Bilag A: Teknologidata

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag A: Teknologidata"

Transkript

1 Projekt Elproduktionsomkostninger for nye anlæg Dato 29. september 2006 Dokument status Reference Bilag til slutrapport CMM/JW/HHL/AKW/TH Bilag A: Teknologidata Langsigtede elproduktionsomkostninger 160 Elpriser ( /MWh) CO2-lagringsomkostninger CO2 Brændsels omkostning Variabel D&V Fast D&V Kapital omkostning Kulfyret høje dampdata -60 Gasfyret CC Kulfyret høje dampdata + CO2-lagring Gasfyret CC + CO2-lagring Biomasse tilsats Centralt biomasse-anlæg Biomasse Stand Alone Affald Havvindmøllepark A-kraft Udarbejdet for Dansk Energi af Ea 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Kulfyret dampanlæg Gasfyret Combined Cycle anlæg Kulfyret dampanlæg med CO 2 -lagring Gasfyret Combined Cycle anlæg med CO 2 -lagring Kulfyret dampanlæg med halmtilsatsfyring Centralt biomassefyret dampanlæg Decentralt biomassefyret dampanlæg Affaldsfyret dampanlæg Havvindmøllepark A-kraftværker Emissionsfaktorer Sammenfatning Referencer Bilag 1 - CO2-lagring

3 1 Introduktion Dette bilag redegør for tekniske og økonomiske data for de 10 elproduktionsteknologier, der undersøges i dette projekt: - Kulfyret dampanlæg - Gasfyret Combined Cycle anlæg - Kulfyret dampanlæg med CO2-lagring - Gasfyret Combined Cycle anlæg med CO2-lagring - Kulfyret dampanlæg med halmtilsatsfyring - Centralt biomassefyret dampanlæg - Decentralt biomassefyret dampanlæg - Affaldsfyret dampanlæg - Havvindmøllepark - A-kraftværker For at sikre indbyrdes konsistens, især vedrørende økonomidata, er det valgt i videst muligt omfang at anvende data fra én sammenhængende kilde. Som hovedkilde vælges teknologikataloget Technology data for Electricity and Heat Generating Plants udgivet i marts 2005 af Energistyrelsen, Elkraft og Eltra. Teknologikataloget er blevet til i en større samarbejdsproces, hvor mange interessenter, herunder kraftværksselskaberne, har bidraget. For teknologier, der ikke er medtaget i Teknologikataloget og teknologier hvor Teknologikatalogets data er anses for at være tilstrækkeligt, er der anvendt data fra supplerende kilder. Dette vil fremgå i de enkelte teknologiafsnit. 3

4 2 Kulfyret dampanlæg 2.1 Kort teknologibeskrivelse En stor del af Danmarks el- og varmeproduktion finder sted på kulfyrede kraftværker. Da dette teknologikatalog skal repræsenterer teknologierne for BAT i, bruges data for anlæg med høje dampdata. Høje dampdata betyder at dampen i værket kommer op på parametre som 350 bar tryk og temperatur på 700 C. Kraftværksprocessen i kulstøvfyrede værker, kan inddeles i følgende procestrin: - pulverisering af brændsel - indfødning af brændsel - forbrænding i højtryks dampkedel, forbrænding sker mens brændselet svæver - dampen fra kedlen sendes til en dampturbine - generation af elektricitet - varmegenvinding fra udstødningsgassen Kulfyrede værker afbrænder fortrinsvis kul, men højtrykskedlerne kan også brænde gas, træ halm eller kul med halm som tilsats. Det sidste diskuteres i afsnit 6: Kulfyret dampanlæg med halmtilsatsfyring. De fast brændsler pulveriseres alle inden forbrændingen. Værkerne benyttes fortrinsvis som grundlast, men kan reguleres uden for store effektivitetstab. 2.2 Tekniske og økonomiske data Tabellerne nedenfor sammenfatter tekniske og økonomiske tal for et kulfyret kraftværksanlæg. Anlægstype Udtag Installeret effekt (MW) 400 Totalvirkningsgrad, 93 modtryk, net (%) Elektrisk effektivitet, kondensationsdrift, net (%) Fuldlast 52,5 C m -værdi (50 C /100 C) 0,95 C v -værdi (50 C /100 C) 0,15 Levetid (år) 30 Installationstid (år) 4,5 Tabel 1: Tekniske data for et kulfyret anlæg (Energistyrelsen 2005: s. 20). Investering (M /MW) 1,2 Fast drift og vedligehold ( /MW/år) Variabel drift og vedligehold ( /MWh) 1,8 Tabel 2: Økonomiske data for et kulfyret anlæg (Energistyrelsen 2005: s. 20). 4

5 3 Gasfyret Combined Cycle anlæg 3.1 Kort teknologibeskrivelse Et Combined Cycle gasfyret anlæg, består af et gasturbine- og et dampturbineanlæg. Udstødningsgassen fra gasturbinen ledes over i dampkedel, hvor der produceres damp, som benyttes til elproduktion i en dampturbine. De gasfyrede anlæg kan udover naturgas også forbrænde olie eller biogas. 3.2 Tekniske og økonomiske data Tabellerne nedenfor sammenfatter tekniske og økonomiske tal for teknologien. Anlægstype Udtag Installeret effekt (MW) Total effektivitet, net (%) 90 Elektrisk effektivitet, kondensationsdrift, net (%) Fuldlast C m -værdi (50 C /100 C) 1,45-1,8 C v -værdi (50 C /100 C) 0,13 Levetid (år) 30 Installationstid (år) 2,5 3 Tabel 3: Tekniske data for et gasfyret CC anlæg (Energistyrelsen 2005: s. 44). Investering (M /MW) 0,4-0,7 Fast drift og vedligehold ( /MW/år) Variabel drift og vedligehold ( /MWh) 1,5 Tabel 4: Økonomiske data for et gasfyret CC anlæg (Energistyrelsen 2005: s. 44). 5

6 4 Kulfyret dampanlæg med CO 2 -lagring Kulfyrede kraftværker er beskrevet i dette bilags kapitel 2. Ved at opsamle og lagre CO 2 kan CO 2 -udslip undgås. Teknologien til opsamlingen og lagringen er omfattende, så der er størst potentiale for CO 2 lagring i forbindelse med stor industri eller kraftværker. I Danmark vil CO 2 -lagring derfor være mest interessant i forbindelse med de store kraft- og kraftvarmeværker, da vi kun har lidt CO 2 -tung industri. Lagring af CO 2 kræver at CO 2 adskilles i forbindelse med forbrænding, transport af CO 2 til lagringsstedet og endelig lagring eller udnyttelse af CO 2. Disse procestrin gennemgås et for et herunder. I bilag 1 til denne delrapport fremgår en mere detaljeret beskrivelse af perspektiverne i CO2-lagring. Der er tre mulige metoder til udskillelse af CO 2 : - post-combustion - pre-combustion - oxy-fuel I post-combustion fjernes CO 2 efter forbrændingen og efter anden røggasrensning. Dette gøres oftest ved at absorbere CO 2 i en vandigopløsning af en amine. Herefter skal opløsningen opvarmes, tørres og derefter komprimeres inden CO 2 en kan lagres. Ved pre-combustion fjernes CO 2 før forbrændingen. Dette gøres for eksempel i forbindelse med forgasning af kul. Med oxy-fuel metoden sker forbrændingen ikke med atmosfærisk luft som forbrændingsluft, men med luft med et højere iltindhold og recirkuleret CO 2. Herved kommer udstødningsgassen til udelukkende at bestå af CO 2 og vanddamp. Disse to komponenter kan let adskilles, og CO 2 kan opsamles. Transport af CO 2 kan ske enten i rørledninger eller tankbiler og skibe. CO 2 kan udnyttes i forskellige industrier, men der er størst potentiale i lagring, Lagring kan bl.a. finde sted enten akvifære lag på land, i porøse lag i havbunden eller CO 2 en kan udnyttes til Enhanced Oil Recovery ved boreplatforme. Der tales desuden om at lagre CO2 en på bunden af oceanerne. I Danmark er de mest oplagte lagringsmuligheder enten i akvifære lag tæt på kraftværkerne eller til brug for Enhanced Oil Recovery i Nordsøen. I forbindelse med kulfyrede anlæg sker udskillelsen af CO 2 oftest efter forbrændingen og røggasrensning for SO x og NO x. (http://www.co 2.no/default.asp?UID=61&CID=56) Ifølge teknologikataloget vil der være en reduktion i elproduktionen i kulfyret værk på mellem 8 og 13 %-point i forbindelse med CO 2 -lagring i Ifølge IEA publikationen Energy Technology Perspectives (2006) regnes med et tab på 12 %-point i 2010 og 8 %-point i På den baggrund er det valgt at regne med et tab på 10 %-point i. Det antages, at reduktionen i elproduktionen går fra den samlede energiudnyttelse, så også totalvirkningsgraden reduceres tilsvarende. Resultaterne, der fremkommer for et kulfyret anlæg (som beskrevet i dette bilags kapitel 2), med CO 2 udskillelse ses i tabellerne nedenfor. 6

7 4.1 Tekniske og økonomiske data Tabellerne nedenfor sammenfatter tekniske og økonomiske tal for teknologien. Det er antaget at levetiden for CO 2 fjernelsesanlægget er 30 år som for det kulfyrede anlæg. Anlægstype Udtag Installeret effekt (MW) 400 Totalvirkningsgrad, 85 modtryk, net (%) Elektrisk effektivitet, kondensationsdrift, net (%) Fuldlast 42,5 C m -værdi (50 C /100 C) 0,95 C v -værdi (50 C /100 C) 0,15 Levetid (år) 30 Installationstid (år) 4,5 Tabel 5: Tekniske data for et kulfyret anlæg med CO 2 lagring (Energistyrelsen 2005: s. 20 og 25). For er kulfyret anlæg er den ekstra investering for at tilføje CO 2 fjernelse 60 % af den oprindelige investering (Energistyrelsen 2005: 25). Da der ikke findes data for drift- og vedligeholdsomkostninger for et CO 2 -fjernelsesanlæg antages det at, D&V omkostninger ikke stiger i forhold til et kulfyret værk uden CO 2 -lagring. Investering (M /MW) 1,9 Fast drift og vedligehold ( /MW/år) Variabel drift og vedligehold ( /MWh) 1,8 Transport af CO2, 100 km i rør ( /t CO2) 2 Geologisk lagring i akvifære lag 7,6 Tabel 6: Økonomiske data for et kulfyret anlæg med CO 2 lagring (Energistyrelsen 2005: s. 20 og 25). Prisen for CO 2 -lagring afhænger af hvor CO 2 en lagres. Omkostningerne ved CO 2 lagring i akvifære lag på land er mindre, end hvis den sendes til boreplatforme i Nordsøen. Omvendt vil CO 2 -en have en værdi på boreplatformene som middel til at øge olieudvindingen. Hvis CO 2 skal sendes til Nordsøen, og lagres i de hulrum, hvorfra olien er fjernet, skal det gøres inden boreplatformene tages ned, for det vil være for dyrt at sætte dem op igen. På baggrund af IEA 2006 (Energy Technology Perspectives) antages, en CO2- rensningsgrad på 85 %. Den øvrige CO 2 udledes til luften. 7

8 5 Gasfyret Combined Cycle anlæg med CO 2 -lagring 5.1 Kort teknologibeskrivelse Gasfyrede Combined Cycle anlæg beskrives i afsnit 3: Gasfyret Combined Cycle anlæg. En overordnet gennemgang af CO 2 -lagring findes i afsnit 4: Kulfyret dampanlæg med CO2- lagring. I forbindelse med naturgasfyrede Combined Cycle anlæg er den mest brugte metode til fjernelse af CO 2 på nuværende tidspunkt post-combustion (Vallentin 2006: s. 35). CO 2 - lagringen vil koste ca. 8,5 %-point af værkets netto effektivitet (IEA, 2006). 5.2 Tekniske og økonomiske data I Tabel 7 og Tabel 8 ses tekniske og økonomiske data for et anlæg med CO 2 -lagring i forbindelse med et gasfyret anlæg, som det der er beskrevet i afsnit 3: Gasfyret Combined Cycle anlæg. Anlægstype Udtag Installeret effekt (MW) Total effektivitet, net (%) 82 Elektrisk effektivitet, kondensationsdrift, net (%) 51,5 Fuldlast C m -værdi (50 C /100 C) 1,45-1,8 C v -værdi (50 C /100 C) 0,13 Levetid (år) 30 Installationstid (år) 2,5 3 Tabel 7: Tekniske data for et naturgasfyret CC anlæg med CO 2 lagring. Investering (M /MW) 0,7-1,2 Fast drift og vedligehold ( /MW/år) Variabel drift og vedligehold ( /MWh) 1,5 Transport af CO2, 100 km i rør ( /t CO2) 2 Geologisk lagring i akvifære 7,6 Tabel 8: Økonomiske data for et naturgasfyret CC anlæg med CO 2 lagring. For et naturgasfyret anlæg er den ekstra investering for at tilføje CO 2 -fjernelse ca. 75 % af den oprindelige investering (Energistyrelsen 2005: s. 25). 8

9 6 Kulfyret dampanlæg med halmtilsatsfyring 6.1 Kort teknologibeskrivelse Halm regnes for at være CO 2 -neutralt da det i tiden på marken har optaget den CO 2 det vil udsende ved afbrænding. Når halm bruges som tilsatsfyring, vil det erstatte afbrænding af det fossile kul, og dermed reduceres CO 2 -udslippet. Det er en fordel ved biomasse tilsatsfyring, at det kan finde sted i eksisterende traditionelt set kulfyrede værker. 6.2 Tekniske og økonomiske data Tabellerne nedenfor sammenfatter tekniske og økonomiske tal for teknologien. Anlægstype Udtag Installeret effekt (MW) 400 Total effektivitet, net (%) 93 Elektrisk effektivitet, kondensationsdrift, net (%) 52,5 Fuldlast C m -værdi (50 C /100 C) 0,95 C v -værdi (50 C /100 C) 0,15 Levetid (år) 30 Installationstid (år) 4,5 Tabel 9: Tekniske data for et kulfyret anlæg med 20 % biomasse tilsatsfyring (Energistyrelsen 2005: s. 29). Investering (M /MW) 1,2 Fast drift og vedligehold ( /MW/år) Variabel drift og vedligehold ( /MWh) 3 Tabel 10: Økonomiske data for et kulfyret anlæg med 20 % biomasse tilsatsfyring (Energistyrelsen 2005: s. 29). 9

10 7 Centralt biomassefyret dampanlæg 7.1 Kort teknologibeskrivelse Storskala biomasse anlæg minder om anlæg til kulfyring, derfor kan kraftværkprocessen i 100 % biomassefyrede værker inddeles i følgende procestrin: - pulverisering af brændsel - indfødning af brændsel - forbrænding i højtryks dampkedel, forbrænding sker mens brændselet svæver - dampen fra kedlen sendes til en dampturbine - generation af elektricitet - varmegenvinding fra udstødningsgassen Storskala biomasse anlæg fyrer fortrinsvis med træpiller, da de har et lavt indhold af aske og nitrogen. Værkerne kan også brænde andre forme for biomasse eksempelvis halm. Fra halm vil der dog være nogle problemer med forbrændingsaffaldet der kan indeholde tungmetaller og korrosive stoffer. Det træ, der benyttes som brændsel, er oftest affaldstræ fra enten træindustri eller skovindustri. Anlæggene kan reguleres uden store effektivitetstab. 7.2 Tekniske og økonomiske data Tabellerne nedenfor sammenfatter tekniske og økonomiske tal for teknologien. Anlægstype Udtag Installeret effekt (MW) 400 Total effektivitet, net (%) 90 Elektrisk effektivitet, kondensationsdrift, net (%) 46,5 Fuldlast C m -værdi (50 C /100 C) 0,76 C v -værdi (50 C /100 C) 0,15 Levetid (år) 30 Installationstid (år) 4,5 Tabel 11: Tekniske data for et anlæg med 100 % biomasse fyring (Energistyrelsen 2005: s. 28). Investering (M /MW) 1,3 Fast drift og vedligehold ( /MW/år) Variabel drift og vedligehold ( /MWh) 2,7 Tabel 12: Økonomiske data for et anlæg med 100 % biomasse fyring (Energistyrelsen 2005: s. 28) 10

11 8 Decentralt biomassefyret dampanlæg 8.1 Kort teknologibeskrivelse Et ristefyret halmanlæg baseres på en ristefyret kedel med tilhørende dampturbine. Der i Danmark opført flere anlæg baseret på denne teknologi eksempelvis er anlæggene i Masnedø og Maribo Sakskøbing ristefyret halmanlæg, der producerer el og kraftvarme. 8.2 Tekniske og økonomiske data Tabellerne nedenfor sammenfatter tekniske og økonomiske tal for teknologien. Anlægstype Modtryk Installeret effekt (MW) 8-10 Total effektivitet, net (%) 90 Elektrisk effektivitet, net (%) Fuldlast C m -værdi (50 C /100 C) 0,5 C v -værdi (50 C /100 C) - Levetid 20 Installationstid 2-3 Tabel 13: Tekniske data for et halmfyret kraftvarmeanlæg (Energistyrelsen 2005: s. 55). Investering (M /MW) 3,5-4,6 Total drift og vedligehold (% af investering 4 pr. år) Tabel 14: Økonomiske data for et halmfyret stand alone anlæg (Energistyrelsen 2005: s. 55). De høje drifts- og vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med halmfyrede værker skyldes bl.a., at der findes en del korrosive elementer i halm. Endvidere er brændselshåndteringen mere omkostningskrævende end ved håndtering af f.eks. kul og naturgas. 11

12 9 Affaldsfyret dampanlæg 9.1 Kort teknologibeskrivelse I Danmark forbrændes en stor del af husholdningsaffaldet i værker der producerer el og varme. Processen kan overordnet inddeles i følgende trin: - opmagasinering af affald - indfødning af affald - forbrænding af affald ved risteforbrænding forbundet med en dampkedel - udnyttelse af damp i modtryksturbine - el produktion i generator forbundet med turbinen - røggasrensning - efterbehandling af forbrændingsrester og rester fra røggasrensningen Det meste affald kan forbrændes uden særlig forbehandling, men affald i meget store stykker knuses inden forbrændingen. Den blandede sammensætning af affald fra husholdninger og byer giver nogle problemer, da røggassen kan være giftig eller korrosiv. Denne gas kræver en del efterbehandling. Samtidig er gassen korrosive egenskaber grunden til at man kun kan have dampdata på op til 40 bar og 400 C, hvilket lægger en begrænsning på elvirkningsgraden på %. Forbrændingen er ikke en fordel, hvis der forbrændes affald, der kunne have været genbrugt (glas og lignende). 9.2 Tekniske og økonomiske data Tabellerne nedenfor sammenfatter tekniske og økonomiske tal for teknologien. Anlægstype Modtryk Installeret effekt (MW) 12 Total effektivitet, net (%) 95 Elektrisk effektivitet, net (%) Fuldlast 24 C m -værdi (50 C /100 C) 0,34 C v -værdi (50 C /100 C) - Levetid (år) 20 Installationstid (år) 3 Tabel 15: Tekniske data for et affaldsfyret anlæg (Energistyrelsen 2005: s. 34). Investering (M /MW-e) 5,5 Fast drift og vedligehold ( /MW/år) Variabel drift og vedligehold ( /MWh) 21 Tabel 16: Økonomiske data for et affaldsfyret anlæg (Energistyrelsen 2005: s. 34). 12

13 10 Havvindmøllepark 10.1 Kort teknologibeskrivelse Vindmølleteknologien vurderes i dette projekt alene ved at se på havbaserede møller. Der antages i Teknologikataloget en betydelig teknologiudvikling for havmøller. Således forventes de enkelte møller at nå en størrelse på 10 MW i fremtidige havmølleparker Tekniske og økonomiske data Tabellerne nedenfor sammenfatter tekniske og økonomiske tal for teknologien. Anlægstype Vind Installeret effekt (MW) 10 Total effektivitet, net (%) 100 Elektrisk effektivitet, net (%) Fuldlast 100 C m -værdi (50 C /100 C) - C v -værdi (50 C /100 C) - Levetid (år) 20 Installationstid (år) < 1 Tabel 17 Tekniske data for en havvindmølle (Energistyrelsen 2005: s. 78). Investering (M /MW) 1,0-1,3 Fast drift og vedligehold ( /MWh) 4-6 Variabel drift og vedligehold ( /MW) Tabel 18 Økonomiske data for en havvindmølle (Energistyrelsen 2005: s. 78). Der regnes med 4200 fuldlasttimer for havvindmøller. Teknologikataloget opgiver de faste drift- og vedligeholdelsesomkostninger til 4-6 /MWh. Dette er omregnet til /MW i ovenstående tabel. Der er ikke i denne, første analyse regnet med omkostninger til udbygning af elnettet. 13

14 11 A-kraftværker 11.1 Kort teknologibeskrivelse PWR (Pressureized Water Reactor) er den mest udbredte reaktortype. I reaktoren fremstilles varmt vand, som føres igennem en varmeveksler, der genererer vanddamp til brug i en dampturbine. I 2009 indvies der i Finland en ny atom-reaktor baseret EPR-teknologien (European Pressurerized Reactor), der er en videreudvikling af PWR-teknologien. Reaktoren vil have en kapacitet på 1600 MW, og vil blive verdens største. BWR (Boiling Water Reactor) er den næstmest udbredte reaktortype, og fungerer på stort set samme måde som PWR, med den forskel at dampen produceres direkte i reaktoren. BWR har den ulempe i forhold til PWR, at en større del af anlægget bliver radioaktivt, hvilket vanskeliggør vedligeholdelse og bortskaffelse af anlægget. Desuden er anlægget mindre effektivt end PWR. (akraft.dk) Data for atomkraftteknologien baseres på oplysninger om det nye finske a-kraftværk, der er baseret på EPR/PWR teknologi. Dette begrundes i at reaktortypen er den mest udbredte samt at det vurderes, at teknologien er state of the art og at det dermed er en lignende teknologi, der vil blive implementeret i atomkraftværker fremover. Så vidt som muligt er de finske forventninger sammenholdt med erfaringer fra andre a-kraft-projekter Tekniske og økonomiske data Tabellerne nedenfor sammenfatter tekniske og økonomiske tal for teknologien. Anlægstype Kondens Installeret effekt (MW) 1600 Total effektivitet, net (%) 37 Elektrisk effektivitet, net 37 (%) Fuldlast C m -værdi (50 C /100 C) - C v -værdi (50 C /100 C) - Levetid (år) 60 Installationstid (år) 5 Tabel 19: Tekniske data for et a-kraftværk (http://www.tvo.fi/692.htm). Det er planen at værket skal have en teknisk levetid på 60 år (Nikula & Kätkä, 2004: s. 2). De økonomiske data er fra en artikel i tidsskriftet Energy & Environment (2004). Værket blev her vurderet at ville koste 3 milliarder (Nikula & Kätkä, 2004: s. 7). Sammenholdt med værkets størrelse kan der herudfra regnes investeringen per installeret MW. Investering (M /MW) 1,9 Fast drift og vedligehold ( /MWh) 7,2 Variabel drift og vedligehold ( /MWh) - Tabel 20: Økonomiske data for et a-kraftværk. 14

15 For et a-kraftværk vil der desuden være en række omkostninger i forbindelse med affaldshåndtering og dekommissionering (nedlukning og oprydning), når værket ikke producerer mere. Omkostning Kilde Investering i affaldshåndtering 0,536 M /MW Posiva 2006 Omkostninger til dekommissionering* 0,006 M /MW OECD 2001 * Da omkostningen til dekomissionering af kernekraftanlægget først falder om ca. 60 år, er den nedskrevet med en diskonteringsfaktor på 1 pct. per anno, hvilket svarer til en samlet neddiskontering med 45 pct. over værkets 60- årige levetid Verificering af teknologidata Data om kernekraftværket er modsat de øvrige teknologier i dette katalog ikke baseret på input fra Energistyrelsen og systemansvarets teknologikatalog. Der er derfor foretaget en grundigere verificering af de økonomiske a-kraft data i dette afsnit på baggrund af forskellige internationale litteraturkilder. Investering i kernekraftværk Ifølge IAEA, har forskellige undersøgelser vist, at det koster mellem 0,83 og 1,92 mio. euro pr. installeret MW effekt at opføre en atomreaktor (IAEA 2005: 10). Reaktoren i Finland koster 3 mia. euro (Energy & Environment 2004: 221), og med en installeret kapacitet på 1600 MW, svarer det til 1,9 mio. euro pr. installeret MW effekt. Det finske anlæg ligger dermed, om end i den høje ende, inden for rammerne af tilsvarende atomreaktorer. Ifølge IEA er der store forskelle i opførselsomkostninger fra land til land. Det er usikkert hvad det bunder i, men det kan skyldes forskelle i krav til sikkerhed, prisen på den anvendte teknologi og forskelle i lønniveauer. I Figur 1 er afbilledet konstruktionsomkostningerne ved opførsel af nye atomkraftværker i en række forskellige lande 1. Figur 1: Konstruktionsomkostninger ekskl. finansieringsomkostninger i opførselsfasen (IEA 2005). I Tabel 21 er forskellige forskningsinstitutioners vurdering af konstruktionsomkostningerne pr. kw installeret effekt på skildret. Disse ligger tilnærmelsesvist inden for intervallet i IAEA s undersøgelse, og underbygger de forventede konstruktionsomkostninger fra Finland. 1 Konstruktionsomkostningerne er angivet i dollar. Det er påfaldende, at prisen for det finske værk er ens i dollar og euro. 15

16 Mio. euro pr. MW effekt MIT 1,55 University of Chicago 0,93 1,4 Royal Academy of Engineering 1,64 DGEMP 1,41 METI 2,03 CERI 1,53-1,93 NEA/IEA 0,83-1,95 Tabel 21: Forskellige forskningsinstitutioners vurdering af opførselsomkostninger pr. kw installeret effekt (IAEA 2005: 10) Bortskaffelse af affald I forbindelse med driften af kernekraftværker, produceres der radioaktivt affald. Størstedelen er lav- eller mellemradioaktivt materiale i form af f.eks. medarbejdernes uniformer, værktøj og filtre, mens en mindre del består af højradioaktivt affald, primært fra forbrugt brændsel. Det finske Handels- og Industriministerium administrerer en fond til afholdelse af udgifter til bortskaffelse af affald fra de finske atomanlæg. Midlerne til denne fond tilgår som en del af prisen på el produceret på a-kraft, men det er uklart om det forbrugerne eller producenten, der pålægges byrden. I Sverige er der ligeledes etableret en fond, der skal dække udgifterne til affaldshåndtering. For hver kwh produceret på de svenske atomkraftværker, indbetales der 0,9 øre til den såkaldte Kärneavfallsfond (Ingeniøren 2005b). Ifølge IEA genererer en atomreaktor på 1000 MW typisk 1000 tons affald i løbet af en gennemsnitlig funktionstid på 40 år, hvilket er 25 kg. pr. MW installeret effekt (IEA 2006). Den finske EPR reaktor, der får en effekt på 1600 MW, forventes årligt at generere 32 tons højradioaktivt affald IEA (TVO 2006), svarende til 20 kg. pr installeret MW effekt, hvilket er 5 kg lavere end gennemsnittet beregnet af IEA. Forskellen kan muligvis forklares med en højere effektivitet i reaktoren i forhold til ældre reaktortyper. Det forventes, at der på de fem finske atomreaktorer de næste ca. 60 år vil blive genereret ca tons affald. Finland har som det første land i verden konstrueret et såkaldt slutlager til affaldet. Placeringen på slutlageret vil koste 2,5 mia., hvilket beløber sig til 446 pr. kg. affald (Posiva 2006). Med en årlig driftstid på 8000 timer og en radioaktiv affaldsmængde på 32 tons, vil der blive genereret 4 kg radioaktivt affald pr. driftstime/1600 MWh i den nye reaktor, svarende til 0,0025 kg. pr. MWh. Udgifterne til affaldshåndtering i forbindelse med den nye finske reaktor er dermed 1,115 euro pr MWh, hvilket er på niveau med udgifterne til den svenske fond. 2 Den nye finske atomreaktor er dimensioneret til at genere 32 tons affald årligt i 60 år, og vil således samlet generere 1920 tons affald. Det finske atomlager er dimensioneret til at kunne rumme 5600 tons. Den nye reaktors andel af de samlede udgifter til lagring af atomaffald i Finland vil dermed være ca. 34 % eller 857 mio. euro, hvilket pr. installeret MW effekt giver 0,536 M. Dekommissionering I forbindelse med nedlukning af kraftværker, skal de radioaktive dele af anlægget dekommissioneres. OECD har i 2001 foretaget en omfattende kortlægning af dekommissioneringsomkostninger for forskellige a-kraft anlæg, der er lukket ned i 1990 erne. 2 Det forudsættes at anlægget kører ved fuld last (1600 MW) i 8000 timer årligt svarende til 12,8 TWh 16

17 Det har ikke været muligt at tilvejebringe data, om de forventede omkostninger ved dekommissionering af den nye finske reaktor. Som det fremgår af Figur 2, er der stor forskel på omkostningerne forbundet med dekommissioneringen dollar pr. installeret MW effekt synes at være et gennemsnit, hvis der ses bort fra de tre dekommissioneringer, der har været markant dyrest. Figur 2: Dekommissioneringsomkostninger ved lukningen af forskellige atomkraftanlæg. OECD 2001: 139 Det vurderes som sandsynligt, at omkostningerne forbundet med dekommissioneringen af et moderne anlæg vil være på niveau med de anlæg med lavest omkostninger i figur 3, dvs. ca euro 3 pr. installeret MW effekt. Dette er begrundet i at moderne anlæg må forventes at være designet med et højere fokus på en simpel dekommissionering i forhold til ældre anlæg. Da omkostningerne til dekomissionering af anlægget først falder om ca. 60 år, når anlægget skrotningsmodent, bør omkostningerne neddiskonteres for at tage hensyn til at omkostninger i fremtidens vægtes lavere end omkostninger i dag. Anvendes en diskonteringsfaktor på 6 pct. per anno, svarer det til en samlet neddiskontering med 98 pct. over 60 års perioden. Hermed bliver nutidsværdien til dekommissionering: /MW * 2 pct. = /MW. Fordi omkostningen til dekommissionering først falder om 60 år, bliver nutidsværdien således meget lav. Havde man i stedet anvendt en diskonteringsfaktor på eksempelvis 1 pct. ville omkostningen blive nedskrevet med 45 pct. 3 Udregnet efter gældende valutakurs pr. 2. juli 2001 (Valutakurser.dk) 17

18 12 Emissionsfaktorer Dette kapitel redegør for de anvendte emissionsfaktorer for de forskellige elproduktionsteknologier. Følgende emissioner behandles: SO2, NOx og partikler. For partikler er vist emissionsfaktorer for både den samlede udledning af partikler (TSP: Total Suspended Particles) og for partikler mindre end 2,5 mikrometer (PM2,5). I projektet anvendes som udgangspunkt data om teknologierne fra Energistyrelsens og de systemansvarliges teknologikatalog (Energistyrelsen et al., 2005). Teknologikataloget indeholder imidlertid ikke data om fine partikler (PM 2,5), og der suppleres derfor med data fra DMU og fra konkrete værkers grønne regnskaber. Potentialerne for reduktion af SO2 og partikler (TSP) synes endvidere undervurderet for en række anlægs- og brændselstyper i teknologikataloget, og disse værdier er derfor justeret på baggrund af miljødata fra konkrete eksisterende anlæg best available technology i dag. Endvidere er der taget højde for, at værkernes emissioner skal være i overensstemmelse med direktivet om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (EU 2001/80/EF), populært kaldet store fyr. Emissionsgrænseværdierne i store fyr gælder for anlæg idriftsat efter d. 27. november 2003 og sætter en øvre grænser for tilladte de emissioner. Endvidere sammenholdes med DMU s emissionsfaktorer for 2004 for danske elproduktionsanlæg som bl.a. benyttes til officielle rapporter til det internationale klimapanel, EU og UNECE. DMUs faktorer er udledt for en række generelle anlægstyper, som fx kulkraft kedelanlæg større og mindre end 50 MW, halmfyrede kedelanlæg større og mindre end 50 MW, gasturbineanlæg, gasmotoranlæg mv. Teknologier (g/gj) Kul Gas CC Biomasse tilsats Biomasse ristefyret halm Biomasse suspension træ Affald SO2 8,0 0,0 8,0 47 8,0 14 Nox 40,0 15,0 40, ,0 82 Partikler - TSP 3,0 0,1 3,0 10 3,0 2,7 Partikler - PM2,5 1,0 0,1 1,0 0,1 1,0 Tabel 22: Anvendte emissionsfaktorer. 1,1 Der er ikke regnet med emissioner fra vindkraft og a-kraft. De kul- og gasfyrede anlæg med CO2-udskillelses og -deponeringsteknologi er antaget at have samme emissionsfaktorer som de tilsvarende værker uden CO2-behandling. Nedenfor er der givet en uddybet argumentation for valget af emissionsfaktorer Valg af emissionsfaktorer Kulfyret dampanlæg Nedenstående tabel viser emissionsfaktorerne for et stort kulfyret kraftværk (ca. 400 MWel), som angivet i teknologikataloget ( teknologi) og DMU emissionsfaktorer for Desuden fremgår beregnede faktiske emissionsfaktorer for hhv. Nordjyllandsværket og Avedøreværket blok 1 i 2005, samt grænseværdierne ifølge store fyr 4. 4 Det skal noteres, at grænseværdierne i store fyr er opgivet i mg per Nm3 røggas, som til brug for sammenligningen er omregnet til g/gj brændsels på baggrund af følgende konverteringsfaktor: 3,2 mg/nm3 per g/gj. Konverteringsfaktoren er udledt på baggrund af info fra Nordjyllandsværket. Konverteringsfaktorerne er imidlertid værksspecifikke og for Avedøreværkets blok 1, som ligeledes er kulfyret er den 18

19 Det fremgår, at teknologikataloget ikke har indfanget potentialet for reduktion af SO2- emissioner, samt at partikelemissionen (TSP) ligger i den laveste ende af det opgivne interval, når der sammenlignes med de eksisterende anlæg. NOx-emissionerne antages derimod at blive reduceret noget ifølge kataloget, når der sammenlignes med dagens værker. Kul Teknologier (g/gj) DMU (emission factors 2004) Nordjyllands værket Avedøre, blok1 Store fyr Forslag SO2 30,0 42,0 8,2 9,7 62,7 8 Nox 40,0 131,0 53,3 59,0 62,7 40 Partikler/støv 3,6-18 3,0 5,4 2,8 9,4 3 PM2,5 na 2,1 1,0 Tabel 23: Emissionsfaktorer for kulfyrede værker fra forskellige kilder, samt forslag til brug for dette projekt 1 Teknologikatalog: Energistyrelsen et al DMU: Nordjyllandsværket: Elsam Kraft A/S Nordjyllandsværket 2006: Grønt Regnskab 2005 Avedøre blok 1: Energi E2, juni 2006: Avedøreværket, Grønt regnskab 2005 Store fyr: EU direktiv om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, EU 2001/80/EF. På baggrund af sammenligningen foreslås det at anvende en emissionsfaktor for SO2 på 8 g/gj svarende omtrent til de nuværende faktorer for Nordjyllandsværket og Avedøreværket blok 1, partikelfaktorer på 3 g/gj (TSP) og 1 g/gj (PM2,5), svarende til de bedste kulfyrede værker i dag og en NOx-faktor på 40 g/gj. NOx-faktoren, som baseres på teknologikatalogets forventninger, forudsætter en vis reduktion sammenlignet dagens værker. Ifølge teknologikataloget antages det konkrete værk, at være udstyret med et afsvovlningsanlæg og et DeNOx anlæg af typen Selective Catalyc NOx Removal (SCR) high dust. Naturgas, combined cycle Det naturgasfyrede anlæg, der belyses, er et combined cycle anlæg på ca. 400 MWel. Til brug for sammenligningen med teknologikatalogets data er der set på miljødata for Skærbækværket (392 MWel) og Hillerødværket (75 MWel), som begge er combined cycle anlæg 5. De væsentligste emissioner fra de gasfyrede værker er NOx, mens SO2 og partikelemissioner er meget små. Gas, CC Teknologier (g/gj) DMU (emission factors 2004) Teknologikatalog Teknologikatalog Skærbækværket Hillerød Store fyr (gasturbine) Forslag SO2 0,0 0,3 0,4 0,0 10,5 0 Nox < 20 97,0 51,2 85,0 15,0 15 Partikler/støv 0,0 0,1 0,2 0,0 1,5 0,1 PM2,5 na 0,1 Tabel 24: Emissionsfaktorer for gasfyrede værker fra forskellige kilder, samt forslag til brug for dette projekt 0,1 Teknologikatalog: Energistyrelsen et al DMU: Skærbækværket: Elsam Kraft A/S Skærbækværket 2005, Grønt Regnskab tilsvarende faktor 4,0. For de gasfyrede værker er anvendt en værdi på 3,3 på baggrund af data fra Skærbækværket og for de biomassefyrede værker en værdi på 4,0 baseret på data fra Masnedø kraftvarmeværk. 5 Data for Skærbækværket er fra Grønt Regnskab 2005, som alene vedrører værkets blok 3, der anvender combined cycle teknologi. 19

20 Hillerød Kraftvarme: Energi E2 2006: Hillerød Kraftvarme, Grønt Regnskab 2005 Store fyr: EU direktiv om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, EU 2001/80/EF. Sammenlignet med dagens værker forudsætter teknologikataloget en betydelig reduktion i NOx-emissionerne, fra over 50 g/gj til under 20 g/gj. For at opfylde store fyr er det imidlertid nødvendigt med yderligere reduktioner - 50 mg/nm3 for gasturbiner svarende til ca. 15 g/gj. På baggrund heraf foreslås det at anvende emissionsfaktorer for SO2 og partikler på 0,1 g/gj og 15 g/gj for NOx svarende til overholdelse af store fyr. Kulfyret dampanlæg med halmtilsatsfyring (20 %) Det tilsatsfyrede værk, der vurderes, er et central anlæg på 400 MWel. Ifølge teknologikataloget har det tilsatsfyrede værk samme emissionsfaktorer som det kulfyrede værk, bortset fra lidt lavere SO2-udledning på pga. biomassens lavere svovlindhold. Ud fra en betragtning om, at det tilsatsfyrede værk vil blive udstyret med samme miljøudstyr, som det kulfyrede anlæg foreslås, at anvende samme emissionsfaktorer, som beskrevet for det rent kulfyrede værk ovenfor. Dvs. med lavere SO2- og partikelemissioner end angivet i teknologikataloget. Centralt biomassefyret dampanlæg Det belyste anlæg er et mindre biomasse ristefyret decentralt halmanlæg, med en eleffekt på 8-10 MWel. Til brug for sammenligningen er der set på Masnedøkraftvarmeværk på 10 MWel, der er et biomasse ristefyret anlæg, som primært anvender halm (80 %, resten træ). Sammenlignet med teknologikataloget har det konkrete værk lidt lavere SO2 emission, betydeligt lavere NOx emission og lidt lavere partikelemission. Endvidere er angivet grænseværdierne for store fyr, både for et stort (> 300 MWth) og et lille biomassefyret anlæg (< 100 MWth). Som det fremgår, er grænseværdierne i store fyr betydeligt skrappere for store anlæg end for små anlæg. Ristefyret halmanlæg Teknologier (g/gj) Teknologikatalog DMU (emission factors 2004)(halm) Masnedø Store fyr (lille anlæg, < 100 MWtermisk) Store fyr (stort anlæg, > 300 MWtermisk) Forslag SO2 47,0 47,1 43,8 50,1 50,1 47 Nox 131,0 131,0 97,4 100,2 50,1 100 Partikler/støv 10,0 4,0 7,3 13,0 7,5 10 PM2,5 na 0,1 Tabel 25: Emissionsfaktorer for halmfyrede værker fra forskellige kilder, samt forslag til brug for dette projekt 0,1 Teknologikatalog: Energistyrelsen et al DMU: Masnedø: Energi E2 2006: Masnedø Kraftvarmeværk, Grønt Regnskab 2005 Store fyr: EU direktiv om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, EU 2001/80/EF. Det foreslås, at tage udgangspunkt i teknologikatalogets data for SO2 og partikler, idet disse data har relativt god overensstemmelse med det konkrete værk. For små partikler, PM2,5 anvendes dog data fra DMU, da data ikke er tilgængelige fra hverken teknologikataloget eller det konkrete værk. Data for de små partikler er dog behæftet med betydelig usikkerhed, ifølge DMU udgør PM10 emissionsfaktoren kun 3% af TSP emissionsfaktoren hvilket er lavere end forventet. PM10 emissionsfaktoren stammer dog fra måling på et enkelt værk der har posefilter og som derfor ikke er repræsentativt for alle typer af halmfyrede anlæg. PM10, PM2,5 og PM1 emissionsfaktorerne er derfor særligt usikre for halmfyrede værker (DMU 2003: 24). 20

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

BREF-DAGEN. November 2013

BREF-DAGEN. November 2013 BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker NOTAT Projekt Energistyrelsen - Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker Kunde Energistyrelsen Notat nr. 01 Dato 2014-01-10 Til Fra Kopi til Anders Højgaard Kristensen Jens Nansen Paulsen

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk Velkommen til Silkeborg 1992 September Oktober 1993 April Oktober 1994 April Oktober 1995 Juli-november December 2011 Januar Opførelsen af et Pilot projektet færdigt Silkeborg A/S etableres Tilladelse

Læs mere

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000 ENERGISTYRELSEN 6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP Besvarelse af Kommissionens spørgsmål af 22. december 1999 (henholdsvis 14. januar 2000 for så vidt angår den danske version) vedrørende statsstøttesag nr.

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Fremtidsbilleder og virkemidler Sektoranalyse El- og varmeforsyning

Fremtidsbilleder og virkemidler Sektoranalyse El- og varmeforsyning Ea Energianalyse Fremtidsbilleder og virkemidler Sektoranalyse El- og varmeforsyning Final draft Udarbejdet af Ea Energianalyse Marts 2010 (havvind teknologiblad er opdateret d. 13. august 2010) (Redaktionel

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

ANALYSERAPPORT SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF CCS/EOR I DANMARK

ANALYSERAPPORT SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF CCS/EOR I DANMARK Til Energistyrelsen Dokumenttype Endelig rapport Dato December 2012 Fra Rambøll Management Consulting ANALYSERAPPORT SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF CCS/EOR I DANMARK ANALYSERAPPORT SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Læs mere

Dansk Fjernvarme Kraftvarmegruppen 2/6-15: Fremtidsmuligheder for gasfyret kraftvarme

Dansk Fjernvarme Kraftvarmegruppen 2/6-15: Fremtidsmuligheder for gasfyret kraftvarme Dansk Fjernvarme Kraftvarmegruppen 2/6-15: Fremtidsmuligheder for gasfyret kraftvarme Tommy Mølbak, AddedValues, tmo@addedvalues.eu, +45 2447 9544 1 Disposition 1. Ultrakort om AddedValues 2. Baggrunden

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

miljøberetning miljøberetning

miljøberetning miljøberetning miljøberetning 2003 miljøberetning Miljøberetning 2003 Miljøberetning 2003 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon:

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Delrapport 1 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker med en installeret el-effekt under 25 MW

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Virksomheder J.nr. MST-1270-01734 Ref. dossu/marip TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING For: Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Adresse Kalorievej 11 Postnummer by 8500 Grenaa Matrikel nr.:

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN Hovedstaden VARMEPLAN Hovedstaden Offentlig udgave Data for teknologier til produktion af varme Baggrundsrapport til Varmeplan Hovedstaden November 2009 2 Varmeplan Hovedstaden november 2009 Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

9. Kraftvarme- og kraftværker

9. Kraftvarme- og kraftværker 9. Kraftvarme- og kraftværker I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der bl.a. indebar, at der frem til 1995 skulle bygges decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN Hovedstaden VARMEPLAN Hovedstaden Data for teknologier til produktion af varme Baggrundsrapport til Varmeplan Hovedstaden 3 Oktober 2014 2 Varmeplan Hovedstaden 3 baggrundsrapport om produktionsteknologier Indholdsfortegnelse

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere