Kvinden kæmper stadig

Transkript

1 Tema: Kvinden kæmper stadig I 2015, hvor vi fejrer 100-året for kvinders valgret, mangler vi stadig at tage afgørende skridt, før kvinder har samme muligheder og vurderes i samme lys som mænd. Rød+Grøn ser tilbage på 100 års kvindepolitiske sejre og frem mod de næste kampe. Side Medlemsblad for Enhedslisten JUNI 2015 NR 69

2 INDHOLD Dette nummer Måneden der gik s3 Skab job til udsatte s4 Corydon grilles igen s5 Kort nyt fra Folketinget s5 Skraldemænd vandt første slag s7 Håb for forbrugerejede butikker s8 Grønt trafikudspil s9 Kort grønt nyt s9 Internationalt nyt s11 Urafstemningsresultatet s22 Kulturpolitisk oprør s23 Rundt i Ø-landet s24 Nyt fra Hovedbestyrelsen s25 Debat og annoncer s26-31 Hvad er meningen? s Tema: 100 års kvindekamp s12-21 I år er det 100 år siden, at kvinder, fattiglemmer og andre underordnede eksistenser fik stemmeret. Siden er der vundet mange vigtige kvindekampe. Men vi mangler stadig afgørende skridt, før kvinder har de samme muligheder og vurderes i samme lys som mænd. Skab liv og arbejde på landet s6 Befolkningsflugten til byerne skaber arbejdsløshed og faldende boligpriser i landdistrikterne. Situationen kalder på radikale indgreb, hvis kampen for at bevare livet i de mindre byer skal vindes. Enhedslisten har opskriften. Tragedien på Middelhavet s10 Vi møder påstandene i medierne: Frontex er en humanitær hjælpeorganisation, og de, der går i bådene i Libyen, flygter ikke fra krig og undertrykkelse, men af økonomiske årsager. Skal vi tro på det? Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Mikael Hertoft, Lole Møller, Nina Ericsson, Mikkel Lauritzen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup Hansen, Tobias Clausen, Karl Vogt-Nielsen, Rune Lund, Anne Overgaard. Art Director: Maria Prudholm Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: Næste deadline: 10. juni kl Debatindlæg: Send til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Ben Raynal, cropped (CC BY-NC 2.0) Fotos, der hentet på Flickr, må gengives under samme Copyright-licens, som de er udgivet under på Flickr.com. Oplag: Tryk: KLS Grafisk Hus RETNING Handlinger ikke ord Den 5. juni markerer 100 års jubilæet for en grundlovsændring, der udvidede det danske demokrati betragteligt. Det var ikke kun kvinder, der for første gang fik stemmeret. Fra 1915 og over de kommende år blev valgretten bredt ud til både fruentimmere, fattige, folkehold, forbrydere og fallenter. De såkaldte fremmede og fjolser, derimod, har stadig ikke lige adgang til at stemme. Som bekendt er det svært, grænsende til det umulige, at få dansk statsborgerskab, der er en forudsætning for at kunne stemme. Mindre alment kendt er det, at rigtig mange udviklingshæmmede i Danmark heller ikke kan stemme, selvom de har evner og interesserer for politik. Hvis de har brug for en værge til at hjælpe med økonomi og lejekontrakter, så sker det nemlig ofte og helt unødvendigt på bekostning af stemmeretten. Det er bare én af de ting, Enhedslisten gerne vil ændre på. For i 2015 er der stadig rigtig mange, der ikke har lige adgang til at gøre sig gældende i det danske demokrati. For det første er der en del, der ikke får lov, uanset at de har stemmeret og er valgbare. En af 2 Rød+Grøn Juni 2015 vores egne partikammerater blev for eksempel truet til at opgive sit kandidatur til kommunalvalget i november. Ellers ville Tønder Kommune tage hans førtidspension! For det andet kan en del ikke færdes, hvor demokratiet foregår. Rigtig mange valgsteder er ikke tilgængelige for kørestolsbrugere, og det er mange partilokaler heller ikke. Det sidste gælder også Enhedslistens lokaler, og det arbejder vi på at gøre noget ved. Sidst, men ikke mindst, er der en hel del, der simpelthen ikke bliver inviteret med ind i den politiske debat. Valgvideoer bliver sjældent tekstet eller døvetolket. Pjecer findes ikke med blindskrift. Og ingen partier overhovedet har lavet materialer, der er lette at læse, også af udviklingshæmmede. Enhedslisten er i gang på alle tre områder, så demokratiet på sigt kan blive for os alle sammen. Vi starter med os selv, med at gøre vores egne materialer tilgængelige. For som de engelske suffragetter sagde: Demokrati og forandring handler om deeds, not words.»rigtig mange udviklingshæmmede i Danmark kan ikke stemme, selvom de har evner og interesserer for politik. Det er bare én af de ting, Enhedslisten gerne vil ændre på. For i 2015 er der stadig rigtig mange, der ikke har lige adgang til at gøre sig gældende i det danske demokrati.«sarah Glerup Handikappolitisk rådgiver og folketingskandidat for Enhedslisten.

3 MÅNEDEN DER GIK Billedet Over hele landet markerede Enhedslisten arbejdernes internationale kampdag. Her ses vores velbesøgte telt i Fælledparken. Foto: R+G Den dårlige nyhed Middelhavet Antallet af druknede bådflygtninge i de første måneder af 2015 ligger langt over tallet fra sidste år, da Italien gennemførte redningsoperationen Mare Nostrum. Samtidig forbereder EU en militæraktion i Libyen for at stoppe menneskesmuglerne, som man siger. Det har så den bivirkning, at det (i et vist omfang) vil stoppe flygtningene. Desværre stopper det ikke den krig og undertrykkelse, de flygter fra. Citatet»Vi har de penge, vi har. Dagpengesystemet må ikke blive dyrere.«den gode nyhed 7,2 mio. til ordblinde og læse-skrivesvage Enhedslisten har aftalt med regeringen og SF at afsætte 7,2 mio. kr. i 2015 til at hjælpe voksne ordblinde og såkaldte læse-skrivesvage. Pengene skal bruges til opsøgende arbejde blandt ufaglærte på arbejdspladser og blandt ledige. Projektet bygger videre på erfaringerne fra et lignende projekt, hvis bevillinger stoppede i år. Sagt af Helle Thorning-Schmidt den 1. maj. Fem dage senere meddelte regeringen, at man vil bruge 610 mio. kr. på nye skatterabatter til virksomhederne. For samme beløb kunne man have halveret genoptjeningsperioden til dagpenge. Foto: Magnus Fröderberg/ norden.org Rød+Grøn Juni

4 Aktuel politik I Sverige har man den statslige socialøkonomiske virksomhed Samhall, der beskæftiger mennesker med nedsat arbejdsevne. Sådan en virksomhed skal vi også have i Danmark, mener Enhedslisten. Foto: Samhall] (CC BY 3.0 Nyt udspil vil skabe job til udsatte I årene efter finanskrisens udbrud har mennesker med nedsat arbejdsevne fået meget sværere vilkår. Enhedslisten ønsker at vende udviklingen og lancerer derfor et udspil, der skal gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt og bringe tusindvis af mennesker i arbejde. Beskæftigelse Mikkel Lauritzen, Rød+Grønr Enhedslistens nye arbejdsmarkedsudspil, Plads til alle, indeholder fem konkrete forslag til et mere rummeligt arbejdsmarked. Forslagene skal sikre bedre forhold for mennesker med nedsat arbejdsevne og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Ifølge beregninger vil udspillet skabe job over de næste tre år. 4 Rød+Grøn Juni 2015 Siden krisen slog igennem i 2008, er arbejdsmarkedet blevet stadig mindre rummeligt. Arbejdsgiverne er blevet langt mere krævende og mere tilbøjelige til at importere arbejdskraft fra andre EU-lande, i stedet for at give nogle af de mange lokale arbejdsløse en chance heriblandt mennesker, der ikke kan yde 100 procent. Ifølge Enhedslisten er der brug for, at samfundet tager ansvar og stiller krav til arbejdsgiverne. - Problemet er, at arbejdsmarkedet ikke står til rådighed for mennesker, der ikke kan yde 100 procent. Der er brug for politiske initiativer, som med både pisk og gulerod ansporer offentlige og private arbejdsgivere til at åbne døren for mennesker med nedsat arbejdsevne, forklarer socialordfører Finn Sørensen. Plads til alle Blandt forslagene i Enhedslistens arbejdsmarkedsudspil er oprettelsen af en offentlig flexjob-virksomhed efter svensk forbillede. Sverige har gennem mange år haft den statslige socialøkonomiske virksomhed Samhall, hvor mere end medarbejdere med nedsat arbejdsevne tilbyder tjenester lige fra rengøring og ejendomsvedligeholdelse til logistik og produktion på normale markedsvilkår. Enhedslisten foreslår, at man opretter er lignende virksomhed i Danmark. Foruden dette forslag indeholder udspillet initiativer som en isbryderordning for udsatte ledige, en solidarisk udligningsordning for flexjob, en styrkelse af de social-økonomiske virksomheder og flere sociale klausuler ved offentlige kontrakter. Enhedslistens forslag er i de fleste tilfælde udgiftsneutrale, og den samlede effekt af forslagene vil øge statens indtægter i form af sparede udgifter og øgede skatteindtægter. Læs hele udspillet på til_alle.pdf

5 Kort nyt fra Folketinget Job-bonus hjælper ikke Regeringen har præsenteret sit vækstudspil, der indeholder en kontant bonus til mennesker, som kommer i arbejde efter lang tids kontanthjælp. Det er imidlertid ikke et økonomisk incitament, der skal til for at løse problemet, mener Enhedslisten. - Jeg kan dårligt være imod, at nogle mennesker, som har været arbejdsløse længe, får en ekstra bonus. Men jeg synes, det er ærgerligt, at regeringen hopper med på højrefløjens falske sang om, at arbejdsløsheden skyldes manglende økonomiske incitamenter, siger Johanne Schmidt-Nielsen. Hun og Enhedslisten frygter, at regeringens udspil ikke vil få særligt mange flere udsatte ledige i arbejde, da den ikke ændrer ved den grundlæggende mangel på arbejde. - Arbejdsgiverne vil hellere ringe til vikarbureauet i Litauen end at give en chance til en kontanthjælpsmodtager, der har været arbejdsløs i mange år. Og hvis man ikke kan få et arbejde, så kan man jo ikke bruge en bonus til særligt meget, siger Johanne Schmidt-Nielsen. Mere overvågning på vej I kølvandet på 11. september 2001 brugte politikere verden over angrebene som undskyldning til at give politi og efterretningstjenester meget indgribende beføjelser overfor borgerne. Det samme sker nu igen. Efter angrebene i Paris og København foreslår regeringen, at PET får adgang til såkaldte PNR-oplysninger om flypassagerer uden retskendelse. Det er bl.a. oplysninger om rejsetider, medpassagerer, bagage og sæde. Det er foreslået tidligere i EU, men er ikke gennemført, fordi EU-Parlamentet har blokeret for det siden Regeringen nu vil gennemføre det i Danmark også selvom angrebene i Paris og København på ingen måde havde noget med flypassagerer at gøre. - Den form for masseovervågning er uacceptabelt i et demokratisk samfund. Og så er det usmageligt at forsøge at udnytte frygten til at få det gennemført, mener Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper. Ud med genmodificerede afgrøder Enhedslisten foreslår nu et fuldstændigt forbud mod at dyrke genmodificerede afgrøder i Danmark. Det vil både mindske bureaukrati og sikre danskerne mod afgrøder, som vi endnu ikke kender sundhedsfaren ved. - I Enhedslisten mener vi ikke, at vi bør spille hasard med vores helbred ved at tillade genmodificerede afgrøder i landbruget med ukendte konsekvenser til følge, forklarer miljøordfører Per Clausen. Han påpeger samtidig, at udover at udgøre en trussel for natur og dyrearter, er genmodificerede afgrøder også en trussel mod muligheden for at dyrke økologisk landbrug. - Der er stor risiko for, at disse afgrøder breder sig både som følge af planternes biologi og menneskelige fejl, forklarer Per Clausen. Ved førstebehandlingen af forslaget erklærede fødevareministeren sig enig i, at der ikke skal dyrkes genmodificerede afgrøder i Danmark. Corydon grilles igen Finansminister Bjarne Corydon skal igen stå skoleret i DONG-sagen, efter Folketingets præsidium har kritiseret finansministeren hårdt for at hemmeligholde vigtige dokumenter. Demokrati Simon Halskov, Rød+Grøn Enhedslisten kalder endnu en gang finansminister Bjarne Corydon i samråd i Folketingets Finansudvalg. Det sker på baggrund af hård kritik fra Folketingets Præsidium i sagen om salget af DONG. Præsidiet finder det utilfredsstillende, hvis en almindelig mistro til folketingsmedlemmers evne eller vilje til at iagttage fortrolighed generelt fører til en uvilje i regeringen og forvaltningen mod at give medlemmerne adgang til fortrolige oplysninger, står der blandt andet i udtalelsen fra Præsidiet. Kritikken flugter med den, som Enhedslisten har fremført. - Jeg er meget glad for, at Præsidiet bakker op om den kritik, som vi har rejst hele vejen i gennem, siger finansordfører Frank Aaen og uddyber:»det er Folketingets øverste ledelse, der nu råber vagt i gevær over forløbet. Det er meget alvorligt for finansministeren.«frank Aaen Foto: Andreas Bro - Nemlig at Folketinget ikke fik de nødvendige informationer før salget af DONG og dermed ikke havde det tilstrækkelige grundlag for at vurdere, om salget var klogt. Vagt i gevær Frank Aaen forventer, at finansministeren tager Præsidiets kritik til efterretning. - Det er Folketingets øverste ledelse, der nu råber vagt i gevær over forløbet. Det er meget alvorligt for finansministeren, mener han. Det nye samråd afholdes 2. juni. Her håber Enhedslisten, at Bjarne Corydon svarer klart på Præsidiets kritik og beklager forløbet. - Efter min mening bør finansministeren på baggrund af kritikken beklage over for Folketinget, at han hemmeligholdt afgørende oplysninger i en så vigtig sag, siger Frank Aaen. Forud for samrådet beder Enhedslisten også finansministeren om at fremsende relevante dokumenter om andre tilbud, da Præsidiet vurderer, at de både var og fortsat er af saglig betydning for sagen. Rød+Grøn Juni

6 Aktuel politik Skab liv og arbejdspladser i landdistrikterne Vandringen fra land til by er under kriseårene taget voldsomt til. Samtidig er visse landdistrikter ramt af konkurser og en aldrende befolkning. Resultatet er arbejdsløshed, manglende tilflytning og faldende boligpriser. Situationen kalder på radikale indgreb, hvis kampen for at bevare livet i de mindre byer skal vindes. Enhedslisten har opskriften. Enhedslisten og landdistrikterne Enhedslistens landdistriktsudvalg har lavet en valgkampsfolder med Enhedslistens centrale krav for at løse landdistriktsproblemet. Enhedslistens folketingsgruppe har lavet et udspil for landdistrikterne. Den kan hentes på Enhedslistens pjece om kommunal produktion kan hentes på pdf. Landdistrikter tikker i bymidter, forlænge investe- Lars Dohn, landdistriktordfører, og ringspuljen Vestdansk Vækstkapi- Anders Hadberg, finans- og boligpoli- tal og fremme biobrændsel. tisk rådgiver Regeringen lancerede den 7. maj sit bud på, hvad der kan vende udvik- Fællesskab frem for marked Enhedslistens bud er et helt andet. for at løse kreditklemmen overfor visse landdistrikter, som forhindrer boligkøbere og småerhverv i at kunne opnå lån til nødvendige in- og den islandske stats boligfinansieringsfond. Rentemarginalen skal være på 0,5 procent og finansiere yderligere investeringer og lån. lingen i landdistrikterne. Der er flere elementer, som Enhedslisten kan støtte, men hovedindtrykket af udspillet er, at det afspejler et fromt Vi ønsker fællesskab frem for marked. Løsningen er ikke at undergrave hensyn til miljø og fællesskab for at styrke virksomhederne i jag- vesteringer. De private pengeinstitutter er flaskehalsen med krav om høje renter og gebyrer. Alternativet til de private er en 100 procent refusion af overførsler Et andet problem er, at urbanisering håb om, at de private virksomhe- ten på profit. Dette giver ikke fle- samfundsbank. Enhedslisten fore- og arbejdsløshed rammer landdi- der vil søge til landdistrikterne, blot re arbejdspladser. Derimod er sva- slår derfor, at staten ud af Vestjysk strikterne dobbelt. Ikke blot er folk man liberaliserer lovgivningen til- ret mere fællesskab. Den offentlige Bank opretter en samfundsbank, arbejdsløse, men velfærdssyste- strækkeligt. Regeringen vil således sektor skal være motor for beskæf- der både skal kunne låne (og formid- met sættes under økonomisk pres, lempe planloven for, at virksomhe- tigelse og grøn omstilling. Tre ele- le lån) til bolig, til erhverv og til pri- fordi den økonomiske udligning der skal kunne anlægge bygninger menter er afgørende i en sådan om- vatkunder. Enhedslisten har ladet mellem kommunerne ikke udligner efter hensyn til indtjeningen. Sam- stilling. sig inspirere af de to nordiske stats- tilstrækkeligt. Den uforskyldte le- tidig vil regeringen tillade megabu- Først og fremmest er der behov banker: den norske stats husbank, dighed og tilbagetrækning fra ar- Foto:Else Glerup 6 Rød+Grøn Juni 2015

7 Udsigten til, at fire skraldemænd ville miste deres arbejde på grund af en udbudsrunde, fik i april Københavns skraldemænd til at nedlægge arbejdet. Collage: R+G bejdsmarkedet dræner kommunekasserne på grund af liberalistisk incitamentsstyring, som tvinger kommunerne til kassetænkning, hvor man forsøger at undgå at visitere folk til ydelser, som de har ret til. Enhedslisten foreslår derfor, at statens refusion af kommunernes udgifter til de væsentligste overførsler, som kommunerne ingen indflydelse har på, sættes op til 100 procent. Dette vil særligt komme landdistrikterne til gode. Merrefusionen finansieres af en tilsvarende nedsættelse af bloktilskuddet. For at ingen kommuner skal af med penge ved omlægningen og dermed forringe velfærden laves der en femårig indfasning, hvor alle indtægtstab dækkes gennem en statslig pulje. Kommunal produktion skal skabe arbejdspladser Landdistrikterne er ramt af konkurser og udflytning af arbejdspladser. Overfor virksomhedsejernes profitjagt står kommunerne i dag uden redskaber. Eksempelvis står Vestas bygninger og grunde tomme på Lolland uden at kommunen kan bruge disse til anden produktion, som skaber arbejdspladser. Regeringens svar er, at kommunerne skal konkurrere mod hinanden om at tiltrække virksomhederne. Derfor har den sammen med de borgerlige sænket udligningen af selskabsskatten. Enhedslistens modsvar er, at kommunerne får mulighed for selv at oprette virksomheder, der kan sætte gang i nødvendig produktion. Det kan være indenfor forsyningsområdet, hvor kommunale selskaber allerede har en ekspertise, eller inden for velfærdsteknologi, hvor kommunerne har en eksklusiv knowhow. Særligt trængte kommuner skal have ret til at tage produktionsinitiativ, hvor de private virksomheder forlader området. Samtidig skal kommunerne have bedre muligheder for at støtte socialøkonomiske virksomheder. Skraldemænd vandt første slag 350 københavnske skraldemænd strejkede i over en uge i april, fordi de var utilfredse med, at fire kolleger stod til fyring, efter Københavns Kommune sendte dens kontrakter på afhentning af affald i udbud. Nu venter nye forhandlinger. Strejke Jakob Nerup, arbejdsmarkedspolitisk rådgiver Som resultat af Københavns udbudsrunde på affaldsområdet står firmaet City Renovation til at overtage bydelene Nørrebro og Østerbro fra M. Larsen Vognmandsfirma A/S, fordi City Renovation vil klare opgaven med 52 mand i stedet for de nuværende 56. Men udsigten til, at fire skraldemænd mister deres arbejde, fik i april skraldemændene til at nedlægge arbejdet, mens skraldemænd fra andre firmaer i kommunen i sympati gjorde det samme. - Vi har været overbevist om, at alle skraldemænd var sikret ansættelse ved virksomhedsoverdragelsen. Det er en af de ting, som Københavns Kommune har lovet os, siger en talsmand for de strejkende i en pressemeddelelse. Skraldemændene frygter desuden, at fyringerne vil føre til, at vognmændene vil forsøge at ansætte skraldemænd på timebasis, i stedet for fastansættelser. - Det vil vi ikke finde os i for det er social dumping af værste skuffe, siger talsmanden. De strejkende skraldemænd blev som sædvanligt slæbt i Arbejdsretten og pålagt skærpet bod, hvilket betød, at de udover den manglende løn skulle betale 65 kr. i timen. Trods dette stod de fast, og til sidst måtte City Renovation bøje sig. Der er nu lavet en aftale om, at alle 56 mand skal med, og der skal forhandles igen, hvor Københavns Kommune er med ved bordet. Enhedslisten støtter de strejkende Københavns teknik- og miljøborgmester, Enhedslistens Morten Kabell, har kæmpet for at sikre, at alle skraldemænd kom med over og vist, at det gør en forskel, om borgmesteren kommer fra Enhedslisten eller de andre partier på rådhuset. - Jeg har stor forståelse for 3F s frustrationer over udliciteringen af affaldsområdet i København, som den igangværende konflikt netop er resultatet af. Stod det til mig, var affaldshåndteringen stadig en kommunal opgave, siger Morten Kabell til Metroexpress. Københavns Kommune privatiserede skraldeindsamlingen for fem år siden. Her blev byen delt op i fem områder, der skal i udbud hvert tredje år. Et af udbudskravene som Enhedslisten kæmpede for dengang er, at alle ansatte skal med over i det firma, som overtager skraldeindsamlingen. Firmaerne vinder imidlertid udbud gennem skrabede bud, der kun kan realiseres med færre skraldemænd, som arbejder hårdere. Enhedslisten vil nu stille forslag om, at Københavns Kommune ændrer privatiseringen af skraldeindsamlingen og genskaber den kommunale skraldeindsamling til gavn for byens borgere og skraldemændenes job og helbred. Støttebidrag til at betale skraldemændenes løntab og bod kan indbetales på: Rød+Grøn Juni

8 Miljø og energi Foto: Hubertus45-wikipedia (CC BY-SA 3.0) Håb for forbrugerejede butikker En hjælpende hånd til landdistriktområderne i form af seks mio. kr. til små, forbrugerejede butikker. Det er blandt de nye initiativer i en lille grøn pakke, som Enhedslisten og regeringen er nået til enighed om. Grønne aftaler Karl Vogt-Nielsen, Rød+Grøn Enhedslisten har længe presset på for politiske tiltag, der kan vende butiksdøden i de små samfund. Og så vidt muligt med afsæt i, at fællesskab fungerer. Med en lille pose penge, som er i overskud tilbage fra 2013-finansloven, har vi nu fået en aftale, der skal styrke landdistriktsområder gennem fremme af forbrugerejede købmandsbutikker i landdistrikterne. Landsbyens samlingspunkt Der indledes med en opsamling af erfaringer med forbrugerejede købmænd i landdistrikter. På den baggrund udarbejdes en eksempelsamling og et vejledningskatalog, som indeholder råd om, hvordan man etablerer, driver og udvikler forbrugerejede købmandsbutikker samt hvordan butikkerne kan fungere som lokalsamfundets mødesteder. Med afsæt heri etableres et rådgivningshold, så borgere og foreninger i landdistrikter kan få tilbudt rådgivning, som resulterer i en business case for butikken og en række anbefalinger om finansiering, drift og udvikling, baseret på erfaringerne fra den indledende evaluering. Endvidere kan man få hjælp til at skrive en ansøgning om støtte på op til kr. til etablering af en butik. Der oprettes også en pulje til nye forbrugerejede købmandsbutikker og videreudvikling af eksisteren- Flere glade grise og køer de. Ansøgninger vil bl.a. blive vurderet ud fra en forventet levedygtighed af butikken, om det pågældende lokalsamfund har tæt dialog og koordinering med kommunen, og om der er tilstrækkelig lokal opbakning til butikken fra beboerne i området. Eksisterende forbrugerejede butikker i landdistrikter kan søge om et rådgivningsforløb om nye aktiviteter, eller hvordan butikken kan øge sin rolle som samlingspunkt. Tilskudsansøgningerne vil løbende blive vurderet i Ministeriet for by, bolig og landdistrikter. Mere urørt skov Udover butiksinitiativet indeholder den lille grønne pakke tre tiltag. De økologiske svin og økologiske køer i Danmark skal være flere og have bedre vilkår. Det var Enhedslistens aftryk i en politisk aftale om landdistriktsprogrammet, efter de borgerlige sprang fra. En ny pulje på 30 mio. kr. årligt kan søges af økologer til bl.a. investeringer i kvægstalde, hytter og hegn til svineproduktion, varmelamper og LED-belysning. Til øvrig økologi er der årligt 240 mio. kr. til omlægning og drift. Til natur, miljø og klima er der årligt 600 mio. kr., og til landdistriktsudvikling er der årligt afsat 90 mio. kr. Med en pulje på seks mio. kr. øges biodiversiteten i de private skove gennem omlægning til urørt skov. Med Naturplan Danmark blev der taget skridt til at indkredse naturmæssigt særligt værdifulde skove og primært frivillige tiltag for urørt skov. Med de ekstra midler vil vi kunne styrke beskyttelsesindsatsen i de private skove, hvor private skovejere med naturmæssigt særlig værdifuld skov vil kunne byde ind med forslag til aftaler om frivillige fredninger eller lignende, der for fremtiden lægger skovene urørt. Der afsættes også to mio. kr. til en analyse af omlægning af statsskov fra produktionsskov til biodiversitetsskov. Analysen skal bl.a. skabe bedre overblik over naturværdierne på statens arealer, vurdere hvilke virkemidler, der mest optimalt sikrer biodiversiteten, og udpege de arealer, der har størst potentiale for udlægning til biodiversitetsskov. I analysen indgår også en vurdering af værdien af jyske nåletræsdominerede plantager og en eventuel konvertering af disse til skov, med biodiversitet som hovedformål. Endelig afsættes to mio. kr. til en mere grundig test af nye sprøjtemidler i varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet. 8 Rød+Grøn Juni 2015

9 Kort grønt nyt Solceller mere effektive Der går ofte måneder eller år mellem forbedringerne af solcellers effektivitet. Men i løbet af april blev rekorden for masseproducerede solceller slået tre gange på to forskellige typer af solceller. 24. april annoncerede kinesiske Trina Solar, at de nu kan levere et nyt multi-krystallinsk modul med 19,14 procent effektivitet. Den 27. april meddelte tyske Manz, at de nu markedsfører et såkaldt CIGS-modul med 16 procent effektivitet, og dagen efter annoncerede det Taiwan-baserede TSMC Solar, at de nu fører samme slags solceller med en effektivitet på 16,5 procent. Effekterne er blevet verificeret af uafhængige instanser. CO2 passerer skarpt hjørne Indholdet af CO2 i atmosfæren har i marts 2015 officielt for første gang passeret 400 ppm ( parts per million ) på globalt plan. Der har siden 2013 været enkeltmålinger på dette niveau, men nu er det samlede niveau over 400 ppm. Fra de fossile brændsler blev taget i brug, er niveauet steget med 120 ppm og har udløst en aktuel stigning i den globale temperatur på 0,85 grader. Niveauet svinger mellem vinter og sommer pga. den store beplantningsvækst på den nordlige halvkugle, så niveauet ventes at falde lidt hen over sommeren for så igen at slå nye rekorder. Vindmøller udkonkurrerer atomkraft To af reaktorerne på atomkraftværket Ringhals ved Gøteborg lukkes ned før planlagt, har ejeren Vattenfall oplyst. Det kan ikke betale sig at holde dem i drift, fordi strømpriserne er blevet så lave, oplyser selskabet. Baggrunden for de lave elpriser er den store udbygning med vindmøller, der generelt har presset priserne på strøm ned på elbørserne. Sådan fordeler vi 2,3 mia. kr. til grøn trafik Enhedslisten har fremlagt sit udspil til næste forhandling i trafikaftalen Bedre & Billigere. Trafik Karl Vogt-Nielsen, Rød+Grøn Trafikaftalen Bedre & Billigere opstod i forlængelse af, at S-R-SF-regeringen i 2012 droppede trængselsringen om København. Som kompensation blev der afsat en mia. kr. årligt til at bekæmpe trafikal trængsel. Der er gennemført flere delaftaler med takstnedsættelser, midler til tog, cykler, letbaner og meget mere. Restpuljen på 2,3 mia. kr. skal ifølge aftalen forhandles her i foråret og bruges til aktiviteter i perioden Udover Enhedslisten og regeringen er SF og Dansk Folkeparti med i trafikaftalen. Mere og bedre kollektiv transport I Enhedslistens udspil til fordelingen af trafikaftalens restpulje får den kollektive pendlertrafik i hovedstadsområdet et løft med forbedringer af S-tognettet, tre nye S-buslinjer og en regionaltogspakke for Sjælland. Vi forslår 400 mio. kr. hertil. 650 mio. kr. skal gå til et samarbejde med kommuner, som vil styrke den grønne tilgang til trafikken. Det er midler til at fremme letbaner og BRT-linjer (hurtige busruter), øget busfremkommelighed, midler til citylogistik for bedre vareudbringning i byer samt et projekt landsbypedeller, som bl.a. kan indeholde en transportservice på landsbyplan. Der foreslås nye stationer rundt i landet for samlet 375 mio. kr., og for at fremme tilgængelighed for gangbesværede i togtrafikken foreslås en pulje på 200 mio. kr. til forbedringer på især togstationer, lige fra ændring af perroner til handicaptoiletter og elevatorer. På bilområdet vil Enhedslisten bruge 100 mio. kr. til udbredelse af delebiler og en bilpakke, som kan bruges til lokalt at fremme samkørsel og udvikle transportplaner med større arbejdspladser. Forbedringer af S-tognettet er blandt Enhedslistens forslag til en styrkelse af den kollektive transport. Foto: Leif Jørgensen-wikipedia (CC BY-SA 3.0) Rød+Grøn Juni

10 Internationalt De mange sandheder om tragedien på Middelhavet Vi møder påstandene i medierne: Frontex er en humanitær hjælpeorganisation, og de, der går i bådene i Libyen, flygter ikke fra krig og undertrykkelse, men af økonomiske årsager. Skal vi tro på det? Flygtninge I oversigten, hvor den mellemstatslige Niels Rohleder, International Orga- migrationspolitisk rådgiver nization for Migration (IOM) er angivet»officielt skal Frontex bevogte som kilde, står blandt andet, at en stor del kommer fra Senegal, grænsen men i praksis redder de flygtninge«. Sådan skrev Politiken i en positiv og opmuntrende overskrift over en helsidesreportage 1. maj. I artiklen fulgte avisens udsendte de gæve vikinger på det islandske patruljeskib Tyr, der indgår i den Triton-operation, som Politiken kalder»et demokratisk mønsterland«, og avisen slår fast, at trafikken af syriske flygtninge over Middelhavet»er stort set standset«. Man må forstå, at Frontex i praksis primært beskæftiger sig med godgørende virksomhed, og at de som EU s grænsea- gentur Frontex gennemfører i Middelhavet. Budskabet i Politiken-artiklen er, at Triton og Frontex kun på papiret handler om grænsekontrol. Reelt er der tale om en humanitær redningsaktion. Avisen fulgte op 4. maj med at fortælle, at de mennesker, som sejler ud på Middelhavet i synkefærdige både, næsten alle kommer fra syv lande: Gambia, Senegal, Somalia, Syrien, Mali, Eritrea og Nigeria. fleste mennesker i bådene ikke er rigtige flygtninge, men vil til Europa af økonomiske årsager. Triton og Mare Nostrum Der er imidlertid også en anden virkelighed end Politikens. Amnesty International udgav sidst i april rapporten»europe s Sinking Shame The Failure to Save Refugees and Migrants at Sea«. Her findes et ganske illustrativt kort over operationsområderne for henholdsvis Frontex-operationen Triton og den Mare Nostrum-operation, som Italien måtte indstille i efteråret 2014, da EU afviste at finansiere den. Der er intet overlap mellem de to områder. Intet. Mare Nostrum ( Vores Hav på latin) dækkede et stort område syd for Malta og den italienske ø Lampedusa tæt på den tunesiske og libyske kyst. Tritons operationsområde er langs med Italiens og Maltas kyster. Det siger sig selv, at chancen for at redde skibbrudne i live er større i Mare Nostrums område end i Tritons. Mon Politiken og dermed avisens læsere er blevet offer for den skatteyderbetalte charmeoffensiv, Frontex har gang i? Frontex vil gerne vise en menneskelig maske, samtidig med, at EU s stats- og regeringschefer i praksis bruger Frontex til at gøre, hvad de kan, for at minimere antallet af asylansøgere i Europa. IOM s tal for, hvilke nationaliteter der sidder i bådene, er ikke nødvendigvis de rigtige. IOM lever af at sælge ydelser til regeringer over hele verden og har en kommerciel interesse i at stå sig godt med sine kunder. Herunder den danske regering, som bl.a. betaler IOM for at opspore slægtninge til uledsagede mindreårige asylansøgere, så de unge mennesker kan sendes ud af Danmark. Ingen sikre tal Det er i sagens natur svært præcist at fastslå nationaliteten på de titusinder, der går i bådene. Når flygtningene frem til Italien, har myndig- 10 Rød+Grøn Juni 2015

11 Kort internationalt nyt Lovet hjælp til Gaza udebliver For seks måneder siden lovede internationale donorer 3,4 mia. dollars til genopbygning i Gaza. Ud over pengene lovede donorerne virkelig forandring, der skulle afslutte konflikten og hjælpe palæstinensere og israelere hen mod en retfærdig og varig fred. Seks måneder senere har donorerne hverken levet op til deres løfter eller deres flotte ord palæstinensere i Gaza er stadig hjemløse. Ikke et eneste af de ødelagte huse er blevet genopbygget. Vandog elektricitetsforsyningen er uregelmæssig. Skoler og hospitaler ligger stadig i ruiner. Flere end mennesker har ikke penge til at købe mad. Det fremgår af en rapport, som bl.a. Folkekirkens Nødhjælp står bag. Enhedslisten har rejst sagen overfor udenrigsministeren. hederne dér mildest talt ikke travlt med at tage deres fingeraftryk og sikre, at de bliver i Italien og søger asyl. Derfor er der ingen sikre tal. Der er også andre bud end IOM s på, hvilke nationaliteter der går i bådene. Melissa Fleming er talsperson for FN s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR). Hun offentliggjorde 3. maj via Twitter (twitter. com/melissarfleming) en top 5-liste over de nationaliteter, der for tiden ankommer til Italien, Grækenland og Malta. Det er i nævnte rækkefølge: Syrien, Afghanistan, Eritrea, Somalia og Nigeria. Ingen af de fem lande kan vist kaldes»demokratiske mønsterlande«. Syrerne, som ifølge IOM og Politiken stort set er holdt op med at flygte over Middelhavet, topper listen tæt fulgt af afghanere, som siden slutningen af 1970 erne har været et folk af flygtninge og fordrevne. Det er ikke for meget sagt, at UN- HCR-listen har en noget anden profil end Politikens IOM-liste. Organisationer som Frontex og IOM bruger mange penge på lobbyog mediearbejde. Og som man kan se, har de gennemslagskraft i medierne. Men det vil være dumt at lade deres oplysninger stå alene. Udviklingsbistanden vokser meget langsomt Den danske udviklingsbistand var i 2014 på 0,85 procent af BNI. Dermed er den danske bistandsprocent fastholdt på samme niveau som året før. Danmarks udviklingsbistand voksede en lille smule i forhold til Det betyder at vi stadig befinder os i Top-5 sammen med Sverige, Norge, UK og Luxembourg. - Det er absolut positivt, selvom der er langt til målet i regeringsgrundlaget på 1 procent, siger Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl. Med den nuværende stigningstakt, skal Helle Thorning-Schmidt sikre regeringen mindst tre valgperioder mere for at nå målet. Enhedslisten har foreslået, at udviklingsbistanden øges til 1 procent over en seksårig periode. Hvordan er varerne produceret? Når vi går ind i et supermarked, så er de varer, vi finder på hylderne, ofte produceret under utålelige eller direkte farlige forhold for arbejderen. Det gælder i tekstilindustrien, hvor over arbejdere for et par år siden døde under sammenstyrtningen af Rana Plaza, en tekstilfabrik i Bangladesh. Det gælder indiske bomuldsbønder der begår selvmord, fordi de er så fattige, at de ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Det gælder colombianske kaffebønder og minearbejdere, der risikerer at blive slået ihjel, hvis de organiserer sig i en fagforening. I dag har forbrugeren ofte ingen mulighed for at vide, hvordan varer er produceret. Derfor foreslår Enhedslisten, at der oprettes et etisk mærke, som skal gøre det muligt for forbrugerne at vælge produkter, der er produceret under forsvarlige forhold. Læs mere på christianjuhl.dk/nyheder/2015/04/ hvordan-er-varerne-produceret. Mange af de livsfarlige både, der bruges til at fragte flygtninge over Middelhavet, ender ved Siciliens kyster. Fotos: Johanne Schmidt-Nielsen Foto: ILRI-wikipedia (CC BY 2.0 Rød+Grøn Juni

12 Tema Tema: Kvinden kæmper stadig I året, hvor vi fejrer 100-året for kvinders valgret, mangler vi stadig at tage afgørende skridt, før kvinder har samme muligheder og vurderes i samme lys som mænd. Rød+Grøn ser tilbage på 100 års kvindepolitiske sejre og frem mod de næste kampe. Side Rød+Grøn Juni 2015

13 Kvindehistoriske årstal 1857: Ugifte kvinder over 25 år får personlig myndighed. Ugifte og enker får ret til at drive egen virksomhed. 1871: Dansk Kvindesamfund stiftes. 1875: Kvinder får adgang til universitetet. Valgretten fylder rundt I 1915 fik fruentimmere, fattiglemmer, fjolser og andre underordnede eksistenser valgret. Siden er fulgt mange demokratiske og kvindepolitiske fremskridt. Kigger vi lidt indad, må vi desværre sande, at Enhedslisten trækker andelen af kvindelige folkevalgte nedad. Simon Halskov, Rød+Grøn Da den første grundlov så dagens lys i 1849, var demokratiet forbeholdt mænd over 30 år med egen husstand. Det betød, at kun samfundets elite, ca. 15 procent af den samlede befolkning, havde valgret. Resten, som i folkemunde blev kaldt for de syv F er, havde ingen politiske rettigheder. Det drejede sig om fattiglemmer, fjolser (psykisk syge og udviklingshæmmede), forbrydere, folkehold (tjenestefolk), fallenter (konkursramte) og fremmede. Den sidste og absolut mest udbredte forhindring for at deltage i demokratiet, var, hvis man var fruentimmer kvinde. Ø trækker ned I 1915 skete imidlertid et demokratisk gennembrud, da en grundlovsændring for første gang gav mænd og kvinder lige vilkår, når det kom til politisk valgret. Siden og med lange, seje træk er fulgt flere gennembrud på ligestillingsfronten. Kvinder har bl.a. fået adgang til arbejde, uddannelse, fagforeninger, fået lov til at vide noget om prævention, egne penge og fri abort. Men vejen til egentlig ligestilling er lang endnu. Det er nu over 50 år siden, at kvinderne strømmede ud på arbejdsmarkedet, og alligevel tjener en dansk kvinde stadig 17 procent mindre end hendes mandlige kollega. Mulighederne for at fordele barslen er blevet flere, men sølle 7,4 procent af den samlede barsel i Danmark tages af mændene. Samtidig trives hverdagssexismen og kvindehadet både på gaden og via sociale medier. Selv i et erklæret feministisk parti som Enhedslisten halter ligestillingen. Således har vores parti trukket andelen af folkevalgte kvinder ned både ved folketingsvalget i 2011 og kommunalvalget i Imens, ude i den store verden, er kvinder stadig hovedofre for krige, massevoldtægter, undertrykkelse, menneskehandel og demokratisk underskud. Der er med andre ord nok at tage fat på på ligestillingsfronten. 1880: Gifte kvinder får råderet over selverhvervede midler, altså deres egen løn. Tidligere var selv kvindens løn mandens ejendom. 1888: Sædelighedsfejden raser. Skal kvinder have seksuel frihed som mænd, eller skal mænd være dydige som kvinder? 1899: Gifte kvinder får personlig myndighed. Men de har ingen råderet over midlerne i ægteskabet. Manden bestemmer alting i hjemmet, også hvor hun skal bo og om børnene skal bo hos dem. 1908: Kvinder får kommunal valgret. Enker får forældremyndighed over egne børn. 1915: Kvinder får almindelig politisk valgret. 1918: Fire kvinder vælges til Folketinget. 1922: Ægtefæller får sideordnet forældremyndighed. Faren er dog stadig værgen, hvilket betyder, at han enerådigt bestemmer over alt, hvad der har med økonomi at gøre. 1924: Nina Bang bliver Danmarks første kvindelige minister. Sløj start på valgretten Selv om kvinder fik valgret til kommunalvalg i 1908, så var det først i 1981, at hvert eneste byråd havde mindst én kvinde indvalgt. Efter kommunalvalget i 2005 var der flere borgmestre, der hed Erik, end der var kvindelige borgmestre. Selv om der blev indvalgt fire kvinder i Folketinget fra begyndelsen (1918), så er det først efter 2. verdenskrig, at der kommer en større kvindeandel i parlamentet (otte kvinder i 1945). I 1966 kom andelen af kvindelige folketingsmedlemmer for første gang over 10 procent. I 1984 passerede andelen af kvinder 25 procent, og i 1998 fyldte kvinderne for første gang mere end en tredjedel af Folketingssalen. Ved seneste Folketingsvalg opnåede kvinderne den hidtil bedste repræsentation: 39 procent. Rød+Grøn Juni

14 Tema Til højre: Året er Det er sommer i kollektivet, og Clara skal klippes. Nedenfor: En mindeplatte måtte der til for at hædre de mænd, der skænkede kvinden valgretten. Fotos: Gunnas private billeder. Vi skal turde feminismen I det forgangne århundrede er der taget vigtige skridt væk fra tusinder af års kvindehad. Men i en tid, hvor kvinder stadig er ofre for hverdagssexisme og demokratisk underskud, er der stadig afgørende ligestillingskampe at tage. Gunna Starck, Kvindeudvalget Aristoteles skriver: Kvinden er kvinde i kraft af visse manglende På den lange bane ser det måske egenskaber, og vi må opfatte ikke så tosset ud. Kvindekampen er, kvindens væsen som kendetegnet som Simone de Beauvoir beskriver i ved en art medfødt defekt. Det Andet Køn, oppe imod tusin- Pythagoras skriver: Der findes der af års ubeskriveligt had til kvin- et godt princip, der har skabt den, formidlet gennem religion og verdensordenen, lyset og manden, kommer. En del af forklaringen er, kønnene da ikke er helt adskilt som filosofisk/politisk tankegods: og et ondt princip, der har skabt at manden kun kan være den før- i Synagogen. kaos, mørket og kvinden. ste, hvis han konstruerer en an- Simone de Beauvoir påpeger, at Jødedommen har en morgenbøn den. der er problemer for både religioner Kvindehistoriske årstal for mænd og en for kvinder. De lyder henholdsvis: Lovet være Kristendommen har gjort sit til at videreføre jødedommens glødende og filosoffer med både at forklare kvindens store mangler fysisk, 1939: Provokeret abort tillades, hvis den gravides liv eller helbred er truet af svangerskabet, eller hvis graviditeten er resultatet af en voldtægt. Kvinder får ret til barsl otte uger før og otte uger efter fødslen og pligt til fire ugers barsel (med dagpenge) efter fødslen. Gud Herren, herskeren over alle verdener, at han ikke skabte mig som kvinde, mens den anden lyder: Lovet være Herren, at han skabte mig efter sin vilje. Augustin skriver: Kvinden er et dyr, der ikke ejer fasthed og stadighed. Djævelske kvinde Simone de Beauvoir forsøger at antifeministiske tradition. Da kødet jo i kristendommen er en forbandelse, gør Paulus kvinden til bærer af denne forbandelse. Eva lokkede Adam til at miste Paradiset, og selv om kødet er mandens gebet, er det kvinden, der vækker det har skylden. Tilsvarende forklares i islam tildækningen og kvindens plads bagest i moskeen (så mændene ikke kan se moralsk og intelligensmæssigt, og så samtidigt tildele hende så stor magt over manden og samfundets uorden. Her kommer djævelen og det onde ind, idet dette tager bolig i kvinden, hvis fysik og seksualitet var omgærdet af megen mystik. Både menstruation, hvor blodet har en helt selvstændig haderolle, og forplantning lod sig ikke helt forklare, især da man nødigt afdække, hvorfra kvindehadet hendes bagdel, når de beder), hvis tillagde kvinden anden rolle end Jeg var en drengepige og fars pige, der fældede træer, byggede huse og hoppede ned fra de højeste plankeværker, og jeg så nok lidt ned på min hjemmegående, konventionelle mor. Troede og syntes, at jeg kunne alt. Men der gik en prås op for mig under ungdomsoprøret, da en studerende senere kendt venstrefløjspolitiker under sine foredrag om marxismens velsignelser og lighed lige skulle tage mig på patterne. Og jeg var ikke den eneste, så vi ville hverken lægge patter til eller lave te til revolutionen. Næste stop var Femø. Gunna Starck Jeg blev aktiv feminist, fordi jeg ikke følte mig godt tilpas som kvinde i det politiske miljø i København i starten af 90 erne. Sammen med en kvinde, der havde viden og erfaringer fra Stockholm, startede vi vores egen lille anarka-feministiske gruppe. Vi delte hverdagserfaringer fra aktivistmiljøet og hverdagen, læste tekster og diskuterede. Det ændrede mit perspektiv radikalt, og gav mig den bevidsthed og styrke, som er nødvendig, hvis man vil klare sig som kvinde på egne præmisser i arbejdsliv og politisk arbejde. Maria Temponeras 14 Rød+Grøn Juni 2015

15 Kvindehistoriske årstal 1957: Kvinder får ret til at være værger for deres egne børn på lige fod med mænd. bærer af det barn, som manden sprøjtede ind. Misfornøjet uden mand Efterhånden som de fysiske mysterier bliver løst, og djævelen går af mode, kunne man forestille sig, at kvindehadet nedtones. Man kan dog diskutere, om hadet blot har fået et noget mere civiliseret udtryk. Det er indlysende, at man ikke i dag kan komme af sted med uhyrligheder som oven for citerede, men det stikker alligevel hovedet frem, når patriarkatet er truet. Journalist og forfatter Gretelise Holm har samlet nogle herlige citater fra kampen om valgretten. Ingeniør Holger Hammerich medlem af Borgerrepræsentationen forklarede i 1891 til det fjerde forslag om, at ugifte kvinder, som ikke havde en mand til at stemme for sig, fik stemmeret: Det vil ikke være naturligt at give gifte kvinder valgret, for de udøver denne valgret gennem deres mænd. Altså er de kvinder, der er kommet på deres rette hylde, nemlig ægteskabet, udelukket fra valgretten. Til gengæld giver vi stemmeret til de kvinder, som ikke har nogen mand, og som derfor ganske naturligt må være misfornøjede med verden og forholdene. Dermed må vi få et nyt vælgerkorps, som er på de misfornøjedes side. Det kan aldrig være heldigt, og der er tilmed ikke mulighed for at rette op på disse kvinders misfornøjelse. Vi kan jo ikke give enkerne deres mænd tilbage eller skaffe de ugifte kvinder ægtemænd. Da valgretten til kommunalvalg i ottende forsøg i 1903 blev vedtaget i Folketinget (standset i Landstinget), udtalte lensgreve Chr. Ahlefeldt-Laurvig: Kvindernes emancipation er noget, der slet ikke hører hjemme i Danmark, og som vi heldigvis også har været forskånet for. Her i landet har det været gammel skik og brug, at kvindfolkene har holdt sig hjemme, og ladet manden passe de offentlige anliggender. Det har været, og vil vedblive at være det rigtige. Drenge er nu klogest Både i 1975 og 2002 var tilsvarende røster fremme nu pakket ind i videnskab. I 1975 fremførte psykiater, overlæge dr. med. Thor- Feminismen kom snigende. En borgerlig opvækst præget af traditionelle kønsroller efterfulgt af et traditionelt jurastudium skyggede for de undertrykkende strukturer og dog - midt i studiet fik jeg øjnene op for ulighed på grund af klasse og køn. Det var faktisk faget kriminalpolitik, der fangede mig. Jeg blev en del af Rødstrømpebevægelsen, og feminismen blev en integreret del af mit liv. Og desværre er der stadig alt for meget at kæmpe for. Ingelise Bech Hansen Efter min studentereksamen oplevede jeg, hvordan der blev diskrimineret mod kvindelige studerende, og det blev for meget. Så jeg var med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Aarhus. Jeg kom i en herlig basisgruppe, som også blev en læsegruppe. Vi læste stabler af feministisk litteratur, og vi gik med krum hals i gang med Kapitalen, som vi læste til sidste side. Vi havde altid en siden sidst -runde, hvor vi kunne fortælle om de fortrædeligheder eller de sejre, vi havde haft. Gruppen blev ved at mødes i årevis, også da Rødstrømpebevægelsen havde tabt noget af gejsten. Annelise Ebbesen Rød+Grøn Juni

16 Tema Kvindehistoriske årstal Kvindehistoriske årstal kild Vanggaard, at ny hjerneforskning havde påvist mænds overlegenhed med hensyn til abstrakt tænkning og deres større evner til konstruktiv sammenknytning af forestillinger hvilket jo klart fremgår af de forrige citater. Modsat var kvinders hjerner overlegne med hensyn til indføling og intuition. Mænd og kvinder var således skabt, at kvinders magt udfoldede sig bedst i hjemmet, mens mænds aktiviteter måtte være mere udadrettede falliske handlinger og bedrifter. I 2002 offentliggjorde professor i udviklingspsykologi Helmuth Nyborg en undersøgelse, som var et resultat af hans intelligenstest af drenge og piger. Hans konklusion var, at drenge var fem procent klogere end piger. Gretelise Holm undrer sig over, at denne overlegne klogskab ikke giver sig udslag i så høje karakterer, at drengene på ærlig vis kan konkurrere om pladserne på universiteterne. Journalist Jette Hansen har systematisk undersøgt internettets kvindehad, og det er ikke civiliseret. Gå ind på 180grader.dk, Damefrokosten, Uriasposten, Manfo.dk m.fl. og se, hvad der florerer. Og se, hvad kvindelige politikere og andre kendte skal finde sig i, hvis de ikke vil kaldes snerpede. Kvinden som selvstændigt væsen Kvinderne fik valgretten, først den Kvindehistoriske årstal 1966: P-pillen frigives. kommunale, og da revolutionen desværre ikke brød ud, så også den nationale. Vi fik adgang til arbejde, uddannelse, universiteter, fagforeninger, fik lov til at vide noget om prævention, lov om ligeløn (uden ligeløn), egne penge og fri abort noget vi i dag anser for selvfølgeligheder. Men der skal passes på det, vi vandt. De virkelige kampe handlede ikke om valgret. Da valgretten endelig blev opnået, var den et resultat af mange års kampe, der handlede om retten til at være et selvstændigt væsen, at kunne forsørge sig selv og retten til egen krop. Vandringen fra land til by var en frigørelse for mange kvinder. Hårdt arbejde i industrien åbnede mulighed for at kunne forsørge sig selv og børnene. Man kunne få egen (ussel) lejlighed, og skilsmisser, formelle og uformelle, var mulige. Efter stemmeretten fortsatte den lange, seje kamp med at omsætte de formelle rettigheder til daglig praksis med at overkomme kvindehadet, de gamle kønsrollemønstre og allervigtigst børnestraffen. At komme galt af sted Retten til prævention og abort var det næste slag, der skulle vindes. En meget stor del af de førstefødte kom inden for ægteskabets syvende måned, mange børn voksede op hos bedsteforældrene en del i den tro, at det var deres forældre. Kvinderne gik i evig skræk for at være kommet galt af sted, og illegale, farlige aborter florerede. Børn var en byrde, ikke en gave. Barnefaderen gjorde sin pligt hvis han gjorde det, og kvinden havde ikke andre muligheder end 1970: Rødstrømperne laver deres første aktioner. 1973: Provokeret abort legaliseres. Året var 2010, og datoen var 8. marts. Min daværende mand kom grinende hjem og fortalte, at han og nogle venner var blevet interviewet af en journalist om kampdagens betydning. Jeg holdt skrækslagen min datter for ørene, da han delte sit svar med os. Lige dér forstod jeg, at jeg var nødt at vælge mellem ønsket om, at uvidende mænd skulle synes om mig og kampen for kvinders rettigheder. Jeg valgte det sidste og kaldte mig omsider det, som jeg var og er: feminist. Julie Kordovsky Jeg kan ikke mindes, at jeg ikke har været feminist. I mit barndomshjem var der ikke meget uligestilling eller fasttømrede kønsstereotyper at gøre oprør mod. Det var der imidlertid i skolen, hvor jeg bl.a. lærte, at kvinder ikke havde nogen historie, og at drenge var bedst til tal. Som voksen forundres jeg gang på gang over, hvor ofte forventningerne til mit køn er en spændetrøje. Og hvor uendeligt mange gange, jeg skal forklare, hvorfor jeg er feminist. Selv på venstrefløjen. Stadig, her i 100-året for kvinders valgret, er der brug for feminisme og alt for mange fordomme at nedbryde. Anne Overgaard Jørgensen 16 Rød+Grøn Juni 2015

17 Femølejrene spillede en afgørende rolle i bevidstgørelsen af kvinderne i Rødstrømpebevægelsen. Fotos: Gunnas private billeder. adoption eller forældrene for at vælge manden fra. De mange børn begrænsede kvindens mulighed for at forsørge sig selv og deltage i samfundslivet, fødslerne sled kroppen op, og det enkelte barn var der ikke overskud til at få øje på. Retten til prævention, fri abort og dermed retten til lyst og seksualitet var nok en større revolution end stemmeretten. Men det sidste var en forudsætning for det første. At så mange mænd var imod fri abort handlede netop om ikke at sætte kvinden fri, om at beholde magten. Rødstrømpernes spor Rødstrømpebevægelsens største sejre var at gøre de sammenhænge åbenlyse, at gøre det private offentligt, at lære os at se undertrykkelsens mekanismer, men også at gennemskue, hvem der havde fordele af dobbeltarbejdet og splittelsen kønnene imellem. Det er jo sådan, at de, der har privilegierne, sjældent kan se, at de har dem, og derfor heller ikke har noget at give afkald på. Årstallene for kvindefrigørelsesbegivenheder ligger tæt i 60 erne til midt i 70 erne og Rødstrømpebevægelsen var nok den bevægelse, der satte flest varige spor i det 20. århundrede både med hensyn til formelle rettigheder men mest inde i vores hoveder. Vi fik p-pillen, fri abort, lov om ligeløn, barselsorlov og meget mere vigtigst var den fantastiske bevidstgørelsesmaskine, som bevægelsen og især Femølejrene var. Feministen En feminist forholder sig til sin omverden og den måde køn, kønsroller, ligestilling, børneopdragelse, uddannelse, ligeløn, barsel og arbejdsdeling spiller sammen på. En feminist ser på mønstre, traditioner og strukturer, og hun udtænker, hvordan man politisk og personligt kan gøre noget ved den traditionelle spændetrøje, som bestemmer, hvem der gør hvad. En spændetrøje som både børn, mænd og kvinder er anbragt i. Barselsmyten Ligelønnen har ikke flyttet sig siden 80 erne. Vi kan alle analyserne om kønsopdelt arbejdsmarked, om barns første sygedag, om hvem der er på deltid, om hvem der ikke gider være ledere, om hvem der tager al barslen osv. Det har vi jo vidst i årevis, men bliver den viden brugt til noget? Det med barslen er interessant. Hovedforklaringen er altid den med, at manden tjener mest, og dertil er bare at sige, at det ikke passer. Hvis man kigger på par, hvor forældrene tjener det samme eller moderen mest, så er det stadig moderen, der tager barslen. Men selv om det med den manglende ligeløn passede, så kunne det jo være, at delt barsel lige præcis kunne gøre noget ved ligelønnen. At argumentet tager fejl af årsag og virkning, at ligelønnen ville rykke nærmere, hvis alle forældre tog lige meget barsel. Når kvinder leger arbejde I det hele taget ryger fernissen af den danske ligestilling, når krisen kradser. Den offentlige sektor får kniven. Nedvurderingen af kvinder slår igennem i nedvurderingen af kvindefagene. Velfærd - sundhed, omsorg, børnepasning - er det rene tilsætning; de rigtige værdier skabes i det private erhvervsliv, selv om det er svært at fatte, hvorfor der skabes mere værdi, når gulvet bliver vasket af ISS end af kommunen. Hvis vi skærer mellemregningerne væk, så er den neoliberale konklusion, at hvis vi sparede subsidierne til kvinderne og udgifterne til kvindefagene læs den offentlige sektor, hvor kvinderne leger arbejde væk, kunne vi sænke skatten til det halve, én forsørger ville være nok og barnet, manden, det private erhvervsliv, Saxobank og Liberal Alliance ville være glade. Ville kvinderne? Op på mærkerne Ser man ud i den store verden, står det sløjt til med ligestillingen. De arabiske forår gav ikke kvinderne den frihed, de kæmpede for. Kvinder er stadig ofre for krige, massevoldtægter, undertrykkelse, demokratisk underskud, fravalgte som foster og nyfødt, uden reproduktive rettigheder og til salg for en slik. Så op på mærkerne. Løft hovedet, stå på din ret, sig til og fra, forestil dig en anden og bedre verden for både mænd og kvinder. Vi skal ikke lade krisen kradse ligestillingen. Vi skal turde feminismen. Kvindehistoriske årstal 1975: Ligestillingsrådet oprettes. Jeg har faktisk aldrig tænkt over, om jeg er blevet feminist. Jeg tror i det hele taget aldrig, at jeg har tænkt rigtig over, om jeg var feminist. Men jeg har altid fra fødslen af eller i hvert fald så langt tilbage jeg kan huske, været imod fastlåste roller og normer. Og 40 erne og 50 erne, hvor jeg voksede op, var fulde af regler, normer og fordomme, som foreskrev, hvordan en pige burde opføre sig. Når de voksne sagde: Sådan gør man ikke, som pige eller Det må man ikke som pæn pige, så svarede jeg: Hvem er ham man, der bestemmer? Og hvem har sagt, at jeg er pæn?. Jeg tror, jeg er født som feminist. Inge Hedegaard Jeg stemte på Venstre, da jeg var 19 år gammel. Men så blev jeg gravid, blev gift og kom ud på arbejdsmarkedet. Min mand tålte hverken bleskift eller opvask, og jeg fik øjnene op: Der var Vietnambevægelse, og der var Kvindebevægelse. Femø og basisgruppe førte fra bevidstløs ulykke til, i første omgang, ulykkelig bevidsthed. Og derefter oprør! Kvindekamp er klassekamp, klassekamp er Kvindekamp, Fælledparkens kvindefestivaler og Angela Davis I am somebody i 1976 var milepæle. Ægteskabet røg sig en tur, men mit liv blev både sjovere, større og mere meningsfuldt. Susanne Langer Rød+Grøn Juni

18 Tema Der er stadig kvindelige slaver i Danmark I december sidste år lavede regeringen en aftale med Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF, der indebærer nogle forbedringer for de mennesker, der på legal vis kommer tættest på at leve som slaver i Danmark: au pairs. Mikael Hertoft Rød+Grøn når de skal arbejde og har fri. Disse ændringer var resultatet af et pres, Med en politisk aftale i december som først og fremmest er kommet blev au pairs lommepenge øget til fra au pairs selv, fra deres fagforening FOA og fra Enhedslisten kr. (før skat) om måneden. Au pairs skal fremover også have betalt rejsen fra hjemlandet, har ret til ordningen blev ikke lavet om. Au Men de grundlæggende ting i fri på helligdage og at få organiseret pairs har stadig ikke arbejdstilladelse, og må derfor ikke arbejde deres arbejde i et skema over, hvor- udenfor værtsfamiliens rammer. De er bundet til værtsfamilien og har således ikke ret til eget familieliv. Det har ført til absurde udsmidningssager mod au pairs, som fandt kærester i Danmark. De må heller ikke have børn. Skønmalet slaveri Au pair-ordningen holder fast i skønmaleriet om kulturel udveksling, selvom der er tale om husarbejde for velstående familier. Selve udtrykket au pair, som betyder på lige fod, må siges at være helt falsk. Officielt må au pairs kun arbejde 30 timer om ugen, hvilket ville bringe timelønnen op på 30 kr. Langt de fleste arbejder dog meget mere end tilladt, viser undersøgelser fra FOA. Det er ikke overdrevet at sige, at der stadig er slaver i Danmark. Og langt de fleste af disse slaver er kvinder fra Filippinerne. Det er skamfuldt for et land, der roser sig af lighed og demokrati. Løsningen er enkel og ofte rejst af Enhedslisten og FOA: Au pairs skal anerkendes som det, de er husarbejdere og have arbejds- og opholdstilladelse og en overenskomst. Sexisme er en del af hverdagen For at dokumentere den hverdagssexisme, som kvinder på hele kloden oplever, oprettede den britiske, feministiske forfatter Laura Bates i april 2012 hjemmesiden everydaysexism.com. Hun var træt af at høre om, hvordan kvinder ikke kan tage imod komplimenter, bliver fornærmede over vittigheder og ikke kan tage tingene med et smil. Samtidig havde hun fundet det svært at tale om sexisme uden at få slynget i hovedet, at mænd og kvinder da var ligestillet nu. Med everydaysexism.com skabte hun et forum, hvor man kunne offentliggøre eksempler på hverdagssexisme, og blot halvandet år efter siden var gået i luften, talte den over historier, den ene mere foruroligende end den anden. I august 2013 var Dansk Kvindesamfund med til at lancere danmark.everydaysexism.com. Indtil videre er der indløbet over danske eksempler på hverdagssexisme. Foto: UN Women-Celeste Sloman He For She I september søsatte FN kampagnen HeForShe. Målet er at engagere mænd og drenge i kampen for ligestilling og kvinders rettigheder. Kampagnen lægger vægt på, at ulighed mellem køn går ud over alle, mænd som kvinder, både socialt, økonomisk og politisk. Dermed forsøger HeForShe at gøre op med, at ligestillingskampen kæmpes af kvinder, mens mændene agerer modstandere. Læs mere på Den britiske skuespiller Emma Watson holdt en stærk feministisk tale ved FN s præsentation af He For She -kampagnen. Det havde nok rumlet længe indeni. Far på sofaen efter arbejde, mor i køkkenet efter arbejde. Så kom kvindefestivalerne i Fælledparken. Vejret var pragtfuldt. I en TV-Avis blev der vist billeder. Mange billeder af nøgne kvindekroppe, brugte og slidte i mange faconer. Min kæreste sagde: Man kan sgu da ikke tillade sig at gå rundt og vise sig frem, når man ser sådan ud!. Så var det afgjort. Trine Rasmussen Jeg har ikke mødt feminismen, den har altid været der. Jeg er vokset op i et socialistisk hjem, hvor det, at være feminist og tænke feministisk, blev set som dybt forankret i den socialistiske tankegang og praksis. Som voksen har jeg dog erfaret, at feminisme og dens tilknytning til socialismen fortsat ikke må tages for givet og stadig skal kæmpes for. Mette Thomas Strand 18 Rød+Grøn Juni 2015

19 Et opgør med feudale strukturer For kurderne er kampen imod kvindeundertrykkelse ikke kun kulturel og politisk. I opgøret mod Islamisk Stat er kampen også væbnet, og kvinderne spiller en afgørende rolle. Rød+Grøn har mødt Esmer Mamedi, der organiserer kurdisk solidaritetsarbejde i Danmark, til en snak om de kurdiske kvinders frihedskamp. Kvindehistoriske årstal 1982: Navneloven ændres, så kvinder ikke automatisk får mandens efternavn ved ægteskab. Mikael Hertoft, Rød+Grøn Hvordan ser du kvindernes rolle i den kurdiske kamp mod Islamisk Stat? - Det er vigtigt at forstå, at det er kvinderne, der leder og er i fronten mod Islamisk Stat i forsvaret af byen Kobane. Kvinderne har haft selvforsvarsenheder i mange år. Nu kommer det meget stærkt frem fra Kobane via Facebook og de mange billeder af kvinder med langt flettet hår og Kalashnikovs. Det er godt, men først og fremmest er det vigtigt, at kvinderne bliver kendt for deres idéer. De kæmper for alle kvinders rettigheder. Ingen skal presses til at være sexslaver, være i et tvangsægteskab Kvindehistoriske årstal 1976: Lov om ligeløn for mænd og kvinder, der udfører arbejde af samme værdi. Fakta om Esmer Mamedi eller være underlagt de her feudale roller. Det er vigtigt at udbrede, at kvinder kan tage del i alle samfundets funktioner også den militære kamp. Hvorfor har man særlige kvindeenheder? - De er opstået i Syrien, inspireret af PKK s militære gren, som også har kvindeenheder. Formålet er at bryde med en mandlig dominans. Tidligere påtog kvinderne sig feudale roller og blev underlagt mændene. Derfor blev kvindeenhederne dannet og var med i frontlinjen fra starten. Kvinderne skulle have selvstændighed for at gøre op med et tankesæt, der automatisk rangerede kvinder under mænd. De skulle gøre op med idéen om, at kvinder er hjælpeløse. Og når kvinderne tager op i bjergene, så kan det også være en måde at bryde fri af et mønster, hvor far bestemmer, og forlovelser og ægteskaber gennemføres med tvang. Bjergene er en mulighed for frigørelse. Esmer Mamedi er 26 år, uddannet cand. psych. merc. Hun stammer fra kurdere i Iran, er født i Istanbul og opvokset i Jylland. Esmer Mamedi er med i Enhedslistens Kurdistan-solidaritetsgruppe og er formand for Fokus A, som er et forbund for kurdiske studerende og akademikere. Esmer Mamedi. Der må være hård modstand mod kvindekampen, også uden for krigszonerne? - Bestemt, ikke mindst i Tyrkiet, hvor det kurdiske område er meget konservativt. Der er landsbyer, hvor de kurdiske mødre har været meget stærke og med i oprøret men der er også landsbyer, hvor kvinderne ikke har gjort oprør. Så kan man høre, at hvis en mand f.eks. prøver at bryde det feudale mønster ved at vaske op, så får han at vide at det er ikke din opgave, det kan din søster gøre. Du bruger udtrykket det feudale mønster hvad mener du med det? - Jeg mener et samfund, hvor kvinder formelt og uformelt er underlagt mandlig dominans og løser kvindeopgaver med hus, mad og børn, mens mændene er forsørgere, som tager sig af alt udenfor huset. Der er også mange kurdiske kvinder, der synes, det er det eneste naturlige. Men der er kvindeforeninger, som aktiverer kvinderne, og græsrodsbevægelser i landsbyer og byer, som udvikler kvindelige formænd og som begynder at bryde mønstrene. Det fører til et opgør med vold i hjemmet, et opgør med at kvinder ikke har deres egne penge og så baner det vejen for kvindelige politikere. Jeg var for nyligt til et kurdisk folkemøde med omkring 600 deltagere. Af dem var kun omkring 20 kvinder. Hvordan ser det ud med kønsrollerne blandt kurdere i Danmark? - Vi har helt klart stadig en kultur, hvor langt de fleste politisk aktive er mænd. Jeg synes, mændene skal tage kvinderne med til de politiske møder. Hvis man som mand involverer sig politik og finder sig til rette i en ideologi, hvor kvinders frigørelse er vigtig, så skal man starte derhjemme med sig selv. Det er en kritik, jeg gerne vil rette til de kurdiske mænd i Danmark. Heldigvis kan jeg sige, at der er mange unge kurdiske kvinder, der er aktive i Fokus A (en kurdisk ungdomsorganisation, hvor Esmer Memedi er formand, red.). Så det skal nok ændre sig med generationerne. Kvindehistoriske årstal 1984: Mænd får adgang til barselsorlov. Min ven fortalte, at han ikke måtte få en dukkevogn af sin mor, for så ville han nok blive drillet. Hun havde nok ret, men det var tosset, syntes vi. Uretfærdigt ikke at have lige muligheder på grund af køn. Og min mor ( ) blev medlem af DK, så hun påvirkede også. Senere har jeg arbejdet meget videre med det! Karen Nygaard At kvinder er den halve verden opdagede jeg allerede i 1953, hvor jeg som barn gik i hælene på min mor på Kvindernes Demokratiske Verdensforbunds kongres i København, som ung på tilsvarende kongres i 1960 og igen på FN s store kvindekonference i Det blev til møder med kvinder, der kæmpede mod patriarkalske familiestrukturer og for elementære sociale og politiske rettigheder. Et møde med kvinder, der spillede en afgørende rolle i de nationale befrielsesbevægelser og i kampen for freden. Til stadig inspiration! Lole Møller Rød+Grøn Juni

20 Tema Omsorgen er kønsneutral Danske kvinder har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser. Samtidig er Danmark dog præget af, at kvinder og mænd er ansat i forskellige sektorer, hvilket resulterer i markante lønforskelle. Rød+Grøn har talt med de fremtrædende fagforeningskvinder Bente Sorgenfrey og Majbrit Berlau om det kønsopdelte arbejdsmarked. Anne Overgaard Jørgensen, Rød+Grøn Udbygningen af velfærdsstaten fra 1960 erne var med til at skabe job, som var attraktive for de mange kvinder, der var på vej ud på arbejdsmarkedet. Det mener Bente Sorgenfrey, der som formand for hovedorganisationen FTF repræsenterer ansatte. Heraf arbejder mange i såkaldte kvindefag, som pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. At det kønsopdelte arbejdsmarked er historisk betinget, er Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, enig i. - De typer af job, der fra 1960 erne var åbne for kvinder, fandtes i den offentlige sektor, og de funktioner, der var behov for kvindehænder til, var pleje og omsorg. Det forhold har Kvindehistoriske årstal 2005: 91 ud af 98 borgmestre er mænd. Blandt de offentligt ansatte tjener kvinder gennemsnitligt otte procent mindre end deres mandlige kollegaer. reproduceret sig, og kvinder er stadig i dag i overvejende grad ansat i disse typer job, påpeger hun og uddyber: - Derfor fremstår det nu næsten naturgivent, at kvinder arbejder med pleje og omsorg. Men vi glemmer, at det er en social konstruktion, at kvinder er bedre end mænd til pleje og omsorg. Manden som hovedforsøger At kvinder har en løn, der ligger 17 procent under mænds, tilskriver Bente Sorgenfrey og Majbrit Berlau traditionelle kønsrollemønstre, der afspejles i synet på forsørgelse og forskellige prioriteter ved overenskomstforhandlinger. - En del af forklaringen på løngabet er, at lønnen for mandlige arbejdere var højere, hvis de skulle forsørge en familie, end hvis de var ugifte. Da kvinder i 1960 erne kom ud på arbejdsmarkedet, fik de ikke løn som om, de skulle brødføde en familie. I stedet blev deres løn set som et supplement til deres ægtemænds indtægt derfor sat lavt fra begyndelsen, påminder Bente Sorgenfrey. En anden forklaring på kvinders lavere løn er, at kvindefagene ved overenskomstforhandlinger gennem tiden har prioriteret anderledes Foto: Mark Knudsen Kvinder er stadig overrepræsenteret i omsorgsfag, der typisk også er lavtlønsfag. Men det er en social konstruktion, at kvinder er bedre end mænd til pleje og omsorg, mener Majbrit Berlau, formand for Socialrådgiverne. end mandefagene. - Mens mandefagene har prioriteret lønstigninger, fornuftig strategi, men det betyder, pension. Det har på sin vis været en har kvindefagene prioriteret løn under barsel, fri ved børns sygdom og sigt, siger Majbrit at kvinder nu halter bagud lønmæs- Berlau. Kvindekamp er uddannelseskamp I 1874 fik Nielsine Nielsen efter ansøgning til Kirke- og Undervisningsministeriet lov til at tage studentereksamen. Ansøgningen var vedlagt en erklæring fra sognepræsten om hendes sæders renhed, og den måtte overbringes til ministeriet af en mand. I 1877 blev Nielsine Nielsen og Johanne Marie Gleerup de første kvindelige studenter. Ved kongelig anordning var det i 1875 blevet muligt for kvinder at søge optagelse på universitetet, og både Nielsine Nielsen og Johanne Marie Gleerup blev optaget efter deres studentereksamen. Studenterforeningen ville dog ikke optage dem som medlemmer. Nielsine Nielsen blev i 1885 Danmarks første kvindelige akademiker, da hun bestod Medicinsk Embedseksamen. Men at læse videre til gynækolog fik hun ikke lov til. Det sørgede Frantz Howitz, Nordens første og førende gynækolog, personligt for. Gynækologi var ikke et fag for kvinder. Nielsine Nielsen blev dog gynækolog alligevel, da hun uddannede sig i bl.a. London og Paris. Hun åbnede egen klinik i København i Rød+Grøn Juni 2015