Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas"

Transkript

1 university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Jacobsen, B. H., Jespersen, H. M. L., & Dubgaard, A., (2010). Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas, 10 s., okt. 25, (FOI Udredning; Nr. 18, Vol. 2010). Download date: 03. sep

2 Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Brian H. Jacobsen Hanne Marie Lundsbjerg Jespersen Alex Dubgaard 2010 / 18

3 FOI Udredning 2010 / 18 Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Forfattere: Brian H. Jacobsen, Hanne Marie Lundsbjerg Jespersen, Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg

4 25. oktober 2010 Københavns Universitet Fødevareøkonomisk institut Brian H. Jacobsen, Hanne Marie Lundsbjerg Jespersen og Alex Dubgaard Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Fødevareministeriet har den 20. september anmodet FOI om yderligere analyser omkring breakeven priser for el produceret ud fra biogas. Analyserne tager udgangspunkt i arbejdet i Landbrug og Klima og samt FOIs rapport nr. 205 om en Omkostningseffektiv klimastrategi. Analyserne omfatter: 1. Hvilken el-afregningspris vil driftsøkonomisk betyde at resultatet er break-even? 2. Hvad er effekten af et 20 % anlægstilskud? 3. Hvad bliver ligevægtsprisen hvis anlægget skal afskrives på 10 år? og hvad bliver ligevægtsprisen efter år 10? 4. Hvilken effekt har det hvis der skal leveres gas til naturgasnettet (placering)? 5. Hvad betyder det, hvis der skal være tilskudsmæssig ligestilling mellem biogas til kraftvarme og naturgasnettet. 6. Hvad er konsekvenserne af betaling af en risikopræmie for en garanti? 7. Hvad er konsekvenserne af en ændret fordeling af el og varme? 1. Hvilken el-afregningspris vil driftsøkonomisk betyde break-even? Biogasproduktion fra gylle stammer fra en blanding af kvæg- og svinegylle samt en tilsætning af en fiberfraktion. Konkret består biomassen af kvæggylle (24,3 % af total gyllemængde), svinegylle (16,6 %) og separeret svinegylle (59,0 %). Ved separering af en del af gyllen øges tørstofindholdet i den biomasse, der sendes til afgasning, hvilket hæver gasudbyttet pr. m 3 biomasse og dermed forbedrer økonomien i biogasproduktionen. Det forudsættes, at knap 59 % af den omfattede gyllemængde separeres på bedrifterne. Den forudsatte separationsteknologi (båndfilterseparator) er velafprøvet (Fødevareministeriet, 2008).

5 Ved anvendelse af standardværdier for biogaspotentiale fås en metan produktion på 10,5 Nm 3 pr. ton gylle, der indgår i scenariet dvs. både den mængde, der sendes direkte til biogasanlægget og de 59 %, der separeres (Fødevareministeriet 2008), idet tørstofprocenten er afgørende for den opnåede metan produktion pr. tons gylle. Dette svarer til en metanproduktion på 21,8 Nm 3 /ton behandlet biomasse. Dette niveau er lidt højere end Christensen (2010), der anvender 20,17 Nm 3 /tons biomasse (hvilket bl.a. påvirker substitution af naturgas). En metangas produktion på 21,8 Nm 3 /ton behandlet biomasse svarer til en produktion af 36 m 3 biogas/ m 3 behandlet biomasse som angivet af Hjort-Gregersen (2008), idet metan indholdet antages at være 60 % (se tabel 1). Ved beregning af værdien af den produceret biogas anvendes traditionelt to metoder. Den ene er at der beregnes en indtægt fra gassalg og eventuelt en mindre indtægt fra el-salg baseret på en gasmotor på biogasanlægget. Dette princip er valgt i Nielsen et al. (2002), Fødevareministeriet (2009) og Christansen (2009). Med brug af dette princip fastlægges en salgspris på gas der prissættes som naturgas. Den anden metode består i at fastlægge hvor meget varme og el der produceres via kraftvarme anlægget. Herefter beregnes salgsprisen ud fra prisen på el og varme. Dette princip er anvendt af bl.a. Hjorth-Gregersen (2008). Kun med anvendelse af det sidste princip er det muligt at fastslå hvilken el-pris der reelt giver break-even for biogasproduktionen. Ved anvendelse af denne metode sælges der ikke el-produktion direkte fra biogasanlægget. Udgangssituationen er beskrevet nedenfor i tabel 1 og 2. Tabel 1. Produktion og salgspriser i udgangssituationen i 2008 Gasudbytte (Nm 3 biogas pr. m 3 biomasse behandlet ) 35 El-pris (øre pr. kwh) 74,5 Varmepris (kr./mwh) 300 Elvirkningsgrad (40%) 37 Kilde: Hjorth-Gregersen (2008) Udgangspunktet er en el-pris på 74,5 øre pr. kwh (Hjorth-Gregersen, 2008) incl. pristillæg på 40,5 øre pr. kwh. Dette tilskud justeres løbende og i 2010 er prisen 77,2 øre pr. kwh og et tilskud på 43,2 øre pr. kwh. Som det fremgår af ovennævnte så er salgsværdien af el dobbelt så stor som værdien af varmen, selvom den solgte mængde er fordelt med 57 % varme og 43 % el. I eksemplet fra 2008 er der indregnet et mindre affaldsgebyr, som biogasselskabet modtager, men dette indgår ikke i nærværende beregninger. Omkostningerne ved separering af gylle på gårdene svarer til godt 10 kr. i gennemsnit pr. ton gylle, der er omfattet af scenariet (Fødevareministeriet, 2008). Disse omkostninger indgår ikke i rentabilitetsberegningerne for biogasproduktionen, da der knytter sig en række driftsøkonomiske fordele til separering af gylle på bedrifterne. Det drejer sig primært om mulighed for at dække en væsentlig større del af bedriftens kvælstofbehov med egen husdyrgødning, og det forhold at kravet til størrelsen af harmoniareal pr. dyreenhed (til udbringning af husdyrgødning) kan reduceres ved eksport af fiberfraktionen i gyllen (op. cit.). Separationsfordelene vil således kunne dække en større eller 2

6 mindre del af separationsomkostningerne for de 59 % af den omfattede gyllemængde, der forudsættes separeret. Hvor meget disse fordele er værd i kroner og øre, har ikke kunnet opgøres, men fordelene vil være størst på bedrifter i husdyrtætte områder med harmoniproblemer (se også Dubgaard et al., 2010). Leverandøren af biomasse vil have en øget gødningsværdi af den tilbageværende fraktion af husdyrgødningen. Ved en forøget udnyttelsesprocent på 10% så øges udnyttelsen med ca. 0,5 kg effektivt N pr. tons biomasse, ved et indhold på 6 kg N pr. tons biomasse. Ved en pris på 6 kr. pr. kg N giver det en gevinst på 3,0 kr. pr. tons biomasse. Dette giver en gevinst på ca kr. årligt. Christiansen (2010) anvender en gevinst på 3,25 kr. pr. tons biomasse, mens værdien i FVM (2009) er vurderet til at være 10 kr. pr. tons gylle. Som det fremgår af tabel 2, er var der i 2008 analysen et overskud på 8,6 kr. pr. tons biomasse leveret. Omregnet til svarende til ca. 1,7 mio. kr. ved en årlig mængde på tons biomasse (se tabel 3). Tabel 2. Dagens Anlæg 2008, omkostninger og indtægter, kr. pr. ton biomasse behandlet. Behandlingskapacitet, tons pr dag Gasudbytte: Nm 3 biogas pr m 3 behandlet Salg af el (kwh / ton biomasse) 84,2 84,2 84,2 Salg af varme (kwh / ton biomasse) 112,7 112,7 112,7 Omkostninger: Transportomkostninger 19,3 19,8 22,0 Produktion af biogas: 65,8 50,7 43,2 Kraft-varmeproduktion 22,3 19,9 18,5 Omkostninger i alt 107,3 90,4 83,7 Indtægter: -Modtagegebyr affald 2,5 2,5 2,5 -Salg af el 62,7 62,7 62,7 -Salg af varme 33,8 33,8 33,8 Indtægter i alt Overskud -8,3 8,6 15,3 Note: I ovennævnte beregninger indgår ikke omkostninger til separation m.m. på bedrifterne, men omvendt indgår forbedret gødningsværdi som følge af bioafgasning heller ikke. Kilde: Hjort-Gregersen, I de her gennemførte beregninger, der er baseret på Fødevareministeriet (2008), så er de samlede omkostninger incl. omkostninger til kraftvarmeproduktion lidt højere (20,4 mio. kr.). I indtægterne indgår ikke modtageraffaldsgebyr, hvorfor der opnås en break-even pris der er højere end 74,5 øre. I forhold til omkostninger er de lidt lavere end Christensen (2009), idet omkostninger til separation på gårdniveau på ca. 5 mio. kr. ikke indgår. De driftsøkonomiske omkostninger ved kraftvarmeproduktion fra bioafgasning af husdyrgødning omfatter investeringer i anlæg og transportmidler i år 0, svarende til 82,8 mio. kr. Dette svarer om- 3

7 regnet til 15,89 kr./ton gylle gennem en periode på 20 år. Herudover kommer løbende reinvesteringer i transport og anlæg på 20,9 mio. kr.( svarende til 2,33 kr./ton gylle) samt løbende almene driftsog vedligeholdelsesomkostninger (20,9 kr./ton gylle) (Fødevareministeriet, 2009). Endvidere er der omkostninger i kraftvarme delen der er sat til 4,0 mio. kr. årligt (se tabel 4). Tabel 3. Nærværende beregning sammenlignet med andre beregninger, årlige omkostninger og indtægter (mio. kr./år) År ) ) ) Behandlingskapacitet, tons pr dag Metan produceret (mio. N m3 metan) 4,2 4,2 4,2 Omkostninger: Separationsomkostninger (gård) 5,3 Transportomkostninger 4,0 3,5 Produktion af biogas incl. separation på anlæg 10,2 11,7 16,4 Kraft-varme produktion 4,0 0 4,0 Omkostninger i alt 18,2 20,4 20,4 Indtægter: Værdi af gødning 0,6 0,6 -Modtagegebyr affald 0, Salg af el 12,6 13,0 14,8 -Salg af varme 6,8 6,8 Indtægter i alt 19,9 15,5 20,4 Overskud 1,7-5,0 0,0 Break-even el pris (kr. pr. kwh) < 0,74 1,07 0,77 Produktionspris pr. m3 metan 3,4 4,9 3,9 Produktionspris pr. m3 (naturgas) 3,8 5,4 4,3 Kilde: 1) Hjort-Gregersen, 2008, 2) Christiansen, (2009) og 3) Nærværende analyse (77,2 øre pr. kwh) Note: Der antages her et indhold på 60% metan pr. m3 biogas. Omkostninger til kraftvarme indgår ikke ved beregning af produktionsprisen på metan. Omregning til naturgas sker ved at gange metangasudbyttet med 90%. Den her gennemførte udviser en break-even pris på el på 77 øre pr. kwh på et biogasanlæg med en kapacitet på 550 ton biomasse pr. dag. Denne værdi er følsom overfor gasproduktionen, rente, naturgaspris og el-virkningsgrad. Det antages fx i Energistyrelsen (2009) at naturgasprisen fordobles fra 2010 til Analyser på bedriftsniveau viser, at det i dag er mindre fordelagtigt at separerer end antaget i 2008 da ovennævnte analyse blev foretaget. Det skyldes bl.a., at der ikke længere er et arealkrav i lovgivningen og dermed heller ikke lempelse for brug af separation, ligesom fosforindholdet pr. DE på svinebedrifter er reduceret. Dertil kommer at husdyrintensiteten er faldet siden Det er derfor ikke så økonomisk fordelagtigt at foretage separation på bedriftsniveau, medmindre alternativet er lang transport (over 30 km) af husdyrgødning (Jacobsen, 2010). Eksport af fiberfraktionen vil dog 4

8 fortsat betyde at en større husdyrproduktion kan fastholdes på bedriften, idet nogle dyreenheder eksporteres væk fra bedriften. Dette betyder i ovennævnte case, at separationsomkostningen i et vist omfang må forventes afholdt af biogasselskabet, idet tørstofprocenten skal være høj for at nå et acceptabelt gasudbytte. Der skal separeres ca tons gylle for at der kan levere tons separeret biomasse til anlægget, idet den fast fraktion efter separation antages at udgøre 15%. Såfremt biogas anlægget betaler den fulde pris vil det med en pris på 10 kr. tons udgøre en omkostning på 7,9 mio. kr. årligt. Der kan i nogle tilfælde opnås en lavere omkostning pr. tons hvis den behandlet mængde er stor, men omvendt kræver det typisk mere transport eller anvendelse af mobile anlæg. Som anført ovenfor giver separation en række andre fordele, hvorfor der her regnes med en omkostning på 50% eller 4 mio. kr. Dette øger den angivne ligevægtspris til 1,01 kr. pr. KWh. Flere af de anførte analyser er baseret på grundlaget i FOI rapport 136 fra Det anbefales, at der foretages et mere omfattende analysearbejde til opdatering af de tekniske forudsætninger i denne rapport, idet en række forhold i relation til anvendelse af biomasse er ændret siden. Specielt tørstofindholdet i den afleveret gylle/biomasse og omfang af separation er centralt. 2. Hvad er effekten af et 20% anlægstilskud? Det antages i beregningerne at anlægstilskuddet omfatter 20% af den samlede investering på 82,8 mio. kr. der investeres i år 0, omfattende både jord, bygninger, inventar og lastbiler. Anlægstilskuddet påvirker ikke kraftvarmedelen. Et anlægstilskud på 20% reducerer investeringen til 66 mio. kr. og ligevægtsprisen falder fra 0,77 til 0,69 kr. pr. kwh. Der er således med den nuværende pris på 77,2 øre et årligt overskud på ca. 1,5 mio. kr pr. år under de anførte forudsætninger. Med omkostninger til separation på 4 mio. kr. årligt øges ligevægtsprisen til 0,93 kr. pr. kwh. 3. Hvad bliver ligevægtsprisen hvis anlægget skal afskrives på 10 år? I dette scenarium afskrives anlægsinvesteringen 82,8 mio. kr. på 10 år. Spørgsmålet er hvilken ligevægtspris der skal til for at sikre driftsøkonomisk break-even efter 10 år. Da anlægget kan holde 20 år er næste spørgsmål hvilken el-pris (fx markedspris for el fra Vedvarende Energi) der skal til for at sikre driftsøkonomisk break-even i år Såfremt prisen i perioden år ikke er høj nok vil det jo betyde, at anlægget lukkes efter 10 år. Analysen viser, at omkostningerne de første 10 år går i 0 ved en ligevægtspris på 0,97 kr. pr. kwh. Analysen viser herefter, at en el pris på 0,43 kr. pr. kwh er den økonomiske break-even pris i perioden år

9 2. Hvilken effekt har det, hvis biogassen skal leveres til naturgasnettet? Formålet med opgradering af biogas til naturgasnettet er at det vil give en større afsætningsmæssig fleksibilitet og generelt bedre ressourceudnyttelse. Man vil således kunne undgå situationer, hvor varmen fra elproduktionen på biogasfyrede kraftvarmeværker ikke i fuldt omfang kan afsættes pga. begrænsede lokale anvendelsesmuligheder fx om sommeren. En anden fordel af direkte adgang til naturgasnettet er konkurrencemæssig, idet man undgår, at lokale kraftvarmeselskaber opnår en monopson- eller oligopsonlignende position som aftagere af biogas fra biogasproducenter. Naturgas leveres fra det primære net til det sekundære net (til fordelingsstationer) der leverer gassen til forbrugerne via distributionsledninger (se figur). Det antages at tilslutningen kan ske til distributionsledninger, hvorfor der er stor sandsynlighed for at et biogasanlæg uden større ledningsarbejde kan tilsluttes naturgasnettet (Jensen, 2009). Som det fremgår af vedlagte figur 1, så er der ikke naturgas i området omkring Århus (Djursland), på Lolland-Falster og Bornholm. Det vil således ikke være muligt at levere biogas til naturgasnettet i disse områder. Det vil måske i stedet kunne erstatte bygas, som findes i Århus og København. Det vurderes at de dele af Jylland, der har de største husdyrkoncentrationer, godt dækket af naturgasnettets distributionsledninger. Afsætning af biogas til naturgasnettet kræver at biogassen opgraderes, som det gøres i Sverige og Tyskland. Det betyder at biogassen renses (svovl fjernes), og at indholdet af CO 2 fjernes. Det kan også være nødvendigt at tilsætte propan (op til 7 %) for at øge brændværdien til over 50,8 MJ/m 3. Som nævnt har ren metan en brændværdi på ca. 54 MJ/m 3, så 97 % ren metan kan klare kravet. Der findes to teknologier som kan gøre dette, PSA (Pressure Swing Adsorption) og trykvandsvask. Prisen ligger på 1,13 kr. pr. m 3 opgraderet metan ved PSA og 1,1 kr. ved vandskrubbeanlæg (Jensen, 2009). Til sammenligning koster biogas ca. 3,8 kr. pr. m 3 metan, hvorfor der er tale om en betydelig meromkostning. Uden propantilsætning reduceres omkostningerne med 0,22 kr. pr. m 3 metan (Jensen, 2009). Der er i ovennævnte analyse antaget at opgraderingsanlægget behandler 500 m 3 rå biogas pr. time. El-energi forbruget ved opgraderingen er ca. 4 % af energien i biogassen ved de to metoder. Der kan være et tab af metan fra både PSA og vandskrubbeanlæg på 1-3 %. Det vurderes, at opgradering af biogas til naturgasnettet i dag generelt vil være økonomisk uinteressant, idet meromkostningerne må betragtes som store sammenlignet med de sandsynlige fordele for biogasproducenterne. I dag betales tilskuddet til biogas (af elforbrugerne) gennem en forhøjet afregningspris på el produceret på kraftvarmeværker ved anvendelse af biogas. For at ligestille alternative afsætningsmuligheder kunne det nuværende tilskud til biogasbaseret el ændres til et tilskud pr. m 3 biogas uanset anvendelse. Så vil alene lokalitet m.v. afgøre, om det er økonomisk mest hensigtsmæssigt at anvende biogas til kraftvarmeproduktion lokalt eller opgradere den til salg via naturgas- 6

10 nettet. Samtidig vil man kunne begrænse en mulig konkurrenceforvridning pga. monopson- eller oligopsonlignende forhold på lokale markeder for biogas, idet tilskuddet til biogas så ikke længere udbetales via en forhøjet pris på el. 5. Hvad betyder det hvis der skal være tilskudsmæssig ligestilling mellem biogas til kraftvarme og naturgasnettet. Ved tilskudsmæssig ligestilling forstås her, at tilskuddet pr. m 3 biogas leveret af et biogasanlæg er af samme størrelse, uanset om biogassen anvendes/afsættes til kraftvarmeproduktion eller afsættes til naturgasnettet. I dag betales tilskud til biogasproduktion af elselskaberne/elforbrugerne gennem en forhøjet afregningspris på el, der er produceret ved anvendelse af biogas. Tilskudsmæssig ligestilling vil betyde, at der skal betales et tilskud ved biogasleverancer til naturgasnettet svarende til det indeholdte tilskudselement i den forhøjede elpris. Tilskuddet kan finansieres ved at pålægge naturgasselskaberne en afregningspris på biogas, som indeholder tilskudselementet i den nuværende støtteordning. Naturgasprisen er i dag (sept. 2010) ca. 3 kr./m 3 for erhvervskunder. Den er i løbet af det sidste år steget fra 2,4 kr./m 3 for erhvervskunder (DongEnergy). En pris på 2,4 kr. pr. m 3 naturgas svarer til en pris på 2,7 kr./nm 3 metan (90,5 % metan). Energistyrelsen har opgjort at biogas koster ca. 3,8 kr./m 3 metan. Transport og opgradering koster ca. 1,2 1,3 kr. pr. m 3 metan, hvorfor prisen bliver ca. 5 kr. pr. m 3 metan. Det er den pris som biogasselskaber generelt vil skulle opnå for at salg af metan til naturgasnettet kan konkurrere med salg til kraftvarmeværker under den nuværende tilskudsordning. Den pris som naturgasnettet vil betale tager udgangspunkt i prisen på 2,4 3,0 kr. pr. m 3 naturgas (erhverv). Dertil kommer el pristilskuddet, idet det antages at kraftvarmeværket producerer 3,8 kwh el pr. m 3 metan. Tilskuddet var i ,5 øre pr. kwh. Værdien af dette kan beregnes til 1,54 kr. pr. m 3 metan. (se tabel 4). Biogas pålægges ikke energi- og CO 2 afgifter som naturgas gør. Der undgås derfor afgifter på ca. 0,8 kr. pr. m 3 metan når der bruges biogas i stedet for naturgas. Hvis biogassen leveres til et kraftvarmeværk, der er kvotebelagt (over 20 MW), så vil værket spare kvoter når det bruger biogas frem for naturgas. Naturgas udleder 57 kg CO 2 / GJ. Hvis 1 m 3 metan giver 35,8 MJ så erstattes ca. 2,0 kg CO 2 for hver tons metan. Hvis 1 ton CO 2 koster 150 kr. giver det en besparelse på 0,30 kr. pr. m 3 metan. Samlet betyder det at biogassen leveret og med samme brandværdi har en pris på ca. 5,0 5,3 kr. pr. Nm 3 metan alt efter om kvoteelementet indregnes (se tabel 4) (Energistyrelsen, 2008). Det er altså den pris kraftvarmeværket skulle være villig til at betale. Der er således muligt at levere biogas til naturgasnettet, hvis der ydes de samme tilskud pr. m 3 metan. Betaling af tilskuddet kunne pålægges naturgaskunderne som det nuværende tilskud til biogas betales af elforbrugerne. 7

11 Hvis biogasanlæg kan placeres nær måler- og regulatorstationer (M/R stationer) så kan det reducere omkostningerne, ligesom muligheden for at undgå propan tilsætning kan reducere omkostningerne (Lemvig, 2009). Endvidere må den forventede fordobling i naturgasprisen fra 2010 til 2030 betyde at biogas bliver mere konkurrencedygtig (Energistyrelsen, 2010). Tabel 4. Værdien af biogas for naturgasværker Pr. enhed I alt (kr. m 3 metan) Pris på naturgas 2,7 El-tilskud til anvendelse af biogas* 3,8 kwh 1,54 Energi og CO2 afgifter der undgås 0,8 Reduktion af kvotekøb 2 kg CO 2 0/0,3 Samlet pris 5,0-5,3 * Svarende til tilskudselementet i forhøjet elpris ved anvendelse i kraftvarmeproduktion. Kilde: Energistyrelsen (2008). 6. Hvad er konsekvensen af en øget risikopræmie for en garantikaution? Ved finansiering af biogasanlæg har det i Grøn Vækst været foreslået at kommunerne i højere grad giver en lånegaranti ved opførsel af biogasanlæg, finansieringen efter finanskrisen kan være et problem. For at belyse dette element er der i det følgende set nærmere på hvilken konsekvens det vil have, hvis der skal betales en risikopræmie af investeringsbeløbet. Som det fremgår af tabel 5 så øges break-even prisen som forventet med den højere rente og den stiger til 1,00 kr. pr. kwh ved en samlet rente på 11,3% (5% + 6,3%). Tabel 5. Konsekvenser for break-even prisen ved øget risikopræmie. Risikopræmie (%) Break-even pris (kr/kwh) 0 (baseline) 0,77 0,4 0,78 2,0 0,84 3,8 0,90 6,3 1,00 Bem: Risikopræmien øges ved at øge renten der i udgangspunktet er 5%. 7. Hvad er konsekvensen af en ændret fordeling mellem el og varme? Der er ønsket en vurdering af betydningen ved en (marginalt) ændret el/varme fordeling på 55/45 og 50/50. Denne fordeling betyder, at der produceres mindre varme og mere el. Det betyder, at det tilskud der er behov for fordeles på flere enheder strøm, hvorfor break-even prisen pr. kwh time falder til 70 øre ved en fordeling mellem varme og el på 50/50. Omvendt vil en lavere el-andel end baseline øge break-even prisen. 8

12 Tabel 6. Konsekvenserne af en ændret fordeling af el/varme for break-even prisen Fordeling mellem varme / el (%) Break-even pris (kr/kwh) 57 / 43 (baseline) 0,77 55 / 45 0,75 50 / 50 0,70 Bem: Pris på varme er 0,3 kr. pr. kwh (se også tabel 2). Kilder Christiansen, M. G. (2010): Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning. Landbrug og Fødevarer, Videnscenter for svineproduktion Dubgaard, A., Nissen, C.J., Jespersen, H.L., Gylling, M., Jacobsen, B.H., Jensen, J.D., Hjort- Gregersen, K., Kejser, A.T. og Helt-Hansen, Julie (2010). Økonomiske analyser for landbruget af en omkostningseffektiv klimastrategi. Rapport nr Fødevareøkonomisk Institut, København Universitet. Energistyrelsen (2008). Om værdien af biogas leveret til et naturgasfyret decentralt kraftvarmeværk. Notat. 12. marts Energistyrelsen (2009). Grøn Vækst udfordrer eksisterende og nye biogasselskaber. Notat. Biogasforenings Seminar. December Energistyrelsen (2010). Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Notat. Fødevareministeriet (2008): Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Rapport. Horth-Gregersen, K. (2008). Driftsøkonomisk analyse af udvalgte tiltag til drivhusgasreduktioner i landbruget. Notat udarbejdet for Fødevareministeriet. Jacobsen, B.H. (2010). Costs of slurry separation technologies and alternative use of solid fraction for biogas and burning. Paper for the 18 th IFMA congress. Jensen, T.K. (2009): Biogas til nettet. Dansk Gasteknisk Center A/S Lemvig biogas (2010). Grundlæggende viden om biogas. Notat om øvre og nedre brændværdier for biogas. Nielsen, L. H.; Hjorth-Gregersen, K., Thygesen, P. og Christensen, J. (2002). Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg. FOI rapport nr Fødevareøkonomisk Institut. 9

13 Planenergi (2009). Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig. Hovedrapport. Udarbejdet for Naturgas Midt-Nord I/S. 10

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning Landbrug & fødevarer, februar 2010 Michael Groes Christiansen, Videncenter for Svineproduktion 1 Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen 220 IFRO Rapport 220 Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts-

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET

OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne

Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne Selvbærende landbrugserhverv Fungere på markedsvilkår Beskytte miljø og natur Levere

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Energikataloget: Beregninger af produktionspriser

Energikataloget: Beregninger af produktionspriser Energikataloget: Beregninger af produktionspriser Solvarme, store anlæg Anlæg fra 1996 Nyt anlæg Anlæggets kapacitet Min. pris Max. pris Min. pris Max. pris Kapacitet (m2) 8038 8038 1) 10.000 10.000 1)

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE

Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Energinet.dk Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Sæsonvariation September 2010 Energinet Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Sæsonvariation September 2010 D Udkast 17.12.10 ASM/TRN

Læs mere

2. Hvilken gassammensætning accepteres af Sikkerhedsstyrelsen i Danmark og af de tilsvarende myndigheder i Sverige og Tyskland.

2. Hvilken gassammensætning accepteres af Sikkerhedsstyrelsen i Danmark og af de tilsvarende myndigheder i Sverige og Tyskland. N O T AT 17. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3077 Ref. fbe/hla Energiforsyningsområdet Biogas svar på diverse spørgsmål fra SF 1. Kan det bekræftes at tilsætning af propan til biogas før tilledning til gasnettet

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Økonomien i biogasfællesanlæg Hjort-Gregersen, Kurt

Økonomien i biogasfællesanlæg Hjort-Gregersen, Kurt university of copenhagen Økonomien i biogasfællesanlæg Hjort-Gregersen, Kurt Publication date: 2003 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Bæredygtigheds - certificering af biogas til transport

Bæredygtigheds - certificering af biogas til transport Bæredygtigheds - certificering af biogas til transport Billund 13. maj 2015 Frank Rosager Planlægnings- og udviklingschef, HMN Naturgas I/S 18-05-2015 1 Content : 1.. 2. From biomasses to biogas. 3. From

Læs mere

Information om reduktion af NO x -emission

Information om reduktion af NO x -emission Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet.

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Notat august 2012 Klaus Illum Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Formålet med at investere i vindmøller er

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning 7. januar 2011 Lars Baadstorp Lars.Baadstorp@PlanAction.dk Faaborg-Midtfyn kommune Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Biogas til nettet. Projektrapport Maj 2009

Biogas til nettet. Projektrapport Maj 2009 Biogas til nettet Projektrapport Maj 2009 Biogas til nettet Torben Kvist Jensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 Titel : Biogas til nettet Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Torben

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Bilag - Energi I det følgende er kort beskrevet de anvendte forudsætninger for de miljømæssige og samfundsøkonomiske vurderinger i forbindelse med

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Biogas. Biogas i Danmark status, barrierer og perspektiver

Biogas. Biogas i Danmark status, barrierer og perspektiver Biogas Biogas i Danmark status, barrierer og perspektiver Indhold 2 Sammenfatning 4 3 Indledning 8 4 Status for biogasudbygningen 12 5 Rammebetingelser for biogas 16 6 Biomasse til biogas 32 7 Bæredygtighed

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A.

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Beskrivelse af projekt Lemvig Biogas Organic, Pillevej 12, 7620 Lemvig Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Billede af det

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006 Hvalpsund Kraftvarmeværk rk Generalforsamling den 11. oktober 2006 Dagsorden Velkomst Valg af dirigent og stemmetællere Beretning for det forløbne regnskabsår Formandens beretning Bestyrelsens arbejde

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere