Dansk energiplanlægning: Energiplan 96 - udvikling eller afvikling af en del af dansk demokrati?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk energiplanlægning: Energiplan 96 - udvikling eller afvikling af en del af dansk demokrati?"

Transkript

1 Dansk energiplanlægning: Energiplan 96 - udvikling eller afvikling af en del af dansk demokrati? Af Erik Christensen. Vores energipolitiske fremtid beskrevet af to forskellige forskningsgrupper. Danmark fik med udsendelsen af Energi 2000 i foråret 1990 en i international sammenhæng unik og ambitiøs energiplanlægning, en planlægning, der bygger på en slags konsensusmodel, der med det reguleringsteoretiske sprog er blevet betegnet som en "aftaleregulering og vidtgående selvregulering" (OJO 1. s. 487). Målet er at nedbringe CO2 emissionen med 20 % i år 2005 i forhold til emissionen i Energi 2000 var først og fremmest ny: 1. ved at forsøge at stoppe tendensen til at udbygge forsyningen og i stedet satse på energibesparelser. 2. ved at satse på decentral kraft-varme 3. ved at bremse afbrændingen af fossile brændsler og i stedet udvikle nye teknologier til at inddrage biomasse og vedvarende energi. I fremtiden kan dansk energipolitik udvikle sig i to helt forskellige retninger. Man (folketing og energi- og miljøministeren) kan fastholde og videreudvikle de miljøpolitiske målsætninger og den reguleringstradition, der ligger i Energi 2000, eller man kan tilpasse sig en forestilling om en international konkurrence og begynde en afvikling og total ændring af hele det danske reguleringssystem og her forsøge at få så mange miljømålsætninger med som muligt. Man kan etablere en ny mere grøn korporativisme eller lave en international designet minimalstats regulering. Det er de veje, som to hold af forskere fra henholdsvis Aalborg Universitet (AUC) og AKF/Risø/NCEMS (AKF) hver for sig foreslår. AUC gruppen foreslår en udvikling og yderligere stimulering af et decentralistisk energiøkonomisk paradigme. AKF gruppen foreslår derimod en styrkelse af det centralistiske forsyningsparadigme.

2 Deres analyser viser klart, hvor interessebestemt forskning - er. I det følgende vil jeg lave en sammenlignende analyse og vurdering af paradigmerne i de to helt forskellige analyser. Hvordan defineres problemet samfundspolitisk? Videnskab er altid bestemt af, hvilke briller man har på, og hvilke problemer man ser og forsøger at komme med en løsning af. AUC gruppens problem er, hvorledes man kan fastholde målsætningen og realiseringen af Energi 2000, at "få Energi 2000 på rette spor igen" (s. 12.). De ser i dag en række vanskeligheder med at realisere målene i Energi De etablerede organisationer (ELSAM) har presset på for at øge deres kapacitet og skabt overkapacitet, udbygningen af vedvarende energi er foregået langsomt, og udbygningen af decentral kraft-varme presses af ELSAM og forudsættes standset efter år Der eksisterer en række modsætninger og spændinger i hele systemet forud for fastlæggelsen af en ny Energiplan 96. Deres hovedbudskab er, at for at realisere og videreudvikle de oprindelige mål i Energi 2000, må der gennemføres en række organisatoriske og infrastrukturelle ændringer i energisystemet samt en demokratisering af den administrative proces igennem en ændring af den "nuværende gammelkorporative administrative proces" ved at skabe plads for nye interessegrupper. For AKF gruppen, der kalder deres forskningsprojekt for "Danske energiselskaber i et konkurrencemarked", stiller problemet sig helt anderledes. Hele det danske energisystem står overfor at forholde sig til EU's krav om et indre marked for energi, som skal omfatte handel med elektricitet og naturgas. Den officielle hensigt er at bryde de nationale elforsyningsmonopoler og indføre konkurrence på tværs af landegrænserne. I Norge og Sverige er allerede sket en liberalisering, og en nordisk elbørs træder i kraft i 1996,

3 hvilket skaber øgede muligheder for handel med el i Norden. Interessen er ikke miljøpolitisk, men konkurrencepolitisk. "Konkurrence er en forudsætning" (AL&OJO s. 19), og miljøpolitik ses som en variabel, der må indrette sig efter det. Den internationale dereguleringstendens og tidsånd tages som en udiskuteret forudsætning: "I denne rapport forudsættes, at der i overenstemmelse med tidstrenden indføres konkurrence i energisektoren" (Forord AL&OJO). Den danske energipolitik forudsættes ret passivt at tilpasse sig til disse realiteter. "Danmark som et lille land må tilpasse sig til de vilkår, der bliver dikteret af omverdenen". (AL&OJO s. 34). Med den synsvinkel, må der også ske betydelige ændringer af hele det organisatoriske system i energisektoren. Hvordan defineres analyserammen videnskabeligt? Forskning er bestemt af, hvad man opfatter som værende det væsentlige problem og den analyseramme og teori, man vælger at anskue problemerne indenfor? Hvilke faktorer (variable) inddrager man i sin analyse, og hvorledes lader man disse variable forholde sig til hinanden? Hvilke variable holder man konstante og hvilke lader man samvariere? De to analyser demonstrerer eksemplarisk forskellen mellem en mere snæver statisk analyse og en bredere dynamisk analyse. AUC gruppen definerer klart deres analyseramme og forslag til ændringer herindenfor: Energi- og samfundssystemet består af: 1. energisystemet (nye regler for tariffer, priser, beskatning og ejerforhold). 2. energisystemets infrastruktur (ændrede ejerforhold og uddannelsesstruktur). 3. samfundets politiske strategiproces (ændret samarbejdspraksis, ændrede metoder til samfundsøkonomisk vurdering, øget åbenhed overfor offentligheden). 4. internationale relationer (åbning af de regionale net for energibesparende teknologier, miljødimension) og 5. den tekniske udvikling (ændringer i teknologiudviklingsstøtte). Centralt for AUC gruppen er at komme med forslag til en dynamisk analyse, hvorfor de foreslår

4 samordnede ændringer i alle 5 dimensioner, så de synergetisk støtter hinanden. Hovedideen i deres strategianalyse er at designe virkemidler, der kan fremme "radikale teknologiske skift". De teknologier, der skal fremmes, er de teknologier, man begyndte at introducere med Energi 2000: 1. satsning på energibesparelser. 2. øget anvendelse af decentral kraft-varme. 3. og øget anvendelse af vedvarende energikilder. De nødvendige virkemidler skal sikre et skift fra teknologier, der er kendetegnet ved "ensartede løsninger i få enkeltformålsorganisationer til teknologier kendetegnet ved forskelligartede løsninger i flere mangeformåls organisationer." (s. 64). Heroverfor opstiller AKF gruppen en helt anderledes og enkel analyseramme, som imidlertid ikke på samme måde er klargjort. Her består systemet af energisystemet (bredt forstået) og de internationale relationer, forstået således, at der udspringer nogle krav og ændringer af de internationale relationer, som energisystemet må tilpasse sig, og hvor der i overvejende grad anlægges en statisk og passivt syn på samfundets politiske strategiproces og den teknologiske udvikling. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at elsystemet hovedsaglig defineres som bestående af de dominerende forsyningsteknologier (OJO&PEG s. 46) - (kondensværker, decentrale værker og utagsværker) og AL&OJO s. 58. De nye Energi 2000 teknologier (besparelse og vedvarende energi samt biomasse) defineres ikke som interessante elementer i energisystemet, men overses. Desuden er de scenarier, AKF gruppen opstiller, alene defineret af forskellige udformninger af de internationale relationer (det internationale marked) og ikke også af en forskellig miljøpolitik: 1. Status quo (ikke realisering af EU's indre marked og forsat reguleret udenrigshandel i Norden) 2. En minimumsversion af EU' s indre marked. 3. Integreret nordeuropæisk marked. 4. integreret marked med adskillelse mellem distribution og salg. (AL&OJO s ). I de sidste to scenarier anbefales den danske stat "aktivt at sikre, at konkurrencen slår igennem, og gør det på en sådan måde, at det

5 er foreneligt, ja helst fremmer de nationale energipolitiske målsætninger" ( AL&OJO s. 21). Omkring teknologispørgsmålet forudser man på et åbent nordeuropæisk marked, at "gas- og kulkondens vil være den prissættende marginale teknologi i de fleste situationer" ( AL&OJO s. 34). Det kan ske, fordi "vi har ikke regnet med, at andre teknologier fx. vindkraft og værker fyret med biomasse, bliver aktuelle som prissættende teknologi på kort- eller mellemlang sigt" (AL&OJO s. 35). Hvordan kan man det? Gruppen må indrømme at omkostningforholdene mellem de forskellige teknologier vil blive påvirket af miljøkrav. "På længere sigt kan miljøkrav også påvirke forholdet mellem disse brændsler og biomasse. Vi har valgt ikke at gå ind på denne problemstilling i det følgende." (AL&OJO s. 35). Så kort kan man bortdefinere den teknologiske udvikling og den politisk strategiske proces som variable i sin analyse! Der antages at være en aktiv stat hvad angår konkurrenceforhold, men en passiv stat hvad angår teknologi og miljø. Hvis AKF gruppen også havde inddraget teknologifaktoren som variabel i deres analyse, ville de måske være kommet frem til helt andre konklusioner vedrørende organisatoriske ændringer. Den samme type af ræsonnement ses i AKF gruppens behandling af virkemidler og miljøeffekter (AL&OJO s. 90). Her kommer man med nogle kortfattede og generelle betragtninger om miljøafgifter uden noget konkret forslag til afgiftssystem, som AUC gruppen leverer. Man taler om "behov for at gennemføre mere dybtgående analyser af energi- og miljøafgifter i et konkurrencemarked", og giver udtryk for "at indførelse af konkurrence skal kunne forenes med meget ambitiøse miljøkrav. Det indeholder i sig selv en kompliceret reguleringsproblematik at gøre de to hensyn forenelige." (OJO 2. s. 17). Normalt diskuteres indførelse af afgifter under forudsætning af konstante organisations- og infrastrukturer. Det kritiseres af AUC gruppen som et normalt eksempel på en statisk analyse (s.68-69). AKF gruppen leverer et andet eksempel på en statisk

6 analyse. De foreslår ændringer i organisations- og infrastrukturen under forudsætning af konstante afgifter og en fastholdelse af den dominerende teknologi. For AUC gruppen skal "enhver offentlig regulering ses i den konkrete samfundsmæssige kontekst", (s. 54) hvilket betyder, at økonomiske virkemidler må diskuteres sammen med teknologiske og organisatoriske ændringer, hvis man skal have tingene til at fungere. I den økonomiske teori regner man ofte med, at innovationer automatisk skabes i og på markedet. AUC gruppen viser, at "de etablerede forsyningsselskaber aldrig har taget initiativ til introduktion af radikalt nye teknologier". De er altid kommet "fra en demokratisk proces mellem græsrodsbevægelser, enkeltvirksomheder, enkeltpersoner og Folketing." (s. 13). Og de "etablerede aktører vil forsøge at forhindre radikale teknologiske skift" og endvidere er "den institutionelle infrastruktur indrettet, så den understøtter etablerede aktører på markedet". (s. 86). AKF analysen er blind for denne dynamik i energisystemet, skønt Ole Jess Olsen i sin disputats viste forståelse for det synspunkt, at der eksisterede en "organisationskonservatisme, der består i, at de enkelte energiforsyningsystemer efterhånden udvikler en adfærdstradition, der binder dem til bestemte tekniske løsninger, som ikke længere behøver at være i overenstemmelse med de produktionstekniske muligheder og markedsmæssige vilkår. " (OJO 1. s. 474). Hvorledes opfattes liberalisering, deregulering og konkurrence? Det er interessant, at begge grupper går ind for øget konkurrence i elsektoren, men bruger begreberne helt forskelligt. AUC gruppen har som mål at skabe "et reguleret frit marked" (s. 51) i Danmark og åbenhed og opbrud af de store energimonopoler i EU (s. 480). Det sker ved en udvikling af Energi 2000, som giver plads til mange uafhængige sælgere, ved at sikre vækstbetingelser for decentrale kraftvarmeværker, vindkraftanlæg og biomasseanlæg. Det regulerede frie marked tilstræber ligeledes fuld information. Der er endvidere stor

7 åbenhed om elpriser og elsystemets udbygningsplaner og ved offentlig regulering sikres, at priserne på energi repræsenterer samfundsomkostningerne. (s ). "Det regulerede frie marked" stilles op overfor "et dereguleret ufrit marked", hvor man overlader styringen til det eksisterende store markeds aktører, der ofte er aktieselskabsbestyrelser. Det betegnes som en omregulering bort fra en styring via demokratisk baserede organisationer til aktieselskabsbaserede organisationer. Man kalder det liberalisering, men det dækker over at sikre de største aktører på markedet frit spil. AUC gruppen mener, at kunne se en række "forkalkningstegn" både på markedet og i de politiske processer (s. 488), og deres forslag er beregnet på at opløse begge typer af forkalkningsprocesser og etablere en øget konkurrence og ligestilling på markedet samt revitalisere de demokratiske processer. Det aktuelle design for EU's indre marked repræsenterer efter AUC gruppens mening ikke et frit marked, fordi eksterne omkostninger ikke indregnes i prisen, fordi der ikke er åbenhed om priser og omkostninger, og fordi der ikke er sikret adgang til nettet fra vedvarende energikilder. (s. 214). Heroverfor taler AKF gruppen ukritisk og ujævnt om "liberalisering" af elmarkederne, overgang fra "monopoliseret område" til "konkurrence" - og man går så langt, som til at tale om "konkurrence eller planøkonomi" (Se titlen AL&OR), som kun kan forstås som, at det danske system tidligere har været planøkonomisk og nu må gå imod konkurrence. Man har i "årtier været præget af en stærk offentlig styring og regulering" - og en "vidtstrakt monopol og oligopoldannelser i branchen". Heroverfor stiller man liberalisering og fortsat offentlig styring. (AL&OR s. 45). Det, som AUC gruppen foreslår, og kalder "et reguleret frit marked" (med et fortsat forbrugereje og "hvile i sig selv princip"), bliver af AKF gruppens konkurrence begreber ikke begrebsliggjort og dermed anset for at være en realistisk mulighed. AUC gruppens begreb for et "reguleret frit marked", ville antagelig af AKF gruppen blive betegnet

8 som "planøkonomi". Det viser, at afklaring af begrebsdefinitioner er af fundamental betydning i forskning og sammenligning af forskning. AUC gruppen når frem til, at det danske elforsyningssystem er relativt omkostningseffektivt p.g.a. forbrugerejesystemet samt en åbenhed om priser og omkostninger. (s. 333). Det bekræftes af AKF gruppen: "Forbrugerejets lange tradition for omkostningsbevidsthed og for at lade effektivitetsgevinsten gå videre til forbrugerne, begge dele hjulpet godt på vej af en skrap offentlig regulering" (AL&OJO s. 37). I forhold til den aktuelle situation, hvor ELSAM er presset af konkurrence fra decentrale elproducenter, er det interessant at se, at denne problematik analyseres nøje og forudses af AUC studiet, mens AKF gruppen forsøger at bortforklare muligheden for den: "Ideelt set kan disse producenter på lige fod med de udenlandske tænkes at bidrage til at opretholde konkurrencepresset på elselskaberne. Disse producenter er fortrinsvis vindmøller og små selvstændige kraftvarmeværker (herunder affaldsforbrændinger og industriel kraftvarme) På grund af deres ringe størrelse, og fordi de i dag gennemgående producerer til højere omkostninger end elselskaberne, er det ikke særlig sandsynligt, at de i praksis vil spille en sådan rolle." (AL&OJO s. 39). EU - "redelig konkurrence" eller varetagelse af monopolernes konkurrence. I AKF studiet tages udgangspunkt i EU's bestemmelser om et indre marked for energi. Man taler om "konkurrence som en forudsætning" (AL&OJO s. 19), og om et konkurrencemarked og om liberaliseringen som "en trend i tiden".(al&or s. 15.). Der lægges op til en uproblematiseret tilpasning til EU. Hvorfor engagerer de etablerede energiselskaber sig så kraftigt i den europæiske konkurrence? Fordi de fejlagtig tror, at det er deres eneste overlevelsesmulighed! I AUC studiet tales der om, at "der går et spøgelse igennem Europa": Etablering af

9 overkapacitet på det nordeuropæiske elmarked, udbygning af transmissionsnettene, forsyningsselskabernes øgede kontrol over distributionsselskaberne, energisystemernes krydsopkøb af hinanden på tværs af landegrænserne og påvirkning af de nationale og internationale reguleringsregimer" (s. 199) Men ingen af disse aktiviteter har en "samfundsøkonomisk eller miljømæssig begrundelse". AUC gruppen underkaster EU forslagene og praksis en kritisk prøve, og deres konklusion er klar. "At el- og naturgasindustriens lobbyister med succes har sikret et indre marked for energi, som hovedsaglig er til fordel for de centraliserede forsyningsteknologiers organisationer. Altså til fordel for de store punktteknologier baseret på fossilt brændsel og til ulempe for de nye energiøkonomiserings teknologier" (s. 259). Der er ved at blive skabt er et marked, "der er tilpasset de store forsyningsselskabers interesser især i Tyskland og Frankrig" (s. 202). Det farlige i EU dynamikken fremstilles i AUC studiet som værende: "At de finansielt stærkeste selskaber, via bølger af dumping elektricitet, dels udkonkurrerer deres mindre stærke forsynings centralistiske frænder, dels forhindrer fremkomsten af et brændselsbesparende decentralistisk energiparadigme." (s. 205.) Det overses af AKF studiet. AUC studiet fremhæver de fremtidige muligheder for udviklingen af et decentralt energiøkonomisk energisystem, hvor behovet for langdistance transmission af elektricitet er formindsket. Det kan ske, fordi "produktion af elektricitet sker tættere på forbrugerne. Der ligger flere værker indenfor en region, og disse værker kan indrettes så de udgør reserve for hinanden. Der er derfor et mindre transmissionsbehov mellem regionerne. Desuden vil der være et ændret styringsbehov grundet produktion af vedvarende energikilder, herunder især vindkraft, som løses mere energiøkonomisk af lokale styre systemer end vha langdistance transport af el. (s ). AKF gruppen fokuserer på uundgåeligheden og nødvendigheden af

10 et internationalt energimarkeds etablering og er derfor optaget af at skabe fri bevægelighed for de etablerede centralistiske forsyningsteknologier (åbne hovedvejene), mens AUC gruppen er optaget af at åbne nettene op for decentrale energiteknologier (åbne bivejene). AUC analysen foreslår derfor, at man i stedet for den foreslåede eltransmissions-infrastruktur etablerer en forsknings-, videns- og uddannelses- og rådgivningsmæssig infrastruktur. Der må desuden ske en ombrydning af de eksisterende energimonopoler i EU, en forhindring af krydsopkøb energiselskaberne imellem, samtidig med, at nationale elselskabers muligheder for investeringer i andre lande forhindres. Desuden foreslår man, at kommuner og amter gives mulighed for at lave energiplaner, som kan danne baggrund for ansøgninger om "bedste teknologi" i EU. Det står i kontrast til AKF studiets forventninger om, at kompetencen langsomt vil blive flyttet til de europæiske myndigheder og "det kommunale element i reguleringen af energipolitikken bliver nedtonet". (AL&OJO s. 99). Grøn nykorporativisme (et mere frit marked med mere demokrati) - eller Minimalstat (et mindre frit marked med mindre demokrati). Hvorledes skal den danske stat i Energiplan 96 udvikle sine reguleringsformer i forhold til de skitserede udfordringer? Det giver de to forskningsgrupper fundamentalt forskellige politiske bud på. AUC analysen lægger op til en videreudvikling af det danske aftalesystem. Men man er nødt til at bryde med "den gammelkorporative administrative proces og etablere en nykorporativ struktur". Gruppen fremlægger en omfattende historisk dokumentation for, hvorledes den nuværende gammelkorporative struktur har hæmmet udbredelsen af decentral kraftvarme, betydet en udbygning af kulkraften, spændt ben for ordentlige VVM vurderinger og reduceret betydningen af IRP (Integreret ressourceplanlægning). Ifølge AUC gruppen er den største udfordring i

11 den videre energiplanlægning "den demokratiske udfordring", at påvirke samfundets langsigtede strategiske demokratiske proces - og løsrive processen fra de gamle teknologiers kortsigtede interesser. Derfor foreslår de bl.a. at den offentlige regulering gøres "nykorporativ" ved at uafhængige miljø-, vedvarende energi- og energispareinteresser repræsenteres så vidt mulig på alle planer i administrationen. Det anses for vigtigt, at fastholde "hvile i sig selv princippet" og forhindre aktieselskabsdannelse. Desuden foreslås et nyt prisog afgiftssystem, et forøget forbrugereje samt en revitalisering af el-systemets demokratiske institutioner ved valgreformer. Endelig er det vigtigt, at der på en række områder indføres større åbenhed i forvaltningen. I AKF analysen begrunder man afgørende ændringer af energisystemet alene udfra formodninger omkring udviklingen i EU og de internationale markeder. "Det er oplagt, at en så radikal ændring af omverdensbetingelserne, som diskuteres her, også vil få konsekvenser for dansk elforsynings interne organisation." (OJO&PEG s. 11). Man siger klart, "at det uformelle konsensussøgende netværk i den danske energisektor bliver brudt op, fordi aktørerne bliver konkurrenter" (AL&OR s. 19). Det forudses, at "hvis liberaliseringen gennemføres radikalt, vil der blive vendt op og ned på den måde, energisektoren er blevet reguleret i de sidste 20 år." (AL&OR s. 21), og "at store dele af den danske aftaletradition ikke kan opretholdes" (AL&OJO s. 12.). Konkret foreslår man, at "hvile i sig selv princippet" ophævet, fordi det "ikke er foreneligt med en forsyningsvirksomhed, der skal fungere under konkurrencevilkår" (OJO&PEG s. 59) og (AL&OJO s. 40). I forlængelse heraf forslår man forbrugerejet ophævet og aktieselskabsformen indført, fordi "det vil blive den foretrukne organisationsform under konkurrence, fordi den bruges andre steder, og fordi den er specielt indrettet til konkurrence". (AL&OJO s. 53).I realiteten foreslår man derved en ekspropriation af forbrugerejet. Generelt forventer AKF gruppen, at den hidtidige danske aftaletradition vil blive afløst af det, man kalder en "arm leng-

12 th" styring. (AL&OJO s. 94). Det har Ole Jess Olsen tidligere kaldt en "en rationel model" med 1. præcise og operationaliserbare målsætninger. 2. arm length relationer mellem virksomheder og tilsynsmyndigheder samt resultatkontrol med klart specificerede sanktioner." (OJO 1.s ) De forudser også, at Miljø- og energiministeriet må have et konkurrencekontor. AKF gruppen foreslår staten at gå ind og ændre een variabel (organisations- og infrastrukturen) og så lade de andre variable (miljø, afgifter, teknologi, politisk proces) tilpasse sig de nye forhold. AUC gruppen foreslår derimod staten, at anlægge et overordnet perspektiv, hvor man ser teknologivalg, afgiftsstruktur, organisations- og infrastruktur samt konkurrenceforhold i en helhed, så man på forhånd søger at forhindre konflikter mellem forskellige hensyn. Endelig forudser AKF gruppen, at den energieffektivisering, der er blevet gennemført med Lov om Integreret Ressourceplanlægning (IRP), hvis mål var, at der ikke skulle bygges kraftværker, hvis det er billigere at økonomisere med elektriciteten, bliver "reduceret som følge af omregulering" (AL&OJO s. 79). Hvis distributionsselskaberne i stigende grad skal konkurrere om salg af el, vil "profitmålsætningen muligvis blive omsat i en målsætning om at maksimere elsalget." (AL&OJO s ). AUC gruppen er også skeptisk overfor IRP. Efter deres opfattelse er, at målsætningen god nok. Derimod har de etablerede forsyningsvirksomheder sat sig på implementeringen, hvilket har betydet, at man har udelukket repræsentanter for elbesparelser. (s ). I en vis forstand kan det forekomme ejendommelig, at AKF gruppen er så radikal i sine anbefalinger af en ændring af organisationsstrukturen og infrastrukturen i energipolitikken i betragtning af, at sociologen Ole Jess Olsen netop i sin disputats har påpeget, at de danske offentlige forsyningsvirksomheder klarer sig godt ved internationale sammenligninger. Han påpegede her, at den danske reguleringstradition "indeholdt kvaliteter, som ikke fanges af de teoretiske modeller"

13 (OJO 1. s. 25). Ifølge teorien skulle man forvente misbrug og ineffektivitet i en struktur som den danske (OJO 1. s. 206). Men faktisk har den "rent økonomisk incitamenter til effektiv drift" (OJO 1. s. 212) og kendetegnes af "en stærk(bruger)- styret omkostningsbevidsthed" (OJO 1. s. 213). "Sociologisk er omkostningsbevidstheden blevet indskærpet gennem andelstraditionen og igennem det organisatoriske samarbejde, der har gjort det socialt problematisk at blive hængt ud som et dyrt selskab" (OJO 1. s. 467), hvorfor Ole Jess Olsen også konkluderer, "at der ikke som følge af nogle abstrakte organisationsræsonnementer er nogen grund til at afskrive konsensusmodellen som mindre effektiv end de såkaldte rationelle modeller." (OJO 1. s. 208). Som sociolog har han her et øje for "offentlige erhvervsvirksomheder kan også fremvise en række eksempler på mislykkede forsøg på at indføre mere "rationelle styringsmodeller uden skyldig hensyn til de sociologiske realiteter" ( OJO 1. s. 208). I AKF studierne holder han sig imidlertid ikke tilbage for at komme med abstrakte og usociologiske betragtninger om en total organisatorisk revolution af energisektoren. Det minder om den abstrakte liberale tale om en minimalstat. Grundforskning og interessebestemt sektorforskning. Forskning bliver styret af den analyseramme og den problemformulering herindenfor, der opstilles og bliver derved også interessebestemt. Det er sjældent man ser et eksempel på forskelligartet forskning omkring samme emne, hvor sammenhængen og forskellen i perspektiver og politiske konklusioner så klart kommer frem, som her. Når al forskning er problem- og interessebestemt, betyder det så, at kvaliteten af de to gruppers forskning er den samme? Nej langtfra. Et væsentligt kvalitetskriterie i forskning er om den begrebsog analyseramme, der anvendes er klart og konsistent fremlagt, og fordele og ulemper ved den valgte synsvinkel klart er angivet i en diskussion med alternative tilgange. Hvor selvreflekterende er man omkring det valgte perspektiv? Spiller man med åbne eller lukkede kort? I videnskab er der er krav om

14 åbenhed! Hvis man bruger en sådan evalueringsstandard overfor de to gruppers forskning, er der stor kvalitetsforskel. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af grupperne direkte henviser og forholder sig til hinandens analyser. (AKF gruppen bruger dog en tabel om elpriser fra AUC gruppens tidligere rapporter uden iøvrigt at forholde sig til deres paradigme). AUC gruppen forholder sig ikke til AKF gruppens analyser, skønt 3 af rapporterne forelå, før de afsluttede deres. Omvendt forholder AKF gruppens seneste rapport sig ikke til AUC analysen, skønt den er kommet senere end AUC analysen. Teoretisk forholder AUC gruppen sig kortfattet og kritisk til Ole Jess Olsens reguleringsparadigme (s ), hvorimod Ole Jess Olsen i sin disputats ikke lægger op til diskussion af eller har en eneste henvisning til nogle af AUC gruppens arbejder igennem årene om dansk energipolitik. AUC gruppen fremlægger en klar og bred analyseramme, diskuterer hensigtmæssigheden ved forskellige teoretiske tilgange, og definere herudfra en egen teoretisk ramme for offentlig regulering, der bla. indeholder en teknologi-teori og en udvikling af en institutions, dynamisk samfundsøkonomisk vurderingsmåde. De spiller med åbne kort, som man kan se, kontrollere og være uenige i. Heroverfor står AKF gruppen mere uigennemskuelig og uklar i sin analyseramme, der består af en opstilling af et teoretisk begrebsapparat om konkurrencemodeller iblandet træk af forskellige velfærdsøkonomiske og reguleringsteoretiske del-teorielementer. En samlet model for energi- og samfundssystemet, som AUC gruppen bruger, opstilles ikke. De arbejder desuden med komparativ statiske modelræsonnementer, hvor man ser på, hvilke ændringer en ændret organisations- og infrastruktur medfører med en antagelse om en konstant afgifts- og teknologistruktur. Konklusionen er, at de spiller med mere lukkede kort, som det kræver en omfattende analyse at blotlægge. Udadtil er AUC gruppen blevet kendt i offentligheden for sine forskellige politiske aktioner i forbindelse med en række politiske debatter og konflikter omkring dansk energipolitik,

15 mens AKF gruppen mere har ønsket at optræde med et neutralt videnskabelig image. Er det sådan, at konkret politisk engagement står imodsætning til videnskabelig kvalitet og objektivitet? Nej! AUC gruppens bidrag repræsenterer et helt anderledes dybtgående og originalt stykke planlægningsforskning set i forhold til AKF gruppens bidrag, der er mere snævert og bundet til de dominerende energiselskabers forventede "rationelle" egeninteresser. AUC gruppens tidligere analyser er blevet brugt af miljøbevægelsen og en række miljøpolitikere, og deres nye analyse vil uden tvivl også blive brugt af de samme kredse. Men miljø- og energiministeriet har nu også fået en solid analyse og gode argumenter for en videreudvikling af Energi 2000 konceptet. Heroverfor kan man se AKF gruppen med deres forslag fungere som videnskabelig legitimering af de dominerende forsyningsselskabers nye politiske strategi. Det kan ses i ELSAM Posten (nr ) og i den strukturanalyse af den jysk/fynske kraftværkssektor, som konsulentfirmaet PA Consulting Group har lavet. En del af AKF gruppens analyse består af en interviewundersøgelse af udvalgte direktører i energiselskaber, hvor man har spurgt om deres holdning til EU's indre energimarked og holdningen til Energi 2000 opfølgningen. (AL&OR). Man har her ikke interviewet en eneste repræsentant for de nye decentrale teknologier. Det viser, at disse teknologier ikke bliver betragtet som en ny og interessant del af det danske elsystem, og det på trods af at af el fra vindkraft og decentrale værker dækker 27% af elproduktionen indenfor ELSAMS område. Konsulent rapporten videreudvikler og bruger i stor udtrækning, de forslag og argumentationsmåder, som AKF gruppen har leveret. Hvad mener miljø- og energiminister Svend Auken med "nye styringsmodeller og organisationsformer"? I forordet til den nye Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse 1995 skrev miljø- og energiminister Svend Auken: "Danmark kan gøres til et eksperimentarium for en ny livsstil, der forener

16 moderne industriel produktion og velfærd med økologisk ansvarlighed. Det kræver en høj prioritering af forskning og af teknologisk nytænkning, men måske kan der også udvikles nye styringsmodeller og organisationsformer, der viderefører og omskaber andelstanken og traditionen for borgerdeltagelse og folkelig diskussion". (s 5). Hvad mente ministeren med "nye styringsmodeller og organisationsformer, der viderefører og omskaber andelstanken og traditionen for borgerdeltagelse og folkelig diskussion"? Det røber selve redegørelsen ikke noget om. Var det afskaffelse af "hvile i sig selv princippet" og andels- og forbrugerejet - eller var det en fastholdelse og videreudvikling af disse særlige danske organisationstræk ministeren tænkte på? Det vil det næste års energidebat vise. AUC analysen leverer en lang række gennemtænkte forslag til, hvordan Danmark kunne blive et sådant eksperimentarium og fortsat kan gå foran i miljø- og energipolitikken. AKF gruppen forslår derimod en total demontering af Energi 2000 og udvikling af abstrakte internationale, rent markedsbestemte organisationsmodeller. Litteratur: Frede Hvelplund, Henrik Lund, Karl Emil Serup og Henning Mæng: Demokrati og forandring. Energihandlingsplan Aalborg Universitets Forlag. September Ole Jess Olsen: Regulering af offentlige forsyningsvirksomheder i Danmark. Telekommunikation, kollektiv transport og ledningsbunden energi. Jurist- og Økonomforbundets Forlag (OJO 1.). Ole Jess Olsen: Konkurrence inden for elforsyningen - erfaringer fra England, Norge, Sverige og USA. AKF Forlaget. Februar (OJO 2.). Ole Jess Olsen, Poul Erik Grohnheit: Dansk elproduktion på et åbent nordeuropæisk marked. AKF Forlaget. November (OJO&PEG).

17 Anders Larsen og Olaf Rieper: Konkurrence eller planøkonomi i energisektoren. Synspunkter fra el-gas- og fjernvarmeselskaber om konkurrence og plankrav. AKF Forlaget. Marts (AL&OR). Anders Larsen og Ole Jess Olsen: Konkurrence i energisektoren og statslig regulering. AKF Forlaget. Oktober (AL&OJO). Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse Miljø- og energiministeriet PA Consulting Group: Strukturanalyse af den jysk/fynske kraftværkssektor. 13. dec Erik Christensen. Lektor i samfundsfag. Medlem af Det Økologiske Råd. Kronosvej 59, Gug, 9210 Aalborg SØ. Tlf. og FAX Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 1, 9220 Aalborg SØ. Tlf lok FAX Artiklen i Global Økologi nr

KONKURRENCE I ELSEKTOREN?

KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Ole Jess Olsen Peter Fristrup Jesper Munksgaard Klaus Skytte KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Jurist- og Økonomforbundets Forlag I bogen analyseres en række vigtige problemstillinger for elliberaliseringen i

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Illustration af den manglende saglige modvægt til de visionære VE-pionerer. Flemming Nissen

Illustration af den manglende saglige modvægt til de visionære VE-pionerer. Flemming Nissen Illustration af den manglende saglige modvægt til de visionære VE-pionerer Flemming Nissen Flemming Nissen 2008 Energiforsker på Syddansk Universitet 2007 2008 Direktør for Strategirummet 2005 2007 Direktør

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Konference fossil frie Thy, 21. juni 2012 Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Afskaf affaldsafgiften

Afskaf affaldsafgiften Afskaf affaldsafgiften Jacob H. Simonsen 1 Hvorfor er problemstillingen afgørende Pr. 12. december 2010 kan det forbrændingsegnede erhvervsaffald bevæge sig frit i EU Affaldsproducenten har et retskrav

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Konference fossil frie Thy, August 2012 Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Universitetets

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Historien om den videnbaserede energisektor

Historien om den videnbaserede energisektor Historien om den videnbaserede energisektor Formålet med denne historiefortælling er at vise, at da elsystemet blev udviklet var sektoren kendetegnet ved en meget høj grad af tværfaglighed. Den danske

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark?

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark? Hvis Danmark omvendt skulle satse på en betydelig netto el-eksport vil dette medføre en kraftig vækst i landets CO 2 -udledning, og nødvendiggøre omkostningskrævende CO 2 -reduktioner indenfor andre sektorer.

Læs mere

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer 26. september 2006 Klaus Illum Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 2006) Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer Det beskrevne X0-scenarie er kun relevant,

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING

MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING PET ER KAR NØ E PRO FESSO R DIST C E N T E R F O R D E S I G N, I N N O VAT I O N A N D S U S T A I N A B L E T R A N S I T I O

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Detailmarkedet for elektricitet

Detailmarkedet for elektricitet 15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden Charlotte Søndergren Dansk Energi Væsentlige pointer Levering af el til forbrugerne til enhver tid i et energisystem under stor forandring. Kræver investeringer og

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date Visioner og forslag for Danmark og EU Name - Date Alliance for Community Power Vestjyllands Energi-og Miljøforening Ærø Energi-og Miljøkontor Høje Taastrup Miljø-og Energicenter Himmerlands Energi-og Miljøforening

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Brændefyring og alternative løsninger

Brændefyring og alternative løsninger Brændefyring og alternative løsninger Brug af brændeovne i fjernvarmeområder teknisk konsulent Henrik Andersen Dansk Fjernvarme Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 98 % af al dansk fjernvarme

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Kraftvarmedag. Foreningen Danske Kraftvarmeværker. Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet

Kraftvarmedag. Foreningen Danske Kraftvarmeværker. Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Kraftvarmedag Foreningen Danske Kraftvarmeværker Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energiområdet : Folketing, ministerium, myndigheder og klageinstanser Folketinget Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation Energinet.dk C/O Sisse Carlsen Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

Strategisk energiplanlægning på tværs hvilke særlige ledelsesudfordringer giver det? Henrik Kærgaard Udviklingschef På Tværs, civilingeniør NIRAS

Strategisk energiplanlægning på tværs hvilke særlige ledelsesudfordringer giver det? Henrik Kærgaard Udviklingschef På Tværs, civilingeniør NIRAS Strategisk energiplanlægning på tværs hvilke særlige ledelsesudfordringer giver det? Henrik Kærgaard Udviklingschef På Tværs, civilingeniør NIRAS Det samlede energisystem bliver mere og mere komplekst

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere