DET DANSKE GAS- OG ELSYSTEM UDARBEJDET I EFP2005-PROJEKTET EN MODEL FOR OG ANALYSER AF ET SAMMENHÆNGENDE GAS- OG ELSYSTEM 2007.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET DANSKE GAS- OG ELSYSTEM UDARBEJDET I EFP2005-PROJEKTET EN MODEL FOR OG ANALYSER AF ET SAMMENHÆNGENDE GAS- OG ELSYSTEM 2007."

Transkript

1 DET DANSKE GAS- OG ELSYSTEM UDARBEJDET I EFP2005-PROJEKTET EN MODEL FOR OG ANALYSER AF ET SAMMENHÆNGENDE GAS- OG ELSYSTEM 2007 Side 1 af 196

2 Side 2 af 196

3 Indholdsfortegnelse RESUMÉ.7 KAPITEL 1. INTRODUKTION PROJEKTETS BAGGRUND PROJEKTETS OVERORDNEDE PROBLEMSTILLINGER PROJEKTETS GENNEMFØRELSE OVERSIGT OVER PROJEKTRESULTATERNE...18 RAPPORTEN...19 MODEL OG DATA...19 SIMULERINGSRESULTATER...20 KAPITEL 2. GAS- OG EL-SYSTEMERNE FORBRUG GAS: EL: GAS OG EL: PRODUKTION / INDVINDING GAS OG EL: TRANSPORT OG NET GAS: EL: GAS OG EL: LAGER GAS: EL: GAS OG EL: ORGANISATION OG MARKED GAS: EL: GAS OG EL: MILJØ FORSYNINGSSIKKERHED GAS: EL: GAS OG EL: RAMMEVÆRKET INTERNATIONALT (EU) OG NATIONALT DEN VIGTIGSTE LOVGIVNING FOR GAS- OG ELMARKEDERNE STATUS OVER MARKEDSÅBNINGEN KONSEKVENSER FOR DET DANSKE ENERGIMARKED MARKEDSDANNELSEN - GAS VÆRDIEN AF EN PRISNOTERING NØDVENDIGE FORUDSÆTNINGER FOR DANNELSEN AF EN PRIS EUROPÆISK GASHANDEL GASHUBS OG DET DANSKE MARKED...77 Side 3 af 196

4 ET ÅRLIGT GAS RELEASE NÆSTE SKRIDT MARKET MAKER? DEN DANSKE GASMARKEDSPRIS PROCESSEN I GASRELEASE TOÅRIG DANSK FORWARDPRIS ARBITRAGEHANDEL I GASRELEASET...85 KAPITEL 3. PROJEKTETS FOKUS...89 KAPITEL 4. ANALYSEBEGREBER OG METODER...93 KAPITEL 5. ANALYSEVÆRKTØJER BALMORELMODELLEN GENEREL BESKRIVELSE GENERELT ENERGISTRANSFORMATION TRANSMISSION OG DISTRIBUTION FORBRUG DEN GEOGRAFISKE DIMENSION DEN TIDSMÆSSIGE DIMENSION ENDOGENE OG EKSOGENE INVESTERINGER LIGEVÆGTSPRINCIP MODELTYPER IMPLEMENTERING ANSKAFFELSE AF BALMOREL-MODELLEN GASMODULET TIL BALMOREL GASPRODUKTION GASLAGRING GASTRANSMISSION ADGANG TIL GASTRANSMISSIONSSYSTEMET GASDISTRIBUTION GASIMPORT/-EKSPORT MED 3. LANDE GASFORBRUG INVESTERINGER AFBRYDELIGHED, RATIONERING ELLER KAPACITETSAUKTIONER DATAOVERFØRSEL IMELLEM MODELTYPER SIVAEL PIPELINE STUDIO SAMMENFATNING KAPITEL 6. DATAINDSAMLING KAPITEL 7. SCENARIEFORUDSÆTNINGER GEOGRAFISK OMRÅDE FORBRUGSUDVIKLING FOR EL, VARME OG GAS PRODUKTIONSKAPACITET EL- OG KRAFTVARME Side 4 af 196

5 GASPRODUKTION INFRASTRUKTUR ELSYSTEMET GASSYSTEMET BRÆNDSELS- OG CO2-KVOTEPRISER KAPITEL 8. CASE: ALMINDELIGE DRIFTSSITUATIONER GASPRODUKTION GASTRANSPORT GASLAGRING GASDISTRIBUTION GASFORBRUG GASIMPORT/-EKSPORT EL PRODUCERET PÅ GAS EMISSIONER FRA EL OG FJERNVARME FØLSOMHEDSANALYSER APPENDIKS: FREMSKRIVNING AF KAPACITET KAPITEL 9. CASE: INVESTERINGER OG LANGSIGTET FORSYNINGSSIKKERHED FORSYNINGSSIKKERHED INVESTERINGSANALYSEN RESULTATER KAPITEL 10. CASE: INCITAMENTSSTRUKTURER HÅNDTERING AF TRANSMISSIONSKAPACITET TARIFFER I DET DANSKE NATURGASSYSTEM ALTERNATIVE TRANSMISSIONSTARIFFER RESULTAT: ANVENDELSE AF GASSYSTEMET FORTOLKNING: MARKEDSPRIS FOR GASTRANSPORT-KAPACITET PÅ CTF OG GASLAGERKAPACITET FORTOLKNING: SIKRING AF EKSPORTKAPACITET FORTOLKNING: TARIFFER OG GASPRISER EKSPORT SAMSPILLET IMELLEM GASTARIFFER OG ELSYSTEMET SYSTEMOPERATØRØKONOMI Side 5 af 196

6 Side 6 af 196

7 RESUMÉ Projektet og dets baggrund Denne rapport er et delresultat af projektet En model for og analyser af et sammenhængende gas- og elsystem, der er udført under Energistyrelsens energiforskningsprogram EFP05 i perioden fra foråret 2005 til foråret Der har i projektgruppen været deltagere fra Danmarks Tekniske Universitet, Risø, Dansk Gasteknisk Center, Rambøll, EA Energianalyse, Energinet.dk, og RAM-løse edb (projektledelse). Baggrunden for projektet er liberaliseringen af energimarkederne og en øget fokus på sammenhængen mellem de forskellige forsyningsformer, specielt de ledningsbundne. Udviklingen mod liberaliseringen af energimarkederne er et fællestræk for de europæiske lande, om end der er indbyrdes forskelle. Liberaliseringen forløber tildels parallelt på elog gasmarkederne, men er dog i almindelighed længere fremskredet på elmarkedet end på gasmarkedet. Gas spiller en stor rolle som primær energikilde for elproduktion i Danmark, med en andel på en fjerdedel. Såvel gasforsyning som elproduktion er underlagt en række tekniske bindinger, bl.a. i forhold til transmissionen, og driften af de to delsystemer vil derfor gensidigt påvirke hinanden. Den økonomiske sammenhæng er indlysende. Dette spiller igen videre til og sammen med miljømæssige, organisatoriske og reguleringsmæssige forhold. Samspillet mellem gas- og elsystemerne vedrører derfor klassiske problemfelter og emner. Liberaliseringsprocesserne forløber relativt uafhængigt mellem de to systemer, og der har traditionelt ikke været nogen særlig koordineret vurdering af f.eks., om der derfor vil kunne opstå uhensigtsmæssigheder i det samlede forløb, ej heller er der en strategi for, hvorledes det i givet fald sikres, at processen ikke forløber konfliktfyldt. Den historiske adskillelse har bl.a. udmøntet sig i forskellige analysetraditioner og beregningsværktøjer. Der er gode teknisk-fysiske grunde til, at et el-beregningsværktøj ikke egner sig til beregninger på gasstrømninger, og omvendt. Men den traditionelle organisatoriske adskillelse har formentlig været med til at hæmme udbredelsen af integrerede analyseredskaber. Behovet for sådanne analyseværktøjer er vokset som følge af liberaliseringen i både el- og gassektoren og som følge af den fortsat stigende anvendelse af naturgas til el- og kraftvarmeproduktion. Kortfattet udtrykt er projektets fokus de udfordringer, der er knyttet til samspillet og den gensidige afhængighed mellem to ledningsbårne energiforsyningssystemer. Og projektets metode er at tilvejebringe og anvende et kvantitativt analyseredskab til at belyse disse udfordringer. Side 7 af 196

8 Model og data Der er i projektet opbygget en model af det sammenhægende forbrugs-, transmissions- og forbrugssystem for gas og el. Hovedvægten i projektet har ligget på de konkrete analyser og dertil hørende aktiviteter, og der er for at tilgodese dette sket en betragtelig modeludvikling med udgangspunkt i Balmorel-modellen. Model, data og modelresultater er dokumenteret og offentliggjort for at sikre gennemsigtighed, jfr. hjemmesiden Modelleringen fokuserer på det danske system. De internationale aspekter er inddraget i det omfang og på den måde, det er fundet hensigtsmæssigt af hensyn til definition af randbetingelser. Det nordiske spotmarked for el er således beskrevet endogent i modellen, mens det internationale gasmarked er beskrevet ved entry/exit-punkterne til Danmark, hver beskrevet ved kapacitets- og prisforhold. Det danske gassystem er repræsenteret ved bl.a. én exitzone i Danmark, lagermuligheder, transmissions-, distributions- og lagertariffer. Der er endvidere indlagt repræsentation af reservation og handel med kapacitetsprodukter for gastransmission. Modellen indeholder ikke fysisk korrekt repræsentation af gasstrømninger, men kontrolberegninger og anden form for samspil med en mere strømningsægte model er mulig. Sammenknytningen mellem gas- og elsystemerne er primært i form af at kraftvarmeværker er eller kan være aftagere af gas. Gasmængden er ikke fastlagt på forhånd, idet der er substitutionsmuligheder mellem gas og andre brændsler til el- og kraftvarmeproduktion. De anvendte gasmængder fastlægges endogent i modellen, hvor den danske og sydsvenske elproduktion spiller sammen med det nordiske elsystem (og via udveksling af el også med det øvrige Europa). Modellen tillader endogen beregning af investeringer i gaslager- og gastransmissionsfaciliteter, samt investeringer i eltransmissionskapacitet og produktionskapacitet for el og kraftvarme. Rationaliteten i modellen er, at den træffer beslutninger med henblik på at maksimere det samfundsøkonomiske overskud. Modellen indeholder et komplet datasæt svarende til det, der er anvendt i de præsenterede analyser. Det fremlagte datamateriale bygger bl.a. på dataindsamling for året 2004 med bistand fra gasdistributionsselskaberne og Energistyrelsen. Tidsmæssigt er modelanalyser afgrænset til perioden frem til Der er fokuseret på tre år inden for denne periode: 2005, 2015 og repræsenterer i dag (dvs., der anvendes det nyeste datagrundlag), de to øvrige årstal er i overensstemmelse med milepæle i andre fremskrivninger, bl.a. Energistyrelsens En visionær dansk energipolitik Side 8 af 196

9 Overordnet omkring gas- og elsystemerne Rapporten beskriver hver af de to delsystemer bl.a. med henblik på at identificere forskelle og ligheder. Der er herunder gjort bl.a. følgende observationer. Omkring forbrugssiden af gas og el: Forbrugene er af samme størrelsesorden Forbrugenes variation over døgnet minder om hinanden Forbrugene adskiller sig med hensyn til temperaturafhængighed, således at gasforbruget er klart mest afhængigt. Forbrugene adskiller sig med hensyn til substitutionsmuligheder, især på langt sigt (over nogle år), hvor substitutionsmulighederne er størst for gas, men for visse forbrugsgrupper (afbrydelige gaskunder) dog også på kort sigt (over timer eller døgn). Omkring elproduktion og gasindvinding: Der er kun ét dansk område med naturgasindvinding, med ilandføring ved Nybro, og ingen andre muligheder (men muligt at importere fra andre lande, evt. ved etablering af yderlige transmissionsmuligheder). Der er kun én leverandør (DONG Energy) til det danske marked via Nybro. Der er mange elproduktionssteder spredt ud over landet, med et ejerskab der for centrale værker er koncentreret på to firmaer, mens decentrale værker har et mere spredt ejerskab. For gasproduktion er omkostningsstrukturen domineret af faste omkostninger For de fleste elproduktionsteknologier er omkostningerne mere ligeligt fordelt mellem faste og variable dele. De kortsigtede marginale produktionsomkostninger for el varierer markant mellem timerne som funktion af den samlede producerede mængde, i modsætning til situationen for gas. Omkring net og transport: Der er relativt ensartede organisatoriske forhold. Udfordringerne for gassystemet synes at være knyttet til den internationale transmission, især i lyset af at udvindingsmulighederne i Nordsøen udtømmes. For elsystemet er udfordringerne også bl.a. knyttet til den internationale transmission, men årsagerne skal bl.a. findes i ændringerne i den indenlandske produktion (vindkraft bl.a.) og forhold omkring markedsmagt. For gas gælder specielt, at der er et koncentreret ejerskab i alle led i kæden fra produktion til forbrug (DONG Energy ejer sørør, lagre og distribution). Omkring lagermuligheder: Der i Danmark lagermulighed for gas i et omfang svarende til 2 måneders vinterforbrug. Lagrene er fordelt på to steder, hhv. i Jylland og på Sjælland. Der er ikke lagermulighed for el på tilsvarende skala i Danmark. Der er, i form af vandmagasiner i Norge, Sverige og (i mindre omfang) Finland, mulighed for indirekte lagring af elenergi svarende til 25 % af det nordiske årsforbrug. Side 9 af 196

10 Der er mindre/kortvarige lagringsmuligheder for naturgas i form af linepack, men der er ikke nær tilsvarende muligheder for ellagring. Det kan vise sig interessant med etablering af gaslagre i form af LNG; der er ikke for tiden tilsvarende muligheder for ellagring. Lagermuligheden på gassiden i form af linepack er den væsentlige forklaring på, at tidsrummet et døgn har noget nær samme centrale betydning for gassystemet, som tidsrummet en time har for elsystemet. Omkring organisation og marked: Markederne for både gas og el falder hver for sig i to naturlige grupper, med udgangspunkt i at transportarbejdet tages som et naturligt monopol. Der er derfor transmissions- og distributionsselskaber på den ene side, og leverandører, producenter, handelsselskaber og andre kommercielle aktører på den anden. Transmissionssystemerne for både gas og el ejes og drives af Energinet.dk, der sælger transportydelser gennem transmissionssystemerne. I tilfælde af knap transmissionskapacitet er der i gassystemet tale om en rationering baseret på først til mølle-princippet. I elsystemet er der derimod i nordisk regi tale om salg af transportkapacitet i et marked, der er integreret i spotmarkedet. De tekniske betingelser for international handel kan for gas primært sammenfattes i wobbe-indekset og tryk, mens det for el er frekvens og spænding, der er afgørende. Elsamhandelen mod nord og øst er med Nordel-systemet, og mod syd med UCTE-systemet, med lidt forskellige regelsæt. Der er en nogenlunde ensartet organisatorisk opbygning af gas- og elsiderne, men gasmarkedet er mindre udviklet end elmarkedet. Omkring miljø: Miljøforhold for gassystemet som sådan vil ikke have nogen væsentlig betydning for udviklingen af det danske energisystem. Derimod har miljøforholdene for elproduktion afgørende betydning. For så vidt at gas medgår til elproduktion er gassen med i billedet, men det er i denne sammenhæng alene som ét blandt flere brændsler. Omkring forsyningssikkerhed: På kortere sigt (tidsskala et år f.eks.) ses det, at der for gas er nogle få centrale systemkomponenter, der dominerer forsyningen/transmissionen. For søledningen til Nybro kan der måske forventes ét brud pr. 100 år, men med store konsekvenser og lange udbedringstider (1-3 måneder). Der opretholdes en lagerbeholdning til 60 dages gasforbrug ved middelkold vinter. På langt sigt er problemet, at gasressourcen i Nordsøen udtømmes For el gælder der, at der er mange producenter, således at intet enkelt anlæg dominerer produktionen. Også på transportsiden for el er der mange systemkomponenter, med formaskede elnet; men mulighed for spændingskollaps kan true større områder, dog måske ikke så langvarigt. Side 10 af 196

11 På længere sigt (år) er der ikke væsentlige forsyningssikkerhedsproblemer for el, idet der globalt er store mængder fossile brændsler, og lokalt mulighed for hel eller delvis omstilling til vedvarende energi. På det mellemlange sigt opretholdes en lagerbeholdning på tre måneders brændsel til elproduktion. Sammenlignes gas- og elsystemerne bemærkes det, at forsyningssikkerhedsnormerne i høj grad er kvalitative, og derfor vanskeligt sammenlignelige mellem de to systemer. Der anvendes ikke et mere abstrakt men til gengæld homogent og sammenligneligt forsyningssikkerhedsmål. Simuleringsresultater Modellen er anvendt til analyser og illustrationer, som dokumenteret i hovedrapporten. Der er herunder gennem en række eksempler illustreret, hvorledes modellen håndterer centrale elementer i forhold til drift af systemerne, med vægt på gassystemet. Eksemplerne dækker tilsammen gassens veje gennem systemet, fra produktion (inklusiv eventuel import) til forbrug (inklusiv eventuel eksport). Den fysiske transport repræsenteres i transmissions- og distributionssystemerne, i samspil med den tidsmæssige sammenbinding, der sker i gaslagrene. Eksemplerne omfatter bl.a. driftssituationer, endogene investeringer og tarifstrukturer. Et væsentlig element er dannelsen og fortolkningen af priser. Priser i modellen kan opfattes som resultat af en markedsclearing. Der er i modellen eksplicit gjort en antagelse om, at alle relevante markeder er perfekte, og under denne antagelse fremstår der priser, der bl.a. afspejler reelle omkostninger eller betalinger for knappe ressourcer. Et eksempel på sidstnævnte er transmissionskapacitet i gassystemet, der ikke under alle forhold er tilstrækkelige til at forhindre dannelsen af flaskehalse. Prisdannelsen sker principielt på samme måde for el og gas, idet de væsentlige forklarende elementer i markedsclearingen i modellen er kapaciteter og omkostningselementer. En væsentlig pointe i projektets modellering er, at markedsclearingen sker simultant for el og gas. Blandt de gjorte observationer i forhold til driftssituationer kan der nævnes følgende. De kortsigtede marginalomkostninger for gasproduktion. Det er langt vanskeligere for gasproduktion end for elproduktion at estimere en omkostningsbestemt variabel produktionsomkostning, bl.a. fordi at for gasproduktion er den variable omkostning relativt lille i forhold til den faste omkostning, og fordi at gasresurser er udtømmelige, og at der derfor vil indgå et element af afvejning mellem salgspris i dag og salgspris i fremtiden ved fastlæggelsen af gassalgsprisen. Der opereres derfor mere hensigtsmæssigt med en gasminimumspris, hvis størrelse postuleres. Variationer i denne pris slår kraftigt igennem som variationer i gasprisen (inklusiv knaphedsbetalinger) an forbruger, især om sommeren. Side 11 af 196

12 Gasproduktionskapacitet. Der er begrænset produktionskapacitet for gas i Nordsøen. Gasprisen an forbruger dannes som netop nævnt i en kombination af gasminimumspris og knaphedsbetaling. Produktionskapaciteten viser sig at være begrænsende i vinterhalvåret, således at gasprisen an forbruger i sommerhalvåret primært bestemmes af gasminimumsprisen, mens den om vinteren får et tillæg, der bestemmes som knaphedsbetalingen for produktionskapacitet. Gaspriser på markederne i Holland og Tyskland er af indlysende årsager direkte medbestemmende for gasimport og eksport. Da der er begrænsede kapaciteter for import og eksport, slår priserne mindre direkte igennem i den danske exitzone. Lagermulighederne for gas i det danske system svarer til cirka to måneders dansk gasforbrug. Denne størrelse rækker ikke til at sikre, at gaspriserne an forbruger er ens over året. Der således højere priser om vinteren og lavere priser om sommeren. Udbygning af lagerkapaciteten vil reducere denne forskel. Gaspriserne an forbruger er således bestemt af en række forhold, der omfatter kapaciteter, omkostninger og knaphedsbetalinger i gassystemet. Imidlertid spiller forbrugs-/efterspørgsels-siden også ind. Specielt vil knaphedsbetalingerne variere med variationer i efterspørgselssiden, idet en højere og mere betalingsvillig efterspørgsel vil drive knaphedsbetalingen i vejret, som led i at sikre, at den eksisterende kapacitet netop anvendes af de mest betalingsvillige købere. Elpriserne afhænger af gaspriserne an forbruger. Men i det nordiske system har mængden af tilgængelig vandkraft den absolut dominerende indflydelse, med CO2-prisen som nummer to. Indflydelsen af gasprisen (gasminimumsprisen) er derimod ubetydelig. Modellens muligheder for at foretage endogene investeringer er anvendt til at belyse aspekter af langsigtet forsyningssikkerhed. Den langsigtede forsyningssikkerhed omhandler kapaciteterne i systemerne. I relation til det danske gassystem betyder forsyningssikkerhed således, at der er tilstrækkelig tilgængelighed af gas til at forsyne det danske marked. Der er her tale om investeringer, som øger den årlige gasmængde, der kan indføres til det danske system (f.eks. rørledninger til gasfelter eller tilstødende gassystemer, eller kompressorstationer). Der er også relevant at betragte investeringer i relation til netkapacitet og systemintegritet, dvs. investeringer som sikrer, at gasressourcer, der i forvejen er tilgængelige, kan leveres, når der er behov for det (f.eks. gaslagre eller ledningsdublering). Da gassens anvendelse i elproduktion tegner sig for en betragtelig del af det samlede brændselsforbrug, er der her en klar implikation også for elforsyningssikkerhed. Der er analyseret investeringer i kraftværkskapacitet som led i sikring af tilstrækkelighed i elsystemet. Aspekter af forsyningssikkerhed for gas, forstået som adgang til gasforsyning til Nybro, er undersøgt på den måde, at der er defineret et lille antal muligheder, hvorimellem modellen kan vælge. Stort set alle de definerede muligheder findes attraktive. Så snart det Side 12 af 196

13 kan realiseres i modellen, udvides således kapaciteten for entry til det danske marked betragteligt. Den første investering sker i 2015, hvor der etableres en forbindelse fra Europipe II i Nordsøen direkte til Danmark. Samtidig udvides eksportkapaciteten til Sverige via kompressorstationen i Danmark. Der bygges herefter i 2025 en yderligere forstærkning af tilstrømningskapacitet ved en forbindelse fra de norske sørør og til den eksisterende forbindelse fra det danske Syd Arne felt til Nybro. Der investeres i beskedent omfang i gaslagerkapacitet (i Sverige, baseret på LNG). På elsiden ses der betydelige investeringer over perioden til En del kan tilskrives, at eksisterende kraftværkskapacitet gradvis udfases, men andelen af gasfyret kapacitet øges i det nordiske system; udtagelsen er kernekraft, hvilket i modellen kun tillades etableret i Finland. Gaskraft er altså økonomisk attraktiv, og den bliver i højere grad en del af grund- og mellemlastkapaciteten i elsystemet, hvilket bl.a. kan observeres af en stigende benyttelsestid for gasfyrede enheder. En væsentlig pointe fra analyserne er, at investeringerne på gas- og el-siderne er gensidigt afhængige. Udbygningen med gasfyret el- og kraftvarmekapacitet er således ikke mulig uden tilførslen af ny gas, idet forsyningen fra de danske områder forventes af toppe år 2010 eller kort derefter. Omvendt er en del af økonomien i sikring og udbygning af gastilførsel båret af den øgede gasafsætning til el- og kraftvarmeproducerende enheder. Modellens mulighed for at analysere tarifstrukturer er benyttet i forhold til tarifferne for gastransmission. I gassystemet håndteres transmissionskapaciteterne ved et reservationssystem, hvor aktørerne mod betaling af en på forhånd fastlagt tarif kan bestille kapacitet, så længe der er ledig kapacitet at købe. I modsætning hertil håndterer elsystemets spotmarked transmissionskapaciteterne mellem Nord Pool spots prisområder som en integreret del af prisdannelsen i spotmarkedet; dette vil ofte opfattes som resulterende i effektiv udnyttelse af transmissionskapaciteten. Tariffer i et transmissionssystem har til formål at fordele den eksisterende kapacitet på en effektiv måde blandt markedsaktørerne, men derudover også at dække omkostningerne til investering og drift af systemet. Det samfundsøkonomiske perspektiv i tarifstrukturen er, at kun ved korrekt at afspejle omkostningerne i transmissionssystemet kan tarifferne give korrekte incitamenter til såvel drift af energisystemet (f.eks. valg mellem gas og andet brændsel i spidssituationer) som investeringer i energisystemet (f.eks. lokalisering af et nyt elproducerende anlæg i forhold til transmissionsbegrænsninger). For at belyse disse aspekter og illustrere modellens muligheder er der gennemført beregninger vedrørende gastransmission under forskellige forudsætninger. Der tages udgangspunkt i de eksisterende tariffer (hvor kapacitetsbetalingen udgør cirka ¾), hvorefter der defineres alternativer. Hovedvariationerne vedrører en anderledes vægtning mellem betaling for kapacitet og volumen. Der er bl.a. gjort følgende observationer i relation til de gennemførte simuleringer. Side 13 af 196

14 Det er bemærkelsesværdigt, at det årlige gasforbrug er stort set uafhængigt af tarifstrukturen. Derimod sker der en forskydning, således at de højeste forbrugstoppe reduceres ved kapacitetstunge tariffer. Modstykket til gasforbrugsmængderne er gaspriserne an forbruger. Disse er som forventeligt fladere for de volumentunge tariffer, hvilket specielt ses under forbrugsspidserne. Konsekvenserne for gasforbruget til el- og kraftvarmeproduktion er ubetydelige, og heller ikke for elpriserne er der i praksis nogen indflydelse fra tarifstrukturerne. Det er forsøgt i definitionen af de alternative tarifsystemer at ramme niveauer, som så nogenlunde skulle give sammenlignelige tarifindtægter. Det viser sig da også, at der er relativt lille forskel mellem indtægterne i de analyserede tarifsystemer, idet der kun er cirka 15 % mellem yderpunkterne. De tarifsystemer, der har størst vægt på kapacitetsbetaling, også er dem, der giver de største indtægter. Konklusion Gas- og elsystemerne er naturligvis forskellige, for så vidt at deres basale fysiske forhold med indhold af hhv. gasmolekyler og elektroner betinger det. Systemerne har dog også en lang række fællestræk, ikke mindst i relation til egenskaber, der beskrives i økonomiske, markedsmæssige og organisatoriske termer. Det giver derfor god mening at forsøge at samtænke systemerne, som det er forsøgt i dette arbejde. Grundlaget for videre analyser af kvantitativ natur er lagt med udviklingen af en numerisk model, der repræsenterer gas- og elsystemerne. Fokus i modellen er på økonomiske og markedsmæssige forhold. I forlængelse af de præsenterede analyseresultater kan det konkluderes, at det udviklede modelværktøj er i stand til at repræsentere en række af de centrale virkningsmekanismer i gas- og elsystemerne og i deres samspil. Det har således været muligt at illustrere og graduere den gensidige afhængighed. Det er således bl.a. observeret, at investeringer i transmissionskapacitet for gas og investeringer i produktionskapacitet for el- og kraftvarme et stykke ad vejen gensidigt betinger hinanden. Omvendt er det vist, at der er betydelige frihedsgrader for fastlæggelsen af gastransmissionstariffer uden væsentlig betydning for elpriserne. Det udviklede modelapparat repræsenterer således væsentlige sammenhænge i gas- og elsystemerne. I videre arbejde vil det kunne anvendes til videre belysning af relevante aspekter. Eksempelvis kan nævnes detaljerede selskabs- og samfundsøkonomiske analyser af den decentrale naturgasfyrede kraftvarme på baggrund af sammenhængen mellem elmarkedet, afgiftstrukturer, gaspriser, gastariffer mv.; mere detaljeret vurdering af en markedsbaseret gaspris i Danmark; og videreudvikling til yderligere konsekvensvurdering af infrastrukturinvesteringer på både el- og gasmarkederne. Side 14 af 196

15 KAPITEL 1. INTRODUKTION SOM INTRODUKTION TIL PROJEKTET GIVES HER EN KORT BESKRIVELSE AF DETS BAGGRUND OG PROBLEMSTILLINGER. DESUDEN BESKRIVES PROJEKTETS GENNEMFØRELSE, OG DER GIVES EN OVERSIGT OVER PROJEKTRESULTATERNE Projektets baggrund Baggrunden for projektet er liberaliseringen af energimarkederne, og en øget fokus på sammenhængen mellem de forskellige forsyningsformer, specielt de ledningsbundne. Udviklingen mod liberaliseringen af energimarkederne er et fællestræk for de europæiske lande, om end der er indbyrdes forskelle. Liberaliseringen forløber tildels parallelt på elog gasmarkederne, men er dog i almindelighed længere fremskredet på elmarkedet end på gasmarkedet. Processerne forløber relativt uafhængigt mellem de to markeder, og der har traditionelt ikke været nogen særlig koordineret vurdering af f.eks., om der derfor vil kunne opstå uhensigtsmæssigheder i det samlede forløb, ej heller har der været en strategi for, hvorledes det i givet fald sikres, at processen ikke forløber konfliktfyldt. Betydningen af el for et samfund som det danske er alment anerkendt og behøver ingen motivation her. Hvad angår gas observeres der internationalt, og ikke mindst i EU-landene, en stigende betydning. For EU-landene giver dette anledning til bekymring for forsyningssikkerheden på grund af den høje og stigende importandel af gassen. Dette gælder den langsigtede forsyningssikkerhed, men også på den korte bane er den høje importandel bekymrende, som illustreret ved mulighederne for afbrydelse af forsyningerne fra Rusland omkring de seneste to nytår i forbindelse med betalingsstridighederne mellem Rusland og henholdsvis Ukraine og Hviderusland. Et andet eksempel på storpolitiske interesser er diskussionerne omkring anlæg af en ny gasledning mellem Rusland og Tyskland, hvor tanken er at linieføringen er gennem Østersøen, og dermed uden om Polen, som derfor vil miste såvel en forsyningsmulighed som politisk indflydelse. Disse internationale aspekter er i stigende grad relevante for Danmark, i takt med at ressourcerne i Nordsøen udtømmes. Gas spiller en stor rolle som primær energikilde for elproduktion i Danmark, med en andel på en fjerdedel. Såvel gasforsyning som elproduktion er underlagt en række tekniske bindinger, bl.a. i forhold til transmissionen, og driften af de to delsystemer vil derfor gensidigt påvirke hinanden. Den økonomiske sammenhæng er indlysende. Dette spiller igen videre til og sammen med miljømæssige, organisatoriske og reguleringsmæssige forhold. Samspillet mellem gas- og elsystemerne vedrører derfor klassiske problemfelter og emner. Side 15 af 196

16 Til trods for den åbenlyse afhængighed mellem gas- og elsystemerne, har der i Danmark såvel som internationalt været en vis tradition for, at de to systemer håndteres og analyseres relativt særskilt. Det er således almindeligt, at der er forskellige systemansvarlige selskaber for hhv. gas og el. Dette var også tilfældet i Danmark, da projektet blev formuleret i sommeren 2004, hvor Eltra og Elkraft System var systemansvarlige for elsystemerne hhv. vest og øst for Storebælt, mens Gastra var systemansvarlig for gas. Et halvt års tid inde i projektforløbet blev disse selskaber samlet i Energinet.dk. Den historiske adskillelse har bl.a. udmøntet sig i forskellige analysetraditioner og beregningsværktøjer. Der er gode teknisk-fysiske grunde til, at et el-beregningsværktøj ikke egner sig til beregninger på gasstrømninger, og omvendt. Men den traditionelle organisatoriske adskillelse har formentlig været med til at hæmme udbredelsen af integrerede analyseredskaber. Behovet for sådanne analyseværktøjer er vokset som følge af liberaliseringen i både el- og gassektoren og som følge af den fortsat stigende anvendelse af naturgas til el- og kraftvarmeproduktion Projektets overordnede problemstillinger Kortfattet udtrykt er projektets fokus de udfordringer, der er knyttet til samspillet og den gensidige afhængighed mellem to ledningsbårne energiforsyningssystemer. Og projektets metode er at tilvejebringe og anvende et kvantitativt analyseredskab til at belyse disse udfordringer. Formålet med projektet blev på denne baggrund fastlagt til at identificere hvilke specielle forhold, der knytter sig til den gensidige afhængighed mellem de ledningsbundne energiforsyningsformer, primært gas og el. Fokus er specifikt på betydningen for de ovennævnte problemstillinger for forsyningssikkerhed, kapacitetsudbygning og efficiens. Projektet tilstræber at behandle forsyningssystemerne ligeværdigt. De forskelle, der eksisterer mellem de forskellige forsyningssystemer med hensyn til analysetradition, art og detaljeringsgrad af tilgængelige data m.v. udgør derfor en speciel udfordring. Dette projekt adskiller sig således fra tidligere projekter ved, at gassens særlige forhold bliver eksplicit inddraget i analyserne. Det bemærkes, at fjernvarme, som en ledningsbundet energiforsyningsform med stærk tilknytning til såvel gas- som elsystemerne, naturligt kan betragtes som hørende hjemme i projektet. Når fjernvarmen alligevel er nedtonet i projektet, skyldes det, at vægten i den tekniske analyse og modellering af ledningsnet lægges på transmissionsniveauet. Da distributionsnettet således ikke medtages i hverken gas, el eller fjervarme, optræder der heller ikke i analysen noget fjernvarmenet. Dette betyder dog ikke, at fjernvarmen er negligeret, idet den medtages i form af repræsentation af kraftvarmeværker, og varmeforbrugerne i fjernvarmesystemet indgår som aftagere af den producerede varme. Et andet formål med projektet var at sikre en bedre forståelse for den tekniske baggrund og de konkrete problemstillinger, der er til stede i hver af de analyserede sektorer. Side 16 af 196

17 Historisk har de to sektorer været analyseret separat, og det er derfor nødvendigt, at analysen opfanger alle væsentlige detaljer og forskelle, der eksisterer mellem eksempelvis el- og gassektoren. Der skulle derfor i projektet opbygges datasæt og analyseværktøjer, og de skulle anvendes til at analysere nøgleudfordringer i samspillet og den gensidige afhængighed mellem gas- og elsektoren i Danmark. På denne baggrund kan projektets problemformulering sammenfattes således: Hvilke specielle (teknisk/fysisk/økonomisk begrundede) forhold knytter der sig til afhængigheden mellem de nævnte ledningsbundne energiforsyningssystemer? Hvorledes vil sådanne forhold influere på centrale fokuspunkter som kapacitetsudbygning, forsyningssikkerhed (kort og lang sigt), prisvariationer og effektivitet? Hvorledes vil ovenstående påvirkes af rammebetingelser for sektoren i form af tariffer, skatter og afgifter? En præcisering af projektets fokus findes i Kapitel Projektets gennemførelse Projektet er udført under Energistyrelsens energiforskningsprogram EFP05. Det er gennemført i perioden fra foråret 2005 til foråret Projektgruppen har haft deltagere fra Danmarks Tekniske Universitet, Risø, Dansk Gasteknisk Center, Rambøll, EA Energianalyse, Energinet.dk, og RAM-løse edb (projektledelse). De deltagende personer har primært været Lars Bregnbæk (DTU), Peter Meibom og Frits Møller Andersen (Risø), Bent Karll og Henrik Iskov (DGC), Per Jørgensen og Stefan Schaar Kruse (Rambøll), Hans Henrik Lindboe (EA), Peter Børre Eriksen, Bjarne Donslund, Jonas Clement Gonge Svendsen, Zbigniew Pisarski (Energinet.dk), Jess Bernt Jensen (PricewaterhouseCoopers), og Hans Ravn (RAM-løse edb). Projektet er så vidt vides det første af sin art, hvor gennemførelsen sker som et samarbejde mellem systemoperatøren for både gas- og el-sektoren og en række sektorrelaterede forskningsinstitutioner. Det er endvidere første gang, systemoperatøren optræder som selvstændig legal statsejet enhed. Projektets teoretiske grundlag kombinerer scenarieanalyser, offentlig økonomi og industriøkonomi, matematisk og numerisk modellering. Projektets metode er i overensstemmelse med ovenstående en kombination af modellering af energi- og netteknologi, modellering af aktøradfærd, og scenarieanalyser. Analyserne opbygges case-orienteret, dvs., med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger ved at foretage scenarieanalyser med en beregningsmodel på empirisk og teknisk-økonomisk grundlag. Side 17 af 196

18 Modelleringen er aktørbaseret, idet et centralt punkt i projektet er at forstå sammenhængen mellem de enkelte markedsaktørers handlinger (baseret på økonomiske kriterier) og det samlede systems udformning og funktion. Modelleringen kan derfor afspejle økonomiske forhold for centrale markedsaktører, og forskellige rammebetingelser i form af bl.a. tariffer er indarbejdet. På denne baggrund kan incitamenterne til investeringer i f.eks. grund- og spidslastanlæg vurderes i fremskrivninger til år 2010 og Fremskrivningerne er baseret på scenarieteknikker, hvor der genereres et (mindre) antal mulige fremtidsbilleder. For hvert enkelt scenarie er der udviklet et konsistent sæt af udviklingsforløb for centrale forudsætninger som f.eks. regelsæt, brændselspriser, forbrugsudvikling, udviklingen i nabolandenes el- og gassystemer (tilknytningspunkter og kapaciteter til Danmark, prisbilleder) m.v. På denne baggrund er drifts- og investeringsforhold analyseret ved hjælp af modelværktøjet, og konsekvenser er beregnet. Den detaljerede kvantitative analyse er gennemført i en numerisk model. Der er i projektet opbygget en model af det sammenhægende indvindings-, produktions-, transmissions- og forbrugssystem for gas og el (fjernvarmenettene modelleres som nævnt ikke eksplicit, men indgår via kraftvarmeværkerne som gasforbrugere og elproducenter). Det er forsøgt sikret, at der er opnået en balanceret detaljeringsgrad i modelleringen af de to delsystemer. Hovedvægten i projektet har ligget på de konkrete analyser og dertil hørende aktiviteter, og der er for at tilgodese dette sket en betragtelig modeludvikling med udgangspunkt i Balmorel-modellen. Model, data og modelresultater er dokumenteret og offentliggjort for at sikre gennemsigtighed. Modelleringen fokuserer på det danske system. De internationale aspekter er inddraget i det omfang og på den måde, det er fundet hensigtsmæssigt af hensyn til definition af randbetingelser. Det nordiske elmarked er beskrevet endogent i modellen, mens det internationale gasmarked er beskrevet ved entry/exit-punkterne til Danmark, hver beskrevet ved kapacitets- og prisforhold. Tidsmæssigt er undersøgelsen afgrænset til perioden frem til Der er fokuseret på tre år inden for denne periode: 2005, 2015 og repræsenterer i dag (dvs., der anvendes det nyeste datagrundlag), de to øvrige årstal er i overensstemmelse med milepæle i andre fremskrivninger, bl.a. Energistyrelsens En visionær dansk energipolitik 2025 (www.end.dk/sw45926.asp) Oversigt over projektresultaterne Projektets resultater til videreformidling er hovedsagelig af to typer. Der er dels det skriftlige materiale, dels en numerisk model med tilhørende data for beregninger på det Side 18 af 196

19 samlede gas- og elsystem. Der har desuden ved afslutningen af projektet været afholdt et seminar; resultaterne herfra er indarbejdet i rapporten. Der er i rapporten lagt relativ stor vægt på gas-perspektivet. Begrundelsen er, at elperspektivet i andre sammenhænge er analyseret og dokumenteret ret omfattende ved lignende metoder som anvendt her. Rapporten Rapporten består af 10 kapitler. De kan inddeles i tre hovedgrupper. Kapitel 2 giver en bred, introducerende beskrivelse af gas- og elsystemerne, dækkende tekniske, økonomiske og organisatoriske aspekter og på denne baggrund præciseres i kapitel 3 de specifikke problemstillinger, der er taget op i projektet. De efterfølgende kapitler giver på denne baggrund en fremstilling af hvorledes problemstillingerne er grebet an: o Kapitel 4 redegør for analysebegreber og metoder o Kapitel 5 beskriver analyseværktøjerne, der er udviklet og anvendt o Kapitel 6 beskriver dataindsamlingen, primært vedrørende gassiden o Kapitel 7 beskriver de specifikke scenarieforudsætninger. De næste tre kapitler indeholder modelmæssige analyser af specifikke problemstillinger: o Kapitel 8 giver via en række følsomhedsanalyser m.v. indsigt i de vigtigste sammenhænge i virkeligheden og i modellen o Kapitel 9 handler om investeringer og langsigtet forsyningssikkerhed o Kapitel 10 behandler incitamentsstrukturer i gassystemet, herunder tariffer Der er ud over denne rapport udarbejdet diverse bilag af mere teknisk karakter. Bilagene kan fås via hjemmesiden Model og data Det har været prioriteret, at modelfunktionalitet og modeldata så vidt muligt er fuldt dokumenterede, transparente, og almindeligt tilgængelige. Dette er bl.a. tilgodeset ved at modellen er implementeret i et modelleringssprog. Det medfører, at enhver interesseret kan anvende modellen (forudsat det nødvendige program, GAMS, er tilgængeligt), og dette tillader endvidere, at såvel funktionalitet som data kan ændres efter brugerens forgodtbefindende og muligheder. Modellen indeholder et komplet datasæt svarende til det, der er anvendt i de præsenterede analyser. Det fremlagte datamateriale bygger bl.a. på dataindsamling for året 2004 med bistand fra gasdistributionsselskaberne og Energistyrelsen. Modellen og data kan fås via hjemmesiden Side 19 af 196

20 Simuleringsresultater Modellen er anvendt til analyser i Kapitel 8, Kapitel 9 og Kapitel 10, der tilsammen illustrerer, hvorledes modellen håndterer centrale elementer i forhold til drift af systemerne, med vægt på gassystemet. Eksemplerne dækker tilsammen gassens veje gennem systemet, fra produktion (inklusiv eventuel import) til forbrug (inklusiv eventuel eksport). Den fysiske transport repræsenteres i transmissions- og distributionssystemerne, i samspil med den tidsmæssige sammenbinding, der sker i gaslagrene. Eksemplerne omfatter bl.a. driftssituationer, endogene investeringer og tarifstrukturer. Et væsentlig element er dannelsen og fortolkningen af priser. Priser i modellen kan opfattes som resultat af en markedsclearing. Der er i modellen eksplicit gjort en antagelse om, at alle relevante markeder er perfekte, og under denne antagelse fremstår der priser, der bl.a. afspejler reelle omkostninger eller betalinger for knappe ressourcer. Et eksempel på sidstnævnte er transmissionskapacitet i gassystemet, der ikke under alle forhold er tilstrækkelige til at forhindre dannelsen af flaskehalse. Konklusion Gas- og elsystemerne er naturligvis forskellige, for så vidt at deres basale fysiske forhold med indhold af hhv. gasmolekyler og elektroner betinger det. Systemerne har dog også en lang række fællestræk, ikke mindst i relation til egenskaber, der beskrives i økonomiske, markedsmæssige og organisatoriske termer. Det giver derfor god mening at forsøge at samtænke systemerne, som det er forsøgt i dette arbejde. Grundlaget for videre analyser af kvantitativ natur er lagt med udviklingen af en numerisk model, der repræsenterer gas- og elsystemerne. Fokus i modellen er på økonomiske og markedsmæssige forhold. I forlængelse af de præsenterede analyseresultater kan det konkluderes, at det udviklede modelværktøj er i stand til at repræsentere en række af de centrale virkningsmekanismer i gas- og elsystemerne og i deres samspil. Det har således været muligt at illustrere og graduere den gensidige afhængighed. Det er således bl.a. observeret, at investeringer i transmissionskapacitet for gas og investeringer i produktionskapacitet for el- og kraftvarme et stykke ad vejen gensidigt betinger hinanden. Omvendt er det vist, at der er betydelige frihedsgrader for fastlæggelsen af gastransmissionstariffer uden væsentlig betydning for elpriserne. Side 20 af 196

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden Charlotte Søndergren Dansk Energi Væsentlige pointer Levering af el til forbrugerne til enhver tid i et energisystem under stor forandring. Kræver investeringer og

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Temperaturen på det liberaliserede gasmarked

Temperaturen på det liberaliserede gasmarked Temperaturen på det liberaliserede gasmarked - Et udpluk af iagttagelser Præsentation til DGFs målekonference 31. oktober 2007 Christian Meiniche Andersen / Majbritt Astrup, Energinet.dk Dato - Dok.nr.

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Relevant projects FlexPower design af elmarket med udgangspunkt i demand response Ready demand response fra varmepumper.

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Information om forsyningssituationen 2011-2013

Information om forsyningssituationen 2011-2013 Information om forsyningssituationen 2011-2013 Information om forsyningssituationen 2011-2014 Det danske naturgassystem Roller i Gasmarkedet Forsyningssituationen Udbygning af transmissionsnettet Hvorfor

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK,

HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK, Energistyrelsen ens@ens.dk acl.ens.dk cfe@ens.dk HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK, LOV OM NATURGASFORSYNING OG LOV OM ETABLERING OG BENYTTELSE AF RØRLEDNING TIL TRANSPSORT AF

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation Energinet.dk C/O Sisse Carlsen Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

GMR 2016-06-14. Forsyningssikkerhed for det danske og svenske gasmarked. Christian Meiniche Andersen. Klassificering: 1

GMR 2016-06-14. Forsyningssikkerhed for det danske og svenske gasmarked. Christian Meiniche Andersen. Klassificering: 1 GMR 2016-06-14 Forsyningssikkerhed for det danske og svenske gasmarked Christian Meiniche Andersen Klassificering: 1 Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2015 Torben Brabo, Direktør for Gas, er meget

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

GAS DETAILMARKEDSRAPPORT. Sagnr. 17/07092 Dato:

GAS DETAILMARKEDSRAPPORT. Sagnr. 17/07092 Dato: GAS DETAILMARKEDSRAPPORT 2016 Sagnr. 17/07092 Dato: 24.08.2017 1 INDHOLD 1. Introduktion 2. Aktører på detailmarkedet 3. Forudsætninger og datagrundlag 4. Målersteder fordelt på distributionsområder 5.

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Før markedsåbningen og unbundlingen af naturgasselskaberne varetog gasleverandørerne hele aftaleforholdet

Før markedsåbningen og unbundlingen af naturgasselskaberne varetog gasleverandørerne hele aftaleforholdet Betingelser og vilkår for distribution af naturgas I henhold til Lov om naturgasforsyning 36 a skal Energitilsynet godkende de metoder, der er anvendt ved fastlæggelsen af betingelser og vilkår for distribution

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet 1. November 2007 13. november 2007 Titel 1 Indhold Energinet.dks rolle Mulige nye infrastrukturprojekter Eksempel: Tysk gas til Danmark kort sigt Nye gaskvaliteter

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Højere prisloft i elmarkedet

Højere prisloft i elmarkedet Til Markedsarbejdsgruppen Højere prisloft i elmarkedet Dette notat beskriver formålet med et højere prisloft, principper for at fastlægge prisloft og prisbund samt den videre proces. Energinet.dk vil arbejde

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Energinet.dk s analysearbejde. Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energianalyse

Energinet.dk s analysearbejde. Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energianalyse Energinet.dk s analysearbejde Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energianalyse Vores strategi Om Energinet.dk Strategiplan 2014 Helhedsorienterede energianalyser Energinet.dk har ansvaret for forsyningssikkerheden

Læs mere

Hvorfor vil naturgassen ændre sig?

Hvorfor vil naturgassen ændre sig? Hvorfor vil naturgassen ændre sig? Torben Brabo Energinet.dk DGF Gastekniske Dage 2008 Energinet.dk Torben Brabo 1 Agenda for min præsentation Energinet.dk og Naturgas (fokus i organisationen) Naturgas

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Godkendelse af Energinet.dks køb af DONG Storage A/S fra DONG Energy A/S. 1. Transaktionen. 2. Parterne og deres aktiviteter. 3.

Godkendelse af Energinet.dks køb af DONG Storage A/S fra DONG Energy A/S. 1. Transaktionen. 2. Parterne og deres aktiviteter. 3. Dato: 22. december 2014 Sag: BITE-14/10716 Godkendelse af Energinet.dks køb af DONG Storage A/S fra DONG Energy A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 17. december 2014 en anmeldelse af en fusion

Læs mere