Den grafiske Øresundsregion

Transkript

1 Den grafiske Øresundsregion Et erhvervsstrukturelt billede af den grafiske branche i Øresundsregionen Muligheder og barrierer for erhvervsmæssig integration mellem den grafiske branche i Danmark og Sverige efter etableringen af den faste forbindelse. December 2000 Den Grafiske Højskole

2 Indholdsfortegnelse Et erhvervsstrukturelt billede af den grafiske branche i Øresundsregionen...1 Indholdsfortegnelse...2 Forord... 3 Sammenfatning... 5 Øresundsbroen Regionen Samfundsøkonomiske forhold Personbeskatning, social sikring og pension...20 Selskabsbeskatning...22 Moms, told og afgifter...23 Det danske og svenske uddannelsessystem Grunduddannelser...25 Videregående uddannelser...27 Tekniske og ledelsesmæssige videregående uddannelser...27 Design- og kommunikationsmæssige videregående uddannelser...28 Efteruddannelser og kurser i Danmark...31 Efteruddannelser og kurser i Sverige...31 Økonomiske forhold under studie...31 Markedet og branchen Markedet for grafiske produkter i DK og SE...36 Branchen i Øresundsregionen...40 Særlige omkostninger for Danske og Svenske grafiske virksomheder...42 Lønniveau og ansatte i Danmark og Sverige...43 Nøgletal fra virksomhedernes årsregnskab...45 Produktivitet...46 Pristjek på produktion af tryksager i Danmark og Sverige...47 Referencer Litteratur

3 Forord Lørdag d. 1. juli 2000 blev Øresundsbroen officielt indviet. Dermed markeredes afslutningen af et anlægsbyggeri, der havde taget næsten 9,5 år siden den danske og svenske regering underskrev en aftale om en fast forbindelse over Øresund d. 23. marts 1991, og senere samme år fik aftalen godkendt i Riksdagen og Folketinget. Øresundsbroen havde et anlægsbudget på 14,7 milliard DKK i 1990 priser og skal brugerfinansieres via opkrævning af broafgift. Med indvielsen skrives ikke blot dansk og svensk verdenshistorie. Den faste forbindelse giver samtidig nye erhvervsmæssige muligheder for samhandel og integration mellem dansk og svensk erhvervsliv. Forventningerne til den nye metropols positive effekt for udviklingen i regionen er store, og fra både svensk og dansk side ses Øresundsbroen som en central brik i den kulturelle, politiske og erhvervsmæssige udvikling. Med denne rapport ønsker vi at give et strukturbillede af de erhvervsmæssige, samfundsøkonomiske og uddannelsesmæssige forhold i Danmark og Sverige, som det ser ud for den grafiske branche. Formålet er at klarlægge mulighederne for større integration mellem den grafiske branche i Danmark og Sverige som følge af opførelsen af Øresundsbroen. Herunder mulighederne for de grafiske virksomheder, uddannelsesinstitutioner og medarbejdere i regionen. Samtidig vil vores øjebliksbillede belyse forskelle mellem Danmark og Sverige der kan besværliggøre eller hæmme yderligere integration og samhandel. Det er således vores ønske, at denne rapport vil inspirere den grafiske branche i Danmark og Sverige til at udnytte mulighederne for erhvervsstrukturelle udviklinger i regionen. Rapporten henvender sig til alle der måtte have interesse i de nye muligheder og trusler, den grafiske branche møder efter etablering af den faste forbindelse. Materialet til denne rapport er primært hentet fra offentligt tilgængelige trykte og elektroniske kilder som herefter er blevet behandlet, analyseret og sammenholdt. Kilderne er både svenske og danske offentlige myndigheder, arbejdsgiverforeninger, uddannelsesinstitutioner, litteratur og informations-databaser samt Danmarks Statistik i Danmark og Statistiska Centralbyrän i Sverige. Herudover har arbejdsgruppen for denne rapport selv indhentet oplysninger ved interviews og spørgeskemaundersøgelser. Nu skal vi for alvor til at opdage hinanden. Vi behøver ikke at sidde med et øje på uret og det andet i færgeplanen. Vi kan tage en rask beslutning: Lad os tage over at se på Malmø. Lad os besøge en kusine i København. Både tid og vej får en ny dimension. I dag er drøm blevet til virkelighed. Dronning Margrethe Broen er et symbol på fremtids tro og forbrødring i denne dynamiske og spændende region. Som et smykke binder den to lande sammen, som af hævd står hinanden nær, men som også er forskellige. Ved fælles anstrengelser kan vi møde udfordringen og føre udviklingen fremad til gavn for både danskere og svenskere. Det har dette enorme projekt bevist. Kong Carl Gustaf Vi håber rapporten må inspirere læseren til at tage udfordringen op og benytte sig af de nye muligheder den faste forbindelse og etableringen af en Øresundsregion giver. 3

4 Projektet er blevet ledet af Adm. direktør Peter Ollén, tidl. Aktuel Grafisk Information, Jonas Persson, Malmö Högskola og Stig Hoffland, Den Grafiske Højskole (projektleder). Rapporten er udarbejdet af: Klavs Holm, Medit Consult, København Thomas Haase, Medit Consult, København Thomas Bo Jensen, Den Grafiske Højskole Stig Hoffland, Den Grafiske Højskole Yderligere oplysninger om rapporten kan fås ved henvendelse til Klavs Holm eller Stig Hoffland. God læsning December

5 Sammenfatning Danmark og Sverige har på mange områder en fælles historie og dermed et naturligt tilhørsforhold landene imellem. Med det fælles anlægsprojekt, Øresundsbroen, har tankerne om, og arbejdet med en yderligere integration, taget til. De følgende afsnit i rapporten vil beskrive forskelle og ligheder mellem landene, i relation til den grafiske branche. Dermed belyses muligheder og barrierer i forhold til at konkretisere tankerne om et fælles marked, præget af høj vækst og udveksling af varer og tjenesteydelser på tværs af landegrænser. Denne sammenfatning vil være et udtræk af de fakta og konklusioner som kan findes uddybet i rapporten. Regionen Øresundsregionen, der omfatter Sjælland og Skåne Len, har knap 3,5 mio. indbyggere, hvoraf de 2,4 mio. bor på Sjælland. Regionens centrum består af København og Malmø der med Øresundsbroen er blevet landfast. Arbejdsstyrken i regionen er på 1,75 mio. med forventning om stigning i de kommende år. Stigningen vil primært være et resultat af en stigende erhvervsfrekvens blandt de årige, idet der bliver færre unge i regionen i kraft af små årgange. Arbejdsløsheden i regionen er 5,7 %, hvilket svarer overens med landstallene for Danmark og Sverige. Der er en lavere arbejdsløshed blandt grafiske arbejdere i regionen end på landsplan, hvilket skyldes en stor repræsentation af grafiske virksomheder i regionen, der dermed efterspørger flere grafiske arbejdere. De små årgange og den i forvejen store repræsentation af grafiske virksomheder i regionen betyder, at det i fremtiden kan blive svært at rekruttere personale til imødekommelse af ønsket om vækst. Der har endnu før opførelsen af Øresundsbroen foregået en vis pendling mellem Danmark og Sverige, og det kan allerede nu konstateres, at pendlingen mellem landene tager til om end i behersket tempo. Det er de lavere leveomkostninger i Sverige og de højere lønninger i Danmark, der er den primære årsag til pendlingen, og derfor vil trafikken af pendlere i det væsentligste bestå af svenskere, der tager arbejde i Danmark. Det kan også konstateres, at pendlingen primært består af højtuddannede og højtlønnede, hvilket hænger sammen med de omkostninger der er forbundet med at pendle. Med en lav indkomst vil prisen ved pendling i personbil over broen udgøre en ganske stor del af privatbudgettet. Konkurrenceevne Rapporten giver et billede af de grafiske virksomheders konkurrenceevne i de to lande udfra en sammenligning af omkostningsniveauet på en række områder. Det fremgår af rapporten, at svenske virksomheder er mere konkurrencedygtige end danske, set isoleret udfra pris-/omkostningsforhold. En undersøgelse i rapporten viser således en tendens til lavere trykpriser i Sverige end i Danmark. 5

6 Skatteforhold Begge lande har et progressivt personbeskatningssystem, således at de højeste indkomster beskattes forholdsmæssigt hårdest. Skattetrykket i Sverige er alt andet lige lavere end i Danmark, hvorfor den samme bruttoløn giver en højere nettoløn i Sverige. Med til billedet hører dog at bruttolønnen, i hvert fald for den grafiske branche, er lavere i Sverige end i Danmark. Den lavere bruttoløn skyldes bl.a., at der i Sverige til forskel fra Danmark er en arbejdsgiverfinansieret social sikring. Det betyder, at svenske arbejdsgivere betaler ca. 33 % oven i bruttolønnen til social sikring. I henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst betales der skat i arbejdslandet. På erhvervsbeskatningsområdet er den største forskel at der i Danmark betales 32% (30 % pr. 1/1-2001) i selskabsskat og 28 % i Sverige. Herudover medfører nogle svenske periodiseringsregler samt afskrivningsregler, at selskabsbeskatningen i Sverige er noget lempeligere end i Danmark. Der gælder således både på privat- og erhvervsbeskatningsområdet generelt lempeligere vilkår i Sverige end i Danmark. Dog skal der tages højde for den arbejdsgiverbetalte sociale sikring på 32,97 %. Energipriser Vand koster over 5 gange mere i Danmark end i Sverige, el er over 3 gange så dyrt i Danmark og fjernvarme koster generelt også mere i Danmark. Energipriserne er således en væsentlig tungere post i Danmark end i Sverige, hvilket især påvirker grafiske virksomheder med tung produktion. Virksomhederne Den grafiske branche i Øresundsregionen er domineret af en rig repræsentation af grafiske virksomheder. På den danske side er det hovedstaden der især tiltrækker mange premediavirksomheder. På den svenske side er det især store emballagevirksomheder der dominerer billedet. Det generelle billede er, at svenske grafiske virksomheder er større end de danske grafiske virksomheder. Som tidligere nævnt er lønniveauet for grafiske arbejdere væsentligt lavere i Sverige end i Danmark. Dette afspejler sig da også i virksomhedernes årsregnskaber, hvor det fremgår, at lønomkostningerne udgør en større del af omsætningen i Danmark end i Sverige. Svenske virksomheder er tilsyneladende også bedre til at tjene penge end de danske (1998 tal), hvilket kan skyldes, at investeringerne generelt har været væsentligt større i Danmark end i Sverige og ikke har givet det forventede afkast. Import/eksport Det samlede svenske marked for grafiske produkter er ca. 25 mia. DKK og det danske er ca. 22 mia. DKK. Begge lande oplever en stagnation i produktionen. Af den samlede produktion går ca. 10 % til eksport i både Danmark og Sverige (lidt 6

7 mindre i Sverige). Udover den indenlandske produktion importerer begge lande grafiske ydelser i større omfang, end de eksporterer. Sverige har et stort underskud på handelsbalancen af grafiske produkter på ca. 1,4 mia. DKK mod Danmarks underskud på 0,4 mia. DKK. Handelsbalancen mellem Danmark og Sverige viser et klart overskud til Danmark, således at Danmark eksporterer mere til Sverige end Sverige eksporterer til Danmark. Årsagen til tallene for handelsbalancen mellem Danmark og Sverige skal findes i en forskel i produkterne. Tilsyneladende finder de svenske virksomheder der importerer grafiske produkter fra Danmark, at de får en bedre kvalitet og service i Danmark. Dette bekræftes af, at prisniveauet er højere i Danmark, og de importerende virksomheder derfor betaler en merpris i forhold til, hvad det er muligt at handle til på det svenske hjemmemarked. Den tilsyneladende højere kvalitet og service i Danmark har formentlig flere årsager, hvoraf det højere investeringsniveau i Danmark, der medfører at danske virksomheder generelt har et nyere og bedre produktionsapparat, blot er en del af forklaringen. En anden årsag kan findes i en erhvervskulturel og historisk forskel mellem landende. Sverige har en stolt tradition som industrination med store producerende virksomheder, såsom Volvo. Modsat har Danmark en tradition som handel og servicenation. At der findes en forskel i prioriteringen af service i grafiske virksomheder i Danmark og Sverige, bekræftes af at der i Danmark typisk er én sælger/konsulent pr ansatte, mens der i Sverige er én sælger/konsulent pr ansatte. Netop grafiske ydelser bevæger sig i disse år hen imod, at være mere og mere serviceprodukter og mindre og mindre industriprodukter. Dette kan betyde, at svenske virksomheder netop søger mod Danmark, når de skal have løst grafiske opgaver der kræver et højt kvalitets- og serviceniveau. Det er primært reklametryksager som svenske virksomheder køber i Danmark, mens det primært er emballage som danske virksomheder køber i Sverige. Et forhold der harmonerer med opfattelsen af landenes erhvervskulturelle historie. Uddannelse På uddannelsessiden består den største forskel mellem Danmark og Sverige i strukturen for de erhvervsfaglige grunduddannelser. I Danmark varetages uddannelsen af erhvervsskoler, hvor størstedelen af tiden består af praktik i en virksomhed. I Sverige er uddannelsen mere skole -orienteret og mindre praktisk anlagt, og varetages af gymnasieskolerne. Det betyder alt andet lige, at nyuddannede grafiske arbejdere i Danmark kan indgå i produktionen i de grafiske virksomheder langt hurtigere og mere effektivt. På de videregående uddannelser er billedet, at der i Sverige fokuseres mere på teknik og i Danmark fokuseres mere på management. Dette forhold underbygger måske tesen om, at service og kvalitetsniveauet er højere i Danmark end i Sverige. Samtidig betyder det, at der bør være et godt grundlag for et samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark og Sverige indenfor den grafiske branche. 7

8 Afsluttende kommentarer Det er åbenlyst, at Danmark og Sverige rent geografisk er at betragte som ét marked, og at Øresundsbroen har medvirket til at reducere afstandene væsentligt. Når erhvervsintegrationen i den grafiske branche så alligevel ikke er større, skyldes det primært kulturelle og psykologiske forhold. For det første er den grafiske branche præget af mange små virksomheder, der ikke har erfaring med, endsige øje for, muligheden for eksport. Disse virksomheder vil ikke ændre adfærd i kraft af, at der er opført en bro mellem landene. Samtidig kan det dog konstateres, at erhvervsudviklingen i den grafiske branche går i retning af, at virksomhederne bliver sammenlagt i større og større enheder. Dette vil utvivlsomt på sigt få konsekvenser for eksportens andel af den samlede produktion. Pendlingen mellem landene, hvad enten det er i erhvervs- eller uddannelsessammenhæng, vil også være begrænset af en psykologisk modvilje. Det er stadig to forskellige lande, og der tales ikke samme sprog. Forhold der for de fleste vil være så afgørende, at selv økonomiske forhold eller karrieremuligheder ikke er argument nok til at begynde at pendle. Det må forventes, at en styrkelse af integrationen mellem Danmark og Sverige er en naturlig konsekvens af den internationalisering og globalisering der i øvrigt sker i samfundet. Men samtidig må det forventes, at udviklingen primært vil være et generationsspørgsmål, idet der stadig vil være kulturelle og psykologiske barrierer der skal nedbrydes, snarere end tekniske og fysiske barrierer. Der vil derfor gå lang tid, før det er muligt at konstatere den fulde konsekvens af broen. 8

9 9

10 Øresundsbroen Med opførelsen af Øresundsbroen er der skabt en fysisk forbindelse mellem Skåne og Sjælland. Der er i mange år talt om Øresundsregionen og ønsket om en større integration mellem Skåne og Sjælland, og med broen er den sidste fysiske barriere fjernet. Der er blevet etableret en kombineret jernbane- og motorvejsforbindelse til person- og godstransport. Der er med broen skabt en mere effektiv infrastruktur og Sverige har fået en smutvej til det europæiske kontinent. Det er også i større grad blevet muligt at arbejde i Danmark og bo i Sverige eller omvendt. Det er på kort tid muligt at komme fra København til Malmø og omvendt i privatbil, offentlig bus eller tog. Scanlines færgeforbindelse mellem Helsingør og Helsingborg og Flyvebådenes forbindelse mellem København og Malmø eksisterer også stadig og er med til at skabe konkurrence og alternativer på ruten. Man kan tage en taxi fra København og gå i teatret i Malmø eller sende sine tryksager til færdiggørelse hos bogbinderen på den anden side af sundet. Den faste forbindelse over Øresund består udover sænketunnelen, den kunstige ø og broen også af helt nye motorvejs- og jernbaneanlæg i Danmark og Sverige. Figur 1: Luftfoto af Øresundsbroen De danske og svenske landanlæg På den danske side består landanlæggene af 18 kilometer dobbeltsporet, elektrificeret jernbane fra kysten til Københavns Hovedbanegård (Øresundsbanen) og Vigerslev. Herudover er der etableret en 9 kilometer lang motorvej fra kysten til Vestamager (Øresundsmotorvejen). Motorvejen løber parallelt med Øresundsbanen fra Københavns Lufthavn til Vestamager. På den svenske side er bygget en 10 kilometer lang jernbane- og motorvejsforbindelse fra Lernacken til Lockarp syd for Malmø. Den nye trafikkorridor er 90 meter bred, med jernbanen i midten og motorvejens spor på begge sider af banen. Sporanlægget ved Malmø C er blevet omlagt via en nybygget bro og godsbanegården er blevet udvidet fra 7 til 10 spor. Kontinentalbanen mellem Stockholmsvägen og Lockarp er ligeledes blevet ombygget, så der nu er 2 spor til at klare den øgede belastning Broen og sænketunnelen Øresundsbroen er verdens længste skråstagsbro med kombineret jernbane og motorvej. Broen er bygget i 2 etager, med motorvejen på øverste dæk og jernbanen på nederste dæk. Til højbroen, som er m. lang, er der 2 tilslutnings broer på henholdsvis m. og m., dette giver broen en samlet længde på m. Sænketunnelen som er den vestlige del af forbindelsen er ca. 4 kilometer lang og er opdelt i fire tunnelrør. Der er 2 tunnelrør til motorvejen og 2 tunnelrør til jernbanen, herudover er der også et mindre tunnelrør indrettet som flugtvej. 10

11 Betalingsanlægget og priser Betalingsanlægget hvor alle bilister skal betale en afgift for at benytte broen er placeret på den svenske side ved Lernacken. Anlægget har en samlet kapacitet på ca biler i timen. Priser på enkelt ture for trafikanter uden abonnement 1 Motorcykel Personbil Varebiler, mindre lastbiler, minibusser, bil under 6 meter Bil med campingvogn, mobilhome uanset længde Busser inkl. passagerer Lastbiler 9 12 meter Lastbiler 12 16,5 meter Lastbiler over 16,5 meter 125,00 DKK 230,00 DKK 500,00 DKK 500,00 DKK 1.250,00 DKK 750,00 DKK 900,00 DKK 1.050,00 DKK Figur 2: Oversigtstegning af sænketunnelen, den kunstige ø og broen Transportomkostninger for pendlere med abonnement 1 Hvis man pendler til og fra arbejde over sundet, er det muligt at købe et månedskort til broen. Kortet, der giver ret til 50 ture med personbil inden for en kalendermåned, koster DKK 3.400,00. Ved brug af alle 50 ture bliver prisen på DKK 68,00 pr. tur. Hertil skal naturligvis lægges omkostninger til brændstof og vedligeholdelse af bil. Til sammenligning koster et 30 dages kort med toget fra København til Malmø DKK 1.200,00. Ved brug af 50 ture med toget, kommer prisen pr. tur ned på DKK 24,00. 1 Flyvebådene som sejler mellem København og Malmø har et 30 dages kort til DKK 1.000,00, hvilket ved benyttelse af 50 ture giver en enhedspris på DKK 20,00. Pendler man mellem Helsingør og Helsingborg er det som passager muligt at få et 30 dages kort for DKK 290,00. Til transport med personbil er det mulig at købe et 20 turs kort uden reservation, som skal bruges inden for en måned, til bil for DKK 1.915,-, hvilket giver en enhedspris på DKK 95,75 pr. tur. På ruten har en pendler klub lavet en speciel aftale med Scandlines med særlige rabatmuligheder. 1 Alle transportpriser er opgivet inklusiv moms. 11

12 Regionen Definition af Øresundsregion Øresundskomiteen definerer, at Øresundsregionen består af Skåne Len, Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm. Vi har som udgangspunkt holdt os til denne definition, men for at få en mere afgrænset og relevant analyse har vi i beskrivelsen af den grafiske branche defineret Øresundsregionen til kun at omfatte Sjælland og Skåne Len. Figur 3: Kort over Øresundsregionen Befolkning, areal og befolkningstæthed i DK, SE og Øresundsregionen, 1998 I 1998 var der indbyggere i regionen, hvoraf der er på den danske side og på den svenske side. Skåne og Storkøbenhavn udgør tilsammen de indbyggere. De største byer i regionen er København og Malmø og det er naturligt at disse to byer udgør regionens centrum. Herefter kommer byer som Helsingborg, Lund og Helsingør. I tabel 1 ses en opgørelse befolkningstallene inddelt i forskellige regioner samt arealangivelse og beregning af befolkningstætheden i de enkelte regioner. 12

13 Som det fremgår af tabellen er befolkningstætheden i Danmark væsentlig højere end i Sverige, hvad enten vi ser på Øresundsregionen eller landet som helhed. Befolkningstætheden kan have indflydelse på handelskulturen og mobilitet i forhold til pendling og distancekøb. Tabel 1: Befolkningstal, areal og befolkningstæthed i regionen, kilder: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrän Befolkningstal Areal i km 2 Befolkningstæthed pr km Danmark Sverige Øresundsregionen DK Øresundsregionen SE Øresundsregionen DK + SE København, Frederiksberg og Københavns Amt Malmø, Lund og Helsingborg Arbejdsstyrken i regionen Arbejdsstyrken i Øresundsregionen er på knap 1,75 million mennesker der fordeler sig på Øresundsregion DK og Øresundsregion SE som det fremgår af tabel 2. Tabel 2: Arbejdsstyrken i regionen fordelt efter alder, kilder: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrän Alder Øresundsregion DK Øresundsregion SE Øresundsregion DK + SE år år år Arbejdsstyrken i alt Prognose for udvikling i arbejdsstyrken AF-regionerne på Sjælland og i Skåne udgav i december 1998 en publikation med titlen Udvikling på arbejdsmarkedet i Øresundsregionen prognose Prognosen forudsiger en stigning i arbejdsstyrken for Københavnsområdet på knap 1,5% mens den ventes at falde i Vestsjællands og Storstrøms Amt. I Roskilde og Frederiksborg Amt forventes en uændret arbejdsstyrke. Resultatet af dette bliver, at der for den samlede del af Øresundsregion DK kun bliver en svag fremgang i arbejdsstyrken i de kommende år. I Skåne vokser arbejdsstyrken med knap 2% over den viste periode. (figur 4) Figur 5 viser udviklingen i arbejdsstyrken inddelt i aldersgrupper. Antallet af unge i gruppen fra år falder med næsten 20%, hvilket skyldes de små 13

14 ungdomsårgange i 80 erne. Faldet hos de unge kompenseres imidlertid af en stigning blandt gruppen af årige og de årige. Denne stigning skyldes primært at erhvervsfrekvensen blandt disse grupper stiger, og dermed udligner faldet blandt de unge, bl.a. fordi flere kvinder indtræder på arbejdsmarkedet. Prognose for udviklingen i arbejdsstyrken i Øresundsregionen , på regioner Udvikling i arbejdsstyrken i Øresundsregionen på alderskategorier, ,63% -1,56% -0,56% -0,31% 0,06% 0,56% 1,84% Skåne -4,0% -3,0% -2,0% -1,0% 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% Øresund DK 1,47% Storkøbenhavn Roskilde Amt Storstrøms Amt Vestsjællands Amt Frederiksberg Note: DK står for den danske side af Øresundsregionen Figur 4: Prognose for udviklingen i arbejdsstyrken, kilde: AF i Øresundsregionen 29,70% 0,60% -7,30% -17,30% 3,30% 6,90% -20,0% -10,0% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% Figur 5: Prognose for udviklingen i arbejdsstyrken efter alder, kilde: AF i Øresundsregionen år år år år år år Arbejdsløsheden Arbejdsløsheden i Øresundsregionen ligger på 5,7% hvilket er på ca. samme niveau som gennemsnittet for Sverige og Danmark, der er på 5,4%. Tabel 3 viser arbejdsløsheden inden for forskellige aldersgrupper. Hvoraf det ses at gruppen af de unge på år har den største arbejdsløshedsprocent. Tabel 3: Arbejdsløsheden i Øresundsregionen, kilder: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrän Arbejdsløsheden i Øresundsregionen fra 1. kvartal 2000 fordelt efter alder Alder Øresundsregion DK Øresundsregion SE Øresundsregion DK+SE Øresundsregion DK+SE i % år , år , år ,2 I alt ,7 14

15 Medlemmer og ledighed for grafiske arbejdere Tabel 4 viser ledighedsstatistikken for organiserede grafiske arbejdere fordelt efter fagområder og regioner fra HK i Danmark. Det har ikke været muligt at få tilsvarende oplysninger fra den svenske side og der ses derfor kun en samlet ledighed og arbejdsløshedsprocent. Antallet af organiserede medlemmer er markant større i Øresundsregion SE, hvilket skyldes emballageindustrien, som beskæftiger et stort antal medarbejdere i Skåne. Det er især inden for grupperne reprokopister, typoteknikere og grafikere at der ses en stor ledighed, hvilket kan skyldes ændrede kompetencekrav for netop disse fagområder i kraft af den teknologiske udvikling. Tabel 4: Ledighedsstatistik for organiserede grafiske arbejdere, kilder: Ledigheds- og medlems tal er fra HK uge 43/2000 og fra Grafiske Fackförbundet ultimo september 2000 Ledighed København Bogbindere Bogbinderassistent Reprofotografer Reprokopister Offsettrykkere Ufaglærte Grafikere/Tegnere Serigrafer Reprografer Typoteknikere Trykteknikere Pladefremstillere Trykkeriarbejdere I alt Ledighed Øresundsregion DK Ledighed Øresundsregion SE Organiserede medlemmer i København Organiserede medlemmer i Øresundsregion DK Organiserede medlemmer i Øresundsregion SE Ledighed i % København Ledighed i % Øresundsregion DK Ledighed i % Øresundsregion SE ,3 5,5 9,9 11,3 7,1 2,6 17,8 24,4 0,0 9,7 8,0 10,0 10,8 9,2 15,5 7,0 11,5 11,9 7,7 3,5 18,9 17,4 0,0 12,6 8,3 12,1 9,9 10, ,9 Sammenholdes ledigheden inden for den grafiske branche med den samlede ledighed fordelt på land/regioner i tabel 5 ses, at den er højere end gennemsnittet. Samtidig er det alment kendt at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i den grafiske branche, og at lønniveauet er højt i forhold til sammenlignelige fagområder. Disse forhold kan tyde på at det er den store teknologiske og forretningsmæssige omlægning, den grafiske branche har gennemgået og fortsat gennemgår, der har 15

16 ændret kompetencekravene for grafiske arbejdere, og dermed skubbet flere og flere udenfor reel ansættelsesmulighed. Tabel 5: Ledighedsstatistik for grafisk branche sammenlignet med landsgennemsnit, kilder: Danmarks Statistik, Statistiska Centralbyrän, Grafiska Fackförbundet og HK Regioner Region/land gennemsnit i %, 1. kvartal 2000 Grafisk branche gennemsnit i % Øresundsregion DK + SE 5,6 8,8 Danmark 5,4 10,1 Øresundsregion DK 5,3 10,7 Sverige 5,4 5,7 Øresundsregion SE 6,3 6,9 Hovedstadsområdet DK 5,0 9,2 Den markante nedgang i arbejdsstyrken for gruppen af unge fra år og den lave arbejdsløshed i regionen, gør at det i fremtiden kan blive svært at skaffe den fornødne arbejdskraft i den grafiske branche. Det bliver helt sikkert et af fremtidens indsatsområder for alle virksomheder, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne. Pendling Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrän har pr. 19. oktober 2000 offentliggjort en statistik for grænsependling. Statistikken er opgjort på tal indsamlet frem til november 1998, som er før åbningen af Øresundsbroen. De første statistikker efter åbningen forventes at foreligge i foråret Det er på nuværende tidspunkt kun muligt at få tallene for pendlingen fra Sverige til Danmark og resultaterne på pendlingen fra Danmark til Sverige vil først foreligge i foråret Antallet af personer, der pendler fra den svenske del af regionen til den danske del, er pr. november 1998 opgjort til Disse personer har deres primære beskæftigelse i den danske del af regionen og er bosiddende i den svenske del af regionen. En del har samtidigt et bijob i den svenske del af regionen. Malmø og Helsingborg er de største udpendlingskommuner, hvor henholdsvis 37% og 29% af de pendlere kommer fra. De største indpendlingskommuner er København, Helsingør og Tårnby, hvilket bl.a. skyldes de gode trafikale forbindelser. Tabel 6: Pendling mellem kommunerne 1998, kilder: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrän De 5 største udpendlingskommuner Mænd Kvinder I alt Malmø Helsingborg Landskrona Lund

17 Vellinge De 5 største indpendlingskommuner København Helsingør Tårnby Albertslund Frederiksberg De 5 største pendlingsstrømme mellem kommuner Malmø og København Helsingborg og Helsingør Malmø og Tårnby Helsingborg og København Malmø og Albertslund Statistikken viser bl.a. at 63% af pendlerne er mænd, hvilket er en del mere end gennemsnittet på 58 % for de danske og svenske. 34% af grænse pendlerne er født i Danmark men bosat i Sverige, heraf flest i Malmø og Helsingborg. Grænsependlernes uddannelsesniveau er højt. Tabel 7 herunder viser grænsependlerne fordelt efter højeste fuldførte uddannelse. Uddannelsen følger den internationale uddannelsesnomenklatur ISCED. ISCED level 1+2 svarer til grundskolen, level 3+4 svarer til de gymnasiale og erhvervsfaglige grunduddannelser, mens level 5+6 svarer til de mellemlange og lange videregående uddannelser. De korte videregående uddannelser ligger fortrinsvis på level 5+6. Andelen af grænsependlere med en uddannelse på level 5+6 er 43 %, når de uoplyste udelades af beregningen. Til sammenligning er andelen af lønmodtagere i Danmark med en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse kun 23 %. Tabel 7: Pendlernes uddannelsesniveau, kilder: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrän Mænd Kvinder I alt ISCED level ISCED level ISCED level Uoplyst Prognoser og statistik for Øresundsbroen Togtrafikken på Øresundsbroen har i år 2000 været langt højere end Skånetrafikken og DSB havde forventet i deres prognoser. Ifølge prognosen skulle personer i 2001 benytte forbindelsen. Men allerede pr. 30. november 2000, 5 måneder efter åbningen, havde der været over passagerer. De store tal har allerede fået Skånetrafikken til at opjustere prognosen for 2001 fra til passagerer. Ifølge Skånetrafikken er årsagen til de høje tal at togene går 3 gange i timen og prisen er den rigtige. Statistikken for vejtrafikken over broen viser at der pr. 1. juli til om med 31. december 2000 er passeret ca køretøjer. Antallet af personbiler der har 17

18 passeret broen blev bedre end forventet, men for lastbiltrafikken vedkommende har tallene været skuffende, kun halvdelen af den forudsete trafik har passeret broen. Lastbilerne er dem som betaler den høje takst og bidrager derfor godt til indtjeningen. En af forklaringerne herpå er, at distributørerne opnår store rabatter på færgeoverfarterne. Indtægterne for vejtrafikken i 2. halvår af 2000 forventes at nå op på ca. 325 millioner DKK, hvilket er ca. 125 millioner lavere end forventet. Tallene forklares med den før omtalte lavere lastbiltrafik og nysgerrighedseffekt. 18

19 19

20 Samfundsøkonomiske forhold En lang række samfundsmæssige forhold har indflydelse på udviklingen i Øresundsregionen. F.eks. har personbeskatningen i Danmark og Sverige indflydelse på, i hvilket omfang personer vil pendle over broen. Beskatningen af virksomheder vil ligeledes på sigt kunne få indflydelse på, hvor i regionen nye virksomheder bliver etableret. Endelig har afgifter, skatter, momsregler m.v. direkte indflydelse på konkurrenceevnen og kan dermed forskubbe handelsbalancen mellem de to lande. Personbeskatning, social sikring og pension Selv om danske og svenske regeringer i stort omfang lader sig inspirere af hinanden, er der store forskelle i personbeskatningen mellem landene. Disse forskelle afspejler sig i medarbejderes rådighedsbeløb og har dermed indflydelse på lønudviklingen. Pendlere Hvis man er bosiddende i Danmark og arbejder i Sverige eller omvendt gælder den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det betyder at der skal betales skat i arbejdsstaten, hvilket betyder, at en person, der arbejder i Danmark og er bosiddende i Sverige, som udgangspunkt betale skat i Danmark. Der findes dog en række undtagelser fra den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, yderligere oplysninger herom kan fås hos den lokale Told- og Skatteregion. Endvidere skal man være opmærksom på, at der findes en række skattemæssige fradrag af relevans for pendlere, bl.a. fradrag for befordring, dobbelt husførelse og særlige forøgede leveomkostninger. Men reglerne er forskellige i Danmark og Sverige og bidrager til at komplicere forholdene. Satser Der er ligheder i personbeskatningssystemet i Sverige og Danmark, idet begge landes skattesystemer er opbygget med en progressiv beskatning. Det betyder at der foretages en kraftigere beskatning af de højeste indkomster. Der betales også både skat til staten, amtet og kommunen i begge lande. Satser og bundgrænser er imidlertid forskellige, og i tabel 8 vises en oversigt over skattesystemet i Danmark og Sverige. Oversigten indeholder de svenske satser for år 2000, samt de danske satser som de, efter finanslovsforhandlingerne ultimo år 2000, vil komme til at se ud i år