Energinet.dk s analyseforudsætninger April april 2013 CHR/CHR. Dok /13, Sag 12/427 1/23

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energinet.dk s analyseforudsætninger 2013-2035. April 2013. 16. april 2013 CHR/CHR. Dok. 78482/13, Sag 12/427 1/23"

Transkript

1 Energinet.dk s analyseforudsætninger April april 2013 CHR/CHR Dok /13, Sag 12/427 1/23

2 Indhold 1. Indledning Økonomiske nøgletal Brændselspriser CO 2 -kvotepriser Elpriser Elforbrug Det samlede elforbrug Varmepumper Elkedler på kraft- varmeværker Elbiler Produktionsanlæg Anlæg tilsluttet transmissionsnettet centrale anlæg Anlæg tilsluttet distributionsnettet decentrale kraftværker Vindmøller Solceller (PV) Forbindelser til nabo-områder Fjernvarmeforbrug Centrale gasdata Forbrug og eksport Produktion og import Nuværende forbindelser til og fra Danmark Bilag 1 Kraftværkskapaciteter Bilag 3 Opsplitning af elforbruget Bilag 4 Valutakurser Bilag 5 Vindområder for Danmark Dok /13, Sag 12/427 2/23

3 1. Indledning Til brug i Energinet.dk's modelværktøjer, analyser, rapporter, prognoser, budgetter m.m. er det vigtigt med et centralt og robust sæt af forudsætninger. Dette analyseforudsætningsnotat indeholder et opdateret sæt af antagelser, som vil blive benyttet til alle analyser i Energinet.dk. De beregningsmæssige forudsætninger vedrører produktionsanlæg, el- og varmeprognoser samt brændsels-, CO 2 - og elpriser. I år er forudsætningerne udvidet med centrale gasdataforudsætninger. Analyseforudsætningerne inkluderer det seneste energipolitiske forlig fra marts 2012, hvor der er udstukket nogle klare mål frem til Derudover er regeringens energistrategi 2050 tænkt ind i udviklingen frem mod Selv om målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler i 2050 ligger langt ude i fremtiden, bliver de næste 22 år vigtige skridt i retning mod denne målsætning. Analyseforudsætningerne kan afvige fra de forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser, som Energistyrelsen har angivet som vejledende. Nogle forudsætninger bestemmes ikke i dette notat (såsom varmepriser, emissioner og afgiftssatser). Der henvises derfor til Energistyrelsen generelle forudsætninger. Analyseforudsætningerne dækker perioden fra 2013 til Der er i denne periode ikke regnet med, at afgifter, tilskudsordninger eller lignende ændrer sig, men der er enkelte undtagelser. Den nuværende tilskudsordning for decentrale kraftvarmeværker er et eksempel, hvor det forventes, at tilskudsordningen ændrer sig. Forudsætningerne beror på både interne og eksterne analyser, men der er også skønsmæssige vurderinger af den fremtidige udvikling. I de følgende afsnit redegøres for forudsætningerne (bemærk at alle tabeller har engelske tegn for decimal- og tusindtalsseperator). 2. Økonomiske nøgletal Den økonomiske vækst vil i de nærmeste år stadig være præget af effekterne af den økonomiske krise både i Danmark og i udlandet. Krisen har bevæget sig over i en gældskrise, som har ramt flere europæiske lande. Dette giver umiddelbart svære betingelser for den økonomiske vækst i Europa. Det er dog meget usikkert at sige, hvornår gældskrisen ophører, og der kommer gang i væksten igen. Inflationen i 2012 var 2,4 pct., ifølge Danmarks Statistik (forbrugerpriser). I de kommende år forventes inflationen at ligge lige under 2 pct. Fra 2020 stabiliseres den på 2 pct. Den økonomiske fremskrivning baserer sig på Finansministeriets redegørelse fra august Der er ikke udarbejdet en opdateret forbrugsfremskrivning af husholdninger, landbrug, industri og handel & service til dette års analyseforudsætninger, derfor er den økonomiske fremskrivning ikke opdateret. Den årlige vækst, inflation og renteniveau ses i Tabel BNP, årlig vækst Inflation, forbrugerpris Rente, niveau i slutår Tabel 1 Årlig real vækst, inflation og renteniveau i Dok /13, Sag 12/427 3/23

4 3. Brændselspriser En stor del af beregningerne skal belyse markedsaktørernes situation og handlinger. Derfor anvendes en prognose for de priser, som selskaberne indkøber brændsel efter. Brændselspriserne følger til dels Energistyrelsens "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på Energiområdet", september Det gælder biobrændelspriserne samt transportomkostningerne. De samfundsøkonomiske brændselspriser er beregnet på baggrund af priserne på kul, gas og olie fra IEA's World Energy Outlook, november 2012 (new policies scenario). Priserne er i faste 2013-priser og er an kraftværk (an transmissionsnet for naturgas). Priserne for importeret kul til Danmark i 2012 (1.-4. kvartal) har i gennemsnit været 22,95 kr./gj (2011: 26,35 kr./gj). Gennemsnitspriserne i 4. kvartal 2012 var 21,02 kr./gj (2011: 27,69 kr./gj). Fuelolie fastsættes til 70 pct. af råolieprisen og er tillagt et transporttillæg på 2,09 kr./gj. Letolie fastsættes til 125 pct. af råolieprisen og er tillagt et transporttillæg på 2,09 kr./gj. IEA's prognoser for europæiske naturgaspriser er anvendt, og der er tillagt et transporttillæg på 3,27 kr./gj. IEA's priser er omregnet til danske kroner med en langsigtet dollarkurs på 5,38 DKK/USD. Energistyrelsens forudsætninger er brugt for halm, træflis og træpiller. År Kul Fuelolie Gasolie Gas Gas, dec Halm Træflis Træpiller Tabel 2 Prisprognoser for anvendte brændsler Priserne er i faste priser kr./gj. Dok /13, Sag 12/427 4/23

5 4. CO 2 -kvotepriser Den danske CO 2 -kvoteordning fra 2005 erstattes af EU's direktiv om handel med drivhusgasser. 1. januar 2013 starter 3. reguleringsperiode for handel med og tildeling af CO 2 -kvoter. I år benyttes IEA-fremskrivningen af kvoteprisen (WEO2012 new policies scenario). Den forudsætter et effektivt kvotemarked for hele analyseperioden. For er CO 2 -priserne baseret på Nord Pools forward priser. Imellem 2014 og 2020 er der foretaget interpolation. År 2013* 2014* Kr./Ton År Kr./Ton Tabel 3 CO 2 -priser er i DKK/ton CO 2 for *indikerer Nord Pool forward priser. Alle priser er i faste 2013-priser. 5. Elpriser Elpriserne, der anvendes for Norge, Sverige, Holland og Tyskland, tager udgangspunkt i beregninger med BID modellen (Better Investment Decision). Dog anvendes der forwardpriser for De gennemsnitlige årlige priser fremgår af nedenstående tabel. Priserne for Norge og Sverige er forudsat fra År DKW DKE DK NO SE DE NL UK Tabel 4 Spotpriser pr. MW for Øst- og Vestdanmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Elprisen for DK er et vægtet gennemsnit af DKW- og DKE-priserne. Forwardpriser fra Nasdaq (hentet den 18. april 2013) Interpolerede priser mellem forward og simuleringspriserne Simulerede elpriser fra Energinet.dk's energimodeller Dok /13, Sag 12/427 5/23

6 Frem til 2016 er der benyttet forward priser. Ved brug af forwardpriserne er der taget højde for inflationen men ikke et eventuelt risikotillæg. Priserne mellem er foretaget interpolation. Fra 2020 er det simulerede priser fra Energinet.dk s energimodeller, der er anvendt. I vurderingen af elpriserne forudsættes internationale CO 2 -priser, som vist tidligere. Desuden skal der betales en afgift på kr. pr. ton udledt mængde af SO 2 og en afgift på kr. pr. ton udledt mængde NOx. "Nettariffen" mod Tyskland sættes til 0,5 øre/kwh og er et mål for de auktionsomkostninger, som importører og eksportører har udregnet pr. transporteret kwh. Elpriserne udregnes på baggrund af de øvrige forudsætninger. 6. Elforbrug Elforbruget opdeles i det klassiske elforbrug og elforbrug til varmepumper og elbiler. Elforbruget til store elkedler er vurderet til at være meget begrænset, hvorfor det ikke er opgjort her. Fremskrivningen af det klassiske elforbrug er identisk med sidste år forudsætninger. 6.1 Det samlede elforbrug Fremskrivningen af det danske elforbrug er udarbejdet i et samarbejde med Forskningscenter DTU/Risø på grundlag af EMMA-modellen, der er en satellitmodel til den makroøkonomiske ADAM-model. Analyseperioden er Ved fremskrivningen tages der udgangspunkt i fremskrivningen af produktionsudviklingen i 13 erhverv og det private forbrug til Finansministeriets økonomiske fremskrivning på grundlag af ADAM-modellen. Der er taget udgangspunkt i "Økonomisk redegørelse, august 2011". De danske elpriser indgår også i beregningen af elforbruget. I denne fremskrivning beregnes elpriserne på baggrund af Dansk Energis opgørelser over elpriser, Nord Pool forward priser og en lang prisfremskrivning med udgangspunkt i SIVAEL-kørsler. Der regnes med en gennemsnitlig, årlig effektivitetsforbedring i erhvervene på 1,57 pct. For boligerne regnes med en årlig effektivitetsforbedring på 1,51 pct. samt en fortsat udfasning af elvarme til et lavere niveau frem mod Grunden til, at erhvervenes effektivitetsforbedring er ændret i forhold til sidste år, skyldes en ny metode til opgørelse af disse forbedringer. Det vil sige, i grundfremskrivningen er inkluderet en fortsættelse af den historiske struktureffekt samt besparelsespotentialer med en tilbagebetalingstid på 4 år eller mindre indfaset over de næste 10 år. Efter de 10 år fortsættes de årlige besparelsesprocenter uændret. Dette giver en forventet vækst i erhvervenes efterspørgsel efter el på 0,4 pct. i Den gennemsnitlige procentvise stigning pr. år for perioden er på 0,2 pct. For boligernes efterspørgsel forventes en vækst tæt på nul i perioden 2013 til Fra 2018 og frem forventes boligernes elforbrug at stige med ca. 0,15 pct. årligt. Elforbruget forventes at stige med ca GWh (ab værk) til Den største stigning forventes at ligge hos nye forbrug (elbiler og varmepumper), som fremgår af afsnittene Dok /13, Sag 12/427 6/23

7 Østdanmark Vestdanmark Total ab værk Nettab Øst Nettab Vest Total an forbruger ,003 20,689 34, ,353 32, ,099 20,788 34, ,360 32, ,161 20,836 34, ,363 32, ,209 20,878 35, ,366 32, ,255 20,922 35, ,369 33, ,309 20,993 35, ,373 33, ,367 21,067 35, ,378 33, ,425 21,153 35, ,384 33, ,487 21,250 35, ,390 33, ,549 21,346 35, ,396 33, ,603 21,446 36, ,403 33, ,666 21,535 36, ,409 33, ,731 21,625 36, ,415 34, ,796 21,721 36, ,421 34, ,864 21,821 36, ,428 34, ,933 21,923 36, ,434 34, ,011 22,036 37, ,442 34, ,094 22,158 37, ,450 34, ,195 22,306 37, ,459 35, ,309 22,473 37, ,470 35, ,447 22,677 38, ,484 35, ,614 22,922 38, ,500 36, ,829 23,237 39, ,520 36,650 Tabel 5 Fordeling af elforbruget (inklusive varmepumper og elbiler) mellem Øst- og Vestdanmark ab værk i GWh. Der er regnet med et nettab på 6 pct. af forbruget an forbruger i Østdanmark og 7 pct. i Vestdanmark. I Tabel 6 gengives de seneste 13 års maksimale elforbrug. Disse benyttes til bestemmelse af det fremtidige årlige maksimale timeforbrug. År Dato Tid Dato Tid Østdanmark Årsforbrug Maks. effekt Benyttelsestid Vestdanmark Årsforbrug Maks. effekt Benyttelsestid GWh MWh/h Timer GWh MWh/h Timer ,217 2,660 5, ,604 3,633 5, ,557 2,660 5, ,615 3,685 5, ,330 2,683 5, ,529 3,656 5, ,172 2,665 5, ,648 3,745 5, ,256 2,628 5, ,853 3,618 5, ,446 2,619 5, ,008 3,698 5, ,576 2,688 5, ,398 3,754 5, ,516 2,669 5, ,596 3,767 5, ,483 2,660 5, ,620 3,748 5, ,871 2,614 5, ,319 3,677 5, ,398 2,615 5, ,121 3,744 5, ,870 2,555 5, ,700 3,663 5, ,648 2,559 5, ,438 3,676 5,560 Tabel 6 Maksimal realiseret effekt (MW) i timeværdier. I Tabel 7 vises prognosen for det maksimale elforbrug i perioden Prognosen for maksimaleffekten opstilles med udgangspunkt i det klassiske elforbrug og elforbruget for de individuelle varmepumper og historiske benyttelsestider. For Østdan- Dok /13, Sag 12/427 7/23

8 mark anvendes en benyttelsestid på timer for en 2-årsvinter og timer for en 10-årsvinter, og for Vestdanmark anvendes timer (2-års) og timer (10-års). For 10-årsvinteren tillægges yderligere 2 pct. på effektbelastningen for at korrigere for kvarterseffekter. Benyttelsestiden er en beregningsteknisk værdi, som bestemmer det fremtidige maksimale timeforbrug. Årsforbruget divideres med det maksimale timeforbrug, hvilket giver et tal, som fortæller, hvor mange timer der skal være maksimalt forbrug for at nå årsværdien. Jo lavere værdien er, desto større er det maksimale forbrug og modsat. Ved en benyttelsestid på timer ville forbruget i alle timer være det samme. 25 pct. af elbilerne samt alle individuelle varmepumper er inkluderet i tabel 7. Det vil med andre ord sige, at der regnes med, at alle varmepumper varmer i spidsbelastningen samt at 25 pct. af elbilerne lader i spidsbelastningen. Store varmepumper er ikke inkluderet i effektberegningen, da det antages, at disse kun bruges, når prisen er lav, hvilket den ikke vil være i en eventuel effektspids. 10-årsvinteren er bestemt ud fra de seneste 10 års maksimale effektbelastning, mens 2 årsvinteren er bestemt ud fra de seneste 10 års gennemsnitlige maksimale effektbelastning. Desuden indregnes der i årets fremskrivning flere besparelser på elforbruget, hvorfor den fremskrevne maksimale belastning bliver en del mindre end tidligere års beregninger. Til sammenligning viste sidste års beregning en maksimal belastning på MWh/h for en 10-årsvinter i Fremskrivningen i år viser MWh/h. Grunden til, at effektbelastningen er lavere end sidste år, skyldes den opdaterede fremskrivning af varmepumper. Østdanmark Vestdanmark Danmark 2- årsvinter 10- årsvinter 2- årsvinter 10- årsvinter 2- årsvinter 10- årsvinter ,588 2,692 3,659 3,827 6,247 6, ,605 2,710 3,676 3,845 6,282 6, ,616 2,721 3,684 3,853 6,300 6, ,624 2,729 3,690 3,860 6,314 6, ,632 2,737 3,696 3,867 6,328 6, ,640 2,746 3,707 3,878 6,347 6, ,649 2,755 3,717 3,889 6,367 6, ,658 2,764 3,730 3,901 6,387 6, ,667 2,774 3,743 3,916 6,410 6, ,676 2,783 3,757 3,930 6,433 6, ,683 2,791 3,771 3,945 6,454 6, ,692 2,800 3,783 3,957 6,475 6, ,701 2,809 3,794 3,969 6,495 6, ,710 2,818 3,807 3,982 6,517 6, ,719 2,828 3,820 3,996 6,539 6, ,728 2,838 3,833 4,009 6,561 6, ,739 2,849 3,848 4,025 6,587 6, ,750 2,861 3,864 4,042 6,614 6, ,764 2,875 3,883 4,062 6,647 6, ,779 2,891 3,904 4,084 6,684 6, ,799 2,911 3,931 4,113 6,730 7, ,822 2,935 3,965 4,147 6,787 7, ,854 2,968 4,009 4,194 6,863 7,162 Tabel 7 Fremskrivning for det maksimale elforbrug Tal er i MWh/h. Dok /13, Sag 12/427 8/23

9 Summen af det maksimale elforbrug i Øst- og Vestdanmark skal tages med et forbehold. Det maksimale elforbrug optræder nødvendigvis ikke i samme time. 6.2 Varmepumper Varmepumper gælder både de individuelle varmepumper til husholdninger samt store varmepumper i de større kraftvarmeområder. Store varmepumper Store varmepumper til de større fjernvarmeområder forventes at have en både privatøkonomisk samt samfundsøkonomisk positivt resultat i fremtidens elsystem. Gevinsterne med store varmepumper er betinget af udbygningen af vindkraft i fremtiden. Udbygning MWh pr. periode, eleffekt SUM eleffekt Varmeeffekt MJ/s Aalborg Aarhus Esbjerg Odense TVIS Herning København Kalundborg Decentrale VP Vest Decentrale VP Øst SUM ,125.0 Tabel 8 Store varmepumpers el- og varmeforbrug. Udbygning er beregnet ud fra, hvad der er samfundsøkonomisk muligt i Disse store varmepumper forventes at blive bygget fra 2020 til Individuelle varmepumper Sammen med nogle af energibranchens parter har Energinet.dk udarbejdet en fremskrivning af konverteringen af oliefyr til træpillefyr eller varmepumper. Hvor fremskrivningen de tidligere år har indeholdt et langsigtet potentiale for varmepumper, indeholder dette års fremskrivning en positiv analyse af udviklingen af varmepumper. Konverteringen af naturgasfyr til varmepumper er udarbejdet internt i Energinet.dk. År VP, individuel GWh År VP, individuel GWh ,006 1,100 1,212 1,371 1,577 1,877 Tabel 9 Elforbrug i GWh til drift af individuelle varmepumper, an forbruger. Der forudsættes, at der i 2035 er ca varmepumper installeret i Danmark. Den samlede mængde vil være en blanding af individuelle varmepumper, hybrid varmepumper samt VP/kedel hybrider. Dok /13, Sag 12/427 9/23

10 6.3 Elkedler på kraft- varmeværker Elkedler til værkerne vil også blive etableret de kommende år. Primo 2013 er der installeret ca. 354 MW, fordelt med 310 MW i Vestdanmark og 44 MW i Østdanmark. Nedenstående tabel viser fremskrivningen af elkedler År 2013* MW. installeret Tabel 10 MW installeret effekt af elkedler. De 550 MW er en skønnet vurdering af den langsigtede kapacitet. Kapaciteterne er angivet primo året. * indikerer historisk værdi. 6.4 Elbiler Fremskrivningen af elbiler er i år blevet opdateret med baggrund i en fælles analyse med nogle af branchens parter. År Elbiler, GWh År Elbiler, GWh ,065 1,200 Tabel 11 Elforbrug i GWh til opladning af elbiler - central fremskrivning, an forbruger. Udviklingen frem mod 2035 viser, at antallet af elbiler vokser fra ca i 2013 til ca i Rapporten kan ses på Energinet.dk s hjemmeside under "Udvikling af elsystemet". 7. Produktionsanlæg I perioden frem mod 2020 forventes for de centrale kraftværker at blive præget af både mølposelægninger, betinget driftsklarhed, konserveringer og omlægninger til også at kunne fyre med biomasse. For de decentrale kraftværker forventes der en nedgang i elkapaciteten. Grunden til dette skyldes forventninger til en ændret tilskudsordning, kommunale planer om fossilfrie varmekilder, samt at nogle decentrale værker ikke vil vælge at investere i levetidsforlængelser. En detaljeret oversigt over den installerede produktionskapacitet for Øst- og Vestdanmark fremgår af Bilag 1. I den produktionskapacitet, der indgår i Energinet.dk's analyser, tages der hensyn til, at der for de fleste af anlæggene er forskel på anlæggenes nominelle ydeevne og den elproduktion, der i praksis er til rådighed. Blandt andet tages der højde for kraftvarmelevering ved at reducere anlæggenes nominelle ydeevne. I blandt andet effektbalancen for Danmark er der valgt ikke at regne med et bidrag fra vindkraften, når maksimalforbruget skal dækkes. Dette skyldes blandt andet, at der på en vinterdag med stærk frost ofte næsten ingen vind er og derfor næsten ingen elproduktion fra vindmøllerne. Ud over at dække forbruget skal produktionskapaciteten også dække behovet for systemydelser. Dok /13, Sag 12/427 10/23

11 7.1 Anlæg tilsluttet transmissionsnettet 1 centrale anlæg 1. januar 2013 er Enstedværkets blok 3 og Stigsnæsværkets blok 2 blevet mølposelagt. Asnæsværkets blok 5 er siden 1. juni 2010 mølposelagt med et startvarsel på 72 timer. I Vestdanmark er Studstrupværkets blok 4 mølposelagt fra 1. juni 2010 med et startvarsel på 3 måneder. Værket er ifølge UMM fra Nord Pool meldt ind i markedet fra den 1. december 2012 til den 31. marts Dette er inkluderet i forudsætningerne. Nordjyllandsværket bliver ombygget i august/september 2014 på grund af revisioner. Avedøreværkets blok 1 og blok 2 vil også have udetider i Studstrupværkets blok 3 vil have lang udetid i 2013 (ugerne 14-37), 2014 (ugerne 23-35) og 2015 (ugerne 16-18). Med hensyn til Asnæsværkets blok 2 og blok 5 forventes det, at Asnæsværkets blok 5 forbliver i mølpose, mens der reinvesteres i Asnæsværkets blok 2, således at de kan opfylde miljøkravene. Desuden har DONG Energy tidligere meldt ud, at Asnæsværket ombygges til at kunne håndtere biogas (KINEC-projektet). Værker, som efter 2020 stadig er i drift, forventes som udgangspunkt at have en levetid på 40 år fra deres idriftsættelsestidspunkt. Dette er vurderet ud fra en betragtning om, at værkerne kører mindre i fremtiden på grund af den stigende mængde vindkraft. Nogle værker er skønsmæssigt vurderet til at være i drift ud over deres forventede levetid på 40 år. Generelt er det svært at sige noget om værkernes forventede levetid, da værkerne på den ene side ikke forventes at køre lige så meget (=> højere levetid), til gengæld må det forventes, at de får flere skift mellem lavlast og højlast (større belastning for værket => lavere levetid) på grund af mere sol- og vindenergi. En stor del af værkerne forventes at omlægge til biobrændsel i perioden frem til Det forudsættes her, at værkernes levetid som minimum forlænges med 15 år fra ombygningstidspunktet. Oversigt over de centrale kraftværker kan ses i bilag Anlæg tilsluttet distributionsnettet decentrale kraftværker Det er meget uvist, hvordan udviklingen for decentrale kraftvarmeanlæg vil ske. Meget afhænger af tilskudsordningen, som ophører med udgangen af 2018, kommunale planer om fossilfri varmeproduktion samt fremtidige investeringer til levetidsforlængelser. Det forventes, at den fremtidige elkapacitet fra de decentrale værker bliver mindre, idet nogle konserveres, mens andre omlægger til ren varmeproduktion. I Tabel 12 er de decentrale kraft-/varmeværker opdelt på efter brændsel. Øst Vest Danmark Effekt, MW Antal Effekt, MW Antal Effekt, MW Antal Naturgas Diesel, olie og andet Bio I alt Tabel 12 Installeret kapacitet (nettoeffekt) på decentrale kraftvarmeværker pr. 1. januar Randersværket, 52 MW, er inkluderet i disse tal. 1 H.C. Ørstedsværket og Svanemølleværket indgår som centrale anlæg, selv om de er tilsluttede distributionsnettet. Dok /13, Sag 12/427 11/23

12 7.3 Vindmøller Pr. 1. januar 2013 er der installeret i alt MW vindmøller i Danmark, hvoraf 782 MW er havmøller ved Horns Rev, Rødsand og Anholt. Desuden er der 130 MW kystnære møller. Med udgangspunkt i den energipolitiske aftale fra marts 2012 vil der frem mod 2020 idriftsættes to havmølleparker på henholdsvis 400 MW på Horns Rev samt 600 MW på Kriegers Flak. Der idriftsættes 500 MW kystnære møller og ca MW landmøller. Disse landmøller vil kunne producere, hvad der svarer til MW eksisterende møller. Grunden til denne forskel skyldes, at nye møller har en højere benyttelsestid end ældre møller. Benyttelsestiderne kan ses af nedenstående figurer. I samme periode skrottes der ca MW ældre landmøller. Figur 1 Benyttelsestider for vindkraft. Der er for ovenstående benyttelsestider indregnet en teknologiforbedring, som anført i Teknologikataloget 2012, på 5 pct. i perioden , 5 pct. i perioden og 3 pct. i perioden Primo år Havvindmøller Rødsand Horns Rev Anholt Kriegers flak Store Middelgrund Rønne Banke Ringkøbing Jammerbugt Kystnære møller Østdanmark Vestdanmark Landmøller Østdanmark Før Mellem Fra 2015 og frem Vestdanmark 2,665 2,789 2,869 2,870 2,845 2,747 2,617 2,482 2,502 2,522 2,542 2,562 Før ,167 2,141 2,121 2,074 1,961 1,666 1, Mellem Fra 2015 og frem ,074 1,451 1,544 1,778 Sum MW 4,154 4,729 4,846 4,836 4,806 4,869 5,173 5,755 5,785 5,815 5,845 6,075 Sum GWh 10,516 12,632 13,028 13,078 13,127 14,022 16,068 19,047 19,438 20,021 20,215 21,543 % af klassisk forbrug 31% 37% 38% 38% 38% 40% 46% 55% 56% 57% 58% 61% % af samlet forbrug 30% 36% 37% 37% 37% 40% 45% 54% 54% 56% 56% 60% Dok /13, Sag 12/427 12/23

13 Primo år Havvindmøller Rødsand Horns Rev 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,369 1,369 Anholt Kriegers flak Store Middelgrund Rønne Banke Ringkøbing Jammerbugt Kystnære møller Østdanmark Vestdanmark Landmøller Østdanmark Før Mellem Fra 2015 og frem Vestdanmark 2,582 2,602 2,622 2,642 2,662 2,682 2,682 2,682 2,682 2,682 2,682 2,682 Før Mellem Fra 2015 og frem 1,803 1,828 1,870 1,891 1,914 2,002 2,106 2,342 2,427 2,512 2,597 2,682 Sum MW 6,305 6,535 6,765 6,795 6,825 7,055 7,255 7,255 7,255 7,255 7,455 7,455 Sum GWh 22,620 23,667 24,742 24,852 24,954 26,109 26,977 26,986 26,987 26,988 27,987 27,987 % af klassisk forbrug 64% 67% 70% 70% 70% 74% 76% 76% 76% 76% 78% % af samlet forbrug 62% 65% 67% 67% 67% 70% 72% 71% 71% 70% 72% Tabel 13 Samlet skema for udbygning med vindkraft for Primo året. I forhold til analyseforudsætningerne fra 2012 forventes der nu en markant lavere udvikling for vindkapaciteten. I 2035 er der MW mindre vind MW skyldes en lavere vækst i havvind. Det forventes, at disse MW kommer efter De øvrige MW skyldes en lavere udvikling på land. Årsagen til denne ændring skyldes en forventning til, at der i fremtiden vil blive sværere at finde gode pladser på land, hvor både befolkning, politikere, myndigheder og ejere har interesse i vindmøller. Derudover forventes der en meget større benyttelsestid for nye møller, hvilket betyder, at samme størrelse vindmøller giver mere produktion. Konkret er der ca. 32 pct. mindre vindkapacitet primo 2036, mens produktionen kun falder med ca. 17 pct. i forhold til analyseforudsætningerne fra Udviklingen frem til 2020 har baggrund i den energipolitiske aftale. Udviklingen fra er baseret på en skønsmæssig vurdering af udviklingen. Der er forudsat en lille nettostigning i kapaciteten på land frem til 2030, hvorefter kapaciteten er fastholdt. Kystnære møller er fastholdt på 2020 niveau fra 2020 til 2035, mens havvindkapaciteten er fremskrevet med udgangspunkt i Havmølleudvalgets rapport fra Dok /13, Sag 12/427 13/23

14 Til brug for analyser er vindkraften modelleret som tidsserier af målte timeproduktioner og vindhastigheder. Målingerne stammer fra Eksisterende møller til og med 2007 Nye møller fra 2008 og frem Nordjylland Vestjylland Østjylland og Fyn Sjælland Bornholm Havvind, Vestdanmark Havvind, Østdanmark Tabel 14 Benyttelsestider for vindmøller. Områderne kan ses i bilag 5. Benyttelsestiderne for vindmøllerne er baseret på et grundigt studie fra Risø, som Energinet.dk har bestilt. Dette studie beror på vinddata fra Nye benyttelsestider er beregnet ud fra produktionsdata for møller for Dette arbejde er udført i samarbejde med Energistyrelsen. 7.4 Solceller (PV) Udviklingen i solcellekapaciteten har det seneste år haft en enorm vækst grundet en gunstig subsidieordning. Denne ordning blev ændret i december Det betyder, at solceller til husholdninger ikke vil have samme vækst som tidligere. Der er den 20 marts fremsat forslag om at ændre støtten til store solcelleanlæg, hvilket vil betyde en mindre økonomisk gevinst ved store solcelleanlæg. Til grund for analysen ligger foruden ovenstående også sidste års analyse, som er udarbejdet i fællesskab med DONG Energy og Dansk Energi. Udviklingen i denne rapport er dog nedskrevet, da der ikke forventes samme udbygningstakt som i analyseforudsætningerne fra Udviklingen afhænger dog meget af de politiske beslutninger Kapacitet, MW ,060 1,137 1,209 Produktion, GWh , Kapacitet, MW 1,276 1,340 1,417 1,490 1,559 1,626 1,689 1,763 1,834 1,902 1,968 2,031 Produktion, GWh 1,085 1,139 1,205 1,266 1,325 1,382 1,436 1,499 1,559 1,617 1,673 1,727 Tabel 15 Udvikling i kapacitet og produktion for solceller. 8. Forbindelser til nabo-områder Det østdanske elsystem er forbundet med vekselstrømsforbindelser til det øvrige nordiske system, som drives som et synkront område med samme frekvens. Forbindelsen til Sverige består af to 400 kv-forbindelser og to 132 kv-forbindelser på i alt MW. I praksis er overføringsmulighederne væsentligt mindre, og handelskapaciteten er højst MW og MW i henholdsvis en eksport- og en importsituation. Samtidig er Østdanmark forbundet til kontinentet via en jævnstrømsforbindelse (Kontek) på 600 MW. Bornholm er forbundet til Sydsverige med et 60 kv-kabel med en kapacitet på 70 MW. Dok /13, Sag 12/427 14/23

15 132 kv-forbindelsen fra Østdanmark til Sverige har opbrugt deres levetid. I den forbindelse arbejdes der på at udskifte ledningen/kablet til en 400 kv-forbindelse mellem Amager og Landskrona. Umiddelbart forventes der ikke en forøgelse af handelskapaciteten. Denne nye forbindelse giver dog mulighed for senere at øge overføringskapaciteten mellem områderne. Det vestdanske elsystem er forbundet med vekselstrømsforbindelser til det europæiske kontinent. Vestdanmark er sammenkoblet med Sverige og Norge med jævnstrømsforbindelser. Den maksimale overføringskapacitet mod Norden fra Vestdanmark er MW fra 2015, hvor Skagerrak 4 på 700 MW antages at være i drift (første hele driftsår), heraf vil 100 MW være reserveret til systemtjenester i op til fem år. Storebæltsforbindelsen (en jævnstrømsforbindelse på 600 MW) blev sat i drift i august Tysklandsforbindelsen er i 2012 blevet opgraderet fra de tidligere 1.500/950 MW til 2.000/1.500 MW. Dog er der begrænsninger på eksportkapaciteten. Det betyder, at der pt. kun kan eksporteres MW. Energinet.dk har derudover sammen med TenneT indgået et samarbejde om en opgradering af forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland, som på længere sigt forventes at kunne øge kapaciteten til 3.000/3.000 MW. Forbindelsen opgraderes gradvist. COBRAcable på 700 MW er taget med fra 2018 (første hele driftsår), mens Kriegers Flak-udvekslingsforbindelsen på 400 MW har første hele driftsår i Herunder vises en samlet oversigt over udlandsforbindelser for udvalgte år. Værdierne for import og eksport kapacitet udtrykker den maksimale overføringskapacitet på de enkelte forbindelser. Der kan forekomme perioder, hvor enten import, eksport eller begge begrænses som følge af systemsikkerheden i de enkelte områder. Udlandsforbindelser [GW] Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Østdanmark - Sverige (Øresund) Østdanmark - Tyskland (Kontek) Østdanmark - Tyskland (Kriegers Flak) Vestdanmark - Norge (Skagerrak) Vestdanmark - Sverige (Konti-Skan) Vestdanmark - Tyskland Vestdanmark - Holland (COBRAcable) Vestdanmark - Østdanmark Udlandsforbindelser [GW] 2013 Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Østdanmark - Sverige (Øresund) Østdanmark - Tyskland (Kontek) Østdanmark - Tyskland (Kriegers Flak) Vestdanmark - Norge (Skagerrak) Vestdanmark - Sverige (Konti-Skan) Vestdanmark - Tyskland Vestdanmark - Holland (COBRAcable) Vestdanmark - Østdanmark Tabel 16 Eksport og importsituationen for udlandsforbindelser. Dok /13, Sag 12/427 15/23

16 9. Fjernvarmeforbrug Varmeforbruget i Energistyrelsens seneste basisfremskrivning fra september 2012 er anvendt i disse forudsætninger. Figur 2 Fjernvarmeforbruget Dok /13, Sag 12/427 16/23

17 10. Centrale gasdata I dette års analyseforudsætninger er centrale gasdata inddraget. De er delt op i forbrug, produktion, import, eksport samt de nuværende forbindelser ud af Danmark Forbrug og eksport Forbruget er både opgjort for Danmark og Sverige, da Sveriges eneste forsyningskilde går gennem Danmark. Det vil med andre ord sige, at dansk produktion og import skal dække forbruget i Sverige. Forbruget af naturgas samt eksporten til Tyskland forventes at falde med ca GWh frem til Danmark Sverige Sverige + Danmark Eksport til Tyskland Forbrug Danmark og Sverige samt eksport til Tyskland Eksport til Holland ,708 13,200 50,908 6,709 57, ,245 13,200 48,445 5,500 53,945 7, ,047 13,200 46,247 5,500 51,747 8, ,366 13,200 45,566 5,500 51,066 25, ,791 13,200 44,991 5,500 50,491 33, ,271 13,200 44,471 5,500 49,971 35, ,107 13,200 43,307 5,500 48,807 31, ,320 13,200 42,520 5,500 48,020 23, ,888 13,200 42,088 5,500 47,588 17, ,717 13,200 41,917 5,500 47,417 14, ,546 13,200 41,746 5,500 47,246 11, ,375 13,200 41,575 5,500 47,075 8, ,204 13,200 41,404 5,500 46,904 5, ,033 13,200 41,233 5,500 46,733 3, ,863 13,200 41,063 4,125 45,188 3, ,692 13,200 40,892 3,094 43,985 2, ,521 13,200 40,721 2,939 43, ,350 13,200 40,550 2,645 43, ,179 13,200 40, , ,008 13,200 40, , ,838 13,200 40, , ,667 13,200 39, , ,496 13,200 39, ,696 0 Tabel 17 Forbrug og eksport af gas frem til Alle værdier er i GWh. Dok /13, Sag 12/427 17/23

18 10.2 Produktion og import Produktionen fra Norsøen samt importen fra Tyskland svare præcis til forbrug + eksport. Leverancerne fra Nordsøen forventes at falde markant i perioden frem til 2035, hvorfor importen fra Tyskland stiger. Forventede leverancer fra Nordsøen til Danmark (Nybro) inkl. opgraderet biogas Import fra Tyskland (Entry Ellund) Samlede leverancer til Danmark inkl. opgraderet biogas ,577 18,040 57, ,035 20,910 53, ,746 23,001 51, ,064 23,001 51, ,102 33,389 50, ,582 33,389 49, ,418 33,389 48, ,631 33,389 48, ,199 33,389 47, ,028 33,389 47, ,857 33,389 47, ,686 33,389 47, ,515 33,389 46, ,345 33,389 46, ,799 33,389 45, ,597 33,389 43, ,271 33,389 43, ,806 33,389 43, ,148 33,389 41, ,798 33,410 40, ,368 34,669 40, ,523 35,344 39, ,630 36,066 39,696 Tabel 18 Forbrug og eksport af gas frem til Alle værdier er i GWh Dok /13, Sag 12/427 18/23

19 10.3 Nuværende forbindelser til og fra Danmark Entry Lager (udtræk) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : - m 3 /h Exit Lager (injektion) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : m 3 /h Entry Nybro Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig: 0 m 3 /h Exit Nybro Uafbrydelig: 0 m 3 /h Afbrydelig: 0 m 3 /h Entry Ellund Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig: m 3 /h ved 11,2 kwh/m 3 Entry Ll. Torup (udtræk) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : - m 3 /h Exit Ll. Torup (injektion) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : m 3 /h Exit Stenlille (injektion) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig :? m 3 /h Entry Stenlille (udtræk) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : - m 3 /h Exit Ellund Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig: m 3 /h ved 12,1 kwh/m Nordsøgas: 1 m 3 svarer til ca. 12,1 kwh Tysk gas: 1 m 3 svarer til ca. 11,2 kwh Exit DK Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig: 0 m 3 /h Entry Dragør Uafbrydelig: 0 m 3 /h Afbrydelig: m 3 /h Exit Dragør Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : m 3 /h ved 11,5 kwh/m 3 Dok /13, Sag 12/427 19/23

20 Bilag 1 Kraftværkskapaciteter Øst nominel eleffekt inkl. overlast for produktionsanlæg. Skrotninger primo år. Anlæg El Idriftsat Bemærkning Nominelt MW År Amagerværket Blok Biomassefyret. Men kan også fyre med kul og olie. Amagerværket Blok Effekt inkl. 13 MW overlast. Kul-/sværolie fyret. Asnæsværket Blok Kul-/sværolie fyret Kører ikke samtidig med blok 5. Asnæsværket Blok Kul-/sværolie fyret. 6 måneders startvarsel Asnæsværket Blok Kul-/sværolie fyret Mølposelagt 1. juni timers startvarsel. Kører ikke samtidig med ASV2 Avedøreværket Blok Kul-/oliefyret. Avedøreværket Blok Gas/halm/kul/træ fyret. Inkl. 2 gasturbiner på hver 58 MW H.C. Ørsted Værket Sekt. 2 (Blok1-4) Naturgasfyret Ombygget i H.C. Ørsted Værkets Blok Naturgasfyret Ombygget i H.C. Ørsted Værkets Blok Naturgasfyret. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Masnedøværkets Blok Reserveanlæg. Svanemølleværkets Blok Naturgas/letolie fyret. Renoveret i 2007/2008. Svanemølleværkets Blok Naturgas/letolie fyret. Stigsnæsværkets Blok måneders startvarsel. Kul-/sværolie fyret. Stigsnæsværkets Blok Kul-/sværolie fyret. 16 timers startvarsel. Mølposelægges fra 1. jan I alt, centrale værker primo ,323 Østkraft 89 Decentrale værker Erhvervsværker Lokale værker inkl. regulerkraftanlæg I alt, primo , Der forventes en reduktion i den decentrale kapacitet i perioden Dette skyldes dels forventede ændringer i tilskudsordningen samt omlægninger til ren varmeproduktion. Tabel 19 Nominel eleffekt for produktionsanlæg i Energinet.dk Øst pr. 1. januar 2013 er blevet suppleret med beregningsforudsætninger. De tidspunkter, der er angivet for skrotninger, etablering af biomasseanlæg og denox-anlæg, er beregningsforudsætninger og ikke udtryk for trufne beslutninger. Dok /13, Sag 12/427 20/23

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012 Til Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012 24. juli 2012 CHR/CHR 1. Indledning... 2 2. Beregningsperiode... 2 3. Økonomiske nøgletal... 2 4. Brændselspriser... 3 5. CO 2 -kvotepriser...

Læs mere

Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014

Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014 Til Energinet.dk Markedets aktører Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 16. september 2014 CHR/CHR 2. Økonomiske nøgletal...

Læs mere

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2015-2035. Indholdsfortegnelse. 8. maj 2015 SPG-D'Accord/DGR

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2015-2035. Indholdsfortegnelse. 8. maj 2015 SPG-D'Accord/DGR Energinet.dk's analyseforudsætninger 2015-2035 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Primære ændringer fra sidste års analyseforudsætninger... 2 8. maj 2015 SPG-D'Accord/DGR 2. Økonomiske nøgletal...

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Kim Behnke Energinet.dk Forsknings- og miljøchef kbe@energinet.dk Energiforliget 21. februar 2008, udvalgte punkter Vindkraften vil stige med 40 % frem til

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Fjernvarmens landsmøde Aalborg kongrescenter den 30. oktober 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk 30 års udvikling i Danmark Kilde: Energistyrelsen ..Og

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Baggrundsnotat C: Dokumentation af elog fjernvarmefremskrivning

Baggrundsnotat C: Dokumentation af elog fjernvarmefremskrivning Baggrundsnotat C: Dokumentation af elog fjernvarmefremskrivning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kort beskrivelse af RAMSES... 2 Frozen Policy metode... 3 Økonomiske forudsætninger... 3 Norge, Sverige

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker NOTAT Projekt Energistyrelsen - Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker Kunde Energistyrelsen Notat nr. 01 Dato 2014-01-10 Til Fra Kopi til Anders Højgaard Kristensen Jens Nansen Paulsen

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

miljøberetning miljøberetning

miljøberetning miljøberetning miljøberetning 2003 miljøberetning Miljøberetning 2003 Miljøberetning 2003 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon:

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM 21-1-214 2 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Indhold. Miljørapport 2010. 1. Energinet.dk og denne rapport... 5 1.1 Miljørapport 2010 indhold... 5

Indhold. Miljørapport 2010. 1. Energinet.dk og denne rapport... 5 1.1 Miljørapport 2010 indhold... 5 Miljørapport 2010 Indhold Miljørapport 2010 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 1500 stk. Rapporten kan fås ved henvendelse til: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 Den kan også downloades

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere