Energinet.dk s analyseforudsætninger April april 2013 CHR/CHR. Dok /13, Sag 12/427 1/23

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energinet.dk s analyseforudsætninger 2013-2035. April 2013. 16. april 2013 CHR/CHR. Dok. 78482/13, Sag 12/427 1/23"

Transkript

1 Energinet.dk s analyseforudsætninger April april 2013 CHR/CHR Dok /13, Sag 12/427 1/23

2 Indhold 1. Indledning Økonomiske nøgletal Brændselspriser CO 2 -kvotepriser Elpriser Elforbrug Det samlede elforbrug Varmepumper Elkedler på kraft- varmeværker Elbiler Produktionsanlæg Anlæg tilsluttet transmissionsnettet centrale anlæg Anlæg tilsluttet distributionsnettet decentrale kraftværker Vindmøller Solceller (PV) Forbindelser til nabo-områder Fjernvarmeforbrug Centrale gasdata Forbrug og eksport Produktion og import Nuværende forbindelser til og fra Danmark Bilag 1 Kraftværkskapaciteter Bilag 3 Opsplitning af elforbruget Bilag 4 Valutakurser Bilag 5 Vindområder for Danmark Dok /13, Sag 12/427 2/23

3 1. Indledning Til brug i Energinet.dk's modelværktøjer, analyser, rapporter, prognoser, budgetter m.m. er det vigtigt med et centralt og robust sæt af forudsætninger. Dette analyseforudsætningsnotat indeholder et opdateret sæt af antagelser, som vil blive benyttet til alle analyser i Energinet.dk. De beregningsmæssige forudsætninger vedrører produktionsanlæg, el- og varmeprognoser samt brændsels-, CO 2 - og elpriser. I år er forudsætningerne udvidet med centrale gasdataforudsætninger. Analyseforudsætningerne inkluderer det seneste energipolitiske forlig fra marts 2012, hvor der er udstukket nogle klare mål frem til Derudover er regeringens energistrategi 2050 tænkt ind i udviklingen frem mod Selv om målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler i 2050 ligger langt ude i fremtiden, bliver de næste 22 år vigtige skridt i retning mod denne målsætning. Analyseforudsætningerne kan afvige fra de forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser, som Energistyrelsen har angivet som vejledende. Nogle forudsætninger bestemmes ikke i dette notat (såsom varmepriser, emissioner og afgiftssatser). Der henvises derfor til Energistyrelsen generelle forudsætninger. Analyseforudsætningerne dækker perioden fra 2013 til Der er i denne periode ikke regnet med, at afgifter, tilskudsordninger eller lignende ændrer sig, men der er enkelte undtagelser. Den nuværende tilskudsordning for decentrale kraftvarmeværker er et eksempel, hvor det forventes, at tilskudsordningen ændrer sig. Forudsætningerne beror på både interne og eksterne analyser, men der er også skønsmæssige vurderinger af den fremtidige udvikling. I de følgende afsnit redegøres for forudsætningerne (bemærk at alle tabeller har engelske tegn for decimal- og tusindtalsseperator). 2. Økonomiske nøgletal Den økonomiske vækst vil i de nærmeste år stadig være præget af effekterne af den økonomiske krise både i Danmark og i udlandet. Krisen har bevæget sig over i en gældskrise, som har ramt flere europæiske lande. Dette giver umiddelbart svære betingelser for den økonomiske vækst i Europa. Det er dog meget usikkert at sige, hvornår gældskrisen ophører, og der kommer gang i væksten igen. Inflationen i 2012 var 2,4 pct., ifølge Danmarks Statistik (forbrugerpriser). I de kommende år forventes inflationen at ligge lige under 2 pct. Fra 2020 stabiliseres den på 2 pct. Den økonomiske fremskrivning baserer sig på Finansministeriets redegørelse fra august Der er ikke udarbejdet en opdateret forbrugsfremskrivning af husholdninger, landbrug, industri og handel & service til dette års analyseforudsætninger, derfor er den økonomiske fremskrivning ikke opdateret. Den årlige vækst, inflation og renteniveau ses i Tabel BNP, årlig vækst Inflation, forbrugerpris Rente, niveau i slutår Tabel 1 Årlig real vækst, inflation og renteniveau i Dok /13, Sag 12/427 3/23

4 3. Brændselspriser En stor del af beregningerne skal belyse markedsaktørernes situation og handlinger. Derfor anvendes en prognose for de priser, som selskaberne indkøber brændsel efter. Brændselspriserne følger til dels Energistyrelsens "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på Energiområdet", september Det gælder biobrændelspriserne samt transportomkostningerne. De samfundsøkonomiske brændselspriser er beregnet på baggrund af priserne på kul, gas og olie fra IEA's World Energy Outlook, november 2012 (new policies scenario). Priserne er i faste 2013-priser og er an kraftværk (an transmissionsnet for naturgas). Priserne for importeret kul til Danmark i 2012 (1.-4. kvartal) har i gennemsnit været 22,95 kr./gj (2011: 26,35 kr./gj). Gennemsnitspriserne i 4. kvartal 2012 var 21,02 kr./gj (2011: 27,69 kr./gj). Fuelolie fastsættes til 70 pct. af råolieprisen og er tillagt et transporttillæg på 2,09 kr./gj. Letolie fastsættes til 125 pct. af råolieprisen og er tillagt et transporttillæg på 2,09 kr./gj. IEA's prognoser for europæiske naturgaspriser er anvendt, og der er tillagt et transporttillæg på 3,27 kr./gj. IEA's priser er omregnet til danske kroner med en langsigtet dollarkurs på 5,38 DKK/USD. Energistyrelsens forudsætninger er brugt for halm, træflis og træpiller. År Kul Fuelolie Gasolie Gas Gas, dec Halm Træflis Træpiller Tabel 2 Prisprognoser for anvendte brændsler Priserne er i faste priser kr./gj. Dok /13, Sag 12/427 4/23

5 4. CO 2 -kvotepriser Den danske CO 2 -kvoteordning fra 2005 erstattes af EU's direktiv om handel med drivhusgasser. 1. januar 2013 starter 3. reguleringsperiode for handel med og tildeling af CO 2 -kvoter. I år benyttes IEA-fremskrivningen af kvoteprisen (WEO2012 new policies scenario). Den forudsætter et effektivt kvotemarked for hele analyseperioden. For er CO 2 -priserne baseret på Nord Pools forward priser. Imellem 2014 og 2020 er der foretaget interpolation. År 2013* 2014* Kr./Ton År Kr./Ton Tabel 3 CO 2 -priser er i DKK/ton CO 2 for *indikerer Nord Pool forward priser. Alle priser er i faste 2013-priser. 5. Elpriser Elpriserne, der anvendes for Norge, Sverige, Holland og Tyskland, tager udgangspunkt i beregninger med BID modellen (Better Investment Decision). Dog anvendes der forwardpriser for De gennemsnitlige årlige priser fremgår af nedenstående tabel. Priserne for Norge og Sverige er forudsat fra År DKW DKE DK NO SE DE NL UK Tabel 4 Spotpriser pr. MW for Øst- og Vestdanmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Elprisen for DK er et vægtet gennemsnit af DKW- og DKE-priserne. Forwardpriser fra Nasdaq (hentet den 18. april 2013) Interpolerede priser mellem forward og simuleringspriserne Simulerede elpriser fra Energinet.dk's energimodeller Dok /13, Sag 12/427 5/23

6 Frem til 2016 er der benyttet forward priser. Ved brug af forwardpriserne er der taget højde for inflationen men ikke et eventuelt risikotillæg. Priserne mellem er foretaget interpolation. Fra 2020 er det simulerede priser fra Energinet.dk s energimodeller, der er anvendt. I vurderingen af elpriserne forudsættes internationale CO 2 -priser, som vist tidligere. Desuden skal der betales en afgift på kr. pr. ton udledt mængde af SO 2 og en afgift på kr. pr. ton udledt mængde NOx. "Nettariffen" mod Tyskland sættes til 0,5 øre/kwh og er et mål for de auktionsomkostninger, som importører og eksportører har udregnet pr. transporteret kwh. Elpriserne udregnes på baggrund af de øvrige forudsætninger. 6. Elforbrug Elforbruget opdeles i det klassiske elforbrug og elforbrug til varmepumper og elbiler. Elforbruget til store elkedler er vurderet til at være meget begrænset, hvorfor det ikke er opgjort her. Fremskrivningen af det klassiske elforbrug er identisk med sidste år forudsætninger. 6.1 Det samlede elforbrug Fremskrivningen af det danske elforbrug er udarbejdet i et samarbejde med Forskningscenter DTU/Risø på grundlag af EMMA-modellen, der er en satellitmodel til den makroøkonomiske ADAM-model. Analyseperioden er Ved fremskrivningen tages der udgangspunkt i fremskrivningen af produktionsudviklingen i 13 erhverv og det private forbrug til Finansministeriets økonomiske fremskrivning på grundlag af ADAM-modellen. Der er taget udgangspunkt i "Økonomisk redegørelse, august 2011". De danske elpriser indgår også i beregningen af elforbruget. I denne fremskrivning beregnes elpriserne på baggrund af Dansk Energis opgørelser over elpriser, Nord Pool forward priser og en lang prisfremskrivning med udgangspunkt i SIVAEL-kørsler. Der regnes med en gennemsnitlig, årlig effektivitetsforbedring i erhvervene på 1,57 pct. For boligerne regnes med en årlig effektivitetsforbedring på 1,51 pct. samt en fortsat udfasning af elvarme til et lavere niveau frem mod Grunden til, at erhvervenes effektivitetsforbedring er ændret i forhold til sidste år, skyldes en ny metode til opgørelse af disse forbedringer. Det vil sige, i grundfremskrivningen er inkluderet en fortsættelse af den historiske struktureffekt samt besparelsespotentialer med en tilbagebetalingstid på 4 år eller mindre indfaset over de næste 10 år. Efter de 10 år fortsættes de årlige besparelsesprocenter uændret. Dette giver en forventet vækst i erhvervenes efterspørgsel efter el på 0,4 pct. i Den gennemsnitlige procentvise stigning pr. år for perioden er på 0,2 pct. For boligernes efterspørgsel forventes en vækst tæt på nul i perioden 2013 til Fra 2018 og frem forventes boligernes elforbrug at stige med ca. 0,15 pct. årligt. Elforbruget forventes at stige med ca GWh (ab værk) til Den største stigning forventes at ligge hos nye forbrug (elbiler og varmepumper), som fremgår af afsnittene Dok /13, Sag 12/427 6/23

7 Østdanmark Vestdanmark Total ab værk Nettab Øst Nettab Vest Total an forbruger ,003 20,689 34, ,353 32, ,099 20,788 34, ,360 32, ,161 20,836 34, ,363 32, ,209 20,878 35, ,366 32, ,255 20,922 35, ,369 33, ,309 20,993 35, ,373 33, ,367 21,067 35, ,378 33, ,425 21,153 35, ,384 33, ,487 21,250 35, ,390 33, ,549 21,346 35, ,396 33, ,603 21,446 36, ,403 33, ,666 21,535 36, ,409 33, ,731 21,625 36, ,415 34, ,796 21,721 36, ,421 34, ,864 21,821 36, ,428 34, ,933 21,923 36, ,434 34, ,011 22,036 37, ,442 34, ,094 22,158 37, ,450 34, ,195 22,306 37, ,459 35, ,309 22,473 37, ,470 35, ,447 22,677 38, ,484 35, ,614 22,922 38, ,500 36, ,829 23,237 39, ,520 36,650 Tabel 5 Fordeling af elforbruget (inklusive varmepumper og elbiler) mellem Øst- og Vestdanmark ab værk i GWh. Der er regnet med et nettab på 6 pct. af forbruget an forbruger i Østdanmark og 7 pct. i Vestdanmark. I Tabel 6 gengives de seneste 13 års maksimale elforbrug. Disse benyttes til bestemmelse af det fremtidige årlige maksimale timeforbrug. År Dato Tid Dato Tid Østdanmark Årsforbrug Maks. effekt Benyttelsestid Vestdanmark Årsforbrug Maks. effekt Benyttelsestid GWh MWh/h Timer GWh MWh/h Timer ,217 2,660 5, ,604 3,633 5, ,557 2,660 5, ,615 3,685 5, ,330 2,683 5, ,529 3,656 5, ,172 2,665 5, ,648 3,745 5, ,256 2,628 5, ,853 3,618 5, ,446 2,619 5, ,008 3,698 5, ,576 2,688 5, ,398 3,754 5, ,516 2,669 5, ,596 3,767 5, ,483 2,660 5, ,620 3,748 5, ,871 2,614 5, ,319 3,677 5, ,398 2,615 5, ,121 3,744 5, ,870 2,555 5, ,700 3,663 5, ,648 2,559 5, ,438 3,676 5,560 Tabel 6 Maksimal realiseret effekt (MW) i timeværdier. I Tabel 7 vises prognosen for det maksimale elforbrug i perioden Prognosen for maksimaleffekten opstilles med udgangspunkt i det klassiske elforbrug og elforbruget for de individuelle varmepumper og historiske benyttelsestider. For Østdan- Dok /13, Sag 12/427 7/23

8 mark anvendes en benyttelsestid på timer for en 2-årsvinter og timer for en 10-årsvinter, og for Vestdanmark anvendes timer (2-års) og timer (10-års). For 10-årsvinteren tillægges yderligere 2 pct. på effektbelastningen for at korrigere for kvarterseffekter. Benyttelsestiden er en beregningsteknisk værdi, som bestemmer det fremtidige maksimale timeforbrug. Årsforbruget divideres med det maksimale timeforbrug, hvilket giver et tal, som fortæller, hvor mange timer der skal være maksimalt forbrug for at nå årsværdien. Jo lavere værdien er, desto større er det maksimale forbrug og modsat. Ved en benyttelsestid på timer ville forbruget i alle timer være det samme. 25 pct. af elbilerne samt alle individuelle varmepumper er inkluderet i tabel 7. Det vil med andre ord sige, at der regnes med, at alle varmepumper varmer i spidsbelastningen samt at 25 pct. af elbilerne lader i spidsbelastningen. Store varmepumper er ikke inkluderet i effektberegningen, da det antages, at disse kun bruges, når prisen er lav, hvilket den ikke vil være i en eventuel effektspids. 10-årsvinteren er bestemt ud fra de seneste 10 års maksimale effektbelastning, mens 2 årsvinteren er bestemt ud fra de seneste 10 års gennemsnitlige maksimale effektbelastning. Desuden indregnes der i årets fremskrivning flere besparelser på elforbruget, hvorfor den fremskrevne maksimale belastning bliver en del mindre end tidligere års beregninger. Til sammenligning viste sidste års beregning en maksimal belastning på MWh/h for en 10-årsvinter i Fremskrivningen i år viser MWh/h. Grunden til, at effektbelastningen er lavere end sidste år, skyldes den opdaterede fremskrivning af varmepumper. Østdanmark Vestdanmark Danmark 2- årsvinter 10- årsvinter 2- årsvinter 10- årsvinter 2- årsvinter 10- årsvinter ,588 2,692 3,659 3,827 6,247 6, ,605 2,710 3,676 3,845 6,282 6, ,616 2,721 3,684 3,853 6,300 6, ,624 2,729 3,690 3,860 6,314 6, ,632 2,737 3,696 3,867 6,328 6, ,640 2,746 3,707 3,878 6,347 6, ,649 2,755 3,717 3,889 6,367 6, ,658 2,764 3,730 3,901 6,387 6, ,667 2,774 3,743 3,916 6,410 6, ,676 2,783 3,757 3,930 6,433 6, ,683 2,791 3,771 3,945 6,454 6, ,692 2,800 3,783 3,957 6,475 6, ,701 2,809 3,794 3,969 6,495 6, ,710 2,818 3,807 3,982 6,517 6, ,719 2,828 3,820 3,996 6,539 6, ,728 2,838 3,833 4,009 6,561 6, ,739 2,849 3,848 4,025 6,587 6, ,750 2,861 3,864 4,042 6,614 6, ,764 2,875 3,883 4,062 6,647 6, ,779 2,891 3,904 4,084 6,684 6, ,799 2,911 3,931 4,113 6,730 7, ,822 2,935 3,965 4,147 6,787 7, ,854 2,968 4,009 4,194 6,863 7,162 Tabel 7 Fremskrivning for det maksimale elforbrug Tal er i MWh/h. Dok /13, Sag 12/427 8/23

9 Summen af det maksimale elforbrug i Øst- og Vestdanmark skal tages med et forbehold. Det maksimale elforbrug optræder nødvendigvis ikke i samme time. 6.2 Varmepumper Varmepumper gælder både de individuelle varmepumper til husholdninger samt store varmepumper i de større kraftvarmeområder. Store varmepumper Store varmepumper til de større fjernvarmeområder forventes at have en både privatøkonomisk samt samfundsøkonomisk positivt resultat i fremtidens elsystem. Gevinsterne med store varmepumper er betinget af udbygningen af vindkraft i fremtiden. Udbygning MWh pr. periode, eleffekt SUM eleffekt Varmeeffekt MJ/s Aalborg Aarhus Esbjerg Odense TVIS Herning København Kalundborg Decentrale VP Vest Decentrale VP Øst SUM ,125.0 Tabel 8 Store varmepumpers el- og varmeforbrug. Udbygning er beregnet ud fra, hvad der er samfundsøkonomisk muligt i Disse store varmepumper forventes at blive bygget fra 2020 til Individuelle varmepumper Sammen med nogle af energibranchens parter har Energinet.dk udarbejdet en fremskrivning af konverteringen af oliefyr til træpillefyr eller varmepumper. Hvor fremskrivningen de tidligere år har indeholdt et langsigtet potentiale for varmepumper, indeholder dette års fremskrivning en positiv analyse af udviklingen af varmepumper. Konverteringen af naturgasfyr til varmepumper er udarbejdet internt i Energinet.dk. År VP, individuel GWh År VP, individuel GWh ,006 1,100 1,212 1,371 1,577 1,877 Tabel 9 Elforbrug i GWh til drift af individuelle varmepumper, an forbruger. Der forudsættes, at der i 2035 er ca varmepumper installeret i Danmark. Den samlede mængde vil være en blanding af individuelle varmepumper, hybrid varmepumper samt VP/kedel hybrider. Dok /13, Sag 12/427 9/23

10 6.3 Elkedler på kraft- varmeværker Elkedler til værkerne vil også blive etableret de kommende år. Primo 2013 er der installeret ca. 354 MW, fordelt med 310 MW i Vestdanmark og 44 MW i Østdanmark. Nedenstående tabel viser fremskrivningen af elkedler År 2013* MW. installeret Tabel 10 MW installeret effekt af elkedler. De 550 MW er en skønnet vurdering af den langsigtede kapacitet. Kapaciteterne er angivet primo året. * indikerer historisk værdi. 6.4 Elbiler Fremskrivningen af elbiler er i år blevet opdateret med baggrund i en fælles analyse med nogle af branchens parter. År Elbiler, GWh År Elbiler, GWh ,065 1,200 Tabel 11 Elforbrug i GWh til opladning af elbiler - central fremskrivning, an forbruger. Udviklingen frem mod 2035 viser, at antallet af elbiler vokser fra ca i 2013 til ca i Rapporten kan ses på Energinet.dk s hjemmeside under "Udvikling af elsystemet". 7. Produktionsanlæg I perioden frem mod 2020 forventes for de centrale kraftværker at blive præget af både mølposelægninger, betinget driftsklarhed, konserveringer og omlægninger til også at kunne fyre med biomasse. For de decentrale kraftværker forventes der en nedgang i elkapaciteten. Grunden til dette skyldes forventninger til en ændret tilskudsordning, kommunale planer om fossilfrie varmekilder, samt at nogle decentrale værker ikke vil vælge at investere i levetidsforlængelser. En detaljeret oversigt over den installerede produktionskapacitet for Øst- og Vestdanmark fremgår af Bilag 1. I den produktionskapacitet, der indgår i Energinet.dk's analyser, tages der hensyn til, at der for de fleste af anlæggene er forskel på anlæggenes nominelle ydeevne og den elproduktion, der i praksis er til rådighed. Blandt andet tages der højde for kraftvarmelevering ved at reducere anlæggenes nominelle ydeevne. I blandt andet effektbalancen for Danmark er der valgt ikke at regne med et bidrag fra vindkraften, når maksimalforbruget skal dækkes. Dette skyldes blandt andet, at der på en vinterdag med stærk frost ofte næsten ingen vind er og derfor næsten ingen elproduktion fra vindmøllerne. Ud over at dække forbruget skal produktionskapaciteten også dække behovet for systemydelser. Dok /13, Sag 12/427 10/23

11 7.1 Anlæg tilsluttet transmissionsnettet 1 centrale anlæg 1. januar 2013 er Enstedværkets blok 3 og Stigsnæsværkets blok 2 blevet mølposelagt. Asnæsværkets blok 5 er siden 1. juni 2010 mølposelagt med et startvarsel på 72 timer. I Vestdanmark er Studstrupværkets blok 4 mølposelagt fra 1. juni 2010 med et startvarsel på 3 måneder. Værket er ifølge UMM fra Nord Pool meldt ind i markedet fra den 1. december 2012 til den 31. marts Dette er inkluderet i forudsætningerne. Nordjyllandsværket bliver ombygget i august/september 2014 på grund af revisioner. Avedøreværkets blok 1 og blok 2 vil også have udetider i Studstrupværkets blok 3 vil have lang udetid i 2013 (ugerne 14-37), 2014 (ugerne 23-35) og 2015 (ugerne 16-18). Med hensyn til Asnæsværkets blok 2 og blok 5 forventes det, at Asnæsværkets blok 5 forbliver i mølpose, mens der reinvesteres i Asnæsværkets blok 2, således at de kan opfylde miljøkravene. Desuden har DONG Energy tidligere meldt ud, at Asnæsværket ombygges til at kunne håndtere biogas (KINEC-projektet). Værker, som efter 2020 stadig er i drift, forventes som udgangspunkt at have en levetid på 40 år fra deres idriftsættelsestidspunkt. Dette er vurderet ud fra en betragtning om, at værkerne kører mindre i fremtiden på grund af den stigende mængde vindkraft. Nogle værker er skønsmæssigt vurderet til at være i drift ud over deres forventede levetid på 40 år. Generelt er det svært at sige noget om værkernes forventede levetid, da værkerne på den ene side ikke forventes at køre lige så meget (=> højere levetid), til gengæld må det forventes, at de får flere skift mellem lavlast og højlast (større belastning for værket => lavere levetid) på grund af mere sol- og vindenergi. En stor del af værkerne forventes at omlægge til biobrændsel i perioden frem til Det forudsættes her, at værkernes levetid som minimum forlænges med 15 år fra ombygningstidspunktet. Oversigt over de centrale kraftværker kan ses i bilag Anlæg tilsluttet distributionsnettet decentrale kraftværker Det er meget uvist, hvordan udviklingen for decentrale kraftvarmeanlæg vil ske. Meget afhænger af tilskudsordningen, som ophører med udgangen af 2018, kommunale planer om fossilfri varmeproduktion samt fremtidige investeringer til levetidsforlængelser. Det forventes, at den fremtidige elkapacitet fra de decentrale værker bliver mindre, idet nogle konserveres, mens andre omlægger til ren varmeproduktion. I Tabel 12 er de decentrale kraft-/varmeværker opdelt på efter brændsel. Øst Vest Danmark Effekt, MW Antal Effekt, MW Antal Effekt, MW Antal Naturgas Diesel, olie og andet Bio I alt Tabel 12 Installeret kapacitet (nettoeffekt) på decentrale kraftvarmeværker pr. 1. januar Randersværket, 52 MW, er inkluderet i disse tal. 1 H.C. Ørstedsværket og Svanemølleværket indgår som centrale anlæg, selv om de er tilsluttede distributionsnettet. Dok /13, Sag 12/427 11/23

12 7.3 Vindmøller Pr. 1. januar 2013 er der installeret i alt MW vindmøller i Danmark, hvoraf 782 MW er havmøller ved Horns Rev, Rødsand og Anholt. Desuden er der 130 MW kystnære møller. Med udgangspunkt i den energipolitiske aftale fra marts 2012 vil der frem mod 2020 idriftsættes to havmølleparker på henholdsvis 400 MW på Horns Rev samt 600 MW på Kriegers Flak. Der idriftsættes 500 MW kystnære møller og ca MW landmøller. Disse landmøller vil kunne producere, hvad der svarer til MW eksisterende møller. Grunden til denne forskel skyldes, at nye møller har en højere benyttelsestid end ældre møller. Benyttelsestiderne kan ses af nedenstående figurer. I samme periode skrottes der ca MW ældre landmøller. Figur 1 Benyttelsestider for vindkraft. Der er for ovenstående benyttelsestider indregnet en teknologiforbedring, som anført i Teknologikataloget 2012, på 5 pct. i perioden , 5 pct. i perioden og 3 pct. i perioden Primo år Havvindmøller Rødsand Horns Rev Anholt Kriegers flak Store Middelgrund Rønne Banke Ringkøbing Jammerbugt Kystnære møller Østdanmark Vestdanmark Landmøller Østdanmark Før Mellem Fra 2015 og frem Vestdanmark 2,665 2,789 2,869 2,870 2,845 2,747 2,617 2,482 2,502 2,522 2,542 2,562 Før ,167 2,141 2,121 2,074 1,961 1,666 1, Mellem Fra 2015 og frem ,074 1,451 1,544 1,778 Sum MW 4,154 4,729 4,846 4,836 4,806 4,869 5,173 5,755 5,785 5,815 5,845 6,075 Sum GWh 10,516 12,632 13,028 13,078 13,127 14,022 16,068 19,047 19,438 20,021 20,215 21,543 % af klassisk forbrug 31% 37% 38% 38% 38% 40% 46% 55% 56% 57% 58% 61% % af samlet forbrug 30% 36% 37% 37% 37% 40% 45% 54% 54% 56% 56% 60% Dok /13, Sag 12/427 12/23

13 Primo år Havvindmøller Rødsand Horns Rev 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,369 1,369 Anholt Kriegers flak Store Middelgrund Rønne Banke Ringkøbing Jammerbugt Kystnære møller Østdanmark Vestdanmark Landmøller Østdanmark Før Mellem Fra 2015 og frem Vestdanmark 2,582 2,602 2,622 2,642 2,662 2,682 2,682 2,682 2,682 2,682 2,682 2,682 Før Mellem Fra 2015 og frem 1,803 1,828 1,870 1,891 1,914 2,002 2,106 2,342 2,427 2,512 2,597 2,682 Sum MW 6,305 6,535 6,765 6,795 6,825 7,055 7,255 7,255 7,255 7,255 7,455 7,455 Sum GWh 22,620 23,667 24,742 24,852 24,954 26,109 26,977 26,986 26,987 26,988 27,987 27,987 % af klassisk forbrug 64% 67% 70% 70% 70% 74% 76% 76% 76% 76% 78% % af samlet forbrug 62% 65% 67% 67% 67% 70% 72% 71% 71% 70% 72% Tabel 13 Samlet skema for udbygning med vindkraft for Primo året. I forhold til analyseforudsætningerne fra 2012 forventes der nu en markant lavere udvikling for vindkapaciteten. I 2035 er der MW mindre vind MW skyldes en lavere vækst i havvind. Det forventes, at disse MW kommer efter De øvrige MW skyldes en lavere udvikling på land. Årsagen til denne ændring skyldes en forventning til, at der i fremtiden vil blive sværere at finde gode pladser på land, hvor både befolkning, politikere, myndigheder og ejere har interesse i vindmøller. Derudover forventes der en meget større benyttelsestid for nye møller, hvilket betyder, at samme størrelse vindmøller giver mere produktion. Konkret er der ca. 32 pct. mindre vindkapacitet primo 2036, mens produktionen kun falder med ca. 17 pct. i forhold til analyseforudsætningerne fra Udviklingen frem til 2020 har baggrund i den energipolitiske aftale. Udviklingen fra er baseret på en skønsmæssig vurdering af udviklingen. Der er forudsat en lille nettostigning i kapaciteten på land frem til 2030, hvorefter kapaciteten er fastholdt. Kystnære møller er fastholdt på 2020 niveau fra 2020 til 2035, mens havvindkapaciteten er fremskrevet med udgangspunkt i Havmølleudvalgets rapport fra Dok /13, Sag 12/427 13/23

14 Til brug for analyser er vindkraften modelleret som tidsserier af målte timeproduktioner og vindhastigheder. Målingerne stammer fra Eksisterende møller til og med 2007 Nye møller fra 2008 og frem Nordjylland Vestjylland Østjylland og Fyn Sjælland Bornholm Havvind, Vestdanmark Havvind, Østdanmark Tabel 14 Benyttelsestider for vindmøller. Områderne kan ses i bilag 5. Benyttelsestiderne for vindmøllerne er baseret på et grundigt studie fra Risø, som Energinet.dk har bestilt. Dette studie beror på vinddata fra Nye benyttelsestider er beregnet ud fra produktionsdata for møller for Dette arbejde er udført i samarbejde med Energistyrelsen. 7.4 Solceller (PV) Udviklingen i solcellekapaciteten har det seneste år haft en enorm vækst grundet en gunstig subsidieordning. Denne ordning blev ændret i december Det betyder, at solceller til husholdninger ikke vil have samme vækst som tidligere. Der er den 20 marts fremsat forslag om at ændre støtten til store solcelleanlæg, hvilket vil betyde en mindre økonomisk gevinst ved store solcelleanlæg. Til grund for analysen ligger foruden ovenstående også sidste års analyse, som er udarbejdet i fællesskab med DONG Energy og Dansk Energi. Udviklingen i denne rapport er dog nedskrevet, da der ikke forventes samme udbygningstakt som i analyseforudsætningerne fra Udviklingen afhænger dog meget af de politiske beslutninger Kapacitet, MW ,060 1,137 1,209 Produktion, GWh , Kapacitet, MW 1,276 1,340 1,417 1,490 1,559 1,626 1,689 1,763 1,834 1,902 1,968 2,031 Produktion, GWh 1,085 1,139 1,205 1,266 1,325 1,382 1,436 1,499 1,559 1,617 1,673 1,727 Tabel 15 Udvikling i kapacitet og produktion for solceller. 8. Forbindelser til nabo-områder Det østdanske elsystem er forbundet med vekselstrømsforbindelser til det øvrige nordiske system, som drives som et synkront område med samme frekvens. Forbindelsen til Sverige består af to 400 kv-forbindelser og to 132 kv-forbindelser på i alt MW. I praksis er overføringsmulighederne væsentligt mindre, og handelskapaciteten er højst MW og MW i henholdsvis en eksport- og en importsituation. Samtidig er Østdanmark forbundet til kontinentet via en jævnstrømsforbindelse (Kontek) på 600 MW. Bornholm er forbundet til Sydsverige med et 60 kv-kabel med en kapacitet på 70 MW. Dok /13, Sag 12/427 14/23

15 132 kv-forbindelsen fra Østdanmark til Sverige har opbrugt deres levetid. I den forbindelse arbejdes der på at udskifte ledningen/kablet til en 400 kv-forbindelse mellem Amager og Landskrona. Umiddelbart forventes der ikke en forøgelse af handelskapaciteten. Denne nye forbindelse giver dog mulighed for senere at øge overføringskapaciteten mellem områderne. Det vestdanske elsystem er forbundet med vekselstrømsforbindelser til det europæiske kontinent. Vestdanmark er sammenkoblet med Sverige og Norge med jævnstrømsforbindelser. Den maksimale overføringskapacitet mod Norden fra Vestdanmark er MW fra 2015, hvor Skagerrak 4 på 700 MW antages at være i drift (første hele driftsår), heraf vil 100 MW være reserveret til systemtjenester i op til fem år. Storebæltsforbindelsen (en jævnstrømsforbindelse på 600 MW) blev sat i drift i august Tysklandsforbindelsen er i 2012 blevet opgraderet fra de tidligere 1.500/950 MW til 2.000/1.500 MW. Dog er der begrænsninger på eksportkapaciteten. Det betyder, at der pt. kun kan eksporteres MW. Energinet.dk har derudover sammen med TenneT indgået et samarbejde om en opgradering af forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland, som på længere sigt forventes at kunne øge kapaciteten til 3.000/3.000 MW. Forbindelsen opgraderes gradvist. COBRAcable på 700 MW er taget med fra 2018 (første hele driftsår), mens Kriegers Flak-udvekslingsforbindelsen på 400 MW har første hele driftsår i Herunder vises en samlet oversigt over udlandsforbindelser for udvalgte år. Værdierne for import og eksport kapacitet udtrykker den maksimale overføringskapacitet på de enkelte forbindelser. Der kan forekomme perioder, hvor enten import, eksport eller begge begrænses som følge af systemsikkerheden i de enkelte områder. Udlandsforbindelser [GW] Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Østdanmark - Sverige (Øresund) Østdanmark - Tyskland (Kontek) Østdanmark - Tyskland (Kriegers Flak) Vestdanmark - Norge (Skagerrak) Vestdanmark - Sverige (Konti-Skan) Vestdanmark - Tyskland Vestdanmark - Holland (COBRAcable) Vestdanmark - Østdanmark Udlandsforbindelser [GW] 2013 Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Østdanmark - Sverige (Øresund) Østdanmark - Tyskland (Kontek) Østdanmark - Tyskland (Kriegers Flak) Vestdanmark - Norge (Skagerrak) Vestdanmark - Sverige (Konti-Skan) Vestdanmark - Tyskland Vestdanmark - Holland (COBRAcable) Vestdanmark - Østdanmark Tabel 16 Eksport og importsituationen for udlandsforbindelser. Dok /13, Sag 12/427 15/23

16 9. Fjernvarmeforbrug Varmeforbruget i Energistyrelsens seneste basisfremskrivning fra september 2012 er anvendt i disse forudsætninger. Figur 2 Fjernvarmeforbruget Dok /13, Sag 12/427 16/23

17 10. Centrale gasdata I dette års analyseforudsætninger er centrale gasdata inddraget. De er delt op i forbrug, produktion, import, eksport samt de nuværende forbindelser ud af Danmark Forbrug og eksport Forbruget er både opgjort for Danmark og Sverige, da Sveriges eneste forsyningskilde går gennem Danmark. Det vil med andre ord sige, at dansk produktion og import skal dække forbruget i Sverige. Forbruget af naturgas samt eksporten til Tyskland forventes at falde med ca GWh frem til Danmark Sverige Sverige + Danmark Eksport til Tyskland Forbrug Danmark og Sverige samt eksport til Tyskland Eksport til Holland ,708 13,200 50,908 6,709 57, ,245 13,200 48,445 5,500 53,945 7, ,047 13,200 46,247 5,500 51,747 8, ,366 13,200 45,566 5,500 51,066 25, ,791 13,200 44,991 5,500 50,491 33, ,271 13,200 44,471 5,500 49,971 35, ,107 13,200 43,307 5,500 48,807 31, ,320 13,200 42,520 5,500 48,020 23, ,888 13,200 42,088 5,500 47,588 17, ,717 13,200 41,917 5,500 47,417 14, ,546 13,200 41,746 5,500 47,246 11, ,375 13,200 41,575 5,500 47,075 8, ,204 13,200 41,404 5,500 46,904 5, ,033 13,200 41,233 5,500 46,733 3, ,863 13,200 41,063 4,125 45,188 3, ,692 13,200 40,892 3,094 43,985 2, ,521 13,200 40,721 2,939 43, ,350 13,200 40,550 2,645 43, ,179 13,200 40, , ,008 13,200 40, , ,838 13,200 40, , ,667 13,200 39, , ,496 13,200 39, ,696 0 Tabel 17 Forbrug og eksport af gas frem til Alle værdier er i GWh. Dok /13, Sag 12/427 17/23

18 10.2 Produktion og import Produktionen fra Norsøen samt importen fra Tyskland svare præcis til forbrug + eksport. Leverancerne fra Nordsøen forventes at falde markant i perioden frem til 2035, hvorfor importen fra Tyskland stiger. Forventede leverancer fra Nordsøen til Danmark (Nybro) inkl. opgraderet biogas Import fra Tyskland (Entry Ellund) Samlede leverancer til Danmark inkl. opgraderet biogas ,577 18,040 57, ,035 20,910 53, ,746 23,001 51, ,064 23,001 51, ,102 33,389 50, ,582 33,389 49, ,418 33,389 48, ,631 33,389 48, ,199 33,389 47, ,028 33,389 47, ,857 33,389 47, ,686 33,389 47, ,515 33,389 46, ,345 33,389 46, ,799 33,389 45, ,597 33,389 43, ,271 33,389 43, ,806 33,389 43, ,148 33,389 41, ,798 33,410 40, ,368 34,669 40, ,523 35,344 39, ,630 36,066 39,696 Tabel 18 Forbrug og eksport af gas frem til Alle værdier er i GWh Dok /13, Sag 12/427 18/23

19 10.3 Nuværende forbindelser til og fra Danmark Entry Lager (udtræk) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : - m 3 /h Exit Lager (injektion) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : m 3 /h Entry Nybro Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig: 0 m 3 /h Exit Nybro Uafbrydelig: 0 m 3 /h Afbrydelig: 0 m 3 /h Entry Ellund Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig: m 3 /h ved 11,2 kwh/m 3 Entry Ll. Torup (udtræk) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : - m 3 /h Exit Ll. Torup (injektion) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : m 3 /h Exit Stenlille (injektion) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig :? m 3 /h Entry Stenlille (udtræk) Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : - m 3 /h Exit Ellund Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig: m 3 /h ved 12,1 kwh/m Nordsøgas: 1 m 3 svarer til ca. 12,1 kwh Tysk gas: 1 m 3 svarer til ca. 11,2 kwh Exit DK Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig: 0 m 3 /h Entry Dragør Uafbrydelig: 0 m 3 /h Afbrydelig: m 3 /h Exit Dragør Uafbrydelig: m 3 /h Afbrydelig : m 3 /h ved 11,5 kwh/m 3 Dok /13, Sag 12/427 19/23

20 Bilag 1 Kraftværkskapaciteter Øst nominel eleffekt inkl. overlast for produktionsanlæg. Skrotninger primo år. Anlæg El Idriftsat Bemærkning Nominelt MW År Amagerværket Blok Biomassefyret. Men kan også fyre med kul og olie. Amagerværket Blok Effekt inkl. 13 MW overlast. Kul-/sværolie fyret. Asnæsværket Blok Kul-/sværolie fyret Kører ikke samtidig med blok 5. Asnæsværket Blok Kul-/sværolie fyret. 6 måneders startvarsel Asnæsværket Blok Kul-/sværolie fyret Mølposelagt 1. juni timers startvarsel. Kører ikke samtidig med ASV2 Avedøreværket Blok Kul-/oliefyret. Avedøreværket Blok Gas/halm/kul/træ fyret. Inkl. 2 gasturbiner på hver 58 MW H.C. Ørsted Værket Sekt. 2 (Blok1-4) Naturgasfyret Ombygget i H.C. Ørsted Værkets Blok Naturgasfyret Ombygget i H.C. Ørsted Værkets Blok Naturgasfyret. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Kyndbyværkets Blok Reserveanlæg. Masnedøværkets Blok Reserveanlæg. Svanemølleværkets Blok Naturgas/letolie fyret. Renoveret i 2007/2008. Svanemølleværkets Blok Naturgas/letolie fyret. Stigsnæsværkets Blok måneders startvarsel. Kul-/sværolie fyret. Stigsnæsværkets Blok Kul-/sværolie fyret. 16 timers startvarsel. Mølposelægges fra 1. jan I alt, centrale værker primo ,323 Østkraft 89 Decentrale værker Erhvervsværker Lokale værker inkl. regulerkraftanlæg I alt, primo , Der forventes en reduktion i den decentrale kapacitet i perioden Dette skyldes dels forventede ændringer i tilskudsordningen samt omlægninger til ren varmeproduktion. Tabel 19 Nominel eleffekt for produktionsanlæg i Energinet.dk Øst pr. 1. januar 2013 er blevet suppleret med beregningsforudsætninger. De tidspunkter, der er angivet for skrotninger, etablering af biomasseanlæg og denox-anlæg, er beregningsforudsætninger og ikke udtryk for trufne beslutninger. Dok /13, Sag 12/427 20/23

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012 Til Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012 24. juli 2012 CHR/CHR 1. Indledning... 2 2. Beregningsperiode... 2 3. Økonomiske nøgletal... 2 4. Brændselspriser... 3 5. CO 2 -kvotepriser...

Læs mere

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2014-2035

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2014-2035 Til Energinet.dk Markedets aktører Energinet.dk's analyseforudsætninger 2014-2035 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Økonomiske nøgletal... 2 2. maj 2014 CHR-D'Accord/DGR 3. Brændselspriser... 3

Læs mere

Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014

Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014 Til Energinet.dk Markedets aktører Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 16. september 2014 CHR/CHR 2. Økonomiske nøgletal...

Læs mere

Analyseforudsætninger og 2020

Analyseforudsætninger og 2020 Til Miljørapport 2009 Analyseforudsætninger 2009-2018 og 2020 22. april 2009 BFS/BFS Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beregningsperiode... 2 3. Økonomiske nøgletal... 2 4. Brændselspriser... 2

Læs mere

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2015-2035. Indholdsfortegnelse. 8. maj 2015 SPG-D'Accord/DGR

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2015-2035. Indholdsfortegnelse. 8. maj 2015 SPG-D'Accord/DGR Energinet.dk's analyseforudsætninger 2015-2035 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Primære ændringer fra sidste års analyseforudsætninger... 2 8. maj 2015 SPG-D'Accord/DGR 2. Økonomiske nøgletal...

Læs mere

Analyseforudsætninger 2016

Analyseforudsætninger 2016 Analyseforudsætninger 2016 Workshop d. 1. april 2016 Kasper Nyborg, Systemanalyse 1 Velkommen Årlig workshop To hovedpointer på dagsorden 1) Analyseforudsætninger 2016 2) Temaemne: Scenarier Proces ændringer

Læs mere

Analyseforudsætninger

Analyseforudsætninger Til Reference til Miljørapport 2007 Analyseforudsætninger 2007-2016 20. juli 2007 bfs/anl Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beregningsperiode... 2 3. Brændselspriser... 2 4. CO 2 -kvotepriser...

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de

Læs mere

Forudsætninger for analyser af regeringens energistrategi: "En visionær dansk energipolitik 2025" til Systemplan

Forudsætninger for analyser af regeringens energistrategi: En visionær dansk energipolitik 2025 til Systemplan Forudsætninger for analyser af regeringens energistrategi: "En visionær dansk energipolitik 2025" til Systemplan 2007 8. november 2007 bfs/anl Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Brændselspriser...

Læs mere

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY Til Markedets aktører m.fl. Høring af Analyseforudsætninger 2016 8. april 2016 KNY/KNY 1. Indledning Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, det centrale sæt af antagelser

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Beregninger til Energistyrelsen om intakt forsyningssikkerhed. i 2020, 2025, 2035 og Overordnet. Energistyrelsen. 27. november 2013 APJ/

Beregninger til Energistyrelsen om intakt forsyningssikkerhed. i 2020, 2025, 2035 og Overordnet. Energistyrelsen. 27. november 2013 APJ/ Til Energistyrelsen Beregninger til Energistyrelsen om intakt forsyningssikkerhed (effekttilstrækkelighed) ifølge FSImodellen i 2020, 2025, 2035 og 2050 27. november 2013 APJ/ Dette notat beskriver i korthed

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2016

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2016 Energinet.dk's analyseforudsætninger 2016 Juni 2016 1. juni 2016 KNY-D'Accord/DGR Dok. 15/12673-19 1/47 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Primære ændringer fra sidste års analyseforudsætninger... 3 2. Økonomiske

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Høring af analyseforudsætninger Baggrund. Energibranchen, interessenter, mfl. 22. marts 2017 JAE/KNY

Høring af analyseforudsætninger Baggrund. Energibranchen, interessenter, mfl. 22. marts 2017 JAE/KNY Til Energibranchen, interessenter, mfl. Høring af analyseforudsætninger 2017 22. marts 2017 JAE/KNY 1. Baggrund Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, som er det fælles

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 26. februar 2014 CFN/CFN Dok. 13/103446-2 1/17 Indholdsfortegnelse Indledning 3 1.... Datagrundlag for miljødeklarationen for el 4 1.1... Dansk elproduktion...

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Er kraftvarmen under afvikling i Danmark?

Er kraftvarmen under afvikling i Danmark? 1 Er kraftvarmen under afvikling i Danmark? Fjernvarme og kraftvarme har gennem næsten 100 år haft en støt voksende rolle til rumopvarmning i Danmark, men nu ser det ud til, at udviklingen er vendt. Den

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Regionalt forum, VPH3, 5. september 2013 Jesper Werling, Ea Energianalyse Indhold Analysens formål Udvikling i de overordnede rammer og modelværktøj

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere