Mundtlig beretning 2013

Transkript

1 Mundtlig beretning 2013 Hvor er der et job? Hvordan kan jeg sikre mig en fortsat indkomst? Hvordan vil mine kvalifikationer blive bedømt i et hastigt forandret medie- og kommunikationslandskab? Sådanne spørgsmål optager rigtig mange DJ-medlemmer lige nu. Sådanne spørgsmål skal vi som faglig organisation forholde os til, og de indgår derfor i rigtig mange af de opgaver, vi har. Gennem hele delegeretmødeperioden har vi oplevet, at der har været fyringssæson især i mediebranchen. Mange medier, især de trykte har skåret ind til benet. Enhver ny besparelse betyder virkelig alvorlige indhug i kvaliteten og i arbejdsmiljøet, fordi DJ s medlemmer altid skal kunne stå på mål for det stof, de producerer. Helt aktuelt har vores kolleger i Berlingske koncernen nu udsigt til yderligere besparelser for jeg ved ikke hvilken gang og op imod 50 afskedigelser. Jeg kan godt forstå, hvis vores mange medlemmer der og mange andre steder kan have svært ved at se, hvor og hvornår kurven vender, og medierne finder de forretningsmodeller, der skal skabe fornyede muligheder for den uafhængige journalistik. Hver måned udfylder omkring 1000 af vores medlemmer dagpengekort, og desværre oplever flere at blive ramt af den forkortede dagpengeperiode og i stedet komme på kontanthjælp. Halveringen af dagpengeperioden kombineret med en fordobling af kravet til genoptjening af dagpengeretten rammer hårdt og så i en periode med høj arbejdsløshed. Det er dumstædighed, når regeringen ikke vil rette op på dette. En række dimittender får svært ved at komme i gang med det samme, og det kan gå hen at blive et stort problem for de nyuddannede, der ryger i den fælde, for de bliver snart overhalet af nye dimittender. Den situation kræver særlig opmærksomhed. Men heldigvis ser vi også, at mange nyuddannede både har modet og kreativiteten til at finde jobbene. For mange uden arbejde er det svært at opretholde optimismen. Ikke desto mindre skabes der også nye job, lige nu især i kommunikationsbranchen, men også tv-produktion er et område i vækst. Hertil kommer, at stadig flere af vores medlemmer bliver mere innovative og bidrager på den måde til jobskabelse. Som faglig organisation skal vi på den ene side gøre alt, hvad vi formår gennem samarbejdet mellem a-kassen og forbundet, ved at samarbejde på tværs af organisationerne og gennem politisk påvirkningsarbejde for at forbedre vilkårene for vores arbejdsløse medlemmer, og som det vigtigste at give den nødvendige hjælp på vejen til det næste job. På den anden side skal vi arbejde aktivt for at forbedre vores medlemmers muligheder for både at have gode job og selv være jobskabende. Det gælder både ansatte og freelancere. Det er også her, at vi blandt andet gennem karrierevejledning skal kunne gøre en forskel. 1

2 Den nuværende beskæftigelsessituation har selvfølgelig påvirket vores aftaler, for næppe mange er upåvirket af, at det at have et job der til dels overskygger ønsket om selv beskedne lønstigninger. Som organisation har vi en særlig forpligtelse over for vores medlemmer, for her skal vi træde i karakter og arbejde for en rimelig lønudvikling. For en måned siden afsluttede vi overenskomstforhandlingerne på TV2 Danmark, som havde sat en 0-løsning i udsigt og også gennemført den med de øvrige medarbejdergrupper. Alligevel lykkedes det DJ at hente 2,2 procent over to år i hus. Året forinden nåede vi 2,6 procent i DR, mens vi først kender dagbladenes endelige lønudvikling, når alle de lokale lønforhandlinger er tilendebragt. Men samlet set behøver vi ikke at skamme os, for vi har været i stand til at balancere rimelige lønstigninger med de udfordringer, som især mediebranchen har. Inden vi bliver alt for forsigtige vil jeg også lige gøre opmærksom på, at der faktisk er flere mediehuse, som har pæne tal på bundlinjen: Lad mig nævne JP/Politikens Hus med et overskud på næsten 200 millioner kroner, en samlet magasinbranche, Aller og Bonnier og Egmont med overskud på tilsammen mere end en halv milliard kroner. Mon ikke der er plads til at investere i den kvalitet, eksempelvis disse medier skal leve af i fremtiden? Ud over de beskedne lønstigninger får vi løbende andre forbedringer i hus, især på barselsområdet, som også betyder rigtig meget for ligestillingen. Vi har i det forløbne år søgt at implementere ligestilling i flere af DJ s politiske tiltag på tværs af organisationen. Hvis det for alvor skal lykkes, bør vi i den kommende periode udarbejde en egentlig ligestillingsstrategi. Lige nu har vi overenskomstforhandlinger på to større områder, nemlig TV2 regionerne og på det offentlige område. På det sidste har vi sat os som mål at få en bedre dækning af vores område i takt med, at der kommer flere professions bachelor uddannelser på journalist- og kommunikationsområdet. Aftaledækning er og bliver en central opgave for DJ som for enhver anden faglig organisation. På nogle områder som eksempelvis tv-produktionsområdet har det været særlig vanskeligt at få udbredt vores aftale med Producentforeningen, og på en lang række mindre arbejdspladser har vi mødt store udfordringer. Vi skal blive ved med at vise vejen for levedygtige aftaler, som virker nu og i fremtiden for både DJ-medlemmerne og de pågældende virksomheder. Det er også derfor hovedbestyrelsen har nedsat en tænketank, som skal komme med bud på, hvordan vi i et forandret arbejdsmarked kan blive ved med at udvikle vores aftaler og fortsat have langsigtede mål, når stadig større krav om fleksibilitet og det grænseløse arbejdsliv ruller ind over medlemmerne. Dansk Journalistforbunds styrke har altid været at finde lokale og smidige løsninger. Det skal vi kunne blive ved med, og derfor skal vi også forsøge at finde vejen til flere aftaler også på kommunikationsområdet. Det er en af de helt store udfordringer. 2

3 Gode vilkår på arbejdsmarkedet handler også om, at vi skal arbejde for at indrette et arbejdsliv, hvor alle skal blive længere på arbejdsmarkedet med både gode og flere job. I den ene ende vil politikerne have de studerende hurtigere gennem uddannelsen, og i den anden ende finder vi den helt store udvidelse, når efterlønnen for DJ-medlemmerne nærmest bliver de facto afskaffet. De fleste vil i givet fald selv skulle betale størstedelen af efterlønnen gennem fradrag i arbejdsmarkedspensionerne. Sammenholdt med en højere pensionsalder betyder det, at arbejdslivet for rigtig mange bliver forlænget med syv år! Det har også betydning for den måde, vi tænker seniorpolitik på. Hvor vi tidligere indgik aftaler om, hvordan seniorer kunne forlade arbejdsmarkedet, skal vi nu lave aftaler om, hvordan seniorer kan blive på arbejdsmarkedet. Det gør det heller ikke mindre vigtigt, at vi kan sikre medlemmerne gode pensionsordninger og en gruppeordning med forsikring, når uheldet er ude, sygdommen rammer. Vi har fornyet vores aftale og skiftet forsikringsleverandør fra Danica til PFA. Det har givet nogle udfordringer, fordi nogle af vores medlemmer har oplevet trængsler ved skiftet. Der var udfordringer, vi ikke havde forudset, men overordnet set har vi fået en bedre aftale til en lavere pris, så flere pensionsmidler går til opsparing. Vi har også arbejdsmiljøet højt på dagsorden det kan være i aftaledækningen eller på anden måde. Jeg er lidt træt af, at nogle arbejdsgivere har svært ved for alvor at forstå, hvor meget det betyder for det enkelte medlem at kunne præstere et stykke arbejde, man kan stå ved, lægge navn til og være bekendt. Det er oftest i de situationer, stress og dårlig arbejdsmiljø opstår, nemlig hvor medlemmer gang på gang må aflevere produkter, som de reelt ikke ønsker at lægge navn til. Vi skal have en fortsat tæt dialog med arbejdsgiverne om dette, for først, når vi har en fælles forståelse, kan der for alvor ske noget. Vi skal løse arbejdsmiljøproblemerne lige der, hvor de opstår. Derfor gennemfører vi rigtig mange arbejdspladsbesøg, derfor har vi en vifte af tilbud, der indeholder alt fra konkret rådgivning over egentlig forhandling til mediering. Når arbejdsmiljøet gør ondt, er vi der. Men vi er også til stede før det går galt. Vores vision er at hjælpe arbejdspladserne med at sikre det gode arbejdsmiljø, og derfor går mange besøg også ud på at forebygge. Journalistik og kommunikation består af individuelle præstationer, hvor ikke bare kilderne, men også læsere, lyttere og seere kan gå direkte tilbage til den, der har udført arbejdet og stille vedkommende til regnskab for indholdet. Når en journalist lægger navn til i radioen, lægger navn til et kommunikationsbudskab, har byline i avisen, fotonavn osv, så må vi stille krav om ordentlige vilkår, for at vores medlemmer får mulighed for at levere et kvalitetsprodukt. Det er også i medieejernes og kommunikationsbureauernes interesse: At levere kvalitet er en vindersag. Jeg oplever også, at manglende tid og honorering er blandt de frustrationer, der førte til, at en række freelancere sidste år sagde: Nok er nok. En anden frustration, som vi alle deler, er vanskeligheden ved at balancere på det knivsæg, der adskiller konkurrencereglerne fra de almindelig arbejdsretlige bestemmelser, som overenskomster og aftaler bygger på. Det er også derfor, at en ny freelancestrategi ikke kun skal handle om aftaledækning, men nødvendigvis må indeholde nye elementer om iværksættelse og forretningsforståelse. 3

4 Antallet af freelancere er støt stigende, freelancere forstået som både de, der arbejder på lønmodtager vilkår, selvstændige, medlemmer med mikrovirksomheder og alle andre som arbejder, men uden at være egentlige ansatte. Rigtig mange freelancerne er med til at skabe mere arbejde. Sammen med en stadig større forretningsforståelse og et iværksætter-mindset kommer ideerne, ofte med nye opgavemuligheder. Det er alt sammen med til at skabe nye job. For freelanceren er det lige så afgørende at kunne drive virksomhed som at arbejde med journalistik og kommunikation. For den fastansatte fylder forretningsdelen af gode grunde ikke nær så meget, men her tror jeg, vi kan se endnu mere jobskabelse, hvis de enkelte virksomheder tillader ansatte at tænke nyt, at sætte nye initiativer i værk og måske endda at skabe egen sin egen niche de såkaldte kombinatører, som man har gode erfaringer med i Sverige. For nogle af de initiativrige freelancere opstår ind imellem den situation, at de kan blive nødt til at knytte kolleger til sig for at kunne klare opgaverne. Der findes mange måder at samarbejde på uden at foretage egentlige ansættelser. Men hvordan skal vi kunne hjælpe vores medlemmer i disse situationer, hvor der utvivlsomt er en gråzone mellem begrebet arbejdsgiver og begrebet arbejdstager. Vi har et større antal medlemmer med cheftitler, uden at der ligger nogen form for personaleansvar i det. Vi har diskuteret mange gange hvor grænsen for medlemskabet går. I den forbindelse skal vi - Dels reflektere, at begrebet chef ikke nødvendigvis er identisk med den med det øverste personaleansvar. Det var jo også derfor, vi for fire år siden ændrede vores vedtægter, så en række mellemledere nu kan være medlemme. - Dels erkende, at vi har et arbejdsmarked, der er ved at udvikle sig på hele iværksætterområdet. Vi skal selvfølgelig kunne hjælpe vores medlemmer til at udvikle deres forretning, for det giver flere arbejdspladser, som vi i den grad har brug for. Hovedbestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, som frem til Fagligt Forum i 2014 skal arbejde med dette tema og komme med bud på, hvordan vi organisatorisk håndtere den udfordring, at der er kommet et større gråzoneområde mellem ansatte og chefer, ligesom chefbegrebet er mangfoldigt. Skulle det føre til vedtægtsændringer, skal behandlingen af dem ske på baggrund af et grundigt arbejde. Det er også en udløber af diskussionen om den freelancestrategi, som vi skal behandle her på delegeretmødet. En anden arbejdsgruppe, hovedbestyrelsen har nedsat, skal se på vores sagsbehandling. Vi har i forvejen klare retningslinjer, også når situationen opstår, at to medlemmer kommer i konflikt med hinanden. Det har i perioden været til debat, om de retningslinjer vi har på dette område er optimale. Blandt andet dette har ført til, at vi nu ser nærmere på dette. Hvis DJ-medlemmerne i højere grad skal være iværksættere, må uddannelserne også sikre, at det bliver et centralt element i undervisningen. Vi ser i stigende omfang universiteter sætte innovation på dagsorden, og sådan skal det selvfølgelig også være på uddannelserne til journalistik og kommunikation. Det gælder ikke bare om at blive en dygtig journalist eller kommunikatør, Det gælder også om at blive dygtig til at drive forretning. 4

5 Grunduddannelse samt efter- og videreuddannelse, kort sagt den livslange læring er nemlig helt grundlæggende elementer for at sikre de bedste beskæftigelsesmuligheder. Med stadig flere akademisk uddannede på arbejdsmarkedet er tiden derfor også kommet til at revurdere det samlede uddannelsesforløb for både journalister og kommunikatører, også selv om der allerede løbende sker en udvikling. Konkurrencen er benhård, og derfor er det vigtigt at sikre, at kommende journalister og kommunikatører har en uddannelse, så de kan klare sig i konkurrencen med de mange andre, der med højere uddannelser også vil ind på medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet. Vi har et fantastisk godt udgangspunkt, fordi især journalistuddannelserne og de øvrige professionsuddannelser er stærke på håndværket. Ved at kombinere med en kandidatuddannelse, som jeg både tror og håber, mange flere vil få, vil nyuddannede komme til at stå virkelig stærkt. Fakta er da også, at stadig flere både i Odense og Århus bygger en kandidatuddannelse oven på bachelordelen. Med mere uddannelsesballast og især denne stærke kombination af håndværk og viden vil de enkelte arbejdspladser få tilført medarbejdere, som ikke bare er med til at øge mangfoldigheden på en arbejdsplads, men som også på anden måde kan være med til at sætte nye dagsordener og dermed blive en gevinst for medie- og kommunikationsvirksomhederne. DJ har i den forløbne periode styrket indsatsen for praktikanter, hvor en af de markante fornyelser er den nye praktikantvejlederuddannelse. Det er imidlertid kun første skridt i arbejdet for et mere sammenhængende uddannelsesforløb. Praktik er en del af uddannelsen og skal ikke være billig arbejdskraft for slet ikke at tale om de krav om gratisarbejde, som praktikanter både fra kommunikationsuddannelser og fra andre universitetsuddannelser i stadig højere grad møder, og som DJ skal have på dagsorden i den kommende periode. Jeg synes, det er på høje tid, at vi for alvor forlader mesterlæren, så det er hele uddannelsesforløbet og ikke især praktiktiden, der er det centrale for journalistuddannelsen. Vi har forskellige holdninger til, hvor lang tid praktiktiden skal strække sig over. Jeg vil i denne sammenhæng nøjes med at sige, at jeg synes alle parter skulle foretage en vurdering af, hvilken praktik, der er nødvendig for uddannelsen og ikke, hvad arbejdsgiverne måtte have interesse i. Eller sagt på nydansk: Vi skal vide, hvad we need to have for vores studerende og ikke hvad it is nice to have for arbejdsgiverne. Jeg er godt og grundig træt af, at arbejdsgivere og såmænd også andre ikke bare lokker, men nærmest kræver praktikforlængelser. Det er blandt andet derfor, jeg synes det er på sin plads at gøre vores arbejdsgivere opmærksom på, at journalistuddannelsen ikke er en mesterlære, hvor man har en elevtid, der er garneret med lidt uddannelse. Tilsvarende er det blevet endnu vigtigere for den enkelte at være endnu mere målrettet, når det gælder den løbende efter- og videreuddannelse. DJ s medlemmer har ikke bare krav på årlig efteruddannelse eller livslang læring, nej medlemmerne skal også stille krav til sig selv. Også derfor var og er efteruddannelse så vigtig en del i dagbladsforhandlingerne med opfølgende udvalgsarbejde. Jeg tror, det er vigtigt, at alle tager et medansvar for det. Hvor journalister måske tidligere kunne være på samme type arbejdsplads det meste af arbejdslivet, så oplever den enkelte i dag både skift mellem forskellige arbejdsformer, medieplatforme og egentlige brancheskift. Ofte 5

6 skifter vores medlemmer mellem journalistik og kommunikation, og her er det vigtigt for DJ at kunne være medlemmernes forbund hele vejen. I dag deler journalister og kommunikatører et stadig større fælles arbejdsmarked. Derfor skal DJ være en markant aktør på hele dette område. Det er også den kendsgerning, der har gjort det naturligt og fornuftigt, at vi nu åbent drøfter muligheden for en fusion mellem Dansk Journalistforbund og Forbundet Kommunikation og Sprog. Vi oplever i stigende grad et fælles arbejdsmarked Vi har de samme udfordringer for vores medlemmer Vi ønsker begge at styrke vores muligheder for at kunne gøre en forskel for kommunikatører Ved at gå sammen vil vi med et slag vise kommunikationsbranchen, at det er hos os, kommunikatører organiserer sig, og at det derfor er os, der har styrken til at forhandle deres vilkår, til at varetage uddannelsespolitikken og til gennem netværk og andre faglige aktiviteter at medvirke til at udvikle professionen og kvaliteten i faget. Vi er stærkere sammen end hver for sig. Jeg er så også fuldt ud opmærksom på, at en sådan fusion vil kræve flere resurser til at udvikle professionsspecifikke netværk, til at styrke vores mange specialgrupper og specialforeninger og ikke mindst til at styrke selve journalistprofessionen. Det har vi faktisk gode erfaringer med, spørg pressefotograferne, som her 46 år efter fusionen mellem DJ og PF stadig er en selvstændig profession, der blandt andet markere sig flot gennem Årets Pressefoto. Og blandt grupper af nyere dato har for eksempel Visuelt Forum vist, at det kan lade sig gøre at have en stærk professionsidentitet i et større forbund. En gruppe medlemmer har arbejdet med et oplæg til, hvordan DJ kan sikre journalisterne og journalistikken den centrale plads, de har krav på i DJ. Det er et oplæg med mange spændende tanker, som også rejser mange spørgsmål. Den kommende hovedbestyrelse bør således fortsætte dialogen med arbejdsgruppen og med medlemmerne om, hvordan vi bedst varetager journalisternes interesser. Et af de spørgsmål, der bliver rejst, er pressekortet. Det har jeg også selv været meget optaget af, og derfor ændrede vi for fire år siden vedtægterne, så nye medlemmer ikke automatisk skal have et pressekort, men kan få det, hvis de beder om det. Grundlæggende tror jeg på, at medlemmerne beder om det, fordi de har brug for det. Under alle omstændigheder er det vigtigt at finde en løsning for pressekortet, så det bevarer værdien som et vigtigt og naturligt arbejdsredskab, for det er ikke et medlemskort. Journalistikken er og bliver et afgørende element i et velfungerende demokrati i stadig udvikling. Derfor skal troværdighed og kvalitet hele tiden være i fokus. Siden sidste delegeretmøde og især siden nytårsskiftet har vi diskuteret kvalitet, troværdighed, etik og Pressenævn og det mere end nogensinde tidligere. Faktisk var vi i DJ selv med til at give bolden op, fordi jeg er overbevist om, at vi som journalisternes organisation skal gå forrest med debat og initiativer for at sikre selvregulering og tillid til vores fag. 6

7 Politikerne har undervejs haft rigtig mange synspunkter. Fuld respekt for det, for vi både skal og kan godt tåle kritik, også hård kritik, som gerne skulle være med til at skærpe fagligheden. Men politikerne har alt efter temperament været tæt på at overskride det punkt, hvor de begynder at blande sig i det redaktionelle indhold og dermed lægge politisk pres på medierne, som det sker, når et politisk udpeget DR-bestyrelsesmedlem giver sig til at klage direkte til journalister og redaktører over enkeltprogrammer. Det er faktisk dybt bekymrende, når vi ser de tendenser. Vi har også set politikere kritisere navngivne journalister. Det skal vores medlemmer kunne tåle, men politikerne skal også passe på, at de ikke får skabt en situation med et pres, der fører til mere selvcensur. Heldigvis oplever jeg nu ikke, at vores medlemmer er blevet forskrækkede. Sidste år kom så også en stribe krav om mere magt til Pressenævnet, hvor bøder til medier på et tidspunkt blev nævnt, større straf til journalister og medier og en stramning af medieansvarsloven. Det tog vi i DJ kraftig afstand fra. I stedet har vi i DJ medvirket til en god og løbende debat med centrale politikere i Folketinget. Vi er lykkes i arbejdet her, blandt andet fordi både vi i Dansk Journalistforbund og de ansvarlige i Danske Medier har knoklet seriøst for selvreguleringen ved at kræve mere synlighed og anerkendelse af Pressenævnets arbejde og ved at sætte de presseetiske regler under lup. Alligevel fortæller debatten os, at pressefriheden ikke er selvskreven, og at vi som journalister løbende skal arbejde for den. Derfor er jeg også på DJ s vegne rigtig stolt af det arbejde, vi her har udført. Da vi i begyndelsen af marts sammen med Danske Medier kunne sætte punktum for arbejdet med en revision af de vejledende regler for god presseskik, fik vi på en gang gennemført en længe tiltrængt modernisering af reglerne og samtidig sat etikken på dagsorden. Vi skal senere på delegeretmøde tage stilling til de nye regler, som er revideret for første gang i 23 år, og jeg vil kraftigt anbefale, at delegeretmøde viser dem opbakning. Vi har grund til at være stolte af det initiativ, vi her har taget. De vejledende regler er først og fremmest vigtige i det daglige arbejde, men også for Pressenævnet har de stor betydning, da nævnet læner sig op ad dem i dets afgørelser. Nye vejledende regler og et mere synligt pressenævn hører på den måde med til tage selvregulering alvorlig, og det er den sikreste måde at forsvare pressefriheden på. Samtidig er der på stadig flere medier kommet interne etiske retningslinjer og presseombudsmænd. Det er alt sammen med til at hæve troværdigheden. Jeg havde håbet, at tilmeldingen til Pressenævnet det at være omfattet af medieansvarsloven skulle være en af adgangsbilletterne for at blive omfattet af en ny mediestøtte. Her stødte vi i mediestøtteudvalget nedsat af Kulturministeriet på EU-reglerne. Til gengæld har politikerne besluttet at følge hovedparten af mediestøtteudvalgets anbefalinger om en ændring af mediestøtten til en demokratistøtte. Vi er således på vej til at få en demokratistøtte, der fokuserer så meget på indhold og selvstændig indholdsproduktion, at den vil understøtte mangfoldigheden i medierne. Jeg mener også, det må få indflydelse på kvaliteten, at det reelt er antallet af journalister, der afgør størrelsen på mediestøtten den støtte, som indtil nu er givet til bladhusene til at distribuere aviser altså en markant 7

8 anderledes og mere konstruktiv måde at bruge pengene på, så for eksempel aviserne nu også kan bruge pengene på journalistik på deres onlinemedier. Meget kunne have været bedre for aviserne, hvis ikke regeringen samtidig havde ladet lønsumsafgiften stige og reelt fjernet krav om, at visse annonceringer som tvangsauktioner skulle placeres i dagbladene. Meget kunne også have været bedre for online medierne, som gerne havde set en større omfordeling af mediestøtten til gavn for de medier, som tilhører fremtiden. Begge standpunkter er rimelige, alligevel mener jeg, at resultatet overordnet set er ganske godt: - set i forhold til de penge, der nu engang er til rådighed - med respekt for, at det ikke fjerner grundlaget for de etablerede dagsordensættende printmedier - fordi den nye støtte er med til at justere kursen, så medier mere overlever på indholdet end på platformen. Det er så også vigtigt at huske, at online medier, der vokser, kan få del i den store pulje til indholdsproduktion og ikke bare den smalle online pulje. Det samme gælder aviserne, hvor der både er den generelle ordning og en særordning for nichemedierne uden muligheder for større annonceindtægter. Faktisk er der tilrettelagt en demokratistøtte, som er uafhængig af, hvordan de forskellige medieplatforme udvikler sig, men derimod i særdeleshed afhængig af, om der bliver produceret journalistik. Vi har sat et kraftigt DJ-fingeraftryk. Det kan vi da kun være tilfredse med. Mens vi stadig venter på udmøntningen af den aftale, har både den oprindelige medieaftale og det opfølgende forlig om licensmidlerne resulteret i nye arbejdspladser på den nyetablerede Radio 24syv, ligesom øgede resurser til udvalgte områder i DR og TV2 regionerne giver plads til flere journalister og mere indhold. Ligesom etikken er vigtig for journalistikken, så skal vi i DJ som kommunikatørernes forbund have samme fokus på etik, når det gælder kommunikation. Også her er troværdighed en grundpille. Langt, langt de fleste kommunikatører leverer dagligt budskaber, grundig information samt støtte til at masser af journalistik kan blive udført. Alt sammen på baggrund af arbejde i virksomheder, institutioner og organisationer, private som offentlige. Men også på kommunikationsområdet er der debat om kvaliteten af arbejdet, om indholdet lever op til forventningerne, om der er forkerte oplysninger eller ej. I modsætning til mediearbejdsmarkedet er her ikke noget nævn eller lignende, som krænkede parter kan klage til og som kan afsige kendelser. Alligevel har vi i DJ fundet, at det kunne være en god ide at få indført standarder for god kommunikationsetik. Det har mange allerede haft mange meninger om, og alene af den grund har debatten og ideen været værdifuld. Jeg håber, vi kan komme videre endnu, vedtage det sæt regler, vi har lagt op til delegeretmødet i dag også i respekt for, at delegeretmødet som DJ s øverste 8

9 myndighed tager ansvar for etikken for både journalistikken og kommunikationen. Vi skal da bakke hinanden op i at have gode etiske standarder, som er til gavn for alle. Der er flere temaer, der samler end skiller de to fagområder. Jeg har hørt flere mene, at arbejdet for mere åbenhed skulle være en modsætning. Det har jeg svært ved at få øje på, for jeg har hørt flere dygtige kommunikatører lægge vægt på, at den virksomhed, organisation eller institution, de arbejder for, skal være åben også om de dårlige historier, for de kommer jo frem alligevel. Læg for eksempel mærke til, hvordan kommunikatører stod i kø for at kritisere det horrible engagement, DSB havde med Waterfront. Her var det da heller ikke kommunikatører, men direktører, som havde en forkastelig omgang med kommunikationsarbejde. Vi skal have åbenhed, historier skal frem i lyset. Derfor arbejder DJ for, at en kommende offentlighedslov kommer igennem uden indskrænkende paragraffer om ministerbetjening efter den nu omdiskuterede paragraf 24 og mørklægning omkring politiske forlig, sådan som det fremgår af lovforslagets paragraf 27, eller hvad med kalenderne, der efter paragraf 22 undtages fra aktindsigt? Vil journalisterne med det nye lovforslag kunne have fået den nødvendige aktindsigt i sagen om akuttallene fra Beskæftigelsesministeriet? Hvordan går det med åbenheden ved politiske forlig eller stemmeaftaler, når vi hverken gennem indsigt i kalenderne eller udveksling af dokumenter mellem ministre og Folketingsmedlemmer altså mellem to statsmagter kan få kortlagt baggrunden for de love, der følger af forligene? Når DJ skal udføre påvirkningsarbejde, som vi gør i forhold til offentlighedsloven har det enorm betydning, at vi har så dybt engagerede medlemmer, der både hver for sig og sammen har gjort et fantastisk arbejde netop her. Det er et afgørende rygstød at have, som når jeg onsdag i sidste uge var inviteret til at holde oplæg for Folketingets retsudvalg om konsekvenserne af især paragrafferne om ministerbetjening og kalenderne. Problemet omkring ministerbetjeningen blev tydeligt allerede ved høringen for to år siden, hvor helt konkrete eksempler afslørede, at der ikke ville være den adgang til de centrale dokumenter, som i hvert fald civilsamfundets repræsentanter i offentlighedskommissionen ellers havde været overbevist om, fordi to tilstødende paragraffer om aktindsigt i faktiske oplysninger og faglige vurderinger skulle give den nødvendige indsigt. Disse paragraffer har vist sig nærmest at være værdiløse. De seneste par ugers møder i samråd og høring har bekræftet dette. Tværtimod har vi de sidste par uger fået bekræftet, at der vil blive lukket mere ned og at forvirringen i øvrigt er total, for i løbet af en uge har vi fra centrale politikere og eksperter fået tre vidt forskellige vurderinger af, hvorvidt der eksempelvis ville kunne gives aktindsigt i de akuttal, som beskæftigelsesministeren har haft til rådighed. Vi er alle undervejs blevet klogere, bare ikke i Justitsministeriet. Vi må desværre også konstatere, at i ikke en eneste af de paragraffer, hvor offentlighedens repræsentanter i kommissionsarbejdet advarede og afgav dissens, er mindretallet blevet fulgt, ej heller når offentlighedens repræsentanter nu advarer mod paragraf 24 det er da bemærkelsesværdigt. 9

10 Hvis loven bliver vedtaget, som forslaget ser ud lige nu, vil vi i DJ holde skarpt øje med, hvordan den bliver forvaltet og især, hvornår og hvordan vi vil se problematiske afslag i aktindsigt. Vi skal fortsætte det vedvarende arbejde for åbenhed og pressefrihed. Det er rigtig vigtigt, at vi i et land som Danmark bliver ved med at gå forrest i den kamp, for vi fører den ikke bare herhjemme, men rundt omkring ude i verden. Jeg var i marts i år i Tunesien i forbindelse med et større projekt, som DJ er involveret i gennem vores engagement i International Media Support. Vi har nu gennem et år støttet opbygning og styrkelsen af journalistforbundet i Tunesien. Her har vi kunnet inspirere vores kolleger gennem DJ s arbejde for åbenhed, styrkelse af Pressenævnet, etiske regelsæt, medielovgivning, arbejdsmarkedsmodeller og meget mere. Her skal vi gøre en forskel, og det kan vi kun fordi, vi hele tiden er på mærkerne herhjemme. Vi har masser af overskud i Danmark, og det skal vi kunne dele ud af til kolleger, der rundt omkring i verden har brug for det, og så skal vi samtidig selv kunne bruge vores sanser, for al solidaritetsarbejde bygger på gensidig respekt og især på det, vi kalder demand driven, altså at det er med udgangspunkt i de behov, vi oplever derude og ikke i, hvad vi nu synes kunne være godt for dem. I øjeblikket er vi aktive i Tunesien og Yemen, men jeg er overbevist om, at vi i de kommende år vil se DJ aktive andre steder og som regel i samarbejde med International Media Support eller med International Federation of Journalists. Derfor kan vi komme langt i det internationale medie- og journaliststøtte arbejde. Det er også derfor, jeres bidrag gennem Safety Fonden er givet godt ud, når vi for eksempel støtter journalister på flugt fra overgreb fra myndigheder. Se det selv ved at kigge nærmere på udstillingen om DJ s safety midler. På sidste delegeretmøde besluttede vi at flytte vores safety arbejde fra IFJ til os selv ved i første omgang at udføre det i et samarbejde med International Media Support. Det har vist sig at være en god beslutning, for mere end 60 kolleger ude i verden har nydt godt af hjælpen, er bragt i sikkerhed, fået bistand, har fået en assistance, der betyder, at den enkelte kan fortsætte sit virke eller på anden måde fået hjælp. Grundlaget er det samme som tidligere hjælp fra journalist til journalist. Det internationale samarbejde gennem EFJ, den europæiske journalistfederation og især den globale IFJ var for to år siden på nulpunktet, men heldigvis oplever jeg en stadig større tilslutning rundt om i Europa og nu også på andre kontinenter til ønsket om at få det internationale arbejde tilbage på rette spor. Det skal vi i DJ bidrage til, for vi har brug for hinanden. Vi vil derfor igen tage aktiv del i arbejdet i de internationale journalistorganisationer. Vi har i det hele taget brug for i stadig højere grad at kunne følge den internationale udvikling. Arbejdsmarkedet er for længst vokset ud over grænserne, og det er udfordringerne her, vi skal kunne møde i et samarbejde, så DJ s medlemmer også får gavn af det globaliserede arbejdsmarked. Det er også en af grundene til, at vi lægger op til en globaliseringsstrategi, for grunduddannelserne skal forberede de studerende til at kunne arbejde og begå sig i hele verden. DJ har netop haft et indledende møde med Udenrigsministeriet, så også DJ-medlemmer bliver tænkt ind, når eksportfremstød og andre tiltage skal ruste danskere til bedre at kunne begå sig på det internationale marked. Her er nye muligheder for rådgivning af vores medlemmer. 10

11 Internationalt samarbejde gælder også de tiltag og beslutninger, som kommer fra EU og Europarådet om arbejdsmarkedslovgivning, mediepolitik og især i øjeblikket på ophavsretsområdet. Det sidste er et af de områder, hvor DJ gennem mange år har søgt at påvirke beslutningerne globalt. Det kan vi under ingen omstændigheder gøre alene, men kun i samarbejde med andre forbund, rettighedsorganisationer, forvaltningsselskaber og internationale sammenslutninger. Lige præcis dagen i dag, den 23. april, er den internationale ophavsretsdag, og vores europæiske journalistfederation opfordrer i den anledning alle forbund til at understrege både over for os selv, vores arbejdsgivere og lovgivere, at vi ikke bare skal afskrive vores rettigheder, men meget bedre sikre dem gennem aftaler. I øjeblikket handler det om et EU-direktiv, der får konsekvenser for den måde, vi hidtil har anvendt ophavsretsvederlag på. Det har faktisk gjort indtryk i Bruxelles, at vi har kunnet påvise, at vi i Danmark har velfungerende systemer med aftalelicens. Vi skal så også selv blive endnu bedre til at leve op til grundlaget for ophavsretten. Vi har allerede i stigende omfang gået over til en mere individuel fordeling af vederlagene, men hvis vi skal opretholde og udvikle vores position på rettighedsområdet, er der ingen vej uden om: Den kollektive anvendelse af ophavsretsmidlerne er slut, pengene skal fordeles til de personer, der har rettighederne. Kun såkaldte ufordelbare midler kan gå til fælles projekter ligesom der fortsat skal være penge til administration og til udbredelse af ophavsretten. Det skal vi vænne os til, men til gengæld får vores medlemmer og øvrige rettighedshavere på vores område i dag flere penge end nogensinde tidligere. I 2012 fordelte vi langt over 40 millioner kroner i vederlag, så i en gennemsnitsbetragtning får et medlem af DJ pænt over halvdelen af sit kontingent tilbage i ophavsretsvederlag. Derfor er det afgørende, at den enkelte sørger for at blive krediteret, hvad enten der er tale om tekst, fotos eller lyd og tv. Når det gælder tv er vi sammen med alle andre interessenter på vej med en nyskabelse, nemlig en krediteringsdatabase, som kan nærstuderes frem for de rulletekster, kun de færreste når at fange alle navnene på. Hvad er der i det for mig? Spørger stadig flere til deres medlemskab. Ud over arbejdet for ophavsretsmidler, overenskomstforhandling, kontraktrådgivning, politisk indflydelse, som jeg alt sammen har været inde på, er der også karriererådgivning, som op imod 1000 medlemmer gør brug af og derigennem bliver reelt bedre stillet på arbejdsmarkedet, og det fører oven i købet ofte til, at vi får udvidet vores del af arbejdsmarkedet. Medlemsfremgangen fortæller i sig selv, at DJ har en værdi. Gennem de sidste år er medlemstallet steget støt og roligt med 500 om året, og det seneste år endda med 700 efter en særlig rekrutteringsindsats, så vi nu er medlemmer af DJ. Samtidig har vi formået gennem ni år at holde kontingentet i ro der skal det blive minimum de næste to år. Professionelle netværk er en anden vigtig værdi. Dem bliver der udviklet stadig flere af samtidig med, at vi løbende udvikler både Fagfestival og de Fagsessions, som bliver gennemført i løbet af året ofte med mere end 100 deltagere, så måske 2000 medlemmer ad den vej i løbet af en delegeretmødeperiode får faglig næring. Det store flagskib, Fagfestival blev i 2012 endnu engang gennemført med succes næsten 1300 medlemmer deltog i dette festfyrværkeri af et mediemarked. 11

12 Der er masser af andre initiativer, som vores kredse, grupper og foreninger har stået for i løbet af året. Næppe mange faglige organisationer har så mange stærkt engagerede faglige aktive medlemmer som DJ. Der er grund til at sige jer alle en særdeles stor tak for den indsats, I på alle niveauer har ydet. Hver eneste gang, der har været en aktivitet, et arrangement for en større eller mindre kreds af medlemmer, har det betydning for fællesskabet. Vi evner det kunststykke at forene de mange forskelle i DJ til at være den stærke organisation, vi er. Det er de mange enheder, de mange grupper store som små der ved at skabe nærheden til DJ også sikrer, at vi har det store fællesskab. Vi når resultater, og vi når dem sammen. Dansk Journalistforbund er en succes. Med det afsæt skal vi videre mod nye mål, som vi på dette delegeretmøde skal tage stilling til. Et delegeretmøde, som efter min opfattelse er det hidtil mest indholdsrige fyldt med visioner. Dem skal I være med til at iværksætte. Med disse ord overgiver jeg både den skriftlige og den mundtlige beretning til delegeretmødet. 12