13 Lyset, temperaturen og
|
|
- Valdemar Brodersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 13 Lyset, temperaturen og vandbevægelsen i søer Lyset Sollyset fungerer som energikilde ved planternes fotosyntese og har desuden afgørende betydning for opvarmning, temperaturfordeling og vandbevægelse i søer. I planktonrige søer kan op til 2 % af den solenergi, der trænger ned i søen, blive fikseret som kemisk energi i organisk stof ved fytoplanktonets vækst, mens 98 % direkte bliver til varme. Ved nedbrydning af det organiske stof i fødekæderne vil de 2 % af energien, der blev fikseret, også i den sidste ende blive til varme. Sollyset består af et bredt bånd af bølgelængder fra 270 til nanometer (nm). Det mest kortbølgede lys er ultraviolet. Det findes i meget ringe mængde, men er så energirigt, at det ved vandoverfladen kan hæmme fytoplanktonets fotosyntese, og det kan skade organismerne ved at ødelægge enzymer og DNA. Det synlige lys findes i området nm, og det udgør lidt under halvdelen af energien i indstrålingen. Det synlige lys er særlig vigtigt, fordi det udnyttes ved planternes fotosyntese. Det infrarøde lys (> 700 nm) omfatter den resterende halvdel af den samlede solindstråling, og det absorberes hurtigt i den øverste meter af vandsøjlen og omdannes umiddelbart til varme. En del af det lys, som rammer vandoverfladen, reflekteres. Som et årligt gennemsnit kan vi regne med, at omkring 10 % af det indgående lys reflekteres. Procenten er lavere, når Solen står højt, og højere, når Solen står lavt. Refleksionen er særlig stor fra sne. Frosne søer dækket med hvid nysne reflekterer næsten alt lys tilbage til atmosfæren. Lyset trænger derfor ikke ned i søen, og iltdannelsen ved fotosyntese bliver næsten nul. Da ny ilt heller ikke kan tilføres ved kontakt med atmosfæren, når søen er islagt, så er der risiko for, at der optræder iltsvind og fiskedød, især efter langvarigt is- og snedække i næringsrige søer og damme med meget letomsætteligt organisk stof på bunden, som forbruger ilten på trods af den lave vandtemperatur. Det lys, som trænger ned i søer, spredes og absorberes af vandet med dets indhold af opløst organisk stof og partikler. Lysintensiteten falder derfor med stigende dybde. Vandet selv absorberer især rødt og infrarødt lys. Ultrarent vand med meget få partikler og meget lidt organisk stof tillader 1 % af det synlige lys at passere til omkring 100 m (figur 13.1). Det blå lys dæmpes mindst og dominerer lysspektret på stor dybde. Så rent vand findes i de næringsfattige oceaner og nogle få dybe bjergsøer i udlandet, men ikke i danske søer. Opløst organisk stof tilføres søen fra oplandet, eller det produceres af planterne i søen. Humusstoffer er opløste organiske stoffer, der er særlig modstandsdygtige mod bakteriel nedbrydning. Det opløste organiske stof er meget vigtigt for lysabsorptionen, og det fjerner selektivt det blå og ultraviolette lys. I små skovsøer og søer med tilløb fra moser er vandet stærkt brunfarvet af humusstoffer, som måske ØKOLOGI I SØER OG VANDLØB 143
2 13 LYSET, TEMPERATUREN OG VANDBEVÆGELSEN I SØER Figur Lysets dæmpning med dybden som funktion af bølgelængden i fire forskellige vandområder. Aksen til venstre angiver lysets dæmpningskoefficient (m 1 ), mens aksen til højre har logaritmisk skala og viser lysintensiteten i 1 m s dybde som procent af lysintensiteten umiddelbart under vandoverfladen. A) ultrarent vand med få partikler, få alger og lidt opløst organisk stof (oceanisk havvand og ultranæringsfattige søer). B) næringsfattig sø med lysforhold som svarer til Danmarks mest klarvandede sø. C) næringsrig sø med meget fytoplankton (grønalger), som hurtigt dæmper lyset med dybden og absorberer mest omkring klorofylets absorbtionstoppe i det blå ( nm) og det røde område ( nm). D) brunfarvet sø med mange opløste humusstoffer, som meget hurtigt dæmper alt lys, men tillader orange og rødt lys at passere længere ned. Omtegnet delvist efter Kirk (1994). tillader mindre end 1 % af lyset at nå 1 m s dybde (figur 13.1). Mineralske og organiske partikler spreder lyse,t og herved øges lysets vej ned gennem vandet, så chancen for absorption øges. Af de organiske partikler vil især de pigmenterede alger absorbere lyset. I næringsrige søer med tætte fytoplanktonsamfund er lyssvækkelsen derfor særlig stor. I enkelte tilfælde kan lysintensiteten dæmpes til 1 % i de øverste 30 cm af vandsøjlen om sommeren. Det vigtigste pigment hos alle planter er klorofyl a, som absorberer lyset kraftigst i det blå (ved nm) og det røde område (ved 670 nm). Absorptionen er mindst i det grønne område, hvorfor klorofylet fremtræder grønt. De forskellige grupper af fytoplankton har imidlertid foruden klorofyl også forskellige hjælpepigmenter. De fleste fungerer ved at absorbere lyset i det grønne område, hvor klorofylets absorption er mindst, og videregive energien til klorofylet. Det betyder, at alt lyset mellem 400 og 700 nm kan udnyttes ved fotosyntesen med blot en svag nedsat effektivitet i det grønne område. Lysets spektrale sammensætning i søer er derfor påvirket af mængden og sammensætningen af fytoplanktonet, herunder typen og mængden af hjælpepigmenter (figur 13.1). Lysnedtrængningen i en homogen vandmasse falder eksponentielt med dybden. Det betyder, at for hver meter svækkes lys af given bølgelængde med en konstant procentdel. Sætter vi lyset umiddelbart under vandoverfladen til 100 %, og er eksempelvis 50 % tilbage i 1 m, da findes 25 % i 2 m (0,5 0,5) og 12,5 % i 3 m (0,5 0,25) (figur 13.2). Den generelle eksponentielle formel for lysintensiteten (I z ) i en given vanddybde (z, m) i forhold til lysintensiteten umiddelbart under overfladen (I o ) er: I z = I o exp( kz); dvs. k = ln(i o /I z ): z (10) hvor k er dæmpningskoefficienten (m 1 ), exp er eksponentialfunktionen og ln er den naturlige logaritme. Hvis man derfor afsætter 144 ØKOLOGI I SØER OG VANDLØB
3 LYSET Figur Venstre halvdel viser den eksponentielle dæmpning af lyset ved dybden i en homogen vandsøjle. I eksemplet absorberes 40 % af lyset per m dybdeforøgelse. Dybden, hvor 1 % af lyset er tilbage, svarer omtrent til lyskompensationsdybden. I vandlaget herover den fotiske zone har fytoplanktonet en positiv nettoproduktion over døgnet. Højre halvdel viser temperaturen i dybdeprofilet i en dyb, lagdelt sø om sommeren med angivelse af det øvre, ensvarme vandlag (epilimnion), springlaget med hurtig ændring af temperaturen og det nedre, iskolde bundlag (hypolimnion). lysintensiteten på en logaritmisk akse og dybden på en normal akse, så følgerne punkterne en ret linje. I de klareste oceaner og søer, hvor 1 % af overfladelyset når 100 m s dybde, er k = 0,046 m 1 (ln 100 er 4,6). I de klareste danske søer er k = 0,3 m 1 (1 % lys når 15 m), og i de mest uklare søer med maksimum af fytoplanktonet er k = 15 m 1 (1 % lys når 30 cm). De forskellige bølgelængder har forskellige dæmpningskoefficienter. Den eksponentielle lyssvækkelse gælder derfor strengt taget kun for lys af en given bølgelængde. Men tilnærmet kan man alligevel godt anvende ovenstående formel for alt det lys, som er aktivt ved fotosyntesen ( nm) og beregne en gennemsnitlige dæmpningskoefficient til sammenligning af forskellige søer. Med stigende dybde vil lysspektret efterhånden indsnævres og domineres af de bølgelængder, som absorberes mindst. Det burde betyde, at k falder med dybden, men denne effekt ophæves ofte af, at lysets spredning øges med dybden, så lysvejen bliver længere og sandsynligheden for absorption derfor større. Den ideelle beskrivelse af lysforholdene med dybden omfatter derfor måling af lysintensiteten for forskellige bølgelængder over hele lysspektret. Lyset måles enten som energi eller antal lysfotoner, der rammer et givet overfladeareal per tid. Lysmålere er ofte flade og eksponeres opad, så alt lys fra det øvre halvkugleformede rum opsamles. Særlige lysmålere er kugleformede og opsamler lys fra alle vinkler i rummet. De beskriver bedst lysklimaet for fytoplanktonet, som er små organismer og derfor kan udnytte lys fra alle vinkler, hvorimod blade modtager lys gennem oversiden eller undersiden. I praksis dominerer det lys, som modtages ovenfra, men med stigende dybde bliver lyset mere spredt, og ved den dybde, hvor 1 % af lyset er tilbage, modtager fytoplanktonet omtrent 60 % af lyset ovenfra og 40 % nedefra. I mange tilfælde karakteriserer man for nemheds skyld vandets klarhed ved måling af den dybde (Secchi-dybden, sigtdybden), hvor en hvid skive nedsænket fra overfladen netop ikke mere kan ses. For at se Secchi-skiven skal lyset trænge ned fra vandoverfladen, ramme skiven og returnere til øjet, således at kontrasten mellem den hvide skive og vandet stadig kan erkendes. Secchi-skiven måler derfor visuel kontrast og ikke lysintensitet, og Secchi-dybden er meget afhængig af partikelmængden i vandet, som jo netop spreder lyset og derfor slører kontrasten. Lysmængden ved Secchi- ØKOLOGI I SØER OG VANDLØB 145
4 13 LYSET, TEMPERATUREN OG VANDBEVÆGELSEN I SØER dybden kan derfor variere fra 5 % af lyset ved overfladen i partikelfattige søer, hvor det er lettest at se den hvide skive, til 20 % af lyset ved overfladen i partikelrige søer, hvor det er sværest. Hvis man som en grov tommelfinger regel siger, at 10 % af overfladelyset når Secchi-dybden, vil den dobbelte Secchi-dybde omtrent svare til den dybde, hvor 1 % af overfladelyset er tilbage. Sammenhængen mellem dæmpningskoefficienten (k) og Secchi-dybden (V) bliver da: k = ln(100/10)/v = 2,3/V. Secchi-dybden i de danske søer vil derfor typisk variere fra 7,5 m i klare danske søer til 15 cm i de mest uklare. Temperaturen og vandbevægelsen Temperaturen er gennemgående meget mere stabil i løbet af døgnet og året i vand end på land. Temperaturen ved overfladen i søer varierer typisk med mindre end 1 C over døgnet og fra lidt over 0 C om vinteren til omkring 20 C om sommeren. Da temperaturvariationen er dæmpet, og man ikke møder temperaturer under 0 C i søer, kan organismerne være aktive året rundt, og der foregår en væsentlig omsætning om vinteren og i det tidlige forår. I isfrie år er der en betydelige biomasse af fytoplankton om vinteren, især i lavvandede søer, og en markant forårsopblomstring indledes allerede i marts. Temperaturen dæmpes i vand af den høje varmekapacitet. Vands varmefylde er ca. 4,18 kj kg 1 C 1, smeltevarmen for is er 334 kj kg 1 og fordampningsvarmen er 2260 kj kg 1. Om foråret og senere om sommeren dæmpes temperaturstigningen derfor først af eventuel issmeltning og senere af høj varmekapacitet og forbrug af energi til fordampning. Efterår og vinter dæmpes temperaturfaldet af høj varmekapacitet og energifrigivelse ved eventuel isdannelse. Vandets temperatur bestemmer dets massefylde og er dermed vigtig for vandsøjlens opblanding. Is er meget lettere end vand. Massefylden af vand er størst ved 4 C, men ændringerne i massefylde forbliver små ved lave temperaturer. Ved høje temperaturer er ændringerne i massefylde per grad større (tabel 13.1). Forskellen i massefylde mellem 4 og 5 C er således 9 gange mindre end mellem 9 og 10 C, og 23 gange mindre end mellem 19 og 20 C. Dette aspekt er vigtigt, da den energi, som kræves for at blande to vandlag med forskellig temperatur, er proportional med forskellene i deres massefylde. Tidligt på året ved lav temperatur kræver det derfor meget Temperatur ( C) Massefylde (kg m 3 ) 0 999, , , , , , ,6 Tabel Massefylden af destilleret vand ved forskellige temperaturer og 1 atmosfæres tryk (1000 kg m 3 = 1,000 g cm 3 ). 146 ØKOLOGI I SØER OG VANDLØB
5 TEMPERATUREN OG VANDBEVÆGELSEN lidt vindenergi at opblande søernes vandmasser helt ned til bunden. Men det omvendte er tilfældet om sommeren, hvor overfladelaget er varmt. Den eksponentielle lysabsorption i vandsøjlen ville skabe et eksponentielt fald i temperaturen fra overfladen og til bunden af søen, hvis vandmassen var helt stillestående. Der er imidlertid altid nogen vindpåvirkning, som blander de opvarmede overfladelag nedefter, men som kan være utilstrækkelig til at blande vandmasserne helt til bunden. Om foråret sker der gradvist en stigning i vandtemperaturen i de omrørte vandmasser ved absorption af Solens stråler. Omrøringen fortsætter, indtil opvarmningen når et sådant niveau, at de forskelle i massefylde med dybden, som skabes af små forskelle i temperatur, ikke udlignes af vindens omrørende kraft. Et særlig varmt og vindstille forår vil derfor give anledning til en tidligere og kraftigere lagdeling af vandmasserne med dybden. Lagdelingen vil blive forstærket i løbet af sommeren, hvor indstrålingen er høj og vindaktiviteten ringe. Lagdelingen danner et nogenlunde ens varmt overfladelag (epilimnion), fra få til mange meter tykt, oven på et koldere og tungere bundvand (hypolimnion, figur 13.2). Overgangszonen mellem epi- og hypolimnion kaldes springlaget. I springlaget ændrer temperaturen sig meget med stigende dybde; ofte med mere end 1 C per meter dybdeforøgelse. Denne ændring af temperaturen med dybden findes om sommeren i dybe søer, hvor det kræver stor kraft at omrøre vandmassen helt til bunden. Men lagdelingen findes også i lavvandede søer, hvis de er små og vindbeskyttede. Springlaget er derfor særlig udtalt og langvarigt (maj-oktober) i små, dybe skovsøer. Også damme kan udvikle markante forskelle i temperatur på trods af den ringe dybde. Temperaturforskelle kan således optræde i damme både med dybden og med afstanden fra bredden. Forskellene kan overstige 5-10 C, så fytoplanktonet og dyrene med fordel kan bevæge sig rundt for at opsøge de foretrukne temperaturer. Det gælder for eksempel larver og pupper af stikmyg. Det er også et velkendt fif at lede efter skorpionstægen og haletudser af løvfrøer og klokkefrøer i de lavvandede solbeskinnede afsnit af dammene. Om foråret er danske søer fuldt omrørte med de samme temperaturer, kemiske forhold og tætheder af planktonorganismer fra overflade til bund (figur 13.3). Har søen været uden isdække, har den været fuldt omrørt fra efteråret og gennem hele vinteren. I det sene forår eller i forsommeren etableres lagdelingen, og Figur Temperaturen med dybden i en dyb, dansk sø på tre tidspunkter. Under forårets totalcirkulation af vandsøjlen. Under sommerens lagdeling af vandsøjlen. Under efterårets totalcirkulation af vandsøjlen. De tre temperaturprofiler kan findes i april, juli og oktober. ØKOLOGI I SØER OG VANDLØB 147
6 13 LYSET, TEMPERATUREN OG VANDBEVÆGELSEN I SØER den forstærkes sommeren over. Fra midten af august og fremefter svækkes springlaget, idet temperaturen falder i overfladen, og temperaturgradienten over springlaget formindskes. Derfor formindskes springlaget, og det skubbes til større dybde, indtil det helt forsvinder ved en efterårsstorm (figur 23.9). Under sommerens temperaturlagdeling vil der opstå udprægede forskelle i tætheden af planktonet og i de kemiske forhold mellem det omrørte overfladevand, som modtager meget lys, og det aflukkede mørke bundvand, som påvirkes af nedbrydningen i søbunden. De kemiske gradienter fra overfladen til bunden vil derfor blive opretholdt og forstærket sommeren over, fordi de to vandlag ikke blandes sammen i flere måneder. Disse kemiske gradienter vil atter blive udjævnet ved efterårets omrøring af vandmasserne. Ved isdække standses vindens omrøring af vandet. Der kan så udvikles svage temperaturforskelle med det koldeste vand (ca. 1 C) i kontakt med isen og det varmeste vand (3-4 C) ved bunden, og der kan igen optræde kemiske gradienter med dybden, fordi fytoplanktonet ved overfladen modtager lys gennem snefri is og kan udføre fotosyntese, mens bundvandet påvirkes af nedbrydningen af organisk stof i søbunden. De fleste danske søer (måske 70 %) er så lavvandede og vindeksponerede, at de ikke udvikler en permanent temperaturlagdeling om sommeren. Her er lagdelingen indskrænket til kortvarige varme, stille perioder. Er søerne meget rige på næringsstoffer og plankton, kan sammenhængende varme perioder på 1-3 uger alligevel godt udløse betydelige forskelle med dybden i temperaturen og indholdet af næringsstoffer og ilt, indtil vinden igen udjævner forskellene. Selv dybe søer som Jyllands største sø, Mossø, kan være uden et stabilt springlag om sommeren. I Mossøs tilfælde skyldes det, at søen har længdeaksen orienteret vest-øst og den fremherskende vestenvind har derfor en lang søflade at virke på, og det skaber en effektfuld omrøring. Omrøringen har den positive indvirkning på Mossø og andre søer, at bundlagene aldrig udvikler iltsvind, og fiskene kan søge føde overalt i søen. 148 ØKOLOGI I SØER OG VANDLØB
Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereElektromagnetisk spektrum
1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereKort om Eksponentielle Sammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.
Læs mereTag pulsen på vandmiljøet
Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,
Læs mereInterkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer
Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereLyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereDansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede
Læs mereBedre vandmiljø i Nysø
Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.
Læs mereI Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.
Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereNotat om iltsvindet i Filsø den 4. og 5. august Lektor Theis Kragh, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Notat om iltsvindet i Filsø den 4. og 5. august 2018. Lektor Theis Kragh, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet Vi har
Læs mereHYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.
5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereDagbog fra min spejlsø
Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereNr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009
Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.
Læs mereStx matematik B december 2007. Delprøven med hjælpemidler
Stx matematik B december 2007 Delprøven med hjælpemidler En besvarelse af Ib Michelsen Ikast 2012 Delprøven med hjælpemidler Opgave 6 P=0,087 d +1,113 er en funktion, der beskriver sammenhængen mellem
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereGrundlÄggende variabelsammenhänge
GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i hf 2014 Karsten Juul LineÄr sammenhäng 1. OplÄg om lineäre sammenhänge... 1 2. Ligning for lineär sammenhäng... 1 3. Graf for lineär sammenhäng... 2 4.
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereMads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013
EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...
Læs mereDette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.
Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereSejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009
Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereRTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008
RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereBevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse
Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33
Læs mereMuterede Bygplanter Absorptionsspektrum
Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereSolen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Læs mereMatematik projekt 4. Eksponentiel udvikling. Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009. Underskrift:
Matematik projekt 4 Eksponentiel udvikling Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009 Underskrift: Teorien bag eksponentiel udvikling er som sådan meget enkel. Den har forskriften: B er vores begndelsesværdi
Læs mereJeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!
Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 3 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra
Læs mereFERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET
FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET SCAN KODEN OG INDTAST DINE MÅLINGER FRA FELTEN GODT AT HUSKE: Praktisk varmt tøj, der må blive snavset Regntøj og gummistøvler, hvis vejrudsigten tyder på regn
Læs mereDecember 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur
RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på
Læs mereRapport Bjælken. Derefter lavede vi en oversigt, som viste alle løsningerne og forklarede, hvad der gør, at de er forskellige/ens.
Rapport Bjælken Indledning Vi arbejdede med opgaverne i grupper. En gruppe lavede en tabel, som de undersøgte og fandt en regel. De andre grupper havde studeret tegninger af bjælker med forskellige længder,
Læs mereVind. Forsøg : Vindenergy 1/12
Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI
Læs mereGå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Avnsø, Hvalsø. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hvalsø Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden (olieudslip,
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereKompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Læs mereOplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..
Oplæg til Workshop Geotermi det nye erhvervseventyr Hvis varmt vand var næsten gratis.. Hvad handler det om? I undergrunden under Salling findes store mængder varmt vand i 2 km s dybde geotermisk varme.
Læs mereEnergiens vej til mennesket
Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet
Læs mereMiljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed
Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes
Læs mereMikroskopet. Sebastian Frische
Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse
Læs mereMatematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)
Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereTest af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop
Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning
Læs mere7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN
1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mereEgnen virksomhed - Carbon Capture
Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side
Læs mereBadevandsprofil Assens Næs Strand
Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske
Læs mereUV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereEksponentielle sammenhænge
Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller
Læs mereDe kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING
3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereTerrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning
Terrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning NØDVENDIGT VÆRKTØJ BESTANDDELE Tegningen viser en 3,0 meter bred udførelse. Antallet af bestanddele varierer efter størrelsen (se listen på næste side)
Læs mereSolens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet
SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereIntroduktion. Arbejdsspørgsmål til film
OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet
Læs mereStrandenge. Planter vokser i bælter
Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.
Læs mereSvag hældning og ikke brugbart: Minivådområdet giver bagvand i drænsystemet. Der skal udgraves og flyttes meget jord.
Jordflytning Jordflytning er en af de store omkostninger ved at lave minivådområder og kan være afgørende for om projektet kan gennemføres. Det er derfor afgørende at placeringen overvejes nøje. Nedenstående
Læs mereBilag 1: Visualiseringer af stationer
BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station
Læs mereIndledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.
1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mere[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]
Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville
Læs mereMarabu INFO. Teknisk. Lys og Vejrbestandighed af trykte produkter. Indhold. 1.0 Teori
Lys og Vejrbestandighed af trykte produkter Aw/enk 2006 06 Maj Udendørs-reklamer er blevet mere almindelige og i dag findes der meget få busser, tog, lastbiler eller taxaer, som ikke har en eller anden
Læs mereNy vejledning om måling af støj fra vejtrafik
Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København
Læs mereFølgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet:
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 1.1 Fysiske og kemiske forhold Jens Würgler Hansen Anders Windelin Cordula Göke Eva Thorborg Jørgensen Flemming Thorbjørn Hansen, Thomas Uhrenholdt Dato:August 2012 Side
Læs mereFYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve
FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.
Læs mereLængerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt
Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere
Læs mereFind enzymer til miljøvenligt vaskepulver
Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereStrategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom
Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf
Læs mereRoth SnowFlex Rørsystem
Roth SnowFlex Rørsystem Planlægning og projektering... living full of energy! 204 Roth SnowFlex Rørsystem Et komplet system som holder arealer fri for sne og is Roth Snowflex anlæg anvendes til at holde
Læs mereFUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p
- FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste
Læs mere