Teknisk anvisning for marin overvågning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk anvisning for marin overvågning"

Transkript

1 NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 6.2 Miljøfarlige stoffer i fisk Britta Pedersen Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 6.2-1

2 Indhold 6.2 Miljøfarlige stoffer i fisk Formål Princip Prøvetagningsstrategi og kriterier for stationsplacering Indledning Arter, antal og størrelse Område Strategi for fastlæggelse af prøvetagningssted (lokalitet) Fisk Beskrivelse af lokalitet Frekvens og prøvetagningstidspunkt Prøvetagning og prøvehåndtering Fisk Prøvetagning Dissekering Homogenisering Udtagelse af øresten Opbevaring og transport af dissekeret materiale Analysemetoder Organiske miljøfarlige stoffer Metoden Fedt- og tørstofbestemmelse Metaller Metoden Tørstofprocenten Kvalitessikring Generelt Kvalitetskrav, kvalitetskontrol og kvalitetssikring, til/af den kemiske analyse Kvalitetskrav Detektionsgrænser Præcision Intern kvalitetskontrol Nøjagtighed og ekstern kvalitetskontrol (præstationsprøvninger) Kvalitetssikring Uddannelse Datarapportering Referencer Bilag 1 - Indholdsfortegnelse for Manual for måling af miljøfarlige organiske stoffer og metaller

3 6.2 Miljøfarlige stoffer i fisk Denne tekniske anvisning er udarbejdet for at sikre sammenlignelighed af målinger udført med det formål at undersøge forekomsten af miljøfarlige stoffer i det marine miljø. Den beskriver prøvetagningsstrategi, prøveindsamling, analyse og rapportering af data vedrørende miljøfarlige stoffer i fisk og er specielt udarbejdet med henblik på bestemmelse af metaller, klorerede bifenyler (PCB'er) og enkelte andre klorerede organiske forbindelser, f.eks. DDT, DDE, HCH, og HCB. Den kan også anvendes ved undersøgelser af koncentrationen i fisk af andre organiske forbindelser. Denne tekniske anvisning består af en generel del, der er fælles for metaller og organiske klorforbindelser Desuden er der udarbejdet tekniske appendikser for metaller og organiske klorforbindelse Formål Formålet med en overvågning af miljøfarlige stoffer i fisk i det marine miljø er: at vurdere virkningen af de indgreb, der er foretaget for at reducere tilførslen af udvalgte miljøfarlige stoffer inklusive metaller til det marine miljø (tids trend overvågning) at vurdere de nuværende niveauer (og effekt) af forurening af udvalgte miljøfarlige stoffer inklusive metaller i danske farvande, fra åbent hav til fjord, fra Østersøen til Nordsøen (geografisk udbredelse) at kunne opfylde Danmarks internationale forpligtelser på området Parametervalg Valget af stoffer er hovedsagelig baseret på baggrund af en viden om disse stoffers forekomst og effekter i det marine miljø og de forpligtelser der foreligger i henhold til de internationale havkonventioner og EU. Såvel hvilke parametre som udvælgelseskriterier fremgår af stoflisten til Programbeskrivelsen for NOVANA. Nye miljøfarlige stoffer tages løbende i brug i samfundet. F.eks. går udviklingen inden for brugen af pesticider i bundmaling stærkt. Det kan derfor senere i programmet blive et behov for justeringer med hensyn til stofvalg

4 6.2.2 Princip Organismer kan akkumulere forskellige stoffer til koncentrationer, der er betydeligt højere end dem der findes i de omkringliggende havområder. Denne bioakkumulation er et nettoresultat af et optag og en udskillelse. En vigtig forudsætning for kemisk biomonitering er derfor at det er et enkelt forhold mellem koncentrationen i organismen (C i ) og koncentrationen i de omkringliggende farvande (C e ). Der er i forskellige laboratorie- og feltforsøg vist at der ofte opnås en ligevægt mellem C i og C e, så forholdet C i / C e, den såkaldte biokoncentrationsfaktor (BCF) er konstant. BCF varierer med forhold som art og stofgruppe. For at kunne sammenligne koncentrationer af et miljøskadeligt stof i biota indsamlet fra forskellige områder eller tidsperioder, er det derfor væsentligt, at den samme art bliver indsamlet i hele området/tidsperioden. Da bioakkmulationen er en forholdsvis langsom proces (ugermåneder-år, afhængig af stofgruppen/organisme), repræsenterer koncentrationen i organismen ikke kun koncentrationen i omgivelserne i en kort periode lige inden indsamlingen af organismen, men en betydeligt længere perioder. Organismen bliver herved en integrerende prøveopsamler. Da C i ofte er betydeligt større end C e, kan der være nemmere at bestemme koncentrationen i en organisme end i en vandprøve, alt andet lige, på grund af den mindre risiko for kontaminering af prøven. Fisk fanges/indsamles i de specielt udvalgte områder. Biologiske variabler (længde, vægt, fiskens alder etc.) som kan være af betydning ved en senere bedømmelse af resultatet måles og noteres. Prøven dissekeres, det specifikke organ forbehandles (opløses/ekstraheres) og koncentrationen af det miljøfarlige stof bestemmes (kvantificeres) som beskrevet i de enkelte forskrifter for det pågældende stof. Vedr. detaljer henvises til de enkelte tekniske appendikser Prøvetagningsstrategi og kriterier for stationsplacering Indledning Prøvetagningsstrategien skal sikre at man får en viden om variationen i koncentrationen af de enkelte stoffer og stofgrupper i et område samt årsagen hertil. Den skal desuden medvirke til at variationen i vores data på grund af den naturlige variation reduceres mest mulig. Dette gøres ved at minimere den biologiske co-variation i prøvematerialet, dvs. ved at udtage fisk med en specifik størrelse, alder, køn etc., se afsnit For bedst muligt at afspejle en nylig eksponering bør unge dyr indsamles. Et godt kendskab til og en minimering af variationen i de indsamlede data vil forbedre vore muligheder for at fortolke data rigtigt, f.eks. afgøre om der er en geografisk eller tidslig trend

5 Arter, antal og størrelse Ved valg af art skal der tages hensyn til nogle basale forudsætninger. Den valgte art bør: afspejle en forandring i koncentrationen i omgivelsen, dvs. der er en sammenhæng mellem eksponering og indhold i organismen den enkelte art skal have den samme biokoncentrationsfaktor i hele undersøgelsesområdet akkumulere stoffet uden at blive alvorligt påvirket af det være repræsentativ for området forekomme hyppigt i området den valgte størrelse skal altid kunne indsamles i området være af en tilstrækkelig størrelse, for at sikre en passende mængde vævsmateriale til analyse være hårdfør og nem at håndtere, så der f.eks. kan udføres relevante forsøg i laboratoriet som f.eks. studier af optagelse af stoffet Hvilke fiskearter, som er aktuelle i overvågningsprogrammet, fremgår af Tabel Disse arter er valgt, da de opfylder de basale krav, der er beskrevet oven for. Forskellige fiskearter repræsenterer forskellige geografiske områder på grund af deres forskellige vandringsmønster. Ålekvabbe og skrubber er mere stationære end sild. Af de to førstnævnte arter er ålekvabbe den mest stationære og derfor bedst til at afspejle lokale forskelle. Flere arters vandringsmønster varierer med alderen på fisken. Dette er f.eks. tilfældet for såvel sild som skrubber. Det er derfor nødvendigt at indhente information om de forskellige arters forekomst og vandringsmønster i et område, inden det endeligt kan fastlægges, hvilken art af dem der er beskrevet i tabel der skal bruges i et specifikt område. Den samme art skal derefter bruges hvert år i det samme område

6 Tabel Arter i overvågningsprogrammet. Art Antal# Størrelse Alder*** Køn Vævstype# Skrubber Platichthys flesus min mm ## 2-3 år Hunkøn Muskel for Hg; lever for alle andre stoffer Ålekvabbe Zoarces viviparus min. 20 Lille og konstant længdeinterval 2-3 år Hunkøn Muskel for Hg; lever for alle andre stoffer Sild** Clupea Harengus min. 20 Lille og konstant længdeinterval 2-3 år Hunkøn Muskel for Hg; lever for alle andre stoffer Rødspætte* Pleuronectes platessa min mm 2-3 år Hunkøn Muskel for Hg: lever for alle andre stoffer # For fisk analyseres 10 levere og tilhørende muskler for metaller (Hg analyseres i muskel), og 10 levere for organiske emner. Bemærk at det er nødvendigt at indsamle flere end de nødvendige 20 fisk til analysen, hvis man ikke kan kønsbestemme fisken inden dissekering. Hvis leveren er stor nok til at alle analyser kan gennemføres i samme lever, er dette at foretrække. ## Ca. 150 mm i Vadehavet, da man har erfaring for, at kun denne størrelse kan fanges årligt. * Kun på DMU's stationer/positioner, hvor der findes lange tidsserier. ** Østersøen. *** Kalenderår, dvs. en fisk født 1.december bliver 1 år 1. januar. Bestemmes ved hjælp af øresten Område Ved udvælgelse af områder hvor de miljøfarlige stoffer skal måles, er der lagt vægt på følgende kriterier: områdevalg for det marine program koordineres med områdevalg for øvrige relevante programmer (kilder, vandløb) om der tidligere er udført undersøgelser i området området repræsenterer forskellige typer af påvirkning af miljøfarlige stoffer området repræsenterer forskellige danske kyst- og havtyper havstationer med lange tidsserier bevares i området udføres intensive eutrofieringsmålinger (stor viden om området vil blive etableret) Strategi for fastlæggelse af prøvetagningssted (lokalitet) Fisk Fisk er ikke stationære som muslinger. De vil derfor repræsentere et større område end selve prøvetagningsstedet (lokaliteten). Ved valg af lokalitet skal der tages hensyn til de samme forhold, som beskrevet i den tekniske anvisning for 'Miljøfarlige stoffer i muslinger' (afsnit ). Lokalitetens udbredelse defineres som det område, hvor fisken fanges fra

7 Beskrivelse af lokalitet For hvert område skal der for hver stofgruppe udarbejdes en beskrivelse af lokaliteterne. Den skal bestå af en kort beskrivelse af: mulige kilder i området (hus- og industrispildevand, åer, havne, skibsruter, depoter, etc.) kort beskrivelse af lokaliteterne, herunder dybde, strøm og sedimentationsforhold information om der findes tidligere data fra området lokalitetens udbredelse skal defineres. Den rumlige variation af stofkoncentrationen på lokaliteten skal i princippet være kendt, for at sikre at de prøver, der udtages fra en lokalitet er repræsentative for hele lokaliteten. Dette ville imidlertid være alt for kostbart at fastlægge ud fra strikte statistiske principper, da det ville kræve, at et stort antal målinger inden programmets start. Lokalitetens udbredelse må derfor defineres ud fra et skøn om at variationen i koncentrationen i hele området sandsynligvis er lille, f.eks. ud fra et lokalkendskab til hydrografien, afstand til forventede kilder, tidligere data, bundforhold herunder glødetabsindhold. beskrivelse af hvordan prøverne skal udtages (med net etc.) Beskrivelsen skal ledsages af et kort, hvor de relevante oplysninger er angivet. Beskrivelsen af lokaliteter skal indgå i amtets 'Prøvetagningsmanual for måling af miljøfarlige organiske stoffer og metaller i biota'. For yderligere information om manualen se afsnit vedr. kvalitetssikring og bilag 1 'Indholdsfortegnelse for Prøvetagningsmanual' Frekvens og prøvetagningstidspunkt Prøver skal indsamles en gang årligt på et tidspunkt, når organismen befinder sig i en stabil fysiologisk tilstand. Fisk skal derfor hvert år fanges/indsamles i perioden oktobernovember, dvs. på et tidspunkt som sandsynligvis er uden for deres gydeperiode, og hvor vægten er relativt konstant

8 6.2.4 Prøvetagning og prøvehåndtering Fisk Prøvetagning Prøver kan indsamles med net fra såvel et forskningsskib som et kommercielt skib eller ved brug af en motorjolle og bundgarnsnet. I alle tilfælde skal der sikres, at prøven ikke bliver udsat for ekstra kontaminering, når den tages ombord eller fjernes fra nettet, f.eks. fra olie fra på skibsdækket at fisk, der er syge eller beskadiget, ikke udtages at fisken renses med vand fra stedet for at fjerne alt evt. materiale, der sidder fast på fiskens skin at der findes rene =kontamineringsfri beholder ombord til opbevaring af fisken (f.eks. plast- eller rilsanposer) Prøven/beholderen skal mærkes på en unik måde, så den nemt kan identificeres senere. Som minimum skal der registreres følgende oplysninger i en logbog: stationsnummer position fastlagt med GPS start- og sluttidspunkt af fiskeri med trawl prøvenummer og type af prøve prøvetagningsdato og navn på prøvetager Den pen og evt. etiketter, der bruges ved mærkning, skal kunne modstå fugt. NB: Hvis fisken ikke dissekeres direkte, skal den vejes til det nærmeste gram og måles til den nærmeste mm, inden den nedfryses. Resultatet skal registreres i en logbog. Ikke dissekerede fisk skal opbevares nedfrosne (< -20 º C) indpakket enkeltvis i et velegnet materiale. Det er for organiske analyser: Aluminiumsfolie/stanniol alternativt rilsanposer, f.eks. fra PB Miljø A/S, Bjerringbro. Plastmateriel må principielt ikke bruges, uden at det er testet for en evt. kontaminering. Ved anvendelse af stanniol skal den blanke side pakkes ind mod 6.2-8

9 fisken, da den matte side er påsprøjtet anti-statisk middel, der kan kontaminere prøven metalanalyser: Almindelige rene plasticposer inkl. rilsanposer Fiskene skal fryses ned enkeltvis for at sikre, at nedfrysningen går så hurtigt som muligt. Herved bevares fiskens indre organer mest muligt intakte, samtidig med at man, kan bevare sammenhæng mellem fiskens analyser og dens længde/vægt mål. De frosne prøver skal opbevares i en større beholder for at undgå, at fisken beskadiges. Frosne fisk til metal- og PCB-analyse kan opbevares i op til 1 år. Fersk fisk skal opbevares og transporteres ved 5-15ºC, helst ved <10ºC. En temperaturdatalogger eller et min./maks. termometer kan bruges til at kontrollere temperaturen under længere transporter Dissekering En frossen fisk skal dissekeres, inden den er helt optøet, da dette er betydeligt nemmere, end hvis fisken er helt optøet, og man undgår at indre organer som f.eks. leveren begynder at opløses. Hvis fisken optøs, kan væske indeholdende kontaminanter sive ud fra f.eks. leveren eller gallen til det omkringliggende væv og herved kompromittere analysen. Fiskearter, hvor fedtindhold i leveren kan være meget højt, f.eks. torsk, bør dissekeres direkte og ikke først nedfryses, for at undgå at leveren begynder at opløses. Dissekeringen skal gøres under forhold som beskrevet i den tekniske anvisning 'Miljøfarlige stoffer i muslinger' (afsnit ). Det er specielt vigtigt, at det foregår under så rene forhold som muligt for at undgå en kontaminering af prøven helst i en såkaldt ren bænk (laminar flow bænk) hvor luften filtreres for partikler gennem et filter. Arbejdet bør derfor udføres i det laboratorium, der skal udføre analysen. Dissekering af muskelvæv Ved udtagelse af en muskelprøve fra fisken skal det undgås, at der medtages nogen overhud eller subkutant fedt fra prøven, da koncentrationen i dette kan afvige fra det i muskelvævet. Prøven skal hver gang udtages fra den højre rygmuskel på rundfisk, og på fladfisk fra oversiden af fisken, dvs. den side der har været i mindst kontakt med bunden. Hvis muligt skal hele musklen udtages til senere homogenisering, hvorefter delprøver af homogenatet kan udtages til de enkelte analyser. Hvis dette ikke er muligt, f.eks. hvis hele prøven ikke kan homogeniseres, udtages hver gang den samme sektion/del af rygmusklen. Her skal den del af musklen udvælges, der ligger direkte under den første rygfinnen. Det er nødvendigt at sikre så stor ensartethed som muligt ved dissekeringen fra fisk til fisk, da 6.2-9

10 det er vist, at vand og fedtindhold kan variere signifikant i forskellige dele af musklen og herved også koncentrationen af visse stoffer. Dissekering af lever Ved dissekering af leveren skal man tilse, at den ikke kontamineres af andre organer som f.eks. gallen, der kan indeholde højere koncentrationer af visse stoffer. Hele leveren skal homogeniseres (se næste afsnit), inden evt. delprøver kan udtages. Til metalanalyser kan leveren også frysetørres, inden den homogeniseres (se næste afsnit) og evt. delprøver kan udtages Homogenisering Inden delprøver kan udtages til de enkelte analyser, skal prøven homogeniseres. Homogenisering af prøven udføres som beskrevet i de respektive tekniske appendikser Udtagelse af øresten Fiskens kalenderalder bestemmes ved, at årringene i fiskens øresten tælles. Ørestenen udtages forsigtigt med en kniv og placeres i en mærket beholder, f.eks. i dertil indrettede papirkuverter eller i en glas- eller plasticbeholder. Det kan være svært at finde ørestenene, ligesom der er en risiko for at skære dem over i forsøget på at lokalisere dem Opbevaring og transport af dissekeret materiale Som beskrevet i tilsvarende afsnit i den tekniske anvisning for 'Miljøfarlige stoffer i muslinger' (afsnit ) Analysemetoder Forskellige analysemetoder kan bruges til at bestemme koncentrationen af miljøfarlige stoffer og metaller i biologisk materiale. Hvilken metode, det enkelte laboratorium vælger, kan være afhængig af det udstyr, man har adgang til. F.eks. kan både atomabsorptionsspektrofotometri (AAS) og induktiv koblet plasma massespektrometri ICP- MS med fordel bruges til den kvantitative bestemmelse af metaller i biota. Induktiv koblet plasma atomemission (ICP-AES) har normalt ikke nok følsomhed for bly og nikkel til at kunne anvendes. Disse tekniske retningslinier er der derfor kun vejledende retningslinier for, hvordan den enkelte analyse skal udføres. Kun i de tilfælde hvor erfaring har vist, at metodikken kan have en afgørende betydning for analyseresultatet, vil det være beskrevet som et absolut krav, at analysen skal udføres med en bestemt metodik. Detaljer vedr. de forskellige analysemetoder er beskrevet i de tekniske appendikser. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at for samtlige analysemetoder gælder det, at de til enhver tid skal kunne opfylde de kvalitetskrav, det er beskrevet i afsnit vedr. kvalitetssikring

11 Organiske miljøfarlige stoffer Metoden En bestemmelse af koncentrationen af de organiske miljøfarlige stoffer i biota omfatter generelt følgende punkter: homogenisering tørring ekstraktion med et organisk opløsningsmiddel ved soxleth eller lignende metode oprensning og fjernelse eller destruktion af fedtstoffer fraktionering og separering med gas- eller væskekromatografi detektion, hvor detektortypen vil være afhængig af den stofgruppe, man ønsker at analysere for. Afhængig af om detektoren er specifik eller ej, bruges en kolonne eller to kolonner med forskellig polaritet. F.eks. bestemmes PCB og andre chlorerede forbindelser enten på en kolonne med en massespektrometer som detektor eller på to kolonner med electron capture detektor (ECD) Fedt- og tørstofbestemmelse Organiske miljøfarlige stoffer opkoncentreres i fedtvæv. Oplysning om vævets fedtindhold er derfor af afgørende betydning ved bedømmelsen af resultatet og skal derfor bestemmes og rapporteres sammen med analyseresultatet. Forskellige metoder til fedtbestemmelse bestemmer forskellige fedtfraktioner. Det er derfor væsentligt, at alle bruger den samme metode. Såvel den totale som den ekstraherbare fedtkoncentrationen skal bestemmes. Den ekstraherbare mængden fedt kan bestemmes ud fra ekstrakten til selve stofbestemmelsen. Den totale fedt bestemmelse skal udføres i henhold til Bligh & Dyer (1959) eller Smedes (1999). Tørstofprocenten skal være kendt i deres metode og skal derfor også bestemmes og rapporteres. Tørstofprocenten bestemmes enten som vægttab efter tørring til konstant vægt ved 105 o C af en delprøve af homogenatet der skal analyseres eller som vægttab ved frysetørring til konstant vægt af en delprøve af homogenatet der skal analyseres Tørstofindholdet angives i %

12 For flere detaljer vedrørende analysen herunder fedtbestemmelse, henvises til det tekniske appendiks for organiske klorforbindelser Metaller Metoden En bestemmelse af koncentrationen af metaller i biota omfatter generelt følgende punkter; homogenisering tørring oplukning fortynding (evt. en matrix separation) detektion med en elementspecifik detektor (f.eks. AAS, ICP-MS, ICP-AES, NAA) Tørstofprocenten Tørstofprocenten i prøven (homogenatet) skal bestemmes og rapporteres sammen med indholdet af metaller Metallerne analyseres ofte i en tørret prøve, dog skal man være opmærksom på at især kviksølv er flygtigt, således at tørre proceduren skal kontrolleres for tab af kviksølv. Tørstofprocenten bestemmes og rapporteres som beskrevet for organiske analyser. For flere detaljer vedrørende analysen henvises til det tekniske appendiks Miljøfarlige stoffer Kvalitetssikring Generelt En kvalitetssikring af en måling af miljøfarlige stoffer og metaller i biota skal sikre, at de indsamlede data opfylder de kvalitetskrav, der er opstillet til målingen. Den omfatter derfor ikke kun den analytisk kemiske del af målingen, dvs. det der i hovedsagen foregår i laboratoriet, men samtlige processer der indgår i målingen, dvs.: planlægning prøvetagning prøvehåndtering

13 transport og opbevaring prøveforberedelse og analysen datahåndtering rapportering Hver delproces skal derfor kvalitetssikres. Dette skal foregå ved, at de kritiske processer identificeres og beskrives i en manual for målinger af miljøfarlige stoffer og metaller i biota. Denne manual vil udgøre en del af det enkelte amts kvalitetsstyringssystem (vedr. en mere detaljeret beskrivelse af indholdet i en sådan manual henvises til Bilag 1) der udarbejdes en kontrolprocedure for de kritiske processer der beskrives der udpeges en ansvarlig for hver kontrolprocedure at kontrollen er udført dokumenteres, f.eks. ved at udfylde et skema (på papir eller som en logfil) Til at identificere og beskrive de kritiske delprocesser kan et flowdiagram bruges, i hvilket der markeres, hvor der skal udføres en kontrolprocedure. Manualen for målinger af miljøfarlige stoffer skal indsendes til Det Marine Fagdatacenter til arkivering sammen med de indsendte data Kvalitetskrav, kvalitetskontrol og kvalitetssikring, til/af den kemiske analyse Kvalitetskrav Detektionsgrænser Krav til detektionsgrænser for de forskellige stoffer, der indgår i overvåningsprogrammet, opdelt pr. matrice (sediment, vand, biota) fremgår af Programbeskrivelsen for NOVANA. Detektionsgrænsen er her defineret som 3x standardafvigelsen (inden for dagen) af en naturlig prøve med et lavt indhold af det pågældende stof (analyten) eller af en blankprøve, der har gennemgået hele analyseproceduren. For organiske stoffer skal blankprøven være tilsat analyten, "spiket", i et niveau på op til 5 gange detektionsgrænsen

14 Præcision Præcisionen på metoden skal være af en sådan kvalitet, så at de stillede krav til detektionsgrænser og ekstern kvalitetskontrol (præstationsprøvninger) kan opfyldes Intern kvalitetskontrol Analyserne skal udføres i serier på maks. 20 prøver. Laboratoriet skal i samme analyseserie som prøven analysere følgende kontrolprøver: blankprøver et relevant internt kontrolmateriale (LRM) eller certificeret reference materiale (CRM) et passende antal dobbeltbestemmelser af naturlige prøver, der dækker koncentrationsintervallet. Minimum en dobbeltbestemmelse pr analyseserie. Hvis laboratoriet anvender LRM, skal der desuden regelmæssigt analysere et certificeret referencemateriale (CRM), og dette skal altid analyseres, når f.eks. der fremstilles en ny stamopløsning til kalibrering, når et internt kontrolmateriale erstattes af et nyt, eller når der er problemer med metoden. For yderligere information om relevante CRM, henvises til de respektive tekniske appendikser. Laboratoriet skal føre kontrolkort over kontrolanalyserne og have defineret grænser, inden for hvilke kontrolprøvens resultater skal ligge for at analyseserien kan godkendes Nøjagtighed og ekstern kvalitetskontrol (præstationsprøvninger) De deltagende laboratorier skal 1-2 gange pr. år deltage i en relevant præstationsprøvning, dvs. en præstationsprøvning, hvor prøverne består af marine prøver med et koncentrationsniveau, der svarer til det, der forekommer i naturlige prøver. Se også de tekniske appendikser. Det Marine Fagdatacenter kan også give yderligere oplysninger om eksisterende relevante præstationsprøvninger. Laboratoriets resultater skal i princippet ligge inden for de acceptable grænser, der er sat af udbyderen af præstationsprøvningen Kvalitetssikring Resultatet af præstationsprøvninger det interne og certificerede kontrolmateriale dobbeltbestemmelser

15 skal løbende rapporteres sammen med analyseresultatet Uddannelse Der vil ca. en gang årligt blive arrangeret temadage af Det Marine Fagdatacenter, hvor specifikke problemer i relation til prøvetagning, måling af miljøfarlige stoffer inklusive metaller, vurdering af resultat og andre relevante emner vil blive diskuteret Datarapportering Følgende data skal noteres og rapporteres sammen med analyseresultatet: Prøvetagning stationsnavn position (er) dato og tid (UTC) for prøvetagning prøvetagningsdybde prøvetagningsudstyr navn på institut/laboratorium der har udtaget prøven evt. bemærkninger f.eks. om der har været nogle afvigelser i forhold til manualen Biologiske parametre Fisk For hver enkel individ: art, længde, total vægt, køn, alder, (reproduktions status) prøvetype (f.eks. muskelvæv, lever) total vægt og tørstof af det dissekerede organ samt fedtprocent ved analyse af organiske parametre Analyse- og kvalitetskontrolparametre LRM (type, referenceværdi, resultat) CRM (navn, certificeret værdi, resultat) præcisionen på metoden beregnet fra dobbeltbestemmelser af naturlige prøver detektionsgrænser for hver variabel

16 metode (beskrivelse af ekstraktionsoprensning/opluknings- og instrumentel metode med kodesystem) deltagelse i præstationsprøvning (resultat samt hvilken prøvning) total fedtprocent og metodeangivelse tørvægtsprocent Referencer 1. Oslo and Paris Commission (1996): Guidelines for Monitoring Contaminants in Biota. 2. HELCOM (1997): Draft Manual for Marine Monitoring in the COMBINE Programme of HELCOM, Part D. Programme for Monitoring of Contaminants and the Effects of Monitoring. 3. Quevauviller, Ph. (Ed.): Quality assurance in environmental monitoring. Sampling and sample pretreatment. VCH Publishers, INC., Weinham and New York, 306 pp. 4. Bligh, E.G. & Dyer, W.J. (1959): A rapid method of total lipid extraction and purification. Can. J. Bioche. Physiol. 37, Phillips, J.H.D. & Rainbow, S.P. (1994): Biomonitoring of Trace Aquatic Contaminants. Chapman and Hall, Alden Press Ltd, Oxford. 6. Smedes F. 1999: Determination of total lipid using non-chlorinated solvents. The Analyst 124 (11):

17 6.2.9 Bilag 1 - Indholdsfortegnelse for Manual for måling af miljøfarlige organiske stoffer og metaller Prøvetagning og analyser Amt Formål med prøvetagning Undersøgelsesprogram Stationer med stationsbeskrivelse (lokalitetsbeskrivelse som tidligere beskrevet i afsnit skal indgå her). Parameter og matrice Tidsplan Plan over hvornår der er togt/prøvetagning Bemanding inkl. ansvarlig for prøvetagning Ansvarsfordeling I princip en liste der løbende justeres, over hvem der gør hvad hvornår Checkliste for prøvetagningsudstyr Udstyr der skal bruges som står på skib Prøveflasker, prøvebeholder, etiketter, pen (blyant), evt. akvarier, mv., der skal medbringes, herunder vask og klargøring af disse Beskrivelse af hvordan man dokumenterer, at procedurer for "checklisten" er fulgt, f.eks. ved at den ansvarlige noterer det i et skema

18 Prøvetagnings fremgangsmåde Evt. stationsparametre der skal noteres på prøvetagningstidspunktet i en logfil/skema (vind, vejrforhold etc.) Detaljeret beskrivelse over hvordan fisken fanges, herunder en beskrivelse af evt. udstyr, der er brugt Beskrivelse af evt. aftaler med 3. person for udtagelse af prøver Beskrivelse af hvordan man sikrer/dokumenterer, at procedurer for prøvetagning er fulgt Håndtering af prøver på skib/ved prøvetagning Mærkning Opbevaring Evt. anden behandling af prøver Beskrivelse af hvordan man sikrer/dokumenterer, at procedurer for "håndtering af prøver på skibet " er fulgt Håndtering af prøver efter hjemkomst Hvem gør hvad, og hvor skal prøverne hen Beskrivelse af hvordan man sikrer/dokumenterer, at procedurer for håndtering af prøver efter hjemkomst er fulgt Kvalitetssikring og analysemetoder Kort beskrivelse over amtets inkl. laboratoriets kvalitetssikring og analysemetoder for de målte parametre, herunder Diagram/tabel over hvem, der analyserer for hvad, inkl. laboratoriets navn Beskrivelse af analysemetoder, f.eks. beskrevet med et skema over brugte metoder og litteraturhenvisning. Analyse variabel Metaller Ekstraktion/ Oplukning Analysemetode Separation (kolonnetype) Detektionsgrænse PCB

19 Kvalitetskontrolprøver: Beskrivelse af den interne kvalitetskontrol udført på laboratoriet herunder blankprøver, type kontrolprøver til den interne kvalitetskontrol, deltagelse i præstationsprøvninger. Beskrivelse af hvordan man sikrer, at procedurer for kvalitetssikring er fulgt på laboratoriet. Databehandling og rapportering De målte data vil sandsynligvis indgå i forskellige typer rapporter. I alle tilfælde er det nødvendigt, at man har beskrevet en procedure for, hvordan man kontrollerer og dokumenterer, at data er korrekt beregnet, overført og behandlet. Det gælder alle registrerede data som f.eks. dato, tid, vanddybder og ikke kun analyseresultat

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.4 Miljøfarlige stoffer i sediment Britta Pedersen Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.4-1 Indhold

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.4 Miljøfarlige stoffer i muslinger Britta Pedersen Martin M. Larsen Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.8 Miljøfarlige stoffer i havvand Britta Pedersen Ingela Dahllöf Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Martin M. Larsen TA henvisninger TA nr.: M25 Version: 1 Oprettet: 21.05.2013 Gyldig fra: 21.05.2013 Sider: 15 Sidst ændret:

Læs mere

Titel: Kviksølv i fisk i søer prøveindsamling. Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S09

Titel: Kviksølv i fisk i søer prøveindsamling. Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S09 Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S09 Version: 2 Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger http://bios.au.dk/videnudveksling/til

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1 1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet 1. Formål Formålet med notat er at beskrive hvilke kvalitetsparametre, laboratorierne skal anvende til dokumentation af analysekvalitet,

Læs mere

Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund

Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund NYT FRA 2007/1 ISSN: 1901-5437 Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund Tre præstationsprøvninger, SPIL-5, afholdt i 2002, 2004 og 2006 for sporelementer i spildevand og perkolat

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Jakob Strand Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.5-1 Indhold

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsen Rapport September 2005 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i muslinger. Dokumenttype: Teknisk anvisning

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i muslinger. Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Miljøfarlige stoffer i muslinger Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Martin M. Larsen TA henvisninger TA nr.: M22 Version: 1 Oprettet: 21.05.2013 Gyldig fra: 21.05.2013 Sider: 12 Sidst ændret:

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19

Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Peter Wiberg-Larsen FDC for Ferskvand, DMU, AU TA henvisninger TA. nr.: V19 Version: 1 Oprettet: 12.5. 2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 8 Sidst ændret: 0 Indhold

Læs mere

Titel: Prøvetagning, medicin og hjælpestoffer på dambrug P03

Titel: Prøvetagning, medicin og hjælpestoffer på dambrug P03 Titel: Prøvetagning, medicin og hjælpestoffer på dambrug Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Anna Gade Holm, FDC Punktkilder TA henvisninger TA. nr.: P03 Version: 1 Gyldig fra: 01.03.2012 Sider:

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen

Oprettet: Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S09 Version: 3 Oprettet: 07.09.2011 Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Gyldig fra: 07.09.2011 Sider: 15 Sidst ændret: 13.07.2018 Fagdatacenter

Læs mere

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Vejledning om PCB i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Februar 2013 1 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 24. oktober 2012 QA: Emne: Stine Kjær Ottsen Opdatering

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning Teknisk appendiks miljøfarlige stoffer Martin M. Larsen Britta Pedersen Jens Jacobsen Afdeling for Marin Økologi Marianne Clemann Afdeling for Miljøkemi Miljøministeriet

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 6. juni 2016 QA: Emne: Maj-Britt

Læs mere

Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler. Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer

Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler. Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer Notat Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer Kogsgaard Miljø Fabriksvej 13 6980 Tim Tlf. 9734 1177 Fax 9734 1277 www.kogsgaard.dk

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 2

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 2 Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Martin M. Larsen og Jakob Strand TA henvisninger TA. nr.: M25 Version: 2 Oprettet: 21.05.2013 Gyldig fra: 15.09.2017 Sider:

Læs mere

0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05

0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05 Titel: Fluorescens Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M05 Version: 1 Oprettet: 27.01.2014 Gyldig fra: 27.01.2014 Sider: 10 Sidst ændret:

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Gasgrill - Model Midi Brugermanual

Gasgrill - Model Midi Brugermanual 1. udgave: 12. marts 2010 2010 Gasgrill - Model Midi Brugermanual Vigtigt: Læs disse instruktioner nøje for at få kendskab til gasgrillen inden brug. Gem denne manual til fremtidig brug. 1 Stykliste Tjek

Læs mere

Anvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen?

Anvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen? Anvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen? Foreløbige resultater af et TUP-projekt Vintermødet d. 6. marts 2018, spor 4, modul 3 Sine Thorling Sørensen (RH), Henriette Kerrn-Jespersen (RH),

Læs mere

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten

Læs mere

Administrationsgrundlag for Badevand

Administrationsgrundlag for Badevand Administrationsgrundlag for Badevand Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 2 3.1 Det politiske råderum...

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd?

Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd? Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd? Niels L. Nielsen Fødevarestyrelsen Kontoret for kontrolstyring Kontoret for kontrolstyring 1 Emner: Prøveudtagning hvorfor? Hvor sikre er beslutninger

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL RESULTATER LABORATORIEPROJEKTER SLUTRAPPORT OG PCB I RISIKOPRODUKTER KONTROLRESULTATER 2012 Projekt J. nr.: 2010-20-793-00104 BAGGRUND OG FORMÅL Dioxin og PCB hører til gruppen af organiske miljøforureninger og forekommer

Læs mere

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1

Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 Senest opdateret: Januar 2009 Siden 1990 har der eksisteret handelsnormer for fjerkrækød, der omsættes indenfor EU. Handelsnormerne er et sæt spilleregler for, hvordan

Læs mere

Nærbutikkernes Landsforening

Nærbutikkernes Landsforening Skabelon for egenkontrolprogram for mindre detailvirksomheder uden tilvirkning. (Kiosker og mindre dagligvarebutikker som er medlem af NBL) Revideret 2009. Bemærk afsnit om tilbagetrækning af fødevarer!

Læs mere

BOBY 730 SELVKØRENDE SÅMASKINE FOR INSTRUKTIONSBOG FOR BOBY 730

BOBY 730 SELVKØRENDE SÅMASKINE FOR INSTRUKTIONSBOG FOR BOBY 730 FOR SELVKØRENDE SÅMASKINE BOBY 730 IMPORTØR: SØNDERUP MASKINHANDEL A/S TLF. 98 65 32 55 FAX 98 65 33 00 www.ferrarimaskiner.dk - www.bcsmaskiner.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE CE... 3 INTRODUKTION... 3 1.0 FORHINDRING

Læs mere

ZINGA Tekniske Data. Fysisk og teknisk information

ZINGA Tekniske Data. Fysisk og teknisk information ZINGA Tekniske Data Ref.: TF ZINGA.E N 10/12/08-12 ZINGA ZM-RE-PRO-04-A Filmgalvaniseringssystemet ZINGA er en, en-komponent overfladebehandling, der indeholder 96% zink i tørfilmen og yder en katodisk

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for Bilag 4 - Spildevandsteknisk redegørelse Dato: rev. 16.07.2014 [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstboksen et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Miljøfarlige stoffer i sediment 0 Indhold

Miljøfarlige stoffer i sediment 0 Indhold Titel: Miljøfarlige stoffer i sediment Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Martin M. Larsen TA henvisninger TA. nr.: M24 Version: 1 Oprettet: 01.11.2013 Gyldig fra: 01.11.2013 Sider: 12 Sidst ændret:

Læs mere

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord DONG ENERGY A/S Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord 2/27 Notat om spormetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Stabilitet af uorganiske næringssalte. By- og Landskabsstyrelsen

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Stabilitet af uorganiske næringssalte. By- og Landskabsstyrelsen By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af uorganiske næringssalte Undersøgelser i marint vand samt oversigt for alle vandtyper By- og Landskabsstyrelsen Rapport Marts 2009 Stabilitet

Læs mere

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1)

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1) BEK nr 1311 af 04/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-5201-0045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.1, Marint sediment Endeligt forslag til bilag 1.1 i bekendtgørelsen ses i bilag

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

VÆG OG FACADERENS. S-sætninger: 2- Opbevares utilgængeligt for børn 26- Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes

VÆG OG FACADERENS. S-sætninger: 2- Opbevares utilgængeligt for børn 26- Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes Udstedelsesdato: 29.08.2007 Revisionsdato: 29.04.2012 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Væg og facaderens PR-nr.: Under anmeldelse Relevante identificerede

Læs mere

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC Dagens undervisere Annemette Palmqvist Lektor i Miljøbiologi Camilla Maria Højer Knudsen - Specialestuderende i Miljørisiko Maria Bille Nielsen - Specialestuderende i

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Analysekvalitet og metoder for bestemmelse af sporelementer i destruerede prøver

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Analysekvalitet og metoder for bestemmelse af sporelementer i destruerede prøver Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Analysekvalitet og metoder for bestemmelse af sporelementer i destruerede prøver Miljøstyrelsen Teknisk Notat November 2004 Analysekvalitet og metoder

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord

Læs mere

Samarbejdsaftale vedrørende prøvetagning og analyse af drikkevand

Samarbejdsaftale vedrørende prøvetagning og analyse af drikkevand Norddjurs Vandråd Jesper Normand Stange Bygtoften 50, Selkær Mølle 8585 Glesborg Eurofins Miljø A/S Ladelundvej 85 DK-6600 VEJEN Telefon 70 22 42 66 Telefax 70 22 42 55 miljo@eurofins.dk www.eurofins.dk

Læs mere

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 3 C3.1 Na-ISE Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 7 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens

Læs mere

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Nina Cedergreen, lektor i Økotoksikologi på LIFE, Københavns Universitet Venstre: Unødvendigt med mere forskning i pesticidcocktails Mere forskning i giftige

Læs mere

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011 Måleusikkerhed..alle usikkerhedskomponenter af betydning for den foreliggende situation tages i betragtning ved, at der foretages en passende analyse (ISO 17025, pkt 5.4.6.3) Laboratoriedag 9. juni 2011

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1 Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1 (Brændstofkvalitetsbekendtgørelsen) I medfør af 4, stk. 1, 22, stk. 3 og 4,

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

NEXT V 2011-2016 PESTICIDE A I DRIKKEVAND

NEXT V 2011-2016 PESTICIDE A I DRIKKEVAND NEXT V 2011-2016 PESTICIDE A I DRIKKEVAND 3.runde, september 2013 laboratoriernes resultater Institut for Miljøvidenskab SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITY Indholdsfortegnelse Forord 3 Indhold 4

Læs mere

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR vil i en lille artikelserie her i Jordforurening.info sætte fokus på nogle af de

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Brugermanual og monteringsvejledning MODEL AEV907EX

Brugermanual og monteringsvejledning MODEL AEV907EX Brugermanual og monteringsvejledning MODEL AEV907EX Tak, fordi du valgte vores emhætte. Læs denne brugsanvisning grundigt, Inden emhætten tages i brug. Monteringen skal foretages af en kvalificeret og

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

DIOXIN OG PCB I FØDEVAREPRØVER - DIREKTIV 96/23 KONTROLRESULTATER 2017 Projekt J. nr.: 3356

DIOXIN OG PCB I FØDEVAREPRØVER - DIREKTIV 96/23 KONTROLRESULTATER 2017 Projekt J. nr.: 3356 PROJEKTER SLUTRAPPORT 2017 DIOXIN OG PCB I FØDEVAREPRØVER - DIREKTIV 96/23 KONTROLRESULTATER 2017 Projekt J. nr.: 3356 J. nr.: 2014-29-61-00141 BAGGRUND OG FORMÅL Dioxin og PCB hører til gruppen af organiske

Læs mere

Statistisk proceskontrol

Statistisk proceskontrol Statistisk proceskontrol Statistisk teknik, der bruges for at sikre at en proces udføres efter en given standard Alle processer er underkastet variation Naturlige årsager: Tilfældige variationer Forklarlige

Læs mere

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Tæpperens

Sikkerhedsdatablad. Tæpperens Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/ materialet og leverandøren. Leverandør: Cab-Dan ApS Mådevej 80 6705 Esbjerg Ø Telefon: 75 45 48 28 Fax.: 76 11 50 80 E-mail: info@cabdan.com Produktnavn:

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2012-13 EUU alm. del Bilag 34 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: NaturErhvervstyrelsen/Center for Jordbrug Sagsnr.: 12-41811-000002/Dep. sagsnr. 7570

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte Notat Notat til Dialogforum Jord & Affald J.nr. MST-7034-00001 Ref. pehem/ jehni/lived Den 29. september 2011 Kommunernes indberetninger af omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Narkotika på gadeplan

Narkotika på gadeplan Rapport til Sundhedsstyrelsen Maj 211 Narkotika på gadeplan 21 Retskemisk Afdeling, Aarhus Universitet Retskemisk Afdeling, Københavns Universitet Retskemisk Afdeling, Syddansk Universitet Indholdsfortegnelse

Læs mere

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 I maj 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft med krav om, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder herunder landbrug. Tilsynsplanen

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Værd at vide om Gasdetektion

Værd at vide om Gasdetektion Indhold: Brug & vedligehold af gasalarmer Forfatter: STM Dato: 03-01-2011 Henvisninger vedrørende kalibrering og bump test af håndholdte gasdetektorer. I det følgende betyder GD: Gasdetect s egne fortolkninger

Læs mere

Udbud af analyseopgaver

Udbud af analyseopgaver Udbud af analyseopgaver Specifikation af krav til analysekvalitet Bind 1 - Udbudsmateriale FVD Foreningen af Vandværker i Danmark Rapport Februar 2004 Udbud af analyseopgaver udarbejdet af Vandværkets

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere