering og projekt, s ). metoder i samfundsfag Tal og statistik Lærerens bog 21

7 I-BOGEN I-BOGEN I-bogen som redskab i den fælles undervisning I-bogen til Samfundsfag 9 er en digital udgave af grundbogen til eleverne. Det digitale medie giver mulighed for at vise billeder og lyd og mulighed for, at eleverne kan arbejde interaktivt med stoffet. Da i-bogen i sin opbygning svarer til elevernes grundbog, er den nem at finde rundt i og danner et godt udgangspunkt for det fælles arbejde i klassen. I-bogen til Samfundsfag 9 giver mulighed for at: > Forstørre skriftlige kilder, fotos, modeller, tabeller, grafer mm. > Arbejde med interaktive versioner af udvalgte modeller fra grundbogen. > Se i-klasserne Stemmer i samfundet, som er korte videointerviews produceret direkte til hvert af bogens ni kapitler. På i-bogen findes også arbejdsspørgsmål til hvert af de ni videointerviews. > Få relevante links, som relaterer sig til grundbogens indhold, fx i form af udvalgte videoklip på eksterne hjemmesider. Alberte og Jacob, som formulerer og stiller spørgsmålene, er på alder med eleverne selv, hvilket styrker muligheden for, at filmenes indhold tager afsæt i aldersgruppens verden og undren, samt at interviewpersonerne svarer i øjenhøjde. Ved at lade to elever foretage interviewene oplever eleverne desuden, at voksne selv med en høj position i samfundet gerne vil tale med unge om det, de laver. I selve i-bogen ligger arbejdsspørgsmål, som klassen kan bruge i arbejdet med hvert interview. I kapitel-vejledningen her i Lærerens bog er der en kort præsentation af hver interviewperson. I-klasserne: Stemmer i samfundet Til hvert af grundbogens ni kapitler har eleverne Alberte Harboe Egesholm og Jacob Helmer i 2012 interviewet en række personer med en position i samfundet, et arbejde eller en personlig erfaring, der har relevans for det enkelte kapitels stof. Interviewene er med til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis og understøtte samfundsfagets undersøgende karakter. Hvert interview varer mellem tre og fem minutter. Lærerens bog 41

8 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen skitserer de overordnede emner, som klassen arbejder med i løbet af 9. klasse, samt hvilke aktiviteter og læringsmål hvert kapitel indeholder. FAGETS KOMPETENCEOMRÅDER I Fælles Mål fra 2014 er faget defineret med 4 kompetenceområder: > Politik > Økonomi > Sociale og kulturelle forhold > Samfundsfaglige metoder Det er lærerens opgave at sikre, at der arbejdes både i dybden med disse områder og på tværs af dem. Både de store opgaver og spørgsmålene til kapitlerne er udviklet med fokus på at styrke elevernes færdigheder på tværs af kompetenceområderne. Generelle faglige elevkompetencer I den daglige samfundsfagsundervisning inddrages en række tilbagevendende aktiviteter, som går på tværs af de fire kompetenceområder i Fælles Mål fra Arbejdet med grundbogens kapitler, opgaver og spørgsmål lægger op til, at eleverne arbejder med at aflæse kilder, reflektere over læst stof og diskutere samfundsforhold. Hermed udvikler eleverne generelle samfundsfaglige færdigheder i at: > læse fagligt > aflæse kilder > beskrive og redegøre > analysere og fortolke > perspektivere og reflektere > argumentere for holdninger og synspunkter > indgå i en saglig debat Metoder Gennem året kommer eleverne til at arbejde med følgende metoder: > Problemformulering og projektarbejde > Tal og statistik > Kilder og faglig argumentation De udvalgte metoder i Samfundsfag 9 bygger videre på de fire metoder, som eleverne har arbejdet med i Samfundsfag 8: Interview, informationssøgning, feltundersøgelse og spørgeskemaundersøgelse. I Samfundsfag 9 lægger metodearbejdet mere op til, at eleverne skal aflæse, analysere og vurdere andres data frem for selv at indsamle, som det var tilfældet i Samfundsfag 8. Hensigten er, at eleverne i 8. klasse får indsigt i fagets metoder gennem praktisk arbejde med metoderne og i 9. klasse arbejder mere analytisk. Arbejdet med samfundsfaglige metoder skal gøre eleverne i stand til at identificiere, formulere og gennemføre enkle undersøgelser af samfundmæssige problemstillinger. (Fælles Mål 2014, samfundsfaglige metoder). Globaliseringshjulet Med Globaliseringshjulet udfordres eleverne til at anskue et emne på individuelt, nationalt og globalt plan. Desuden træner metoden dem i at stille samfundsfaglige spørgsmål og opstille problemstillinger. Målet er, at eleverne bliver i stand til at tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger (kompetencemål for området politik, Fælles Mål 2014). årsplan samfundsfag 9 Lærerens bog 49

9 vejledningens opbygning Vejledningens opbygning Indhold i kapitel-vejledningen Her følger en vejledning til hvert af kapitlerne i Samfundsfag 9. Vejledningen er bygget op omkring de tre emneområder: Verden omkring os, Velfærd i Danmark og Internationalt samarbejde. Hvert emneområde indledes med en generel introduktion til området, overvejelser over det faglige stof og dets relevans for eleverne. Hver kapitel-vejledning indeholder: > Storyboard over kapitlet > Kapitlets indhold > Faglige opmærksomhedspunkter > Læringsmål > Opgave > Stemmer i samfundet i-klassen > Videre læsning Kapitel-vejledningen afsluttes med en gennemgang af de fem cases i Samfundsfag 9. Her kan man læse, hvad de grundlæggende problemstillinger i hver case er, og hvordan man som lærer kan supplere med yderligere spørgsmål og perspektiveringer på det emne, som casen omhandler. Opgave Her gives en kort præsentation af den større opgave, som hører til kapitlet. Opgavens hensigt, form og indhold beskrives, ligesom det angives, hvilke overvejelser vi har gjort os i forhold til elevernes rolle i og udbytte af opgaven. Stemmer i samfundet i-klassen Der gives en kort præsentation af den person, som er interviewet til kapitlets tilhørende i-klasse. Læreren får således lidt konkret baggrundsinformation, som kan bruges til at præsentere personen, inden klassen ser videoklippet. Videre læsning Hvis læreren ønsker at orientere sig i baggrundslitteratur inden for kapitlets stofområde, gives her nogle udvalgte bud på litteratur. Litteraturen er lærerhenvendt og således ikke beregnet til at bruge direkte i undervisningen. Storyboard over kapitlet Hvert kapitel indledes med et storyboard, som giver læreren en oversigt over kapitlets forskellige elementer: faglige begreber, den større opgave, kildeudvalg, modeller, kopiark og vinklen på den tilhørende i-klasse. Kapitlets indhold, faglige opmærksomhedspunkter og læringsmål Kapitlets indholdsområde præsenteres og efterfølges af et afsnit om faglige opmærksomhedspunkter, som kommer med nedslag i nogle af de faglige eller didaktiske overvejelser og debatter, som kan være værd at have sig for øje som lærer, når man planlægger og gennemfører undervisningen. Afsnittet om læringsmål opsummerer kort, hvad hensigten med undervisningen er. 56 Lærerens bog

10 emneårp verden omkring os Magt i verden 6 Emneområde 1 Verden omkring os Danmark i krig 18 terrorisme og globalisering 30 Livsstil og livsformer 40 Hvem har magten i verden, og hvad er forskellen på supermagter, stormagter og småstater? Hvorfor er der stadig krige i verden? Hvorfor har Danmark deltaget i en krig i Afghanistan, der har kostet over 40 danske soldater livet? Er terrorisme en trussel, vi må lære at leve med? Der kan ikke gives entydige og endegyldige svar på ovenstående spørgsmål, men en viden om internationale forhold kan medvirke til, at eleverne udvikler en forståelse for de sammenhænge, som dansk udenrigspolitik er en del af. Sammenhænge, som bl.a. kan kaste lys over, hvorfor Danmark har ført en aktivistisk udenrigspolitik i perioden efter Netop fordi krig igen er blevet aktuel i dansk udenrigspolitik, starter Samfundsfag 9 med emneområdet Verden omkring os. De to første kapitler giver en grundig behandling af, hvad sikkerhedspolitik er. Der tages udgangspunkt i den historiske udvikling i magtbalancen fra Den Kolde Krig og frem til i dag. Vægten lægges på Danmarks rolle i verden og den danske deltagelse i krige, men også på udviklingsbistanden som en anden form for internationalt engagement. Det tredje kapitel indeholder en diskussion af, hvad terrorisme er, og hvad der får nogle til at udføre terrorhandlinger. Kapitlet omhandler også globaliseringsbegreber, der kan være med til at sætte den sikkerhedspolitiske diskussion ind i en større sammenhæng. Med emneområdet Verden omkring os skulle eleverne gerne blive i stand til som borgere at kunne forholde sig til de vigtige spørgsmål i udenrigs- og sikkerhedspolitikken både som den ser ud nu og i forhold til fremtidige internationale engagementer. Verden omkring os i forhold til Fælles Mål I Fælles Mål 2014 er det internationale område indeholdt i kompetenceområderne politik, økonomi og sociale og kulturelle forhold. Mest direkte peger dette emneområde på kompetencemålet for politik: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger VIDENSMÅL International politik > Eleven har viden om internationale organisationer, som Danmark deltager i > Eleven har viden om dansk udenrigspolitik FÆRDIGHEDSMÅL International politik > Eleven kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden > Eleven kan diskutere mål og midler i dansk udenrigspolitik Lærerens bog 57

11 velfærd i Danmark Lighed og ulighed 50 Emneområde 2 Velfærd i Danmark på kanten af samfundet 64 Staten og pengene 78 Medierne i demokratiet 100 Undervisningen i stoffet om velfærdsstaten og velfærdssamfundet vedrører noget af det mest centrale stof i samfundsfaget. Det rejser nogle helt fundamentale spørgsmål om, hvordan samfundet er indrettet, hvordan balancen er mellem stat, marked og civil samfund, og hvordan forholdet er mellem forskellige grupper eller klasser i samfundet. I første omgang rejses spørgsmål af beskrivende karakter omkring samfundets indretning: Hvordan fungerer de forskellige dele af velfærdssamfundet? Hvordan er opgavefordelingen og balancen mellem stat, marked og civilsamfund? Hvordan er forholdet mellem de forskellige grupper eller klasser i samfundet? I forlængelse af disse mere beskrivende spørgsmål opstår centrale normative spørgsmål: Hvordan ønsker vi, at samfundet skal være indrettet? Hvordan skal forholdet være mellem rig og fattig? Skal vi betale meget eller lidt i skat? Skal der være en stor offentlig sektor, eller skal det hele være privat? For at kunne beskrive og forholde sig til spørgsmål vedrørende velfærdssamfundets indretning, inddrages velfærdsmodellerne, der tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvem der skal have del i ydelserne fra velfærdsstaten, og hvordan ydelserne skal organiseres i privat eller offentligt regi. På baggrund heraf kan man beskrive, hvilken rolle stat, marked og civilsamfund spiller i forhold til løsningen af velfærdsopgaver. I det første kapitel Lighed og ulighed er der en diskussion af forskellige lighedsopfattelser og af retfærdighedsbegrebet. I den forbindelse diskuteres også spørgsmålet om social mobilitet og social arv. Kapitlet På kanten af samfundet behandler begreber som integration og marginalisering, der lægger op til, at eleverne forholder sig til, hvordan velfærdsstaten fungerer bl.a. i forhold til at give alle mulighed for at være en del af samfundet. Kapitlet Staten og pengene handler om, hvordan den økonomiske udvikling i samfundet kan beskrives med begreber som BNP og det økonomiske kredsløb. Des uden diskuteres det, hvilke muligheder der er for at påvirke den økonomiske udvikling gennem en økonomisk politik. Velfærd i Danmark i forhold til Fælles Mål Dette emneområde retter sig imod kompetencemålene for de tre områder: Politik, økonomi og sociale og kulturelle forhold" Velfærdsstater VIDENSMÅL > Eleven har viden om typer af velfærdsstater > Eleven har viden om økonomisk globalisering FÆRDIGHEDSMÅL > Eleven kan forklare opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincipper > Eleven kan diskutere velfærdsstat i økonomisk globalisering Social differentiering VIDENSMÅL > Eleven har viden om social differentiering > Eleven har viden om beskrivelse og måling af social lighed og ulighed FÆRDIGHEDSMÅL > Eleven kan beskrive sociale ulig heder i Danmark og i verden med begreber og data > Eleven kan analysere sociale forskelle med begreber om social differentiering Samfundsøkonomiske sammenhænge VIDENSMÅL > Eleven har viden om grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb > Eleven har viden om erhvervsstruktur og arbejdsmarkedsforhold, herunder den danske arbejdsmarkedsmodel FÆRDIGHEDSMÅL > Eleven kan redegøre for betydning af økonomisk globalisering for det danske arbejdsmarked > Eleven kan redegøre for grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb Lærerens bog 67

12 emneårp Internationalt samarbejde Hvad er eu? 98 Emneområde 3 Internationalt samarbejde Danmark i eu 112 Fred og forsvar 126 arbejde og uddannelse 152 I en globaliseret verden, hvor landene er blevet langt mere gensidigt afhængige, taler nogle om, at nationalstaten har udspillet sin rolle. Dansk politik er da også gennemsivet af fælles internationale beslutninger særligt gennem EU, men også i samarbejdet i andre internationale organisationer som Nato og FN. På mange måder kan man sige, at grænserne mellem indenrigspolitik og udenrigspolitik er blevet mere flydende, og det giver måske ikke længere så meget mening at skelne skarpt mellem de to politikområder. Alligevel er der i den danske debat og i de danske medier et temmelig skarpt skel mellem den politik, som foregår i Dan mark og på Christiansborg, og så den europæiske politik, som foregår i Bruxelles, eller i EU. Mediernes (manglende) behandling af EUstoffet kan også være en medvirkende faktor til, at EU's politikområder opfattes som fjernt og abstrakt for den almindelige borger. Det er uheldigt, da den europæiske politik har en betydelig indflydelse på vores liv som borgere i Danmark. I arbejdet med emneområdet Internationalt samarbejde gives der både forklaringer på, hvad EU er, hvordan unionen er opstået og dens betydning for elevernes hverdag og dansk politik. Kapitlet Fred og forsvar bevæger sig ud af den europæiske ramme og behandler organisationerne Nato og FN med fokus på det internationale sikkerhedspolitiske samarbejde og menneskerettigheder. Emneområdet Internationalt samarbejde skaber en kobling med elevernes tidligere arbejde med demokrati på lokalt plan og det nationale politiske niveau i Danmark. Med inddragelsen af det regionale niveau i EU og forsøget på at skabe en global demokratisk institution med FN får eleverne indsigt i, hvilke muligheder og begrænsninger sådanne samarbejder indebærer. Internationalt samarbejde i forhold til Fælles Mål Kompetencemål Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger International politik VIDENSMÅL > Eleven har viden om internationale organisationer, som Danmark deltager i > Eleven har viden om dansk udenrigspolitik FÆRDIGHEDSMÅL > Eleven kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden > Eleven kan diskutere mål og midler i dansk udenrigspolitik Lærerens bog 77

13 Hvad er EU? EU kan forstås på flere måder: Det er de lande, der er med i unionen, og de borgere, der bor i landene. Men EU er også betegnelsen for det europæiske fællesmarked og den politiske union samt en fælles betegnelse for de europæiske institutioner. For at få en fornemmelse af, hvad EU går ud på, må eleverne have en forståelse af, hvordan EU påvirker os, hvorfor samarbejdet har udviklet sig, som det har gjort, samt hvilke aktører der træffer beslutningerne i EU. Kapitlet har derfor en historisk gennemgang og en beskrivelse af udviklingen i de forskellige dele af det europæiske samarbejde. Dette er holdt på et niveau, hvor eleverne får de nødvendige oplysninger, der skal give dem mulighed for at forholde sig til aktuelle problemstillinger omkring EU uden at overfodre dem med informationer, der ikke har aktuel betydning. Faglige opmærksomhedspunkter Når EU skal forklares, kan man tage udgangspunkt i to grundlæggende fortællinger: > Det europæiske samarbejde som et fredsprojekt > Det europæiske samarbejde som et økonomisk projekt. Disse to fortællinger viser, hvordan EU er opstået som en garant for eller et forsøg på at skabe fred og økonomisk velstand i Europa. Fredsprojektet kan begrundes i Europas historie særligt situationen efter 2. Verdenskrig var en central begrundelse i de forhandlinger, som ledte frem til Kul- og Stålunionen, der betragtes som forløberen for EU. Hos Robert Shuman og Jean Monnet, som er nogle af dem, der betragtes som det europæiske samarbejdes fædre, hang argumenterne om et fredeligt Europa tæt sammen med tanken om, at det europæiske samarbejde skulle udvikle sig til en egentlig føderal stat. Her kan man inddrage stoffet om realister og idealister fra kapitlet Danmark i krig og idealisternes ide om, at fred skabes gennem samarbejder mellem landene. Det europæiske samarbejde som økonomisk projekt kan beskrives gennem de tre politikområder, der indgik helt fra begyndelsen med Romtraktaten fra 1957: en toldunion, et fællesmarked og en fælles landbrugspolitik. Fællesmarkedet har en central betydning, fordi en væsentlig begrundelse for hele det europæiske samarbejde var, at landene ville have økonomisk gevinst ved samhandel. Men samhandlen er også det, der har fået samarbejdet til at udvikle sig. For at lette samhandlen og princippet om varernes frie bevægelighed har man måttet indføre regler på flere og flere områder hvilket er kernen i spill-overteorien, hvor samarbejdet på ét område fører til samarbejder på andre områder. Denne udvikling kan også betegnes som den funktionalistiske integrationsteori, der giver en forklaring på, hvordan udviklingen af et fællesmarked førte til, at man fik brug for fælles handelsregler, som igen førte til nødvendigheden af også at samarbejde omkring fx en møntunion for at lette samhandlen. Og når man havde en møntunion, gav det god mening i højere grad at samordne den økonomiske politik. Det er dog kun sket i et vist omfang, men spørgsmålet er, hvordan integrationen af de økonomiske politikker i medlemslandene vil udvikle sig i fremtiden. Fordelen ved at anskue EU ud fra den funktionalistiske integrationsteori er, at EU s udvikling dermed ikke kun ses som et produkt af en planlagt, bevidst proces, men også som et produkt af en udvikling, der er styret af sine egne indre mekanismer. Og det kan være med til at forklare en udvikling, der ikke nødvendigvis ser planmæssig og logisk ud, udefra. Det er nødvendigt, at eleverne opnår en grundlæggende forståelse for EU s institutioner for at forstå, hvordan beslutningerne træffes i EU, og for at kunne diskutere aktuelle europæiske politiske problemstillinger i forhold til EU (Fælles Mål 2014). Men det er også en vigtig pointe ikke at gøre stoffet mere kompliceret end højst nødvendigt. At der er flere beslutningsprocedurer i spil i det europæiske system, gør selvfølgelig ikke tingene lettere at forstå. Lissabontraktaten er den almindelige beslutningsprocedure, som bruges i de fleste tilfælde, og derfor er det den procedure, som er væsentligst at forstå. De forskellige led i den almindelige beslutningsprocedure kan beskrives således: > EU-Kommissionen har initiativret. Det vil sige, at der kun kan vedtages lovgivning i EU, som EU-kommissionen har taget initiativ til at få formuleret. Kommissionen kan naturligvis få gode ideer til lovgivning mange steder fra, og det bliver interessant at se, om Lis sabon-traktatens borgerinitiativ får betydning i fremtiden. Borgerinitiativet går ud på, at underskrifter fra 1 mio. borgere fra et betydeligt antal medlemsstater kan tvinge Kommisinternationalt samarbejde Lærerens bog 79

14 Emneområde 3 Cases cases Bandekriminalitet 146 Kan det betale sig at arbejde? 150 Kan vi gøre noget ved klimaet? 154 globaliseret produktion 158 Forbrugerbeskyttelse eller frit valg? 162 Demokrati i Danmark 145 forbrug og arbejde At diskutere en problemstilling på en fagligt funderet måde Samfundsfag 9 afsluttes med fem cases, som både kan anvendes løbende gennem året eller som forberedelse til afgangsprøven i samfundsfag. De fem cases er udvalgt med henblik på at komme omkring de forskellige kompetenceområder politik, økonomi og sociologi, samt at dække både national og international politik. De fem cases, som eleverne møder i Samfundsfag 9, tager udgangspunkt i virkelige begivenheder og er udvalgt, fordi de er eksemplariske for at forstå nogle samfundsmæssige sammenhænge. At casene er eksemplariske betyder, at eleverne vil kunne overføre den viden og de færdigheder, de har tilegnet sig i arbejdet med casene, til andre sammenhænge. Casene kan bruges som afslutning og opsamling på et komplet toårigt samfundsfagsforløb, men de kan også inddrages løbende gennem året som eksempler på, og træning i at arbejde samfundsfagligt. med inddragelse af alle fagets områder. Opbygning Casene er bygget op omkring kilder og spørgsmål, som træner eleverne i fagets centrale færdigheder: at kunne redegøre, analysere og diskutere en problemstilling på en samfundsfagligt funderet måde. Med samfundsfagligt funderet menes der, at eleverne er i stand til at inddrage relevante perspektiver, begreber og metoder fra de tre disciplinområder for at belyse den problemstilling, de arbejder med. Casene er også tænkt som inspiration for både elever og lærer til, hvordan man kan arbejde med aktuelle sager og inddrage samfundsfaglige begreber og metoder til at perspektivere dem. Opbygningen af de fem cases afspejler den form, som eleverne møder til afgangsprøven, og de kan derfor anvendes i forbindelse med klassens forberedelse til prøven. Men arbejdsformen og den samfundsfaglige tilgang til stoffet er ligeledes anvendelig i forløb, hvor eleverne med udgangspunkt i casen arbejder problemorienteret og søger efter yderligere materiale og informationer og stiller nye spørgsmål. Det er oplagt at supplere casene med aktuelle sager i medierne, som har relation til det emne, der behandles. Arbejdet med casene De næste siders opstillede oversigter er lærerhenvendte og har til hensigt at give et overblik over nogle af de grundlæggende problemstillinger, der kan arbejdes med ud fra hver case. De faglige spørgsmål kan bruges til at belyse forskellige sider af problemstillingen og kan tjene som inspiration til samtalen med eleverne. Oversigterne er ikke udtømmende, men er tænkt som et idekatalog og en inspiration til lærerens planlægning af undervisningen ud fra casene. Nogle af de faglige spørgsmål bevæger sig ud over casens konkrete indhold og kræver derfor yderligere forklaringer eller materiale fra læreren. 88 Lærerens bog