Muligheder og konsekvenser ved anvendelse af forskellige teknologier for bybusser i Aarhus for Midttrafik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder og konsekvenser ved anvendelse af forskellige teknologier for bybusser i Aarhus for Midttrafik"

Transkript

1 Midttrafik Muligheder og konsekvenser ved anvendelse af forskellige teknologier for bybusser i Aarhus for Midttrafik December 2013 Udgivelsesdato : 19. december 2013 Projekt : Udarbejdet : Ask Tonsgaard Brüel, Ellen Holbek og Hanne Holm Brehm Kontrolleret : Johnny Iversen

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORORD 4 2 RESUMÉ 5 3 INDLEDNING Baggrund Formål 9 4 METODE FOR DATAINDSAMLING Forudsætninger Overordnede rammer 11 5 OPSTILLING AF REFERENCESCENARIE Aarhus sporveje Syd (Jegstrupvej, Hasselager) Nord (Stokagervej, Risskov) Vest (Munkevejen, Tilst) Busflåden Opstilling af referencescenariet i modellen 16 6 UDREDNING AF RELEVANTE EKSISTERENDE TEKNOLOGIER Elbusser Teknisk beskrivelse Infrastruktur og logistik Økonomi Energi- og CO 2 -regnskab Miljø og sikkerhed Fordele og ulemper Gasbusser Teknisk beskrivelse Infrastruktur og logistik Økonomi Energi- og CO 2 -regnskab Miljø og sikkerhed Fordele og ulemper Hybridbusser Teknisk beskrivelse Infrastruktur og logistik Økonomi Energi- og CO 2 -regnskab Miljø og sikkerhed 27

3 Side Fordele og ulemper Implementering 28 7 OPSTILLING AF UDVIKLINGSSCENARIER MED ALTERNATIVE DRIVMIDLER Screening af potentialer for de tre busanlæg Udvikling af relevante alternativscenarier 29 8 MILJØMÆSSIG OG ØKONOMISK KONSEKVENSBEREGNING Anvendte forudsætninger De beregnede scenarier Scenarie 0: Euro 6 diesel Scenarie 1: Gas på alle anlæg Scenarie 2: Gas på Syd og Vest Scenarie 3. El- og elhybrid Scenarie 4, El- og elhybrid Følsomhedsanalyse Støjreduktion 41 9 KONKLUSION Tilgængelighed Miljøforhold og økonomi REFERENCER 47 BILAG 1. Teknologisk oversigt 2. Eksisterende erfaringer og projekter 3. Forudsætninger og beregningsgrundlag 4. Økonomiberegninger

4 Side 4 1 FORORD Dette er den afsluttende rapport for projektet: Muligheder og konsekvenser ved anvendelse af forskellige teknologier for bybusser i Aarhus for Midttrafik udarbejdet for Midttrafik af Grontmij A/S i perioden september til december Projektet har til hensigt at redegøre for mulighederne for at udskifte de eksisterende konventionelle dieseldrevne bybusser i Aarhus med alternative teknologier gennem miljømæssige og økonomiske konsekvensberegninger af 4 opstillede potentielle udviklingsscenarier. Projektet skal således bidrage til opfyldelsen af Aarhus Kommunes klimavision om være CO 2 -neutral og fri for fossile brændsler i I rapporten redegøres for projektets gennemførelse herunder de metodiske og teoretiske overvejelser og forudsætninger, der ligger til grund for analysens resultater. Empirisk bygger projektet på en omfattende dataindsamling samt analyse af de indsamlede data gennem en model udviklet af Grontmij A/S i forbindelse med projektet. I den forbindelse vil Grontmij A/S gerne takke alle, som har bidraget med værdifulde informationer herunder især Midttrafik og Aarhus Sporveje. Grontmij A/S, Glostrup, december 2013.

5 Side 5 2 RESUMÉ Projektet om Muligheder og konsekvenser ved anvendelse af forskellige teknologier for bybusser i Aarhus for Midttrafik har til opdrag at undersøge mulighederne for hel eller delvis udskiftning af Aarhus Sporvejes nuværende busflåde til en flåde drevet på alternative drivmidler samt an analyse af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af en sådan udskiftning. Der er i nærværende rapport taget udgangspunkt i de gældende data for busflåde, køremønster, vognløb, dieselforbrug, kundegrundlag mv. Dette valg er foretaget uagtet, at en letbane er på vej, men hermed forstyrres billedet ikke af en række udefrakommende og usikre faktorer. Det er i rapporten valgt at afgrænse sig til udelukkende at se på teknologierne gas, hybrid og elbusser, hvorfor de udarbejdede scenarier viser effekterne af skift til eller kombinationer af disse. Effekterne af og økonomien i anvendelse af biodiesel, ethanol m.v. er belyst i anden sammenhæng. Busproducenter er gennem hele processen blevet kontaktet for informationer om busserne og disses teknologistade, effektivitet, samt økonomi mv. Der er dertil foretaget en screening af teknologier og eksisterende erfaringer med busser på alternative drivmidler (se bilag 1 og 2) for disse. Denne screening er også brugt som input til at danne scenarierne. Resultaterne fra teknologiscreeningen kan opsummeres for en række overordnede områder: El: Grøn el er tilgængelig fra det centrale elnet ved køb af certifikater eller lignende. Elladestandere kan desuden kobles direkte til det centrale elnet, og der er derfor ikke behov for etablering af yderligere distributionsinfrastruktur. Til gengæld skal der etableres elladestandere ved busanlæggene, og elforsyningen skal for større flåder opgraderes, hvilket er forbundet med meromkostninger. Prisen på elbusserne er høj, da teknologien stadig er ny, hvilket også betyder højere investeringsomkostninger. Dertil kommer tillæg i pris for udskiftning af batteri ca. hvert sjette år. Dette betyder også, at erfaringer med service og serviceaftaler på almindelige værksteder ikke er tilgængelige endnu. Producenter oplyser, at der opnås markante besparelser i brændstofforbrug og markant reduktion i støjniveau. De 100 % eldrevne busser opnår ca. 98 % CO 2 -reduktion. Rækkevidde og størrelse på busser er stadig en begrænsning. Kun 12 m busser og mindre er i dag kommercielle som rene elbusser.

6 Side 6 Gas: Der er leveringsgaranti for naturgas. Naturgasnettet kan anvendes til distribution i størstedelen af landet. For områder uden gasforsyning kan der for personbiler eller mindre flåder etableres en gastilslutning via ledning eller ved systemer baseret på transport og lagring i mobile tanke. Biogas er der endnu ikke leveringsgaranti for, men det forventes, at udviklingen vil gå mod, at der kommer det i den nærmeste fremtid. Ved skift til gasbusser vil der skulle etableres nye tankanlæg. Påfyldningsteknologien for små køretøjer er i det store hele lig den for dieseltankning, og ved quick-fill stationer tager det ikke meget mere tid. Busser og lastbiler tankes primært igennem slowfill anlæg. Service og vedligehold er stadig nyt for busser, om end på fremstød. Kommer der biogas på nettet, er der markante miljøfordele. Dog ikke noget væsentligt på støjområdet. Hybrid: Busserne benytter den allerede etablerede infrastruktur til de nuværende dieselbusser. De benyttede hybridbusser er ikke plug-in og har derfor ikke yderligere behov for etablering af ladestander med videre. Der vil ikke være behov for yderligere distributionsinfrastruktur, før større flåder af plug-in hybridbusser bliver udbredt. Teknologien er dog mere kompliceret end dieselbusser, hvorfor man må forvente øgede udgifter til drift og service. Producenter og forsøg oplyser, at man sparer mellem % i brændstofforbrug, samt at der er en mærkbar støjreduktion i forhold til konventionelle busser, specielt ved start fra stoppesteder. I tillæg til referencescenariet (business as usual) er der gennemregnet et scenarie 0, hvor hele flåden er udskiftet til Euro 6 busser. På grund af lidt bedre brændstoføkonomi opnås ud over en reduktion af CO 2 -udledningen også en mindre reduktion af driftsomkostningerne. Se nedenstående figur. Figur 1. CO 2-reduktionspotentialer og meromkostning (kilde-til-hjul) Gasscenarierne vil med forventede rabatter som storkunde generelt udvise en meromkostning på busdriften på ca. 10 % i forhold til konventionel dieseldrift. Miljøbelastningen vil være markant mindre? ved drift på bionaturgas og mindre end 10 % ved drift på naturgas.

7 Side 7 Elscenarierne viser generelt et billede med en meromkostning på ca. 30 % i forhold til konventionel dieseldrift. Med en delvis udskiftning af 12 m busserne til ren el og resten til hybridbusser opnås en CO 2 -reduktion på %. Udskiftes samtlige 12 m busser til ren el og resten til hybridbusser, kan flåden komme op på en CO 2 -reduktion tæt på 50 %. De 100 % eldrevne busser opnår ca. 98 % CO 2 -reduktion. Bionaturgas er i dag ikke tilgængelig i tilstrækkelige mængder, men det forventes den at være inden for de næste ca. 5 år. Udviklingen af elbusser forventes også at fortsætte, hvormed rækkevidde og størrelse forøges.

8 Side 8 3 INDLEDNING Ifølge Energistyrelsens "Energistatistik 2012" udgjorde transportsektorens CO 2 - udledning i % af det endelige energiforbrug i Danmark. Energiforbruget til transport er siden 1990 steget med 20 %. Transportsektoren er således den sektor, hvor det endelige energiforbrug er steget mest. Vejtransportsektoren står for størstedelen af transportsektorens energiforbrug med 76 % (2012). Figur 2: Transportsektorens energiforbrug (Energistyrelsen 2012) Energiforbruget i transportsektoren dækkes i dag hovedsageligt af fossilt brændstof. Forbruget af motorbenzin (inkl. biodiesel) er fra 1990 til 2012 faldet 16,8 % mens forbruget af dieselolie (inkl. biodiesel) er vokset 67,9 % i samme periode. Dieselolie har siden 2006 været det mest anvendte drivmiddel inden for vejtransport. Ses udelukkende på persontransport via vej udgør busserne ca. 6 % af det samlede energiforbrug, mens personbiler udgør ca. 93 %. Vejtransportens afhængighed af fossile brændsler udgør en stor udfordring i forhold til den langsigtede nationale klimamålsætning om at gøre transportsektoren fossilfri i En opfyldelse af denne vision kræver omlægning til andre teknologiske løsninger og nye drivmidler, samtidig med at persontransporten i større grad overgår fra private personbiler til kollektiv trafik. 3.1 Baggrund Aarhus Kommune ønsker, som led i deres klimastrategi 2030, at have fokus på energieffektiv transport, hvor visionen er, at Århus skal være CO 2 -neutral i 2030 og fri for brug af fossile brændsler. Aarhus Kommunes Klimaplan danner fundamentet for kommunens klimaindsatser frem mod Her nævnes to konkrete projekter, der skal medvirke til kommunens målsætninger på transportområdet; optimering af signalanlæg og samarbejds- og demonstrationsprojekter. Klimapartnerskabet mellem Aarhus Kommune og Midttrafik fremgår desuden af klimaplanen. Aarhus Kommune har hertil henvendt sig til Midttrafik med ønsket om, at der i løbet af efteråret 2013 foreligger en miljøstrategi med input fra Midttrafik som klimapartner. Miljøstrategien skal beskrive mulighederne for indførelse af gasbusser, elbusser eller hybridbusser som delvis erstatning for en række dieselbusser samt de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved dette i Aarhus Sporvejes markedsområde.

9 Side Formål Det er på denne baggrund, at Midttrafik har bedt Grontmij A/S om at udarbejde en udredning. Projektets formål er at udarbejde en redegørelse om muligheder og konsekvenser (teknisk, økonomisk og miljømæssigt) ved anvendelse af forskellige nye teknologier for bybusserne i Aarhus. Herunder en screening og vurdering af nuværende og kommende teknologier samt hvorledes disse kan indpasses i bybusinfrastrukturen. Tekniske, økonomiske og miljømæssige konsekvenser, specielt CO 2 -emissioner, belyses i et sæt udvalgte scenarier.

10 Side 10 4 METODE FOR DATAINDSAMLING Data anvendt i projektet stammer fra en række forskellige kilder. Opsætningen af referencescenariet er sket på baggrund af data fra både Aarhus Sporveje og Midttrafik. Dataindsamlingen er sket løbende, som referencescenariet har taget form, og som behov for ekstra viden og informationer er opstået. Derfor er udformningen af scenariet og valg af data sket i tæt dialog med Midttrafik og Aarhus Sporveje. Data anvendt i alternativscenarierne stammer primært fra oplysninger fra producenter, men tager også afsæt i eksisterende erfaringer og de forudsætninger og antagelser, der ligger til grund for opsætningen af referencescenariet. Markedet for bybusser på alternative drivmidler er blevet screenet, og en række af de større producenter er efterfølgende blevet kontaktet, hvorved detaljeret data er blevet indhentet. Data fra erfaringer og andre lignende projekter samt fra producenter anvendes i beregningerne som bedste skøn for en given bus med et givent alternativt drivstof. HMN Gassalg A/S har assisteret med skøn på estimater af priser for opsætning af tanke og ledningstrækning til Syd og Vest busanlæggene. 4.1 Forudsætninger Nærværende analyse er afgrænset til ikke at inkludere busser drevet af biodiesel eller ethanol, da disse drivmidler er belyst i anden sammenhæng og derfor ikke er ønsket medtaget i nærværende projekt. Der undersøges alene el-, hybrid-, og gasbusser. Beregningerne tager afsæt i transportarbejdet svarende til 2012, som forudsættes at forblive uændret, vel vidende, at letbane er under opførelse, og passagergrundlaget derfor i fremtiden evt. vil ændre sig. Der regnes endvidere med den busflåde, som Busselskabet har pr. aug. 2013, hvor det forudsættes, at busserne på de 3 anlæg ikke omfordeles mellem anlæggene indbyrdes. Busserne opdeles i kategorierne små, mellem og store hhv. 12, 15 og 18 m vel vidende, at de enkelte busleverandører har lidt forskellige længder specielt på 15 m busserne. CO 2 -belastningen regnes grundlæggende fra kilde til hjul med et sæt af anerkendte CO 2 -footprints for opstrøms CO 2 -emission. Beregninger fra tank til hjul vises også i resultatafsnittet. Der regnes primært med naturgas i scenarierne, da det endnu ikke er muligt at opnå 100 % forsyningssikkerhed med biogas. Dette er dog ambitionen, at man vil kunne opnå forsyningssikkerhed på sigt, hvorfor konsekvenserne af brug af biogas også vises i resultaterne.

11 Side Overordnede rammer Det forventes, at den teknologiske udvikling med de alternative drivmidler til køretøjerne vil fortsætte, og at de vil blive fuldt kommercielle i alle buslængderne i den nærmeste fremtid. Derfor forventes det også, at merpriserne for busserne med de alternative drivmidler vil falde i takt med den teknologiske udvikling, og med at de bliver kommercielle.

12 Side 12 5 OPSTILLING AF REFERENCESCENARIE Referencescenariet er defineret som business as usual, dvs. fortsat drift med dieselbusser og uændret passagergrundlag og transportarbejde vel vidende, at der arbejdes med letbane m.v., som på sigt vil komme til at influere herpå. 5.1 Aarhus sporveje Aarhus Sporveje råder over 195 busser og varetager kørslerne med bybusser i Aarhus Kommune. Ud af disse er de 154 kontraktbusser, som kører fast, og de resterende 41 busser er reservebusser. Selskabets busser er fordelt på tre busanlæg: Syd (Jegstrupvej, Hasselager) Nord (Stokagervej, Risskov) Vest (Munkevejen, Tilst) De tre anlæg og disses karakteristika uddybes i følgende afsnit Syd (Jegstrupvej, Hasselager) Anlægget blev indviet i 1979/80 og er det største af de tre busanlæg med et grundareal på m 2, hvoraf de m 2 er bebygget. Figur 3. Luftfoto af busanlæg Syd. Kilde: Anlægget har, som den eneste af de tre, et delvist overdækket parkeringsareal. 95 af busserne har hjemme her. Desuden har anlæg Syd seks dieseltanke (med 7-7,5 % fuel save (blue additive), hvor busserne tankes fra ca. kl. 19 hver dag og fremefter. Det tager dem ca. 15 min. at tanke hver bus. Anlægget har også hovedværkstedet, hvor større reparationer foretages, samt tre klargøringsbaner, hvor busserne kommer forbi hver dag. Der findes tre vaskebaner, hvor vandet genbruges.

13 Side 13 Anlæg Syd er desuden der, hvor hovedadministrationen ligger, og ledelsen holder til. Dertil er der også medarbejderfaciliteter for chaufførerne Nord (Stokagervej, Risskov) Nord anlægget blev indviet i 2008/09 og har et areal på m 2, hvoraf de m 2 er bebygget. Anlægget har et udendørs parkeringsareal, hvor 52 busser hører til. Figur 4. Luftfoto af busanlæg Nord. Kilde: Foruden parkeringsfaciliteterne og medarbejderfaciliteter er der et værksted (1 service- og 1 klargøringsbane) og vaskebane Vest (Munkevejen, Tilst) Det vestlige anlæg blev indviet i Anlægget er i størrelse og udformning som Nord og har et areal på m 2, hvoraf de m 2 er bebygget.

14 Side 14 Figur 5. Luftfoto af busanlæg Vest. Kilde: Bebyggelsen indeholder medarbejderfaciliteter og et værksted (med en service og en klargøringsbane samt vaskebane). På anlægget hører 48 busser hjemme, hvoraf de 39 er kontraktbusser. Anlægget er desuden i gang med at blive ISO 1400 certificeret (miljø) Busflåden Den samlede busflåde består som sagt af 195 busser, hvoraf de 154 er kontraktbusser. Busserne udgøres af seks forskellige modeller fra tre forskellige producenter; MAN, Volvo og Solaris. Fordelingen af de forskellige bustyper på de tre busanlæg vises i nedenstående udsnit fra beregningsmodellen.

15 Side 15 Tabel 1. Eksisterende busflåde Busflåden - m stk. stk. Små busser Mellem busser Fabrikant Bus længder Syd - Jegstrupvej Nord - Stokager Vest - Munkevejen Stk. i alt Solaris Volvo 12, Volvo 13,7/, MAN 13, Solaris 14, Store busser Solaris Samlet I nærværende analyse inddeles busserne i tre kategorier; lille (12-13 m), mellem (13,7-14,56 m) og stor (18 m). Bustyperne anvendes til forskellige linjer af Aarhus Sporveje. De korteste modeller anvendes ikke til kørsler med a-linjerne i hverdagene, men benyttes dog til disse i weekenderne og til dubleringskørsler i hverdagene. De mellemlange bustyper anvendes til a-linjer og enkelte øvrige linjer i hverdagene samt til alle linjerne i weekenderne. De længste (18 m busserne) benyttes primært til a-linjerne i hverdagene og kun lejlighedsvist i weekenderne (Aarhus Sporveje) Forskellen på a-linjerne og de øvrige linjer er, at a-linjerne har en højere frekvens i antallet af afgange, og at de udgør de mest befærdede ruter. Længdemæssigt fordeler ruterne sig som vist:

16 Side 16 Tabel 2. Busflåde med fast buslinje. De længste vognløb pr. døgn er her afbilledet for hver buslinje. Det bemærkes, at kun 147 busser i busregister er tildelt en fast/fortrinsvis rute. Desuden bemærkes det, at tabel 2 synes at vise, at kun linje 2A har natkørsel. Dette er ikke den rette tolkning. Linje 2A er fremhævet fordi, når den har natbuskørsler, så fås det længste vognløb pr. døgn her. Dette er ikke gældende for de andre linjer, hvor der er vognløb om dagen, som udgør de længste vognløb pr. døgn Opstilling af referencescenariet i modellen Referencescenariet er opbygget i modellen på baggrund af: Busflåden og dennes fordeling af busser mellem de tre busanlæg (Syd, Vest og Nord) jf. data og oplysninger fra Busselskabet Det angivne specifikke brændstofforbrug (km/l) jf. data fra Busselskabet, hvilket også er afspejlet i Busregister fra Midttrafik Transportarbejde (rutelægder og rutekørsler) som angivet i Busregister fra Midttrafik Et beregnet dieselforbrug jf. ovenstående oplysninger og sammenholdt mod data fra Busselskabet I Bilag 3 findes forudsætningerne anvendt i modellens beregninger og scenarierne. CO 2 -emissionerne i referencen fordelt på anlæg (Syd, Vest og Nord) samt fordelt på bustyper ses i nedenstående figurer.

17 Side 17 Figur 6. CO 2-emission pr. anlæg (kilde-til-hjul). Figur 7. CO2-emission pr. km for den enkelte bustype (kilde-til-hjul)

18 Side 18 6 UDREDNING AF RELEVANTE EKSISTERENDE TEKNOLOGIER Nærværende afsnit beskriver de forskellige drivmiddelteknologier; El, gas og hybrid. Deres tekniske beskrivelse, infrastruktur, økonomi mv. beskrives. Bilag 1 viser en screening af markedet for busser drevet på alternative brændstoffer. Erfaringer og eksisterende projekter for hver af de tre drivmiddelteknologier beskrives i Bilag Elbusser Teknisk beskrivelse Der findes overordnet to typer elbusser: (1) elbusser, der drives via køreledninger i luften eller kørebanen og (2) batteridrevne elbusser. Grundet projektets karakteristika fokuseres udelukkende på sidstnævnte teknologi i denne rapport. For at benytte el som drivmiddel kræves en elmotor i stedet for en traditionel forbrændingsmotor. En elmotor leverer på samme måde som en forbrændingsmotor et kraftudtag, der får drivakslen til at dreje og bussen til at køre. Elmotorer kan også være placeret decentralt ved de drivende hjul. I dag benyttes der i vid udstrækning litium-ion batterier i forbindelse med el-transport, der har en højere energi-densitet og vejer mindre end gamle blybatterier. Dette gør batteriet mere kompakt og mere kraftfuldt. Energidensiteten i et batteri er med den nuværende teknologi lav ca. 30 gange mindre end for benzin og diesel. Det betyder, at batteripakken skal være stor for at opnå en acceptabel rækkevidde (Grontmij, 2013a). Ved opsamling af den kinetiske energi benyttes mindre batterier monteret på bussens chassis. For disse batterier sker opladningen løbende under bussens drift. Batteridrevne elbusser er endnu ikke udbredte i hverken Danmark eller resten af Europa, men teknologien testes på nuværende tidspunkt flere steder. Blandt andet har Movia siden november 2013 testet to elbusser af mærket BYD i København. Ifølge producenten kan disse køre op til 250 km per opladning i bykørsel med en maksimal hastighed på 70 km/t (se Bilag 2 for yderligere information). De elbusser, der i dag findes på markedet, omfatter kun de små modeller på 12 m, jf. teknologioversigten i Bilag Infrastruktur og logistik Gennem det centrale elnet vil der alle steder i Danmark være mulighed for at benytte el til opladning af busser. Der er ikke behov for etablering af yderligere distributionsinfrastruktur ved en omlægning af busserne fra diesel- til eldrift. Ladestandere bliver koblet direkte til det centrale elnet, og der er således ikke behov for lagringskapacitet i forbindelse med ladeanlæggene.

19 Side 19 Der vil være behov for opgradering af stikledningen til busanlæg og evt. transformer, hvorfra der strømforsynes. Opladning af større batterier sker via en såkaldt plug-in løsning, hvor bussen sættes i stikkontakten. En fuld opladning af batteriet tager ca. 5 timer (BYD). Flere aktører udvikler og tester på nuværende tidspunkt mulighederne for trådløs opladning af elbussernes batterier ved hjælp af induktion. Det gælder for eksempel det schweiziske ABB, der tester lynopladning af et 400 kw batteri på 15 sekunder på en forsøgsrute ved Geneve lufthavn (www.abb.dk), samt det canadiske Bombardier, der lynoplader elbusser via en spole i asfalten (www.ing.dk ) Økonomi I dette projekt er regnet med en merpris for investering i en 12 m elbus fremfor en 12 m diesel bus på ca. 2 mio. DKK. Denne pris er baseret på de førnævnte BYD busser, der pt. testes i København. Det skal dog nævnes, at priserne for de eksisterende elbusser svinger meget. Den anvendte pris i nærværende rapport er et udtryk for gennemsnittet af de identificerede priser. Hertil kommer en ekstra udgift i form af nyt batteri ca. hvert 6. år. Som beskrevet herover kan ladestandere kobles direkte på det centrale elnet, og der vil således ikke være yderligere etableringsomkostninger til distribution forbundet med en omlægning af busserne til eldrift. For at busserne kan anvende el til drift, kræves der således kun etablering af elstandere til opladning. Etablering af ladestandere er vurderet til at koste ca. 3,1 mio. DKK for et anlæg med plads til 40 busser og ca. 5,8 mio. DKK for et anlæg med plads til 80 busser. I prisen er indregnet omkostninger forbundet med tilslutning, fundament, hegn og projektering (Banke + HMN). Prisen for henholdsvis konventionel og grøn el er stort set den samme i dag, såfremt den billigste leverandør vælges jf. I de økonomiske konsekvensberegninger for dette projekt anvendes en elpris for grøn el på 0,74 øre per kwh (se bilag 3) Energi- og CO 2 -regnskab El produceret ved anvendelse af fossile energikilder som olie og kul betegnes konventionel el, mens el produceret af vedvarende energikilder herunder for eksempel vind, sol og biomasse betegnes grøn el. El fra det centrale elnet i Danmark er en blanding af konventionel og grøn el. Som forbruger er det i dag muligt at købe ren grøn el. Det Økologiske Råd har lavet en hjemmeside, som vejleder forbrugeren i køb af grøn el, således at der opnås mest miljø for pengene.

20 Side 20 Såfremt elektriciteten, som elbusserne anvender, er produceret fra vedvarende energikilder kan bussernes drift betegnes som værende CO 2 -neutral. Hertil kommer en CO 2 -udledning forbundet med produktionen af grøn el. Anvendes el fra nettet afhænger CO 2 -regnskabet af elproduktionens brændselssammensætning. Øges andelen af vedvarende energi i elproduktionen, reduceres CO 2 -udledningerne per kwh. I dette projekt regnes med, at der anvendes grøn el til drift af elbusserne, jf. beregning af CO 2 -udledningerne fra scenarierne i kapitel Miljø og sikkerhed En af udfordringerne ved en øget produktion af vedvarende energi er, at energien ikke kan gemmes og bruges, når der er behov for den. En stor fordel ved brug af el til transport er, at bilerne kan oplades om natten, hvor der er overskud af el fra f.eks. vindmøller. Omvendt er en nødvendig bestanddel af batterierne det sjældne metal litium, som også bruges i batterier til f.eks. mobiltelefoner, digitale kameraer og en lang række andre elektroniske produkter. Skeptikere fremhæver, at der er utilstrækkeligt litium til rådighed for produktion af batterier til elbiler. Desuden er de kendte forekomster af det værdifulde metal begrænset til ganske få lokaliteter i verden, hvor der kan være både miljømæssige og politiske udfordringer forbundet med at udvinde råstoffet (Grontmij, 2013a). Konvertering fra diesel- til elbusser har store miljømæssige fordele for lokalmiljøet, idet elbusserne hverken udleder NO x eller partikler. Herudover støjer elbusser markant mindre end busser med dieselmotorer Fordele og ulemper Tabel 3. Opsummering af fordele og ulemper Fordele Leveringsgaranti Grøn el er tilgængeligt fra det centrale elnet Distributionssystetrale elnet, og der er derfor ikke brug for Elladestandere kobles direkte til det cen- etablering af yderligere distributionsinfrastruktur Tankningsanlæg Busser og servicering Elbusserne kræver mindre vedligehold pga. færre mekaniske dele. Ulemper Der skal etableres elladestandere ved busanlæggene, hvilket er forbundet med en meromkostning ifht. forsat dieseldrift Høje investeringsomkostninger da teknologien stadig er ny Manglende muligheder for servicering pga. manglende viden og erfaring med elbusser på værkstederne Batteriet skal udskiftes

21 Side Gasbusser Gas som drivmiddel til tunge transporter får langsomt mere og mere opmærksomhed i Danmark. Der er i dag tre offentlige tankanlæg (Fredericia, Odense og Skive), men allerede primo 2014 forventes 6 nye offentlige tankanlæg at blive etableret (www.fdm.dk), ligesom der er planer om at udvide med flere forsøg og anskaffelser til busselskabernes flåder Teknisk beskrivelse Gasserne (natur- og biogas) Naturgas er en ren og næste lugtfri luftart og er et fossilt brændstof, der indeholder 89 % metan (CH 4 ). Derudover indeholder den mindre mængder af ethan, propan, butan, pentan og hexan, samt spor af vand, svovl, kvælstof og kuldioxid (www.energinet.dk). Russisk naturgas, som kan leveres fra Østersøledningen (North Stream) eller via Tyskland, indeholder ca. 98% metan. Biogas består af % metan (CH 4 ), % kuldioxid, CO 2 samt små mængder af vand (H 2 O), hydrogen sulfat (H 2 S), nitrogen (N 2 ), oxygen (O 2 ) og ammoniak (NH 3 ) (Beil. M., Hoffstede. U, 2009). Efter opgradering vil biogas indeholde ca. 97 % metan (Miljøstyrelsen, 2003). Busteknologien Komprimeret gas kan anvendes i almindelige forbrændingsmotorer, der dog skal modificeres for at matche det korrekte kompressionstal. Biler og andre mindre køretøjer anvender typisk benzinmotorer i forbindelse med gas som drivmiddel, mens tunge køretøjer, såsom busser og renovationsbiler, typisk anvender højtryks-dieselmotorer (Grontmij, 2013a). Påfyldningsteknologi Påfyldningen af natur- og biogas foregår meget som påfyldning af benzin og diesel med en påfyldningspistol. Der findes dog forskellige typer af påfyldningsstandere, fordi der er forskel på, hvor højt sugetrykket er i opbevaringstanken på køretøjet, og hvor hurtigt påfyldningen skal ske. Der findes både hurtige påfyldningsstandere (quick fill), der kan fylde tankene på en bus på ca. 20 minutter, og langsomme påfyldningsstandere (slow-fill), der kan fylde tankene på en bus på 4-6 timer (Grontmij, 2013a). Fordelen ved langtidstankning er, at gassen komprimeres mere, hvorved tanken kan fyldes mere op. Da energidensiteten for gasser er meget lav i forhold til flydende drivmidler, er det nødvendigt at hæve denne, enten ved at holde gassen tryksat (CNG) eller ved både at tryksætte og nedkøle gassen til en flydende gas (LNG). Energidensitet for CNG og LNG er henholdsvis 25 % og % af traditionel diesel (Grontmij, 2013a).

22 Side Infrastruktur og logistik Naturgas Naturgassen kommer til Danmark via tre forbindelser: Nybro, Ellund og Dragør (www.energinet.dk). Fra Nybro kommer gassen fra undergrunden fra de danske borefelter og transporteres i land fra felterne i Nordsøen gennem to godt 200 km lange højtrykstransmissionsledninger, som er nedgravet i havbunden (www.naturgasfakta.dk). Fra Dragør og Ellund er der forbindelser til hhv. Sverige og Tyskland. Biogas Biogas produceres typisk fra husdyrsgødning, organisk affald, energiafgrøder, biomasserester og/eller kloakaffald. Disse ressourcer har Danmark en betydelig mængde af, hvilket gør, at biogas er den type biobrændstof, der har det største potentiale i Danmark. I Danmark findes større biogasfællesanlæg, yderligere er der flere rensningsanlæg, der også producerer biogas. Fredericia rensningsanlæg opgraderer og afsætter biogas til naturgasnettet som det eneste anlæg i Danmark. Etablerer Aarhus Kommune biogasanlæg, vil gassen fra disse ligeledes kunne indgå i naturgasnettet. En del af de eksisterende biogasanlæg vil overgå til distribution af opgraderet biogas via naturgasnettet (Grontmij, 2013a). Danmarks produktionspotentiale i 2012, ud fra uudnyttede ressourcer, er blevet vurderet til at udgøre 35 PJ, svarende til 25 % af det samlede vejtransportforbrug (KBH Kommune/Center for grøn transport, 2007). For at biogassen kan anvendes til transportformål, skal den opgraderes fra rå-biogas til biometan (fjernelse af primært CO 2, H 2 S og H 2 O). Opgraderingsprocessen er generelt energikrævende, og det er derfor vigtigt, at en sådan proces er optimal og helst foregår i stor skala (KBH Kommune/Center for grøn transport, 2007). Distribution Biogas og naturgas kan indgå i gasnettet på lige fod, efter at biogassen er blevet opgraderet, hvor den blandes med naturgassen og fragtes gennem gasnettet, eller opsamles i separate tanke og fragtes til tankningsstedet via tankvogne. Nedenstående figur viser, hvordan biogas og naturgas kan indgå på gasnettet sammen. Figur 8. Natur- og biogas. Kilde:

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer Kollektiv Trafik Konference Naturgasbusser Lidt praktik og erfaringer 06. 07. oktober 2014 Arriva Bus Arriva Tog Arriva Havnebus UC Plus Ejet af DB Bahn - Bus Største busoperatør i DK ca. 50% markedsandel

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

BIOGAS-konference i DGI-byen

BIOGAS-konference i DGI-byen BIOGAS-konference i DGI-byen BUSSEN PÅ GAS Praktik og erfaringer Bud på muligheder for (bio)gas i offentlig bustrafik 16. April 2015 Naturgas - buskontrakter i Danmark Holstebro by Kommunen køber og opfører

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grøn omstilling af den kollektive bustrafik

Grøn omstilling af den kollektive bustrafik Grøn omstilling af den kollektive bustrafik TJØF Transportøkonomisk Forening Kollektiv Trafik Konference 2013 Chefkonsulent Niels-Anders Nielsen Center for biler og grøn Transport Priser Udviklingen i

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner TCO beregneren er en hjælp til at lægge budget og beregne CO 2 udledning for en eller flere biler. Beregneren henvender sig til både privatbilister og erhverv. Dog

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren.

Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren. Notat Dato: 13. august 2013 Dato: 13. august 2013 Initialer: vpahal Kopi til: Emne: Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren.

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

ALTERNATIVE DRIVMIDLER TIL RENOVATIONSBILER ANALYSE AF DRIFT AF DAGRENOVATIONSBILER PÅ DIESEL, BIODIESEL, BIOETHANOL, BIOGAS OG EL

ALTERNATIVE DRIVMIDLER TIL RENOVATIONSBILER ANALYSE AF DRIFT AF DAGRENOVATIONSBILER PÅ DIESEL, BIODIESEL, BIOETHANOL, BIOGAS OG EL ALTERNATIVE DRIVMIDLER TIL RENOVATIONSBILER ANALYSE AF DRIFT AF DAGRENOVATIONSBILER PÅ DIESEL, BIODIESEL, BIOETHANOL, BIOGAS OG EL November 2012 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 KONKLUSSION

Læs mere

A1 Elektrisk Transport

A1 Elektrisk Transport A1 Elektrisk Transport ChoosEV forretningsmodel Our mission. No emission. Electric cars now at choosev.com Hvad handler det om i dag? ChoosEV s målsætninger er: Tage ansvar for den samfunds- og miljømæssige

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Rammebetingelser?? Trafikstyrelsens og Energistyrelsens arbejde med gas: - Midler til 3-4 projekter fra en grøn transportpolitik

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Joachim Reinhard Danchell 18 Status for miljø Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om status

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende:

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende: Kommentarer til Energistyrelsens Alternative Drivmiddel model version 3.0 Hellerup den 10. november 2014 Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Gas i transportsektoren

Gas i transportsektoren Gas i transportsektoren Gas i transportsektoren - Energistyrelsens strategiske partnerskab - TINV gasnetværk - Pulje til energieffektive transportløsninger. - Nye fyldestationer og flere køretøjer. - Søfarten

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Miljøarbejdet ved Movia Vejen mod elektrificering af busdriften

Miljøarbejdet ved Movia Vejen mod elektrificering af busdriften Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Derfor gør vi arbejdet elektrisk

Derfor gør vi arbejdet elektrisk Derfor gør vi arbejdet elektrisk I Danmark favoriserer vi elektriske køretøjer, som kan tappe strøm fra el-nettet, fordi det gavner vores energisystem som helhed, og det giver os mulighed for at udnytte

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

OPSÆTNING AF LADESTANDERE TIL DIN ELBIL Information om leverandør, opsætning og installation af ladeløsninger

OPSÆTNING AF LADESTANDERE TIL DIN ELBIL Information om leverandør, opsætning og installation af ladeløsninger OPSÆTNING AF LADESTANDERE TIL DIN ELBIL Information om leverandør, opsætning og installation af ladeløsninger INDHOLD Driftsomkostninger s. 3 Ladeløsninger s. 4 7 Nissan leverandører af ladeløsninger s.

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport

Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport 2 3 Kolofon Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse - udgivet i samarbejde med Midttrafik og Region

Læs mere

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Elbiler perspektiver frem mod 2020 Elbiler perspektiver frem mod 2020 Delvejsseminar Test-en-elbil 13.marts 2013 Michael Rask Energistyrelsen Oversigt Kort om ENS forsøgsordning for elbiler 2008-12 og 2013-15 Kort om infrastrukturpuljen

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

NORA-elbilprojekt. Dánial Jógvan Hansson

NORA-elbilprojekt. Dánial Jógvan Hansson In no area will innovation be more important than in the development of new technologies to produce, use, and save energy Barack Obama 2009 NORA-elbilprojekt Dánial Jógvan Hansson 2/16/2011 1 Arbeidsgruppen:

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

KLS Grafisk Hus statusrapport okt. 2011

KLS Grafisk Hus statusrapport okt. 2011 KLS Grafisk Hus statusrapport okt. 2011 Grøn transport i KLS - et projekt under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler Projekttitel: Vejen frem for KLS grøn el til flåden Tilskudsrunde under forsøgsordning

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 56 Offentligt. Fossilfri Vejtransport 2050

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 56 Offentligt. Fossilfri Vejtransport 2050 Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 56 Offentligt Fossilfri Vejtransport 2050 Analyse nr. 10 2013 27. november 2013 Resume I dette notat er de teknologiske muligheder for at opnå en fossilfri vejtransport

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Inspirationsmøde om transport

Inspirationsmøde om transport Inspirationsmøde om transport Velkomst v. Borgmester Jesper Würtzen Post Danmark om transportoptimering Post Nord, transportoptimering og besparelser i brændstof og CO 2 Præsentation ved leverandører Markedsplads

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13.

Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13. Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13.00 TEMA: GAS 1 Deltagere: E.ON: Bent Erik Hawaleska & Derya Topcu. HTK: Arne Scholler

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere