Varmeplan Danmark 2010 Bilagsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varmeplan Danmark 2010 Bilagsrapport"

Transkript

1 Projekt nr Titel: Varmeplan Danmark 2010 Udført af: Rambøll Danmark i samarbejde med Aalborg Universitet Varmeplan Danmark 2010 Bilagsrapport

2 Forsidebillede Billedet på forsiden illustrerer bæredygtig byudvikling indenfor energiområdet og er et godt eksempel på fremtidens fleksible energisystem. Området på billedet er udlagt til særligt forurenende virksomhed og rummer bl.a.: Amagerforbrændings affaldskraftvarme, som inden 2015 vil være erstattet med nyeste teknologi med høj elvirkningsgrad og røggaskondensering Amagerværkets nye biomassefyrede kraftvarmeværk Amagerværkets 20 år gamle kulfyrede kraftvarmeværk, der satte gang i udbygningen af det Storkøbenhavnske fjernvarmesystem. Værket ventes konverteret til biomasse i takt med markedsudviklingen i elmarkedet i Nordeuropa Lynettefællesskabets spildevandsanlæg med slamforbrænding, der i 2011 udskiftes med en ny ovn med røggaskondenseringsanlæg Lynettefællesskabets biogasanlæg Geotermianlæg Absorptionsvarmepumpe med biomassekraftvarme, der opgraderer den geotermisk varme Varmeakkumuleringstank, der optimerer samspillet mellem el og varme Vindmøllepark Storskalasolvarme på m 2 i baggrunden (demonstrationsprojekt) CTRs fjernvarmetransmissionsnet Københavns Energis fjernvarmedistributionsnet Den fælles forsyning betyder, at de øvrige bydele i højere grad er forbeholdt mennesker og, at varmen produceres på den mest bæredygtige måde til 98 % af byen

3 Til Dansk Fjernvarme F&U konto Dokumenttype Rapport Dato September 2010 DANSK FJERNVARMES F&U-KONTO VARMEPLAN DANMARK BILAGSRAPPORT

4 Revision 5 Dato Udarbejdet af Fra Rambøll: Anders Dyrelund, Klaus Fafner, Flemming Ulbjerg, Søren Knudsen mfl. Fra AAU: Henrik Lund, Brian Vad Mathiesen, Frede Hvelplund, Carsten Bojesen, Anders Michael Odgaard og Rasmus Munch Sørensen Kontrolleret af Anders Dyrelund og Henrik Lund Godkendt af LEHL Beskrivelse Bilagsrapport Ref Varmeplan Danmark 2010 Acknowledgement Dele af energisystemanalyser og forslag til virkemidler udarbejdet af Aalborg Universitet i dette projekt bygger på modeller og analyser etableret i forskningsprojektet Coherent Energy and Environmental System Analysis (CEE- SA), som delvist er finansieret af det Strategiske Forskningsråd. Herudover skylder vi en tak til Anders. N. Andersen fra EMD, Jesper Møller Larsen fra Aalborg Kommune samt Per Alex Sørensen og Niels From fra Planenergi I/S for input og beregninger, der ligger til grund for flere virkemiddelforslag. Store dele af analyser og virkemidler udarbejdet af Rambøll i dette projekt bygger på erfaringer og analyser fra en lang række aktører i varmesektoren. Derfor en særlig tak til disse aktører, heriblandt Fjernvarme Fyn, Frederiksberg Forsyning, Gladsaxe Fjernvarme, Carlsberg Ejendomme, Københavns Energi og DONGEnergy. Endelig vil vi takke følgegruppen for gode kommentarer og inspiration. Følgegruppen kan dog ikke drages til ansvar for Varmeplan Danmarks anbefalinger, som alene er forfatternes ansvar. Sidst i rapporten er en oversigt over følgegruppen, alle projektmedarbejdere og referencer. Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

5 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Resume 2 3. Bilag 3. Forslag til udbygningsplan Indledning og resumé Forudsætninger Analysemodel Fjernvarmenettab og timedistribution ved besparelser Samfundsøkonomiske brændsels- og el-prisforudsætninger Valuta, beskæftigelse og statsfinanser Varmeplan Danmark udbygningsplan Udbygningsplan Brændselsforbrug, CO 2 -emission og samfundsøkonomi Valg af udbygningsscenarie Konsekvenser for statskassen af diverse virkemidler Kompensation af naturgasselskaber Anlægstilskud til varmepumper og solvarme Afgiftslempelse for certificerede individuelle varmepumper Afgiftslempelse på store varmepumpeanlæg Valutaforbrug, beskæftigelse og statskassevirkninger Sammenfatning Bilag 4. Varmens samspil med energisystemet Indledning og resumé Fjernvarmens samspil med vindkraften og elmarkedet Samspil med vindkraften Samspil med det internationale elmarked Konklusion Fjernvarmen i et 100 % vedvarende energi system Rumvarmebesparelser og fjernvarmeudvidelser mod % vedvarende energisystemer og fjernvarme Bilag 5. Barrierer og ideer til virkemidler Indledning Strategisk energiplanlægning Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Finansieringsmodeller Motivation for VE og energibesparelser, kraftvarme Etablering af fond til finansiering af prototypeanlæg Motivation for VE og energibesparelser, individuel forsyning Barrierer og idéer til virkemidler ift. finansiering Individuelle teknologier og varmebesparelser Attraktive alternativer Varmepumper til elregulering Udfasning af kedler Barrierer og idéer til virkemidler uden fjernvarme Kompensation ved overgang fra gas til fjernvarme Udvikling af kraftvarme-varmepumpe systemer Barrierer og idéer til virkemidler Barmarksværker 62

6 5.9 Fjernvarme til lavenergibyggeri Varmebesparelse i eksisterende byggeri med fjernvarme Fjernvarme til nyt lavenergibyggeri Barrierer og idéer til virkemidler Finansieringsmodeller med ESCO ESCO modeller med fordele og ulemper ESCO light Tarif- og afgiftsincitamenter Langtidsmarginale omkostninger og incitamenter Tariffer for varmeproduktion Bilag 6. Energilovgivning mål og midler Generelt EU direktiver Direktivet for strategisk miljøvurdering Direktivet for energiforbrugende produkter Direktivet for vedvarende energi Direktivet for bygningers energimæssige ydeevne Dansk lovgivning Varmeforsyningsloven Varmeforsyningslovens formål Om krav til kollektive varmeforsyningsanlæg Behov for helhedsplanlægning uden forhindringer Varmeforsyningsloven skulle beskytte forbrugerne Beregningsforudsætninger for samfundsøkonomi Lov om energibesparelser Lov om kommunal fjernkøling Bygningsreglementet Mål og midler i dansk energipolitik Myter i dansk energipolitik Varmesektorens rolle i dansk energipolitik Styrker Svagheder Trusler Muligheder Krav Bilag 7. Bæredygtig udvikling af byerne Hvad er bæredygtig byudvikling En vision om den bæredygtige by En ny bæredygtig bydel Varmeforsyningen Elforsyningen Samlet vurdering Et nyt lokalplanområde med enfamiliehuse Indledning Forudsætninger Varmebehov og klimaskærm Varmeinstallationer Ledningsanlæg Investering i klimaskærm og varmeanlæg Beregningsforudsætninger ved fjernvarmeforsyning Beregningsforudsætninger ved jordvarme og solvarme Samfundsøkonomisk vurdering Økonomi for brugerne og kommunen som geografisk område Energiforbrug Samlet vurdering Et nyt lokalplanområde med rækkehuse Indledning Analyse Et nyt byggeri i tæt bebyggelse 116

7 7.7 Et nyt byggeri i åbent land Bæredygtigt byggeri Hvad er bæredygtigt byggeri? Et bæredygtigt byggeri indenfor energiområdet Bæredygtige løsninger udenfor de kollektive områder Bæredygtig udvikling af eksisterende bebyggelse Bilag 8. Slutforbruget Slutforbrugernes intelligente energiforbrug Termisk komfort og elydelser Optimal klimaskærm Renovering og optimering af varmeanlæg Nye lavtemperatur varmeanlæg Kølebehov og køleanlæg Elydelser Bygningsreglementets energirammeforbrug Bygningers energiforbrug Hvordan nedbringes energiforbruget optimalt Indledning Investeringer og besparelse i energiramme Samfundsøkonomisk vurdering Traditionelle byggeløsninger Optimerede byggeløsninger Vurdering Bilag 9. Fjernvarme og fjernkøling Samfundsøkonomisk vurdering af fjernvarmeprojekter Fjernvarmetransmission Transmissionsledninger til lave priser Regionalt samarbejde om fælles bedste løsninger Fjerne vekslere i store systemer Fjernvarmedistribution Anlægsteknik og design, der sænker prisen Optimal designtemperatur og driftstemperatur Udbygge med fjernvarme til eksisterende områder Udbygge med fjernvarme til ny bebyggelse Kundeinstallationer Brugsvandsopvarmning Indledning Fordele og ulemper ved henholdsvis GVV og VVB Udfordring for fjernvarmeselskaberne Direkte eller indirekte anlæg Indledning Fordele og ulemper direkte og indirekte tilslutning Incitamenter til at effektivisere tilslutning til fjernvarmen Overtage anlæg og net Tilslutte med 3-benet på retur Tilslutte med 3-benet stik på fremløb Kundeservice og varmemesterservice for fjernvarmekunder Elbesparelser Incitamenter for lavere temperatur mv Varmeakkumulering Fleksibelt slutforbrug Korttidsvarmelagre i fjernvarmen Store sæsonvarmelagre Varmetab og priser på varmelagre Optimering af sæsonlager med solvarme Fjernvarme produktionen og samspil med energisystemet Forsyningssikkerheden i energisystemet Samspil mellem fjernvarmeproduktionen og elmarkedet Samspil med affaldssektoren 160

8 9.6.4 Samspil med anden biomasse Samspil med naturgassen og biogassen Geotermi Store solvarmeanlæg Indledning Udbygning med solvarme Markedet for store solvarmeanlæg Fjernkøling Bilag 10. Videndeling og information Bilag 11. Statistik og prognose Hurtig udbygning med statistik og fremskrivning Moderat udbygning med statistik og fremskrivning Konklusion Bilag 12. Internationale relationer Statsministerens drøm Hvor er Danmark førende Hvad har vi opnået i Danmark og hvordan EU viser vejen for at markedsføre danske/nordiske løsninger Eksempler på energirigtige løsninger indenfor opvarmning Storkøbenhavn som show case Kina udnytter danske erfaringer Sydeuropa Vesteuropa USA og Japan De nye demokratier Eksportpotentiale Bilag 13. Følgegruppe og projektgruppe Følgegruppe Projektgruppe Referencer 194 BILAG Bilag 1 Varmeplan danmark 2010 forudsætningskatalog for samfundsøkonomsike analyser på energiområdet. FIGUR OG TABELFORTEGNELSE Figur 3-1 EnergyPlan modellens brugergrænseflade... 4 Figur 3-2 Varighedskurve for fjernvarme i den nuværende forsyning... 6 Figur 3-3 Varighedskurve for fjernvarme med 25 % reduktion... 6 Figur 3-4 Varighedskurve for NordPool spotmarkedsprisen år Figur 3-5 Resultat af analyse Figur 4-1 Samspil mellem energisystemerne Figur 4-2 Vindintegration i et lukket el-system uden handel med el Figur 4-3 Fordel ved elhandel Figur 4-4 Analyser af varmebesparelser og fjernvarmeudvidelser Figur 4-5 Varmeplan Danmark og IDA scenarier for 100 % VE Figur 4-6 Omkostningerne ved individuel opvarmning Figur 4-7 Biomasse og marginale omkostninger ved varierende vindkraft Figur 4-8 Marginale ændringer ved ændret fjernvarmeproduktion Figur 4-9 Marginale ændringer ved forskellig andel vind Figur 5-1 Årlige omkostninger ved individuel forsyning... 48

9 Figur 5-2 Årlige varmeudgifter efter implementering af tiltag Figur 5-3 De nuværende afgiftsforhold for varmeproduktion Figur 5-4 Sammenhæng mellem elpriser og omkostning til varme Figur 5-5 Forslag til afgiftsforhold for varmeproduktion Figur 5-6 Beregningseksempel, Gl. Ry Figur 5-7 Beregningseksempel Vildbjerg Varmeværk Figur 5-8 Beregningseksempel Ry Varmeværk Figur ens huse med samme varmebehov, men i 3 energiklasser Figur 7-1 CO 2 emissionens afhængighed af beliggenhed Figur 7-2 Samfundsøkonomiske omkostninger til varme med 6 % Figur 7-3 Samfundsøkonomiske omkostninger til varme med 3 % Figur 7-4 Omkostninger ved forskellige alternativer for solvarme Figur 7-5 Omkostninger til elforbruget med vedvarende energi Figur 7-6 Placering af 180 nye boliger Figur 7-7: Skitseret ledningsnet Figur 7-8: Samfundsøkonomiske omkostninger for alternativerne Figur 7-9: CO 2 -emission over 20 år Figur 7-10: BR10 energirammeforbrug Figur 7-11: Relativ sammenligning af alternativer Figur 7-12: Fordeling af behov for rumvarme, varmt brugsvand og el Figur 7-13 Nyt lokalplanområde med blokvarmebebyggelse Figur 7-14 Samfundsøkonomi for nyt byggeri i tæt bebyggelse Figur 7-15 Sammenligning af varmepumpe med fjernvarme Figur 7-16 Kolding Åpark, et eksempel på bæredygtigt kontorbyggeri Figur 7-17 Installationer med gulvvarme og gulvkøling Figur 8-1 Optimal isoleringstykkelse med 6 % Figur 8-2 Optimal isoleringstykkelse med 3 % Figur 8-3 Energirammeberegning for bolig Figur 8-4 Energirammeberegning for erhvervsbygning Figur 8-5: Samfundsøkonomi ved traditionelle løsninger Figur 8-6: Samlet samfundsøkonomisk ved traditionelle byggeløsninger Figur 8-7: Samfundsøkonomi ved optimerede byggeløsninger Figur 8-8: Samlet samfundsøkonomi ved optimerede løsninger Figur 9-1 Samfundsøkonomiske omkostninger ab anlæg Figur 9-2 Samfundsøkonomisk omkostning an forbruger Figur 9-3 Tryksikring gør det muligt at fjerne veksler Figur 9-4 Temperaturstrategi for det store net på MWh Figur 9-5 Temperaturstrategi for det lille net på MWh Figur 9-6 Eksempel på indirekte og direkte tilslutning Figur 9-7 Eksempler på fejltyper på kundeanlæg Figur 9-8 Temperaturtab i et damvarmelager Figur 9-9 Temperaturtab i en isoleret ståltank Figur 9-10 Priser på varmelagre som funktion af størrelsen i m Figur 9-11 Anlægsomkostninger for solvarme med og uden lager Figur 9-12 Relative varmetab i varmelagre Figur 9-13 Forhold mellem investering og ydelse på lagre Figur 9-14 Solvarmeydelser på timebasis Figur 9-15 Drift af sæsonvarmelager Figur 9-16 Oversigt over geotermiske ressourcer Figur 9-17 Diagram med maksimal udnyttelse af biomasse Figur m 2 solvarme på Gram Fjernvarme Figur 9-19 Anlægsomkostninger for solvarmeanlæg Figur 9-20 Københavns Energis Fjernkølecentral Figur 11-1 Prognose for befolkning og opvarmet areal Figur 11-2 Prognose for bygningsmassens fordeling Figur 11-3 Forudsat CO 2 emission i elforsyningen Figur 11-4 Bygningsmasse fordelt på forsyningsart, hurtig Figur 11-5 Forventet nettovarmebehov an bygning, hurtig Figur 11-6 Varmeforsyning fordelt på forsyningsart, hurtig

10 Figur 11-7 Fjernvarmens lastfordeling inkl. nettab, hurtig Figur 11-8 Ressourceforbrug individuel forsyning, hurtig Figur 11-9 Ressourceforbrug for fjernvarmen, hurtig Figur Elforbrug til opvarmning, hurtig Figur Den totale CO 2 emission fra varmesektoren, hurtig Figur Bygningsmasse fordelt på forsyningsart, moderat Figur Forventet nettovarmebehov an bygning, moderat Figur Varmeforsyning fordelt på forsyningsart, moderat Figur Fjernvarmens lastfordeling inkl. nettab, moderat Figur Ressourceforbrug individuel forsyning, moderat Figur Ressourceforbrug for fjernvarmen, moderat Figur Elforbrug til opvarmning, moderat Figur Den totale CO 2 emission fra varmesektoren, moderat Tabel 3-1 Forudsætninger for varighedskurve... 5 Tabel 3-2 Beregningsforudsætninger for individuelle anlæg... 7 Tabel 3-3 Beregningsforudsætninger for fjernvarme... 7 Tabel 3-4 Brændselsprisforudsætninger... 8 Tabel 3-5 Transport og håndteringsomkostninger for brændsler... 9 Tabel 3-6 Vægtning af elpris i forhold til nedbør Tabel 3-7 Forudsætninger om varmebehov i analyserne Tabel 3-8 Estimeret tab for naturgasselskaberne Tabel 3-9 Omkostninger valuta og beskæftigelse Tabel 3-10 Nettovirkninger på statskassen Tabel 4-1 Fordel ved elhandel Tabel 4-2 Fordel ved elhandel ved forskellige brændselspriser Tabel 6-1 Sammenligning af varmeforsyningslov og BR Tabel 7-1 Samfunds og samlet økonomi for lokalsamfundet Tabel 7-2 Bygningernes arealer Tabel 7-3 Energirammekrav ved henholdsvis 160 m 2 og 110 m Tabel 7-4: Energirammebehov og varmebehov Tabel 7-5: Dimensioner og ledningslængder Tabel 7-6: Merinvestering i varmeanlæg og klimaskærm for parcelhus Tabel 7-7: Merinvestering i varmeanlæg og klimaskærm for rækkehus Tabel 7-8: Marginal varmeproduktionsfordeling og varmevirkningsgrader Tabel 7-9 Samlet økonomi for lokalsamfund som nutidsværdi Tabel 7-10: Bruttoenergibehov fordelt på energikilde Tabel 7-11 Principper for tilslutning til blokvarme Tabel 7-12 Anlægsoverslag for to alternativer Tabel 7-13 Samfundsøkonomi med fjernvarme eller varmepumper Tabel 7-14 Selskabsøkonomi med fjernvarme eller varmepumper Tabel 8-1: Investering og besparelse beregnet af SBi Tabel 8-2: Simpel tilbagebetalingstid for traditionelle byggeløsninger Tabel 8-3: Simpel tilbagebetalingstid for optimerede byggeløsninger Tabel 8-4: Intern forrentning for samfundet, traditionelle løsninger Tabel 8-5: Intern forrentning for samfundet, optimerede løsninger Tabel 9-1 Optimalt design for det store net Tabel 9-2 Optimalt design for det lille net Tabel 9-3 Biomasse som drivmiddel til mere geotermi Tabel 13-1 Følgegruppen Tabel 13-2 Projektgruppen

11 1 / INDLEDNING Varmeplan Danmark 2010 er en fortsættelse af den tidligere Varmeplan Danmark (2008). Det er vores håb og indtryk, at planen fra 2008 har været med til at synliggøre fordelen ved varmeplanlægningen og de kollektive systemer og har inspireret kommuner og øvrige aktører indenfor energiområdet. Det var også vigtigt for os med Varmeplan Danmark (2008) at vise de resultater, Danmark allerede har opnået indenfor varmesektoren. Besøgende under COP15 har givet udtryk for, at Danmark er førende indenfor opvarmning af bysamfund både med hensyn til samfundsøkonomisk planlægning og teknologi. Det har imponeret vores gæster, at forbruget af fossile brændsler til opamning er reduceret, så CO 2 emissionen er reduceret fra 70 til 21 kg/m 2 eller i alt fra 25 til 10 mio. tons i de seneste 30 år. Varmeplan Danmark (2008) var med til at vise, hvordan det er sket ved en kombineret indsats med besparelser og kollektiv forsyning. Varmeplan Danmark (2008) har også været med til at inspirere forskellige planer med bud på, hvordan Danmark kan nå sine langsigtede mål, eksempelvis IDA s Klimaplan 2050, Dansk Energis Power to the People, Concitos Annual Climate Outlook 2010 og OVE's Vi har energien. Endvidere peger undersøgelser udført af Energistyrelsen, Energinet.dk og SKAT på, at de vandbårne systemer har en vigtig rolle med at udnytte vindenergi i samspil med elsektoren, se referencer. Energistyrelsens seneste udredninger om forsyningssikkerhed og den nationale handlingsplan for vedvarende energi sætter fokus på fjernvarmens rolle som en vigtig brik i kommunernes varmeplanlægning. Hvis forslaget fra KL og Energistyrelsen om strategiske energiplanlægning bliver gennemført, vil det yderigere styrke helhedsplanlægningen med fokus på samfundsøkonomi og samspillet mellem bl.a. varme, el, gas og byggeri. Det forventes også, at Klimakommissionens rapport og den næste officielle energiplan fra Regeringen vil stille store krav og forventninger til opvarmningssektoren og kommunerne. Udfordringen for det danske samfund er at nå det langsigtede mål om at blive tilstrækkelig uafhængig af fossile brændsler inden eksempelvis 2050 under hensyntagen til såvel samfundsøkonomi som miljø og forsyningssikkerhed. I den nuværende økonomiske situation bør hensynet til beskæftigelse og påvirkning af statskassen spille en særlig birolle. Hvor Varmeplan Danmark (2008) fokuserede på, hvordan Danmark bør opvarmes for på lang sigt at kunne overgå til 100 % vedvarende energi, så følger Varmeplan 2010 op med en handlingsplan med fokus på, hvordan vi kommer i gang med at realisere planerne, så samfundet kan drage nytte af fordelene. Derfor er Varmeplan Danmark 2010 disponeret med henblik på at hjælpe og inspirere politikere, kommuner, energiselskaber og øvrige aktører med at opnå konsensus om de bedste løsninger, såvel for forbrugerne og lokalsamfundet, som for samfundet på længere sigt. Rapporten er delt op i følgende niveauer: Resume Hovedrapport Bilagsrapport med teknisk/økonomisk dokumentation for hovedrapporten En referenceliste med en række af de vigtigste dokumenter på området Som det fremgår, er sammenhængen til Varmeplan Danmark (2008) afgørende. Denne bilagsrapport har samme disposition som hovedrapporten, således at der til hvert kapitel i hovedrapporten svarer et bilag (med samme nummer), som i de fleste tilfælde indeholder en uddybende tekst med mere dokumentation. Enkelte kapitler fra hovedrapporten er gengivet, således at man kan læse hele bilagsrapporten i en sammenhæng.

12 2 / RESUME Der henvises til hovedrapporten og den selvstændige resumerapport.

13 3 / BILAG 3. FORSLAG TIL UDBYGNINGSPLAN Analyserne i dette bilag er en fortsættelse af tilsvarende analyser i Varmeplan Danmark (2008). Dette bilag er udarbejdet af: Henrik Lund, AAU Frede Hvelplund, AAU Brian Vad Mathiesen, AAU Carsten Bojesen, AAU Anders Michael Odgaard, AAU Rasmus Munch Sørensen, AAU Jesper Møller Larsen, Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen 3.1 Indledning og resumé I Varmeplan Danmark (2008) blev der foretaget en række analyser af de boliger, der i dag ikke har fjernvarme, men som ligger indenfor rækkevidde af eksisterende fjernvarmeområder. I dag er disse boliger hovedsagelig opvarmet med individuelle kedler baseret på olie, naturgas eller biomasse. I forhold til dette udgangspunkt viste Varmeplan Danmark (2008), at der generelt er god brændselsøkonomi, CO 2 -reduktioner og samfundsøkonomi i at omlægge dele af disse områder til fjernvarme. Varmeplan Danmark sammenlignede også med en række individuelle alternativer og kom frem til, at individuelle varmepumper er det mest oplagte alternativ til fjernvarme. På kort sigt ligger de på samme niveau hvad angår brændselsforbrug, CO 2 -emission og samfundsøkonomi som fjernvarme, og på lang sigt passer de godt ind i et system baseret på 100 % VE. Samfundsøkonomisk er individuelle varmepumper dårligere indenfor og i nærheden af eksisterende fjernvarmeområder, mens de er bedre, når man kommer længere ud. Samlet set tegnede Varmeplan Danmark (2008) et billede af, at den fornuftige løsning vil være at kombinere en gradvis udvidelse af fjernvarmeområderne med individuelle varmepumper i de resterende boliger. Dette udsagn gælder såvel i det nuværende (år 2006) system som i et fremtidigt scenarie frem mod et 100 % VE-system i år 2060, uanset boligernes rumvarmebehov generelt måtte blive reduceret helt ned til 25 % af det nuværende. De nævnte analyserne i varmeplan Danmark (2008) omfatter 24 % af det samlede danske varmemarked. I forlængelse af de nævnte analyser af dette varmemarked, opstilles i det følgende et konkret udbygningsscenarie frem til år Udbygningsscenariet omfatter analyse af 24 % af varmemarkedet, som er Varmeplan Danmarks (2008) potentiale for at udbygge fjernvarmen: Omlægning til fjernvarme i 80 % af Varmeplan Danmarks (2008) potentialet, dvs. en udvidelse af fjernvarmeområderne fra de nuværende 46 % til ca. 65 % af det samlede varmemarked. Omlægning til individuelle varmepumper i de øvrige 20 % af potentialet, dvs. til ca. 5 % af det samlede varmemarked. En gradvis sænkning af temperaturniveauet i fjernvarme-systemerne. Udvikling af de eksisterende kraftvarmeværker ved at etablere varmepumper, solvarme, geotermi og biomassekedler Dette udbygningsscenarie er analyseret i den tidligere Varmeplan Danmark 2008 s bud på det fremtidige energisystem i år 2020, som i forhold til det nuværende system har følgende ændringer: Der er gennemført besparelser i rumvarmebehovet på i gennemsnitligt 25 % svarende til 20 % af nettovarmebehovet Effektiviteten på kraft- og kraft/varmeværker er øget Der er gennemført el-besparelser svarende til en reduktion i el-forbruget på 10 % Udbygning med vindkraft fra de nuværende små 20 % til 33 % 10 % af transportens benzinforbrug er omlagt til el i forholdet 3:1 Effektiviteten og kapaciteten på affaldsforbrændingsanlæggene er øget

14 4 / 196 Analyserne viser, at en realisering af udbygningsscenariet kræver en nettoforøgelse af investeringerne på 70 mia.kr., hvilket vil skabe dansk beskæftigelse svarende til personer i 10 år. I år 2020 vil det reducere forbruget af fossile brændsler med 32 PJ/år og CO 2 -emissionen med 2 Mio.t/år. De samlede udgifter til opvarmning vil falde med ca. 10 % svarende til 1 mia.kr./år. En afgørende fordel er desuden, at varmeplan Danmark alternativet gennem udvikling af decentral kraft/varme og individuelle varmepumper tilfører fleksibilitet til el-systemet. Dette er analyseret i det efterfølgende bilag 4. Med udgangspunkt i ovennævnte udbygningsscenarie identificerer Varmeplan Danmark 2010 en række barrierer, som er beskrevet i bilag 5. Desuden fremkommer bilag 5 med en række idéer til virkemidler. I det efterfølgende er der foretaget et estimat over konsekvenserne for statskassen, hvis udbygningsscenariet realiseres gennem anvendelse af de oplistede idéer til virkemidler. Estimatet viser, at en gennemførelse af udbygningsscenariet (inkl. finansiering af virkemidler) vil kræve øgede tilskud hhv. reducerede skatteindtægter for i størrelsesordnen 400 mio.kr./år i 2011 stigende til 2 mia.kr./år i Til gengæld vil den øgede beskæftigelse generere øgede skatteindtægter for i størrelsesordnen 2,5 mia.kr. Nettopåvirkningen af statskassen er således positiv og ligger i størrelsesordnen 2 mia.kr. i 2011 faldende til neutral i Det skal understreges, at der hvad angår statsbudgettet er tale om et overslag, der ikke inkluderer momsvirkninger og evt. afledede multiplikatorvirkninger. 3.2 Forudsætninger Dette afsnit omhandler værktøjer, forudsætninger og metoder Analysemodel De tekniske analyser og den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering såvel i dette projekt som i 2008 er foretaget med energisystemanalysemodellen EnergyPLAN, som er udviklet på Aalborg Universitet. Den seneste version af modellen kan downloades fra hjemmesiden: På samme hjemmeside er der link til beskrivelser og dokumentation af modellens beregningsmetode og en række forskningsartikler, der anvender eller beskriver forskellige aspekter af modellen. I figur 3-1 er vist en oversigt over de enkelte teknologier i modellen. Hydro water Hydro storage Hydro power plant Electricity storage system Import/ Export fixed and variable Electricity demand RES electricity Fuel PP CHP Heat pump and electric boiler Cooling device Cooling demand Heat demand RES heat Boiler H2 storage Electrolyser Cars Heat storage Transport demand Industry Process heat demand Figur 3-1 EnergyPlan modellens brugergrænseflade

15 5 / 196 Figuren viser illustrationer fra EnergyPLAN-modellens brugergrænseflade og et flowdiagram over sammenhængene mellem teknologierne i modellen. EnergyPLAN er et simuleringsværktøj, hvor man som input beskriver et energisystem bl.a. ved dets anlægskapaciteter, nyttevirkninger og reguleringsstrategi. Ud fra sådanne input kan modellen foretage en række tekniske analyser af, hvordan energisystemet kan agere time for time gennem et år. Resultatet er bl.a. beregninger af balancen mellem forbrug og produktion over året i det analyserede energisystem, samt hertil hørende årlige brændselsforbrug og CO 2 -emissioner. Modellen kan også foretage analyser af energisystemets evne til at handle på et eksternt elmarked ved en given transmissionskapacitet. Dette kræver yderligere input i form af en beskrivelse af markedet og en række økonomiske parametre, såsom bl.a. hvordan markedsprisen ændrer sig ved en øget produktion. Herved kan de forskellige grupper af anlæg handle på markedet og optimere deres indtjening baseret på de variable produktionsomkostninger, brændselsomkostninger og bindinger i form af varmeleverancer og fluktuationer. Endelig kan modellen beregne de samlede omkostninger ved systemet, hvilket igen kræver input i form af specifikke anlægsomkostninger, levetider, faste og variable driftsomkostninger for de forskellige anlæg samt omkostninger ved eventuelle energibesparelser eller andre ændringer af systemet Fjernvarmenettab og timedistribution ved besparelser I varmeplan Danmark 2008 blev der gennemført analyser af tre scenarier for varme-besparelser svarende til reduktioner i rumvarmebehovet på hhv. 25 %, 50 % og 75 %. I den forbindelse blev der regnet med følgende fjernvarmenettab og timedistributioner. Udgangspunktet er fjernvarmeproduktionen i 2006 på 35,77 TWh fordelt på et nettovarmebehov på 28,35 TWh og et nettab på 7,42 TWh. Der er anvendt en typisk fjernvarme timefordeling som vist i figur 3-2. Distributionen kan betragtes som sammensat af en konstant del og en udetemperaturafhængig del. Den temperaturafhængige del udgør 65 % og repræsenterer rumvarmebehovet. Den konstante del udgør 35 % og vurderes at være sammensat af et internt nettab og et brugsvandsbehov. Brugsvandsbehovet er sammensat af et egentligt brugsvandsbehov svarende til 15 % af nettovarmebehovet og en andel, der hidrører fra cirkulationstab mv. som kan reduceres på samme måde som rumvarmebehovet. Der er taget udgangspunkt i følgende fordeling Dele Behov TWh/år Procent Variable del Rumvarme 23,25 65 % Fast del Nettab Brugsvand Cirkulationstab mv. 7,42 4,25 0,85 21 % 12 % 2 % Sum 35, % Tabel 3-1 Forudsætninger for varighedskurve

16 6 / 196 Timefordeling uden besparelser på rumvarme (35% konstant produktion) Relativt ift. gennemsnit 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0, Timer Timefordeling Varighedskurve Figur 3-2 Varighedskurve for fjernvarme i den nuværende forsyning Varmebesparelserne på hhv. 25 %, 50 % og 75 % er beregnet med udgangspunkt i rumvarmebehovet samt den del af brugsvandet, som kan henføres til cirkulationstab mv. I Rambøll-notat (Bilag 4 i Varmeplan Danmark 2008) blev der foretaget en detaljeret vurdering af nettabet i de forskellige potentielle udvidelser samt besparelser. Indregning af nettab er gjort i henhold til dette notat. I analyserne i EnergyPLAN modellen er timefordelingerne justeret tilsvarende. I det efterfølgende udbygningsscenarie frem til år 2020 er der regnet med en fordeling som vist i figuren herunder svarende til 25 % rumvarmebesparelser, hvor den konstante del (nettab+brugsvand) udgør ca. 34 % af produktionen ab værk. Timefordeling med 25% besparelser på rumvarme (34% konstant produktion) Relativt ift. gennemsnit 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0, Timer Timefordeling Varighedskurve Figur 3-3 Varighedskurve for fjernvarme med 25 % reduktion

17 7 / 196 I den samfundsøkonomiske opgørelse i denne analyse er der anvendt en 3 % kalkulationsrente i kombination med følgende anlægsomkostninger (Samme som i Varmeplan Danmark 2008): Standariserede værdier for individuelle anlæg Varmebehov 15 MWh/år Effektbehov, dim 8,3 kw Anlægsfaktor 1,00 D&V-faktor 1,00 Standardhus Enhed Prod. Fordeling Lager D&V (fast) D&V (fast) Dækningsm/VBV (radiator mv.) (tank) kr/år % p.a. af inv. grad Oliefyr kr./anlæg ,5% 100% levetid, år Biomassefyr kr./anlæg ,8% 100% (generelt) levetid, år Naturgasfyr kr./anlæg ,1% 100% levetid, år Mikro FC k/v kr./anlæg ,8% 60% på NG/biogas levetid, år Mikro FC k/v kr./anlæg ,4% 60% på H2 levetid, år Elektrolyseanlæg kr./anlæg ,4% 60% levetid, år Fjernvarme kr./anlæg ,9% 100% excl. ledninger levetid, år Elvarme kr./anlæg ,9% 100% m/elvandvarme levetid, år Jordvarme 100% kr./anlæg ,6% 100% m/elpatron levetid, år Luft/vand 100% kr./anlæg ,9% m/elpatron levetid, år Tabel 3-2 Beregningsforudsætninger for individuelle anlæg Ved opstillingen af disse anlægspriser er der lagt vægt på sammenlignelighed hvad angår valg af størrelser og levetider. Desuden er anlægspriserne reduceret for alternativerne med rumvarmebesparelser som nærmere redegjort for i Varmeplan Danmark (2008) bilag 3. Anlægsomkostningen til jordslanger (50 %) for jordvarme er regnet til en levetid på 40 år. Elektrolyseanlæg er regnet som centrale anlæg med en anlægsomkostning på kr./husstand inkl. brintlager til en uge. Fjernvarmeproduktionsanlæg Anlæg Investering Levetid D&V (fast) D&V (variable) Mio.kr. År % p.a. af inv. DKK/enhed Kedler 1 pr. MWth 20 3% 1 kr/mwh-t Decentral kv 7 pr. MWe 20 1,5% 20 kr/mwh-e Central kv 10 pr. MWe 30 2% 20 kr/mwh-e Varmepumper 20 pr. MWe 20 0,2% 2 kr/mwh-e Elpatron 1 pr. MWe 20 1% 10 kr./mwh-e Fjernvarmeledningsnet Navn Investering Levetid D&V (fast) D&V (variable) Mio.kr. År % p.a. af inv. DKK/enhed Fjv-net scenario % 0 Fjv-net scenario % 0 Fjv-net scenario % 0 Tabel 3-3 Beregningsforudsætninger for fjernvarme

18 8 / Samfundsøkonomiske brændsels- og el-prisforudsætninger Den samfundsøkonomiske analyse er foretaget med udgangspunkt i samme brændselspriser som forudsat i Varmeplan Danmark 2008, hvor der blev taget udgangspunkt i Energistyrelsens notat Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet (Energistyrelsen 2008). I dette notat er udgangspunktet en 2008 råoliepris på ca. 95 USD/tønde (ved dollarkurs 4,80 USD/dollar). Under henvisning til det internationale energiagentur (IEA) forventede Energistyrelsen, at råolieprisen ville falde til 62 USD/tønde i år 2030, dog med en højere dollarkurs. Disse forudsætninger lå et pænt stykke under den daværende oliepris (forår 2008), som var ca. 130 USD/tønde. På den baggrund blev det valgt at definere tre brændselsprisniveauer svarende til hhv. 60, 95 og 130 USD/tønde ved dollarkurs 4,80 DKK/USD som vist i tabellen nedenfor. Med dagens kurs 6,05 DKK/USD (juni 2010) svarer det til oliepriser på 48, 76 hhv. 104 USD/tønde. Råoliepriser tangerer i juni USD/tønde. I det seneste notat fra april (Energistyrelsen 2010) har Energistyrelsen øget sine forventninger til de fremtidige brændselspriser svarende til, at den nuværende råoliepris på ca. 60 USD/tønde stiger til knap 100 USD/tønde, dog ved en lidt lavere dollar-kurs end den nuværende. I de efterfølgende analyser er det dog valgt at fastholde de samme forudsætninger, som blev anvendt i Varmeplan Danmark Råolieprisen er omregnet fra tønder til GJ med omregningsfaktoren 5,84 GJ/tønde og til øvrige oliepriser med Energistyrelsens omregningsfaktorer for fuelolie, gasolie/diesel, benzin/jp på hhv. 70, 125 og 133 procent af råolieprisen pr. GJ. Naturgas-prisen er i overensstemmelse med Energistyrelsens forudsætninger sat til 62 % af råolieprisen. Mht. kulpriser er der taget udgangspunkt i den daværende kulpris på ca. 150 USD/t SKE (Explorer gasmarkt 2008) svarende til ca. 24 kr./gj. Denne kulpris er anvendt for det høje olieprisniveau på 107 DKK/GJ. For pris-niveauet 49 DKK/GJ er anvendt Energistyrelsens tilsvarende langsigtede forventning (omregnet i forhold til forskel i dollarkursen) på 12 kr./gj, og for 78 DKK/GJ er anvendt 18 kr./gj. Mht. biomasse angiver Energistyrelsens forudsætningsskrivelse, at de nuværende priser stiger moderat frem til 2030 samtidig med, at olie og kul priserne falder. Der er således i Energistyrelsens forudsætningsskrivelse ikke indregnet nogen relation mellem stigende biomassepriser og stigende priser på fossile brændsler, snarere tværtimod. Her er det valgt at indregne en sådan relation, idet Energistyrelsens højeste biomasse pris (anno 2030) er anvendt for det mellemste råoliepris-niveau, og biomasseprisen er sat til at følge samme ændring som kulprisen $- kurs 4,80 kr./$ 60 $/tønde 95 $/tønde 130 $/tønde 2010 $- kurs 6,00 kr./$ 48 $/tønde 76 $/tønde 104 $/tønde Råolie Kul Naturgas Fuelolie Gasolie Diesel Benzin JP Biomasse *) Kr./GJ Kr./GJ Kr./GJ Kr./GJ Kr./GJ Kr./GJ Kr./GJ / / /75 *) Prisen er anført for halm på værker hhv. træpiller hos individuelle forbrugere Tabel 3-4 Brændselsprisforudsætninger Udover verdensmarkedsprisen er der jf. Energistyrelsens forudsætningsskrivelse i den samfundsøkonomiske opgørelse også medtaget transport og håndteringsomkostninger for de forskellige brændsler, som vist i tabellen nedenfor. Igen er der anvendt samme tal som i Varmeplan Danmark 2008, selvom Energistyrelsen har foretaget en mindre prisjustering.

19 9 / 196 Den samfundsøkonomiske sammenligning omfatter ikke eksternaliteter såsom miljø- og sundhedsomkostninger ved udledninger af miljøskadelige stoffer. Dog anvendes der i opgørelsen en CO 2 -handelspris på 175 kr./ton. Denne handelspris er samtidigt anvendt til at beregne CO 2 - omkostningerne, som er opgjort for energisystemernes totale emission. Pristillæg Kul Naturgas Fuelolie Kr./GJ Gasolie Diesel Kr./GJ Benzin JP Kr./GJ Biomasse *) Kr./GJ Kr./GJ Kr./GJ Til kraftværk 0,5 3,2 1,7 12,1 Til dec k/v, fjv og industri 7,8 14,0 8,1 Til individuelle hushold. 19,6 21,3 44,6 Til vejtransport 23,1 31,2 Til flytransport 5,1 *) Halm på værker og træpiller hos individuelle forbrugere Tabel 3-5 Transport og håndteringsomkostninger for brændsler Med hensyn til el-handelspriser og CO 2 -omkostninger er der taget udgangspunkt i Energistyrelsens forventning til en pris anno 2030 på 350 DKK/MWh på Nord Pool i kombination med 175 kr./ton CO 2. I modelleringen af udveksling med NordPool er ovennævnte gennemsnitspris i udgangspunktet fordelt over årets timer med samme fordeling som i år 2005 vist i figuren herunder. I år 2005 var gennemsnitsprisen (ikke vægtet) 277 DKK/MWh. Dette niveau er justeret op til Energistyrelsens forventninger ved at tillægge en fast pris på 60 DKK/MWh, som repræsenterer CO 2 -kvoteprisen, og herefter gange priserne med en faktor 1,047. Timeforfordeling af Nordpool elpris år DKK/MWh Timer Timefordeling Varighedskurve Figur 3-4 Varighedskurve for NordPool spotmarkedsprisen år 2005 I analyserne af fjernvarmesektorens samspil det samlede energisystem i det efterfølgende bilag 4 spiller handel med el over landegrænserne en vigtig rolle. I disse analyser er der lagt vægt på, at handel med el vil være meget afhængig af, om der i det nordiske system er tale om et normalt år, hvad angår nedbør til de norske og svenske vandkraftsystemer, eller om der er tale om et såkaldt vådår eller tørår. Med udgangspunkt i metoden beskrevet i (Lund og Münster, 2006) og anvendt blandt andet til analyserne Ingeniørforeningens Energiplan 2006 er elhandlen vurderet i en 7 års cyklus bestående af 1 tørår, 3 vådår og 3 normalår. NordPoolpriserne er moddelleret så gennemsnittet over disse 7 år svarer til ovennævnte forventning til en elpris (inkl. CO 2 -betaling) på 350 DKK/MWh. CO 2 -omkostningen forudsættes at påvirke prisen med 60 DKK/MWh, som hol-

20 10 / 196 des konstant, mens den øvrige del er forudsat at have samme timefordeling som Nord Pool prisen i 2005 jf. figurer ovenfor. Den konkrete fordeling på vådår, tørår og normalår fremgår af efterfølgende tabel: DKK/MWh Vægtning CO 2 - påvirking Variable Nord Pool (timevariation 2005) Total gennemsnitspris Vådår Normalår Tørår års gns Tabel 3-6 Vægtning af elpris i forhold til nedbør I EnergyPLAN beregningen optimerer de enkelte grupper af anlæg deres selskabsøkonomiske indtjening ud fra de marginale produktionsomkostninger inklusiv afgifter, som er angivet i Energistyrelsens notat fra juni 2006 om forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet (Energistyrelsen 2006). Afgifterne svarer nogenlunde til de nuværende, idet der for elpatroner og varmepumper i decentrale kraftvarmeværker er regnet med en afgift på 45 kr./gj produceret varme svarende til 162 kr./mwh el for el-patronen og 567 kr./mwh el for en varmepumpe med en effektfaktor på 3,5. For kraftvarmeværker regnes med, at ca. 40 % af brændslet er afgiftsbelagt. Afgifterne anvendes alene, når det bestemmes, hvad den enkelte aktør byder ind med på markedet. Afgifterne medtages ikke i den samfundsøkonomiske opgørelse. Den samfundsøkonomiske opgørelse er opgjort som årlige omkostninger til anlæg, drifts og vedligeholdelse, brændsel samt CO 2. Anlægsomkostningerne er omregnet til årlige omkostninger med en realrente på 3 %. I forhold til Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet adskiller de her beskrevne forudsætninger sig ved valget af en lavere rente og ved udeladelsen af tab og gevinster ved skatteforvridning (Energistyrelsen 2005). Der er endvidere ikke inkluderet miljø- og sundhedsomkostninger ved diverse udledninger. Mht. brændselspriser er der taget udgangspunkt i det mellemste prisniveau svarende til en oliepris på 76 USD/tønde (dollarkurs 6,00 DKK/USD). De to andre prisniveauer er anvendt til følsomhedsanalyser Valuta, beskæftigelse og statsfinanser I estimaterne af valutaomkostninger og beskæftigelse er der anvendt følgende grunddata for importindholdet: Investeringer 40 % drift og vedligeholdelse 20 % fossile brændsler 80 %. Ved fastsættelsen af investeringernes importindhold er der taget hensyn til, at store dele af investeringerne er fjernvarmesystemer, som i tidligere undersøgelser (AAU 1985 og 1996) har vist sig at have et relativt lavt importindhold. De resterende omkostninger er forudsat at generere dansk beskæftigelse svarende til 2 mandår pr. mio.kr. De to mandår er fastsat med udgangspunkt i at en dansk gennemsnitlig lønomkostning for en metalarbejder alt inklusive ligger på ca kr/år. For hver mio.kr. dansk energitilvækst regnes der således med ca. 20 % restindkomst (aflønning af kapital opsparing) og resten som løn. I analyserne af statskassepåvirkningen er medregnet såvel sparede arbejdsløshedsomkostninger som øgede skatteindtægter. Kontorchef i Finansministeriet, Peter Bach Mortensen, har mundtligt oplyst, at en tommelfingerregel for de statsfinansielle virkninger af at flytte en person fra ar-

Varmeplan Danmark 2010 Bilagsrapport

Varmeplan Danmark 2010 Bilagsrapport Projekt nr. 2010-02 Titel: Varmeplan Danmark 2010 Udført af: Rambøll Danmark i samarbejde med Aalborg Universitet Varmeplan Danmark 2010 Bilagsrapport Forsidebillede Billedet på forsiden illustrerer bæredygtig

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

IDAs Klimaplan Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050

IDAs Klimaplan Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050 fagligt notat Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050 Aalborg Universitet, juni 2009 Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print. Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print. Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Varmeplan Danmark 2010 Dyrelund, Anders ; Fafner, Klaus; Ulbjerg, Flemming ; Knudsen, Søren; Lund, Henrik; Mathiesen, Brian Vad; Hvelplund, Frede Kloster; Bojesen, Carsten; Odgaard,

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Varmeplan Danmark 2010 Hovedrapport

Varmeplan Danmark 2010 Hovedrapport Projekt nr. 2010-02 Titel: Varmeplan Danmark 2010 Udført af: Rambøll Danmark i samarbejde med Aalborg Universitet Varmeplan Danmark 2010 Hovedrapport Forsidebillede Billedet på forsiden illustrerer bæredygtig

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Mål og midler Slide 2 Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm. Lavenergivarme 10 historier fra det virkelige liv

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm. Lavenergivarme 10 historier fra det virkelige liv Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Lavenergivarme 10 historier fra det virkelige liv 1. Som vinden blæser 2. Verdens mest energieffektive land EU direktiver med relation til CO 2 - om at spare CO 2 (og fossil)

Læs mere

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016 ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 1. december 2016 FREMTIDENS ENERGI ER SMART ENERGI Samarbejde mellem forsyningsområderne Store

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Formål Med projektforslaget ansøges kommune om, at projektforslagets område skifter status i den kommunale varmplanlægning fra et naturgasområde

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009 VPH Varmeplan Hovedstaden Brugerrådsmøde 26. november 2009 Energi-, VE og CO 2 -målsætninger i DK Målsætninger i DK: På langt sigt fri af fossile brændsler Mindst 30% VE i 2025 (bruttoenergi) 15% reduktion

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Som et element i værktøjet til bæredygtig byudvikling, der kan ses i sin helhed på www.realdaniaby.dk/værktøj til

Læs mere

Varmepumpers rolle i den vedvarende energiforsyning

Varmepumpers rolle i den vedvarende energiforsyning Varmepumpedagen 2016 9. september 2016, Eigtveds Pakhus, København Varmepumpers rolle i den vedvarende energiforsyning Henrik Lund Professor in Energy Planning Aalborg University Den langsigtede målsætning

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Dansk Fjernvarmes F&U konto

Dansk Fjernvarmes F&U konto Dansk Fjernvarmes F&U konto Projekt 2008 01 Varmeplan Danmark IDA Future Climate Engineering Solutions, den 20. januar 2009 Anders Dyrelund, Rambøll Danmark Henrik Lund, Aalborg Universitet Udført af Rambøll

Læs mere

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015 REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af:

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Know Now, Know More 2. februar 2012, Skanderborg Hvorledes kommer vi videre med den konkrete indsats? Workshop 2: Vedvarende energi i varme- og elsektoren

Læs mere

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Regionalmøde 2015, Odense den 3. marts 2015 Strategisk energiplanlægning Hvad har det betydet for Fjernvarme Fyn? Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Disposition: 1. El- og varmeproduktion på Fynsværket 2. Udvidelser

Læs mere