Til Sønderborg Kommune. Dokumenttype Bilagsrapport. Dato Oktober 2009 VARMEPLAN SØNDERBORG BILAGSRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Sønderborg Kommune. Dokumenttype Bilagsrapport. Dato Oktober 2009 VARMEPLAN SØNDERBORG BILAGSRAPPORT"

Transkript

1 Til Sønderborg Kommune Dokumenttype Bilagsrapport Dato Oktober 2009 VARMEPLAN SØNDERBORG

2 SØNDERBORG Revision 01 Dato Udarbejdet af JEML Kontrolleret af JJP Godkendt af AD Beskrivelse Bilagsrapport Beregninger, baggrundsdokumenter, varighedskurver mv. Ref \F JJP Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F F JJP.doc

3 INDHOLD 1. Bilag 1 - Varmeplanatlas Data grundlag Resultater af BBR-registret Opvarmede bygningsmasse og areal Bygningstyper og alder Betydning af bygningens alder Varmeforsyningsformer Fjernvarme Resultater Varmeproduktion og CO2-emissioner Geografiske enheder Sønderborg by Augustenborg by Gråsten by Broager by Nordborg by Guderup by Svenstrup by Det åbne land Appendiks - Allokering af nettovarmebehov i kwh/m2 på BBR-udtræk Bilag 2 - Notat om scenarieanalyser Indledning Fjernvarme Sammenbinding af fjernvarmenet Udvidelse af fjernvarmenet Brændselsskift vedvarende energi kilder Energibesparelser og nybyggeri Konsekvens for fjernvarmen i Sønderborg Kommune Individuel opvarmning Konvertering til fjernvarme Skift af brændsel og opvarmningsmetode på individuelle anlæg Konsekvens for individuelt opvarmede bygninger i Sønderborg Kommune Den samlede konsekvens for bygningsopvarmning i Sønderborg Kommune Sønderborg Nordborg Augustenborg Broager Gråsten Bilag 3 Notat med økonomisk vurdering af alternativer Samfundsøkonomisk vurdering af produktionsanlæg i Sønderborg Kommune Forudsætninger for alle beregninger Samfundsøkonomi for solvarmeanlæg i Broager 3-2 Varmeplan Sønderborg -

4 3.2.1 Varmebehov Produktionsenheder Resultat Samfundsøkonomi for transmissionsledning ØST - Sønderborg - Nordborg Varmebehov Produktionsenheder Individuelt opvarmede bygninger Transmissionsnet Resultat - Reference og alternativ Resultat Reference og reference med transmissionsnet Samfundsøkonomi for biogasanlæg i Gråsten Varmebehov Produktionsenheder Resultat Bilag 4 oversigtskort fjernvarmeselskaber Bilag 5 Notat om individuel opvarmning (VE gruppen) Bilag 6 Varighedskurver EnergyPro Referencen Alternativet Bilag 7 Oversigtskort Naturgasforsynede områder DONG energy Bilag 8 Beregninger samfundsøkonomi Bilag 9 Beregninger varmeatlas 9-1 Varmeplan Sønderborg -

5 BILAG 1 - VARMEPLANATLAS 1.1 Data grundlag Opvarmningen af bygninger i Sønderborg Kommune sker i tre grupperinger: Fjernvarme Naturgas Anden individuel opvarmning Både fjernvarme og naturgas er netbaserede løsninger, og det har her været muligt at indsamle reelle forbrug for bygningsmassen i Sønderborg Kommune ved at tage kontakt til fjernvarmeværket og naturgasselskaber. Disse oplyste forbrug er dog overordnede værdier og ikke pr. bygning. For naturgassen gælder desuden, at denne både forsyner store dele af fjernvarmeværkerne samt bruges til procesvarme i diverse industrier. Der forefindes ingen registre, der opsamler reelle varmeforbrug for opvarmningen af individuelle forbrugere, og det skønnes for omfattende at opsamle disse data. Til gengæld tages der udgangspunkt i BBR-registret, der for hver eneste bygning i Sønderborg Kommune er opgjort opvarmningsform, bygget areal og art. Det er derfor med baggrund i opgørelser for bygningers varmeforbrug baseret på alder og brug muligt at bestemme et teoretisk varmeforbrug. Det bliver desuden muligt at opgøre varmeforbrugene geografisk samt sammenligne med de reelle værdier for fjernvarme og naturgas. Der bygges derfor en database på baggrund af BBR-dataene, hvor også varmebehovet er opgjort. 1.2 Resultater af BBR-registret På baggrund af antagelser og udregninger er følgende resultater fremkommet Opvarmede bygningsmasse og areal Det samlede datagrundlag fra BBR-registret indeholder informationer fra bygningsenheder som vist i tabel 1. Den overvejende del af registreringerne består af uopvarmede landbrugsbygninger, haller, garageanlæg, udhuse mv. Tilbage er der udtrukket bygningsenheder med et samlet areal på afrundet 7,06 mio. m 2 med operative data om deres varmeforsyning. Antal Bygningsbygninger areal m2 Med varmeforsyningsdata - Heraf varmeforsynet Uden varmeforsyning Sønderborg i alt Tabel 1 Oversigt over BBR-registrets datagrundlag Bygningstyper og alder Varmebehovet for hver opvarmet bygning afhænger udover størrelsen også af brugen af bygningen og alderen. Alderen er en afgørende faktor, da der gennem tiderne er sket en stor udvikling mht. isolering og bygningsmaterialer. Brugen af bygningerne fremgår af tabel 2 og alderen af tabel 3. Varmeplan Sønderborg -

6 1-2 Antal bygningsenheder BBR/Varmeatlas Alle Varmefors. Stuehuse til landbrugsejendom Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Døgninstitutioner Anden helårsbeboelse Avls- og driftsbygning Fabrikker, værksteder o.l El-, gas-, vand- og varmeværker Anden bygning til produktion Transport- eller garageanlæg Kontor, handel, lager, off. adm Hotel, restauration, frisør o Uspec. transport og handel Bibliotek, kirke, museum o.l Undervisning, forskning o.l Hospital, sygehus o.l Daginstitutioner Uspecificeret institution Sommerhuse Uspecificeret ferieformål Idrætshaller, klubhuse Kolonihavehuse 5 2 Uspecificeret fritidsformål Ikke-fordelt, uoplyst I alt Diverse uoplyst Alle bygninger Tabel 2 Brug af bygningsmassen i Sønderborg Kommune De identificerede opvarmede bygningsenheder i Sønderborg Kommune med et samlet etageareal på 7,07 mio. m 2 er i tabel 3 aldersmæssigt sammenlignet med hele landet. Tabellen viser, at bygningsmassen i Sønderborg Kommune udgør ca. 1 % af landets samlede opvarmede bygningsmasse, og at Sønderborg Kommune i øvrigt har en bygningsmasse, der ligner landsgennemsnittet. Varmeplan Sønderborg -

7 1-3 Periode Hele landet Sønderborg Kommune Opførelse Opførelse Opførelse eller seneste ombygning Areal Fordeling Areal Fordeling Areal Fordeling Mio. m2 Mio. m2 Mio. m2 Før % 1,73 24 % 0,66 9 % % 0,50 7 % 0,27 4 % % 0,59 8 % 0,38 5 % % 1,54 22 % 1,13 16 % % 0,84 12 % 0,96 14 % % 1,25 18 % 2,66 38 % % 0,61 9 % 1,01 14 % I alt % 7, % 7, % Tabel 3 Sammenligning af bygningsmassens alder med landsgennemsnittet Det er antaget, at hvis bygningen er renoveret, så er bygningens varmeforbrug også ændret til året for renoveringen. BBR-registret indeholder både data for primær og sekundær opvarmning. Det er valgt, at hvis en bygning har sekundær opvarmning, så dækker denne 10 % af bygningens varmebehov. Varmebehovet er bestemt ud fra en undersøgelse af faktiske bygningers varmebehov fordelt på art og alder. Se afsnit Betydning af bygningens alder Nøgletallene baserer sig på det specifikke varmebehov, der er estimeret ud fra bygningernes alder og anvendelse. Tabel 4 viser det aldersafhængige specifikke varmeforbrug for alle bygninger i Sønderborg Kommune. Enhed: kwh/m 2 netto < >1998 Boliger 197,9 194,7 178,8 146,0 143,1 133,6 102,8 Handel og service 166,1 164,8 157,1 134,2 127,1 121,1 102,3 Industri 120,6 120,2 120,2 101,0 100,5 82,2 78,4 Landbrug 45,0 45,0 45,0 36,2 36,1 28,6 23,9 Tabel 4 - Specifikt varmeforbrug i Sønderborg Kommune i afhængighed af bygningsalder eller seneste ombygning Figur 1 viser med søjler den samlede bygningsmasse på 7,07 mio. m 2 fordelt efter bygningstype og bygningsalder eller seneste ombygning. Desuden viser Figur 1 med linier det samlede nettovarmeforbrug på 934 GWh/år fordelt efter bygningsalder eller seneste ombygning. Varmeplan Sønderborg -

8 1-4 Forhold mellem varmebehov og opvarmet areal Opvarmet areal (1000m²) Samlet varmebehov (GWh) Boliger Handel og service Industri Landbrug Varme Figur 1 Fordeling af bygningsmassen og nettovarmeforbrug efter alder Varmeforsyningsformer I Figur 2 er nettovarmeforbruget fordelt efter BBR s kategoriseringer af varmeinstallationer. De overvejende varmeinstallationer er fjernvarme og centralvarme med én fyringsenhed, men også elvarme udgør en vis andel. Varmebehovet fordelt efter varmeinstallation Varmebehov (GWh) Centralvarme (1 enhed) Centralvarme (2 enheder) El-ovne Fjernvarme Gasradiatorer Ovne Varmepumpe Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 2 Nettovarmeforbruget fordelt efter varmeinstallation Der er bygninger, der bruger en sekundær opvarmningsform. Dette svarer til 17 % af de opvarmede bygninger. Som Figur 3 viser, den helt overvejende supplerende varmeinstallation ovne med fast brændsel svarende til almindelige brændeovne der fyres med brænde. Varmeplan Sønderborg -

9 1-5 Fordeling af supplerende varmeinstallationer 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Biogasanlæg El-ovne Gasradiatorer Ovne, fast Ovne, flydense Pejs Solpaneler Varmepumpe Andet Figur 3 Fordeling af supplerende varmeinstallation (efter nettovarmeforbrug) Fjernvarme Data baseret på BBR-data er teoretiske. Det betyder, at de ikke nødvendigvis er retvisende. Der er derfor indsamlet reelle værdier hvor muligt. Dette er det blandt andet for fjernvarmetilsluttede kunder. I flg. BBR-registret kan fjernvarmebehovet udregnes til 359 GWh an forbruger, hvilket med et estimeret varmetab i fjernvarmenettet på 20 % giver en varmeproduktion på 431 GWh. Den oplyste varmeproduktion til fjernvarmenettene i Gråsten, Nordborg, Augustenborg, Broager og Sønderborg er i et normalår 384 GWh mens varmesalget til forbrugere for disse værker udgør 300 GWh. Dette giver en forskel på 11 % i forhold til BBR-registret. Den oplyste varmeproduktion fra fjernvarmeprocenterne er herefter brugt i efterfølgende. 1.3 Resultater Nøgletal for de identificerede opvarmede bygningsenheder i Sønderborg Kommune er samlet i Tabel 5. Bygningsenhederne er opdelt i 4 typer: Bolig, Handel og service, Industri og Landbrug. Enhed Bolig Handel Industri Landbrug I alt Bygningsenheder* Stk Samlet bygningsareal Mio. m2 4,7 1,47 0,720 0,213 7,07 Samlet nettovarmebehov** GWh ,9 6, Nettovarmebehov kwh/m Forbrug MWh/bygn. 23,0 67,5 87,1 14,4 27,8 Tabel 5 Nøgletal for varmeforsynede bygninger i Sønderborg Kommune * Da nogle bygningsenheder både har erhverv og boligareal tælles det dobbelt, derfor er der flere bygningsenheder (31.318) i forhold til de oprindeligt opgjorte (30.221) ** Den teoretisk bestemte fjernvarmeproduktion er erstattet af den oplyste og fordelt på bygningskategorierne efter samme %-vise fordeling som før. Der er således et samlet nettovarmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på i alt 872 GWh for et normalår, hvilket betyder, at nettovarmebehovet er 123 kwh/m² og det svarer til et gennemsnitligt forbrug på 27,8 MWh per bygningsenhed. Varmebehovet for Sønderborg Kommune fordelt på varmekilde kan ses af Figur 4. Varmeplan Sønderborg -

10 1-6 Sønderborg kommune Varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm og træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 4 Fordeling varmebehovet i Sønderborg Kommune på overordnede opvarmningsformer Varmeproduktion og CO2-emissioner Varmebehovet i Sønderborg Kommune til opvarmning er 872 GWh, hvoraf 300 GWh kommer fra fjernvarmebaserede systemer, mens de resterende 572 GWh produceres an forbruger. Brændsel Varmeproduktion Der produceres 384 GWh fjernvarme hvilket betyder at det gennemsnitlige varmetab er 22%. Den samlede varmeproduktion er derfor 956 GWh varme. En del af fjernvarmen fremkommer i samproduktion med elektricitet. Det er derfor valgt kun at medtage den brændselsmængde, der ud fra en samfundsmæssig vurdering er en følge af varmeproduktionen på de decentrale værker set i forhold til, at naturgassen blev brugt bedst muligt på et centralt værk. Som en tilnærmelse kunne anvendes effektiviteten 2,0, som benyttes i værktøjet CO2-beregneren, offentliggjort af KL. Da der er behov for at skelne mellem effektiviteten af store og små anlæg, har vi valgt at forfine metoden ved at sammenligne de decentrale gasfyrede værker med et centralt gasfyret kedelanlæg. Brændselseffektivitet Fjernvarme Naturgas Motor MWh 125 % kedel MWh 95 % Affald MWh 183 % Individuel Centralvarme fra eget anlæg Elektricitet MWh 100 % Fast brændsel * MWh 80 % Flydende brændsel ** MWh 80 % Halm MWh 80 % Naturgas MWh 80 % Centralvarme med to fy Elektricitet MWh 100 % Varmeplan Sønderborg -

11 1-7 Fjernvarme ringsenheder Brændsel Varmeproduktion Brændselseffektivitet Fast brændsel MWh 80 % Flydende brændsel MWh 80 % Halm MWh 80 % Naturgas MWh 80 % El ovne Elektricitet MWh 100 % Gasradiatorer Naturgas MWh 100 % Ovne Fast brændsel MWh 80 % Flydende brændsel MWh 80 % Varmepumpe Elektricitet MWh 300 % Biogasanlæg Biogas 1 1 MWh 100 % Pejs Fast brændsel MWh 60 % Solpaneler 324 MWH 0 % I alt MWh Tabel 6 Nøgletal Brændselsforbrug ved produktion af varme i Sønderborg Kommune * Flydende brændsel antages udelukkende at være olie ** Fast brændsel antages at være træ Den samlede brændselsforbrug ved varmeforsyning til Sønderborg Kommune opgjort på brændsler fremgår af Tabel 7. Individuel opvarmning, CO2-udledning Brændselsbehov CO2-faktor CO2-udledning Elektricitet MWh 832 kg/mwh tons Fast brændsel MWh 0 kg/gj 0 tons Flydende brændsel MWh 74 kg/gj tons Halm MWh 0 kg/gj 0 tons Naturgas MWh 57 kg/gj tons Biogas 1 MWh 0 kg/gj 0 tons Sol 0 MWh 0 kg/gj 0 tons Total Tons Fjernvarme, CO2.udledning Brændsel CO2-faktor CO2-udledning Naturgas MWh 57 kg/gj tons Affald MWh 18 kg/gj tons Total tons Samlet CO2-udledning Sønderborg tons Tabel 7 CO2-udledning på baggrund af den brugte brændsel til opvarmning i Sønderborg Kommune Det bemærkes, at den opgjorte CO2 emission på \F JJP tons fra affaldsforbrændingen er fastsat iht. Energistyrelsens vejledning. Denne emission knytter sig til behand- Varmeplan Sønderborg -

12 1-8 lingen af affaldet ved forbrænding og bør derfor henføres til affaldssektoren. Udnyttelse af affaldsvarmen til opvarmning frem for at bortkøle varmen medfører ikke noget merudslip af CO Geografiske enheder På baggrund af BBR-registret er det muligt at opdele de enkelte bygninger efter deres geografiske placering. Det er derfor muligt at se på varmeforsyningen af enkelte byer og områder i Sønderborg Kommune, som har speciel interesse. En større tabel over byerne kan findes i bilag 2. Bilag 2 indeholder ubehandlede med fejlrettede BBR-data mens graferne i kapitel 5 behandlede BBR-data. Følgende byer er opgjort, Sønderborg Augustenborg Gråsten Broager Nordborg Guderup Svenstrup Ved afgrænsningen af byerne er der medtaget bygninger der ligger uden for de eksisterende forsyningsområder, således at evt. potentialer for konverteringer i de pågældende byer klarlægges Sønderborg by Sønderborg by er den største by i Sønderborg Kommune. Sønderborg by har opvarmede bygninger med et samlet areal på m². Det samlede varmebehov i Sønderborg by er udregnet til 324 GWh, hvoraf 73 % er forsynet med fjernvarme, mens 63 % af varmebehovet kommer fra boliger. Fordelingen af det teoretiske varmebehov fremgår at Figur 5. Sønderborg by Teoretisk varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm eller træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Andet Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 5 Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer Augustenborg by Augustenborg by ligger på Als lidt nordøst for Sønderborg. Augustenborg har opvarmede Varmeplan Sønderborg -

13 1-9 bygninger med et samlet areal på m². Det samlede varmebehov i Augustenborg by er udregnet til 32 GWh, hvoraf 73 % er forsynet med fjernvarme, mens 74 % af varmebehovet kan relateres til boliger. Fordelingen af det beregnede varmebehov fremgår at Figur 6. Augustenborg by Teoretisk varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm eller træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Andet Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 6 Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer Gråsten by Gråsten ligger på Jylland mod sydvest. Gråsten har opvarmede bygninger med et samlet areal på m². Det samlede varmebehov i Gråsten by er udregnet til 70 GWh, hvoraf 41 % er forsynet med fjernvarme, mens 71 % af varmebehovet kan relateres til boliger. Fordelingen af det beregnede varmebehov fremgår af Figur 7. Graasten by Teoretisk varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm eller træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Andet Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 7 Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer Varmeplan Sønderborg -

14 Broager by Broager ligger mellem Gråsten og Sønderborg på Jyllandssiden. Broager by har opvarmede bygninger med et samlet areal på m². Det samlede varmebehov i Broager by er udregnet til 32 GWh, hvoraf 70 % er forsynet med fjernvarme, mens 83 % af varmebehovet kommer fra boliger. Fordelingen af det beregnede varmebehov fremgår af Figur 8. Broager by Teoretisk varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm eller træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Andet Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 8 Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer Nordborg by Nordborg ligger nordligst på Als. Nordborg har opvarmede bygninger med et samlet areal på m². Det samlede varmebehov i Nordborg by er udregnet til 99 GWh, hvoraf 32 % er forsynet med fjernvarme, mens 63 % af varmebehovet kan relateres til boliger. Fordelingen af det varmebehovet fremgår af Figur 9. Nordborg by Teoretisk varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm eller træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Andet Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Varmeplan Sønderborg -

15 1-11 Figur 9 Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer Guderup by Ligger mellem Nordborg og Sønderborg på Als. Guderup har opvarmede bygninger med et samlet areal på m². Det samlede varmebehov i Guderup by er udregnet til 27 GWh, hvoraf 66 % er forsynet med naturgas, mens 77 % af varmebehovet kan relateres til boliger. Fordelingen af det opgjorte varmebehov fremgår af Figur 10. Guderup by Teoretisk varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm eller træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Andet Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 10 Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer Svenstrup by Svenstrup by ligger lidt nord for Guderup mellem Sønderborg og Nordborg. Svenstrup har 261 opvarmede bygninger med et samlet areal på m². Det samlede varmebehov i Svenstrup by er udregnet til 6 GWh, hvoraf 64 % er forsynet med naturgas, mens 85 % af varmebehovet kan relateres til boliger. Fordelingen af det opgjorte varmebehov fremgår af Figur 11. Varmeplan Sønderborg -

16 1-12 Svenstrup by Teoretisk varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm eller træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Andet Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 11 Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer Det åbne land Det åbne land defineres her som alt, der ikke er indeholdt i ovennævnte byer. Det samlede varmebehov i det åbne land er udregnet til 337 GWh, hvoraf 72 % er forsynet med enten oliefyr eller naturgas, mens 84 % af varmebehovet totalt set kan relateres til boliger. Fordelingen af det opgjorte varmebehov fremgår af Figur 12. Det åbne land Teoretisk varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm eller træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Andet Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 12 Fordeling varmebehovet i Sønderborg by på overordnede opvarmningsformer Varmeplan Sønderborg -

17 Appendiks - Allokering af nettovarmebehov i kwh/m2 på BBR-udtræk Ekskl. nybyggeri efter 2006 År for opførelse -> Anvend kode < > Stuehuse til landbrugsejendom Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Døgninstitutioner Anden helårsbeboelse Avls- og driftsbygning Fabrikker, værksteder o.l El-, gas-, vand- og varmeværker Anden bygning til produktion Transport- eller garageanlæg Kontor, handel, lager, off. adm Hotel, restauration, frisør o Uspec. transport og handel Bibliotek, kirke, museum o.l Undervisning, forskning o.l Hospital, sygehus o.l Daginstitutioner Uspecificeret institution Sommerhuse Uspecificeret ferieformål Idrætshaller, klubhuse Kolonihavehuse Uspecificeret fritidsformål Garage 1-2 køretøjer Carport mv Udhus Varmeplan Sønderborg -

18 BILAG 2 - NOTAT OM SCENARIEANALYSER 2.1 Indledning Sønderborg Kommune ønsker, at den geografiske kommune bliver CO 2 -neutral i 2029 indenfor energiområdet. Dette gælder således også for varmeforsyningen til bygningsmassen i Sønderborg Kommune. I varmeatlaset for Sønderborg Kommune fremgår status for Den samlede udledning af CO 2 ækvivalenter relateret til opvarmningsformål udgør på kommunalt plan tons. Heraf kan tons relateres til fjernvarmen og tons til individuel opvarmning. Emissionen fra fjernvarmen kan opdeles i tons, som hidrører fossile brændsler og tons, som hidrører fra affaldsbehandlingen, og dermed ikke reelt bør belaste kommunens opvarmningssektor. Resultatet fra andre analyser, herunder Varmeplan Danmark og Samsø som energineutral ø viser, at det med kendt teknologi og indenfor rimelige økonomiske rammer er muligt at gøre opvarmningssektoren næsten helt CO 2 neutral. For at opnå en CO 2 -neutral kommune indenfor energiområdet er det derfor nødvendigt at se nøje på varmeforsyningen, både den individuelle og fjernvarmen. I energiplanen for Sønderborg vil den resulterende CO 2 emission fra opvarmningen således, sammen med CO 2 emissionen fra elforbruget, fra transportsektoren og fra de industrielle processer i princippet, skulle modsvares af lokal produktion af CO 2 neutral el baseret på vind og biomasse mv. Denne rapport er en gennemgang af et muligt varmeforsynings-scenarie og dets konsekvenser. De økonomiske aspekter vedr. omstilling af en del af forsyningen er behandlet i afsnit 3. Denne rapport tager udgangspunkt i de faktiske forhold i Sønderborg. Det vil sige allerede bygget kapacitet og vedtagne ændringer. Hertil kommer ændringer, der kan fremme en stort set CO 2 - neutral varmesektor i 2029 på den mest økonomiske måde for samfundet. I notatet er beskrevet ét muligt scenarie, som kan bidrage til opfyldelsen af målsætningen. 2.2 Fjernvarme Fjernvarmesystemer er en fordel i tætte bymæssige områder, da investeringerne og varmetabene i de nye fjernvarmeledninger her kan holdes på et acceptabelt niveau, samtidig med at varmebehovene er større, og der derfor kan investeres i større og mere effektive enheder. De nuværende fjernvarmesystemer i Sønderborg Kommune er: Sønderborg Fjernvarme Affaldskraftvarme, naturgasmotor og naturgaskedler Brændsler udgøres af 47 % affald og 53 % naturgas Produktionen inklusiv nettab udgør 258 GWh produceret varme Fjernvarmens dækningsgrad i den bymæssige bebyggelse ved Sønderborg udgør 73 % af varmebehovet Nettabet er 21 % af varmeproduktionen an net Nordborg Fjernvarme 1 Naturgasmotor (Nordborg Kraftvarme) Naturgaskedler (Varmecentralerne) Brændsler udgøres af 100 % naturgas Produktionen inklusiv nettab udgør 40 GWh produceret varme 1 Fjernvarmesystemet i Nordborg består i praksis af varmecentralerne: Nordborg, Havnbjerg og Langesø. Varmeplan Sønderborg -

19 2-2 Fjernvarmens dækningsgrad i Nordborgområdet udgør 32 % af varmebehovet Nettabet er estimeret til 23 % af varmeproduktionen an net, hvilket svarer til gennemsnittet af fjernvarmeværkerne Gråsten fjernvarme Naturgasmotor og naturgaskedler Brændsler udgøres af 100 % naturgas Produktionen inklusiv nettab udgør 28 GWh produceret varme Fjernvarmens dækningsgrad i Gråsten området udgør 41 % af varmebehovet Nettabet er 25 % af varmeproduktionen an net Augustenborg fjernvarme Naturgasmotor og naturgaskedler Brændsler udgøres af 100 % naturgas Produktionen inklusiv nettab udgør 24 GWh produceret varme Fjernvarmens dækningsgrad i Augustenborg området udgør 74 % af varmebehovet Nettabet er 18 % af varmeproduktionen an net Broager fjernvarme Naturgasmotor og naturgaskedler Brændsler udgøres af 100 % naturgas Produktionen inklusiv nettab udgør 21 GWh produceret varme Fjernvarmens dækningsgrad i Broagerområdet udgør 70 % af varmebehovet Nettabet er 25 % af varmeproduktionen an net På baggrund af den nuværende situation kan der tages der stilling til potentialet i 3 løsningsfilosofier: Ændret brændsel/energikilde Ændret produktionsform (varme/el) Udvidelse af fjernvarmenettene Sammenbinding af fjernvarmenet Ved at ændre brændselsvalget fra naturgas til CO 2 -neutrale brændsler og energikilder vil CO 2 - emissionerne gå mod nul for fjernvarmedelen. Effektiviteten og størrelsen af de nye varmeproducerende enheder kan optimeres ved at sammenbinde fjernvarmenettene. Eventuelle uforbundne bystrukturer samt overskudsvarme kan i samme forbindelse også kobles på det nye transmissionsnet. Endelig ligger der et stort potentiale i at udvide de enkelte fjernvarmenet. En udvidelse af fjernvarmesystemet i Sønderborg Kommune betyder, at det bliver muligt at placere nye varmeproducenter, hvor forholdene er mest gunstige samt at disse anlæg kan bygges større. Udvidelse af fjernvarmenettene giver en større energibehovstæthed. 78 % af de individuelt opvarmede forbrugere i Sønderborg Kommune er fyret med olie eller naturgas. En konvertering til fjernvarme for en stor del af disses vedkommende vil derfor betyde en omlægning til mere effektiv og CO 2 -neutral varmeproduktion Sammenbinding af fjernvarmenet Sønderborg og Nordborg fjernvarmenet er de to største fjernvarmenet i kommunen. Augustenborg Fjernvarme, Danfoss samt flere mindre byer er placeret på strækning imellem disse to selskaber. Der vil være fordele forbundet med en sammenbygning af fjernvarmesystemerne i Sønderborg og Nordborg samt mellemliggende byer med en transmissionsledning. Fordelene består dels i muligheden for overførsel af overskudsvarme og CO 2 neutral solvar- Varmeplan Sønderborg -

20 2-3 me/geotermisk varme fra Sønderborg, og dels muligheden for udveksling af kapacitet, således at nettene på længere sigt udnytter kapacitet i de tilkoblede byer, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Der arbejdes desuden pt. med mulighederne for udnyttelse af biogas til varmeproduktion flere steder på Als. Varmeproduktionen baseret på biogas fra disse anlæg kan med stor fordel indføres på transmissionsledningen. Derudover er der kortlagt flere mulige overskudsvarmekilder (Industri) i området som kan kobles på nettet. En transmissionsledning kan typisk med stor fordel kombineres med lokale varmelagre. Derved er det muligt at reducere effekten betydeligt på transmissionsledningen hvorved såvel distributionsudgifter/varmetabet fra ledningen kan reduceres. Transmissionsledning ØST - Sønderborg Augustenborg - Nordborg: Transmissionsledningen udbygges fra Sønderborg til Nordborg via Augustenborg, Guderup, Svenstrup og Danfoss. Der oprettes fjernvarmedistributionsnet i Guderup og Svenstrup for at udnytte fjernvarme. En udbygning af fjernvarmenettet i Nordborg vil øge grundlaget for transmissionsledningen yderligere. Transmissionsledningen kan etableres i 2012, samtidigt som det geotermiske anlæg står færdigt, således at dette anlæg kan udnyttes maksimalt. Den foreslåede placering af transmissionsledningen er illustreret på følgende figur. Figur 13 Forslag til placering af transmissionsledning øst - Sønderborg - Danfoss - Nordborg Transmissionsledningen vil med de foreslåede tilslutningspunkter få en samlet længde på 25,7 km og kan forventes at få et nettab i størrelsesordenen 8 % af varmeproduktionen an net ved fuld udbygning. Varmeplan Sønderborg -

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Kortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr. 5798006606467 CVR nr. 30174968

Kortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr. 5798006606467 CVR nr. 30174968 Kortbilag A Udvidelse af forsyningsområde Kortbilag B Transmissionsledning Bilag C Berørte ejendomme (adresseliste) Holmstrupvej 1 Holmstrupvej 10 Holmstrupvej 11 Holmstrupvej 12 Holmstrupvej 13 Holmstrupvej

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

VARMEPLAN SØNDERBORG HOVEDRAPPORT

VARMEPLAN SØNDERBORG HOVEDRAPPORT Til Sønderborg Kommune Dokumenttype Hovedrapport Dato Oktober 2009 VARMEPLAN SØNDERBORG HOVEDRAPPORT HOVEDRAPPORT Revision 1.4 Dato 2009-08-21 Udarbejdet af JEML Kontrolleret af JJP Godkendt af AD Beskrivelse

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015 REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE:

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: # A «* 8 4 S * e # MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T ENERGISTYRELSEN 5. kontor Ref.: GW 31.5.1989 rev. 23.3.1995 (Appendix-bygningsliste) APPENDIX DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: 1. ENHEDSVARMEBEHOV

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

VARMEPLAN SØNDERBORG OPDATERING STATUS OG VIRKEMIDLER

VARMEPLAN SØNDERBORG OPDATERING STATUS OG VIRKEMIDLER Til Sønderborg kommune Dokumenttype Notat Dato Januar 2013 [Valgfri 1 - If no optional texts is needed then remember to delete the fields.] [Text - If no optional texts is needed then remember to delete

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016 ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 1. december 2016 FREMTIDENS ENERGI ER SMART ENERGI Samarbejde mellem forsyningsområderne Store

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav N O T AT 20. februar 2014 Ref. rvn/fbe Forsyning Side 1/5 Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav 1. Definition af et kollektivt varmeforsyningsanlæg Varmeforsyningsloven (VFL) regulerer

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI Dato Oktober 2015 Langå Varmeværk, Lauerbjerg Kraftvarmeværk, Værum-Ørum Kraftvarmeværk UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI UDVIKLINGS- OG STRATEGIPLAN FOR OMSTILLING TIL VE-TEKNOLOGI

Læs mere

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Mål og midler Slide 2 Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere