Dansk energiplanlægning: Energiplan 96 - udvikling eller afvikling af en del af dansk demokrati?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk energiplanlægning: Energiplan 96 - udvikling eller afvikling af en del af dansk demokrati?"

Transkript

1 Dansk energiplanlægning: Energiplan 96 - udvikling eller afvikling af en del af dansk demokrati? Af Erik Christensen. Vores energipolitiske fremtid beskrevet af to forskellige forskningsgrupper. Danmark fik med udsendelsen af Energi 2000 i foråret 1990 en i international sammenhæng unik og ambitiøs energiplanlægning, en planlægning, der bygger på en slags konsensusmodel, der med det reguleringsteoretiske sprog er blevet betegnet som en "aftaleregulering og vidtgående selvregulering" (OJO 1. s. 487). Målet er at nedbringe CO2 emissionen med 20 % i år 2005 i forhold til emissionen i Energi 2000 var først og fremmest ny: 1. ved at forsøge at stoppe tendensen til at udbygge forsyningen og i stedet satse på energibesparelser. 2. ved at satse på decentral kraft-varme 3. ved at bremse afbrændingen af fossile brændsler og i stedet udvikle nye teknologier til at inddrage biomasse og vedvarende energi. I fremtiden kan dansk energipolitik udvikle sig i to helt forskellige retninger. Man (folketing og energi- og miljøministeren) kan fastholde og videreudvikle de miljøpolitiske målsætninger og den reguleringstradition, der ligger i Energi 2000, eller man kan tilpasse sig en forestilling om en international konkurrence og begynde en afvikling og total ændring af hele det danske reguleringssystem og her forsøge at få så mange miljømålsætninger med som muligt. Man kan etablere en ny mere grøn korporativisme eller lave en international designet minimalstats regulering. Det er de veje, som to hold af forskere fra henholdsvis Aalborg Universitet (AUC) og AKF/Risø/NCEMS (AKF) hver for sig foreslår. AUC gruppen foreslår en udvikling og yderligere stimulering af et decentralistisk energiøkonomisk paradigme. AKF gruppen foreslår derimod en styrkelse af det centralistiske forsyningsparadigme.

2 Deres analyser viser klart, hvor interessebestemt forskning - er. I det følgende vil jeg lave en sammenlignende analyse og vurdering af paradigmerne i de to helt forskellige analyser. Hvordan defineres problemet samfundspolitisk? Videnskab er altid bestemt af, hvilke briller man har på, og hvilke problemer man ser og forsøger at komme med en løsning af. AUC gruppens problem er, hvorledes man kan fastholde målsætningen og realiseringen af Energi 2000, at "få Energi 2000 på rette spor igen" (s. 12.). De ser i dag en række vanskeligheder med at realisere målene i Energi De etablerede organisationer (ELSAM) har presset på for at øge deres kapacitet og skabt overkapacitet, udbygningen af vedvarende energi er foregået langsomt, og udbygningen af decentral kraft-varme presses af ELSAM og forudsættes standset efter år Der eksisterer en række modsætninger og spændinger i hele systemet forud for fastlæggelsen af en ny Energiplan 96. Deres hovedbudskab er, at for at realisere og videreudvikle de oprindelige mål i Energi 2000, må der gennemføres en række organisatoriske og infrastrukturelle ændringer i energisystemet samt en demokratisering af den administrative proces igennem en ændring af den "nuværende gammelkorporative administrative proces" ved at skabe plads for nye interessegrupper. For AKF gruppen, der kalder deres forskningsprojekt for "Danske energiselskaber i et konkurrencemarked", stiller problemet sig helt anderledes. Hele det danske energisystem står overfor at forholde sig til EU's krav om et indre marked for energi, som skal omfatte handel med elektricitet og naturgas. Den officielle hensigt er at bryde de nationale elforsyningsmonopoler og indføre konkurrence på tværs af landegrænserne. I Norge og Sverige er allerede sket en liberalisering, og en nordisk elbørs træder i kraft i 1996,

3 hvilket skaber øgede muligheder for handel med el i Norden. Interessen er ikke miljøpolitisk, men konkurrencepolitisk. "Konkurrence er en forudsætning" (AL&OJO s. 19), og miljøpolitik ses som en variabel, der må indrette sig efter det. Den internationale dereguleringstendens og tidsånd tages som en udiskuteret forudsætning: "I denne rapport forudsættes, at der i overenstemmelse med tidstrenden indføres konkurrence i energisektoren" (Forord AL&OJO). Den danske energipolitik forudsættes ret passivt at tilpasse sig til disse realiteter. "Danmark som et lille land må tilpasse sig til de vilkår, der bliver dikteret af omverdenen". (AL&OJO s. 34). Med den synsvinkel, må der også ske betydelige ændringer af hele det organisatoriske system i energisektoren. Hvordan defineres analyserammen videnskabeligt? Forskning er bestemt af, hvad man opfatter som værende det væsentlige problem og den analyseramme og teori, man vælger at anskue problemerne indenfor? Hvilke faktorer (variable) inddrager man i sin analyse, og hvorledes lader man disse variable forholde sig til hinanden? Hvilke variable holder man konstante og hvilke lader man samvariere? De to analyser demonstrerer eksemplarisk forskellen mellem en mere snæver statisk analyse og en bredere dynamisk analyse. AUC gruppen definerer klart deres analyseramme og forslag til ændringer herindenfor: Energi- og samfundssystemet består af: 1. energisystemet (nye regler for tariffer, priser, beskatning og ejerforhold). 2. energisystemets infrastruktur (ændrede ejerforhold og uddannelsesstruktur). 3. samfundets politiske strategiproces (ændret samarbejdspraksis, ændrede metoder til samfundsøkonomisk vurdering, øget åbenhed overfor offentligheden). 4. internationale relationer (åbning af de regionale net for energibesparende teknologier, miljødimension) og 5. den tekniske udvikling (ændringer i teknologiudviklingsstøtte). Centralt for AUC gruppen er at komme med forslag til en dynamisk analyse, hvorfor de foreslår

4 samordnede ændringer i alle 5 dimensioner, så de synergetisk støtter hinanden. Hovedideen i deres strategianalyse er at designe virkemidler, der kan fremme "radikale teknologiske skift". De teknologier, der skal fremmes, er de teknologier, man begyndte at introducere med Energi 2000: 1. satsning på energibesparelser. 2. øget anvendelse af decentral kraft-varme. 3. og øget anvendelse af vedvarende energikilder. De nødvendige virkemidler skal sikre et skift fra teknologier, der er kendetegnet ved "ensartede løsninger i få enkeltformålsorganisationer til teknologier kendetegnet ved forskelligartede løsninger i flere mangeformåls organisationer." (s. 64). Heroverfor opstiller AKF gruppen en helt anderledes og enkel analyseramme, som imidlertid ikke på samme måde er klargjort. Her består systemet af energisystemet (bredt forstået) og de internationale relationer, forstået således, at der udspringer nogle krav og ændringer af de internationale relationer, som energisystemet må tilpasse sig, og hvor der i overvejende grad anlægges en statisk og passivt syn på samfundets politiske strategiproces og den teknologiske udvikling. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at elsystemet hovedsaglig defineres som bestående af de dominerende forsyningsteknologier (OJO&PEG s. 46) - (kondensværker, decentrale værker og utagsværker) og AL&OJO s. 58. De nye Energi 2000 teknologier (besparelse og vedvarende energi samt biomasse) defineres ikke som interessante elementer i energisystemet, men overses. Desuden er de scenarier, AKF gruppen opstiller, alene defineret af forskellige udformninger af de internationale relationer (det internationale marked) og ikke også af en forskellig miljøpolitik: 1. Status quo (ikke realisering af EU's indre marked og forsat reguleret udenrigshandel i Norden) 2. En minimumsversion af EU' s indre marked. 3. Integreret nordeuropæisk marked. 4. integreret marked med adskillelse mellem distribution og salg. (AL&OJO s ). I de sidste to scenarier anbefales den danske stat "aktivt at sikre, at konkurrencen slår igennem, og gør det på en sådan måde, at det

5 er foreneligt, ja helst fremmer de nationale energipolitiske målsætninger" ( AL&OJO s. 21). Omkring teknologispørgsmålet forudser man på et åbent nordeuropæisk marked, at "gas- og kulkondens vil være den prissættende marginale teknologi i de fleste situationer" ( AL&OJO s. 34). Det kan ske, fordi "vi har ikke regnet med, at andre teknologier fx. vindkraft og værker fyret med biomasse, bliver aktuelle som prissættende teknologi på kort- eller mellemlang sigt" (AL&OJO s. 35). Hvordan kan man det? Gruppen må indrømme at omkostningforholdene mellem de forskellige teknologier vil blive påvirket af miljøkrav. "På længere sigt kan miljøkrav også påvirke forholdet mellem disse brændsler og biomasse. Vi har valgt ikke at gå ind på denne problemstilling i det følgende." (AL&OJO s. 35). Så kort kan man bortdefinere den teknologiske udvikling og den politisk strategiske proces som variable i sin analyse! Der antages at være en aktiv stat hvad angår konkurrenceforhold, men en passiv stat hvad angår teknologi og miljø. Hvis AKF gruppen også havde inddraget teknologifaktoren som variabel i deres analyse, ville de måske være kommet frem til helt andre konklusioner vedrørende organisatoriske ændringer. Den samme type af ræsonnement ses i AKF gruppens behandling af virkemidler og miljøeffekter (AL&OJO s. 90). Her kommer man med nogle kortfattede og generelle betragtninger om miljøafgifter uden noget konkret forslag til afgiftssystem, som AUC gruppen leverer. Man taler om "behov for at gennemføre mere dybtgående analyser af energi- og miljøafgifter i et konkurrencemarked", og giver udtryk for "at indførelse af konkurrence skal kunne forenes med meget ambitiøse miljøkrav. Det indeholder i sig selv en kompliceret reguleringsproblematik at gøre de to hensyn forenelige." (OJO 2. s. 17). Normalt diskuteres indførelse af afgifter under forudsætning af konstante organisations- og infrastrukturer. Det kritiseres af AUC gruppen som et normalt eksempel på en statisk analyse (s.68-69). AKF gruppen leverer et andet eksempel på en statisk

6 analyse. De foreslår ændringer i organisations- og infrastrukturen under forudsætning af konstante afgifter og en fastholdelse af den dominerende teknologi. For AUC gruppen skal "enhver offentlig regulering ses i den konkrete samfundsmæssige kontekst", (s. 54) hvilket betyder, at økonomiske virkemidler må diskuteres sammen med teknologiske og organisatoriske ændringer, hvis man skal have tingene til at fungere. I den økonomiske teori regner man ofte med, at innovationer automatisk skabes i og på markedet. AUC gruppen viser, at "de etablerede forsyningsselskaber aldrig har taget initiativ til introduktion af radikalt nye teknologier". De er altid kommet "fra en demokratisk proces mellem græsrodsbevægelser, enkeltvirksomheder, enkeltpersoner og Folketing." (s. 13). Og de "etablerede aktører vil forsøge at forhindre radikale teknologiske skift" og endvidere er "den institutionelle infrastruktur indrettet, så den understøtter etablerede aktører på markedet". (s. 86). AKF analysen er blind for denne dynamik i energisystemet, skønt Ole Jess Olsen i sin disputats viste forståelse for det synspunkt, at der eksisterede en "organisationskonservatisme, der består i, at de enkelte energiforsyningsystemer efterhånden udvikler en adfærdstradition, der binder dem til bestemte tekniske løsninger, som ikke længere behøver at være i overenstemmelse med de produktionstekniske muligheder og markedsmæssige vilkår. " (OJO 1. s. 474). Hvorledes opfattes liberalisering, deregulering og konkurrence? Det er interessant, at begge grupper går ind for øget konkurrence i elsektoren, men bruger begreberne helt forskelligt. AUC gruppen har som mål at skabe "et reguleret frit marked" (s. 51) i Danmark og åbenhed og opbrud af de store energimonopoler i EU (s. 480). Det sker ved en udvikling af Energi 2000, som giver plads til mange uafhængige sælgere, ved at sikre vækstbetingelser for decentrale kraftvarmeværker, vindkraftanlæg og biomasseanlæg. Det regulerede frie marked tilstræber ligeledes fuld information. Der er endvidere stor

7 åbenhed om elpriser og elsystemets udbygningsplaner og ved offentlig regulering sikres, at priserne på energi repræsenterer samfundsomkostningerne. (s ). "Det regulerede frie marked" stilles op overfor "et dereguleret ufrit marked", hvor man overlader styringen til det eksisterende store markeds aktører, der ofte er aktieselskabsbestyrelser. Det betegnes som en omregulering bort fra en styring via demokratisk baserede organisationer til aktieselskabsbaserede organisationer. Man kalder det liberalisering, men det dækker over at sikre de største aktører på markedet frit spil. AUC gruppen mener, at kunne se en række "forkalkningstegn" både på markedet og i de politiske processer (s. 488), og deres forslag er beregnet på at opløse begge typer af forkalkningsprocesser og etablere en øget konkurrence og ligestilling på markedet samt revitalisere de demokratiske processer. Det aktuelle design for EU's indre marked repræsenterer efter AUC gruppens mening ikke et frit marked, fordi eksterne omkostninger ikke indregnes i prisen, fordi der ikke er åbenhed om priser og omkostninger, og fordi der ikke er sikret adgang til nettet fra vedvarende energikilder. (s. 214). Heroverfor taler AKF gruppen ukritisk og ujævnt om "liberalisering" af elmarkederne, overgang fra "monopoliseret område" til "konkurrence" - og man går så langt, som til at tale om "konkurrence eller planøkonomi" (Se titlen AL&OR), som kun kan forstås som, at det danske system tidligere har været planøkonomisk og nu må gå imod konkurrence. Man har i "årtier været præget af en stærk offentlig styring og regulering" - og en "vidtstrakt monopol og oligopoldannelser i branchen". Heroverfor stiller man liberalisering og fortsat offentlig styring. (AL&OR s. 45). Det, som AUC gruppen foreslår, og kalder "et reguleret frit marked" (med et fortsat forbrugereje og "hvile i sig selv princip"), bliver af AKF gruppens konkurrence begreber ikke begrebsliggjort og dermed anset for at være en realistisk mulighed. AUC gruppens begreb for et "reguleret frit marked", ville antagelig af AKF gruppen blive betegnet

8 som "planøkonomi". Det viser, at afklaring af begrebsdefinitioner er af fundamental betydning i forskning og sammenligning af forskning. AUC gruppen når frem til, at det danske elforsyningssystem er relativt omkostningseffektivt p.g.a. forbrugerejesystemet samt en åbenhed om priser og omkostninger. (s. 333). Det bekræftes af AKF gruppen: "Forbrugerejets lange tradition for omkostningsbevidsthed og for at lade effektivitetsgevinsten gå videre til forbrugerne, begge dele hjulpet godt på vej af en skrap offentlig regulering" (AL&OJO s. 37). I forhold til den aktuelle situation, hvor ELSAM er presset af konkurrence fra decentrale elproducenter, er det interessant at se, at denne problematik analyseres nøje og forudses af AUC studiet, mens AKF gruppen forsøger at bortforklare muligheden for den: "Ideelt set kan disse producenter på lige fod med de udenlandske tænkes at bidrage til at opretholde konkurrencepresset på elselskaberne. Disse producenter er fortrinsvis vindmøller og små selvstændige kraftvarmeværker (herunder affaldsforbrændinger og industriel kraftvarme) På grund af deres ringe størrelse, og fordi de i dag gennemgående producerer til højere omkostninger end elselskaberne, er det ikke særlig sandsynligt, at de i praksis vil spille en sådan rolle." (AL&OJO s. 39). EU - "redelig konkurrence" eller varetagelse af monopolernes konkurrence. I AKF studiet tages udgangspunkt i EU's bestemmelser om et indre marked for energi. Man taler om "konkurrence som en forudsætning" (AL&OJO s. 19), og om et konkurrencemarked og om liberaliseringen som "en trend i tiden".(al&or s. 15.). Der lægges op til en uproblematiseret tilpasning til EU. Hvorfor engagerer de etablerede energiselskaber sig så kraftigt i den europæiske konkurrence? Fordi de fejlagtig tror, at det er deres eneste overlevelsesmulighed! I AUC studiet tales der om, at "der går et spøgelse igennem Europa": Etablering af

9 overkapacitet på det nordeuropæiske elmarked, udbygning af transmissionsnettene, forsyningsselskabernes øgede kontrol over distributionsselskaberne, energisystemernes krydsopkøb af hinanden på tværs af landegrænserne og påvirkning af de nationale og internationale reguleringsregimer" (s. 199) Men ingen af disse aktiviteter har en "samfundsøkonomisk eller miljømæssig begrundelse". AUC gruppen underkaster EU forslagene og praksis en kritisk prøve, og deres konklusion er klar. "At el- og naturgasindustriens lobbyister med succes har sikret et indre marked for energi, som hovedsaglig er til fordel for de centraliserede forsyningsteknologiers organisationer. Altså til fordel for de store punktteknologier baseret på fossilt brændsel og til ulempe for de nye energiøkonomiserings teknologier" (s. 259). Der er ved at blive skabt er et marked, "der er tilpasset de store forsyningsselskabers interesser især i Tyskland og Frankrig" (s. 202). Det farlige i EU dynamikken fremstilles i AUC studiet som værende: "At de finansielt stærkeste selskaber, via bølger af dumping elektricitet, dels udkonkurrerer deres mindre stærke forsynings centralistiske frænder, dels forhindrer fremkomsten af et brændselsbesparende decentralistisk energiparadigme." (s. 205.) Det overses af AKF studiet. AUC studiet fremhæver de fremtidige muligheder for udviklingen af et decentralt energiøkonomisk energisystem, hvor behovet for langdistance transmission af elektricitet er formindsket. Det kan ske, fordi "produktion af elektricitet sker tættere på forbrugerne. Der ligger flere værker indenfor en region, og disse værker kan indrettes så de udgør reserve for hinanden. Der er derfor et mindre transmissionsbehov mellem regionerne. Desuden vil der være et ændret styringsbehov grundet produktion af vedvarende energikilder, herunder især vindkraft, som løses mere energiøkonomisk af lokale styre systemer end vha langdistance transport af el. (s ). AKF gruppen fokuserer på uundgåeligheden og nødvendigheden af

10 et internationalt energimarkeds etablering og er derfor optaget af at skabe fri bevægelighed for de etablerede centralistiske forsyningsteknologier (åbne hovedvejene), mens AUC gruppen er optaget af at åbne nettene op for decentrale energiteknologier (åbne bivejene). AUC analysen foreslår derfor, at man i stedet for den foreslåede eltransmissions-infrastruktur etablerer en forsknings-, videns- og uddannelses- og rådgivningsmæssig infrastruktur. Der må desuden ske en ombrydning af de eksisterende energimonopoler i EU, en forhindring af krydsopkøb energiselskaberne imellem, samtidig med, at nationale elselskabers muligheder for investeringer i andre lande forhindres. Desuden foreslår man, at kommuner og amter gives mulighed for at lave energiplaner, som kan danne baggrund for ansøgninger om "bedste teknologi" i EU. Det står i kontrast til AKF studiets forventninger om, at kompetencen langsomt vil blive flyttet til de europæiske myndigheder og "det kommunale element i reguleringen af energipolitikken bliver nedtonet". (AL&OJO s. 99). Grøn nykorporativisme (et mere frit marked med mere demokrati) - eller Minimalstat (et mindre frit marked med mindre demokrati). Hvorledes skal den danske stat i Energiplan 96 udvikle sine reguleringsformer i forhold til de skitserede udfordringer? Det giver de to forskningsgrupper fundamentalt forskellige politiske bud på. AUC analysen lægger op til en videreudvikling af det danske aftalesystem. Men man er nødt til at bryde med "den gammelkorporative administrative proces og etablere en nykorporativ struktur". Gruppen fremlægger en omfattende historisk dokumentation for, hvorledes den nuværende gammelkorporative struktur har hæmmet udbredelsen af decentral kraftvarme, betydet en udbygning af kulkraften, spændt ben for ordentlige VVM vurderinger og reduceret betydningen af IRP (Integreret ressourceplanlægning). Ifølge AUC gruppen er den største udfordring i

11 den videre energiplanlægning "den demokratiske udfordring", at påvirke samfundets langsigtede strategiske demokratiske proces - og løsrive processen fra de gamle teknologiers kortsigtede interesser. Derfor foreslår de bl.a. at den offentlige regulering gøres "nykorporativ" ved at uafhængige miljø-, vedvarende energi- og energispareinteresser repræsenteres så vidt mulig på alle planer i administrationen. Det anses for vigtigt, at fastholde "hvile i sig selv princippet" og forhindre aktieselskabsdannelse. Desuden foreslås et nyt prisog afgiftssystem, et forøget forbrugereje samt en revitalisering af el-systemets demokratiske institutioner ved valgreformer. Endelig er det vigtigt, at der på en række områder indføres større åbenhed i forvaltningen. I AKF analysen begrunder man afgørende ændringer af energisystemet alene udfra formodninger omkring udviklingen i EU og de internationale markeder. "Det er oplagt, at en så radikal ændring af omverdensbetingelserne, som diskuteres her, også vil få konsekvenser for dansk elforsynings interne organisation." (OJO&PEG s. 11). Man siger klart, "at det uformelle konsensussøgende netværk i den danske energisektor bliver brudt op, fordi aktørerne bliver konkurrenter" (AL&OR s. 19). Det forudses, at "hvis liberaliseringen gennemføres radikalt, vil der blive vendt op og ned på den måde, energisektoren er blevet reguleret i de sidste 20 år." (AL&OR s. 21), og "at store dele af den danske aftaletradition ikke kan opretholdes" (AL&OJO s. 12.). Konkret foreslår man, at "hvile i sig selv princippet" ophævet, fordi det "ikke er foreneligt med en forsyningsvirksomhed, der skal fungere under konkurrencevilkår" (OJO&PEG s. 59) og (AL&OJO s. 40). I forlængelse heraf forslår man forbrugerejet ophævet og aktieselskabsformen indført, fordi "det vil blive den foretrukne organisationsform under konkurrence, fordi den bruges andre steder, og fordi den er specielt indrettet til konkurrence". (AL&OJO s. 53).I realiteten foreslår man derved en ekspropriation af forbrugerejet. Generelt forventer AKF gruppen, at den hidtidige danske aftaletradition vil blive afløst af det, man kalder en "arm leng-

12 th" styring. (AL&OJO s. 94). Det har Ole Jess Olsen tidligere kaldt en "en rationel model" med 1. præcise og operationaliserbare målsætninger. 2. arm length relationer mellem virksomheder og tilsynsmyndigheder samt resultatkontrol med klart specificerede sanktioner." (OJO 1.s ) De forudser også, at Miljø- og energiministeriet må have et konkurrencekontor. AKF gruppen foreslår staten at gå ind og ændre een variabel (organisations- og infrastrukturen) og så lade de andre variable (miljø, afgifter, teknologi, politisk proces) tilpasse sig de nye forhold. AUC gruppen foreslår derimod staten, at anlægge et overordnet perspektiv, hvor man ser teknologivalg, afgiftsstruktur, organisations- og infrastruktur samt konkurrenceforhold i en helhed, så man på forhånd søger at forhindre konflikter mellem forskellige hensyn. Endelig forudser AKF gruppen, at den energieffektivisering, der er blevet gennemført med Lov om Integreret Ressourceplanlægning (IRP), hvis mål var, at der ikke skulle bygges kraftværker, hvis det er billigere at økonomisere med elektriciteten, bliver "reduceret som følge af omregulering" (AL&OJO s. 79). Hvis distributionsselskaberne i stigende grad skal konkurrere om salg af el, vil "profitmålsætningen muligvis blive omsat i en målsætning om at maksimere elsalget." (AL&OJO s ). AUC gruppen er også skeptisk overfor IRP. Efter deres opfattelse er, at målsætningen god nok. Derimod har de etablerede forsyningsvirksomheder sat sig på implementeringen, hvilket har betydet, at man har udelukket repræsentanter for elbesparelser. (s ). I en vis forstand kan det forekomme ejendommelig, at AKF gruppen er så radikal i sine anbefalinger af en ændring af organisationsstrukturen og infrastrukturen i energipolitikken i betragtning af, at sociologen Ole Jess Olsen netop i sin disputats har påpeget, at de danske offentlige forsyningsvirksomheder klarer sig godt ved internationale sammenligninger. Han påpegede her, at den danske reguleringstradition "indeholdt kvaliteter, som ikke fanges af de teoretiske modeller"

13 (OJO 1. s. 25). Ifølge teorien skulle man forvente misbrug og ineffektivitet i en struktur som den danske (OJO 1. s. 206). Men faktisk har den "rent økonomisk incitamenter til effektiv drift" (OJO 1. s. 212) og kendetegnes af "en stærk(bruger)- styret omkostningsbevidsthed" (OJO 1. s. 213). "Sociologisk er omkostningsbevidstheden blevet indskærpet gennem andelstraditionen og igennem det organisatoriske samarbejde, der har gjort det socialt problematisk at blive hængt ud som et dyrt selskab" (OJO 1. s. 467), hvorfor Ole Jess Olsen også konkluderer, "at der ikke som følge af nogle abstrakte organisationsræsonnementer er nogen grund til at afskrive konsensusmodellen som mindre effektiv end de såkaldte rationelle modeller." (OJO 1. s. 208). Som sociolog har han her et øje for "offentlige erhvervsvirksomheder kan også fremvise en række eksempler på mislykkede forsøg på at indføre mere "rationelle styringsmodeller uden skyldig hensyn til de sociologiske realiteter" ( OJO 1. s. 208). I AKF studierne holder han sig imidlertid ikke tilbage for at komme med abstrakte og usociologiske betragtninger om en total organisatorisk revolution af energisektoren. Det minder om den abstrakte liberale tale om en minimalstat. Grundforskning og interessebestemt sektorforskning. Forskning bliver styret af den analyseramme og den problemformulering herindenfor, der opstilles og bliver derved også interessebestemt. Det er sjældent man ser et eksempel på forskelligartet forskning omkring samme emne, hvor sammenhængen og forskellen i perspektiver og politiske konklusioner så klart kommer frem, som her. Når al forskning er problem- og interessebestemt, betyder det så, at kvaliteten af de to gruppers forskning er den samme? Nej langtfra. Et væsentligt kvalitetskriterie i forskning er om den begrebsog analyseramme, der anvendes er klart og konsistent fremlagt, og fordele og ulemper ved den valgte synsvinkel klart er angivet i en diskussion med alternative tilgange. Hvor selvreflekterende er man omkring det valgte perspektiv? Spiller man med åbne eller lukkede kort? I videnskab er der er krav om

14 åbenhed! Hvis man bruger en sådan evalueringsstandard overfor de to gruppers forskning, er der stor kvalitetsforskel. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af grupperne direkte henviser og forholder sig til hinandens analyser. (AKF gruppen bruger dog en tabel om elpriser fra AUC gruppens tidligere rapporter uden iøvrigt at forholde sig til deres paradigme). AUC gruppen forholder sig ikke til AKF gruppens analyser, skønt 3 af rapporterne forelå, før de afsluttede deres. Omvendt forholder AKF gruppens seneste rapport sig ikke til AUC analysen, skønt den er kommet senere end AUC analysen. Teoretisk forholder AUC gruppen sig kortfattet og kritisk til Ole Jess Olsens reguleringsparadigme (s ), hvorimod Ole Jess Olsen i sin disputats ikke lægger op til diskussion af eller har en eneste henvisning til nogle af AUC gruppens arbejder igennem årene om dansk energipolitik. AUC gruppen fremlægger en klar og bred analyseramme, diskuterer hensigtmæssigheden ved forskellige teoretiske tilgange, og definere herudfra en egen teoretisk ramme for offentlig regulering, der bla. indeholder en teknologi-teori og en udvikling af en institutions, dynamisk samfundsøkonomisk vurderingsmåde. De spiller med åbne kort, som man kan se, kontrollere og være uenige i. Heroverfor står AKF gruppen mere uigennemskuelig og uklar i sin analyseramme, der består af en opstilling af et teoretisk begrebsapparat om konkurrencemodeller iblandet træk af forskellige velfærdsøkonomiske og reguleringsteoretiske del-teorielementer. En samlet model for energi- og samfundssystemet, som AUC gruppen bruger, opstilles ikke. De arbejder desuden med komparativ statiske modelræsonnementer, hvor man ser på, hvilke ændringer en ændret organisations- og infrastruktur medfører med en antagelse om en konstant afgifts- og teknologistruktur. Konklusionen er, at de spiller med mere lukkede kort, som det kræver en omfattende analyse at blotlægge. Udadtil er AUC gruppen blevet kendt i offentligheden for sine forskellige politiske aktioner i forbindelse med en række politiske debatter og konflikter omkring dansk energipolitik,

15 mens AKF gruppen mere har ønsket at optræde med et neutralt videnskabelig image. Er det sådan, at konkret politisk engagement står imodsætning til videnskabelig kvalitet og objektivitet? Nej! AUC gruppens bidrag repræsenterer et helt anderledes dybtgående og originalt stykke planlægningsforskning set i forhold til AKF gruppens bidrag, der er mere snævert og bundet til de dominerende energiselskabers forventede "rationelle" egeninteresser. AUC gruppens tidligere analyser er blevet brugt af miljøbevægelsen og en række miljøpolitikere, og deres nye analyse vil uden tvivl også blive brugt af de samme kredse. Men miljø- og energiministeriet har nu også fået en solid analyse og gode argumenter for en videreudvikling af Energi 2000 konceptet. Heroverfor kan man se AKF gruppen med deres forslag fungere som videnskabelig legitimering af de dominerende forsyningsselskabers nye politiske strategi. Det kan ses i ELSAM Posten (nr ) og i den strukturanalyse af den jysk/fynske kraftværkssektor, som konsulentfirmaet PA Consulting Group har lavet. En del af AKF gruppens analyse består af en interviewundersøgelse af udvalgte direktører i energiselskaber, hvor man har spurgt om deres holdning til EU's indre energimarked og holdningen til Energi 2000 opfølgningen. (AL&OR). Man har her ikke interviewet en eneste repræsentant for de nye decentrale teknologier. Det viser, at disse teknologier ikke bliver betragtet som en ny og interessant del af det danske elsystem, og det på trods af at af el fra vindkraft og decentrale værker dækker 27% af elproduktionen indenfor ELSAMS område. Konsulent rapporten videreudvikler og bruger i stor udtrækning, de forslag og argumentationsmåder, som AKF gruppen har leveret. Hvad mener miljø- og energiminister Svend Auken med "nye styringsmodeller og organisationsformer"? I forordet til den nye Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse 1995 skrev miljø- og energiminister Svend Auken: "Danmark kan gøres til et eksperimentarium for en ny livsstil, der forener

16 moderne industriel produktion og velfærd med økologisk ansvarlighed. Det kræver en høj prioritering af forskning og af teknologisk nytænkning, men måske kan der også udvikles nye styringsmodeller og organisationsformer, der viderefører og omskaber andelstanken og traditionen for borgerdeltagelse og folkelig diskussion". (s 5). Hvad mente ministeren med "nye styringsmodeller og organisationsformer, der viderefører og omskaber andelstanken og traditionen for borgerdeltagelse og folkelig diskussion"? Det røber selve redegørelsen ikke noget om. Var det afskaffelse af "hvile i sig selv princippet" og andels- og forbrugerejet - eller var det en fastholdelse og videreudvikling af disse særlige danske organisationstræk ministeren tænkte på? Det vil det næste års energidebat vise. AUC analysen leverer en lang række gennemtænkte forslag til, hvordan Danmark kunne blive et sådant eksperimentarium og fortsat kan gå foran i miljø- og energipolitikken. AKF gruppen forslår derimod en total demontering af Energi 2000 og udvikling af abstrakte internationale, rent markedsbestemte organisationsmodeller. Litteratur: Frede Hvelplund, Henrik Lund, Karl Emil Serup og Henning Mæng: Demokrati og forandring. Energihandlingsplan Aalborg Universitets Forlag. September Ole Jess Olsen: Regulering af offentlige forsyningsvirksomheder i Danmark. Telekommunikation, kollektiv transport og ledningsbunden energi. Jurist- og Økonomforbundets Forlag (OJO 1.). Ole Jess Olsen: Konkurrence inden for elforsyningen - erfaringer fra England, Norge, Sverige og USA. AKF Forlaget. Februar (OJO 2.). Ole Jess Olsen, Poul Erik Grohnheit: Dansk elproduktion på et åbent nordeuropæisk marked. AKF Forlaget. November (OJO&PEG).

17 Anders Larsen og Olaf Rieper: Konkurrence eller planøkonomi i energisektoren. Synspunkter fra el-gas- og fjernvarmeselskaber om konkurrence og plankrav. AKF Forlaget. Marts (AL&OR). Anders Larsen og Ole Jess Olsen: Konkurrence i energisektoren og statslig regulering. AKF Forlaget. Oktober (AL&OJO). Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse Miljø- og energiministeriet PA Consulting Group: Strukturanalyse af den jysk/fynske kraftværkssektor. 13. dec Erik Christensen. Lektor i samfundsfag. Medlem af Det Økologiske Råd. Kronosvej 59, Gug, 9210 Aalborg SØ. Tlf. og FAX Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 1, 9220 Aalborg SØ. Tlf lok FAX Artiklen i Global Økologi nr

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Konference fossil frie Thy, 21. juni 2012 Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Konference fossil frie Thy, August 2012 Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Universitetets

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING

MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING PET ER KAR NØ E PRO FESSO R DIST C E N T E R F O R D E S I G N, I N N O VAT I O N A N D S U S T A I N A B L E T R A N S I T I O

Læs mere

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser I medfør af 3, stk. 3, i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989, 37 i lov om anvendelse af Danmarks

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Den rigtige vindkraftpolitik

Den rigtige vindkraftpolitik 15. oktober 2010 Den rigtige vindkraftpolitik Vindkraft er en af de helt afgørende teknologier i omstillingen af den danske energiforsyning væk fra afhængigheden af fossile og importerede brændsler. En

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Klik for at redigere i master. En fremtidssikret regulering af elsektoren

Klik for at redigere i master. En fremtidssikret regulering af elsektoren Klik for at redigere i master En fremtidssikret regulering af elsektoren Indledning En velfungerende elsektor er helt afgørende for samfundets funktion og dynamik Reguleringen skal fremover sikre: Et elsystemder

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret.

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret. Folkecenterets ledelsesberetning for år 2008 Den primære aktivitet på Folkecenteret har også i 2008 været projektet Aktiv Vidensformidling. Som vi før har sagt så er projektet et fireårigt projekt, som

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere