Regeringsgrundlaget og realismen
|
|
- Helena Thea Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Politiken Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK har fået en ny regering - til lykke til S, R og SF. I regeringsgrundlaget gør partierne en dyd ud af, at de vil være en regering for alle danskere, og - i en svær økonomisk tid - pointerer de, at det er»centralt, at vi prioriterer rigtigt«. Det er oplagt, at regeringens væsentligste politiske kortsigtede udfordring er at tackle den økonomiske krise og sikre arbejdspladser og vækst. I regeringsgrundlaget er det tydeligt, at meget af svaret skal komme igennem en plan for en omstilling til grøn økonomi. På den måde regner regeringen med at øge den økonomiske vækst, beskæftigelse og sikre miljøet og klimaet. Det er nok ikke voldsomt overraskende for Politikens læsere, at jeg forholder mig skeptisk til en del af de påstande, der fremføres i den forbindelse. Slutresultatet kan hverken jeg eller særligmange andre være uenige i: Det vil være godt, at vi reducerer forureningen, tackler CO2-udfordringen, og at vi beskytter naturen og dermed gavner vores fælles velfærd. Til gengæld er de midler, regeringen foreslår, stærkt problematiske. De gode forbedringer opnår vi kun, hvis vi vælger løsninger, der faktisk tackler problemerne, og ikke blot flotte politikker, som lyder godt og får os til at føle os godt tilpas. Og eftersom vi over de kommende år har meget begrænsede ressourcer til rådighed til de mange tiltag, vi ønsker at gennemføre på alle mulige områder - fra miljø til skole, sundhed, uddannelse osv. - så betyder dårlige politikker på nogle områder, at vi har færre penge at gøre godt med på de øvrige. EN DEL AF regeringsgrundlagets foreslåede politikker er desværre ikke særlig effektive. En vigtig grund til, at ineffektive politikker kan overleve i regeringens hårde prioritering, er, at de ofte baserer sig på temmelig problematiske påstande om, hvordan miljøet får det stadig ringere. På mange måder opsummerer regeringen Danmarks udfordring således:»verden står over for to alvorlige kriser. Den økonomiske krise og klima/miljøkrisen«. Regeringens svar ligger i en»omfattende grøn omstilling af Danmark«. Vil et sådant tiltag give os vækst og arbejdspladser? Vil det sikre miljø? Desværre er det korte er svar nej. Men heldigvis er der også måder, hvorpå en gennemtænkt tilgang kan ændre svaret til et betinget ja. Det er de effektive løsninger, vi bør fokusere på. FOR DET FØRSTE vil danske tiltag ofte gøre overordentlig lidt eller slet intet i en internationaliseret verden. Regeringen satser massivt på udbygning af vindenergi fra vindmøller, men eftersom Danmark er med i EU's kvotehandel, betyder flere vindmøller i Danmark indtil 2020 faktisk lige præcis intet for verdens samlede udledning af CO2. Faktisk er det sandsynligt, at større krav i Danmark vil føre til en delvis udflytning af CO2-udledningen til f. eks. Kina ( hvor der produceres mindre klimaeffektivt), og derfor kan en stramning i Danmark paradoksalt nok medføre en total forøgelse af verdens CO2- udledning. Siden 1990 har EU godt nok reduceret CO2-udledningen, men samtidig er så meget C O P E N H A G E N C O N S E N S U S C E N T ER
2 produktion flyttet til udlandet, at bare CO2-indholdet i vores forøgede import fra Kina udligner besparelserne. Regeringen vil understrege, at det er derfor, vi skal gennemføre en global Kyotoaftale om udledninger. Men som vi så i København i 2009, er en sådan aftale et fatamorgana. Med et USA, der selv under en demokratisk præsident og Kongres ikke kunne gennemføre en klimaaftale, og med et Kina og et Indien, der har over 2 milliarder mennesker, der venter på at komme ind i middelklassen, er der tydeligvis ikke politisk opbakning til en ny Kyotoaftale. Alt tyder på, at Danmark og EU kommer til at stå alene med deres aggressive stramninger. FOR DET ANDET hævdes det ofte, at grønne ambitioner leder til mere vækst. Desværre er dette ikke rigtigt - der er globalt set en klar sammenhæng mellem højere vækstrater og højere CO2-vækstrater. Vi brænder jo ikke fossile brændstoffer af for at genere nogen. Vi gør det derimod, fordi fossile brændstoffer muliggør stort set alle de fordele ved civilisation, som vi har opnået de sidste par hundrede år - de giver os adgang til mad, transport, medicin, lys, varme og kulde. Så længe grøn energi er langt dyrere, vil en overgang til disse naturligvis gøre os mindre rige, alt andet lige. ( Naturligvis skal man også indregne omkostningerne ved fossil forurening og CO2, men selv da er næsten alle grønne energier langt dyrere). Når danskerne på grund af høje afgifter betaler verdens højeste elpriser, betyder det ikke, at vores velfærd vokser. Det er rigtigt, som det ofte bliver gentaget af f. eks. Connie Hedegaard, at Danmark siden 1981 er blevet 70 procent rigere, uden at vi har forøget vores CO2-udledning. Men ser vi på f. eks. USA, er deres udledninger vokset med 29 procent, og deres BNP vokset med 39 procentpoint mere end Danmarks. Vi blev ikke fattige af at mindske vores CO2-udslip, men vi fik mindre vækst, end vi kunne have haft - og det koster velfærd og job. FOR DET TREDJE argumenterer regeringen, at grøn omstilling vil kunne bevare og udvikle tusindvis af nye ' grønne arbejdspladser'. Men økonomiske analyser viser, at tilskud til grøn energi nok øger beskæftigelse inden for grøn energi, men desværre fører til et tilsvarende fald i beskæftigelsen andre steder. Det er ikke overraskende, fordi tilskuddet skal finansieres, og det er enten kunderne eller staten, der skal gøre det. Prisen på el går op, produktionsomkostningerne stiger, vi mister konkurrenceevne, og almindelige gode job forsvinder. I forbindelse med vindmølleparken ved Anholt var politikerne begejstrede for at beskrive den som en grøn vækstpakke, der kunne»give op til job«. Men som Energistyrelsens egen analyse viste, ville de arbejdspladser være kortsigtede og forsvinde efter blot fire år. Omvendt med den højere elpris, som vil betyde et fald i konkurrenceevne og efterspørgsel og koste tilsvarende job andre steder i økonomien. Så er der selvfølgelig den idé, at vores industri kunne nyde godt af andre landes tilskud, ved at de køber f. eks. danske vindmøller. Det kunne i princippet hjælpe Danmark. Det har bl. a. været argumentet bag støtten til Vestas, selvom Det Økonomiske Råd i 2004 fandt, at selv når man indregnede den fordel, havde Danmark brugt så mange støttekroner, at støtten totalt set var en dårlig forretning.
3 Men det langt mere reelle problem er, at f. eks. sol-og vindindustrien som så mange industrier flytter produktionen til Kina eller Indien. Det betød, at Vestas sidste år fyrede i Danmark og Sverige. Der er en stor risiko for, at regeringens sats på en omfattende grøn omstilling hverken vil gavne miljøet, økonomien eller beskæftigelsen. Den vil formentlig snarere øge udledningerne i Kina, reducere væksten i Danmark og sende en del af beskæftigelsen til Indien. I bedste fald vil enkelte heldige danske og udenlandske investorer nyde godt af tilskuddene. DETTE BUDSKAB er der ikke mange, der ønsker at høre. Sådan var det også i slutningen af 1990' erne, hvor jeg og flere andre påpegede, at Kyotoaftalen ville være en overordentlig dyr skåltale, der næsten intet godt ville gøre for klimaet. Dengang blev det betragtet som at bande i kirken. Skældsord og mistænkeliggørelse væltede ned over de formastelige. I dag er den samme konklusion næsten selvfølgelig for de fleste. Beklageligvis spildte vi over et årti med at forfølge en politisk og økonomisk urealistisk politik, hvor vi følte os gode. Når vi egentlig ønskede at gøre godt, havde vi stået os bedre ved allerede dengang at have fokuseret på bedre politikker. Vi har nu muligheden for med det nye regeringsgrundlag at droppe myterne og finde bedre strategier, så vi ikke igen om et årti står og ønsker, vi havde gjort det anderledes. Regeringen maler et dystert billede af en verden, der på mange måder går økologisk galt: Vi står over for»stigende forureningsproblemer, ressourcemangel og klimaforandringer«. Det er helt rigtigt, at der er et klimaproblem, vi skal tackle, men retorikken omkring stigende forurening og ressourcemangel er en genganger fra 1970' erne. I den vestlige verden har luftforureningen ( ikke CO2) været faldende længe og for stort set alle områder siden 1970' erne, hvor OECD har lavet statistik. Det gælder også for Danmark, hvor luftforureningen mednox, skadelig ozon, CO, bly, benzen, toluen og partikler har været faldende. Det samme gælder havforureningen, både kvælstof og colibakterier har været faldende. Regeringsdokumentet bekymrer sig også om»knappe energiressourcer«og om, at»reserverne af særligt olie og gas blive( r) koncentreret på stadig færre lande«, hvilket bruges som argument for at ville gøre sig»uafhængige af fossile brændsler«. Men på trods af, at vi globalt bruger stadig mere olie, har vi på grund af stadig flere fund og stadig bedre teknologi flere og flere års olieforbrug tilbage. I 2009 havde vi olie til over 52 år ved 2009-forbruget, et tal, der har været stigende og aldrig været så højt siden Med ikke-konventionelle oliekilder har vi nok olie - ikke bare til verdens nuværende olieforbrug, men til det totale energiforbrug til over år. Og særligt på gasområdet har vi over de sidste år set en dramatisk 40-pct. forøgelse i ressourcerne på grund af adgang til skiffergas, der også har udvidet den geografiske spredning i ressourcerne til traditionelle gas-importører som Polen, Tyrkiet, Ukraine, Sydafrika og Chile. Og endelig er der ingen mangel på det mest udbredte fossile brændstof, kul, som vi har nok af til flere hundrede år. Det er vigtigt, fordi ideen om forurening og ressourceknaphed udgør to væsentlige årsager til, at regeringen vil lave en grøn omstilling af Danmark, men ingen af dem er altså særlig gode.
4 Dertil kommer, at regeringen ønsker at tackle klimaproblemet. Derfor lover de, at»halvdelen af Danmarks traditionelle elforbrug skal komme fra vind i 2020«. Men eftersom vi er med i EU's kvoteordning, betyder statsstøtte til flere vindmøller i Danmark absolut ingen reduktion i CO2- udledningen, men blot, at prisen på CO2-kvoter falder i resten af EU. Resultatet bliver blot højere energipriser i Danmark og billigere energi fra kulkraft i f. eks. Polen og Portugal. Tilsvarende ønsker regeringen at løse klimaproblemet ved at få EU til at reducere deres CO2-udledning med ikke blot 20 pct. i 2020, men med 30 pct. EU's POLITISKE enegang er allerede astronomisk dyr. Prisen for EU's 20-pct. reduktion ligger på omkring mia. kr. om året. Desværre er effekten kun en reduktion af den globale opvarmning i år 2100 med umålelige 0,05 C. Den totale fordel for verden ved en sådan reduktion ligger på omkring 50 mia. kr. årligt. Det svarer til, at hver gang vi investerer 1 krone, får vi 3 øre igen i form af færre klimaskader - ikke en imponerende investering. Beregningen viser, at omkostningen for Danmark alene ligger på omkring 23 mia. kr. om året - som altså vil gøre godt for mindre end 1mia. kr. i hele verden. Det skal ses i sammenhæng med, at f. eks. afskaffelsen af efterlønnen giver 12 mia. om året. Alternativt kunne man blot for den danske pris på EU's klimapolitik få næsten fem Rigshospitaler - hvert eneste år. Og den danske effekt på klimaet - hvis vi holder fast i politikken de næste 90 år - betyder en reduktion i temperaturen i år 2100 på blot 0,0007 C. Men regeringens mål er altså at reducere endnu mere og at få hele EU's reduktion op på 30 pct. Så vil omkostningen i stedet ligge på mia. kr. om året. Og den ekstra udgift på mia. kr. årligt vil totalt formindske opvarmningen om 90 år med blot 0,01 C. SOM NOGET NYT ønsker regeringen også at gennemføre en klimalov efter britisk forbillede - selvom briterne nu er ved at opgive deres lov, fordi den har vist sig at være håbløst dyr og ganske umulig at leve op til. Og briterne har ' kun' forpligtet sig til at reducere CO2-udledningerne med 80 pct., hvorimod regeringen lover 100 pct. FN's modeller viser, at selv 80 pct. reduktion af udledningerne i 2050 typisk vil koste ca. 5 pct. af BNP. For Danmark svarer det i 2050 til ca. 175 mia. kr. årligt, som vi vil efterlade vores børn og børnebørn fattigere. Og selv hvis Danmark skulle beslutte sig for at påføre sig den omkostning og ikke udlede ét eneste gram CO2 efter 2050, ville effekten på klimaet næsten ikke kunne måles - og for alle de mange milliarder vil vi samlet udsætte den globale opvarmning med to uger i år Men det betyder ikke, at der ikke er gode miljøideer i regeringsgrundlaget. Man sigter mod grønnere byer og mindre luftforurening. Blandt andet vil regeringen fokusere på en mere effektiv trafik, som vil reducere ventetid og forøge velfærden, mens vi sparer på både miljø og udledninger. Man vil sætte større fokus på cykler, der både kan reducere trafikpropper, forbedre folkesundheden og skabe mere nærhed i byerne, sådan som Københavns Kommune sigter på.
5 Og endelig kunne jeg ikke være mere enig i, at der skal bruges langt flere penge på forskning og udvikling af grøn energi. I sidste ende er det, der betyder noget for klimaet, ikke, hvad Danmark gør, men hvor hurtigt vi er med til at udvikle alternativ, markedsklar CO2-neutral energi. En energi, der - uden statsstøtte, tilskud, lovgivning, kvoter og tvang - er billigere end fossil energi. Når det sker, vil alle - også Kina, Indien og USA - skifte til vedvarende energi. Men det sker først, når teknologierne er blevet langt, langt billigere, og det sker ikke først og fremmest gennem afgifter og kvoter, men igennem ny teknologi. Analyser viser, at hvis vi satser på at markedsklargøre teknologi, kan vi tackle klima omkring 500 gange bedre - dvs. vi kan bruge færre ressourcer, håndtere klimaudfordringen og måske endda have flere ressourcer til alle de andre velfærdsprioriteter. Og det er den diskussion, vi skal have. Vi bliver nødt til at prioritere, og hvis vi vælger de dyre og ineffektive feel good-politikker, vil vi ikke være nået ret langt i Jeg håber, at den nye regering i stedet vil vælge at fokusere på de billige og effektive løsninger, der vil sætte Danmark på verdenskortet - ikke for skåltaler, men for reel indsats.
Fra kapitlet Mindsteløn og beskæftigelse Dansk Økonomi, juni 1994
194 De beskæftigede og virksomhederne har ikke tilstrækkelige incitamenter til at aftale lave lønninger ved lønforhandlingerne og de, der er ledige på grund af for høje mindste- og startlønninger, har
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereKan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?
Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er Danmarks statsminister. Jeg går ind for, at en grøn omstilling skal kunne betale sig. Det er vigtigt, at Danmark forbliver konkurrencedygtig og derfor mener jeg,
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereOrdførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)
Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereBæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,
Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mere- diskussion om energiafgifterne
- diskussion om energiafgifterne Procesindustriens årsmøde 2014 To vigtige budskaber DI ønsker en stabil ramme om energipolitikken DI ønsker konkurrencedygtige energiomkostninger DI s vækstplan sikrer
Læs mereDanske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte
DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mereUdvinding af skifergas i Danmark
Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mãris Kučinskis Jeg er Letlands premierminister. Letland er klimavenligt, og vi er nået langt med den grønne omstilling på trods af, at vi har en relativt lille økonomi sammenlignet med
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereSpørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereDebra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder
Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereOmnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening
Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereBæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference
Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereBeredskab: VLAK 2025-plan
30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereEnergiaftalen 2012 en faglig vurdering
Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks
Læs mereOmkostninger ved VE-støtte
Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereUdarbejd en klimastrategi og tjen penge
Klimakompasset 18. jan. 10 Udarbejd en klimastrategi og tjen penge www.klimakompasset.dk Fortsat fokus på klima? Fremtidig lovgivning eksempelvis kvotesystem 2013 Reducerer energiforbrug Efterspørgsel
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mereJuni 10, 2017 Samsø, Danmark
EU styrer klimaet!? Juni 10, 2017 Samsø, Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi International lnetwork kfor Sustainable Energy EuropeE Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer, Støttet af EU,
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereAfgifter bremser genbrug af energi
Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereNotat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening
Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereNATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011
Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereHistorien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget.
Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget. Lige før sommerferien kunne vi læse, at det amerikanske Trendmagasin Monocle igen havde kåret København til verdens bedste. Intet år
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereInvestér i produktion af grøn energi
Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereNordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien
Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer
Læs mereMere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.
Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mere1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber
1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1 Budskabs-kæden Præmis Hovedbudskaber Argumenter Defensives Q&A 2 Præmis Danmark mister konkurrenceevne og taber derfor produktionsarbejdspladser.
Læs mereHvorfor energieffektivisering?
Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende
Læs mereUdviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015
NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereSamrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre
Læs mereDet brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler
Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mere1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert
1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser
Læs mere