Eltra har ansvaret for sikker og stabil elforsyning, effektiv elmarked, VE-udbygning og samarbejde med nabolandene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eltra har ansvaret for sikker og stabil elforsyning, effektiv elmarked, VE-udbygning og samarbejde med nabolandene"

Transkript

1 Februar 2004 Årgang 7 Nr. 2 magasinet Eltra har ansvaret for sikker og stabil elforsyning, effektiv elmarked, VE-udbygning og samarbejde med nabolandene Tre danske ønsker opfyldt i europæisk transitordning Danmark fik opfyldt tre ønsker, da den hidtidige nordiske aftale om transit af elektricitet 1. januar blev afløst af en fælles europæisk ordning, som er udarbejdet af de europæiske systemoperatørers organisation, ETSO. De nordiske systemansvarlige transmissionsselskaber indgår hver for sig i ordningen. Den nye ETSO-ordning giver transitlandene en vis form for økonomisk kompensation for både nettab og investeringer i infrastrukturen. Ordningen er ikke tilstrækkelig, især ikke når det gælder nettab, men den er et skridt på vejen. En endelig ordning forudsættes på plads i 2005, siger civilingeniør Jørn Mikkelsen, leder af Eltra s afdeling for Markeds-design. Vigtigt transitområde Eltra-området er placeret som et brohoved mellem det nordiske og kontinental-europæiske engros-marked. Jylland er både relativt og i absolutte tal et af de vigtige transitområder i Europa. Under forhandlingerne om den nye ETSO-ordning formulerede de danske repræsentanter tre ønsker, som det lykkedes at få opfyldt: Transitordningen skal omfatte de dyre jævnstrømsforbindelser Søsyge transformere på Horns Rev Forholdene på Horns Rev er ikke altid så indbydende som på ovenstående foto. Det barske miljø på Nordsøen har medført, at samtlige 80 møller på Horns Rev nu får installeret nye tør-transformere i nacellen. Sideløbende foreslår Eltra et PSO-projekt, der skal opsamle de danske erfaringer med at bygge vindkraft på havet. Læs mere side 4-5 Ordningen skal også inkludere 150 kv-nettet i Jylland/Fyn og 132 kv-nettet på Sjælland. (Transit på 150 kv-nettet medregnes ikke i den øvrige del af Europa) Foto: Carl Erik Madsen Øst- og Vestdanmark skal opgørelsesmæssigt behandles som to selvstændige områder. Norsk-vestdansk aftale om fælles brug af reservekraft Af informationschef Per Andersen, Eltra Norge og Vestdanmark har i fællesskab taget det første skridt på vej til at få udviklet et åbent nordisk marked for reservekraft. Hidtil har hvert systemansvar lavet individuelle aftaler med producenter om at stille kraftværkskapacitet til rådighed i tilfælde af havarier på produktionsanlæg og ubalancer i elsystemet. Den nye aftale mellem norske Statnett og vestdanske Eltra åbner mulighed for, at de systemansvarlige kan trække på hinandens reserver. På længere sigt kan det betyde, at behovet for rullende reserver bliver mindre, og at reserverne udnyttes bedre. Dermed reduceres også regningen til elkunderne. Aftalen betyder, at Eltra i februar og marts kan købe op til 150 MW reserver hos Statnett, og at danske aktører får adgang til at give bud på reservekraft i den sydnorske del af Regulerkraft Options Marked (RKOM) på linje med norske aktører. Bedre brug af kraftressourcer Der er tale om et første beskedent, men alligevel vigtigt skridt på vej mod en bedre udnyttelse af de nordiske kraftressourcer, siger økonom Ulrik Stridbæk fra Eltra s Markedsdesign. Den nye ordning vil blive gennemført uden særlig reservationer af kapacitet på Skagerrakkabelforbindelserne. Vi håber, at vi senere kan købe reservekraft i hele Norden, og at vi også kan få inddraget tyske E.ON Netz i samarbejdet. Et bredt fungerende samarbejde vil kunne få stor økonomisk betydning for alle parter, føjer Ulrik Stridbæk til. Eltra efterlyser flere aktører Aftalen med Statnett skal ses i sammenhæng med Eltra s EUudbud af reguleringsreserver og systemtjenester. Der var kun én aktør, der gav bud på leverancer i første kvartal Det er Eltra s håb, at flere aktører vil være med, når der fra april indføres månedlige udbud. Udbudsmateriale for april udsendes 16. februar, og tilbud skal være indgivet senest 8. marts. For maj-leverancerne er udbudsmaterialet parat 15. marts, og tilbud skal afgives senest 13. april. For juni er datoerne henholdsvis 15. april og 10. maj. Aftalen mellem Statnett og Eltra kan i sin helhed læses på Eltra s hjemmeside Nødplan kom ikke i brug Eltra fik i juledagene ikke brug for at iværksætte sin nødplan i tilfælde af kritisk overproduktion af el i Vestdanmark. Årsagen var bl.a., at Skagerrakforbindelsen midt i december atter kom op på fuld kapacitet efter et transformerhavari 9. juli, hvilket hævede eksporten mod Norge til 950 MW. Endvidere var det muligt at afsætte overskydende elproduktion på regulerkraft-markederne.

2 2 magasinet Nr. 2 Februar 2004 Politikere ønsker kraftigere forbindelser til nabolandene»flaskehalse«på elforbindelserne til Tyskland, Norge og Sverige er en væsentlig årsag til de nul-priser, der af og til registreres på det vestdanske elmarked. Derfor er det vigtigt at få udbygget forbindelserne, når produktionen fra de decentrale kraftvarmeværker også skal sælges på markedet. Vi bør bruge nogle af elforsyningens store indre værdier til de nødvendige investeringer, sagde tidligere miljø- og energiminister Svend Auken (S) på Danske Fjernvarmeværkers Forenings kraftvarmemøde i Nyborg 9. januar. Storebælt også aktuel Venstres energipolitiske ordfører, Kim Andersen, lagde også vægt på at forbindelserne til udlandet bliver bedre. Vi vil gerne se på kabelforstærkninger til Norge og Sverige, og en Storebæltsforbindelse bør også ind i billedet, sagde han. Svend Auken var utilfreds med, at regeringen havde udsendt forslaget om at flytte de decentrale anlægs produktion fra»prioriteret«(aftagepligtig) til markedet. Alle er enige om, at en sådan ændring er»forligsstof«, så det er fantastisk, at man sender lovændringen til høring, før vi andre er blevet orienteret, sagde han. Skal køre mest muligt Svend Auken fastholdt, at lovændringen skal sikre, at de decentrale anlæg kommer til at køre mest muligt. De skal holdes i gang, så længe det er samfundsøkonomisk forsvarligt uden hensyn til det selskabsøkonomiske, sagde han. Kim Andersen (V): Det er uholdbart at holde en fjerdedel af elproduktionen ude af markedet sådan som vi hidtil har gjort. Vi skal have ændret rammerne for deres drift så de kan fungere mere effektivt og dynamisk, uden det går ud over varmeforbrugerne. Det skal sikres ved hjælp af en ubetinget finansiel støtte til hvert enkelt anlæg i en længere periode. Vi skal have fjernet»aftagepligten«. Anlæggene skal producere i overensstemmelse med og ikke imod markedets signaler. Anlæggene skal have en miljøbelønning og hele planen bør gennemføres meget fleksibelt.»ingen ultimative krav«det er rigtigt, at decentral kraftvarme er et område, der er dækket af forlig, men det kræver, at alle parter er positivt med. Ingen må stille ultimative krav, betonede Kim Andersen. Svend Auken (S): Jeg kalder jeres udspil for en afviklingsplan. Kim Andersen: Vi kan ikke undvære produktionen fra de decentrale kraftvarmeværker, så vi har ingen intentioner om at lave en afviklingsplan. Svend Auken: Joh, I er ved at afvikle den brede politiske enighed, der har præget dansk energipolitik i mange år. Men vi vil ikke være med til at aflive ét af de bedste eksperimenter, der nogensinde er gennemført i Danmark altså den danske energipolitik. Uffe Bro, formand for DFF: Vi er parate til at gå med til en ændring af loven om decentral kraftvarme, bare nyordningen hverken skader varmeforbrugerne eller samfundet. Men vi ønsker ikke at modtage finansiel støtte for de vigtige tjenester, vi skal yde til elsystemet. Lad os bruge de rigtige ord, nemlig»effektbetaling«og»miljøbonus«. Nordiske priser 10 øre lavere end i fjor DK øre/kwh 40 Danmark Vest Norge Sverige Incitamenter kan få kunder til at flytte stort elforbrug Af økonom Ulrik Møller, Eltra Prisen i Norden faldt i begyndelsen af januar efterhånden til et niveau omkring godt 20 øre/kwh, hvilket er 10 øre lavere end på samme tid i fjor, da den nordiske energikrise netop var drevet over. Faldet hænger sammen med, at vandstanden i de nordiske reservoirs ligger ca. 8 procentpoint over niveauet sidste år. Prisen i Danmark Vest har siden midten af december varieret i langt højere grad end i resten af Norden. Dette skyldes dels, at Danmark Vest er tæt forbundet til de termiske systemer i Europa, hvilket betyder, at vi»importerer«prisudsving fra Europa. Det illustrerer, at Danmark Vest, ud over at være en del af det nordiske marked, i høj grad også er del af et Europæisk marked. Samtidig betyder den store mængde aftagepligtig produktion fra vindmøller og decentral kraftvarme, at prisen ofte presses nedad. For at aftagepligten kan kombineres med elmarkedet, er Eltra i visse timer nødt til at sælge den mængde strøm, som overstiger den aktuelle aftagepligtige procentsats på elmarkedet. 14. december gav 0-priser i 21 timer, fordi auktionen af transmissionskapacitet over den dansk-tyske grænse for den pågældende dag blev aflyst af tekniske årsager. Dermed blev muligheden for eksport af overskydende aftagepligtig produktion til Tyskland reduceret. Store elkunder har vist en overraskende evne til at flytte deres elforbrug, når spotprisen pludselig går i vejret eller hvis spotprisen bliver meget lav. Der tegner sig at billede af, at»flytning af forbrug«kan blive et nyt produkt på reguleringsmarkedet. Det gælder blot om at opstille de rigtige økonomiske incitamenter. For viljen og evnen er allerede til stede. Det mener adm. direktør Jørgen Holm Westergaard, Energi Danmark-Disam A/S, efter at have analyseret sine kunders adfærd i forbindelse med de meget store prishop 2. september på det vestdanske marked. Energi Danmark-Disam A/S står for ca. halvdelen af elhandlen i Vestdanmark. Pris-elastisk forbrug Vi har lært, at forbruget er meget pris-elastisk, når belønningen er tilstrækkelig stor. Vi og vores kunder holder øje med prisudviklingen og regner situationen igennem time for time, og selv mindre kunder gør det i meget højere grad end vi tidligere har regnet med. Der blev virkelig reguleret den 2. september, siger Jørgen Holm Westergaard. En række store kunder er faktisk i stand til at skubbe væsentlige dele af deres forbrug i flere timer og dermed være i stand til at begrænse forbruget i spidslastperioder for i stedet at gå ind med belastning i situationer med eloverløb. Fælles produktudvikling Vi kan som handelsselskab være med til at løse en del af elsystemets reguleringsbehov. Som balanceansvarligt selskab har vi en direkte interesse i, at flere og bedre reguleringsmuligheder, fortsætter Jørgen Holm Westergaard, der slutter: For mig at se må vi i fællesskab kunne udvikle et markedsprodukt, som giver gevinst til både kunderne, handelsselskabet og den systemansvarlige. Kort sagt en rigtig win-winwin situation! Eltra positiv Eltra s afdeling for markedsdesign er meget positiv over for udmeldingen fra Energi Danmark-Disam. Vi vil meget gerne bidrage til arbejdet med at udvikle brugbare aftaler, siger økonom Ulrik Stridbæk. Vi har flere gange fremhævet, at det er nødvendigt at få skabt ordninger, som får elforbrugerne til at flytte deres forbrug, hvis elmarkedet skal kunne fungere på længere sigt. Forbrugs-fleksibilitet En løsning kan ifølge økonomen være, at storforbrugere enten kan sælge deres forbrugs-fleksibilitet i Nord Pools spotmarked eller i Eltra s regulerkraftmarked. Hvis værdien skal realiseres i spotmarkedet, er der formentlig behov for tilpasning/udvikling af salgsog købsaftaler. Når det gælder deltagelse i Eltra s regulerkraftmarked er vejen sådan set allerede åben. Men det er muligt, at de gældende rammebetingelser ikke passer så godt til storforbrugernes muligheder og behov. Der er i hvert fald ingen, der hidtil har vist interesse for at tage del i markedet. På foranledning af udspillet fra Energi Danmark- Disam vil vi nu forsøge at få et bedre indblik i storkundernes og elleverandørernes muligheder og begrænsninger med henblik på at tilpasse rammerne i det omfang, det er muligt, slutter Ulrik Stridbæk.

3 Nr. 2 Februar 2004 magasinet 3 Georg Styrbro om fremtidens elsystem: Målet er ikke selvtilstrækkelighed men at undgå ensidig afhængighed Driften af det vestdanske elsystem er med den uhørt store andel af vindkraft og varmebunden elproduktion meget afhængig af et nært og positivt samarbejde mellem Eltra (den systemansvarlige) og nogle store producenter, samt systemansvarlige selskaber i nabolandene. Eltra er ved at udforme en ny teknisk vision, der skal bringe afhængigheden ned på et niveau, der svarer til den gensidige afhængighed, der altid er mellem to nabosystemer. Adm. direktør Georg Styrbro: Man bliver»klient«, når man er afhængig af nogle få samarbejdspartnere, og klienter kan hverken sætte dagsordener eller priser. Derfor er det vigtigt for Eltra at få udviklet og omlagt systemet, så vi får et marked for systemtjenester, hvor der er en lang række midler og leverandører at vælge imellem. Karavanevej for el De politiske beslutninger har efterhånden udstukket den vej vi skal. Ikke mindst de nyeste udspil fra EU om systemsikkerhed og forsyningssikkerhed sætter fokus på de systemansvarlige selskabers rolle i processen med at få skabt et frit, effekt europæisk elmarked. Her i vores område er Jylland en karavanevej mellem det nordiske og det europæiske marked. Vi skal sørge for, at der er fri passage i begge retninger. Det er en opgave, vi tager meget alvorligt, siger Georg Styrbro. Før det aktuelle driftsdøgn fungerer det hele på effektive, markedsmæssige vilkår. Der indgås handler om leverancer og produktion time for time. Det hele afstemmes nøje i regnemaskiner. Højspændingsnettets kapacitet bliver fordelt af Nord Pool Spot mellem de enkelte aktører. Driftsmæssigt monopol Georg Styrbro: I selve driftsdøgnet, derimod, er markedet delvist suspenderet. Europa er opsplittet i en række systemansvarlige områder, der har hver sit driftsmæssige monopol, forvaltet af en TSO (Transmission System Operator). Vi er pålagt at få tingene til at fungere effektivt og gribe ind i fornødent omfang. Alle systemerne er i dag bygget op på en sådan måde, at de er afhængige af, at der i det overordnede net hele tiden kan trækkes på rullende reserver fra et vist antal store produktionsanlæg. I Vestdanmark drejer det sig normalt om tre-fire blokenheder. Eltra nu på udkig efter nyt ellager Af journalist Torben Bülow, Eltra Eltra må nu se sig om efter nye måder at lagre overskydende elproduktion i kortere tidsrum. Behovet er mere påtrængende end nogensinde, fordi vindkraften spiller en stadigt større rolle i det vestdanske elsystem. Men det tyske elselskab RWE har nu opgivet at færdigudvikle et ellers lovende projekt, Regenesys, der bygger på brændselsceller. Det britiske selskab Innogy var langt fremme med etablering af demonstrationsanlæg i England og USA, da selskabet i fjor blev opkøbt af tyskerne. Anlæggene skulle efter planen have været baseret på reversible brændselsceller, som omdanner overskydende elektricitet til kemisk energi, der så midlertidigt opbevares i tanke.»eltra skal have tilstrækkelig overblik over produktion og forbrug i hvert enkelt hjørne af vores systemområde. Kraftvarmeværkerne i vores område skal kunne standse og i stedet bruge»eldyppekogere«i akkumulatortankene, når vindmøllernes produktion overstiger markedets behov. Vi skal være afhængige af andre, men vi skal sikre os, at der til enhver tid er et udvalg af systemtjenester til rådighed på markedsmæssige vilkår«, siger Eltra s adm. direktør, Georg Styrbro. Vi udbyder naturligvis leverancen af rullende reserve i offentlig licitation, men i praksis har der hidtil kun været tilbud fra den ene vestdanske leverandør, der råder over store centrale maskiner. At kunne bestemme selv Det er den situation, vi skal væk fra så hurtigt som muligt. Det kræver ikke alene, at vi tager nye, tekniske virkemidler Demonstrationsanlæg Eltra gennemførte for et par år siden et forstudie med henblik på at anvende storskala ellageranlæg for at lette indpasningen af vindkraft i det vestdanske net. Men Eltra valgte at vente med at tage stilling til projektet, indtil der forelå praktiske erfaringer fra de to demonstrationsanlæg, der efter planen skulle have været taget i drift i fjor. Innogy har i de seneste 14 år investeret næsten 1,5 mia. kr. i det nu kuldsejlede projekt. Selskabet skal nu i stedet koncentrere sig om energiproduktion, detailsalg af el og gas samt om udvikling af vedvarende energi. i brug. Vi skal også have lovgivningen lavet om, så decentrale kraftvarmeværker kan få mulighed for at byde ind på regulerkraftmarkedet. Vi skal have udviklet nye samarbejdssystemer med nabolandene, så vi i højere grad kan trække på det udbud af reserveydelser, der findes omkring os. Vi skal have tilstrækkelig overblik over produktion og forbrug i hvert enkelt hjørne af vores systemområde. Kraftvarmeværkerne i vores område skal kunne standse og i stedet bruge»el-dyppekogere«i akkumulatortankene, når vindmøllernes produktion overstiger markedets behov. Vi skal ikke være uafhængige af andre, men vi skal sikre os, at der til enhver tid er et udvalg af systemtjenester til rådighed på markedsmæssige vilkår. Vi skal kort sagt være ligeværdige, når vi forhandler med leverandører og andre systemansvarlige. Ikke noget med stå med hatten i hånden og bede om hjælp, betoner Georg Styrbro. Alle biler importeres Man kan sammenligne med automobilbranchen. Vi har Foto: Nils Rosenvold ingen dansk bilproduktion, men alligevel dækkes vores kørselsbehov tilfredsstillende. Vi er jo ikke afhængige af nogle få udenlandske bilproducenter, eller nogle få lande. Vi bestemmer selv, hvem vi vil handle med, og konkurrencen bestemmer prisen. Når blot konkurrencen er god nok, kan vi fint leve med afhængigheden. Tilsvarende skulle vi gerne have til at gælde for vort elsystem. Man kan sige, at det er ambitiøst af os at ville et ændre elsystemet radikalt, opbygget som det er på grundlag af årtiers erfaringer indsamlet i hele verden. Men Vestdanmark er langt foran resten af verden, når det gælder udbygning med decentrale produktion. Vi mærker behovet for ændringer først. Derfor har vi ikke andre til at vise os vej. Vi kan ikke blive ved med at lappe på systemet efter de forhåndenværende søms princip. Vi må uden at sætte den daglige sikkerhed over styr finde en ny måde at håndtere systemet på, som genskaber den traditionelle robusthed og samtidig tager højde for den udvikling, vi er inde i. Interesserede unge Vi kender ikke det danske produktionsapparat om år. Vil vi have endnu mere vindkraft? Hvad med solcellerne? Og er der mon installeret mikro-elanlæg i tusindvis af hjem? Er de sidste store centrale kraftværker blevet lukket? Ligegyldig hvad der sker, skal systemet kunne klare udfordringen. Midt i denne udfordring glæder det mig, at der i den senere tid er konstateret en stærkt stigende interesse blandt undervisere og studerende blandt andet på Danmarks Tekniske Universitet for udvikling af fremtidens elsystem. I de sidste årtier har elforsyning været anset for et tema med få udfordringer, når landets lyseste hoveder skulle vælge uddannelse. Det har nok ikke været helt uberettiget, men jeg kan garantere for, at det ikke længere er tilfældet. De udfordringer, vi står over for nu, vil man se dukke op mange andre steder i de kommende år. Der bliver brug for kreativ anvendelse af alle de former for ny teknologi, som vi har set igennem de senere år og for en del, som vi endnu ikke har set, slutter Georg Styrbro.

4 4 magasinet Nr. 2 Februar 2004 Guleroden væk derfor småt med ny vindkraft Af journalist Torben Bülow, Eltra Vindmølleindustrien, vindmølleforeningen og analytikere alle er de stort set enige om, at det bliver småt, endda meget småt, med nye vindmøller i Det er konsekvensen af, at skrotningspræmien bortfaldt ved årsskiftet, ligesom det også er slut med ekstraordinære tilskud til vindkraft. Nu hedder den fremadrettede afregning markedspris plus 10 øre pr. kwh, så det resulterer sikkert kun i småtteri, som de to nye møller, der blev idriftsat i midten af januar, oplyser Eltra s ledende vindkraftanalytiker, økonom Henning Parbo. Store møller forsinkede Han hentyder til en husstandsmølle på 22 kw og en importeret Bonus-mølle på 95 kw. Men de fylder ingenting i forhold til de tre Micon-møller på hver 2,75 MW, der i løbet af sommeren rejser sig ud for Grenaa Ni havmøller blev til tre Energiklagenævnet satte to dage før jul endeligt punktum i sagen om bygning af vindmøller ud for Grenaa Havn. Klagenævnet afviste protester fra en lokal borgergruppe, og dermed kan projektet sættes i gang. Protestgruppen, der en overgang talte 750 medlemmer, har besluttet, at den ikke vil forsøge at indbringe sagen for domstolene. Nu møller på 2,75 MW Da sagen begyndte i 1999 omfattede den ni 2 MWmøller, men den endelige godkendelse giver kun plads til tre. Til gengæld har den lange sagsbehandling medført, at de tre møller vokser til 2,75 MW. Navhøjden sænkes fra 70 meter til 63,5 meter, hvilket dog mere modsvares af, at vingediameteren øges med otte meter til 80 meter. Møllerne skal være rejst inden årets udgang ellers bortfalder godkendelsen. Status fra protestgruppen Protestgruppen konstaterer sluttelig i sin»dagbog«, at: sagsforløbet med offentlige høringsfaser, sagsbehandling og udnyttelse af alle klagemyndigheder har taget i alt tre år den administrative sagsbehandling har været særdeles grundig og fair (set fra klagernes side) det kan lade sig gøre at rejse en folkelig modstand, men det kræver betydelig indsigt og energi at fastholde modstanden over tid og gennem alle instanser visualiseringer (som i en række andre projekter) er et manipulerende værktøj for projektmagerne der er dårlig sammenhæng i plankompetencen fra land til kystzone»strandkantmøller«er et dårligt projekt i forhold til dagens alternativ, nemlig store havvindmølleparker. Havn og som først kommer nu, fordi lokale indsigelser i flere år sinkede myndighedsbehandlingen gav et forvarsel til branchens krise, da året kun bød på 42 nye vestdanske møller på tilsammen 77 MW. Til gengæld måtte 150 møller bide i græsset, men de rev kun 19 MW med sig i faldet, efter de i gennemsnit kun havde en kapacitet på godt 125 kw. Væksten på 58 MW bragte den samlede vestdanske kapacitet op på MW ved årsskiftet, mens tallet for hele landet lå på MW møller ned på to år Af de 150 nedtagne møller i 2003 modtog de 129 skrotningsbevis, mens resten bare blev fjernet. Samlet set er vestdanske møller på i alt 105 MW jævnet med jorden, i de to år skrotningsordningen var i kraft, mens 249 møller på sammenlagt 308 MW blev rejst med skrotningsbeviser i hånd. Skrotningsbeviserne medfører, at de nye møller kan få 17 øre ekstra oven i de 10 øre plus markedsprisen for de første fuldlasttimer. Netop den gulerod var sikkert årsagen til, at der i al hast blev rejst 28 MW ny vindkraft i Vestdanmark alene i december, skønner Henning Parbo. Vinden svigtede for femte år Vinden var for femte år i træk Antal møller Nye -55 Jan. Mar. Maj Jul. Sep. Nov. Tør-transformerne i nacellen på de 80 Horns Rev-møller har svært ved at havs. Derfor bliver de nu skiftet ud kun godt halvandet år efter, at møllern under normalen. Med Energiog Miljødata som kilde er vindens energiindhold opgjort til 83 procent dvs. på niveau med vindåret 2001 og dermed betydeligt dårligere end i fjor, da procenten blev opgjort til 95. Produktionen fra de vestdanske vindmøller beløb sig i 2003 til 4,4 TWh, hvilket udgør 20,7 procent af områdets forbrug. Men hvis vinden havde artet sig normalt, ville møllerne i stedet have produceret 5,3 TWh, hvilket svarer til 25 procent af forbruget, påpeger Eltra-økonomen. Nye og skrottede møller 2003 Skrottede Østdansk vindrekord Næsten hele den østdanske tilvækst fandt sted på Rødsand, hvor 72 Bonus-møller på i alt 161 MW blev taget i prøvedrift i september og endeligt afleveret til Energi E2 1. december. Allerede fem dage efter var de med til at sætte rekord med en østdansk produktion på 700 MW en fredag mellem kl. 21 og 22. Forbrugerne fik i den time 40 procent af deres el fra vindmøller. -10 Jan. Mar. Maj Jul. Sep. Nov. Der blev skrottet langt flere møller (150) i 2003 end der blev rejst nye (42). Men grafen til højre viser, at de nye møller repræsenterer en langt større kapacitet end de gamle, nemlig 77 MW mod 19 MW. MW Nye Skrottede

5 Nr. 2 Februar 2004 magasinet 5 Eltra vil samle erfaringer fra udvikling af havmøller klare de barske betingelser langt til e blev rejst. Foto: Torben Bülow Af journalist Torben Bülow, Eltra Eltra lægger op til et tættere samarbejde og koordinering af forskning og udvikling inden for vindkraft og især møller på havet. Med vindkraftværkerne på Horns Rev og Rødsand er Danmark for alvor begyndt at realisere planerne for verdens vel nok mest ambitiøse offshore-program for vindmøller. Men erfaringerne ligger efterhånden spredt ud på mange hænder, så derfor har Eltra nu afsat en pulje på 5 mio. kr. af årets PSO-midler med det formål at supplerede den allerede indsamlede viden på området. På biomasse-området er der eksempler på, at en række uafhængige projekter mødes en gang i kvartalet for at orientere såvel den systemansvarlige som hverandre om de opnåede resultater. På samme måde finder Eltra det vigtigt at standse op og gøre status over grundlaget for design og dimensionering af havmøller. På den måde kan vi medvirke til at sikre, at samfundets fremtidige investeringer på området udnyttes bedst muligt, siger konsulent Fritz Luxhøi, der bidrager til at koordinere Eltra s indsats med F&U-midler fra PSO-tariffen på elregningen. 84 mio. kr. til miljøet De systemansvarlige selskaber administrerer frem til 2006 miljøundersøgelser i forbindelse med offshore-anlæg inden for en ramme på 84 mio. kr. Derimod har en lang række institutioner, fonde og private programmer medvirket til at udvikle grundlaget for design og dimensionering af havmølleparkerne. Med overgangen fra et PSOfinansieret demonstrationsprogram, som det var tilfældet på Tunø Knob og Vindeby, til et mere kommercielt aftalekoncept for Horns Rev og Rødsand vurderer Eltra, at det er blevet vanskeligere for de systemansvarlige og andre aktører at få adgang til erfaringer hos Elsam og Energi E2. Derfor foreslår vi et opsamlingsprogram, der skal hjælpe til med at præcisere, hvad vi allerede kan på området og hvor langt vi eventuelt kan nå. Det er vigtigt at beslutninger om bl.a. dimensionering baserer sig på noget virkeligt, påpeger Fritz Luxhøi. Eltra vil udvide puljen Eltra indstiller, at der reserveres en ramme på 5 mio. kr. under 2004-programmet og vil efterfølgende udarbejde en plan for opsamlingsprojektet. Konsulenten erkender dog, at beløbet langtfra rækker, hvorfor Eltra finder det nødvendigt, at også produktionsselskaberne bidrager til puljen. Elkraft System har allerede meldt positivt tilbage på en henvendelse, mens Energistyrelsens første uformelle reaktion heller ikke har været afvisende. Regeringen har i de seneste år skåret en del ned på energiforskningen. Samtidigt har der været en tendens til at øge samarbejdet og koordineringen af projektforslag mellem Eltra, Elkraft System og Energistyrelsen, hvilket øger de administrative byrder. Men samlet set er det lykkedes os at være så effektive, at vi stort set præstere den samme F&U-indsat som tidligere for færre midler, konkluderer Fritz Luxhøi. Danske vindmøller på havet enten opført eller på vej Kun ca. 200 af de danske vindmøller står på havet, nær kyster eller i havne, men de 420 MW udgør alligevel 14 procent af vindkraftkapaciteten. Møllernes effekt er på 12 år steget fra 450 kw til 3 MW. 1991: Vindeby nordvest for Lolland Pilotprojekt på 5 MW 11 stk. Bonus-møller på 450 kw (Elkraft). 1995: Tunø Knob i Århusbugten Pilotprojekt på 5 MW 10 stk. Vestas-møller på 500 kw (Elsam). 2001: Middelgrunden ved København Pilotprojekt på 40 MW 20 stk. Bonus-møller på 2 MW (Københavns Energi og Middelgrundens Vindmøllelaug). 2002: Horns Rev ved Esbjerg Demonstrationsprojekt på 160 MW 80 stk. Vestasmøller på 2 MW (Elsam). 2003: Rødsand ved Nysted Demonstrationsprojekt på 158 MW 72 stk. Bonusmøller på 2,3 MW (Energi E2, Sydkraft og DONG). 2003: Paludans Flak ved Samsø Kystnært projekt på 23 MW 10 stk. Bonus-møller på 2,3 MW (Samsø Havvind A/S). 2003: Rønland i Limfjorden Kystnært projekt på 17,2 MW - 4 stk. Bonus-møller på 2,3 MW og 4 stk. Vestas-møller af 2 MW (Vindenergi A/S, Thyborøn-Harboøre Vindmøllelaug I/S og Harboøre Møllelaug I/S). 2003: Frederikshavn Kystnært projekt på 10,6 MW (heraf én landvindmølle) 2 stk. Vestas-møller på 3 MW, 1 stk. Nordex-mølle på 2,3 MW og 1 stk. Bonusmølle på 2,3 MW (Elsam). 2003: Grenaa Havn Kystnært projekt på 6 MW 3 stk. NEG Micon-møller på 2,8 MW (NEG Micon). Projektet er netop endeligt godkendt : Evt. Horns Rev Ny havmøllepark på ca. 150 MW. Regeringen ventes at sende projektet i EU-udbud i Forskere endevender søsyge transformere Af informationschef Per Andersen, Eltra Gammelkendt teknologi, som i årevis har været anvendt i veludviklede og velafprøvede tør-transformere, kan øjensynlig ikke lide at komme til søs. Der er nemlig på flere af de 80 møller på Horns Rev konstateret overslag mellem transformernes højspændings- og lavspændingssider i et sådant omfang, at der synes at være tegn på grundlæggende problemer. Alle transformerne ventes derfor at blive udskiftet i årets løb. Et særligt forskningsprojekt er derfor netop sat i gang for at indkredse de svage punkter i transformerne. Målet er dels at gøre de eksisterende møller mere pålidelige, dels at udvikle transformere, der kan håndtere den noget højere generatorspænding, som ventes brugt i de næste generationer af havvindmøller. Forskningsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem H.C. Ørsted-instituttet på DTU, ENERGI E2 og ABB Danmark. Projektet støttes økonomisk af Elkraft System. Ingen færdige standarder Det synes klart, at de gammelkendte transformere ikke har den nødvendige styrke til at kunne trives i det miljø, som findes i de havplacerede møller. Der findes ikke færdige standarder på området, så det Ny film om dansk vindkraft måske Dokumentarfilmen»Vindkraft en dansk historie«har i løbet af få måneder vist sig at være en så stor succes, at filmmageren Jørgen Vestergaard allerede nu pønser på en fortsættelse. Filmen fortæller om pionérenes indsats i 70 erne, mens efterfølgeren i givet fald vil stille skarpt på det industrieventyr, der fulgte i begyndelsen af 80 erne og varer ved endnu. Den første film blev til med støtte fra Det danske Filminstitut og TV/Midt-Vest, men Jørgen Vestergaard vil nu i stedet er højest relevant at identificere de svage punkter gennem en særlig forskningsindsats, siger civilingeniør John Eli Nielsen, fra Eltra s Systemsektion. Projektet tager udgangspunkt i en ph.d.-afhandling om»interne fejl i asynkronmaskiner og transformere«. Afhandlingen blev fremlagt af civilingeniør Kenneth Pedersen på DTU s transformerdag, der samlede flere end 60 eksperter fra elbranchen, industri, rådgivere og forskningsinstitutioner den 14. januar. forsøge at skaffe midler til den nye produktion fra bl.a. Vindmølleindustrien og elselskaberne.

6 6 magasinet Nr. 2 Februar kv-ringen sluttes i begyndelsen af marts Af journalist Torben Bülow, Eltra Halvandet år efter første»spadestik«på en mark nord for Randers kan Eltra i begyndelsen af marts tage størstedelen af den nye 400 kv-forbindelse mellem Århus og Aalborg i drift. Ledningen vil styrke forsyningssikkerheden, eftersom den stærkt savnede jyske ring dermed er en realitet efter mere en 10 års myndighedsbehandling. Når strækningen mellem stationerne Trige ved Århus og Ferslev ved Aalborg er helt færdig og i drift, så resterer udelukkende kabellægningen af Indkildedalen og luftledningen øst for Aalborg til Limfjorden, før der i oktober kan sættes endeligt punktum for hele det stort anlagte projekt til mere end en milliard kroner. Sidegevinst Oprindeligt var det planen at lade ringforbindelsen forløbe helt til station Nordjyllandsværket nord for Limfjorden. Sidegevinsten ved i stedet at lave en ring syd for Ferslev, og en fra Ferslev til nord for Limfjorden er dels, at vi kan tage næsten hele forbindelsen i brug et halvt år, før det samlede projekt er afsluttet, og dels at transmissionsnettet bliver mere fleksibelt, siger lederen af Eltra s ledningsafdeling, civilingeniør Aksel Gruelund Sørensen. Nødforsyning til Randers 400 kv-forbindelsen Ferslev-Hornbæk fungerer allerede nu som midlertidig 150 kv reserveforsyning af Randers by fra nord, fordi 150 kv-forbindelsen fra station Trige ved Århus blev udbrudt i midten af januar som led i saneringen af de lavere net. Forbindelsen skal kun i brug, hvis den normale 150 kv forsyning Tinghøj- Hornbæk svigter. På strækningen Hornbæk-Katbjerg har 150 kv systemet været i drift siden januar i fjor. Både elmarkedet og elsystemet som sådan vil givetvis drage nytte af, at ringen nu sluttes og at overførselsvolumenen nu forøges, men der er heller ingen tvivl om, at den sidste del fra Ferslev til Limfjorden er vigtig for at give Vendsyssel øget forsyningssikkerhed og forstærke forbindelsen med Sverige, tilføjer Aksel G. Sørensen. Sinket af natur og lodsejere Det er stort set lykkedes Eltra at følge tidsplanen lige fra begyndelsen af projektet i 2001, også selv om der stødte uventede forhindringer til undervejs. Bl.a. i forbindelse med kabellægning af Gudenådalen ved Randers, hvor det viste sig langt vanskeligere at få lodsejernes accept af kabeltracéet end forudset, og hvor myndighedernes endelige tilladelser til at grave i de særligt følsomme naturområder trak i langdrag. Eltra har fået en række uvurderlige erfaringer med den første 400 kv-kabellægning i det åbne land og under Mariager Fjord. Den kommende tids driftserfaringer vil formentlig gøre det muligt at kabellægge mere effektivt fremover. Vi er naturligvis også hæmmede af, at det endelige niveau for erstatninger til de berørte lodsejere endnu ikke ligger fast. Alle har fået tilsagn om efterregulering af de aftaler, som vores forhandlere løbende indgår, såfremt en ny landsaftale mellem landbruget og elsektoren eller afgørelser ved voldgifter eller ekspropriation tilsiger dette. En række kendelser fra Taksationskommissionen bringer en endelig løsning nærmere, men der udestår fortsat en række voldgiftssager, som der tages hul på, når anlægget er taget i drift, oplyser afdelingslederen. Han tilføjer, at Eltra på godt og ondt har fået en række uvurderlige erfaringer med den første 400 kv-kabellægning i det åbne land og under Mariager Fjord. Selv om det fortsat vil være betydeligt dyrere at etablere kabler frem for luftledninger, så vil Eltra gøre sit til at kabellægning kan udføres og drives så effektivt som muligt. Presset designmast Eltra har også lært meget af arbejdet med at nyudvikle designmasten nord for Mariager Fjord. Et år er ganske enkelt ikke nok til at udvikle en mast fra ide til færdig konstruktion, da det ikke giver tilstrækkelig tid til at drage nytte af de erfaringer som prototyperne giver. Derfor endte designmasten også med at blive unødigt meget dyrere end Donau-masten, som den erstatter, erkender Aksel G. Sørensen. Til gengæld er han glad for de stadigt flere positive tilbagemeldinger om designmastens ydre her iblandt også fra lodsejerne, der har måttet lægge jord til strækningen med de 89 master. Foto: Jørgen Schytte Biomasse dominerer Eltra s nye plan for PSO-forskning Af journalist Torben Bülow, Eltra Biomasse dominerer igen i år puljen af forskningsprojekter til fremme af miljøvenlig elproduktion for de midler, som Eltra har til rådighed via PSO-tariffen på elregningen. Kun et par projekter om brændselsceller og vindkraft har formået at kile sig ind i Eltra s indstilling til 2004-programmet, som Energistyrelsen i løbet af kort tid tager stilling til. Eltra s bestyrelse har nikket ja til at indstille 10 af de oprindelige 41 ansøgninger om at få del i de godt 59 mio. kr., som i år opkræves over PSO-tariffen på de vestdanske elregninger til F&U-programmet for De syv biomasse-projekter kan forvente et tilskud på 28,3 mio. kr. af det samlede budget på 38 mio. kr. Dertil kommer to projekter om brændselsceller til i alt 20,5 mio. kr. med 14,3 mio. PSOkroner bundet i halen, mens et vindkraft-projekt er indstillet til at modtage 3 mio. kr. ud af et budget på 4,1 mio. kr. Ekspertnetværk De 10 projekter er udvalgt efter nøje granskning i Eltra s ekspertnetværk. De er desuden koordineret med det østdanske systemansvar, Elkraft System, og Energistyrelsen, der også disponerer midler til forskning og udvikling på området. Det giver projekter til i alt 45,6 mio. kr. fra den vestdanske PSO-pulje. Der indstilles ingen solcelleprojekter til 2004-programmet, men Eltra har reserveret en ramme på 3 mio. kr. til ad hoc-projekter på området. Dertil kommer 5 mio. kr., som er reserveret til et program, der skal følge op på udviklingen og erfaringerne med de store havmølleparker, især Horns Rev og Rødsand. 3,3 mio. til ad hoc-projekter Desuden har Eltra reserveret ca. 2 mio. kr. til dækning af eksterne udgifter til administration. Beløbet, der bl.a. omfatter aflønning af ekspertnetværket og vedligehold af IT-værktøjer, skal medregnes i den godkendte ramme. De resterende 3,3 mio. kr. vil blive fordelt på ad hoc-ansøgninger i årets løb. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen godkendte indsatsområderne for 2004-programmet i august og fastsatte samtidigt den økonomiske ramme på 100 mio. kr. til årets projekter og aktiviteter. Efter aftale med Elkraft System disponerer Eltra over 59 mio. kr., hvilket svarer til fordelingen af elforbruget i de to områder. Eltra modtog 41 ansøgninger under PSO-udbuddet for Projektforslagene har et samlet budget på 198 mio. kr., hvoraf der søges støtte til 155 mio. kr. Det svarer til en samlet egenfinansieringsgrad på 21,5 procent. Tæt dialog Ansøgningerne er alle behandlet i Eltra s netværk af eksperter og hos Eltra selv. Behandlingen og diskussionerne er foregået på web-stedet ForskEL, hvortil kun eksperterne har adgang. Der har desuden været en tæt dialog med Elkraft System og Energistyrelsen om PSO-projekterne samt ansøgningerne til Energistyrelsens EFP-program, fortæller civilingeniør Lise Nielson, der koordinerer Eltra s indsats på området. Et vigtigt element i evalueringen af ansøgningerne har været en vurdering af, hvordan de passede ind i de strategier, der er offentliggjort for områderne biomasse, sol, brændselsceller og vind, fortsætter Lise Nielson. Strategierne kan i øvrigt ses på Eltra s hjemmeside under Udvikling, PSO-F&U, eller på under Strategier. Ansøgninger overført I forbindelse med evaluering og koordinering af ansøgningerne er enkelte ansøgninger overført f.eks. fra Eltra s F&Uprogram til EFP-programmet og omvendt. Overførslen er i alle tilfælde sket efter grundig overvejelse, i enighed og på den baggrund, at ansøgningen var bedre placeret i det andet program. I alle tilfælde har vi givet de berørte ansøgere meddelelse om overflytningen, siger Lise Nielsen også. Eltra-koordinatoren vurderer, at der er tale om en ganske betydelig udvidelse af de koordineringsaktiviteter, der finder sted ordningerne imellem.

7 Nr. 2 Februar 2004 magasinet 7 Foto: Miklos Szabo 70 år BOE s bestyrelsesformand, gårdejer Erling Andreasen, Karstenskov i Hellum ved Brønderslev, fylder 70 år lørdag den 14. februar. Erling Andreasen har været medlem af repræsentantskabet for Brønderslev og Oplands Elforsyning siden 1986 og fra 1996 tillige formand for bestyrelsen. Han har i to perioder været medlem af Brønderslev Byråd og formand for forsyningsudvalget, valgt af Venstre. Reception fredag den 13. februar kl hos BOE, Saltumvej 22, Brønderslev. Ny driftschef i Elkraft Elkrafts informationschef, civilingeniør Kaare Sandholt, 49, overtager 1. maj stillingen som driftschef i Elkraft Transmission efter Hans-Henrik NAVNE & NOTER NAVNE & NOTER NAVNE & NOTER NAVNE & NOTER Clod-Svensson, der fratræder 1. august for at gå på pension efter at være fyldt 60 år. Nye navne i Energitilsynet Direktør Uffe Bundgaard-Jensen overtog ved årsskiftet formandsposten i Energitilsynet efter Hans Henrik H. Østergaard. Nyudnævnte til Energitilsynet er desuden professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, direktør Lone Johnsen, Esrom Mølle Kloster og Møllegård samt direktør Jacob Holmblad, Dansk Standard. Følgende blev genudpeget: direktør Preben Schou, forskningsleder Anders Larsen og direktør Jens Sejer Sørensen. Sydkraft og Graninge skifter navn til E.ON Sydkraft skifter ifølge den svenske avis Östran snart navn til E.ON, som ejer produktionsselskabet. Og snart følger E.ONs nyerhvervelse, forsyningsselskabet Graninge efter. Men tidspunktet afhænger af en markedsundersøgelse, der skal give et fingerpeg om, hvornår markedet og kunderne er parat til et evt. navneskifte. Statkraft har overtaget kontrol med Baltic Cable Norske Statkraft ejer nu to tredjedele af jævnstrømsforbindelsen Baltic Cable mellem Sverige og Tyskland efter at selskabet ved årsskiftet overtog tyske E.ONs ejerandel på 33,3 procent. E.ONs datterselskab, Sydkraft, råder stadigt over den sidste tredjedel af forbindelsen. Statkraft indgik allerede i sommeren 2002 en lejeaftale med E.ON om en tredjedel af kapaciteten på 600 MW. Baltic Cable blev bygget i 1994 mellem Arrie og Lübeck. Forbindelsen var oprindeligt ejet af Vattenfall, Sydkraft og Preussen- Elektra. Nordiske elpriser steg med 45 procent i fjor Vandmanglen i de nordiske vandkraftværkers magasiner medvirkede kraftigt til, at den gennemsnitlige systempris på elbørsen Nord Pool i fjor steg med 44,6 procent eller med 8,9 norske øre pr. kilowatt-time til 29,1 øre. Der er tale om det højeste årsgennemsnit, siden elbørsen blev etableret i 1996, mens priserne i 2000 var helt nede på 10,3 øre. Bortset fra november og december var priserne i samtlige årets måneder højere end i året før, viser tal fra Nord Pool. Højst i januar med et gennemsnit på 52,3 øre og lavest i juli med 20,2 øre. I 2002 var december dyrest med 52,4 øre og juli igen billigst med 11,6 øre. Fynsk gasmand ønsker fælles systemansvar Direktør René Voss, Naturgas Fyn, kommenterede de politiske forhandlinger om at ændre energiforsyningens struktur på Fjernvarmeværkernes møde i Nyborg 9. januar.»vi er blevet lovet en uafhængig systemoperatør for naturgassen. Men men men! Jeg har altid tidligere betragtet Vinterens krise fik Norge til at spare el Nu er nordmændene langt om længe begyndt at spare på strømmen, men der skulle en forsyningskrise sidste vinter til, før det kom så vidt. Resultatet for 2003 blev et fald i det temperaturkorrigerede elforbrug på hele 3,3 procent i forhold til året før. Det egentlige forbrug faldt med 5,8 TWh til 114,2 TWh, hvilket svarer til 4,8 procent, viser friske tal fra Nord Pool. Til sammenligning forbruger Danmark i et normalår ca. 35 TWh. De høje elpriser i slutningen af 2002 har efter alt at dømme gjort nordmændene så bevidste om deres eget forbrug, at de enten sparede på strømmen eller valgte andre energikilder som træ, petroleum og fyringsolie. Forbruget af sidstnævnte steg med 50 procent. Kraftintensive industrier som aluminiums-smelteværker reducerede forbruget med 1,3 procent til 29 TWh, bl.a. ved i perioder med særdeles høje elpriser at lukke produktionen for i stedet at sælge strømmen på det åbne marked. Husholdningernes forbrug faldt med 3,2 procent til 80,8 TWh i forhold til Manglen på vand i kraftværkernes magasiner bevirkede, at den samlede elproduktion i Norge faldt med 17,8 procent til 106,6 TWh. Nettoimporten var på 7,7 TWh, hvoraf 3,8 TWh kom fra Vestdanmark og 3,6 TWh fra Sverige. I 2002 nettoimporterede Norge 9,7 TWh. Foto: NESA Elsam har skiftet koncernstruktur Købet af NESA har medvirket til, at Elsam umiddelbart inden årsskiftet skiftede koncernstruktur ved at samle en række forretningsaktiviteter i Elsam Kraft A/S. Herefter videreføres Elsam A/S som holdingselskab med NESAs adm. direktør Poul Lind er på vej ind i Elsams koncerndirektion. elsektoren som en tung sag at danse med men i dag er den langt foran os. Så jeg håber, at der meget hurtigt kommer luft under planerne om at lave et fælles systemansvarligt transmissionsselskab for både el og naturgas«. Nord Pools volumener næsten halveret i 2003 Omsætningen i Nord Pools finansielle marked var i 2003 væsentlig lavere end året før. Finansiel handel via Nord Pool faldt 47 procent til 545 TWh, mens clearet volumen fra bilateral handel blev på TWh mod TWh året før, oplyser elbørsen i en pressemeddelelse. I det fysiske markedet, Nord Pool Spot, var omsætningen omtrent på samme niveau som i 2002 og endte på 119 TWh (124 TWh i 2002). Samlet værdi for den fysiske handel var NOK 36 milliarder. Læserservice Peter Høstgaard-Jensen som adm. direktør og koncernchef, mens Jens Bahne-Jørgensen fortsætter som formand for den hidtidige bestyrelse. Koncerndirektionen består desuden af Jens Christian Sørensen (finans) og suppleres med NESAs adm. direktør, Poul Lind, når købet ligger fast. I Elsams koncernledelse indgår desuden adm. direktør for Elsam Kraft A/S, Niels Bergh-Hansen, og adm. direktør for Elsam Engineering (tidl. Elsamprojekt og Techwise), Bent Christensen. Høstgaard-Jensen fortsætter som formand for Nyt liv i elkabel Holland-Norge Efter 10 års dvale er der atter kommet liv i planerne om at bygge et 600 MW jævnstrømskabel (NordNed-projektet) mellem Sydnorge og Holland. Projektet var oprindelig baseret på en kommerciel aftale mellem to elproducenter, hollandske NEA (tidligere SEP) og Statkraft, samt med Statnett. TSO ere tager over Der er nu opnået enighed om, at NEA og Statkraft trækker sig ud af aftalen og overlader projektet til Peter Høstgaard-Jensen nu både koncernchef og formand for Elsam Kraft A/S. Elsam Engineering A/S. Han indtræder desuden som formand for kraftselskabets bestyrelse, der desuden består af Jens Christian Sørensen og Bent Christensen. Bergh-Hansen suppleres i direktionen af Erik Folkersen (økonomi) og Bjarne Henning Jensen (projekter og anlæg). Antallet aktører på det finansielle marked steg i 2003 med 20, mens antallet af handler nærmest var uændret i forhold til året før. landenes systemansvarlige transmissionsselskaber, nemlig TenneT i Holland og Statnett i Norge. Alle de kommercielle aftaler er dermed fjernet samtidigt med, at de fleste nødvendige offentlige tilladelser synes at være på plads. Vejen skulle dermed være banet for en snarlig start på arbejdet med at anlægge det 580 km lange kabel. (Kilde: Fælles pressemeddelelse fra NEA, Statnett og Statkraft, 19. januar 2004) Foto: Elsam Porto

8 magasinet Februar Årgang 7. Nr. 2 / Bagsiden Chauffør slap heldigt fra 150 kv-kortslutning Af journalist Torben Bülow, Eltra En glemsom fører af en lastbil med kran slap med skrækken, da han mandag den 12. januar var årsag til, at Grenaa by og det nordlige Djursland i tre minutter var uden elforsyning, og at dele af Århus i op til fem aftentimer manglede fjernvarme. Chaufføren havde netop afsluttet arbejdsdagen med at lægge køreplader ud i forbindelse med anlægsarbejde på Eltra s og Midtjyske Nets 400/150 kv-transformerstation Trige. I skyndingen glemte han at sænke kranen med det resultat, at armen umiddelbart uden for stationen pløjede sig gennem Midtjyske Nets 150 kv-forbindelse til station Åstrup nord for Grenaa, der forløber som luftledning på det første stykke til station Mesballe ved Ryomgård på Djursland. Det elektriske overslag fra lastbilens fælge til jorden udviklede så megen varme, at de fleste dæk straks eksploderede og asfalten smeltede under hjulene. Til alt held opholdt chaufføren sig isoleret fra jorden i førerkabinen og slap derfor uden fysiske mén. Alle tre faser revet ned Sammenstødet var så voldsomt, at den hævede kran rev samtlige tre faser over. Det resulterede i en trefaset kortslutning, der udløste så enorme kræfter, at braget og lysglimtet blev observeret flere kilometer borte. Det elektriske overslag fra lastbilens fælge til jorden udviklede så megen varme, at de fleste dæk straks eksploderede og asfalten nærmest smeltede under hjulene. Til alt held opholdt chaufføren sig isoleret fra jorden i førerkabinen og slap derfor uden fysiske mén. Til gengæld var chokket Foto: Kristian P. Petersen så voldsomt, at han i adskillige døgn var indlagt til observation for hjerteflimmer. Mens de fleste elforbrugere i Århus kun oplevede uheldet som et blink i lyset, så bevirkede spændingsfaldet, at den kommunale fjernvarmes pumpestationer i stort tal afbrød sig selv og måtte genstartes ved håndkraft. Også en række kraftvarmeværker, bl.a. Randers og Silkeborg, faldt ud i kortere eller længere perioder kunder ramt Den kraftige kortslutning udkoblede også 150/60 kv-station Åstrup af relæbeskyttelsen. Stationen var derefter uden spænding i tre minutter, hvorefter den blev genindkoblet ved hjælp af 60 kv-nettet. Men inden da nåede kortslutningen at rive syv af NRGi s 60/15 kv-stationer i Grenaa og på det nordlige Djursland med sig i faldet, hvilket afskar omkring kunder og installationer i samme tidsrum. Beskyttelsesudstyret i nettet reagerede sådan set korrekt på uheldet, men der var tale om en såkaldt udviklingsfejl, som er kompliceret at rette, oplyser driftschef Erik O. Mortensen fra Midtjyske Net. Addresseret tryksag Eltra magasinet udgives af Eltra s informationsafdeling Fjordvejen 1-11 DK 7000 Fredericia Returneres ved varig adresseændring B Udbedes: Bedre vejrprognoser og nye, fleksible medarbejdere Af informationschef Per Andersen, Eltra Vi kan sagtens klare overgangen til det frie elmarked og vi kan klare opgaven selv. Så klare var ordene, da driftschef Kim Selch på DFFs kraftvarmekonference i Nyborg 9. januar gennemgik forløbet af et månedlangt pilotprojekt på Billund Varmeværk. Vi skal udvikle og vænne os til en hel del nye arbejdsrutiner. Det er ikke vanskeligt blot vi får de rigtige værktøjer til det. Det er uhyre vigtigt, at man får en meget klar viden om værkets marginale omkostninger i forskellige driftssituationer, så man præcist ved, hvornår det er tiden at skifte fra kraftvarme- til ren varmeproduktion, sagde han. Driftschefen fandt det vigtigt at få beregnet en præcis varmeforbrugsprognose for de kommende to-tre dage. Varmeprognose kiksede Inden vi indledte pilotprojektet var der én ting, jeg var sikker på: Jeg kunne i hvert fald lave en god varmeprognose. Men det kunne jeg ikke! I hele projektperioden nåede vi aldrig at blive bedre end plus/minus 20 procent, erkendte Kim Selch. Han kritiserede i den forbindelse de vejrmeldinger, som er til rådighed fra Meteorologisk Institut. De udtrykker nogle gennemsnitsforventninger men der kan være fantastisk stor forskel på vejret inden for blot nogle få kilometers afstand. Det er nødvendigt at få lavet nogle mere fintmaskede meteorologiske værktøjer, som kan omsætte vejrprognoser til varmeprognoser, især i de perioder industrivirksomhederne er i gang, sagde Kim Selch. Nye arbejdstider Vores største problem bliver dog at skaffe tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere, som er parat til at arbejde på skift også i weekender samt i perioder med ferier og fridage. Det har vi aldrig været vant til inden for branchen. Vi kan ikke længere nøjes med, at vi selv kan klare det hele uden hjælp, understregede driftschefen. Eltra gennemførte i oktober samtidigt to pilotprojekter på henholdsvis Billund Varmeværk og Fællinggaard Varmeforsyning (Fyn). Økonom Henning Parbo fra Eltra s markedsdesign-afdeling fulgte forsøgene meget tæt. Hensigten var at udvikle en driftsmodel, som ud fra værkernes karakteristika kan fastlægge bud til spotmarkedet og regulerkraftmarkedet, sagde han. Marginalomkostninger Særlige problemer knytter sig til marginalomkostninger. Altså hvilken pris man mindst skal forlange for at undgå tab. Det lyder umiddelbart nemt, men mange parametre gør det mindre ligetil i begyndelsen, erkendte Henning Parbo og fortsatte: Der var lidt problemer med indmeldingsproceduren det første par dage, men ellers fungerede modellen vældigt godt. Yderligere informationer om pilotprojekterne kan hentes på hjemmesiden Tlf Fax Internet: Redaktion: Informationschef Per Andersen (ansvarlig) tlf Journalist Torben Bülow tlf Sats og layout: Tina Højrup tlf Valdemar Legaard tlf Repro og tryk: ALS OFFSET Distribution: Gitte Pedersen tlf Oplag: eksemplarer Medlem af Dansk Fagpresseforening ISSN:

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. 2009 Året har som

Læs mere

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4. Erhvervspolitisk INDSIGT Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.9-2002 Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked AF CHEFKONSULENT HANS-ERIK KRISTOFFERSEN, hkn@di.dk, OG CHEFKONSULENT

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner Til Energitilsynet Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner 10. juli 2015 NFL-ELJ/DGR Energinet.dk sender hermed baggrundsnotat vedrørende overgangen fra fysiske

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere

Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere Jørn Mikkelsen, Eltra, Projektgruppen Temadag: Nytteværdi af interaktiv måling Munkebjerg Hotel, Vejle Den 9. juni 2004 1 Detailmarkedet for el: Obligatorisk

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER December 2014 DK1 DK2 Gas CO2 Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer giver basis for yderligere prisfald denne måned. Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Sept. 2013 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af salgsaftale

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed

Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed December 2007 Rev. 1 Nov. 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG BCM/MRP LEG LSO NAME Nov. 2006 DATE HEP/LEG NAME REV. DESCRIPTION

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt.

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Senior vicepræsident EUROSOLAR, Den Europæiske Forening

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Sekretariatet for Energitilsynet 8. oktober 2013 MOS Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Med henvisning til Elforsyningslovens 73a anmoder Energinet.dk hermed Energitilsynet

Læs mere

NordVindworkshoppen. Opsamling og konklusioner

NordVindworkshoppen. Opsamling og konklusioner NordVindworkshoppen Gotland 7-8 juni 2007 Opsamling og konklusioner Nordiske styrkepositioner Norden er et af de bedste områder i Verden for en storskala udnyttelse af vindkraft Et stort vindkraft-potentiale

Læs mere