AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG"

Transkript

1 AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2010 Klaus Frederiksen, Teknologisk Institut Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume Indledning Tidligere udførte projekter Priselastisk elforbrug Priselastisk elforbrug hos de større el-forbrugere Steps towards a Danish Power System with 50% Wind Energy Priselastisk elforbrug og el-produktion i industrien Priselastisk elforbrug som reservekraft et demoprojekt i gartneribranchen Grid Architecture for Wind Power Production with Energy Storage through load shifting in Refrigerated Warehouses Fleksibelt elforbrug Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Perspektivering Konklusion Referenceliste

3 1. Resume Fleksibelt elforbrug defineres her som en virksomheds evne til at ændre sit elforbrug på kort sigt på baggrund af et eksternt signal. Signalet kan være et dynamisk prissignal fx fra spotmarkedet, et signal fra den balanceansvarlige eller fra TSO en. På de overordnede linjer viser indhentet viden, at der med et større antal vindmøller i det danske system vil opstå en række udfordringer pga. vindmøllernes fluktuerende el-produktion. I hvor høj grad denne vil blive udjævnet ved at styre produktionen af el fra andre kilder eller gennem handel med udlandet, har det ikke været muligt at afdække præcist. Dog er der blandt de fleste aktører enighed om, at et mere fleksibelt forbrug bliver nødvendigt i fremtidens elsystem. Hvordan et sådant forbrug kan realiseres, og hvor stort det er, er der delte meninger om. Et tal, der ofte nævnes, er et potentiale for danske virksomheder på 380 MWh/h eller 7% af den maksimale kapacitet i En virksomhed kan byde ind med fleksibilitet på flere markeder, fx spotmarkedet, balancemarkedet, regulerkraftmarkedet eller markedet for reservekraft. For alle markeder gælder at det kræver en nærmere undersøgelse af virksomhedens mulighed for at agere priselastisk. Med hensyn til at agere aktivt på spotmarkedet er antallet af virksomheder, der gør dette, lavt, og typisk anvendes spotmarkedet kun til at afbryde effekt ved meget høje spotpriser. At anvende spotprisen åbner for en række problemstillinger i forhold til den balanceansvarlige, da det kan koste denne dyrt, hvis forbruget op- eller nedjusteres i forhold til prognosen. Ses på virksomhedernes interesse, tyder det på, at virksomheden i dag vil kunne profitere mest ved også at byde ind med op- eller nedjustering af elforbrug på balance- eller regulerkraftmarkedet, da der her ligger et større økonomisk potentiale for virksomhederne. Med hensyn til tekniske løsninger for at gøre det nemmere at agere prisfleksibelt findes der i dag udstyr, der kan downloade spotprisen. Det er vores vurdering, at dette i dag ikke er udbredt, da der er en række problemstillinger forbundet hermed, og fortjenesten står ikke mål med besværet. Dette skyldes til dels, at de forskellige afgifter pr. kwh er en konstant størrelse, der således stadig skal betales, selv om spotprisen er lav. Dette betyder naturligvis, at der ligger størst fortjeneste for virksomhederne i at kunne spare på antallet af forbrugte kwh. Derfor vil projektet også fokusere på at kunne realisere el-besparelser i virksomhederne. Dette ligger i øvrigt ganske fint i tråd med projektbeskrivelsen, hvor der bl.a. fokuseres på, at en øget fleksibilitet kun kan opnås, hvis man kender sine energistrømme meget præcist. I denne proces, hvor forbruget kortlægges, er det kun naturligt, at et bedre overblik over forbrug vil kunne medvirke til at opnå energibesparelser, da alene det at sætte fokus på et forbrug kan medvirke til at sandsynliggøre besparelsespotentialet. 3

4 Konklusionen er således todelt. I forhold til virksomhederne bør der også fokuseres på energibesparelser, så det sikres, at elforbruget er så lavt som muligt, før der fokuseres på, hvorledes virksomheden deltager i spotmarkeder eller balance- og regulerkraftmarkedet. Med hensyn til virksomhedens mulighed for at profitere fra en øget fleksibilitet, så er det som oven for nævnt mest hensigtsmæssigt, ikke kun at vurdere dette i forhold til spotmarkedet men også i forhold til balance- og regulerkraftmarkedet. 2. Indledning I de seneste år er der udført et større antal projekter med et mere fleksibelt elforbrug som emne. Projekterne er udført af forskellige aktører, og der er blevet anvendt forskellige tilgangsvinkler i forhold til et mere fleksibelt elforbrug. Resultaterne har været blandede, og typisk er man stødt ind i en række barrierer, der gør det svært at realisere et mere fleksibelt elforbrug på virksomhedsniveau. I fase 1 af projektet Fleksibelt Elforbrug er der udført en videnopsamling. Denne opsamling er udført med den hensigt at udnytte resultater og viden fra tidligere projekter, der er udført inden for dette område. Samtidigt er der rettet henvendelse til en række af de aktører i elmarkedet, hvor det har været formodet, at disse har en relevant viden om fleksibelt elforbrug. I disse tidligere projekter er det tilsyneladende ikke i fuldt omfang lykkedes at realisere et mere fleksibelt elforbrug i praksis. Derfor bygger denne opsamling i høj grad på, at der skal indhentes viden fra tidligere projekter og kommentarer fra aktører i markedet, så projektet prioriteres og de bedste resultater opnås. I skrivelsen nævnes ordet virksomhed flere gange. I nærværende dækker dette over en demovirksomhed, hvor projektet forhåbentlig kan opnå et samarbejde for at opnå energibesparelser og implementere et mere fleksibelt elforbrug. 3. Tidligere udførte projekter Dette projekt fokuserer primært på de tekniske løsninger, der skal danne grundlag for, at virksomhederne kan opnå besparelser, men det har i erfaringsopsamlingen været nødvendigt også at se på el-markedets mekanismer og mere overordnet på de virksomhedstyper, hvor fleksibelt elforbrug vurderes at kunne realiseres. Derfor fremgår disse også i erfaringsopsamlingen. Elmarkedets mekanismer, herunder de forskellige markeder, hvor et fleksibelt elforbrug kan kapitaliseres Den enkelte virksomhedstypes mulighed for at mindske udgifter til el ved aktiv deltagelse på et eller flere markeder Tekniske løsninger der realiserer potentialet på den enkelte virksomhed Figur 1: Områder belyst i erfaringsopsamlingen. I erfaringsopsamlingen er angivet en række rapporter. De er her nævnt i forkortet form, og der henvises til referencelisten for yderligere information. 4

5 3.1. Priselastisk elforbrug 2005 Elkraft System I dette arbejde defineres priselastisk elforbrug, prisdannelsen i markedet og de forskellige aktører i markedet. I rapporten defineres priselastisk elforbrug som:..ændring i elkundernes forbrug på kort tid, forstået som aftag af el fra det kollektive elforsyningsnet, som reaktion på et aktuelt prissignal. Kundernes reaktion kan fx være: - at flytte forbruget til en periode med lavere pris. - at reducere forbruget i perioder, hvor marginalnytten ved anvendelse ikke overstiger prisen, eventuelt ved substitution til anden energikilde. - at forøge elforbruget, eventuelt ved substituering af anden energikilde, når elprisen er lavere end marginalnytten og prisen for anden energikilde. Ifølge rapporten kan sådanne ændringer i forbruget aktiveres direkte af el-forbrugeren eller af el-leverandøren efter aftale med kunden. Det nødvendige prissignal fra markedet kan være: - Prisen fra Nord Pools Spotmarked - Prisen fra Nord Pools Elbasmarked - Real-time-priser fra regulerkraftmarkedet eller balancemarkedet - Individuelle priser eller signaler aftalt mellem kunde og el-leverandør. Rapporten opridser en række argumenter for et mere priselastisk forbrug. Blandt fordelen vurderes det fx, at et prisfleksibelt elforbrug vil integrere mere vindmøllestrøm i systemet. Endvidere nævnes en række driftsøkonomiske fordele for kunder og leverandører. Videre i rapporten beskrives, hvorledes prisdannelsen i dag finder sted på el-markedet, og hvilke udfordringer, der stilles, hvis priselastisk elforbrug skal udrulles. Ud fra spotprismarkedet i dag angives, at det p.t. allerede er muligt at anvende det almindelige timebud i de tilfælde, hvor der afstås fra forbrug, og hvor der ikke er eftersving. I de tilfælde, hvor en afbrydelse fører til et øget, efterfølgende forbrug, vil spotmarkedet p.t. ikke være i stand til at håndtere dette. I forhold til Elbasmarkedet vurderes, at et priselastisk elforbrug på sigt vil kunne bydes ind på Elbas på lige fod med produktion. I rapporten lægges der altså op til, at der ikke nødvendigvis er tale om et real-time-system, men snarere om et system, hvor kunden og el-leverandøren fastlægger priselasticiteten og byder denne ind i markedet. 5

6 Vedrørende håndtering af ubalancer nævner rapporten, at el-leverandørerne i dag straffes, når de har ubalance i samme retning som systemet, men at de ikke høster nogen direkte gevinst ved at hjælpe systemet. Derfor foreslår rapporten at el-leverandørerne i samarbejde med kunderne også fokuserer på at udnytte dette potentiale for at realisere så stor en gevinst som muligt ved at agere priselastisk Priselastisk elforbrug hos de større el-forbrugere Danske Energi Analyse A/S og Norenergi ApS 2005 I dette arbejde er der gennemført interview hos 25 virksomheder, der på daværende tidspunkt repræsenterede et elforbrug på 2394 GWh/år eller 11% af elforbruget i erhvervslivet og hos offentlige foretagender. På denne baggrund blev det vurderet, at disse virksomheder har et potentiale på 152 MWh/h priselastisk elforbrug. Ud fra disse interviews er det samlede potentiale for priselastisk elforbrug opgjort til 381 MWh/h eller ca. 7% af maksimalbelastningen. Gevinsten for virksomhederne ved at agere på denne måde opnås især på spotmarkedet og på markedet for reserver. Specielt viser rapporten, hvorledes virksomheder, der aftog el gennem spotmarkedet i 2004, har kunnet profitere af at lukke ned for forbruget i de få timer på årsbasis, hvor spotprisen når op over 1000 kr./mwh. Rapporten angiver, at forbrugernes reaktioner på selv kraftige prisspidser traditionelt har været begrænsede. Der angives en række grunde hertil, bl.a. den kendsgerning at en virksomhed typisk fokuserer på kerneaktiviteten, fx et givet produkt, og derfor ikke ønsker at bruge ressourcer på at følge prisen på el. En yderligere årsag er, at el-handlerne ikke synes at opmuntre forbrugerne til priselastisk adfærd. Rapporten angiver altså, at der er behov for at få et stærkere prissignal ud til forbrugerne, således at disse bliver klar over deres muligheder. Følgende barrierer medvirker til, at dette i dag ikke sker i højere grad. 1. Prissignalerne er for svage. Der er endnu ikke prisspidser nok til, at det bliver attraktivt for virksomhederne at agere i forhold til disse. 2. Forbrugerne får ikke prissignalet. Dette kan typisk skyldes fastprisaftaler. 3. Strukturelle forhold. Der mangler produkter, der kan gøre det let for virksomhederne at agere priselastisk, ligesom det måske også er muligt, at de balanceansvarlige og elhandlerne har svært ved organisatorisk at håndtere dynamiske indmeldinger fra forbrugeren. Slutteligt vurderes det, at el-brugerens priselasticitet i dag har den største værdi som reguleringskraft. Det foreslås, at el-handlerne kombinerer forskellige virksomheders afbrydelige forbrug, således at værdien af denne afbrydelige belastning bliver så høj som mulig. Skridtet videre ville så være, at forbruget også kan afbrydes ved ubalance på systemet. 6

7 Rapporten behandler også den problemstilling, der vil opstå, hvis virksomhederne reagerer på spotprisen, uden at de balanceansvarlige er underrettede. Dette kan koste den balanceansvarlig dyrt, og i sidste ende vil en sådan regning ende hos forbrugerne. Her mener rapporten, at den balanceansvarlige nødvendigvis vil opbygge en erfaring om, hvorledes kunderne reagerer i forhold til en ændring i spotprisen, og så kan den balanceansvarlige indkøbe el på baggrund af den erfaring Steps towards a Danish Power System with 50% Wind Energy EcoGrid.dk Phase 1, summary report Rapporten tager udgangspunkt i, at der over de næste år vil ske en udbygning af vindkraften i Danmark og i Nordeuropa generelt. Rapporten påpeger en række udfordringer forbundet hermed. I dag kan de centrale kraftværker medvirke til at sikre fleksibilitet og balance i systemet, således at udbud og efterspørgsel passer sammen. I takt med at gamle kraftværker udfases og ikke nødvendigvis erstattes med nye, opstår der behov for at sikre fleksibiliteten gennem andre kanaler. Her nævnes de udenlandske forbindelser som vigtige kanaler i dag, men rapporten stiller dog spørgsmålstegn ved, om Danmark også i fremtidens system kan udnytte eksport /import til at få systemet til at balancere. Det påpeges videre, at det kan blive nødvendigt at se på nye metoder til at sikre fleksibiliteten og balancen i systemet. Der foreslås bl.a. udvikling af nye løsninger, der kan hjælpe forbrugerne af el med at tilbyde denne service til markedet. Ifølge rapporten forholder det sig således, at 70% af fluktuationerne i produktionen af el fra vindmøller i Vestdanmark i 2008 blev balanceret gennem eksport. Dette er dog ifølge rapporten et fald i forhold til 2004, hvor der var tale om 85%, hvilket ifølge rapporten formentligt skyldes, at de centrale kraftværker er blevet bedre til at regulere i forhold til produktionen fra vindkraft. I forhold til den mere praktiske del af et fleksibelt system omhandler rapporten et afsnit omkring, hvorledes et næsten real-time-marked kan opbygges. Her foreslås, at der anvendes et tillæg til spotprisen. Dette tillæg, der både kan være negativ eller positiv, pålægges spotprisen fx hver 5. minut af den balanceansvarlige, hvis det viser sig, at udbud og efterspørgsel ikke passer sammen. Dette kræver dog installering af udstyr hos kunderne, og det anbefales således, at der igangsættes konkrete projekter, der kan vise, hvorledes dette vil kunne fungere i virkeligheden 1. 1 EcoGrid.dk Phase 1, Summary Report, side

8 3.4. Priselastisk elforbrug og el-produktion i industrien Eksamensprojekt Civilingeniør DTU 2006 Rapporten drejer sig om, hvordan danske industrivirksomheder kan agere priselastisk med deres elforbrug. Mulighederne i forhold til køb gennem spotmarkedet, men også i forhold til salg af reservekapacitet i markedet for systemtjenester undersøges. Der er i projektet opbygget et computerprogram, der på baggrund af viden om produktionsrammer og elpriser kan udregne besparelsespotentialet for en virksomhed. Konkret i projektet er denne udregning foretaget for et malteri samt for en virksomhed, der fremstiller katalysatorer til procesindustrien. Projektet opererer med flere forskellige tilgangsvinkler i forhold til et fleksibelt elforbrug for en virksomhed. Der opereres med en hel simpel forskydning af døgnprofilen for elforbrug. Det vil typisk betyde, at man forskyder opstarten af en proces, således at timerne med det største elforbrug ligger på et andet tidspunkt af dagen. Tages der endnu et skridt, kan der være tale om, at man modificerer forløbet af døgnprofilen. Dette kunne fx gøre sig gældende for kølehuse, hvor det kunne være en mulighed, at der blev kølet mere om natten og tilsvarende mindre i løbet af dagen. Projektet går også et skridt videre, og gør det vha. computersimuleringer muligt at vurdere, hvorledes besparelsespotentialet ligger i forhold til at have en variable døgnprofil. I forhold til at modificere døgnprofilet går man her ind og laver en hel ny døgnprofil, der alene afhænger af spotprisen i forhold til omkostningerne ved at stoppe/starte en produktion. Det sidste tilfælde, som projektet analyserer, er det tilfælde, hvor man beregner, hvorledes det kan betale sig at udkoble forbrug, hvis spotprisen når over en given værdi. Konklusion i dette projekt er, at der vil kunne opnås estimerede besparelser på 0-8% af spotmarkedsværdien af case-virksomhedernes elforbrug Priselastisk elforbrug som reservekraft et demonstrationsprojekt i gartneribranchen Energinet.dk projektnr I dette projekt er det for en række gartnerier blevet undersøgt, hvor stort potentialet er for opog nedregulering i elforbruget. Det er på baggrund af fase 1 i projektet vurderet, at dette potentiale er på op til 76 kw. Forbruget, der kan op- og nedreguleres, er primært til vækstlys, der specielt i vinterhalvåret er nødvendigt for at sikre en tilfredsstillende plantevækst. Det er i projektet undersøgt, hvorledes produktionen af planter vil blive påvirket ved ind- og udkobling af vækstlys, og på trods af en række komplicerede biologiske forhold er det konkluderet, at det er muligt i stort omfang at ind- og udkoble vækstlys. Projektet arbejder nu videre på at lave prøveopstillinger af udstyr, således at potentialet kan indbydes. 8

9 3.6. Grid Architecture for Wind Power Production with Energy Storage through load shifting in Refrigerated Warehouses EU projektnr under det 6. rammeprogram Det hollandske projekt har TNO (The Netherlands Organisation for Applied Scientific Research) som projektleder og danske Risø DTU som deltager. Formålet med projektet har været at undersøge, om der med fordel vil kunne akkumuleres kulde i frysehuset, når elprisen er lav. Dette vil så betyde, at kompressorerne vil kunne tages ud af drift, når elprisen igen er stigende. I projektet er det blevet undersøgt, hvorledes fødevarekvaliteten er påvirket af svingninger i temperaturen i frysehuset. For langt de fleste varer blev der ikke konstateret problemer med at lade temperaturen svinge med 2K i fryserummet. Projektet åbner derfor op for en række spændende perspektiver i forhold til at foretage undersøgelser ved danske frysehuse for at kortlægge og diskutere potentialet for et fleksibelt elforbrug. Sideløbende er der opbygget en række matematiske modeller, hvor temperaturen i varerne i frysehuset simuleres som en funktion af gangtiden på kølekompressorerne. Disse modeller er endvidere sammenlignet med produktionen af el fra vindmøller på baggrund af metrologiske data. Disse arbejder vil kunne danne baggrund for at undersøge, om danske frysehuse vil kunne agere mere fleksibelt samtidigt med, at fødevarekvaliteten stadigt fastholdes Fleksibelt elforbrug Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikkel Togeby, Ea Energianalyse, Ifølge Mikkel Togeby går det ikke ret godt med at udrulle et mere fleksibelt elforbrug. Der findes kun enkelte eksempler på, at forbrugere reagerer på høje elpriser. Ifølge Togeby skyldes det, at det økonomiske incitament er begrænset, og det specielt hvis der ses på spotmarkedet isoleret set. Togeby foreslår som løsning bl.a., at elafgifterne gøres dynamiske, og at der arbejdes hen imod et realtidsmarked for el. Konkret foreslås, at der laves forbedrede regler i forbindelse med reguleringskraft, således at der stadigvæk aktiveres 10 MW ad gangen, men at der tillades vilkårlige mindre indmeldinger pr. balanceansvarlig. Det foreslås videre, at der arbejdes med dynamiske priselementer, og at regulerkraft kan udformes som et prissignal. 9

10 4. Perspektivering Indtil videre er det lykkedes at balancere det danske elnet, selvom 22% af el-produktionen i vest Danmark kommer fra vindmøller. I 2004 blev fluktuationerne for 85% vedkommende balanceret via udenlandske forbindelser, men i 2007 var dette tal faldet til 70%. Altså er der noget der tyder på, at det er lykkedes at tilpasse den øvrige produktion af el bedre til produktionen fra vindmøller. Det kan altså påstås, at det faktisk er lykkedes at bevare balancen i systemet, selvom der er kommet flere vindmøller til. Omvendt advares der i EcoGrid.dk s rapport mod, at bl.a. balancekraft fra fx Norge og Sverige i fremtiden bliver dyrere, da der over den næste årrække forventes opstillet et større antal vindmøller i Nordeuropa. Derfor fremføres i rapporten, at det vil være nødvendigt at gøre noget for at fremtidens el-system hænger sammen. Fleksibelt elforbrug kaldes også priselastisk elforbrug. Der er tale om ændringen i el-kunders forbrug på kort tid som reaktion på et aktuelt prissignal. Der findes også langsigtet priselasticitet forstået på den måde, at el-kunderne reagerer på en langsigtet trend (enten stigning eller fald i elprisen) ved fx at investere i udstyr med lavere elforbrug. En forbruger af elektricitet, som har mulighed for et fleksibelt elforbrug, kan agere på flere forskellige markeder. Dels er der spotprismarkedet, hvor den mest simple adfærd vil være at udkoble forbrug ved prisspidser på spotbørsen. Som markedet fungerer i dag, skal dette som udgangspunkt foregå i samarbejde med den balanceansvarlige. Ellers kan dette give den balanceansvarlige (typisk el-handleren), en dyr regning fra TSO en, fordi der skal betales på balancemarkedet. Det vil også være muligt, at indgå en aftale med den balanceansvarlige, så denne får adgang til at udnytte kundens fleksibilitet. På den måde kan den balanceansvarlige holde sin egen balance. Herudover er det også interessant at tage markedet for regulerkraft med ind i billedet. Her vil det også være muligt for virksomheden at agere priselastisk ved fx at byde ind med elforbrug, der kan afbrydes. Disse 3 markeder hænger sammen, og derfor vil det typisk være interessant at kigge på alle muligheder, hvis der bruges ressourcer på at overveje fleksibilitet og afbrydelighed. Umiddelbart ser det således ud, som om virksomhederne vil kunne tjene mest ved også at byde ind med reguleringskraft frem for at agere på spotmarkedet alene. 10

11 Specielt i virksomheder, hvor dele af elforbruget ikke direkte afhænger af, hvorledes en produktion finder sted tidsmæssigt, er der ifølge de tidligere arbejder et potentiale. I det hollandske projekt omhandlende brugen af frysehuse, hvor energi kan lagres som kulde, er det vist, at det i forbindelse med frysehuse kan accepteres, at kølemaskiner hhv. tændes og slukkes i perioder, hvor prisen på el enten er lav eller høj. Dette kræver en række overvejelser omkring driftssituationen på kølemaskinerne samt kendskab til frysehusets kapacitet. For malterier gælder jf. DTU-eksamensprojektet, at der også her vil være muligheder. Dog viser undersøgelserne, at hvis der kun fokuseres på spotmarkedet, vil fortjenesten være marginal. Disse cases vil kunne anvendes i den videre del af projektet. Et væsentligt input er, at fleksibelt elforbrug ikke kan stå alene. Dette er blevet påpeget af flere aktører. På baggrund af afgiftsstrukturen vil det bl.a. stadig være således, at den bedste forretning for en virksomhed er at spare på strømmen, så der anvendes færre kwh. Dette er indiskutabelt, og skal her nævnes som en vigtig viden at holde sig for øje i det videre forløb. Derfor er det blevet diskuteret, hvorledes projektet bedst dækker dette område, og hvorvidt denne ene tilgang kan udelukke den anden. Konklusionen på disse overvejelser er, at det ligger meget fint i tråd med projektets gang. Det angives fx i projektbeskrivelsen, at 2 af de vigtigste parametre er at sikre transparens i virksomhedens energiforbrug og derigennem sikre besparelser for virksomheden. Derfor vil første skridt være, at virksomhedens forbrug kortlægges vha. de teknologiske løsninger, udviklet i projektet, at der skæres ind til benet, så elforbruget bliver så lavt som muligt, og derefter vurderes, hvorledes det resterende forbrug kan bydes ind på de forskellige el-markeder. Det er også i denne fase diskuteret, hvor stort potentialet vil være i private husholdninger, hvor der er enighed om, at der også findes et stort potentiale. Dog kan det være en udfordring at realisere potentialet, fordi det kan give en række praktiske problemer. Fx er det ikke nødvendigvis smart at starte en vaskemaskine om natten eller slukke for fjernsynet, når familien er samlet foran det. Der arbejdes i andre projekter med at gøre forbruget i private husholdninger mere fleksibelt, det gælder fx ved samstyring af varmepumper, så et større antal varmepumper kan tændes /slukkes fra en central aktør. Metoden med en central aktør er anderledes i forhold til den, der tænkes anvendt i forhold til dette projekt. I nærværende projekt er der som udgangspunkt lagt op til, at det skal være ude på den enkelte virksomhed, beslutningen om at ændre et forbrug tages på baggrund af et prissignal. I forhold til den teknologiudvikling, der sker i dette projekt, bliver der dog også arbejdet på at give en ekstern aktør, naturligvis med virksomhedens samtykke, mulighed for at tænde/slukke for forbruget. Det understreges, at det er vigtigt også at følge udviklingen i forhold til projekterne for de private husholdninger. 11

12 Det ligger desværre uden for dette projekts rammer at behandle det private husholdnings segment, men der vil blive holdt en tæt kontakt med disse projekter, så synergien vil kunne udnyttes. 5. Konklusion Tilsyneladende er der et behov for et mere fleksibelt system i fremtiden. Den nuværende prisstruktur på el gør det svært for virksomhederne at opnå besparelser ved at navigere på spotmarkedet. Derfor er det sund fornuft at vurdere mulighederne for virksomhederne i projektet i forhold til også at byde reguleringskraft ind. En anden vigtig pointe er, at det stadigvæk er mest profitabelt for virksomheden at spare på antallet af forbrugte kwh. Dette ligger fint i tråd med projektet, da transparens i forhold til energiforbrug også er en vigtig parameter i forhold til fleksibelt elforbrug. Når denne oversigt over virksomhedens energiforbrug haves, er det således muligt både at kunne anvise energibesparelser og se på mulighederne for et mere fleksibelt elforbrug. 12

13 6. Referenceliste Det Energipolitiske Udvalg: Høring om intelligent elforbrug. Fleksibelt elforbrug, Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikael Togeby, Ea Energianalyse EcoGrid.dk Phase 1, Summary Report PSO ForskEL R&D-contract no Grid Architecture for Wind Power Production with Energy Storage through load shifting in Refrigerated Warehouses EU projektnr under det 6. rammeprogram Priselastisk elforbrug 2005 Elkraft og Eltra Referencer: Eltra KBE/SDK og Elkraft System MIT/MHN Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere, Dansk Energi Analyse A/S & Norenergi ApS, for Energinet.dk august 2005 Priselastisk elforbrug og elproduktion i industrien Carsten Chachah og Henrik Søgaard Iversen, Eksamensprojekt Civilingeniør august 2008 DTU. Projekt-nr: MEK-ET-EP-07 Priselastisk elforbrug som reservekraft- et demonstrationsprojekt i gartneribranchen Energinet.dk projektnr

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 25. august 25 MJ Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Nogle dyre dage i juni Tirsdag d. 21. juni om morgenen

Læs mere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Det Energipolitiske Udvalg: Høring om intelligent elforbrug Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikael Togeby 26.2.2009 Det Energipolitiske

Læs mere

Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere

Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere.. MWh/h Elbasmarkedet Regulerkraftmarkedet Tid for. Markedet Spotmarkedet resever. Dansk Energi Analyse A/S & Norenergi ApS for Energinet.dk August 2005

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S 22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel

Læs mere

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo LEVERING AF SYSTEMYDELSER Henning Parbo DET DANSKE ELSYSTEM INSTALLERET KAPACITET, PRIMO 2017 20 centrale kraftværker 6.150 vindmøller 4.200 MW 670 decentrale kraftvarmeværker 5.250 MW 96.000 solcelleanlæg

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Partnere Nordjysk Elhandel, Aalborg Energitjenesten Midtjylland, Århus Varmepumper, tank,

Læs mere

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked MWh/h Stigende mængder fluktuerende el-produktion baseret på vind og sol nu og

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

DEMAND RESPONSE I SMART GRID RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Relevant projects FlexPower design af elmarket med udgangspunkt i demand response Ready demand response fra varmepumper.

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Energy Flex Storage. Identifikation af ikke-tekniske barrierer for udnyttelse af fleksibilitetspotentialet i industrien

Energy Flex Storage. Identifikation af ikke-tekniske barrierer for udnyttelse af fleksibilitetspotentialet i industrien Energy Flex Storage Identifikation af ikke-tekniske barrierer for udnyttelse af fleksibilitetspotentialet i industrien Babette Peulicke Slott Sarah Gramstrup 1 Indholdsfortegnelse 1 Muligheder og udfordringer

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere

Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere Resume projektansøgning Energisystemet i Danmark står overfor en række udfordringer i forbindelse

Læs mere

SDSD. FURGY CLEAN INNOVATION-KONFERENCE d. 18. marts 2016. Innovative energiprojekter i grænseregionen. Lotte Gramkow

SDSD. FURGY CLEAN INNOVATION-KONFERENCE d. 18. marts 2016. Innovative energiprojekter i grænseregionen. Lotte Gramkow Industrial SDSD Energy Partnerskab FURGY CLEAN INNOVATION-KONFERENCE d. 18. marts 2016 Innovative energiprojekter i grænseregionen Lotte Gramkow AGENDA 1. Projekt Industrial Energy Partnerskab (IEP) baggrunden

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Højere prisloft i elmarkedet

Højere prisloft i elmarkedet Til Markedsarbejdsgruppen Højere prisloft i elmarkedet Dette notat beskriver formålet med et højere prisloft, principper for at fastlægge prisloft og prisbund samt den videre proces. Energinet.dk vil arbejde

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 59 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 59 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 59 Offentligt Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 CVR-nr: 59 77 87 14 ens@ens.dk www.ens.dk Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Ved Frank Rosager HMN Naturgas I/S 30. maj 2017 Slide 1 Visionen for 2050 Gas/el-hybridvarmepumper Problemstillinger Gasselskabets indsats Spørgsmål? Energipolitiske

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper Erfaringsseminar den 8. maj 2012 Steen Kramer Jensen 1 Indhold 1. Elsystemet og den udviklede IT-platform 2. Projektets status og foreløbige resultater 3. Perspektiver for Smart Grid i Danmark 2 Detail

Læs mere

Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere

Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere Jørn Mikkelsen, Eltra, Projektgruppen Temadag: Nytteværdi af interaktiv måling Munkebjerg Hotel, Vejle Den 9. juni 2004 1 Detailmarkedet for el: Obligatorisk

Læs mere

ECOGRID 2.0. Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016

ECOGRID 2.0. Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016 ECOGRID 2.0 Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016 EcoGrid 2.0 er et forsknings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP (Energiteknologisk Udviklings-

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk Markedsmodel 2.0 Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk 19-08-2015 sommer skole 2015 1 Agenda 1 Baggrund for Markedsmodel 2.0 2 Fase 1: Udfordringer og mulige løsninger 3 Den europæiske ramme 4 Fase

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

Hvordan kan et Intelligent Energisystem se ud??

Hvordan kan et Intelligent Energisystem se ud?? Hvordan kan et Intelligent Energisystem se ud?? Systemanalyseafdelingen Risø DTU 5. November 2008 Disposition Hvad vil vi opnå med et Intelligent system? Hvordan ser systemet ud i dag? Hvad skal IntelliSys

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart

Læs mere

BASISPAKKE Dit valg, din service

BASISPAKKE Dit valg, din service BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Industrial SDSD Energy Partnerskab

Industrial SDSD Energy Partnerskab Industrial SDSD Energy Partnerskab 30. november 2016 Lotte Gramkow IEP-PROJEKTET; ET SPADESTIK DYBERE Vald. Birn Jernstøberi Gartneriet Knud Jepsen Claus Sørensen Gruppen Danfoss Kalundborg Forsyning (KALFOR)

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011 Partnere i EcoGrid EU Der er 16 partnere i EcoGrid EU 6 danske partnere Derudover partnere

Læs mere

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID?

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID? Dagens program Velkommen /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Smart Grid Danmark 2.0 resultater /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi En Smart Grid leverandør

Læs mere

Samspil med det intelligente elsystem. Lara Aagaard, Adm.dir

Samspil med det intelligente elsystem. Lara Aagaard, Adm.dir Samspil med det intelligente elsystem Lara Aagaard, Adm.dir Ind med vind og biomasse 3 Elektrificering CO2 2 VE Mindre energiforbrug 1 Ren el og fjernvarme Ud med olie og gas Det åbenbare mod 2020 Vind

Læs mere

Dansk Fjernvarme 29. maj ERFA Kraftvarme. Kim Behnke Vicedirektør,

Dansk Fjernvarme 29. maj ERFA Kraftvarme. Kim Behnke Vicedirektør, Dansk Fjernvarme 29. maj 2018 ERFA Kraftvarme Kim Behnke Vicedirektør, kib@danskfjernvarme.dk Fjernvarmen 2018 1,7 mio. husstande har fjernvarme. 20.000 nye fjernvarmekunder hvert år, de sidste 5 år. 13

Læs mere

Priselastisk elforbrug hos de større elforbruger. Bilagsrapport

Priselastisk elforbrug hos de større elforbruger. Bilagsrapport Priselastisk elforbrug hos de større elforbruger Bilagsrapport August 2005 Norenergi ApS og Dansk Energi Analyse A/S for Energinet.dk Indholdsfortegnelse Bilag 1. Priselastisk elforbrug økonomisk vurdering...

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Anmeldt solcelleeffekt i alt

Anmeldt solcelleeffekt i alt F AK T AAR K 6. november 2012 J.nr. 3401/1001-4896 Ref. hla Betydeligt prisfald på solceller Prisen på solceller er faldet drastisk de seneste to år. Fra 2000 til medio 2010 lå prisen på solcelleanlæg

Læs mere

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov Louise Jakobsen, Dansk Energi

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov Louise Jakobsen, Dansk Energi Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i massemarkedet

Prisfølsomt elforbrug i massemarkedet Prisfølsomt elforbrug i massemarkedet Energi Industrien i Dansk Industri Danfoss Siemens Syd Energi SEAS-NVE Ea Energianalyse Finansieret af Energinet.dk og de medvirkende virksomheder Brugerperspektiver:

Læs mere

Notat: Forbrugernes perspektiver på fleksibelt elforbrug Februar 2017

Notat: Forbrugernes perspektiver på fleksibelt elforbrug Februar 2017 Notat: Forbrugernes perspektiver på fleksibelt elforbrug Februar 2017 EcoGrid 2.0 is a research and demonstration project funded by EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram). The 9

Læs mere

o At projektet vedrører en begrænset købergruppe o At SE offentliggør alle resultater vedr. tariferingen i pilotprojektet

o At projektet vedrører en begrænset købergruppe o At SE offentliggør alle resultater vedr. tariferingen i pilotprojektet Syd Energi c/o Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 9. februar 2012 Sag 4/0720-8901-0211 /LBA Deres ref. Ansøgning vedrørende pilotprojekt med afregning med dynamiske nettariffer 1. SE (Syd

Læs mere

Elmarkedets Advisory Board

Elmarkedets Advisory Board Elmarkedets Advisory Board Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 18. juni 2018 Kedelig søndag Markedet i 2018 Værker fordelt DK1 og DK2 500 timer 1 mio. kr. pr. MW PBA DK1 DK2 Grundbeløb Nord Pool Spot Spotmarkedet

Læs mere

FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - FLEKSIBILITET I VIRKSOMHEDER

FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - FLEKSIBILITET I VIRKSOMHEDER Middelfart 30. november 2016 FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - FLEKSIBILITET I VIRKSOMHEDER Mikkel Hauge Jensen Energi Danmark A/S Agenda Elmarkedet og fremtiden IEP / Pilotprojekt Dansk pilot projekt

Læs mere

Vindkraftens markedsværdi

Vindkraftens markedsværdi Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 106 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 151 Offentligt Vindkraftens markedsværdi Danmarks centrale placering

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Ministeren Dato 30. juni 2017 J

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy Storage for ellagring i fremtidens elsystem - procesorienteret projekt

Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy Storage for ellagring i fremtidens elsystem - procesorienteret projekt Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy Storage for ellagring i fremtidens elsystem - procesorienteret projekt ForskEL 6567 Energinet 14. juni 2006 Outline Udførelse Baggrund Elmarkedet og CAES

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Priselastisk elforbrug 2005

Priselastisk elforbrug 2005 Dato: 31. januar 2005 Dok.nr.: 204156 v6 Reference: Eltra -KBE/SDK Elkraft System -MIT/MHN Priselastisk elforbrug 2005 Elkraft System a.m.b.a. Telefon: 44 87 32 00 Eltra amba Telefon: 76 22 40 00 Lautruphøj

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Bilag:

Indholdsfortegnelse: Bilag: 1 Indholdsfortegnelse: 0.0 Resumé Side 3 1.0 Indledning Side 4 2.0 Hvad forstås ved prisfleksibelt elforbrug. Side 5 3.0 Hvorfor prisfleksibelt elforbrug? Side 6 4.0 Prisfleksibelt elforbrug og dets betydning

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4. Erhvervspolitisk INDSIGT Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.9-2002 Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked AF CHEFKONSULENT HANS-ERIK KRISTOFFERSEN, hkn@di.dk, OG CHEFKONSULENT

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Seminar for netvirksomheder 3. oktober 2011 1 Baggrund Bredt ønske om mere fleksibelt elforbrug - Markedets prissignaler kan sikre en effektiv

Læs mere

Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Fleksibelt og effektivt energiforbrug Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd To temaer i denne workshop Tema 1: Hvilke fleksibiliteter har vi brug for? Hvem kan levere dem? Tema 2: Ændring af regulering

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

HUSHOLDNINGERNES ROLLE I ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM ERFARINGER FRA IHSMAG-PROJEKTET

HUSHOLDNINGERNES ROLLE I ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM ERFARINGER FRA IHSMAG-PROJEKTET HUSHOLDNINGERNES ROLLE I ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM ERFARINGER FRA IHSMAG-PROJEKTET TOKE HAUNSTRUP CHRISTENSEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET Hvorfor tales der om et intelligent elsystem

Læs mere

Optimal udnyttelse af en fluktuerende el-produktion fra vejrafhængig VE

Optimal udnyttelse af en fluktuerende el-produktion fra vejrafhængig VE Optimal udnyttelse af en fluktuerende el-produktion fra vejrafhængig VE Konference om Intelligent Energi VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Peter Jørgensen Udviklingsdirektør, Energinet.dk 1

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Anvendelse af elektricitet i transporten, hvilke el-produkter har en reel effekt for klima eller for mere vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Klimaforandringer

Læs mere

Energi Fyn Net A/S Fremtidens elforbrug i husholdningen baseret på fjernaflæste målere

Energi Fyn Net A/S Fremtidens elforbrug i husholdningen baseret på fjernaflæste målere Energi Fyn Net A/S Fremtidens elforbrug i husholdningen baseret på fjernaflæste målere 1 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009 2 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009 3 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009

Læs mere

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet Workshop Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet 1 Dagsorden Introduktion og velkomst ved Peter Markussen, afdelingsleder i Systemydelser Rammer og formål med pilotprojektet ved Christina

Læs mere

FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - ET PILOTPROJEKT

FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - ET PILOTPROJEKT København 16. november 2016 Årsmøde i Branchefællesskabet for Intelligent Energi FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - ET PILOTPROJEKT Thomas Elgaard Jensen Direktør, Strategisk forretningsudvikling Energi

Læs mere

Elbilers værdi i elsystemet

Elbilers værdi i elsystemet 19-06-2014 cb/hhl Elbilers værdi i elsystemet Resumé.... 1 Elsystemets systemtjenester... 2 Mængder og priser... 4 Systemtjenester fremadrettet... 5 Estimat af elbilers værdi for elsystemet... 6 I takt

Læs mere

Fakta om flexafregning

Fakta om flexafregning Fakta om flexafregning Kontor/afdeling VE/FOR Dato April 2019 Hvorfor udrulles flexafregning? Flexafregning betyder, at alle elforbrugere får en mere fair elpris. Det sker, fordi det bliver muligt for

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat 10. februar 2010 SUB/SUB Indhold og formål Dette baggrundsnotat gør rede for de langsigtede muligheder i et elsystem baseret på store mængder

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere