ELFORSK PSO-F&U 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ELFORSK PSO-F&U 2007"

Transkript

1 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager Enopsol ApS DONG Energy A/S Hundsbæk & Henriksen A/S Cenergia ApS SBI April 2008

2 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 2 2. FORMÅL 2 3. ATES FUNKTIONSPRINCIP 3 4. ATES ENERGIBESPARELSE 9 5. Grundvandskølig og ATES. Teknologistade i Danmark Grundvandskøling og ATES. Teknologistade udland Internationalt samarbejde under IEA Varmepumper og absorptionsanlæg. Teknologistade Varmepumpens virkemåde Valg af kølemiddel Kredsprocessen for et CO 2 varmepumpeanlæg Kapacitetsregulering Anlægsudformning og økonomi Varmedrevne anlæg Ventilationsanlæg. Teknologistade Solvarme. Teknologistade Bygningsreglement. Status og fremtid Kortlægning af potentiale for ATES i DK MYNDIGHEDSFORHOLD Barrierer og virkemidler for teknologiens udbredelse Lovgivning Beregningsværktøj for udlægning af ATES Gennemregning af 4 anlægseksempler Checkliste for etablering af ATES FREMTID REFERENCER 50 Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3.

3 2 1. INDLEDNING Grundvandet har den heldige egenskab, at temperaturen er konstant året rundt i Danmark ca. 9 o C, hvilket er en ideel temperatur for mange køleformål, herunder bygningskøling. De strukturer, hvori grundvandet befinder sig (sand, grus og kalk) er samtidigt effektive til at opbevare kulde og varme over lange tidsrum. Det er ved brug af sæsonlagring af lavtemperatur varme og kulde i terrænnære, grundvandsførende jordlag muligt at opnå rentable energibesparelser på op til 90% til køling og opvarmning af fx hoteller, lufthavne, indkøbscentre, kontorbygninger og andre større bygninger. De store energibesparelser betyder samtidigt store reduktioner i CO 2 -udledningen. Teknologien er ny i Danmark, men velkendt i bl.a. Holland og Sverige. Den internationale betegnelse er ATES, der står for Aquifer Thermal Energy Storage. Projektet, der har opnået støtte fra ELFORSK PSO-F&U 2007, er initieret af firmaerne DONG Energy og Enopsol med Enopsol som projektleder. Desuden har Hundsbæk & Henriksen, Cenergia og Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) deltaget i projektet. 4 virksomheder: Hotel Opus i Horsens, Novo Nordisk i Hillerød, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og Fields på Amager har bidraget med anlægsdata til brug i de under projektet udviklede beregningsværktøjer. 2. FORMÅL Formålet med projektet har været at udvikle løsninger og gennemføre en vifte af aktiviteter, der kan fremme udbredelsen af anlæg til opvarmning og køling med grundvand. Det vil kunne sikre store el- og varmebesparelser i Danmark, hvor teknologien, i modsætning til udlandet, generalt er overset. Målet er søgt opnået gennem en kombination af vidensopsamling i udlandet, udvikling af værktøjer til etablering af

4 3 state of the art anlæg med grundvandskøling og grundvandsbaserede varmepumper med sæsonlagring under danske forhold, samt forankring og formidling af viden om teknologien. 3. ATES FUNKTIONSPRINCIP I sin mest enkle udformning består et ATES-system af en boring til indvinding af grundvand og en boring til returledning af grundvand en såkaldt kold og varm boring. Grundvandet pumpes i sommertiden fra den kolde boring i et lukket rørsystem gennem en eller flere varmevekslere, hvor grundvandet ved varmeveksling afkøler ventilationsluften i en bygning eller proceskølevand i en produktionsvirksomhed. Ved varmevekslingen opvarmes grundvandet, hvorefter det tilbageføres til grundvandsmagasinet gennem den varme boring. Der sker således ikke noget forbrug af grundvand, kun en opvarmning. I vintertiden vendes pumperetningen, og der pumpes fra den varme boring og returledes i den kolde boring efter udnyttelse af varmen lagret i sommertiden til bygningsopvarmning. Der sker således ikke noget forbrug af grundvand, kun en opvarmning eller afkøling. Systemet udlægges normalt, så der ikke sker nogen netto varmetilførsel til grundvandsmagasinet. ATES-systemer er derfor normalt både i grundvandsmæssig og termisk balance Figur 1 viser en sommersituation, hvor der er behov for køling i en bygning fx ved en udetemperatur over 15 o C. Grundvandet pumpes fra den kolde brønd gennem en varmeveksler, hvor grundvandet indirekte opvarmes ved varmeveksling med indblæsningsluften til bygningens luftkonditioneringsanlæg (HVAC-anlæg). Herefter ledes grundvandet opvarmet tilbage i grundvandsmagasinet gennem den varme brønd.

5 4 HVAC Enopsol KOLD BRØND VARM BRØND Figur 1. ATES sommertid. Køling med grundvand. Figur 2 viser en vintersituation, hvor der er behov for rumopvarmning fra grundvandslageret fx ved en udetemperatur under 7 o C. Grundvandet pumpes nu fra den varme brønd gennem varmeveksleren, hvor grundvandet indirekte afkøles ved varmeveksling med indblæsningsluften til luftkonditioneringsanlægget. Herefter ledes grundvandet afkølet tilbage i grundvandsmagasinet gennem den kolde brønd. I tilfælde, hvor bygningens kølebehov er langt større end varmebehovet eller hvor det til rådighed værende grundvandsmagasin er begrænset i ydelse og volumen, kan det være nødvendigt at supplere med lagring af kulde i vintertiden. Dette kan ske ved brug af kold udeluft, hav-, sø eller åvand.

6 5 HVAC Enopsol KOLD BRØND VARM BRØND Figur 2. ATES vintertid. Opvarmning med grundvand. Hvis bygningens varmebehov er langt større end kølebehovet eller hvor det til rådighed værende grundvandsmagasin er begrænset i ydelse og volumen kan der ske lagring af varme i sommertiden fx ved anvendelse af lavtemperatur solvarme. ATES-systemer kan også kombineres med varmepumper, fjernvarme og andre energikilder afhængig af de lokale forhold. På figur 3 er der som eksempel på en kombinationsløsning vist et solfangeranlæg, der opvarmer grundvandet om sommeren for lagring af lavtemperatur varme til brug i vintertiden. På figur 4 er der vist et eksempel på kuldelagring i vintertiden ved at underafkøle grundvandet med kold udeluft via en væskekøler.

7 6 SOLFANGERANLÆG HVAC Enopsol VARM BRØND Figur 3 ATES sommertid. Køling med grundvand. Lagring af lavtemperatur solvarme Figur 5 viser sommertiden, hvor en kølekompressor leverer supplementskøling til grundvandskøleanlægget og kølekompressorens kondensator afkøles med grundvand. Det herved opvarmede grundvand returledes til grundvandsmagasinet via den varme brønd. Figur 6 viser vintertiden, hvor kølemaskinen nu drives som varmepumpe og trækker restvarmen ud af grundvandet til brug ved opvarmning af den tilhørende bygning. Herved gennedekøles grundvandet, således at der opstår termisk balance i det vandførende jordlag. ATES kan som illustreret på figur 1-6 kobles på mange måder med traditionelle systemer og den optimale systemløsning afhænger af det aktuelle forhold mellem de naturlige grundvandsforhold og køle- og opvarmningsbehovet.

8 7 HVAC UDELUFTSKØLER Enopsol VARM BRØND Figur 4. ATES vintertid. For-opvarmning med grundvand og kuldelagring med kold udeluft. I design-fasen er det af største vigtighed, at bygningen udlægges til køling ved så høj en kølevandstemperatur som muligt og ved så lav en varmtvanstemperatur som muligt for at opnå den bedste rentabilitet af ATES-systemet.

9 8 HVAC KØLEKOMPRESSOR Enopsol KOLD BRØND VARM BRØND Figur 5. ATES sommertid. Køling med grundvand og kølemaskine. Kølemaskinens kondensator køles med grundvand. Lagring af opvarmet grundvand efter passage af køleanlægget.

10 9 HVAC VARMEPUMPE Enopsol VARM BRØND Figur 6. ATES vintertid. For-opvarmning med grundvand. Lagring af afkølet grundvand efter passage af en varmepumpe. 4. ATES ENERGIBESPARELSE I driftsfasen kan prisen for køling og opvarmning i kr./mwh med et ATES-system beregnes af figur 7 (100% grundvandskøling) og figur 8 (100% grundvandsopvarmning). Køle- og varmeprisen afhænger af systemmodstanden i grundvandskredsen, grundvandspumpernes totale virkningsgrad, prisen for elektricitet til at drive grundvandspumperne og den opvarmning/afkøling grundvandets kan opnå ved varmevekslingen.

11 10 p s (bar) 5 ηt = 0.4 Grundvandskøling ηt = 0.5 η t = Kølepris = 24. p s. ELPRIS/η t / T GV 3 p s : Systempumpemodstanden (bar) ELPRIS: Forbrugspris elektricitet (kr./kwh) 2 1 η t : T GV : Totalvirkningsgrad pumpning η t = η p.η m.η f ( ) p=pumpe, m=motor,f=frekvensomf. Opvarmning af grundvand ved varmeveksling ( o C) kr./mwh 0.50 kr./kwh 1.00 kr./kwh 1.50 kr./kwh 2.00 kr./kwh T = 5 o C T = 15 o C T = 10 o C T = 7.5 o C 0.8 kr./m 3 Figur 7. Beregning af kølepris for 100% køling med grundvand. Forklaring til brug af figur 7: Med den aktuelle systemmodstand (tryktab) for grundvandskøleanlægget indsat i bar bevæger man sig mod

12 11 uret i diagrammet, indtil værdien for grundvandspumpernes p s (bar) 5 ηt = 0.4 Grundvandsvarme ηt = 0.5 η t = Varmepris = 24. p s. ELPRIS/η t / T GV 3 p s : Systempumpemodstanden (bar) ELPRIS: Forbrugspris elektricitet (kr./kwh) 2 1 η t : T GV : Totalvirkningsgrad pumpning η t = η p.η m.η f ( ) p=pumpe, m=motor,f=frekvensomf. Afkøling af grundvand ved varmeveksling ( o C) kr./mwh 0.50 kr./kwh 1.00 kr./kwh 1.50 kr./kwh 2.00 kr./kwh T = 5 o C T = 15 o C T = 10 o C T = 7.5 o C 0.8 kr./m 3 Figur 8. Beregning af varmepris for 100% opvarmning med grundvand. grundvandspumperne. Herfra bevæger man sig mod højre i diagrammet indtil værdien af den opvarmning grundvandet opnår ved varmeveksling i o C. Man bevæger sig sluttelig lodret opad i diagrammet, indtil man på x-aksen kan aflæse køleprisen i kr./mwh.

13 12 Forklaring til figur 8: Med den aktuelle systemmodstand (tryktab) for grundvandskøleanlægget indsat i bar bevæger man sig mod uret i diagrammet, indtil værdien for grundvandspumpernes totale virkningsgrad. Herefter bevæger man sig lodret nedad i diagrammet indtil den elpris i kr./kwh, der betales for strøm til grundvandspumperne. Herfra bevæger man sig mod højre i diagrammet indtil værdien af den afkøling grundvandet opnår ved varmeveksling i o C. Man bevæger sig sluttelig lodret opad i diagrammet, indtil man på x-aksen kan aflæse varmeprisen i kr./mwh. Alternativet til køling med grundvand er mekanisk køling med kølekompressoranlæg. Figur 9 viser et nomogram til beregning af køleprisen i kr./mwh for kølekompressoranlæg samt til beregning af den samlede kølepris i kr./mwh, når grundvandskøling kombineres med kompressorkøling.

14 13 Kompressorkøling kr./mwh Grundvandskøling 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 10% kr./mwh kr./mwh COP Grundvandskøling og kompressorkøling Kølepris GV = 24. p s. ELPRIS/η t / T GV Kølepris KK = ELPRIS/COP Med Kølepris GV og med %-andelen, som grundvandskøling dækker, aflæses værdien på højre side af værdiaksen. Med ELPRIS og kølemaskinens COP og den andel i %, som kompressorkøling dækker, aflæses værdien på venstre side af værdiaksen. Lægges de to værdier sammen fås den resulterende pris for køling i kr./mwh kr./kwh 8 Figur 9. Nomogram til beregning af kølepris i kr./mwh for 100% mekanisk køling med kølekompressorer og beregning af den resulterende kølepris i kr./mwh når fordelingen mellem grundvandskøling og køling med kølekompressorer er kendt. Forklaring til figur 9:

15 14 Ved brug af figur 7 er det beregnet, at køleprisen for 100% grundvandskøling er 32 kr./mwh. For den aktuelle bygning vil 70% af det totale kølebehov blive dækket med grundvandskøling og 30% med kølekompressoranlæg. Med 32 kr./mwh benyttes højre side af diagrammet og man bevæger sig lodret opad indtil 70%-angivelsen. Herfra bevæger man sig vandret mod venstre og aflæser værdien 22,50 kr./mwh. I venstre side af diagammet begynder man nederst med den aktuelle elpris til drift af kølekompresorer, her 1,50 kr./kwh. Man bevæger sig med denne elpris vandret mod venstre indtil COP-værdien for det aktuelle kølekompressoranlæg, her 5,0. (COP er forholdet mellem et køleanlægs køleydelse og det dertil medgåede effektforbrug). Herfra bevæger man sig lodret opad i diagrammet og aflæser ved passagen af x-aksen køleprisen i kr./mwh ved 100% kølekompressordrift, her 300 kr./mwh. Ved at fortsætte i lodret retning indtil man møder 30%-kurven kan man aflæse værdien 90 kr./mwh på y-aksen. Tillægges den tidligere bestemte værdi på 22,50 kr./mwh bliver den resulterende kølepris på 112,50 kr./mwh. I figur 11 er vist en metode til beregning af COP for kølekompressoranlæg. Tilsvarende beregning for den resulterende varmepris ved grundvandsopvarmning i samkørsel med varmepumper kan beregnes vha. nomogrammet på figur 10.

16 15 Varmepumpe kr./mwh Grundvandsvarme 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 10% kr./mwh kr./mwh ε Grundvandsvarme og varmepumpe Varmepris GV = 24. p s. ELPRIS/η t / T GV Varmepris VP = ELPRIS/ε Med Varmepris GV og med %-andelen, som grundvandskøling dækker, aflæses værdien på højre side af værdiaksen. Med ELPRIS og varmepumpens ε og den andel i %, som varmepumpen dækker, aflæses værdien på venstre side af værdiaksen. Lægges de to værdier sammen fås den resulterende pris for varme i kr./mwh kr./kwh 8 Figur 10. Nomogram til beregning af varmepris i kr./mwh for 100% mekanisk opvarmning med varmepumper og beregning af den resulterende varme i kr./mwh når fordelingen mellem grundvandsopvarmning og opvarmning med med kølekompressorer er kendt. Forklaring til figur 10:

17 16 Ved brug af figur 8 er det beregnet, at varmeprisen for 100% grundvandsopvarmning er 32 kr./mwh. For den aktuelle bygning vil 80% af det totale varmebehov blive dækket med grundvandsopvarmning og 20% med varmepumpeanlæg. Med 32 kr./mwh benyttes højre side af diagrammet, og man bevæger sig lodret opad indtil 80%-angivelsen. Herfra bevæger man sig vandret mod venstre og aflæser værdien 25,50 kr./mwh. I venstre side af diagammet begynder man nederst med den aktuelle elpris til drift af varmepumper, her 1,50 kr./kwh. Man bevæger sig med denne elpris vandret mod venstre, indtil effektfaktor-værdien for det aktuelle varmepumpeanlæg, her 6,0. (Effekktfaktoren er forholdet mellem varmepumpens varmeydelse og det dertil medgåede effektoptag). Herfra bevæger man sig lodret opad i diagrammet og aflæser ved passagen af x-aksen varmeprisen i kr./mwh ved 100% varmepumpedrift, her 250 kr./mwh. Ved at fortsætte i lodret retning indtil man møder 20%-kurven, kan man aflæse værdien 50 kr./mwh på y-aksen. Tillægges den tidligere bestemte værdi på 25,50 kr./mwh bliver den resulterende varmepris på 75,50 kr./mwh. På figur 11 er vist en metode til beregning af effektfaktorer for varmepumper. Til beregning af COP og effektfaktorer for kølemaskiner og varmepumper kan figur 11 anvendes med den forklarende tekst i gul markering.

18 17 Carnot-virkningsgrad T=20 o C T=25 o C T=30 o C Varmepumpe T=40 o C η C Kølekompressor T=40 o C T=30 o C T=25 o C T=20 o C T=15 o C T=15 o C T=10 o C T=10 o C T k =30 o C T k =40 o C T k =50 o C T k =60 o C 6 8 T 0 =-5 o C T 0 =0 o C T 0 =5 o C T 0 =10 o C ε 10 COP Figur11. Nomogram til beregning af COP for kølemaskiner og effektfaktorer fir varmepumper.

19 18 Kølekompressorer og varmepumper Nomogram for beregning af COP for kølekompressoranlæg og effektfaktor (ε) for varmepumpeanlæg. Højre side af nomogrammet omhandler kølekompressoranlæg og venstre side af nomogrammet omhandler varmepumpeanlæg. For kølekomprsooranlæg gælder COP = η C. T o /(T k -T o ) For varmepumpeanlæg gælder ε = η C. T k /(T k -T o ) η C : Carnotvirkningsgraden, som for kompressoranlæg typisk ligger mellem 0.4 og 0.6 T o : anlæggets fordampningstemperatur (K) T k : anlæggets kondenseringstemperatur (K) Nomogrammet bruges således for kølekompressorer: Start med anlæggets Carnotvirkningsgrad (leverandøroplysning). Gå vandret til højre i nomogrammet ud for carnotvirkningsgarden, indtil man møder den værdi for temperaturforskellen mellem anlæggets kondenseringstemperstur og fordampningstemperatur, der er gældende i det driftspunkt, man ønsker at beregne for. Kondenseringstemperaturen bør ikke være mere end 5 o C højere end kondensatorkølevandet i afgang fra kondensatoren. Fordamningstemperaturen bør ikke være mere end 5 o C lavere end kølevandet, der forlader fordamperen. Fra skæringspunktet bevæger man sig lodret nedad, indtil man møder kurven for den værdi af fordampningstemperaturen, der er gældende for beregningen. Herfra bevæger man sig vandret mod venstre til skæring med værdiaksen og aflæser her COP-faktoren. Nomogrammet bruges således for varmepumper: Start med anlæggets Carnotvirkningsgrad (leverandøroplysning). Gå vandret til venstre i nomogrammet ud for carnotvirkningsgarden, indtil man møder den værdi for temperaturforskellen mellem anlæggets kondenseringstemperstur og fordampningstemperatur, der er gældende i det driftspunkt, man ønsker at beregne for. Kondenseringstemperaturen bør ikke være mere end 5 o C højere end kondensatorkølevandet i afgang fra kondensatoren. Fordamningstemperaturen bør ikke være mere end 5 o C lavere end kølevandet, der forlader fordamperen. Fra skæringspunktet bevæger man sig lodret nedad, indtil man møder kurven for den værdi af kondenseringstemperaturen, der er gældende for beregningen. Herfra bevæger man sig vandret mod højre til skæring med værdiaksen og aflæser her effektfaktoren (e) På figur 11 er vist eksempel på to beregninger fior kølekompressorer (sommerkøling) og to beregninger for varmepumper (vinteropvarmning). Der er tale om det samme anlæg, dog med to funktioner. Begge beregningssæt viser hvordan man kan bestemme COP og effektfaktoren () under antagelse af en Carnot-effektfaktor på hhv. 0.4 og 0.6 (en dårlig og en god kølekompressor/varmepumpe). I begge beregninger for kølekomopressorer (højre side i diagrammet) regnes med en T=30 o C, altså en forskel mellem kondenseringstemperatur og fordampningstemperatur på 30 o C, hvilket fx er gældende for en kondenseringstemperatur på 35 o C og en fordampningstemperatur på 5 o C. For den energieffektive kølekompressor med en Carnot-virkningsgrad på 0.6 aflæses en COP på 5.5. For den dårlige kølekompressor med en Carnotvirkningsgrad på 0.4 aflæses en COP på 3.6.

20 19 I begge beregninger for varmepumper (venstre side i diagrammet) regnes med en T=30 o C, altså en forskel mellem kondenseringstemperatur og fordampningstemperatur på 30 o C, hvilket fx er gældende for en kondenseringstemperatur på 35 o C og en fordampningstemperatur på 5 o C. For den energieffektive kølekompressor med en Carnot-virkningsgrad på 0.6 aflæses en effektfaktor () på 6.1. For den dårlige kølekompressor med en Carnot-virkningsgrad på 0.4 aflæses en effektfaktor () på 4.0. Hvor meget der kan spares i % i forhold til traditionel opvarnmning kan beregnes i figur 12, der er en udvidelse af figur 8, idet der er indsat en alternativ varmepris i kr./mwh ved fx naturgasfyring. Hvis prisen for grundvandsvarme fx er 46 kr./mwh og den alternative varmepris er 300 kr./mwh kan besparelsen aflæses til 85%. Forklaring til figur 12: Grundvandsvarme Varmepris GV = 24. p s. ELPRIS/η t / T GV p s : Systempumpemodstanden (bar) ELPRIS: Forbrugspris elektricitet (kr./kwh) η t : Totalvirkningsgrad pumpning η t = η p.η m.η f ( ) p=pumpe, m=motor, f=frekvensomf. T GV : Afkøling af grundvand ved varmeveksling ( o C) I diagrammet er indsat alternativ varmepris fx. naturgasfyring i kr./mwh. Ved at aflæse hvor Varmepris GV rammer alternativ varmepris kan aflæses besparelsen i % ved at gå til venstre i diagrammet.

21 20 p s (bar) % kr./mwh ηt = 0.4 ηt = 0.5 η t = kr./kwh 1.00 kr./kwh 1.50 kr./kwh 2.00 kr./kwh T = 15 o C T = 10 o C T = 7.5 o C kr./mwh T = 5 o C 0.8 Figur 12. Beregning af varmepris for 100% opvarmning med grundvand samt besprelsen i % i sammenligning med alternativ opvarmning.

22 21 5. Grundvandskølig og ATES. Teknologistade i Danmark. ATES har været et kendt princip i den vestlige verden efter energikrisen i 1973, men kineserne var de første, der tog teknikken i anvendelse i slutningen af 1950érne. I 1980érne blev der i Danmark etableret ca. 250 grundvandsvarmepumpeanlæg, primært mindre anlæg til opvarmning af parcelhuse. Interessen for konceptet skyldtes de kraftig stigende oliepriser til husopvarmning i På grund af de forholdsvis små varmebehov, som hvert enkelt anlæg skulle yde, blev der med det formål at holde anlægsudgifterne på et attraktivt niveau udført meget billigt og dårligt borearbejde, hvilket betød, at et antal anlæg fik driftsproblemer, herunder sandproducerende boringer (dårligt filterdesign) og jern- og manganudfældende (okker), der primært skyldes indtrægning af atmosfærisk luft under grundvandscirkulationen. DTU spillede i disse år en aktiv rolle for at kortlægge driftsproblemerne og forbedre anlægsdesign og økonomi, analysere de termiske forhold i grundvandsmagasiner samt sæsonlagring af lavtemperatur solvarme og andre naturlige varmekilder. Kildehenvisninger / / / / / / Fra slutningen af 1970érne blev der paralellt hermed ofret forskningsmidler på at undersøge mulighederene for at anvende grundvandsmagasiner til sæsonlagring af højtemperatur overskudsvarme fra sommer til vinter. DTU og RISØ var således initiativtager til etableringen af Hørsholm Varmelager, hvor man ville lagre overskudsvarme fra affaldsforbrændingsanlægget Nordforbrænding i et nærliggende grundvandsmagsin til brug for husopvarmning i vintertiden. Varmen skulle distribueres via det til Nordforbrænding tilhørende fjernvarmenet. Lagringstemperaturen skulle være op imod 100 o C. For at dette kunne lade sig gøre var det nødvendigt at udstyre anlægget med et avanceret vandbehandligssystem, således at grundvandets naturlige indhold af jern, mangan og calcium ikke fældede ud ved opvarmningen. Hørholm Varmelager deltog sammen med en række andre højtemperatur varmelagringsforsøg i grundvandsmagasiner under IEA (International Energy Agency), herunder SPEOS i Lausanne i Sweiz og University of Minneapolis i U.S.A.

23 22 Konklusionen på initiativerne med at forsøge at sæsonlagre højtemperatur varme i grundvandsmagasiner blev dog, at dette ikke var en farbar vej, der væsentligst skyldes de tekniske og miljømæssige problemer ved at fortage vandbehandling af grundvandet. Med afslutningen af Hørsholm-projektet er der ikke siden foretaget initiativer i Danmark med det formål at sæsonlagre højtemperatur varme i grundvandsmagasiner. Internationalt er der heller ikke fortaget yderligere forsøg hermed. Kildehenvisninger / / / / / / Danmark trådte herefter ud af IEA-samarbejdet, mens en række lande fortsatte samarbejdet under. Siden starten af 1990érne har det i Danmark drejet sig om den kommercielle udnyttelse af grundvandsmagasiner som kilde til primært proceskøling i industrien og et fåtal anlæg for rumkøling. Billund Lufthavns nye terminalbygning var det første store byggeri herhjemme, hvor metoden blev benyttet til køling af rumluft. Anlægget blev idriftsat i I 2000 blev der opnået tilladelse til grundvandskøling med reinjektion for Rigsarkivets nye bygning i Ørestaden ved København. Byggeriet blev imidlertid opgivet umiddelbart efter regeringsskiftet DR-Byen i Ørestaden vil som et af de første projekter herhjemme anvende et ATES-system til bygningskøling. Det drejer sig om Nyhedshuset, der er DR-Byens Segment 2. På internettet kan hentes flg. oplysniger om projektets visioner: Danmarks Radios nye hovedsæde i Ørestad bliver udført som et miljøvenligt byggeri. DR har formuleret en miljøpolitik for byggeriet, som skal efterleves af alle på projektet. Det betyder blandt andet, at der skal spares på ressourcerne, vælges miljøvenlige og sunde materialer og skabes et godt indeklima og arbejdsmiljø. Kravene gælder både for byggefasen, hvor sikkerhed og sundhed er i fokus og for det færdige byggeri. Alle krav til projektet skal opfyldes inden for det godkendte budget på 3 mia. kr. DR Byen har dog derudover fået EU-midler som et demonstrationsbyggeri for minimering af miljøbelastningerne fra moderne IT-tungt kontorbyggeri, som har et stort behov for køling. I DR Byen vil op mod 80 % af det samlede kølebehov blive dækket af alternative kølemetoder såsom frikøling med udeluft og grundvandskøling med vand, der pumpes op fra undergrunden. Udover de alternative kølemetoder får bygningen energibesparende dobbeltfacader og Danmarks største solcelleanlæg på 1200 m 2. Grundvandsanlægget er designet for termisk balance af grundvandsmagasinet og med 100% back-up i form af

24 23 mekanisk køling med kølekompressoranlæg. Anlægget er endnu ikke idriftsat. Et antal byggerier i Danmark er under opførelse, hvor teknologien finder anvendelse. Figur 13. ATES til DR-Byen. Sommerdrift

25 24 Figur 14. ATES til DR-Byen. Vinterdrift. De fleste større anlæg for grundvandskøling er indtil nu etableret i danske industrivirksomheder. Her er kølebehovet det dominerende, og der findes i dag et antal anlæg med og uden termisk balancering af det anvendte grundvandsmagasin Tabellen herunder viser nøgledata for nogle af de første større grundvandskøleanlæg med reinjektion, der er etableret i Danmark.

26 25 Anlægeejer Idriftsat Årstal Grundvandsflow Kølekapacitet Elbesparels e CO 2 - red. m 3 /h m 3 /år kw MWh/år MWh/år t/år Chr. Hansen A/S Knudsen Plast A/S DBI Plastics A/S Anlæg Primo DK A/S *) Sky-Light A/S Mikron FaarevejleA/S Superfos A/S **) Billund Lufthavn A/S Faerch Plast A/S **) / AKV Langholt A/S DBI Plastics A/S Anlæg Kunst-Stof Kemi A/S Hotel Opus Data for 13 af de første større grundvandskøleanlæg med reinjektion i Danmark. *) Med vandrette boringer for returledning af grundvand. **) Med termisk balancering af grundvandsmagasinet. Kilde: Energi & Miljø A/S og Enopsol ApS. 6. Grundvandskøling og ATES. Teknologistade udland. I Holland er der flere hundrede anlæg i drift til køling og opvarmning af store bygninger ved brug af ATES. I sverige er der også etableret en række ATES-anlæg (ca. 40). I forbindelse med det omhandlede projekt har projektdeltagerne været på studiebesøg i Holland og Sverige, hvor der blev givet generelle foredrag og præsentation af udvalgte projekter. For nærmere information desangående henvises til hjemmesiden 7. Internationalt samarbejde under IEA. IEA (International Energy Agency) har været den organisation, hvori de fleste internationale initiativer og projekter indenfor teknikområdet har været gennemført. Allerede i 1978 blev der igangsat et program under IEA med titlen Energy Conservation Through Energy Storage (ECES) for forskning, udvikling og demonstration af nye, innovative

27 26 teknologier indenfor termisk energilagring med med det formål at fremme energibesparelser og udnyttelse af fornybare energikilder. Flg. focusområder blev valgt: Underground Seasonal Thermal Energy Storage, Short Term Thermal Energy Storage, Phase Change Materials (PCM) og Thermo-Chemical Reactions for Heating and Cooling. Indenfor focusområderne er der indtil nu taget initiativ til dannelsen af følgende Annex: Annex 1: Large Scale Thermal Storage Systems Evaluation. Afsluttet Annex 2: Lake Storage Demonstration Plant in Mannheim. Projektet blev opgivet Annex 3: Aquifer Storage Demonstration Plant in Lausanne Dorigny (SPEOS) Afsluttet Annex 4: Short Term Water Heat Storage Systems Afsluttet Annex 5: Full Scale Latent Heat Storage Installations Afsluttet Annex 6: Environmental and Chemical Aspects of Thermal Energy Storage in Aquifers and Research and Development of Water Treatment Methods. Afsluttet Annex 7: Innovative and Cost Effective Seasonal Colsd Storage Applications. Afsluttet Annex 8: Implementing Underground Thermal Energy Storage Systems. Annex 9: Electrical Energy Storage Technologies for Utility Network Optimization. Annex 10.Phase Change Materials and Chemical Reactions for Thermal Energy Storage. Annex 12. High-Temperature Underground Thermal Energy Storage (HT UTES). Annex 13. Design, Construction and Maintenance of UTES Wells and Boreholes. Annex 14. Cooling with TES in all Climates Annex 17. Advanced Thermal Energy Storage Techniques Feasibility Studies and Demonstration Projects. For nærmere information vedr. IEA-programmet henvises til hjemmesiden

28 27 Med bl.a. IEA som sponsor er der indtil nu afholdt 10 konferencer under fællesbetegnelsen International Conference on Energy Storage for Building Heating and Cooling : 1981: Seattle 1983: Stockholm (Subsurface Heat Storage) 1985: Toronto (ENERSTOCK 85) 1988: Versailles (JIGASTOCK 88) 1991: Scheveningen (THERMOSTOCK 91) 1994: Espoo (CALORSTOCK 94) 1997: Sapporo (MEGASTOCK 97) 2000: Stuttgart (TERRASTOCK 2000) 2003: Warszawa (FUTURESTOCK 2003) 2006: New Jersey (ECOSTOCK 2006) I 2009 afholdes den næste konference i Stockholm (EFFSTOCK 2009) 8. Varmepumper og absorptionsanlæg. Teknologistade 8.1 Varmepumpens virkemåde Der findes flere typer af varmepumper, både varme og eldrevne. Det vil normalt være et eldreven kompressorbaseret anlæg der anvendes. Anlægget er opbygget på samme måde som et kompressorkøleanlæg. Processen foregår ved 2 forskellige tryk, fordampertrykket og kondenseringstrykket. Ved det lave trykniveau (lav temperatur) optages varme, ved at kølemidlet fordamper og optager varme. Herefter komprimeres det fordampede kølemiddel til det høje trykniveau. Det komprimerede kølemiddel er nu en varm gas der føres til en kondensator, hvor det kondenseres ved bortførsel af varme ved en højere temperatur end da det fordampede. Det er varmen fra kondenseringen der skal anvendes til opvarmning. Efter at kølemidlet er kondenseret, drøvles det (ensbetydende med et tryk og et temperaturfald) gennem ventil ned til fordampertrykket, hvor det fordampes på ny ved optagelse af varme.

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark.

Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark. Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Med ibrugtagningen af Widex A/S nye domicilbygning i Vassingerød skrives

Læs mere

GRUNDVANDSKØLE- OG VARMEANLÆG (ATES) STATUS OG ERFARINGER

GRUNDVANDSKØLE- OG VARMEANLÆG (ATES) STATUS OG ERFARINGER GRUNDVANDSKØLE- OG VARMEANLÆG (ATES) STATUS OG ERFARINGER Civilingeniør Stig Niemi Sørensen, ph.d. Enopsol ApS RESUMÉ Grundvandsmagasiner som sæsonlagre kan blive en betydelig faktor i overgangen til det

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2009. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Aalborg Universitet. Publication date: 2009. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Aalborg Universitet Grundvandsvarmepumper og -køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager Sørensen, Stig Niemi; Wittchen, Kim Bjarne; Riis, Jens Christian; Balslev-Olesen, Ole; Jakobsen, Flemming Hoff

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Gartneriet Hjortebjerg tager som det første gartneri i Danmark

Læs mere

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden 1. Imødekommer det politiske energimål 2. Energioptimerende Sparer 90% af kulde og op til 75% på varme 3. Bæredygtigt, miljøvenligt

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status? Varmepumper med naturlige kølemidler Hvad er status? Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik ? Lovgivning hvad siger reglerne? Undtaget for forbud mod kraftige drivhusgasser

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Energieffektivisering i industrien

Energieffektivisering i industrien Energieffektivisering i industrien Brian Elmegaard Sektion Termisk Energi DTU Mekanik Teknologisk Institut Århus 2. Marts 2015 Indhold Potentielle besparelser Udnyttelse af overskudsvarme Analyseværktøjer

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Johnson Controls Køleteknik, Danmark

Johnson Controls Køleteknik, Danmark Industrial Refrigeration Region Nord Køleteknik, Danmark 1 Mere end 170,000 medarbejdere servicerer kunder i mere end 150 lande 2 Køleteknik Adresser i Danmark Køleteknik, Støvring Industrimarken 2B, Sørup

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4 Regler, energimærkning og SCOP Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 25/9-2014 Bygningsreglementet BR10 BR 10 Kapitel 8.6.4 Bygningsreglementet BR10 For varmepumper til væskebaserede centralvarmesystemer

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

AC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. www.ac-sun.com. Solar Thermal AC

AC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. www.ac-sun.com. Solar Thermal AC Solar Thermal AC Nyt koncept for klimaanlæg www.ac-sun.com Virksomhedsprofil AC-Sun blev etableret som et selskab sidst i 2005 med den vision og formål at udvikle en revolutionerende ny generation af klimaanlæg

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Gentofte Hospital. Grundvandskøling og ATES. Forundersøgelse. Enopsol

Gentofte Hospital. Grundvandskøling og ATES. Forundersøgelse. Enopsol Gentofte Hospital Grundvandskøling og ATES Forundersøgelse HVAC PROCES Enopsol KOLD BRØND VARM BRØND Enopsol ApS Diplomvej Bygning 373 DK 2800 Lyngby Phone +45 38400330 www@enopsol.dk info@enopsol.dk 1

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling fagligt notat Fjernkøling Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk

Læs mere

Fjernkøling 9. og 10. juni 2009

Fjernkøling 9. og 10. juni 2009 Fjernkøling 9. og 10. juni 2009 Torben Bang 1 Hvad er fjernkøling? Definition Fjernkøling er en systemløsning, hvor mediet er koldt vand, der produceres centralt eller decentralt og fordeles til brugere

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Eksempler og anbefalinger vedr. design

Eksempler og anbefalinger vedr. design Gør tanke til handling VIA University College Eksempler og anbefalinger vedr. design Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Lukkede jordvarmeboringer

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Energimærkning af chillers - væskekølere

Energimærkning af chillers - væskekølere Energimærkning af chillers - væskekølere Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Energiseminar, Plastindustrien, 4. dec. 2009 Agenda 1. Hvad er en chiller? 2. Resultater fra PSO-projekt

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug Luft/vand Varmepumpe LV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe INDEDEL VARMEPUMPE Solfanger UDEDEL 2 3 80 C 6 7 Varmt vand 1 4 8 45 C VARMT VAND Udedel Gulvvarme / radiator 5 Varmepumpe

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Myter om solvarme i byggeriet Jan Erik Nielsen. Gamle myter

Myter om solvarme i byggeriet Jan Erik Nielsen. Gamle myter Gamle myter Solen skinner ikke ret meget i DK Solvarme er en marginal VE-teknologi Solvarme har kun et lille potentiale Solvarme udvikler sig ikke Solvarme er påklistret og ikke pænt Solvarme passer ikke

Læs mere

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5 AC-Sun en revolution i klimadebatten Klimaanlæg er i dag den hurtigst voksende el-forbrugende komponent i verden. Enhver bestræbelse på at mindske dette el-forbrug vil være af stor betydning for den fremtidige

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet Alle komponenter er fabriksmonteret

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Grundvand som energiressource:

Grundvand som energiressource: 2 Side 3 Side 4 Grundvand som energiressource: Det er en lettilgængelig ressource langt de fleste steder Kan etableres i selv komplekse områder med drikkevandsinteresser og forureninger Der anvendes kendt

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

Temadag 1. februar 2012

Temadag 1. februar 2012 Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

KIRIGAMINE LUFTVARMEPUMPE. Med ny og unik Hyper Heating-teknik til optimal varmeøkonomi

KIRIGAMINE LUFTVARMEPUMPE. Med ny og unik Hyper Heating-teknik til optimal varmeøkonomi KIRIGAMINE LUFTVARMEPUMPE Med ny og unik Hyper Heating-teknik til optimal varmeøkonomi En varmepumpe helt tilpasset til dine behov Vores nye varmepumpe Kirigamine er udstyret med en række unikke funktioner

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Ecodesign og energimærkning af køleanlæg

Ecodesign og energimærkning af køleanlæg SEER i teorien og i reguleringen Ecodesign og energimærkning af køleanlæg Per Henrik Pedersen, 12. november 2013 Disposition 1. Indledning Generelt om Energistyrelsens indsats Oversign over Ecodesign på

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

2 VIDENSDELING AKTIVITETER I 2012/2013. Møder, seminarer, kurser og konferencer

2 VIDENSDELING AKTIVITETER I 2012/2013. Møder, seminarer, kurser og konferencer 2 VIDENSDELING AKTIVITETER I 2012/2013 2.1 Møder, seminarer, kurser og konferencer I det andet år af GeoEnergi projektet blev der afholdt en række møder og seminarer om jordvarmeboringer i regi af projektet,

Læs mere

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Den Skandinaviske Bryggerhøjskole The Scandinavian School of Brewing Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Axel G. Kristiansen og Kim L. Johansen Den Skandinaviske

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Historik for grundvandsbaserede energianlæg

Historik for grundvandsbaserede energianlæg Side 2 Side 3 Historik for grundvandsbaserede energianlæg Første anlæg blev etableret i 80 erne ved Hørholm (Høj temperaturlager) Etableret i gennemsnit to anlæg årligt fra medio 90 erne til dato Enkelt

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset af: Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik Lidt historie Oliekrise i starten af 70 erne satte gang i udviklingen

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer Gør tanke til handling VIA University College Husejerens overvejelser ved valg af lukkede jordvarmeboringer Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere