Energinet.dk s analyseforudsætninger April april 2013 CHR/CHR. Dok /13, Sag 12/427 1/23

Transkript

1 Energinet.dk s analyseforudsætninger April april 2013 CHR/CHR Dok /13, Sag 12/427 1/23

2 Indhold 1. Indledning Økonomiske nøgletal Brændselspriser CO 2 -kvotepriser Elpriser Elforbrug Det samlede elforbrug Varmepumper Elkedler på kraft- varmeværker Elbiler Produktionsanlæg Anlæg tilsluttet transmissionsnettet centrale anlæg Anlæg tilsluttet distributionsnettet decentrale kraftværker Vindmøller Solceller (PV) Forbindelser til nabo-områder Fjernvarmeforbrug Centrale gasdata Forbrug og eksport Produktion og import Nuværende forbindelser til og fra Danmark Bilag 1 Kraftværkskapaciteter Bilag 3 Opsplitning af elforbruget Bilag 4 Valutakurser Bilag 5 Vindområder for Danmark Dok /13, Sag 12/427 2/23

3 1. Indledning Til brug i Energinet.dk's modelværktøjer, analyser, rapporter, prognoser, budgetter m.m. er det vigtigt med et centralt og robust sæt af forudsætninger. Dette analyseforudsætningsnotat indeholder et opdateret sæt af antagelser, som vil blive benyttet til alle analyser i Energinet.dk. De beregningsmæssige forudsætninger vedrører produktionsanlæg, el- og varmeprognoser samt brændsels-, CO 2 - og elpriser. I år er forudsætningerne udvidet med centrale gasdataforudsætninger. Analyseforudsætningerne inkluderer det seneste energipolitiske forlig fra marts 2012, hvor der er udstukket nogle klare mål frem til Derudover er regeringens energistrategi 2050 tænkt ind i udviklingen frem mod Selv om målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler i 2050 ligger langt ude i fremtiden, bliver de næste 22 år vigtige skridt i retning mod denne målsætning. Analyseforudsætningerne kan afvige fra de forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser, som Energistyrelsen har angivet som vejledende. Nogle forudsætninger bestemmes ikke i dette notat (såsom varmepriser, emissioner og afgiftssatser). Der henvises derfor til Energistyrelsen generelle forudsætninger. Analyseforudsætningerne dækker perioden fra 2013 til Der er i denne periode ikke regnet med, at afgifter, tilskudsordninger eller lignende ændrer sig, men der er enkelte undtagelser. Den nuværende tilskudsordning for decentrale kraftvarmeværker er et eksempel, hvor det forventes, at tilskudsordningen ændrer sig. Forudsætningerne beror på både interne og eksterne analyser, men der er også skønsmæssige vurderinger af den fremtidige udvikling. I de følgende afsnit redegøres for forudsætningerne (bemærk at alle tabeller har engelske tegn for decimal- og tusindtalsseperator). 2. Økonomiske nøgletal Den økonomiske vækst vil i de nærmeste år stadig være præget af effekterne af den økonomiske krise både i Danmark og i udlandet. Krisen har bevæget sig over i en gældskrise, som har ramt flere europæiske lande. Dette giver umiddelbart svære betingelser for den økonomiske vækst i Europa. Det er dog meget usikkert at sige, hvornår gældskrisen ophører, og der kommer gang i væksten igen. Inflationen i 2012 var 2,4 pct., ifølge Danmarks Statistik (forbrugerpriser). I de kommende år forventes inflationen at ligge lige under 2 pct. Fra 2020 stabiliseres den på 2 pct. Den økonomiske fremskrivning baserer sig på Finansministeriets redegørelse fra august Der er ikke udarbejdet en opdateret forbrugsfremskrivning af husholdninger, landbrug, industri og handel & service til dette års analyseforudsætninger, derfor er den økonomiske fremskrivning ikke opdateret. Den årlige vækst, inflation og renteniveau ses i Tabel BNP, årlig vækst Inflation, forbrugerpris Rente, niveau i slutår Tabel 1 Årlig real vækst, inflation og renteniveau i Dok /13, Sag 12/427 3/23

4 3. Brændselspriser En stor del af beregningerne skal belyse markedsaktørernes situation og handlinger. Derfor anvendes en prognose for de priser, som selskaberne indkøber brændsel efter. Brændselspriserne følger til dels Energistyrelsens "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på Energiområdet", september Det gælder biobrændelspriserne samt transportomkostningerne. De samfundsøkonomiske brændselspriser er beregnet på baggrund af priserne på kul, gas og olie fra IEA's World Energy Outlook, november 2012 (new policies scenario). Priserne er i faste 2013-priser og er an kraftværk (an transmissionsnet for naturgas). Priserne for importeret kul til Danmark i 2012 (1.-4. kvartal) har i gennemsnit været 22,95 kr./gj (2011: 26,35 kr./gj). Gennemsnitspriserne i 4. kvartal 2012 var 21,02 kr./gj (2011: 27,69 kr./gj). Fuelolie fastsættes til 70 pct. af råolieprisen og er tillagt et transporttillæg på 2,09 kr./gj. Letolie fastsættes til 125 pct. af råolieprisen og er tillagt et transporttillæg på 2,09 kr./gj. IEA's prognoser for europæiske naturgaspriser er anvendt, og der er tillagt et transporttillæg på 3,27 kr./gj. IEA's priser er omregnet til danske kroner med en langsigtet dollarkurs på 5,38 DKK/USD. Energistyrelsens forudsætninger er brugt for halm, træflis og træpiller. År Kul Fuelolie Gasolie Gas Gas, dec Halm Træflis Træpiller Tabel 2 Prisprognoser for anvendte brændsler Priserne er i faste priser kr./gj. Dok /13, Sag 12/427 4/23

5 4. CO 2 -kvotepriser Den danske CO 2 -kvoteordning fra 2005 erstattes af EU's direktiv om handel med drivhusgasser. 1. januar 2013 starter 3. reguleringsperiode for handel med og tildeling af CO 2 -kvoter. I år benyttes IEA-fremskrivningen af kvoteprisen (WEO2012 new policies scenario). Den forudsætter et effektivt kvotemarked for hele analyseperioden. For er CO 2 -priserne baseret på Nord Pools forward priser. Imellem 2014 og 2020 er der foretaget interpolation. År 2013* 2014* Kr./Ton År Kr./Ton Tabel 3 CO 2 -priser er i DKK/ton CO 2 for *indikerer Nord Pool forward priser. Alle priser er i faste 2013-priser. 5. Elpriser Elpriserne, der anvendes for Norge, Sverige, Holland og Tyskland, tager udgangspunkt i beregninger med BID modellen (Better Investment Decision). Dog anvendes der forwardpriser for De gennemsnitlige årlige priser fremgår af nedenstående tabel. Priserne for Norge og Sverige er forudsat fra År DKW DKE DK NO SE DE NL UK Tabel 4 Spotpriser pr. MW for Øst- og Vestdanmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Elprisen for DK er et vægtet gennemsnit af DKW- og DKE-priserne. Forwardpriser fra Nasdaq (hentet den 18. april 2013) Interpolerede priser mellem forward og simuleringspriserne Simulerede elpriser fra Energinet.dk's energimodeller Dok /13, Sag 12/427 5/23

6 Frem til 2016 er der benyttet forward priser. Ved brug af forwardpriserne er der taget højde for inflationen men ikke et eventuelt risikotillæg. Priserne mellem er foretaget interpolation. Fra 2020 er det simulerede priser fra Energinet.dk s energimodeller, der er anvendt. I vurderingen af elpriserne forudsættes internationale CO 2 -priser, som vist tidligere. Desuden skal der betales en afgift på kr. pr. ton udledt mængde af SO 2 og en afgift på kr. pr. ton udledt mængde NOx. "Nettariffen" mod Tyskland sættes til 0,5 øre/kwh og er et mål for de auktionsomkostninger, som importører og eksportører har udregnet pr. transporteret kwh. Elpriserne udregnes på baggrund af de øvrige forudsætninger. 6. Elforbrug Elforbruget opdeles i det klassiske elforbrug og elforbrug til varmepumper og elbiler. Elforbruget til store elkedler er vurderet til at være meget begrænset, hvorfor det ikke er opgjort her. Fremskrivningen af det klassiske elforbrug er identisk med sidste år forudsætninger. 6.1 Det samlede elforbrug Fremskrivningen af det danske elforbrug er udarbejdet i et samarbejde med Forskningscenter DTU/Risø på grundlag af EMMA-modellen, der er en satellitmodel til den makroøkonomiske ADAM-model. Analyseperioden er Ved fremskrivningen tages der udgangspunkt i fremskrivningen af produktionsudviklingen i 13 erhverv og det private forbrug til Finansministeriets økonomiske fremskrivning på grundlag af ADAM-modellen. Der er taget udgangspunkt i "Økonomisk redegørelse, august 2011". De danske elpriser indgår også i beregningen af elforbruget. I denne fremskrivning beregnes elpriserne på baggrund af Dansk Energis opgørelser over elpriser, Nord Pool forward priser og en lang prisfremskrivning med udgangspunkt i SIVAEL-kørsler. Der regnes med en gennemsnitlig, årlig effektivitetsforbedring i erhvervene på 1,57 pct. For boligerne regnes med en årlig effektivitetsforbedring på 1,51 pct. samt en fortsat udfasning af elvarme til et lavere niveau frem mod Grunden til, at erhvervenes effektivitetsforbedring er ændret i forhold til sidste år, skyldes en ny metode til opgørelse af disse forbedringer. Det vil sige, i grundfremskrivningen er inkluderet en fortsættelse af den historiske struktureffekt samt besparelsespotentialer med en tilbagebetalingstid på 4 år eller mindre indfaset over de næste 10 år. Efter de 10 år fortsættes de årlige besparelsesprocenter uændret. Dette giver en forventet vækst i erhvervenes efterspørgsel efter el på 0,4 pct. i Den gennemsnitlige procentvise stigning pr. år for perioden er på 0,2 pct. For boligernes efterspørgsel forventes en vækst tæt på nul i perioden 2013 til Fra 2018 og frem forventes boligernes elforbrug at stige med ca. 0,15 pct. årligt. Elforbruget forventes at stige med ca GWh (ab værk) til Den største stigning forventes at ligge hos nye forbrug (elbiler og varmepumper), som fremgår af afsnittene Dok /13, Sag 12/427 6/23

7 Østdanmark Vestdanmark Total ab værk Nettab Øst Nettab Vest Total an forbruger ,003 20,689 34, ,353 32, ,099 20,788 34, ,360 32, ,161 20,836 34, ,363 32, ,209 20,878 35, ,366 32, ,255 20,922 35, ,369 33, ,309 20,993 35, ,373 33, ,367 21,067 35, ,378 33, ,425 21,153 35, ,384 33, ,487 21,250 35, ,390 33, ,549 21,346 35, ,396 33, ,603 21,446 36, ,403 33, ,666 21,535 36, ,409 33, ,731 21,625 36, ,415 34, ,796 21,721 36, ,421 34, ,864 21,821 36, ,428 34, ,933 21,923 36, ,434 34, ,011 22,036 37, ,442 34, ,094 22,158 37, ,450 34, ,195 22,306 37, ,459 35, ,309 22,473 37, ,470 35, ,447 22,677 38, ,484 35, ,614 22,922 38, ,500 36, ,829 23,237 39, ,520 36,650 Tabel 5 Fordeling af elforbruget (inklusive varmepumper og elbiler) mellem Øst- og Vestdanmark ab værk i GWh. Der er regnet med et nettab på 6 pct. af forbruget an forbruger i Østdanmark og 7 pct. i Vestdanmark. I Tabel 6 gengives de seneste 13 års maksimale elforbrug. Disse benyttes til bestemmelse af det fremtidige årlige maksimale timeforbrug. År Dato Tid Dato Tid Østdanmark Årsforbrug Maks. effekt Benyttelsestid Vestdanmark Årsforbrug Maks. effekt Benyttelsestid GWh MWh/h Timer GWh MWh/h Timer ,217 2,660 5, ,604 3,633 5, ,557 2,660 5, ,615 3,685 5, ,330 2,683 5, ,529 3,656 5, ,172 2,665 5, ,648 3,745 5, ,256 2,628 5, ,853 3,618 5, ,446 2,619 5, ,008 3,698 5, ,576 2,688 5, ,398 3,754 5, ,516 2,669 5, ,596 3,767 5, ,483 2,660 5, ,620 3,748 5, ,871 2,614 5, ,319 3,677 5, ,398 2,615 5, ,121 3,744 5, ,870 2,555 5, ,700 3,663 5, ,648 2,559 5, ,438 3,676 5,560 Tabel 6 Maksimal realiseret effekt (MW) i timeværdier. I Tabel 7 vises prognosen for det maksimale elforbrug i perioden Prognosen for maksimaleffekten opstilles med udgangspunkt i det klassiske elforbrug og elforbruget for de individuelle varmepumper og historiske benyttelsestider. For Østdan- Dok /13, Sag 12/427 7/23

8 mark anvendes en benyttelsestid på timer for en 2-årsvinter og timer for en 10-årsvinter, og for Vestdanmark anvendes timer (2-års) og timer (10-års). For 10-årsvinteren tillægges yderligere 2 pct. på effektbelastningen for at korrigere for kvarterseffekter. Benyttelsestiden er en beregningsteknisk værdi, som bestemmer det fremtidige maksimale timeforbrug. Årsforbruget divideres med det maksimale timeforbrug, hvilket giver et tal, som fortæller, hvor mange timer der skal være maksimalt forbrug for at nå årsværdien. Jo lavere værdien er, desto større er det maksimale forbrug og modsat. Ved en benyttelsestid på timer ville forbruget i alle timer være det samme. 25 pct. af elbilerne samt alle individuelle varmepumper er inkluderet i tabel 7. Det vil med andre ord sige, at der regnes med, at alle varmepumper varmer i spidsbelastningen samt at 25 pct. af elbilerne lader i spidsbelastningen. Store varmepumper er ikke inkluderet i effektberegningen, da det antages, at disse kun bruges, når prisen er lav, hvilket den ikke vil være i en eventuel effektspids. 10-årsvinteren er bestemt ud fra de seneste 10 års maksimale effektbelastning, mens 2 årsvinteren er bestemt ud fra de seneste 10 års gennemsnitlige maksimale effektbelastning. Desuden indregnes der i årets fremskrivning flere besparelser på elforbruget, hvorfor den fremskrevne maksimale belastning bliver en del mindre end tidligere års beregninger. Til sammenligning viste sidste års beregning en maksimal belastning på MWh/h for en 10-årsvinter i Fremskrivningen i år viser MWh/h. Grunden til, at effektbelastningen er lavere end sidste år, skyldes den opdaterede fremskrivning af varmepumper. Østdanmark Vestdanmark Danmark 2- årsvinter 10- årsvinter 2- årsvinter 10- årsvinter 2- årsvinter 10- årsvinter ,588 2,692 3,659 3,827 6,247 6, ,605 2,710 3,676 3,845 6,282 6, ,616 2,721 3,684 3,853 6,300 6, ,624 2,729 3,690 3,860 6,314 6, ,632 2,737 3,696 3,867 6,328 6, ,640 2,746 3,707 3,878 6,347 6, ,649 2,755 3,717 3,889 6,367 6, ,658 2,764 3,730 3,901 6,387 6, ,667 2,774 3,743 3,916 6,410 6, ,676 2,783 3,757 3,930 6,433 6, ,683 2,791 3,771 3,945 6,454 6, ,692 2,800 3,783 3,957 6,475 6, ,701 2,809 3,794 3,969 6,495 6, ,710 2,818 3,807 3,982 6,517 6, ,719 2,828 3,820 3,996 6,539 6, ,728 2,838 3,833 4,009 6,561 6, ,739 2,849 3,848 4,025 6,587 6, ,750 2,861 3,864 4,042 6,614 6, ,764 2,875 3,883 4,062 6,647 6, ,779 2,891 3,904 4,084 6,684 6, ,799 2,911 3,931 4,113 6,730 7, ,822 2,935 3,965 4,147 6,787 7, ,854 2,968 4,009 4,194 6,863 7,162 Tabel 7 Fremskrivning for det maksimale elforbrug Tal er i MWh/h. Dok /13, Sag 12/427 8/23

9 Summen af det maksimale elforbrug i Øst- og Vestdanmark skal tages med et forbehold. Det maksimale elforbrug optræder nødvendigvis ikke i samme time. 6.2 Varmepumper Varmepumper gælder både de individuelle varmepumper til husholdninger samt store varmepumper i de større kraftvarmeområder. Store varmepumper Store varmepumper til de større fjernvarmeområder forventes at have en både privatøkonomisk samt samfundsøkonomisk positivt resultat i fremtidens elsystem. Gevinsterne med store varmepumper er betinget af udbygningen af vindkraft i fremtiden. Udbygning MWh pr. periode, eleffekt SUM eleffekt Varmeeffekt MJ/s Aalborg Aarhus Esbjerg Odense TVIS Herning København Kalundborg Decentrale VP Vest Decentrale VP Øst SUM ,125.0 Tabel 8 Store varmepumpers el- og varmeforbrug. Udbygning er beregnet ud fra, hvad der er samfundsøkonomisk muligt i Disse store varmepumper forventes at blive bygget fra 2020 til Individuelle varmepumper Sammen med nogle af energibranchens parter har Energinet.dk udarbejdet en fremskrivning af konverteringen af oliefyr til træpillefyr eller varmepumper. Hvor fremskrivningen de tidligere år har indeholdt et langsigtet potentiale for varmepumper, indeholder dette års fremskrivning en positiv analyse af udviklingen af varmepumper. Konverteringen af naturgasfyr til varmepumper er udarbejdet internt i Energinet.dk. År VP, individuel GWh År VP, individuel GWh ,006 1,100 1,212 1,371 1,577 1,877 Tabel 9 Elforbrug i GWh til drift af individuelle varmepumper, an forbruger. Der forudsættes, at der i 2035 er ca varmepumper installeret i Danmark. Den samlede mængde vil være en blanding af individuelle varmepumper, hybrid varmepumper samt VP/kedel hybrider. Dok /13, Sag 12/427 9/23

10 6.3 Elkedler på kraft- varmeværker Elkedler til værkerne vil også blive etableret de kommende år. Primo 2013 er der installeret ca. 354 MW, fordelt med 310 MW i Vestdanmark og 44 MW i Østdanmark. Nedenstående tabel viser fremskrivningen af elkedler År 2013* MW. installeret Tabel 10 MW installeret effekt af elkedler. De 550 MW er en skønnet vurdering af den langsigtede kapacitet. Kapaciteterne er angivet primo året. * indikerer historisk værdi. 6.4 Elbiler Fremskrivningen af elbiler er i år blevet opdateret med baggrund i en fælles analyse med nogle af branchens parter. År Elbiler, GWh År Elbiler, GWh ,065 1,200 Tabel 11 Elforbrug i GWh til opladning af elbiler - central fremskrivning, an forbruger. Udviklingen frem mod 2035 viser, at antallet af elbiler vokser fra ca i 2013 til ca i Rapporten kan ses på Energinet.dk s hjemmeside under "Udvikling af elsystemet". 7. Produktionsanlæg I perioden frem mod 2020 forventes for de centrale kraftværker at blive præget af både mølposelægninger, betinget driftsklarhed, konserveringer og omlægninger til også at kunne fyre med biomasse. For de decentrale kraftværker forventes der en nedgang i elkapaciteten. Grunden til dette skyldes forventninger til en ændret tilskudsordning, kommunale planer om fossilfrie varmekilder, samt at nogle decentrale værker ikke vil vælge at investere i levetidsforlængelser. En detaljeret oversigt over den installerede produktionskapacitet for Øst- og Vestdanmark fremgår af Bilag 1. I den produktionskapacitet, der indgår i Energinet.dk's analyser, tages der hensyn til, at der for de fleste af anlæggene er forskel på anlæggenes nominelle ydeevne og den elproduktion, der i praksis er til rådighed. Blandt andet tages der højde for kraftvarmelevering ved at reducere anlæggenes nominelle ydeevne. I blandt andet effektbalancen for Danmark er der valgt ikke at regne med et bidrag fra vindkraften, når maksimalforbruget skal dækkes. Dette skyldes blandt andet, at der på en vinterdag med stærk frost ofte næsten ingen vind er og derfor næsten ingen elproduktion fra vindmøllerne. Ud over at dække forbruget skal produktionskapaciteten også dække behovet for systemydelser. Dok /13, Sag 12/427 10/23

11 7.1 Anlæg tilsluttet transmissionsnettet 1 centrale anlæg 1. januar 2013 er Enstedværkets blok 3 og Stigsnæsværkets blok 2 blevet mølposelagt. Asnæsværkets blok 5 er siden 1. juni 2010 mølposelagt med et startvarsel på 72 timer. I Vestdanmark er Studstrupværkets blok 4 mølposelagt fra 1. juni 2010 med et startvarsel på 3 måneder. Værket er ifølge UMM fra Nord Pool meldt ind i markedet fra den 1. december 2012 til den 31. marts Dette er inkluderet i forudsætningerne. Nordjyllandsværket bliver ombygget i august/september 2014 på grund af revisioner. Avedøreværkets blok 1 og blok 2 vil også have udetider i Studstrupværkets blok 3 vil have lang udetid i 2013 (ugerne 14-37), 2014 (ugerne 23-35) og 2015 (ugerne 16-18). Med hensyn til Asnæsværkets blok 2 og blok 5 forventes det, at Asnæsværkets blok 5 forbliver i mølpose, mens der reinvesteres i Asnæsværkets blok 2, således at de kan opfylde miljøkravene. Desuden har DONG Energy tidligere meldt ud, at Asnæsværket ombygges til at kunne håndtere biogas (KINEC-projektet). Værker, som efter 2020 stadig er i drift, forventes som udgangspunkt at have en levetid på 40 år fra deres idriftsættelsestidspunkt. Dette er vurderet ud fra en betragtning om, at værkerne kører mindre i fremtiden på grund af den stigende mængde vindkraft. Nogle værker er skønsmæssigt vurderet til at være i drift ud over deres forventede levetid på 40 år. Generelt er det svært at sige noget om værkernes forventede levetid, da værkerne på den ene side ikke forventes at køre lige så meget (=> højere levetid), til gengæld må det forventes, at de får flere skift mellem lavlast og højlast (større belastning for værket => lavere levetid) på grund af mere sol- og vindenergi. En stor del af værkerne forventes at omlægge til biobrændsel i perioden frem til Det forudsættes her, at værkernes levetid som minimum forlænges med 15 år fra ombygningstidspunktet. Oversigt over de centrale kraftværker kan ses i bilag Anlæg tilsluttet distributionsnettet decentrale kraftværker Det er meget uvist, hvordan udviklingen for decentrale kraftvarmeanlæg vil ske. Meget afhænger af tilskudsordningen, som ophører med udgangen af 2018, kommunale planer om fossilfri varmeproduktion samt fremtidige investeringer til levetidsforlængelser. Det forventes, at den fremtidige elkapacitet fra de decentrale værker bliver mindre, idet nogle konserveres, mens andre omlægger til ren varmeproduktion. I Tabel 12 er de decentrale kraft-/varmeværker opdelt på efter brændsel. Øst Vest Danmark Effekt, MW Antal Effekt, MW Antal Effekt, MW Antal Naturgas Diesel, olie og andet Bio I alt Tabel 12 Installeret kapacitet (nettoeffekt) på decentrale kraftvarmeværker pr. 1. januar Randersværket, 52 MW, er inkluderet i disse tal. 1 H.C. Ørstedsværket og Svanemølleværket indgår som centrale anlæg, selv om de er tilsluttede distributionsnettet. Dok /13, Sag 12/427 11/23

12 7.3 Vindmøller Pr. 1. januar 2013 er der installeret i alt MW vindmøller i Danmark, hvoraf 782 MW er havmøller ved Horns Rev, Rødsand og Anholt. Desuden er der 130 MW kystnære møller. Med udgangspunkt i den energipolitiske aftale fra marts 2012 vil der frem mod 2020 idriftsættes to havmølleparker på henholdsvis 400 MW på Horns Rev samt 600 MW på Kriegers Flak. Der idriftsættes 500 MW kystnære møller og ca MW landmøller. Disse landmøller vil kunne producere, hvad der svarer til MW eksisterende møller. Grunden til denne forskel skyldes, at nye møller har en højere benyttelsestid end ældre møller. Benyttelsestiderne kan ses af nedenstående figurer. I samme periode skrottes der ca MW ældre landmøller. Figur 1 Benyttelsestider for vindkraft. Der er for ovenstående benyttelsestider indregnet en teknologiforbedring, som anført i Teknologikataloget 2012, på 5 pct. i perioden , 5 pct. i perioden og 3 pct. i perioden Primo år Havvindmøller Rødsand Horns Rev Anholt Kriegers flak Store Middelgrund Rønne Banke Ringkøbing Jammerbugt Kystnære møller Østdanmark Vestdanmark Landmøller Østdanmark Før Mellem Fra 2015 og frem Vestdanmark 2,665 2,789 2,869 2,870 2,845 2,747 2,617 2,482 2,502 2,522 2,542 2,562 Før ,167 2,141 2,121 2,074 1,961 1,666 1, Mellem Fra 2015 og frem ,074 1,451 1,544 1,778 Sum MW 4,154 4,729 4,846 4,836 4,806 4,869 5,173 5,755 5,785 5,815 5,845 6,075 Sum GWh 10,516 12,632 13,028 13,078 13,127 14,022 16,068 19,047 19,438 20,021 20,215 21,543 % af klassisk forbrug 31% 37% 38% 38% 38% 40% 46% 55% 56% 57% 58% 61% % af samlet forbrug 30% 36% 37% 37% 37% 40% 45% 54% 54% 56% 56% 60% Dok /13, Sag 12/427 12/23

13 Primo år Havvindmøller Rødsand Horns Rev 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,369 1,369 Anholt Kriegers flak Store Middelgrund Rønne Banke Ringkøbing Jammerbugt Kystnære møller Østdanmark Vestdanmark Landmøller Østdanmark Før Mellem Fra 2015 og frem Vestdanmark 2,582 2,602 2,622 2,642 2,662 2,682 2,682 2,682 2,682 2,682 2,682 2,682 Før Mellem Fra 2015 og frem 1,803 1,828 1,870 1,891 1,914 2,002 2,106 2,342 2,427 2,512 2,597 2,682 Sum MW 6,305 6,535 6,765 6,795 6,825 7,055 7,255 7,255 7,255 7,255 7,455 7,455 Sum GWh 22,620 23,667 24,742 24,852 24,954 26,109 26,977 26,986 26,987 26,988 27,987 27,987 % af klassisk forbrug 64% 67% 70% 70% 70% 74% 76% 76% 76% 76% 78% % af samlet forbrug 62% 65% 67% 67% 67% 70% 72% 71% 71% 70% 72% Tabel 13 Samlet skema for udbygning med vindkraft for Primo året. I forhold til analyseforudsætningerne fra 2012 forventes der nu en markant lavere udvikling for vindkapaciteten. I 2035 er der MW mindre vind MW skyldes en lavere vækst i havvind. Det forventes, at disse MW kommer efter De øvrige MW skyldes en lavere udvikling på land. Årsagen til denne ændring skyldes en forventning til, at der i fremtiden vil blive sværere at finde gode pladser på land, hvor både befolkning, politikere, myndigheder og ejere har interesse i vindmøller. Derudover forventes der en meget større benyttelsestid for nye møller, hvilket betyder, at samme størrelse vindmøller giver mere produktion. Konkret er der ca. 32 pct. mindre vindkapacitet primo 2036, mens produktionen kun falder med ca. 17 pct. i forhold til analyseforudsætningerne fra Udviklingen frem til 2020 har baggrund i den energipolitiske aftale. Udviklingen fra er baseret på en skønsmæssig vurdering af udviklingen. Der er forudsat en lille nettostigning i kapaciteten på land frem til 2030, hvorefter kapaciteten er fastholdt. Kystnære møller er fastholdt på 2020 niveau fra 2020 til 2035, mens havvindkapaciteten er fremskrevet med udgangspunkt i Havmølleudvalgets rapport fra Dok /13, Sag 12/427 13/23

14 Til brug for analyser er vindkraften modelleret som tidsserier af målte timeproduktioner og vindhastigheder. Målingerne stammer fra Eksisterende møller til og med 2007 Nye møller fra 2008 og frem Nordjylland Vestjylland Østjylland og Fyn Sjælland Bornholm Havvind, Vestdanmark Havvind, Østdanmark Tabel 14 Benyttelsestider for vindmøller. Områderne kan ses i bilag 5. Benyttelsestiderne for vindmøllerne er baseret på et grundigt studie fra Risø, som Energinet.dk har bestilt. Dette studie beror på vinddata fra Nye benyttelsestider er beregnet ud fra produktionsdata for møller for Dette arbejde er udført i samarbejde med Energistyrelsen. 7.4 Solceller (PV) Udviklingen i solcellekapaciteten har det seneste år haft en enorm vækst grundet en gunstig subsidieordning. Denne ordning blev ændret i december Det betyder, at solceller til husholdninger ikke vil have samme vækst som tidligere. Der er den 20 marts fremsat forslag om at ændre støtten til store solcelleanlæg, hvilket vil betyde en mindre økonomisk gevinst ved store solcelleanlæg. Til grund for analysen ligger foruden ovenstående også sidste års analyse, som er udarbejdet i fællesskab med DONG Energy og Dansk Energi. Udviklingen i denne rapport er dog nedskrevet, da der ikke forventes samme udbygningstakt som i analyseforudsætningerne fra Udviklingen afhænger dog meget af de politiske beslutninger Kapacitet, MW ,060 1,137 1,209 Produktion, GWh , Kapacitet, MW 1,276 1,340 1,417 1,490 1,559 1,626 1,689 1,763 1,834 1,902 1,968 2,031 Produktion, GWh 1,085 1,139 1,205 1,266 1,325 1,382 1,436 1,499 1,559 1,617 1,673 1,727 Tabel 15 Udvikling i kapacitet og produktion for solceller. 8. Forbindelser til nabo-områder Det østdanske elsystem er forbundet med vekselstrømsforbindelser til det øvrige nordiske system, som drives som et synkront område med samme frekvens. Forbindelsen til Sverige består af to 400 kv-forbindelser og to 132 kv-forbindelser på i alt MW. I praksis er overføringsmulighederne væsentligt mindre, og handelskapaciteten er højst MW og MW i henholdsvis en eksport- og en importsituation. Samtidig er Østdanmark forbundet til kontinentet via en jævnstrømsforbindelse (Kontek) på 600 MW. Bornholm er forbundet til Sydsverige med et 60 kv-kabel med en kapacitet på 70 MW. Dok /13, Sag 12/427 14/23

15 132 kv-forbindelsen fra Østdanmark til Sverige har opbrugt deres levetid. I den forbindelse arbejdes der på at udskifte ledningen/kablet til en 400 kv-forbindelse mellem Amager og Landskrona. Umiddelbart forventes der ikke en forøgelse af handelskapaciteten. Denne nye forbindelse giver dog mulighed for senere at øge overføringskapaciteten mellem områderne. Det vestdanske elsystem er forbundet med vekselstrømsforbindelser til det europæiske kontinent. Vestdanmark er sammenkoblet med Sverige og Norge med jævnstrømsforbindelser. Den maksimale overføringskapacitet mod Norden fra Vestdanmark er MW fra 2015, hvor Skagerrak 4 på 700 MW antages at være i drift (første hele driftsår), heraf vil 100 MW være reserveret til systemtjenester i op til fem år. Storebæltsforbindelsen (en jævnstrømsforbindelse på 600 MW) blev sat i drift i august Tysklandsforbindelsen er i 2012 blevet opgraderet fra de tidligere 1.500/950 MW til 2.000/1.500 MW. Dog er der begrænsninger på eksportkapaciteten. Det betyder, at der pt. kun kan eksporteres MW. Energinet.dk har derudover sammen med TenneT indgået et samarbejde om en opgradering af forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland, som på længere sigt forventes at kunne øge kapaciteten til 3.000/3.000 MW. Forbindelsen opgraderes gradvist. COBRAcable på 700 MW er taget med fra 2018 (første hele driftsår), mens Kriegers Flak-udvekslingsforbindelsen på 400 MW har første hele driftsår i Herunder vises en samlet oversigt over udlandsforbindelser for udvalgte år. Værdierne for import og eksport kapacitet udtrykker den maksimale overføringskapacitet på de enkelte forbindelser. Der kan forekomme perioder, hvor enten import, eksport eller begge begrænses som følge af systemsikkerheden i de enkelte områder. Udlandsforbindelser [GW] Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Østdanmark - Sverige (Øresund) Østdanmark - Tyskland (Kontek) Østdanmark - Tyskland (Kriegers Flak) Vestdanmark - Norge (Skagerrak) Vestdanmark - Sverige (Konti-Skan) Vestdanmark - Tyskland Vestdanmark - Holland (COBRAcable) Vestdanmark - Østdanmark Udlandsforbindelser [GW] 2013 Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Østdanmark - Sverige (Øresund) Østdanmark - Tyskland (Kontek) Østdanmark - Tyskland (Kriegers Flak) Vestdanmark - Norge (Skagerrak) Vestdanmark - Sverige (Konti-Skan) Vestdanmark - Tyskland Vestdanmark - Holland (COBRAcable) Vestdanmark - Østdanmark Tabel 16 Eksport og importsituationen for udlandsforbindelser. Dok /13, Sag 12/427 15/23

16 9. Fjernvarmeforbrug Varmeforbruget i Energistyrelsens seneste basisfremskrivning fra september 2012 er anvendt i disse forudsætninger. Figur 2 Fjernvarmeforbruget Dok /13, Sag 12/427 16/23

17 10. Centrale gasdata I dette års analyseforudsætninger er centrale gasdata inddraget. De er delt op i forbrug, produktion, import, eksport samt de nuværende forbindelser ud af Danmark Forbrug og eksport Forbruget er både opgjort for Danmark og Sverige, da Sveriges eneste forsyningskilde går gennem Danmark. Det vil med andre ord sige, at dansk produktion og import skal dække forbruget i Sverige. Forbruget af naturgas samt eksporten til Tyskland forventes at falde med ca GWh frem til Danmark Sverige Sverige + Danmark Eksport til Tyskland Forbrug Danmark og Sverige samt eksport til Tyskland Eksport til Holland ,708 13,200 50,908 6,709 57, ,245 13,200 48,445 5,500 53,945 7, ,047 13,200 46,247 5,500 51,747 8, ,366 13,200 45,566 5,500 51,066 25, ,791 13,200 44,991 5,500 50,491 33, ,271 13,200 44,471 5,500 49,971 35, ,107 13,200 43,307 5,500 48,807 31, ,320 13,200 42,520 5,500 48,020 23, ,888 13,200 42,088 5,500 47,588 17, ,717 13,200 41,917 5,500 47,417 14, ,546 13,200 41,746 5,500 47,246 11, ,375 13,200 41,575 5,500 47,075 8, ,204 13,200 41,404 5,500 46,904 5, ,033 13,200 41,233 5,500 46,733 3, ,863 13,200 41,063 4,125 45,188 3, ,692 13,200 40,892 3,094 43,985 2, ,521 13,200 40,721 2,939 43, ,350 13,200 40,550 2,645 43, ,179 13,200 40, , ,008 13,200 40, , ,838 13,200 40, , ,667 13,200 39, , ,496 13,200 39, ,696 0 Tabel 17 Forbrug og eksport af gas frem til Alle værdier er i GWh. Dok /13, Sag 12/427 17/23

18 10.2 Produktion og import Produktionen fra Norsøen samt importen fra Tyskland svare præcis til forbrug + eksport. Leverancerne fra Nordsøen forventes at falde markant i perioden frem til 2035, hvorfor importen fra Tyskland stiger. Forventede leverancer fra Nordsøen til Danmark (Nybro) inkl. opgraderet biogas Import fra Tyskland (Entry Ellund) Samlede leverancer til Danmark inkl. opgraderet biogas ,577 18,040 57, ,035 20,910 53, ,746 23,001 51, ,064 23,001 51, ,102 33,389 50, ,582 33,389 49, ,418 33,389 48, ,631 33,389 48, ,199 33,389 47, ,028 33,389 47, ,857 33,389 47, ,686 33,389 47, ,515 33,389 46, ,345 33,389 46, ,799 33,389 45, ,597 33,389 43, ,271 33,389 43, ,806 33,389 43, ,148 33,389 41, ,798 33,410 40, ,368 34,669 40, ,523 35,344 39, ,630 36,066 39,696 Tabel 18 Forbrug og eksport af gas frem til Alle værdier er i GWh Dok /13, Sag 12/427 18/23

19 10.3 Nuværende forbindelser til og fra Danmark Entry Lager (udtræk) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : - m 3 /h Exit Lager (injektion) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : m 3 /h Entry Nybro Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig: 0 m 3 /h Exit Nybro Uafbrydelig: 0 m 3 /h Afbrydelig: 0 m 3 /h Entry Ellund Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig: m 3 /h ved 11,2 kwh/m 3 Entry Ll. Torup (udtræk) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : - m 3 /h Exit Ll. Torup (injektion) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : m 3 /h Exit Stenlille (injektion) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig :? m 3 /h Entry Stenlille (udtræk) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : - m 3 /h Exit Ellund Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig: m 3 /h ved 12,1 kwh/m Nordsøgas: 1 m 3 svarer til ca. 12,1 kwh Tysk gas: 1 m 3 svarer til ca. 11,2 kwh Exit DK Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig: 0 m 3 /h Entry Dragør Uafbrydelig: 0 m 3 /h Afbrydelig: m 3 /h Exit Dragør Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : m 3 /h ved 11,5 kwh/m 3 Dok /13, Sag 12/427 19/23

20 Bilag 1 Kraftværkskapaciteter Øst nominel eleffekt inkl. overlast for produktionsanlæg. Skrotninger primo år. Anlæg El Idriftsat Bemærkning Nominelt MW År Amagerværket Blok Biomassefyret. Men kan også fyre med kul og olie. Amagerværket Blok Effekt inkl. 13 MW overlast. Kul-/sværolie fyret. Asnæsværket Blok Kul-/sværolie fyret Kører ikke samtidig med blok 5. Asnæsværket Blok Kul-/sværolie fyret. 6 måneders startvarsel Asnæsværket Blok Kul-/sværolie fyret Mølposelagt 1. juni timers startvarsel. Kører ikke samtidig med ASV2 Avedøreværket Blok Kul-/oliefyret. Avedøreværket Blok Gas/halm/kul/træ fyret. Inkl. 2 gasturbiner på hver 58 MW H.C. Ørsted Værket Sekt. 2 (Blok1-4) Naturgasfyret Ombygget i H.C. Ørsted Værkets Blok Naturgasfyret Ombygget i H.C. Ørsted Værkets Blok Naturgasfyret. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Masnedøværkets Blok Reserveanlæg. Svanemølleværkets Blok Naturgas/letolie fyret. Renoveret i 2007/2008. Svanemølleværkets Blok Naturgas/letolie fyret. Stigsnæsværkets Blok måneders startvarsel. Kul-/sværolie fyret. Stigsnæsværkets Blok Kul-/sværolie fyret. 16 timers startvarsel. Mølposelægges fra 1. jan I alt, centrale værker primo ,323 Østkraft 89 Decentrale værker Erhvervsværker Lokale værker inkl. regulerkraftanlæg I alt, primo , Der forventes en reduktion i den decentrale kapacitet i perioden Dette skyldes dels forventede ændringer i tilskudsordningen samt omlægninger til ren varmeproduktion. Tabel 19 Nominel eleffekt for produktionsanlæg i Energinet.dk Øst pr. 1. januar 2013 er blevet suppleret med beregningsforudsætninger. De tidspunkter, der er angivet for skrotninger, etablering af biomasseanlæg og denox-anlæg, er beregningsforudsætninger og ikke udtryk for trufne beslutninger. Dok /13, Sag 12/427 20/23