Risikobaseret dimensionering Esbjerg Kommune

Transkript

1 2013 Risikobaseret dimensionering Esbjerg Kommune Brand & Redning Esbjerg Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Lovgivning Plan for risikobaseret dimensionering Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Forslag til fremtidigt serviceniveau Lovkrav til serviceniveau Styring og opfølgning Forebyggende kapacitet Ressourcer Fokusområder Afhjælpende kapacitet Organisation Stationer Slukningsområder Indsatsledelse Brandmandskab Stabsfunktion Køretøjer og materiel Vagtcentralydelse Kommunikation Udrykningstider Udrykningens sammensætning og bemanding Assistancemuligheder Mellemkommunal bistand Assistanceaftaler Vandforsyning Medbragt vand Brandhaner og markboringer Branddamme og naturlige vandforråd Ressourcer Frigørelsesopgaver Redning i hav, søer og vandløb Indkvartering og forplejning Frivillige

3 2.8 Uddannelse Risikoprofil Beliggenhed og befolkning Arbejdspladser Beboelse Infrastruktur Vejnettet Esbjerg Havn Esbjerg Lufthavn Særlige objekter i Esbjerg Kommune Risikoidentifikation Risikoanalyse Scenarieanalyse Statistiske data Fremgangsmåde til udarbejdelse af statistiske data Datagrundlaget Kvalitetssikring af datagrundlaget Udrykningsstatistik 5 år tilbage Udrykningstyper samt frekvens Udrykningstyper per år Udrykningstyper per måned Udrykningstyper per dag Udrykningstyper per døgn Samtidige hændelser Alarmer fordelt på meldingsgrupper Udrykninger til blinde/falske opgaver Udrykninger fordelt på reelle alarmer Udrykninger fordelt på reelle brandopgaver Brandklassificering Brandplacering kategori Formodet brandårsag Vandforsyning til brandslukning Udrykninger fordelt på reelle redningsopgaver Redningsklassificering Udrykninger fordelt på reelle miljøopgaver

4 7.8.1 Miljøklassificering Miljøskadevolder Udrykningstiden Afgangstiden Udvikling i afgangstider og udrykningstider

5 1. Indledning Denne beskrivelse udgør Plan for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet i Esbjerg Kommune". Planen er vedtaget med det serviceniveau, som er beskrevet i oplæg til serviceniveau og skal revideres mindst én gang i hver valgperiode. Nuværende revidering er foretaget i forbindelse med fornyelse af Falck kontrakt per i henhold til 13 i Beredskabsloven og omfatter følgende forhold: etablering af kæderedning og skæreslukkerudstyr samt ændring af døgnbemanding. Kontraktens løbetid er 10 år. 1.1 Lovgivning I dette afsnit redegøres for de lovmæssige bestemmelser vedrørende det kommunale redningsberedskab. Bekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 om Beredskabsloven. Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunale redningsberedskab med seneste ændring i bekendtgørelse nr. 872 af 6. juli 2007 I henhold til disse bekendtgørelser skal det kommunale redningsberedskab kunne: yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker eller katastrofer herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte efter anmodning fra en anden kommunes redningsberedskab, stille mandskab og materiel fra kommunens redningsberedskab, til rådighed. Kommunalbestyrelsen skal sørge for: varetagelse af den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet (indsatsledelse) at der findes tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Det kommunale redningsberedskab skal, gennem identifikation (risikoidentifikation) og analyse (risikoanalyse), opstille en risikoprofil, som ud fra lokale risici skal lægges til grund for byrådets dimensionering af beredskabet. 5

6 På grundlag af risikoprofilen og det valgte serviceniveau fastlægger byrådet redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, dog således at førsteudrykningen Er afpasset efter alarmmelding, som sikrer, at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats Som minimum er bemandet med én holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer samt det for materiellets betjening fornødne brandmandskab. Afgår til et skadested snarest, dog senest 1 minut henholdsvis 5 minutter efter modtagelsen af alarmen. Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel skal beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab (Beredskabsplanen). 1.2 Plan for risikobaseret dimensionering I planen, som er en revision af den nuværende plan, redegøres der for planens omfang, opbygning og sammensætning samt samspillet med den øvrige beredskabsplanlægning. Beredskabet yder en begrænsende og afhjælpende indsats i tilfælde af: Brand eller overhængende fare for brand Alarmer fra automatiske brand- og slukningsanlæg Eksplosion Sammenstyrtningsulykker Togulykker Flyulykker til lands (bistand kystnære områder) Skibsulykker ved kaj Fastklemningsulykker ved færdselsuheld, maskiner mv. Højde- og dybderedning Naturkatastrofer Nødstedte på søer, moser, åer og havne (bistand kystnære områder) Akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb og havne Andre redningsopgaver, hvor der er akut og overhængende fare for mennesker eller dyr Anden begrænsende og afhjælpende indsats ved andre akutte uheld når alarmcentralen anmoder herom Behov for modtagelse, indkvartering og forplejning af evakuerede og andre nødstedte. 6

7 1.3 Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Plan for risikobaseret dimensionering indgår i grundlaget for plan for redningsberedskabet som sammen med plan for den civile sektors beredskab og sundhedsberedskabsplanen udgør kommunens Beredskabsplan. Plan for den civile sektors beredskab har til formål at opretholde og videreføre samfundets funktoner i tilfælde af ulykker, katastrofer og andre ekstraordinære hændelser eller overhængende fare. Sundhedsberedskabsplanen har til formål at opretholde og videreføre sundhedssektorens, herunder social- og plejeområdets funktoner i tilfælde af ulykker, katastrofer og andre ekstraordinære hændelser eller overhængende fare herfor. 7

8 2. Forslag til fremtidigt serviceniveau Det forebyggende serviceniveau kan kort beskrives som kommunens evne til at forebygge de hændelser, som redningsberedskabet ellers skulle afhjælpe. Redningsberedskabets afhjælpende serviceniveau kan kort beskrives som dets evne til, når borgeren alarmerer, at komme og afhjælpe situationen. Valg af det konkrete serviceniveau har betydning for antallet og omfanget af de skader, som berører borgere, virksomheder, institutioner og det omgivende miljø i Esbjerg Kommune. 2.1 Lovkrav til serviceniveau Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af kommunalt redningsberedskab opstiller følgende krav, der vedrører serviceniveauet: Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker eller katastrofer herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor. Den lokale risikoprofil skal lægges til grund for dimensioneringen. Kommunalbestyrelsen skal sørge for varetagelse af den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet (indsatsledelse). Kommunalbestyrelsen skal sørge for at der findes tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Førsteudrykningen skal afpasses efter alarmmeldingen, som sikrer, at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats og som minimum være bemandet med én holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer samt det for materiellets betjening fornødne brandmandskab. Udrykningen skal afgå til et skadested snarest, dog senest 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. Frihedsgraderne for dimensionering af det kommunale redningsberedskab er jævnfør ovenstående betydelige. Det forebyggende redningsberedskab er reguleret i anden lovgivning som omfatter bl.a. opgaverne Brandsyn Brandteknisk byggesagsbehandling Brandtekniske sikringsanlæg 8

9 2.2 Styring og opfølgning Esbjerg Brand & Redning foretager løbende evaluering af den risikobaserede dimensionering, da denne anses som en dynamisk proces, herunder bl.a. Antal alarmer og karakteren af disse Ændring i risikoniveau (hyppighed og konsekvens af hændelser) Eventuelle nye risikoobjekter og nye scenarier der skal tages hensyn til Egen redningsevne, dvs. i hvilket omfang Brand & Redning selv har kunnet klare hændelserne i kommunen i forhold til i hvilket omfang tilkald af assistance har været nødvendigt. Effekt af eller erfaringer fra igangsatte forebyggelsestiltag indenfor den forgangne periode. På indsatsledermøder, holdledermøder, afdelingsmøder, ledelsesmøder og i samarbejdsudvalget vil der fortløbende ske en evaluering af den risikobaserede dimensionering i Esbjerg Kommune. 2.3 Forebyggende kapacitet Et vigtigt aspekt af det risikobaserede redningsberedskab i Esbjerg Kommune er forebyggelse af de forskellige typer af hændelser og forøgelse af sikkerheden og trygheden for kommunens borgere. På nuværende tidspunkt sker den beredskabsmæssige forebyggelse i kommune bl.a. gennem følgende lovpligtige og andre aktiviteter: Brandsyn: Der er 841 brandsynspligtige virksomheder i Esbjerg Kommune, som besøges i terminer på 1-5 år afhængig af kategori jf. bekendtgørelsen om brandsyn. Esbjerg Brand & Redning har i de forløbne år gennemført brandsyn svarende til en gennemførelsesprocent på 100 %. Brandteknisk byggesagsbehandling af nye byggerier og om- og tilbygninger: I gennemsnit 300 brandtekniske byggesager pr. år. Der er stigende tendens i antallet af byggesager og sagerne er efter indførelsen af funktionsbaserede brandkrav ofte mere komplekse end tidligere. Hertil kommer et ukendt antal telefonsamtaler, besigtigelser og mødeaktiviteter i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Myndighedsbehandling af risikovirksomheder i samarbejde med øvrige tilsynsmyndigheder: Herunder godkendelse af sikkerhedsdokumenter/rapporter, tilsyn, inspektion, udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner og afholdelse af lovpligtige eksterne øvelser 9

10 Rådgivning af byggesagsafdelingen: I forhold til brandteknisk byggesagsbehandling jf. bygningsreglementet, som ved diverse arrangementer. Rådgivning af ejendomsafdelingen: I forhold til brandteknisk byggesagsbehandling jf. bygningsreglement på kommunale ejendomme. Behandling af sæsonbetingede aktiviteter som afbrændinger og fyrværkerisalg, opbevaring og affyring, særlige arrangementer som teaterforestillinger, festuge, udstillinger m.v. samt borgerservice og rådgivning i forbindelse med disse og andre sager med brandteknisk islæt. Sikringstiltag og forebyggelse på kommunes ejendomme i form af adgangskontrol, videoovervågning, tyverisikring, brandforebyggelsesforanstaltninger etc. Diverse uddannelse af institutioner og virksomheder indenfor forebyggelse af brande/uheld, samt uddannelse i anvendelse af slukningsmidler. Gennemgang og tilbagemelding på beredskabsplaner Ressourcer På det forebyggende område rådes der over kompetencer inden for: Bygningskonstruktør Brandteknisk byggesagsbehandling ATEX (ATmosphères EXplosibles). Fyrværkeri Automatiske brandsikringsanlæg Beredskabsplanlægning Voksenpædagogisk Grunduddannelse Voksenpædagogisk Videreuddannelse Øvelsesplanlægning Førstehjælp instruktør Varmt arbejde kurser instruktør Røgdykker instruktør Brandforløb og overtænding instruktør Fokusområder Risikoanalysen har vist, at det kan være relevant at sætte fokus på forebyggelse indenfor følgende områder. Dette sker i en løbende proces, typisk efter tilbagemeldinger fra indsatslederne som også deltager aktiv i oplysningstiltag. Derudover anvendes pressen og elektroniske medier til at få budskaberne ud 10

11 til målgrupperne. Der måles ikke konkret på disse forebyggende tiltag, men sker løbende evaluering i indsatsledergruppen. 3.1 Bemandede plejeinstitutioner 5. Industri, produktion og lager 7. Steder med mange dyr Risikokategori Problemstilling 1. Privat beboelse Skorstensbrande og brande forårsaget af madlavning Udsatte grupper Blinde alarmer Rideskoler Fokus for forebyggelsestiltag Igangværende 2.3 Skoler og uddannelsesinstitutioner Evakueringsøvelser på skoler Kurser i elementær brandbekæmpelse for institutionspersonale Beredskabsplaner Ideer til nye Oplysning om fyringsteknik, evt. i samarbejde med skorstensfejer Eftersyn af konstruktioner (krav/adgang ifht. skorstensfejer) Kampagne i lokale medier Særlig indsats overfor blinde alarmer Særligt tilrettelagte udviklingsforløb for de pågældende virksomheder med elementer som: Beredskabsplanlægning Introduktion til brandbekæmpelse for medarbejderne Uddannelse af hjælperøgdykkere. Information målrettet brugere af rideskoler 8. Kulturværdier Museumssamlinger med stor værdi for kommunen der er svære at genoprette Målrettet rådgivning i forbindelse med brandsyn Registering af samlinger med henblik på prioritering af redningsindsatsen ved brand. 11

12 10.2 Bil- og bustrafik Skove 9. Naturområder Havneområder Småspild færdselsuheld Oplysning på skilte og materiale vedr. åben ild Information målrettet bådejere om forebyggelse af ild i båd og mindre olieudslip Oplysning om vigtighed af brandslukningsudstyr i bil Tilbud om øvelse, slukning af bilbrand Der lægges ikke op til et nøjagtigt antal medarbejdere ved beredskabet i denne plan, men der skal være sammenhæng mellem arbejdsopgaver, ressource, prioritering og forventningerne. 2.4 Afhjælpende kapacitet Organisation Det kommunale redningsberedskab i Esbjerg Kommune er organiseret i henhold til Beredskabslovens 9. Byrådet har nedsat en beredskabskommission til forvaltning af beredskabet. Målsætning for afhjælpende kapacitet er at kunne håndtere 97% af opgaverne med egne resourcer. Brand & Redning er organiseret under byrådssekretariatet og er fysisk placeret på Beredskabsstation Esbjerg med kommunens opgaver indenfor operativ drift, forebyggelse, brandteknisk byggesagsbehandling og beredskabsmæssig administration. Beredskabschefen referer til sekretariatschefen i byrådssekretariatet. I Ribe er der et kommunalt brandberedskab og i Esbjerg og Bramming er Falck entreprenør på opgaven. Den nuværende administrative organisation med placering af Brand & Redning under byrådssekretariatet fastholdes Stationer 3 beredskabsstationer samt 1 Stedligt beredskab: Station Esbjerg Station Esbjerg, som er beliggende på Vibevej 20 er et bofællesskab mellem kommunen og Falck. Stationen blev taget i brug i december 2011 og rummer det 12

13 kommunale beredskab, Falcks assistance, ambulance og brandberedskab. Station Ribe Station Ribe, som er beliggende Odins Plads 2 rummer ud over det kommunale brandvæsen og Falcks ambulanceberedskab. Station Bramming Station Bramming som er beliggende på Industrivej 10 huser udelukkende Falcks brand- og ambulanceberedskab. Stedligt beredskab Mandø Det stedlige beredskab på Mandø har materiellet placeret i et garageanlæg på Kirkevej 5. 13

14 De 3 stationer er placeret hensigtsmæssig i forhold til de bymæssige områder, industrier m.v., samt hjælpestationen på Mandø som fremgår af nedenfor viste oversigtkort. Slukningsområde Esbjerg Station Esbjerg Slukningsområde Bramming Station Bramming Slukningsområde Ribe Slukningsområde Ribe Station Ribe Brandstation Mandø Spandet sogn Med fastholdelse af ovennævnte 3 stationers placering er Esbjerg Kommune dækket ind af de fastlagte responstider på henholdsvis 10 og 15 minutters ankomsttid til skadestedet. 14

15 Slukningsområder Slukningsenheden skal, i tættere bebyggede områder, være fremme på indsatsstedet senest 10 minutter efter alarmcentralens afsendelse af 1. melding til Falcks vagtcentral. Slukningsenheden skal, i områder med spredt bebyggelse, være fremme på indsatsstedet senest 15 minutter efter alarmcentralens afsendelse af 1. melding til Falcks vagtcentral. Slukningsenheden skal til øvrige områder i kommunen være fremme på indsatsstedet senest 20 minutter efter alarmcentralens afsendelse af 1. melding til Falcks vagtcentral. Alle ovenstående tider for afgang og ankomst er baseret på normale trafikale og vejrmæssige forhold, hvilket indbefatter normale, daglige udsving i trafikale forhold samt normale skift i danske vejrforhold. Udrykningstiderne på 10 og 15 minutter skal overholdes i minimum 95 % af udrykningerne. Slukningsområderne fastholdes for de 3 stationer i Esbjerg Kommune og således at Spandet Sogn i Esbjerg Kommune fortsat serviceres fra Haderslev Kommune (Arnum Frivillige Brandværn) Indsatsledelse Indsatslederen er kommunens repræsentant på skadestedet med myndighed til og ansvar for at forvalte den tekniske ledelse på stadestedet. Indsatsledervagten bestrides af 2 vagter (Nord og Syd) fordelt i henholdsvis Esbjerg og Ribe med vagt døgnet rundt. Vagterne er gensidigt bagvagt for hinanden. Der indgår i alt 7 personer i indsatsledervagten fordelt med 4 personer i Nord og 3 personer i Syd. Disse indgår i en fastlagt årlig turnusordning med døgnvagt en uge af gangen (mandag-mandag). Personerne som indgår i indsatsledervagten er hovedsagelig fuldtidsbeskæftigede i Brand & Redning og halvdelen som brandtekniske byggesagsbehandlere og varetager brandsyn. Viden om på den ene side konkrete hændelser i kommunen og på den anden side brandsyn og brandtekniske byggesager bliver således overført til begge områder og er med til at styrke sammenhængen i den forebyggende og operative del af Brand & Redning. 15

16 Indsatslederen, som alarmeres ved alle alarmudkald, møder op på alle skadesteder og skal afgå efter 1 minut fremme senest 20 minutter efter alarmeringen. Indsatsledervagten kører på samtlige alarmer i Esbjerg Kommune. Indsatslederen skal: foretage situationsbedømmelse, herunder skabe det nødvendige grundlag for en livreddende og skadeafhjælpende førsteindsats, fastlægge omfanget af et eventuelt fareområde, vurdere behovet for varsling, jf. varslingsaftalen, i samarbejde med ISL-PO, beslutte hvilken førsteindsats, der skal iværksættes, indsætte holdlederne for de fremmødte indsatsenheder, fastlægge i samarbejde med den øvrige indsatsledelse placeringen af behandlingsplads, kommandostade, kontaktpunkt, opmarchområde, opsamlingssted og samlingssted for døde, rekognoscere, herunder skabe det nødvendige grundlag for den endelige indsats, iværksætte den endelige indsats, løbende vurdere om de til rådighed værende ressourcer på skadestedet er tilstrækkelige, iværksætte eventuel bekæmpelse af følgeskader, rekvirere den for opgaveløsningen nødvendige assistance, idet assistance ud over egne enheder rekvireres gennem KST (jf. dog afsnit 3.2 vedrørende Storkøbenhavn), afgive ankomst- og situationsmeldinger til vagtcentralen, kontrollere og følge op på den iværksatte indsats med det formål at vurdere den ønskede effekt, etablere den nødvendige tekniske ledelsesstruktur med det formål at skabe tid og rum til skadestedsledelse, sikre sig, at indsatsen foregår så effektivt som muligt, og at der ikke bindes unødige ressourcer på skadestedet, løbende tilgodese det indsatte mandskabs sikkerhed og sikre spor og andet bevismateriale. 16

17 Opdelingen af kommunens indsatsledervagt fremgår af nedenfor viste kort. Indsatsleder NORD Indsatsleder SYD Brandmandskab Oversigt over personel: Kategori funktion Esbjerg Bramming Ribe Mandø Total Fast personel Beredskabschef/ 1 indsatleder Administration, 2 3 Forebyggelse,

18 Deltids personel Frivilligt personel heraf 2 indsatsledere Drift, heraf 3 indsatsledere 4½ 4½ Indsatsleder 1 2 Holdleder Brandmænd Holdleder Brandmænd Redning Indkvartering Forplejning Kommunikation 0 Øvrigt personel Brandmandskaberne er fordelt som følger: Station Esbjerg er bemandet med 3 slukningsenheder bestående af følgende personel: Bemanding 1. slukningsenhed 2. slukningsenhed 3. slukningsenhed Fuldtid (1 min.) Deltid (5 min.) Dag Aften/nat Hele døgnet Hele døgnet Der er indgået aftale med Falck om dækning af minutberedskabet. De deltidsansatte med 8 holdledere og 23 brandmænd er opdelt på 4 vagthold med 1 uges vagt af gangen. Dette mandskab dækker såvel de supplerende 2 mand i 1. slukningsenhed i aften og nattetimerne og 2. og 3. slukningsenhed. 1. slukningsenhed skal afgå fra stationen hurtigst mulig og senest 1 minut efter modtagelsen af 1. melding fra Falcks vagtcentral. 2. slukningsenhed skal afgå fra beredskabsstationen hurtigst mulig og senest 5 minutter efter modtagelsen af 1. melding fra Falcks vagtcentral. 3. slukningsenhed alarmeres når indsatslederen vurderer det nødvendigt 18

19 Station Ribe er bemandet med 2 slukningsenheder bestående af følgende personel: Bemanding 1. slukningsenhed 2. slukningsenhed Mandø Hele døgnet Hele døgnet Hele døgnet Deltid (5 min.) 1+7 Frivillig (15 min.) 1+7 Stedligt beredskab 3-12 (5 min.) Til dækning af ovennævnte bemanding er der en normering på 3 holdledere og 15 brandmænd ansat på deltid. Mandskabet er opdelt på 3 vagthold og kun vagtforpligtigelse i weekender og helligdage. Hertil kommer et frivilligt brandberedskab til dækning af 2. slukningsenhed. 1. slukningsenhed skal afgå fra brandstationen hurtigst mulig og senest 5 minutter efter modtagelsen af 1. melding fra Falcks vagtcentral. 2. slukningsenhed skal afgå fra brandstationen hurtigst mulig og senest 15 minutter efter modtagelsen af 1. melding fra Falcks vagtcentral. Stedligt beredskab Mandø skal afgå hurtigst mulig og senest 5 minutter efter SMS alarmering. Fremmødet afhængig af hvor mange der er på øen. Station Bramming er bemandet med 1 slukningsenhed bestående af følgende personel: Bemanding 1. slukningsenhed Hele døgnet Deltid (5 min.) 1+7 Til dækning af ovennævnte bemanding er der indgået slukningsaftale med Falck hvor der indgår 4 Falck ansatte holdledere og 16 Falck ansatte brandmænd. Dette mandskab er opdelt på 3 vagthold og kun vagtforpligtigelse i weekender og helligdage. 1. slukningsenhed skal afgå fra brandstationen hurtigst mulig og senest 5 minutter efter modtagelsen af 1. melding fra Falcks vagtcentral Stabsfunktion Alle der bestrider funktionen i Stabsarbejdet har følgende kompetencer: 19

20 Indgående kendskab til kommunens opbygning og organisation. Stor indsigt i beredskabsopbygning, organisation, opgaver herunder o Indsatslederens arbejdsopgaver o Vagtcentral o Krisestyring o Beredskabsplan o Delplaner Andre samarbejdspartnere herunder o Politiets opgaver og organisation o Beredskabsstyrelsens opgaver og organisation o Nabokommunernes opgaver og organisation Alt mandskab på indsatsleder-, holdleder-, og brandmandskabsniveau har de lovpligtige uddannelser. Holdledere har lokal suppleringsuddannelse Køretøjer og materiel Køretøjer og materiel skal være til rådighed og være i sådan en stand, således at redningsberedskabet kan løse de stillede opgaver. Esbjerg Kommune har tilstrækkelig med køretøjer og materiel til rådighed til de stillede opgaver, nemlig følgende: Køretøj Esbjerg Bramming Ribe Mandø Total Automobilsprøjte Tanksprøjte 1 1 Stigevogn 1 1 Lift (25m) 1 1 Vandtankvogn Slangetender Redningsvogn 1 1 Indsatsledervogn Traktortrukket slukningsenhed 1 1 Servicevogn Miljøvogn Miljøtrailer 1 1 Båd m/trailer 2 2 Bus til persontransport 2 2 Pionerlastvogn 1 1 Lastvogn m/lift 1 1 Lastvogn m/kran 1 1 Personbil 2 2 Frigørelsesmateriel, let

21 Frigørelsesmateriel, tung 1 1 Kemikaliedragt 4 4 Termisk kamera Overtryksventilatorer Pumpeunit 2000 l/min. 1 1 Påhængssprøjter 1 1 Lænsepumper 1000 l/min Lænsepumper 2000 l/min. 2 2 Nødstrømsagregater Madrasser Termospande Mobile sirener (politiet) Sandfyldemaskine 1 1 Oversigt med angivelse af fabrikat, årgang og placering: Fabrikat Årgang Placering Anvendelse mm Mercedes 2002 Ribe Automobilsprøjte med 2000 liter vandtank og let frigørelsesværktøj, højtryksventilator, redningskuffert Mercedes Benz 1975 Ribe Automobilsprøjte med 2000 liter vandtank Mercedes Benz 2009 Esbjerg Automobilsprøjte med 2000 liter vandtank * 1999 Esbjerg Automobilsprøjte med 2000 liter vandtank * 2005 Bramming Automobilsprøjte med 2000 liter vandtank, infrarød kamera * 2004 Esbjerg Tanksprøjte med 5000 liter vandtank Mercedes Benz 1986 Ribe Vandtankvogn med 8000 liter vandtank, højtryksventilator Volvo 1980 Ribe Vandtankvogn med 8000 liter vandtank, højtryksventilator Mercedes 2010 Esbjerg Vandtankvogn med 8000 liter vandtank Benz Mercedes 2010 Esbjerg Vandtankvogn med 8000 liter vandtank Benz Mercedes 2010 Bramming Vandtankvogn med 8000 liter vandtank Benz WV Tiguan 2008 Esbjerg Indsatsledervogn, hjertestarter førstehjælpskuffert, infrarød kamera Honda 2004 Esbjerg Indsatsledervogn, hjertestarter førstehjælpskuffert, 21

22 Toyota Landcruiser 2011 Ribe Indsatsledervogn, hjertestarter førstehjælpskuffert, infrarød kamera Toyota Landcruiser 2006 Ribe Indsatsledervogn, hjertestarter førstehjælpskuffert, * 2008 Esbjerg Redningsvogn med let og tung frigørelse Fiat Ducato 1996 Ribe Miljømateriel, redningsmateriel, frigørelsesmateriel Iveco 2010 Esbjerg Miljømateriel, redningsmateriel * Bramming Miljøtrailer med forureningsmateriel * 1998 Esbjerg Stigevogn med 30 meter stige Denka 2001 Ribe Liftvogn med 25 meter stige Mercedes 1969 Ribe Slangetender Unimog Land-Rover 2010 Esbjerg Slangetender Toyota 1997 Bramming Slangetender Landcruiser 2009 Ribe Redningsbåd stor 2010 Ribe Redningsbåd lille WV syncro 1997 Esbjerg Mandskabsvogn Toyota 2000 Ribe Mandskabsvogn Landcruiser Ford Transit 2003 Esbjerg Bus Ford Transit 2005 Esbjerg Bus VW Caddy 2007 Esbjerg VW Lupo 2001 Esbjerg Mercedes Benz 1980 Esbjerg Frivilliges køretøj opbygget med redningsmateriel Mercedes 1988 Esbjerg Læsserampe Benz Mercedes 1968 Esbjerg Kran Benz køretøjer markeret med * ejes af Falck Der lægges op til at Brand & Redning udarbejder en fremtidig udskiftningsplan for kørende materiel Vagtcentralydelse Kommunen har indgået aftale med Falck om levering af vagtcentralydelse til redningsberedskabet Kommunikation I 2011 blev det fælles landsdækkende radiokommunikationssystem SINE (SIkkerhedsNEttet) taget i brug med henblik på at sikre den nødvendige 22

23 kommunikation i og på tværs af beredskaberne kan finde sted til daglig og i forbindelse med større ulykker og hændelser. Der er installeret vognterminaler i samtlige af beredskabets køretøjer Udrykningstider I bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab er det i 7 fastsat, at førsteudrykningen til et skadested skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter modtagelsen af alarmen. Beregninger er foretaget ud fra vejstrukturen i kommunen baseret på en fremkommelighed på 80 % af maksimal kørehastighed og er inklusiv en afgangstid på 5 minutter (tid fra alarmering til køretøjerne kører fra stationen). Beregninger viser, at det meste af kommunen kan nås indenfor 15 minutter. Resultaterne fra analysearbejdet peger på, at stationerne Ribe, Bramming og Esbjerg ligger hensigtsmæssigt spredt i kommunen i forhold til hændelsernes placering og køretider. Der lægges op til, at minimum 95 % af udrykningerne overholder disse udrykningstider på henholdsvis 10 og 15 minutter. Det svarer til, at der er 25 udrykninger pr. år, som ligger over disse tider. Med placering af de 3 beredskabsstationer i kommunen kan redningsberedskabet under normale forhold overholde udrykningstiderne på henholdsvis 10 minutter i tættede bebyggelse og 15 minutter i spredt bebyggelse. 23

24 Grøn zone er udrykningstid <10 minutter, gul zone er udrykningstid min og rød zone er udrykningstid min Udrykningens sammensætning og bemanding Minimumsholdene for udrykninger til forskellige typer af indsatser er fastlagt ved den til enhver tid gældende pickliste. Det er vigtigt at sammensætningen forbliver dynamisk, således at der kan korrigeres på baggrund af hændelser, 24

25 årstider, specielle forhold såsom container i december måned pga. fyrværkericontainer etc. Der er følgende bemanding på de 3 stationer: Station Esbjerg: Fuldtidsstyrke med minutudrykning bestående af en vagthavende holdleder og 3 brandmænd på vagt (i dagtimerne på hverdage dog 1 holdleder og 5 brandmænd). I aften/nat samt weekender og helligdage suppleret med 2 deltidsansatte brandmænd. Ud over disse er der på station Esbjerg et vagthold på 1 holdleder og 5 brandmænd på 5 minutters tilkald. Station Bramming og Ribe: Hold på 1 holdleder og 7 brandmænd med 5 minutters udrykning (kun vagtforpligtigelse i weekender, idet hele styrken kaldes ved alle større ulykker). På alle stationer er der mulighed for at tilkalde alle de brandfolk, der er tilknyttet den enkelte station dvs. på Station Esbjerg 8 holdledere og 23 brandfolk samt frivillige på tilkald, på station Bramming 4 holdledere og 16 brandfolk, på station Ribe 5 holdledere og 14 brandfolk samt frivillig på tilkald. På Mandø suppleres med et stedligt beredskab, som via SMS alarmeres fra vagtcentralen. Dette stedlige beredskab har traktortrukket påhængsvogn med pumpe, slanger, strålerør og røgdykkerudstyr. Mandskabet består af brandfoged samt 11 brandsvende. Generelt: En udrykningssammensætning er udtryk for de konkrete køretøjer og eventuel andet materiel samt mandskab, der afsendes til en given alarmmelding. Udgangspunktet for beslutning herom vil i første omgang være den elektroniske melding vi modtager fra politiets alarmeringscentral. Ud fra meldingens ordlyd er det meget vigtigt, at der medbringes det materiel og det mandskab, for at kunne iværksætte en tilstrækkelig effektiv førsteindsats. Der tilkaldes allerede i dag yderligere materiel og mandskab straks den operative leder erkender behovet herfor, hvilket kan ske som følge af supplerende meldinger fra politiets alarmeringscentral eller ved observationer under fremkørsel eller ved ankomst Assistancemuligheder Beredskabscenter Sydjylland i Haderslev hvor særligt meget og specielt materiel og personel kan stilles til rådighed i forbindelse med meget store og omfattende hændelser. Hertil kommer evt. assistance fra forsvarets materiel og personel, ligesom beredskabsloven giver mulighed for og bemyndigelse til for redningsberedskabet, 25

26 at rekvirerer og indsætte privat og offentlig materiel og personer, som er nødvendig for opgavens løsning i samarbejde med politiet Mellemkommunal bistand Udover det daglige beredskab har kommunen mulighed for at trække på flere niveauer og typer af ressourcer, såfremt det bliver nødvendigt, jf. beredskabslovens 18, stk. 2, hvoraf det fremgår, at indsatslederen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab og private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. Som yderligere supplement kan der tilkaldes frivillige fra Brand & Redning. Assistancemuligheder: I første omgang er der mulighed for at tilkalde assistance fra nabokommuner eller andre nærved liggende kommuner, idet kommuner har pligt til at stille personel og materiel fra kommunens redningsberedskab til rådighed for en anden kommunes redningsberedskab, jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, kap. 3, 10. Der er indgået aftale med nabokommunerne Varde, Vejen, Haderslev, Tønder og Fanø om vederlagsfrit assistanceydelser. Bereskabsniveau Det daglige beredskab De statslige beredskabscentre Frivillige Hvad kan de assistere med Placering Udrykningstid Det daglige beredskab i Esbjerg Nærmeste: minutter Kommune, evt. suppleret med assistance Varde, Ve- fra nabokommuner jen, Haders- Derudover vil der være mulighed lev, Tønder for at tilkalde de frivillige i Esbjerg og Fanø kommune. Assisterer ved mandskabskrævende og langvarige brand- og redningsindsatser eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. Assistance ydes vederlagsfrit. Frivillige ved Esbjerg Brand & Redning vil kunne assisterer ved dagligdags hændelser såsom, brand, redning, forurening, forplejning, stormflod etc. Nærmeste: Haderslev Beredskabsstationerne Esbjerg, Ribe og Bramming Ca. 1 time 15 minutter (fremmødetid) 26

27 Ovennævnte kort viser nabokommunernes fremmødetider på henholdsvis >20 (grøn), (gul) og (rød) minutter med en fremkommelighed på 96 km/t, 80 km/t og 64 km/t på henholdsvis motorvej, hovedvej og byvej fra nabokommunernes station Varde, Agerbæk, Brørup, Rødding, Arnum og Skærbæk Assistanceaftaler Brand & Redning har følgende aftaler om assistance: 27

28 Aftale om gensidig, vederlagsfri assistance med nabokommunerne Fanø, Varde, Vejen, Haderslev og Tønder. Aftale med Haderslev Kommune om tilkaldelse af Arnum Frivillige Brandværn i forbindelse med brand og større forureninger i Spandet Sogn. Aftale med Vejen Kommune om tilkaldelse af båd beredskabet fra Station Ribe i tilfælde af ulykker i søer, åer, her tænkes specielt på assistance på Jels Sø. Aftale med Vejen Kommune om gensidig assistance fra Station Bramming i tilfælde af brand og forurening på den østgående motorvej til frakørsel Holsted og omvendt assistance fra Station Brørup på den vestgående motorvej til frakørsel Gørding Vandforsyning Byrådet skal sikre en tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, jf. beredskabslovens 15, stk. 1, og 1, stk. 3, i dimensioneringsbekendtgørelsen. Brand & Redning har følgende vandressourcer at trække på: Medbragt vand Følgende køretøjer har kapacitet til at medbringe vand: Station Esbjerg: 2 automobilsprøjter med hver liter vand heraf en med skærslukkerudstyr 1 tanksprøjte med liter vand 2 vandtankvogne med hver liter vand Station Ribe: 2 automobilsprøjter med hver liter vand 2 vandtankvogne med hver liter vand Station Bramming: 1 automobilsprøjte med liter vand 1 vandtankvogn med liter vand Derudover er der indgået aftale med nabokommunerne om vederlagsfrit at stille bl.a. vandtankvogne til rådighed. 28

29 Brandhaner og markboringer I bymæssig bebyggelse findes et dækkende brandhane net, ligesom der i spredt bebyggelse og enkelte beliggende ejendomme er indgået aftaler med landmænd om benyttelse af deres markboringer. Brandhanenettet skal tilpasses, så det primært er ved hovedledninger, at brandhanerne fremtidigt placeres hvor vandføring i jordledninger kan føde brandhaner med tilstrækkelig vandydelse. Placeringen kan med fordel ske ved indkørsler til nye boligområder og etageboligbyggeri og ved udvalgte større industrivirksomheder. Denne risikodimensionering af brandhanenettet foretages ud fra at det statistisk er yderst sjældent at der ved brand benyttes brandhaner, men at vandforsyningen alene sker ved anvendelse af vand på automobilsprøjterne og vandtankvognene. Strategisk godt placerede brandhaner med god vandydelse vil således fremover tilsikre at vandtankvogne ved rutedrift kan sikre kontinuerlig vandforsyning til brandslukning. I risikodimensioneringen af brandhanenettet lægges op til at Brand & Redning udarbejder en plan for vandforsyning i forbindelse med brand Branddamme og naturlige vandforråd Brand & Redning råder over 17 branddamme. Af naturlige vandforråd findes der forskellige muligheder i hele kommunen. 2.5 Ressourcer Frigørelsesopgaver Ved frigørelsesopgaver findes der på Station Esbjerg tung redningsvogn og på Station Ribe let frigørelsesværktøj på automobilsprøjten. Der er udstyr til kæderedning på henholdsvis station Esbjerg og station Ribe. På Station Bramming findes materiel i det omfang at de kan foretage de indledende opgaver inden frigørelsesværktøjet fra de andre stationer ankommer. Ved anvendelse af let frigørelsesværktøj kører redningsvognen fra Station Esbjerg i slukningsområde Esbjerg og Bramming og automobilsprøjten fra station Ribe i slukningsområde Ribe. Ved anvendelse af tung frigørelsesværktøj kører redningsvognen fra Station Esbjerg i hele Esbjerg Kommune. 29

30 2.5.2 Redning i søer og vandløb Til redningsindsatser ved ulykker i sø/fjord/vandløb, skal Esbjerg Brand & redning være i stand til at indsætte en båd med uddannet personel og udstyret med overlevelsesdragter. Båd, mandskab og køretøj afgår fra Station Ribe og dækker hele kommunen med undtagelse af Esbjerg Havn der er dækket af havnens egne redningsbåde. 2.6 Indkvartering og forplejning Jf. beredskabslovens 12 skal redningsberedskabet kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Ud fra beregninger viser, at det er relevant, at Esbjerg Kommune kan indkvartere og forpleje personer i forbindelse med snestorm, højvande og stormflod etc. Esbjerg Kommune kan indkvartere og forpleje 1000 personer, hvilket vurderes at være dækkende for behovet. Opgaven løses af frivillige med den fornødne uddannelse og ved hjælp af eget materiel og anvendelse af storkøkkener. Indkvarteringen foregår på kommunens skoler afhængig af hvor behovet opstår, aktivering via skolesektorens repræsentant i kommunens krisestab. Såfremt der ikke er skoler i området hvor behov opstår vælges privat ejendom. 2.7 Frivillige Der er ca. 100 frivillige ved Esbjerg Brand & Redning tilknyttet de enkelte beredskabsstationer i kommunen. De er en del af det supplerende beredskab for Esbjerg Brand & Redning. Der er faggrupperne indsats, logistik, indkvartering og forplejning. Følgende ligger inden for ovennævnte områder: Supplering af det daglige beredskab som afløsning ved langvarige indsatser Afstivningsopgaver Orkan- og stormflodsberedskab Afdækning og stormsikring, afdækning af bygningsdele, sikring af bygningsdele Samarittervagter ved større arrangementer Sneberedskab Afdækning og stormsikring, afdækning af bygningsdele, sikring af bygningsdele Træfældning, fjernelse af træer i forbindelse med storm Vandforsyning til dyr mv. i forbindelse med strømsvigt 30

31 Nødstrøm Belysning, områdebelysning og arbejdsbelysning Bistå ved større ulykker, mandskab til båretransport, værktøj/materiel, tæpper, båre Varslingsopgaver i forbindelse med fare for digebrud Forplejning af egne styrker under indsats Forplejning af nødindkvarterede Indkvarteringsopgave ved dårlig vejrlig 2.8 Uddannelse I forbindelse med serviceniveauet vil mandskabets uddannelsesniveau være afgørende for den samlede opgaveløsning. Brandfolkene vedligeholder deres kompetence gennem mindst de 12 påkrævede årlige øvelser samt gennem alarmeringsøvelser og virksomhedsbesøg. En del af uddannelserne er lovpligtige uddannelser jf. beredskabsstyrelsens krav, og en del er ekstra øvelser som i kraft af Esbjerg Kommunes risikoprofil ønskes gennemført for at leve op til lovgivningens ordlyd om en forsvarlig indsats. For at opretholde et effektivt beredskab er det nødvendigt, at samtlige medarbejderes kompetencer modsvarer udviklingen i beredskabets opgavesæt. Det medfører, at alle medarbejdere ud over de lovpligtige uddannelser hele tiden kompetencemæssigt skal holdes ajour inden for den enkeltes fagområde i relation til nye opgaver, som kommunens udvikling generelt medfører. 31

32 3. Risikoprofil 3.1 Beliggenhed og befolkning Denne dimensionering forholder sig til kommunens topografiske og demografiske forhold, samt strukturelle opbygning, herunder eksempelvis bebyggelse, infrastruktur og forsyning. Alt sammen forhold som kan have relevans for den risikobaserede dimensionering. Kommunen, som er landets 5. største, har et indbyggertal pr. 1. januar 2013 på fordelt på 795,4 km2 og har således en befolkningstæthed pr. km2 på 145 (hele landet 129). 32

33 Kommunen afgrænses mod vest af Fanø Kommune og Vadehavet med øen Mandø, som er forbundet med fastlandet af en kommunevej beliggende i kote cm. Store dele af kommunen mod vest er beskyttet af havdiger. Mod nord afgrænses mod Varde Kommune, mod øst Vejen og Haderslev kommuner og mod syd af Tønder Kommune. Befolkningsfordelingen pr. 1. januar 2011 på de tre slukningsområde: Slukningsområde Borgere Tættere bebyggelse Spredt bebyggelse Esbjerg Esbjerg by Sædding, Hjerting, Tjæreborg, Tarp, Guldager, Andrup Bramming Bramming by Vejrup, Gørding, Darum, Grimstrup Ribe Ribe by Egebæk-Hviding, Gredstedbro, Jernved 33

34 3.2 Arbejdspladser I 2010 var der i alt arbejdspladser i Esbjerg Kommune som procentvis fordeler sig således: % 0% 3% landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 19% Bygge og anlæg 32% handel og transport mv. 7% Information og kommunikation Finansiering og forsikring 8% 1% 1% 2% 23% Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed 3.3 Beboelse Fordeling af beboede boliger pr. 1. januar 2011 efter boligtype: Parcel- og stuehus Række-, kædeog dobbelthuse Etageboliger Kollegieboliger Andre boliger 34

35 3.4 Infrastruktur Vejnettet Der er 1450 km kommunale gader og veje og 2,7 km statsveje under den kommunale administration Esbjerg Havn Esbjerg Havn har siden 1868 været et hovedknudepunkt for søtransport og handel mellem Danmark og resten af verden. Esbjerg Havn er i dag et internationalt multimodalt transportcenter og en vigtig skandinavisk havneport til hele verden. Transporten til havneområdet foregår primært via E20- motorvejen. Med 12 km havnekaj anvendes havnen til transport af gods, herunder specielt vindmøller og som forsyningshavn til offshore industrien og vindmølleparkerne i Nordsøen. Antallet af skibsanløb var i 2012 på 4185 ekskl. den faste forbindelse til Fanø. I 2012 var godsomsætningen på i alt tons fordelt på følgende områder: Containere på tons Trailere på tons Andet stykgods (især vindmølledele) tons Fast bulk (kul, sten og grus) på tons Flydende bulk (olie og gas) på tons Esbjerg Havn er landets arealmæssigt største havn på 4,5 mill. m2 og vokser fortsat. Stigende efterspørgsel stiller krav om at udvikle nye havnearealer til flere formål, og arbejdet er i fuld gang. Med masterplanen Fremtidens havneport vil Esbjerg Havn frem til 2019 investere et milliardbeløb i havneudvidelser og nye kaj- og havneanlæg, der skal ruste havnen til fremtiden. 35

36 3.4.3 Esbjerg Lufthavn Esbjerg Lufthavn, der er regional lufthavn for det sydvestjyske område, er base for al helikopterflyvning til olie- og gasinstallationerne i Nordsøen. transport, er der mulighed for at chartre fly. Den kommunalt ejede lufthavn havde starter og landinger i 2010 og passagerer., Der er ugentlig 64 afgange til Offshore, 6 afgange til Aberdeen og 7 afgange til Stavanger. og for dem, der har brug for den individuelle De statiske oplysninger er bl.a. hentet fra Oplysninger om Esbjerg Kommune Særlige objekter i Esbjerg Kommune Af særlige objekter skal nævnes kommunens risikovirksomheder (Sevesovirksomheder) som er følgende: Navn Beliggenhed Kolonne Aktivitet DLG Planteværnslager Mådevej 80 3 Oplag af miljøfarlige-, giftige- og brandfarlige stoffer Kosan Gas A/S H.E.Bluhmesvej 44 3 Oplag af 2495 tons yderst letantændelig flydende gas (F-gas) og F-gas fyldestation og flaskelager. Dong A/S Esbjergværket Amerikavej 7 2 Oplag af 100 tons ammoniak til denox-anlægget Kuwait Petroleum Auktionsgade 2 Oplag over 2500 tons dieselolie 20 Samtank A/S Olievej 5 2 Oplag over 2500 tons dieselolie IAT A/S Læssevejen 23 2 Oplag på maksimalt 4740 tons methanol Jutlandia Terminal A/S Europakaj 1 2 Oplag af miljøfarlige-, giftige- og brandfarlige stoffer Tanaco Danmark A/S Glentevej 11 2 Oplag af mere end 0,2 tons phosphin 36

37 Udover de nævnte risikovirksomheder har Esbjerg Kommune som nævnt havneområdet med stor aktivitet omkring offshore og vindmølleindustri. Ligeledes skal nævnes Ribe gl. bydel, herunder specielt Ribe Domkirke. Særlige situationer kan ligeledes være oversvømmelser i forbindelse med digebrud, som specielt vil gå ud over områderne bag Rejsby-diget, Ribe-diget og Darum/Tjæreborg-diget. 37

38 4. Risikoidentifikation For at identificere de risici, som er repræsenteret i Esbjerg Kommune, er der taget udgangspunkt i kommunens karakteristika som er beskrevet tidligere. Risikoidentifikationen er i stor udstrækning foretaget med udgangspunkt i den i 2006 udarbejdet risikobaseret dimensionering. I det følgende anvendes en opdeling af aktuelle områder og objekter i kommunen af ensartet karakter. Opdeling af hændelser i hyppig (dagligdagshændelser), påregnelig (større hændelser), forekommer (store hændelser) og sjælden eller næsten aldrig (ekstraordinær meget stor og kompleks hændelse/katastrofe). Hovedkategorier Underkategorier 1. Privat beboelse 1. Etagebyggeri 2. Kollegier, klublejligheder og ungdomsboliger 3. Villaer og rækkehuse 4. Kolonihavehuse 5. Sommerhuse 6. Stråtækte huse og nedlagte landbrug 2. Steder med mange mennesker i dag- og aftentimer 1. Børnehaver og vuggestuer 2. Fritidsklubber og SFO ere 3. Skoler og uddannelsesinstitutioner 4. Sports- og svømmehaller 5. Indkøbscentre og butikker 6. Forsamlings- og spillesteder og større restaurationer 7. Teatre og biografer 3. Steder med mange mennesker med natophold 1. Bemandede plejeinstitutioner såsom plejehjem, børne- og ungdomshjem, asylcentre, behandlingshjem, hospitaler, fængsler 2. Hoteller, vandrehjem, kroer og pensionater 4. Kontorer 1. Kontorafsnit 38

39 5. Industri, produktion og lager 1. Brandfarlig virksomhed og oplag 2. Kemikalievirksomhed og oplag 3. Radioaktive kilder 4. Højlagre 5. Oplag af trykflasker 6. Benzinstationer og autoværksteder 7. Genbrugsplads 6. Container/affald 1. Affaldscontainer i det fri 2. Fyrværkeri 7. Steder med mange dyr 1. Rideskoler, virksomheder med forsøgsdyr, kenneler 2. Landbrug med dyrehold 8. Kulturværdier 1. Bevaringsværdige og fredede bygninger, herunder kirker 2. Museer 9. Naturområder 1. Naturparker, skove og parker 2. Kystområder 10. Trafikinfrastruktur 1. Togpassagertrafik 2. Bil- og bustrafik 3. Farligt gods 4. P-anlæg 5. Fly- og helikoptertrafik 6. Skibstrafik 11. Forsyningsinfrastruktur 1. Elforsyning 2. Gasforsyning 3. Olieforsyning 4. Vandforsyning 12. Særlige arrangementer 1. Særlige arrangementer, herunder ikke permanente bygninger 39

40 Hændelseskategori Kendetegn Hyppig Hverdagshændelse Påregnelig Større hændelse Forekommer Stor hændelse Sjælden eller næsten aldrig Mulige store og helt ekstraordinære hændelser/katastrofe Hændelser som indtræffer jævnligt og som i vid udstrækning er omfattet af det statistiske materiale. Det er typisk hændelser hvor der ikke sker nævneværdig skade. Til denne type tilhører: 1. ABA-alarmer 2. Brande i det fri 3. Redningsopgaver med få kvæstede 4. Mindre bygningsbrande, hvor kun boligens beboere er eller kan komme i fare. 5. Mindre forureningsopgaver Hændelser som indtræffer årligt, men er relativt sjældne. Det er typisk hændelser hvor der er sket betydelig skade på ejendom eller personer. Til denne type tilhører: 1. Fuldstændig udbrænding af en lejlighed eller villa/rækkehus 2. Brande hvor flere personer er i fare. 3. Brande hvor der er overhængende fare for brandspredning til andre bygninger. 4. Redningsopgaver med dræbte eller mange kvæstede (store trafikulykker) 5. Større uheld med kemikalier på virksomhed. Hændelser som indtræffer sjældent, men dog forekommer. Det er typisk hændelser hvor der er sket betydelig skade på flere ejendomme og/eller mange personer. Til denne type tilhører: 1. Udbrænding af flere boligenheder eller bygninger. 2. Redningsopgaver med mange dræbte og kvæstede. 3. Større uheld med kemikalier i tætbefolket områder. Hændelser hvor sandsynligheden vurderes at være mindre end 1 pr. 100 år. Det er hændelser hvor der er sket omfattende skade på lokalmiljøet og/eller mange mennesker. Til denne type tilhører: 1. Eksplosionsulykker på kemisk industri. 2. Flystyrt i beboelsesområder 3. Stormflodsoversvømmelser (digebrud) 4. Terrorangreb 40

41 Bygningsbrand Container Risikobaseret dimensionering Esbjerg Kommune Risikoanalyse 5.1 Scenarieanalyse Gennemgang af udrykningsrapporterne fra giver et billede af, hvor ofte de enkelte hændelsestyper forekommer. For at rubricere hændelserne efter hyppighed er det nødvendigt at definere frekvensen. Definitionen af frekvens fremgår af nedenfor viste tabel. Frekvens Antal hændelser pr. år Antal år mellem hændelser Hyppig >10 0,1 Påregnelig Forekommer 0, Sjælden 0,01-0, Næsten aldrig <0,01 >100 I nedenstående tabel er det statistiske materiale fra perioden grupperet efter udrykningens sammensætning og anvendte pickliste. Type Pick Hændelser i perioden pr. Esbj Bram Ribe år Frekvens Mindre brand ,2 påregnelig hold Butik ,4 Påregnelig normal Etageejendom ,8 Hyppig normal Institution ,2 Hyppig normal Industri ,8 Hyppig stor Lejlighed ,6 Påregnelig normal Villa, rækkehus ,8 Hyppig normal Gård ,8 Hyppig stor Gård/fare for dyr ,8 Påregnelig stor Sommerhus ,8 Forekommer normal Carport fritliggende ,0 Forekommer hold Garage fritliggende ,4 Påregnelig hold Udhus fritliggende ,8 Påregnelig hold Kolonihavehus ,0 Påregnelig hold Container i bygning ,4 Påregnelig normal Container i det fri ,4 hyppig hold Skraldespand i det fri ,2 Påregnelig hold Affaldsoplag i det fri ,6 Påregnelig hold Container mindre brand ,4 Påregnelig hold udrykning 41

42 El-installation Gas naturbrand skor sten Transportmidler Færdselsuheld Transformerstation ,8 Forekommer hold Anlæg i det fri ,8 Påregnelig hold Nedfaldne ledninger ,2 Forekommer hold Vindmølle ,0 Forekommer normal Mindre elbrand ,4 Påregnelig hold Gaslugt i bygning ,8 Påregnelig normal Gaslugt i det fri ,2 Påregnelig normal Ledningsbrud gas ,4 Påregnelig normal Brand i udsivende gas ,2 Forekommer normal Mindre brand natur ,4 Hyppig hold Skov/plantage ,8 Påregnelig normal Hede ,8 Forekommer normal Mark m/afgrøde ,0 Påregnelig normal Mark høstet ,2 Påregnelig normal Skråning/grøft ,4 Påregnelig hold Halmstak ,4 Påregnelig hold Skorstensbrand, hårdt tag ,8 Påregnelig hold Skorstensbrand, stråtag ,2 Forekommer normal Bil under tag ,2 Påregnelig normal Bil i det fri ,6 Hyppig hold Lastbil/bus ,6 Påregnelig standard Landbrugsredskaber ,6 Påregnelig standard Mc/knallerter og cykler ,2 Påregnelig hold Skib på land/dok ,8 Forekommer stor Skib ved kaj ,8 Forekommer stor Skib på sø ,0 Forekommer stor Tog, passagertog ,2 Forekommer stor Tog, gods ,4 Forekommer stor Fly, passager ,0 Forekommer stor Fly, militært ,0 Forekommer stor FUH brand i bil ,6 Påregnelig standard Fastklemte bil ,0 Hyppig standard Fastklemte lastbil/bus ,6 Forekommer stor Fastklemte brandfare bil ,8 Påregnelig standard Fastklemte brandfare lastbil/bus ,0 Forekommer stor Tilskadekomne flere end ,0 Forekommer stor Bil i vand ,2 Påregnelig standard Fastklemte i maskine ol ,4 Påregnelig standard Tilskadekomne flere end ,2 Forekommer stor Sammenstyrtning ,0 Forekommer standard Bygning/højderedning ,2 Påregnelig standard Jord/sandskred ,2 Forekommer standard Personredning Risikobaseret dimensionering Esbjerg Kommune

43 drukneulykker Mindre forurening Større forurening Tog og fly Risikobaseret dimensionering Esbjerg Kommune 2013 ABA Mast/højderedning ,4 Forekommer standard Silo/brønd ,8 Forekommer standard Skrænt ,2 Forekommer standard Søer-Havn ,2 Påregnelig standard Fjord ,0 Forekommer standard Havet ,4 Påregnelig standard Forurening ved FUH ,4 Hyppig hold Mindre spild ,6 Hyppig hold Oliefilm på vandet ,8 Påregnelig hold Olieudslip ,8 Påregnelig normal Benzinudslip ,8 Forekommer normal Kemikalieudslip ,0 Forekommer stor Ammoniakudslip ,0 Forekommer stor Gylleudslip ,4 Forekommer normal Togulykke passagertog ,0 Forekommer stor Togulykke - godtog ,0 Forekommer stor Fly standby ,0 Forekommer stor Flyulykke passager ,2 Forekommer stor Flyulykke militært ,0 Forekommer stor ABA-alarmer ,0 Hyppig hold/nor mal Bemærkninger til hyppige udkald Udkald til automatiske brandalarmanlæg i perioden (975 alarmer) ABA-anlæg er typisk placeret, hvor brandbelastningen er stor, eller hvor mange mennesker er forsamlet, f.eks. produktionsvirksomheder, sygehus, universitet, plejecentre. Sker overalt i kommunen. Hyppigheden 3-4 gange om ugen. Antal af ABA-anlæg stiger kraftig, kørsler pr. anlæg falder. Forurening ved Færdselsuheld (102 alarmer) Responstiden har mindre betydning, da hændelserne sker i forbindelse med trafikuheld. Sker overalt i kommunen med overvægt på de mest trafikbelastede veje. Hyppigheden ca. hver 3. uge. Mindre spild (178 alarmer) Responstiden har mindre betydning, da hændelserne ofte er lækage fra køretøjer og af begrænset omfang. Sker overalt i kommunen. Hyppigheden ca. hver 2. uge. Færdselsuheld med fastklemte i bil (132 alarmer) Responstiden er af vital betydning for at mindske konsekvenserne. Sker over- 43

44 alt i kommunen med overvægt på de mest trafikbelastede veje. Hyppigheden ca. hver 2. uge. Bilbrand i det fri (173 alarmer) Hændelser i transportmidler, hvor responstiden har mindre betydning, da brandspredningsrisikoen er begrænset. Hændelserne sker i hele kommunen og hyppigheden er ca. 3 pr. måned. Mindre brand i naturen (92 alarmer) Responstiden har mindre betydning, da hændelserne ofte er brande af meget begrænset omfang. Hændelserne sker primært i slukningsområde Esbjerg. Hyppigheden ca. hver 3. uge. Containerbrand i det fri (62 alarmer) Responstiden har mindre betydning, da hændelserne ofte er brande af meget begrænset omfang. Det sker overalt i kommunen, dog primært i slukningsområde Esbjerg. Hyppigheden ca. 1 gang om måneden. Gårdbrand (59 alarmer) Responstiden er af stor betydning for redning af værdier. Sker jævnt fordelt overalt i kommunen. Hyppigheden er lidt under 1 gang i måneden. Brand i villa/rækkehus (169 alarmer) Responstiden er af vital betydning for at mindske konsekvenserne, såvel for personer som værdier. Hændelserne er jævnt fordelt i hele kommunen og hyppigheden er ca. 3 gange om måneden. Brand i industribygning (89 alarmer) Responstiden er af vital betydning for at mindske konsekvenserne, specielt på redning af værdier. Hændelserne er primært i slukningsområderne Esbjerg og Ribe. Hyppigheden er ca. 1 gang hver 3. uge. Brand i institution (51 alarmer) Responstiden er af vital betydning for at mindske konsekvenserne, såvel for personer som værdier. Hændelserne sker primært i slukningsområde Ribe. Hyppigheden er knap 1 gang om måneden. Brand i etageejendom (149 alarmer) Responstiden er af vital betydning for at mindske konsekvenserne, såvel for personer som værdier. Hændelserne sker primært i slukningsområde Esbjerg. Hyppigheden er 2-3 gange i måneden. 44

45 Risikoanalyse og dimensionering bl.a. sket på baggrund af følgende udvalgte scenarier, som er analyseret: Røg i opgang i højhus Ild i lejlighed ned svært handicappet person Ild i fælleskøkken på gang med klublejligheder, 6. sal Røg fra stueetagekøkken i 3-etagers villa Brand i fritliggende carport Brand i rækkehus, Skorstensbrand, hårdt tag Brand i kolonihavehus Skorstensbrand, stråtækt hus Brand i Fritidscenter opstået pga. hærværk Røg på gang Sammenstyrtet tag, Klordampudslip, Evakuering af indkøbscenter Brand i stråtækt restaurant Røgspredning på diskotek Røg i Bio Røglugt på patientafdeling, Hospital Brand i rum med immobil person på plejehjem Brand på døve- og blindehjem Brand i tagkonstruktion på Kurcenter Brand i spejderhytte med overnattende børn Brand i serverrum, Røglugt i underjordisk kontrolcenter Brand i PVC-oplag. 45

46 Brand i trælast, Brand i olietanke Arbejdsulykke: person fastklemt under stillads Udslip af kemikalier Ild i bil parkeret opad container med fyrværkeri Brand på højlager Brand i udendørs oplag af F-gas Brand i affaldssilo Containerbrand i det fri Brand på rideskole Brand i udstillingsbygning Brand i fredet museumsbygning Brand i skov Markbrand Brand på skråning ved togstrækning Skovarbejder fastklemt under væltet træ. Olie på havet i kystnært farvand Personbil i vand Brand i tog Persontog kørt ud over bro Lokaltog afsporet pga. væltet træ, mange tilskadekomne Bilbrand i det fri Brand i bus FUH (personbil og lastbil) med fastklemte Mindre spild af hydraulikolie Harmonikasammenstød Soloulykke, udslip af ammoniak fra tankvogn 46

47 Nedstyrtet helikopter med to personer Brand i motorrum på passagerfærge Ild i motorbåd ud for havn Ild i større skib Personredning, kajakroer Nedfaldne el-ledninger Personredning fra mast Overgravet gasledning Fordeling efter udrykningens sammensætning i % Størrelsen af udrykningen hold standard stor 8% 48% 44% Udrykningssammensætningen efter udrykningens størrelse: Størrelse Køretøjer Mandskab fra station Esbjerg Bramming Ribe Hold A Automobilsprøjte B Automobilsprøjte Standard A Automobilsprøjte + vandtankvogn B Automobilsprøjte + drejestigevogn

48 Stor C Automobilsprøjte + redningsvogn 1+5 D Automobilsprøjte + miljøvogn E Automobilsprøjte + drejestigevogn vandtankvogn F Automobilsprøjte + 2 vandtankvogne G Automobilsprøjte + vandtankvogn + slangetender Større end ovennævnte slukningsenheder Ovennævnte skema viser standard udrykningssammensætninger, men der kan være visse forhold som gør at Esbjerg Brand & Redning fraviger disse, bl.a. ved særlige objekter, bebyggelse, afstande fra stationerne. 6. Statistiske data 6.1 Fremgangsmåde til udarbejdelse af statistiske data De statistiske data består af to elementer: - Udrykningsstatistik, som illustrerer udrykningerne via søjle- og lagkagediagrammer, tabeller m.v. - GIS-kort, som illustrerer udrykningerne via kort. 6.2 Datagrundlaget De statistiske data udarbejdes på grundlag af udrykningsdata for perioden 2008 til 2012, i alt 5 år. Datagrundlaget består af registreringer foretaget i ODIN af Esbjerg Brand & Redning. Dataene er hentet fra følgende datakilder: - Statistikkerne er udarbejdet på basis af tal fra Beredskabsstyrelsens Statistikbank, som er tilgængelig via Beredskabsstyrelsens hjemmeside - GIS-kortene er udarbejdet på basis af registreringer foretaget i ODIN og illustreret via kortudtræk fra ODINs GIS-modul. 6.3 Kvalitetssikring af datagrundlaget Datagrundlaget er blevet kvalitetssikret på følgende måde: - Redningsberedskabet har siden 2008 haft fokus på at kvalitetssikre registreringer af deres udrykningsdata løbende. 48

49 - Derudover er ved opstarten af revisionen af den risikobaserede dimensionering i 2012/2013 blevet lavet tjek af dagrundlaget ved at tjekke antallet af udrykninger i henholdsvis Statistikbanken og ODIN, herunder hvor mange af udrykninger der er geoplottet i ODINs GIS-model, da det er en god indikator på, hvor mange udrykninger der er blevet registreret korrekt. Der forekommer mindre forskelle i antallet af registrerede udrykninger i de to datakilder, se nedenstående tabel: Antal alarmer Total Iflg. Statistikbanken Iflg. ODIN, Årsagen til forskellen mellem antal udrykninger i henholdsvis Statistikbanken og ODIN er, at ODIN også tager de udrykninger med, som Esbjerg Brand & Redning har kørt i andre kommuner og evt. dobbelt registreringer når flere stationer har deltaget i samme udrykning, mens Statistikbanken kun medtager de udrykninger, der er kørt i Esbjerg Kommune. Udsvingene vurderes ikke at være væsentlige set ud fra antallet af udrykningsdata. Det er data fra Statistikbanken der er anvendt i diverse tabeller. 49

50 7. Udrykningsstatistik 5 år tilbage Esbjerg Kommunes risikoprofil afspejles i antallet af udrykninger og typer af hændelser, som Esbjerg Brand & Redning håndterer. Erfaringen på dette område underbygges af de statistiske data, der trækkes fra bl.a. Beredskabsstyrelsens statistikbank, der bruger de udarbejdede udrykningsrapporter som datagrundlag. (Se bilaget vedr. statistiske data sidst i denne plan) Brandslukningsopgaver markeret med rød, miljøuheld markeret med grøn, redningsopgaver markeret med orange og assistanceopgaver markeret med blå. Derudover vises de blinde/falske alarmer med grå. 50