Strategisk energiplan. Web udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk energiplan. Web udgave"

Transkript

1 Strategisk energiplan

2 Indhold 1. Forord Hvad er en strategisk energiplan Vision og mål Strategi Status for energiforsyningen i Horsens Kommune Fremtidens energi i Horsens Kommune Konkrete projekter Fremtiden - 100% VE i Perspektiver efter Udarbejdet af: Teknik og Miljø Lay-out og tryk: Grafisk Afd. Horsens Kommune Maj 2013 Foto: Fotograf: Per Rask Horsens Kommune Horsens Vand Colourbox 2

3 1. Forord Danmark er i gang med en ambitiøs omlægning af hele samfundets energiforsyning. Målet er, at al energiforsyning i år 2050 skal komme fra vedvarende energikilder. På baggrund af klimakommissionens betænkning fra 2010 og fra de efterfølgende regeringsudmeldinger kan vi forvente, at fremtidens afgørende energikilde er vindenergien. Allerede i 2035 er det planen, at der er 100 % vedvarende energi i el- og varmeforsyningen. Det stiller os overfor en stor omstillingsopgave, som kræver grundige overvejelser og en langsigtet planlægning, så de store investeringer, der skal foretages, sker på de bedst mulige samfundsøkonomiske grundlag. Derfor har Horsens Kommune udarbejdet en strategisk energiplan. Den første i en række af strategiske energiplaner, der gradvist skal føre os frem mod målet om vedvarende energiforsyning. Det vil sige, at energiplanen løbende vil blive revideret i takt med den teknologiske udvikling og resultatet af de undersøgelser, der giver os større viden om rentabilitet og effektivitet af de mulige løsninger. I Horsens Kommune har vi ikke plads til så mange vindmøller, da vi ligesom en række andre kommuner i det østjyske vækstbånd har en høj bebyggelsestæthed. Til gengæld har vi en udstrakt grad af fjernvarmeforsyning, og der er oplagte muligheder for en yderligere udvikling af fjernvarmenettet, så det bliver muligt at skabe sammenhæng mellem energiproduktionsstederne, at opsamle overskudsvarme fra industrivirksomheder og at kunne placere nye vedvarende energikilder, der hvor mulighederne er optimale. Nøgleordet er fleksibilitet, fordi udfordringen er at skabe forsyningssikkerhed i en verden med bølgende energiforsyning. I perioder vil for eksempel vindmøllerne producere mere energi, end der efterspørges. For at denne energi ikke skal gå tabt eller sælges til underskudspriser, må vi skabe et system, hvor vindmølleenergien kan opsamles og anvendes, og her er fjernvarmeværker en oplagt mulighed. I forbindelse med varmeplanlægningen i Horsens Kommune indledte fjernvarmeværkerne drøftelser om et yderligere samarbejde. Dette samarbejde er siden udvidet med fjernvarmeværker i Hedensted Kommune og meget tyder på, at flere kommuner i det østjyske er interesseret i et samarbejde. Mange borgere bliver i den kommende tid stillet overfor den udfordring, at olie- og naturgasfyr skal udskiftes med vedvarende energikilder. Og borgerne kan med rette spørge, hvilke alternative muligheder er der i ens lokalområde. Med denne plan skitseres udbygningsmulighederne for fjernvarmen, og der skitseres en række udviklingsmodeller for varmeforsyning udenfor fjernvarmeområderne. Den grønne omstilling består ikke bare i varmeforsyning, men også i energieffektivisering og anvendelse af grøn energi på transportområdet. Hele den teknologiske udvikling, der skal muliggøre dette, vil Horsens Kommune gerne være med i, fordi vi også tror, at her er mange fremtidige arbejdspladser. Derfor er vores vision at skabe bæredygtig vækst gennem kreativitet og nytænkning. Med venlig hilsen Peter Sørensen Borgmester 3

4 W eb ud ga ve 2. Hvad er en strategisk energiplan? 4

5 Den strategiske energiplan er et planlægningsværktøj, som skal give mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem, således at potentialet for omstilling til mere vedvarende energi og energieffektivisering udnyttes på en måde, som er den samfundsmæssige mest energieffektive samtidigt med at en stabil forsyning sikres. Det vil sige, at der er tale om en overordnet plan, som angiver de ønskede udviklingsretninger. Den strategiske energiplan er udarbejdet med følgende formål: - At skabe et overblik over hvilke omstillingsprocesser, der skal til for at gøre omstillingen til 100 % vedvarende energi mulig. - At vurdere, hvilke omstillingsprocesser der lokalt skal prioriteres højt, og dermed skal igangsættes indenfor en kortere tidshorisont. - At vurdere, hvilke undersøgelser, der skal igangsættes med henblik på et senere tidspunkt, at kunne skabe et beslutningsgrundlag for igangsættelse af konkrete projekter. Arbejdet sker i tæt samarbejde med de berørte energiselskaber, og gennem dialogmøder med borgere og virksomheder i kommunen. Den strategiske plan vil give Byrådet et overordnet grundlag for at igangsætte og vurdere initiativer til at gennemføre konkrete projekter. Planen vil navnlig give Byrådet anledning til at anmode forsyningsselskaberne om at fremme organisatoriske modeller og aftaler samt at udarbejde mere detaljerede projektforslag, som realiserer planens mål. Der skal fortsat ske en konkret vurdering af hvert projektforslag, herunder udarbejdes lovpligtige projektforslag, der belyser projekternes energimæssige, miljømæssige samt økonomiske konsekvenser i hvert enkelt tilfælde. Horsens Kommunes strategiske energiplan afløser kommunes Varmeplan samt Klimaplan. Planen indeholder ikke kommunens klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen udarbejdes som et særskilt kommuneplantillæg. 5

6 3. Vision og mål 6

7 Vision Mål Horsens Kommunes vision er at skabe bæredygtig vækst gennem kreativitet og nytænkning. Horsens Kommune skal reducere CO2-udledningen med 20 % i Andelen af vedvarende energi i el- og varmeforsyningen skal udgøre 100 % i Horsens Kommune indgik i december 2011 Borgmesterpagten. Denne aftale indebærer blandt andet at kommunen reducerer CO2- udledningen med 20 % i 2020 (basisår: 2007). Målet er fastlagt ud fra regeringens mål som er beskrevet i energiudspillet Vores Energi, november Målet indebærer for eksempel udfasning af oliefyr og konvertering af naturgasområder. I 2050 skal fossile brændsler være udfaset i hele energiforsyningen (inkl. transportsektoren). Målet er fastlagt ud fra regeringens mål som er beskrevet i energiudspillet Vores Energi, november Dette mål forudsætter at den private trafik også er baseret på vedvarende energi. 7

8 W eb ud ga ve 4. Strategi 8

9 En forudsætning for at nå målene er at følgende parametre er opfyldt: Energieffektiviteten skal øges Der skal indføres mere vedvarende energi Forsyningssikkerheden skal sikres. Nedenstående strategi beskriver, hvordan Horsens Kommune vil arbejde for at nå målene. Strategien er baseret på følgende nøgleord: Samarbejde, inddragelse, ny viden og ansvar. Samarbejde Horsens Kommune vil - skabe et stærkt samarbejde mellem kommune, erhvervsliv, forsyningsselskaber, uddannelsesinstitutioner og andre organisationer, - skabe et samarbejde mellem lokale og private aktører, hvor borgere og virksomheder inviteres til samarbejde. Dermed skaber vi et center for viden og samarbejde om lokal bæredygtighed. Inddragelse Horsens Kommune vil - informere borgere og virksomheder om vedvarende energi og energieffektiviseringer, - inddrage borgere og virksomheder i omstillingen til vedvarende energi og øget energieffektivisering. Ny viden Horsens Kommune vil - Understøtte gennemførsel af udviklingsprojekter, som kan kan fungere som demonstrationsprojekter i Horsens Kommune, - tiltrække nye videns- og undervisningsmiljøer, - tiltrække nye forretningsområder med energibesparende produkter og teknologier, - understøtte det lokale erhvervslivs muligheder for at nyudvikle fremtidens klimavenlige teknologi. Ansvar Horsens Kommune vil - sikre, at bæredygtighed indgår i alle relevante politiske beslutninger, i visioner, politikker, strategier og i den daglige opgaveløsning i virksomheden Horsens Kommune, - genneføre den planlægnning som er grundlæggende for at indføre vedvarende energi i energiforsyningen, - gå i spidsen og være et godt eksempel ved som virksomhed at handle klima- og energibevidst i alle vores aktiviteter samt ved at fokusere på at begrænse CO2-udledning i virksomheden Horsens Kommune samt i den kollektive bybustrafik, - arbejde for at den kollektive fjernvarme udvides og at den kollektive fjernvarme udelukkende baseres på vedvarende energikilder, - arbejde for at den individuelle varmeforsyning i det åbne land baseres på vedvarende energikilder, som solceller til elproduktion og solfangere, varmepumper og biobrændsel til opvarmning. 9

10 5. Status for energiforsyningen i Horsens 10

11 Kommune 5.1 Status for den samlede energiforsyning Energibalance 2011 for Horsens Kommune er udarbejdet i forbindelse med et regionalt udviklingsprojekt, hvor PlanEnergi har udarbejdet en opgørelse af energiforbruget i regionens kommuner. Opgørelsen bygger så vidt muligt på det målte brændselsforbrug for 2011, oplyst af bl.a. kommunens forsyningsselskaber. Det samlede resultatet af kortlægningen er præsenteret i et regneark, der udgør det såkaldte energiregnskab. Brændselsforbrug Figur 1 viser det samlede brændselsforbrug i Horsens Kommune fordelt på brændselstyper. De dominerede brændsler i kommunens energiforsyning er naturgas, olie og biomasse. TJ/år Elimport Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Benzin/JP1 Brændselsolie/diesel Fuelolie Naturgas og LPG Kul Figur 1: Bruttoenergiforbrug i Horsens Kommune fordelt på brændselstyper. 11

12 Brug af vedvarende energi Figur 2 viser brugen af vedvarende energi i kommunen. Det ses, at VE-brændslerne primært består af biomasse og bionedbrydeligt affald. Søjlen længst til højre viser det totale lokale biomassepotentiale ved fuld udnyttelse af det lokale biomassepotentiale TJ/år Lokalt biomassepotentiale Figur 2: Forbrug af vedvarende energi og det lokale biomassepotentiale. Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Figur 3 viser sammensætningen fordelt på biomassetyper for det samlede lokale biomassepotentiale, der er skitseret på figur 2. Opgørelsen er udarbejdet af Århus Universitet og antager for så vidt angår energiafgrøder, at 15 % af kommunens kornareal kan anvendes til produktion af bioenergi. Det kortlagte bioenergipotentiale vil maksimalt kunne dække 15 % af kommunens samlede energiforbrug. TJ/år Husdyrsgødning Energiafgrøder Halm Brænde og træflis Figur 3: Det samlede biomassepotentiale for Horsens Kommune fordelt på biomassetyper. 12

13 Energiforbruget fordelt på sektorer Figur 4 viser brugen af vedvarende og fossil energi i kommunen fordelt på sektorer. Det fremgår af figuren, at de store energiforbrug går til transport, industri, kommunens fjernvarmeværker og til individuel opvarmning TJ/ år Figur 4: Bruttoenergiforbruget fordelt på sektorer. El-import VE-el Transport Industri Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning Figur 5 viser foruden det sektoropdelte brændselsforbrug en fordeling på henholdsvis vedvarende og fossil energi. Det ses, at knap halvdelen af den kollektive el- og varmeforsyning er baseret på vedvarende energi (biomasse og affald), mens ca. 1/3 af den individuelle boligopvarmning er baseret på biomasse TJ/ år El-import VE-el Transport Industri Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning VE VE VE Fossil Fossil Fossil Figur 5: Bruttoenergiforbruget fordelt på sektorer og vedvarende og fossilt energiforbrug. 13

14 5.2 Status for den samlede boligopvarmning Figur 6 viser den geografiske placering af kommunens boliger fordelt efter primær opvarmningsform jf. BBR. Figuren findes i større format sidst i notatet. Det fremgår, at fjernvarme (rød) er den dominerende opvarmningsform, men også at der er et betydeligt potentiale for at udvide det lokale fjernvarmegrundlag via konvertering af områder, der i dag er forsynet med individuel gas (orange). Figur 6: Primær opvarmningsform i Horsens Kommune jf. BBR. 14

15 Varmeforbrug fordelt på opvarmningsenheder Figur 7 viser slutforbruget til opvarmning fordelt på opvarmningstyper jf. energiregnskab 2011 for Horsens Kommune. Dvs. brændselsforbruget fratrukket tab ved energiopsætning fra brændsel til varme og tab i distributionsnettet for fjernvarmes vedkommende. Det fremgår af figuren, at langt den største del af kommunens opvarmningsbehov dækkes af fjernvarme. Fjernvarmen dækker ca. 47 % af kommunens samlede varmeforbrug. Af de øvrige opvarmningsformer er gas- og oliefyr de dominerende TJ/år ve ud ga - W eb Figur 7: Varmeforbruget i Horsens Kommune fordelt på opvarmningsteknologi. 15

16 Brændselsforbrug fordelt på opvarmningsenheder Figur 8 viser brændselsforbruget for hver af de angive opvarmningsformer. Det ses, at brændselsforbruget er størst for fjernvarme, naturgas og olie. Ca. 33 % af det samlede brændselsforbrug til boligopvarmning anvendes i fjernvarmesektoren. Forskellen på fjernvarmens andel af brændselsforbruget i figur 8 og af opvarmningsbehovet i figur. 7 skyldes, at fjernvarmen i Horsens Kommune er en mere energieffektiv opvarmningsform end individuel opvarmning med gas, olie og biomasse TJ/år ve ud ga - eb Figur 8: Brændselsforbruget i Horsens Kommune fordelt på opvarmningsteknologi. W 5.3 Status for boligopvarmning i det åbne land Tabel 1 viser antallet af fyringsenheder til individuel opvarmning oplyst af kommunens skorstensfejere. Det ses, at der fortsat er mere end oliefyr i kommunen. Nogle er placeret i fjernvarmeområder og kan omstilles til fjernvarme, mens andre vil blive omstillet til enten biomasse eller varmepumper. Opvarmningsform i det åbne land Antal fyringsenheder Brændeovne, helårsbolig Brændeovne, sommerhuse 131 Fast brændsel Halmfyr 142 Oliefyr Pillefyr/Stokerfyr 762 Tabel 1: Fyringsenheder til individuel opvarmning 2012 jf. kommunens skorstensfejere. 16

17 5.4 Status for biogas Figur 9 viser potentielle muligheder for afsætning af biogassen til naturgasnettet og til kommunens naturgasfyrede kraftvarmeværker. Baggrundsfarven på kortet viser husdyrtætheden. Jo mere orange/gul, jo højere husdyrtæthed. W eb ud ga ve Kommunens hysdyrgødning udnyttes ikke til biogas i dag. Det planlagte biogasanlæg Horsens Biogas er ligeledes markeret på figuren. Figur 9: Planlagtebiogasanlæg, kraftvarmeværker, naturgasnet og husdyrtæthed. Den væsentligste ressource til nye biogasanlæg er husdyrgødning. Den totale ressource fra husdyrgødning er på ca. 320 TJ/år. Det planlagte Horsens biogas forventes at producere ca. 160 TJ gasbaseret på husdyrgødning, svarende til at ca. 50 % kommunens husdyrgødning udnyttes til biogasproduktion. 17

18 5.5 Status for vindkraft Der er i dag 12 vindmøller i Horsens Kommune. Data for nettilslutning, effekt og årlige elproduktion fremgår af tabel 2. De har en samlet kapacitet på 4 MW og producerer årligt ca. 6,5 mio. kwh el, svarende til ca. 1 % af kommunens elforbrug. Alle kommunens vindmøller er ældre møller, der må forventes nedtaget over de næste 5-10 år. Dato for nettilslutning Kapacitet (kw) Elproduktion 2011 (KWh) I alt Tabel 2: Eksisterende vindmøller i Horsens kommune. De eksisterende vindmøllers placering og fordelingen af kommunens vindressourcer fremgår af figur

19 ve ga ud W eb Side 9 af 11 Figur 10: Vindressourcer og eksisterende vindmøller i Horsens Kommune. 19

20 6. Fremskrivning af energiregnskabet 20

21 6.1 Forudsætninger for fremskrivning Der foretages en fremskrivning af energiregnskab for 2011 til 2020, 2025, 2035 og 2050 med udgangspunkt i nøgletal fra Energistyrelsens basisfremskrivning Formålet med fremskrivningen et at skabe overblik over den fremtidige energiforsyning i Horsens Kommune, såfremt forbrugsudviklingen følger Energistyrelsens fremskrivning og energiforsyningen er baseret på dagens teknologi. Fremskrivningen medtager altså ikke teknologi- og brændselsskift i perioden. Fremskrivningen tager således ikke højde for konvertering af individuel olie og naturgas til fjernvarme, varmepumper og biomasse. Befolkningsfremskrivning Nedenstående tabel 3 viser udviklingen i indbyggertal i Horsens Kommune sammenlignet med resten af landet. Fremskrivningen er foretaget af Danmarks Statistik frem til 2040, mens fremskrivningen til 2050 er foretaget lineært med samme udviklingstendens, som for den øvrige del af perioden. År Horsens (indbyggertal) Indeks Danmark (indbyggertal) Indeks Forskel indeks , ,03 0, , ,04 0, , ,08 0, , ,09 0, , ,11 0,19 Tabel 3: Indeksering efter indbyggertal. El- og varmeforbruget og transportforbruget hos private i Horsens fremskrives med tendenserne i Energistyrelsens basisfremskrivning plus et tillæg for den ekstra befolkningstilvækst, som er skitseret i ovenstående tabel længst til højre. Elforbrug Med udgangspunkt i Energistyrelsens basisfremskrivning forventes det nationale elforbrug at ændre sig som angivet i nedenstående tabel. Fremskrivningen løber frem til I 2050 antages det klassiske elforbrug at ligge på samme niveau, som i Udviklingen i Horsens Kommune antages at følge den nationale udvikling med undtagelse af forbruget hos private, som er tillagt et ekstra forbrug, som tager højde for den ekstra befolkningstilvækst i Horsens Kommune. 21

22 Indeksering af elforbrug 2011-niveau Landbrug mv. 1,07 1,11 1,16 1,16 Fremstillingsvirksomhed 1,11 1,14 1,14 1,14 Bygge- og anlægsvirksomhed 1,10 1,24 1,42 1,42 Offentlig service 1,05 1,12 1,24 1,24 Privat service 1,02 1,08 1,09 1,09 Husholdninger (Danmark) 1,01 1,06 1,09 1,09 Husholdninger (Horsens) 1,07 1,17 1,24 1,30 Tabel 4: Indeksering efter indbyggertal og Energistyrelsens basisfremskrivning Varmeforbrug Energistyrelsens fremskrivning af energiforbruget til boligopvarmning viser en svagt faldende tendens, så varmeforbruget i 2030 er ca. 5 % lavere end i Da der samtidigt er en kraftigere befolkningstilværkst i Horsens Kommune end i resten af landet, forudsættes varmeforbruget konstant i fremskrivningen for Horsens Kommune. Transport Med udgangspunkt i Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2012 forventes det nationale energiforbrug til transport at ændre sig som angivet i nedenstående tabel. Fremskrivningen til 2050 er foretaget lineært med samme udviklingstendens, som for den øvrige del af perioden. Udviklingen i Horsens antages at følge den nationale udvikling. Der regnes med 10 % biobrændstoffer i transportsektoren fra 2020 og frem jf. EU s VE-direktiv. Indeksering af energi til transport ift niveau Vej, benzin (Danmark) 0,9 0,91 1,05 1,15 Vej, benzin (Horsens) 0,95 1,00 1,16 1,37 Vej, diesel (Danmark) 1,04 1,09 1,25 1,46 Vej, personbil diesel (Horsens) 1,10 1,20 1,43 1,74 Traktor, diesel 0,97 0,96 0,96 0,96 Tog, diesel 0,96 0,96 0,96 0,96 Indenrigsluftfart 1,01 1,01 1,01 0,96 Udenrigsluftfart 1,26 1,30 1,22 1,22 Luftfart, JP1 (gennemsnit) 1,23 1,27 1,19 1,19 Søfart, diesel og fuelolie 1,2 1,2 1,2 1,2 Tabel 5 Indeksering efter indbyggertal og Energistyrelsens basisfremskrivning

23 Elimport I energiregnskabet er Elimport opgjort med samme emissionsfaktor, som dansk marginal el, som skitseret i Energistyrelsens vejledning på området. Energistyrelsens fremskrivning af emissionsfaktoren for mariginalel fremgår af nedenstående tabel. Emissionsfaktoren for 2050 sættes til samme niveau, som for DK kg/mwh Marginal Emission CO Tabel 6: Fremskrivning af emissionsfaktoren for mariginalel jf. Energistyrelsen 23

24 24 eb W ve ga ud

25 Vindkraft Der er i dag 12 vindmøller i Horsens Kommune. Data for nettilslutning, effekt og årlige elproduktion fremgår af tabel 2. Tabel 2: Se side 18 I fremskrivningen antages det, at kun de tre største møller fortsat står i kommunen i I 2025 forventes alle eksisterende vindmøller nedtaget. I energiregnskabet for Horsens Kommune er kommunens andel af elproduktionen fra havvind medtaget. Der er i dag installeret ca. 870 MW vindkraft på havet jf. stamdataregisteret for vindmøller. Det forsøges med energiaftalen med MW i 2020, så den samlede installerede kapacitet på havet forøges til MW. Horsens kommunes andel af nationale elproduktion fra vindkraft stiger hermed med 270 % fra 2020 og frem. 6.2 Resultater På basis af de forudsætninger, der er beskrevet i kapitel 6 er der udarbejdet en fremskrivning i af kommunens energiforsyning på basis af energiregnskabet for Der er opstillet referenceenergiregnskaber for 2020, 2025, 2035 og Brændselsforbrug Figur 11 viser det samlede brændselsforbrug i Horsens Kommune fordelt på brændselstyper. BAUfremskrivningen viser, at kommunens samlede energiforbrug vil stige med ca. 14 % og de dominerede brændsler fortsat er naturgas, olie og biomasse. TJ/år Elimport Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Benzin/JP1 Brændselsolie/diesel Fuelolie Naturgas og LPG Kul BAU 2020 BAU 2025 BAU 2035 BAU 2050 Figur 11: Bruttoenergiforbrug fordelt på brændselstyper. 25

26 Brug af vedvarende energi Figur 12 viser brugen af vedvarende energi i kommunen. Det ses, at brugen af biomasse stiger en smule i perioden. Hoppet fra 2011 til 2020 skyldes implementering kravene om 10 % biobrændstof i transportsektoren jf. EU s VE-direktiv TJ/år BAU 2050 BAU 2035 BAU 2025 BAU Lokalt biomassepotentiale Figur 12: Forbrug af vedvarende energi og det lokale biomassepotentiale. Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt 26

27 Energiforbruget fordelt på sektorer Figur 13 viser brugen af vedvarende og fossil energi fordelt på sektorer. Det fremgår af figuren, at særligt energiforbrugt i transportsektoren forventes af stige betydeligt i frem mod TJ/ år BAU 2020 BAU 2025 BAU 2035 BAU 2050 Figur 13: Bruttoenergiforbruget fordelt på sektorer. El-import Vindkraft mv. Transport Figur 14 viser foruden det sektoropdelte brændselsforbrug en fordeling på henholdsvis vedvarende og fossil energi. Det ses, at det ekstra brændselsforbrug i transportsektoren primært er baseret fossile brændsler. TJ/ år Industri Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning El-import Vindkraft mv. Transport Industri Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning BAU 2020 BAU 2025 BAU 2035 BAU BAU 2020 BAU 2025 BAU 2035 BAU 2050 Figur 14: Bruttoenergiforbruget fordelt på sektorer og vedvarende og fossilt energiforbrug. 27

28 Andel vedvarende energi Figur 15 viser udviklingen i andelen af vedvarende energi i energiforsyningen i Horsens Kommune. Stigningen fra 2011 til 2020 skyldes mere havvind og mere biobrændstof i transportsektoren. 25,0 20,0 20,0 19,6 19,2 18,8 15,0 15,9 VE% VE%EU 10,0 5, BAU 2020 BAU 2025 BAU 2035 BAU 2050 Figur 15: Andel vedvarende energi BAU-fremskrivning for Horsens Kommune 28

29 Udgift til import af fossile brændsler Figur 16 viser udgiften til import af fossile brændsler. Udgiften falder frem mod 2020 pga. mere havvind, mens den stiger efterfølgende med vækst i energiforbruget. mio. kr. pr. år BAU 2020 BAU 2025 BAU 2035 BAU 2050 Figur 16: Udgifter til import af fossile brændsler mio. kr. pr. år Naturgas Benzin JP Dieselolie Brændselsolie 600 Fuelolie 400 Kul 200 LPG og petroleum 0 Elimport 2011 BAU 2020 BAU 2025 BAU 2035 BAU 2050 Figur 17: Udgifter til import af fossile brændsler fordelt på brændselstyper 29

30 7. Fremtidens energi i Horsens Kommune 30

31 I Danmark satses på energieffektivisering og vedvarende energikilder. I Danmark er det endvidere politisk vedtaget at udviklingen af energisektoren og i særdeleshed varmeforsyningssektoren skal ske ud fra følgende principper: - Høj omkostningseffektivitet - gennemførelse af varmeforsyningsprojekter skal ske på et samfundsøkonomisk fornuftigt grundlag, således at samfundets ressourcer udnyttes bedst muligt. - Høj forsyningssikkerhed - ved valg af varmeproduktionsmetoder og brændsler lægges der vægt på forsyningssikkerhed, således at energikriser som i 70 erne bl.a. undgås. - Miljøhensyn - udviklingen af energisektoren skal ske med vægt på at reducere forsyningens belastning af det omgivende miljø. Der fokuseres på globalt miljø, herunder f.eks. udledningen af drivhusgasser men også lokale parametre som f.eks. spildevand og partikelforurening. Ovenstående principper er indarbejdet i Varmeforsyningslovens formålsbestemmelser og gælder således for udviklingen af de kollektive opvarmningssystemer i landet. En række forsknings- og udviklingsprojekter har de seneste år analyseret mulige udviklingsspor for energi- og varmeforsyningen i Danmark de kommende år. Herunder bl.a. Varmeplan Danmark - udarbejdet af Aalborg Universitet og Rambøll i 2008 for Dansk Fjernvarme. Ingeniørforeningen Danmarks Klimaplan 2050, udarbejdet af bl.a. Aalborg Universitet. Effektiv Fjernvarme, udarbejdet af EA energianalyse Varmeplan en opfølgning til Varmeplan Danmark, udarbejdet af Aalborg Universitet og Rambøll - september Klimakommissionens anbefalinger september 2010 Ifølge Horsens Kommunes energibalance for 2011 kommer 16 % af energiforsyningen fra vedvarende energi. I det følgende beskrives de områder, som kommer i spil, således Horsens Kommune kan gå skridtet videre til 100% vedvarende energi i varme- og elforsyningen i 2035 og 100 % udfasning af fossile brændsler i Det fleksible energisystem I Danmark har der med de seneste 30 års energiplanlægning været fokus på decentrale energiløsninger (herunder især vindmøller og decentrale kraftvarmeværker), energieffektivitet og helhedsorienterede systemløsninger. Mere end halvdelen af den samlede elproduktionskapacitet er således i dag placeret i decentrale kraftvarmeanlæg og vindmøller, hvor også den altovervejende andel af den nuværende vedvarende energi kapacitet findes. Fremtidens energisystem i Danmark vil fortsat bygge på en stor andel af decentrale løsninger, herunder endnu mere vindenergi, som er den vedvarende energikilde, der er til rådighed i størst omfang i Danmark. Vindenergi og andre vedvarende energikilder som bølgekraft og solenergi betegnes også fluktuerende energikilder. En stigende andel af fluktuerende energikilder stiller store krav om fleksibilitet i energisystemet for at kunne indpasse disse. Varmeforsyningssektoren kommer til at spille en stor rolle i etableringen af et fleksibelt energisystem, idet varmeproduktionen og -forbruget udgør en markant andel af det samlede energiforbrug, men også fordi varmesektoren med fordel kan kombineres med el-, transport og landbrugssektoren. En sammentænkning af alle systemerne er nødvendig for at sikre opfyldelsen af de overordnede energipolitiske mål relateret til klima, miljø og forsyningssikkerhed. De skitserede sektorer udgør således tilsammen nøglen til en langsigtet løsning omkring reducerede udledninger af klimaskadelige drivhusgasser. 31

32 7.2 Sammenbinding af forsyningsområder En sammenbinding af fjernvarmesystemer kan være forbundet med store fordele i forbindelse med omstillingen af varmeforsyningen i kommunen. Sammenbindingen af varmeværker sker typisk ved etablering af varmetransmissionsledninger mellem systemerne. Transmissionsledninger har på grund af deres størrelse og udformning et meget lavt varmetab typisk på mellem 5-10 % af den leverende mængde varme. Sammenbindingen af fjernvarmenettene kan være med til at sikre en optimal fleksibilitet i forsyningen, herunder mellem el og varmesektoren, og vil samtidig sikre den optimale udnyttelse af fluktuerende energikilder samt de mest effektive varmeproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi. Det er væsentligt i denne sammenhæng at bemærke, at fjernvarme udgør en INFRASTRUKTUR, der kan opsamle og distribuere de bedste og billigste former for energi til forbrugerne, og ikke et brændsel. Fjernvarmen kan som infrastruktur være med til at flytte energien: Når vinden blæser og elprisen daler, skrues der ned for kraftvarmeproduktionen og op for biomassekedler/varmepumper. Når solen skinner udnyttes de store jordplacerede solfangere i kommunen, og hertil sikres ligeledes den bedste udnyttelse af biogas og affaldsvarmen, hvor sidstnævnte i visse perioder tidligere måtte bortkøles i sommerperioden. Med transmissionsledningerne er placeringen af de nye VE anlæg mindre vigtige, og anlæggene behøves ikke nødvendigvis etableret i tilknytning til de eksisterende anlæg, ligesom overskudsvarme fra fritliggende industrier kan udnyttes. 7.3 Konvertering til fjernvarme Erfaringen viser, at mange individuelt naturgasforsynede ejendomme med stor samfunds- og brugerøkonomisk fordel kan konverteres til fjernvarme. Samtidigt reduceres varmeforsyningens miljøbelastning, og forsyningssikkerheden forbedres gennem reduceret afhængighed af fossile brændsler, såfremt fjernvarmeforsyningen er baseret på vedvarende energi. Årsagen til at fjernvarme i dag bedre kan betale sig i naturgasområderne skyldes blandt andet: - At prisen på fossile brændsler er steget markant de seneste årtier, mens fjernvarmeværkerne til gengæld i stigende grad bliver mindre afhængige af disse brændsler. - At varmetætheden i mange byområder er steget som følge af en fortætning af bygningsmassen og udstykning af nye grunde. - At der er kommet afgift på naturgasforbrug til opvarmningsformål for virksomheder. - At virksomhederne i naturgasområderne ikke som ventet har brug for naturgas til procesformål og derfor kan nøjes med fjernvarme. Daværende Klima- og Energiminister opfordrede således i et brev i februar 2008 kommunerne til at fremme projekter med konvertering af individuelle naturgasopvarmede bygninger til fjernvarme. Vel at mærke i de områder hvor det kan ske med positiv samfundsøkonomi. 32

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarme

Strategi for udvikling af fjernvarme Strategi for udvikling af fjernvarme 2016-21 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indledning...3 Strategisk retning...5 Udfordringen...5 Samarbejde og organisering...5 Handlinger...5 Fjernvarmens forsyningsområder...6

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

Bæredygtig energi med grøn vækst...- 3 - Læsevejledning...- 4 - Resume...- 5 - Baggrund...- 9 -

Bæredygtig energi med grøn vækst...- 3 - Læsevejledning...- 4 - Resume...- 5 - Baggrund...- 9 - Bæredygtig energi med grøn vækst...- 3 - Læsevejledning...- 4 - Resume...- 5 - Baggrund...- 9 - Hjørring Kommunes klima- og bæredygtighedsstrategi...- 9 - Statslige udmeldinger og energiforliget 2012...-

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

FlexCities Projektidé til FjernvarmeVækst, Fase 1

FlexCities Projektidé til FjernvarmeVækst, Fase 1 FlexCities Projektidé til FjernvarmeVækst, Fase 1 1 Overordnet vision og motivation Fjernvarmeværkerne i Horsens, Dagnæs-Bækkelund, Hedensted, Løsning og Brædstrup har undersøgt mulighederne for at forbinde

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Strategisk energiplanlægning

Strategisk energiplanlægning Strategisk energiplanlægning Dansk Fjernvarme ERFA-MØDE 11. juni 2013 Jørgen Krarup www.regionmidtjylland.dk 2 www.regionmidtjylland.dk Programmet 1. Hvorfor SEP? 2. Hvad er SEP? 3. Forudsætninger for

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015 REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere