Til Sønderborg Kommune. Dokumenttype Bilagsrapport. Dato Oktober 2009 VARMEPLAN SØNDERBORG BILAGSRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Sønderborg Kommune. Dokumenttype Bilagsrapport. Dato Oktober 2009 VARMEPLAN SØNDERBORG BILAGSRAPPORT"

Transkript

1 Til Sønderborg Kommune Dokumenttype Bilagsrapport Dato Oktober 2009 VARMEPLAN SØNDERBORG

2 SØNDERBORG Revision 01 Dato Udarbejdet af JEML Kontrolleret af JJP Godkendt af AD Beskrivelse Bilagsrapport Beregninger, baggrundsdokumenter, varighedskurver mv. Ref \F JJP Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F F JJP.doc

3 INDHOLD 1. Bilag 1 - Varmeplanatlas Data grundlag Resultater af BBR-registret Opvarmede bygningsmasse og areal Bygningstyper og alder Betydning af bygningens alder Varmeforsyningsformer Fjernvarme Resultater Varmeproduktion og CO2-emissioner Geografiske enheder Sønderborg by Augustenborg by Gråsten by Broager by Nordborg by Guderup by Svenstrup by Det åbne land Appendiks - Allokering af nettovarmebehov i kwh/m2 på BBR-udtræk Bilag 2 - Notat om scenarieanalyser Indledning Fjernvarme Sammenbinding af fjernvarmenet Udvidelse af fjernvarmenet Brændselsskift vedvarende energi kilder Energibesparelser og nybyggeri Konsekvens for fjernvarmen i Sønderborg Kommune Individuel opvarmning Konvertering til fjernvarme Skift af brændsel og opvarmningsmetode på individuelle anlæg Konsekvens for individuelt opvarmede bygninger i Sønderborg Kommune Den samlede konsekvens for bygningsopvarmning i Sønderborg Kommune Sønderborg Nordborg Augustenborg Broager Gråsten Bilag 3 Notat med økonomisk vurdering af alternativer Samfundsøkonomisk vurdering af produktionsanlæg i Sønderborg Kommune Forudsætninger for alle beregninger Samfundsøkonomi for solvarmeanlæg i Broager 3-2 Varmeplan Sønderborg -

4 3.2.1 Varmebehov Produktionsenheder Resultat Samfundsøkonomi for transmissionsledning ØST - Sønderborg - Nordborg Varmebehov Produktionsenheder Individuelt opvarmede bygninger Transmissionsnet Resultat - Reference og alternativ Resultat Reference og reference med transmissionsnet Samfundsøkonomi for biogasanlæg i Gråsten Varmebehov Produktionsenheder Resultat Bilag 4 oversigtskort fjernvarmeselskaber Bilag 5 Notat om individuel opvarmning (VE gruppen) Bilag 6 Varighedskurver EnergyPro Referencen Alternativet Bilag 7 Oversigtskort Naturgasforsynede områder DONG energy Bilag 8 Beregninger samfundsøkonomi Bilag 9 Beregninger varmeatlas 9-1 Varmeplan Sønderborg -

5 BILAG 1 - VARMEPLANATLAS 1.1 Data grundlag Opvarmningen af bygninger i Sønderborg Kommune sker i tre grupperinger: Fjernvarme Naturgas Anden individuel opvarmning Både fjernvarme og naturgas er netbaserede løsninger, og det har her været muligt at indsamle reelle forbrug for bygningsmassen i Sønderborg Kommune ved at tage kontakt til fjernvarmeværket og naturgasselskaber. Disse oplyste forbrug er dog overordnede værdier og ikke pr. bygning. For naturgassen gælder desuden, at denne både forsyner store dele af fjernvarmeværkerne samt bruges til procesvarme i diverse industrier. Der forefindes ingen registre, der opsamler reelle varmeforbrug for opvarmningen af individuelle forbrugere, og det skønnes for omfattende at opsamle disse data. Til gengæld tages der udgangspunkt i BBR-registret, der for hver eneste bygning i Sønderborg Kommune er opgjort opvarmningsform, bygget areal og art. Det er derfor med baggrund i opgørelser for bygningers varmeforbrug baseret på alder og brug muligt at bestemme et teoretisk varmeforbrug. Det bliver desuden muligt at opgøre varmeforbrugene geografisk samt sammenligne med de reelle værdier for fjernvarme og naturgas. Der bygges derfor en database på baggrund af BBR-dataene, hvor også varmebehovet er opgjort. 1.2 Resultater af BBR-registret På baggrund af antagelser og udregninger er følgende resultater fremkommet Opvarmede bygningsmasse og areal Det samlede datagrundlag fra BBR-registret indeholder informationer fra bygningsenheder som vist i tabel 1. Den overvejende del af registreringerne består af uopvarmede landbrugsbygninger, haller, garageanlæg, udhuse mv. Tilbage er der udtrukket bygningsenheder med et samlet areal på afrundet 7,06 mio. m 2 med operative data om deres varmeforsyning. Antal Bygningsbygninger areal m2 Med varmeforsyningsdata - Heraf varmeforsynet Uden varmeforsyning Sønderborg i alt Tabel 1 Oversigt over BBR-registrets datagrundlag Bygningstyper og alder Varmebehovet for hver opvarmet bygning afhænger udover størrelsen også af brugen af bygningen og alderen. Alderen er en afgørende faktor, da der gennem tiderne er sket en stor udvikling mht. isolering og bygningsmaterialer. Brugen af bygningerne fremgår af tabel 2 og alderen af tabel 3. Varmeplan Sønderborg -

6 1-2 Antal bygningsenheder BBR/Varmeatlas Alle Varmefors. Stuehuse til landbrugsejendom Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Døgninstitutioner Anden helårsbeboelse Avls- og driftsbygning Fabrikker, værksteder o.l El-, gas-, vand- og varmeværker Anden bygning til produktion Transport- eller garageanlæg Kontor, handel, lager, off. adm Hotel, restauration, frisør o Uspec. transport og handel Bibliotek, kirke, museum o.l Undervisning, forskning o.l Hospital, sygehus o.l Daginstitutioner Uspecificeret institution Sommerhuse Uspecificeret ferieformål Idrætshaller, klubhuse Kolonihavehuse 5 2 Uspecificeret fritidsformål Ikke-fordelt, uoplyst I alt Diverse uoplyst Alle bygninger Tabel 2 Brug af bygningsmassen i Sønderborg Kommune De identificerede opvarmede bygningsenheder i Sønderborg Kommune med et samlet etageareal på 7,07 mio. m 2 er i tabel 3 aldersmæssigt sammenlignet med hele landet. Tabellen viser, at bygningsmassen i Sønderborg Kommune udgør ca. 1 % af landets samlede opvarmede bygningsmasse, og at Sønderborg Kommune i øvrigt har en bygningsmasse, der ligner landsgennemsnittet. Varmeplan Sønderborg -

7 1-3 Periode Hele landet Sønderborg Kommune Opførelse Opførelse Opførelse eller seneste ombygning Areal Fordeling Areal Fordeling Areal Fordeling Mio. m2 Mio. m2 Mio. m2 Før % 1,73 24 % 0,66 9 % % 0,50 7 % 0,27 4 % % 0,59 8 % 0,38 5 % % 1,54 22 % 1,13 16 % % 0,84 12 % 0,96 14 % % 1,25 18 % 2,66 38 % % 0,61 9 % 1,01 14 % I alt % 7, % 7, % Tabel 3 Sammenligning af bygningsmassens alder med landsgennemsnittet Det er antaget, at hvis bygningen er renoveret, så er bygningens varmeforbrug også ændret til året for renoveringen. BBR-registret indeholder både data for primær og sekundær opvarmning. Det er valgt, at hvis en bygning har sekundær opvarmning, så dækker denne 10 % af bygningens varmebehov. Varmebehovet er bestemt ud fra en undersøgelse af faktiske bygningers varmebehov fordelt på art og alder. Se afsnit Betydning af bygningens alder Nøgletallene baserer sig på det specifikke varmebehov, der er estimeret ud fra bygningernes alder og anvendelse. Tabel 4 viser det aldersafhængige specifikke varmeforbrug for alle bygninger i Sønderborg Kommune. Enhed: kwh/m 2 netto < >1998 Boliger 197,9 194,7 178,8 146,0 143,1 133,6 102,8 Handel og service 166,1 164,8 157,1 134,2 127,1 121,1 102,3 Industri 120,6 120,2 120,2 101,0 100,5 82,2 78,4 Landbrug 45,0 45,0 45,0 36,2 36,1 28,6 23,9 Tabel 4 - Specifikt varmeforbrug i Sønderborg Kommune i afhængighed af bygningsalder eller seneste ombygning Figur 1 viser med søjler den samlede bygningsmasse på 7,07 mio. m 2 fordelt efter bygningstype og bygningsalder eller seneste ombygning. Desuden viser Figur 1 med linier det samlede nettovarmeforbrug på 934 GWh/år fordelt efter bygningsalder eller seneste ombygning. Varmeplan Sønderborg -

8 1-4 Forhold mellem varmebehov og opvarmet areal Opvarmet areal (1000m²) Samlet varmebehov (GWh) Boliger Handel og service Industri Landbrug Varme Figur 1 Fordeling af bygningsmassen og nettovarmeforbrug efter alder Varmeforsyningsformer I Figur 2 er nettovarmeforbruget fordelt efter BBR s kategoriseringer af varmeinstallationer. De overvejende varmeinstallationer er fjernvarme og centralvarme med én fyringsenhed, men også elvarme udgør en vis andel. Varmebehovet fordelt efter varmeinstallation Varmebehov (GWh) Centralvarme (1 enhed) Centralvarme (2 enheder) El-ovne Fjernvarme Gasradiatorer Ovne Varmepumpe Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 2 Nettovarmeforbruget fordelt efter varmeinstallation Der er bygninger, der bruger en sekundær opvarmningsform. Dette svarer til 17 % af de opvarmede bygninger. Som Figur 3 viser, den helt overvejende supplerende varmeinstallation ovne med fast brændsel svarende til almindelige brændeovne der fyres med brænde. Varmeplan Sønderborg -

9 1-5 Fordeling af supplerende varmeinstallationer 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Biogasanlæg El-ovne Gasradiatorer Ovne, fast Ovne, flydense Pejs Solpaneler Varmepumpe Andet Figur 3 Fordeling af supplerende varmeinstallation (efter nettovarmeforbrug) Fjernvarme Data baseret på BBR-data er teoretiske. Det betyder, at de ikke nødvendigvis er retvisende. Der er derfor indsamlet reelle værdier hvor muligt. Dette er det blandt andet for fjernvarmetilsluttede kunder. I flg. BBR-registret kan fjernvarmebehovet udregnes til 359 GWh an forbruger, hvilket med et estimeret varmetab i fjernvarmenettet på 20 % giver en varmeproduktion på 431 GWh. Den oplyste varmeproduktion til fjernvarmenettene i Gråsten, Nordborg, Augustenborg, Broager og Sønderborg er i et normalår 384 GWh mens varmesalget til forbrugere for disse værker udgør 300 GWh. Dette giver en forskel på 11 % i forhold til BBR-registret. Den oplyste varmeproduktion fra fjernvarmeprocenterne er herefter brugt i efterfølgende. 1.3 Resultater Nøgletal for de identificerede opvarmede bygningsenheder i Sønderborg Kommune er samlet i Tabel 5. Bygningsenhederne er opdelt i 4 typer: Bolig, Handel og service, Industri og Landbrug. Enhed Bolig Handel Industri Landbrug I alt Bygningsenheder* Stk Samlet bygningsareal Mio. m2 4,7 1,47 0,720 0,213 7,07 Samlet nettovarmebehov** GWh ,9 6, Nettovarmebehov kwh/m Forbrug MWh/bygn. 23,0 67,5 87,1 14,4 27,8 Tabel 5 Nøgletal for varmeforsynede bygninger i Sønderborg Kommune * Da nogle bygningsenheder både har erhverv og boligareal tælles det dobbelt, derfor er der flere bygningsenheder (31.318) i forhold til de oprindeligt opgjorte (30.221) ** Den teoretisk bestemte fjernvarmeproduktion er erstattet af den oplyste og fordelt på bygningskategorierne efter samme %-vise fordeling som før. Der er således et samlet nettovarmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på i alt 872 GWh for et normalår, hvilket betyder, at nettovarmebehovet er 123 kwh/m² og det svarer til et gennemsnitligt forbrug på 27,8 MWh per bygningsenhed. Varmebehovet for Sønderborg Kommune fordelt på varmekilde kan ses af Figur 4. Varmeplan Sønderborg -

10 1-6 Sønderborg kommune Varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm og træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 4 Fordeling varmebehovet i Sønderborg Kommune på overordnede opvarmningsformer Varmeproduktion og CO2-emissioner Varmebehovet i Sønderborg Kommune til opvarmning er 872 GWh, hvoraf 300 GWh kommer fra fjernvarmebaserede systemer, mens de resterende 572 GWh produceres an forbruger. Brændsel Varmeproduktion Der produceres 384 GWh fjernvarme hvilket betyder at det gennemsnitlige varmetab er 22%. Den samlede varmeproduktion er derfor 956 GWh varme. En del af fjernvarmen fremkommer i samproduktion med elektricitet. Det er derfor valgt kun at medtage den brændselsmængde, der ud fra en samfundsmæssig vurdering er en følge af varmeproduktionen på de decentrale værker set i forhold til, at naturgassen blev brugt bedst muligt på et centralt værk. Som en tilnærmelse kunne anvendes effektiviteten 2,0, som benyttes i værktøjet CO2-beregneren, offentliggjort af KL. Da der er behov for at skelne mellem effektiviteten af store og små anlæg, har vi valgt at forfine metoden ved at sammenligne de decentrale gasfyrede værker med et centralt gasfyret kedelanlæg. Brændselseffektivitet Fjernvarme Naturgas Motor MWh 125 % kedel MWh 95 % Affald MWh 183 % Individuel Centralvarme fra eget anlæg Elektricitet MWh 100 % Fast brændsel * MWh 80 % Flydende brændsel ** MWh 80 % Halm MWh 80 % Naturgas MWh 80 % Centralvarme med to fy Elektricitet MWh 100 % Varmeplan Sønderborg -

11 1-7 Fjernvarme ringsenheder Brændsel Varmeproduktion Brændselseffektivitet Fast brændsel MWh 80 % Flydende brændsel MWh 80 % Halm MWh 80 % Naturgas MWh 80 % El ovne Elektricitet MWh 100 % Gasradiatorer Naturgas MWh 100 % Ovne Fast brændsel MWh 80 % Flydende brændsel MWh 80 % Varmepumpe Elektricitet MWh 300 % Biogasanlæg Biogas 1 1 MWh 100 % Pejs Fast brændsel MWh 60 % Solpaneler 324 MWH 0 % I alt MWh Tabel 6 Nøgletal Brændselsforbrug ved produktion af varme i Sønderborg Kommune * Flydende brændsel antages udelukkende at være olie ** Fast brændsel antages at være træ Den samlede brændselsforbrug ved varmeforsyning til Sønderborg Kommune opgjort på brændsler fremgår af Tabel 7. Individuel opvarmning, CO2-udledning Brændselsbehov CO2-faktor CO2-udledning Elektricitet MWh 832 kg/mwh tons Fast brændsel MWh 0 kg/gj 0 tons Flydende brændsel MWh 74 kg/gj tons Halm MWh 0 kg/gj 0 tons Naturgas MWh 57 kg/gj tons Biogas 1 MWh 0 kg/gj 0 tons Sol 0 MWh 0 kg/gj 0 tons Total Tons Fjernvarme, CO2.udledning Brændsel CO2-faktor CO2-udledning Naturgas MWh 57 kg/gj tons Affald MWh 18 kg/gj tons Total tons Samlet CO2-udledning Sønderborg tons Tabel 7 CO2-udledning på baggrund af den brugte brændsel til opvarmning i Sønderborg Kommune Det bemærkes, at den opgjorte CO2 emission på \F JJP tons fra affaldsforbrændingen er fastsat iht. Energistyrelsens vejledning. Denne emission knytter sig til behand- Varmeplan Sønderborg -

12 1-8 lingen af affaldet ved forbrænding og bør derfor henføres til affaldssektoren. Udnyttelse af affaldsvarmen til opvarmning frem for at bortkøle varmen medfører ikke noget merudslip af CO Geografiske enheder På baggrund af BBR-registret er det muligt at opdele de enkelte bygninger efter deres geografiske placering. Det er derfor muligt at se på varmeforsyningen af enkelte byer og områder i Sønderborg Kommune, som har speciel interesse. En større tabel over byerne kan findes i bilag 2. Bilag 2 indeholder ubehandlede med fejlrettede BBR-data mens graferne i kapitel 5 behandlede BBR-data. Følgende byer er opgjort, Sønderborg Augustenborg Gråsten Broager Nordborg Guderup Svenstrup Ved afgrænsningen af byerne er der medtaget bygninger der ligger uden for de eksisterende forsyningsområder, således at evt. potentialer for konverteringer i de pågældende byer klarlægges Sønderborg by Sønderborg by er den største by i Sønderborg Kommune. Sønderborg by har opvarmede bygninger med et samlet areal på m². Det samlede varmebehov i Sønderborg by er udregnet til 324 GWh, hvoraf 73 % er forsynet med fjernvarme, mens 63 % af varmebehovet kommer fra boliger. Fordelingen af det teoretiske varmebehov fremgår at Figur 5. Sønderborg by Teoretisk varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm eller træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Andet Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 5 Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer Augustenborg by Augustenborg by ligger på Als lidt nordøst for Sønderborg. Augustenborg har opvarmede Varmeplan Sønderborg -

13 1-9 bygninger med et samlet areal på m². Det samlede varmebehov i Augustenborg by er udregnet til 32 GWh, hvoraf 73 % er forsynet med fjernvarme, mens 74 % af varmebehovet kan relateres til boliger. Fordelingen af det beregnede varmebehov fremgår at Figur 6. Augustenborg by Teoretisk varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm eller træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Andet Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 6 Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer Gråsten by Gråsten ligger på Jylland mod sydvest. Gråsten har opvarmede bygninger med et samlet areal på m². Det samlede varmebehov i Gråsten by er udregnet til 70 GWh, hvoraf 41 % er forsynet med fjernvarme, mens 71 % af varmebehovet kan relateres til boliger. Fordelingen af det beregnede varmebehov fremgår af Figur 7. Graasten by Teoretisk varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm eller træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Andet Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 7 Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer Varmeplan Sønderborg -

14 Broager by Broager ligger mellem Gråsten og Sønderborg på Jyllandssiden. Broager by har opvarmede bygninger med et samlet areal på m². Det samlede varmebehov i Broager by er udregnet til 32 GWh, hvoraf 70 % er forsynet med fjernvarme, mens 83 % af varmebehovet kommer fra boliger. Fordelingen af det beregnede varmebehov fremgår af Figur 8. Broager by Teoretisk varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm eller træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Andet Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 8 Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer Nordborg by Nordborg ligger nordligst på Als. Nordborg har opvarmede bygninger med et samlet areal på m². Det samlede varmebehov i Nordborg by er udregnet til 99 GWh, hvoraf 32 % er forsynet med fjernvarme, mens 63 % af varmebehovet kan relateres til boliger. Fordelingen af det varmebehovet fremgår af Figur 9. Nordborg by Teoretisk varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm eller træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Andet Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Varmeplan Sønderborg -

15 1-11 Figur 9 Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer Guderup by Ligger mellem Nordborg og Sønderborg på Als. Guderup har opvarmede bygninger med et samlet areal på m². Det samlede varmebehov i Guderup by er udregnet til 27 GWh, hvoraf 66 % er forsynet med naturgas, mens 77 % af varmebehovet kan relateres til boliger. Fordelingen af det opgjorte varmebehov fremgår af Figur 10. Guderup by Teoretisk varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm eller træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Andet Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 10 Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer Svenstrup by Svenstrup by ligger lidt nord for Guderup mellem Sønderborg og Nordborg. Svenstrup har 261 opvarmede bygninger med et samlet areal på m². Det samlede varmebehov i Svenstrup by er udregnet til 6 GWh, hvoraf 64 % er forsynet med naturgas, mens 85 % af varmebehovet kan relateres til boliger. Fordelingen af det opgjorte varmebehov fremgår af Figur 11. Varmeplan Sønderborg -

16 1-12 Svenstrup by Teoretisk varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm eller træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Andet Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 11 Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer Det åbne land Det åbne land defineres her som alt, der ikke er indeholdt i ovennævnte byer. Det samlede varmebehov i det åbne land er udregnet til 337 GWh, hvoraf 72 % er forsynet med enten oliefyr eller naturgas, mens 84 % af varmebehovet totalt set kan relateres til boliger. Fordelingen af det opgjorte varmebehov fremgår af Figur 12. Det åbne land Teoretisk varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm eller træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Andet Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 12 Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer Varmeplan Sønderborg -

17 Appendiks - Allokering af nettovarmebehov i kwh/m2 på BBR-udtræk Ekskl. nybyggeri efter 2006 År for opførelse -> Anvend kode < > Stuehuse til landbrugsejendom Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Døgninstitutioner Anden helårsbeboelse Avls- og driftsbygning Fabrikker, værksteder o.l El-, gas-, vand- og varmeværker Anden bygning til produktion Transport- eller garageanlæg Kontor, handel, lager, off. adm Hotel, restauration, frisør o Uspec. transport og handel Bibliotek, kirke, museum o.l Undervisning, forskning o.l Hospital, sygehus o.l Daginstitutioner Uspecificeret institution Sommerhuse Uspecificeret ferieformål Idrætshaller, klubhuse Kolonihavehuse Uspecificeret fritidsformål Garage 1-2 køretøjer Carport mv Udhus Varmeplan Sønderborg -

18 BILAG 2 - NOTAT OM SCENARIEANALYSER 2.1 Indledning Sønderborg Kommune ønsker, at den geografiske kommune bliver CO 2 -neutral i 2029 indenfor energiområdet. Dette gælder således også for varmeforsyningen til bygningsmassen i Sønderborg Kommune. I varmeatlaset for Sønderborg Kommune fremgår status for Den samlede udledning af CO 2 ækvivalenter relateret til opvarmningsformål udgør på kommunalt plan tons. Heraf kan tons relateres til fjernvarmen og tons til individuel opvarmning. Emissionen fra fjernvarmen kan opdeles i tons, som hidrører fossile brændsler og tons, som hidrører fra affaldsbehandlingen, og dermed ikke reelt bør belaste kommunens opvarmningssektor. Resultatet fra andre analyser, herunder Varmeplan Danmark og Samsø som energineutral ø viser, at det med kendt teknologi og indenfor rimelige økonomiske rammer er muligt at gøre opvarmningssektoren næsten helt CO 2 neutral. For at opnå en CO 2 -neutral kommune indenfor energiområdet er det derfor nødvendigt at se nøje på varmeforsyningen, både den individuelle og fjernvarmen. I energiplanen for Sønderborg vil den resulterende CO 2 emission fra opvarmningen således, sammen med CO 2 emissionen fra elforbruget, fra transportsektoren og fra de industrielle processer i princippet, skulle modsvares af lokal produktion af CO 2 neutral el baseret på vind og biomasse mv. Denne rapport er en gennemgang af et muligt varmeforsynings-scenarie og dets konsekvenser. De økonomiske aspekter vedr. omstilling af en del af forsyningen er behandlet i afsnit 3. Denne rapport tager udgangspunkt i de faktiske forhold i Sønderborg. Det vil sige allerede bygget kapacitet og vedtagne ændringer. Hertil kommer ændringer, der kan fremme en stort set CO 2 - neutral varmesektor i 2029 på den mest økonomiske måde for samfundet. I notatet er beskrevet ét muligt scenarie, som kan bidrage til opfyldelsen af målsætningen. 2.2 Fjernvarme Fjernvarmesystemer er en fordel i tætte bymæssige områder, da investeringerne og varmetabene i de nye fjernvarmeledninger her kan holdes på et acceptabelt niveau, samtidig med at varmebehovene er større, og der derfor kan investeres i større og mere effektive enheder. De nuværende fjernvarmesystemer i Sønderborg Kommune er: Sønderborg Fjernvarme Affaldskraftvarme, naturgasmotor og naturgaskedler Brændsler udgøres af 47 % affald og 53 % naturgas Produktionen inklusiv nettab udgør 258 GWh produceret varme Fjernvarmens dækningsgrad i den bymæssige bebyggelse ved Sønderborg udgør 73 % af varmebehovet Nettabet er 21 % af varmeproduktionen an net Nordborg Fjernvarme 1 Naturgasmotor (Nordborg Kraftvarme) Naturgaskedler (Varmecentralerne) Brændsler udgøres af 100 % naturgas Produktionen inklusiv nettab udgør 40 GWh produceret varme 1 Fjernvarmesystemet i Nordborg består i praksis af varmecentralerne: Nordborg, Havnbjerg og Langesø. Varmeplan Sønderborg -

19 2-2 Fjernvarmens dækningsgrad i Nordborgområdet udgør 32 % af varmebehovet Nettabet er estimeret til 23 % af varmeproduktionen an net, hvilket svarer til gennemsnittet af fjernvarmeværkerne Gråsten fjernvarme Naturgasmotor og naturgaskedler Brændsler udgøres af 100 % naturgas Produktionen inklusiv nettab udgør 28 GWh produceret varme Fjernvarmens dækningsgrad i Gråsten området udgør 41 % af varmebehovet Nettabet er 25 % af varmeproduktionen an net Augustenborg fjernvarme Naturgasmotor og naturgaskedler Brændsler udgøres af 100 % naturgas Produktionen inklusiv nettab udgør 24 GWh produceret varme Fjernvarmens dækningsgrad i Augustenborg området udgør 74 % af varmebehovet Nettabet er 18 % af varmeproduktionen an net Broager fjernvarme Naturgasmotor og naturgaskedler Brændsler udgøres af 100 % naturgas Produktionen inklusiv nettab udgør 21 GWh produceret varme Fjernvarmens dækningsgrad i Broagerområdet udgør 70 % af varmebehovet Nettabet er 25 % af varmeproduktionen an net På baggrund af den nuværende situation kan der tages der stilling til potentialet i 3 løsningsfilosofier: Ændret brændsel/energikilde Ændret produktionsform (varme/el) Udvidelse af fjernvarmenettene Sammenbinding af fjernvarmenet Ved at ændre brændselsvalget fra naturgas til CO 2 -neutrale brændsler og energikilder vil CO 2 - emissionerne gå mod nul for fjernvarmedelen. Effektiviteten og størrelsen af de nye varmeproducerende enheder kan optimeres ved at sammenbinde fjernvarmenettene. Eventuelle uforbundne bystrukturer samt overskudsvarme kan i samme forbindelse også kobles på det nye transmissionsnet. Endelig ligger der et stort potentiale i at udvide de enkelte fjernvarmenet. En udvidelse af fjernvarmesystemet i Sønderborg Kommune betyder, at det bliver muligt at placere nye varmeproducenter, hvor forholdene er mest gunstige samt at disse anlæg kan bygges større. Udvidelse af fjernvarmenettene giver en større energibehovstæthed. 78 % af de individuelt opvarmede forbrugere i Sønderborg Kommune er fyret med olie eller naturgas. En konvertering til fjernvarme for en stor del af disses vedkommende vil derfor betyde en omlægning til mere effektiv og CO 2 -neutral varmeproduktion Sammenbinding af fjernvarmenet Sønderborg og Nordborg fjernvarmenet er de to største fjernvarmenet i kommunen. Augustenborg Fjernvarme, Danfoss samt flere mindre byer er placeret på strækning imellem disse to selskaber. Der vil være fordele forbundet med en sammenbygning af fjernvarmesystemerne i Sønderborg og Nordborg samt mellemliggende byer med en transmissionsledning. Fordelene består dels i muligheden for overførsel af overskudsvarme og CO 2 neutral solvar- Varmeplan Sønderborg -

20 2-3 me/geotermisk varme fra Sønderborg, og dels muligheden for udveksling af kapacitet, således at nettene på længere sigt udnytter kapacitet i de tilkoblede byer, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Der arbejdes desuden pt. med mulighederne for udnyttelse af biogas til varmeproduktion flere steder på Als. Varmeproduktionen baseret på biogas fra disse anlæg kan med stor fordel indføres på transmissionsledningen. Derudover er der kortlagt flere mulige overskudsvarmekilder (Industri) i området som kan kobles på nettet. En transmissionsledning kan typisk med stor fordel kombineres med lokale varmelagre. Derved er det muligt at reducere effekten betydeligt på transmissionsledningen hvorved såvel distributionsudgifter/varmetabet fra ledningen kan reduceres. Transmissionsledning ØST - Sønderborg Augustenborg - Nordborg: Transmissionsledningen udbygges fra Sønderborg til Nordborg via Augustenborg, Guderup, Svenstrup og Danfoss. Der oprettes fjernvarmedistributionsnet i Guderup og Svenstrup for at udnytte fjernvarme. En udbygning af fjernvarmenettet i Nordborg vil øge grundlaget for transmissionsledningen yderligere. Transmissionsledningen kan etableres i 2012, samtidigt som det geotermiske anlæg står færdigt, således at dette anlæg kan udnyttes maksimalt. Den foreslåede placering af transmissionsledningen er illustreret på følgende figur. Figur 13 Forslag til placering af transmissionsledning øst - Sønderborg - Danfoss - Nordborg Transmissionsledningen vil med de foreslåede tilslutningspunkter få en samlet længde på 25,7 km og kan forventes at få et nettab i størrelsesordenen 8 % af varmeproduktionen an net ved fuld udbygning. Varmeplan Sønderborg -

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

VARMEPLAN SØNDERBORG OPDATERING STATUS OG VIRKEMIDLER

VARMEPLAN SØNDERBORG OPDATERING STATUS OG VIRKEMIDLER Til Sønderborg kommune Dokumenttype Notat Dato Januar 2013 [Valgfri 1 - If no optional texts is needed then remember to delete the fields.] [Text - If no optional texts is needed then remember to delete

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE:

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: # A «* 8 4 S * e # MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T ENERGISTYRELSEN 5. kontor Ref.: GW 31.5.1989 rev. 23.3.1995 (Appendix-bygningsliste) APPENDIX DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: 1. ENHEDSVARMEBEHOV

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

VARMEPLAN VESTHIMMERLAND

VARMEPLAN VESTHIMMERLAND Til Vesthimmerlands Kommune Dokumenttype Varmeplan Dato November 2010 VARMEPLAN VESTHIMMERLAND VARMEPLAN VESTHIMMERLAND Revision 1 Dato 2010-10-20 Udarbejdet af JEML Kontrolleret af PTRH Godkendt af HLLM

Læs mere

Varmeplan Danmark - Sammendrag. Sammendrag af VARMEPLAN DANMARK. Udarbejdet af Rambøll A/S og Aalborg Universitet

Varmeplan Danmark - Sammendrag. Sammendrag af VARMEPLAN DANMARK. Udarbejdet af Rambøll A/S og Aalborg Universitet Side 1 2008 Varmeplan Danmark - Sammendrag Sammendrag af VARMEPLAN DANMARK Udarbejdet af Rambøll A/S og Aalborg Universitet Side 2 INDHOLD Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Forord af Jørgen G. Jørgensen Konklusion:

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE

STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE OKTOBER 2010 STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I Revision 01E Dato 2010-07-08 Udarbejdet af PTRH Kontrolleret af HLLM Godkendt af PTRH Rebild Kommune

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Energikortlægning. Joakim Larsen, Energiplanlægger 27 JUNI 2014 HTKGG

Energikortlægning. Joakim Larsen, Energiplanlægger 27 JUNI 2014 HTKGG Energikortlægning Joakim Larsen, Energiplanlægger 1 Metode 2 Metode Filtrering 3 Filtrering Oplysninger pr adresse Geokode Bygningsklasse Bygningstype Opførelsesår Opvarmningsform og brændsel Tag- og vægtype

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Strategisk energiplan. Web udgave

Strategisk energiplan. Web udgave Strategisk energiplan Indhold 1. Forord...3 2. Hvad er en strategisk energiplan...4 3. Vision og mål...6 4. Strategi...8 5. Status for energiforsyningen i Horsens Kommune...10 6. Fremtidens energi i Horsens

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs Viden der bringer mennesker videre--- Vejle Fjernvarmeselskab Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde Samfundsøkonomisk vurdering af individuelle varmepumper i forhold til fjernvarme

Læs mere

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø (Varmeforsyning) Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007 etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand,

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion 1. juli 2009 Indholdsfortegnelse Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning, baggrund og formål...

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere