Energi i boligen NBO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi i boligen NBO"

Transkript

1 Energi i boligen NBO NBO rapport september 2008

2 Forord NBO Styrelsen har igangsat udarbejdelsen af denne rapport Energi i Boligen til præsentation på NBO årskonferens i Sverige den 4-5 september På konferencen uddeles samtidig NBO s Energipris Rapporten er udarbejdet med bistand fra en følgegruppe med en deltager fra hver af medlemsorganisationerne i NBO. Følgegruppen bestod af: Ulrika Jardfeldt, SABO Emina Pasic, HSB Mårten Lilja, Riksbyggen Gísli Örn Bjarnhéðinsson, Búseti hsf. Tore Johannesen, NBBL Lars Fløche, BL Følgegruppen har leveret materiale til rapporten og Lars Fløche, BL har skrevet rapporten. Rapporten er skrevet på flere forskellige nordiske sprog. Med venlig hilsen Lars Fløche

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Udviklingen i energiforbruget 5 3. Internationale mål om udviklingen i energiforbruget Nationale mål om energi i boligen National lovgivning om energi i boligen Passivhuse og 0-energihuse Initiativer i boligorganisationerne Gode eksempler historier fra boligafdelingerne Nordisk inspiration og samarbejde Links og kildehenvisninger 53

4 Indledning Med titlen Energi i boligen tænker man først på Energiforbruget i boligen og dernæst på Begrænsning af energiforbruget i boligen. Vi har i den vestlige Verden lang tradition for at tænke på at begrænse vort forbrug af energi, især den energi, som produceres af fossile brændsler (kul og olie). Siden Energikrisen i begyndelsen af 1970 erne har vi forsøgt at begrænse energiforbruget. Igennem 1980 erne og 1990 erne tænkte vi især på at begrænse energiforbruget for at spare miljøet for udledningen af CO2. I det nye årtusinde er vi endnu mere bevidste om at spare på energiforbruget på grund af truslerne mod Klimaet på hele Jordkloden (global). Men det er først her under Klimakrisen at der for alvor er kommet gang i debatten om nye energikilder, der er CO2-neutrale. Samtidig er der sat fokus på boligopvarmningen, som specielt i de nordiske lande er den helt store energisluger. Udviklingen i el-forbruget i husholdningen, især til underholdning og kommunikation, er også problematisk, idet el-forbruget - på trods af massive el-sparekampagner - stadig er stigende, også selvom der pålægges betydelige afgifter på el-forbruget (Grønne afgifter). Rapporten her kan derfor ikke nøjes med at glæde sig over, at vi har ubegrænset energi til rådighed i boligen i den vestlige Verden. Den må nødvendigvis forholde sig meget kritisk til energiforbruget og sætte fokus på, hvorledes vi i de kommende år kan sænke det forbrug, som knytter sig til boligen. Heldigvis er der ny viden og ny teknologi på vej i netop disse år og vi ser allerede mange eksempler på, hvorledes boligopvarmningen kan sænkes til 0 (nul) og hvorledes der kan produceres CO2-neutral energi eller Grøn strøm til resten af energiforbruget i boligen. Bygningers energiforbrug er en af tidens helt aktuelle problemstillinger. Over en årrække skal det samlede energiforbrug i bygninger nedbringes med mellem 25 og 30 procent. En analyse fra Danmarks Tekniske Universitet viser, at forbruget kan reduceres med pct. over 40 år, hvis vi renoverer vores eksisterende bygninger og bygger nyt energivenligt byggeri. Der er i de nordiske lande ikke så stor forskel på energiforbruget i boligen, men der er meget stor forskel på den CO2-belastning, som energiforbruget forårsager, altså på om energien fremstilles af naturlige ressourcer eller af fossile brændsler, som skaber CO2. Der er derfor megen inspiration at hente hos hinanden i de nordiske lande, når vi i de kommende år skal tænke på energieffektivitet. Vi skal udnytte de allerbedste ideer. I flere af de nordiske lande er der dog barrierer i både lovgivning og i byggetradition, som forhindrer os i at udnytte de nye muligheder effektivt. Disse barrierer må vi have identificeret og have ryddet bort.

5 2. Udviklingen i energiforbruget NORGE Utvikling i boligrelatert energiforbruk (nasjonalt nivå). Husholdningenes energiforbruk utgjør en betydelig del av det totale sluttforbruket av energi i Norge. Her presenteres data for det totale energiforbruket fordelt på ulike energikilder fra 1960 til Det er en vanlig antagelse at husholdningene bruker mer og mer energi, men statistikken viser, at det har vært en utflating av det gjennomsnittlige strømforbruket per husholdning i perioden , mens totalt energiforbruk per husholdning har flatet ut fra ca Utvikling i husholdningenes strømforbruk fra 1930 Siden 1930 har forbruk av strøm per husholdning blitt mangedoblet, blant annet som følge av overgang til strømbasert oppvarming og mer bruk av elektriske apparater og hjelpemidler. Av figur 2.1 ser vi at strømforbruket per person har steget fra ca. 600 kwh i 1930 til ca kwh i Forbruket per husholdning har steget fra vel 2000 kwh i 1930 til rundt kwh i Deretter har strømforbruket flatet ut. Strømforbruket per husholding har steget prosentvis mindre enn forbruket per person, noe som skyldes nedgang i gjennomsnittlig husholdningsstørrelse, fra ca. 4 personer i husholdningen i 1930 til 2,3 i Figur 2.1 Elektrisitetsforbruk til husholdninger og jordbruk per person og per husholdning kwh tilført energi. Utviklingen i strømforbruket fra 1930 må sees i sammenheng med den omfattende utbyggingen av infrastruktur for elektrisitet som har pågått siden begynnelsen av 1900-tallet. De første elektrisitetsverkene i Norge ble bygget på slutten av 1800-tallet, men da først og fremst for industrielle formål. Mellom 1910 og 1920 begynte utbyggingen av den kommunale elektrisitetsforsyningen til by og bygd å øke. I 1937/38 var 75 prosent av innbyggerne i Norge forsynt med strøm, mens denne andelen var oppe i 84 prosent i 1949 og nesten 100 prosent i 1960.

6 Det var store regionale forskjeller i strømforsyningen blant husholdninger i 1937, som er det året Statistisk sentralbyrå begynte å utgi offentlig elektrisitetsstatistikk. I Oslo, Akershus og Bergen hadde alle strøm i boligene, mens det i Nord-Norge bare var rundt 30 prosent av innbyggere som var forsynt med strøm. Dette innebærer at det også var en del regionale forskjeller i sammensetningen av det totale energiforbruket Utvikling i totalt energiforbruk fra 1960 Figur 2.2 viser utviklingen i det totale energiforbruket per husholdning fra Vi ser at det totale gjennomsnittsforbruket per husholdning har steget fra rundt kwh per husholdning i 1960 til mellom og kwh fra Totalt energiforbruk i husholdningene per husholdning nådde en topp i 1986/87 med nesten kwh, og har deretter blitt svakt redusert. I 1974 falt forbruket, for deretter å stige igjen. Nedgangen i 1974 har sammenheng med oljekrisen i , da prisen på oljeprodukter doblet seg. Figur 2.2 Gjennomsnittlig energibruk i husholdninger total og fordelt på energibærer kwh tilført energi per husholdning. I 1960 hadde 68 prosent av husholdningene fast brensel, dvs. ved, kull, koks og torv, som hovedoppvarming, mot ca. 18 prosent i 2001 (se tabell 2.2.). Fra 1960 og fram til den første oljekrisen i skjedde det en overgang fra bruk av fast brensel til olje. Gjennomsnittlig oljeforbruk nådde en topp rundt Av tabellen ser vi at andelen med flytende brensel som hovedoppvarming steg fra 6 til 39 prosent fra 1960 til Oljefyring var særlig populært til oppvarming av store boligblokker. Økningen i oljebasert oppvarming har trolig sammenheng med at det prismessig var gunstig å bruke olje. Fra 1960 til 1970 falt realprisen på olje og parafin, og dette var da langt rimeligere enn elektrisitet. Fra 1970 til 1980 ble imidlertid realprisen på olje og parafin nesten tredoblet. Oljeprisene falt kraftig igjen etter 1980, men etterspørselen etter olje/parafin økte likevel ikke. Oljeforbruket har blitt betydelig redusert siden 1970, og har ligget på rundt 2000 kwh per husholdning iden begynnelsen av 1990-årene.

7 Tabel 2.2 Viktigste oppvarmingskilde i husholdningerne i pct. Tabel 2.2 Det ble brukt noe bygass til boligoppvarming og i gasskomfyrer i de større byene før Dette er ikke inkludert i figurene for energiforbruk, og det totale forbruket kan derfor være noe underestimert før dette året. I mange større byer ble det bygd gassverk, og det første og største ble etablert i Oslo i 1848, mens det siste gassverket ble lagt ned i Det er heller ikke solenergi og bruk av solceller. Solcelleanlegg, som omformer solstråler til strøm, brukes på en del hytter og fritidshus. SVERIGE Sveriges energitillförsel Figur 2.3 Sveriges energitillförsel , exklusive nettoelexport Källa: Energiläget 2006, Energimyndigheten Nationell slutlig energianvändning Av de under perioden i genomsnitt årligen tillförda 630 TWh på nationell nivå nådde 402 TWh de slutliga användarna i form av slutlig energi, och 19 TWh per år gick till utrikes sjöfart. En tredjedel, 209 TWh per år, gick till spillo i förluster eller användes för icke energiändamål. Totalt blev således cirka 66 procent av den energi som tillfördes i landet (exkl. bunkerbränsle) tillgodogjord som slutlig energianvändning. El-användningen har ökat markant i Sverige Elanvändningen i Sverige har mer än fördubblats från ca 57 TWh år 1970 till cirka 131 TWh år Ökningen har varit särskilt stor inom sektorn bostäder och service m.m., från 22 TWh år 1970 till 72 TWh år Den svenska elanvändningens utveckling framgår av figur 2.4.

8 Figur 2.4 Den slutliga elanvändningens utveckling under perioden Källa: Energiläget i siffror 2007, Energimyndigheten. Energianvändningens fördelning mellan sektorerna. Av den totala slutliga energianvändningen gick i genomsnitt för perioden knappt 40 procent vardera till sektorerna bostäder och service m.m. och industri, medan transportsektorn stod för cirka en fjärdedel av den totala nationella slutliga energianvändningen. Fördelningen framgår av figur 2.5. Figur 2.5 Total slutlig nationell energianvändning, utan sektorernas tillhörande omvandlingsförluster eller viktningsfaktorer Källa: Energiläget 2006, Energimyndigheten Figur 2.6 Sveriges totala energianvändning sektorsvis fördelad Energiomvandlingssektorns förluster fördelade på slutanvändarna Källa: Energiläget 2006, Energimyndigheten

9 Figur 2.7 Systemgränser för primärenergi, slutanvändning av energi (i figuren benämnd levererad energi ) respektive nettoenergi för uppvärmning av byggnader. Källa: Konsultföretaget Profu och studien Allt eller inget systemgränser för byggnaders uppvärmning, ÅF-Energi & Miljö AB på uppdrag av Energimyndigheten Sektorn bostäder och service m.m. i huvuddrag Sektorn bostäder och service m.m. som den kallas i statistiksammanhang innefattar bebyggelsen i stort samt vissa servicefunktioner med en nära koppling till bebyggelse och de areella näringarna. Totalt omfattar sektorn bostäder och service cirka 590 miljoner m2 byggnader. Bebyggelsen fördelar sig på cirka 260 miljoner m2 småhus (1,7 miljoner småhus inklusive lantbruk och permanentbebodda fritidshus), 165 miljoner m2 flerbostadshus (cirka flerbostadshus med totalt 2,4 miljoner lägenheter) samt 165 miljoner m2 lokaler (cirka fastigheter med övervägande kommersiell verksamhet och cirka offentliga byggnader). Utöver detta uppskattas cirka 124 miljoner m2 uppvärmd lokalarea ingå i fastigheter som är taxerade som industrienheter. Av dessa bedöms cirka en tredjedel (44 miljoner m2) vara normalt uppvärmda, och användas som kontor och liknande ändamål. Energianvändning för bostäder och service m.m. Sektorn bostäder och service m.m. står för 38 procent av den totala nationella slutliga energianvändningen, respektive cirka 42 procent av den nationella slutliga energianvändning som direktivet omfattar. Figur 2.8 Fördelningen mellan energislag för den slutliga energianvändningen inom sektorn bostäder och service m.m. Källa: Energiläget 2006, Energimyndigheten

10 Den totala slutliga energianvändningen i sektorn bostäder och service m.m. har varit relativt konstant i nästan två decennier. Den slutliga energianvändningen för uppvärmning och tappvarmvatten har gradvis minskat under denna period medan elanvändningen i sektorn har ökat markant. Mellan åren 1970 och 2005 har elanvändningen i bostäder och service m.m. ökat med mer än tvåhundra procent, från cirka 22 TWh år till cirka 72 TWh. Elvärmen har ökat från cirka 5 TWh per år 1970 till 29 TWh år 1990, därefter har den långsamt sjunkit till 2005 års nivå på cirka 22 TWh. Hushållselanvändningen har ökat till lite mer än det dubbla, från cirka 9 TWh år 1970 till cirka 20 TWh år Figur 2.9 Utvecklingen av elanvändningen i sektorn bostäder och service m.m. under perioden Källa: Energiläget 2007, Energimyndigheten. Samtidigt som den slutliga energianvändningen för uppvärmning och tappvarmvatten i bebyggelsen har minskat har dess totala area ökat. Beräkningsmässigt har således den specifika energianvändningen (uttryckt i kwh per kvadratmeter) för uppvärmning och tappvarmvatten minskat. Det bör dock poängteras att delar av denna minskning i praktiken är skenbar. Orsaken till detta är att en stor del av bebyggelsen under den aktuella perioden har övergått från individuell uppvärmning till fjärrvärme eller elvärme. Härigenom har förluster som uppkommer vid energiomvandlingen flyttats från de individuella byggnaderna till el- och fjärrvärmeanläggningar vars förluster i den nationella energistatistiken bokförs i sektorn omvandling. En direkt jämförelse av specifik slutanvändning av energi (kwh per kvadratmeter) blir således missledande. För sektorn bostäder och service m.m. som helhet har den specifika slutliga energianvändningen i kwh per kvadratmeter, inklusive hushålls, verksamhets- och driftel, minskat med cirka sju procent sedan år Men primär energianvändning i sektorn har gått i motsatt riktning, den har ökat med elva procent under samma tidsperiod. Flerbostadshus Med SCB:s definition av flerbostadshus uppgick det svenska flerbostadshusbeståndet år 2005 till cirka byggnader. Det motsvarar cirka 2,4 miljoner lägenheter med totalt 178 miljoner kvadratmeter uppvärmd area. Utöver detta finns cirka 5 miljoner kvadratmeter bostadsarea som i SCB:s statistik definitionsmässigt faller under kategorin lokaler. Totalt var den genomsnittliga slutliga årliga energianvändningen för perioden för uppvärmning och tappvarmvatten i flerbostadshus cirka 28 TWh. Till detta kommer cirka 8 TWh fastighetsel och ca 6 TWh hushållsel. Både fastighetsel och hushållsel har ökat kraftigt under de senaste decennierna 10

11 Figur 2.10 Fördelningen mellan energianvändning för flerbostadshus, inklusive hushållsel och fastightsel. Källa: Energistatistik för flerbostadshus 2005, Statistiska meddelanden EN 16 SM 0602, SCB Den vanligaste uppvärmningsformen i flerbostadshus är fjärrvärme. Mer än tre fjärdedelar av flerbostadshusbeståndet är helt fjärrvärmevärmda. Till det kommer cirka 11 procent av flerbostadshusen som är delvis fjärrvärmevärmda. Två procent av flerbostadshusen är helt oljevärmda och tre procent är delvis oljevärmda. Tre procent av flerbostadshusen är elvärmda, och cirka tio procent är värmda med värmepump i kombination med andra energislag. Cirka nio procent av flerbostadshusen har enligt SCB:s statistik annan uppvärmning. I detta ingår t.ex. gas och primär uppvärmning med värmepump. Observera att hushålls- och fastighetsel ingår i de värden som presenteras i figur Konverteringar av uppvärmningssystem m.m., Under perioden 1995 till 2005 har det i Sverige skett ett betydande antal konverteringar och effektiviseringar av uppvärmningssystem för byggnader. Det finns en rad olika drivkrafter bakom dessa förändringar. Stigande priser på el och olja, en successivt ökande skatt på energin, investeringsbidrag för fjärrvärme, riktade styrmedel, teknikupphandlingar, konverteringsbidrag för småhus, informationsinsatser m.m. bedöms ha lett till merparten av dessa åtgärder. Energimyndigheten har med hjälp av konsultföretaget Profu utvärderat effekterna av de konverteringsåtgärder för byggnaders uppvärmningssystem som skett under perioden. Beräkningarna omfattar förändringar mellan åren 1995 och Utvärderingen har genomförts i form av en så kallad åtgärdsbaserad top-down-analys, och omfattar småhus, flerbostadshus samt lokaler. Värmepumpar Beräkningen av antalet värmepumpar av olika typer samt förändringarna 1995 till 2004 sammanfattas i tabell Tabellen avser att ge en totalöversikt. Nybebyggelse och värmepumpar i den under perioden ingår inte i de följande beräkningarna. 11

12 Tabell 2.11 Antal värmepumpar , ungefärliga värden. Tabellvärdena avser totalt antal installerade värmepumpar, oavsett om de svarar för huvudsaklig uppvärmning eller ej. Flerbostadshus Beräkningarna visar att konverteringar m.m. i flerbostadshus under perioden har lett till en effektivisering på 2,1 TWh slutlig energi, motsvarande effektivisering i primär energianvändning var 3,1 TWh. Nettovärmebehovet har ökat även i flerbostadshusen, med ca 0,7 TWh slutlig energi respektive 0,8 TWh primär energianvändning under perioden. Den slutliga energianvändningen för uppvärmning och varmvatten i flerbostadshus har minskat med 1,4 TWh under åren Det motsvaras av en minskad primär energianvändning för flerbostadshusens på 2,3 TWh. Tabell 2.12 Förändrad slutlig energianvändning mellan i flerbostads-husbebyggelsen. Fördelat på olika komponenter, TWh. (Negativt värde motsvarar minskad energianvändning). 90 procent av denna effekt bedöms kunna tillgodogöras såväl år 2010 som år Källa: Konsultföretaget Profu Minskningen i slutlig energianvändning och primär energianvändning beror framförallt på konverteringar. Fjärrvärmeanslutning och minskad individuell oljeeldning är de viktigaste orsakerna, men också el till värmepumpar är betydelsefull för energiminskningen. 12

13 Energi- och koldioxidskatternas inverkan på energianvändning i bebyggelsen Skatt på energi är ett centralt energipolitiskt styrmedel i Sverige. För energianvändningsområdet är skatternas målsättning att bidra till effektivare energianvändning, främja användningen av biobränslen, skapa drivkrafter för att minska miljöbelastningen samt skapa förutsättningar för inhemsk produktion av el. För sektorn bostäder och service m.m. omfattar dagens energibeskattning tre olika punktskatter som tas ut på energiprodukter: energiskatt, koldioxidskatt samt svavelskatt. Dessutom tas mervärdesskatt ut på all energianvändning och energiskatter. Sammanlagt var de statsfinansiella intäkterna av energiskatterna år 2006 till ca 67 miljarder kronor. ISLAND Udviklingen i energiforbruget historie og status 2008 Indtil begyndelsen af 1900-tallet blev islandske boliger opvarmet ved forbrænding af kul, tørv eller træ. Centralvarme blev først brugt i Island i slutningen af 1800-tallet. De første anlæg anvendte damp der dog hurtigt blev afløst af varmt vand, el og oliefyring. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte man at anvende kul og senere olie til boligopvarmning. I 1928 blev der for første gang boret efter varmt vand i Reykjavík. Omkring 1950 brugte 20 % af Islands befolkning olie til boligopvarmning, ca. 40 % kul og ca. 25% fjernvarme. Efter 1950 blev olien populær til boligopvarmning, og den havde udryddet kul omkring Efter 1970 begyndte man at lægge større vægt på udnyttelse af indenlandsk energi til boligopvarmning, og dette har været politikken siden. I dag opvarmes ca. 87 % af bygningerne i Island med geotermisk fjernvarme, og resten med elektricitet. Figur 2.13 Energiforbrug efter oprindelse I Island På figur 2.13 ses udviklingen i det samlede energiforbrug i Island, og det fremgår at indenlandsk produktion er steget forholdsmæssigt i de seneste årtier og nu udgør godt 2/3 af Islands samlede energiforbrug. 13

14 Figur 2.14 Forbrug af geotermisk energy På figur 2.14 ses hvorledes anvendelsen af geotermisk energi fordelte sig i 2006, og på figur 3 ses fordelingen af energiforbruget efter oprindelse i Island Figur 2.15 Forbruget i et gennemsnitshjem 2006 En betragtning af energiforbruget for husstandene generelt i 2005 (el, varme, brændstof (biler m.m.))viser at der bruges mest geotermisk energi og mindst el, jf. figur Figur 2.16 Forbruget i et gennemsnitshjem FORBRUG GWh El Termisk varme Af figur 2.17 fremgår husstandenes udgifter til dette per år, og der vejer brændstoffet langt mest, ISK (og er steget kraftigt siden og er kommet over ISK), mens den geotermiske energi er billigst (og er faldet siden på grund af faldende afgifter). Olie 14

15 Figur 2.17 Udgifter for et gennemsnitshjem i Udgifter per husstand, kr./år El Termisk varme Olie Opvarmning af boliger forskellige energikilder til opvarmning I Island fordeles energien der bruges til opvarmning af boliger som følger efter oprindelse: Fjernvarme: Ca. 88 % af boligerne opvarmes af geotermiske fjernvarmeanlæg Ca. 3 % af boligerne opvarmes af fjernvarmeanlæg der får deres varme fra olie eller elektricitet Elektricitet: De resterende ca. 9 % af boligerne, som ligger på områder uden geotermisk energi, bruger elektricitet til opvarmning, og for at sikre alle Islands indbyggere adgang til energi til rimelig/ens pris uanset beliggenhed giver staten tilskud til elprisen på områder uden geotermisk energi. I 2006 udgjorde statstilskuddet knap 1 milliard ISK. Der bruges kun olie til opvarmning på øen Grímsey, og nu er man i gang med prøveboringer der for at finde geotermisk energi. Udvikling i fordelingen af energi til opvarmning af boliger efter oprindelse ses af figur Figur 2.18 Relativ opdeling af energiforbruget ved opvarmning af boliger efter oprindelse fra 1973 til Næsten al energi til opvarmning produceres i dag i Island og er bæredygtig. El-forbrug i boliger - udover opvarmning Der bruges mere elektricitet per mand i Island end noget andet sted på jorden. I 2007 steg forbruget fra 32,6 MWh per indbygger til 38,5 MWh 15

16 pr. indbygger. Den vigtigste grund til dette store forbrug er en forholdsvis stor andel til storindustri. Det almindelige forbrug for boliger er steget fra 3,5 MWh pr. husstand i 1995 til 4,4 MWh pr. husstand i Det almindelige forbrug (bortset fra el-opvarmning) var 490 GWh i 2005 og ca. 570 GWh i DANMARK Energiforbruget i Danmark I Danmark er el til boligopvarmning blevet stærkt reduceret og boligopvarmningen sker nu næsten udelukkende ved fjernvarme, naturgas og lokal oliefyring. Energiforbruget til boligopvarmning er faldende som følge af varmeisolering og ændret forbrugsadfærd. Til belysning og hjælpemidler i husholdningen er alle boliger forsynet med elektricitet som den eneste energikilde. El-forbruget i husholdningen er dog stadigt stigende trods indførelse af betydelige grønne afgifter på elektricitet og massive elsparekampagner. Energiproduktionen i Danmark Danmark er blevet selvforsynende med energi som følge af olie- og naturgasindvindingen i Nordsøen. Det vil i praksis blot sige, at energieksporten er større end energiimporten. Der importeres f.eks. normalt en del elektricitet fra Norge og Sverige og der eksporteres naturgas til gasnettet i det øvrige Europa. Fjernvarmen produceres i byerne ved indfyring med affald, olie, gas, halm eller træflis og mange fjernvarmeværker producerer samtidig elektricitet (kraft / varmeværker). På el-produktionen stiger andelen af produktion på vindmøller, som er den vigtigste rene energi i Danmark, men langt den største del af elproduktionen sker på olie og naturgas. Der findes udenfor de større byer dog stadig el-kraftværker, der baserer produktionen på kul, på olie, på naturgas, på halm eller på træflis. Mange værker omstilles til fleksibilitet mellem forskellige former for indfyringsbrændsel. Boligopvarmning i Danmark Fordelingen af opvarmningsformer i danske boliger noget forskelligt imellem parcelhuse og flerfamiliehuse. Parcelhusene er i Danmark næsten udelukkende ejerboliger, medens flerfamiliehusene - såvel rækkehuse som etagehuse - hovedsageligt er almene boliger og private andelsboliger. Det er karakteristisk, at flerfamiliehuse næsten udelukkende forsynes med fjernvarme, medens parcelhuse mere ligeligt benytter fjernvarme, naturgas og olie. Efter dansk lovgivning er det den kommunale varmeplan, der bestemmer opvarmningsformen: I mange større byer er fjernvarmenettet nu fuldt udbygget, medens parcelhusområder enten har et fjernvarmenet eller et naturgasnet. Andelen af el-opvarmede boliger er nu stærkt reduceret, og i byerne næsten forsvundet. 16

17 El-forbruget i boligen udover opvarmning Til belysning og hjælpemidler i husholdningen er alle boliger forsynet med elektricitet som den eneste energikilde. El-forbruget i husholdningen er dog stadigt stigende trods indførelse af betydelige grønne afgifter på elektricitet og massive el-sparekampagner. El spare-initiativer overfor husholdninger (boliger) Underholdnings- og informationsteknologien tegner sig for den største del af tilvæksten i el-forbruget. El-sparefonden gennemfører kampagner specielt mod standby-forbrug på afbrudte PC, TV, radio, video, musikanlæg og opladningsaggregater til mobiltelefoner og el-værktøj mv. El-sparefonden og energiselskaberne har tillige gennemført kampagner med muligheder for tilskud til udskiftning af ældre køle- og fryseskabe med højt el-forbrug. Energiselskaberne gennemfører endvidere kampagner, som er rettet imod udskiftning af vaskemaskiner og varmepumper, såvel til fællesforbrug i boligafdelingen som til forbrug i den enkelte husholdning. Energiforbrug i husholdningerne Figur 2.19 Energiforbrug i husholdninger Husholdningernes energiforbrug påvirkes meget af vejrliget. Af figuren fremgår, at og 2000 var meget varme år med lave energiforbrug, mens 1996 var usædvanligt koldt. I 2006 var husholdningernes klimakorrigerede energiforbrug 198,1 PJ og udgjorde dermed næsten 30% af det samlede endelige energiforbrug i Danmark. Af de 198,1 PJ gik 164,1 PJ til rumopvarmning og 34,0 PJ til elapparater m.m. Husholdningernes klimakorrigerede energiforbrug voksede fra 2005 til 2006 med 1,5%. Sammenlignet med 1990 er energiforbruget vokset 7,4%. Dette skal ses på baggrund af en stigning i antallet af husholdninger på 11,5%. 17

18 Husholdningers forbrug fordelt på energiarter Figur 2.20 Husholdningers forbrug fordelt på energiarter Bag det svagt stigende klimakorrigerede energiforbrug i husholdningerne ligger betydelige ændringer i forbrugets sammensætning. Forbruget af olie er i løbet af den seneste snes år faldet markant som følge af overgang til fjernvarme og siden midten af 1980 erne tillige til naturgas. I 2006 udgjorde fjernvarme 34,2% af det samlede energiforbrug i husholdninger, herefter kom el og vedvarende energi med henholdsvis 19,4% og 18,3%. Forbruget af naturgas, olie og bygas udgjorde henholdsvis 15,1%, 12,8% og 0,2% af det samlede energiforbrug. Husholdningernes elforbrug voksede stærkt fra 1980 til begyndelsen af 1990 erne, hvorefter det har været nogenlunde konstant. Elforbruget har dog vist tendens til stigning i de seneste år. Siden 2000 år har været en stor stigning i forbruget af brænde og træpiller. 18

19 Varmeinstallationer i boligen Figur 2.21 Varmeinstallationer i boligen De betydelige ændringer i energiforbrugets sammensætning på energiarter afspejler ændringer i sammensætningen af boligernes varmeinstallationer over tiden. Frem til midt i 1980 erne var oliefyr klart dominerende, hvorefter fjernvarme blev den mest udbredte varmekilde. I slutningen af 1980 erne og op gennem 1990 erne har der været en fortsat stigning i antallet af fjernvarmeinstallationer og naturgasfyr på bekostning af oliefyr. Pr. 1. januar 2006 fordelte de i alt 2,7 millioner varmeinstallationer sig således: Fjernvarmeinstallationer 60,2%, oliefyr 16,3%, naturgasfyr 14,2% og andre, herunder brændefyr og elvarme, 9,3%. Kilde: Danmarks Statistik Energiforbrug til rumopvarmning i boliger Figur 2.22 Energiforbrug til rumopvarmning i boliger Energiforbruget til rumopvarmning er faldet fra 178,4 PJ i 1980 til 164,1 PJ i 2006 svarende til et fald på 8,0%. Faldet er indtruffet, selv om det opvarmede areal i samme periode er vokset 27,0%. Faldet i energiforbruget skete fra 1980 til 1990, hvorefter forbruget har været nogenlunde konstant. 19

20 Energiforbruget til opvarmning pr. m2 er i perioden 1980 til 2006 faldet 27,6%. Faldet kan forklares dels ved forbedring af ældre boligers isolering, dels ved udskiftning af gamle oliefyr med mere effektive naturgasfyr og fjernvarmeinstallationer. Hertil kommer, at nye boliger i henhold til bygningsreglementet har et lavere energiforbrug pr. m2 end eksisterende boliger. Energiforbruget til opvarmning pr. m2 er siden 1990 faldet 7,9%. Husholdningernes bestand af el-apparater Figur 2.23 Husholdningernes bestand af el-apparater Der har over de seneste godt 25 år været en markant forøgelse i bestanden af stort set alle el-forbrugende husholdningsapparater. Siden 1990 er eksempelvis antallet af mikrobølgeovne steget 330%, mens antallet af opvaskemaskiner og tørretumblere er vokset med henholdsvis 160% og 148%. Der har også været store stigninger i udbredelsen af tvapparater, vaskemaskiner og køleskabe. Antallet af separate frysere har med en stigning på 23% haft en mere moderat vækst. Kilde: ElmodelBOLIG 20

21 3. Internationale mål om udviklingen i energiforbruget EUROPÆISKE MÅL (EU) Den europeiska energipolitiken De europæiske mål frem til 2020 er: EU-länderna ska senast år 2020 ha minskat sina utsläpp av koldioxid till en nivå som ligger minst 20 procent under 1990 års nivå. EU är dock berett att minska sina utsläpp med 30 procent till år 2020 om andra länder gör jämförbara åtaganden. Ett bindande mål om att andelen förnybar energi ska utgöra minst 20 procent av all energikonsumtion i EU senast år Ett bindande mål, som ska uppnås av alla medlemsstater, om att andelen biodrivmedel ska uppgå till minst 10 procent av all konsumtion av bensin och diesel för transporter i EU senast år 2020, ska införas på ett kostnadseffektivt sätt. Andelen af importerad energi i Europa er cirka 50 procent i Om inga åtgärder vidtas kommer denna andel på års sikt att öka till mellan 70 och 80 procent. Energipriserna stigit kraftigt och klimatet förändras på grund av utsläpp av växthusgaser. Den europeiska energipolitiken skal omfatta tre huvudmål: hållbarhet, konkurrenskraft och försörjningstrygghet. Hållbarhet innebär att förnybara energikällor ska utvecklas och användas, att efterfrågan på energi ska minska samt att Europa bör ta en ledande roll i de globala ansträngningarna för att stoppa klimatförändringarna. Målet med konkurrenskraft innebär garantier för att öppnandetav energimarknaderna ger fördelar för konsumenterna och för ekonomin i stort. Samtidigt ska öppna energi-marknader stimulera investeringar i produktionsresurser för ren energi och investeringar i energieffektivitet. En effektivare energianvändning Bland de olika åtgärder som pekas ut i EU s handlingsplan finns exempelvis skärpta normer för energieffektivitet, främjande av energitjänster, den offentliga sektorn ska vara ett föredöme, olika sätt att finansiera stöd till utveckling av energieffektivare produkter samt implementering av EGdirektivet (2006/32/EG) om effektiv slutanvändning av energi och om energitjänster. Energieffektivisering i ett energi- och klimatpolitiskt perspektiv De nordiska ländernas klimatarbete påverkas i hög grad av medlemskapet i EU. I det här sammanhanget finns det skäl att redovisa följande klimatpolitiska målsättningar: EU-länderna ska senast år 2020 ha minskat sina utsläpp av koldioxid till en nivå som ligger minst 20 procent under 1990 års nivå. EU är dock berett att minska sina utsläpp med 30 procent till år 2020 om andra länder gör jämförbara åtaganden. 21

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Bo och förvalta i Norden:

Bo och förvalta i Norden: Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer 2014-02-27 Inbjudan till NBO Workshop 26-27 mars 2014 i Köpenhamn Bo och förvalta i Norden: Områdesutveckling och stadsförnyelse Med projektet

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Huvudaktivitet 2. Energiscenarier for Frederikshavn og Göteborg. - Arbejdsrapport juni 2012 -

Huvudaktivitet 2. Energiscenarier for Frederikshavn og Göteborg. - Arbejdsrapport juni 2012 - Huvudaktivitet 2 Energiscenarier for Frederikshavn og Göteborg - Arbejdsrapport juni 2012 - Karl Sperling (Aalborg Universitet) Hanna Ljungkvist (IVL Svenska Miljöinstitutet) Lisa Bolin (IVL Svenska Miljöinstitutet)

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Huvudaktivitet 2. Energiscenarier for Frederikshavn og Göteborg. - Arbejdsrapport juni 2012 -

Huvudaktivitet 2. Energiscenarier for Frederikshavn og Göteborg. - Arbejdsrapport juni 2012 - Huvudaktivitet 2 Energiscenarier for Frederikshavn og Göteborg - Arbejdsrapport juni 2012 - Karl Sperling (Aalborg Universitet) Hanna Ljungkvist (IVL Svenska Miljöinstitutet) Lisa Bolin (IVL Svenska Miljöinstitutet)

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Energimærke til små ejendomme

Energimærke til små ejendomme Energimærke til små ejendomme Energimærke nr.: E 06-02227-0137 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 13. juli 2006 Ejendommens BBR nr.: 153 055580 001 Byggeår: 1978 Anvendelse: Rækkehus Ejendommens adresse:

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Thorkildsgade 28 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-402011-001 Energikonsulent: Jesper Evald Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset af: Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik Lidt historie Oliekrise i starten af 70 erne satte gang i udviklingen

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Vedvarende energi i Norden

Vedvarende energi i Norden Vedvarende energi i Norden Et sammenlignende studie af de nordiske landes vedvarende energipolitikker og virkemidler TemaNord 2005:561 Vedvarende energi i Norden Et sammenlignende studie af de nordiske

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere