ENERGIØKONOMI. Udvikling i energisektoren. - Guide til virksomheders energiforbrug November 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGIØKONOMI. Udvikling i energisektoren. - Guide til virksomheders energiforbrug November 2006"

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE ENERGIØKONOMI - Guide til virksomheders energiforbrug November 2006 Energirådgivning sparer virksomheden for penge Når installatøren eller energileverandøren alligevel er på besøg, så benyt muligheden til også at få en snak om virksomhedens energiforbrug. Jævnlige energitjek kan nemlig spare virksomheden for mange penge og skabe et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. Side 6 It-udskiftninger gavner økonomien Er virksomhedens server blot et par år gammel er der rigtigt gode grunde til at overveje en udskiftning. Hvis alle danske virksomheder udskiftede servere og arbejdsstationer med moderne strømbesparende produkter ville det samlede strømforbrug falde med hvad der svarer til to kraftværkers samlede elproduktion. Side 9 Køb og salg af energi Nord Pool er den nordiske elbørs, som omfatter Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Børsen er den markedsplads, hvor alle aktørerne mødes, og den sikrer prisgennemsigtighed og giver alle mulighed for at handle på de samme betingelser. Side 10 Vejen mod mere vedvarende energi Med stigende energipriser og et stadigt større fokus på miljøet er det nødvendigt at satse mere på vedvarende energityper som f.eks. vindenergi, solenergi, bølgekraft og biobrændsler til transport. Det kræver forskning, forsøgsanlæg, innovative markeder og en fast pris på det rigtige marked. Side 12 Udvikling i energisektoren Teknologisk er vi langt fremme på energiområdet i Danmark. For det første er vores energiproducerende sektor moderne og højteknologisk. Og for det andet er vi gode til at inkorporere en energieffektiv egenskab i stort set alle typer produkter. Grunden til vores foregangsposition på dette område skyldes ikke mindst den kendsgerning, at energipriserne siden midten af 1970 erne kun er gået i én retning op. Og dette i perioder med foruroligende hastighed. Side 4 Praktiske råd til energibesparelse Tænk over energiforbruget allerede når virksomheden skal anskaffe nye kopimaskiner, printere eller belysning. Der er gode råd at hente i Elsparefondens indkøbsguide. Side 8 Gang i vindmøllerne igen Danmark sidder på 40 procent af verdensmarkedet for vindmøller. Alligevel er vindmølleindustrien gået i stå, og hvis den skal i gang igen, kræver det kommunal planlægning og lokal entusiasme. Side 13 ANNONCE ANNONCE VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BØRSEN NOVEMBER 2006

2 ANNONCE Energirådgivning sparer virksomheden for penge It-udskiftninger gavner økonomien Køb og salg af energi Vejen mod mere vedvarende energi Praktiske råd til energibesparelse ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE Gang i vindmøllerne igen ANNONCE 2 ENERGIØKONOMI ANNONCEINDSTIK Energiens økonomi og muligheder - Guide til virksomheders energiforbrug November 2006 Udvikling, test og afprøvning af teknologi er en langvarig og omkostningskrævende proces, som kræver stærk offentlig-privat indsats og samspil for at bringe energieffektive og miljøeffektive produkter ud på markedet. Det er derfor afgørende, at regeringens kommende energiudspil og strategi for en ny dansk satsning på udvikling af effektive energiteknologier økonomisk modsvarer statsministerens høje ambitionsniveau. Det skal være sådan, at vi anvender vore ressourcer klogt, og vi skal sørge for at investere i produkter og teknologier, som kan give os det markedsmæssige og teknologiske forspring. VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BØRSEN NOVEMBER 2006 Den danske energisektor er i en gunstig position til at klare sig i globaliseringen og den internationale konkurrence. Med denne temaavis vil MediaPlanet behandle diverse emner omkring udviklingen i energibranchen. 2. udgave vil blive udarbejdet og udgivet i foråret Har du/din virksomhed kommentarer, forslag til emner, input til artikler eller interessere i at annoncere, hører vi meget gerne fra dig. Danmark vil sætte en ny dansk energipolitisk dagsorden og har med udspillet til EU s kommende energipolitik og energieffektivitetspolitik sat et højt ambitionsniveau i retning af at sikre energiforsyningen, skåne miljøet og øge konkurrencekraften. Helt konkret har regeringen med statsministeren i spidsen foreslået bindende EU-mål for energieffektivisering, vedvarende energi og peget på behovet for at øge EU s satsning på forskning og udvikling i nye teknologiske løsninger på energiområdet. Danmarks energieffektivitet er allerede blandt verdens bedste, dvs. vi har været i stand til at fastholde en pæn økonomisk vækst uden samtidig at øge energiforbruget. Disse resultater er opnået gennem en politisk og forretningsmæssig satsning på udvikling af energieffektive energiteknologier til energiproduktion og til at opnå energieffektivitet i boliger og produktion. Vi har derfor et godt udgangspunkt i forhold til de øvrige europæiske lande, og i forhold til at dansk energiteknologi og viden også fremover bidrager væsentligt til indtjeningen til Danmark. Øget satsning og fokus på udvikling af danske kompetencer er dog nogle af forudsætningerne for at vores styrkeposition kan fastholdes og også gerne udbygges. Det er en udfordring af dimensioner. En klog mand har engang sagt, at et system, som ikke har noget output, det vil ikke tage ved lære, hvilket er helt nødvendigt, når ny energiteknologi skal udvikles og klargøres til markedet. Ikke mindst når dette sker på liberaliserede energimarkeder, hvor man ikke, som det er tilfældet på mange andre produktmarkeder, har mulighed for at skille sig ud og tage en højere pris end den gældende markedspris. Det har stor betydning, når vi taler udvikling af ny energiteknologi. Fokuseres der mere specifikt på den politiske aftale fra sidste år om energibesparelser, så lægges der op til en øget markedsgørelse af energispareindsatsen. Handel med energibesparelser er et nyt produkt, og det giver muligheder for en ny type af virksomheder i Danmark. De såkaldte ESCO s, energiservicevirksomheder, som baserer virksomheden på at påtage sig et ansvar og en risiko for at gennemføre energibesparende investeringer og få dækket omkostninger og forrentning hertil gennem den økonomiske gevinst ved besparelsen. En økonomisk gevinst, som også skal give et overskud til den, som får gennemført besparelsen - udover forbedring af enten ejendom eller produktionsudstyr. Noget som vil virke til gavn for Danmark til at opnå en sikker, effektiv og miljøvenlig energianvendelse, og nye forretningsmæssige muligheder. Anders Stouge, Branchedirektør Energi Industrien, Dansk Industri Indhold: Energieffektivisering betaler sig side 4 Vandmangel i Norden presser elprisen op side 5 Samlede energiløsninger giver de bedste resultater side 6 Brug energirådgivningen - du betaler for den side 7 Tiltag der øger energieffektiviteten side 7 Praktiske råd til energibesparerelse side 8 Elbesparende indkøb side 8 Hyppige IT-udskiftninger gavner økonomien side 9 Elbørsen sikrer gennemsigtighed side 10 Børs for energibesparelser side 10 Vejen mod mere vedvarende energi side 12 Vindkraft gavner miljøet og erhvervslivet side 13 Danmark har potentiale til mere solenergi side 13 Ekspertpanel side 14 Godt luftskifte fremmer effektiviteten side 16 Liberalisering af elmarkedet side 17 Her kan virksomheder spare side 18 Udnyt naturgassen bedre og se resultatet på bundlinien side 18 Gassens flygtige natur side 18 MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS ENERGIØKONOMI - EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Kitte Olsen, Mediaplanet ApS Erhvervsudvikler: Jacob Lumby, Mediaplanet ApS Tekster: Marie Louise Trulsen, Michael Fahlgren Layout, repro og medproducent, herunder billedleverandør: Jane Erving Lund, Favrskov-gruppen Mediaplanet er Europas ledende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspresse kontakt: Landschef: Staffan Gustavsson, Mediaplanet ApS , Distribueres med Børsen november Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. Dalgas Allé Herning Tlf Fax

3 ANNONCEINDSTIK ENERGIØKONOMI 3 VORES ENERGI LYSER OP OVER HELE DANMARK MEN VI VIL HELLERE KASTE LYS PÅ DIN BUNDLINJE Den billigste energi er den, I ikke bruger DONG Energy kan hjælpe din virksomhed med at få mere ud af energien. Vores erfaring er, at de fleste virksomheder kan opnå væsentlige besparelser på energibudgettet. Enten ved at blive bedre til at indkøbe energi, eller ved at effektivisere forbruget af gas og el. Vi analyserer dit behov og dine processer og kommer med gode råd til, hvor og hvordan du kan optimere. For den billigste energi er trods alt den, du ikke bruger. Gå ind på dongenergy.dk eller ring , hvis du vil have bedre råd.

4 4 ENERGIØKONOMI ANNONCEINDSTIK Energieffektivisering betaler sig Energieffektivisering handler ikke blot om at huske at slukke lyset. Men det er en god begyndelse. AF MICHAEL FAHLGREN Teknologisk er vi langt fremme i Danmark, og det gælder også for anvendelse af effektive energiforbrugere såvel som energieffektive produktionsprocesser. Det skyldes ikke mindst den kendsgerning, at energipriserne siden midten af 1970 erne kun er gået i én retning op. Og dette i perioder med foruroligende hastighed. Det har desuden medført, at regeringen har indført en række energiregulerende tiltag, ikke mindst i form af afgifter og oprettelse af indtil flere råd, styrelser og fonde med det formål at få os til at skrue ned for energiforbruget. Hvilket må siges at være lykkedes, ikke mindst takket være den liberalisering af energimarkederne, som over flere omgange er blevet indført. Energi er mange ting For at anvende energien så effektivt som muligt må man naturligvis først og fremmest klarlægge hvilke energiformer, der anvendes og kan anvendes til løsning af de opgaver virksomheden har. Vi lever i et klima, hvor opvarmning af vore bygninger er nødvendig i store dele af året. Hvor elvarme før energikrisen var et varmt emne er denne opvarmningsform i dag stort set bandlyst alle steder i Danmark. I Sverige, hvor man endnu har store mængder billig vandkraft til rådighed, er elvarme stadigvæk meget udbredt i visse områder. Naturgas og fjernvarme har erstattet elvarme de fleste steder, med undtagelse af visse grene af industrien f.eks. i stålindustrien, hvor induktionsvarme i smelteovnene endnu er det mest hensigtsmæssige. Belysningsmæssigt har vi også været flinke til at omstille os fra traditionelle glødelamper, som i virkeligheden omdanner det meste af den tilførte energi til varme, til mere energirigtige lavenergipærer. Naturgas er en stor succes Siden starten har naturgassen gået sin sejrsgang overalt hvor naturgasnettet er blevet udbredt, og i dag anvender størstedelen af industri- og erhvervsvirksomhederne samt decentrale kraftvarmeværker naturgassen til opvarmning samt procesformål. Siden midten af 90 erne, hvor incitamentet til at etablere decentrale kraft/varmeværker var på sit højeste, er der blevet opført en række blok- og fjernvarmecentraler over hele landet: Hillerød. Helsingør, Viborg, Silkeborg og Sønderborg for blot at nævne nogle få af de byer, som har fået store decentrale naturgasfyrede fjernvarmeværker. Spar energi og penge Mellem hvert tredje og hvert sjette varmeanlæg i Danmark har rundet de 15 års driftstid, og hvert år runder yderligere anlæg denne alder. For 15 år siden var den teknologiske udvikling slet ikke på niveau med dagens avancerede og energieffektive varmeanlæg, og de ældre anlæg udnytter ikke gassens energiindhold nær så effektivt som et nyt anlæg. Et nyt anlæg udnytter ikke blot gassen langt mere effektivt, det bruger også mindre gas. Dermed opnås ikke bare en miljømæssig gevinst, men i høj grad også en økonomisk. Og den økonomiske gevinst kan høstes hvert år i anlæggets levetid. Elselskabernes nye rådgivningsmuligheder Den 10. juni sidste år indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) samt Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en aftale om den fremtidige energispareindsats. Aftalen var en opfølgning af den politiske aftale af 29. marts 2004 om fremtidssikring af energiinfrastrukturen og af det udkast til handlingsplan for en fornyet energispareindsats, som regering-en fremlagde ultimo Store besparelser over en årrække Parterne bag aftalen er enige om, at målet er, at det samlede energiforbrug (ekskl. transport) skal falde. Den aftalte målsætning for energispareindsatsen er ambitiøs og tilrettelagt med dette mål for øje. Det er således forventningen, at energispareindsatsen vil mere end opveje den stigning i energiforbruget (ekskl. transport), som følger af væksten i økonomien samt Energistyrelsens fremskrivninger. Der gennemføres en øget indsats for at opnå konkrete dokumenterbare energibesparelser, svarende til i gennemsnit 7,5 PJ (Petajoule = 1015 Joule) pr. år over perioden Der er med aftalen fastlagt et besparelsesmål, som er ca. 3 gange større end dét, der følger af den nuværende årlige indsats. Under forudsætning af, at de makroøkonomiske forudsætninger for energiforbrugsprognoserne holder, vil dette resultere i et samlet energiforbrug (ekskl. transport) på 430 PJ i Både produktion af energi og udvikling af mere energiøkonomiske produkter stiller store krav til dansk erhvervslivs teknologiske niveau såvel som visioner på området. Energibranchen er en sammensat størrelse, hvor energi kommer fra såvel fra vedvarende energikilder som vind og sol, fra vandenergi i vores skandinaviske nabolande til traditionelle energikilder såsom olie og gas fra nordsøen. Ikke flere ressourcer Ifølge loven skal de øgede besparelser for en væsentlig dels vedkommende opnås ved, at net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie leverer flere besparelser, hvilket skal ske inden for de nuværende økonomiske rammer. Der indføres målstyring, og selskaberne får stor grad af metodefrihed. Nye muligheder for elselskaberne Den nye ellov som den populært kaldes, indebærer at energi-, net- og distributionsselskaberne får nye muligheder for at rådgive kunderne om energibesparelser. Ikke blot inden for eget forsyningsområde, og ikke længere begrænset til egen energiform. Eksempelvis må et elselskab på Sjælland nu tilbyde sin rådgivning på lige markeds- og konkurrencemæssige vilkår over hele landet. Det kan kun komme energikunderne til gavn. Fokuserer på realiserede besparelser Hidtil har elselskabernes rådgivning lovmæssigt fordelt sig jævnt over samtlige kundesegmenter, og med den ændrede lovgivning er der blevet åbnet op for en række nye muligheder. Den nye lov vil i højere grad fokusere på realiserede besparelser end traditionel rådgivning, hvor rådgiveren anviser potentielle besparelser men overlader realiseringen til den enkelte energiforbruger. Det vil desuden indebære, at der bliver stillet langt strengere krav om realiserede besparelser, og at elselskabernes rådgivning medfører besparelser, som er 2-3 gange større end i dag. I form af årlige realiserede og dokumenterede energibesparelser, hvilket samtidig forventes indfriet ved at stille elselskaberne langt friere med hensyn til hvilken rådgivning de må udføre med samme personalemæssige ressourcer som i dag. Rådgivning på tværs af forsyningsgrænserne Et af de nye tiltag indebærer, at energiselskaberne ikke længere er bundet af deres egne forsyningsgrænser, men må rådgive overalt i hele Danmark. Det er især en fordel, hvis kunden er del af en koncern med filialer eller datterselskaber geografisk placeret inden for andre forsyningsselskabers område. Et af værktøjerne til opnåelse af de meget store besparelser Regeringen lægger op til, er dannelse af et netværk af samarbejdspartnere: leverandører, installatører og rådgivere. Energi på direktionens agenda I takt med at energi i stigende grad bliver et varmt emne for verdens ledere tænk blot på CO2-kvoter og Kyoto-aftalen bliver også virksomhedernes direktioner nødt til at forholde sig til emnet. Energiomkostningerne bliver mere og mere synlige på ethvert budget, og grønne regnskaber er nu mere reglen end undtagelsen i mange brancher.

5 ANNONCEINDSTIK ENERGIØKONOMI 5 Vandmangel i Norden presser elprisen op Efter en sommer med relativt lidt nedbør i Norge og Sverige er el-produktionen på de norske og svenske vandkraftværker på et lavt niveau for årstiden. Det betyder stigende priser på elektricitet. Både erhvervslivet og de private forbrugere må indstille sig på stigende elpriser. Beregninger fra Dansk Energi viser, at ekstraregningen for en større virksomhed med et forbrug på kwh kan løbe op til kr. Hvor stor ekstraregningen bliver, afhænger dog af, hvordan kontrakterne på levering af el er udformet. Da priserne på el varierer, afhænger regningen også af, hvornår kontrakten bliver indgået. Der er ifølge Charlotte Søndergren, konsulent i Dansk Energi, to hovedårsager til, at elpriserne denne vinter er højere end sidste vinter. - For det første har det ikke regnet så meget i Norge og Sverige som normalt, og det betyder, at produktionskapaciteten på de norske og svenske vandkraftværker er på et lavere niveau, siger hun. Dog har der i løbet af de seneste par uger været en tilstrømning af Produktionskapaciteten på de norske og svenske vandkraftværker er på et lavere niveau end normalt, da det ikke har regnet så meget i år. vand, som har afblæst den største krise. For det andet har der hen over eftersommeren været problemer på de svenske kernekraftværker, og de har derfor ikke produceret så meget som normalt. Udsigt til højere priser Man kan holde øje med elpriserne på Nord Pool, hvor man både kan se den aktuelle pris og den forventede udvikling. Elprisen på den nordiske elbørs har været stigende i 2006, især i anden halvdel af året. For 3. kvartal 2006 var prisen i gennemsnit i Danmark ca. 40 øre/kwh. I midten af oktober var forventningerne til prisen i første kvartal 2007 på omkring 50 øre/kwh. Da der siden har været en større tilstrømning af vand til de nordiske vandkraftværker end forventet, er dagens forventninger til næste kvartal, at prisen vil stige til et gennemsnit i Danmark på omkring 45 øre/kwh. Betydning for virksomheder Ifølge Lars Hansen, chefkonsulent i Dansk Industri, vil de stigende elpriser have varierende betydning for de danske virksomheder. - Virksomheder med et stort elforbrug vil naturligvis især mærke den højere pris, siger han. I forhold til konkurrenceevnen har det betydning, om man konkurre- rer med andre virksomheder i Norden eller med virksomheder i f.eks. Centraleuropa. I Norden mærker alle lande jo de højere priser, og dermed har det ingen indflydelse på konkurrenceevnen. Konkurrerer man derimod med andre lande, hvor prisen på energi er lavere, påvirker det konkurrenceevnen. ELFORBRUG I DE NORDISKE LANDE Elforbruget i de nordiske lande varierer en del. I Danmark er forbruget pr. indbygger langt det mindste, hvor Island og Norge topper med et forbrug pr. indbygger, som er mere end fire gange højere end i Danmark. KILDE: ELPRISEN PÅ DEN NORDISKE ELBØRS NORD POOL El handles på en elbørs. Prisen på den kommercielle el fastsættes på børsen på baggrund af udbud og efterspørgsel. Priserne i Østdanmark og Vestdanmark er ikke ens, hvilket bl.a. skyldes størrelsen af udvekslingsforbindelser, prisstrukturen i naboområderne og sammensætningen af produktionen. I Vestdanmark er der f.eks. mere vindkraft end i Østdanmark, hvilket presser priserne i en nedadgående retning i perioder, hvor det blæser meget. KILDE: Hvad er Grøn Butik ordningen? Grøn Butik er en diplomordning til butikker, som ønsker at forbedre deres energi- og miljøforhold uden, at det kræver et stort tidsforbrug. Ordningen er landsdækkende og tilbydes af Energitjenesten til små og mellemstore butikker. En Grøn Butik arbejder med tre indsatsområder om året. Et indsatsområde kan typisk være butikkens el-, varme- eller vand-forbrug, affaldshåndtering, indkøb og transport. Butiksindehaveren udpeger selv de indsatsområder, der skal arbejdes med. Alle butikker, der deltager i ordningen, får et grønt diplom. LÆS MERE PÅ Billig el bliver til dyr el Danmark har sammen med resten af Norden Europas laveste elpriser, nettariffer og serviceforpligelser (PSO). Indregnes skatter og afgifter i den samlede energipris, er Danmark til gengæld blandt de dyreste i Europa. Det viser Dansk Energis analyse på baggrund af Eurostat s seneste prissammenligning på tværs af Europa, Electricity prices for households and industry 1st July Sammenlignes elprisen for en virksomhed med et middelstort elforbrug på MWh (1 MWh er kwh) per år, findes Europas billigste el-priser per MWh eksklusiv skat og moms i Norge; dernæst følger Finland og Sverige, mens Danmark er Europas fjerdebilligste land. Når både skat og moms inkluderes, ligger Danmark lidt dyrere; inklusiv skat og moms havner vi på en sjetteplads ud af 29 lande. Mønsteret gentager sig for alle virksomhedstyper med årligt forbrug fra 30 MWh til MWh. KILDE: Sæt nye standarder for forbrugsmålingen Brunata Futura + Det intelligente valg når bygningers energieffektivitet skal dokumenteres. Designet har vi også tænkt over... Kig ind i fremtiden på - sætter standarden for fremtidens forbrugsmåling

6 6 ENERGIØKONOMI ANNONCEINDSTIK Samlede energiløsninger giver de bedste resultater Med pakkeløsninger, hvor køb af energi og energirådgivning går hånd i hånd, garanteres større virksomheder en samlet besparelse på energiregningen. Frem for at fokusere på en lavere pris på el og gas og energirådgivning hver for sig, er det endnu mere interessant at forholde sig til, hvordan man kan reducere den samlede omkostning til energien, uanset om det drejer sig om køb af energi eller brug af el, gas, varme, lys og processer. Energi-kontrakt og energirådgivning Alaa Barky, afdelingschef hos DONG Energy, mener, at energirådgivning er en win-win situation for kunden og energiselskabet. - Vi tilbyder en samlet pakkeløsning, som henvender sig til kunder med et større energiforbrug, siger han. Konceptet består dels af en kontrakt på køb af energi og dels af energirådgivning, hvor kunden garanteres en besparelse på det samlede energiforbrug i virksomheden. Den største økonomiske besparelse ligger oftest i at optimere energiforbruget, og hertil kommer en sidegevinst i form af levetidsforlængelse af virksomhedens udstyr. Når danske virksomheder forhandler deres el-kontrakter med udvalgte leverandører, er der ifølge Alaa Barky typisk tale om en besparelse i omegnen af 0,5 øre/ kwh. - Tager man eksempelvis udgangspunkt i en kunde med et forbrug på 10 GWh, svarer dette til en samlet besparelse på max kr. pr. år, hvilket modsvarer max 1 % af kundens samlede udgift til el. Vi kan garantere, at samme kunde typisk kan opnå en besparelse på kr. årligt og en tilbagebetalingstid på max. 3 år. Det er ikke kun virksomheden, der har gavn af energirådgivning. Også samfundet og miljøet nyder godt af, at CO2-udslippet reduceres. Energiledelse Energiledelse er et system, som giver et detaljeret billede af, hvor energien forbruges og hvor der er mulighed for at finde besparelsesområder. Ved at arbejde målrettet med energiledelse som et strategisk værktøj, kan man opbygge et grønt image og mindske belastningen på både energiregningen og miljøet. Energiledelse er en standardiseret metode (DS 2403) til at få det optimale ud af energiforbruget. Ifølge Dancert, som er specialiseret i at udføre certificering med udgangspunkt i et indgående kendskab til virksomhedernes produkter og processer, er det en god idé at indføre et system, så man har detaljeret indblik i, hvor stort energiforbruget er i virksomhedens enkelte procesenheder og i bygningerne. Dermed kan man få gjort noget ved et voksende energiforbrug. Det er for så vidt ligegyldigt, hvilken energiform der er tale om. Et energiledelsessystem giver både et detaljeret billede af, hvor energien forbruges og mulighed for at finde besparelsesområder. Man får altså et godt grundlag for at anvende investeringspenge, der hvor de hurtigst kommer igen. Et energiledelsessystem er også velegnet til at holde styr på størrelsen af CO2-udslippet og kan derfor bruges til at sammenholde CO2-kvotetildelingen med udslippet, så der ikke kommer nogen overraskelser, når regnskabsåret er omme. Genvej til energiledelse Den danske Standard DS 2403 kan ifølge Dancert med fordel anvendes ved opbygning af et energiledelsessystem. Har man i forvejen et ledelsessystem, vil det være naturligt at integrere disse systemer. Er energiledelsessystemet opbygget efter DS 2403, kan man få det certificeret på lignende vis som andre ledelsessystemer. Når man sparer på energien, kommer der en umiddelbar økonomisk gevinst, men der kommer også en miljømæssig effekt, idet udslippet af f.eks. CO2 til atmosfæren nedsættes proportionalt med besparelsen. Der opnås således en dobbelt effekt: Økonomisk gevinst og nedsættelse af miljøbelastningen, som begge giver et løft i virksomhedens image hos interessenterne. HVORFOR TÆNKE ENERGIEN IND I STRATEGIEN? For at opnå økonomiske besparelser på energiforbruget For at blive en grønnere virksomhed med et sundere energiregnskab For at være med til at mindske belastningen på miljøet For at blive certificeret i henhold til energiledelsesstandarden DS 2403, hvis det er jeres mål. Hvad er hovedpunkterne i Energiledelse? Kortlægning af energiforbrug Definition af energipolitik Definition af målsætninger og udvikling af handlingsplan Overvågning og registrering af energiforbrug - eventuelt ved brug af Energimanageren Udarbejdelse af procedurer for energibevidst indkøb og projektering Motivation, uddannelse og inddragelse af medarbejdere Løbende evaluering af energiledelsesstrategi og resultater Værktøjer til løbende evaluering af proces og resultater. KILDE: Årsagen til, at der er store besparelser at hente er, at selve elprisen består af flere elementer. På nedenstående figur kan man se, hvordan prisen er sammensat. Den største del af elprisen består af faste elementer, som ikke kan forhandles, da de er politisk bestemte. Det er således kun en lille del (26%) af den samlede elpris, der er den egentlige markeds-el. I stedet for alene at fokusere på en lavere pris på markeds-el er det mere interessant Sammensætning af el-pris at fokuceres på at reducere den Afgifter samlede udgift Mom s 38% 20% ved både køb og brug af energien. Den største økonomiske besparelse ligger oftest i at optimere energiforbruget. KILDE: DONG Net/trans. 13% PSO el 3% Fr i e l 26% Der bliver tygget energibesparelser hos Gumlink A/S ErhvervsPartner Totale energiløsninger, der ses på bundlinien De stigende energipriser i første kvartal af 2006 kunne mærkes på omkostningerne hos tyggegummiproducenten Gumlink A/S i Vejle. Og da virksomheden bruger rigtig mange penge på energi, valgte ledelsen at lade sig rådgive omkring energiforbrug og -besparelser. I forbindelse med energirådgivningen er produktionen hos Gumlink blevet gennemgået for mulige energi- og omkostningsoptimeringer. Det er energirådgiver Lars Waage fra EnergiMidt, der har anvist energibesparelser til tyggegummiproducenten, og forslagene omfatter alt lige fra udskiftning af trykluftkompressoren til optimering af kedelcentralen og virksomhedens kølecentral. Ifølge vedligeholdelseschef Paul Henri Nielsen, Gumlink, har energirådgivningen gjort et indtryk i hele virksomheden, da man normalt forbinder noget nyt med udgifter. Men på grund af de høje energipriser bliver det ligefrem rentabelt at investere i noget nyt. Den gamle trykluftkompressor er blevet udskiftet Da motoren på en af Gumlinks trykluftkompressorer brændte af, var der to muligheder; enten kunne man vælge at reparere den gamle eller at investere i en helt ny. Man valgte den sidste mulighed og har netop installeret to helt nye kompressorer til trykluft i virksomheden og et par af de gamle kompressorer står nu stand by. Samtidig med udskiftningen af kompressorerne er styringen ændret. Således er der nu fremover en kompressor, der kører grundlasten og en frekvensomformerstyret kompressor, der klarer spidserne. Dette betyder en sænkning af trykket på anlægget med 0,6 bar, idet differenstrykket er fjernet til fordel for en set-punktsstyring. Ved den nye styring er aflasttimerne væsentlig reduceret og dermed også drifttimerne på kompressorerne, hvilket giver besparelser på energi- og vedligeholdelseskontoen. Varmen, som kompressorerne producerer, går ikke til spilde, da der nu er etableret varmeveksling på kompressorerne, og varmen anvendes i centralvarmeanlægget. De nye trykluftkompressorer, som kan køre hele tyggegummiproduktionen, reducerer det årlige elforbrug med kwh og det årlige gasforbrug med m 3. Fremover kan man nu producere den samme mængde tyggegummi for færre omkostninger. Andre spareprojekter Et af de øvrige besparelsesforslag, som Gumlink er blevet foreslået, er at optimere kedelcentralen. Ved at udskifte de nuværende 35 år gamle kedler med nye og tidssvarende, vil virksomhedens gasforbrug blive væsentligt reduceret og derudover vil en udskiftning af kedlerne også afspejle sig i en økonomisk gevinst. Nye og tidssvarende kedler vil samtidig reducere risikoen for driftsforstyrrelser og omkostninger til vedligeholdelse. Derudover kan der hentes yderligere besparelser, hvis Gumlink vælger at; optimere kølecentralen, optimere ventilationsanlægget ved bl.a. omkobling af varmeflader, fjerne by-pass samt indføre nye sparemotorer og -ventilatorer. Det må siges at kunne betegnes som en succeshistorie. Vi er meget overraskede over besparelsespotentialet, som vi har fået anvist. Hvis vi bare kigger på de første tre projekter, så beløber det sig til en ikke uvæsentlig besparelse, fortæller Paul Henri Nielsen, Gumlink. Nem vej til energibesparelser For Gumlink har det ikke været besværligt at gennemføre energibesparelser i virksomheden, og Paul Henri Nielsen, Gumlink, udtaler i den forbindelse: Det har været meget nemt for os at lave energibesparelser. Vi har kun været med til at finplanlægge og færdigforhandle med leverandøren. Lars Waage fra EnergiMidt har lavet alt forarbejdet med både at hente tilbud og priser hjem på de enkelte komponenter. Du kan læse mere om energirådgivning på Med EnergiMidt ErhvervsPartner får du styr på virksomhedens energiforbrug og opnår en energibesparelse, der kan ses på bundlinien. 4 trin til et lavere energiforbrug ErhvervsPartner er et færdigt koncept, der sikrer sammenhæng i processen til et lavere energiforbrug og garanterer dig, at din virksomheds energiprojekter bliver ført ud livet. Energitjek Energiprojekt Implementering Opfølgning Kontakt EnergiMidt på tlf og hør mere om Erhvervspartner. Du kan også læse mere på

7 ANNONCEINDSTIK Brug energirådgivningen du betaler for den Energiselskaberne opkræver et elsparebidrag, som anvendes til rådgivning. Brug denne det betaler sig. Tiltag der øger energieffektiviteten Både EU og Danmark arbejder fortsat på at nedbringe energiforbruget. Nye tiltag skal hjælpe frem mod målet. ENERGIØKONOMI 7 AF MICHAEL FAHLGREN Når industrien betaler 168,78 øre for hver kilowatttime (kwh) er det en pris, der er sammensat af en række elementer herunder afgifter og moms: Markedsel Forsyningsel Transport af el Net- og systemdrift, Energinet.dk Transport af el, lokal leverandør PSO Energinet.dk Afgifter Elafgift Elsparebidrag Eldistributionsafgift CO 2 -afgift Samlet elpris eksklusiv moms Moms Samlet elpris inklusiv moms Eksklusiv moms 45,76 øre/kwh Her er det elsparebidraget på 0,60 øre/kwh det er værd at bemærke. For det er en afgift, som elselskaberne opkræver på Statens vegne. Til gengæld for at yde gratis energirådgivning. Og den kan være mange penge værd. Det kan du læse mere om på side 4. Sparetips til ventilation Foretag regelmæssig service på ventilationsanlæggene Kontroller luftmængden og reducer den til netop det niveau, som er nødvendigt Stop eller reducer ventilationen, når produktionen stopper Benyt en energieffektiv ventilator - undgå F-hjul Benyt energieffektivt remtræk (tandremme og remskiver med diameter på mindst 150 mm) Brug Sparemotorer Reducer tryktab i bøjninger og Penge til energiområdet Globaliseringsforliget har styrket energiområdet med en bevilling på 60 mio. kroner i Ud af de 150 mio. kroner som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre 6,30 øre/kwh 11,66 øre/kwh 4,70 øre/kwh 53,00 øre/kwh 0,60 øre/kwh 4,00 øre/kwh 9,00 øre/kwh 135,02 øre/kwh 33,76 øre/kwh 168,78 øre/kwh indløb - f.eks. med ledeskovle Nedregulering af ventilatorernes ydelse bør ske med frekvensstyring eller flerhastighedsmotor - ikke spjæld eller ledeskovle Genvind varme/kulde i udsugningsluften med varmeveksler Brug punktventilation, i stedet for eller som supplement til almen ventilation Ved nyanlæg bør kanaler og aggregater mm. dimensioneres rigeligt store KILDE: i begyndelsen af november blev enige om at udmønte til såkaldt Strategisk Forskning, får energiområdet tildelt 60 mio. kroner i 2007 og 82 mio. kroner i Danmark ligger i top-3 i konkurrencen om at være verdens mest energieffektive samfund, og vi har førertrøjen blandt EU s 25 medlemslande. Ifølge Dansk Energi skyldes det delvist, at vi ikke har ret mange virksomheder med et meget højt energiforbrug, men det hænger først og fremmest sammen med, at danske forbrugere er blevet gode til at anvende energien fornuftigt. Indsats for grønne indkøb På finansloven for 2007 afsættes der i alt 4 mio. kr. fordelt på 2 mio. kr. årligt i 2008 og 2009 til styrkelse af grønne indkøb. Midlerne anvendes til at udbrede miljøministerens partnerskabsinitiativ om grønne indkøb i det offentlige samt til videreudvikling og formidling af Miljøministeriets vejledninger om grønne indkøb og nye kampagner for grønne indkøb Europa-Kommissionens handlingsplan Europa-Kommissionen offentliggjorde den 19. oktober sin handlingsplan for energieffektivisering med et mål om at reducere EU s samlede energiforbrug med mindst 20 % i Handlingsplanen er opdelt i 10 indsatsområder og vil blive et vigtigt punkt på energiminister-rådsmødet under det finske formandskab den december. De ti indsatsområder er: Dynamiske energikrav til apparater i form af normer og mærkning, der gradvis skærpes i takt med teknologiudviklingen. I de næste to år vil der blive indført normer for 14 af de mest energiforbrugende apparater. Minimumskrav til bygningers energieffektivitet fulgt op af en strategi for udbredelse af lavenergibyggeri. Minimumskrav til virkningsgrad i el- og varmeprodukti- Med Europa-Kommissionens handlingsplan for energieffektivisering er målet at reducere EU s samlede energiforbrug med mindst 20 % i onsanlæg samt køleanlæg med en effekt på under 20 MW og fremme af kraftvarme/-køling i hele EU. Effektiv opfølgning om nødvendig med lovgivning af den frivillige aftale med bilindustrien om at nå et CO2-udslip på højst 120 g/km i 2012 sammen med en kampagne for energieffektive dæktryk. Udvikling af hensigtsmæssige koncepter for finansiering af energitjenester (ESCO) og andre investeringer i energieffektivisering. Mere målrettet udnyttelse af støtteprogrammer og fonde til at fremme energieffektivisering, især i bygninger, i de 10 nye medlemslande. Kommissionen vil i 2007 udsende en Grønbog om muligheder for at bruge skatter og afgifter som virkemidler for øget energieffektivisering. Uddannelse og træning af energiansvarlige og energirådgivere i både virksomheder og forsyningsselskaber. Opbygning af et borgmesternetværk af de mest energieffektive storbyer og gennemførelse af en konkurrence om de mest energieffektive skoler. Herudover vil Kommissionen sørge for at få EMAS-certificeret alle sine egne bygninger inden udgangen af Gennemførelse af forhandlinger med tredjelande om rammeaftaler for energieffektivisering, især med Kina, Indien, Brasilien, Rusland, Japan og USA. Kommissionen lægger op til en midtvejs evaluering i løbet af 2009 for at få afklaret, hvilke indsatsområder, der skal strammes, for at nå de ambitiøse mål i Energi Danmark ESS og Sydvest Energi er fusioneret til SYD ENERGI Danmarks tredjestørste energiselskab. Kig ind på eller ring og få en snak om dine muligheder, behov og om fremtiden med SYD ENERGI. Energibundt Energien er blevet større og priserne mindre Med fokus på vore kunders behov har vi netop gennemført en harmonisering af de to tidligere selskabers priser. Dermed tilgodeser vi hver enkelt virksomhed bedst muligt, og der er generelt i SYD ENERGIs forsyningsområde sket en gennemsnitlig prisnedsættelse på 4 øre pr. kwh + moms. Kontakt SYD ENERGI og få en snak om, hvordan vi bedst kan opfylde din virksomheds behov inden for energi og digital kommunikation til konkurrencedygtige priser. SYD ENERGI Ravnevej Esbjerg Ø Tlf

8 8 ENERGIØKONOMI ANNONCEINDSTIK Praktiske råd til energibesparelse Alle virksomheder kan spare på energien, og der er gode tips at hente hos Elsparefonden, som bl.a. udgiver en grundig indkøbsvejledning. Elbesparende indkøb Staten går nu foran med et nyt energibesparende indkøbsprogram for alle statslige institutioner. Programmet, som træder i kraft fra januar 2007, medfører at statens indkøb af kontorudstyr skal leve op til Elsparefondens anbefalinger. Tag bolden op i din virksomhed der er mange penge at spare. Elsparefonden udgiver hvert år en vejledning for indkøb af energieffektive produkter inden for alt fra it- og kontorudstyr til hårde hvidevarer, ventilation, pumper og motorer. Indkøbsvejledningen indeholder dels konkrete krav for de enkelte produkttypers strømforbrug og dels en række gode råd og henvisninger for udstyr, som er omfattet af vejledningen. I indkøbsvejledningen for 2006 kan man bl.a. finde følgende gode råd, som også ikke-statslige arbejdspladser kan have stor glæde af at følge: Kopimaskiner og printere Gør en del ud af at vælge maskiner, som passer til behovet, så de ikke bliver større end nødvendigt. Få også oplysninger om elforbruget i klartilstanden, og vælg så vidt muligt maskiner med lavt forbrug. Vælg maskiner med gode energisparefunktioner, og som hurtigt varmer op til klartilstanden. Gå efter produkter med ekstern strømforsyning, som overholder kravet til strømforsyning. Vælg så vidt muligt maskiner med duplex (print og/eller kopiering på begge sider af papiret). Indstil maskinerne til automatisk at printe eller kopiere i duplex, eller påvirk brugerne til at bruge duplex. Det kan reducere papirforbruget i maskinernes levetid med flere tons og giver dobbelt så meget plads i reolerne. Sørg for, at maskinerne er indstillet til at gå i dvale og til automatisk at slukke efter så kort tid, som er acceptabelt i forhold til opvarmningstiden. Sæt urstyring på maskinerne til automatisk slukning ved arbejdstids ophør, eller påvirk brugerne, så sidste person, der går fra kontoret, slukker for alle maskiner. Belysning Lav grundige undersøgelser, før I vælger belysningsanlæg. Inddrag brugerne og eventuelt en lyskonsulent. Overvej om møbler mv. kan placeres på en anden måde for at udnytte dagslyset bedst muligt. Brug en kombination af grundbelysning fra belysningsanlæg og arbejdslys fra energieffektive arbejdslamper. Brug Elsparefondens diagnoseværktøj, som giver hjælp til at vurdere nuværende belysning og beregne økonomien i installation af nyt anlæg. Vælg armaturer, som er robuste; lette at gøre rene; godt afskærmede, så brugerne ikke ser lyskilden; fleksible og har et udseende, der passer til lokalet. Se desuden altid et prøvearmatur med lys i. Køb A-pærer, som er på Elsparefondens A-pære-liste på www. a-paere.dk, da de opfylder krav til både kvalitet og energieffektivitet. Læs mere på dk De rigtige A-pærer er energibesparende, da de opfylder krav til både kvalitet og energieffekt. Ved at vælge energieffektivt udstyr med et lavere elforbrug (både i brug og på standby), kan driftsomkostningerne hurtigt nedsættes. Elsparefondens indkøbsvejledning går hånd i hånd med den nye indkøbspolitik, som Finansministeriet gennemfører pr. 1. januar. Ministeriets beregninger viser, at staten kan spare 300 millioner kroner allerede i 2007 ved en bedre koordinering af sine indkøb. Besparelserne på el-regningen kommer oven i hatten som en miljørigtig gevinst. Men det er ikke kun staten, der kan spare ved at tænke over energiforbruget. En hvilken som helst arbejdsplads kan finde store gevinster ved at kigge elforbruget efter i sømmene. Ifølge Energiguiden.dk går 80 % af kontorers elforbrug til belysning, ventilation, it- og kontorudstyr. Hele 40 % af energiforbruget ligger uden for normal arbejdstid. Det skyldes, at it- og kontorudstyr samt eventuelle ventilationsanlæg står tændt døgnet rundt. Men med få investeringer og ændret adfærd kan man opnå besparelser på mellem 25 og 50 %. Penge sparet er penge tjent Mange kontorer kan årligt spare op til 2.000,- kr. pr. medarbejder på elregningen. Ved at vælge energieffektivt udstyr med et lavere elforbrug (både i brug og på standby), kan driftsomkostningerne hurtigt nedsættes. Ifølge Energiguiden.dk er fladskærme et godt eksempel, for de bruger halvt så meget strøm som almindelige computerskærme. Et andet væsentligt område, hvor kontorer kan nedsætte energiforbruget, er ved at slukke for standby udstyret. Alle apparater med en lysende lampe anvender energi. Bed derfor medarbejderne om at slukke for alt udstyr såsom computere, skærme, printere, elektroniske kalendere, kaffemaskinen mm. når de går hjem. Optimal temperatur i serverum En del it-udstyr kan ikke tåle for meget varme. Det bliver derfor placeret i nedkølede serverrum. For ikke at have et unødvendigt højt energiforbrug til nedkølingen af udstyr, bør f.eks. telefon- og UPS-anlæg, som ikke kræver nedkøling, fjernes fra rummet, da de faktisk afgiver varme. Desuden er det ifølge Energiguiden.dk en god ide at placere serverrum væk fra direkte sollys, og derudover bruge naturlig køling udefra ved hjælp af en ventilator. Man bør også undersøge, hvor høje temperaturer udstyret kan tåle og, med det for øje, ikke køle mere end nødvendigt. Belysning God kontorbelysning kendetegnes ved et passende arbejdslys, lys i rummet, ingen generende flimmer eller blænding, gode farve- og kontrastgengivelser og et minimum af generende støj og varme. Det er muligt at skabe et godt og energirigtigt belysningsanlæg, som både opfylder alle krav til arbejdsmiljø og æstetik. Hvor det er muligt bør der ifølge Energiguiden.dk anbefales arbejdslamper til supplering af grundbelysningen. Ifølge DS 700 (lysteknisk standard) bør arbejdsbelysning være 500 lux og grundbelysningen være 200 lux. Læs mere på dk og Styring af : Ventilation Varme Køl Energistyring IBI anlæg dominus har i år 2006 blandt andre leveret CTS/IBI-anlæg til! Galleri K København Finanscenter i Herning TDE NOVO Horsens Statsfængsel TEC i Hvidovre Holstebro sygehus Asnæsværket Kalundborg Horsens Butikscenter Samt mange andre større anlæg over hele landet. dominus er et autoriseret Honeywell systemhus Få tilsendt firmainformation og referenceliste. Jylland Tlf Kbh. Tlf www. dominus.dk

9 ANNONCEINDSTIK ENERGIØKONOMI 9 Hyppige IT-udskiftninger gavner økonomien Den teknologiske udvikling gør det både økonomisk og miljømæssigt fornuftigt at udskifte servere og arbejdsstationer hyppigere end almindeligvis antaget. AF MICHAEL FAHLGREN Er virksomhedens server blot et par år gammel, er der rigtigt gode grunde til at overveje en udskiftning og det samme gør sig for den sags skyld også gældende for medarbejdernes arbejdsstationer. Hvis alle danske virksomheder udskiftede servere og arbejdsstationer med moderne strømbesparende produkter, ville det samlede strømforbrug falde med hvad der svarer til to kraftværkers samlede elproduktion. Men samtidig ville ydeevnen stige dramatisk, hvad de fleste af dagens applikationer helt klart ville nyde godt af. En forbedring på % På serversiden ser vi mindst én helt klar teknologisk tendens: flerkerneprocessorer. Hvor computerens hjerne, CPU en eller processoren, indtil for nylig sad i ensom majestæt midt inde i maskinen, har både Intel og AMD verdens suverænt største udviklere og producenter af processorer begge bragt processorer med mere end én såkaldt kerne på markedet; flerkerneprocessorer med 2, 4 eller 8 kerner i samme processor. Og med en næsten tilsvarende ydelsesforbedring til følge, under forudsætning af at applikationerne er tilpasset denne anvendelse. Og det bliver flere og flere af markedets mest udbredte forretningskritiske applikationer. Blade-teknologien, hvor hele serveren koges ned til et enkelt elektronikkort, betyder desuden at det bliver muligt at samle meget stor regnekraft på meget lille plads i forhold til traditionelle rack-monterede servere. Har man behov for virkelig stor regnekraft til afvikling af meget tunge applikationer, er blade-teknologien alle andre overlegen men stiller krav om in-house ekspertise inden for servermanagement. En helt ny undersøgelse (baseret på SPEC-int-rate benchmark), foretaget af computerproducenten Dell, sammenligner traditionelle processorer med nye flerkerne-udgaver med 2 og 4 kerner. Sammenligner man f.eks. en 2 år gammel 3 GHz Intel-processer med nyeste Clovertown Quad-Core processor på 2,66 GHz er ydelsesforskellen 463 %, og strømforbruget for hele serveren mere end halveret. Sammenstiller man ydelsesforbedringen med strømforbruget en sammenligning der bliver mere og mere almindelig er der tale om en ydelsesforbedring på omtrent %. Og en stigning i pris/ydeevne på omkring 200 %. Krav om stigende regnekraft På serversiden har vi gennem de seneste år oplevet en tendens, hvor priserne ligger nogenlunde stabilt, men teknologien og ydeevnen udvikles dramatisk. I dag koster en server til en stor eller mellemstor virksomhed det samme som for 1-2 år siden, men ydeevnen er steget med over 150 % og strømforbruget er faldet med 25 % - 50 %. Generelt har softwareproducenterne gennem de seneste mange år udviklet stadigt større og tungere applikationer, som kræver mere og mere regnekraft. Producenterne af servere og arbejdsstationer har svaret igen med hurtigere og hurtigere processorer, RAM og harddiske, og især på processorsiden har udviklingen været dramatisk. For at få en processor til at køre hurtigere er det nødvendigt at tilføre den mere elektrisk strøm, hvilket hurtigt bliver en dårlig spiral uden ende. I stedet har processorudviklerne udviklet nye produktionsteknologier, som blandt andet giver mindre interne målestoksforhold i processorerne. Og dermed reduceres strømforbruget og varmeudviklingen samtidig med at ydeevnen hæves. En god spiral er indledt. Reduceret afskrivningsperiode er god for økonomien Virksomheder med mange servere og/eller en stor IT-infrastruktur, kan spare penge på strømforbruget og opnå øget ydeevne, ved at udskifte IT-udstyret oftere. Holdt op imod den øgede ydeevne og det lavere strømforbrug er der fornuft i at nedsætte afskriv- ningsperioden under forudsætning af at den nuværende teknologiske udvikling fortsætter. Hvor man traditionelt har afskrevet IT-servere over 2-3 år, indebærer de nye teknologier med 2- og 4-kerneprocessorer, at det bliver både teknologisk og økonomisk rentabelt at afskrive udstyret på blot 12 måneder. Gennem de seneste mange år udvikler softwareproducenterne større og tungere applikationer, som kræver mere og mere kraft. SYDDANSK UNIVERSITET SATSER PÅ LYNHURTIG PC-TEKNOLOGI OG REDUCERET STRØMFORBRUG Syddansk Universitet (SDU) har i august måned i år sat ny Danmarksrekord i rå computerkraft. Det skete med et nyt 8,5 Teraflops computercluster, og den seks tons tunge forskningscomputer blev leveret i 400 kasser direkte til døren og samlet af studerende. Regnekraften på 8,5 Teraflops repræsenterer over tusind gange så meget som en standard-pc. Den hidtil kraftigste computer står hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og er på omkring 5 TeraFlops, tæt fulgt af SDU s gamle på 4,7 TeraFlops. Rekord-computeren består af 200 individuelle Dell 1950 PowerEdge-servere med helt nye dobbeltkerne 2,66 Intel woodcrest -processorer. Kernen i operativsystemet er Linux, som SDU selv har programmeret videre på. Den næstvigtigste parameter for SDU var computerens samlede strømforbrug. Således udgør omkostningen til strøm til forbrug og køling en større del af budgettet end selve computeren. I opgaven med at få to vigtige faktorer, ydelse og strømforbrug, til at spille sammen, valgte man en lidt langsommere processor, som til gengæld bruger halvt så meget strøm. Flops Floating Operations Per Second er et mål for hvor mange decimaltalsberegninger computeren er i stand til at håndtere pr. sekund. 8,5 Teraflops indebærer at SDU-computeren kan udføre 8,5 millioner millioner decimaltalsberegninger hvert sekund. Kun gennem en helhedsvurdering af de samlede omkostninger til drift af virksomhedens servere og arbejdsstationer kan IT-økonomien optimeres. Det involverer både teknologi og miljø. Større operationel effektivitet Højeste score hos Greenpeace Easy as

10 10 ENERGIØKONOMI ANNONCEINDSTIK Elbørsen sikrer gennemsigtighed El købes og sælges som andre varer, og den nordiske elbørs, Nord Pool, sikrer prisgennemsigtighed. På et liberaliseret elmarked bliver el en vare som alle andre varer. Markedet består af et engrosmarked og et detailmarked, og aktørerne er som udgangspunkt producenter, detailhandlere og slutbrugere. Hertil kommer tradere og mæglere. En trader er en aktør, som ejer strømmen undervejs i handelsprocessen, og mægleren formidler handler. Mange lande = ét marked Nord Pool er den nordiske elbørs, som omfatter Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Børsen er den markedsplads, hvor alle aktørerne mødes. - Vi leverer prisgennemskuelighed på engrosmarkedet ved dagligt at offentliggøre el-priserne, siger Anders Houmøller, direktør hos Nord Pool Spot i Danmark. Man kan med andre ord kigge sin leverandør i kortene. Vores markedsplads leverer også et bud på de fremtidige el-priser. Den 9. november 2006 gættede markedet f.eks. på, at engrosprisen for el i Vestdanmark i 2007 ville ligge på omkring 38 øre pr. kwh. Kunderne får den bedste pris Energi Danmark er markedsleder inden for handel med el i Danmark og samtidig en aktiv markedsdeltager inden for handel med olieog gasprodukter. Virksomheden sælger el til forbrugere inden for erhvervslivet og offentlige institutioner og køber el af de decentrale kraftvarmeværker. Mike Thygesen, handelschef i Energi Danmark, er glad for den nordiske elbørs. - Børsen er med til at forbedre konkurrencen, fordi den giver gennemsigtighed, og fordi den giver alle aktører mulighed for at handle på de samme betingelser, siger han. Vi er en stor tilhænger af prisgennemsigtighed og god likviditet i markedet, og det understreges af, at Energi Danmark hver dag viser sine købs- og salgspriser via børsen som market-maker. Gennemsigtigheden betyder også, at kunderne får en bedre pris. Det er ikke anderledes end i Korsbæk i Matador hvis der kun er én tøjforretning, så kan kunderne ikke vurdere, om prisen på strømper er i orden, eller om den er for høj. Det samme gør børsen, idet den er en platform, hvor alle interessenter har mulighed for at vise deres salgs- og købsinteresser og det skaber konkurrence! To markedspladser Elbørsen har to markedspladser. Det fysiske marked Elspot og det finansielle elmarked. Elspot er et marked, hvor der handles energi på samme måde, som man f.eks. handler aktier på en aktiebørs. Elspot er et dag-til-dag marked, hvor der handles energi, dvs. kwh. Det finansielle elmarked er en handelsplads, hvor man handler prissikringskontrakter. Når man handler el på langtidskontrakter, tegner man en finansiel kontrakt, og når man kommer frem til leveringsperioden, kan man handle energien på Elspot eller med en aktør, der befinder sig i samme område som én selv. HVAD ER LANGTIDSKONTRAKTER? Eksempel: En detailhandler har til en slutbruger solgt 100 MWh for næste år til en pris på 40 øre/kwh. Alt, hvad detailhandleren behøver, er en prissikringskontrakt for næste år. Detailhandlerne har tjent 2 øre/kwh, hvis sikringsprisen er 38 øre/kwh. Energien kan detailhandleren købe på Elspot, når vi når frem til næste år. Terminsmarkedet er altså også markedet for langtidskontrakter. KILDE: NORD POOL SPOT HVORFOR EN ELBØRS? For samfundet garanterer elbørsen prisgennemsigtighed. På Internettet kan alle se, hvad elprisen er i Norden i engrosleddet. Dermed undgås, at samfundets ressourcer spildes ved at nogen køber for dyrt eller sælger for billigt. Elbørsen giver en markedsorienteret håndtering af flaskehalse i nettet. Neutralt og fair over for alle markedsaktører ingen kommercielle aktører får særrettigheder på flaskehalsen. KILDE: NORD POOL SPOT Børs for energibesparelser Vi leverer prisgennemskuelighed på engrosmarkedet ved dagligt at offentliggøre el-priserne, siger Anders Houmøller. En aftale mellem transport- og energiministeren og energiselskaberne indebærer bl.a., at et energiselskab godskrives for de besparelser, som de medvirker til at realisere gennem en aftale med tredjepart. Køb en energibesparelse! Ifølge Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, kan en aftale mellem eksempelvis en industrivirksomhed og et energiselskab bestå i, at energiselskabet yder et ofte meget stort tilskud til de besparelsesprojekter, som industrivirksomheden vil gennemføre, mod til gengæld at få besparelserne. - Der er endnu kun få erfaringer med køb og salg af energibesparelser, men prisniveauet synes at ligge på kr./mwh for større projekter, siger Mogens Johansson. Med den pris skæres der typisk 1 år af energispareprojektets tilbagebetalingstid. Handelen med energibesparelser vil derfor føre til, at der realiseres betydeligt flere besparelser, end der ellers ville være blevet. Samtidig åbner den markedsmæssige tilgang op for, at energiforbrugeren selv kan udarbejde spareprojekterne eller kan benytte sin sædvanlige rådgiver og ikke behøver benytte rådgivere fra det lokale distributionsselskab. Energiselskabet opnår til gengæld den fordel, at de købte besparelser er billigere end dem, de selv kan finde gennem deres egen rådgivningsindsats. Husk at lave klar aftale Begge parter kunne derfor ifølge Mogens Johansson være tjent med, at prisdannelsen skete på en børs for energibesparelser, hvor både de realiserede, de dokumenterede og de potentielle besparelser blev sat til salg. - Vælger man at trække på energiselskabets rådgivere, er det vigtigt med en klar aftale, som værdisætter rådgivning og besparelser. Besparelserne er ofte mere værd end rådgivningen, og rådgivningen bør således følges op med penge fra energiselskabet. Energi til hele Danmark Salg af el Porteføljeforvaltning Køb af el Fast Pris Fast Pris Plus Spot-el Pulje Pulje Loft Analyse Produktionsbalance Rådgivning Regulerkraft Risikostyring Reservekraft Salg på Nord Pool Spot Kontakt os: Prissikring Åhave Parkvej 27, 8260 Viby, tlf , fax

11 ANNONCEINDSTIK ENERGIØKONOMI 11 FORNEM VÆKST PÅ ET SVINGENDE MARKED Vi har investeret massivt de senere år for at opbygge det mest kompetente team når det gælder rådgivning og handel med el og CO 2 kvoter. For man kommer ikke sovende til vores vision om at være Danmarks mest foretrukne energipartner. Med en omsætningsvækst i 2005 på 275% til 851 mio. kr. er vi godt på vej, men vi vil videre endnu. Innovative produkter For at sikre vores kunder de mest optimale vilkår og priser på et meget svingende marked arbejder vi hele tiden på nye innovative produkter og aftaleformer. Derfor vil du som kunde hos Nordjysk Elhandel også opleve at vi går længere for at sikre dig den bedst mulige løsning - uanset hvilken type eller størrelse virksomhed du har. Det er det vi mener med lidt mere end bare strøm. Få mere for pengene Ring og få en snak med en af vores rådgivere. Så får du den optimale rådgivning om aftalevalg og lovgivningsmæssige forhold - uanset om du vil handle el eller CO 2 kvoter. Nordjysk Elhandel A/S er Danmarks tredjestørste elhandelsselskab og er en solid virksomhed i kraftig vækst. Ud over at sælge el til mere end kunder, heriblandt en række af Danmarks største og mest markante virksomheder, håndterer virksomheden handel med CO 2 kvoter og salg af decentrale producenters elproduktion. Af de 90 værker på markedsvilkår er mere end halvdelen kunder hos Nordjysk Elhandel A/S. Selskaberne bag Nordjysk Elhandel A/S er: Aalborg Kommune Elforsyningen AKE Net. BOE Service A/S. Frederikshavn Forsyning A/S. Thy-Mors Energi a.m.b.a. Sæby Kommunale Elforsyning. Læs mere på Nordjysk Elhandel A/S Østerbro 42, 1. sal 9000 Aalborg Tlf Fax

12 12 ENERGIØKONOMI ANNONCEINDSTIK Vejen mod mere vedvarende energi Det er ikke nok kun at forske i vedvarende energi. Der skal også afsættes penge til demonstration, og nye anlægstyper skal kunne konkurrere på et innovativt marked inden de sendes ud på det almindelige marked. Med stigende energipriser og et stadigt større fokus på miljøet er det nødvendigt at satse mere på vedvarende energityper som f.eks. vindenergi, solenergi, bølgekraft og biobrændsler til transport. Det kræver først og fremmest, at der bliver forsket. Marianne Bender, leder af Energitjenesten Nordjylland og formand for Organisationen for Vedvarende Energi, mener imidlertid, at forskningen i øjeblikket har for ringe kår. - Det er meget svært at få et præcist indblik i, hvad der forskes i og hvor meget, siger hun. En stor del af forskningen foregår i lukkede regi f.eks. i større erhvervsvirksomheder, som forsker inden for deres eget forretningsområde. Eller der er tale om højteknologisk forskning, som går i detaljer, og som ikke kan blive alle-mandsviden. Det er forskning for forskere, og det kommer ikke ud til praktikerne. Kun den del, der foregår for offentlige midler, kommer ud, og det er desværre en alt for lille del. Andre, som gerne vil forske videre, har ikke adgang til resultaterne. Idéen bag regeringens tanker om partnerskab i forskning og udvikling er god nok, men man glemmer bare hjørnerne. Fire trin mod mere vedvarende energi Frede Hvelplund, professor i ener- giplanlægning på Aalborg Universitet, mener, at der er fire trin på vejen mod mere udvikling inden for vedvarende energi. Idéen bag regeringens tanker om partnerskab i forskning og udvikling er god nok, men man glemmer bare hjørnerne - For det første skal der naturligvis afsættes penge til forskning, siger han. For det andet skal der afsættes penge til, at man kan lave mange flere forsøgsanlæg rundt omkring i landet. Man er nødt til at undersøge, hvordan tingene fungerer i praksis, og det kan man kun ved at demonstrere det på forsøgsanlæg. For det tredje skal man lave nogle innovative markeder som i Tyskland, hvor tingene kan afprøves, inden de er klar til almindelige markedsvilkår. Man bliver nødt til at støtte de nye anlægstyper, så de kan konkurrere indbyrdes på et lukket marked. Det er en slags juniorafdeling, hvor man kæmper mod hinanden et beskyttet marked. Det har man f.eks. haft på vindkraftområdet. Endelig skal anlæggene til sidst ud på det rigtige marked, og det gør man bedst ved at lave en fastprismodel for el fra vedvarende energianlæg. På den måde minimerer man investeringsrisikoen med lavere risikopræmier og dermed er der også mulighed for mere konkurrencedygtige priser på den vedvarende energi. Fordobling af vedvarende energi Miljøminister Connie Hedegaard har for nylig på Danmarks Vindmølleforenings vindtræf udtalt, at de nuværende 15 procent vedvarende energi skal øges betydeligt i løbet af de næste 12 år. Hun mener, at det vil være realistisk med en fordobling, og at et nationalt energiudspil med en pose penge i halen på lang sigt skal gøre Danmark uafhængig af de fossile brændsler. Vi skal satse på designløsninger Netop flere penge vil der være brug for, hvis man skal satse på designløsninger, hvilket Marianne Bender mener er vejen frem. - Vi skal arbejde hen mod designløsninger i Danmark, og det vil sige, at vi skal blande de teknologier, vi kender og udvikler. Hvis man har en teknologi designet til én type energiforbrug, skal man finde ud af, om den ikke også kan bruges i sammenhæng med andre teknologier, så det nye design kan anvendes i andre sammenhænge. Hvis man udelukkende satser på stor-skala-teknologi, misser man efter min mening mange ting. Vi skal satse på at lave teknologi, som udnytter lokale brændsler, både herhjemme og i udlandet. Det er forskelligt, hvad man har af energimuligheder fra landsdel til landsdel eller fra land til land og det skal man udnytte og blive bedre til at blande. Vedvarende energi vil gavne både store og små virksomheder. - Der vil være mulighed for masser af nye jobs til f.eks. specialarbejdere for de virksomheder, som bliver underleverandører til producenterne af alternative anlæg, siger Marianne Bender. Samtidig vil der også være mulighed for flere arbejdspladser i randområderne i Danmark f.eks. i forbindelse med bølgekraft. Det er ikke meget, der skal til, før det kan lykkes for os. Det vigtigste er, at vi kan samle viden og knowhow op og dele det med hinanden. Så kan vi sælge vores designløsninger og know-how over hele verden. Med stigende energipriser og et stadigt større fokus på miljøet er det nødvendigt at satse mere på vedvarende energityper som f.eks. biobrændsler til transport. Wind is free Vind giver mening. Vinden skåner miljøet, den kender ingen grænser, den er gratis - og den slipper aldrig op. Wind is free

13 ANNONCEINDSTIK ENERGIØKONOMI 13 Vindkraft gavner miljøet og erhvervslivet Udbygningen af vindmølleindustrien har stået stille i lang tid. Det er synd, for både virksomhederne og samfundet ville have gavn af, at der kom vind i møllerne igen. Energiforbruget stiger i hele verden. Det samme gør behovet for at passe på miljøet, og derfor er der en stigende efterspørgsel på bæredygtig energi. Vindenergi er en af og vi har opfundet den moderne vindmølle, siger Bjarne Lundager, administrerende direktør i Vindmølleindustrien. Vi har en unik markedsposition, fordi vi har været i stand til at professionalisere vindmølleproduktionen, og fordi vi laver verdens bedste vindmøller. Det har vi gjort i en periode, hvor den teknologiske udvikling er gået meget hurtigt, og hvor der derfor kom nye og mere effektive møller hver niende måned. 80 % af alle vindmøller i Danmark er opstillet af private under de markedsvilkår, som politikerne skabte. Landmændene står for hovedparten af møllerne og vindmøllelaugene for 23 %. Prisen sat for langt ned Ifølge Jens H. Larsen, Organisationen for Vedvarende Energi og Energitjenesten, har politikerne fastsat en el-pris, som er en af de laveste i Europa for vindmøller. - Det skete i forbindelse med Danmark har potentiale til mere solenergi Solenergi kan bruges i mange virksomheder, som udover at spare penge også får en grøn profil med i købet. Der er et stort uudnyttet potentiale i alle de offentlige bygninger. de billigste og mest bæredygtige energiformer, og Danmark står stærkt på dette område. - I Danmark sidder vi på 40 % af verdensmarkedet for vindmøller, Vindenergi er en af de billigste og mest bæredygtige energiformer, og Danmark sidder på 40 % af verdensmarkedet for vindmøller, siger Bjarne Lundager. FOTO: VESTAS liberaliseringen af el-markedet, men prisen blev sat for langt ned, siger han. Kombineret med strukturelle ændringer var der ikke længere noget incitament til en ordentlig vindmølleplan, og det betød, at markedet stoppede. Alle elsker vindmøller, men ingen vil have dem, hvor de bor Jens H. Larsen mener ikke, at der er udsigt til en umiddelbar løsning på problemet, idet det afgørende for opstilling af vindmøller er den lokale forståelse. - Alle elsker vindmøller, men ingen vil have dem, hvor de bor! Det fandt vi i sin tid nogle løsninger på som følge af en unik involvering af lokale kræfter. Det kræver planlægning sammen med kommunerne, men med den nye kommunalstruktur er det nok ikke det, som står øverst på listen over alle de opgaver, man skal i gang med. Nye arbejdspladser Udover at gavne miljøet giver vindkraft også nye arbejdspladser. - Der vil være mulighed for flere underleverandører, som laver traditionelle komponenter og nyt software mv. til vindmøllerne, siger Bjarne Lundager. Der vil også være brug for flere rådgivende ingeniører og finansielle investorer. Det, der er udfordringen for branchen, er at lave en effektiv produktionskæde, som lever op til kravene om certificering mv., og som kan levere hurtigt på et globalt marked. Og så handler det om at bygge større sammenhængende kraftværker. Fire nye vindmøller kan producere strøm til hele Herning kommune! Det lyder som en selvmodsigelse, at vi i Danmark har rigtig gode muligheder for at producere solenergi. Det regner jo altid! Men faktisk forholder det sig sådan, at vi med vores lange lyse sommerdage og aftener har rige muligheder for at bruge solen som energikilde. For det er nemlig ikke noget krav, at solen skinner man kan også lave energi i gråvejr og derfor burde det egentlig hedde lys-energi. Virksomheder med behov for varmt vand Solvarme er interessant, fordi det er meget økonomisk at producere. Solen skinner på en sort højteknologisk flade med meget høj effektivitet. Fladen bliver varm, og på den måde udnytter man solens stråler direkte til varmt vand og varm luft. For at det skal være interessant for en virksomhed at benytte solvarme, skal der ifølge Ejvin Beuse, sekretariatsleder i Organisationen for Vedvarende Energi, være et behov for varmt vand også om sommeren. - Især institutioner, campingpladser, plejehjem og kursuscentre har fået solvarmeanlæg, fordi de har et konstant behov for varmt vand og varme, siger Ejvin Beuse. Også på virksomheder, hvor der indgår varmt vand i processen, kan man have glæde af solvarme. Det gælder f.eks. virksomheder, hvor man koger fødevarer, slagterier eller arbejdspladser, hvor der er krav om, at medarbejderne skal være meget rene, og derfor skal tage varmt bad på arbejdspladsen. Verdens største solvarmeanlæg Da solen afgiver mest energi om sommeren, hvor varmebehovet er mindst, forskes der i forskellige lagringsteknologier - f.eks. i et damvarmelager, som der laves forsøg med ved Marstal på Ærø. Her ligger verdens største solvarmeanlæg, som er på kvm. Det laver 1/3 af de 1250 husstandes energi hele året rundt. Ifølge Jan Runager, direktør i Arcon Solvarme, er fordelen ved solvarme, at energiprisen låses fast, så man kender sin energipris år frem i tiden. - Desuden er det miljørigtigt og samtidig en billig måde for en virksomhed at få en grøn profil på, siger han. Jeg så gerne, at man gik foran fra det offentliges side og benyttede det i langt flere offentlige bygninger. Som eksempel kan jeg nævne, at Skive kommune er den eneste kommune, som har vedtaget at solvarme skal være en aktiv del af byens energi. Skive Kommune har 21 solvarmeanlæg på de offentlige bygninger. På deres nye rådhus på kvm svarer energiforbruget af konventionel energi til et hus på 110 kvm. Resten laves af solvarme og andre alternative energiformer. Der er et kæmpe potentiale, som jeg håber, at de nye kommuner vil tage op til debat. De danske lange lyse sommerdage og aftener giver rig mulighed for at bruge solen som energikilde. ARCON Solvarme A/S Solvarme fra projekt til virkelighed ARCON Solvarme A/S har gennem mere end 30 år været danskernes foretrukne solvarmeleverandør med betydelig ekspertice i anlæg til storforbrugere af varme og varmt vand. Mere end 250 institutions- og virksomhedsanlæg anlæg og Europas 10 største solvarmeanlæg, er projekteret og opført i tidens løb Ca. 35% del af virksomhedens produktion eksporteres til en række europæiske og oversøiske lande, i såvel bulk- som projekt salg. Mere end 20 lande verden over har glæde af solvarmeanlæg fra ARCON. ARCON Solvarme er beliggende i Skørping mellem Århus og Aalborg hvor der rådes over mere end m² produktionslokaler, med en produktionskapacitet på over m² solfangere. Solvarmeanlæg producerer varmt vand til såvel brugsvand som procesvand og rumopvarmning, til særdeles konkurrence dygtige priser. Arcon har leveret solvarmeanlæg til mere end enfamiliehuse over hele Danmark. Kontakt os for uforbindende tilbud Tlf homepage mail Since 1974

14 14 ENERGIØKONOMI ANNONCEINDSTIK Ekspertpanel 3 eksperter svarer på spørgsmålene: 1. Hvilke potentielle gevinster og forbedringsmuligheder har dansk erhvervsliv på energiområdet? 2. Hvordan kan energiøkonomi anvendes som et konkurrenceparameter for det danske erhvervsliv? Adm. direktør Ian Wallentin NORSK ELKRAFT DANMARK A/S Direktør Erik Gudbjerg LOKALENERGI Salgschef Peter Wagner ENERGI DANMARK Dansk erhvervsliv har et klart forbedrings- og besparelsespotentiale på energiområdet. Parallelt med liberaliseringen af el-markedet er priserne steget, og udgifterne på energiområdet udgør, for mange virksomheder, en betragtelig sum. Desværre har mange af de gamle monopolselskaber haft succes med at sætte lighedstegn mellem det frie marked og lange aftaler, på typisk 3 år, til en fast pris. Selv kunder på spot bliver slet ikke tilbudt de muligheder, der er i markedet. Det gælder på produktsiden, men også fakturering og service. Det er et vigtigt budskab, at der er en række alternativer på markedet i dag, hvor nytænkning og fleksibilitet i løsningerne er i fokus. Besparelsespotentialet, og dermed muligheden for at ophøje en nødvendig energiudgift til en konkurrenceparameter, kommer ikke af sig selv. Når der er sat energipærer i lamperne, og ventilationen kører på lavt niveau om natten, er det tid til næste skridt. Det er ikke gjort med at indhente 3 tilbud og vælge det billigste. El handles på en børs, og bare i år har vi været vidne til to større prisfald, som en stor del af erhvervslivet, pga. deres kontrakt, er afskåret fra. Det er synd og skam. I Norge og Sverige, hvor el-markedet har været liberaliseret væsentligt længere, ser beslutningstagerne helt anderledes på dette, og der sælges meget få lange kontrakter til faste priser. Det bedste råd er, at stille krav til jeres elselskab og være særdeles skeptisk næste gang de kommer med deres standardprodukter. Det kan gøres langt bedre. - Det korte svar er, at der er masser at hente. Især hvis man går til sagen med et bredere formål end bare at få skåret ned på energiforbruget. Det er vores erfaring, at virksomheder kan opnå markante effektivitetsgevinster ved at sætte energispørgsmålet ind i en større forretningsmæssig sammenhæng. Først og fremmest handler det om at få udpeget de energimæssige tyngdepunkter, hvor det virkelig batter noget at få ændret på tingene i produktion eller andre vitale forløb. Grebet an på den rigtige måde kan projekter om energioptimering både sænke energiudgifterne og øge produktiviteten. Virksomheder bør derfor benytte projekter om energioptimering til at nytænke arbejdsgange, procesforløb, anvendte teknologier osv. Det er vejen til energibesparelser, hvor 1+1 er større end 2. - Set i en global sammenhæng kommer energi til at spille en endnu større rolle for vækst og produktivitet i fremtiden. Energi er dyr, uundværlig og en begrænset ressource, som det gælder om at få mest muligt ud af. Derfor er det indlysende, at danske virksomheder, som er i stand til at optimere deres energianvendelse ved samtidig at ændre og effektivisere produktionsprocesser, vil opnå konkurrencefordele på markedet. Udgangspunktet for at nå dette mål er godt. I forvejen er Danmark et af de lande i verden, som er længst fremme med en bevidsthed omkring energiens betydning både i forhold til teknologier og holdninger. En del danske virksomheder køber el uden at have en fastlagt strategi og ofte på gefühl. Hos Energi Danmark rådgiver vi vores kunder til at forholde sig til, hvilken tidshorisont man skal se indkøbene over, bl.a. set i forhold til virksomhedens produktion og afsætning. Virksomhedens el-indkøb kan betragtes på samme måde som virksomhedens andre finansielle risici. Nøgleordet ved virksomhedens indkøb af el er risikostyring. Volatiliteten i elmarkedet er meget stor; prisudsvingene for det nærmeste kvartal set over de seneste 3 mdr. har været markante. Prisen på Nord Pool for 1. kvartal år 2007 er således faldet med ca. 40 % for område Østdanmark og med 25 % for område Vestdanmark. For at kunne agere fornuftigt når disse markante udsving i markedet kommer, skal man være forberedt og vide, hvad man vil gøre, hvis man ser nogle bestemte bevægelser i markedet. De markante udsving er kommet for at blive. Prisen på el påvirkes af mange faktorer, f.eks. kul- og oliepriser, gaspriser og nu også CO2-kvote-priser. Samtidig spiller mængden af nedbør ind på udbudssiden. På efterspørgselssiden har temperaturerne betydning, og efterspørgselskurven er forholdsvis uelastisk. Nedbørsmængderne og udviklingen i temperaturerne er uforudsigelige, men har virksomheden en holdning til udviklingen i brændselspriserne, bør det have indvirkning på virksomhedens el-dispositioner. FREMTIDENS NATURLIGE ENERGIKILDE MED OMTANKE Energi der betaler sig! Biomasse forvandles til grøn miljørigtig CO2 neutral energi eventuelt fi nansieret via salg af CO2 kvoter frit brændselsvalg fra alle naturens hylder XRGI-anlæg sparer energiomkostninger og forbedrer det grønne regnskab biomasse betyder bedre brændselsøkonomi Hollensen Energy er en videnbaseret virksomhed, der løser opgaver på tværs af totalentreprenøren og den rådgivende virksomhed. Løsningen er tænkt, designet og produceret med udgangspunkt i kundens behov. DEVISION EFFEKT MED GARANTI Spar penge på energiregningen Nedbring CO ² udslippet Driftsikker med kendt teknologi Tilbagebetalingstid på 2-3 år EC Power A/S har udviklet og produceret XRGI-anlæg siden EC Power A/S har Statoil som hovedaktionær. Drejervej 22, 7451 Sunds Telefon , Fax EC Power A/S Samsøvej 25 DK-8382 Hinnerup Tlf.: Fax:

15 ANNONCEINDSTIK ENERGIØKONOMI kwh kan mærkes på bundlinjen kwh om året. Så meget energi har katalysatorvirksomheden Haldor Topsøe sparet gennem sit første samarbejdsprojekt med energirådgivere fra SEAS-NVE. En stor smelteovn til jernmalm bruger nu 18 % mindre energi og det er kun begyndelsen på Haldor Topsøes fokus på Energy Management. Haldor Topsøe er en af verdens førende producenter af katalysatorer til anvendelse i procesanlæg i olie- og gødningsindustrien. Virksomhedens produktionsanlæg i Frederikssund omfatter blandt meget andet en stor smelteovn, der indtil for kort tid siden havde et energiforbrug på cirka tre millioner kilowatttimer om året. I dag bruger ovnen 18 % mindre energi, og på sigt vil dens energiforbrug kunne sænkes med over 30 %. Besparelsen er en konsekvens af Haldor Topsøes samarbejde med energirådgivere fra SEAS-NVE. Dyrt jernsmuld Smelteovnen bruges til at smelte jernmalm om til flydende jern, der hældes ud på en kold plade, hvor den størkner til en stor jernsskive. Derefter knuses jernskiven til små metalstykker, der er processens slutprodukt. Metalstykkerne anvendes i katalysatorer i procesanlæg, hvor naturgas omdannes til ammoniak. Men under knusning af jernskiven dannes der også jernpartikler, der er for små til blive brugt. Faktisk udgør dette jernsmuld over 30 % af det knuste jern. Indtil nu er smuldet blevet hældt tilbage i smelteovnen, og det har kostet ekstra energi. Smelteovnsprojektet er kun starten på samarbejdet mellem Haldor Topsøe og energirådgiverne fra SEAS-NVE. Flere projekter vil blive ført ud i livet i de kommende år. Fokus på energi i alle led Hvis en virksomhed ikke allerede har indført et omfattende Energy Management-program, er der som regel altid rentable energibesparelser at hente. Det er mest af alt et spørgsmål om at vide, hvor man skal lede. Den ekspertise har SEAS-NVE opbygget gennem mange års erfaring med erhvervsorienteret energirådgivning. Ni ud af ti gange realiserer vi større energibesparelser, end kunderne forventer. Især inden for usynligt forbrug til ventilation, varme, køling og trykluft. Det skyldes, at energieffektivitet ofte er et overset element, når virksomhedernes anlæg monteres og vedligeholdes. Her bliver der primært tænkt i kapacitet og driftsikkerhed. Som energirådgivere tænker vi på tværs af alle de behov, anlæggene skal opfylde og finder løsninger, der også tilgodeser energiforbruget, forklarer Preben Munter, energirådgiver, SEAS-NVE. Allerede nu sparer vi over kroner om året på ovnens energiforbrug, siger Søren Draborg Nu gør vi det, at jernsmuldet hældes i den flydende jernmasse, når den kommer ud af smelteovnen. På den måde koster det ikke ekstra energi at smelte det om igen. Lige nu leder vi cirka 18 % af jernskiverne tilbage til den ikke-energikrævende omsmeltning. Men ved flere ombygninger kan vi komme op over 30 %. Allerede nu sparer vi over kroner om året på ovnens energiforbrug, siger Søren Draborg, der er ansvarlig for Haldor Topsøes Energy Management-program. Altid god rentabilitet Ifølge Preben Munter vil langt de fleste virksomheder kunne opnå rentabilitet i et Energy Management-program uanset størrelse og branche. Alle SEAS-NVE s rådgivningsprojekter hviler på en målsætning om, at udgifterne til analyse og projektering hurtigt skal tjene sig ind, så effekten for alvor slår igennem på bundlinjen. Nogle virksomheder har naturligvis et større besparelsespotentiale end andre. Men pointen er, at Energy Management økonomisk set altid er indsatsen værd. Så er der naturligvis også den miljømæssige side af sagen. Lægger man vægt på en grøn profil, dur det jo ikke at bruge meget mere energi end nødvendigt, siger Preben Munter. Design: ESSENSEN.COM Foto: Lennart Søgård-Høyer ENERGY MANAGEMENT HVAD OG HVORDAN? ENERGY MANAGEMENT er en betegnelse for den proces, hvor en virksomhed med SEAS-NVE s hjælp arbejder struktureret på at opnå energibesparelser på den daglige drift. Rådgivningen varetages af professionelle energirådgivere med mange års erfaring i at analysere og effektivisere moderne virksomheders energiforbrug. DET ER IKKE VANSKELIGT at starte et Energy Management-program fra SEAS-NVE. Et typisk forløb omfatter indledende dialog, indgåelse af en energiaftale, kortlægning/analyse af virksomhedens sparemuligheder, projektering og aftale om løbende vedligeholdelse. Ved at realisere de største energibesparelser først, kan Energy Management-programmer ofte gøres helt eller delvist selvfinansierende. UNDER DE RETTE OMSTÆNDIGHEDER har SEAS-NVE også mulighed for at yde økonomisk eller rådgivningsmæssig tilskud til Energy Management. For flere oplysninger, kontakt energirådgiver Niels Kristensen på telefon eller på SEAS-NVE STRØMMEN Hovedgaden Svinninge Telefon SEAS-NVE STRØMMEN A/S er kundernes eget indkøbsselskab, som bygger på traditionelle værdier i et stærkt, regionalt fællesskab mellem SEAS-NVE og de kommunale elselskaber i Køge, Nakskov, Næstved, Slagelse og Vordingborg.

16 16 ENERGIØKONOMI ANNONCEINDSTIK Godt luftskifte fremmer effektiviteten Ikke nok med at moderne ventilationsanlæg ofte er meget mere energieffektive end ældre, de giver også et bedre indeklima. AF MICHAEL FAHLGREN for anlægget. Det er overmåde vigtigt at styre ventilationsanlægget efter behov, og man kan godt lade anlægget køre langt ned om natten. Men stop det for guds skyld ikke, råder institutleder Henning Grønbæk fra Exhausto Institute. når der bygges nyt eller renoveres i erhvervslivet, for de senere års forskning viser med al tydelighed, at det kan betale sig at sørge for et godt indeklima ikke mindst for at sikre effektive og tilfredse medarbejdere. Desuden vil man med et korrekt dimensioneret, bestykket samt indreguleret anlæg både opnå et optimalt indeklima og sikre et minimalt energiforbrug. Udskiftning af ventalitionssystemet kan være en økonomisk fordel. Besparelser på op imod 80 % på elregningen kan meget vel være det direkte økonomiske udbytte af at udskifte virksomhedens bedagede ventilationssystem. At medarbejderne får det meget bedre, og at sygefraværet falder, er vel heller ikke at kimse ad. Nyeste tal fra DTU, viser at et optimalt indeklima øger produktiviteten med mellem 6 % - 9 % men kun udgør 1 % af de samlede personaleomkostninger. Mange luftforurenere i erhvervslivet Det afhænger naturligvis af hvilken form for produktion, der foregår i det pågældende lokale. Er der tale om kontorlokaler, vil de hyppigste bidragsydere til et dårligt indeklima være varmende og støvende kontormaskiner som kopimaskiner, printere, fax, arbejdsstationer som f.eks. PC og Mac, kaffemaskiner og lokal belysning ved de enkelte skri- veborde, samt afdampning fra inventar såsom gulvtæpper og vinylgulve. Og produceres der fødevarer vil komfurer, ovne og varmelamper blandt meget andet bidrage til den almindelige forurening af indeklimaet også i form af varme. Alle disse steder vil der typisk være installeret et ventilationsanlæg af en eller anden form og type. Og i rigtigt mange tilfælde vil anlægget have en alder, som retfærdiggør en udskiftning. Ikke alene på grund af nedslidning, men i lige så høj grad af energimæssige hensyn. For der bruges rigtigt mange penge på drift desværre sjældent på nødvendig halvårlig vedligeholdelse af ventilationsog airconditioneringsanlæg. At slukke helt for ventilationen er den dårligst tænkelige besparelse, for det kan give grobund for angreb af råd og svamp i filtre og luftkanaler, som spredes i lokalerne næste gang man tænder Tre reguleringsformer Bygningsreglementet fra FÅ STYR PÅ VENTILATIONSANLÆGGETS ENERGIFORBRUG DET SIGER LOVEN. Erhvervs- og Boligstyrelsen fastsætter tre former for ventilation, I Bygningsreglementets (gældende udgave pr. 1. januar 2006) kapitel 12.3 stk. 2, 8 og 9 kan man læse følgende: som har været velkendt i branchen gennem flere år: CAV, VAV og DCV men hvad er det nu lige det indebærer? Stk. 2: Tilførsel af udeluft skal kunne begrænses i perioder, hvor behovet for ventilation af bygningen er reduceret. I rum med stærkt varierende ventilationsbehov skal tilførsel af udeluft kunne tilpasses belastningen. CAV Constant Air Volume er et ventilationsanlæg, der kan reguleres i 1 eller 2 trin. Det er beregnet til at ventilere ét rum eller én zone med flere rum. Styringen foregår ved hjælp af en bevægelsessensor eller et ur. Et VAV-anlæg Variable Air Volume ventilerer flere lokaler eller zoner, som styres individuelt. Styringen kan foregå manuelt eller via bevægelsessensor, og reguleringen er fuldt variabel. Stk. 8. Ventilationsanlæg skal forsynes med varmegenvinding med en temperaturvirkninsgrad på mindst 65 %. Kravet kan dog fraviges, når afkastningsluftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan udnyttes. Stk. 9: For ventilationsanlæg med konstant luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige J/m3 udeluft. For anlæg med variabel luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige J/m3 udeluft ved maksimal ydelse. Og i vejledningsteksten til stk. 9 står der desuden: Ved anlæg med variabel luftydelse forstås anlæg, hvor luftydelsen, når anlægget er i drift, kan reguleres manuelt eller automatisk på en sådan måde, at forbruget reduceres væsentligt. DCV-anlægget Demand Controlled Ventilation ventilerer GODE RÅD FRA ASTMA- ALLERGIFORBUNDET de fleste kan også med fordel anvendes i erhvervslivet: flere lokaler eller zoner, som individuelt styres af lokalets belastning. Det kan eksempelvis ske ved hjælp af en temperatureller CO2-sensor. Det kan være vanskeligt at forstå, hvorfor indeklima og luftkvalitet ikke står øverst på dagsordenen, Luft ud dagligt fx 2-3 gange med gennemtræk i 5-10 minutter. Luft ud efter madlavning og andre fugtgivende aktiviteter. Luft også ud selv om det regner. Hvis du har ventilationsanlæg, så sørg for, at det vedligeholdes og rengøres. Sørg også for at filtrene skiftes efter firmaets anvisning. Tilstræb ca. 20 grader C i alle rum. Luk døre til badeværelset, når der bades, og tør op og luft ud. Læg låg på gryderne og tænd emhætten ved madlavning og opvask. Undgå at hænge tøj til tørre indendørs.

17 ANNONCEINDSTIK Liberaliseringen af elmarkedet El-markedet har været liberaliseret siden slutningen af 90 erne. Det har betydet en øget effektivitet i sektoren, og at virksomhederne i dag ikke betaler mere for deres energiindkøb end nødvendigt. ENERGIØKONOMI 17 Frem til slutningen af 90 erne var el- og gasmarkedet præget af monopoler, hvor virksomhederne ikke havde mulighed for at vælge mellem flere energileverandører. Vedtagelsen af to EU-direktiver for henholdsvis el og gas pålagde medlemslandene at liberalisere deres energimarkeder. Ifølge Torben Schulze, specialkonsulent i Energistyrelsen, har alle medlemslandene herefter måttet omstille deres el- og gasforsyning fra en monopolregulering til en regulering, hvor konkurrencen er i højsædet. - Energi skulle ikke kun frit kunne handles i de enkelte medlemslande - men også over landegrænser og det har været en reguleringsproces, der på mange måder har været ganske kompliceret, forklarer Torben Schulze. Der arbejdes fortsat på - ikke mindst i EU-regi - at fremme og øge konkurrencen i markederne for el og gas. I denne sammenhæng er Danmark, sammen med de nordiske lande, langt fremme, og danner på mange måder forbillede for den regulering, der stadig udvikles i EU. Den danske regering er netop over for Kommissionen fremkommet med en række forslag til, hvordan reguleringen kunne styrkes til fordel for konkurrencen og dermed til gavn for virksomhedernes konkurrenceevne. Konkurrence sikrer effektivitet Som ejer af den overordnede infrastruktur opretholder Energinet.dk forsyningssikkerheden og sikrer et velfungerende marked for el og gas. Energinet.dk har populært sagt ansvaret for, at der er lys i lamperne, og at produktion, forbrug mv. fungerer optimalt. Lene Sonne er markedsdirektør i Energinet.dk, og hun mener, at liberaliseringen har skabt et mere effektivt marked. - El er en vare som enhver anden, siger hun. Når der er et marked, hvor producenterne konkurrerer, så er der størst effektivitet i produktionen, og forbrugerne får leveret varen billigst muligt. Vi har set nøjagtig det samme inden for områder som f.eks. telefoni og luftfart. Tænk på, hvor dyrt det var at ringe til udlandet før liberaliseringen af det marked, eller hvor dyre flybilletterne var. Konsekvenser for danske virksomheder Til forskel fra tidligere skal den enkelte virksomhed i dag tage aktiv stilling til sit energiindkøb. Virksomhedens energiprofil er måske sådan, at et prisprodukt - der følger spotprisen op og ned - vil være at foretrække frem for et fastprisprodukt eller måske en kombination heraf. - Jeg mener, at der er god grund til, for den enkelte virksomhed, at undersøge markedet for, hvilken leverandør der kan tilbyde lige præcis den leverance, som optimerer virksomhedens energiindkøb, siger Torben Schulze. Det er vigtigt, at virksomheden bruger den ENERGINET.DK S OPGAVER: at opretholde den overordnede forsyningssikkerhed på el- og gasområdet på kort og lang sigt at udbygge den overordnede danske infrastruktur på el- og gasområdet at skabe objektive og gennemsigtige betingelser for konkurrence på energimarkederne og at overvåge, at konkurrencen fungerer at gennemføre en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning, som omfatter fremtidige behov for transmissionskapacitet og den langsigtede forsyningssikkerhed at støtte miljøvenlig elproduktion og udvikling og demonstration af teknologier til miljøvenlig energiproduktion at opgøre udledningen af stoffer til miljøet fra det samlede energisystem El er en vare som enhver anden og med konkurrence på markedet får forbrugerne varen billigst muligt. fornødne tid til lige at overveje sit energiindkøb. Ikke at virksomheden dagligt skal tage stilling til sine indkøb men måske én eller to gange årligt, på samme måde som man ind i mellem lige burde tjekke sine egne forsikringer for at se, om de nu stadig også er de billigste. På den måde understøttes konkurrencen i markedet også. Hvordan ser fremtiden ud? Intentionen med liberaliseringen var at få konkurrencen i energimarkedet til på alle måder at fungere effektivt, og derved mindske virksomhedernes omkostninger til køb af energi. - Det er vigtigt at sikre, at betingelserne for et effektivt konkurrencemarked ikke bare er til stede i Danmark, siger Torben Schulze. Danmark er for lille et land til at skabe et egentligt og velfungerende konkurrencemarked. Der er behov for, at konkurrencen også fungerer i vore nabolande, og at konkurrencen også kan ske på tværs af landegrænser. De initiativer, regeringen har fremlagt overfor Kommissionen, skal medvirke hertil. På samme tid er det vigtigt til stadighed at sikre en høj grad af forsyningssikkerhed. Virksomhederne skal være sikre på at kunne få den energi, de har brug for. Priserne udjævnes fremover Lene Sonne forestiller sig, at der i fremtiden kommer flere aktører med produktion i Danmark, og hun mener, at jo flere der er om budet, jo bedre. - Der vil også komme bedre forbindelser til vore nabolande og mellem vore egne landsdele, siger hun. Vi har allerede besluttet at bygge en elektronisk Storebæltsforbindelse, som skal være i drift i Det er en ledning mellem øst og vest, som ikke findes i dag. Fordelen ved sådan en forbindelse er, at man bedre kan handle. I dag er der forskellige priser på el i øst og vest, men det bliver udjævnet med forbindelsen. NOE forstår at minimere din ELPRIS. Vi sikrer vore kunder en stabil leverance af el til den billigst mulige pris og med mindst muligt besvær. NOE er din energi-coach inden for elhandel og energieffektivisering Det behøver ikke være kompliceret at købe el - vi gør det nemt og billigt Vi kan yde økonomisk tilskud til realisering af dine energieffektiviseringsprojekter Resultatet skal være at realisere virksomhedens fulde energibesparelsespotentiale Og det handler både om tekniske og adfærdsmæssige ændringer og forbedringer. NOE forstår at minimere dit ENERGIFOR- BRUG. Vi hjælper vore kunder med effektivisering, realisering og handel med energibesparelser. NOE Service A/S Energirådgivningschef, Henrik Adler-Nielsen Skivevej Holstebro Tlf: NOE Energi A/S Salgschef, Svend Peter Vestergaard Skivevej Holstebro Tlf:

18 18 ENERGIØKONOMI ANNONCEINDSTIK Udnyt naturgassen bedre og se resultatet på bundlinien Nye naturgasanlæg er langt mere effektive end de gamle. Derfor opnår man såvel en økonomisk som en miljømæssig gevinst ved at skifte det gamle anlæg ud. Små og mellemstore virksomheder har store besparelsesmuligheder i f.eks. at vælge de rigtige vinduer. Her kan virksomheder spare Hos Energistyrelsen viser erfaringerne, at der er penge at hente, hvis man tænker energirigtigt. Energistyrelsen har et godt indblik i, hvad de danske virksomheder kan spare, hvis man begynder at tænke over elforbruget. Nogle konkrete bud fra styrelsen er: I langt de fleste virksomheder er der rentable energibesparelser svarende til mindst % af forbruget. Når selskaberne får besøg af en energirådgiver, findes der altid en række besparelser, som kan gennemføres til lave omkostninger. Det er meget forskelligt, hvordan virksomhedernes energiforbrug fordeler sig på forskellige anvendelser. Der er derfor også store forskelle i besparelsesmulighederne, men typiske indsatsområder for besparelser med korte tilbagebetalingstider i små og mellemstore virksomheder, herunder inden for handel og service, er belysning, køl/frys, ventilation, trykluft og vinduer. De største og billigste besparelser kan opnås i forbindelse med nyindkøb, renovering og udskiftning af udstyr og apparater mv. Det gælder derfor om at tænke energirigtigt, når der købes nyt og investeres i forbedringer. Her er det også vigtigt at se på bygningsforbedringer, som kan betyde store varmebesparelser og samtidig bedre komfort. I virksomhederne er det vigtigt at holde øje med den løbende udvikling i energiforbruget. Derfor er det ofte en god ide at indføre en form for energistyring eller energiledelse. Som led heri bør der udpeges en energiansvarlig medarbejder. Køb produkter, der får strøm fra USB-porten Skannere, harddiske, løse cd- og dvd-drev og andre produkter fås i udgaver, der kan tilsluttes USBporten og få strøm fra den. Vælg dem, hvis de ellers opfylder dine krav om funktioner. Fordelen er, at de ikke bruger mere end 2,5 watt, da en USBport ikke kan give mere effekt. Desuden bliver apparaterne sluk- ket samtidigt med computeren. Enkelte computere slukker dog ikke for USB-porten, når computeren slukkes. KILDE: Et nyt naturgasanlæg udnytter gassen langt mere effektivt end et gammelt anlæg. Der er derfor god økonomi og sund fornuft i at benytte sig af de rådgivningsydelser der findes. Optimal udnyttelse af gassen Ole Sundman er afdelingschef i DONG Energy og ansvarlig for energirådgivning til større erhvervskunder. - I begyndelsen af 1980 erne handlede rådgivningen især om at forklare virksomhederne hvad naturgas var, og hvordan de kunne udnytte dette nye brændsel, fortæller han. - Derudover forklarede vi, hvorfor det var en fordel at udskifte det gamle oliefyr med et naturgasanlæg. I dag består rådgivningen i at vejlede kunderne i, hvordan man bedst optimerer processerne, så anlæggene udnytter gassens energi bedre. Ofte vil det være en fordel at udskifte et gammelt naturgasanlæg med et nyt. Afhængig af det gamle udstyrs tilstand vil man kunne opnå en energibesparelse på op til 15 procent ved en renovering. I dag anvender omkring 90 procent af store industri- og erhvervsvirksomheder naturgas til opvarmning. I begyndelsen installerede man især ikke-kondenserende kedler. Nu installeres der moderne kondenserende kedler, som også udnytter den energi, der er i den varme vanddamp, som dannes som et biprodukt ved forbrænding af naturgas. Det betyder, at man kan opnå meget høje virkningsgrader Nye kedler gav stor besparelse Albani Bryggerierne er en af de virksomheder, som har haft glæde af energirådgivning på naturgasområdet. Bryggeriet bruger naturgas til fremstilling af damp, og der var brug for en gennemgang af kedlerne. - Efter rådgivning investerede vi kr. i en economiser, som giver en bedre udnyttelse af røg-gassen, siger Peter Jonsson, maskinmester og projektleder hos Albani. Jo lavere temperatur på røggassen, desto mere energi får man ud af processen. Den anslåede gevinst af investeringen skulle være en nedsættelse af energiforbruget på 3-5 procent, men den reelle besparelse viste sig at ligge på 5-6 procent. - Det betyder, at vi bruger kubikmeter naturgas mindre om året, hvilket svarer til en årlig besparelse på knapt kr., siger Peter Jonsson. Og det er jo noget, man godt kan mærke på bundlinien. Der er god økonomi i at bruge naturgas siger energirådgiverne. Gassens flygtige natur På samme måde som elmarkedet blev liberaliseret er det også sket på gasmarkedet. AF MICHAEL FAHLGREN Helt tilbage i 2001 fremlagde regeringen sine ønsker om et fuldt liberaliseret gasmarked, med ikrafttræden den 1. januar Årsagen var ligesom på elmarkedet en for ringe konkurrence. Gazprom imod en europæisk liberalisering Vi fik vores liberalisering på gasmarkedet, og efterfølgende fik også EU blod på tanden, og ønskede en tilsvarende liberalisering for det samlede europæiske gasmarked. Det fik i april måned i år (2006) det kæmpestore statskontrollerede russiske gasselskab Gazprom til at komme med en klar afvisning af EU s planer. Det kom så vidt, at Gazpromchefen, Alexander Medvedev, i en tale i London sagde at EU s forslag kan underminere gasmarkedernes stabilitet. Hvor denne sag ender, vides ikke med sikkerhed. Men yderligere liberalisering på europæisk plan er formentlig kun et spørgsmål om tid. Din virksomhed kan spare 20% eller mere på energibudgettet Uanset om det gælder opvarmning eller procesvarme, kan Gastech Energi tilbyde energioptimering på op til 20%. Kontakt os for information og dokumentation. Gastech Energi A/S er Danmarks største private servicevirkomhed i energisektoren. Som agenter for Dunphy, North American og Eclipse kan vi yderligere erstatte eller supplere bestående anlæg med verdens førende, energivenlige produkter. Vi kan tilbyde Energivurdering Energioptimering af eksisterende anlæg Ombygning af eksisterende anlæg til kondenserende drift Brug af forvarmet luft i forbrændingen Genindvindelse af varme Afbrænding af spildgasser/produkter m.h.p. varmeudnyttelse. Verdens førende produkter inden for energivenlig procesvarme Gastech-Energi A/S Sindalsvej 8 Vallensbækvej 25 DK-8240 Risskov DK-2605 Brøndby Denmark Denmark Tel.: (+45) Tel.: (+45)

19 ANNONCEINDSTIK ENERGIØKONOMI 19 Lavere priser med masser af muligheder I den seneste tid er prisen på naturgas fra HNG Midt-Nord Salg A/S faldet markant og er nu betydelig billigere end olie Naturgas til Fastpris eller? Vi kan tilbyde at låse prisen fast i 1 eller 2 år. Den faste pris, vi tilbyder, fastsættes fra dag til dag afhængig af vores forventninger til prisudviklingen. Det betyder blandt andet, at de fremtidige prisfald, vi allerede måtte kende, er indregnet i de faste priser. Udover at det kan vise sig at være en god forretning, vil Fastpris altid gøre det betydeligt lettere for dig at lægge budget for omkostningerne til naturgas. Udover naturgas til Fastpris tilbyder vi også disse prisaftaler: Maksimalpris Prisbånd Dollarskurssikring Fuelindex Tlf Tlf Driver du virksomhed for at tjene penge, eller er det bare for sjov? Under alle omstændigheder har vi et gastilbud, der bør kalde smilet frem! Var det noget, så ring. Når du lægger røret, har du sandsynligvis sparet penge. Og så løber der fremover billigere gas gennem dine rør, uden at du skal bekymre dig om mere. Den eneste forskel, du oplever, er, når du får en regning. Sådan virker liberaliseringen, når den er bedst! Statoil Gazelle sætter en ære i at være konkurrencedygtig, samtidig med at leverings sikkerhed, samarbejde og etik er i højsædet. Ring. Skift. Spar. Telefon Eller brug Statoil Gazelle A/S ejes af Naturgas Fyn og Statoil Når du sætter pris på billig naturgas

20 Fandt formlen til Energiprojekt hos Sapa Profiler: halveret procestid Efterspørgslen efter aluminium er stigende i disse år. Det mærkes på energiregningen hos Sapa Profiler, der forarbejder aluminium i stor stil. Energisituationen ændres nu på et afgørende punkt. I fremtiden kan virksomheden reducere energiudgifterne til overfladebehandling med 30% og i samme hug fordoble effektiviteten af overfladebehandlingen. Det er konklusionerne på et to-årigt energiprojekt, som Lokalenergi har gennemført i samarbejde med Sapa Profiler og AluConsult. Projektet dokumenterer, at en ny metode baseret på pulsanodisering halverer procestiden og kræver en trediedel mindre energi end traditionel anodisering. Det nye - mere effektive og energivenlige - produktionsforløb forventes indført trinvis fra næste år. Ikke stirre sig blind Samarbejdet med Sapa Profiler er et godt eksempel på den filosofi, som Lokalenergi arbejder ud fra. Vores energirådgivning tager et forretningsmæssig afsæt. Det gælder om at finde værdien i energien og inddrage alle relevante aspekter. Derfor stirrer vi os ikke blinde på energibesparelse, men sørger for at få f.eks. mulige procesforbedringer med ind i billedet. Gennem de seneste 3 år har Lokalenergi og Sapa Profiler arbejdet systematiskt og succesfuldt på at nedbringe energiforbruget på nøgleområder i virksomheden. Er du interesseret i at høre mere om vores erfaringer, og hvad vi kan gøre for andre energitunge virksomheder, er du velkommen til at kontakte rådgivningschef Peter Weldingh hos Lokalenergi på Sapa Profiler har i årenes løb leveret mere end forskellige aluminiumsprofiler til industrien. Find værdien i energien Lokalenergi Handel A/S, Skanderborgvej 180, 8260 Viby J, Tlf , Fax , Find værdien i energien er omdrejningspunktet for Lokalenergis indsats. Det er vores røde tråd, når vi rådgiver virksomheder om energioptimering, og når vi tilbyder attraktive indkøbsaftaler på el-området. Grundlæggende betragter vi energioptimering og fornuftige el-indkøb som uadskillelige størrelser, der kan forstærke virksomhedernes gevinst på bundlinien. Selskabet blev etableret i 2002 og ejes i fællesskab af Viby El-værk, Østjysk Energi, Brabrand El-selskab og Galten Elværk. Ideators

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

Intelligent energiforbrug

Intelligent energiforbrug DI Sådan > SÅDAN Intelligent energiforbrug En vejledning fra DI ITEK > SÅDAN DI 1787 København V Tlf. 3377 3347 itek@di.dk itek.di.dk Udgivet af DI Redaktion: Carl Thørner Tryk: Kailow Graphic Forsidefoto:

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Råd til mere med gode råd om elbesparelser

Råd til mere med gode råd om elbesparelser KOM GODT I GANG GODE RÅD Råd til mere med gode råd om elbesparelser På elspareportalen.bl.dk findes en masse gode råd og værktøjer til hvordan man kommer i gang med elbesparelser. Dette dokument samler

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Solcelleanlæg til erhverv fra Relacom. relacom.dk. Relacom Mårkærvej 1-3 2630 Taastrup. 70 10 85 85 solcelle@dk.relacom.com. Innovative power.

Solcelleanlæg til erhverv fra Relacom. relacom.dk. Relacom Mårkærvej 1-3 2630 Taastrup. 70 10 85 85 solcelle@dk.relacom.com. Innovative power. Version 3, maj 2013 Solcelleanlæg til erhverv fra Relacom Innovative power. Relacom Mårkærvej 1-3 2630 Taastrup 70 10 85 85 solcelle@dk.relacom.com relacom.dk Hvorfor solceller og hvorfor nu? I dag gør

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Gode råd om elbesparelser i serverrum

Gode råd om elbesparelser i serverrum Gode råd om elbesparelser i serverrum Elsparefonden Teknologisk Institut Jan Viegand Analyse & Information Søren Østergaard Jensen Center for Energi i bygninger Teknologisk Institut Claus Schøn Poulsen

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere