Muligheder og konsekvenser ved anvendelse af forskellige teknologier for bybusser i Aarhus for Midttrafik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder og konsekvenser ved anvendelse af forskellige teknologier for bybusser i Aarhus for Midttrafik"

Transkript

1 Midttrafik Muligheder og konsekvenser ved anvendelse af forskellige teknologier for bybusser i Aarhus for Midttrafik December 2013 Udgivelsesdato : 19. december 2013 Projekt : Udarbejdet : Ask Tonsgaard Brüel, Ellen Holbek og Hanne Holm Brehm Kontrolleret : Johnny Iversen

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORORD 4 2 RESUMÉ 5 3 INDLEDNING Baggrund Formål 9 4 METODE FOR DATAINDSAMLING Forudsætninger Overordnede rammer 11 5 OPSTILLING AF REFERENCESCENARIE Aarhus sporveje Syd (Jegstrupvej, Hasselager) Nord (Stokagervej, Risskov) Vest (Munkevejen, Tilst) Busflåden Opstilling af referencescenariet i modellen 16 6 UDREDNING AF RELEVANTE EKSISTERENDE TEKNOLOGIER Elbusser Teknisk beskrivelse Infrastruktur og logistik Økonomi Energi- og CO 2 -regnskab Miljø og sikkerhed Fordele og ulemper Gasbusser Teknisk beskrivelse Infrastruktur og logistik Økonomi Energi- og CO 2 -regnskab Miljø og sikkerhed Fordele og ulemper Hybridbusser Teknisk beskrivelse Infrastruktur og logistik Økonomi Energi- og CO 2 -regnskab Miljø og sikkerhed 27

3 Side Fordele og ulemper Implementering 28 7 OPSTILLING AF UDVIKLINGSSCENARIER MED ALTERNATIVE DRIVMIDLER Screening af potentialer for de tre busanlæg Udvikling af relevante alternativscenarier 29 8 MILJØMÆSSIG OG ØKONOMISK KONSEKVENSBEREGNING Anvendte forudsætninger De beregnede scenarier Scenarie 0: Euro 6 diesel Scenarie 1: Gas på alle anlæg Scenarie 2: Gas på Syd og Vest Scenarie 3. El- og elhybrid Scenarie 4, El- og elhybrid Følsomhedsanalyse Støjreduktion 41 9 KONKLUSION Tilgængelighed Miljøforhold og økonomi REFERENCER 47 BILAG 1. Teknologisk oversigt 2. Eksisterende erfaringer og projekter 3. Forudsætninger og beregningsgrundlag 4. Økonomiberegninger

4 Side 4 1 FORORD Dette er den afsluttende rapport for projektet: Muligheder og konsekvenser ved anvendelse af forskellige teknologier for bybusser i Aarhus for Midttrafik udarbejdet for Midttrafik af Grontmij A/S i perioden september til december Projektet har til hensigt at redegøre for mulighederne for at udskifte de eksisterende konventionelle dieseldrevne bybusser i Aarhus med alternative teknologier gennem miljømæssige og økonomiske konsekvensberegninger af 4 opstillede potentielle udviklingsscenarier. Projektet skal således bidrage til opfyldelsen af Aarhus Kommunes klimavision om være CO 2 -neutral og fri for fossile brændsler i I rapporten redegøres for projektets gennemførelse herunder de metodiske og teoretiske overvejelser og forudsætninger, der ligger til grund for analysens resultater. Empirisk bygger projektet på en omfattende dataindsamling samt analyse af de indsamlede data gennem en model udviklet af Grontmij A/S i forbindelse med projektet. I den forbindelse vil Grontmij A/S gerne takke alle, som har bidraget med værdifulde informationer herunder især Midttrafik og Aarhus Sporveje. Grontmij A/S, Glostrup, december 2013.

5 Side 5 2 RESUMÉ Projektet om Muligheder og konsekvenser ved anvendelse af forskellige teknologier for bybusser i Aarhus for Midttrafik har til opdrag at undersøge mulighederne for hel eller delvis udskiftning af Aarhus Sporvejes nuværende busflåde til en flåde drevet på alternative drivmidler samt an analyse af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af en sådan udskiftning. Der er i nærværende rapport taget udgangspunkt i de gældende data for busflåde, køremønster, vognløb, dieselforbrug, kundegrundlag mv. Dette valg er foretaget uagtet, at en letbane er på vej, men hermed forstyrres billedet ikke af en række udefrakommende og usikre faktorer. Det er i rapporten valgt at afgrænse sig til udelukkende at se på teknologierne gas, hybrid og elbusser, hvorfor de udarbejdede scenarier viser effekterne af skift til eller kombinationer af disse. Effekterne af og økonomien i anvendelse af biodiesel, ethanol m.v. er belyst i anden sammenhæng. Busproducenter er gennem hele processen blevet kontaktet for informationer om busserne og disses teknologistade, effektivitet, samt økonomi mv. Der er dertil foretaget en screening af teknologier og eksisterende erfaringer med busser på alternative drivmidler (se bilag 1 og 2) for disse. Denne screening er også brugt som input til at danne scenarierne. Resultaterne fra teknologiscreeningen kan opsummeres for en række overordnede områder: El: Grøn el er tilgængelig fra det centrale elnet ved køb af certifikater eller lignende. Elladestandere kan desuden kobles direkte til det centrale elnet, og der er derfor ikke behov for etablering af yderligere distributionsinfrastruktur. Til gengæld skal der etableres elladestandere ved busanlæggene, og elforsyningen skal for større flåder opgraderes, hvilket er forbundet med meromkostninger. Prisen på elbusserne er høj, da teknologien stadig er ny, hvilket også betyder højere investeringsomkostninger. Dertil kommer tillæg i pris for udskiftning af batteri ca. hvert sjette år. Dette betyder også, at erfaringer med service og serviceaftaler på almindelige værksteder ikke er tilgængelige endnu. Producenter oplyser, at der opnås markante besparelser i brændstofforbrug og markant reduktion i støjniveau. De 100 % eldrevne busser opnår ca. 98 % CO 2 -reduktion. Rækkevidde og størrelse på busser er stadig en begrænsning. Kun 12 m busser og mindre er i dag kommercielle som rene elbusser.

6 Side 6 Gas: Der er leveringsgaranti for naturgas. Naturgasnettet kan anvendes til distribution i størstedelen af landet. For områder uden gasforsyning kan der for personbiler eller mindre flåder etableres en gastilslutning via ledning eller ved systemer baseret på transport og lagring i mobile tanke. Biogas er der endnu ikke leveringsgaranti for, men det forventes, at udviklingen vil gå mod, at der kommer det i den nærmeste fremtid. Ved skift til gasbusser vil der skulle etableres nye tankanlæg. Påfyldningsteknologien for små køretøjer er i det store hele lig den for dieseltankning, og ved quick-fill stationer tager det ikke meget mere tid. Busser og lastbiler tankes primært igennem slowfill anlæg. Service og vedligehold er stadig nyt for busser, om end på fremstød. Kommer der biogas på nettet, er der markante miljøfordele. Dog ikke noget væsentligt på støjområdet. Hybrid: Busserne benytter den allerede etablerede infrastruktur til de nuværende dieselbusser. De benyttede hybridbusser er ikke plug-in og har derfor ikke yderligere behov for etablering af ladestander med videre. Der vil ikke være behov for yderligere distributionsinfrastruktur, før større flåder af plug-in hybridbusser bliver udbredt. Teknologien er dog mere kompliceret end dieselbusser, hvorfor man må forvente øgede udgifter til drift og service. Producenter og forsøg oplyser, at man sparer mellem % i brændstofforbrug, samt at der er en mærkbar støjreduktion i forhold til konventionelle busser, specielt ved start fra stoppesteder. I tillæg til referencescenariet (business as usual) er der gennemregnet et scenarie 0, hvor hele flåden er udskiftet til Euro 6 busser. På grund af lidt bedre brændstoføkonomi opnås ud over en reduktion af CO 2 -udledningen også en mindre reduktion af driftsomkostningerne. Se nedenstående figur. Figur 1. CO 2-reduktionspotentialer og meromkostning (kilde-til-hjul) Gasscenarierne vil med forventede rabatter som storkunde generelt udvise en meromkostning på busdriften på ca. 10 % i forhold til konventionel dieseldrift. Miljøbelastningen vil være markant mindre? ved drift på bionaturgas og mindre end 10 % ved drift på naturgas.

7 Side 7 Elscenarierne viser generelt et billede med en meromkostning på ca. 30 % i forhold til konventionel dieseldrift. Med en delvis udskiftning af 12 m busserne til ren el og resten til hybridbusser opnås en CO 2 -reduktion på %. Udskiftes samtlige 12 m busser til ren el og resten til hybridbusser, kan flåden komme op på en CO 2 -reduktion tæt på 50 %. De 100 % eldrevne busser opnår ca. 98 % CO 2 -reduktion. Bionaturgas er i dag ikke tilgængelig i tilstrækkelige mængder, men det forventes den at være inden for de næste ca. 5 år. Udviklingen af elbusser forventes også at fortsætte, hvormed rækkevidde og størrelse forøges.

8 Side 8 3 INDLEDNING Ifølge Energistyrelsens "Energistatistik 2012" udgjorde transportsektorens CO 2 - udledning i % af det endelige energiforbrug i Danmark. Energiforbruget til transport er siden 1990 steget med 20 %. Transportsektoren er således den sektor, hvor det endelige energiforbrug er steget mest. Vejtransportsektoren står for størstedelen af transportsektorens energiforbrug med 76 % (2012). Figur 2: Transportsektorens energiforbrug (Energistyrelsen 2012) Energiforbruget i transportsektoren dækkes i dag hovedsageligt af fossilt brændstof. Forbruget af motorbenzin (inkl. biodiesel) er fra 1990 til 2012 faldet 16,8 % mens forbruget af dieselolie (inkl. biodiesel) er vokset 67,9 % i samme periode. Dieselolie har siden 2006 været det mest anvendte drivmiddel inden for vejtransport. Ses udelukkende på persontransport via vej udgør busserne ca. 6 % af det samlede energiforbrug, mens personbiler udgør ca. 93 %. Vejtransportens afhængighed af fossile brændsler udgør en stor udfordring i forhold til den langsigtede nationale klimamålsætning om at gøre transportsektoren fossilfri i En opfyldelse af denne vision kræver omlægning til andre teknologiske løsninger og nye drivmidler, samtidig med at persontransporten i større grad overgår fra private personbiler til kollektiv trafik. 3.1 Baggrund Aarhus Kommune ønsker, som led i deres klimastrategi 2030, at have fokus på energieffektiv transport, hvor visionen er, at Århus skal være CO 2 -neutral i 2030 og fri for brug af fossile brændsler. Aarhus Kommunes Klimaplan danner fundamentet for kommunens klimaindsatser frem mod Her nævnes to konkrete projekter, der skal medvirke til kommunens målsætninger på transportområdet; optimering af signalanlæg og samarbejds- og demonstrationsprojekter. Klimapartnerskabet mellem Aarhus Kommune og Midttrafik fremgår desuden af klimaplanen. Aarhus Kommune har hertil henvendt sig til Midttrafik med ønsket om, at der i løbet af efteråret 2013 foreligger en miljøstrategi med input fra Midttrafik som klimapartner. Miljøstrategien skal beskrive mulighederne for indførelse af gasbusser, elbusser eller hybridbusser som delvis erstatning for en række dieselbusser samt de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved dette i Aarhus Sporvejes markedsområde.

9 Side Formål Det er på denne baggrund, at Midttrafik har bedt Grontmij A/S om at udarbejde en udredning. Projektets formål er at udarbejde en redegørelse om muligheder og konsekvenser (teknisk, økonomisk og miljømæssigt) ved anvendelse af forskellige nye teknologier for bybusserne i Aarhus. Herunder en screening og vurdering af nuværende og kommende teknologier samt hvorledes disse kan indpasses i bybusinfrastrukturen. Tekniske, økonomiske og miljømæssige konsekvenser, specielt CO 2 -emissioner, belyses i et sæt udvalgte scenarier.

10 Side 10 4 METODE FOR DATAINDSAMLING Data anvendt i projektet stammer fra en række forskellige kilder. Opsætningen af referencescenariet er sket på baggrund af data fra både Aarhus Sporveje og Midttrafik. Dataindsamlingen er sket løbende, som referencescenariet har taget form, og som behov for ekstra viden og informationer er opstået. Derfor er udformningen af scenariet og valg af data sket i tæt dialog med Midttrafik og Aarhus Sporveje. Data anvendt i alternativscenarierne stammer primært fra oplysninger fra producenter, men tager også afsæt i eksisterende erfaringer og de forudsætninger og antagelser, der ligger til grund for opsætningen af referencescenariet. Markedet for bybusser på alternative drivmidler er blevet screenet, og en række af de større producenter er efterfølgende blevet kontaktet, hvorved detaljeret data er blevet indhentet. Data fra erfaringer og andre lignende projekter samt fra producenter anvendes i beregningerne som bedste skøn for en given bus med et givent alternativt drivstof. HMN Gassalg A/S har assisteret med skøn på estimater af priser for opsætning af tanke og ledningstrækning til Syd og Vest busanlæggene. 4.1 Forudsætninger Nærværende analyse er afgrænset til ikke at inkludere busser drevet af biodiesel eller ethanol, da disse drivmidler er belyst i anden sammenhæng og derfor ikke er ønsket medtaget i nærværende projekt. Der undersøges alene el-, hybrid-, og gasbusser. Beregningerne tager afsæt i transportarbejdet svarende til 2012, som forudsættes at forblive uændret, vel vidende, at letbane er under opførelse, og passagergrundlaget derfor i fremtiden evt. vil ændre sig. Der regnes endvidere med den busflåde, som Busselskabet har pr. aug. 2013, hvor det forudsættes, at busserne på de 3 anlæg ikke omfordeles mellem anlæggene indbyrdes. Busserne opdeles i kategorierne små, mellem og store hhv. 12, 15 og 18 m vel vidende, at de enkelte busleverandører har lidt forskellige længder specielt på 15 m busserne. CO 2 -belastningen regnes grundlæggende fra kilde til hjul med et sæt af anerkendte CO 2 -footprints for opstrøms CO 2 -emission. Beregninger fra tank til hjul vises også i resultatafsnittet. Der regnes primært med naturgas i scenarierne, da det endnu ikke er muligt at opnå 100 % forsyningssikkerhed med biogas. Dette er dog ambitionen, at man vil kunne opnå forsyningssikkerhed på sigt, hvorfor konsekvenserne af brug af biogas også vises i resultaterne.

11 Side Overordnede rammer Det forventes, at den teknologiske udvikling med de alternative drivmidler til køretøjerne vil fortsætte, og at de vil blive fuldt kommercielle i alle buslængderne i den nærmeste fremtid. Derfor forventes det også, at merpriserne for busserne med de alternative drivmidler vil falde i takt med den teknologiske udvikling, og med at de bliver kommercielle.

12 Side 12 5 OPSTILLING AF REFERENCESCENARIE Referencescenariet er defineret som business as usual, dvs. fortsat drift med dieselbusser og uændret passagergrundlag og transportarbejde vel vidende, at der arbejdes med letbane m.v., som på sigt vil komme til at influere herpå. 5.1 Aarhus sporveje Aarhus Sporveje råder over 195 busser og varetager kørslerne med bybusser i Aarhus Kommune. Ud af disse er de 154 kontraktbusser, som kører fast, og de resterende 41 busser er reservebusser. Selskabets busser er fordelt på tre busanlæg: Syd (Jegstrupvej, Hasselager) Nord (Stokagervej, Risskov) Vest (Munkevejen, Tilst) De tre anlæg og disses karakteristika uddybes i følgende afsnit Syd (Jegstrupvej, Hasselager) Anlægget blev indviet i 1979/80 og er det største af de tre busanlæg med et grundareal på m 2, hvoraf de m 2 er bebygget. Figur 3. Luftfoto af busanlæg Syd. Kilde: Anlægget har, som den eneste af de tre, et delvist overdækket parkeringsareal. 95 af busserne har hjemme her. Desuden har anlæg Syd seks dieseltanke (med 7-7,5 % fuel save (blue additive), hvor busserne tankes fra ca. kl. 19 hver dag og fremefter. Det tager dem ca. 15 min. at tanke hver bus. Anlægget har også hovedværkstedet, hvor større reparationer foretages, samt tre klargøringsbaner, hvor busserne kommer forbi hver dag. Der findes tre vaskebaner, hvor vandet genbruges.

13 Side 13 Anlæg Syd er desuden der, hvor hovedadministrationen ligger, og ledelsen holder til. Dertil er der også medarbejderfaciliteter for chaufførerne Nord (Stokagervej, Risskov) Nord anlægget blev indviet i 2008/09 og har et areal på m 2, hvoraf de m 2 er bebygget. Anlægget har et udendørs parkeringsareal, hvor 52 busser hører til. Figur 4. Luftfoto af busanlæg Nord. Kilde: Foruden parkeringsfaciliteterne og medarbejderfaciliteter er der et værksted (1 service- og 1 klargøringsbane) og vaskebane Vest (Munkevejen, Tilst) Det vestlige anlæg blev indviet i Anlægget er i størrelse og udformning som Nord og har et areal på m 2, hvoraf de m 2 er bebygget.

14 Side 14 Figur 5. Luftfoto af busanlæg Vest. Kilde: Bebyggelsen indeholder medarbejderfaciliteter og et værksted (med en service og en klargøringsbane samt vaskebane). På anlægget hører 48 busser hjemme, hvoraf de 39 er kontraktbusser. Anlægget er desuden i gang med at blive ISO 1400 certificeret (miljø) Busflåden Den samlede busflåde består som sagt af 195 busser, hvoraf de 154 er kontraktbusser. Busserne udgøres af seks forskellige modeller fra tre forskellige producenter; MAN, Volvo og Solaris. Fordelingen af de forskellige bustyper på de tre busanlæg vises i nedenstående udsnit fra beregningsmodellen.

15 Side 15 Tabel 1. Eksisterende busflåde Busflåden - m stk. stk. Små busser Mellem busser Fabrikant Bus længder Syd - Jegstrupvej Nord - Stokager Vest - Munkevejen Stk. i alt Solaris Volvo 12, Volvo 13,7/, MAN 13, Solaris 14, Store busser Solaris Samlet I nærværende analyse inddeles busserne i tre kategorier; lille (12-13 m), mellem (13,7-14,56 m) og stor (18 m). Bustyperne anvendes til forskellige linjer af Aarhus Sporveje. De korteste modeller anvendes ikke til kørsler med a-linjerne i hverdagene, men benyttes dog til disse i weekenderne og til dubleringskørsler i hverdagene. De mellemlange bustyper anvendes til a-linjer og enkelte øvrige linjer i hverdagene samt til alle linjerne i weekenderne. De længste (18 m busserne) benyttes primært til a-linjerne i hverdagene og kun lejlighedsvist i weekenderne (Aarhus Sporveje) Forskellen på a-linjerne og de øvrige linjer er, at a-linjerne har en højere frekvens i antallet af afgange, og at de udgør de mest befærdede ruter. Længdemæssigt fordeler ruterne sig som vist:

16 Side 16 Tabel 2. Busflåde med fast buslinje. De længste vognløb pr. døgn er her afbilledet for hver buslinje. Det bemærkes, at kun 147 busser i busregister er tildelt en fast/fortrinsvis rute. Desuden bemærkes det, at tabel 2 synes at vise, at kun linje 2A har natkørsel. Dette er ikke den rette tolkning. Linje 2A er fremhævet fordi, når den har natbuskørsler, så fås det længste vognløb pr. døgn her. Dette er ikke gældende for de andre linjer, hvor der er vognløb om dagen, som udgør de længste vognløb pr. døgn Opstilling af referencescenariet i modellen Referencescenariet er opbygget i modellen på baggrund af: Busflåden og dennes fordeling af busser mellem de tre busanlæg (Syd, Vest og Nord) jf. data og oplysninger fra Busselskabet Det angivne specifikke brændstofforbrug (km/l) jf. data fra Busselskabet, hvilket også er afspejlet i Busregister fra Midttrafik Transportarbejde (rutelægder og rutekørsler) som angivet i Busregister fra Midttrafik Et beregnet dieselforbrug jf. ovenstående oplysninger og sammenholdt mod data fra Busselskabet I Bilag 3 findes forudsætningerne anvendt i modellens beregninger og scenarierne. CO 2 -emissionerne i referencen fordelt på anlæg (Syd, Vest og Nord) samt fordelt på bustyper ses i nedenstående figurer.

17 Side 17 Figur 6. CO 2-emission pr. anlæg (kilde-til-hjul). Figur 7. CO2-emission pr. km for den enkelte bustype (kilde-til-hjul)

18 Side 18 6 UDREDNING AF RELEVANTE EKSISTERENDE TEKNOLOGIER Nærværende afsnit beskriver de forskellige drivmiddelteknologier; El, gas og hybrid. Deres tekniske beskrivelse, infrastruktur, økonomi mv. beskrives. Bilag 1 viser en screening af markedet for busser drevet på alternative brændstoffer. Erfaringer og eksisterende projekter for hver af de tre drivmiddelteknologier beskrives i Bilag Elbusser Teknisk beskrivelse Der findes overordnet to typer elbusser: (1) elbusser, der drives via køreledninger i luften eller kørebanen og (2) batteridrevne elbusser. Grundet projektets karakteristika fokuseres udelukkende på sidstnævnte teknologi i denne rapport. For at benytte el som drivmiddel kræves en elmotor i stedet for en traditionel forbrændingsmotor. En elmotor leverer på samme måde som en forbrændingsmotor et kraftudtag, der får drivakslen til at dreje og bussen til at køre. Elmotorer kan også være placeret decentralt ved de drivende hjul. I dag benyttes der i vid udstrækning litium-ion batterier i forbindelse med el-transport, der har en højere energi-densitet og vejer mindre end gamle blybatterier. Dette gør batteriet mere kompakt og mere kraftfuldt. Energidensiteten i et batteri er med den nuværende teknologi lav ca. 30 gange mindre end for benzin og diesel. Det betyder, at batteripakken skal være stor for at opnå en acceptabel rækkevidde (Grontmij, 2013a). Ved opsamling af den kinetiske energi benyttes mindre batterier monteret på bussens chassis. For disse batterier sker opladningen løbende under bussens drift. Batteridrevne elbusser er endnu ikke udbredte i hverken Danmark eller resten af Europa, men teknologien testes på nuværende tidspunkt flere steder. Blandt andet har Movia siden november 2013 testet to elbusser af mærket BYD i København. Ifølge producenten kan disse køre op til 250 km per opladning i bykørsel med en maksimal hastighed på 70 km/t (se Bilag 2 for yderligere information). De elbusser, der i dag findes på markedet, omfatter kun de små modeller på 12 m, jf. teknologioversigten i Bilag Infrastruktur og logistik Gennem det centrale elnet vil der alle steder i Danmark være mulighed for at benytte el til opladning af busser. Der er ikke behov for etablering af yderligere distributionsinfrastruktur ved en omlægning af busserne fra diesel- til eldrift. Ladestandere bliver koblet direkte til det centrale elnet, og der er således ikke behov for lagringskapacitet i forbindelse med ladeanlæggene.

19 Side 19 Der vil være behov for opgradering af stikledningen til busanlæg og evt. transformer, hvorfra der strømforsynes. Opladning af større batterier sker via en såkaldt plug-in løsning, hvor bussen sættes i stikkontakten. En fuld opladning af batteriet tager ca. 5 timer (BYD). Flere aktører udvikler og tester på nuværende tidspunkt mulighederne for trådløs opladning af elbussernes batterier ved hjælp af induktion. Det gælder for eksempel det schweiziske ABB, der tester lynopladning af et 400 kw batteri på 15 sekunder på en forsøgsrute ved Geneve lufthavn (www.abb.dk), samt det canadiske Bombardier, der lynoplader elbusser via en spole i asfalten (www.ing.dk ) Økonomi I dette projekt er regnet med en merpris for investering i en 12 m elbus fremfor en 12 m diesel bus på ca. 2 mio. DKK. Denne pris er baseret på de førnævnte BYD busser, der pt. testes i København. Det skal dog nævnes, at priserne for de eksisterende elbusser svinger meget. Den anvendte pris i nærværende rapport er et udtryk for gennemsnittet af de identificerede priser. Hertil kommer en ekstra udgift i form af nyt batteri ca. hvert 6. år. Som beskrevet herover kan ladestandere kobles direkte på det centrale elnet, og der vil således ikke være yderligere etableringsomkostninger til distribution forbundet med en omlægning af busserne til eldrift. For at busserne kan anvende el til drift, kræves der således kun etablering af elstandere til opladning. Etablering af ladestandere er vurderet til at koste ca. 3,1 mio. DKK for et anlæg med plads til 40 busser og ca. 5,8 mio. DKK for et anlæg med plads til 80 busser. I prisen er indregnet omkostninger forbundet med tilslutning, fundament, hegn og projektering (Banke + HMN). Prisen for henholdsvis konventionel og grøn el er stort set den samme i dag, såfremt den billigste leverandør vælges jf. I de økonomiske konsekvensberegninger for dette projekt anvendes en elpris for grøn el på 0,74 øre per kwh (se bilag 3) Energi- og CO 2 -regnskab El produceret ved anvendelse af fossile energikilder som olie og kul betegnes konventionel el, mens el produceret af vedvarende energikilder herunder for eksempel vind, sol og biomasse betegnes grøn el. El fra det centrale elnet i Danmark er en blanding af konventionel og grøn el. Som forbruger er det i dag muligt at købe ren grøn el. Det Økologiske Råd har lavet en hjemmeside, som vejleder forbrugeren i køb af grøn el, således at der opnås mest miljø for pengene.

20 Side 20 Såfremt elektriciteten, som elbusserne anvender, er produceret fra vedvarende energikilder kan bussernes drift betegnes som værende CO 2 -neutral. Hertil kommer en CO 2 -udledning forbundet med produktionen af grøn el. Anvendes el fra nettet afhænger CO 2 -regnskabet af elproduktionens brændselssammensætning. Øges andelen af vedvarende energi i elproduktionen, reduceres CO 2 -udledningerne per kwh. I dette projekt regnes med, at der anvendes grøn el til drift af elbusserne, jf. beregning af CO 2 -udledningerne fra scenarierne i kapitel Miljø og sikkerhed En af udfordringerne ved en øget produktion af vedvarende energi er, at energien ikke kan gemmes og bruges, når der er behov for den. En stor fordel ved brug af el til transport er, at bilerne kan oplades om natten, hvor der er overskud af el fra f.eks. vindmøller. Omvendt er en nødvendig bestanddel af batterierne det sjældne metal litium, som også bruges i batterier til f.eks. mobiltelefoner, digitale kameraer og en lang række andre elektroniske produkter. Skeptikere fremhæver, at der er utilstrækkeligt litium til rådighed for produktion af batterier til elbiler. Desuden er de kendte forekomster af det værdifulde metal begrænset til ganske få lokaliteter i verden, hvor der kan være både miljømæssige og politiske udfordringer forbundet med at udvinde råstoffet (Grontmij, 2013a). Konvertering fra diesel- til elbusser har store miljømæssige fordele for lokalmiljøet, idet elbusserne hverken udleder NO x eller partikler. Herudover støjer elbusser markant mindre end busser med dieselmotorer Fordele og ulemper Tabel 3. Opsummering af fordele og ulemper Fordele Leveringsgaranti Grøn el er tilgængeligt fra det centrale elnet Distributionssystetrale elnet, og der er derfor ikke brug for Elladestandere kobles direkte til det cen- etablering af yderligere distributionsinfrastruktur Tankningsanlæg Busser og servicering Elbusserne kræver mindre vedligehold pga. færre mekaniske dele. Ulemper Der skal etableres elladestandere ved busanlæggene, hvilket er forbundet med en meromkostning ifht. forsat dieseldrift Høje investeringsomkostninger da teknologien stadig er ny Manglende muligheder for servicering pga. manglende viden og erfaring med elbusser på værkstederne Batteriet skal udskiftes

21 Side Gasbusser Gas som drivmiddel til tunge transporter får langsomt mere og mere opmærksomhed i Danmark. Der er i dag tre offentlige tankanlæg (Fredericia, Odense og Skive), men allerede primo 2014 forventes 6 nye offentlige tankanlæg at blive etableret (www.fdm.dk), ligesom der er planer om at udvide med flere forsøg og anskaffelser til busselskabernes flåder Teknisk beskrivelse Gasserne (natur- og biogas) Naturgas er en ren og næste lugtfri luftart og er et fossilt brændstof, der indeholder 89 % metan (CH 4 ). Derudover indeholder den mindre mængder af ethan, propan, butan, pentan og hexan, samt spor af vand, svovl, kvælstof og kuldioxid (www.energinet.dk). Russisk naturgas, som kan leveres fra Østersøledningen (North Stream) eller via Tyskland, indeholder ca. 98% metan. Biogas består af % metan (CH 4 ), % kuldioxid, CO 2 samt små mængder af vand (H 2 O), hydrogen sulfat (H 2 S), nitrogen (N 2 ), oxygen (O 2 ) og ammoniak (NH 3 ) (Beil. M., Hoffstede. U, 2009). Efter opgradering vil biogas indeholde ca. 97 % metan (Miljøstyrelsen, 2003). Busteknologien Komprimeret gas kan anvendes i almindelige forbrændingsmotorer, der dog skal modificeres for at matche det korrekte kompressionstal. Biler og andre mindre køretøjer anvender typisk benzinmotorer i forbindelse med gas som drivmiddel, mens tunge køretøjer, såsom busser og renovationsbiler, typisk anvender højtryks-dieselmotorer (Grontmij, 2013a). Påfyldningsteknologi Påfyldningen af natur- og biogas foregår meget som påfyldning af benzin og diesel med en påfyldningspistol. Der findes dog forskellige typer af påfyldningsstandere, fordi der er forskel på, hvor højt sugetrykket er i opbevaringstanken på køretøjet, og hvor hurtigt påfyldningen skal ske. Der findes både hurtige påfyldningsstandere (quick fill), der kan fylde tankene på en bus på ca. 20 minutter, og langsomme påfyldningsstandere (slow-fill), der kan fylde tankene på en bus på 4-6 timer (Grontmij, 2013a). Fordelen ved langtidstankning er, at gassen komprimeres mere, hvorved tanken kan fyldes mere op. Da energidensiteten for gasser er meget lav i forhold til flydende drivmidler, er det nødvendigt at hæve denne, enten ved at holde gassen tryksat (CNG) eller ved både at tryksætte og nedkøle gassen til en flydende gas (LNG). Energidensitet for CNG og LNG er henholdsvis 25 % og % af traditionel diesel (Grontmij, 2013a).

22 Side Infrastruktur og logistik Naturgas Naturgassen kommer til Danmark via tre forbindelser: Nybro, Ellund og Dragør (www.energinet.dk). Fra Nybro kommer gassen fra undergrunden fra de danske borefelter og transporteres i land fra felterne i Nordsøen gennem to godt 200 km lange højtrykstransmissionsledninger, som er nedgravet i havbunden (www.naturgasfakta.dk). Fra Dragør og Ellund er der forbindelser til hhv. Sverige og Tyskland. Biogas Biogas produceres typisk fra husdyrsgødning, organisk affald, energiafgrøder, biomasserester og/eller kloakaffald. Disse ressourcer har Danmark en betydelig mængde af, hvilket gør, at biogas er den type biobrændstof, der har det største potentiale i Danmark. I Danmark findes større biogasfællesanlæg, yderligere er der flere rensningsanlæg, der også producerer biogas. Fredericia rensningsanlæg opgraderer og afsætter biogas til naturgasnettet som det eneste anlæg i Danmark. Etablerer Aarhus Kommune biogasanlæg, vil gassen fra disse ligeledes kunne indgå i naturgasnettet. En del af de eksisterende biogasanlæg vil overgå til distribution af opgraderet biogas via naturgasnettet (Grontmij, 2013a). Danmarks produktionspotentiale i 2012, ud fra uudnyttede ressourcer, er blevet vurderet til at udgøre 35 PJ, svarende til 25 % af det samlede vejtransportforbrug (KBH Kommune/Center for grøn transport, 2007). For at biogassen kan anvendes til transportformål, skal den opgraderes fra rå-biogas til biometan (fjernelse af primært CO 2, H 2 S og H 2 O). Opgraderingsprocessen er generelt energikrævende, og det er derfor vigtigt, at en sådan proces er optimal og helst foregår i stor skala (KBH Kommune/Center for grøn transport, 2007). Distribution Biogas og naturgas kan indgå i gasnettet på lige fod, efter at biogassen er blevet opgraderet, hvor den blandes med naturgassen og fragtes gennem gasnettet, eller opsamles i separate tanke og fragtes til tankningsstedet via tankvogne. Nedenstående figur viser, hvordan biogas og naturgas kan indgå på gasnettet sammen. Figur 8. Natur- og biogas. Kilde:

Grontmij. Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus. TINV 20/3-14, Odense. Johnny Iversen Ellen Holbek

Grontmij. Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus. TINV 20/3-14, Odense. Johnny Iversen Ellen Holbek 1 Copyright 2014 2012 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus TINV 20/3-14, Odense Johnny Iversen Ellen Holbek Analysens overordnede rammer Formål:

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO November 2015 1 Mulighedsanalyse for regionale ruter mellem

Læs mere

Opdateret Projektbeskrivelse

Opdateret Projektbeskrivelse Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer Kollektiv Trafik Konference Naturgasbusser Lidt praktik og erfaringer 06. 07. oktober 2014 Arriva Bus Arriva Tog Arriva Havnebus UC Plus Ejet af DB Bahn - Bus Største busoperatør i DK ca. 50% markedsandel

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik

Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik Økonomi-forvaltningen BUDGETNOTAT Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik Baggrund Københavns Kommune har målsætninger om CO2-neutralitet og ren luft. For busserne betyder det, at de i 2025 skal være

Læs mere

Anvendelse af gas i transportsektoren

Anvendelse af gas i transportsektoren Anvendelse af gas i transportsektoren Gasstationer i Danmark Gasbusser i Danmark Hvad koster det at få opsat en gasstation? HMN Naturgas oplyser, at en gasstation i runde tal koster 6 mio. kr. at det ikke

Læs mere

Biogas til tunge køretøjer. Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder

Biogas til tunge køretøjer. Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder Biogas til tunge køretøjer Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder Støttede projekter Trafikstyrelsen har støttet: Projekt i Københavns kommune: 4 skraldebiler og en tankstation Det Økologiske

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT. Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport. www.tinv.dk

TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT. Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport. www.tinv.dk TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport www.tinv.dk NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT Netværket er et samarbejde imellem Transportens

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia. Jakob Villien, Projektleder - Miljø

Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia. Jakob Villien, Projektleder - Miljø Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia Jakob Villien, Projektleder - Miljø jsv@moviatrafik.dk 1 Dagsorden Miljø og Trafikplan 2013 Arbejdet med miljø i Movia Teknologier/virkemidler

Læs mere

Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling

Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling 28. august 2014 1 150 mio. Nm3 Gas til transport i Sverige Der er 152 offentlige tankstationer i april

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Naturgaskøretøjer i Danmark

Naturgaskøretøjer i Danmark Naturgaskøretøjer i Danmark "Biogas i trafikken - muligt i Sverige, muligt også i Danmark?" BiogasØresund, 1. februar 2007 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk DONG Energy aktiviteter DONG Energy

Læs mere

Midttrafiks Miljøkatalog. 1. udgave 2014

Midttrafiks Miljøkatalog. 1. udgave 2014 Midttrafiks Miljøkatalog 1. udgave 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Miljøvenlig busteknologier... 7 2.1 Euro 6 (dieselbusser)... 7 2.2 Gasbusser... 7 2.3 El busser... 8 2.4 Hybridbusser...

Læs mere

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Notat. Til: Jens Falk Jensen. Kopi til: 10. oktober Notat vedr. potentiale for anvendelse af elbusser i Roskilde Kommune.

Notat. Til: Jens Falk Jensen. Kopi til: 10. oktober Notat vedr. potentiale for anvendelse af elbusser i Roskilde Kommune. Notat Til: Jens Falk Jensen Kopi til: JBO, SEL, TOR, JEG Sagsnummer Sagsbehandler VIH Direkte +45 36 13 16 30 Fax - vih@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 10. oktober 2016 Notat vedr.

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK

GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 03-10-2012 GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Kristiana Stoyanova Kontrakter og miljø 03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 2 TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK Varetager planlægning, udbud, kundeservice,

Læs mere

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. Resultat 2011:

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

BIOGAS-konference i DGI-byen

BIOGAS-konference i DGI-byen BIOGAS-konference i DGI-byen BUSSEN PÅ GAS Praktik og erfaringer Bud på muligheder for (bio)gas i offentlig bustrafik 16. April 2015 Naturgas - buskontrakter i Danmark Holstebro by Kommunen køber og opfører

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Muligheder og konsekvenser ved anvendelse af forskellige teknologier for bybusser i Aarhus for Midttrafik, 2013 Bilag 1 BILAG 1.

Muligheder og konsekvenser ved anvendelse af forskellige teknologier for bybusser i Aarhus for Midttrafik, 2013 Bilag 1 BILAG 1. Muligheder og konsekvenser ved anvendelse af forskellige teknologier for bybusser i Aarhus for Midttrafik, 2013 Bilag 1 BILAG 1. TEKNOLOGIOVERSIGT Muligheder og konsekvenser ved anvendelse af forskellige

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 3 MULIGHEDSANALYSE FOR BYBUSSER I RANDERS

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 3 MULIGHEDSANALYSE FOR BYBUSSER I RANDERS PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 3 MULIGHEDSANALYSE FOR BYBUSSER I RANDERS November 2015 1 Mulighedsanalyse for bybusser i Randers Mulighedsanalysen for regionale ruter

Læs mere

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Jens Purup Affald og Genbrug Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 1 Vejen til gasbiler Fortællingen om hvordan vi skifter fra diesel til gas

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Trafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012

Trafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012 Trafikdage i Aalborg Biogas til tungere transport Henrik Duer, COWI 1 Agenda Formål med biogas til transport Det generelle billede Svenske og tyske erfaringer Konklusioner 2 Formål Hvorfor biogas til transport?

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

HMN Naturgas A/S. Gastekniske dage 2016, Transportsektoren Henrik Rousing

HMN Naturgas A/S. Gastekniske dage 2016, Transportsektoren Henrik Rousing HMN Naturgas A/S Gastekniske dage 2016, Transportsektoren Henrik Rousing Titel; HMN en status for CNG til biogas til transport, enzymer og LNG Titlen burde være; - Drukner biogas i mediebilledet? - Bør

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

SAGSFREMSTILLING Budgetforliget vedrørende budget 2013-16 indeholder et punkt om Anvendelse af gas i transportsektoren, hvor følgende indgår:

SAGSFREMSTILLING Budgetforliget vedrørende budget 2013-16 indeholder et punkt om Anvendelse af gas i transportsektoren, hvor følgende indgår: Økonomi- og Erhvervsudvalget 20-08-2014 Anvendelse af gas i transportsektoren Sagsnr.: 13/62985 Sagsansvarlig: Karl Johan Legaard SAGSFREMSTILLING Budgetforliget vedrørende budget 2013-16 indeholder et

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS. 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1

SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS. 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1 SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1 19-01-2015 Teresa Rocatis, Projektleder 2 Madsen Bioenergi I/S Biogasanlægget vil årligt få tilført: - ca. 100.000 tons kvæg-

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Gasselskabernes Rolle

Gasselskabernes Rolle Gasselskabernes Rolle Hvorfor skal Biogassen ind i naturgasnettet og Hvad bør kommuner og region gøre? 16 september 2014 Frank Rosager 23-09-2014 1 Indhold : 1.Hvorledes leveres biogas ud gennem naturgasnettet

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet

Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet Trafikdage i Aalborg, 28 august 2012 Alternative Drivmidler Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet Henrik Duer, COWI 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund Udviklet i

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse 1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable

Læs mere

EL-mobility på Færøerne

EL-mobility på Færøerne EL-mobility på Færøerne Introduktion til ChoosEV ChoosEV blev etableret i oktober 2009 ChoosEV er ejet af SYD ENERGI, SEAS-NVE og Sixt biludlejning ChoosEV har i dag 25 medarbejdere (38 ultimo 2011) ChoosEV

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Forsøgsordning med biodiesel

Forsøgsordning med biodiesel Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport TØF årskonference 12-13. oktober Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille

Læs mere

Naturgasbusser. DGF Gastekniske dage 2008-14. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy

Naturgasbusser. DGF Gastekniske dage 2008-14. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy Naturgasbusser DGF Gastekniske dage 2008-14. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy Disposition Demonstrationsprojekt for naturgasbus i København Miljøfordele for naturgasbusser Naturgas er første skridt- biogas

Læs mere

Grøn omstilling af den kollektive bustrafik

Grøn omstilling af den kollektive bustrafik Grøn omstilling af den kollektive bustrafik TJØF Transportøkonomisk Forening Kollektiv Trafik Konference 2013 Chefkonsulent Niels-Anders Nielsen Center for biler og grøn Transport Priser Udviklingen i

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER Alternative Drivmidler 2011-opdatering Teknisk høring af beregningsværktøj Henrik Duer 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund 2 Udviklet i 2006 Formål: Opnå en vis konsensus om: Samfundsøkonomiske

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Kan elbusser betale sig i Danmark? Et mulighedsstudie

Kan elbusser betale sig i Danmark? Et mulighedsstudie Kan elbusser betale sig i Danmark? Et mulighedsstudie siemens.dk/ebus Hvorfor kigger Siemens på elbusser? Danmark uden fossile energikilder i 2050 København vil være CO 2 -neutrale i 2025 Luftforurening

Læs mere

Gas til tung transport - Udbud infrastruktur. Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen

Gas til tung transport - Udbud infrastruktur. Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen Gas til tung transport - Udbud infrastruktur Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen Disposition Overordnede strategi- hvorfor overhovedet gas i transport? Hønen eller ægget - Energiaftalen

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

En guide om. GAS til transport. en genvej til grøn transport

En guide om. GAS til transport. en genvej til grøn transport En guide om GAS til transport en genvej til grøn transport Denne brochure skal hjælpe beslutningstagere med at danne sig et overblik over mulighederne for gasdrift ved indkøb af nye køretøjer. Brochuren

Læs mere