Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas"

Transkript

1 university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Jacobsen, B. H., Jespersen, H. M. L., & Dubgaard, A., (2010). Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas, 10 s., okt. 25, (FOI Udredning; Nr. 18, Vol. 2010). Download date: 03. sep

2 Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Brian H. Jacobsen Hanne Marie Lundsbjerg Jespersen Alex Dubgaard 2010 / 18

3 FOI Udredning 2010 / 18 Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Forfattere: Brian H. Jacobsen, Hanne Marie Lundsbjerg Jespersen, Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg

4 25. oktober 2010 Københavns Universitet Fødevareøkonomisk institut Brian H. Jacobsen, Hanne Marie Lundsbjerg Jespersen og Alex Dubgaard Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Fødevareministeriet har den 20. september anmodet FOI om yderligere analyser omkring breakeven priser for el produceret ud fra biogas. Analyserne tager udgangspunkt i arbejdet i Landbrug og Klima og samt FOIs rapport nr. 205 om en Omkostningseffektiv klimastrategi. Analyserne omfatter: 1. Hvilken el-afregningspris vil driftsøkonomisk betyde at resultatet er break-even? 2. Hvad er effekten af et 20 % anlægstilskud? 3. Hvad bliver ligevægtsprisen hvis anlægget skal afskrives på 10 år? og hvad bliver ligevægtsprisen efter år 10? 4. Hvilken effekt har det hvis der skal leveres gas til naturgasnettet (placering)? 5. Hvad betyder det, hvis der skal være tilskudsmæssig ligestilling mellem biogas til kraftvarme og naturgasnettet. 6. Hvad er konsekvenserne af betaling af en risikopræmie for en garanti? 7. Hvad er konsekvenserne af en ændret fordeling af el og varme? 1. Hvilken el-afregningspris vil driftsøkonomisk betyde break-even? Biogasproduktion fra gylle stammer fra en blanding af kvæg- og svinegylle samt en tilsætning af en fiberfraktion. Konkret består biomassen af kvæggylle (24,3 % af total gyllemængde), svinegylle (16,6 %) og separeret svinegylle (59,0 %). Ved separering af en del af gyllen øges tørstofindholdet i den biomasse, der sendes til afgasning, hvilket hæver gasudbyttet pr. m 3 biomasse og dermed forbedrer økonomien i biogasproduktionen. Det forudsættes, at knap 59 % af den omfattede gyllemængde separeres på bedrifterne. Den forudsatte separationsteknologi (båndfilterseparator) er velafprøvet (Fødevareministeriet, 2008).

5 Ved anvendelse af standardværdier for biogaspotentiale fås en metan produktion på 10,5 Nm 3 pr. ton gylle, der indgår i scenariet dvs. både den mængde, der sendes direkte til biogasanlægget og de 59 %, der separeres (Fødevareministeriet 2008), idet tørstofprocenten er afgørende for den opnåede metan produktion pr. tons gylle. Dette svarer til en metanproduktion på 21,8 Nm 3 /ton behandlet biomasse. Dette niveau er lidt højere end Christensen (2010), der anvender 20,17 Nm 3 /tons biomasse (hvilket bl.a. påvirker substitution af naturgas). En metangas produktion på 21,8 Nm 3 /ton behandlet biomasse svarer til en produktion af 36 m 3 biogas/ m 3 behandlet biomasse som angivet af Hjort-Gregersen (2008), idet metan indholdet antages at være 60 % (se tabel 1). Ved beregning af værdien af den produceret biogas anvendes traditionelt to metoder. Den ene er at der beregnes en indtægt fra gassalg og eventuelt en mindre indtægt fra el-salg baseret på en gasmotor på biogasanlægget. Dette princip er valgt i Nielsen et al. (2002), Fødevareministeriet (2009) og Christansen (2009). Med brug af dette princip fastlægges en salgspris på gas der prissættes som naturgas. Den anden metode består i at fastlægge hvor meget varme og el der produceres via kraftvarme anlægget. Herefter beregnes salgsprisen ud fra prisen på el og varme. Dette princip er anvendt af bl.a. Hjorth-Gregersen (2008). Kun med anvendelse af det sidste princip er det muligt at fastslå hvilken el-pris der reelt giver break-even for biogasproduktionen. Ved anvendelse af denne metode sælges der ikke el-produktion direkte fra biogasanlægget. Udgangssituationen er beskrevet nedenfor i tabel 1 og 2. Tabel 1. Produktion og salgspriser i udgangssituationen i 2008 Gasudbytte (Nm 3 biogas pr. m 3 biomasse behandlet ) 35 El-pris (øre pr. kwh) 74,5 Varmepris (kr./mwh) 300 Elvirkningsgrad (40%) 37 Kilde: Hjorth-Gregersen (2008) Udgangspunktet er en el-pris på 74,5 øre pr. kwh (Hjorth-Gregersen, 2008) incl. pristillæg på 40,5 øre pr. kwh. Dette tilskud justeres løbende og i 2010 er prisen 77,2 øre pr. kwh og et tilskud på 43,2 øre pr. kwh. Som det fremgår af ovennævnte så er salgsværdien af el dobbelt så stor som værdien af varmen, selvom den solgte mængde er fordelt med 57 % varme og 43 % el. I eksemplet fra 2008 er der indregnet et mindre affaldsgebyr, som biogasselskabet modtager, men dette indgår ikke i nærværende beregninger. Omkostningerne ved separering af gylle på gårdene svarer til godt 10 kr. i gennemsnit pr. ton gylle, der er omfattet af scenariet (Fødevareministeriet, 2008). Disse omkostninger indgår ikke i rentabilitetsberegningerne for biogasproduktionen, da der knytter sig en række driftsøkonomiske fordele til separering af gylle på bedrifterne. Det drejer sig primært om mulighed for at dække en væsentlig større del af bedriftens kvælstofbehov med egen husdyrgødning, og det forhold at kravet til størrelsen af harmoniareal pr. dyreenhed (til udbringning af husdyrgødning) kan reduceres ved eksport af fiberfraktionen i gyllen (op. cit.). Separationsfordelene vil således kunne dække en større eller 2

6 mindre del af separationsomkostningerne for de 59 % af den omfattede gyllemængde, der forudsættes separeret. Hvor meget disse fordele er værd i kroner og øre, har ikke kunnet opgøres, men fordelene vil være størst på bedrifter i husdyrtætte områder med harmoniproblemer (se også Dubgaard et al., 2010). Leverandøren af biomasse vil have en øget gødningsværdi af den tilbageværende fraktion af husdyrgødningen. Ved en forøget udnyttelsesprocent på 10% så øges udnyttelsen med ca. 0,5 kg effektivt N pr. tons biomasse, ved et indhold på 6 kg N pr. tons biomasse. Ved en pris på 6 kr. pr. kg N giver det en gevinst på 3,0 kr. pr. tons biomasse. Dette giver en gevinst på ca kr. årligt. Christiansen (2010) anvender en gevinst på 3,25 kr. pr. tons biomasse, mens værdien i FVM (2009) er vurderet til at være 10 kr. pr. tons gylle. Som det fremgår af tabel 2, er var der i 2008 analysen et overskud på 8,6 kr. pr. tons biomasse leveret. Omregnet til svarende til ca. 1,7 mio. kr. ved en årlig mængde på tons biomasse (se tabel 3). Tabel 2. Dagens Anlæg 2008, omkostninger og indtægter, kr. pr. ton biomasse behandlet. Behandlingskapacitet, tons pr dag Gasudbytte: Nm 3 biogas pr m 3 behandlet Salg af el (kwh / ton biomasse) 84,2 84,2 84,2 Salg af varme (kwh / ton biomasse) 112,7 112,7 112,7 Omkostninger: Transportomkostninger 19,3 19,8 22,0 Produktion af biogas: 65,8 50,7 43,2 Kraft-varmeproduktion 22,3 19,9 18,5 Omkostninger i alt 107,3 90,4 83,7 Indtægter: -Modtagegebyr affald 2,5 2,5 2,5 -Salg af el 62,7 62,7 62,7 -Salg af varme 33,8 33,8 33,8 Indtægter i alt Overskud -8,3 8,6 15,3 Note: I ovennævnte beregninger indgår ikke omkostninger til separation m.m. på bedrifterne, men omvendt indgår forbedret gødningsværdi som følge af bioafgasning heller ikke. Kilde: Hjort-Gregersen, I de her gennemførte beregninger, der er baseret på Fødevareministeriet (2008), så er de samlede omkostninger incl. omkostninger til kraftvarmeproduktion lidt højere (20,4 mio. kr.). I indtægterne indgår ikke modtageraffaldsgebyr, hvorfor der opnås en break-even pris der er højere end 74,5 øre. I forhold til omkostninger er de lidt lavere end Christensen (2009), idet omkostninger til separation på gårdniveau på ca. 5 mio. kr. ikke indgår. De driftsøkonomiske omkostninger ved kraftvarmeproduktion fra bioafgasning af husdyrgødning omfatter investeringer i anlæg og transportmidler i år 0, svarende til 82,8 mio. kr. Dette svarer om- 3

7 regnet til 15,89 kr./ton gylle gennem en periode på 20 år. Herudover kommer løbende reinvesteringer i transport og anlæg på 20,9 mio. kr.( svarende til 2,33 kr./ton gylle) samt løbende almene driftsog vedligeholdelsesomkostninger (20,9 kr./ton gylle) (Fødevareministeriet, 2009). Endvidere er der omkostninger i kraftvarme delen der er sat til 4,0 mio. kr. årligt (se tabel 4). Tabel 3. Nærværende beregning sammenlignet med andre beregninger, årlige omkostninger og indtægter (mio. kr./år) År ) ) ) Behandlingskapacitet, tons pr dag Metan produceret (mio. N m3 metan) 4,2 4,2 4,2 Omkostninger: Separationsomkostninger (gård) 5,3 Transportomkostninger 4,0 3,5 Produktion af biogas incl. separation på anlæg 10,2 11,7 16,4 Kraft-varme produktion 4,0 0 4,0 Omkostninger i alt 18,2 20,4 20,4 Indtægter: Værdi af gødning 0,6 0,6 -Modtagegebyr affald 0, Salg af el 12,6 13,0 14,8 -Salg af varme 6,8 6,8 Indtægter i alt 19,9 15,5 20,4 Overskud 1,7-5,0 0,0 Break-even el pris (kr. pr. kwh) < 0,74 1,07 0,77 Produktionspris pr. m3 metan 3,4 4,9 3,9 Produktionspris pr. m3 (naturgas) 3,8 5,4 4,3 Kilde: 1) Hjort-Gregersen, 2008, 2) Christiansen, (2009) og 3) Nærværende analyse (77,2 øre pr. kwh) Note: Der antages her et indhold på 60% metan pr. m3 biogas. Omkostninger til kraftvarme indgår ikke ved beregning af produktionsprisen på metan. Omregning til naturgas sker ved at gange metangasudbyttet med 90%. Den her gennemførte udviser en break-even pris på el på 77 øre pr. kwh på et biogasanlæg med en kapacitet på 550 ton biomasse pr. dag. Denne værdi er følsom overfor gasproduktionen, rente, naturgaspris og el-virkningsgrad. Det antages fx i Energistyrelsen (2009) at naturgasprisen fordobles fra 2010 til Analyser på bedriftsniveau viser, at det i dag er mindre fordelagtigt at separerer end antaget i 2008 da ovennævnte analyse blev foretaget. Det skyldes bl.a., at der ikke længere er et arealkrav i lovgivningen og dermed heller ikke lempelse for brug af separation, ligesom fosforindholdet pr. DE på svinebedrifter er reduceret. Dertil kommer at husdyrintensiteten er faldet siden Det er derfor ikke så økonomisk fordelagtigt at foretage separation på bedriftsniveau, medmindre alternativet er lang transport (over 30 km) af husdyrgødning (Jacobsen, 2010). Eksport af fiberfraktionen vil dog 4

8 fortsat betyde at en større husdyrproduktion kan fastholdes på bedriften, idet nogle dyreenheder eksporteres væk fra bedriften. Dette betyder i ovennævnte case, at separationsomkostningen i et vist omfang må forventes afholdt af biogasselskabet, idet tørstofprocenten skal være høj for at nå et acceptabelt gasudbytte. Der skal separeres ca tons gylle for at der kan levere tons separeret biomasse til anlægget, idet den fast fraktion efter separation antages at udgøre 15%. Såfremt biogas anlægget betaler den fulde pris vil det med en pris på 10 kr. tons udgøre en omkostning på 7,9 mio. kr. årligt. Der kan i nogle tilfælde opnås en lavere omkostning pr. tons hvis den behandlet mængde er stor, men omvendt kræver det typisk mere transport eller anvendelse af mobile anlæg. Som anført ovenfor giver separation en række andre fordele, hvorfor der her regnes med en omkostning på 50% eller 4 mio. kr. Dette øger den angivne ligevægtspris til 1,01 kr. pr. KWh. Flere af de anførte analyser er baseret på grundlaget i FOI rapport 136 fra Det anbefales, at der foretages et mere omfattende analysearbejde til opdatering af de tekniske forudsætninger i denne rapport, idet en række forhold i relation til anvendelse af biomasse er ændret siden. Specielt tørstofindholdet i den afleveret gylle/biomasse og omfang af separation er centralt. 2. Hvad er effekten af et 20% anlægstilskud? Det antages i beregningerne at anlægstilskuddet omfatter 20% af den samlede investering på 82,8 mio. kr. der investeres i år 0, omfattende både jord, bygninger, inventar og lastbiler. Anlægstilskuddet påvirker ikke kraftvarmedelen. Et anlægstilskud på 20% reducerer investeringen til 66 mio. kr. og ligevægtsprisen falder fra 0,77 til 0,69 kr. pr. kwh. Der er således med den nuværende pris på 77,2 øre et årligt overskud på ca. 1,5 mio. kr pr. år under de anførte forudsætninger. Med omkostninger til separation på 4 mio. kr. årligt øges ligevægtsprisen til 0,93 kr. pr. kwh. 3. Hvad bliver ligevægtsprisen hvis anlægget skal afskrives på 10 år? I dette scenarium afskrives anlægsinvesteringen 82,8 mio. kr. på 10 år. Spørgsmålet er hvilken ligevægtspris der skal til for at sikre driftsøkonomisk break-even efter 10 år. Da anlægget kan holde 20 år er næste spørgsmål hvilken el-pris (fx markedspris for el fra Vedvarende Energi) der skal til for at sikre driftsøkonomisk break-even i år Såfremt prisen i perioden år ikke er høj nok vil det jo betyde, at anlægget lukkes efter 10 år. Analysen viser, at omkostningerne de første 10 år går i 0 ved en ligevægtspris på 0,97 kr. pr. kwh. Analysen viser herefter, at en el pris på 0,43 kr. pr. kwh er den økonomiske break-even pris i perioden år

9 2. Hvilken effekt har det, hvis biogassen skal leveres til naturgasnettet? Formålet med opgradering af biogas til naturgasnettet er at det vil give en større afsætningsmæssig fleksibilitet og generelt bedre ressourceudnyttelse. Man vil således kunne undgå situationer, hvor varmen fra elproduktionen på biogasfyrede kraftvarmeværker ikke i fuldt omfang kan afsættes pga. begrænsede lokale anvendelsesmuligheder fx om sommeren. En anden fordel af direkte adgang til naturgasnettet er konkurrencemæssig, idet man undgår, at lokale kraftvarmeselskaber opnår en monopson- eller oligopsonlignende position som aftagere af biogas fra biogasproducenter. Naturgas leveres fra det primære net til det sekundære net (til fordelingsstationer) der leverer gassen til forbrugerne via distributionsledninger (se figur). Det antages at tilslutningen kan ske til distributionsledninger, hvorfor der er stor sandsynlighed for at et biogasanlæg uden større ledningsarbejde kan tilsluttes naturgasnettet (Jensen, 2009). Som det fremgår af vedlagte figur 1, så er der ikke naturgas i området omkring Århus (Djursland), på Lolland-Falster og Bornholm. Det vil således ikke være muligt at levere biogas til naturgasnettet i disse områder. Det vil måske i stedet kunne erstatte bygas, som findes i Århus og København. Det vurderes at de dele af Jylland, der har de største husdyrkoncentrationer, godt dækket af naturgasnettets distributionsledninger. Afsætning af biogas til naturgasnettet kræver at biogassen opgraderes, som det gøres i Sverige og Tyskland. Det betyder at biogassen renses (svovl fjernes), og at indholdet af CO 2 fjernes. Det kan også være nødvendigt at tilsætte propan (op til 7 %) for at øge brændværdien til over 50,8 MJ/m 3. Som nævnt har ren metan en brændværdi på ca. 54 MJ/m 3, så 97 % ren metan kan klare kravet. Der findes to teknologier som kan gøre dette, PSA (Pressure Swing Adsorption) og trykvandsvask. Prisen ligger på 1,13 kr. pr. m 3 opgraderet metan ved PSA og 1,1 kr. ved vandskrubbeanlæg (Jensen, 2009). Til sammenligning koster biogas ca. 3,8 kr. pr. m 3 metan, hvorfor der er tale om en betydelig meromkostning. Uden propantilsætning reduceres omkostningerne med 0,22 kr. pr. m 3 metan (Jensen, 2009). Der er i ovennævnte analyse antaget at opgraderingsanlægget behandler 500 m 3 rå biogas pr. time. El-energi forbruget ved opgraderingen er ca. 4 % af energien i biogassen ved de to metoder. Der kan være et tab af metan fra både PSA og vandskrubbeanlæg på 1-3 %. Det vurderes, at opgradering af biogas til naturgasnettet i dag generelt vil være økonomisk uinteressant, idet meromkostningerne må betragtes som store sammenlignet med de sandsynlige fordele for biogasproducenterne. I dag betales tilskuddet til biogas (af elforbrugerne) gennem en forhøjet afregningspris på el produceret på kraftvarmeværker ved anvendelse af biogas. For at ligestille alternative afsætningsmuligheder kunne det nuværende tilskud til biogasbaseret el ændres til et tilskud pr. m 3 biogas uanset anvendelse. Så vil alene lokalitet m.v. afgøre, om det er økonomisk mest hensigtsmæssigt at anvende biogas til kraftvarmeproduktion lokalt eller opgradere den til salg via naturgas- 6

10 nettet. Samtidig vil man kunne begrænse en mulig konkurrenceforvridning pga. monopson- eller oligopsonlignende forhold på lokale markeder for biogas, idet tilskuddet til biogas så ikke længere udbetales via en forhøjet pris på el. 5. Hvad betyder det hvis der skal være tilskudsmæssig ligestilling mellem biogas til kraftvarme og naturgasnettet. Ved tilskudsmæssig ligestilling forstås her, at tilskuddet pr. m 3 biogas leveret af et biogasanlæg er af samme størrelse, uanset om biogassen anvendes/afsættes til kraftvarmeproduktion eller afsættes til naturgasnettet. I dag betales tilskud til biogasproduktion af elselskaberne/elforbrugerne gennem en forhøjet afregningspris på el, der er produceret ved anvendelse af biogas. Tilskudsmæssig ligestilling vil betyde, at der skal betales et tilskud ved biogasleverancer til naturgasnettet svarende til det indeholdte tilskudselement i den forhøjede elpris. Tilskuddet kan finansieres ved at pålægge naturgasselskaberne en afregningspris på biogas, som indeholder tilskudselementet i den nuværende støtteordning. Naturgasprisen er i dag (sept. 2010) ca. 3 kr./m 3 for erhvervskunder. Den er i løbet af det sidste år steget fra 2,4 kr./m 3 for erhvervskunder (DongEnergy). En pris på 2,4 kr. pr. m 3 naturgas svarer til en pris på 2,7 kr./nm 3 metan (90,5 % metan). Energistyrelsen har opgjort at biogas koster ca. 3,8 kr./m 3 metan. Transport og opgradering koster ca. 1,2 1,3 kr. pr. m 3 metan, hvorfor prisen bliver ca. 5 kr. pr. m 3 metan. Det er den pris som biogasselskaber generelt vil skulle opnå for at salg af metan til naturgasnettet kan konkurrere med salg til kraftvarmeværker under den nuværende tilskudsordning. Den pris som naturgasnettet vil betale tager udgangspunkt i prisen på 2,4 3,0 kr. pr. m 3 naturgas (erhverv). Dertil kommer el pristilskuddet, idet det antages at kraftvarmeværket producerer 3,8 kwh el pr. m 3 metan. Tilskuddet var i ,5 øre pr. kwh. Værdien af dette kan beregnes til 1,54 kr. pr. m 3 metan. (se tabel 4). Biogas pålægges ikke energi- og CO 2 afgifter som naturgas gør. Der undgås derfor afgifter på ca. 0,8 kr. pr. m 3 metan når der bruges biogas i stedet for naturgas. Hvis biogassen leveres til et kraftvarmeværk, der er kvotebelagt (over 20 MW), så vil værket spare kvoter når det bruger biogas frem for naturgas. Naturgas udleder 57 kg CO 2 / GJ. Hvis 1 m 3 metan giver 35,8 MJ så erstattes ca. 2,0 kg CO 2 for hver tons metan. Hvis 1 ton CO 2 koster 150 kr. giver det en besparelse på 0,30 kr. pr. m 3 metan. Samlet betyder det at biogassen leveret og med samme brandværdi har en pris på ca. 5,0 5,3 kr. pr. Nm 3 metan alt efter om kvoteelementet indregnes (se tabel 4) (Energistyrelsen, 2008). Det er altså den pris kraftvarmeværket skulle være villig til at betale. Der er således muligt at levere biogas til naturgasnettet, hvis der ydes de samme tilskud pr. m 3 metan. Betaling af tilskuddet kunne pålægges naturgaskunderne som det nuværende tilskud til biogas betales af elforbrugerne. 7

11 Hvis biogasanlæg kan placeres nær måler- og regulatorstationer (M/R stationer) så kan det reducere omkostningerne, ligesom muligheden for at undgå propan tilsætning kan reducere omkostningerne (Lemvig, 2009). Endvidere må den forventede fordobling i naturgasprisen fra 2010 til 2030 betyde at biogas bliver mere konkurrencedygtig (Energistyrelsen, 2010). Tabel 4. Værdien af biogas for naturgasværker Pr. enhed I alt (kr. m 3 metan) Pris på naturgas 2,7 El-tilskud til anvendelse af biogas* 3,8 kwh 1,54 Energi og CO2 afgifter der undgås 0,8 Reduktion af kvotekøb 2 kg CO 2 0/0,3 Samlet pris 5,0-5,3 * Svarende til tilskudselementet i forhøjet elpris ved anvendelse i kraftvarmeproduktion. Kilde: Energistyrelsen (2008). 6. Hvad er konsekvensen af en øget risikopræmie for en garantikaution? Ved finansiering af biogasanlæg har det i Grøn Vækst været foreslået at kommunerne i højere grad giver en lånegaranti ved opførsel af biogasanlæg, finansieringen efter finanskrisen kan være et problem. For at belyse dette element er der i det følgende set nærmere på hvilken konsekvens det vil have, hvis der skal betales en risikopræmie af investeringsbeløbet. Som det fremgår af tabel 5 så øges break-even prisen som forventet med den højere rente og den stiger til 1,00 kr. pr. kwh ved en samlet rente på 11,3% (5% + 6,3%). Tabel 5. Konsekvenser for break-even prisen ved øget risikopræmie. Risikopræmie (%) Break-even pris (kr/kwh) 0 (baseline) 0,77 0,4 0,78 2,0 0,84 3,8 0,90 6,3 1,00 Bem: Risikopræmien øges ved at øge renten der i udgangspunktet er 5%. 7. Hvad er konsekvensen af en ændret fordeling mellem el og varme? Der er ønsket en vurdering af betydningen ved en (marginalt) ændret el/varme fordeling på 55/45 og 50/50. Denne fordeling betyder, at der produceres mindre varme og mere el. Det betyder, at det tilskud der er behov for fordeles på flere enheder strøm, hvorfor break-even prisen pr. kwh time falder til 70 øre ved en fordeling mellem varme og el på 50/50. Omvendt vil en lavere el-andel end baseline øge break-even prisen. 8

12 Tabel 6. Konsekvenserne af en ændret fordeling af el/varme for break-even prisen Fordeling mellem varme / el (%) Break-even pris (kr/kwh) 57 / 43 (baseline) 0,77 55 / 45 0,75 50 / 50 0,70 Bem: Pris på varme er 0,3 kr. pr. kwh (se også tabel 2). Kilder Christiansen, M. G. (2010): Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning. Landbrug og Fødevarer, Videnscenter for svineproduktion Dubgaard, A., Nissen, C.J., Jespersen, H.L., Gylling, M., Jacobsen, B.H., Jensen, J.D., Hjort- Gregersen, K., Kejser, A.T. og Helt-Hansen, Julie (2010). Økonomiske analyser for landbruget af en omkostningseffektiv klimastrategi. Rapport nr Fødevareøkonomisk Institut, København Universitet. Energistyrelsen (2008). Om værdien af biogas leveret til et naturgasfyret decentralt kraftvarmeværk. Notat. 12. marts Energistyrelsen (2009). Grøn Vækst udfordrer eksisterende og nye biogasselskaber. Notat. Biogasforenings Seminar. December Energistyrelsen (2010). Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Notat. Fødevareministeriet (2008): Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Rapport. Horth-Gregersen, K. (2008). Driftsøkonomisk analyse af udvalgte tiltag til drivhusgasreduktioner i landbruget. Notat udarbejdet for Fødevareministeriet. Jacobsen, B.H. (2010). Costs of slurry separation technologies and alternative use of solid fraction for biogas and burning. Paper for the 18 th IFMA congress. Jensen, T.K. (2009): Biogas til nettet. Dansk Gasteknisk Center A/S Lemvig biogas (2010). Grundlæggende viden om biogas. Notat om øvre og nedre brændværdier for biogas. Nielsen, L. H.; Hjorth-Gregersen, K., Thygesen, P. og Christensen, J. (2002). Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg. FOI rapport nr Fødevareøkonomisk Institut. 9

13 Planenergi (2009). Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig. Hovedrapport. Udarbejdet for Naturgas Midt-Nord I/S. 10

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge 1 Grøn Gas Erhvervsklynge Består af en række erhvervsvirksomheder, forsyningsvirksomheder, kommuner og forskningsinstitutioner

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen 220 IFRO Rapport 220 Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts-

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex Sørensen 1 Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning Landbrug & fødevarer, februar 2010 Michael Groes Christiansen, Videncenter for Svineproduktion 1 Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på

Læs mere

Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig

Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. (+45) 96 82 04 00 Fax (+45) 98 39 24 98 E-mail: planenergi@planenergi.dk Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig Hovedrapport Juni 2009 F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet

Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet Ringkøbing den 21. maj 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Biogas Taskforce Formål med dagen

Læs mere

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Indhold Hvad vil det sige at opgradere biogas til naturgaskvalitet Krav

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

Støttemodeller ved afsætning til naturgasnettet Gas PSO

Støttemodeller ved afsætning til naturgasnettet Gas PSO Støttemodeller ved afsætning til naturgasnettet Gas PSO Maja Klejs Pedersen mkp@energinet.dk Energinet.dk 9. December 2013 1 Agenda Gas PSO ordningen Hvad er rammerne? Hvordan søger man? Hvordan hænger

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Velkommen til. Økonomiseminar for biogasanlæg. Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene

Velkommen til. Økonomiseminar for biogasanlæg. Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene Velkommen til Økonomiseminar for biogasanlæg 1. December 212 Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene Kurt Hjort-Gregersen Økonomiseminar for biogasanlæg har 2 års jubilæum HURRA Der er også andre

Læs mere

Gasselskabernes Rolle

Gasselskabernes Rolle Gasselskabernes Rolle Hvorfor skal Biogassen ind i naturgasnettet og Hvad bør kommuner og region gøre? 16 september 2014 Frank Rosager 23-09-2014 1 Indhold : 1.Hvorledes leveres biogas ud gennem naturgasnettet

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18.

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18. Biogas til nettet Torben Kvist Jensen, DGC Biogas til nettet Faseopdeling af projekt Fase 1: Rammebetingelser for afsætning af biogas via gasnettet. Projektperiode 01.04.2008-31.12.2008. Fase 2: Opsætning

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige For at kunne udnytte biogas som drivmiddel i køretøjer skal energiindholdet først øges ved at udskille gassens indhold af kuldioxid, den såkaldte opgradering.

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s RKSK Biogasnet ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august 2011 Baggrund Ringkøbing Skjern kommune har en vision: Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Opgradering af biogas TECHNOLOGY FOR BUSINESS

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager 27-03-2015 1 Strategisk Energiplanlægning Region Midt - status 1. En unik kortlægning af ressourcerne

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen?

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen? Hvordan ser Energinet.dk på biogassen? Gastekniske dage 11. maj 2010 Knud Boesgaard Agenda Hvorfor interesserer Energinet.dk sig for biogas? Biogaspotentialet i Danmark Hvad kan gasnettet tilbyde biogassen?

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg

Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg planlagt etableret i Faaborg-Midtfyn Kommune Ændringer: Dato Version Udført af Rettelser

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Temadag Status og de næste skridt ON OFF MANAGEMENT

Temadag Status og de næste skridt ON OFF MANAGEMENT Temadag Status og de næste skridt Energiforlig 2012 Energiforlig juni 2012 Den eksisterende støtte på 79 kr./gj til biogas anvendt i kraftvarmeværker fortsættes som grundtilskud. Der gennemføres tilskudsmæssig

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Holst, Energi & forsyning

Holst, Energi & forsyning Advokater Holst, Energi & forsyning Temahæfte - BIOGAS FORSIKRING & ERSTATNING OKTOBER 2012 INDHOLD SIDE 3 Støtten til biogas kort gennemgang, oversigt og status SIDE 6 Prisen for biogas når den leveres

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere