Regeringsgrundlaget og realismen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regeringsgrundlaget og realismen"

Transkript

1 Politiken Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK har fået en ny regering - til lykke til S, R og SF. I regeringsgrundlaget gør partierne en dyd ud af, at de vil være en regering for alle danskere, og - i en svær økonomisk tid - pointerer de, at det er»centralt, at vi prioriterer rigtigt«. Det er oplagt, at regeringens væsentligste politiske kortsigtede udfordring er at tackle den økonomiske krise og sikre arbejdspladser og vækst. I regeringsgrundlaget er det tydeligt, at meget af svaret skal komme igennem en plan for en omstilling til grøn økonomi. På den måde regner regeringen med at øge den økonomiske vækst, beskæftigelse og sikre miljøet og klimaet. Det er nok ikke voldsomt overraskende for Politikens læsere, at jeg forholder mig skeptisk til en del af de påstande, der fremføres i den forbindelse. Slutresultatet kan hverken jeg eller særligmange andre være uenige i: Det vil være godt, at vi reducerer forureningen, tackler CO2-udfordringen, og at vi beskytter naturen og dermed gavner vores fælles velfærd. Til gengæld er de midler, regeringen foreslår, stærkt problematiske. De gode forbedringer opnår vi kun, hvis vi vælger løsninger, der faktisk tackler problemerne, og ikke blot flotte politikker, som lyder godt og får os til at føle os godt tilpas. Og eftersom vi over de kommende år har meget begrænsede ressourcer til rådighed til de mange tiltag, vi ønsker at gennemføre på alle mulige områder - fra miljø til skole, sundhed, uddannelse osv. - så betyder dårlige politikker på nogle områder, at vi har færre penge at gøre godt med på de øvrige. EN DEL AF regeringsgrundlagets foreslåede politikker er desværre ikke særlig effektive. En vigtig grund til, at ineffektive politikker kan overleve i regeringens hårde prioritering, er, at de ofte baserer sig på temmelig problematiske påstande om, hvordan miljøet får det stadig ringere. På mange måder opsummerer regeringen Danmarks udfordring således:»verden står over for to alvorlige kriser. Den økonomiske krise og klima/miljøkrisen«. Regeringens svar ligger i en»omfattende grøn omstilling af Danmark«. Vil et sådant tiltag give os vækst og arbejdspladser? Vil det sikre miljø? Desværre er det korte er svar nej. Men heldigvis er der også måder, hvorpå en gennemtænkt tilgang kan ændre svaret til et betinget ja. Det er de effektive løsninger, vi bør fokusere på. FOR DET FØRSTE vil danske tiltag ofte gøre overordentlig lidt eller slet intet i en internationaliseret verden. Regeringen satser massivt på udbygning af vindenergi fra vindmøller, men eftersom Danmark er med i EU's kvotehandel, betyder flere vindmøller i Danmark indtil 2020 faktisk lige præcis intet for verdens samlede udledning af CO2. Faktisk er det sandsynligt, at større krav i Danmark vil føre til en delvis udflytning af CO2-udledningen til f. eks. Kina ( hvor der produceres mindre klimaeffektivt), og derfor kan en stramning i Danmark paradoksalt nok medføre en total forøgelse af verdens CO2- udledning. Siden 1990 har EU godt nok reduceret CO2-udledningen, men samtidig er så meget C O P E N H A G E N C O N S E N S U S C E N T ER

2 produktion flyttet til udlandet, at bare CO2-indholdet i vores forøgede import fra Kina udligner besparelserne. Regeringen vil understrege, at det er derfor, vi skal gennemføre en global Kyotoaftale om udledninger. Men som vi så i København i 2009, er en sådan aftale et fatamorgana. Med et USA, der selv under en demokratisk præsident og Kongres ikke kunne gennemføre en klimaaftale, og med et Kina og et Indien, der har over 2 milliarder mennesker, der venter på at komme ind i middelklassen, er der tydeligvis ikke politisk opbakning til en ny Kyotoaftale. Alt tyder på, at Danmark og EU kommer til at stå alene med deres aggressive stramninger. FOR DET ANDET hævdes det ofte, at grønne ambitioner leder til mere vækst. Desværre er dette ikke rigtigt - der er globalt set en klar sammenhæng mellem højere vækstrater og højere CO2-vækstrater. Vi brænder jo ikke fossile brændstoffer af for at genere nogen. Vi gør det derimod, fordi fossile brændstoffer muliggør stort set alle de fordele ved civilisation, som vi har opnået de sidste par hundrede år - de giver os adgang til mad, transport, medicin, lys, varme og kulde. Så længe grøn energi er langt dyrere, vil en overgang til disse naturligvis gøre os mindre rige, alt andet lige. ( Naturligvis skal man også indregne omkostningerne ved fossil forurening og CO2, men selv da er næsten alle grønne energier langt dyrere). Når danskerne på grund af høje afgifter betaler verdens højeste elpriser, betyder det ikke, at vores velfærd vokser. Det er rigtigt, som det ofte bliver gentaget af f. eks. Connie Hedegaard, at Danmark siden 1981 er blevet 70 procent rigere, uden at vi har forøget vores CO2-udledning. Men ser vi på f. eks. USA, er deres udledninger vokset med 29 procent, og deres BNP vokset med 39 procentpoint mere end Danmarks. Vi blev ikke fattige af at mindske vores CO2-udslip, men vi fik mindre vækst, end vi kunne have haft - og det koster velfærd og job. FOR DET TREDJE argumenterer regeringen, at grøn omstilling vil kunne bevare og udvikle tusindvis af nye ' grønne arbejdspladser'. Men økonomiske analyser viser, at tilskud til grøn energi nok øger beskæftigelse inden for grøn energi, men desværre fører til et tilsvarende fald i beskæftigelsen andre steder. Det er ikke overraskende, fordi tilskuddet skal finansieres, og det er enten kunderne eller staten, der skal gøre det. Prisen på el går op, produktionsomkostningerne stiger, vi mister konkurrenceevne, og almindelige gode job forsvinder. I forbindelse med vindmølleparken ved Anholt var politikerne begejstrede for at beskrive den som en grøn vækstpakke, der kunne»give op til job«. Men som Energistyrelsens egen analyse viste, ville de arbejdspladser være kortsigtede og forsvinde efter blot fire år. Omvendt med den højere elpris, som vil betyde et fald i konkurrenceevne og efterspørgsel og koste tilsvarende job andre steder i økonomien. Så er der selvfølgelig den idé, at vores industri kunne nyde godt af andre landes tilskud, ved at de køber f. eks. danske vindmøller. Det kunne i princippet hjælpe Danmark. Det har bl. a. været argumentet bag støtten til Vestas, selvom Det Økonomiske Råd i 2004 fandt, at selv når man indregnede den fordel, havde Danmark brugt så mange støttekroner, at støtten totalt set var en dårlig forretning.

3 Men det langt mere reelle problem er, at f. eks. sol-og vindindustrien som så mange industrier flytter produktionen til Kina eller Indien. Det betød, at Vestas sidste år fyrede i Danmark og Sverige. Der er en stor risiko for, at regeringens sats på en omfattende grøn omstilling hverken vil gavne miljøet, økonomien eller beskæftigelsen. Den vil formentlig snarere øge udledningerne i Kina, reducere væksten i Danmark og sende en del af beskæftigelsen til Indien. I bedste fald vil enkelte heldige danske og udenlandske investorer nyde godt af tilskuddene. DETTE BUDSKAB er der ikke mange, der ønsker at høre. Sådan var det også i slutningen af 1990' erne, hvor jeg og flere andre påpegede, at Kyotoaftalen ville være en overordentlig dyr skåltale, der næsten intet godt ville gøre for klimaet. Dengang blev det betragtet som at bande i kirken. Skældsord og mistænkeliggørelse væltede ned over de formastelige. I dag er den samme konklusion næsten selvfølgelig for de fleste. Beklageligvis spildte vi over et årti med at forfølge en politisk og økonomisk urealistisk politik, hvor vi følte os gode. Når vi egentlig ønskede at gøre godt, havde vi stået os bedre ved allerede dengang at have fokuseret på bedre politikker. Vi har nu muligheden for med det nye regeringsgrundlag at droppe myterne og finde bedre strategier, så vi ikke igen om et årti står og ønsker, vi havde gjort det anderledes. Regeringen maler et dystert billede af en verden, der på mange måder går økologisk galt: Vi står over for»stigende forureningsproblemer, ressourcemangel og klimaforandringer«. Det er helt rigtigt, at der er et klimaproblem, vi skal tackle, men retorikken omkring stigende forurening og ressourcemangel er en genganger fra 1970' erne. I den vestlige verden har luftforureningen ( ikke CO2) været faldende længe og for stort set alle områder siden 1970' erne, hvor OECD har lavet statistik. Det gælder også for Danmark, hvor luftforureningen mednox, skadelig ozon, CO, bly, benzen, toluen og partikler har været faldende. Det samme gælder havforureningen, både kvælstof og colibakterier har været faldende. Regeringsdokumentet bekymrer sig også om»knappe energiressourcer«og om, at»reserverne af særligt olie og gas blive( r) koncentreret på stadig færre lande«, hvilket bruges som argument for at ville gøre sig»uafhængige af fossile brændsler«. Men på trods af, at vi globalt bruger stadig mere olie, har vi på grund af stadig flere fund og stadig bedre teknologi flere og flere års olieforbrug tilbage. I 2009 havde vi olie til over 52 år ved 2009-forbruget, et tal, der har været stigende og aldrig været så højt siden Med ikke-konventionelle oliekilder har vi nok olie - ikke bare til verdens nuværende olieforbrug, men til det totale energiforbrug til over år. Og særligt på gasområdet har vi over de sidste år set en dramatisk 40-pct. forøgelse i ressourcerne på grund af adgang til skiffergas, der også har udvidet den geografiske spredning i ressourcerne til traditionelle gas-importører som Polen, Tyrkiet, Ukraine, Sydafrika og Chile. Og endelig er der ingen mangel på det mest udbredte fossile brændstof, kul, som vi har nok af til flere hundrede år. Det er vigtigt, fordi ideen om forurening og ressourceknaphed udgør to væsentlige årsager til, at regeringen vil lave en grøn omstilling af Danmark, men ingen af dem er altså særlig gode.

4 Dertil kommer, at regeringen ønsker at tackle klimaproblemet. Derfor lover de, at»halvdelen af Danmarks traditionelle elforbrug skal komme fra vind i 2020«. Men eftersom vi er med i EU's kvoteordning, betyder statsstøtte til flere vindmøller i Danmark absolut ingen reduktion i CO2- udledningen, men blot, at prisen på CO2-kvoter falder i resten af EU. Resultatet bliver blot højere energipriser i Danmark og billigere energi fra kulkraft i f. eks. Polen og Portugal. Tilsvarende ønsker regeringen at løse klimaproblemet ved at få EU til at reducere deres CO2-udledning med ikke blot 20 pct. i 2020, men med 30 pct. EU's POLITISKE enegang er allerede astronomisk dyr. Prisen for EU's 20-pct. reduktion ligger på omkring mia. kr. om året. Desværre er effekten kun en reduktion af den globale opvarmning i år 2100 med umålelige 0,05 C. Den totale fordel for verden ved en sådan reduktion ligger på omkring 50 mia. kr. årligt. Det svarer til, at hver gang vi investerer 1 krone, får vi 3 øre igen i form af færre klimaskader - ikke en imponerende investering. Beregningen viser, at omkostningen for Danmark alene ligger på omkring 23 mia. kr. om året - som altså vil gøre godt for mindre end 1mia. kr. i hele verden. Det skal ses i sammenhæng med, at f. eks. afskaffelsen af efterlønnen giver 12 mia. om året. Alternativt kunne man blot for den danske pris på EU's klimapolitik få næsten fem Rigshospitaler - hvert eneste år. Og den danske effekt på klimaet - hvis vi holder fast i politikken de næste 90 år - betyder en reduktion i temperaturen i år 2100 på blot 0,0007 C. Men regeringens mål er altså at reducere endnu mere og at få hele EU's reduktion op på 30 pct. Så vil omkostningen i stedet ligge på mia. kr. om året. Og den ekstra udgift på mia. kr. årligt vil totalt formindske opvarmningen om 90 år med blot 0,01 C. SOM NOGET NYT ønsker regeringen også at gennemføre en klimalov efter britisk forbillede - selvom briterne nu er ved at opgive deres lov, fordi den har vist sig at være håbløst dyr og ganske umulig at leve op til. Og briterne har ' kun' forpligtet sig til at reducere CO2-udledningerne med 80 pct., hvorimod regeringen lover 100 pct. FN's modeller viser, at selv 80 pct. reduktion af udledningerne i 2050 typisk vil koste ca. 5 pct. af BNP. For Danmark svarer det i 2050 til ca. 175 mia. kr. årligt, som vi vil efterlade vores børn og børnebørn fattigere. Og selv hvis Danmark skulle beslutte sig for at påføre sig den omkostning og ikke udlede ét eneste gram CO2 efter 2050, ville effekten på klimaet næsten ikke kunne måles - og for alle de mange milliarder vil vi samlet udsætte den globale opvarmning med to uger i år Men det betyder ikke, at der ikke er gode miljøideer i regeringsgrundlaget. Man sigter mod grønnere byer og mindre luftforurening. Blandt andet vil regeringen fokusere på en mere effektiv trafik, som vil reducere ventetid og forøge velfærden, mens vi sparer på både miljø og udledninger. Man vil sætte større fokus på cykler, der både kan reducere trafikpropper, forbedre folkesundheden og skabe mere nærhed i byerne, sådan som Københavns Kommune sigter på.

5 Og endelig kunne jeg ikke være mere enig i, at der skal bruges langt flere penge på forskning og udvikling af grøn energi. I sidste ende er det, der betyder noget for klimaet, ikke, hvad Danmark gør, men hvor hurtigt vi er med til at udvikle alternativ, markedsklar CO2-neutral energi. En energi, der - uden statsstøtte, tilskud, lovgivning, kvoter og tvang - er billigere end fossil energi. Når det sker, vil alle - også Kina, Indien og USA - skifte til vedvarende energi. Men det sker først, når teknologierne er blevet langt, langt billigere, og det sker ikke først og fremmest gennem afgifter og kvoter, men igennem ny teknologi. Analyser viser, at hvis vi satser på at markedsklargøre teknologi, kan vi tackle klima omkring 500 gange bedre - dvs. vi kan bruge færre ressourcer, håndtere klimaudfordringen og måske endda have flere ressourcer til alle de andre velfærdsprioriteter. Og det er den diskussion, vi skal have. Vi bliver nødt til at prioritere, og hvis vi vælger de dyre og ineffektive feel good-politikker, vil vi ikke være nået ret langt i Jeg håber, at den nye regering i stedet vil vælge at fokusere på de billige og effektive løsninger, der vil sætte Danmark på verdenskortet - ikke for skåltaler, men for reel indsats.

Fra kapitlet Mindsteløn og beskæftigelse Dansk Økonomi, juni 1994

Fra kapitlet Mindsteløn og beskæftigelse Dansk Økonomi, juni 1994 194 De beskæftigede og virksomhederne har ikke tilstrækkelige incitamenter til at aftale lave lønninger ved lønforhandlingerne og de, der er ledige på grund af for høje mindste- og startlønninger, har

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget.

Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget. Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget. Lige før sommerferien kunne vi læse, at det amerikanske Trendmagasin Monocle igen havde kåret København til verdens bedste. Intet år

Læs mere

Udarbejd en klimastrategi og tjen penge

Udarbejd en klimastrategi og tjen penge Klimakompasset 18. jan. 10 Udarbejd en klimastrategi og tjen penge www.klimakompasset.dk Fortsat fokus på klima? Fremtidig lovgivning eksempelvis kvotesystem 2013 Reducerer energiforbrug Efterspørgsel

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 Klimamodellen DICE Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 1 Hvorfor bruge økonomiske modeller i klimaspørgsmål? Kan skabe overblik over vigtige

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi Euro per tons of Olieækvivalent

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere