Stort potentiale ved ESCO-projekter i kommunerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stort potentiale ved ESCO-projekter i kommunerne"

Transkript

1 Stort potentiale ved ESCO-projekter i kommunerne AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEKRETARIATSCHEF TOR- BEN E. HOFFMAN ROSENSTOCK, CAND.JUR RESUME Der er et kolossalt potentiale for energibesparelser i den offentlige sektor. Energikrav blev først indført i det offentlige med Bygningsreglementet i 1979, og det anslås, at 75 pct. af de eksisterende bygninger er opført før 1979 og derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med kravene fra 1979 og endnu flere lever ikke op til de skærpede krav, som er blevet indført de senere år i. Stort besparelsespotentiale ved energirenoveringer i den kommunale bygningsmasse En model for at gennemføre energirenoveringer er ESCO (Energy Service Company) renoveringer, hvor en virksomhed indgår en aftale om en garanteret besparelse med kunden. Virksomheden forpligter sig til at betale differencen, hvis den faktiske besparelse bliver mindre end den garanterede. Udbyderen undgår risikoen for, at besparelserne ikke lever op til forventningerne. Dette er blevet anvendt af flere danske kommuner, men er fortsat langt mere anvendt bl.a. i Sverige, England og USA end herhjemme. Dette perspektiv påviser et årligt besparelsespotentiale ved energirenovering i kommunerne på mindst 625 mio. kr. årligt. Besparelsespotentiale ved ESCO-renoveringer i kommunerne på mindst 625 mio. kr. årligt Besparelsespotentialet afhænger af, hvor stort et varmespild bygningsmassen i forvejen har, samt hvilken tilbagebetalingstid og investeringsstørrelse, man kan acceptere. Besparelsespotentialet i de i praksis gennemførte eller igangsatte projekter i danske kommuner har ligget på mellem 17 og 22 pct., jvf. nedenstående oversigt. Figur 1 Forventede eller aftalte besparelser ved ESCO-projekter Kommune Besparelse Kommune Besparelse Vallensbæk 31 pct.* Rudersdal 20 pct. Halsnæs 30 pct.* Kerteminde 20 pct. Helsingør 22 pct. Greve 19 pct. Kalundborg 21 pct. Sorø pct. Skanderborg 20 pct. Høje Taastrup 18 pct. Århus 20 pct. Gribskov 17 pct. Middelfart 20 pct. Kilde: Schneider Electrics Buildings A/S, Ingeniøren, Siemens, Tekniq, Elsparefonden, SBI, DTU, KL Momentum samt kommunale hjemmesider ii * Da det aftalte besparelsespotentiale i Vallensbæk og Halsnæs lader til at være ekstraordinært højt, bør man være varsom med at lægge det til grund for generelle vurderinger på landsplan Hidtidige kommunale ES- CO-projekter har medført besparelser på mellem 17 og 22 pct. af energiforbruget, og i enkelte tilfælde endnu mere Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 #04

2 Da gevinsten ved ESCO-renoveringer afhænger meget af, hvor stor en engangsinvestering en kommune ser sig i stand til at gennemføre, tilstanden i bygningsmassen inden energirenovationen, og hvor lang tilbagebetalingstid der kan accepteres, varierer besparelsespotentialet mellem de viste projekter. I nogle kommuner har man ønsket at renovere forskelligartet bygningsmasse, mens det i andre tilfælde specifikt har drejet sig om skoler og institutioner. Men det er realistisk at forvente et muligt besparelsespotentiale på godt 20 pct. I 2008 offentliggjorde DTU en rapport, der kom frem til, at det offentlige samlet set vil kunne nedsætte dets energiforbrug med mere end 70 pct., hvis man anlægger det højest mulige ambitionsniveau og gennemfører alle rentable renoveringer, svarende til investeringer på 3 mia. kr. årligt frem mod 2020 iii. De kommunale tekniske chefer mener ligeledes, at der er et betydeligt besparelsespotentiale at hente ved energirenoveringer. En rundspørge gennemført af ingeniørforeningen IDA blandt 112 medlemmer af foreningen Kommunal Tekniske Chefer i januar 2011 viste, at 51 pct. mente, at der var et besparelsespotentiale på mellem 10 og 20 pct. i kommunens bygninger, mens 21 pct. af de tekniske chefer mente, at besparelsespotentialet lå over 20 pct. Der er vel at mærke spurgt specifikt til besparelsesmuligheder, hvor tilbagebetalingstiden er på max 10 år, hvilket er betydeligt kortere end mange af de i praksis initierede projekter. Accepterer man en længere tilbagebetalingstid, vil det være muligt at realisere endnu flere rentable besparelser. Figur 2 Hvor stort vil du skønne det energimæssige besparelsespotentiale i kommunens bygninger, hvis man gennemfører alle økonomisk rentable investeringer (med en tilbagebetalingstid på max. 10 år)? 51% Kommunale tekniske chefer vurderer, at der er et stort besparelsespotentiale ved energirenoveringer i deres kommunes bygningsmasse 22% 16% 4% 5% 1% Under 5 % 5-10 % % 20-40% Over 50% Ved ikke Kilde: IDA, januar 2011 Som det ses, vurderer sammenlagt 72 pct. af de tekniske chefer, at besparelsespotentialet ligger på pct. eller højere, hvilket er i fin overensstemmelse med de igangsatte ESCO-projekter, jf. figur 1. Kun 26 pct. vurderer, at besparelsespotentialet ligger under intervallet pct. DANSK ERHVERV 2

3 Potentiale for at spare store beløb og reducere Danmarks CO2-udledning Selvom en del kommuner har igangsat ESCO-projekter, er der fortsat et meget stort potentiale blandt danske kommuner, ligesom der formentlig er et potentiale i samme omfang andre steder i den offentlige sektor. Dette vil føre til store besparelser både i udgifterne til opvarmning og el, og dermed i forhold til Danmarks CO2-udledning. For at belyse hvor stort potentiale, der er tale om, opstiller vi to scenarier: et baseline scenarie givet ved et gennemsnit for en række allerede gennemførte eller igangsatte ESCO-projekter, og et konservativt scenarie givet ved den laveste procentvise besparelse. Dette anskueliggør det kommunale besparelsespotentiale på landsplan, ud fra dels et konservativt estimat og dels et estimat, der tager en gennemsnitsbetragtning for en række kommuner. Dette er meget realistiske estimater, der må formodes at være minimumsbesparelser, der vil kunne opnås i alle danske kommuner. I praksis vil man kunne opnå betydeligt større besparelser ved et højere ambitionsniveau. Baseline scenariet Kommunernes samlede bygningsareal udgør ca. 31 mio. m 2, ifølge en opgørelse foretaget af COWI i 2008 iv. Ud fra forstudier v af besparelsespotentialet i 5 kommuner (Middelfart, Gribskov, Kerteminde, Høje-Taastrup og Sorø, gennemført mellem 2008 og 2011) med en samlet bygningsmasse på m 2, dvs. 2,58 pct. af den samlede kommunale bygningsmasse, opstilles et baseline scenarie for besparelsespotentialet på landsplan. De undersøgte kommuner har et samlet energiforbrug på 128 GWh og en samlet energiudgift på 95 mio. kr. årligt. Forstudiet anslog, at der ved en samlet investering på 267 mio. kr. ville blive tale om en besparelse på energiforbruget på 18 pct., hvilket kan udmøntes til en besparelse på 19 pct. af kommunens samlede energiudgifter. Det svarer til 18,1 mio. kr. årligt. Tilbagebetalingstiden ved en investering i det omfang, forstudiet har set på, vil være 15 år. Det er vist i figur 3. Figur 3 Besparelsespotentiale ud fra baseline, forstudie i 5 kommuner Forstudie Landsplan Procentvis besparelse 18 pct. lavere energiforbrug, 19 pct. lavere udgifter 18 pct. lavere energiforbrug, 19 pct. lavere udgifter Besparelse i GWh 23,0 GWh /år 892,8 GWh/ år Årlig besparelse i kr. 18,1 mio. kr./år 699,4 mio. kr./år Engangsinvestering 267 mio. kr. 10,3 mia. kr. Tilbagebetalingstid vi 15 år 15 år Kilde: Schneider Electrics 2011 og Dansk Erhvervs beregninger Baseline scenarie: 19 pct. besparelse på energiomkostninger, svarende til ca. 700 mio. kr. årligt på landsplan Overfører man resultaterne på landsplan svarer det til en engangsinvestering på 10,3 mia. kr., som giver en årlig besparelse på godt 700 mio. kr. Tilbagebetalingstiden for energirenoveringen er 15 år, hvorefter det vil begynde at give et overskud. I tilfælde af, at energibesparelsen bliver højere end den garanterede procentsats, vil projektet natur- DANSK ERHVERV 3

4 ligvis være rentabelt, før de 15 år er gået, idet der typisk i et ESCO-projekt laves en aftale om, hvordan sådan ekstra besparelser fordeles mellem udbyder og firma. Konservativt scenarie Den laveste besparelse, der er indgået ESCO-aftale om i en kommune, er Gribskov, hvor der er garanteret og realiseret en minimumsbesparelse på 17 pct. Dette vil svare til en årlig gevinst på 3 mio. kr. med en engangsinvestering på 25 mio. kr. og en tilbagebetalingstid på lidt over 8 år. Hvis dette lægges til grund for alle kommuner, giver det følgende: Figur 4 Besparelsespotentiale på landsplan Landsplan Pct. besparelse 17 pct. Årlig energibesparelse 843 GWh Årlig besparelse i kr. 625,8 mio. kr. Engangsinvestering 5,2 mia.kr. Tilbagebetalingstid 8 år Konservativt scenarie: 17 pct. besparelse på energiomkostninger, svarende til ca. 625 mio. kr. årligt på landsplan Kilde: Go Energis hjemmeside: Gribskov Kommunes omfattende ESCO-projekt og egne beregninger De to scenarier er samlet i figur 5, som viser at besparelsespotentialet på landsplan ligger imellem ca mio. kr. svarende til ca pct. af energiforbruget. Besparelsespotentialet afhænger dog af, hvor store investeringer og hvor lang en tilbagebetalingstid man kan acceptere vii, og hvor god stand bygningsmassen er i inden energirenoveringen. Derfor er det meget tænkeligt, at mange projekter vil kunne realisere endnu større besparelsespotentialer. Figur 5 Besparelsespotentiale i de to scenarier på landsplan Scenarie Årlig besparelse i beløb Besparelse i pct. Baseline 699 mio. kr. 19 pct. Konservativt estimat 626 mio. kr. 17 pct. Kilde: se de ovenstående figurer 3-4 Udviklingen i realprisen på energi De to scenarier angiver besparelsespotentialet ved ESCO-renoveringer (inkl. de allerede gennemførte eller igangsatte projekter). Som vist afhænger besparelsespotentialet i høj grad af, hvor ambitiøs kommunen er med projektet. Imidlertid er det også et resultat af, hvordan energipriserne udvikler sig. Eftersom besparelserne ved ESCO- DANSK ERHVERV 4

5 projekter hidrører fra, at kommuner sparer på elektricitet og varme, har forventninger til fremtidige energipriser stor betydning for rentabiliteten af energirenoveringer. ES- CO-aftaler angiver en garanteret besparelse i forhold til energiforbruget, men for kommuner, som skal vurdere den økonomiske værdi af sådanne garantier, er det nødvendigt at tage højde for de forventede prisudviklinger. Det er af åbenlyse årsager vanskeligt at forudsige energipriserne. En konservativ strategi til kommuners investeringsovervejelser er derfor at antage, at de vil være konstante (renset for inflation). De ledende energiagenturer mv. forudser imidlertid prisstigninger over de kommende årtier. EU s standard scenarie for vurdering af energibesparelser er, at der sker en realprisstigning på 1,5 pct. per år viii. Historisk set har prisudviklingen for energi været opadgående, og i et svar til folketingsmedlem Ole Hækkerup har den daværende klima- og energiminister Lykke Friis skitseret en fremskrivning, der for elpriser indebærer en prisstigning på 10 pct. frem mod Det følger nogenlunde Energistyrelsens prisfremskrivning, som forventer, at elprisen på NordPool (el-børsen for Norden) vil stige fra ca. 300 kr./mwh i 2011 til knap 400 kr./mwh i Tilsvarende har Klimakommissionens rapport forudset markante prisstigninger på energi, dog meget afhængig af, hvorvidt det lykkes at få en ambitiøs international klimaaftale eller ej. Deres fremskrivning er vist i figur 6. Eftersom alt tyder på, at energipriserne vil stige de kommende årtier, kan besparelserne ved energirenoveringer blive betydeligt større Figur 6 Energiprisfremskrivninger, kr. / GJ, 2008.prisniveau Årstal Gasolie Naturgas Benzin Kilde: Klimakommissionen 2010, forudsætning: ingen ambitiøs global klima-aftale Besparelsespotentialet ved ESCO-renoveringer ud fra de to scenarier kan forsigtigt sættes i forhold til de forskellige fremskrivninger for fremtidige energipriser (renset for inflation). Der foreligger ikke i de to scenarier tal for, hvor stor en del af besparelsen der hidrører fra en reduktion i elektricitet kontra varmeforbrug, ligesom det er vanskeligt at forudsige varmepriserne fremadrettet, mens der generelt er større tiltro til mulighederne for at opstille rimelige fremskrivninger for elpriser. Da det er svært at sige noget endegyldigt, er det hensigtsmæssigt at operere med forskellige scenarier for prisudviklingen. Der opstilles her tre mulige scenarier ix : i) Et meget konservativt scenarie, hvor realprisen forbliver konstant ii) EU s standardscenarie for energirenoveringer, hvor besparelsespotentiale beregnes under en forudsætning om, at realprisen på energi vokser med 1,5 pct. årligt. Det giver en yderligere besparelse på 35 pct. over 20 år, og tilsvarende endnu større over en længere tidshorisont. De fleste ener- DANSK ERHVERV 5

6 iii) girenoveringsprojekter har en tidshorisont på minimum 20 år, da tilbagebetalingstiden, som vi har set under baseline scenariet, er omkring 15 år, hvorefter der kan indhentes besparelser inden for den resterende levetid af de installationer mv., som ESCO-projektet har indfaset. Et scenarie, hvor energipriser fordobles over 30 år, svarende til 2,34 pct. vækst i realpriserne årligt. Det svarer til den realprisudvikling, som er forudsat i Danmarks klimastrategi x, og giver en yderligere besparelse på 59 pct. over 20 år. Som det ses, kan selv relativt beskedne årlige stigninger i realpriserne på energi i meget stort omfang øge rentabiliteten ved en given ESCO-renovering. Selvom det er vanskeligt at forudsige fremtidige energipriser, peger meget i retning af, at besparelsespotentialet vil være betydeligt større end det viste i de ovenstående beregninger. Forbedret indeklima De viste gevinster medtager kun effekten i form af et lavere energiforbrug i den kommunale bygningsmasse til opvarmning, belysning og lignende. Imidlertid er en anden væsentlig gevinst ved energirenoveringer et bedre indeklima, som kan modvirke sygefravær og forbedre medarbejdernes produktivitet. Der vil også være gevinster i form af bedre indeklima og færre sygedage ved energirenoveringer Det er svært at sætte en præcis gevinst ved dette, da der ikke er mange projekter at basere erfaringerne på, ligesom sygefravær er afhængig af mange forhold og varierer mellem arbejdspladser og stillingstyper. I et tilfælde, et nybyggeri af en hospitalsafdeling på Aalborg Sygehus som anvendte den samme type tiltag, som normalt vil indgå i ES- CO-projekter, kunne der dog ifølge organisationens egne opgørelser registreres en reduktion i sygefraværet på 35 pct. (se Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 7, 2010). CO2-reduktion Som nævnt har Klimakommissionen peget på energirenoveringer som et vigtigt middel til at opnå de ambitiøse danske og europæiske klimamål. Dette indgår også i regeringens foreslåede energistrategi Vores Energi. Produktionen af varme og elektricitet indebærer CO2-udledning, så energibesparelser medfører et faldende CO2. Energirenoveringer kan blive et vigtigt element i forhold til ambitionerne om at nedbringe Danmarks udledning af CO2 betragteligt. Figur 7 viser, hvor stor en årlig besparelse i udledt CO2 der vil være tale om på landsplan ud fra baseline scenariet og det konservative scenarie for ESCO-energirenoveringer. DANSK ERHVERV 6

7 Figur 7 Besparelsespotentiale, opgjort i årlig CO2 udledning Scenarie Ton CO2 årligt Baseline Konservativt estimat Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af en opgørelse fra IDA Som det ses, vil der være tale om betydelige reduktioner af den samlede CO2-udledning fra kommunerne. På landsplan er CO2-udledningen ifølge 2011-tal fra the International Energy Agency årligt 8,47 ton fra energiforbrug per indbygger. Dette kan omregnes til, at besvarelsen i CO2 svarer til, hvad danskere udleder årligt, dvs. hvad indbyggerne i en mellemstor dansk kommune udleder årligt. Den samlede danske CO2-udledning er 46,78 mio. ton CO2 årligt, og besparelsespotentialet under de tre scenarier ligger derved på omkring 0,5 pct. af den samlede danske CO2-udledning. Selvom der er lang vej igen, hvis vi skal opfylde de ambitiøse danske klimamål, kan ESCO-renoveringer være et ikke uvæsentligt bidrag. Energirenovering i kommunerne vil medføre en reduktion i CO2- udledningen. Et skøn ud fra baseline scenariet er ca ton CO2 årligt, svarende til hvad indbyggerne i en mellemstor dansk kommune udleder Som nævnt gælder de viste besparelsespotentialer alene den kommunale bygningsmasse. Tidligere analyser (Dansk Erhvervs Perspektiv 7 og 8, 2010) har for eksempel vist et besparelsespotentiale på 160 mio. kr. årligt på offentlige sygehuse, og et ligeså stort potentiale ved omfattende renoveringer i kommunernes skoler. Stat, region og andre organisationsniveauer vil tilsvarende kunne opnå store besparelser igennem en ambitiøs brug af ESCO-energirenoveringer. Der er med andre ord et stort potentiale i at gennemføre energirenoveringer. ESCO er en oplagt model for sådanne projekter, fordi kommunerne derved undgår at løbe nogen risiko for, at de økonomiske afkast skuffer. Hvis ikke den garanterede besparelse indfris, betaler ESCO-virksomheden differencen. Er besparelsen større end forventet, deles dette afkast, og dermed sikres det, at virksomheden har incitament til at gøre sit bedste i løbet af projektet. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Stort potentiale ved ESCO-renoveringer i kommuner er nummer 4 af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 9. marts OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., konsulent Malthe Munkøe, cand.scient.pol, MA, pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til sekretariatschef Torben E. Hoffman Rosenstock på eller tlf i Susanne Kuehn, Rockwool fonden: De store besparelser ligger i energirenoveringer, samt ea energianalyse, NIRAS og RUC: en vej til flere og billigere energibesparelser ii KL Momentum, : Kommuner sparer på energien. Ingeniøren, 30. november 2009: Halsnæs indgår Danmarkshistoriens største energispareaftale. Teqniq , Esco vinder frem. Kalundborg Kommune, : ESCO energiforbedringer der betaler sig selv, DTU, Jesper Ole Jensen, Jesper Rohr Hansen, Susanne Balslev Nielsen: Nordic Facilities Management Conference, august ESCO in Danish Municipalities: experiences, innovations, potential. (daværende) Elsparefondens projekt udvikling og afprøvning af ESCO-koncept for kommunale bygninger, delrapport. Siemens: hvilke bygninger har vi energioptimeret iii Henrik Tommerup og Jacob Laustsen, energibesparelser i den offentlige sektor, Rapport Byg DTU 184, 2008 iv Analyse af vedligeholdelsesefterslæbet i Danmark, foretaget af COWI for Dansk Byggeri i 2008 v Gennemført af Schneider Electrics i 2008 til 2011 i kommunerne Middelfart, Gribskov, Kerteminde, Høje-Taastrup og Sorø. Der er ved forstudierne taget udgangspunkt i en lang række forskellige bygningstyper, herunder især skoler, daginstitutioner og døgninstitutioner, men også idrætshaller, administrationsbygninger og andre bygningstyper. vi Tilbagebetalingstiden er beregnet uden at tage højde for udgifter til eventuel lånefinansiering af investeringerne, men det vil ikke ændre de viste tal markant vii Bemærk, at disse tal medtager allerede gennemførte eller igangsatte ESCO-projekter. viii Henrik Tommerup og Jacob Laustsen, energibesparelser i den offentlige sektor, Rapport Byg DTU 184, 2008 ix Dette følger fremgangsmåden anvendt i rapporten: Henrik Tommerup og Jacob Laustsen, energibesparelser i den offentlige sektor, Rapport Byg DTU 184, 2008 x Mulighedernes samfund, 2007 jvf. DTU s rapport s. 55 DANSK ERHVERV 8

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger

Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger AF SEKRETARIATSCHEF TORBEN E. HOFFMANN ROSENSTOCK, CAND.JUR OG CHEF- KONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Der

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering Den grønne skole kom godt i gang med energirenovering Lad skolen køre længere på literen og giv indeklimaet et løft Antallet af folkeskoler falder fortsat som følge af lukninger og sammenlægninger*. Det

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Nye spilleregler i erhvervslivet

Nye spilleregler i erhvervslivet Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Realisering af energibesparelser via ESCO

Realisering af energibesparelser via ESCO Realisering af energibesparelser via ESCO Foreløbige erfaringer fra et forskningsprojekt Jesper Ole Jensen, SBi-Aalborg Universitet Et kort CV Jesper Ole Jensen Civilingeniør Seniorforsker, PhD Forskningsområder:

Læs mere

ESCO. Kommune-erfa nr. 6

ESCO. Kommune-erfa nr. 6 Kommune-erfa nr. 6 ESCO Når en kommune gør brug af energitjenester, eksempelvis i form af energirenovering af bygninger, bliver det ofte kaldt for et ESCOsamarbejde. ESCO står for Energy Service Company

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der er store forskelle på, hvor meget

Læs mere

Lavere selskabsskat er en god forretning

Lavere selskabsskat er en god forretning Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt

Læs mere

ANALYSE ENErgirENovEriNgEr Af kommunale bygninger 2012

ANALYSE ENErgirENovEriNgEr Af kommunale bygninger 2012 ANALYSE Energirenoveringer af kommunale bygninger 2012 Titel: Energirenoveringer af kommunale bygninger Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line 978-87-7029-515-4 Udbudsrådet Carl Jacobsensvej

Læs mere

Overforbrug af konsulenter er en myte

Overforbrug af konsulenter er en myte Overforbrug af konsulenter er en myte AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN RESUME Sparedagsordenen har holdt sit indtog på Christiansborg.

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Stort potentiale for eksport til USA

Stort potentiale for eksport til USA Stort potentiale for eksport til USA AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL., MA POLITICAL ECONOMY OG INTERNATIONAL CHEF KRISTOFFER KLEBAK, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Selvom USA er Danmarks tredjestørste

Læs mere

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014 ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

ESCO. Udbudsvejledning

ESCO. Udbudsvejledning ESCO Udbudsvejledning Forord Indhold Denne ESCO-udbudsvejledning er udarbejdet af Dansk Erhverv, Brancheforeningen for Bygningsautomation, for at give offentlige bygherrer en guideline i, hvordan ESCO-projekter

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

Stadig kredittørke i erhvervslivet

Stadig kredittørke i erhvervslivet Stadig kredittørke i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Siden krisen tog sin begyndelse i 2008 har banksektoren

Læs mere

Af de foreløbige informationer, som vi har modtaget fra Middelfart kommune, fremgår følgende: Udførelsesfase 1. Projektudvikling og analyse

Af de foreløbige informationer, som vi har modtaget fra Middelfart kommune, fremgår følgende: Udførelsesfase 1. Projektudvikling og analyse Danmark Danmark har i mange år var foregangsland på området energibesparende foranstaltninger, men ikke på energitjenester, hvis vi sammenligner med andre europæiske lande. I dette afsnit nævner vi en

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Summary EPC Greve Kommune - skoler

Summary EPC Greve Kommune - skoler Summary EPC Greve Kommune - skoler I forbindelse med EPC-projektet i Greve Kommune har Siemens i perioden den 5. august til den 2. september 2009 gennemgået de resterende 11 skoler med henblik på energibesparelser

Læs mere

Effektiv kur mod energispild

Effektiv kur mod energispild ESCO Effektiv kur mod energispild - med garanti ESCO: Kommunal succes med bredt perspektiv Middelfart Kommune og Schneider Electric satte ESCO*-modellen på den energipolitiske dagsorden herhjemme og på

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene Arbejds timer Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene AF ANALYSECHEF OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUMÉ Den danske skattestruktur

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG FØDEVAREPOLITISK CHEF LOTTE ENGBÆK LARSEN, CAND.POLIT, HD(O) RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012 ESCO koncept for energibesparelser i bygninger 22. oktober 2012 Building Technologies en global aktør inden for bygninger og automation Building Technologies Division Security Fire Safety Building Automation

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke?

Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON I foråret 2008 og dermed i månederne op til Finanskrisen brugte vi danskere årligt samlet

Læs mere

Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang

Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang Danmarks mest ambitiøse energirenovering Høje-Taastrup Kommune energirenoverer 27 daginstitutioner til superlavenergi-niveau.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Lav belønningsgrad i Danmark

Lav belønningsgrad i Danmark Chile Sydkorea Mexico Estland Polen Slovakiet Japan Tjekkiet Schweiz New Zealand Canada USA Østrig Tyrkiet Ungarn Australien OECD Gns. Spanien Israel Storbritannien Frankrig Tyskland Island Portugal Grækenland

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering 24. september 2008, J.nr. AU-2008-623-018, EMB: Notat om universiteternes energiforbrug/-besparelser ifølge lovgivning og finanslovforslag, PSO-midler til energieffektivisering, nye ministerielle tiltag

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst Milliarder Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Omegavej 2 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-570616 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER,

Læs mere