DET DANSKE GAS- OG ELSYSTEM UDARBEJDET I EFP2005-PROJEKTET EN MODEL FOR OG ANALYSER AF ET SAMMENHÆNGENDE GAS- OG ELSYSTEM 2007.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET DANSKE GAS- OG ELSYSTEM UDARBEJDET I EFP2005-PROJEKTET EN MODEL FOR OG ANALYSER AF ET SAMMENHÆNGENDE GAS- OG ELSYSTEM 2007."

Transkript

1 DET DANSKE GAS- OG ELSYSTEM UDARBEJDET I EFP2005-PROJEKTET EN MODEL FOR OG ANALYSER AF ET SAMMENHÆNGENDE GAS- OG ELSYSTEM 2007 Side 1 af 196

2 Side 2 af 196

3 Indholdsfortegnelse RESUMÉ.7 KAPITEL 1. INTRODUKTION PROJEKTETS BAGGRUND PROJEKTETS OVERORDNEDE PROBLEMSTILLINGER PROJEKTETS GENNEMFØRELSE OVERSIGT OVER PROJEKTRESULTATERNE...18 RAPPORTEN...19 MODEL OG DATA...19 SIMULERINGSRESULTATER...20 KAPITEL 2. GAS- OG EL-SYSTEMERNE FORBRUG GAS: EL: GAS OG EL: PRODUKTION / INDVINDING GAS OG EL: TRANSPORT OG NET GAS: EL: GAS OG EL: LAGER GAS: EL: GAS OG EL: ORGANISATION OG MARKED GAS: EL: GAS OG EL: MILJØ FORSYNINGSSIKKERHED GAS: EL: GAS OG EL: RAMMEVÆRKET INTERNATIONALT (EU) OG NATIONALT DEN VIGTIGSTE LOVGIVNING FOR GAS- OG ELMARKEDERNE STATUS OVER MARKEDSÅBNINGEN KONSEKVENSER FOR DET DANSKE ENERGIMARKED MARKEDSDANNELSEN - GAS VÆRDIEN AF EN PRISNOTERING NØDVENDIGE FORUDSÆTNINGER FOR DANNELSEN AF EN PRIS EUROPÆISK GASHANDEL GASHUBS OG DET DANSKE MARKED...77 Side 3 af 196

4 ET ÅRLIGT GAS RELEASE NÆSTE SKRIDT MARKET MAKER? DEN DANSKE GASMARKEDSPRIS PROCESSEN I GASRELEASE TOÅRIG DANSK FORWARDPRIS ARBITRAGEHANDEL I GASRELEASET...85 KAPITEL 3. PROJEKTETS FOKUS...89 KAPITEL 4. ANALYSEBEGREBER OG METODER...93 KAPITEL 5. ANALYSEVÆRKTØJER BALMORELMODELLEN GENEREL BESKRIVELSE GENERELT ENERGISTRANSFORMATION TRANSMISSION OG DISTRIBUTION FORBRUG DEN GEOGRAFISKE DIMENSION DEN TIDSMÆSSIGE DIMENSION ENDOGENE OG EKSOGENE INVESTERINGER LIGEVÆGTSPRINCIP MODELTYPER IMPLEMENTERING ANSKAFFELSE AF BALMOREL-MODELLEN GASMODULET TIL BALMOREL GASPRODUKTION GASLAGRING GASTRANSMISSION ADGANG TIL GASTRANSMISSIONSSYSTEMET GASDISTRIBUTION GASIMPORT/-EKSPORT MED 3. LANDE GASFORBRUG INVESTERINGER AFBRYDELIGHED, RATIONERING ELLER KAPACITETSAUKTIONER DATAOVERFØRSEL IMELLEM MODELTYPER SIVAEL PIPELINE STUDIO SAMMENFATNING KAPITEL 6. DATAINDSAMLING KAPITEL 7. SCENARIEFORUDSÆTNINGER GEOGRAFISK OMRÅDE FORBRUGSUDVIKLING FOR EL, VARME OG GAS PRODUKTIONSKAPACITET EL- OG KRAFTVARME Side 4 af 196

5 GASPRODUKTION INFRASTRUKTUR ELSYSTEMET GASSYSTEMET BRÆNDSELS- OG CO2-KVOTEPRISER KAPITEL 8. CASE: ALMINDELIGE DRIFTSSITUATIONER GASPRODUKTION GASTRANSPORT GASLAGRING GASDISTRIBUTION GASFORBRUG GASIMPORT/-EKSPORT EL PRODUCERET PÅ GAS EMISSIONER FRA EL OG FJERNVARME FØLSOMHEDSANALYSER APPENDIKS: FREMSKRIVNING AF KAPACITET KAPITEL 9. CASE: INVESTERINGER OG LANGSIGTET FORSYNINGSSIKKERHED FORSYNINGSSIKKERHED INVESTERINGSANALYSEN RESULTATER KAPITEL 10. CASE: INCITAMENTSSTRUKTURER HÅNDTERING AF TRANSMISSIONSKAPACITET TARIFFER I DET DANSKE NATURGASSYSTEM ALTERNATIVE TRANSMISSIONSTARIFFER RESULTAT: ANVENDELSE AF GASSYSTEMET FORTOLKNING: MARKEDSPRIS FOR GASTRANSPORT-KAPACITET PÅ CTF OG GASLAGERKAPACITET FORTOLKNING: SIKRING AF EKSPORTKAPACITET FORTOLKNING: TARIFFER OG GASPRISER EKSPORT SAMSPILLET IMELLEM GASTARIFFER OG ELSYSTEMET SYSTEMOPERATØRØKONOMI Side 5 af 196

6 Side 6 af 196

7 RESUMÉ Projektet og dets baggrund Denne rapport er et delresultat af projektet En model for og analyser af et sammenhængende gas- og elsystem, der er udført under Energistyrelsens energiforskningsprogram EFP05 i perioden fra foråret 2005 til foråret Der har i projektgruppen været deltagere fra Danmarks Tekniske Universitet, Risø, Dansk Gasteknisk Center, Rambøll, EA Energianalyse, Energinet.dk, og RAM-løse edb (projektledelse). Baggrunden for projektet er liberaliseringen af energimarkederne og en øget fokus på sammenhængen mellem de forskellige forsyningsformer, specielt de ledningsbundne. Udviklingen mod liberaliseringen af energimarkederne er et fællestræk for de europæiske lande, om end der er indbyrdes forskelle. Liberaliseringen forløber tildels parallelt på elog gasmarkederne, men er dog i almindelighed længere fremskredet på elmarkedet end på gasmarkedet. Gas spiller en stor rolle som primær energikilde for elproduktion i Danmark, med en andel på en fjerdedel. Såvel gasforsyning som elproduktion er underlagt en række tekniske bindinger, bl.a. i forhold til transmissionen, og driften af de to delsystemer vil derfor gensidigt påvirke hinanden. Den økonomiske sammenhæng er indlysende. Dette spiller igen videre til og sammen med miljømæssige, organisatoriske og reguleringsmæssige forhold. Samspillet mellem gas- og elsystemerne vedrører derfor klassiske problemfelter og emner. Liberaliseringsprocesserne forløber relativt uafhængigt mellem de to systemer, og der har traditionelt ikke været nogen særlig koordineret vurdering af f.eks., om der derfor vil kunne opstå uhensigtsmæssigheder i det samlede forløb, ej heller er der en strategi for, hvorledes det i givet fald sikres, at processen ikke forløber konfliktfyldt. Den historiske adskillelse har bl.a. udmøntet sig i forskellige analysetraditioner og beregningsværktøjer. Der er gode teknisk-fysiske grunde til, at et el-beregningsværktøj ikke egner sig til beregninger på gasstrømninger, og omvendt. Men den traditionelle organisatoriske adskillelse har formentlig været med til at hæmme udbredelsen af integrerede analyseredskaber. Behovet for sådanne analyseværktøjer er vokset som følge af liberaliseringen i både el- og gassektoren og som følge af den fortsat stigende anvendelse af naturgas til el- og kraftvarmeproduktion. Kortfattet udtrykt er projektets fokus de udfordringer, der er knyttet til samspillet og den gensidige afhængighed mellem to ledningsbårne energiforsyningssystemer. Og projektets metode er at tilvejebringe og anvende et kvantitativt analyseredskab til at belyse disse udfordringer. Side 7 af 196

8 Model og data Der er i projektet opbygget en model af det sammenhægende forbrugs-, transmissions- og forbrugssystem for gas og el. Hovedvægten i projektet har ligget på de konkrete analyser og dertil hørende aktiviteter, og der er for at tilgodese dette sket en betragtelig modeludvikling med udgangspunkt i Balmorel-modellen. Model, data og modelresultater er dokumenteret og offentliggjort for at sikre gennemsigtighed, jfr. hjemmesiden Modelleringen fokuserer på det danske system. De internationale aspekter er inddraget i det omfang og på den måde, det er fundet hensigtsmæssigt af hensyn til definition af randbetingelser. Det nordiske spotmarked for el er således beskrevet endogent i modellen, mens det internationale gasmarked er beskrevet ved entry/exit-punkterne til Danmark, hver beskrevet ved kapacitets- og prisforhold. Det danske gassystem er repræsenteret ved bl.a. én exitzone i Danmark, lagermuligheder, transmissions-, distributions- og lagertariffer. Der er endvidere indlagt repræsentation af reservation og handel med kapacitetsprodukter for gastransmission. Modellen indeholder ikke fysisk korrekt repræsentation af gasstrømninger, men kontrolberegninger og anden form for samspil med en mere strømningsægte model er mulig. Sammenknytningen mellem gas- og elsystemerne er primært i form af at kraftvarmeværker er eller kan være aftagere af gas. Gasmængden er ikke fastlagt på forhånd, idet der er substitutionsmuligheder mellem gas og andre brændsler til el- og kraftvarmeproduktion. De anvendte gasmængder fastlægges endogent i modellen, hvor den danske og sydsvenske elproduktion spiller sammen med det nordiske elsystem (og via udveksling af el også med det øvrige Europa). Modellen tillader endogen beregning af investeringer i gaslager- og gastransmissionsfaciliteter, samt investeringer i eltransmissionskapacitet og produktionskapacitet for el og kraftvarme. Rationaliteten i modellen er, at den træffer beslutninger med henblik på at maksimere det samfundsøkonomiske overskud. Modellen indeholder et komplet datasæt svarende til det, der er anvendt i de præsenterede analyser. Det fremlagte datamateriale bygger bl.a. på dataindsamling for året 2004 med bistand fra gasdistributionsselskaberne og Energistyrelsen. Tidsmæssigt er modelanalyser afgrænset til perioden frem til Der er fokuseret på tre år inden for denne periode: 2005, 2015 og repræsenterer i dag (dvs., der anvendes det nyeste datagrundlag), de to øvrige årstal er i overensstemmelse med milepæle i andre fremskrivninger, bl.a. Energistyrelsens En visionær dansk energipolitik Side 8 af 196

9 Overordnet omkring gas- og elsystemerne Rapporten beskriver hver af de to delsystemer bl.a. med henblik på at identificere forskelle og ligheder. Der er herunder gjort bl.a. følgende observationer. Omkring forbrugssiden af gas og el: Forbrugene er af samme størrelsesorden Forbrugenes variation over døgnet minder om hinanden Forbrugene adskiller sig med hensyn til temperaturafhængighed, således at gasforbruget er klart mest afhængigt. Forbrugene adskiller sig med hensyn til substitutionsmuligheder, især på langt sigt (over nogle år), hvor substitutionsmulighederne er størst for gas, men for visse forbrugsgrupper (afbrydelige gaskunder) dog også på kort sigt (over timer eller døgn). Omkring elproduktion og gasindvinding: Der er kun ét dansk område med naturgasindvinding, med ilandføring ved Nybro, og ingen andre muligheder (men muligt at importere fra andre lande, evt. ved etablering af yderlige transmissionsmuligheder). Der er kun én leverandør (DONG Energy) til det danske marked via Nybro. Der er mange elproduktionssteder spredt ud over landet, med et ejerskab der for centrale værker er koncentreret på to firmaer, mens decentrale værker har et mere spredt ejerskab. For gasproduktion er omkostningsstrukturen domineret af faste omkostninger For de fleste elproduktionsteknologier er omkostningerne mere ligeligt fordelt mellem faste og variable dele. De kortsigtede marginale produktionsomkostninger for el varierer markant mellem timerne som funktion af den samlede producerede mængde, i modsætning til situationen for gas. Omkring net og transport: Der er relativt ensartede organisatoriske forhold. Udfordringerne for gassystemet synes at være knyttet til den internationale transmission, især i lyset af at udvindingsmulighederne i Nordsøen udtømmes. For elsystemet er udfordringerne også bl.a. knyttet til den internationale transmission, men årsagerne skal bl.a. findes i ændringerne i den indenlandske produktion (vindkraft bl.a.) og forhold omkring markedsmagt. For gas gælder specielt, at der er et koncentreret ejerskab i alle led i kæden fra produktion til forbrug (DONG Energy ejer sørør, lagre og distribution). Omkring lagermuligheder: Der i Danmark lagermulighed for gas i et omfang svarende til 2 måneders vinterforbrug. Lagrene er fordelt på to steder, hhv. i Jylland og på Sjælland. Der er ikke lagermulighed for el på tilsvarende skala i Danmark. Der er, i form af vandmagasiner i Norge, Sverige og (i mindre omfang) Finland, mulighed for indirekte lagring af elenergi svarende til 25 % af det nordiske årsforbrug. Side 9 af 196

10 Der er mindre/kortvarige lagringsmuligheder for naturgas i form af linepack, men der er ikke nær tilsvarende muligheder for ellagring. Det kan vise sig interessant med etablering af gaslagre i form af LNG; der er ikke for tiden tilsvarende muligheder for ellagring. Lagermuligheden på gassiden i form af linepack er den væsentlige forklaring på, at tidsrummet et døgn har noget nær samme centrale betydning for gassystemet, som tidsrummet en time har for elsystemet. Omkring organisation og marked: Markederne for både gas og el falder hver for sig i to naturlige grupper, med udgangspunkt i at transportarbejdet tages som et naturligt monopol. Der er derfor transmissions- og distributionsselskaber på den ene side, og leverandører, producenter, handelsselskaber og andre kommercielle aktører på den anden. Transmissionssystemerne for både gas og el ejes og drives af Energinet.dk, der sælger transportydelser gennem transmissionssystemerne. I tilfælde af knap transmissionskapacitet er der i gassystemet tale om en rationering baseret på først til mølle-princippet. I elsystemet er der derimod i nordisk regi tale om salg af transportkapacitet i et marked, der er integreret i spotmarkedet. De tekniske betingelser for international handel kan for gas primært sammenfattes i wobbe-indekset og tryk, mens det for el er frekvens og spænding, der er afgørende. Elsamhandelen mod nord og øst er med Nordel-systemet, og mod syd med UCTE-systemet, med lidt forskellige regelsæt. Der er en nogenlunde ensartet organisatorisk opbygning af gas- og elsiderne, men gasmarkedet er mindre udviklet end elmarkedet. Omkring miljø: Miljøforhold for gassystemet som sådan vil ikke have nogen væsentlig betydning for udviklingen af det danske energisystem. Derimod har miljøforholdene for elproduktion afgørende betydning. For så vidt at gas medgår til elproduktion er gassen med i billedet, men det er i denne sammenhæng alene som ét blandt flere brændsler. Omkring forsyningssikkerhed: På kortere sigt (tidsskala et år f.eks.) ses det, at der for gas er nogle få centrale systemkomponenter, der dominerer forsyningen/transmissionen. For søledningen til Nybro kan der måske forventes ét brud pr. 100 år, men med store konsekvenser og lange udbedringstider (1-3 måneder). Der opretholdes en lagerbeholdning til 60 dages gasforbrug ved middelkold vinter. På langt sigt er problemet, at gasressourcen i Nordsøen udtømmes For el gælder der, at der er mange producenter, således at intet enkelt anlæg dominerer produktionen. Også på transportsiden for el er der mange systemkomponenter, med formaskede elnet; men mulighed for spændingskollaps kan true større områder, dog måske ikke så langvarigt. Side 10 af 196

11 På længere sigt (år) er der ikke væsentlige forsyningssikkerhedsproblemer for el, idet der globalt er store mængder fossile brændsler, og lokalt mulighed for hel eller delvis omstilling til vedvarende energi. På det mellemlange sigt opretholdes en lagerbeholdning på tre måneders brændsel til elproduktion. Sammenlignes gas- og elsystemerne bemærkes det, at forsyningssikkerhedsnormerne i høj grad er kvalitative, og derfor vanskeligt sammenlignelige mellem de to systemer. Der anvendes ikke et mere abstrakt men til gengæld homogent og sammenligneligt forsyningssikkerhedsmål. Simuleringsresultater Modellen er anvendt til analyser og illustrationer, som dokumenteret i hovedrapporten. Der er herunder gennem en række eksempler illustreret, hvorledes modellen håndterer centrale elementer i forhold til drift af systemerne, med vægt på gassystemet. Eksemplerne dækker tilsammen gassens veje gennem systemet, fra produktion (inklusiv eventuel import) til forbrug (inklusiv eventuel eksport). Den fysiske transport repræsenteres i transmissions- og distributionssystemerne, i samspil med den tidsmæssige sammenbinding, der sker i gaslagrene. Eksemplerne omfatter bl.a. driftssituationer, endogene investeringer og tarifstrukturer. Et væsentlig element er dannelsen og fortolkningen af priser. Priser i modellen kan opfattes som resultat af en markedsclearing. Der er i modellen eksplicit gjort en antagelse om, at alle relevante markeder er perfekte, og under denne antagelse fremstår der priser, der bl.a. afspejler reelle omkostninger eller betalinger for knappe ressourcer. Et eksempel på sidstnævnte er transmissionskapacitet i gassystemet, der ikke under alle forhold er tilstrækkelige til at forhindre dannelsen af flaskehalse. Prisdannelsen sker principielt på samme måde for el og gas, idet de væsentlige forklarende elementer i markedsclearingen i modellen er kapaciteter og omkostningselementer. En væsentlig pointe i projektets modellering er, at markedsclearingen sker simultant for el og gas. Blandt de gjorte observationer i forhold til driftssituationer kan der nævnes følgende. De kortsigtede marginalomkostninger for gasproduktion. Det er langt vanskeligere for gasproduktion end for elproduktion at estimere en omkostningsbestemt variabel produktionsomkostning, bl.a. fordi at for gasproduktion er den variable omkostning relativt lille i forhold til den faste omkostning, og fordi at gasresurser er udtømmelige, og at der derfor vil indgå et element af afvejning mellem salgspris i dag og salgspris i fremtiden ved fastlæggelsen af gassalgsprisen. Der opereres derfor mere hensigtsmæssigt med en gasminimumspris, hvis størrelse postuleres. Variationer i denne pris slår kraftigt igennem som variationer i gasprisen (inklusiv knaphedsbetalinger) an forbruger, især om sommeren. Side 11 af 196

12 Gasproduktionskapacitet. Der er begrænset produktionskapacitet for gas i Nordsøen. Gasprisen an forbruger dannes som netop nævnt i en kombination af gasminimumspris og knaphedsbetaling. Produktionskapaciteten viser sig at være begrænsende i vinterhalvåret, således at gasprisen an forbruger i sommerhalvåret primært bestemmes af gasminimumsprisen, mens den om vinteren får et tillæg, der bestemmes som knaphedsbetalingen for produktionskapacitet. Gaspriser på markederne i Holland og Tyskland er af indlysende årsager direkte medbestemmende for gasimport og eksport. Da der er begrænsede kapaciteter for import og eksport, slår priserne mindre direkte igennem i den danske exitzone. Lagermulighederne for gas i det danske system svarer til cirka to måneders dansk gasforbrug. Denne størrelse rækker ikke til at sikre, at gaspriserne an forbruger er ens over året. Der således højere priser om vinteren og lavere priser om sommeren. Udbygning af lagerkapaciteten vil reducere denne forskel. Gaspriserne an forbruger er således bestemt af en række forhold, der omfatter kapaciteter, omkostninger og knaphedsbetalinger i gassystemet. Imidlertid spiller forbrugs-/efterspørgsels-siden også ind. Specielt vil knaphedsbetalingerne variere med variationer i efterspørgselssiden, idet en højere og mere betalingsvillig efterspørgsel vil drive knaphedsbetalingen i vejret, som led i at sikre, at den eksisterende kapacitet netop anvendes af de mest betalingsvillige købere. Elpriserne afhænger af gaspriserne an forbruger. Men i det nordiske system har mængden af tilgængelig vandkraft den absolut dominerende indflydelse, med CO2-prisen som nummer to. Indflydelsen af gasprisen (gasminimumsprisen) er derimod ubetydelig. Modellens muligheder for at foretage endogene investeringer er anvendt til at belyse aspekter af langsigtet forsyningssikkerhed. Den langsigtede forsyningssikkerhed omhandler kapaciteterne i systemerne. I relation til det danske gassystem betyder forsyningssikkerhed således, at der er tilstrækkelig tilgængelighed af gas til at forsyne det danske marked. Der er her tale om investeringer, som øger den årlige gasmængde, der kan indføres til det danske system (f.eks. rørledninger til gasfelter eller tilstødende gassystemer, eller kompressorstationer). Der er også relevant at betragte investeringer i relation til netkapacitet og systemintegritet, dvs. investeringer som sikrer, at gasressourcer, der i forvejen er tilgængelige, kan leveres, når der er behov for det (f.eks. gaslagre eller ledningsdublering). Da gassens anvendelse i elproduktion tegner sig for en betragtelig del af det samlede brændselsforbrug, er der her en klar implikation også for elforsyningssikkerhed. Der er analyseret investeringer i kraftværkskapacitet som led i sikring af tilstrækkelighed i elsystemet. Aspekter af forsyningssikkerhed for gas, forstået som adgang til gasforsyning til Nybro, er undersøgt på den måde, at der er defineret et lille antal muligheder, hvorimellem modellen kan vælge. Stort set alle de definerede muligheder findes attraktive. Så snart det Side 12 af 196

13 kan realiseres i modellen, udvides således kapaciteten for entry til det danske marked betragteligt. Den første investering sker i 2015, hvor der etableres en forbindelse fra Europipe II i Nordsøen direkte til Danmark. Samtidig udvides eksportkapaciteten til Sverige via kompressorstationen i Danmark. Der bygges herefter i 2025 en yderligere forstærkning af tilstrømningskapacitet ved en forbindelse fra de norske sørør og til den eksisterende forbindelse fra det danske Syd Arne felt til Nybro. Der investeres i beskedent omfang i gaslagerkapacitet (i Sverige, baseret på LNG). På elsiden ses der betydelige investeringer over perioden til En del kan tilskrives, at eksisterende kraftværkskapacitet gradvis udfases, men andelen af gasfyret kapacitet øges i det nordiske system; udtagelsen er kernekraft, hvilket i modellen kun tillades etableret i Finland. Gaskraft er altså økonomisk attraktiv, og den bliver i højere grad en del af grund- og mellemlastkapaciteten i elsystemet, hvilket bl.a. kan observeres af en stigende benyttelsestid for gasfyrede enheder. En væsentlig pointe fra analyserne er, at investeringerne på gas- og el-siderne er gensidigt afhængige. Udbygningen med gasfyret el- og kraftvarmekapacitet er således ikke mulig uden tilførslen af ny gas, idet forsyningen fra de danske områder forventes af toppe år 2010 eller kort derefter. Omvendt er en del af økonomien i sikring og udbygning af gastilførsel båret af den øgede gasafsætning til el- og kraftvarmeproducerende enheder. Modellens mulighed for at analysere tarifstrukturer er benyttet i forhold til tarifferne for gastransmission. I gassystemet håndteres transmissionskapaciteterne ved et reservationssystem, hvor aktørerne mod betaling af en på forhånd fastlagt tarif kan bestille kapacitet, så længe der er ledig kapacitet at købe. I modsætning hertil håndterer elsystemets spotmarked transmissionskapaciteterne mellem Nord Pool spots prisområder som en integreret del af prisdannelsen i spotmarkedet; dette vil ofte opfattes som resulterende i effektiv udnyttelse af transmissionskapaciteten. Tariffer i et transmissionssystem har til formål at fordele den eksisterende kapacitet på en effektiv måde blandt markedsaktørerne, men derudover også at dække omkostningerne til investering og drift af systemet. Det samfundsøkonomiske perspektiv i tarifstrukturen er, at kun ved korrekt at afspejle omkostningerne i transmissionssystemet kan tarifferne give korrekte incitamenter til såvel drift af energisystemet (f.eks. valg mellem gas og andet brændsel i spidssituationer) som investeringer i energisystemet (f.eks. lokalisering af et nyt elproducerende anlæg i forhold til transmissionsbegrænsninger). For at belyse disse aspekter og illustrere modellens muligheder er der gennemført beregninger vedrørende gastransmission under forskellige forudsætninger. Der tages udgangspunkt i de eksisterende tariffer (hvor kapacitetsbetalingen udgør cirka ¾), hvorefter der defineres alternativer. Hovedvariationerne vedrører en anderledes vægtning mellem betaling for kapacitet og volumen. Der er bl.a. gjort følgende observationer i relation til de gennemførte simuleringer. Side 13 af 196

14 Det er bemærkelsesværdigt, at det årlige gasforbrug er stort set uafhængigt af tarifstrukturen. Derimod sker der en forskydning, således at de højeste forbrugstoppe reduceres ved kapacitetstunge tariffer. Modstykket til gasforbrugsmængderne er gaspriserne an forbruger. Disse er som forventeligt fladere for de volumentunge tariffer, hvilket specielt ses under forbrugsspidserne. Konsekvenserne for gasforbruget til el- og kraftvarmeproduktion er ubetydelige, og heller ikke for elpriserne er der i praksis nogen indflydelse fra tarifstrukturerne. Det er forsøgt i definitionen af de alternative tarifsystemer at ramme niveauer, som så nogenlunde skulle give sammenlignelige tarifindtægter. Det viser sig da også, at der er relativt lille forskel mellem indtægterne i de analyserede tarifsystemer, idet der kun er cirka 15 % mellem yderpunkterne. De tarifsystemer, der har størst vægt på kapacitetsbetaling, også er dem, der giver de største indtægter. Konklusion Gas- og elsystemerne er naturligvis forskellige, for så vidt at deres basale fysiske forhold med indhold af hhv. gasmolekyler og elektroner betinger det. Systemerne har dog også en lang række fællestræk, ikke mindst i relation til egenskaber, der beskrives i økonomiske, markedsmæssige og organisatoriske termer. Det giver derfor god mening at forsøge at samtænke systemerne, som det er forsøgt i dette arbejde. Grundlaget for videre analyser af kvantitativ natur er lagt med udviklingen af en numerisk model, der repræsenterer gas- og elsystemerne. Fokus i modellen er på økonomiske og markedsmæssige forhold. I forlængelse af de præsenterede analyseresultater kan det konkluderes, at det udviklede modelværktøj er i stand til at repræsentere en række af de centrale virkningsmekanismer i gas- og elsystemerne og i deres samspil. Det har således været muligt at illustrere og graduere den gensidige afhængighed. Det er således bl.a. observeret, at investeringer i transmissionskapacitet for gas og investeringer i produktionskapacitet for el- og kraftvarme et stykke ad vejen gensidigt betinger hinanden. Omvendt er det vist, at der er betydelige frihedsgrader for fastlæggelsen af gastransmissionstariffer uden væsentlig betydning for elpriserne. Det udviklede modelapparat repræsenterer således væsentlige sammenhænge i gas- og elsystemerne. I videre arbejde vil det kunne anvendes til videre belysning af relevante aspekter. Eksempelvis kan nævnes detaljerede selskabs- og samfundsøkonomiske analyser af den decentrale naturgasfyrede kraftvarme på baggrund af sammenhængen mellem elmarkedet, afgiftstrukturer, gaspriser, gastariffer mv.; mere detaljeret vurdering af en markedsbaseret gaspris i Danmark; og videreudvikling til yderligere konsekvensvurdering af infrastrukturinvesteringer på både el- og gasmarkederne. Side 14 af 196

15 KAPITEL 1. INTRODUKTION SOM INTRODUKTION TIL PROJEKTET GIVES HER EN KORT BESKRIVELSE AF DETS BAGGRUND OG PROBLEMSTILLINGER. DESUDEN BESKRIVES PROJEKTETS GENNEMFØRELSE, OG DER GIVES EN OVERSIGT OVER PROJEKTRESULTATERNE Projektets baggrund Baggrunden for projektet er liberaliseringen af energimarkederne, og en øget fokus på sammenhængen mellem de forskellige forsyningsformer, specielt de ledningsbundne. Udviklingen mod liberaliseringen af energimarkederne er et fællestræk for de europæiske lande, om end der er indbyrdes forskelle. Liberaliseringen forløber tildels parallelt på elog gasmarkederne, men er dog i almindelighed længere fremskredet på elmarkedet end på gasmarkedet. Processerne forløber relativt uafhængigt mellem de to markeder, og der har traditionelt ikke været nogen særlig koordineret vurdering af f.eks., om der derfor vil kunne opstå uhensigtsmæssigheder i det samlede forløb, ej heller har der været en strategi for, hvorledes det i givet fald sikres, at processen ikke forløber konfliktfyldt. Betydningen af el for et samfund som det danske er alment anerkendt og behøver ingen motivation her. Hvad angår gas observeres der internationalt, og ikke mindst i EU-landene, en stigende betydning. For EU-landene giver dette anledning til bekymring for forsyningssikkerheden på grund af den høje og stigende importandel af gassen. Dette gælder den langsigtede forsyningssikkerhed, men også på den korte bane er den høje importandel bekymrende, som illustreret ved mulighederne for afbrydelse af forsyningerne fra Rusland omkring de seneste to nytår i forbindelse med betalingsstridighederne mellem Rusland og henholdsvis Ukraine og Hviderusland. Et andet eksempel på storpolitiske interesser er diskussionerne omkring anlæg af en ny gasledning mellem Rusland og Tyskland, hvor tanken er at linieføringen er gennem Østersøen, og dermed uden om Polen, som derfor vil miste såvel en forsyningsmulighed som politisk indflydelse. Disse internationale aspekter er i stigende grad relevante for Danmark, i takt med at ressourcerne i Nordsøen udtømmes. Gas spiller en stor rolle som primær energikilde for elproduktion i Danmark, med en andel på en fjerdedel. Såvel gasforsyning som elproduktion er underlagt en række tekniske bindinger, bl.a. i forhold til transmissionen, og driften af de to delsystemer vil derfor gensidigt påvirke hinanden. Den økonomiske sammenhæng er indlysende. Dette spiller igen videre til og sammen med miljømæssige, organisatoriske og reguleringsmæssige forhold. Samspillet mellem gas- og elsystemerne vedrører derfor klassiske problemfelter og emner. Side 15 af 196

16 Til trods for den åbenlyse afhængighed mellem gas- og elsystemerne, har der i Danmark såvel som internationalt været en vis tradition for, at de to systemer håndteres og analyseres relativt særskilt. Det er således almindeligt, at der er forskellige systemansvarlige selskaber for hhv. gas og el. Dette var også tilfældet i Danmark, da projektet blev formuleret i sommeren 2004, hvor Eltra og Elkraft System var systemansvarlige for elsystemerne hhv. vest og øst for Storebælt, mens Gastra var systemansvarlig for gas. Et halvt års tid inde i projektforløbet blev disse selskaber samlet i Energinet.dk. Den historiske adskillelse har bl.a. udmøntet sig i forskellige analysetraditioner og beregningsværktøjer. Der er gode teknisk-fysiske grunde til, at et el-beregningsværktøj ikke egner sig til beregninger på gasstrømninger, og omvendt. Men den traditionelle organisatoriske adskillelse har formentlig været med til at hæmme udbredelsen af integrerede analyseredskaber. Behovet for sådanne analyseværktøjer er vokset som følge af liberaliseringen i både el- og gassektoren og som følge af den fortsat stigende anvendelse af naturgas til el- og kraftvarmeproduktion Projektets overordnede problemstillinger Kortfattet udtrykt er projektets fokus de udfordringer, der er knyttet til samspillet og den gensidige afhængighed mellem to ledningsbårne energiforsyningssystemer. Og projektets metode er at tilvejebringe og anvende et kvantitativt analyseredskab til at belyse disse udfordringer. Formålet med projektet blev på denne baggrund fastlagt til at identificere hvilke specielle forhold, der knytter sig til den gensidige afhængighed mellem de ledningsbundne energiforsyningsformer, primært gas og el. Fokus er specifikt på betydningen for de ovennævnte problemstillinger for forsyningssikkerhed, kapacitetsudbygning og efficiens. Projektet tilstræber at behandle forsyningssystemerne ligeværdigt. De forskelle, der eksisterer mellem de forskellige forsyningssystemer med hensyn til analysetradition, art og detaljeringsgrad af tilgængelige data m.v. udgør derfor en speciel udfordring. Dette projekt adskiller sig således fra tidligere projekter ved, at gassens særlige forhold bliver eksplicit inddraget i analyserne. Det bemærkes, at fjernvarme, som en ledningsbundet energiforsyningsform med stærk tilknytning til såvel gas- som elsystemerne, naturligt kan betragtes som hørende hjemme i projektet. Når fjernvarmen alligevel er nedtonet i projektet, skyldes det, at vægten i den tekniske analyse og modellering af ledningsnet lægges på transmissionsniveauet. Da distributionsnettet således ikke medtages i hverken gas, el eller fjervarme, optræder der heller ikke i analysen noget fjernvarmenet. Dette betyder dog ikke, at fjernvarmen er negligeret, idet den medtages i form af repræsentation af kraftvarmeværker, og varmeforbrugerne i fjernvarmesystemet indgår som aftagere af den producerede varme. Et andet formål med projektet var at sikre en bedre forståelse for den tekniske baggrund og de konkrete problemstillinger, der er til stede i hver af de analyserede sektorer. Side 16 af 196

17 Historisk har de to sektorer været analyseret separat, og det er derfor nødvendigt, at analysen opfanger alle væsentlige detaljer og forskelle, der eksisterer mellem eksempelvis el- og gassektoren. Der skulle derfor i projektet opbygges datasæt og analyseværktøjer, og de skulle anvendes til at analysere nøgleudfordringer i samspillet og den gensidige afhængighed mellem gas- og elsektoren i Danmark. På denne baggrund kan projektets problemformulering sammenfattes således: Hvilke specielle (teknisk/fysisk/økonomisk begrundede) forhold knytter der sig til afhængigheden mellem de nævnte ledningsbundne energiforsyningssystemer? Hvorledes vil sådanne forhold influere på centrale fokuspunkter som kapacitetsudbygning, forsyningssikkerhed (kort og lang sigt), prisvariationer og effektivitet? Hvorledes vil ovenstående påvirkes af rammebetingelser for sektoren i form af tariffer, skatter og afgifter? En præcisering af projektets fokus findes i Kapitel Projektets gennemførelse Projektet er udført under Energistyrelsens energiforskningsprogram EFP05. Det er gennemført i perioden fra foråret 2005 til foråret Projektgruppen har haft deltagere fra Danmarks Tekniske Universitet, Risø, Dansk Gasteknisk Center, Rambøll, EA Energianalyse, Energinet.dk, og RAM-løse edb (projektledelse). De deltagende personer har primært været Lars Bregnbæk (DTU), Peter Meibom og Frits Møller Andersen (Risø), Bent Karll og Henrik Iskov (DGC), Per Jørgensen og Stefan Schaar Kruse (Rambøll), Hans Henrik Lindboe (EA), Peter Børre Eriksen, Bjarne Donslund, Jonas Clement Gonge Svendsen, Zbigniew Pisarski (Energinet.dk), Jess Bernt Jensen (PricewaterhouseCoopers), og Hans Ravn (RAM-løse edb). Projektet er så vidt vides det første af sin art, hvor gennemførelsen sker som et samarbejde mellem systemoperatøren for både gas- og el-sektoren og en række sektorrelaterede forskningsinstitutioner. Det er endvidere første gang, systemoperatøren optræder som selvstændig legal statsejet enhed. Projektets teoretiske grundlag kombinerer scenarieanalyser, offentlig økonomi og industriøkonomi, matematisk og numerisk modellering. Projektets metode er i overensstemmelse med ovenstående en kombination af modellering af energi- og netteknologi, modellering af aktøradfærd, og scenarieanalyser. Analyserne opbygges case-orienteret, dvs., med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger ved at foretage scenarieanalyser med en beregningsmodel på empirisk og teknisk-økonomisk grundlag. Side 17 af 196

18 Modelleringen er aktørbaseret, idet et centralt punkt i projektet er at forstå sammenhængen mellem de enkelte markedsaktørers handlinger (baseret på økonomiske kriterier) og det samlede systems udformning og funktion. Modelleringen kan derfor afspejle økonomiske forhold for centrale markedsaktører, og forskellige rammebetingelser i form af bl.a. tariffer er indarbejdet. På denne baggrund kan incitamenterne til investeringer i f.eks. grund- og spidslastanlæg vurderes i fremskrivninger til år 2010 og Fremskrivningerne er baseret på scenarieteknikker, hvor der genereres et (mindre) antal mulige fremtidsbilleder. For hvert enkelt scenarie er der udviklet et konsistent sæt af udviklingsforløb for centrale forudsætninger som f.eks. regelsæt, brændselspriser, forbrugsudvikling, udviklingen i nabolandenes el- og gassystemer (tilknytningspunkter og kapaciteter til Danmark, prisbilleder) m.v. På denne baggrund er drifts- og investeringsforhold analyseret ved hjælp af modelværktøjet, og konsekvenser er beregnet. Den detaljerede kvantitative analyse er gennemført i en numerisk model. Der er i projektet opbygget en model af det sammenhægende indvindings-, produktions-, transmissions- og forbrugssystem for gas og el (fjernvarmenettene modelleres som nævnt ikke eksplicit, men indgår via kraftvarmeværkerne som gasforbrugere og elproducenter). Det er forsøgt sikret, at der er opnået en balanceret detaljeringsgrad i modelleringen af de to delsystemer. Hovedvægten i projektet har ligget på de konkrete analyser og dertil hørende aktiviteter, og der er for at tilgodese dette sket en betragtelig modeludvikling med udgangspunkt i Balmorel-modellen. Model, data og modelresultater er dokumenteret og offentliggjort for at sikre gennemsigtighed. Modelleringen fokuserer på det danske system. De internationale aspekter er inddraget i det omfang og på den måde, det er fundet hensigtsmæssigt af hensyn til definition af randbetingelser. Det nordiske elmarked er beskrevet endogent i modellen, mens det internationale gasmarked er beskrevet ved entry/exit-punkterne til Danmark, hver beskrevet ved kapacitets- og prisforhold. Tidsmæssigt er undersøgelsen afgrænset til perioden frem til Der er fokuseret på tre år inden for denne periode: 2005, 2015 og repræsenterer i dag (dvs., der anvendes det nyeste datagrundlag), de to øvrige årstal er i overensstemmelse med milepæle i andre fremskrivninger, bl.a. Energistyrelsens En visionær dansk energipolitik 2025 (www.end.dk/sw45926.asp) Oversigt over projektresultaterne Projektets resultater til videreformidling er hovedsagelig af to typer. Der er dels det skriftlige materiale, dels en numerisk model med tilhørende data for beregninger på det Side 18 af 196

19 samlede gas- og elsystem. Der har desuden ved afslutningen af projektet været afholdt et seminar; resultaterne herfra er indarbejdet i rapporten. Der er i rapporten lagt relativ stor vægt på gas-perspektivet. Begrundelsen er, at elperspektivet i andre sammenhænge er analyseret og dokumenteret ret omfattende ved lignende metoder som anvendt her. Rapporten Rapporten består af 10 kapitler. De kan inddeles i tre hovedgrupper. Kapitel 2 giver en bred, introducerende beskrivelse af gas- og elsystemerne, dækkende tekniske, økonomiske og organisatoriske aspekter og på denne baggrund præciseres i kapitel 3 de specifikke problemstillinger, der er taget op i projektet. De efterfølgende kapitler giver på denne baggrund en fremstilling af hvorledes problemstillingerne er grebet an: o Kapitel 4 redegør for analysebegreber og metoder o Kapitel 5 beskriver analyseværktøjerne, der er udviklet og anvendt o Kapitel 6 beskriver dataindsamlingen, primært vedrørende gassiden o Kapitel 7 beskriver de specifikke scenarieforudsætninger. De næste tre kapitler indeholder modelmæssige analyser af specifikke problemstillinger: o Kapitel 8 giver via en række følsomhedsanalyser m.v. indsigt i de vigtigste sammenhænge i virkeligheden og i modellen o Kapitel 9 handler om investeringer og langsigtet forsyningssikkerhed o Kapitel 10 behandler incitamentsstrukturer i gassystemet, herunder tariffer Der er ud over denne rapport udarbejdet diverse bilag af mere teknisk karakter. Bilagene kan fås via hjemmesiden Model og data Det har været prioriteret, at modelfunktionalitet og modeldata så vidt muligt er fuldt dokumenterede, transparente, og almindeligt tilgængelige. Dette er bl.a. tilgodeset ved at modellen er implementeret i et modelleringssprog. Det medfører, at enhver interesseret kan anvende modellen (forudsat det nødvendige program, GAMS, er tilgængeligt), og dette tillader endvidere, at såvel funktionalitet som data kan ændres efter brugerens forgodtbefindende og muligheder. Modellen indeholder et komplet datasæt svarende til det, der er anvendt i de præsenterede analyser. Det fremlagte datamateriale bygger bl.a. på dataindsamling for året 2004 med bistand fra gasdistributionsselskaberne og Energistyrelsen. Modellen og data kan fås via hjemmesiden Side 19 af 196

20 Simuleringsresultater Modellen er anvendt til analyser i Kapitel 8, Kapitel 9 og Kapitel 10, der tilsammen illustrerer, hvorledes modellen håndterer centrale elementer i forhold til drift af systemerne, med vægt på gassystemet. Eksemplerne dækker tilsammen gassens veje gennem systemet, fra produktion (inklusiv eventuel import) til forbrug (inklusiv eventuel eksport). Den fysiske transport repræsenteres i transmissions- og distributionssystemerne, i samspil med den tidsmæssige sammenbinding, der sker i gaslagrene. Eksemplerne omfatter bl.a. driftssituationer, endogene investeringer og tarifstrukturer. Et væsentlig element er dannelsen og fortolkningen af priser. Priser i modellen kan opfattes som resultat af en markedsclearing. Der er i modellen eksplicit gjort en antagelse om, at alle relevante markeder er perfekte, og under denne antagelse fremstår der priser, der bl.a. afspejler reelle omkostninger eller betalinger for knappe ressourcer. Et eksempel på sidstnævnte er transmissionskapacitet i gassystemet, der ikke under alle forhold er tilstrækkelige til at forhindre dannelsen af flaskehalse. Konklusion Gas- og elsystemerne er naturligvis forskellige, for så vidt at deres basale fysiske forhold med indhold af hhv. gasmolekyler og elektroner betinger det. Systemerne har dog også en lang række fællestræk, ikke mindst i relation til egenskaber, der beskrives i økonomiske, markedsmæssige og organisatoriske termer. Det giver derfor god mening at forsøge at samtænke systemerne, som det er forsøgt i dette arbejde. Grundlaget for videre analyser af kvantitativ natur er lagt med udviklingen af en numerisk model, der repræsenterer gas- og elsystemerne. Fokus i modellen er på økonomiske og markedsmæssige forhold. I forlængelse af de præsenterede analyseresultater kan det konkluderes, at det udviklede modelværktøj er i stand til at repræsentere en række af de centrale virkningsmekanismer i gas- og elsystemerne og i deres samspil. Det har således været muligt at illustrere og graduere den gensidige afhængighed. Det er således bl.a. observeret, at investeringer i transmissionskapacitet for gas og investeringer i produktionskapacitet for el- og kraftvarme et stykke ad vejen gensidigt betinger hinanden. Omvendt er det vist, at der er betydelige frihedsgrader for fastlæggelsen af gastransmissionstariffer uden væsentlig betydning for elpriserne. Side 20 af 196

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Transport af gas i Danmark. - kort fortalt. November 2006 Version 6.1

Transport af gas i Danmark. - kort fortalt. November 2006 Version 6.1 Transport af gas i Danmark - kort fortalt November 2006 Version 6.1 Indhold 1. Det danske naturgassystem...2 2. Markedsmodellen for gas...3 3. Aktørerne i det danske naturgassystem...4 4. Optagelse på

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Naturgasforsyningssikkerhedsplan 2007. Udgivet af Energinet.dk

Naturgasforsyningssikkerhedsplan 2007. Udgivet af Energinet.dk Naturgasforsyningssikkerhedsplan 2007 Naturgasforsyningssikkerhedsplan 2007 Udgivet af Energinet.dk Rapporten kan fås ved henvendelse til: Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Årsberetning 2005 Indhold Hvem er Baggrund Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang - Programmets kontroller - Programmets udvikling Programmets gennemførelse

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4. Erhvervspolitisk INDSIGT Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.9-2002 Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked AF CHEFKONSULENT HANS-ERIK KRISTOFFERSEN, hkn@di.dk, OG CHEFKONSULENT

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Fjernvarmens landsmøde Aalborg kongrescenter den 30. oktober 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk 30 års udvikling i Danmark Kilde: Energistyrelsen ..Og

Læs mere

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Oliver Vindex Nielsen, Senior Commercial Advisor Gastekniske Dage, Middelfart, 13. maj 2013 Dagens hovedbudskaber Der er store mængder gas (og olie)

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten kan

Læs mere

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER December 2014 DK1 DK2 Gas CO2 Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer giver basis for yderligere prisfald denne måned. Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere