Energi i boligen NBO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi i boligen NBO"

Transkript

1 Energi i boligen NBO NBO rapport september 2008

2 Forord NBO Styrelsen har igangsat udarbejdelsen af denne rapport Energi i Boligen til præsentation på NBO årskonferens i Sverige den 4-5 september På konferencen uddeles samtidig NBO s Energipris Rapporten er udarbejdet med bistand fra en følgegruppe med en deltager fra hver af medlemsorganisationerne i NBO. Følgegruppen bestod af: Ulrika Jardfeldt, SABO Emina Pasic, HSB Mårten Lilja, Riksbyggen Gísli Örn Bjarnhéðinsson, Búseti hsf. Tore Johannesen, NBBL Lars Fløche, BL Følgegruppen har leveret materiale til rapporten og Lars Fløche, BL har skrevet rapporten. Rapporten er skrevet på flere forskellige nordiske sprog. Med venlig hilsen Lars Fløche

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Udviklingen i energiforbruget 5 3. Internationale mål om udviklingen i energiforbruget Nationale mål om energi i boligen National lovgivning om energi i boligen Passivhuse og 0-energihuse Initiativer i boligorganisationerne Gode eksempler historier fra boligafdelingerne Nordisk inspiration og samarbejde Links og kildehenvisninger 53

4 Indledning Med titlen Energi i boligen tænker man først på Energiforbruget i boligen og dernæst på Begrænsning af energiforbruget i boligen. Vi har i den vestlige Verden lang tradition for at tænke på at begrænse vort forbrug af energi, især den energi, som produceres af fossile brændsler (kul og olie). Siden Energikrisen i begyndelsen af 1970 erne har vi forsøgt at begrænse energiforbruget. Igennem 1980 erne og 1990 erne tænkte vi især på at begrænse energiforbruget for at spare miljøet for udledningen af CO2. I det nye årtusinde er vi endnu mere bevidste om at spare på energiforbruget på grund af truslerne mod Klimaet på hele Jordkloden (global). Men det er først her under Klimakrisen at der for alvor er kommet gang i debatten om nye energikilder, der er CO2-neutrale. Samtidig er der sat fokus på boligopvarmningen, som specielt i de nordiske lande er den helt store energisluger. Udviklingen i el-forbruget i husholdningen, især til underholdning og kommunikation, er også problematisk, idet el-forbruget - på trods af massive el-sparekampagner - stadig er stigende, også selvom der pålægges betydelige afgifter på el-forbruget (Grønne afgifter). Rapporten her kan derfor ikke nøjes med at glæde sig over, at vi har ubegrænset energi til rådighed i boligen i den vestlige Verden. Den må nødvendigvis forholde sig meget kritisk til energiforbruget og sætte fokus på, hvorledes vi i de kommende år kan sænke det forbrug, som knytter sig til boligen. Heldigvis er der ny viden og ny teknologi på vej i netop disse år og vi ser allerede mange eksempler på, hvorledes boligopvarmningen kan sænkes til 0 (nul) og hvorledes der kan produceres CO2-neutral energi eller Grøn strøm til resten af energiforbruget i boligen. Bygningers energiforbrug er en af tidens helt aktuelle problemstillinger. Over en årrække skal det samlede energiforbrug i bygninger nedbringes med mellem 25 og 30 procent. En analyse fra Danmarks Tekniske Universitet viser, at forbruget kan reduceres med pct. over 40 år, hvis vi renoverer vores eksisterende bygninger og bygger nyt energivenligt byggeri. Der er i de nordiske lande ikke så stor forskel på energiforbruget i boligen, men der er meget stor forskel på den CO2-belastning, som energiforbruget forårsager, altså på om energien fremstilles af naturlige ressourcer eller af fossile brændsler, som skaber CO2. Der er derfor megen inspiration at hente hos hinanden i de nordiske lande, når vi i de kommende år skal tænke på energieffektivitet. Vi skal udnytte de allerbedste ideer. I flere af de nordiske lande er der dog barrierer i både lovgivning og i byggetradition, som forhindrer os i at udnytte de nye muligheder effektivt. Disse barrierer må vi have identificeret og have ryddet bort.

5 2. Udviklingen i energiforbruget NORGE Utvikling i boligrelatert energiforbruk (nasjonalt nivå). Husholdningenes energiforbruk utgjør en betydelig del av det totale sluttforbruket av energi i Norge. Her presenteres data for det totale energiforbruket fordelt på ulike energikilder fra 1960 til Det er en vanlig antagelse at husholdningene bruker mer og mer energi, men statistikken viser, at det har vært en utflating av det gjennomsnittlige strømforbruket per husholdning i perioden , mens totalt energiforbruk per husholdning har flatet ut fra ca Utvikling i husholdningenes strømforbruk fra 1930 Siden 1930 har forbruk av strøm per husholdning blitt mangedoblet, blant annet som følge av overgang til strømbasert oppvarming og mer bruk av elektriske apparater og hjelpemidler. Av figur 2.1 ser vi at strømforbruket per person har steget fra ca. 600 kwh i 1930 til ca kwh i Forbruket per husholdning har steget fra vel 2000 kwh i 1930 til rundt kwh i Deretter har strømforbruket flatet ut. Strømforbruket per husholding har steget prosentvis mindre enn forbruket per person, noe som skyldes nedgang i gjennomsnittlig husholdningsstørrelse, fra ca. 4 personer i husholdningen i 1930 til 2,3 i Figur 2.1 Elektrisitetsforbruk til husholdninger og jordbruk per person og per husholdning kwh tilført energi. Utviklingen i strømforbruket fra 1930 må sees i sammenheng med den omfattende utbyggingen av infrastruktur for elektrisitet som har pågått siden begynnelsen av 1900-tallet. De første elektrisitetsverkene i Norge ble bygget på slutten av 1800-tallet, men da først og fremst for industrielle formål. Mellom 1910 og 1920 begynte utbyggingen av den kommunale elektrisitetsforsyningen til by og bygd å øke. I 1937/38 var 75 prosent av innbyggerne i Norge forsynt med strøm, mens denne andelen var oppe i 84 prosent i 1949 og nesten 100 prosent i 1960.

6 Det var store regionale forskjeller i strømforsyningen blant husholdninger i 1937, som er det året Statistisk sentralbyrå begynte å utgi offentlig elektrisitetsstatistikk. I Oslo, Akershus og Bergen hadde alle strøm i boligene, mens det i Nord-Norge bare var rundt 30 prosent av innbyggere som var forsynt med strøm. Dette innebærer at det også var en del regionale forskjeller i sammensetningen av det totale energiforbruket Utvikling i totalt energiforbruk fra 1960 Figur 2.2 viser utviklingen i det totale energiforbruket per husholdning fra Vi ser at det totale gjennomsnittsforbruket per husholdning har steget fra rundt kwh per husholdning i 1960 til mellom og kwh fra Totalt energiforbruk i husholdningene per husholdning nådde en topp i 1986/87 med nesten kwh, og har deretter blitt svakt redusert. I 1974 falt forbruket, for deretter å stige igjen. Nedgangen i 1974 har sammenheng med oljekrisen i , da prisen på oljeprodukter doblet seg. Figur 2.2 Gjennomsnittlig energibruk i husholdninger total og fordelt på energibærer kwh tilført energi per husholdning. I 1960 hadde 68 prosent av husholdningene fast brensel, dvs. ved, kull, koks og torv, som hovedoppvarming, mot ca. 18 prosent i 2001 (se tabell 2.2.). Fra 1960 og fram til den første oljekrisen i skjedde det en overgang fra bruk av fast brensel til olje. Gjennomsnittlig oljeforbruk nådde en topp rundt Av tabellen ser vi at andelen med flytende brensel som hovedoppvarming steg fra 6 til 39 prosent fra 1960 til Oljefyring var særlig populært til oppvarming av store boligblokker. Økningen i oljebasert oppvarming har trolig sammenheng med at det prismessig var gunstig å bruke olje. Fra 1960 til 1970 falt realprisen på olje og parafin, og dette var da langt rimeligere enn elektrisitet. Fra 1970 til 1980 ble imidlertid realprisen på olje og parafin nesten tredoblet. Oljeprisene falt kraftig igjen etter 1980, men etterspørselen etter olje/parafin økte likevel ikke. Oljeforbruket har blitt betydelig redusert siden 1970, og har ligget på rundt 2000 kwh per husholdning iden begynnelsen av 1990-årene.

7 Tabel 2.2 Viktigste oppvarmingskilde i husholdningerne i pct. Tabel 2.2 Det ble brukt noe bygass til boligoppvarming og i gasskomfyrer i de større byene før Dette er ikke inkludert i figurene for energiforbruk, og det totale forbruket kan derfor være noe underestimert før dette året. I mange større byer ble det bygd gassverk, og det første og største ble etablert i Oslo i 1848, mens det siste gassverket ble lagt ned i Det er heller ikke solenergi og bruk av solceller. Solcelleanlegg, som omformer solstråler til strøm, brukes på en del hytter og fritidshus. SVERIGE Sveriges energitillförsel Figur 2.3 Sveriges energitillförsel , exklusive nettoelexport Källa: Energiläget 2006, Energimyndigheten Nationell slutlig energianvändning Av de under perioden i genomsnitt årligen tillförda 630 TWh på nationell nivå nådde 402 TWh de slutliga användarna i form av slutlig energi, och 19 TWh per år gick till utrikes sjöfart. En tredjedel, 209 TWh per år, gick till spillo i förluster eller användes för icke energiändamål. Totalt blev således cirka 66 procent av den energi som tillfördes i landet (exkl. bunkerbränsle) tillgodogjord som slutlig energianvändning. El-användningen har ökat markant i Sverige Elanvändningen i Sverige har mer än fördubblats från ca 57 TWh år 1970 till cirka 131 TWh år Ökningen har varit särskilt stor inom sektorn bostäder och service m.m., från 22 TWh år 1970 till 72 TWh år Den svenska elanvändningens utveckling framgår av figur 2.4.

8 Figur 2.4 Den slutliga elanvändningens utveckling under perioden Källa: Energiläget i siffror 2007, Energimyndigheten. Energianvändningens fördelning mellan sektorerna. Av den totala slutliga energianvändningen gick i genomsnitt för perioden knappt 40 procent vardera till sektorerna bostäder och service m.m. och industri, medan transportsektorn stod för cirka en fjärdedel av den totala nationella slutliga energianvändningen. Fördelningen framgår av figur 2.5. Figur 2.5 Total slutlig nationell energianvändning, utan sektorernas tillhörande omvandlingsförluster eller viktningsfaktorer Källa: Energiläget 2006, Energimyndigheten Figur 2.6 Sveriges totala energianvändning sektorsvis fördelad Energiomvandlingssektorns förluster fördelade på slutanvändarna Källa: Energiläget 2006, Energimyndigheten

9 Figur 2.7 Systemgränser för primärenergi, slutanvändning av energi (i figuren benämnd levererad energi ) respektive nettoenergi för uppvärmning av byggnader. Källa: Konsultföretaget Profu och studien Allt eller inget systemgränser för byggnaders uppvärmning, ÅF-Energi & Miljö AB på uppdrag av Energimyndigheten Sektorn bostäder och service m.m. i huvuddrag Sektorn bostäder och service m.m. som den kallas i statistiksammanhang innefattar bebyggelsen i stort samt vissa servicefunktioner med en nära koppling till bebyggelse och de areella näringarna. Totalt omfattar sektorn bostäder och service cirka 590 miljoner m2 byggnader. Bebyggelsen fördelar sig på cirka 260 miljoner m2 småhus (1,7 miljoner småhus inklusive lantbruk och permanentbebodda fritidshus), 165 miljoner m2 flerbostadshus (cirka flerbostadshus med totalt 2,4 miljoner lägenheter) samt 165 miljoner m2 lokaler (cirka fastigheter med övervägande kommersiell verksamhet och cirka offentliga byggnader). Utöver detta uppskattas cirka 124 miljoner m2 uppvärmd lokalarea ingå i fastigheter som är taxerade som industrienheter. Av dessa bedöms cirka en tredjedel (44 miljoner m2) vara normalt uppvärmda, och användas som kontor och liknande ändamål. Energianvändning för bostäder och service m.m. Sektorn bostäder och service m.m. står för 38 procent av den totala nationella slutliga energianvändningen, respektive cirka 42 procent av den nationella slutliga energianvändning som direktivet omfattar. Figur 2.8 Fördelningen mellan energislag för den slutliga energianvändningen inom sektorn bostäder och service m.m. Källa: Energiläget 2006, Energimyndigheten

10 Den totala slutliga energianvändningen i sektorn bostäder och service m.m. har varit relativt konstant i nästan två decennier. Den slutliga energianvändningen för uppvärmning och tappvarmvatten har gradvis minskat under denna period medan elanvändningen i sektorn har ökat markant. Mellan åren 1970 och 2005 har elanvändningen i bostäder och service m.m. ökat med mer än tvåhundra procent, från cirka 22 TWh år till cirka 72 TWh. Elvärmen har ökat från cirka 5 TWh per år 1970 till 29 TWh år 1990, därefter har den långsamt sjunkit till 2005 års nivå på cirka 22 TWh. Hushållselanvändningen har ökat till lite mer än det dubbla, från cirka 9 TWh år 1970 till cirka 20 TWh år Figur 2.9 Utvecklingen av elanvändningen i sektorn bostäder och service m.m. under perioden Källa: Energiläget 2007, Energimyndigheten. Samtidigt som den slutliga energianvändningen för uppvärmning och tappvarmvatten i bebyggelsen har minskat har dess totala area ökat. Beräkningsmässigt har således den specifika energianvändningen (uttryckt i kwh per kvadratmeter) för uppvärmning och tappvarmvatten minskat. Det bör dock poängteras att delar av denna minskning i praktiken är skenbar. Orsaken till detta är att en stor del av bebyggelsen under den aktuella perioden har övergått från individuell uppvärmning till fjärrvärme eller elvärme. Härigenom har förluster som uppkommer vid energiomvandlingen flyttats från de individuella byggnaderna till el- och fjärrvärmeanläggningar vars förluster i den nationella energistatistiken bokförs i sektorn omvandling. En direkt jämförelse av specifik slutanvändning av energi (kwh per kvadratmeter) blir således missledande. För sektorn bostäder och service m.m. som helhet har den specifika slutliga energianvändningen i kwh per kvadratmeter, inklusive hushålls, verksamhets- och driftel, minskat med cirka sju procent sedan år Men primär energianvändning i sektorn har gått i motsatt riktning, den har ökat med elva procent under samma tidsperiod. Flerbostadshus Med SCB:s definition av flerbostadshus uppgick det svenska flerbostadshusbeståndet år 2005 till cirka byggnader. Det motsvarar cirka 2,4 miljoner lägenheter med totalt 178 miljoner kvadratmeter uppvärmd area. Utöver detta finns cirka 5 miljoner kvadratmeter bostadsarea som i SCB:s statistik definitionsmässigt faller under kategorin lokaler. Totalt var den genomsnittliga slutliga årliga energianvändningen för perioden för uppvärmning och tappvarmvatten i flerbostadshus cirka 28 TWh. Till detta kommer cirka 8 TWh fastighetsel och ca 6 TWh hushållsel. Både fastighetsel och hushållsel har ökat kraftigt under de senaste decennierna 10

11 Figur 2.10 Fördelningen mellan energianvändning för flerbostadshus, inklusive hushållsel och fastightsel. Källa: Energistatistik för flerbostadshus 2005, Statistiska meddelanden EN 16 SM 0602, SCB Den vanligaste uppvärmningsformen i flerbostadshus är fjärrvärme. Mer än tre fjärdedelar av flerbostadshusbeståndet är helt fjärrvärmevärmda. Till det kommer cirka 11 procent av flerbostadshusen som är delvis fjärrvärmevärmda. Två procent av flerbostadshusen är helt oljevärmda och tre procent är delvis oljevärmda. Tre procent av flerbostadshusen är elvärmda, och cirka tio procent är värmda med värmepump i kombination med andra energislag. Cirka nio procent av flerbostadshusen har enligt SCB:s statistik annan uppvärmning. I detta ingår t.ex. gas och primär uppvärmning med värmepump. Observera att hushålls- och fastighetsel ingår i de värden som presenteras i figur Konverteringar av uppvärmningssystem m.m., Under perioden 1995 till 2005 har det i Sverige skett ett betydande antal konverteringar och effektiviseringar av uppvärmningssystem för byggnader. Det finns en rad olika drivkrafter bakom dessa förändringar. Stigande priser på el och olja, en successivt ökande skatt på energin, investeringsbidrag för fjärrvärme, riktade styrmedel, teknikupphandlingar, konverteringsbidrag för småhus, informationsinsatser m.m. bedöms ha lett till merparten av dessa åtgärder. Energimyndigheten har med hjälp av konsultföretaget Profu utvärderat effekterna av de konverteringsåtgärder för byggnaders uppvärmningssystem som skett under perioden. Beräkningarna omfattar förändringar mellan åren 1995 och Utvärderingen har genomförts i form av en så kallad åtgärdsbaserad top-down-analys, och omfattar småhus, flerbostadshus samt lokaler. Värmepumpar Beräkningen av antalet värmepumpar av olika typer samt förändringarna 1995 till 2004 sammanfattas i tabell Tabellen avser att ge en totalöversikt. Nybebyggelse och värmepumpar i den under perioden ingår inte i de följande beräkningarna. 11

12 Tabell 2.11 Antal värmepumpar , ungefärliga värden. Tabellvärdena avser totalt antal installerade värmepumpar, oavsett om de svarar för huvudsaklig uppvärmning eller ej. Flerbostadshus Beräkningarna visar att konverteringar m.m. i flerbostadshus under perioden har lett till en effektivisering på 2,1 TWh slutlig energi, motsvarande effektivisering i primär energianvändning var 3,1 TWh. Nettovärmebehovet har ökat även i flerbostadshusen, med ca 0,7 TWh slutlig energi respektive 0,8 TWh primär energianvändning under perioden. Den slutliga energianvändningen för uppvärmning och varmvatten i flerbostadshus har minskat med 1,4 TWh under åren Det motsvaras av en minskad primär energianvändning för flerbostadshusens på 2,3 TWh. Tabell 2.12 Förändrad slutlig energianvändning mellan i flerbostads-husbebyggelsen. Fördelat på olika komponenter, TWh. (Negativt värde motsvarar minskad energianvändning). 90 procent av denna effekt bedöms kunna tillgodogöras såväl år 2010 som år Källa: Konsultföretaget Profu Minskningen i slutlig energianvändning och primär energianvändning beror framförallt på konverteringar. Fjärrvärmeanslutning och minskad individuell oljeeldning är de viktigaste orsakerna, men också el till värmepumpar är betydelsefull för energiminskningen. 12

13 Energi- och koldioxidskatternas inverkan på energianvändning i bebyggelsen Skatt på energi är ett centralt energipolitiskt styrmedel i Sverige. För energianvändningsområdet är skatternas målsättning att bidra till effektivare energianvändning, främja användningen av biobränslen, skapa drivkrafter för att minska miljöbelastningen samt skapa förutsättningar för inhemsk produktion av el. För sektorn bostäder och service m.m. omfattar dagens energibeskattning tre olika punktskatter som tas ut på energiprodukter: energiskatt, koldioxidskatt samt svavelskatt. Dessutom tas mervärdesskatt ut på all energianvändning och energiskatter. Sammanlagt var de statsfinansiella intäkterna av energiskatterna år 2006 till ca 67 miljarder kronor. ISLAND Udviklingen i energiforbruget historie og status 2008 Indtil begyndelsen af 1900-tallet blev islandske boliger opvarmet ved forbrænding af kul, tørv eller træ. Centralvarme blev først brugt i Island i slutningen af 1800-tallet. De første anlæg anvendte damp der dog hurtigt blev afløst af varmt vand, el og oliefyring. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte man at anvende kul og senere olie til boligopvarmning. I 1928 blev der for første gang boret efter varmt vand i Reykjavík. Omkring 1950 brugte 20 % af Islands befolkning olie til boligopvarmning, ca. 40 % kul og ca. 25% fjernvarme. Efter 1950 blev olien populær til boligopvarmning, og den havde udryddet kul omkring Efter 1970 begyndte man at lægge større vægt på udnyttelse af indenlandsk energi til boligopvarmning, og dette har været politikken siden. I dag opvarmes ca. 87 % af bygningerne i Island med geotermisk fjernvarme, og resten med elektricitet. Figur 2.13 Energiforbrug efter oprindelse I Island På figur 2.13 ses udviklingen i det samlede energiforbrug i Island, og det fremgår at indenlandsk produktion er steget forholdsmæssigt i de seneste årtier og nu udgør godt 2/3 af Islands samlede energiforbrug. 13

14 Figur 2.14 Forbrug af geotermisk energy På figur 2.14 ses hvorledes anvendelsen af geotermisk energi fordelte sig i 2006, og på figur 3 ses fordelingen af energiforbruget efter oprindelse i Island Figur 2.15 Forbruget i et gennemsnitshjem 2006 En betragtning af energiforbruget for husstandene generelt i 2005 (el, varme, brændstof (biler m.m.))viser at der bruges mest geotermisk energi og mindst el, jf. figur Figur 2.16 Forbruget i et gennemsnitshjem FORBRUG GWh El Termisk varme Af figur 2.17 fremgår husstandenes udgifter til dette per år, og der vejer brændstoffet langt mest, ISK (og er steget kraftigt siden og er kommet over ISK), mens den geotermiske energi er billigst (og er faldet siden på grund af faldende afgifter). Olie 14

15 Figur 2.17 Udgifter for et gennemsnitshjem i Udgifter per husstand, kr./år El Termisk varme Olie Opvarmning af boliger forskellige energikilder til opvarmning I Island fordeles energien der bruges til opvarmning af boliger som følger efter oprindelse: Fjernvarme: Ca. 88 % af boligerne opvarmes af geotermiske fjernvarmeanlæg Ca. 3 % af boligerne opvarmes af fjernvarmeanlæg der får deres varme fra olie eller elektricitet Elektricitet: De resterende ca. 9 % af boligerne, som ligger på områder uden geotermisk energi, bruger elektricitet til opvarmning, og for at sikre alle Islands indbyggere adgang til energi til rimelig/ens pris uanset beliggenhed giver staten tilskud til elprisen på områder uden geotermisk energi. I 2006 udgjorde statstilskuddet knap 1 milliard ISK. Der bruges kun olie til opvarmning på øen Grímsey, og nu er man i gang med prøveboringer der for at finde geotermisk energi. Udvikling i fordelingen af energi til opvarmning af boliger efter oprindelse ses af figur Figur 2.18 Relativ opdeling af energiforbruget ved opvarmning af boliger efter oprindelse fra 1973 til Næsten al energi til opvarmning produceres i dag i Island og er bæredygtig. El-forbrug i boliger - udover opvarmning Der bruges mere elektricitet per mand i Island end noget andet sted på jorden. I 2007 steg forbruget fra 32,6 MWh per indbygger til 38,5 MWh 15

16 pr. indbygger. Den vigtigste grund til dette store forbrug er en forholdsvis stor andel til storindustri. Det almindelige forbrug for boliger er steget fra 3,5 MWh pr. husstand i 1995 til 4,4 MWh pr. husstand i Det almindelige forbrug (bortset fra el-opvarmning) var 490 GWh i 2005 og ca. 570 GWh i DANMARK Energiforbruget i Danmark I Danmark er el til boligopvarmning blevet stærkt reduceret og boligopvarmningen sker nu næsten udelukkende ved fjernvarme, naturgas og lokal oliefyring. Energiforbruget til boligopvarmning er faldende som følge af varmeisolering og ændret forbrugsadfærd. Til belysning og hjælpemidler i husholdningen er alle boliger forsynet med elektricitet som den eneste energikilde. El-forbruget i husholdningen er dog stadigt stigende trods indførelse af betydelige grønne afgifter på elektricitet og massive elsparekampagner. Energiproduktionen i Danmark Danmark er blevet selvforsynende med energi som følge af olie- og naturgasindvindingen i Nordsøen. Det vil i praksis blot sige, at energieksporten er større end energiimporten. Der importeres f.eks. normalt en del elektricitet fra Norge og Sverige og der eksporteres naturgas til gasnettet i det øvrige Europa. Fjernvarmen produceres i byerne ved indfyring med affald, olie, gas, halm eller træflis og mange fjernvarmeværker producerer samtidig elektricitet (kraft / varmeværker). På el-produktionen stiger andelen af produktion på vindmøller, som er den vigtigste rene energi i Danmark, men langt den største del af elproduktionen sker på olie og naturgas. Der findes udenfor de større byer dog stadig el-kraftværker, der baserer produktionen på kul, på olie, på naturgas, på halm eller på træflis. Mange værker omstilles til fleksibilitet mellem forskellige former for indfyringsbrændsel. Boligopvarmning i Danmark Fordelingen af opvarmningsformer i danske boliger noget forskelligt imellem parcelhuse og flerfamiliehuse. Parcelhusene er i Danmark næsten udelukkende ejerboliger, medens flerfamiliehusene - såvel rækkehuse som etagehuse - hovedsageligt er almene boliger og private andelsboliger. Det er karakteristisk, at flerfamiliehuse næsten udelukkende forsynes med fjernvarme, medens parcelhuse mere ligeligt benytter fjernvarme, naturgas og olie. Efter dansk lovgivning er det den kommunale varmeplan, der bestemmer opvarmningsformen: I mange større byer er fjernvarmenettet nu fuldt udbygget, medens parcelhusområder enten har et fjernvarmenet eller et naturgasnet. Andelen af el-opvarmede boliger er nu stærkt reduceret, og i byerne næsten forsvundet. 16

17 El-forbruget i boligen udover opvarmning Til belysning og hjælpemidler i husholdningen er alle boliger forsynet med elektricitet som den eneste energikilde. El-forbruget i husholdningen er dog stadigt stigende trods indførelse af betydelige grønne afgifter på elektricitet og massive el-sparekampagner. El spare-initiativer overfor husholdninger (boliger) Underholdnings- og informationsteknologien tegner sig for den største del af tilvæksten i el-forbruget. El-sparefonden gennemfører kampagner specielt mod standby-forbrug på afbrudte PC, TV, radio, video, musikanlæg og opladningsaggregater til mobiltelefoner og el-værktøj mv. El-sparefonden og energiselskaberne har tillige gennemført kampagner med muligheder for tilskud til udskiftning af ældre køle- og fryseskabe med højt el-forbrug. Energiselskaberne gennemfører endvidere kampagner, som er rettet imod udskiftning af vaskemaskiner og varmepumper, såvel til fællesforbrug i boligafdelingen som til forbrug i den enkelte husholdning. Energiforbrug i husholdningerne Figur 2.19 Energiforbrug i husholdninger Husholdningernes energiforbrug påvirkes meget af vejrliget. Af figuren fremgår, at og 2000 var meget varme år med lave energiforbrug, mens 1996 var usædvanligt koldt. I 2006 var husholdningernes klimakorrigerede energiforbrug 198,1 PJ og udgjorde dermed næsten 30% af det samlede endelige energiforbrug i Danmark. Af de 198,1 PJ gik 164,1 PJ til rumopvarmning og 34,0 PJ til elapparater m.m. Husholdningernes klimakorrigerede energiforbrug voksede fra 2005 til 2006 med 1,5%. Sammenlignet med 1990 er energiforbruget vokset 7,4%. Dette skal ses på baggrund af en stigning i antallet af husholdninger på 11,5%. 17

18 Husholdningers forbrug fordelt på energiarter Figur 2.20 Husholdningers forbrug fordelt på energiarter Bag det svagt stigende klimakorrigerede energiforbrug i husholdningerne ligger betydelige ændringer i forbrugets sammensætning. Forbruget af olie er i løbet af den seneste snes år faldet markant som følge af overgang til fjernvarme og siden midten af 1980 erne tillige til naturgas. I 2006 udgjorde fjernvarme 34,2% af det samlede energiforbrug i husholdninger, herefter kom el og vedvarende energi med henholdsvis 19,4% og 18,3%. Forbruget af naturgas, olie og bygas udgjorde henholdsvis 15,1%, 12,8% og 0,2% af det samlede energiforbrug. Husholdningernes elforbrug voksede stærkt fra 1980 til begyndelsen af 1990 erne, hvorefter det har været nogenlunde konstant. Elforbruget har dog vist tendens til stigning i de seneste år. Siden 2000 år har været en stor stigning i forbruget af brænde og træpiller. 18

19 Varmeinstallationer i boligen Figur 2.21 Varmeinstallationer i boligen De betydelige ændringer i energiforbrugets sammensætning på energiarter afspejler ændringer i sammensætningen af boligernes varmeinstallationer over tiden. Frem til midt i 1980 erne var oliefyr klart dominerende, hvorefter fjernvarme blev den mest udbredte varmekilde. I slutningen af 1980 erne og op gennem 1990 erne har der været en fortsat stigning i antallet af fjernvarmeinstallationer og naturgasfyr på bekostning af oliefyr. Pr. 1. januar 2006 fordelte de i alt 2,7 millioner varmeinstallationer sig således: Fjernvarmeinstallationer 60,2%, oliefyr 16,3%, naturgasfyr 14,2% og andre, herunder brændefyr og elvarme, 9,3%. Kilde: Danmarks Statistik Energiforbrug til rumopvarmning i boliger Figur 2.22 Energiforbrug til rumopvarmning i boliger Energiforbruget til rumopvarmning er faldet fra 178,4 PJ i 1980 til 164,1 PJ i 2006 svarende til et fald på 8,0%. Faldet er indtruffet, selv om det opvarmede areal i samme periode er vokset 27,0%. Faldet i energiforbruget skete fra 1980 til 1990, hvorefter forbruget har været nogenlunde konstant. 19

20 Energiforbruget til opvarmning pr. m2 er i perioden 1980 til 2006 faldet 27,6%. Faldet kan forklares dels ved forbedring af ældre boligers isolering, dels ved udskiftning af gamle oliefyr med mere effektive naturgasfyr og fjernvarmeinstallationer. Hertil kommer, at nye boliger i henhold til bygningsreglementet har et lavere energiforbrug pr. m2 end eksisterende boliger. Energiforbruget til opvarmning pr. m2 er siden 1990 faldet 7,9%. Husholdningernes bestand af el-apparater Figur 2.23 Husholdningernes bestand af el-apparater Der har over de seneste godt 25 år været en markant forøgelse i bestanden af stort set alle el-forbrugende husholdningsapparater. Siden 1990 er eksempelvis antallet af mikrobølgeovne steget 330%, mens antallet af opvaskemaskiner og tørretumblere er vokset med henholdsvis 160% og 148%. Der har også været store stigninger i udbredelsen af tvapparater, vaskemaskiner og køleskabe. Antallet af separate frysere har med en stigning på 23% haft en mere moderat vækst. Kilde: ElmodelBOLIG 20

21 3. Internationale mål om udviklingen i energiforbruget EUROPÆISKE MÅL (EU) Den europeiska energipolitiken De europæiske mål frem til 2020 er: EU-länderna ska senast år 2020 ha minskat sina utsläpp av koldioxid till en nivå som ligger minst 20 procent under 1990 års nivå. EU är dock berett att minska sina utsläpp med 30 procent till år 2020 om andra länder gör jämförbara åtaganden. Ett bindande mål om att andelen förnybar energi ska utgöra minst 20 procent av all energikonsumtion i EU senast år Ett bindande mål, som ska uppnås av alla medlemsstater, om att andelen biodrivmedel ska uppgå till minst 10 procent av all konsumtion av bensin och diesel för transporter i EU senast år 2020, ska införas på ett kostnadseffektivt sätt. Andelen af importerad energi i Europa er cirka 50 procent i Om inga åtgärder vidtas kommer denna andel på års sikt att öka till mellan 70 och 80 procent. Energipriserna stigit kraftigt och klimatet förändras på grund av utsläpp av växthusgaser. Den europeiska energipolitiken skal omfatta tre huvudmål: hållbarhet, konkurrenskraft och försörjningstrygghet. Hållbarhet innebär att förnybara energikällor ska utvecklas och användas, att efterfrågan på energi ska minska samt att Europa bör ta en ledande roll i de globala ansträngningarna för att stoppa klimatförändringarna. Målet med konkurrenskraft innebär garantier för att öppnandetav energimarknaderna ger fördelar för konsumenterna och för ekonomin i stort. Samtidigt ska öppna energi-marknader stimulera investeringar i produktionsresurser för ren energi och investeringar i energieffektivitet. En effektivare energianvändning Bland de olika åtgärder som pekas ut i EU s handlingsplan finns exempelvis skärpta normer för energieffektivitet, främjande av energitjänster, den offentliga sektorn ska vara ett föredöme, olika sätt att finansiera stöd till utveckling av energieffektivare produkter samt implementering av EGdirektivet (2006/32/EG) om effektiv slutanvändning av energi och om energitjänster. Energieffektivisering i ett energi- och klimatpolitiskt perspektiv De nordiska ländernas klimatarbete påverkas i hög grad av medlemskapet i EU. I det här sammanhanget finns det skäl att redovisa följande klimatpolitiska målsättningar: EU-länderna ska senast år 2020 ha minskat sina utsläpp av koldioxid till en nivå som ligger minst 20 procent under 1990 års nivå. EU är dock berett att minska sina utsläpp med 30 procent till år 2020 om andra länder gör jämförbara åtaganden. 21

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1

Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1 Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1 Danmark Finland Begrebet fritidsinstitution benyttes her som fælles betegnelse for fritidshjem og skolefritidsordninger

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Samfundsøkonomien i energibesparelser i bygninger? Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S

Samfundsøkonomien i energibesparelser i bygninger? Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Samfundsøkonomien i energibesparelser i bygninger? Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Ea Projekter Evaluering af samtlige danske virkemidler til at fremme energisbeparelser (2008) Industri: TBT = 1 3 år

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1001 liter Fyringsgasolie, 50 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1001 liter Fyringsgasolie, 50 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lyngbyvej 301 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2900 Hellerup BBR-nr.: 157-120255 Energikonsulent: Jan Chrillesen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt DSF 2006

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt DSF 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt DSF 2006 Indlægsholder: Formål: Ole Pilgaard, VELUX Bestyrelsesmedlem i Dansk Solvarmeforening (DSF) Præsident i European Solar Thermal Indusstry

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere