Strategisk energiplan. Web udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk energiplan. Web udgave"

Transkript

1 Strategisk energiplan

2 Indhold 1. Forord Hvad er en strategisk energiplan Vision og mål Strategi Status for energiforsyningen i Horsens Kommune Fremtidens energi i Horsens Kommune Konkrete projekter Fremtiden - 100% VE i Perspektiver efter Udarbejdet af: Teknik og Miljø Lay-out og tryk: Grafisk Afd. Horsens Kommune Maj 2013 Foto: Fotograf: Per Rask Horsens Kommune Horsens Vand Colourbox 2

3 1. Forord Danmark er i gang med en ambitiøs omlægning af hele samfundets energiforsyning. Målet er, at al energiforsyning i år 2050 skal komme fra vedvarende energikilder. På baggrund af klimakommissionens betænkning fra 2010 og fra de efterfølgende regeringsudmeldinger kan vi forvente, at fremtidens afgørende energikilde er vindenergien. Allerede i 2035 er det planen, at der er 100 % vedvarende energi i el- og varmeforsyningen. Det stiller os overfor en stor omstillingsopgave, som kræver grundige overvejelser og en langsigtet planlægning, så de store investeringer, der skal foretages, sker på de bedst mulige samfundsøkonomiske grundlag. Derfor har Horsens Kommune udarbejdet en strategisk energiplan. Den første i en række af strategiske energiplaner, der gradvist skal føre os frem mod målet om vedvarende energiforsyning. Det vil sige, at energiplanen løbende vil blive revideret i takt med den teknologiske udvikling og resultatet af de undersøgelser, der giver os større viden om rentabilitet og effektivitet af de mulige løsninger. I Horsens Kommune har vi ikke plads til så mange vindmøller, da vi ligesom en række andre kommuner i det østjyske vækstbånd har en høj bebyggelsestæthed. Til gengæld har vi en udstrakt grad af fjernvarmeforsyning, og der er oplagte muligheder for en yderligere udvikling af fjernvarmenettet, så det bliver muligt at skabe sammenhæng mellem energiproduktionsstederne, at opsamle overskudsvarme fra industrivirksomheder og at kunne placere nye vedvarende energikilder, der hvor mulighederne er optimale. Nøgleordet er fleksibilitet, fordi udfordringen er at skabe forsyningssikkerhed i en verden med bølgende energiforsyning. I perioder vil for eksempel vindmøllerne producere mere energi, end der efterspørges. For at denne energi ikke skal gå tabt eller sælges til underskudspriser, må vi skabe et system, hvor vindmølleenergien kan opsamles og anvendes, og her er fjernvarmeværker en oplagt mulighed. I forbindelse med varmeplanlægningen i Horsens Kommune indledte fjernvarmeværkerne drøftelser om et yderligere samarbejde. Dette samarbejde er siden udvidet med fjernvarmeværker i Hedensted Kommune og meget tyder på, at flere kommuner i det østjyske er interesseret i et samarbejde. Mange borgere bliver i den kommende tid stillet overfor den udfordring, at olie- og naturgasfyr skal udskiftes med vedvarende energikilder. Og borgerne kan med rette spørge, hvilke alternative muligheder er der i ens lokalområde. Med denne plan skitseres udbygningsmulighederne for fjernvarmen, og der skitseres en række udviklingsmodeller for varmeforsyning udenfor fjernvarmeområderne. Den grønne omstilling består ikke bare i varmeforsyning, men også i energieffektivisering og anvendelse af grøn energi på transportområdet. Hele den teknologiske udvikling, der skal muliggøre dette, vil Horsens Kommune gerne være med i, fordi vi også tror, at her er mange fremtidige arbejdspladser. Derfor er vores vision at skabe bæredygtig vækst gennem kreativitet og nytænkning. Med venlig hilsen Peter Sørensen Borgmester 3

4 W eb ud ga ve 2. Hvad er en strategisk energiplan? 4

5 Den strategiske energiplan er et planlægningsværktøj, som skal give mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem, således at potentialet for omstilling til mere vedvarende energi og energieffektivisering udnyttes på en måde, som er den samfundsmæssige mest energieffektive samtidigt med at en stabil forsyning sikres. Det vil sige, at der er tale om en overordnet plan, som angiver de ønskede udviklingsretninger. Den strategiske energiplan er udarbejdet med følgende formål: - At skabe et overblik over hvilke omstillingsprocesser, der skal til for at gøre omstillingen til 100 % vedvarende energi mulig. - At vurdere, hvilke omstillingsprocesser der lokalt skal prioriteres højt, og dermed skal igangsættes indenfor en kortere tidshorisont. - At vurdere, hvilke undersøgelser, der skal igangsættes med henblik på et senere tidspunkt, at kunne skabe et beslutningsgrundlag for igangsættelse af konkrete projekter. Arbejdet sker i tæt samarbejde med de berørte energiselskaber, og gennem dialogmøder med borgere og virksomheder i kommunen. Den strategiske plan vil give Byrådet et overordnet grundlag for at igangsætte og vurdere initiativer til at gennemføre konkrete projekter. Planen vil navnlig give Byrådet anledning til at anmode forsyningsselskaberne om at fremme organisatoriske modeller og aftaler samt at udarbejde mere detaljerede projektforslag, som realiserer planens mål. Der skal fortsat ske en konkret vurdering af hvert projektforslag, herunder udarbejdes lovpligtige projektforslag, der belyser projekternes energimæssige, miljømæssige samt økonomiske konsekvenser i hvert enkelt tilfælde. Horsens Kommunes strategiske energiplan afløser kommunes Varmeplan samt Klimaplan. Planen indeholder ikke kommunens klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen udarbejdes som et særskilt kommuneplantillæg. 5

6 3. Vision og mål 6

7 Vision Mål Horsens Kommunes vision er at skabe bæredygtig vækst gennem kreativitet og nytænkning. Horsens Kommune skal reducere CO2-udledningen med 20 % i Andelen af vedvarende energi i el- og varmeforsyningen skal udgøre 100 % i Horsens Kommune indgik i december 2011 Borgmesterpagten. Denne aftale indebærer blandt andet at kommunen reducerer CO2- udledningen med 20 % i 2020 (basisår: 2007). Målet er fastlagt ud fra regeringens mål som er beskrevet i energiudspillet Vores Energi, november Målet indebærer for eksempel udfasning af oliefyr og konvertering af naturgasområder. I 2050 skal fossile brændsler være udfaset i hele energiforsyningen (inkl. transportsektoren). Målet er fastlagt ud fra regeringens mål som er beskrevet i energiudspillet Vores Energi, november Dette mål forudsætter at den private trafik også er baseret på vedvarende energi. 7

8 W eb ud ga ve 4. Strategi 8

9 En forudsætning for at nå målene er at følgende parametre er opfyldt: Energieffektiviteten skal øges Der skal indføres mere vedvarende energi Forsyningssikkerheden skal sikres. Nedenstående strategi beskriver, hvordan Horsens Kommune vil arbejde for at nå målene. Strategien er baseret på følgende nøgleord: Samarbejde, inddragelse, ny viden og ansvar. Samarbejde Horsens Kommune vil - skabe et stærkt samarbejde mellem kommune, erhvervsliv, forsyningsselskaber, uddannelsesinstitutioner og andre organisationer, - skabe et samarbejde mellem lokale og private aktører, hvor borgere og virksomheder inviteres til samarbejde. Dermed skaber vi et center for viden og samarbejde om lokal bæredygtighed. Inddragelse Horsens Kommune vil - informere borgere og virksomheder om vedvarende energi og energieffektiviseringer, - inddrage borgere og virksomheder i omstillingen til vedvarende energi og øget energieffektivisering. Ny viden Horsens Kommune vil - Understøtte gennemførsel af udviklingsprojekter, som kan kan fungere som demonstrationsprojekter i Horsens Kommune, - tiltrække nye videns- og undervisningsmiljøer, - tiltrække nye forretningsområder med energibesparende produkter og teknologier, - understøtte det lokale erhvervslivs muligheder for at nyudvikle fremtidens klimavenlige teknologi. Ansvar Horsens Kommune vil - sikre, at bæredygtighed indgår i alle relevante politiske beslutninger, i visioner, politikker, strategier og i den daglige opgaveløsning i virksomheden Horsens Kommune, - genneføre den planlægnning som er grundlæggende for at indføre vedvarende energi i energiforsyningen, - gå i spidsen og være et godt eksempel ved som virksomhed at handle klima- og energibevidst i alle vores aktiviteter samt ved at fokusere på at begrænse CO2-udledning i virksomheden Horsens Kommune samt i den kollektive bybustrafik, - arbejde for at den kollektive fjernvarme udvides og at den kollektive fjernvarme udelukkende baseres på vedvarende energikilder, - arbejde for at den individuelle varmeforsyning i det åbne land baseres på vedvarende energikilder, som solceller til elproduktion og solfangere, varmepumper og biobrændsel til opvarmning. 9

10 5. Status for energiforsyningen i Horsens 10

11 Kommune 5.1 Status for den samlede energiforsyning Energibalance 2011 for Horsens Kommune er udarbejdet i forbindelse med et regionalt udviklingsprojekt, hvor PlanEnergi har udarbejdet en opgørelse af energiforbruget i regionens kommuner. Opgørelsen bygger så vidt muligt på det målte brændselsforbrug for 2011, oplyst af bl.a. kommunens forsyningsselskaber. Det samlede resultatet af kortlægningen er præsenteret i et regneark, der udgør det såkaldte energiregnskab. Brændselsforbrug Figur 1 viser det samlede brændselsforbrug i Horsens Kommune fordelt på brændselstyper. De dominerede brændsler i kommunens energiforsyning er naturgas, olie og biomasse. TJ/år Elimport Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Benzin/JP1 Brændselsolie/diesel Fuelolie Naturgas og LPG Kul Figur 1: Bruttoenergiforbrug i Horsens Kommune fordelt på brændselstyper. 11

12 Brug af vedvarende energi Figur 2 viser brugen af vedvarende energi i kommunen. Det ses, at VE-brændslerne primært består af biomasse og bionedbrydeligt affald. Søjlen længst til højre viser det totale lokale biomassepotentiale ved fuld udnyttelse af det lokale biomassepotentiale TJ/år Lokalt biomassepotentiale Figur 2: Forbrug af vedvarende energi og det lokale biomassepotentiale. Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Figur 3 viser sammensætningen fordelt på biomassetyper for det samlede lokale biomassepotentiale, der er skitseret på figur 2. Opgørelsen er udarbejdet af Århus Universitet og antager for så vidt angår energiafgrøder, at 15 % af kommunens kornareal kan anvendes til produktion af bioenergi. Det kortlagte bioenergipotentiale vil maksimalt kunne dække 15 % af kommunens samlede energiforbrug. TJ/år Husdyrsgødning Energiafgrøder Halm Brænde og træflis Figur 3: Det samlede biomassepotentiale for Horsens Kommune fordelt på biomassetyper. 12

13 Energiforbruget fordelt på sektorer Figur 4 viser brugen af vedvarende og fossil energi i kommunen fordelt på sektorer. Det fremgår af figuren, at de store energiforbrug går til transport, industri, kommunens fjernvarmeværker og til individuel opvarmning TJ/ år Figur 4: Bruttoenergiforbruget fordelt på sektorer. El-import VE-el Transport Industri Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning Figur 5 viser foruden det sektoropdelte brændselsforbrug en fordeling på henholdsvis vedvarende og fossil energi. Det ses, at knap halvdelen af den kollektive el- og varmeforsyning er baseret på vedvarende energi (biomasse og affald), mens ca. 1/3 af den individuelle boligopvarmning er baseret på biomasse TJ/ år El-import VE-el Transport Industri Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning VE VE VE Fossil Fossil Fossil Figur 5: Bruttoenergiforbruget fordelt på sektorer og vedvarende og fossilt energiforbrug. 13

14 5.2 Status for den samlede boligopvarmning Figur 6 viser den geografiske placering af kommunens boliger fordelt efter primær opvarmningsform jf. BBR. Figuren findes i større format sidst i notatet. Det fremgår, at fjernvarme (rød) er den dominerende opvarmningsform, men også at der er et betydeligt potentiale for at udvide det lokale fjernvarmegrundlag via konvertering af områder, der i dag er forsynet med individuel gas (orange). Figur 6: Primær opvarmningsform i Horsens Kommune jf. BBR. 14

15 Varmeforbrug fordelt på opvarmningsenheder Figur 7 viser slutforbruget til opvarmning fordelt på opvarmningstyper jf. energiregnskab 2011 for Horsens Kommune. Dvs. brændselsforbruget fratrukket tab ved energiopsætning fra brændsel til varme og tab i distributionsnettet for fjernvarmes vedkommende. Det fremgår af figuren, at langt den største del af kommunens opvarmningsbehov dækkes af fjernvarme. Fjernvarmen dækker ca. 47 % af kommunens samlede varmeforbrug. Af de øvrige opvarmningsformer er gas- og oliefyr de dominerende TJ/år ve ud ga - W eb Figur 7: Varmeforbruget i Horsens Kommune fordelt på opvarmningsteknologi. 15

16 Brændselsforbrug fordelt på opvarmningsenheder Figur 8 viser brændselsforbruget for hver af de angive opvarmningsformer. Det ses, at brændselsforbruget er størst for fjernvarme, naturgas og olie. Ca. 33 % af det samlede brændselsforbrug til boligopvarmning anvendes i fjernvarmesektoren. Forskellen på fjernvarmens andel af brændselsforbruget i figur 8 og af opvarmningsbehovet i figur. 7 skyldes, at fjernvarmen i Horsens Kommune er en mere energieffektiv opvarmningsform end individuel opvarmning med gas, olie og biomasse TJ/år ve ud ga - eb Figur 8: Brændselsforbruget i Horsens Kommune fordelt på opvarmningsteknologi. W 5.3 Status for boligopvarmning i det åbne land Tabel 1 viser antallet af fyringsenheder til individuel opvarmning oplyst af kommunens skorstensfejere. Det ses, at der fortsat er mere end oliefyr i kommunen. Nogle er placeret i fjernvarmeområder og kan omstilles til fjernvarme, mens andre vil blive omstillet til enten biomasse eller varmepumper. Opvarmningsform i det åbne land Antal fyringsenheder Brændeovne, helårsbolig Brændeovne, sommerhuse 131 Fast brændsel Halmfyr 142 Oliefyr Pillefyr/Stokerfyr 762 Tabel 1: Fyringsenheder til individuel opvarmning 2012 jf. kommunens skorstensfejere. 16

17 5.4 Status for biogas Figur 9 viser potentielle muligheder for afsætning af biogassen til naturgasnettet og til kommunens naturgasfyrede kraftvarmeværker. Baggrundsfarven på kortet viser husdyrtætheden. Jo mere orange/gul, jo højere husdyrtæthed. W eb ud ga ve Kommunens hysdyrgødning udnyttes ikke til biogas i dag. Det planlagte biogasanlæg Horsens Biogas er ligeledes markeret på figuren. Figur 9: Planlagtebiogasanlæg, kraftvarmeværker, naturgasnet og husdyrtæthed. Den væsentligste ressource til nye biogasanlæg er husdyrgødning. Den totale ressource fra husdyrgødning er på ca. 320 TJ/år. Det planlagte Horsens biogas forventes at producere ca. 160 TJ gasbaseret på husdyrgødning, svarende til at ca. 50 % kommunens husdyrgødning udnyttes til biogasproduktion. 17

18 5.5 Status for vindkraft Der er i dag 12 vindmøller i Horsens Kommune. Data for nettilslutning, effekt og årlige elproduktion fremgår af tabel 2. De har en samlet kapacitet på 4 MW og producerer årligt ca. 6,5 mio. kwh el, svarende til ca. 1 % af kommunens elforbrug. Alle kommunens vindmøller er ældre møller, der må forventes nedtaget over de næste 5-10 år. Dato for nettilslutning Kapacitet (kw) Elproduktion 2011 (KWh) I alt Tabel 2: Eksisterende vindmøller i Horsens kommune. De eksisterende vindmøllers placering og fordelingen af kommunens vindressourcer fremgår af figur

19 ve ga ud W eb Side 9 af 11 Figur 10: Vindressourcer og eksisterende vindmøller i Horsens Kommune. 19

20 6. Fremskrivning af energiregnskabet 20

21 6.1 Forudsætninger for fremskrivning Der foretages en fremskrivning af energiregnskab for 2011 til 2020, 2025, 2035 og 2050 med udgangspunkt i nøgletal fra Energistyrelsens basisfremskrivning Formålet med fremskrivningen et at skabe overblik over den fremtidige energiforsyning i Horsens Kommune, såfremt forbrugsudviklingen følger Energistyrelsens fremskrivning og energiforsyningen er baseret på dagens teknologi. Fremskrivningen medtager altså ikke teknologi- og brændselsskift i perioden. Fremskrivningen tager således ikke højde for konvertering af individuel olie og naturgas til fjernvarme, varmepumper og biomasse. Befolkningsfremskrivning Nedenstående tabel 3 viser udviklingen i indbyggertal i Horsens Kommune sammenlignet med resten af landet. Fremskrivningen er foretaget af Danmarks Statistik frem til 2040, mens fremskrivningen til 2050 er foretaget lineært med samme udviklingstendens, som for den øvrige del af perioden. År Horsens (indbyggertal) Indeks Danmark (indbyggertal) Indeks Forskel indeks , ,03 0, , ,04 0, , ,08 0, , ,09 0, , ,11 0,19 Tabel 3: Indeksering efter indbyggertal. El- og varmeforbruget og transportforbruget hos private i Horsens fremskrives med tendenserne i Energistyrelsens basisfremskrivning plus et tillæg for den ekstra befolkningstilvækst, som er skitseret i ovenstående tabel længst til højre. Elforbrug Med udgangspunkt i Energistyrelsens basisfremskrivning forventes det nationale elforbrug at ændre sig som angivet i nedenstående tabel. Fremskrivningen løber frem til I 2050 antages det klassiske elforbrug at ligge på samme niveau, som i Udviklingen i Horsens Kommune antages at følge den nationale udvikling med undtagelse af forbruget hos private, som er tillagt et ekstra forbrug, som tager højde for den ekstra befolkningstilvækst i Horsens Kommune. 21

22 Indeksering af elforbrug 2011-niveau Landbrug mv. 1,07 1,11 1,16 1,16 Fremstillingsvirksomhed 1,11 1,14 1,14 1,14 Bygge- og anlægsvirksomhed 1,10 1,24 1,42 1,42 Offentlig service 1,05 1,12 1,24 1,24 Privat service 1,02 1,08 1,09 1,09 Husholdninger (Danmark) 1,01 1,06 1,09 1,09 Husholdninger (Horsens) 1,07 1,17 1,24 1,30 Tabel 4: Indeksering efter indbyggertal og Energistyrelsens basisfremskrivning Varmeforbrug Energistyrelsens fremskrivning af energiforbruget til boligopvarmning viser en svagt faldende tendens, så varmeforbruget i 2030 er ca. 5 % lavere end i Da der samtidigt er en kraftigere befolkningstilværkst i Horsens Kommune end i resten af landet, forudsættes varmeforbruget konstant i fremskrivningen for Horsens Kommune. Transport Med udgangspunkt i Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2012 forventes det nationale energiforbrug til transport at ændre sig som angivet i nedenstående tabel. Fremskrivningen til 2050 er foretaget lineært med samme udviklingstendens, som for den øvrige del af perioden. Udviklingen i Horsens antages at følge den nationale udvikling. Der regnes med 10 % biobrændstoffer i transportsektoren fra 2020 og frem jf. EU s VE-direktiv. Indeksering af energi til transport ift niveau Vej, benzin (Danmark) 0,9 0,91 1,05 1,15 Vej, benzin (Horsens) 0,95 1,00 1,16 1,37 Vej, diesel (Danmark) 1,04 1,09 1,25 1,46 Vej, personbil diesel (Horsens) 1,10 1,20 1,43 1,74 Traktor, diesel 0,97 0,96 0,96 0,96 Tog, diesel 0,96 0,96 0,96 0,96 Indenrigsluftfart 1,01 1,01 1,01 0,96 Udenrigsluftfart 1,26 1,30 1,22 1,22 Luftfart, JP1 (gennemsnit) 1,23 1,27 1,19 1,19 Søfart, diesel og fuelolie 1,2 1,2 1,2 1,2 Tabel 5 Indeksering efter indbyggertal og Energistyrelsens basisfremskrivning

23 Elimport I energiregnskabet er Elimport opgjort med samme emissionsfaktor, som dansk marginal el, som skitseret i Energistyrelsens vejledning på området. Energistyrelsens fremskrivning af emissionsfaktoren for mariginalel fremgår af nedenstående tabel. Emissionsfaktoren for 2050 sættes til samme niveau, som for DK kg/mwh Marginal Emission CO Tabel 6: Fremskrivning af emissionsfaktoren for mariginalel jf. Energistyrelsen 23

24 24 eb W ve ga ud

25 Vindkraft Der er i dag 12 vindmøller i Horsens Kommune. Data for nettilslutning, effekt og årlige elproduktion fremgår af tabel 2. Tabel 2: Se side 18 I fremskrivningen antages det, at kun de tre største møller fortsat står i kommunen i I 2025 forventes alle eksisterende vindmøller nedtaget. I energiregnskabet for Horsens Kommune er kommunens andel af elproduktionen fra havvind medtaget. Der er i dag installeret ca. 870 MW vindkraft på havet jf. stamdataregisteret for vindmøller. Det forsøges med energiaftalen med MW i 2020, så den samlede installerede kapacitet på havet forøges til MW. Horsens kommunes andel af nationale elproduktion fra vindkraft stiger hermed med 270 % fra 2020 og frem. 6.2 Resultater På basis af de forudsætninger, der er beskrevet i kapitel 6 er der udarbejdet en fremskrivning i af kommunens energiforsyning på basis af energiregnskabet for Der er opstillet referenceenergiregnskaber for 2020, 2025, 2035 og Brændselsforbrug Figur 11 viser det samlede brændselsforbrug i Horsens Kommune fordelt på brændselstyper. BAUfremskrivningen viser, at kommunens samlede energiforbrug vil stige med ca. 14 % og de dominerede brændsler fortsat er naturgas, olie og biomasse. TJ/år Elimport Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Benzin/JP1 Brændselsolie/diesel Fuelolie Naturgas og LPG Kul BAU 2020 BAU 2025 BAU 2035 BAU 2050 Figur 11: Bruttoenergiforbrug fordelt på brændselstyper. 25

26 Brug af vedvarende energi Figur 12 viser brugen af vedvarende energi i kommunen. Det ses, at brugen af biomasse stiger en smule i perioden. Hoppet fra 2011 til 2020 skyldes implementering kravene om 10 % biobrændstof i transportsektoren jf. EU s VE-direktiv TJ/år BAU 2050 BAU 2035 BAU 2025 BAU Lokalt biomassepotentiale Figur 12: Forbrug af vedvarende energi og det lokale biomassepotentiale. Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt 26

27 Energiforbruget fordelt på sektorer Figur 13 viser brugen af vedvarende og fossil energi fordelt på sektorer. Det fremgår af figuren, at særligt energiforbrugt i transportsektoren forventes af stige betydeligt i frem mod TJ/ år BAU 2020 BAU 2025 BAU 2035 BAU 2050 Figur 13: Bruttoenergiforbruget fordelt på sektorer. El-import Vindkraft mv. Transport Figur 14 viser foruden det sektoropdelte brændselsforbrug en fordeling på henholdsvis vedvarende og fossil energi. Det ses, at det ekstra brændselsforbrug i transportsektoren primært er baseret fossile brændsler. TJ/ år Industri Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning El-import Vindkraft mv. Transport Industri Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning BAU 2020 BAU 2025 BAU 2035 BAU BAU 2020 BAU 2025 BAU 2035 BAU 2050 Figur 14: Bruttoenergiforbruget fordelt på sektorer og vedvarende og fossilt energiforbrug. 27

28 Andel vedvarende energi Figur 15 viser udviklingen i andelen af vedvarende energi i energiforsyningen i Horsens Kommune. Stigningen fra 2011 til 2020 skyldes mere havvind og mere biobrændstof i transportsektoren. 25,0 20,0 20,0 19,6 19,2 18,8 15,0 15,9 VE% VE%EU 10,0 5, BAU 2020 BAU 2025 BAU 2035 BAU 2050 Figur 15: Andel vedvarende energi BAU-fremskrivning for Horsens Kommune 28

29 Udgift til import af fossile brændsler Figur 16 viser udgiften til import af fossile brændsler. Udgiften falder frem mod 2020 pga. mere havvind, mens den stiger efterfølgende med vækst i energiforbruget. mio. kr. pr. år BAU 2020 BAU 2025 BAU 2035 BAU 2050 Figur 16: Udgifter til import af fossile brændsler mio. kr. pr. år Naturgas Benzin JP Dieselolie Brændselsolie 600 Fuelolie 400 Kul 200 LPG og petroleum 0 Elimport 2011 BAU 2020 BAU 2025 BAU 2035 BAU 2050 Figur 17: Udgifter til import af fossile brændsler fordelt på brændselstyper 29

30 7. Fremtidens energi i Horsens Kommune 30

31 I Danmark satses på energieffektivisering og vedvarende energikilder. I Danmark er det endvidere politisk vedtaget at udviklingen af energisektoren og i særdeleshed varmeforsyningssektoren skal ske ud fra følgende principper: - Høj omkostningseffektivitet - gennemførelse af varmeforsyningsprojekter skal ske på et samfundsøkonomisk fornuftigt grundlag, således at samfundets ressourcer udnyttes bedst muligt. - Høj forsyningssikkerhed - ved valg af varmeproduktionsmetoder og brændsler lægges der vægt på forsyningssikkerhed, således at energikriser som i 70 erne bl.a. undgås. - Miljøhensyn - udviklingen af energisektoren skal ske med vægt på at reducere forsyningens belastning af det omgivende miljø. Der fokuseres på globalt miljø, herunder f.eks. udledningen af drivhusgasser men også lokale parametre som f.eks. spildevand og partikelforurening. Ovenstående principper er indarbejdet i Varmeforsyningslovens formålsbestemmelser og gælder således for udviklingen af de kollektive opvarmningssystemer i landet. En række forsknings- og udviklingsprojekter har de seneste år analyseret mulige udviklingsspor for energi- og varmeforsyningen i Danmark de kommende år. Herunder bl.a. Varmeplan Danmark - udarbejdet af Aalborg Universitet og Rambøll i 2008 for Dansk Fjernvarme. Ingeniørforeningen Danmarks Klimaplan 2050, udarbejdet af bl.a. Aalborg Universitet. Effektiv Fjernvarme, udarbejdet af EA energianalyse Varmeplan en opfølgning til Varmeplan Danmark, udarbejdet af Aalborg Universitet og Rambøll - september Klimakommissionens anbefalinger september 2010 Ifølge Horsens Kommunes energibalance for 2011 kommer 16 % af energiforsyningen fra vedvarende energi. I det følgende beskrives de områder, som kommer i spil, således Horsens Kommune kan gå skridtet videre til 100% vedvarende energi i varme- og elforsyningen i 2035 og 100 % udfasning af fossile brændsler i Det fleksible energisystem I Danmark har der med de seneste 30 års energiplanlægning været fokus på decentrale energiløsninger (herunder især vindmøller og decentrale kraftvarmeværker), energieffektivitet og helhedsorienterede systemløsninger. Mere end halvdelen af den samlede elproduktionskapacitet er således i dag placeret i decentrale kraftvarmeanlæg og vindmøller, hvor også den altovervejende andel af den nuværende vedvarende energi kapacitet findes. Fremtidens energisystem i Danmark vil fortsat bygge på en stor andel af decentrale løsninger, herunder endnu mere vindenergi, som er den vedvarende energikilde, der er til rådighed i størst omfang i Danmark. Vindenergi og andre vedvarende energikilder som bølgekraft og solenergi betegnes også fluktuerende energikilder. En stigende andel af fluktuerende energikilder stiller store krav om fleksibilitet i energisystemet for at kunne indpasse disse. Varmeforsyningssektoren kommer til at spille en stor rolle i etableringen af et fleksibelt energisystem, idet varmeproduktionen og -forbruget udgør en markant andel af det samlede energiforbrug, men også fordi varmesektoren med fordel kan kombineres med el-, transport og landbrugssektoren. En sammentænkning af alle systemerne er nødvendig for at sikre opfyldelsen af de overordnede energipolitiske mål relateret til klima, miljø og forsyningssikkerhed. De skitserede sektorer udgør således tilsammen nøglen til en langsigtet løsning omkring reducerede udledninger af klimaskadelige drivhusgasser. 31

32 7.2 Sammenbinding af forsyningsområder En sammenbinding af fjernvarmesystemer kan være forbundet med store fordele i forbindelse med omstillingen af varmeforsyningen i kommunen. Sammenbindingen af varmeværker sker typisk ved etablering af varmetransmissionsledninger mellem systemerne. Transmissionsledninger har på grund af deres størrelse og udformning et meget lavt varmetab typisk på mellem 5-10 % af den leverende mængde varme. Sammenbindingen af fjernvarmenettene kan være med til at sikre en optimal fleksibilitet i forsyningen, herunder mellem el og varmesektoren, og vil samtidig sikre den optimale udnyttelse af fluktuerende energikilder samt de mest effektive varmeproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi. Det er væsentligt i denne sammenhæng at bemærke, at fjernvarme udgør en INFRASTRUKTUR, der kan opsamle og distribuere de bedste og billigste former for energi til forbrugerne, og ikke et brændsel. Fjernvarmen kan som infrastruktur være med til at flytte energien: Når vinden blæser og elprisen daler, skrues der ned for kraftvarmeproduktionen og op for biomassekedler/varmepumper. Når solen skinner udnyttes de store jordplacerede solfangere i kommunen, og hertil sikres ligeledes den bedste udnyttelse af biogas og affaldsvarmen, hvor sidstnævnte i visse perioder tidligere måtte bortkøles i sommerperioden. Med transmissionsledningerne er placeringen af de nye VE anlæg mindre vigtige, og anlæggene behøves ikke nødvendigvis etableret i tilknytning til de eksisterende anlæg, ligesom overskudsvarme fra fritliggende industrier kan udnyttes. 7.3 Konvertering til fjernvarme Erfaringen viser, at mange individuelt naturgasforsynede ejendomme med stor samfunds- og brugerøkonomisk fordel kan konverteres til fjernvarme. Samtidigt reduceres varmeforsyningens miljøbelastning, og forsyningssikkerheden forbedres gennem reduceret afhængighed af fossile brændsler, såfremt fjernvarmeforsyningen er baseret på vedvarende energi. Årsagen til at fjernvarme i dag bedre kan betale sig i naturgasområderne skyldes blandt andet: - At prisen på fossile brændsler er steget markant de seneste årtier, mens fjernvarmeværkerne til gengæld i stigende grad bliver mindre afhængige af disse brændsler. - At varmetætheden i mange byområder er steget som følge af en fortætning af bygningsmassen og udstykning af nye grunde. - At der er kommet afgift på naturgasforbrug til opvarmningsformål for virksomheder. - At virksomhederne i naturgasområderne ikke som ventet har brug for naturgas til procesformål og derfor kan nøjes med fjernvarme. Daværende Klima- og Energiminister opfordrede således i et brev i februar 2008 kommunerne til at fremme projekter med konvertering af individuelle naturgasopvarmede bygninger til fjernvarme. Vel at mærke i de områder hvor det kan ske med positiv samfundsøkonomi. 32

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

FlexCities Projektidé til FjernvarmeVækst, Fase 1

FlexCities Projektidé til FjernvarmeVækst, Fase 1 FlexCities Projektidé til FjernvarmeVækst, Fase 1 1 Overordnet vision og motivation Fjernvarmeværkerne i Horsens, Dagnæs-Bækkelund, Hedensted, Løsning og Brædstrup har undersøgt mulighederne for at forbinde

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Projekt Flex Cities Region Midtjyllands FjernvarmeVækst-program

Projekt Flex Cities Region Midtjyllands FjernvarmeVækst-program Projekt Flex Cities Region Midtjyllands FjernvarmeVækst-program Fokusgruppe strategimøde Det østjyske bybånd 29. april 2014 Per Kristensen kristensen consult aps Regeringens/Folketingets mål: 2020: 50

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi midt.energistrategi OPLÆG TIL Energıdebatten 28. november 2014 9:00-13:00 Gl. Skovridergaard Marienlundsvej 36 Silkeborg Dette debatoplæg skal bidrage til, at vi den 28. november får en politisk pejling

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens Nyhedsbrev nr. 9 - april 2014 Hovedstadsområdets fjernvarmesystem i 2050 hvad fortæller perspektivscenarierne? Langsigtede analyser viser vejen til grøn og konkurrencedygtig fjernvarme i et energisystem

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune Teknik- og Miljøudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 84089 Brevid. 1262186 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion 4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Varmeplan Hovedstaden 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014. Nyhedsbrev nr.

VARMEPLAN. Hovedstaden. Varmeplan Hovedstaden 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014. Nyhedsbrev nr. Nyhedsbrev nr. 10 - oktober 2014 Varmeplan 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014 Der var stor interesse for fjernvarmens fremtid i hovedstaden på projektets afslutningsseminar den 7.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Fremtidens Energisystem - Kommunernes bidrag

Fremtidens Energisystem - Kommunernes bidrag Fremtidens Energisystem - Kommunernes bidrag Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Rasmus Munch Sørensen, Systemplanlægning 1 Tre virkemidler til effektivt at indpasse

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

DANMARK 2025, 2035 OG 2050

DANMARK 2025, 2035 OG 2050 DANMARK 225, 235 OG 25 STATUSNOTAT November 214 1/12 1. Indledning... 3 2. Energinet.dk's hovedkonklusioner... 4 3. Analyseresultater på vindsporet... 7 3.1 Elproduktionen... 8 3.2 Varmeproduktionen...

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Hvorfor gøre noget i hele taget? - det går jo godt alt sammen Der er mange gode grunde: Energi-

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere