ELFORSK PSO-F&U 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ELFORSK PSO-F&U 2007"

Transkript

1 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager Enopsol ApS DONG Energy A/S Hundsbæk & Henriksen A/S Cenergia ApS SBI April 2008

2 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 2 2. FORMÅL 2 3. ATES FUNKTIONSPRINCIP 3 4. ATES ENERGIBESPARELSE 9 5. Grundvandskølig og ATES. Teknologistade i Danmark Grundvandskøling og ATES. Teknologistade udland Internationalt samarbejde under IEA Varmepumper og absorptionsanlæg. Teknologistade Varmepumpens virkemåde Valg af kølemiddel Kredsprocessen for et CO 2 varmepumpeanlæg Kapacitetsregulering Anlægsudformning og økonomi Varmedrevne anlæg Ventilationsanlæg. Teknologistade Solvarme. Teknologistade Bygningsreglement. Status og fremtid Kortlægning af potentiale for ATES i DK MYNDIGHEDSFORHOLD Barrierer og virkemidler for teknologiens udbredelse Lovgivning Beregningsværktøj for udlægning af ATES Gennemregning af 4 anlægseksempler Checkliste for etablering af ATES FREMTID REFERENCER 50 Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3.

3 2 1. INDLEDNING Grundvandet har den heldige egenskab, at temperaturen er konstant året rundt i Danmark ca. 9 o C, hvilket er en ideel temperatur for mange køleformål, herunder bygningskøling. De strukturer, hvori grundvandet befinder sig (sand, grus og kalk) er samtidigt effektive til at opbevare kulde og varme over lange tidsrum. Det er ved brug af sæsonlagring af lavtemperatur varme og kulde i terrænnære, grundvandsførende jordlag muligt at opnå rentable energibesparelser på op til 90% til køling og opvarmning af fx hoteller, lufthavne, indkøbscentre, kontorbygninger og andre større bygninger. De store energibesparelser betyder samtidigt store reduktioner i CO 2 -udledningen. Teknologien er ny i Danmark, men velkendt i bl.a. Holland og Sverige. Den internationale betegnelse er ATES, der står for Aquifer Thermal Energy Storage. Projektet, der har opnået støtte fra ELFORSK PSO-F&U 2007, er initieret af firmaerne DONG Energy og Enopsol med Enopsol som projektleder. Desuden har Hundsbæk & Henriksen, Cenergia og Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) deltaget i projektet. 4 virksomheder: Hotel Opus i Horsens, Novo Nordisk i Hillerød, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og Fields på Amager har bidraget med anlægsdata til brug i de under projektet udviklede beregningsværktøjer. 2. FORMÅL Formålet med projektet har været at udvikle løsninger og gennemføre en vifte af aktiviteter, der kan fremme udbredelsen af anlæg til opvarmning og køling med grundvand. Det vil kunne sikre store el- og varmebesparelser i Danmark, hvor teknologien, i modsætning til udlandet, generalt er overset. Målet er søgt opnået gennem en kombination af vidensopsamling i udlandet, udvikling af værktøjer til etablering af

4 3 state of the art anlæg med grundvandskøling og grundvandsbaserede varmepumper med sæsonlagring under danske forhold, samt forankring og formidling af viden om teknologien. 3. ATES FUNKTIONSPRINCIP I sin mest enkle udformning består et ATES-system af en boring til indvinding af grundvand og en boring til returledning af grundvand en såkaldt kold og varm boring. Grundvandet pumpes i sommertiden fra den kolde boring i et lukket rørsystem gennem en eller flere varmevekslere, hvor grundvandet ved varmeveksling afkøler ventilationsluften i en bygning eller proceskølevand i en produktionsvirksomhed. Ved varmevekslingen opvarmes grundvandet, hvorefter det tilbageføres til grundvandsmagasinet gennem den varme boring. Der sker således ikke noget forbrug af grundvand, kun en opvarmning. I vintertiden vendes pumperetningen, og der pumpes fra den varme boring og returledes i den kolde boring efter udnyttelse af varmen lagret i sommertiden til bygningsopvarmning. Der sker således ikke noget forbrug af grundvand, kun en opvarmning eller afkøling. Systemet udlægges normalt, så der ikke sker nogen netto varmetilførsel til grundvandsmagasinet. ATES-systemer er derfor normalt både i grundvandsmæssig og termisk balance Figur 1 viser en sommersituation, hvor der er behov for køling i en bygning fx ved en udetemperatur over 15 o C. Grundvandet pumpes fra den kolde brønd gennem en varmeveksler, hvor grundvandet indirekte opvarmes ved varmeveksling med indblæsningsluften til bygningens luftkonditioneringsanlæg (HVAC-anlæg). Herefter ledes grundvandet opvarmet tilbage i grundvandsmagasinet gennem den varme brønd.

5 4 HVAC Enopsol KOLD BRØND VARM BRØND Figur 1. ATES sommertid. Køling med grundvand. Figur 2 viser en vintersituation, hvor der er behov for rumopvarmning fra grundvandslageret fx ved en udetemperatur under 7 o C. Grundvandet pumpes nu fra den varme brønd gennem varmeveksleren, hvor grundvandet indirekte afkøles ved varmeveksling med indblæsningsluften til luftkonditioneringsanlægget. Herefter ledes grundvandet afkølet tilbage i grundvandsmagasinet gennem den kolde brønd. I tilfælde, hvor bygningens kølebehov er langt større end varmebehovet eller hvor det til rådighed værende grundvandsmagasin er begrænset i ydelse og volumen, kan det være nødvendigt at supplere med lagring af kulde i vintertiden. Dette kan ske ved brug af kold udeluft, hav-, sø eller åvand.

6 5 HVAC Enopsol KOLD BRØND VARM BRØND Figur 2. ATES vintertid. Opvarmning med grundvand. Hvis bygningens varmebehov er langt større end kølebehovet eller hvor det til rådighed værende grundvandsmagasin er begrænset i ydelse og volumen kan der ske lagring af varme i sommertiden fx ved anvendelse af lavtemperatur solvarme. ATES-systemer kan også kombineres med varmepumper, fjernvarme og andre energikilder afhængig af de lokale forhold. På figur 3 er der som eksempel på en kombinationsløsning vist et solfangeranlæg, der opvarmer grundvandet om sommeren for lagring af lavtemperatur varme til brug i vintertiden. På figur 4 er der vist et eksempel på kuldelagring i vintertiden ved at underafkøle grundvandet med kold udeluft via en væskekøler.

7 6 SOLFANGERANLÆG HVAC Enopsol VARM BRØND Figur 3 ATES sommertid. Køling med grundvand. Lagring af lavtemperatur solvarme Figur 5 viser sommertiden, hvor en kølekompressor leverer supplementskøling til grundvandskøleanlægget og kølekompressorens kondensator afkøles med grundvand. Det herved opvarmede grundvand returledes til grundvandsmagasinet via den varme brønd. Figur 6 viser vintertiden, hvor kølemaskinen nu drives som varmepumpe og trækker restvarmen ud af grundvandet til brug ved opvarmning af den tilhørende bygning. Herved gennedekøles grundvandet, således at der opstår termisk balance i det vandførende jordlag. ATES kan som illustreret på figur 1-6 kobles på mange måder med traditionelle systemer og den optimale systemløsning afhænger af det aktuelle forhold mellem de naturlige grundvandsforhold og køle- og opvarmningsbehovet.

8 7 HVAC UDELUFTSKØLER Enopsol VARM BRØND Figur 4. ATES vintertid. For-opvarmning med grundvand og kuldelagring med kold udeluft. I design-fasen er det af største vigtighed, at bygningen udlægges til køling ved så høj en kølevandstemperatur som muligt og ved så lav en varmtvanstemperatur som muligt for at opnå den bedste rentabilitet af ATES-systemet.

9 8 HVAC KØLEKOMPRESSOR Enopsol KOLD BRØND VARM BRØND Figur 5. ATES sommertid. Køling med grundvand og kølemaskine. Kølemaskinens kondensator køles med grundvand. Lagring af opvarmet grundvand efter passage af køleanlægget.

10 9 HVAC VARMEPUMPE Enopsol VARM BRØND Figur 6. ATES vintertid. For-opvarmning med grundvand. Lagring af afkølet grundvand efter passage af en varmepumpe. 4. ATES ENERGIBESPARELSE I driftsfasen kan prisen for køling og opvarmning i kr./mwh med et ATES-system beregnes af figur 7 (100% grundvandskøling) og figur 8 (100% grundvandsopvarmning). Køle- og varmeprisen afhænger af systemmodstanden i grundvandskredsen, grundvandspumpernes totale virkningsgrad, prisen for elektricitet til at drive grundvandspumperne og den opvarmning/afkøling grundvandets kan opnå ved varmevekslingen.

11 10 p s (bar) 5 ηt = 0.4 Grundvandskøling ηt = 0.5 η t = Kølepris = 24. p s. ELPRIS/η t / T GV 3 p s : Systempumpemodstanden (bar) ELPRIS: Forbrugspris elektricitet (kr./kwh) 2 1 η t : T GV : Totalvirkningsgrad pumpning η t = η p.η m.η f ( ) p=pumpe, m=motor,f=frekvensomf. Opvarmning af grundvand ved varmeveksling ( o C) kr./mwh 0.50 kr./kwh 1.00 kr./kwh 1.50 kr./kwh 2.00 kr./kwh T = 5 o C T = 15 o C T = 10 o C T = 7.5 o C 0.8 kr./m 3 Figur 7. Beregning af kølepris for 100% køling med grundvand. Forklaring til brug af figur 7: Med den aktuelle systemmodstand (tryktab) for grundvandskøleanlægget indsat i bar bevæger man sig mod

12 11 uret i diagrammet, indtil værdien for grundvandspumpernes p s (bar) 5 ηt = 0.4 Grundvandsvarme ηt = 0.5 η t = Varmepris = 24. p s. ELPRIS/η t / T GV 3 p s : Systempumpemodstanden (bar) ELPRIS: Forbrugspris elektricitet (kr./kwh) 2 1 η t : T GV : Totalvirkningsgrad pumpning η t = η p.η m.η f ( ) p=pumpe, m=motor,f=frekvensomf. Afkøling af grundvand ved varmeveksling ( o C) kr./mwh 0.50 kr./kwh 1.00 kr./kwh 1.50 kr./kwh 2.00 kr./kwh T = 5 o C T = 15 o C T = 10 o C T = 7.5 o C 0.8 kr./m 3 Figur 8. Beregning af varmepris for 100% opvarmning med grundvand. grundvandspumperne. Herfra bevæger man sig mod højre i diagrammet indtil værdien af den opvarmning grundvandet opnår ved varmeveksling i o C. Man bevæger sig sluttelig lodret opad i diagrammet, indtil man på x-aksen kan aflæse køleprisen i kr./mwh.

13 12 Forklaring til figur 8: Med den aktuelle systemmodstand (tryktab) for grundvandskøleanlægget indsat i bar bevæger man sig mod uret i diagrammet, indtil værdien for grundvandspumpernes totale virkningsgrad. Herefter bevæger man sig lodret nedad i diagrammet indtil den elpris i kr./kwh, der betales for strøm til grundvandspumperne. Herfra bevæger man sig mod højre i diagrammet indtil værdien af den afkøling grundvandet opnår ved varmeveksling i o C. Man bevæger sig sluttelig lodret opad i diagrammet, indtil man på x-aksen kan aflæse varmeprisen i kr./mwh. Alternativet til køling med grundvand er mekanisk køling med kølekompressoranlæg. Figur 9 viser et nomogram til beregning af køleprisen i kr./mwh for kølekompressoranlæg samt til beregning af den samlede kølepris i kr./mwh, når grundvandskøling kombineres med kompressorkøling.

14 13 Kompressorkøling kr./mwh Grundvandskøling 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 10% kr./mwh kr./mwh COP Grundvandskøling og kompressorkøling Kølepris GV = 24. p s. ELPRIS/η t / T GV Kølepris KK = ELPRIS/COP Med Kølepris GV og med %-andelen, som grundvandskøling dækker, aflæses værdien på højre side af værdiaksen. Med ELPRIS og kølemaskinens COP og den andel i %, som kompressorkøling dækker, aflæses værdien på venstre side af værdiaksen. Lægges de to værdier sammen fås den resulterende pris for køling i kr./mwh kr./kwh 8 Figur 9. Nomogram til beregning af kølepris i kr./mwh for 100% mekanisk køling med kølekompressorer og beregning af den resulterende kølepris i kr./mwh når fordelingen mellem grundvandskøling og køling med kølekompressorer er kendt. Forklaring til figur 9:

15 14 Ved brug af figur 7 er det beregnet, at køleprisen for 100% grundvandskøling er 32 kr./mwh. For den aktuelle bygning vil 70% af det totale kølebehov blive dækket med grundvandskøling og 30% med kølekompressoranlæg. Med 32 kr./mwh benyttes højre side af diagrammet og man bevæger sig lodret opad indtil 70%-angivelsen. Herfra bevæger man sig vandret mod venstre og aflæser værdien 22,50 kr./mwh. I venstre side af diagammet begynder man nederst med den aktuelle elpris til drift af kølekompresorer, her 1,50 kr./kwh. Man bevæger sig med denne elpris vandret mod venstre indtil COP-værdien for det aktuelle kølekompressoranlæg, her 5,0. (COP er forholdet mellem et køleanlægs køleydelse og det dertil medgåede effektforbrug). Herfra bevæger man sig lodret opad i diagrammet og aflæser ved passagen af x-aksen køleprisen i kr./mwh ved 100% kølekompressordrift, her 300 kr./mwh. Ved at fortsætte i lodret retning indtil man møder 30%-kurven kan man aflæse værdien 90 kr./mwh på y-aksen. Tillægges den tidligere bestemte værdi på 22,50 kr./mwh bliver den resulterende kølepris på 112,50 kr./mwh. I figur 11 er vist en metode til beregning af COP for kølekompressoranlæg. Tilsvarende beregning for den resulterende varmepris ved grundvandsopvarmning i samkørsel med varmepumper kan beregnes vha. nomogrammet på figur 10.

16 15 Varmepumpe kr./mwh Grundvandsvarme 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 10% kr./mwh kr./mwh ε Grundvandsvarme og varmepumpe Varmepris GV = 24. p s. ELPRIS/η t / T GV Varmepris VP = ELPRIS/ε Med Varmepris GV og med %-andelen, som grundvandskøling dækker, aflæses værdien på højre side af værdiaksen. Med ELPRIS og varmepumpens ε og den andel i %, som varmepumpen dækker, aflæses værdien på venstre side af værdiaksen. Lægges de to værdier sammen fås den resulterende pris for varme i kr./mwh kr./kwh 8 Figur 10. Nomogram til beregning af varmepris i kr./mwh for 100% mekanisk opvarmning med varmepumper og beregning af den resulterende varme i kr./mwh når fordelingen mellem grundvandsopvarmning og opvarmning med med kølekompressorer er kendt. Forklaring til figur 10:

17 16 Ved brug af figur 8 er det beregnet, at varmeprisen for 100% grundvandsopvarmning er 32 kr./mwh. For den aktuelle bygning vil 80% af det totale varmebehov blive dækket med grundvandsopvarmning og 20% med varmepumpeanlæg. Med 32 kr./mwh benyttes højre side af diagrammet, og man bevæger sig lodret opad indtil 80%-angivelsen. Herfra bevæger man sig vandret mod venstre og aflæser værdien 25,50 kr./mwh. I venstre side af diagammet begynder man nederst med den aktuelle elpris til drift af varmepumper, her 1,50 kr./kwh. Man bevæger sig med denne elpris vandret mod venstre, indtil effektfaktor-værdien for det aktuelle varmepumpeanlæg, her 6,0. (Effekktfaktoren er forholdet mellem varmepumpens varmeydelse og det dertil medgåede effektoptag). Herfra bevæger man sig lodret opad i diagrammet og aflæser ved passagen af x-aksen varmeprisen i kr./mwh ved 100% varmepumpedrift, her 250 kr./mwh. Ved at fortsætte i lodret retning indtil man møder 20%-kurven, kan man aflæse værdien 50 kr./mwh på y-aksen. Tillægges den tidligere bestemte værdi på 25,50 kr./mwh bliver den resulterende varmepris på 75,50 kr./mwh. På figur 11 er vist en metode til beregning af effektfaktorer for varmepumper. Til beregning af COP og effektfaktorer for kølemaskiner og varmepumper kan figur 11 anvendes med den forklarende tekst i gul markering.

18 17 Carnot-virkningsgrad T=20 o C T=25 o C T=30 o C Varmepumpe T=40 o C η C Kølekompressor T=40 o C T=30 o C T=25 o C T=20 o C T=15 o C T=15 o C T=10 o C T=10 o C T k =30 o C T k =40 o C T k =50 o C T k =60 o C 6 8 T 0 =-5 o C T 0 =0 o C T 0 =5 o C T 0 =10 o C ε 10 COP Figur11. Nomogram til beregning af COP for kølemaskiner og effektfaktorer fir varmepumper.

19 18 Kølekompressorer og varmepumper Nomogram for beregning af COP for kølekompressoranlæg og effektfaktor (ε) for varmepumpeanlæg. Højre side af nomogrammet omhandler kølekompressoranlæg og venstre side af nomogrammet omhandler varmepumpeanlæg. For kølekomprsooranlæg gælder COP = η C. T o /(T k -T o ) For varmepumpeanlæg gælder ε = η C. T k /(T k -T o ) η C : Carnotvirkningsgraden, som for kompressoranlæg typisk ligger mellem 0.4 og 0.6 T o : anlæggets fordampningstemperatur (K) T k : anlæggets kondenseringstemperatur (K) Nomogrammet bruges således for kølekompressorer: Start med anlæggets Carnotvirkningsgrad (leverandøroplysning). Gå vandret til højre i nomogrammet ud for carnotvirkningsgarden, indtil man møder den værdi for temperaturforskellen mellem anlæggets kondenseringstemperstur og fordampningstemperatur, der er gældende i det driftspunkt, man ønsker at beregne for. Kondenseringstemperaturen bør ikke være mere end 5 o C højere end kondensatorkølevandet i afgang fra kondensatoren. Fordamningstemperaturen bør ikke være mere end 5 o C lavere end kølevandet, der forlader fordamperen. Fra skæringspunktet bevæger man sig lodret nedad, indtil man møder kurven for den værdi af fordampningstemperaturen, der er gældende for beregningen. Herfra bevæger man sig vandret mod venstre til skæring med værdiaksen og aflæser her COP-faktoren. Nomogrammet bruges således for varmepumper: Start med anlæggets Carnotvirkningsgrad (leverandøroplysning). Gå vandret til venstre i nomogrammet ud for carnotvirkningsgarden, indtil man møder den værdi for temperaturforskellen mellem anlæggets kondenseringstemperstur og fordampningstemperatur, der er gældende i det driftspunkt, man ønsker at beregne for. Kondenseringstemperaturen bør ikke være mere end 5 o C højere end kondensatorkølevandet i afgang fra kondensatoren. Fordamningstemperaturen bør ikke være mere end 5 o C lavere end kølevandet, der forlader fordamperen. Fra skæringspunktet bevæger man sig lodret nedad, indtil man møder kurven for den værdi af kondenseringstemperaturen, der er gældende for beregningen. Herfra bevæger man sig vandret mod højre til skæring med værdiaksen og aflæser her effektfaktoren (e) På figur 11 er vist eksempel på to beregninger fior kølekompressorer (sommerkøling) og to beregninger for varmepumper (vinteropvarmning). Der er tale om det samme anlæg, dog med to funktioner. Begge beregningssæt viser hvordan man kan bestemme COP og effektfaktoren () under antagelse af en Carnot-effektfaktor på hhv. 0.4 og 0.6 (en dårlig og en god kølekompressor/varmepumpe). I begge beregninger for kølekomopressorer (højre side i diagrammet) regnes med en T=30 o C, altså en forskel mellem kondenseringstemperatur og fordampningstemperatur på 30 o C, hvilket fx er gældende for en kondenseringstemperatur på 35 o C og en fordampningstemperatur på 5 o C. For den energieffektive kølekompressor med en Carnot-virkningsgrad på 0.6 aflæses en COP på 5.5. For den dårlige kølekompressor med en Carnotvirkningsgrad på 0.4 aflæses en COP på 3.6.

20 19 I begge beregninger for varmepumper (venstre side i diagrammet) regnes med en T=30 o C, altså en forskel mellem kondenseringstemperatur og fordampningstemperatur på 30 o C, hvilket fx er gældende for en kondenseringstemperatur på 35 o C og en fordampningstemperatur på 5 o C. For den energieffektive kølekompressor med en Carnot-virkningsgrad på 0.6 aflæses en effektfaktor () på 6.1. For den dårlige kølekompressor med en Carnot-virkningsgrad på 0.4 aflæses en effektfaktor () på 4.0. Hvor meget der kan spares i % i forhold til traditionel opvarnmning kan beregnes i figur 12, der er en udvidelse af figur 8, idet der er indsat en alternativ varmepris i kr./mwh ved fx naturgasfyring. Hvis prisen for grundvandsvarme fx er 46 kr./mwh og den alternative varmepris er 300 kr./mwh kan besparelsen aflæses til 85%. Forklaring til figur 12: Grundvandsvarme Varmepris GV = 24. p s. ELPRIS/η t / T GV p s : Systempumpemodstanden (bar) ELPRIS: Forbrugspris elektricitet (kr./kwh) η t : Totalvirkningsgrad pumpning η t = η p.η m.η f ( ) p=pumpe, m=motor, f=frekvensomf. T GV : Afkøling af grundvand ved varmeveksling ( o C) I diagrammet er indsat alternativ varmepris fx. naturgasfyring i kr./mwh. Ved at aflæse hvor Varmepris GV rammer alternativ varmepris kan aflæses besparelsen i % ved at gå til venstre i diagrammet.

21 20 p s (bar) % kr./mwh ηt = 0.4 ηt = 0.5 η t = kr./kwh 1.00 kr./kwh 1.50 kr./kwh 2.00 kr./kwh T = 15 o C T = 10 o C T = 7.5 o C kr./mwh T = 5 o C 0.8 Figur 12. Beregning af varmepris for 100% opvarmning med grundvand samt besprelsen i % i sammenligning med alternativ opvarmning.

22 21 5. Grundvandskølig og ATES. Teknologistade i Danmark. ATES har været et kendt princip i den vestlige verden efter energikrisen i 1973, men kineserne var de første, der tog teknikken i anvendelse i slutningen af 1950érne. I 1980érne blev der i Danmark etableret ca. 250 grundvandsvarmepumpeanlæg, primært mindre anlæg til opvarmning af parcelhuse. Interessen for konceptet skyldtes de kraftig stigende oliepriser til husopvarmning i På grund af de forholdsvis små varmebehov, som hvert enkelt anlæg skulle yde, blev der med det formål at holde anlægsudgifterne på et attraktivt niveau udført meget billigt og dårligt borearbejde, hvilket betød, at et antal anlæg fik driftsproblemer, herunder sandproducerende boringer (dårligt filterdesign) og jern- og manganudfældende (okker), der primært skyldes indtrægning af atmosfærisk luft under grundvandscirkulationen. DTU spillede i disse år en aktiv rolle for at kortlægge driftsproblemerne og forbedre anlægsdesign og økonomi, analysere de termiske forhold i grundvandsmagasiner samt sæsonlagring af lavtemperatur solvarme og andre naturlige varmekilder. Kildehenvisninger / / / / / / Fra slutningen af 1970érne blev der paralellt hermed ofret forskningsmidler på at undersøge mulighederene for at anvende grundvandsmagasiner til sæsonlagring af højtemperatur overskudsvarme fra sommer til vinter. DTU og RISØ var således initiativtager til etableringen af Hørsholm Varmelager, hvor man ville lagre overskudsvarme fra affaldsforbrændingsanlægget Nordforbrænding i et nærliggende grundvandsmagsin til brug for husopvarmning i vintertiden. Varmen skulle distribueres via det til Nordforbrænding tilhørende fjernvarmenet. Lagringstemperaturen skulle være op imod 100 o C. For at dette kunne lade sig gøre var det nødvendigt at udstyre anlægget med et avanceret vandbehandligssystem, således at grundvandets naturlige indhold af jern, mangan og calcium ikke fældede ud ved opvarmningen. Hørholm Varmelager deltog sammen med en række andre højtemperatur varmelagringsforsøg i grundvandsmagasiner under IEA (International Energy Agency), herunder SPEOS i Lausanne i Sweiz og University of Minneapolis i U.S.A.

23 22 Konklusionen på initiativerne med at forsøge at sæsonlagre højtemperatur varme i grundvandsmagasiner blev dog, at dette ikke var en farbar vej, der væsentligst skyldes de tekniske og miljømæssige problemer ved at fortage vandbehandling af grundvandet. Med afslutningen af Hørsholm-projektet er der ikke siden foretaget initiativer i Danmark med det formål at sæsonlagre højtemperatur varme i grundvandsmagasiner. Internationalt er der heller ikke fortaget yderligere forsøg hermed. Kildehenvisninger / / / / / / Danmark trådte herefter ud af IEA-samarbejdet, mens en række lande fortsatte samarbejdet under. Siden starten af 1990érne har det i Danmark drejet sig om den kommercielle udnyttelse af grundvandsmagasiner som kilde til primært proceskøling i industrien og et fåtal anlæg for rumkøling. Billund Lufthavns nye terminalbygning var det første store byggeri herhjemme, hvor metoden blev benyttet til køling af rumluft. Anlægget blev idriftsat i I 2000 blev der opnået tilladelse til grundvandskøling med reinjektion for Rigsarkivets nye bygning i Ørestaden ved København. Byggeriet blev imidlertid opgivet umiddelbart efter regeringsskiftet DR-Byen i Ørestaden vil som et af de første projekter herhjemme anvende et ATES-system til bygningskøling. Det drejer sig om Nyhedshuset, der er DR-Byens Segment 2. På internettet kan hentes flg. oplysniger om projektets visioner: Danmarks Radios nye hovedsæde i Ørestad bliver udført som et miljøvenligt byggeri. DR har formuleret en miljøpolitik for byggeriet, som skal efterleves af alle på projektet. Det betyder blandt andet, at der skal spares på ressourcerne, vælges miljøvenlige og sunde materialer og skabes et godt indeklima og arbejdsmiljø. Kravene gælder både for byggefasen, hvor sikkerhed og sundhed er i fokus og for det færdige byggeri. Alle krav til projektet skal opfyldes inden for det godkendte budget på 3 mia. kr. DR Byen har dog derudover fået EU-midler som et demonstrationsbyggeri for minimering af miljøbelastningerne fra moderne IT-tungt kontorbyggeri, som har et stort behov for køling. I DR Byen vil op mod 80 % af det samlede kølebehov blive dækket af alternative kølemetoder såsom frikøling med udeluft og grundvandskøling med vand, der pumpes op fra undergrunden. Udover de alternative kølemetoder får bygningen energibesparende dobbeltfacader og Danmarks største solcelleanlæg på 1200 m 2. Grundvandsanlægget er designet for termisk balance af grundvandsmagasinet og med 100% back-up i form af

24 23 mekanisk køling med kølekompressoranlæg. Anlægget er endnu ikke idriftsat. Et antal byggerier i Danmark er under opførelse, hvor teknologien finder anvendelse. Figur 13. ATES til DR-Byen. Sommerdrift

25 24 Figur 14. ATES til DR-Byen. Vinterdrift. De fleste større anlæg for grundvandskøling er indtil nu etableret i danske industrivirksomheder. Her er kølebehovet det dominerende, og der findes i dag et antal anlæg med og uden termisk balancering af det anvendte grundvandsmagasin Tabellen herunder viser nøgledata for nogle af de første større grundvandskøleanlæg med reinjektion, der er etableret i Danmark.

26 25 Anlægeejer Idriftsat Årstal Grundvandsflow Kølekapacitet Elbesparels e CO 2 - red. m 3 /h m 3 /år kw MWh/år MWh/år t/år Chr. Hansen A/S Knudsen Plast A/S DBI Plastics A/S Anlæg Primo DK A/S *) Sky-Light A/S Mikron FaarevejleA/S Superfos A/S **) Billund Lufthavn A/S Faerch Plast A/S **) / AKV Langholt A/S DBI Plastics A/S Anlæg Kunst-Stof Kemi A/S Hotel Opus Data for 13 af de første større grundvandskøleanlæg med reinjektion i Danmark. *) Med vandrette boringer for returledning af grundvand. **) Med termisk balancering af grundvandsmagasinet. Kilde: Energi & Miljø A/S og Enopsol ApS. 6. Grundvandskøling og ATES. Teknologistade udland. I Holland er der flere hundrede anlæg i drift til køling og opvarmning af store bygninger ved brug af ATES. I sverige er der også etableret en række ATES-anlæg (ca. 40). I forbindelse med det omhandlede projekt har projektdeltagerne været på studiebesøg i Holland og Sverige, hvor der blev givet generelle foredrag og præsentation af udvalgte projekter. For nærmere information desangående henvises til hjemmesiden 7. Internationalt samarbejde under IEA. IEA (International Energy Agency) har været den organisation, hvori de fleste internationale initiativer og projekter indenfor teknikområdet har været gennemført. Allerede i 1978 blev der igangsat et program under IEA med titlen Energy Conservation Through Energy Storage (ECES) for forskning, udvikling og demonstration af nye, innovative

27 26 teknologier indenfor termisk energilagring med med det formål at fremme energibesparelser og udnyttelse af fornybare energikilder. Flg. focusområder blev valgt: Underground Seasonal Thermal Energy Storage, Short Term Thermal Energy Storage, Phase Change Materials (PCM) og Thermo-Chemical Reactions for Heating and Cooling. Indenfor focusområderne er der indtil nu taget initiativ til dannelsen af følgende Annex: Annex 1: Large Scale Thermal Storage Systems Evaluation. Afsluttet Annex 2: Lake Storage Demonstration Plant in Mannheim. Projektet blev opgivet Annex 3: Aquifer Storage Demonstration Plant in Lausanne Dorigny (SPEOS) Afsluttet Annex 4: Short Term Water Heat Storage Systems Afsluttet Annex 5: Full Scale Latent Heat Storage Installations Afsluttet Annex 6: Environmental and Chemical Aspects of Thermal Energy Storage in Aquifers and Research and Development of Water Treatment Methods. Afsluttet Annex 7: Innovative and Cost Effective Seasonal Colsd Storage Applications. Afsluttet Annex 8: Implementing Underground Thermal Energy Storage Systems. Annex 9: Electrical Energy Storage Technologies for Utility Network Optimization. Annex 10.Phase Change Materials and Chemical Reactions for Thermal Energy Storage. Annex 12. High-Temperature Underground Thermal Energy Storage (HT UTES). Annex 13. Design, Construction and Maintenance of UTES Wells and Boreholes. Annex 14. Cooling with TES in all Climates Annex 17. Advanced Thermal Energy Storage Techniques Feasibility Studies and Demonstration Projects. For nærmere information vedr. IEA-programmet henvises til hjemmesiden

28 27 Med bl.a. IEA som sponsor er der indtil nu afholdt 10 konferencer under fællesbetegnelsen International Conference on Energy Storage for Building Heating and Cooling : 1981: Seattle 1983: Stockholm (Subsurface Heat Storage) 1985: Toronto (ENERSTOCK 85) 1988: Versailles (JIGASTOCK 88) 1991: Scheveningen (THERMOSTOCK 91) 1994: Espoo (CALORSTOCK 94) 1997: Sapporo (MEGASTOCK 97) 2000: Stuttgart (TERRASTOCK 2000) 2003: Warszawa (FUTURESTOCK 2003) 2006: New Jersey (ECOSTOCK 2006) I 2009 afholdes den næste konference i Stockholm (EFFSTOCK 2009) 8. Varmepumper og absorptionsanlæg. Teknologistade 8.1 Varmepumpens virkemåde Der findes flere typer af varmepumper, både varme og eldrevne. Det vil normalt være et eldreven kompressorbaseret anlæg der anvendes. Anlægget er opbygget på samme måde som et kompressorkøleanlæg. Processen foregår ved 2 forskellige tryk, fordampertrykket og kondenseringstrykket. Ved det lave trykniveau (lav temperatur) optages varme, ved at kølemidlet fordamper og optager varme. Herefter komprimeres det fordampede kølemiddel til det høje trykniveau. Det komprimerede kølemiddel er nu en varm gas der føres til en kondensator, hvor det kondenseres ved bortførsel af varme ved en højere temperatur end da det fordampede. Det er varmen fra kondenseringen der skal anvendes til opvarmning. Efter at kølemidlet er kondenseret, drøvles det (ensbetydende med et tryk og et temperaturfald) gennem ventil ned til fordampertrykket, hvor det fordampes på ny ved optagelse af varme.

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ATES kan spare 50% på regningen til køling og opvarmning af bygninger i Danmark.

ATES kan spare 50% på regningen til køling og opvarmning af bygninger i Danmark. ATES kan spare 50% på regningen til køling og opvarmning af bygninger i Danmark. Stig Niemi Sørensen Energi & Miljø A/S Eggersvej 36 2900 Hellerup Danmark INDLEDNING Det nye bygningsreglement er trådt

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark.

Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark. Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Med ibrugtagningen af Widex A/S nye domicilbygning i Vassingerød skrives

Læs mere

GRUNDVANDSKØLE- OG VARMEANLÆG (ATES) STATUS OG ERFARINGER

GRUNDVANDSKØLE- OG VARMEANLÆG (ATES) STATUS OG ERFARINGER GRUNDVANDSKØLE- OG VARMEANLÆG (ATES) STATUS OG ERFARINGER Civilingeniør Stig Niemi Sørensen, ph.d. Enopsol ApS RESUMÉ Grundvandsmagasiner som sæsonlagre kan blive en betydelig faktor i overgangen til det

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 8 Gennemregning af 4 anlægseksempler Enopsol ApS Marts 2009 1 Fire anlæg er gennemregnet ved hjælp af beregningsværktøjet

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2009. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Aalborg Universitet. Publication date: 2009. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Aalborg Universitet Grundvandsvarmepumper og -køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager Sørensen, Stig Niemi; Wittchen, Kim Bjarne; Riis, Jens Christian; Balslev-Olesen, Ole; Jakobsen, Flemming Hoff

Læs mere

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Gartneriet Hjortebjerg tager som det første gartneri i Danmark

Læs mere

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden 1. Imødekommer det politiske energimål 2. Energioptimerende Sparer 90% af kulde og op til 75% på varme 3. Bæredygtigt, miljøvenligt

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26. 1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 7 Beregningsværktøj Enopsol ApS Marts 2009 1 Beregningsværktøjet er opbygget i et Excel-regneark og kan

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status? Varmepumper med naturlige kølemidler Hvad er status? Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik ? Lovgivning hvad siger reglerne? Undtaget for forbud mod kraftige drivhusgasser

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation 24 timer med Elforsk Udnytter du varmen fuldt ud? Termisk lagring og bygninger Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation rmh@cowi.com 1 Appetizer termisk energilagring i bygninger Overblik over

Læs mere

SDHplus Solar District Heating in Europe

SDHplus Solar District Heating in Europe 1 SDHplus Solar District Heating in Europe WP2 SDH enabling buildings with high energy performance Task 2.1 Survey and horizontal review of the existing models D2.2 Information sheet on building legislation

Læs mere

Rasmus Victor Fauerholdt

Rasmus Victor Fauerholdt Rasmus Victor Fauerholdt Side 2 Side 3 Grundvandsbaserede geoenergianlæg Grundvandskøleanlæg Industrien Grundvandsvarmepumpeanlæg Gasfyrede fjernvarmeværker ATES (Aquifer Thermal Energy Storage) Ejendomsbranchen,

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Miljøvenlige køleanlæg til convenience butikker

Miljøvenlige køleanlæg til convenience butikker compsuper XS VALUEPACK Miljøvenlige køleanlæg til convenience butikker Fremtidens CO ² køle- og frostanlæg GENEREL INFORMATION compsuper XS ValuePack Med over 1000 installerede CO ² køleanlæg, har Advansor

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Energieffektivisering i industrien

Energieffektivisering i industrien Energieffektivisering i industrien Brian Elmegaard Sektion Termisk Energi DTU Mekanik Teknologisk Institut Århus 2. Marts 2015 Indhold Potentielle besparelser Udnyttelse af overskudsvarme Analyseværktøjer

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Termisk energilagring i metaller

Termisk energilagring i metaller Termisk energilagring i metaller Lars Reinholdt 1. december 2015 Lagerteknologier (el til el) pris og effektivitet Pris per kwh* Pris per kw h carnot Virkningsgrad af termiske lagre Teoretisk maksimum

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Tadeus i Padborg er en fiskedistributionscentral med et kølehus på 1000 m 2. De har et 18 år gammelt køleanlæg med en fyldning på 120 kg HCFC (R-22). Tadeus har

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Kombinerede solvarme- og varmepumpeanlæg. Ivan Katić, Energi & Klima Teknologisk Institut, september 2013

Kombinerede solvarme- og varmepumpeanlæg. Ivan Katić, Energi & Klima Teknologisk Institut, september 2013 Kombinerede solvarme- og varmepumpeanlæg Ivan Katić, Energi & Klima ik@teknologisk.dk Teknologisk Institut, september 2013 Indhold Hvorfor kombinere? Eksempler på realiserede anlæg Danske leverandører

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >

Læs mere

Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug

Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug Torben Funder-Kristensen Refrigeration and Air Conditioning Controls 1 Department (slide master) www.danfoss.com Agenda Cold Food Chain Trends

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Køling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1

Køling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1 Køling Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut 1 Hvad er køling? Den køletekniske opgave er at flytte varmen Q køl fra den lave temperatur T køl til omgivelsernes temperatur

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

Hybrid-varmepumpe luft/vand og væske/vand 23 kw kw varmeydelse

Hybrid-varmepumpe luft/vand og væske/vand 23 kw kw varmeydelse Hybrid-varmepumpe luft/vand og væske/vand 23 kw - 200 kw varmeydelse vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI høj kvalitet LV200 Du sidder med en brochure om varmepumper i sin helt egen

Læs mere

Break Even vejledning

Break Even vejledning Break Even vejledning Formål med vejledningen og Break Even regneark: At give rådgiver og kølefirmaer et simpelt værktøj til hurtigt at bestemme, hvorvidt et ammoniakanlæg er økonomisk fordelagtigt at

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

netværk: : Integrerede lavenergiløsninger til nye bygninger

netværk: : Integrerede lavenergiløsninger til nye bygninger LavEByg-netv netværk: : Integrerede lavenergiløsninger til nye bygninger Status strategiudvikling for: Ventilationsanlæg Lavenergikoncepter Delområde: Ventilationsanlæg Beskrivelse af delområdet Ventilationsanlæg,

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme Strategiplan

Hjallerup Fjernvarme Strategiplan Hjallerup Fjernvarme Strategiplan 2016-2017 Strategiplan for 2016 2017. Solvarmeanlæg, som forsyner både Hjallerup og Klokkerholm. Biomasseanlæg, som forsyner både Hjallerup og Klokkerholm. Opgradering

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Titel Beskrivelse dato. måned år

Titel Beskrivelse dato. måned år Titel Beskrivelse dato. måned år Hvad er maskiner og processer Trykluftsanlæg Køleanlæg Vakuum Produktionsmaskiner Transportbånd, siloer og materialehåndtering Vakuum Trykluft - anvendelser Det mest in-effektive

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Udvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål

Udvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål Udvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål Frigor A/S Teknologisk Institut Kontakt-information: Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Afslutningsskema. 1. Projekttitel Muligheder for anvendelse af Compressed. 2. Projektidentifikation Energinet.dk projektnr. 6567

Afslutningsskema. 1. Projekttitel Muligheder for anvendelse af Compressed. 2. Projektidentifikation Energinet.dk projektnr. 6567 Dato: Afslutningsskema 1. Projekttitel Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy Storage for ellagring i fremtidens elsystem 2. Projektidentifikation Energinet.dk projektnr. 6567 3. Projektperiode

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens

Læs mere

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4 Regler, energimærkning og SCOP Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 25/9-2014 Bygningsreglementet BR10 BR 10 Kapitel 8.6.4 Bygningsreglementet BR10 For varmepumper til væskebaserede centralvarmesystemer

Læs mere

Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter. Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut

Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter. Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut Dansk deltagelse i IEA Heat Pumping Technologis Program Baggrund: Danmark har siden pr. 1.

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen. Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 21.

Varmepumper. Claus S. Poulsen. Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 21. Varmepumper Centerchef, Civilingeniør, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 21.november 2006 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 1 Privat, selvejende institution GTS Institut, grundlagt 1906 Ca. 900 medarbejdere

Læs mere

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Hvorfor bruge CO2 som kølemiddel? Naturligt kølemiddel: ODP = 0 = Ingen påvirkning af ozonlaget. GWP

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion

Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion Fjernvarmens Hus, Kolding 2009-02-24 13.00 13.45 Store absorptions varmepumper: Teknik, økonomi og driftserfaringer.

Læs mere

Seminar om fjernkøling

Seminar om fjernkøling Seminar om fjernkøling 23. april 2009, Fjernvarmens Hus, Kolding Formål Med udgangspunkt i konkrete erfaringer vil det på seminaret blive undersøgt, hvor forskellige koncepterne for produktion af fjernkøling

Læs mere