Efterspørgselsstyring af husholdningers elforbrug - Potentialet for reducering af spidslastforbruget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterspørgselsstyring af husholdningers elforbrug - Potentialet for reducering af spidslastforbruget"

Transkript

1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Ø k o n o m i s k I n s t i t u t K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale Sophie Mark Glenting Efterspørgselsstyring af husholdningers elforbrug - Potentialet for reducering af spidslastforbruget Undertitel på afhandling Vejleder: Peter Birch Sørensen Antal ECTS:30 Afleveret den: 31/03/2014

2 Abstract Demand side management of household electricity consumption The potential for peak load reduction Denmark has established ambitious goals for conversion to a low carbon energy system towards A key element in this conversion will be integration of significant volumes of renewable energy in the electricity system. However, when large amounts of renewable resources (wind and solar) are being integrated in the power system unsystematic fluctuations will arise in the production. This is a challenge since the existing power system requires electricity to be produced, when the consumers demand it. It will require a more intelligent energy system (often referred to as 'smart grid') to efficiently integrate larger volumes of renewable energy and maintain the security of supply. The necessary changes will be on both the supply side, where more advanced system control can accommodate the larger swings in production, e.g. through using heat pumps and electric vehicles as storage of energy, and on the demand side where enabling technologies (automatically and continuously read meters) and incentives (continuous power prices and charging) may contribute to a more flexible demand response. This thesis focuses on demand side management (DSM) and examines the possibility of reducing peak-time consumption for households using price incentives. I examine whether flexibility in Danish households demand for electricity is likely to reduce peak loads and contribute to a more balanced power system. In the current electricity pricing scheme there is a lack of incentives for households to respond to price changes and furthermore the households do not have the required information to respond. However, this is going to change as new regulation will require a national rollout of hourly read meters and hourly charging of variable prices prior to It is therefore relevant to analyze the current consumption patterns of households during the day and year, whether successful demand side management of household consumption would have a meaningful effect on peak load demand, the conclusions of international theoretical and empirical literature on the subject, and possible limitations to the applicability of international experience in the Danish context. Through an analysis of price formation in the spot market it is shown that the wholesale electricity price is set to reflect the time-varying costs and often fluctuate significantly during

3 the day but that the information contained in the wholesale prices are not at present observable by the households on an hourly basis. It is noted that the electricity bills, paid by Danish households, are based on retail prices which include significant fees and taxes, some of which are fixed per unit of consumption and independent of the level of the wholesale price. When introducing smart meters to register hourly consumption an important question therefore is to what extend households will be incentivized to react to prices when only a limited part of the electricity bill is variable. In order to map the consumption pattern of households, I contribute by the estimation of a system curve for the total electricity consumption in Denmark on an hourly basis for the years The system curve is calculated from samples collected by the Danish database Elforbrugspanelerne. For each year, I identify 10 hours of peak demand in three months selected to reflect the seasonal variations. Within these hours, I identify the main demand contributors with respect to kwh consumption. The calculation of system load and contributors to peak hours follow the methodology used in a report written by the Danish Energy Association (2002) analyzing the distribution of customer types in peak times during the years Given the evolution in electricity prices and demand in general over the last decade, an updated analysis on the subject of matter is appropriate. In the analysis, peak hours are found between 4 pm. and 5 pm. (UTC-time) during winter. During summer peak hours are found in the morning between 7 am. and 9 am. These are also the most congested hours during autumn. The identified main contributors are identical to those found in the analysis from It turns out that households and particularly the consumer group Detached, row and chain houses are generally a large contributor to peak loads. Household consumption pattern is examined in greater detail than other customers. However, I also consider other peak time contributors which are mainly to be found among industrial customers. In the economic literature, there are several empirical studies estimating the household s electricity own-price and cross-price elasticities through pilot programs with various rate designs. It is interesting to see if a higher peak price leads to a reduction in consumption or even to a shift in consumption to another hour during the day. I selected empirical studies from the USA consisting of research by Faruqui and Sergici (2010), Reiss and White (2005), Lawrence

4 and Braithwait (1979), an empirical study from Canada by J-T Bernhard (2011), a study from Switzerland, Filippini (2011), and from Japan the study of Matsukawa (2001) is used. Since similar Danish literature was unavailable, I have chosen the above studies to collect results from a broad spectrum of countries researching how pricing mechanisms influence the household s consumption pattern. I examine challenges in the applied econometric methods and it turns out that estimates vary across studies depending on the selected model, the design of the price system, the way household electrical appliances are treated in the model, geographical conditions and several other factors. However, it is generally found that the short-term demand is rather price inelastic. The highest priceelasticity is found by Filippini (2011). When estimating Swiss household responds to prices he finds the elasticity to be Long term priceelasticity is generally shown to be numerically greater than 1 indicating an elastic demand over a longer time span. Another conclusion across the studies is that peak time and off-peak time appears to be substitutes. Based on empirical evidence in the selected literature I evaluate that Critical Peak Pricing involving technology appliances appears to be the most effective technique to reduce demand in peak periods. I also analyze which parts of the electricity appliances is contribution to peak time loads. Finally, a discussion about future prospects of flexible consumption is taking out. I conclude that successful DSM of Danish household electricity demand could potentially reduce consumption significantly in the identified peak load hours in the winter. Given the current fee and tax structure, it may be difficult to create price variations high enough to encourage such a behavioral change. However, if successful, it could be a meaningful contribution to a more flexible demand side.

5 Forord Denne specialeafhandling afslutter mit studie på cand.polit. i foråret Jeg har gennem studiet fået en interesse for miljø- og energiøkonomi, og jeg har derfor gerne ville skrive speciale om en presserende problemstilling inden for dette emnefelt. Efter at have læst Klima-, Energi- og Bygningsministeriets publikation om Danmarks Smart Grid strategi fik jeg inspiration til at skrive om fleksibelt elforbrug. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til min specialevejleder Professor Peter Birch Sørensen for konstruktiv kritik og vejledning undervejs. Derudover vil jeg gerne takke Silas Harbo, konsulent hos Dansk Energi, for at have hjulpet mig med at finde frem til relevant litteratur og datamateriale, samt Kathrine Bredmose Simonsen, studentermedhjælper hos Dansk Energi, for at besvare diverse spørgsmål vedr. data. Slutteligt vil jeg også gerne takke Rebecca Larsen og Michael Skou for kommentarer og forslag. Specialet er udarbejdet selvstændigt, og eventuelle fejl og mangler er mine egne. Databehandlingen i dette speciale er udarbejdet på baggrund af offentligt tilgængelig materiale og udleveres gerne ved forespørgsel. København, marts Sophie Mark Glenting

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Afgrænsning Problemformulering Elmarkedet og dets aktører Elektricitet som en vare El-markedets opbygning Prisfastsættelse og prissignaler Prisclearing Prisudviklingen i Prisen forbrugeren møder Analyse af spidslasttidspunkter og forbrugsmønster Lokalisering af spidslastperioder og bidragsydere Modellen Vurderinger på baggrund af analysen Et litteraturstudie af eksisterende DSM erfaringer Udviklingen i studier om fleksibelt elforbrug og pilotforsøg DSM metoder Metodiske overvejelser i de empiriske studier Resultater fra empiriske studier Fleksibilitet i danske husholdningers elforbrug Diskussion Konklusion Litteraturliste Bilag A Elforbrug og vindproduktion Bilag B Branchekoder Bilag C 2009 andele (underbranchers bidrag til hovedbrancher) Bilag D Systemkurver og bruttoforbrugskurver D.1 Estimeret systemkurve D.2 - Bruttoforbrug D.3 Estimeret systemkurve D.4 Bruttoforbrug Bilag E Databehandlingstabeller E.1 Forholdstal og andelstal (2010) E.2 Forholdstal og andelstal (2011)

7 E.3 Forholdstal og andelstal (2012) Bilag F Gennemsnitlige andelstal for de mest markante bidragsydere Bilag G Segmenteret forbrugsprofil

8 1. Indledning Det er en politisk målsætning, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990, at Danmarks el- og varmeforsyning i 2035 skal være baseret fuldstændig på vedvarende energi, samt at energiforbruget i 2050 er baseret på vedvarende energi. I den forbindelse kræves tekniske tiltag i form af udbygning med mere vindkraft suppleret med solceller og bølgekraft. Vindkraften er særlig central, da det er et mål, at vind skal være den bærende energikilde suppleret af biomasse (Klimakommissionen, 2010). I EU-kommissionens VE-direktiv fra januar 2007 er Danmarks mål, at 30 pct. af det samlede energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi i Efterfølgende blev der i marts 2012 indgået en politisk aftale om den danske energipolitik mod 2020, der bl.a. indeholder et mål om, at vindkraften i 2020 skal dække knap 50 pct. af elforbruget i Danmark. I 2013 udgjorde vindkraftens andel af elforbruget allerede 33 pct. (Energinet.dk, 2014). I dag transporteres ca. 20 pct. af det danske energiforbrug gennem elsystemet. Da man ønsker at skabe et incitament til alternative anvendelser af el, som kan substituere det eksisterende forbrug af fossile brændsler (f.eks. i transportsektoren), vil denne andel stige fremadrettet. Men hvis elsystemet tilføres store mængder vedvarende energi fra vindkraft og solceller, vil der komme usystematiske udsving i produktionen. Det er en udfordring, da elsystemet i dag kræver, at strømmen produceres, når forbrugerne har behov for den. Der kræves store omstillinger, når store mængder vedvarende energi skal integreres i systemet på en effektiv måde samtidig med, at forsyningssikkerheden skal opretholdes. Frem mod 2050 forventes der ikke store ændringer i det klassiske elforbrug (før nye varmepumper og elbiler), men vindkraftproduktionen vil øges markant i 2020 og vil i fremtiden kunne overstige det klassiske elforbrug på nogle tidspunkter i en langt højere grad end i dag. (Klima, Energi og Bygningsministeriet, 2013). Gradvist bliver balancen mellem vindkraftproduktion og elforbrug vanskeligere at kontrollere. I bilag A ses det forventede elforbrug i forhold til vindproduktionen i 2012 samt fremskrivninger for 2020, 2035 og Det har bl.a. været diskuteret, om et kapacitetsmarked, hvor energiselskaber får penge for ikke at lukke kraftværker ned, men i stedet holde dem klar, så der er reservekraft til rådighed ved spidslast eller vindstille, kan være en måde at sikre balance i systemet. Netforbindelser til udlandet er også en metode til at aflaste systemet, når den danske vindbaserede produktion 3

9 integreres yderligere i det centraleuropæiske elmarked. Derudover diskuteres udviklingen af et mere intelligent og fleksibelt elsystem Smart Grid bl.a. med mulighed for regulering af efterspørgselssiden. I en analyse foretaget af Klimakommissionen (2010) fremgår det, at balancen i elsystemet kan opretholdes ved en kombination af stigende udveksling med udlandet, en mere fleksibel anvendelse af el og en regulering af den termiske produktion. En effektiv tilpasning vil altså kræve en samlet strategi, hvor flere tiltag involveres samtidigt. Generelt har diskussionen i Danmark fokuseret på elsystemets tekniske mulighed for at integrere stigende mængder vedvarende energi, mens der har været mindre fokus på muligheden for at påvirke efterspørgselssiden, så en del af spidslast flyttes til andre tidspunkter på døgnet. I den traditionelle indretning af elsystemet, har forbrugerne ikke været involveret aktivt. Det har ikke været et behov, da elforsyningssikkerheden er blevet sikret gennem termisk kraftværkskapacitet (Ea, 2007). Men i fremtidens elsystem kan det fleksible forbrug være et vigtigt bidrag til sikring af balance mellem udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen kan påvirkes af forbrugsstyring via automatiseret styringsteknik eller incitamentsstyring gennem dynamisk tarifering. Det er en forudsætning, at forbruget gøres mere prisafhængigt for at skabe incitament til adfærdsændring i forhold til forbrugsmønsteret. Forbrugerne skal have mulighed for at opfatte og reagere på prissignaler. Denne specialeafhandlings fokus er derfor på efterspørgselsregulering via prissignaler, som en metode til at gøre elforbruget mere fleksibelt. 1.1 Afgrænsning Der er stor international opmærksomhed omkring efterspørgselsregulering gennem såkaldte demand response programmer. Store industrielle kunder er også i Danmark involverede i demand response programmer, der er designet til via prissystemer at påvirke efterspørgslen, således at forbruget flyttes eller mindskes i perioder med stor belastning. Der er dog endnu ikke i samme grad gjort erfaringer med at inkludere små kunder (husholdninger). I dag har knapt halvdelen af elforbrugerne en fjernaflæst elmåler, mens alene målere med et årligt forbrug over kwh er pålagt timeaflæsning og -afregning. Det betyder, at husholdningerne i dag ikke har mulighed for eller incitament til at flytte deres forbrug bort fra spidslasttidspunkter. I juni 2013 vedtog Folketinget derfor, at der skal indføres fjernaflæste målere til hele landet inden udgangen af 2020, og efterfølgende har Energistyrelsen udstedt en bekendtgørelse, som pålægger netselskaber at opsætte fjernaflæste elmålere med timeregistrering hos alle elforbrugere inden udgangen af år

10 For at begrænse opgavens omfang er fokus i dette speciale på mindre forbrugere (boliger). Det er relevant at se på alle forbrugergrupperne, men da store industrielle kunder allerede er på vej mod et mere fleksibelt elforbrug, vælger jeg at belyse potentialet for fleksibelt elforbrug hos husholdninger. De udgjorde desuden 30 pct. af elforbruget i 2012 og er således en stor forbrugergruppe. Hvis deres forbrugsmønster kan reduceres i tilstrækkelig grad på spidslasttidspunkter, kan der opnås en gevinst i form af en kapacitetsbesparelse. Hvis man vil regulere efterspørgslen, således at maksimalbelastningsperioder reduceres eller forbruget flyttes til perioder med mindre belastning i nettet, er det vigtigt at kortlægge spidslasttidspunkter samt at identificere de kundetyper, som er de primære bidragsydere til forbruget på disse tidspunkter. Jeg vil undersøge boligernes generelle forbrugsmønster og deres indvirkning på spidbelastningsperioder. Dette speciale etablerer på ovennævnte baggrund en analyse af husholdningernes forbrug og et overblik over teoretisk litteratur om husholdningernes egen- og krydspriselasticitet og empiriske studier af effekten af demand response programmer. Endvidere analyseres prisfastsættelsen på elmarkedet, og der gives en diskussion af de i detailpriserne indeholdte afgifters betydning for incitamenterne. På denne baggrund diskuteres muligheden for spidslastreducering i Danmark ved målrettet efterspørgselsstyring af husholdningers elforbrug - herfra henvist til som DSM (Demand Side Management). 5

11 2. Problemformulering Formålet med denne kandidatafhandling er at analysere, hvorvidt danske husholdningers elefterspørgsel kan gøres fleksibelt i en grad, der kan aflaste spidslasttidspunkter og bidrage til en bedre balancering af elsystemet. Jeg vil i specialet undersøge, hvordan elprisen dannes, hvordan den nuværende prisafregning for husholdninger udgør en barriere for at påvirke husholdningernes forbrug samt betydningen af fremtidens timeafregning. Jeg vil estimere time-forbrugskurver, for at lokalisere spidslasttidspunkterne for det samlede elforbrug i Danmark. Ud fra dette vil jeg identificere de primære bidragsydere og kortlægge husholdningernes forbrugsmønster. Jeg vil gennemgå internationale empiriske studier og deres metoder til at estimere husholdningers villighed til at reducere spidslastforbrug eller at flytte forbrug over tid. Jeg vil diskutere, hvordan erfaringer fra empiriske studier kan bruges i Danmark samt vurdere muligheden for fleksibelt elforbrug i danske husholdninger. Specialet er opbygget som følger: Kapitel 1. Indledning, præsenterer min motivation for specialets emne og fokus. Kapitel 2. Problemformulering (nærværende afsnit) Kapitel 3. Elmarkedet og dets aktører, beskriver indretningen af det danske elmarked, måden hvorpå el handles, hvilke regler de forskellige aktører er underlagt, samt koblingen til vores nabolande. Formålet er at give et indblik i de mekanismer, der ligger bag prisfastsættelsen af elektricitet i Danmark. Kapitel 4. Prisfastsættelse og prissignaler, går mere i dybden med prisfastsættelsen på elmarkedet, ser på prisudviklingen i 2012 for Øst- og Vestdanmark og beskriver spotmarkedets priser i forhold til forbrugerenes faktiske betaling (hvor de tidsvarierende omkostninger ikke er afspejlet). Derudover gennemgås de afgifter, der pålægges de danske husholdninger i forbindelse med elforbruget, og priser og afgifter bliver sammenlignet i en EU kontekst. 6

12 Kapitel 5. Empirisk analyse af spidslasttidspunkter og forbrugsmønster, estimerer en systemkurve for , som angiver forbrugerkategoriernes samlede forbrug i hver time over året på baggrund af forbrugsdata fra Elforbrugspanelerne. Maksimalbelastningsperioder og bidragsydere sammenlignes med referencedata for årene Kapitel 6. Et litteraturstudie af eksisterende DSM erfaringer, gennemgår den teoretiske og empiriske litteratur om husholdningernes elpriselasticitet. Begrænsninger og forbehold ved de anvendte metoder samt deres relevans for Danmark diskuteres. Derudover ses på, hvilke dele af husholdningens elforbrug man kan forvente at kunne udskyde i praksis. Kapitel 7. Diskussion, er en vurdering af potentialet for DSM i Danmark på baggrund af resultaterne fra de udenlandske studier. Her diskuteres begrænsninger i forholds til at overføre disse erfaringer på danske husholdninger i forbindelse med potentiel efterspørgselsstyring. Kapitel 8. Konklusion, præsenterer min konklusion på problemformuleringen. 7

13 3. Elmarkedet og dets aktører 3.1 Elektricitet som en vare Elektricitet har nogle egenskaber, der adskiller sig fra andre varer. Modsat olie og gas er el svært at opbevare på økonomisk rentabel vis (selvom det er teknisk muligt). Elektriciteten skal derfor genereres og leveres på efterspørgselstidspunktet og forbruges så snart, det er produceret. Udbuddet skal dermed times så det matcher efterspørgslen på alle tidspunkter. Elektricitet adskiller sig desuden fra andre energi- og varemarkeder, da de variable omkostninger ved produktionen varierer betydeligt afhængigt af energikilden. Til produktionen af elektricitet skelner man mellem fossile energikilder (olie, gas og kul), kerneenergi samt vedvarende energikilder som solenergi, vandkraft og vindkraft. Fossile energikilder kan opbevares og anvendes til energiproduktion, når efterspørgslen er til stede. I forbindelse med udnyttelse af vedvarende energikilder, har man derimod generelt en problematik omkring energilagring. Landskabet bestemmer i høj grad, fra hvilken kilde elektriciteten genereres. Nedenstående tabel 1 illustrerer den nordiske elproduktion fordelt på energikilder. Som det fremgår, har Danmark en betydeligt større vindmølleindustri end de øvrige nordiske lande. Hovedparten af den danske elproduktion kommer dog fra termisk varme, der dannes på baggrund af forbrænding af fossile brændstoffer - kul, gas og olie - samt biomasse og affald. Langt størstedelen af den norske elproduktion er derimod generet med vandkraft, hvilket muliggøres af et landskab med bjerge og fjorde. Sverige og Finland benytter sig i høj grad af kernekraft, vandkraft og termisk varme. Tabel 1: Nordisk elproduktion i 2010 angivet i TWh Danmark Norge Sverige Finland Kernekraft 0,0 0% 0,0 0% 57,8 39% 22,8 28% Fossil produktion 25,6 66% 5,0 4% 7,4 5% 33,2 41% Vandkraft 0,0 0% 117,9 95% 66,5 45% 12,9 16% Vindkraft og solceller 7,8 20% 1,1 1% 3,5 2% 0,6 1% Biomasse og affald 5,3 14% 0,5 0% 13,4 9% 11,2 14% Total 38,8 100% 124,5 100% 148,6 100% 80,7 100% Kilde: Energistyrelsen på baggrund af IEA s Electricity information

14 Produktion fra de forskellige kilder sammenblandes i transmissionsnettet. Der er altså ingen kvalitativ differentiering mellem kilderne. Alle udbydere og aftagere gennem el-nettet er koblet til én fælles pulje af el (Energinet.dk, Elmarkedet i Danmark, 2013). Sammen med Norge, Sverige og Finland er Danmark tilsluttet den fælles nordiske elbørs Nord Pool Spot. Den nordiske elbørs er etableret i Norge og formålet med Nord Pool er at skabe et marked for handel med el med henblik på at få en transparent prisdannelse samt at få en optimal udnyttelse af elressourcerne. Dette er særligt efficient i det nordiske marked, hvor der er en blanding af en række forskellige produktionsteknologier med forskellig klima- og vejrafhængighed og forskellige faste og variable elproduktionsomkostninger. 3.2 El-markedets opbygning Det danske elmarked er som nævnt integreret med det nordiske elmarked. Derudover er det forbundet med Tyskland og de europæiske elmarkeder, og der handles konstant over grænserne. Prisudviklingen i de omkringliggende lande påvirker derfor de danske elproducenter. Specielt er mængden af vandkraft i Norden indflydelsesrig i forhold til handlen. I år med en stor produktion af vandkraft (vådår) vil man opleve en lavere dansk produktion pga. muligheden for billig import af el produceret i Sverige og Norge (Energinet.dk, Import og eksport, 2013). For at forstå prismekanismerne på elmarkedet, kræves der et indblik i måden el handles på. Handel med el Nord Pool Spot har både fysiske og finansielle markeder. 70 pct. af det samlede elforbrug i Norden handles på Elspot eller day-ahead markedet, som er et fysisk marked for el. Handlerne sker inden for en bestemt tidsplan. De systemansvarlige, Energinet.dk, skal dagen inden driftsdøgnet (kl. 10) melde ind, hvor meget kapacitet, der er til rådighed det næste døgn på forbindelserne mellem prisområderne. El-leverandører og producenter skal derefter (senest kl. 12) specificere for hver time den følgende dag, den mængde (MWh/h) de er villige til at købe/sælge til et prisniveau. Derefter lukker markedet for yderligere handel. Buddene indmeldes på timebasis eller som blokbud over flere timer. Et timebud angiver mængde og pris for en konkret time i driftsdøgnet. Et blokbud angiver mængde og pris for mindst tre sammenhængende timer. På baggrund af købs- og salgsbud dannes der en efterspørgsels- og en udbudskurve for hver time i døgnet. Nord Pool Spot matcher alle købs- og salgsudbud senest kl. 13. Dette sker under hensyn til de begrænsninger der er i elnettet, og på den måde udregnes 24-timepriser for hele 9

15 Norden gennem en fælles prisberegningsalgoritme. Nord pool spot s day ahead handelssystem (SESAM) maksimerer værdien af objektfunktionen (det sociale velfærdskriterium) under nogle fysiske restriktioner, såsom volumen restriktioner, områdebalancer og transmissionsrestriktioner. Når udbud og efterspørgsel er matchet, offentliggøres systempriserne, og aktørerne informeres om, hvilke mængder de har handlet. De balanceansvarlige (firmaer, der køber el af en el-producent og sælger det videre på det frie elmarked) indsender derefter aktørplanerne til den systemansvarlige aktør- i Danmark Energinet. (Nord Pool Spot). En aktør har dog yderligere mulighed for at handle sig i balance efter at spotmarkedet er lukket og systemprisen er fundet. Fra kl. 14 og indtil en time før driftstimen kan der således handles på Elbas, det såkaldte Intraday marked. Elbasmarkedet opereres også af Nord Pool Spot og dækker det interne nordiske område inklusive Estland. Intraday-handler gennemføres løbende og afregnes derfor efter pay-as-bid princippet. Det vil sige, at Nord Pool Spot matcher de bedste købs- og salgsbud, hvorefter handlen indgås mellem højeste købspris og laveste salgspris, ligesom på aktiemarkedet. De handlede mængder på intraday markedet er betydeligt mindre end day ahead markedet, men giver aktørerne en mulighed for at skabe balance i særlige tilfælde. Ubalancerne forventes at blive større over de kommende år i takt med, at mere vedvarende energi skal indpasses i systemet. I det fremtidige elsystem bliver et velfungerende Intra day marked mere centralt. Balanceringen foretages endeligt via Regulerkraftmarkedet. Regulerkraftmarkedet er ikke et Nord Pool marked, men er derimod separate markeder inden for de forskellige systemoperatørområder, og formålet med markedet er, at kunne fortage en øjebliksregulering af elsystemet, så der opnås balance mellem produktion og forbrug. Når spotmarkedet og intra day markedet har fastlagt køb og salg af elektricitet time for time, overgår det tekniske ansvar, for at systemet er i balance til den systemansvarlige. De kontrollerer, om aktørernes planer for forbrug og produktion i elmarkedet er i balance. Især vindkraftproduktion vil ofte afvige fra prognosen fra dagen før, da produktion fra vindmøller er svær at forudsige. Elprisen er præget af en høj volatilitet, da el ikke kan lagres i nettet. Små ændringer i udbud og efterspørgsel kan derved føre til store prisudsving over døgnet og mellem områder. De store prisudsving udgør en finansielt risiko for aktørerne på markedet. Risikoen kan som på andre markeder reduceres gennem handel med finansielle produkter. Især el-leverandører, som både skal levere fastprisprodukter til kunder og samtidig er udsat for udsving i markedsprisen, har 10

16 behov for at afdække risiko. Producenterne kan derimod bedre påtage sig risici, da de har en betalingsstrøm svarende til prisudsvingene. Prissikring eller Hedging foregår i forwardmarkedet, hvor der ikke som på Day-ahead og Intraday markedet handles med fysisk kwh el men med finansielle derivater som futures, put/call options og forwards. (Energinet.dk, januar 2013) Levering af el El leveres gennem transmissionsnettet, der ejes af den systemansvarlige transmissionsvirksomhed Energinet.dk, som er ejet af Klima-, Energi og Bygningsministeriet. Energinet.dk har ansvaret for, at import, eksport, spænding og frekvens holder sig inden for de fastsatte grænser. Danmark indgår i The European Network of Transmission System Operators for Electricity, som blev dannet i forbindelse med EU s liberalisering af elsystemet i Der er fem forskellige regionale grupper fordelt efter synkronområderne 1. Det danske elsystem består af to sammenkoblede synkronområder Vest Danmark (DK1) og Øst Danmark (DK2), der er adskilt af Storebælt. Det nationale transmissionsnet i Øst- og Vestdanmark er sammenkoblet gennem storebæltsforbindelsen, og det danske elnet er fysisk integreret med vores nabolande gennem fem el-forbindelser. Forbindelserne går til Sverige, Norge og Tyskland og opereres i fællesskab af Energinet.dk og nabolandes systemoperatører. De regionale transmissionsvirksomheders net stilles til rådighed for Energinet.dk, der betaler et årligt beløb for at kunne benytte nettet. (Energitilsynet, 2013) Transporten af elektricitet fra producent til forbruger sker over lange distancer på splitsekunder, men med begrænsninger på, hvor meget energi der kan transporteres simultant. Transmissionssystemet er ofte fuldt eller tæt på fuldt udnyttet. En problematik som man kender fra andre markeder særligt overbelastning af vejnet er et analogt problem til udfordringer for el nettet, hvor der opstår flaskehalse på bestemte tidspunkter af døgnet (Lijesen, Mark G., 2007). Netvirksomheden ejer, driver og vedligeholder elnettet i et geografisk afgrænset område og transporterer el det sidste stykke til slutkunderne. Netselskaberne har monopol på at transportere el i deres geografiske område og reguleres derfor af Energitilsynet. Det er netvirksomheden, der måler slutkundens forbrug og indberetter det til elleverandøren. Med 1 Et synkronområde betyder, at der er samme frekvens for vekselstrømsforbindelserne i hele områdets transmissionssystem. (Energitilsynet, 2013, s. 5) 11

17 indførelsen af Engrosmodellen overgår dette dog til elhandelsvirksomhederne. Engrosmodellen uddybes nærmere i kapitel 4. Slutkunden betaler netvirksomheden for brug af transmissionsog distributionsnettet samt PSO afgift (som blandt andet dækker bidrag til forsyningssikkerhed), derudover skal der betales til elleverandøren og betales en række statslige afgifter. Forbrugerne sikres mod at net- og transmissionsvirksomheder ikke udnytter deres monopolstatus gennem Indtægtsrammereguleringen det betyder at netvirksomhedernes tariffer som udgangspunkt er fastlåst (Energitilsynet, 2014). Energitilsynet har givet en række af handelsselskaberne forsyningspligtbevilling. Dvs. de forpligter sig til at levere el til de kunder i det pågældende bevillingsområde, hvis kunderne ikke har gjort brug af det frie elmarked og selv valgt en elleverandør. Energitilsynet regulerer prisen på forsyningspligtig el for at sikre, at fortjenesten på forsyningspligtproduktet ikke er højere end fortjenesten på tilsvarende produkter på det frie marked (Energinet.dk, Elmarkedet i Danmark, 2013). Produktion og spothandel med el er altså konkurrenceudsat, mens transmission, distribution og forsyningspligtig handel med el reguleres af Energitilsynet og Energistyrelsen pga. naturlige monopoler. 12

18 4. Prisfastsættelse og prissignaler På baggrund af forrige kapitels beskrivelse af elmarkedet går dette kapitel mere i dybden med prisfastsættelsen og beskriver spotmarkedets priser i forhold til forbrugernes faktiske betaling for el. Derudover gennemgås de afgifter, der pålægges de danske husholdninger i forbindelse med elforbruget, og priser og afgifter bliver sammenlignet i en EU kontekst. 4.1 Prisclearing Prisdannelsen på elmarkedet sker som nævnt efter indmeldingen af købs- og salgsbud. Elmarkedet er velfungerende og med konkurrence, der sikrer elektricitet til den lavest mulige pris på timebasis. Prisdannelsesprocessen er derfor økonomisk effektiv for samfundet, idet spotmarkedet for elektricitet maksimerer cost efficiency ved at udbyde strøm fra den billigst tilgængelige energikilde. Producenterne melder salgsbud ind efter den kortsigtede marginalomkostning. Vindkraftproducenterne og kernekraft byder ind med den laveste pris, da de marginale produktionsomkostninger er nul eller tæt på nul. Da vindkraft ikke kan lagres afhænger produktionen af, hvor meget det blæser. Vandkraft kan i et vist omfang lagres, men de marginale omkostninger er samtidig tæt på nul, så derfor er vandkraftproducenterne de næste til at byde ind på markedet. Herefter byder kraftvarmeværkerne ind og til sidst kondensanlæggene og gasturbiner. Udbudskurven i figur 1 viser, hvordan prisen stiger med produktionsmetoden. Når det blæser meget, vil vindkraftproducenterne udbyde en større mængde elektricitet til samme pris, og derved skubbes udbudskurven mod højre, og til en given efterspørgsel vil prisen generelt falde, som vist i figur 1. En stor vindproduktion vil derfor rykke udbudskurven udad. Påvirkningen af elpriserne vil dog afhænge af tidspunktet på dagen. Specielt vil meget vindenergi i maksimalbelastningsperioder med den højeste elektricitetsefterspørgsel medvirke til markante prisfald (IBT-Wind, 2006). I sjældne tilfælde kan spotprisen blive negativ eller nul. Dette er en indikation på, at den samlede elproduktionen fra centrale værker, decentrale værker og vindmøller overstiger elforbruget i Danmark, og at der samtidigt er begrænset overføringskapacitet på udlandsforbindelserne. Hvis markedsprisen falder til nul i Danmark, vil strømmen dog ikke blive foræret væk til nabolandene. Køberne i nabolande betaler markedsprisen i det pågældende land, og prisforskellen mellem Danmark og nabolandet tilfalder Energinet.dk, som derved kommer de danske elforbrugere til gode. (Energistyrelsen, maj 2011). De danske vindmøller modtager subsidier for timer selv med negative elpriser. Der 13

19 er derved ikke incitament til at stoppe driften af vindmøllerne trods negative priser (Ingeniøren, 2. okt. 2009). Figur 1: Prisclearing Note til figur: Den trappeformede udbudskurve illustrerer, hvordan salgsbud bydes ind efter marginale omkostninger. Her vil det laveste trin således repræsentere udbud af el produceret med vindkraft. Kilde: Inspiration fra illustration fra IBT-Wind, Prisudviklingen i 2012 Figur 2 viser time-spotpriser i Vestdanmark i 2012, mens figur 3 tilsvarende viser priserne i Østdanmark. Det enkelte timeniveau er ikke tydligt i grafen, men den høje volatilitet træder klart frem. Ekstreme udsving er især fremtrædende i efterårs- og vintermåneder. I 2012 kan tælles sammenlagt 30 timer med negative elpriser, hvoraf 24 af disse faldt mellem den 23. december og den 31. december Årsagen til de negative priser skyldes en markant produktion af vindkraft både i Danmark og i Tyskland pga. særdeles vindfulde dage samtidig med et lavt forbrug. Det lave forbrug kan tilskrives, at der var helligdage og dermed lukket ned for en del produktion. Da el skal forbruges med det samme, og vindmølleejerne ikke har incitament til at standse driften af møllerne, resulterede det store overudbud således i negative spotpriser. 14

20 Figur 2: Spotpriser i Vestdanmark DKK/MWh i DKK/MWh DK Vest Kilde: Nord Pool Spot Figur 3: Spotpriser i Østdanmark DKK/MWh i DKK/MWh DK Øst Kilde: Nord Pool Spot 15

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse 20. januar 2014 J.nr. 2009/2018-0001 Ref. Bak/fma Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

Test-en-elbil Afslutningskonference 23. Juni 2014 Trafikstyrelsen

Test-en-elbil Afslutningskonference 23. Juni 2014 Trafikstyrelsen Test-en-elbil Afslutningskonference 23. Juni 2014 Trafikstyrelsen Jeannette Møller Jørgensen JMJ@energinet.dk Forskningskoordinator Energinet.dk Om Energinet.dk 23. juni 2014 Test-en-elbil 2 Et elsystem

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

FØLG STRØMMEN. Din elguide

FØLG STRØMMEN. Din elguide FØLG STRØMMEN Din elguide 2 DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN 3 HVORFOR SKAL DU FØLGE STRØMMEN? Vores energisystem undergår en kolossal grøn forvandling. Det giver dig som forbruger

Læs mere

Den danske rollemodel

Den danske rollemodel Forskrift F: EDI-kommunikation Bilagsrapport 3: Den danske rollemodel November 20 Rev. 2 Dok. løbenr. 79843-07_v2 /2 Indholdsfortegnelse. Den danske rollemodel... 3 2. Oversættelse af roller til dansk...

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer...

9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer... Elmarkedet i Danmark 9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer... 4 2. Engrosmarkedet... 6 2.1 Et marked

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el

Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el UDKAST 20. august 2012 Detail & Distribution 4/0706-0300-0043 /TS og LBA Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 BESKRIVELSE AF ELMARKEDET... 5 Sekretariatet

Læs mere

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Sekretariatet for Energitilsynet 8. oktober 2013 MOS Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Med henvisning til Elforsyningslovens 73a anmoder Energinet.dk hermed Energitilsynet

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk Smart Grid Netværkets rapport Nettemadag 2011 24. november 2011 kbe@energinet.dk Rapportering fra Ministerens Smart Grid Netværk Rapporter tilgængelige fra 23. oktober 2011 på www.kemin.dk x x 1. Hovedanbefaling:

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk DataHub Kraft i Vest 27. September 2013 John Griem, Energinet.dk Overblik Om Energinet.dk Baggrund for at lave en DataHub DataHub ens funktionalitet Engrosmodellen Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Seminar for netvirksomheder 3. oktober 2011 1 Baggrund Bredt ønske om mere fleksibelt elforbrug - Markedets prissignaler kan sikre en effektiv

Læs mere

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4. Erhvervspolitisk INDSIGT Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.9-2002 Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked AF CHEFKONSULENT HANS-ERIK KRISTOFFERSEN, hkn@di.dk, OG CHEFKONSULENT

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

Velkommen til Avanceret Energilagring. Dr. Frank Elefsen, CTO Energy & Climate, fre@dti.dk

Velkommen til Avanceret Energilagring. Dr. Frank Elefsen, CTO Energy & Climate, fre@dti.dk Velkommen til Avanceret Energilagring Dr. Frank Elefsen, CTO Energy & Climate, fre@dti.dk Teknologisk Institut har eksisteret siden 1906 Se fremad, fremad! Aflur den kommende tid, de veje, den vil bane

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Temamøde: DTU (CITIES) og Dansk Fjernvarme/Grøn Energi, September 2014 Henrik Madsen, Peder Bacher (DTU Compute) www.henrikmadsen.org www.smart-cities-centre.org

Læs mere

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Mandag Morgens Klimakonference 26. februar 2013 Poul Alberg Østergaard / Brian Vad Mathiesen Aalborg

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL

ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL Sammenfatning Det er i år knap ti år siden, der blev åbnet op for, at alle elforbrugere fik mulighed for selv at vælge leverandør. Konkret skete

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner Til Energitilsynet Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner 10. juli 2015 NFL-ELJ/DGR Energinet.dk sender hermed baggrundsnotat vedrørende overgangen fra fysiske

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2010 Klaus Frederiksen, Teknologisk Institut Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Indledning...

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012

Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012 Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012 Beretning om DONG Energy A/S elpriser 7/2012 Beretning om DONG Energy A/S elpriser Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Intelligent elforbrug samspillet mellem produktion og forbrug Smart Grid & Intelligente

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Intelligent elforbrug samspillet mellem produktion og forbrug Smart Grid & Intelligente Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Intelligent elforbrug samspillet mellem produktion og forbrug Smart Grid & Intelligente bygninger - Workshop, indlæg, minimesse og networking

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi Udfordringer for måling af elektrisk energi Henrik Weldingh Dansk Energi Baggrunden Ønsket om at reducere CO 2 udslippet Ved at anvende energien intelligent Ved at udnytte vedvarende energikilder Dette

Læs mere

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm 1 Aftale om leverance af produktet ideel 1.1 AFTALENS PARTER Denne aftale om levering af elektricitet er indgået den mellem CPR-nr. DKog Modstrøm Danmark

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Hvor kommer energiprisen fra?

Hvor kommer energiprisen fra? DONG ENERGY SALES B2B Bliv en bedre energiindkøber Hvor kommer energiprisen fra? Michael Judén 12. maj 2015 Agenda 1 Hvordan dannes prisen på energi? 2 Hvad betaler jeg for som kunde? 3 Hvad kan jeg selv

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Bedre integration af vind

Bedre integration af vind Ea Energianalyse Evaluering af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg m.m. Delrapport 1: Analyse af markedsdata for vindkraft, decentral kraftvarme m.m. Udarbejdet af Ea Energianalyse

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv

Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv Henrik Weldingh Dansk energi - forskning og udvikling Ønskerne til el(forsyning) Lokalt ønske: Billig Pålidelig Globalt hensyn: Anvendes hensigtsmæssig

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem

Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet April 2013 Smart Grid-Strategi 3 Indhold Forord 5 Resumé af strategien og de vigtigste initiativer 7 1.

Læs mere

John Sørensen, R&D director Schneider Electric

John Sørensen, R&D director Schneider Electric Smart Metering John Sørensen, R&D director Schneider Electric Smart Metering Global udfordring Vi har alle et ansvar Er Smart Metering en del af løsningen? Agenda: 1: Lovgivning 2: Smart Grid 3: Smart

Læs mere