Når vi arbejder med at finde varige løsninger, der hverken belaster miljøet ved udvinding eller ved brug - ikke mindst CO 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når vi arbejder med at finde varige løsninger, der hverken belaster miljøet ved udvinding eller ved brug - ikke mindst CO 2"

Transkript

1

2 2

3 Forord Vi skal passe på den jord, vi bor på. Også i Nordsjælland. Og vi skal finde energikilder, som ikke belaster vores miljø endnu mere. Derfor har vi en klima-strategi i Hillerød Kommune, hvor alle kan tage ansvar. Når vi arbejder med at finde varige løsninger, der hverken belaster miljøet ved udvinding eller ved brug - ikke mindst CO 2 -regnskabet - må vi forelægge og diskutere kendsgerninger om forskellige alternative energi-kilder, så vi kan tage stilling og prioritere. Kirsten Jensen Borgmester, Hillerød Kommune Indledning Du sidder med resultatet af Frederikssund Klimaforenings og andre klimainteresserede borgere i Nordsjællands arbejde på at skabe grundlaget for en reel demokratisk proces. Du skal nemlig medvirke til at beslutte, om vores kommuner skal tillade efterforskning og eventuelt udvinding af skifergas. Og hvad er det lige skifergas er for noget? Det var vi heller ikke helt klar over, da vi hørte, at der var udstedt licens til efterforskning og eventuel udvinding i Vendsyssel og Nordsjælland. Det var noget med en fossil energikilde, som måske, måske ikke fandtes et sted i undergrunden. Ved efterfølgende informationssøgning på nettet fandt vi mange og modstridende synspunkter. Men det stod helt klart, at de eventuelle forekomster ikke bare er en stor og uproblematisk ressource, som uden videre kan hentes op og sendes ud i det danske naturgasnet. På den baggrund har vi dannet et tværkommunalt netværk. Hensigten er at udbrede kendskabet til skifergas, skaffe viden om hvordan det udvindes og hvad udvinding betyder for miljøet. Vi ønsker samtidig at fastholde og forstærke debatten om fremtidens energiforsyning ikke mindst om hvordan en kommende udfasning af fossil energi og overgangen til vedvarende energi skal foregå. Skifergas blev dannet for over en halv milliard år siden over en periode på 50 millioner år. Kloden skal nok overleve menneskers påvirkning, og klimaet er ikke noget der sådan lader sig redde det er ligeglad og opfører sig præcis som det selv vil. Det er os mennesker, der er de sårbare. Netværk til oplysning om skifergas 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Udvinding af skifergas... 6 Skifergas i Danmark?... 6 Boreprocessen... 8 Efterforskning i Danmark Skifergasproduktion i Danmark Problemer ved skifergasboringer Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas Energikapløbet på verdensplan Forskning i energiteknologi Politisk vilje Den danske model Verdens energiressourcer Handlemuligheder Skifergasboringernes lokale miljøpåvirkning Hillerød Kommune som model Vandforsyning Vand- og kemikalieforbrug Vandrensning Konklusion Kemikalier ved frakturering Radioaktivitet Svovlbrinte Kemiske risici ved frakturering Folkemøde om skifergas 11. maj Netværk til oplysning om skifergas Med hatten i hånden Slipstrømmen Særlige henvendelser Arrangørernes mareridt Folkemødet Efter mødet Konklusion Appendix 1. Dannelse af skifergas Appendix 2. Uddrag af folketingsdebat 30. april Appendix 3. Andre mener DANVA mener Danmarks Naturfredningsforening mener Greenpeace mener Concito mener Skifergas Nej Tak mener

5 Appendix 4. Orientering om lovgivning Myndighedernes ansvarsfordeling Tidshorisont og sagsbehandling for Nordsjælland Planrevisioner Kommunevalget Sådan kan den interesserede borger følge med Sagsbehandling og offentlighed (høringer) Borgeres og andre interessenters muligheder i høringsfasen Kommuneplanretningslinjen Miljørapporten Eksempel på sagsgang Oversigt over love og bekendtgørelser Noter og referencer Referencer er skrevet i parentes med kursiv i teksten og ordnet alfabetisk i listen bagerst. Redaktør: Bjørn Tving Stauning, ansvh. Redaktion: Birgitte Bang Benzon, Carsten Cederholm, Kirsten Gamst-Nielsen, Kirsten Vesterager, Marie Schmidt, Merete Hjorth og Ulla Ethelberg Forside: Nina Nørager-Nielsen. Layout: Karl Jes Jessen og Tanja Ørnkilde. Grafik: Ida Trier Dahlkild Udgiver: Frederikssund Klimaforening ISBN Trykt på genbrugspapir, Balance Silk. CFC & Co. A/S. Oplag: stk. Udgivet med støtte fra Miljøministeriets pulje for grønne ildsjæle. Må citeres med kildeangivelse. 5

6 1. Udvinding af skifergas Af Ulla Ethelberg og Bjørn Tving Stauning Netværk til oplysning om skifergas Skifergas i Danmark? Skifergas er det samme som naturgas eller methan. Ved forbrænding til f.eks. elproduktion udleder det kun % af den mængde CO 2, som kul ville gøre. I forhold til olie er tallet %. I USA har udvinding af skifergas siden år 2000 medført en væsentlig reduktion af CO 2 udledningen. Men samtidig er methan en klimagas, som er mellem 20 og 70 gange så aggressiv som CO 2, hvis den slipper ud i atmosfæren. Eftersom olie- og gasproduktionen i Nordsøen vil ophøre i begyndelsen af 2020, er nye fossile energikilder en forudsætning, hvis Danmark fortsat skal være selvforsynende med fossil energi. Gennem Nordsøfonden ejer staten 20 % af alle olie- og gaslicenser, og udvindingsselskaberne skal betale 64 % skat af overskuddet fra deres andel. Der er udsigt til indtægter i milliardklassen til staten. Der findes ikke sikker viden om danske forekomster, og en vurdering af kvaliteten kan kun afgøres, når man fysisk er dernede. Tre tidligere efterforskningsboringer i Skåne har været negative. Geologer vurderer, at chancerne for at finde danske forekomster af skifergas er ca. 90 % (GEUS, 2013). Der er dog ingen sikkerhed for, at eventuelle forekomster er udvindelige. Da det franske olie- og gasselskab TOTAL sikrede sig licens til efterforskning i Vendsyssel og i Nordsjælland, var vurderingen kun 20 %. (GEUS, 2012) Ingen kan vide noget med sikkerhed, før man har været m nede i den danske undergrund og undersøgt de alunskiferlag, som måske måske ikke indeholder methan. I Danmark er det staten der ejer undergrunden. Det er altså regeringen, der kan udstede licens til efterforskning og udvinding. På landjorden er det imidlertid de lokale byråd, der skal godkende projekterne. Byrådene kan ud fra en VVM-vurdering 1 nægte at give tilladelse til eftersøgning eller udvinding. 1 VVM betyder vurdering af virkninger på miljøet Kortet viser de steder, hvor der forventes at være alunskifer. Der er også mange steder offshore, hvor der kan være forekomster af kulbrinter. (GEUS, 2012) 6

7 Men denne afgørelse kan ankes. Desuden åbner lovgivningen på området mulighed for at miljøministeriet overtager sagen. Dermed kan ministeren træffe en anden afgørelse, hvis han anlægger en anden vurdering. I Vendsyssel har man tidligere søgt efter olie. Derfor har der allerede været udført seismiske undersøgelser dér. I Nordsjælland starter man stort set på bar bund. De første prøver er foretaget fra fly i august 2013 og skal registrere ujævnheder i magnetfeltet. Målinger sker også uden for licensområdet, fordi man vil sammenligne data med en tidligere forskningsboring i Slagelse. I Frederikshavn kommune er der søgt om tilladelse til efterforskning. I første omgang mente forvaltningen, at en screening, altså Foto: Ross Engeneering en indledende vurdering af projektet, ville være tilstrækkelig. Men da der opstod omfattende Borekrone til termisk vandboring. folkelige protester, satte byrådet hælene i og forlangte en fuld VVM-redegørelse dvs. at entreprenøren skal udarbejde en detaljeret redegørelse for de miljømæssige konsekvenser af boringen, f.eks. hvor meget vand der skal bruges, hvordan det skaffes, hvilke tilsætningsstoffer der anvendes, og endelig hvordan det renses efter anvendelsen. Denne majsmark skal efter planen blive Danmarks første boreområde for skifergas. ( TOTAL 1) If. projektleder Henrik Nicolaisen fra det franske olie- og gasselskab TOTAL, der har koncession i Danmark, er alle de benyttede tilsætningsstoffer kendte og klassificeret af EU s klassificeringssystem, REACH, og borevandet renses efterfølgende af anerkendte firmaer, som findes på det danske marked. Ved den første prøveboring i Vendsyssel regner man med at bruge ca m 3 vand, hvilket svarer til ét olympisk svømmestadion (25 m x 50 m x 2 m). Heri er opløst smøremidler, som skal lette monteringen af stålrør hele vejen ned, og stoffer, der skal beskytte rørene mod tæring (sammenligneligt med undervognsbehandling af biler). 7

8 Boreprocessen Dette afsnit er hovedsagelig skrevet på baggrund af oplysninger fra TOTAL. Første fase er en prøveboring. Teknikken her adskiller sig ikke væsentligt fra andre boringer, som har fundet sted i Danmark, f.eks. boringer efter termisk varme, som er under planlægning i Hillerød Kommune. En væsentlig forskel er dog, at boret skal 2-3 gange dybere ned i undergrunden. Etablering af en boreplads tager 2-3 måneder. Den vil typisk være på en hektar. Der laves støjvold hele vejen rundt, og området asfalteres og kloakeres for at undgå vandspild til miljøet. En borerig samles i løbet af 14 dage. Der vil i denne periode være en del tung trafik til og fra borepladsen. 8

9 Boret består af en borekrone, der er bredere end selve boret. Den gnaver sig langsomt ned i jordlagene. En vandledning inde i boret presser vand ud i borekronen. Herved smøres borekronen og det opgravede materiale slemmes op. Dette boremudder kan nu bevæge sig mod jordoverfladen i mellemrummet mellem det roterende bor og siderne. I en opsamlingsbrønd på borestedet skilles jorden fra, og vandet kan genbruges. Under den fremadskridende proces presses stålrør ned i borehullet og lukker således for udveksling med det omgivende miljø. Borehoved eller borekrone. Boremudder virker som en forsegling af borehullet. Hvis boret på vejen gennem de forskellige lag i undergrunden støder ind i en underjordisk grotte, kan alt boremudder pludselig forsvinde i hulrummet. Sker det, vil lukkemekanismer ved borestedet øjeblikkelig træde i funktion, indtil man har overblik over situationen. Der kan også ske det, at boret støder ind i en lomme med forekomster af olie eller gas under stort tryk. Her vil boremudderet forhindre, at gassen pludselig strømmer op og skaber et såkaldt blow-out på borestedet. Det var en kombination af disse forhold, der skabte katastrofen i Den mexicanske Golf (april 2010) men det var et uheld. I de øverste vandførende lag sikres miljøet mod udsivning ved op til flere foringsrør indkapslet i cement. Illustration fra TOTAL Bor med vandtilførsel Cement Boremudder 9

10 Efterforskning i Danmark Når boret kommer til alunskiferlaget, udtages kerneprøver, som analyseres for indhold af organisk materiale og dermed eventuelle forekomster af methangas. Hvis det vurderes, at den påviselige mængde methangas er for lille eller slet ikke findes vil der være stor sandsynlighed for, at hele projektet stopper her. Udgifterne til den første kerneprøve i Danmark vil løbe op i nærheden af 350 millioner kr. Der er foreløbig kun givet tilladelse til at udtage kerneprøver. Skal undersøgelserne fortsætte til næste niveau, må der udarbejdes en ny VVM-redegørelse. Når vi giver den slags efterforskningstilladelser i Danmark, så ligger der jo implicit i det, også en tilladelse hvis det kan gøres miljømæssigt forsvarligt til at gå næste skridt, at prøve at udvinde det. Klima- og energiminister Martin Lidegaard, ved debatmøde i Ingeniørforeningen 13. maj Hvis myndighederne accepterer den fornyede VVM-redegørelse, vil der blive foretaget en testfrakturering fra den lodrette boring. Den skal vise om gassen kan frigøres fra skiferen. Alt borevand pumpes op og erstattes med ca m 3 fraktureringsvæske. Her tilsættes andre og betydeligt farligere stoffer. Hvis gassen ikke lader sig frigøre med de kendte metoder, lukkes boringen med cement, og hele projektet stopper muligvis her. Hvis man vil forsøge en alternativ fraktureringsmetode, skal en ny VVM-redegørelse supplere med oplysninger om eventuelle nye kemiske stoffer. Er resultatet positivt og er der begrundet formodning om rentabel udvinding, sættes boreområdet på stand-by, mens der foretages en række afgrænsningsboringer. Man vil have sikkerhed for at de foreløbige resultater ikke kun skyldes små pletvise forekomster. Hvis en kommerciel produktion skal sættes i gang, må der være sikkerhed for, at et større landområde indeholder methanholdig alunskifer. 10

11 Derfor vil man, i en afstand af km fra første prøveboring, foretage et antal afgrænsningsboringer. Indeholder disse boringer et lignende materiale, har man et billede af feltets udstrækning. På figuren ses én primær boring og fem afgrænsningsboringer. Før eftersøgning sættes i gang, kan kommunerne forlange en fuldt udarbejdet og fyldestgørende VVM-redegørelse for hvert af de påtænkte boresteder. Forsøgsområdet er IKKE endelig udpeget. Dette er et TÆNKT eksempel. Hvis afgrænsningsboringerne peger på, at feltet har en passende størrelse, er forudsætningerne for en egentlig gasproduktion opfyldt for licenshaveren. Men før en egentlig udvinding kan igangsættes, skal den endelige, og uden sammenligning mest omfattende VVM-redegørelse, udarbejdes. Vandindvinding, kemikalieforbrug, affaldshåndtering og renseprocesser skal være detaljeret beskrevet, og der skal være garanti for, at der på intet niveau kan ske utilsigtede skader på miljøet. En konsekvens af tab af områdets herlighedsværdi er med i vurderingen. Det er også påkrævet, at gasselskabet har tegnet forsikring til dækning af uheld eller konkurs. På dette tidspunkt vil licenshaveren have brugt op mod en milliard kr. alene til efterforskning. Hvis de lokale myndigheder herefter giver grønt lys, kan en dansk skifergasudvinding sættes i gang. Ifølge projektleder Henrik Nicolaisen fra TOTAL kan den oprindelige testbrønd til 350 mio. kr. ikke benyttes til en forestående kommerciel udvinding. Den forsegles derfor med cement og suspenderes. I Frankrig og Bulgarien er skifergasudvinding forbudt. Man har ikke ment, at metoden til udvinding er forsvarlig også selvom man i førstnævnte land i forvejen håndterer store mængder farligt affald fra a-kraftværker. 11

12 Skifergasproduktion i Danmark Dette afsnit er hovedsagelig skrevet på baggrund af oplysninger fra TOTAL. Man starter en helt ny boring. Først går man ca meter lodret ned, hvorefter boringen bøjer af og fortsætter vandret ca m ind i alunskiferlaget. Vandforbruget ved denne længdeudvidelse er yderligere m³, altså i alt omkring m³ til boreprocessen. Ved gasindvinding behersker man i modsætning til olieproduktion kun teknik til én vandret boring pr. brønd. Altså ikke, som mange fejlagtigt har forestillet sig, en mange-grenet boring ligesom egerne i et cykelhjul. I den vandrette boring vil boremudderet bestå af alunskifer-slam. Dette indeholder bl.a. tungmetaller og radioaktive stoffer. VVM-redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan man omgås disse materialer. Hvis de radioaktive stoffer ikke kan behandles efter forskrifterne eller hvis de udgør en strålingsfare for medarbejderne må licenshaveren stoppe det videre arbejde. 12

13 Gas er som luftart betydeligt vanskeligere at håndtere end olie. Derfor er det yderst kompliceret at styre de processer, der foregår i meters dybde. I en dybde af m er temperaturen ca. 120 grader og trykket enormt. Alligevel lever visse bakterier i bedste velgående. De kan udvikle giftig svovlbrinte. Det er kendt som stanken fra tang eller rådne æg. Denne luftart danner syre, som vil angribe og nedbryde stålrørene. Udslip af svovlbrinte skaber også sur regn, som skader det omgivende miljø. Se afsnittet Kemikalier ved frakturering. Når den vandrette boreproces er overstået, er hele systemet fra jordoverfladen til spidsen af den vandrette boring indkapslet i stålrør. I de øverste grundvandsførende lag tillige i cement. Boret kan nu trækkes ud og borevæsken udskiftes med fraktureringsvæske. Den indeholder 90 % rent vand, 9,5 % sand og 0,5 % kemikalier. Kemikalierne har tre hovedfunktioner: Dels skal de gøre vandet mere geléagtigt, så sandet ikke bare bundfælder sig, dels skal de modvirke, at rørene eroderer, fordi de sandblæses af fraktureringsvæsken, og endelig skal nogle meget kraftigt virkende giftstoffer dræbe alt liv i boringen for at undgå, at svovlbakterier udvikler svovlbrinte. Foto: Kastanie Film Der anvendes mange tykkelser af borerør med en samlet længde på 6 km pr. brønd. Når produktionen ophører, forbliver rørene i jorden. 13

14 Fraktureringen foregår i en fremadskridende proces i den vandrette boring inden gasudvindingen. HYDRAULISK FRAKTURERING Vand, kemikalier og sand Separationstank Vandet herfra genbruges i ny boring 2 Vand, kemikalier og sand presses ud og sprænger skiferen Giftigt og radioaktivt returvand med tungmetaller 3 Vandet løber retur mens sandet kiles ind i sprækkerne, og holder dem åbne 1 Der laves huller i røret 4 Gassen strømmer op Stålrøret gennemhulles hele vejen rundt i afsnit på m afhængig af den geologiske struktur. Trykket fra den m høje vandsøjle udgør i sig selv 400 atm. Nu presses mere fraktureringsvæske ned i systemet, og trykket øges med yderligere atm. Skiferlagene knuses, når den sandfyldte væske sprøjtes ind, og sandet kiler sig ind i sprækker og revner og hindrer dem i at lukke til. 14

15 Sprækker kan opstå ca. 100 m i vandret og 10 m i lodret retning. Når den første frakturering er gennemført, trækkes skydemekanismen tilbage i røret og samme proces gentages for de næste m. Når processen er fremme ved knæet er fraktureringsfasen overstået. Nu skal systemet så vidt muligt tømmes for væske, så gassen kan flyde. I en vandret boring på m, finder der således fraktureringer sted, afhængig af den geologiske struktur. I alt mellem m 3 væske tilsat tons kemikalier. (IGU og EU) m 3 svarer til 4 olympiske svømmestadions. Hovedparten af de utilsigtede methanudslip finder sted når, fraktureringsvæsken skal pumpes op og give plads for gassen. Gas har en betydeligt lavere massefylde end vand. Samtidig har fraktureringen frigjort store mængder gas, som skaber et stort tryk nedefra. Gassen vil derfor naturligt søge opad og boble gennem den tungere væske. Risikoen er et blow-out, hvis man mister kontrollen over processen. For at forhindre dette, må der være en solid tryktank, hvor vand og gas kan separeres og trykket bringes under kontrol. I de tidlige boringer i USA blev dette problem løst ved, at man åbnede ventilerne og lod gassen slippe ud. Det var langt det nemmeste og sikreste på borestedet. Senere blev ejerne klar over, at de gik glip af mange dollars ved således at lade store mængder gas forvinde ud i den blå luft. Derfor fandt man metoder, der minimerede dette udslip. En egentlig lovgivning i forhold til miljøhensyn og global opvarmning gennemførtes langt senere, men har først virkning fra 2015 selvom ingen kan være uvidende om de miljømæssige konsekvenser. Tykkelsen af det methanholdige alunskiferlag er kun m. Til gengæld findes gassen indlejret i hele feltets udstrækning. Der skal altså udvindes gas fra en pandekageformet struktur, som kan strække sig over titusindvis af hektar. Når den første boring er overstået, vil boreriggen straks blive rykket 5-10 meter til siden og en ny boring på samme boreplads vil sættes i gang. Når nummer to boring er afsluttet, kan nummer tre startes osv. Herved oprettes en kontinuerlig og stabil produktion. Når boreriggen er fjernet, vil der kun efterlades et ubetydeligt aftryk fra boreprocessen som det ses på billedet. Her produceres gas fra tre aktive brønde i Pennsylvania, USA. 15

16 Den danske licenshaver, TOTAL, regner det for sandsynligt, at der kører op til 20 brønde samtidig, dvs. at det forventes, at der udvindes gas fra to eller tre borepladser samtidig. Når udvindingen stopper, bliver boringen forseglet, og hele boresystemet lukkes med cement efter Energistyrelsens forskrifter. I USA pumpes mest muligt af den giftige fraktureringsvæske tilbage i borehullet, når produktionen ikke længere er rentabel. Der er meget, der tyder på, at de største forekomster findes i Kattegat. (GEUS, 2013) Det vil være muligt om end dyrt at udvinde skifergas off-shore. Men det kræver, at der har været brønde på land, som har dokumenteret, at der er olie eller gas i såkaldt kommercielle mængder. Borerig til efterforskning på havet. Esbjerg havn. Foto: Kastanie Film 16

17 Problemer ved skifergasboringer Gas er kompliceret at lagre. Derfor skal den udvundne gas helst bruges med det samme. Dette sætter en grænse for, hvor varierende en produktion kan være. Forudsætningen for en kontinuerlig levering er, at nye boringer kan igangsættes, efterhånden som de igangværende mister momentum. Nybro gasanlæg nord for Esbjerg, hvor den danske gasproduktion fra Nordsøen går i land. Foto: Kastanie Film En samlestation for en nordsjællandsk gasudvinding vil næppe få samme dimension som anlægget i Nybro. Til gengæld må en løbende tilslutning og afkobling af gasrør finde sted fra de mange små brønde. En skifergasbrønd vil producere maksimalt i relativt kort tid, hvorefter produktionen falder drastisk og flader ud. Efter få år er der tale om minimal udvinding. Til gengæld er der nu kun få udgifter til vedligeholdelse, og brønden kan fortsætte i en lang årrække med minimal produktion. Skifergasproduktion fra én brønd. Kilde TOTAL De væsker, der bruges ved henholdsvis boring og frakturering, forventes i vid udstrækning at kunne genanvendes i lukkede systemer. Væsken skal således kunne vandre fra én brønd til den næste. Mellemstationen vil i USA eller Polen være et karakteristisk åbent bassin, som man kan se i umiddelbar nærhed af boretårnene. Udendørs bassiner med brugt væske fra boringer. Wyoming, USA. Foto: EcoFlight 17

18 Borevandet vil i den vandrette proces opslemme boremudder fra m alunskifer med betydelig radioaktivitet og store mængder af tungmetaller. I tilfælde af genbrug vil den kontinuerlige udvaskning skabe en stadig større koncentration af disse stoffer. Foto: Tamara Linse Frakturering efter boring kræver en væskemængde, der svarer til 4-8 olympiske svømmestadions. Væsken indeholder mange både giftige og miljøskadelige stoffer, og selv dampe kan indebære en betydelig sundhedsrisiko. Dertil skal lægges, at når boringen tømmes for væske, vil det vand som kommer fra undergrunden have en temperatur på 120 grader. Når trykket ved overfladen aftager, skabes store mængder giftig damp. Åbne bassiner som på billedet er ikke tilladt i Danmark. Det betyder, at m³ borevæske og m³ fraktureringsvæske skal opbevares i lagertanke. Alternativt skal det køres bort i henholdsvis omkring 100 og femakslede tankvogne. Mange boringer efter skifergas, spredt ud over landskabet i Wyoming, USA. Billedet til højre bruges ofte til at illustrere, hvor mange boretårne vi kan forvente i det danske landskab. Det er imidlertid mivisende, fordi udvindingen fra denne lokalitet og på dette tidspunkt udelukkende foregik ved lodrette fraktureringer. Teknikken med vandrette boringer var ikke udviklet, så man var nødt til at opføre boretårnene side om side. Foto: EcoFlight Dette scenarie er mere tænkeligt. Her kan man dog stadig se fra det ene boretårn til det næste. Rentabel skifergasudvinding vil strække sig over hundredvis af kvadratkilometer. Med den moderne teknik kan man tilmed bore under byer og søer. Foto: EcoFlight Bunken til højre for bassinet er antagelig rester af borespåner fra boreprocessen. Wyoming, USA. 18

19 2. Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas Af Frede Hvelplund, professor i energiplanlægning Tværfaglig energiforskningsgruppe ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. Skifergas en brugbar løsning? Der foregår meget gætværk omkring de ressourcer, som endnu ikke er opgjort med nogen sikkerhed. De opgørelser af teknisk udvindelige ressourcer, der findes, er i vidt omfang baseret på, hvad man mener at kunne få op, men de er sjældent realistiske. Skifergasressourcerne er hverken miljømæssigt eller økonomisk gjort troværdigt op. På trods af erfaring fra USA findes ikke troværdige estimater af skifergassens udvindingsomkostninger, og dermed af de miljømæssigt forsvarlige og økonomisk rentable reserver. De første felter er de billigste, men hvornår kommer vi til de dyre? Den eksplosive vækst i skifergasudvindingen er standset i USA i 2011/2012. (Hughes, 2013) Boreområde i Marcellus Shale. I denne meget store forekomst i Pennsylvania, USA findes over boringer. De teknisk udvindelige skifergasreserver i Danmark anslås if. Concito at være 652 mia. m³, eller mia. KWh. ( Concito) Hvis man til sammenligning definerer de teknisk udvindelige vindkraftressourcer, kunne 19

20 man hævde, at Danmark for at udnytte vindkraften fuldt ud kunne have halvanden 5 MW vindmølle pr. km² = 7,5 MW pr. km². Hvis vindreserverne blev opgjort på samme måde som skifergas, kunne de siges at være ca mia. KWh om året. Eller over en 30-årig periode mia. KWh. Men sådan en opstilling er absurd. Den nylige energirapport fra Europa-Parlamentet konstaterer, at forholdet mellem teknisk og økonomisk rentable energireserver er ca. 4:1, dvs. at af de 652 mia. m³ skifergas vil kun 25 % være økonomisk rentable, altså 150 mia. m³ eller mia. KWh. Der mangler troværdige estimater af, hvad det koster at udvinde de forskellige ressourcer. Vurderinger af deres værdi i milliard-klassen er ikke realistiske. Og desuden koster de under alle omstændigheder for meget at hente op, når vi i forvejen har nok. Der er nævnt gigantiske årlige indkomster til den danske stat. Men de er slet ikke underbygget, og kan vel kaldes projektmæssige madding-priser til politikere, der drømmer om et kommende norsk økonomisk råderum. Selvom mængden af skifergas i Danmark skulle være de 652 mia. m³, som er anslået, vil skifergasreservernes betydning på længere sigt være begrænset, da der er så meget billigt kul på markedet. (Concito: Skifergas en gevinst for klimaet, s.14 ) Energikapløbet på verdensplan Skifergas skubber kul ud i USA, som vinder på skifergassen ved at reducere CO 2 -udledningen. Men til gengæld har EU skruet op for kuludvindingen og taber i CO 2 -regnskabet. EU kan vælge at sende problemet videre til f.eks. Indien, der i så fald ville bruge mindre vindkraft. Kulproduktionen kan kun drosles ned, hvis der kommer en høj CO 2 -afgift ikke ved at hente skifergas op af jorden. Der findes ingen undersøgelser af, hvor effektivt skifergassen kan udnyttes uden negativ miljøpåvirkning. Kulmine i Kina Resultatet kan blive, at der kommer en priskonkurrence mellem skifergas og kul. De allerede etablerede kulminer vil sandsynligvis konkurrere på deres kortsigtede marginalomkostninger og derfor ikke holde op med at producere. Hvordan denne prismæssige effekt vil slå igennem, afhænger helt af kulfelternes kortsigtede (10-20 års sigt) marginale produktionsomkostninger. I argumentationen om at skifergas vil erstatte kul, er denne helt afgørende virkningskæde ikke analyseret. Min vurdering vil være, at kulminerne vil fortsætte produktionen til meget lave priser. Og også fortsætte efter at skifergassen er brugt op. 20

21 Forskning i energiteknologi Tekniske løsninger for vind og biomasse såvel som energibesparelser er fremtidssikrede og ingeniørmæssigt interessante. Der forskes ikke meget i kul, men unge studerende er meget motiverede for og udfordrede af tekniske løsninger inden for vind og biomasse. Desuden er det områder, hvor Danmark har mulighed for at finde bedre løsninger end andre. De beregninger, der forudser at skifergas kan erstatte kul og dermed mindske CO 2 -udledningen, er foretaget med begge ben i den blå luft. De forudsætter, at der ingen lækager er, ingen methanudsivning og ingen vandforurening. Kulproducenterne har store mængder kul noteret på aktier, som ville blive værdiløse, hvis kul blev fortrængt af skifergas. Det er tvivlsomt, om aktionærerne vil finde sig i det. Det kræver arbejdskraft og håndværksmæssig knowhow at opbygge en energiforsyning, der består af 100 % vedvarende energi. Uddannelsesmæssigt og beskæftigelsesmæssigt er det en solid investering at satse på opbygningen af et samfund, der er uafhængigt af fossilt brændstof. Geologiske forskydninger i undergrunden har bragt alunskifer op til overfladen på Bornholm. I Nordsjælland og Vendsyssel ligger samme type skifer m under havets overflade. Politisk vilje Konkurrencen mellem EU og USA skærpes af skifergasudvindingen. Skifergas påvirker prissætningen af energi, da den overtager kullenes funktion og presser elprisen ned. Prisforskellen mellem el fra vindkraft og fra skifergas bliver øget, og det svækker incitamentet til at styrke udviklingen inden for grøn energi. Vedvarende energi bliver forholdsmæssigt for dyr. Der skal i Danmark investeres 2 mia. kr. om året for at regeringens mål kan gennemføres. Ellers falder hele energiplanlægningen fra hinanden, og vi kan forudse en udvikling, der løber løbsk. Når man fra skifergas-fortalernes side giver indtryk af, at der er gas nok, og at man kan nedbringe CO 2 -udslippet i en periode, fordi gassen er lidt renere end kul, undergraves den politiske vilje til at handle nu. Forestillingen om at bruge skifergassen nu og lade kullene blive i jorden, som nogle inden for den grønne tænketank Concito forestiller sig, er ikke noget realistisk scenarie. Vi har jo energi nok, så vi behøver ikke at satse på vedvarende energi -virkningen, kan betyde faldende politisk støtte til vedvarende energi. Det vil også gå imod EU s ønske om at mindske afhængigheden af bl.a. Rusland som gasleverandør. Kvotesystemet er under stadigt større pres. Backloading (midlertidig fjernelse af en portion kvoter for at holde prisen oppe) blev stemt ned i EU-Parlamentet. Det viser, at kvotesystemet ikke duer. Det er et dårligt system, men trods alt p.t. bedre end intet. 21

22 COP 15 topmøde i København i december Der er næppe nogen politikere, der i dag er uvidende om omfanget af de udfordringer, verden står overfor. Foto: Henrik Montgomery/Scanpix Den danske model Danske pionerer har været førende på verdensplan, men politikerne er vage i deres holdninger. De arbejder efter devisen: Vi tegner det vi gerne vil have på tavlen - og så bliver det til virkelighed. Figuren viser de anslåede gasforekomster i Nordsøen. Bemærk, at de kendte reserver vil være udtømte om godt 20 år og at Danmark fra 2022 skal importere gas fra udlandet. (Energistyrelsen) Der er i Folketinget ca. 90 % opbakning til, at vi skal nå 100 % vedvarende energiforsyning i Vanskeligheden består i at få borgerne til at vælge de rigtige metoder, så vi kan styre udnyttelsen af vedvarende energi. Men vi har langt bedre alternativer til de fossile brændsler, end vi havde, dengang Danmark sagde nej til atomkraft. Mange teknikker står klar, og alternativet kan lade sig gøre. Man kan kun håbe, at mange mennesker vil presse på for at få energipolitikken ført ud i virkeligheden. Vi har teknologierne. I mange år fremskrev økonomer energiforbruget som en uundgåelig følgevirkning af vækstkravet. Men i dag har forståelse for klimatruslen ført til en anden dagsorden. 22

Når vi arbejder med at finde varige løsninger, der hverken belaster miljøet ved udvinding eller ved brug - ikke mindst CO 2

Når vi arbejder med at finde varige løsninger, der hverken belaster miljøet ved udvinding eller ved brug - ikke mindst CO 2 2 Forord Vi skal passe på den jord, vi bor på. Også i Nordsjælland. Og vi skal finde energikilder, som ikke belaster vores miljø endnu mere. Derfor har vi en klima-strategi i Hillerød Kommune, hvor alle

Læs mere

Mogens Lykketoft. Formand for FNs generalforsamling

Mogens Lykketoft. Formand for FNs generalforsamling Mogens Lykketoft Formand for FNs generalforsamling Vi har kun én planet. Antallet af mennesker på planeten er næsten tredoblet siden jeg blev født - og hvert enkelt menneske beslaglægger flere ressourcer

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Maria Klitgaard. Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: Fra:

Maria Klitgaard. Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: Fra: Maria Klitgaard Fra: Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: 'sek@klimabevaegelsen.dk' Emne: SV: Høringssvar til VVM-Redegørelse om Vendsyssel-2, Skifergas ved Dybvad / Klimabevægelsen i Danmark

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER DANSK GAS FORENING H.C. ANDERSEN HOTEL, ODENSE, 22. MAJ 2014 Henrik Nicolaisen, Total E&P Denmark KIFERGAS ESTIMATER FOR EUROPA EIA 2013 skifergas

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

København 10.9.2014. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV

København 10.9.2014. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV København 10.9.2014 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Greenpeace bemærkninger til Frederikshavns Kommunes udtalelser til Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Velkommen. Informationsmøde 10. januar 2013. Skifergas-projektets fase 1

Velkommen. Informationsmøde 10. januar 2013. Skifergas-projektets fase 1 Velkommen Informationsmøde 10. januar 2013 Skifergas-projektets fase 1 Dagsorden 19.00 Velkomst v. ordstyrer (Centerchef Søren Vestergaard, Fr. Kommune, Center for Teknik og Miljø) 19.10 Status i myndighedsbehandlingen

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL VVM FOR FASE 2 TEST AF BORING

EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL VVM FOR FASE 2 TEST AF BORING EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL VVM FOR FASE 2 TEST AF BORING SEPTEMBER 2014 Indsendt af: Total E&P Denmark B.V. Denne version er sendt til Naturstyrelsen 19.

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere