Virkemidler for sikring af effekt i elmarkedet. Juni 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virkemidler for sikring af effekt i elmarkedet. Juni 2002"

Transkript

1 irkemidler for sikring af effekt i elmarkedet Juni

2 Indholdsfortegnelse 1. RESUMÉ OG KONKLUSIONER INDLEDNING KRKTERISTIK ED ELMRKEDET STTUS OR TILTG I NDRE LNDE OERSIGT OER MODELLER TIL SIKRING E EKT URDERING MODELLER PÅ LNG SIGT URDERING TILTG SOM OERGNGSMODEL TIL SPOTMRKEDSMODELLEN REERENER ORDLISTE ILG

3 irkemidler for sikring af effekt i elmarkedet 1. Resumé og konklusioner Ifølge ellovens 27a er de systemansvarlige virksomheder ansvarlige for forsyningssikkerheden og skal for at opfylde denne forpligtelse 1) opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem og 2) sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem. Elsystemets rolle er, under de gældende rammebetingelser, at kunne levere elektricitet til forbrugerne i den efterspurgte mængde og med den nødvendige kvalitet. orsyningssikkerheden udtrykker, i hvilken grad systemet evner at løse denne opgave stabilt over alle årets timer. Det samlede el- og kraftvarmesystem består af forskellige elementer, som alle har betydning for hvilken forsyningssikkerhed, der kan opnås samlet set. Hertil kommer de handlemuligheder, der rådes over i driften. De elementer der indgår når forsyningssikkerheden analyseres, er brændselsforsyning, produktionsapparat, transmissionsnet, sammenhængen med naboområder samt distributionsnettet. Hertil kommer udstyr og forbrugsmønster hos den enkelte forbruger. Denne rapport omhandler kun ét element i forsyningssikkerheden nemlig sammenhængen mellem produktionsapparatet og forbruget. Liberaliseringen har i Norden fundet sted i en situation, der har været karakteriseret af rigelig kapacitet. Markedsåbningen har betydet skrotning af en række kraftværker, mens der indtil videre ikke er truffet beslutning om etablering af nye produktionsanlæg uden særlige tilskudsordninger. Samtidig forventes elforbruget fortsat at vokse i hele Norden. I takt med at effektbalancen således over de seneste år er blevet mere anstrengt i Norden, er der opstået en bekymring for, hvorvidt markedet i den nuværende udformning er i stand til at sikre, at der er tilstrækkelig produktionskapacitet til at dække efterspørgslen i alle timer. 3

4 120 (eregnet i % af 1990-værdi) Installeret produktiosnkapacitet i Nordel-området (effekt) Totalforbrug i Nordel-området (energi) igur 1: Relativ udvikling af totalforbrug (energi) og installeret produktionskapacitet (effekt) for Nordel-området, målt i forhold til 1990-niveau. Kilde: Nordisk Systemudviklingsplan. I Danmark er der frem til udgangen af 2003 indgået mindstekapacitetsaftaler imellem de systemansvarlige og de danske produktionsselskaber, som skal sikre tilstrækkelig kapacitet i systemet i denne periode. Det er ikke besluttet, hvad der skal ske efter aftalens udløb. Det fremgår dog af bemærkninger til ellovens 27a, at: den systemansvarlige virksomhed i løbet af perioden vil have opbygget et sådant beredskab og erfaringsgrundlag, at der er mulighed for, at forsyningssikkerheden kan opretholdes på andre vilkår, herunder vilkår, der ikke udløser (samme) behov for betaling. På denne baggrund har Energistyrelsen, Eltra og Elkraft System udarbejdet denne rapport med det formål at give en oversigt over eksisterende erfaringer i Norden og andre lande, beskrive forskellige modeller for effektsikring, vurdere disse i en dansk og nordisk sammenhæng samt fremsætte anbefalinger til det videre arbejde. Danmark er tilsluttet det nordiske elspotområde og fokus er derfor på Norden. På længere sigt forventes en øget integration mellem norden og EU. I rapportens arbejde opdeles el-systemets kapacitet i hhv. kommerciel kapacitet og driftsreserver. Kommerciel kapacitet er den kapacitet, som kan bydes ind på markedet dagen før driftsdøgnet enten via bilaterale kontrakter eller som bud i spotmarkedet. Derudover er der behov for reserver til justeringer i driftsdøgnet f.eks. til håndtering af havarier og prognosefejl. Denne opgave antages varetaget af de systemansvarlige ved brug af en mængde kapacitet, som her betegnes driftsreserver. okus er i denne rapport på kommerciel kapacitet. I Norden har man som udgangspunkt valgt en markedsmodel uden særlige tiltag rettet mod sikring af effekt. ag markedsmodellen ligger en ide om, at modellen uden særlig regulering skal kunne sikre tilstrækkelig effekt, hvilket derfor er udgangspunktet for rapporten. ekymringer omkring den Nordiske Markedsmodels evne til på nuværende tidspunkt at sikre forsyningssikkerheden har imidlertid ført til en række nationale tiltag rettet imod sikring af effekt på kort sigt. 4

5 En markedsmodel uden særlige tiltag rettet mod sikring af effekt betegnes spotmarkedsmodellen 1 i denne rapport, eftersom det her er priserne i spotmarkedet, der danner udgangspunktet for investeringsbeslutninger. Denne grundlæggende markedsmodel har vist sig at kunne fungere tilfredsstillende for andre produkter, men har endnu ikke affødt investeringer i ny produktionskapacitet i elmarkedet. I elmarkedet er der en række forhold, der vækker bekymring for, om spotmarkedet i praksis vil kunne fungere som teorien foreskriver. Disse særlige forhold ved elmarkedet har præget debatten internationalt og er med støtte i litteraturen beskrevet i det følgende. orbrugssiden agerer ikke prisfleksibelt De færreste forbrugere har hidtil betalt for elektricitet efter en børsrelateret tarif, og derfor er det kun få der har indrettet sig på at reagere prisfleksibelt på timebasis f.eks. ved at omlægge forbrug fra en time til en anden. Der er på nuværende tidspunkt tvivl om hvorvidt en tilstrækkelig prisfleksibilitet vil kunne realiseres - i hvert fald på kort sigt. Indgreb i prisdannelsen I spotmarkedsmodellen vil man kunne forvente høje priser i relativt få timer. Disse priser er et vigtigt bidrag til alle investeringer, dog især for investeringer i spidslastanlæg. Investorer vil derfor være tilbageholdende, såfremt et indgreb der begrænser prisen i disse perioder, vurderes at være sandsynligt. or at markedsmodellen kan fungere er det derfor vigtigt, at der opbygges tillid hos investorerne til, at der ikke foretages denne type indgreb i prisdannelsen. Markedsmagt Markedsmagt er udtryk for, at dominerende aktører kan påvirke prisen. Dette er særlig problematisk i el-markedet pga. den manglende prisfleksibilitet på efterspørgselssiden samt begrænsninger i transmissionsnettet. Lange byggetider, godkendelses procedurer mm, skaber endvidere barrierer for nye mindre aktører, hvilket øger muligheden for misbrug af markedsmagt. Muligheden for at udøve markedsmagt har betydning for forsyningssikkerheden, såfremt det motiverer producenter til strategisk tilbageholdelse af kapacitet i situationer med kapacitetsmangel. Endvidere vil presset for indgreb i prisdannelsen øges såfremt prisen menes at være påvirket af markedsmagt, hvilket som nævnt vil mindske investorernes tillid til markedsmodellen. Etableringstid Det tager ganske kort tid at tage en produktionsenhed ud af produktion, mens etablering af ny kapacitet inklusiv beslutningsproces og godkendelser kan tage flere år. Udbudssiden er derfor relativt ufleksibel på kort sigt. Dette kan bidrage til perioder med anstrengt effektbalance og høje priser efterfulgt af perio- 1 etegnelsen spotmarkedsmodellen dækker i denne sammenhæng ikke kun over spotmarkedet på Nord Pool (Elspot). I Nordisk regi vil en spotmarkedsmodel omfatte både Elspot, Eltermin, Elbas og regulerkraftmarkedet. Det centrale ved spotmarkedsmodellen i denne sammenhæng er, at der ikke etableres særlige tiltag rettet imod sikring af effekt. 5

6 der med lavere priser. Klimaforhold Udbudssiden er stærkt påvirket af klimaforhold i det nordiske system pga. de store mængder vandkraft og den stigende mængde vindkraft. lere på hinanden følgende tørår eller ét ekstremt tørår kan således påvirke den samlede energi i systemet signifikant. Dette kan stille særlige krav til prisfleksibiliteten på efterspørgselssiden. Nyt investeringsklima Liberaliseringen er i Norden blevet foretaget i en situation med rigelig effekt. Effektbalancen er siden blevet mere anstrengt, men ikke til et punkt hvor gennempriserne i markedet er begyndt at stige markant. ktørerne har derfor endnu ikke noget reelt erfaringsgrundlag med hensyn til investeringer i ny kapacitet. ysisk balance Da elektricitet i praksis ikke kan lagres skal der i el-systemet være konstant balance mellem udbud og efterspørgsel, for at den samlede elforsyning kan opretholdes. Svigter forsyningen for én forbruger svigter den for mange. Da man pt. ikke kan udkoble specifikke forbrugere, opleves forsyningssikkerhed derfor som et offentligt gode. Politisk rammer æsentlige rammer i elsektoren er politisk bestemte. Dette gælder bl.a. miljørammer, målsætninger for udbygning med E, godkendelses procedurer for ny produktionskapacitet samt rammerne for sikring af rimelige forbrugerpriser. Ændringer af disse forhold kan have stor betydning for den fremtidige prisdannelse i el-markedet og usikkerhed omkring de politiske rammer har således indflydelse på aktørernes investeringsbeslutninger. or at imødegå disse særlige forhold kan spotmarkedsmodellen tilføres forskellige former for regulerende tiltag. I rapporten er en række modeller til sikring af effekt gennemgået og inddelt i to hovedgrupper. Modeller kan betragtes enten som langsigtede modeller, eller som mere kortsigtede overgangsordninger rettet imod en langsigtet markedsbaseret løsning. 1. Spotmarked + effektmarked. Der etableres et marked for effekt, som drives parallelt med elspotmarkedet. En mulig konstruktion er, at man fra centralt hold definerer et samlet effektbehov i systemet. orbrugerne får herefter en købsforpligtelse for effekt, og der udstedes effektcertifikater til producenterne. Effektmarked kan ses som en form for kvantitetsregulering af markedet. lternativt kunne man lade forbrugerne definere effektbehovet gennem efterspørgsel på kapacitetsbeviser. 2. Spotmarked + effekttilskud. I denne model defineres der ligeledes fra centralt hold et samlet effektbehov i systemet. Er den installerede effekt under dette niveau udbetales et passende investeringstilskud, der således kan forhindre skrotninger eller sikre etablering af ny kapacitet. 6

7 En række lande har gjort erfaringer med modeller til sikring af effekt i et markedsbaseret system. Der fokuseres i rapporten særligt på erfaringer fra Norden og US. I Sverige har systemansvaret truffet aftaler om bevarelse i alt MW skrotningstruet kapacitet. Denne kapacitet udbydes i spotmarkedet til forudbestemte priser (svarende til to gange de kortsigtede marginalomkostninger for de pågældende enheder) når Svenska Kraftnät beordrer dette. Omkostningerne til ordningen dækkes af en pulje der primært finansieres af de forbrugsbalanceansvarlige proportionalt med deres forbrug i højlasttimerne. Det er meldt klart ud, at dette er en overgangsløsning, og Svenska Kraftnät har af regeringen fået til opgave at finde en permanent og langsigtet løsning inden udgangen af Modellen er i rapporten karakteriseret som en form for effekttilskud. I Norge er der ikke truffet særlige aftaler, der sikrer mod skrotning af eksisterende anlæg. Statnett er især optaget af at sikre driftsreserverne i systemet på markedsvilkår. Dette gøres ved at systemansvaret udauktionerer aftaler om levering af reguleringsydelser. Til dette formål gøres en særlig indsats for at aktivere forbrugssiden, og i perioden december 2001 til februar 2002 blev der indgået kontrakter på ca MW på forbrugssiden. Det norske model er et indirekte tiltag, idet man kun påvirker driftsreserverne og ikke umiddelbart blander sig i bestemmelsen af den kommercielle kapacitet. Modellen er derfor i rapporten karakteriseret som en variant af spotmarkedsmodellen. I inland forberedes lovgivningen således, at der kan træffes aftaler med producenterne om op til MW effekt frem til 2004, finansieret af den finske beredskabsfond. I relation til modelkategorierne udgør denne type aftale en form for effekttilskud. I flere amerikanske stater er der etableret kapacitetsmarkedsmodeller dvs. markeder for handel med effekt, som drives parallelt med elspotmarkedet. Systemansvaret definerer et samlet effektbehov, og der udstedes effektcertifikater til producenterne. orbrugerne pålægges en købsforpligtigelse, der driver efterspørgslen i markedet. Konklusioner Der er teoretisk belæg for at antage, at den rene markedsmodel vil kunne sikre tilstrækkelig produktionskapacitet, såfremt en række forhold er på plads. f disse forhold vurderes følgende at være helt centrale: orbruget skal agere prisfleksibelt. Dette er helt centralt for prisdannelsen i markedet og modvirker situationer med effektmangel. Det prisfleksible forbrug udgør endvidere et potentielt besparelsespotentiale, idet behovet for spidslast kapacitet mindskes såfremt, den enkelte forbruger vælger at omlægge forbrug som reaktion på en høj timepris. 7

8 or at sikre samfundsøkonomiske investeringer i ny kapacitet via markedsmodellen må der opbygges en tiltro til markedsrammerne hos investorerne. Det er her vigtigt, at markedets virkemåde ikke påvirkes af politiske indgreb i situationer, hvor priserne er høje. Det er netop disse situationer, der skal give de nødvendige prissignaler til investorerne. Det er afgørende, at der i Norden skabes enighed om hvilken løsningsmodel der sigtes mod på længeres sigt, samt at der foretages en koordinering af eventuelle overgangsløsninger. Indførelse af et effektmarked, som det kendes fra US, giver større sikkerhed mod skrotninger af anlæg men ikke nødvendigvis større sikkerhed for, at der faktisk investeres i nye anlæg. Samtidig kan effektmarkeder medvirke til at øge risikoen for udøvelse af markedsmagt, og erfaringerne fra US viser vanskeligheder mellem markeder med forskellige regelsæt. Endelig kan et kapacitetsmarked opfattes som en yderligere komplicerende faktor i markedet. Tilskudsregulering gennem licitationer kan give sikkerhed for investeringer, men kan medføre en uønsket indblanding i prisdannelsen i markedet. Ingen af de lande der er gennemgået i rapporten, har efter indførelse af konkurrence endnu dokumenteret en velfungerende løsning til at sikre investeringer i produktionsanlæg. Som nævnt giver markedsmodellen endvidere ikke sikkerhed mod udkobling af forbrugere før det i praksis er demonstreret, at forbruget reduceres i timer med høje priser. På baggrund af bekymringer omkring de særlige problematiske forhold ved elmarkedet, kan det blive nødvendigt i en overgangsperiode at sikre tilstrækkelig produktionskapacitet med en særlig ordning. Det er vigtigt, at en sådan ordning ikke modarbejder overgangen ved at påvirke prisdannelsen i markedet uhensigtsmæssigt. idere arbejde Der lægges i rapporten vægt på, at der i Norden skabes enighed om, hvilken løsningsmodel der sigtes mod på længeres sigt samt koordinering af eventuelle overgangsløsninger. Energistyrelsen, Eltra og Elkraft System vil fortsætte samarbejdet med at afklare de danske holdninger i denne sammenhæng. Som næste skridt deltager Eltra, Elkraft System og Energistyrelsen derfor i et Nordisk samarbejdsprojekt om virkemidler til sikring af effekt på længere sigt. I denne sammenhæng har Nordisk ministerråds elgruppe og Nordels markedskomité taget initiativ til at afholde et fælles seminar i efteråret Rapportens konklusioner peger på vigtigheden af, at der gøres en særlig indsats på forbrugssiden, der kan medvirke til at fremme det fleksible elforbrug i praksis. Elkraft, Eltra og Energistyrelsen vil derfor tage initiativ til, at mulighederne for dette drøftes med interessenterne. 8

9 rbejdet med rapporten har vist, at der er behov for &U vedrørende elmarkedets udvikling. Der skal derfor iværksættes en mere dybtgående analyse af sammenhængen mellem spotmarkedsmodel og de faktiske forhold i det nordiske elmarked. Herunder om produktionssammensætningen med vandkraft, kraftvarme, vindkraft m.m. giver særlige udfordringer. Endvidere bør forskellige tiltag til sikring af effekt analyseres yderligere. Endelig er løbende markedsovervågning og erfaringsopsamling vigtigt i de kommende år. 9

10 2. Indledning I Norden og EU har man valgt en model for elsektoren baseret på konkurrence. Som led i denne proces har man i Danmark udlagt rammerne for liberaliseringen af det danske el-marked i Elreformen [1] og Lov om elforsyning [2] fra I forbindelse med liberaliseringen lægges der i de energipolitiske redegørelser vægt på, at de danske energiforbrugere sikres en stabil og konkurrencedygtig energiforsyning. ra politisk side forventer man endvidere, at en stigende konkurrence vil føre til lavere energipriser [3]. I den energipolitiske redegørelse fra 2001 [4] gives der klart udtryk for, at de forventede effektiviseringsgevinster ved markedsåbning ikke må ske på bekostning af forsyningssikkerheden. I takt med at effektbalancen i Norden over de seneste år er blevet stadig mere anstrengt, er der skabt bekymring for, hvorvidt markedet på nuværende tidspunkt er i stand til at sikre forsyningssikkerheden. Ifølge ellovens 27a er de systemansvarlige virksomheder ansvarlige for forsyningssikkerheden og skal for at opfylde denne forpligtelse 1) opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem og 2) sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem. I Danmark er der frem til udgangen af 2003 indgået mindstekapacitetsaftaler imellem de systemansvarlige og de danske produktionsselskaber, som skal sikre tilstrækkelig kapacitet i systemet i denne periode. Det er ikke besluttet, hvad der skal ske efter aftalens udløb. Det fremgår dog af bemærkninger til ellovens 27a, at: den systemansvarlige virksomhed i løbet af perioden vil have opbygget et sådant beredskab og erfaringsgrundlag, at der er mulighed for, at forsyningssikkerheden kan opretholdes på andre vilkår, herunder vilkår, der ikke udløser (samme) behov for betaling. På denne baggrund har Energistyrelsen, Eltra og Elkraft System udarbejdet denne rapport med det formål at give en oversigt over eksisterende erfaringer i Norden og andre lande, beskrive forskellige modeller for effektsikring, vurdere disse i en dansk og nordisk sammenhæng samt fremsætte anbefalinger til det videre arbejde. Danmark er tilsluttet det nordiske elspotområde og fokus er derfor på Norden. På længere sigt forventes en øget integration mellem norden og EU. 2.1 orsyningssikkerhed Elsystemets rolle er, under de gældende rammebetingelser, at kunne levere elektricitet til forbrugerne i den efterspurgte mængde og med den nødvendige kvalitet. orsyningssikkerheden udtrykker i hvilken grad systemet evner at løse denne opgave stabilt over alle årets timer. 10

11 Det samlede el- og kraftvarmesystem består af forskellige elementer som alle har betydning for hvilken forsyningssikkerhed der kan opnås samlet set. Hertil kommer de handlemuligheder der rådes over i driften. De elementer der indgår når forsyningssikkerheden analyseres er brændselsforsyning, produktionsapparat, transmissionsnet, sammenhængen med naboområder samt distributionsnettet. Også udstyr og forbrugsmønster hos den enkelte forbruger har betydning. Denne rapport omhandler kun ét element i forsyningssikkerheden nemlig sammenhængen mellem produktionsapparatet og forbruget. De begreber der traditionelt anvendes i analyser af forsyningssikkerheden er: Systemtilstrækkelighed orsyningssikkerheden i et område kan vurderes ud fra begrebet systemtilstrækkelighed, der beskriver elsystemets evne til at dække forbrugernes samlede elbehov til enhver tid under hensyn til planlagte og rimeligt forventelige udfald af systemelementer. Et vigtigt værktøj til vurdering af systemtilstrækkelighed er effektbalancer, hvor den samlede tilgængelige produktionskapacitet vurderes overfor forventninger om det maksimale forbrug i et område. Hertil kommer analyser af elnettets evne til at klare transportopgaverne i forskellige driftssituationer, uden at enkelte komponenter overbelastes kritisk. Med indførelse af elmarkedet som virkemiddel får forbrugerne gennem prissignalet øget ansvar for opretholdelse af effektbalancen. Systemsikkerhed Systemsikkerhed beskriver elsystemets evne til at modstå spontane driftsforstyrrelser, uden at det medfører helt eller delvis sammenbrud af elforsyningen. Systemsikkerheden testes blandt andet med dynamiske simuleringer af driftsforstyrrelser, hvor kraftværkernes systemydelser, den decentrale produktions dynamiske egenskaber, vindmøllers egenskaber, elnettets overføringsevne, driftsreserverne og elforbrugets reaktion indgår. Samlet forsyningssikkerhed Der har i de senere år vist sig behov for at råde over nøgletal der kan beskrive den samlede forsyningssikkerhed. Modelværktøjer der på forskellig vis udtrykker sandsynligheden for forsyningssvigt eller sandsynligheden for ikke-leveret energi, er derfor taget i anvendelse. Med sandsynligheden for effektbrist (LOLP = Loss Of Load Probability) menes sandsynligheden for, at systemet ikke er i stand til at tilfredsstille forbruget i en given tidsperiode. LOLP angives ofte som timer/år. Som oplæg til en en arbejdsgruppe i Nordel regi er der forslået et niveau på 0,1% eller 9 timer/år. Erfaringen med at anvende disse værktøjer skal dog udbygges. Især er der behov for en bedre forståelse af koblingen mellem de mange forskelligartede elementer i elsystemet, og de konkrete driftserfaringer. 2.2 Kommerciel kapacitet og driftsreserver I rapportens arbejde opdeles elsystemets kapacitet i hhv. kommerciel kapacitet og driftsreserver. Kommerciel kapacitet er den kapacitet, som kan bydes ind på 11

12 markedet dagen før driftsdøgnet enten via bilaterale kontrakter eller som bud i spotmarkedet. Derudover er der behov for reserver til justeringer i driftsdøgnet f.eks. til håndtering af havarier og prognosefejl. Denne opgave antages varetaget af den systemansvarlige ved brug af en mængde kapacitet, som her betegnes driftsreserver. Med denne definition er driftsreserver derfor principielt set opkøbt af systemoperatøren og kan ikke bydes ind i spotmarkedet dagen for driftsdøgnet. Dette projekt omhandler modeller til sikring af kommerciel kapacitet. I rapportens beskrivelse og vurdering af modeller er det derfor implicit forstået, at systemansvarets ansvar for sikring af driftsreserver ikke blandes sammen med frembringelse af effekt til dækning af efterspørgslen via markedet. Det bør her understreges, at der i praksis er en sammenhæng mellem kommerciel kapacitet og driftsreserver. Dette aspekt er dog ikke analyseret særskilt i rapporten. En vigtig del af de potentielle effektiviseringsgevinster på investeringssiden bygger på en aktiv deltagelse af forbrugssiden. Den rene markedsmodel (spotmarkedsmodellen) uden særlige tiltag til sikring af effekt på lang sigt er udgangspunktet, idet man her via prissignalet lægger værdiansættelsen af egen forsyning direkte ud til den enkelte forbruger. 3. Karakteristika ved elmarkedet Under betingelser, der er tilstrækkeligt ideelle, giver konkurrencen i et spotmarked de rigtige prissignaler til både udbuds- og efterspørgselssiden. Hermed opnås - ifølge teorien - også tilstrækkelige incitamenter til sikring af et optimalt investeringsniveau. I et el-spotmarked med perfekt konkurrence vil prisen i den enkelte time svare til de kortsigtede marginalomkostninger for det dyreste produktionsanlæg der er i drift, medmindre efterspørgslen er større end udbudet ved denne pris (illustreret ved markedsligevægt i figur 2). Når al tilgængelig kommerciel kapacitet er aktiveret bliver udbudskurven lodret. Såfremt efterspørgslen overstiger det samlede udbud af kapacitet ved priser over de kortsigtede marginalomkostninger for det dyreste anlæg, vil markedsprisen være bestemt af den marginale forbrugers pris for reduktion af forbrug (illustreret ved markedsligevægt i figur 2) I et marked med perfekt konkurrence udbyder alle producenter deres produktion til de kortsigtede marginalomkostninger (variable omkostninger). Kapitalomkostningerne (faste omkostninger) for et anlæg dækkes igennem de driftstimer, hvor prisen fastsættes af anlæg med højere kortsigtede marginale omkostninger og i de vigtige spidslasttimer, hvor prisen er bestemt af forbrugets reaktion på prissignalet. Prisdannelsen i disse spidslasttimer hvor al kommer- 12

13 ciel kapacitet er fuldt udnyttet (punkt ), er derfor et afgørende incitament til nye investeringer [5] 2. igur 2: Prisdannelsen i en spidslasttime, hvor al kommerciel kapacitet er i drift. Efterspørgselskurven udtrykker den pris efterspørgselssiden kræver for at reducere forbruget marginalt og udbudskurven udtrykker de kortsigtede marginalomkostninger forbundet med produktion. Problematiske forhold i elmarkedet I elmarkedet er der en række forhold, der vækker bekymring for, om spotmarkedet i praksis vil kunne fungere, som teorien foreskriver. Denne bekymring underbygges af erfaringer fra Norden og andre lande, hvor effektudbygning på markedsbetingelser i praksis endnu ikke forekommer. Disse særlige forhold ved elmarkedet har præget den politiske debat internationalt og er med støtte i litteraturen beskrevet i det følgende. orbrugssiden agerer ikke prisfleksibelt Elforbrugerne har hidtil betalt en fast pris (tarif) og har derfor ikke indrettet sig på at reagere prisfleksibelt på timebasis f.eks. ved at omlægge forbrug fra en time til en anden. Denne omstilling mellem systemer skaber tvivl om hvorvidt en tilstrækkelig prisfleksibilitet vil kunne synliggøres i markedet - i hvert fald 2 Priserne i de timer hvor al indbudt kommerciel kapacitet i er brug (spidslasttimer) har betydning for alle værkers profit. I det vedlagte bilag illustreres via en simpel teoretisk model, hvorledes prisen i spidslasttimer bidrager til, at alle typer kapacitet netop får dækket deres faste omkostninger via spotmarkedsprisen. 13

14 på kort sigt. Usikkerhed om politiske indgreb I en markedsmodel vil en væsentlig del af den samlede investering i produktionskapacitet komme fra relativt få timer med høje markedspriser. Investorerne vil derfor være tilbageholdende, såfremt et politisk indgreb der begrænser prisen i disse perioder, vurderes at være sandsynligt. or at markedsmodellen kan fungere tilfredsstillende, er det derfor vigtigt, at der opbygges tillid hos investorerne til, at politikkerne ikke griber ind med denne type tiltag i perioder med høje priser. Markedsmagt Markedsmagt er særlig problematisk i elmarkedet pga. den manglende prisfleksibilitet på efterspørgselssiden. Lang byggetider, godkendelsesprocedurer mm. skaber endvidere barrierer for nye mindre aktører, hvilket giver gode betingelser for udøvelse af markedsmagt. Konsekvensen af udøvelse af markedsmagt er højere priser, hvilket ikke umiddelabrat er problematisk med hensyn til investeringer i ny effekt sikring. Markedsmagt er derimod problematisk i relation til forsyningssikkerhed fordi øget mulighed for udøvelse af markedsmagt oftest vil medføre øget mulighed for strategisk tilbageholdelse af kapacitet i situationer med kapacitetsmangel. Til forskel fra en række andre sektorer præget af store og langsigtede investeringer er produktionsapparatet i elsektoren i høj grad bundet til geografiske områder via netbegrænsninger. Dette forhold øger muligheden for udøvelse af markedsmagt i elsektoren. Etableringstid Det tager ganske kort tid at tage en produktionsenhed ud af produktion, hvorimod etablering af ny kapacitet inklusiv beslutningsproces og godkendelser kan tage mange år. Udbudssiden er altså relativt ufleksibel på kort sigt. I praksis kan dette være en medvirkende årsag til. perioder med høje priser efterfulgt af perioder med lavere priser (usiness ycles). Klimaforhold Udbudssiden er stærkt påvirket af klimaforhold i det nordiske system pga. de store mængder vandkraft og den stigende mængde vindkraft. lere på hinanden følgende tørår eller ét ekstremt tørår kan således påvirke den samlede energi i systemet signifikant, hvilket stiller krav til fleksibiliteten på efterspørgselssiden og/eller den samlede kapacitet på udbudssiden. Nyt investeringsklima Liberaliseringen er i Norden blevet foretaget i en situation med rigelig effekt. Effektbalancen er siden blevet mere anstrengt, men ikke til et punkt hvor gennemsnitspriserne i markedet er begyndt at stige markant. ktørerne har derfor endnu ikke været igennem en usiness ycle, og der er derfor endnu ikke noget reelt erfaringsgrundlag med hensyn til investeringer i ny kapacitet. 14

15 ysisk balance (offentlig gode aspektet) Hvis den samlede forsyning skal opretholdes, skal der i elsystemet være balance mellem udbud og efterspørgsel. Elektricitet kan i dag ikke lagres økonomisk og udsving i forbrug kan derfor ikke udjævnes på denne måde. Svigter forsyningen for én forbruger, svigter den for mange. Da man pt. ikke kan udkoble specifikke forbrugere, opleves forsyningssikkerhed derfor som et offentligt gode. Politisk rammer æsentlige rammer i elsektoren er politisk bestemte og dermed forbundet med særlig usikkerhed. Dette gælder bl.a. miljørammer herunder Kyotoprotokollen og målsætninger for udbygning med E, samt rammerne for sikring af rimelige forbrugerpriser og dermed indirekte sikring af tilstrækkelig effekt. Ændringer af disse forhold kan have stor betydning for den fremtidige prisdannelse i elmarkedet, og usikkerhed omkring de politiske rammer har således indflydelse på aktørernes investeringsbeslutninger. Det er derfor vigtigt, at der skabes så stabile politiske rammer som muligt. På baggrund af ovenstående, kan man forestille sig følgende to muligheder, som vurderes i rapporten: : De anførte problematiske forhold er ikke af principiel betydning - men kendetegner derimod hovedsageligt den aktuelle overgangssituation. ed en særlig indsats i en overgangsfase forventes det derfor, at forholdene kan mindskes til et niveau, hvor spotmarkedet kan give tilstrækkelige incitamenter til nye investeringer i effekt. : Markedet vil aldrig kunne bringes til at sikre tilfredsstillende effektudbygning - ovenstående forhold repræsenterer principielle vanskeligheder som følge af elsystemets natur. Man er derfor nødsaget til at indføre særlige og permanente reguleringstiltag. Med den Nordiske Markedsmodel har man valgt en markedsmodel uden tiltag rettet mod sikring af effekt. Rapporten arbejder derfor med denne model som udgangspunkt, og det undersøges hvorvidt særlige tiltag forventes at blive nødvendige. 4. Status for tiltag i andre lande Dette afsnit beskriver de erfaringer, som man har gjort sig internationalt med forskellige tiltag til sikring af effekt i et elmarked baseret på konkurrence. Der fokuseres specielt på Norden og US. 4.1 Norden I de nordiske lande har man valgt forskellige løsninger til at sikre tilstrækkelig effekt i spidslastperioder. Disse forskelle kan bl.a. skyldes forskelle i erfaringsgrundlaget med elmarkedet samt forskelle i systemansvarets lovgrundlag. Det er f.eks. kun i Danmark, at systemansvaret har lovfæstede forpligtelser til sik- 15

16 ring af effektbalancen på både kort og lang sigt [6]. Sverige Efter det svenske el-marked blev liberaliseret, er ca MW eller ca. 13% af den installerede produktionskapacitet i Sverige skrottet eller mølposelagt. Det er især oliefyrede kondensanlæg med høje marginale omkostninger og dermed få driftstimer, der er taget ud af produktion. Efter høje kuldegrader og risiko for effektmangel i Sydsverige i januar 2000, blev Svenska Kraftnät af regeringen bedt om at udvikle markedsinstrumenter til at sikre effektbalancen i Sverige. Svenska Kraftnät afrapporterede til regeringen i august 2000 med bla. følgende punkter: Effektbalancen i Syd - og Midtsverige er anstrengt. Et samarbejdsprojekt med industrien peger på, at potentialet for at reducere det maksimale forbrug er betydeligt. Hverken priserne i spotmarkedet eller forward markedet har hidtil afspejlet den faktiske udvikling mod en anstrengt effektbalance. Det anses for nødvendigt med konkrete tiltag for at forbedre balancen. I første omgang sigtes mod markedsmæssige virkemidler for at tilpasse forbruget. Senere kan det blive aktuelt at sikre finansiering af, at produktionsanlæg gøres tilgængelige. De svenske aktører (nu Svensk Energi) har i en rapport [20] udarbejdet forslag til alternative virkemidler. Rapporten indeholder bl.a. 3 konkrete forslag til langsigtede løsninger af effektproblematikken. Disse forslag beskrives i kapitel 5, hvor der gives en oversigt over forskellige modeller til sikring af effekt. Den svenske regering har anmodet Svenska Kraftnät om, i samråd med Statens energimyndighet, at udforme en langsigtet løsning der kan træde i kraft vinteren 2003/2004. Systemet skal indeholde incitamenter til tiltag på både produktions- og forbrugssiden. Svenska Kraftnät traf i august 2000 aftaler om forbrugsreduktioner på 100 MW. I december 2000 traf Svenska Kraftnät aftaler om at ialt ca MW kraftværkseffekt der var i fare for at blive mølposelagt, skulle være til rådighed. I januar 2002 blev der indgået yderligere aftaler, således at Svenska Kraftnät nu råder over ialt 1500 MW effekt. Et særligt aspekt ved ordningen vedrører relationen til priserne for ubalancer i driftsdøgnet dvs. priserne i regulérkraftmarkedet. Såfremt Svenska Kraftnäts kapacitet aktiveres fastsættes priserne for ubalancer i driftsdøgnet til 6 SEK/kWh. liver det yderligere nødvendigt at udkoble forbrug, fastsættes prisen for ubalancer til 20 SEK/kWh. Omkostninger for at holde den samlede effektreserve tilgængelig påregnes at være ca. 17 millioner Euro per år [6]. 16

17 Norge I den norske model overlades investeringer i produktionskapacitet (indtil videre) til spotmarkedet. Statnett er officielt set ikke ansvarlig for effektbalancen på lang sigt, men udsættes dog alligevel indirekte for problemstillingen via sit ansvar for den kortsigtede effektbalance, dvs. tilstrækkelige driftsreserver. I erkendelse af dette problem, har Statnett pr. 1 november 2000 lavet en række udbudsrunder [8]. Her er både producenter og forbrugere blevet bedt om at byde på salg af kontrakter i form af call optioner, som forpligter dem til at stille en given mængde kapacitet (eller forbrugsreduktion) til rådighed på regulérkraft markedet over en periode af 1-12 måneders varighed. Disse udbudsrunder skal sikre, at Statnett via disse call optioner på volumen i regulérkraftmarkedet har tilstrækkelige driftsreserver til rådighed i højlastperioder [7]. Modellen betegnes af Statnett som en call optionsmodel, fordi kontrakterne giver Statnett muligheden (optionen) men ikke forpligtigelsen til at anvende den pågældende kapacitet. Der gøres i den norske model meget ud af at inddrage efterspørgselssiden. Statnett søger således at sikre en given andel af den samlede mængde via forbrugsreduktionskontrakter, også selvom disse er dyrere end tilbud fra produktionssiden. Det overlades til spotmarkedet at skabe incitament til investering i nye spidslastværker. I modsætning til den svenske overgangsordning finansierer Statnett ikke direkte en del af kapacitetsporteføljen. Hvis Statnett vurderer at kraftbalancen bliver presset det kommende døgn vil de "indløse" deres call-optioner. Dermed trækkes produktionskapacitet ud af spotmarkedet. Hvis det viser sig, at der ikke bliver noget priskryds i spotmarkedet, vil alle købsbud hos Nord Pool blive reduceret proportionalt og spotprisen ender i det tekniske maksimum. Der er nu en række balanceansvarlige, der ikke har kunne købe energi svarende til deres forventede forbrug. De har derefter 2 timer til at forsøge at købe dette bilateralt, inden de skal indlevere deres handelsplaner. Dermed kommer der en anden runde, hvor aktørerne får mulighed for at "støvsuge" markedet for produktionskapacitet. alanceansvarlige som ikke finder tilstrækkelig kapacitet kan imødese ubalancer, der bliver afregnet til meget høje priser, idet der ikke er noget prisloft i det norske regulerkraft marked. lt i alt medfører den norske model nogle faser, hvor der i hver fase lægges yderligere pres på forbrugerne. Dermed skabes der også automatisk et incitament til, at aktørerne indgår fornuftigere aftaler inden næste hændelse. Statnett vurderer, at man skal bruge minimum 2000 MW på regulérkraftmarkedet for at kunne klare prognoseafvigelser og driftsforstyrrelser [6]. I de to første udbudsrunder gældende for perioden 1. november 2000 frem til 1. februar 2001 blev der indbudt ca. 3-4 gange Statnetts projekterede behov for perioden, og prisen blev derfor fastlagt i en situation med god konkurrence [8]. Samlet blev der indgået kontrakter for 1745 MW fordelt med 1075 MW på udbudssiden og 670 MW på forbrugssiden. Omkostningerne til kontrakterne vurderes hidtil at have kostet 7-9 millioner Euro per år [6]. 17

18 inland Ifølge den inske lovgivning er det i sidste ende staten, der har ansvaret for sikring af effekt på lang sigt. En lovændring er undervejs, som skal give mulighed for, at den finske beredskabsfond finansierer aftaler med ca MW effekt frem til udgangen af Effekten aktiveres ved at indmeldes i EL-EX, når ingrid anbefaler dette [6]. Danmark Mindstekapacitetsaftale mm. frem til december inansieret over tariffen. I Danmark indgås som det eneste land aftaler med mere end 10% af det maximale forbrug. Den danske mindste kapacitetsordning vurderes at have kostet 64 millioner Euro per år for Østdanmark og 57 millioner Euro for estdanmark [6]. 4.2 US I 1996 vedtog ederal Energy Regulatory ommission (ER) en række lovforslag, som blandt andet krævede åben, ikke diskriminerende adgang for alle producenter til transmissionsnettet, hvilket gjorde det muligt for de enkelte stater at påbegynde en egentlig liberalisering af elsektoren[9]. De stater, som traditionelt havde haft højere priser end gennemsnittet i US f.eks. alifornien, Pensylvania, New England og New York var blandt de første, som påbegyndte en liberalisering. igur 3 viser status for liberalisering af de enkelte stater i US ved udgangen af februar igur 3: Status over liberalisering i US 2001 tilgængelig via : igur 4 viser situationen i marts 2002 og illustrerer den afventende holdning, som i dag præger en række stater efter krisen i alifornien. 18

19 igur 4: Status over liberalisering i US 2002 tilgængelig via US's hidtidige erfaringer med liberalisering kan overordnet inddeles i to kategorier hhv. aliforniens forsøg med spotmarkedsmodellen og efterfølgende krise samt forskellige forsøg med en kombination af et spotmarked og et IP (Installed Pacity) kapacitetsmarked i en række af de nordøstlige stater. Til trods for hård kritik af IP i US synes tendensen på nuværende tidspunkt at gå i retning af flere kapacitetsmarkeder. I de nordøstlige stater tyder en række planer om fusionsprojekter mellem systemoperatører på etablering er kapacitetsmarkeder i større regioner..eks. er New England og New York (har pt. IP system) pr. januar 2002 gået i gang med etablering af et fælles marked for denne region [10] og Pensylvania, New Jersey og Maryland (PJM) regionen (har pt. IP system) arbejder ligeledes på at lave et fælles systemansvar med en række andre mindre stater [11]. Endelig indeholder det nye markedsdesign i alifornien en bilateral version af IP [12]. igur 4 viser, at en række andre stater også har påbegyndt liberalisering. Erfaringerne i disse stater vurderes dog endnu at være for spinkle til, at der kan dannes et tilstrækkeligt grundlag for konklusioner. Stater som Texas, Ohio og Illinois har ikke umiddelbart lagt op til introduktion af IP-lignende systemer. Disse stater er imidlertid stadig i gang med at formulere deres markedsstruktur [13,14] og befinder sig i dag alle i en situation, hvor systemoperatørerne har advaret om risikoen for, at en varm sommer kan føre til kapacitetsproblemer. De enkelte staters valg af liberaliseringsmodel har i høj grad været præget af historiske forhold. I PJM regionen er det nuværende IP-marked således blot en omstruktureret version af et IP-system, som blev introduceret længe før man påbegyndte liberalisering af den amerikanske elsektor [15]. Motivationen for oprettelsen af IP i det regulerede system var de stordriftsfordele, som kunne opnås ved deling af produktionsudstyr på tværs af de regi- 19

20 onale vertikalt integrerede distributionsselskaber. Oprettelsen af IP gjorde det muligt for hver enkelt aktør, at byde på retten til at råde over et anlæg i en given periode. I det regulerede system havde alle producenter incitament til at deltage i IP markedet, idet man alternativt blot ville gå glip af de potentielle fordele ved samhandel. Kapacitetsmarkeder i PJM, New York og New England En central motivation bag liberaliseringen af elmarkedet i US var ønsket om at mindske unødig omkostningsfuld reservekapacitet. En række stater har imidlertid erkendt, at spotmarkedet ikke på nuværende tidspunkt kan forventes at tilvejebringe tilstrækkelig kapacitet til at sikre forbrugerne imod situationer med ufrivillig afkobling. or at løse dette problem har man i de ovenfor nævnte stater valgt at tilpasse den historiske IP idé til et dereguleret marked. IP systemet er baseret på en forbrugerforpligtigelse, hvor det pålægges hver enkelt balanceansvarlig, at fremskaffe tilstrækkelig kapacitet til at dække sit forventede forbrug plus en reservemargin i en given fremtidig periode. Reservemargin fastsættes af en den systemansvarlige, som dermed har det overordnede ansvar for forsyningssikkerheden. Den balanceansvarlige kan sikre sig kapacitet via bilaterale kapacitetskontrakter, egen produktionskapacitet, fysisk efterspørgselsreduktion eller handel på en auktion for kapacitetscertifikater. Producenternes indkomst baseres med denne markedsstruktur på salg af to produkter hhv. energi på elmarkedet og kapacitet på IP-markedet. Sidstnævnte kræver, at producenten tilmelder sig systemet, og igennem en række tests beviser overfor systemoperatøren, at kapaciteten rent faktisk er til rådighed, dvs. i stand til at producere i den givne periode. Den samlede efterspørgsel i IP markedet fastlægges af systemoperatøren udfra systemets forventede spidslast plus en reservemargin, der tager højde for uforudsete udfald af værker, fremskrivningsusikkerhed mm. Denne reserve margin er fastlagt på baggrund af Northmerican Electric Reliability ouncil s (NER) kriterium for forsyningssikkerhed: Et hvert områdes ressourcer skal planlægges således, at sandsynligheden for ufrivillig afkobling af kunder pga. manglende kapacitetsressourcer i gennemsnit ikke overstiger en hændelse over en tiårs periode.[12] I princippet betyder dette, at man med IP systemet vælger at fastholde kriteriet for forsyningssikkerhed kendt fra det regulerede regime. Den forventede spidslast udregnes i de eksisterende systemer, som den historiske spidslast i samme periode det foregående år. or at tilskynde, at distributionsselskaberne opfylder deres kapacitetskvote, pålægges der en strafpris pr. enhed af uopfyldt IP forpligtigelse. Denne strafpris fungerer som et prisloft. I teorien vil et IP-system give den samme kapacitetsportefølje som spotmarkedsmodellen i en situation med manglende prisfleksibilitet i efterspørgs- 20

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4. Erhvervspolitisk INDSIGT Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.9-2002 Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked AF CHEFKONSULENT HANS-ERIK KRISTOFFERSEN, hkn@di.dk, OG CHEFKONSULENT

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Internationale erfaringer med at sikre kapacitet til elmarkedet

Internationale erfaringer med at sikre kapacitet til elmarkedet Internationale erfaringer med at sikre kapacitet til elmarkedet Marts 2012 1 Dok. 35732-13, Sag 11/2058 20 Marts 2012: Morten Sommer (MOS) Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og konklusioner 4 1.1 Peak

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 25. februar 2015 MSO/CPL 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere

Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere Jørn Mikkelsen, Eltra, Projektgruppen Temadag: Nytteværdi af interaktiv måling Munkebjerg Hotel, Vejle Den 9. juni 2004 1 Detailmarkedet for el: Obligatorisk

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Til Produktionsbalanceansvarlige aktører m.fl. 8. januar 2014 HEP-KDJ/HEP Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Version 2.0 af 8. januar 2014 Dok. 13/91893-57 1/9 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere

Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere.. MWh/h Elbasmarkedet Regulerkraftmarkedet Tid for. Markedet Spotmarkedet resever. Dansk Energi Analyse A/S & Norenergi ApS for Energinet.dk August 2005

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse 20. januar 2014 J.nr. 2009/2018-0001 Ref. Bak/fma Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner Til Energitilsynet Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner 10. juli 2015 NFL-ELJ/DGR Energinet.dk sender hermed baggrundsnotat vedrørende overgangen fra fysiske

Læs mere

Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked

Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked Risø-R-59(DA) Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked Poul Erik Morthorst Stine Grenaa Jensen Peter Meibom Forskningscenter Risø Roskilde Danmark Maj 25 Forfatter: Poul Erik Morthorst

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Resumé. Baggrund. ELF ORS YN INGSSIK KE RH ED P Å VE J MO D FOSSIL U AF HÆN G IGH ED

Resumé. Baggrund. ELF ORS YN INGSSIK KE RH ED P Å VE J MO D FOSSIL U AF HÆN G IGH ED ELF ORS YN INGSSIK KE RH ED P Å VE J MO D FOSSIL U AF HÆN G IGH ED 11. marts 2013 J.nr. 2206/1198-0020 Ref. SLP Resumé. Notatet drøfter begrebet elforsyningssikkerhed og argumenterer for, at en probabilistisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Bilag:

Indholdsfortegnelse: Bilag: 1 Indholdsfortegnelse: 0.0 Resumé Side 3 1.0 Indledning Side 4 2.0 Hvad forstås ved prisfleksibelt elforbrug. Side 5 3.0 Hvorfor prisfleksibelt elforbrug? Side 6 4.0 Prisfleksibelt elforbrug og dets betydning

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Vindkrafts systemomkostninger Udarbejdet for Institut for Miljøvurdering af Ea Energianalyse

Vindkrafts systemomkostninger Udarbejdet for Institut for Miljøvurdering af Ea Energianalyse Ea Energianalyse Vindkrafts systemomkostninger Udarbejdet for Institut for Miljøvurdering af Ea Energianalyse Juni 2007 Indholdsfortegnelse 1 Resume... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Konklusioner... 5 1.3 50

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2010 Klaus Frederiksen, Teknologisk Institut Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Indledning...

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Teknisk forskrift TF 2.1.2

Teknisk forskrift TF 2.1.2 Teknisk forskrift TF 2.1.2 Automatisk og manuel elforbrugsaflastning 2.3 Gældende pr. 25. juni 2014 19.06.2014 19.06.2014 DATE LGS TSK NAME 2.2 Til NSU (Netsamarbejdsudvalget) (juni 2014) 2.1 Opfølgende

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse 15. januar 2013 J.nr. 2201/1182-0006 Ref. BAK Bilag 1 N Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat 10. februar 2010 SUB/SUB Indhold og formål Dette baggrundsnotat gør rede for de langsigtede muligheder i et elsystem baseret på store mængder

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Priselastisk elforbrug 2005

Priselastisk elforbrug 2005 Dato: 31. januar 2005 Dok.nr.: 204156 v6 Reference: Eltra -KBE/SDK Elkraft System -MIT/MHN Priselastisk elforbrug 2005 Elkraft System a.m.b.a. Telefon: 44 87 32 00 Eltra amba Telefon: 76 22 40 00 Lautruphøj

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Teknisk forskrift 5.1.2. Definition af anlægsstatus. for termiske kraftværker. tilsluttet transmissionsnettet

Teknisk forskrift 5.1.2. Definition af anlægsstatus. for termiske kraftværker. tilsluttet transmissionsnettet Teknisk forskrift 5.1.2 Definition af anlægsstatus for termiske kraftværker tilsluttet transmissionsnettet 0 Endelig udgave REV. DESCRIPTION 15.03.2015 18.03.2015 20.03.2015 20.03.2015 DATE KDJ XLOC NNM

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer...

9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer... Elmarkedet i Danmark 9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer... 4 2. Engrosmarkedet... 6 2.1 Et marked

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 48 Bilag 5 Offentligt Til L48 [Ændringsforslag stillet den {FREMSAT} Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning,

Læs mere

Bedre integration af vind

Bedre integration af vind Ea Energianalyse Evaluering af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg m.m. Delrapport 1: Analyse af markedsdata for vindkraft, decentral kraftvarme m.m. Udarbejdet af Ea Energianalyse

Læs mere

Spørgsmål og svar i forbindelse med Energistyrelsens udbud af kontrakt om rådgivning og vejledning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Spørgsmål og svar i forbindelse med Energistyrelsens udbud af kontrakt om rådgivning og vejledning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Spørgsmål og svar i forbindelse med Energistyrelsens udbud af kontrakt om rådgivning og vejledning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 27. februar 2014 Byggeri og energieffektivitet Rev. 4., 12. og

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder

Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder Intelligent styring af varmepumper i de forskellige elmarkeder Forord Denne bilagsrapport er en del af READY-projektet, hvor storskalastyring af individuelle

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

markeds- model 2.0 Slutrapport

markeds- model 2.0 Slutrapport markedsmodel 2.0 Slutrapport Fremtidens elmarked Markedsbaserede løsninger til en effektiv, grøn omstilling Danmark og Europa er i fuld gang med en grøn omstilling af energisystemerne. Markedsbaserede

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere