Efterspørgselsstyring af husholdningers elforbrug - Potentialet for reducering af spidslastforbruget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterspørgselsstyring af husholdningers elforbrug - Potentialet for reducering af spidslastforbruget"

Transkript

1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Ø k o n o m i s k I n s t i t u t K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale Sophie Mark Glenting Efterspørgselsstyring af husholdningers elforbrug - Potentialet for reducering af spidslastforbruget Undertitel på afhandling Vejleder: Peter Birch Sørensen Antal ECTS:30 Afleveret den: 31/03/2014

2 Abstract Demand side management of household electricity consumption The potential for peak load reduction Denmark has established ambitious goals for conversion to a low carbon energy system towards A key element in this conversion will be integration of significant volumes of renewable energy in the electricity system. However, when large amounts of renewable resources (wind and solar) are being integrated in the power system unsystematic fluctuations will arise in the production. This is a challenge since the existing power system requires electricity to be produced, when the consumers demand it. It will require a more intelligent energy system (often referred to as 'smart grid') to efficiently integrate larger volumes of renewable energy and maintain the security of supply. The necessary changes will be on both the supply side, where more advanced system control can accommodate the larger swings in production, e.g. through using heat pumps and electric vehicles as storage of energy, and on the demand side where enabling technologies (automatically and continuously read meters) and incentives (continuous power prices and charging) may contribute to a more flexible demand response. This thesis focuses on demand side management (DSM) and examines the possibility of reducing peak-time consumption for households using price incentives. I examine whether flexibility in Danish households demand for electricity is likely to reduce peak loads and contribute to a more balanced power system. In the current electricity pricing scheme there is a lack of incentives for households to respond to price changes and furthermore the households do not have the required information to respond. However, this is going to change as new regulation will require a national rollout of hourly read meters and hourly charging of variable prices prior to It is therefore relevant to analyze the current consumption patterns of households during the day and year, whether successful demand side management of household consumption would have a meaningful effect on peak load demand, the conclusions of international theoretical and empirical literature on the subject, and possible limitations to the applicability of international experience in the Danish context. Through an analysis of price formation in the spot market it is shown that the wholesale electricity price is set to reflect the time-varying costs and often fluctuate significantly during

3 the day but that the information contained in the wholesale prices are not at present observable by the households on an hourly basis. It is noted that the electricity bills, paid by Danish households, are based on retail prices which include significant fees and taxes, some of which are fixed per unit of consumption and independent of the level of the wholesale price. When introducing smart meters to register hourly consumption an important question therefore is to what extend households will be incentivized to react to prices when only a limited part of the electricity bill is variable. In order to map the consumption pattern of households, I contribute by the estimation of a system curve for the total electricity consumption in Denmark on an hourly basis for the years The system curve is calculated from samples collected by the Danish database Elforbrugspanelerne. For each year, I identify 10 hours of peak demand in three months selected to reflect the seasonal variations. Within these hours, I identify the main demand contributors with respect to kwh consumption. The calculation of system load and contributors to peak hours follow the methodology used in a report written by the Danish Energy Association (2002) analyzing the distribution of customer types in peak times during the years Given the evolution in electricity prices and demand in general over the last decade, an updated analysis on the subject of matter is appropriate. In the analysis, peak hours are found between 4 pm. and 5 pm. (UTC-time) during winter. During summer peak hours are found in the morning between 7 am. and 9 am. These are also the most congested hours during autumn. The identified main contributors are identical to those found in the analysis from It turns out that households and particularly the consumer group Detached, row and chain houses are generally a large contributor to peak loads. Household consumption pattern is examined in greater detail than other customers. However, I also consider other peak time contributors which are mainly to be found among industrial customers. In the economic literature, there are several empirical studies estimating the household s electricity own-price and cross-price elasticities through pilot programs with various rate designs. It is interesting to see if a higher peak price leads to a reduction in consumption or even to a shift in consumption to another hour during the day. I selected empirical studies from the USA consisting of research by Faruqui and Sergici (2010), Reiss and White (2005), Lawrence

4 and Braithwait (1979), an empirical study from Canada by J-T Bernhard (2011), a study from Switzerland, Filippini (2011), and from Japan the study of Matsukawa (2001) is used. Since similar Danish literature was unavailable, I have chosen the above studies to collect results from a broad spectrum of countries researching how pricing mechanisms influence the household s consumption pattern. I examine challenges in the applied econometric methods and it turns out that estimates vary across studies depending on the selected model, the design of the price system, the way household electrical appliances are treated in the model, geographical conditions and several other factors. However, it is generally found that the short-term demand is rather price inelastic. The highest priceelasticity is found by Filippini (2011). When estimating Swiss household responds to prices he finds the elasticity to be Long term priceelasticity is generally shown to be numerically greater than 1 indicating an elastic demand over a longer time span. Another conclusion across the studies is that peak time and off-peak time appears to be substitutes. Based on empirical evidence in the selected literature I evaluate that Critical Peak Pricing involving technology appliances appears to be the most effective technique to reduce demand in peak periods. I also analyze which parts of the electricity appliances is contribution to peak time loads. Finally, a discussion about future prospects of flexible consumption is taking out. I conclude that successful DSM of Danish household electricity demand could potentially reduce consumption significantly in the identified peak load hours in the winter. Given the current fee and tax structure, it may be difficult to create price variations high enough to encourage such a behavioral change. However, if successful, it could be a meaningful contribution to a more flexible demand side.

5 Forord Denne specialeafhandling afslutter mit studie på cand.polit. i foråret Jeg har gennem studiet fået en interesse for miljø- og energiøkonomi, og jeg har derfor gerne ville skrive speciale om en presserende problemstilling inden for dette emnefelt. Efter at have læst Klima-, Energi- og Bygningsministeriets publikation om Danmarks Smart Grid strategi fik jeg inspiration til at skrive om fleksibelt elforbrug. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til min specialevejleder Professor Peter Birch Sørensen for konstruktiv kritik og vejledning undervejs. Derudover vil jeg gerne takke Silas Harbo, konsulent hos Dansk Energi, for at have hjulpet mig med at finde frem til relevant litteratur og datamateriale, samt Kathrine Bredmose Simonsen, studentermedhjælper hos Dansk Energi, for at besvare diverse spørgsmål vedr. data. Slutteligt vil jeg også gerne takke Rebecca Larsen og Michael Skou for kommentarer og forslag. Specialet er udarbejdet selvstændigt, og eventuelle fejl og mangler er mine egne. Databehandlingen i dette speciale er udarbejdet på baggrund af offentligt tilgængelig materiale og udleveres gerne ved forespørgsel. København, marts Sophie Mark Glenting

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Afgrænsning Problemformulering Elmarkedet og dets aktører Elektricitet som en vare El-markedets opbygning Prisfastsættelse og prissignaler Prisclearing Prisudviklingen i Prisen forbrugeren møder Analyse af spidslasttidspunkter og forbrugsmønster Lokalisering af spidslastperioder og bidragsydere Modellen Vurderinger på baggrund af analysen Et litteraturstudie af eksisterende DSM erfaringer Udviklingen i studier om fleksibelt elforbrug og pilotforsøg DSM metoder Metodiske overvejelser i de empiriske studier Resultater fra empiriske studier Fleksibilitet i danske husholdningers elforbrug Diskussion Konklusion Litteraturliste Bilag A Elforbrug og vindproduktion Bilag B Branchekoder Bilag C 2009 andele (underbranchers bidrag til hovedbrancher) Bilag D Systemkurver og bruttoforbrugskurver D.1 Estimeret systemkurve D.2 - Bruttoforbrug D.3 Estimeret systemkurve D.4 Bruttoforbrug Bilag E Databehandlingstabeller E.1 Forholdstal og andelstal (2010) E.2 Forholdstal og andelstal (2011)

7 E.3 Forholdstal og andelstal (2012) Bilag F Gennemsnitlige andelstal for de mest markante bidragsydere Bilag G Segmenteret forbrugsprofil

8 1. Indledning Det er en politisk målsætning, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990, at Danmarks el- og varmeforsyning i 2035 skal være baseret fuldstændig på vedvarende energi, samt at energiforbruget i 2050 er baseret på vedvarende energi. I den forbindelse kræves tekniske tiltag i form af udbygning med mere vindkraft suppleret med solceller og bølgekraft. Vindkraften er særlig central, da det er et mål, at vind skal være den bærende energikilde suppleret af biomasse (Klimakommissionen, 2010). I EU-kommissionens VE-direktiv fra januar 2007 er Danmarks mål, at 30 pct. af det samlede energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi i Efterfølgende blev der i marts 2012 indgået en politisk aftale om den danske energipolitik mod 2020, der bl.a. indeholder et mål om, at vindkraften i 2020 skal dække knap 50 pct. af elforbruget i Danmark. I 2013 udgjorde vindkraftens andel af elforbruget allerede 33 pct. (Energinet.dk, 2014). I dag transporteres ca. 20 pct. af det danske energiforbrug gennem elsystemet. Da man ønsker at skabe et incitament til alternative anvendelser af el, som kan substituere det eksisterende forbrug af fossile brændsler (f.eks. i transportsektoren), vil denne andel stige fremadrettet. Men hvis elsystemet tilføres store mængder vedvarende energi fra vindkraft og solceller, vil der komme usystematiske udsving i produktionen. Det er en udfordring, da elsystemet i dag kræver, at strømmen produceres, når forbrugerne har behov for den. Der kræves store omstillinger, når store mængder vedvarende energi skal integreres i systemet på en effektiv måde samtidig med, at forsyningssikkerheden skal opretholdes. Frem mod 2050 forventes der ikke store ændringer i det klassiske elforbrug (før nye varmepumper og elbiler), men vindkraftproduktionen vil øges markant i 2020 og vil i fremtiden kunne overstige det klassiske elforbrug på nogle tidspunkter i en langt højere grad end i dag. (Klima, Energi og Bygningsministeriet, 2013). Gradvist bliver balancen mellem vindkraftproduktion og elforbrug vanskeligere at kontrollere. I bilag A ses det forventede elforbrug i forhold til vindproduktionen i 2012 samt fremskrivninger for 2020, 2035 og Det har bl.a. været diskuteret, om et kapacitetsmarked, hvor energiselskaber får penge for ikke at lukke kraftværker ned, men i stedet holde dem klar, så der er reservekraft til rådighed ved spidslast eller vindstille, kan være en måde at sikre balance i systemet. Netforbindelser til udlandet er også en metode til at aflaste systemet, når den danske vindbaserede produktion 3

9 integreres yderligere i det centraleuropæiske elmarked. Derudover diskuteres udviklingen af et mere intelligent og fleksibelt elsystem Smart Grid bl.a. med mulighed for regulering af efterspørgselssiden. I en analyse foretaget af Klimakommissionen (2010) fremgår det, at balancen i elsystemet kan opretholdes ved en kombination af stigende udveksling med udlandet, en mere fleksibel anvendelse af el og en regulering af den termiske produktion. En effektiv tilpasning vil altså kræve en samlet strategi, hvor flere tiltag involveres samtidigt. Generelt har diskussionen i Danmark fokuseret på elsystemets tekniske mulighed for at integrere stigende mængder vedvarende energi, mens der har været mindre fokus på muligheden for at påvirke efterspørgselssiden, så en del af spidslast flyttes til andre tidspunkter på døgnet. I den traditionelle indretning af elsystemet, har forbrugerne ikke været involveret aktivt. Det har ikke været et behov, da elforsyningssikkerheden er blevet sikret gennem termisk kraftværkskapacitet (Ea, 2007). Men i fremtidens elsystem kan det fleksible forbrug være et vigtigt bidrag til sikring af balance mellem udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen kan påvirkes af forbrugsstyring via automatiseret styringsteknik eller incitamentsstyring gennem dynamisk tarifering. Det er en forudsætning, at forbruget gøres mere prisafhængigt for at skabe incitament til adfærdsændring i forhold til forbrugsmønsteret. Forbrugerne skal have mulighed for at opfatte og reagere på prissignaler. Denne specialeafhandlings fokus er derfor på efterspørgselsregulering via prissignaler, som en metode til at gøre elforbruget mere fleksibelt. 1.1 Afgrænsning Der er stor international opmærksomhed omkring efterspørgselsregulering gennem såkaldte demand response programmer. Store industrielle kunder er også i Danmark involverede i demand response programmer, der er designet til via prissystemer at påvirke efterspørgslen, således at forbruget flyttes eller mindskes i perioder med stor belastning. Der er dog endnu ikke i samme grad gjort erfaringer med at inkludere små kunder (husholdninger). I dag har knapt halvdelen af elforbrugerne en fjernaflæst elmåler, mens alene målere med et årligt forbrug over kwh er pålagt timeaflæsning og -afregning. Det betyder, at husholdningerne i dag ikke har mulighed for eller incitament til at flytte deres forbrug bort fra spidslasttidspunkter. I juni 2013 vedtog Folketinget derfor, at der skal indføres fjernaflæste målere til hele landet inden udgangen af 2020, og efterfølgende har Energistyrelsen udstedt en bekendtgørelse, som pålægger netselskaber at opsætte fjernaflæste elmålere med timeregistrering hos alle elforbrugere inden udgangen af år

10 For at begrænse opgavens omfang er fokus i dette speciale på mindre forbrugere (boliger). Det er relevant at se på alle forbrugergrupperne, men da store industrielle kunder allerede er på vej mod et mere fleksibelt elforbrug, vælger jeg at belyse potentialet for fleksibelt elforbrug hos husholdninger. De udgjorde desuden 30 pct. af elforbruget i 2012 og er således en stor forbrugergruppe. Hvis deres forbrugsmønster kan reduceres i tilstrækkelig grad på spidslasttidspunkter, kan der opnås en gevinst i form af en kapacitetsbesparelse. Hvis man vil regulere efterspørgslen, således at maksimalbelastningsperioder reduceres eller forbruget flyttes til perioder med mindre belastning i nettet, er det vigtigt at kortlægge spidslasttidspunkter samt at identificere de kundetyper, som er de primære bidragsydere til forbruget på disse tidspunkter. Jeg vil undersøge boligernes generelle forbrugsmønster og deres indvirkning på spidbelastningsperioder. Dette speciale etablerer på ovennævnte baggrund en analyse af husholdningernes forbrug og et overblik over teoretisk litteratur om husholdningernes egen- og krydspriselasticitet og empiriske studier af effekten af demand response programmer. Endvidere analyseres prisfastsættelsen på elmarkedet, og der gives en diskussion af de i detailpriserne indeholdte afgifters betydning for incitamenterne. På denne baggrund diskuteres muligheden for spidslastreducering i Danmark ved målrettet efterspørgselsstyring af husholdningers elforbrug - herfra henvist til som DSM (Demand Side Management). 5

11 2. Problemformulering Formålet med denne kandidatafhandling er at analysere, hvorvidt danske husholdningers elefterspørgsel kan gøres fleksibelt i en grad, der kan aflaste spidslasttidspunkter og bidrage til en bedre balancering af elsystemet. Jeg vil i specialet undersøge, hvordan elprisen dannes, hvordan den nuværende prisafregning for husholdninger udgør en barriere for at påvirke husholdningernes forbrug samt betydningen af fremtidens timeafregning. Jeg vil estimere time-forbrugskurver, for at lokalisere spidslasttidspunkterne for det samlede elforbrug i Danmark. Ud fra dette vil jeg identificere de primære bidragsydere og kortlægge husholdningernes forbrugsmønster. Jeg vil gennemgå internationale empiriske studier og deres metoder til at estimere husholdningers villighed til at reducere spidslastforbrug eller at flytte forbrug over tid. Jeg vil diskutere, hvordan erfaringer fra empiriske studier kan bruges i Danmark samt vurdere muligheden for fleksibelt elforbrug i danske husholdninger. Specialet er opbygget som følger: Kapitel 1. Indledning, præsenterer min motivation for specialets emne og fokus. Kapitel 2. Problemformulering (nærværende afsnit) Kapitel 3. Elmarkedet og dets aktører, beskriver indretningen af det danske elmarked, måden hvorpå el handles, hvilke regler de forskellige aktører er underlagt, samt koblingen til vores nabolande. Formålet er at give et indblik i de mekanismer, der ligger bag prisfastsættelsen af elektricitet i Danmark. Kapitel 4. Prisfastsættelse og prissignaler, går mere i dybden med prisfastsættelsen på elmarkedet, ser på prisudviklingen i 2012 for Øst- og Vestdanmark og beskriver spotmarkedets priser i forhold til forbrugerenes faktiske betaling (hvor de tidsvarierende omkostninger ikke er afspejlet). Derudover gennemgås de afgifter, der pålægges de danske husholdninger i forbindelse med elforbruget, og priser og afgifter bliver sammenlignet i en EU kontekst. 6

12 Kapitel 5. Empirisk analyse af spidslasttidspunkter og forbrugsmønster, estimerer en systemkurve for , som angiver forbrugerkategoriernes samlede forbrug i hver time over året på baggrund af forbrugsdata fra Elforbrugspanelerne. Maksimalbelastningsperioder og bidragsydere sammenlignes med referencedata for årene Kapitel 6. Et litteraturstudie af eksisterende DSM erfaringer, gennemgår den teoretiske og empiriske litteratur om husholdningernes elpriselasticitet. Begrænsninger og forbehold ved de anvendte metoder samt deres relevans for Danmark diskuteres. Derudover ses på, hvilke dele af husholdningens elforbrug man kan forvente at kunne udskyde i praksis. Kapitel 7. Diskussion, er en vurdering af potentialet for DSM i Danmark på baggrund af resultaterne fra de udenlandske studier. Her diskuteres begrænsninger i forholds til at overføre disse erfaringer på danske husholdninger i forbindelse med potentiel efterspørgselsstyring. Kapitel 8. Konklusion, præsenterer min konklusion på problemformuleringen. 7

13 3. Elmarkedet og dets aktører 3.1 Elektricitet som en vare Elektricitet har nogle egenskaber, der adskiller sig fra andre varer. Modsat olie og gas er el svært at opbevare på økonomisk rentabel vis (selvom det er teknisk muligt). Elektriciteten skal derfor genereres og leveres på efterspørgselstidspunktet og forbruges så snart, det er produceret. Udbuddet skal dermed times så det matcher efterspørgslen på alle tidspunkter. Elektricitet adskiller sig desuden fra andre energi- og varemarkeder, da de variable omkostninger ved produktionen varierer betydeligt afhængigt af energikilden. Til produktionen af elektricitet skelner man mellem fossile energikilder (olie, gas og kul), kerneenergi samt vedvarende energikilder som solenergi, vandkraft og vindkraft. Fossile energikilder kan opbevares og anvendes til energiproduktion, når efterspørgslen er til stede. I forbindelse med udnyttelse af vedvarende energikilder, har man derimod generelt en problematik omkring energilagring. Landskabet bestemmer i høj grad, fra hvilken kilde elektriciteten genereres. Nedenstående tabel 1 illustrerer den nordiske elproduktion fordelt på energikilder. Som det fremgår, har Danmark en betydeligt større vindmølleindustri end de øvrige nordiske lande. Hovedparten af den danske elproduktion kommer dog fra termisk varme, der dannes på baggrund af forbrænding af fossile brændstoffer - kul, gas og olie - samt biomasse og affald. Langt størstedelen af den norske elproduktion er derimod generet med vandkraft, hvilket muliggøres af et landskab med bjerge og fjorde. Sverige og Finland benytter sig i høj grad af kernekraft, vandkraft og termisk varme. Tabel 1: Nordisk elproduktion i 2010 angivet i TWh Danmark Norge Sverige Finland Kernekraft 0,0 0% 0,0 0% 57,8 39% 22,8 28% Fossil produktion 25,6 66% 5,0 4% 7,4 5% 33,2 41% Vandkraft 0,0 0% 117,9 95% 66,5 45% 12,9 16% Vindkraft og solceller 7,8 20% 1,1 1% 3,5 2% 0,6 1% Biomasse og affald 5,3 14% 0,5 0% 13,4 9% 11,2 14% Total 38,8 100% 124,5 100% 148,6 100% 80,7 100% Kilde: Energistyrelsen på baggrund af IEA s Electricity information

14 Produktion fra de forskellige kilder sammenblandes i transmissionsnettet. Der er altså ingen kvalitativ differentiering mellem kilderne. Alle udbydere og aftagere gennem el-nettet er koblet til én fælles pulje af el (Energinet.dk, Elmarkedet i Danmark, 2013). Sammen med Norge, Sverige og Finland er Danmark tilsluttet den fælles nordiske elbørs Nord Pool Spot. Den nordiske elbørs er etableret i Norge og formålet med Nord Pool er at skabe et marked for handel med el med henblik på at få en transparent prisdannelse samt at få en optimal udnyttelse af elressourcerne. Dette er særligt efficient i det nordiske marked, hvor der er en blanding af en række forskellige produktionsteknologier med forskellig klima- og vejrafhængighed og forskellige faste og variable elproduktionsomkostninger. 3.2 El-markedets opbygning Det danske elmarked er som nævnt integreret med det nordiske elmarked. Derudover er det forbundet med Tyskland og de europæiske elmarkeder, og der handles konstant over grænserne. Prisudviklingen i de omkringliggende lande påvirker derfor de danske elproducenter. Specielt er mængden af vandkraft i Norden indflydelsesrig i forhold til handlen. I år med en stor produktion af vandkraft (vådår) vil man opleve en lavere dansk produktion pga. muligheden for billig import af el produceret i Sverige og Norge (Energinet.dk, Import og eksport, 2013). For at forstå prismekanismerne på elmarkedet, kræves der et indblik i måden el handles på. Handel med el Nord Pool Spot har både fysiske og finansielle markeder. 70 pct. af det samlede elforbrug i Norden handles på Elspot eller day-ahead markedet, som er et fysisk marked for el. Handlerne sker inden for en bestemt tidsplan. De systemansvarlige, Energinet.dk, skal dagen inden driftsdøgnet (kl. 10) melde ind, hvor meget kapacitet, der er til rådighed det næste døgn på forbindelserne mellem prisområderne. El-leverandører og producenter skal derefter (senest kl. 12) specificere for hver time den følgende dag, den mængde (MWh/h) de er villige til at købe/sælge til et prisniveau. Derefter lukker markedet for yderligere handel. Buddene indmeldes på timebasis eller som blokbud over flere timer. Et timebud angiver mængde og pris for en konkret time i driftsdøgnet. Et blokbud angiver mængde og pris for mindst tre sammenhængende timer. På baggrund af købs- og salgsbud dannes der en efterspørgsels- og en udbudskurve for hver time i døgnet. Nord Pool Spot matcher alle købs- og salgsudbud senest kl. 13. Dette sker under hensyn til de begrænsninger der er i elnettet, og på den måde udregnes 24-timepriser for hele 9

15 Norden gennem en fælles prisberegningsalgoritme. Nord pool spot s day ahead handelssystem (SESAM) maksimerer værdien af objektfunktionen (det sociale velfærdskriterium) under nogle fysiske restriktioner, såsom volumen restriktioner, områdebalancer og transmissionsrestriktioner. Når udbud og efterspørgsel er matchet, offentliggøres systempriserne, og aktørerne informeres om, hvilke mængder de har handlet. De balanceansvarlige (firmaer, der køber el af en el-producent og sælger det videre på det frie elmarked) indsender derefter aktørplanerne til den systemansvarlige aktør- i Danmark Energinet. (Nord Pool Spot). En aktør har dog yderligere mulighed for at handle sig i balance efter at spotmarkedet er lukket og systemprisen er fundet. Fra kl. 14 og indtil en time før driftstimen kan der således handles på Elbas, det såkaldte Intraday marked. Elbasmarkedet opereres også af Nord Pool Spot og dækker det interne nordiske område inklusive Estland. Intraday-handler gennemføres løbende og afregnes derfor efter pay-as-bid princippet. Det vil sige, at Nord Pool Spot matcher de bedste købs- og salgsbud, hvorefter handlen indgås mellem højeste købspris og laveste salgspris, ligesom på aktiemarkedet. De handlede mængder på intraday markedet er betydeligt mindre end day ahead markedet, men giver aktørerne en mulighed for at skabe balance i særlige tilfælde. Ubalancerne forventes at blive større over de kommende år i takt med, at mere vedvarende energi skal indpasses i systemet. I det fremtidige elsystem bliver et velfungerende Intra day marked mere centralt. Balanceringen foretages endeligt via Regulerkraftmarkedet. Regulerkraftmarkedet er ikke et Nord Pool marked, men er derimod separate markeder inden for de forskellige systemoperatørområder, og formålet med markedet er, at kunne fortage en øjebliksregulering af elsystemet, så der opnås balance mellem produktion og forbrug. Når spotmarkedet og intra day markedet har fastlagt køb og salg af elektricitet time for time, overgår det tekniske ansvar, for at systemet er i balance til den systemansvarlige. De kontrollerer, om aktørernes planer for forbrug og produktion i elmarkedet er i balance. Især vindkraftproduktion vil ofte afvige fra prognosen fra dagen før, da produktion fra vindmøller er svær at forudsige. Elprisen er præget af en høj volatilitet, da el ikke kan lagres i nettet. Små ændringer i udbud og efterspørgsel kan derved føre til store prisudsving over døgnet og mellem områder. De store prisudsving udgør en finansielt risiko for aktørerne på markedet. Risikoen kan som på andre markeder reduceres gennem handel med finansielle produkter. Især el-leverandører, som både skal levere fastprisprodukter til kunder og samtidig er udsat for udsving i markedsprisen, har 10

16 behov for at afdække risiko. Producenterne kan derimod bedre påtage sig risici, da de har en betalingsstrøm svarende til prisudsvingene. Prissikring eller Hedging foregår i forwardmarkedet, hvor der ikke som på Day-ahead og Intraday markedet handles med fysisk kwh el men med finansielle derivater som futures, put/call options og forwards. (Energinet.dk, januar 2013) Levering af el El leveres gennem transmissionsnettet, der ejes af den systemansvarlige transmissionsvirksomhed Energinet.dk, som er ejet af Klima-, Energi og Bygningsministeriet. Energinet.dk har ansvaret for, at import, eksport, spænding og frekvens holder sig inden for de fastsatte grænser. Danmark indgår i The European Network of Transmission System Operators for Electricity, som blev dannet i forbindelse med EU s liberalisering af elsystemet i Der er fem forskellige regionale grupper fordelt efter synkronområderne 1. Det danske elsystem består af to sammenkoblede synkronområder Vest Danmark (DK1) og Øst Danmark (DK2), der er adskilt af Storebælt. Det nationale transmissionsnet i Øst- og Vestdanmark er sammenkoblet gennem storebæltsforbindelsen, og det danske elnet er fysisk integreret med vores nabolande gennem fem el-forbindelser. Forbindelserne går til Sverige, Norge og Tyskland og opereres i fællesskab af Energinet.dk og nabolandes systemoperatører. De regionale transmissionsvirksomheders net stilles til rådighed for Energinet.dk, der betaler et årligt beløb for at kunne benytte nettet. (Energitilsynet, 2013) Transporten af elektricitet fra producent til forbruger sker over lange distancer på splitsekunder, men med begrænsninger på, hvor meget energi der kan transporteres simultant. Transmissionssystemet er ofte fuldt eller tæt på fuldt udnyttet. En problematik som man kender fra andre markeder særligt overbelastning af vejnet er et analogt problem til udfordringer for el nettet, hvor der opstår flaskehalse på bestemte tidspunkter af døgnet (Lijesen, Mark G., 2007). Netvirksomheden ejer, driver og vedligeholder elnettet i et geografisk afgrænset område og transporterer el det sidste stykke til slutkunderne. Netselskaberne har monopol på at transportere el i deres geografiske område og reguleres derfor af Energitilsynet. Det er netvirksomheden, der måler slutkundens forbrug og indberetter det til elleverandøren. Med 1 Et synkronområde betyder, at der er samme frekvens for vekselstrømsforbindelserne i hele områdets transmissionssystem. (Energitilsynet, 2013, s. 5) 11

17 indførelsen af Engrosmodellen overgår dette dog til elhandelsvirksomhederne. Engrosmodellen uddybes nærmere i kapitel 4. Slutkunden betaler netvirksomheden for brug af transmissionsog distributionsnettet samt PSO afgift (som blandt andet dækker bidrag til forsyningssikkerhed), derudover skal der betales til elleverandøren og betales en række statslige afgifter. Forbrugerne sikres mod at net- og transmissionsvirksomheder ikke udnytter deres monopolstatus gennem Indtægtsrammereguleringen det betyder at netvirksomhedernes tariffer som udgangspunkt er fastlåst (Energitilsynet, 2014). Energitilsynet har givet en række af handelsselskaberne forsyningspligtbevilling. Dvs. de forpligter sig til at levere el til de kunder i det pågældende bevillingsområde, hvis kunderne ikke har gjort brug af det frie elmarked og selv valgt en elleverandør. Energitilsynet regulerer prisen på forsyningspligtig el for at sikre, at fortjenesten på forsyningspligtproduktet ikke er højere end fortjenesten på tilsvarende produkter på det frie marked (Energinet.dk, Elmarkedet i Danmark, 2013). Produktion og spothandel med el er altså konkurrenceudsat, mens transmission, distribution og forsyningspligtig handel med el reguleres af Energitilsynet og Energistyrelsen pga. naturlige monopoler. 12

18 4. Prisfastsættelse og prissignaler På baggrund af forrige kapitels beskrivelse af elmarkedet går dette kapitel mere i dybden med prisfastsættelsen og beskriver spotmarkedets priser i forhold til forbrugernes faktiske betaling for el. Derudover gennemgås de afgifter, der pålægges de danske husholdninger i forbindelse med elforbruget, og priser og afgifter bliver sammenlignet i en EU kontekst. 4.1 Prisclearing Prisdannelsen på elmarkedet sker som nævnt efter indmeldingen af købs- og salgsbud. Elmarkedet er velfungerende og med konkurrence, der sikrer elektricitet til den lavest mulige pris på timebasis. Prisdannelsesprocessen er derfor økonomisk effektiv for samfundet, idet spotmarkedet for elektricitet maksimerer cost efficiency ved at udbyde strøm fra den billigst tilgængelige energikilde. Producenterne melder salgsbud ind efter den kortsigtede marginalomkostning. Vindkraftproducenterne og kernekraft byder ind med den laveste pris, da de marginale produktionsomkostninger er nul eller tæt på nul. Da vindkraft ikke kan lagres afhænger produktionen af, hvor meget det blæser. Vandkraft kan i et vist omfang lagres, men de marginale omkostninger er samtidig tæt på nul, så derfor er vandkraftproducenterne de næste til at byde ind på markedet. Herefter byder kraftvarmeværkerne ind og til sidst kondensanlæggene og gasturbiner. Udbudskurven i figur 1 viser, hvordan prisen stiger med produktionsmetoden. Når det blæser meget, vil vindkraftproducenterne udbyde en større mængde elektricitet til samme pris, og derved skubbes udbudskurven mod højre, og til en given efterspørgsel vil prisen generelt falde, som vist i figur 1. En stor vindproduktion vil derfor rykke udbudskurven udad. Påvirkningen af elpriserne vil dog afhænge af tidspunktet på dagen. Specielt vil meget vindenergi i maksimalbelastningsperioder med den højeste elektricitetsefterspørgsel medvirke til markante prisfald (IBT-Wind, 2006). I sjældne tilfælde kan spotprisen blive negativ eller nul. Dette er en indikation på, at den samlede elproduktionen fra centrale værker, decentrale værker og vindmøller overstiger elforbruget i Danmark, og at der samtidigt er begrænset overføringskapacitet på udlandsforbindelserne. Hvis markedsprisen falder til nul i Danmark, vil strømmen dog ikke blive foræret væk til nabolandene. Køberne i nabolande betaler markedsprisen i det pågældende land, og prisforskellen mellem Danmark og nabolandet tilfalder Energinet.dk, som derved kommer de danske elforbrugere til gode. (Energistyrelsen, maj 2011). De danske vindmøller modtager subsidier for timer selv med negative elpriser. Der 13

19 er derved ikke incitament til at stoppe driften af vindmøllerne trods negative priser (Ingeniøren, 2. okt. 2009). Figur 1: Prisclearing Note til figur: Den trappeformede udbudskurve illustrerer, hvordan salgsbud bydes ind efter marginale omkostninger. Her vil det laveste trin således repræsentere udbud af el produceret med vindkraft. Kilde: Inspiration fra illustration fra IBT-Wind, Prisudviklingen i 2012 Figur 2 viser time-spotpriser i Vestdanmark i 2012, mens figur 3 tilsvarende viser priserne i Østdanmark. Det enkelte timeniveau er ikke tydligt i grafen, men den høje volatilitet træder klart frem. Ekstreme udsving er især fremtrædende i efterårs- og vintermåneder. I 2012 kan tælles sammenlagt 30 timer med negative elpriser, hvoraf 24 af disse faldt mellem den 23. december og den 31. december Årsagen til de negative priser skyldes en markant produktion af vindkraft både i Danmark og i Tyskland pga. særdeles vindfulde dage samtidig med et lavt forbrug. Det lave forbrug kan tilskrives, at der var helligdage og dermed lukket ned for en del produktion. Da el skal forbruges med det samme, og vindmølleejerne ikke har incitament til at standse driften af møllerne, resulterede det store overudbud således i negative spotpriser. 14

20 Figur 2: Spotpriser i Vestdanmark DKK/MWh i DKK/MWh DK Vest Kilde: Nord Pool Spot Figur 3: Spotpriser i Østdanmark DKK/MWh i DKK/MWh DK Øst Kilde: Nord Pool Spot 15

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016

10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt

Læs mere

10. JANUAR 2018 ELPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2017

10. JANUAR 2018 ELPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2017 10. JANUAR 2018 ELPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2017 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2017 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt

Læs mere

27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017

27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017 27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Elprisstatistik 3. kvartal 2018

Elprisstatistik 3. kvartal 2018 Elprisstatistik 3. kvartal 2018 DEN 9. OKTOBER 2018 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk Side 2/10 FORSYNINGSTILSYNET

Læs mere

5. APRIL 2018 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018

5. APRIL 2018 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018 5. APRIL 2018 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt

Læs mere

13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018

13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 Side 2/9 FORSYNINGSTILSYNET ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2019

Elprisstatistik 1. kvartal 2019 Elprisstatistik 1. kvartal 2019 DEN 16. APRIL 2019 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk Side 2/10 FORSYNINGSTILSYNET ELPRISSTATISTIK

Læs mere

17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016

17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER 1. KVARTAL 216 PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER Side 1/8 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER INDLEDNING Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Relevant projects FlexPower design af elmarket med udgangspunkt i demand response Ready demand response fra varmepumper.

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Det Energipolitiske Udvalg: Høring om intelligent elforbrug Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikael Togeby 26.2.2009 Det Energipolitiske

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo LEVERING AF SYSTEMYDELSER Henning Parbo DET DANSKE ELSYSTEM INSTALLERET KAPACITET, PRIMO 2017 20 centrale kraftværker 6.150 vindmøller 4.200 MW 670 decentrale kraftvarmeværker 5.250 MW 96.000 solcelleanlæg

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk

Læs mere

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion

Læs mere

Vindkraftens Markedsværdi

Vindkraftens Markedsværdi Vindkraftens Markedsværdi Divisionsdirektør Torben Glar Nielsen Energinet.dk 1 Agenda Perspektiverne fra energiforliget Vindkraftens markedsværdi - et mål for hvor effektivt vi integrerer vindkraft Hvordan

Læs mere

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT Energikonference, Torshavn, 7. April 2017 Peter Jørgensen, Vice President, Associated Activities Danske erfaringer med integration af vindkraft April 2017

Læs mere

FASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN)

FASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN) FASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN) 23. november 2017 Engros & Transmission 17/13546 Tobias Ladegaard Hensch AFGØRELSE 1. Sekretariatet for Energitilsynet har

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Elprisstatistik juli 2007

Elprisstatistik juli 2007 ENERGITILSYNET Elprisstatistik i 27 Elprisstatistikken er revideret med virkning fra 1. januar 27. Som følge af ændret statistikgrundlag kan elprisstatistikker opgjort efter 1. januar 27 ikke umiddelbart

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk Markedsmodel 2.0 Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk 19-08-2015 sommer skole 2015 1 Agenda 1 Baggrund for Markedsmodel 2.0 2 Fase 1: Udfordringer og mulige løsninger 3 Den europæiske ramme 4 Fase

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015

KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015 KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015 Energiforum 26. maj 2016 Kontorchef, Mads Lyndrup Engros & Transmission, Energitilsynet 1 Baggrund for prisundersøgelsen Udvikling på el-detailmarkedet Tilbagefaldsproduktet

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el

Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el 15. oktober 2014 Engros 14/04339 LVM/MDP Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el Sekretariatet for Energitilsynet har gennemført en undersøgelse af fordelingen af kunder og volumen

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til

Læs mere

Flexafregning for årsnettoafregnede egenproducenter 6. september 2018

Flexafregning for årsnettoafregnede egenproducenter 6. september 2018 Flexafregning for årsnettoafregnede egenproducenter 6. september 2018 Årsnettoafregnede egenproducenter skal fremover flexafregnes, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse udsendt den 19. juni 2018.

Læs mere

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

DEMAND RESPONSE I SMART GRID RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

1-2,5 MWh/år 2 MWh/år 2,5-5 MWh/år 4 MWh/år 5-15 MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde)

1-2,5 MWh/år 2 MWh/år 2,5-5 MWh/år 4 MWh/år 5-15 MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde) Elprisstatistikken er en månedlig opgørelse af elpriserne for en række kundetyper. Herudover er det hensigten at kunne præsentere en samlet elpris pr. 1. januar og 1. juli med henblik på at kunne efterkomme

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Gas og el det perfekte mix

Gas og el det perfekte mix Professor og centerleder Jacob Østergaard Center for Elteknologi (CET) Naturgas en nødvendig del af løsningen... Hotel Nyborg Strand 26. november 2010 ? Bred politisk enighed om reduktion af CO2-udledning

Læs mere

Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018

Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018 Kontor/afdeling Center for systemanalyse Dato 11. december 2018 J nr. 2017-4980 /UBE Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018 Baggrund

Læs mere

Opkrævning for solcellekunder

Opkrævning for solcellekunder side 1 / 5 Opkrævning for solcellekunder Vi skal som elhandelsselskab opkræve betaling for alt det, der omhandler køb og levering af strøm til din adresse. Vi opkræver derfor også betaling på vegne af

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

Eltariffer. Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer

Eltariffer. Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer Eltariffer Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Det nordiske elmarked

Det nordiske elmarked Skatteudvalget EPU alm. del - Bilag 105 Offentligt Det nordiske elmarked Anders Plejdrup Houmøller Markedschef Nord Pool Spot Danmark Det fysiske elsystem: Transportsystem og nettariffer. Regulerkraft

Læs mere

Høringsnotat vedr. tilføjelse til udkast til Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse"

Høringsnotat vedr. tilføjelse til udkast til Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse Til Høringsparterne Høringsnotat vedr. tilføjelse til udkast til Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse" 1. september 2015 HSF/LJD Energinet.dk har i peroden

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED

PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED 1. KVARTAL 2016 PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Side 1/13 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Obs: 1. kvartal 2016 er sidste gang elprisstatistikken

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Anmeldt solcelleeffekt i alt

Anmeldt solcelleeffekt i alt F AK T AAR K 6. november 2012 J.nr. 3401/1001-4896 Ref. hla Betydeligt prisfald på solceller Prisen på solceller er faldet drastisk de seneste to år. Fra 2000 til medio 2010 lå prisen på solcelleanlæg

Læs mere

FASTSÆTTELSE AF TILLÆG TIL SPOT- PRISEN FOR KONKURSRAMTE KUNDER 2017

FASTSÆTTELSE AF TILLÆG TIL SPOT- PRISEN FOR KONKURSRAMTE KUNDER 2017 FASTSÆTTELSE AF TILLÆG TIL SPOT- PRISEN FOR KONKURSRAMTE KUNDER 2017 29. november 2016 Engros & Transmission 16/10983 Mikkel Hoffmann Bjarrum SAGSFREMSTILLING 1. Sekretariatet for Energitilsynet (SET)

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S 22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Vindenergi - og vinderenergi

Vindenergi - og vinderenergi Vindenergi - og vinderenergi Energinet.dk præsentation på seminar 15. november 2013 Kim Behnke, forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Udbud af systemydelser y på markedsvilkår

Udbud af systemydelser y på markedsvilkår Udbud af systemydelser y på markedsvilkår May 21. juni 2010 Flemming Birck Pedersen flebp@dongenergy.dk gy Afdelingsleder Markedsstrategi og systemydelser DONG Energy 1 GENERATION Meget mere grøn strøm

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Optimal udnyttelse af en fluktuerende el-produktion fra vejrafhængig VE

Optimal udnyttelse af en fluktuerende el-produktion fra vejrafhængig VE Optimal udnyttelse af en fluktuerende el-produktion fra vejrafhængig VE Konference om Intelligent Energi VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Peter Jørgensen Udviklingsdirektør, Energinet.dk 1

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 25. august 25 MJ Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Nogle dyre dage i juni Tirsdag d. 21. juni om morgenen

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.

Læs mere

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID?

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID? Dagens program Velkommen /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Smart Grid Danmark 2.0 resultater /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi En Smart Grid leverandør

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

Vejledning om beregning af nettoafregning og opgørelse af egenproducentens køb og salg af elektricitet på elmarkedet

Vejledning om beregning af nettoafregning og opgørelse af egenproducentens køb og salg af elektricitet på elmarkedet Vejledning om beregning af nettoafregning og opgørelse af egenproducentens køb og salg af elektricitet på elmarkedet Energistyrelsen Opdateret 21. december 2018 Side 1/8 Amaliegade 44 1256 København K

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere