BURKINA KONTAKT. Nordisk Kontaktblad for Burkina Fasos venner Nr. 90 Januar Guldgravere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BURKINA KONTAKT. Nordisk Kontaktblad for Burkina Fasos venner Nr. 90 Januar 2014. Guldgravere"

Transkript

1 BURKINA KONTAKT Nordisk Kontaktblad for Burkina Fasos venner Nr. 90 Januar 2014 Guldgravere

2 Burkina Kontakt Udgives af Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso i samarbejde med Vennskapsforeningen Burkina Faso- Norge. Burkina Kontakt udkommer 3 gange årligt, næste gang marts Deadline: 1. marts Tryk: Oplag: Atlas Plæhn Grafisk A/S 200 eksemplarer Redaktion: Niels Hougaard Strindbergsvej 45 DK-2500 Valby Tlf.: mail: Layout: Niels Hougaard og Ulrik Falk-Sørensen Indlæg til bladet sendes til redaktionen pr. mail i Word. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise eller forkorte og redigere indlæg og meddelelser. Eftertryk skal ske med angivelse af Burkina Kontakt som kilde. Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso v/ Ulrik Falk-Sørensen Søndergårds Allé 208 DK-2760 Måløv Tlf.: Mail: Vennskapsforeningen Burkina Faso-Norge v/ Torild Kylling Gneisveien 14 N-1430 Ås Norge Tlf.: Vänskapsföreningen Burkina Faso - Sverige c/o Emile Traoré Vintrosagatan 11 S Bandhagen Sverige Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso Bestyrelsen: Ulrik Falk-Sørensen, kasserer Maria Larsen Kortimi Zaumgrana Bedsted Lisbeth Larsen Niels Hougaard Thyge Christensen Suppleanter: Ole Mikkelsen Karl Aage Jørgensen Rie Koustrup Merete Laugbjerg Vera Teglgaard Mariame Kulai Morten Kuni Indhold Guldfeber i Burkina Faso Af Annie Sturesson side 3 Dobbelt fodbold-nederlag Af Thyge Christensen side 6 Mali igen Af Ole Zethner side 7 Kunstner, aktivist, med mere Af Thyge Christensen side 8 Transparency placering Af Thyge Christensen side 9 Det gode vand Af Karl Jørgensen side 10 Mere om planter Af Thyge Christensen side 14 Foreningssiden Af redaktionen side 15 Politisk usikkerhed Af Thyge Christensen side 16 Indkaldelse til Generalforsamling Af redaktionen side 16 Burkina Kontakt nr Januar

3 Guldfeber i Burkina Faso Håbet om guld som vej ud af fattigdom Af Annie Sturesson Landmænd afgiver jorden og elever forlader skolebænken. Kun for at finde guld. Den burkinske stat har svært ved at kontrollere de små guldminer, som har fået nye bysamfund til at vokse op i de seneste år. Men jagten på guld sker med livet som indsats. Handlen er i fuld gang langs hovedgaden. Under den brændende eftermiddagssol sælger kvinder ris og bønner. Børn balancerer med fade med lommetørklæder og vandposer på deres hoveder. I de simple boder tilbyder sælgere alt fra mobiltelefoner til tøj og køkkenudstyr. Et tilsyneladende helt almindeligt marked i en typisk vestafrikansk landsby. Men dette er ikke nogen almindelig landsby. Overalt ser man mænd i laset tøj dækket af støv og med lommelygter spændt fast til deres hoveder. Landsbyen er omgivet af opgravede huller, indrammet af larm fra generatorer. Det er en guldgraverby. Den bølgende slette i det sydlige Burkina Faso, et par kilometer fra byen Tiebele og en 10 kilometer fra grænsen til Ghana, er på et par måneder blevet forvandlet til en landsby på over to tusinde mennesker. De fleste er her for at søge efter eller købe guld. Andre har slået sig ned i landsbyen for at sælge varer og tjenesteydelser til minearbejderne. Nyheden om store guldforekomster i området har fået landmænd i området til at opgive deres marker og i stedet søge lykken i bakkerne. Selv guldgravere fra andre regioner i landet og nabolandene har fundet vej hertil. Det er muligheden for hurtig fortjeneste, som lokker. En mand siges at have fundet en guldklump til en værdi på 1,5 millioner franc CFA (svarende til kr.), som er en betydelig sum i Burkina Faso, hvor den gennemsnitlige indkomst er under 250 kroner om måneden. En af guldgraverne er Roger, en mand i trediverne fra en af de omkringliggende landsbyer. Han viser stolt en lille knappenålsstor skinnende klump af ubehandlet guld. Roger mener, at det drejer sig om knap et gram guld, som er omkring 300 kroner værd, og som skal deles med otte kammerater. Roger har et skævt smil og bruger det alt for velkendte udtryk i Burkina Faso: "C'est pas facille" ("Det er ikke let"). Vask af guld Nogle dage finder Roger og hans venner ingenting, og de dage, hvor de tjener noget, bruger de det meste i minelandsbyen. Rogers mål er at tjene penge nok til at købe en knallert. Roger tilhører en gruppe af guldgraverne, der søger efter guld i dybden. I huller på meters dybde skiftes de til at blive firet ned med en lommelygte på hovedet og en hakke i hånden. Et farligt arbejde, ofte med livet som indsats. For en måned siden brast væggene i et hul, og tre guldgravere omkom. En tragisk men langt fra usædvanlig hændelse. Roger trækker på skulderen og siger, at han og de andre minearbejdere ikke har noget alternativ. Minedriften i lille skala har sit udgangspunkt i fattigdom og indebærer ofte hele familier, voksne og børn. 14-årige Sidonie arbejder på et af spisestederne i guldbyen, hvor hun vasker op hver dag fra 7 til 18, for en løn Burkina Kontakt nr Januar

4 på mindre end 200 kroner om måneden. Da jeg møder hende, er hun i selskab med en gruppe jævnaldrende venner. Nogle af dem siger, at de kun arbejder i skoleferierne. Andre, som Sidonie har aldrig gået i skole. Lokal minedrift Guldminedriften udenfor Tiebele er ikke et usædvanligt syn i Burkina Faso. Guldminedrift i lille skala har en lang historie i landet og er i de seneste år steget kraftigt. Antallet af lokaliteter med minedrift skønnes at være over 500. Handlen omkring guldminedriften brødføder omkring mennesker. Det er en vigtig indtægtskilde for et af verdens fattigste lande, hvor 47 % af befolkningen på 15,7 millioner lever under fattigdomsgrænsen på omkring 5 kroner om dagen. Dog skal man ikke ignorere de negative socioøkonomiske virkninger af guldminedrift. Det faktum, at landmænd forlader markerne for at vaske guld risikerer at få store konsekvenser for et land, hvor der er fødevaremangel og stigende fødevarepriser. Ligeledes forlader flere og flere elever skolebænken for at lede efter guld. Tilstrømningen af guldgravere og kontanter i landdistrikternes fattige områder fører ofte til en stigning i forekomsten af prostitution og socialt relaterede problemer. Desuden er metoderne i guldminedriften meget enkle og ofte forbundet med store risici. Med undtagelse af få maskiner importeret fra Kina gøres alt arbejdet, opgravning, vask af guldmalm og knusning af malm ved håndkraft. For at samle guldet bruges kviksølv, som får guldet fra malmen til at samles i sølvfarvede klumper. Metoden betyder store sundhedsmæssige risici, bl.a. for nervesystemet, og har væsentlige negative virkninger på grundvandet og miljøet. Et andet stort problem med denne form for minedrift er, at det i høj grad foregår uden regeringens kontrol. Officielt anslås produktion for året 2011 til mere end 500 kg. Dette omfatter kun den produktion, der finder sted i henhold til reglerne (dvs. hvor en personlicens til at udvinde guld og dermed ansvarlighed for sikkerheden, og at det indvundne guld sælges gennem en af de statsanerkendte købere). Den faktiske produktion er anslået af Ministeriet for Minedrift til 7 tons, men ifølge industriens aktører, kan det være så meget som 17 tons. I kampen mod den illegale guldhandel har staten siden 2004 haft et statsligt organ: Den nationale brigade mod bedrageri med guld, med det formål at kontrollere handel og bekæmpe svig. Agenturets direktør Antoine Karamiry fortæller opgivende om mangel på ressourcer og et begrænset mandat. - For et par måneder siden fik vi en insidertip. Dette førte til, at en mand blev stoppet midt om natten i en bil med 23 kg sort guld på vej til Ghana. Et par måneder senere var manden på anklagebænken, og til trods for den store beslaglæggelse, blev han løsladt. Dommeren mente, at beviserne var utilstrækkelige. Karamiry sukker og klager over udbredt korruption inden for det nationale retssystem. Han peger på et lille pengeskab ved siden af sit skrivebord: - I forventning om en eventuel appel, så opbevares guldet i mit kontor. Det regionale sorte marked af guld skyldes de forskellige skatteregler i regionen. Lavere afgifter på guld resulterer i, at Togo, med en meget begrænset guldproduktion, er en forholdsvis stor guldeksportør. For Burkina betyder det tab af tiltrængte skatteindtægter. Fra et makroøkonomisk perspektiv udgør minesektoren ikke kun muligheden for øgede skatteindtægter, men også for investeringer. Siden selvstændigheden fra Frankrig i 60'erne har Burkinas økonomi været baseret på bomuld og landbrug med en lille uudviklet produktion begrænset til fødeva- Burkina Kontakt nr Januar

5 rer. Forhåbningerne er derfor store til minesektoren. På grund af den høje pris på guld har flere internationale mineselskaber etableret sig i landet i områder rigt på mineraler og tvunget guldgraverne ud. I dag er der seks miner og to under opførelse, de fleste med canadiske eller australske ejere. Fra en beskeden produktion på mindre end et ton i 2007, steg produktionen til 32,9 tons på fire år. Guld har siden 2009 været landets vigtigste eksportvare. Burkina er nu en mellemstor producent, men er et godt stykke efter nabolandet Mali, der har en årlig produktion på 50 tons. Indtægterne fra minerne er blevet en stadig vigtigere del af statens indtægter. I 2011 udgjorde eksporten af guld 11% af BNP. "Ressourcefælden" ("resource curse" på engelsk) er nu et veletableret udtryk for det overraskende fænomen, at lande rige på naturressourcer har en tendens til at vokse langsommere end lande med få naturressourcer. Disse lande præges i højere grad af udbredt korruption, svage institutioner og konflikter. Indtægter fra minedrift medfører drastiske omkostninger på andre områder. Storstilet minedrift er kapitalintensiv, skaber relativt få arbejdspladser og medfører store negative miljøpåvirkninger. Tilfælde af forurenet drikkevand, døde dyr, tvangsforflytninger og ødelæggelse af veje har ført til spændinger og konflikter med den lokale befolkning. Problemet med minesektoren er kompleks og på flere niveauer. Som ungt minedriftsland har myndighederne ikke megen viden eller ressourcer til at følge op på mineselskabenes overholdelse af miljøreglerne. Burkina vedtog i 2003 en generøs minedriftsregulering for at tiltrække mineselskaber. Man ønskede at kompensere for de høje investerings-og driftsomkostninger, især med hensyn til dårligt udviklet infrastruktur, høje import- og toldgebyrer og høje elpriser. I lyset af de høje guldpriser har myndighederne i næsten to år forsøgt at genforhandle reguleringerne, som dog støder på modstand fra mineselskaberne. Man bør understrege, at der er tvivl om, hvor længe boomet i guldsektoren vil fortsætte. Minerne er spredt og kræver relativt høje udviklingsomkostninger, hvilket betyder, at rentabiliteten kræver fortsat høje guldpriser og et gunstigt investeringsklima. Kun få udviklingslande har formået at opnå fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig vækst baseret på minedrift. Desværre gør den såkaldte ressourcefælde sig i stedet for gældende i mange ressourcerige lande. Hårdt arbejde i minen Forskellige initiativer er taget for at forbedre styringen i ressourcerige lande og for at øge synligheden omkring de finansielle strømme fra mineselskaberne til staten. Et af disse er Extractive Industries Transparency Initiative (EITI), der blev lanceret i 2002 af den tidligere britiske premierminister Tony Blair og har til formål at skabe større åbenhed i udvindingsindustrien ved at opfordre mineselskaber til at offentliggøre, hvor meget de betaler til staten, og at staten til gengæld offentliggør skatteindtægter fra mineselskaber. Initiativet er frivilligt. Dakar Djiri fra Burkina Fasos Nationale Sekretariat for EITI håber at EITI s mandat forlænges. Udover transaktionerne mellem virksomhederne og staten, ønsker vi også at følge de tidligere stadier af produktionen, såsom uddeling af kontrakter, og hvordan staten fordeler og bruger indtægterne fra minedriften, siger Dakar Djiri. Burkina Faso har ansøgt om at tilslutte sig initiativet og har siden 2009 arbejdet for at opfylde de forskellige kriterier. Man arbejder på at udgive rapporter, engagere civilsamfundet og gennemføre ændringer. Djiri Burkina Kontakt nr Januar

6 fastslår, at staten ikke har kunnet følge med i den hurtige udvikling i minesektoren. Myndighedernes kapacitet til at følge minesektoren, både med hensyn til ressourcer og personale, skal styrkes, og der bør etableres opfølgningsmekanismer på nationalt og lokalt plan. Vi har brug for et forum for diskussion mellem mineselskaberne, myndigheder og lokale folk for at kunne håndtere og forebygge socioøkonomiske problemer i forbindelse med minedriften. En positiv socioøkonomisk udvikling på lokalt plan er ikke kun afgørende for de lokale, men også for mineselskabernes drift på lang sigt. Arbejdsforholdene i Tiebele og andre minedriftsområder i landet vidner om behovet for større dialog for både store og små miner, og hvordan myndighederne kan regulere udvindingen bedre. Udfordringerne er mange og store, men på samme tid, bør man ikke ignorere de muligheder, som minesektoren, forudsat et klart og respekteret regelsæt, kan medføre. Guldindtægterne skal anvendes til at stimulere den lokale industri eller forbedre landbruget. Mineindustrien skal udgøre en del af en større og mere bæredygtig strategi, hvor indtægterne anvendes til investeringer i andre dele af økonomien, som uddannelse, sundhed og infrastruktur. Først derefter kan der opnås en økonomisk og social udvikling. For på trods af håb om guld er fremtiden for landet sandsynligvis ikke i jorden men i folket. Billederne er fra minerne i Tiebele. Artiklens forfatter Annie Sturesson har som nationaløkonom i 2 år arbejdet ved EU s delegation i Burkina Faso. Artiklen er fra vores svenske søsterblad, Burkina Kontakt. Oversættelse: Ulrik Falk-Sørensen Dobbelt fodbold-nederlag Af Thyge Christensen Både det danske og det burkinske landsholds udsigter til at deltage i verdensmesterskaberne i Brasilien blev knækket allersidst i en kamp for Burkinas vedkommende i den anden play off kamp mod Algeriet i Algeriet. Kort før dommerens fløjt scorede Algeriet det mål, de skulle bruge for at overtage Burkinas plads på reglen om udebanemål (efter burkinsk 3-2 sejr på hjemmebanen i Ouagadougou). Alle burkinere var enige om, at dommeren havde favoriseret hjemmeholdet, og allerværst var det, at dommeren skulle have fløjtet kampen af 3-4 minutter for tidligt. Det klagede man naturligvis til FIFA over, og onsdag den 20.november midt på eftermiddagen bredte sig så det rygte, at Burkina havde fået ret, og derfor skulle overtage Algeriets plads som kvalificeret. Jeg så bl.a. en ung motorcyklist køre lykkelig gennem Bobo Dioulassos gader med et stort burkinsk flag, indtil de sociale medier og utallige mobiltelefoner med sædvanlig hastighed havde rundsendt meddelelsen om, at det altså blot var et rygte. Og Burkina kom ikke med til deres første VM denne gang. Burkina Kontakt nr Januar

7 Mali igen Af Ole Zethner U-landsnyt.dk meddelte , at Folketinget enstemmigt har vedtaget, at Danmark efter anmodning fra FN, vil sende et Hercules-transportfly og stabsofficerer til Mali i begyndelsen af Dette er et bidrag til FNs fredsbevarende operation MINUSMA for en periode af op til fem måneder fra 1. februar Det danske flybidrag, som forventes også at omfatte op til ca. 60 personer, skal operere internt i Mali samt sendes til andre destinationer i regionen. Denne støtte følger regeringens lancering af et regionalt Freds- og Stabiliseringsprogram for Sahel, der omfatter Mali og de øvrige lande i Sahel-regionen. Lanceringen af programmet skete under FNs generalforsamling i september 2013 som en af Villy Søvndals sidste aktiviteter som udenrigsminister. Programmets tre fokusområder er 1. Støtte til dialog og forsoning 2. Sikkerhedssektor-indsatser, samt 3. Bekæmpelse af voldelig ekstremisme og organiseret kriminalitet og koster 125 millioner kroner over 5 år. Det er ikke klart, om udgiften til militærstøtten er en del af dette beløb. Med Freds-og Stabiliseringsprogrammet prøver den danske regering at adressere udfordringerne i forbindelse med de fire sameksisterende historisk-politiske konfliktpotentialer opstillet af Signe Marie Cold- Ravnkilde fra DIIS, omtalt i septembernummeret af Burkina Kontakt Udenrigsminister Holger K. Nielsen siger om den enstemmige opbakning til flyindsatsen, at den er et stærkt signal om det danske engagement i at skabe fred og stabilitet i Mali, en stabilitet, der også har stor indflydelse i andre lande i Sahel-regionen. Sikkerhedsindsatsen går hånd i hånd med Danmarks politiske støtte, udviklingsbistand og humanitære indsats i Mali - og i Sahel-regionen. Beslutningen i Folketinget vækker ikke udelt begejstring i Danmark. Det gælder f.eks. organisationen Aldrig Mere Krig, der mener, at udsendelsen af Hercules-fly og soldater er et led i at drage Danmark ind i et militært samarbejde i EU, på trods af vores forsvarsforbehold. Aldrig Mere Krig betragter den europæiske indblanding i Mali som en kamp om naturressourcer i Afrika under dække af at være en fredsmission. Jeg mener, at det var nødvendigt at intervenere militært i januar 2013 for at undgå, at Bamako og dermed hele Mali blev erobret af islamistiske ekstremister. Spørgsmålet er nu, hvor længe man er nødt til at fortsætte fransk og anden europæisk militær indblanding. Trækker det ud, vil de udenlandske tropper efter al sandsynlighed blive mere og mere upopulære hos befolkningen, især hvis støtten til almindelige mennesker i landet ikke mindst tuaregerne - ikke giver resultater hurtigt nok. Der er hyppigt en tendens til, at vi opfatter meget synlige militære aktioner som vigtigere end mindre synlige resultater af langsigtet støtte som f.eks. øget skolegang, vaccinationer og adgang til rent drikkevand. En ting står klart, nemlig at militære indsatser altid er meget kostbare, og at de mange penge kunne forbedre et meget stort antal menneskers liv væsentligt. Det er derfor meget vigtigt, at krigsindsatsen i Mali ikke kommer til at overskygge støtten til de fredelige indsatser på jorden, der bringer varige forbedringer i menneskers leveforhold, som er en forudsætning for stabiliteten i Sahel. Referencer Rådgivere for Udenrigsministeriet: Danmark støtter fred og stabilisering i Sahel-regionen med nyt program til 125 mio. kr. Udenrigsministeriet, København U-landsnyt.dk: Danmark klar med militært bidrag til Mali det er ikke alle glade for. U-landsnyt, Zethner, Ole: Krigen i Mali. Burkina Kontakt nr. 89, september Zethner, Ole: Tuareg-oprøret og krigen i Mali. Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso s hjemmeside. Burkina Kontakt nr Januar

8 Kunstner, aktivist, museumsgrundlægger, brændesamler Af Thyge Christensen Det ligger stærkt i den danske kultur, at vi vil skille ting ad og så analysere de enkelte dele. Det er vi bedst til. At se helheder og sammenhænge er ikke vores styrke, selv om vi i disse år udvikler os i den retning. Omtrent det modsatte kan man sige om den burkinske grundholdning til livet. At alting hænger sammen, og hvordan de er forbundne - er vigtigere end de enkelte dele. nu forladt til fordel for bylivets muligheder. Hvad er han? spørger en dansker og mener som regel: Hvad arbejder han med, hvad lever han af? Moussa samler brænde i omegnen og sælger det på markedet. Det bliver man ikke rig af og det er han sandelig heller ikke. Der er ikke strøm og rindende vand i hjemmet, og man kan godt bekymre sig over, hvordan de klarer hverdagen Moussa og hans kone og deres børn. Og der kommer jo ikke mere brænde ind på markedspladsen af, at han åbenbart går i stå, når han finder et stykke træ, der udtrykker noget særligt, noget der ligger ham på sinde. Det kan for eksempel være en stiliseret kvindefigur som påmindelse om betydningen af kvindernes ret til ligestilling. Og så kommer den ikke på markedet, men bliver sat op i hans museum. Moussa kender ikke kunstbegrebet installation, men kan beskrive tanken med alt, han har lavet og udstillet Den erfaring tænker jeg på, når jeg prøver at skrive et par ord om en god bekendt gennem mange år, Moussa Ouattara der i dag bor i provinsbyen Orodara i det sydvestlige Burkina. Som ung gik han i realskole her i byen, men da hans far døde, blev han kaldt hjem til markarbejdet i landsbyen. Den har han Moussa Ouattara ser muligheder i alt Burkina Kontakt nr Januar

9 Han behøver ikke mene det samme med ordet museum, som vi plejer at gøre og det gør han heller ikke. Politiske og kulturelle tilkendegivelser blander sig med kunstværker og fortidige genstande så som hans bedstefars gamle slavelænker. Hen over årene ser jeg hans samling udvikle sig i mangfoldighed, men ikke i klar retning. Han har engang bedt mig om nogle links til fransksprogede hjemmesider for museer. Han vil jo gerne lære noget om den verden af udtryk og tilkendegivelser, han har kastet sig ud i. Denne lille artikel er skrevet i et naivt håb om, at en eller anden vil fatte interesse for hans projekt og måske kan hjælpe ham videre. Han ved, at han har brug for en viden, han ikke umiddelbart har adgang til. Og det er bestemt ikke noget dårligt udgangspunkt for at tage imod ny viden. Huset gjort klar til danske gæster Af Thyge Christensen Transparency placering Transparency International har netop offentliggjort årets liste over alverdens lande, listet efter grad af korruption og førstepladsen deles af Danmark og New Zealand, sidstepladsen af Afghanistan, Somalia og Nordkorea. Burkina Faso har samme score som i 2012 nemlig 38, hvor 0 er udtryk for ekstrem korruption og 100 udtryk for ingen korruption i samfundet. Landet er som nr. 83 af 175 lande bedre placeret end sine mange nabolande (undtagen Ghana). Også placeringen svarer til I virkelighedens verden må det betragtes som en positiv nyhed. Og mit nylige besøg i landet har igen bekræftet, at der på det økonomiske felt er optimisme at spore. Mange tror på, at der er bedre tider på vej, men jeg skal huske at understrege, at jeg denne gang ikke har været helt oppe nordpå. Sikkerhedssituationen er dog forbedret så meget, at mennesker med hvid hud nu tillades at køre til Gorom-Gorom i arbejdssammenhænge. Jeg regner med selv at komme derop i februar. Burkina Kontakt nr Januar

10 Det gode vand Af Karl Jørgensen, hydrogeolog Indledning Jeg har tidligere i Burkina Kontakt beskrevet de tekniske forhold omkring vandforsyning i Burkina Faso, både hvad angår tilstedeværelsen af grundvand og de hjælpemidler man har til at hente det op med, herunder også problemerne med at vedligeholde udstyret. Jeg har også nævnt, at der er andre problemer forbundet med den slags fremskridt. Den første gang jeg var i Gorom-Gorom for at finde vand i 1984, mødte jeg en tuareg, der fortalte mig, at ude ved hans landsby havde de fortræffeligt vand. Landsbyen var lige uden for Gorom-Gorom, så jeg fik ham op i bilen, og så kørte vi af sted. Da vi havde kørt et par km, var der ikke skygge af en landsby, og vi var midt på en tør slette. Han bedyrede, at vi lige straks var der, det var lige derhenne. Da vi havde kørt 10 km, nåede vi frem til et tørt vandløb med buske og et par tuareghytter. Det gode vand viste sig at være noget muddervand i bunden af et par udgravede huller midt i flodlejet, et såkaldt puisard felt. I min nye vens øjne var dette godt vand, men jeg vidste, at dette vand var fyldt med jordbakterier og E. coli fra dyrenes afføring, og skyld i den diarré, der kostede 1/3 af landsbyens børn livet, inden de blev 5 år. Det burde da være nemt at forklare ham, men det er det ikke. Folketro Det er her meget væsentligt at gøre sig klart, at selvom vi kommer og giver en landsby en boring og en pumpe, er det langtfra sikkert, at befolkningen vil bruge den. Befolkningen vil nok være meget glad for pumpen, og takke den ædle giver mange gange. For om ikke andet giver det landsbyen en højere status, at de har fået deres egen pumpe, nu er de blevet en moderne landsby. Men der fra og til at bruge og vedligeholde pumpen er der et stykke vej! Hvorfor det? Årsagerne er mange, og har ofte forskellig betydning fra sted til sted. Det mest prosaiske er, at grundvand oftest smager helt anderledes end det vand, man hidindtil har brugt som drikkevand. Traditionelle vandkilder er som oftest overfladenære, hvis ikke direkte overfladevand, og det betyder, at det kun har et meget begrænset indhold af opløste salte, også selv om det er mudret. Dette gælder også for det meste brøndvand fra traditionelle brønde. Grundvand fra dybe boringer indeholder til gengæld næsten altid mange opløste salte, der giver vandet en distinkt smag. Oftest er dette den første forhindring for at få folk til at bruge vandet, da de synes, at det smager ubehageligt. Manglen på liv i vandet kan få folk til at tænke, at der må være noget galt med det, når det virker helt sterilt. Der kan desuden være mere vanskeligt håndterbare ting ved boringer. De kan for eksempel være boret i en hellig lund! I Burkina ligger der mindre krat og små skovområder rundt omkring, og disse er hellige og må ikke besudles. Mange af disse krat er sammenfaldende med steder, hvor der er sprækker og gode vandførende lag. Men hvis man laver en boring sådan et sted, vil folk være bange for at bruge pumpen på grund af ånderne. De, der er ansvarlige for at lave boringen, må også formilde ånderne, for ellers er der ingen der vil bruge vandet! Hvem må bruge pumpen? Et andet problem man ofte løber ind i, er hvem der faktisk har brugsretten til en pumpe. De allerfleste vandforsyningsprojekter udføres for det lokale samfund som helhed, med andre ord, alle i lokalsamfundet har lige adgang til pumpen. Men sådan ser man langtfra på sagen alle steder. Mange steder er det dem, der ejer jorden hvor pumpen står, der mener, at de også ejer pumpen og derfor brugsretten til den, herunder retten til at tage sig betalt for oppumpet vand. Ifølge den burkinske vandforsyningspolitik er vandforsyningspunkter Burkina Kontakt nr Januar

11 kollektive, og der skal vælges en vandkomité for hvert vandforsyningspunkt, som på befolkningens vegne bestyrer vandforsyningspunktet, sikrer driften, adgangen og vedligeholdelsen af punktet. Ikke desto mindre kan man finde landsbyer, hvor 3 af landsbyens 4 vandpunkter står ved siden af den traditionelle høvdings hus, og vedligeholdelsen sikres gennem en ekstraordinær bidragsudskrivning blandt landsbyens befolkning. Vandbærere venter på vand Et andet velkendt kildent problem er nomaders brug af pumperne. Nogle landsbysamfund låser pumpen af for at forhindre, at forbipasserende nomader bruger den, og henviser i stedet nomaderne til at bruge den gamle brønd. Hvis der er vand i den gamle brønd, er det også helt i orden, da nomaderne synes, at det er langt hurtigere at fylde deres skindsække fra en brønd, end fra en boring med en håndpumpe. Men er der ikke tilstrækkeligt vand i brønden, så er der problemer. Nomaderne er normalt bedre bevæbnede end landsbyboerne, så de trækker oftest det længste strå i den slags konflikter. Det fører så til, at bønderne tilkalder gendarmeriet, og at konflikten eskalerer. I Burkina Faso er det en del af den nationale strategi for vand, at boringerne ikke skal ligge mere end 200 m fra landsbybebyggelsen for at sikre, at kvinderne får den kortest mulige vandbæringsvej, således at de kan få mere tid til andre beskæftigelser, såsom familie, indkomstgenererende sysler som håndværk og handel eller måske endda uddannelse. Men mange gange har det vist sig, at kvinderne slet ikke er enige i disse ædle tanker. De vil meget hellere fortsætte med at hente vand fra den fjerntliggende brønd eller vandhuller, fordi denne vandring og arbejde ved vandpunktet er deres daglige åndehul, hvor de er væk fra mandens krav og ører, og kan snakke med deres medsøstre om det, de finder vigtigt, uden at være overvågede. Behandling af vandet Har kvinderne først fået pumpet det rene vand op, er der to problemer der melder sig: hjemtransport i en ren beholder til hjemmet, og efterfølgende opbevaring af vandet under hygiejniske forhold. Traditionelt har kvinderne hentet vand i lerkrukker af varierende størrelse, normalt afhængig af kvindens bæreevne. 20 l er ikke usædvanligt. I nyere tid er lerkrukkerne så ofte blevet erstattet med emaljerede fade og beholdere, men også af forskellige former for plasticbeholdere, mest almindeligt gule 10 l dunke, der har indeholdt palmeolie. Mange kvinder har lært, at de skal have et låg til at dække beholderen med, hvis det ikke er en dunk med skruelåg. Krukken eller dunken bæres hjem på hovedet, og ofte går flere kvinder sammen og snakker hele vejen hjem. Når kvinderne kommer hjem, bliver vandet hældt op i en stor lerkrukke lige uden for døren. Krukken er dækket med et låg hvorpå står et drikkebæger, som så dyppes ned i krukken efter behov. Flere projekter har prøvet at introducere en beholder der står lidt oppe, og Burkina Kontakt nr Januar

12 som i bunden har en spunshane, som man kan tappe vand af, og hvor man i toppen har et tragtformet åbning, som man kan dække med gazestof, når man hælder vandet op. En god idé, men ofte svær at få folk til at bruge. Formidling af viden om det gode vand Hvordan overbeviser man befolkningerne om at bruge det rene vand på den bedste måde? I begyndelsen troede man, at hvis man gav folk en pumpe med rent drikkevand, så ville de naturligvis hurtigt indse, hvorfor de skulle bruge det. I begyndelsen af vanddekaden i 80'erne blev det dog klart, at sådan hang verden ikke sammen. Hvis man ønskede, at folk skulle bruge vandet mest hensigtsmæssigt, og samtidig vedligeholde de dyre installationer, så var man nødt til at undervise dem i brugen af dem. Derfor begyndte man at uddanne personer, der skulle fortælle folk om, hvorfor de skulle bruge det fine vand fra pumpen, og hvorfor de ikke længere skulle bruge vandet fra pytter, floder og mudderhuller. I de franske områder hedder denne type arbejdere animateurs, i de engelsk talende socialworkers, socialarbejdere. Idéen med animatørene er, at de først og fremmest skal lære hvordan man bedst sælger et budskab, hvad enten det er rent vand, en bedre dyrkningsmåde af en eller anden afgrøde, fremme benyttelse af forbedrede brændekomfurer, hensigtsmæssig behandling af børn for at begrænse børnedødeligheden eller noget andet. Historien om formidlingen I begyndelsen brugte man kun animatørerne til at formidle budskabet om det rene vand lige omkring det tidspunkt, hvor man installerede pumpen. Men det blev snart klart, at man måtte gå anderledes systematisk til værks for at opnå den ønskede holdningsændring til rent vand hos et bredere udsnit af landsbyer. Det blev hurtigt til, at en væsentlig del af budgettet i en landsbyvandforsyningskampagne blev reserveret til at få vænnet og motiveret landsbyboerne til at skulle have rent drikkevand. Metoderne blev stadig mere avancerede, fra at være simple tegninger og korte budskaber, over lysbilledshows, og videoer, både professionelle og lokale amatører til teatre og sange, hvor befolkningerne blev direkte inddraget i skabelsen af sketches og sange. En udviklingsrække af begivenheder blev opstillet, hvor man startede med orientering af landsbyer i et område om, at de er udset til kampagneområde, og at man kunne indsende et ønske om en pumpe til den lokale vanddirektion. De landsbyer, der søger, bliver udsat for en første gennemgang i vanddirektionen, og hvis de findes egnede til en pumpe, får de et første besøg af animatører (de arbejder normalt i dobbeltkønnede hold). Formidlingens logik Animatørene orienterede landsbyen om udviklingsrækken, og man lavede en kortlægning af landsbyen og dens vigtigste orienteringspunkter, idet man bad befolkningen angive, hvor de helst vil have den fremtidige pumpe. Kortet var ikke et opmålt kort, men landsbyens opfattelse af sig selv i rummet. Under den første orientering fik landsbyen desuden at vide, hvor meget de selv skulle bidrage med til projektet. I en lang periode var landsbybidraget omkring FCFA. Bidraget var kun en brøkdel af de samlede omkostninger ved at få en pumpe, men var nationalt bestemt for at give landsbyen en fornemmelse af ejerskab til pumpen. Når et passende antal landsbyer i en given region havde indbetalt, kunne borekampagnen starte. Animatørene kom atter ud og fortalte landsbyboerne om deres rettigheder og pligter overfor borefolkene, og startede organiseringen af en landsbykomité. Når boringen var udført, blev den vurderet, og landsbyen fik at vide om den var positiv. I Burkina er 85 % af boringerne umiddelbart brugbare til en håndpumpe (færre mod nord end mod syd). Herefter blev der bygget en indhegnet platform i cementsten, hvor pumpen placeres centralt. Mange platforme har et afløb i en støbt kanal, der fører frem til et drikkevandstrug, hvor dyrene kan vandes. Animationsholdet kom atter tilbage og sikrede, at pumpekomitéen er aktiv, og at befolkningen havde fået en forståelse af hygiejnen omkring pumpe og vandbæring og opbeva- Burkina Kontakt nr Januar

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Den vestafrikanske republik,

Den vestafrikanske republik, Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her

Læs mere

Referat af generalforsamling i Venskabsforeningen Danmark- Mali.

Referat af generalforsamling i Venskabsforeningen Danmark- Mali. Referat af generalforsamling i Venskabsforeningen Danmark- Mali. Mandag den 26. maj 2014 kl 19.00 i Danafrika Kultur, Ndr. fasanvej 192-194. kld. 2000 Frederiksberg med dagsordenen: 1) Valg af dirigent

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Canadian American Friendship Society of Denmark Møde Generalforsamling Dato 26. marts 2009 Sted Deltagere HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 30 fremmødte, heraf 18 stemmeberettigede

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Tisvildelejeforeningen

Tisvildelejeforeningen Dagsorden Generalforsamling Tisvildelejeforeningen 22 juni kl. 10.00 Tisvildeleje 1. Valg af dirigent og referent. Tisvildelejeforeningen 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Forelæggelse

Læs mere

Referat fra stiftende generalforsamling - Lørdag d. 8/5 2010

Referat fra stiftende generalforsamling - Lørdag d. 8/5 2010 Referat fra stiftende generalforsamling - Lørdag d. 8/5 2010 Burkinagruppen blev stiftet lørdag den 8. maj 2010 i Stavtrup ved Århus. 19 voksne og 8 børn deltog i stiftelsen af foreningen. Efter velkomst

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Den vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten

Den vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten Mali Alliance MALI Den vestafrikanske republik, Mali, grænser op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten og Guinea mod syd samt Senegal og Mauretanien mod vest. Hovedstaden

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Din Håndbog Støt et barn - og skab udvikling

Din Håndbog Støt et barn - og skab udvikling Din Håndbog Støt et barn - og skab udvikling Velkommen Tak fordi du vil støtte et barn gennem BØRNEfonden. Som sponsor i BØRNEfonden bidrager du til at skabe en bedre fremtid for det enkelte barn, dets

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 NYT FRA SKOLEN Læs denne gang: En elev fortæller Pouls initiativ: Giv en skærv til skolen i stedet for en fødselsdagsgave Husk at medlemsbidraget

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d. 22.3.2015 kl. 10.15

Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d. 22.3.2015 kl. 10.15 Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d. 22.3.2015 kl. 10.15 Søren Arensberg (fungerende formand) bød velkommen, og gik til første punkt på dagsorden. Punkt 1. Valg af dirigent. Som dirigent

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Den Eritreanske Støtteforening NYHEDSBREV, OKT. 2012

Den Eritreanske Støtteforening NYHEDSBREV, OKT. 2012 Den Eritreanske Støtteforening NYHEDSBREV, OKT. 2012 St. George skolen i Mendefera/Debub-regionen. Det er nu 21 år siden Eritrea blev en selvstændig stat og Eritrea stadigvæk først og fremmest et landbrugsland.

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

: afg. Holger Madsen. afg. Jan Hansen. Gunner spurgte om der var nogle indvendinger mod generalforsamlingens

: afg. Holger Madsen. afg. Jan Hansen. Gunner spurgte om der var nogle indvendinger mod generalforsamlingens Afholdt den. 22-02-16 i Munkebo forsamlingshus Antal fremmødte: 66 + 5 bestyrelsesmedlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Aflæggelse af foreningens reviderede regnskab. 4.

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Første møde med Poul Bendixen d.16-11-09 uge 47 Kaufman ideen: Kaufmann har været i tankerne De er lidt mere lokal, men mere den frække hund! Nerve vil gerne

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Referat fra generalforsamling i De Blå Baretter onsdag, den 25. feb. 2015

Referat fra generalforsamling i De Blå Baretter onsdag, den 25. feb. 2015 Referat fra generalforsamling i De Blå Baretter onsdag, den 25. feb. 2015 Der er afholdt generalforsamling i DBB Midtjylland. Bestyrelsen og Anders Bang mødte kl. 16.00 for at gøre alt klar til spisning

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere)

Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere) Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere) Den 21. november 2010 blev der holdt et møde i den gamle gymnastiksal her på skolen. Vi skulle stifte en andelsforening. Og hvorfor

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Beretning støtteforeningen for Bakke-hallen tirsdag den 28. februar 2012.

Beretning støtteforeningen for Bakke-hallen tirsdag den 28. februar 2012. Referat fra generalforsamling i støttegruppen for Bakkehallen tirsdag den 28. februar kl. 19.00 på Hejnsvig skole. Valg af dirigent: Lauritz Heick foreslået og valgt Fremlæggelse af årets beretning: V/

Læs mere

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum IKTYOSISFORENINGEN Iktyosis en gruppe af arvelige hudsygdomme Iktyosisforeningens 10 års jubilæum sommerarrangement 1.-2. juni 2013 på Hvidbjerg Strand Iktyosisforeningen har i år eksisteret i 10 år. Det

Læs mere

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011 Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Generalforsamling i Mediecentret. Forårslyset så at sige buldrer ind i det propfyldte lokale. De var der fra hele gamle

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab)

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab) Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Projekt & Kultur nr. 118, februar 2014 side 13 Unge burkinere øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Kunstnerisk skabelse en

Læs mere

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent.

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent. Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent. Lasse takkede for valget og satte mødet i gang med at konstatere

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org. Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Ordinær generalforsamling. 21. marts 2007

Ordinær generalforsamling. 21. marts 2007 Ordinær generalforsamling 21. marts 2007 William Rentzmann bød velkommen til de fremmødte, specielt bød han velkommen til de to foredragsholdere, Martina Henze og Henning Nørbæk. Han henviste til den udsendte

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 16. marts 2013, på Holbæk Vandrehjem

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 16. marts 2013, på Holbæk Vandrehjem Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 16. marts 2013, på Holbæk Vandrehjem 1. valg af dirigent Johnny Gybel blev valgt som dirigent med applaus og kunne efterfølgende bekræfte at Generalforsamlingen

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Referat af femte ordinære generalforsamling

Referat af femte ordinære generalforsamling Referat af femte ordinære generalforsamling Arne Jørgensen 27. september 2003 Til stede Palle Jørgensen (næstformand), Kaja Christiansen (formand), Morten Høgholm, Kåre Fiedler Christiansen, Arne Jørgensen

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 13 / Maj 2014

Nyhedsbrev nr. 13 / Maj 2014 Venskabsforeningen AMIGOS de El Doradito Socialt arbejde i det nordlige Nicaragua, støttet fra Danmark www.eldoradito.dk/amigos www.livudenvold.dk Email (formand Mie Buus): mie@altiboxmail.dk Nyhedsbrev

Læs mere

Generalforsamling i SAND Hovedstaden, d. 28.2.12

Generalforsamling i SAND Hovedstaden, d. 28.2.12 Generalforsamling i SAND Hovedstaden, d. 28.2.12 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere: Formand for SAND Hovedstaden Per Ernsten startede med at byde velkommen og indstillede til, at forsamlingen

Læs mere

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl. 1930 i Dalby forsamlingshus lille sal.

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl. 1930 i Dalby forsamlingshus lille sal. Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl. 1930 i Dalby forsamlingshus lille sal. Dagsorden: 1: Valg af dirigent 2: Bestyrelsens beretning 3: Det reviderede regnskab forelægges

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Couleur Café. Afrikansk musikfestival 2015 PROJEKTBESKRIVELSE. Lørdag 23. maj kl. 12:00 21:00. Facebook.com/couleurcafedk.

Couleur Café. Afrikansk musikfestival 2015 PROJEKTBESKRIVELSE. Lørdag 23. maj kl. 12:00 21:00. Facebook.com/couleurcafedk. Couleur Café Afrikansk musikfestival 2015 Lørdag 23. maj kl. 12:00 21:00 PROJEKTBESKRIVELSE Følg med på: Facebook.com/couleurcafedk Couleur Cafe 2015 Projektbeskrivelse Frivillige kræfter fejrer Nørrebros

Læs mere

Referat af Generalforsamlingen for Kettlebell Sport Danmark

Referat af Generalforsamlingen for Kettlebell Sport Danmark Referat af Generalforsamlingen for Kettlebell Sport Danmark Ad 1. Valg af dirigent Valgt er Irene Lorenzen Ad. 2 Valg af referent. Valgt er Frans Bach afholdt lørdag den 4. oktober 2014 i Nyborg Hallen

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER

Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER Vellykket loppemarked i Lyset SOS børnebyerne fik overskuddet... Glimt fra sommerfest og loppemarked Renovering af hovedtrappe Valby Kino Indkaldelse til generalforsamling

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4. 6. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4.-6. klasse 7 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...........................................3 b. Et lille vandkredsløb.......................................5

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

B E S L U T N I N G S R E F E R A T

B E S L U T N I N G S R E F E R A T B E S L U T N I N G S R E F E R A T AF ORDINÆR GENERALFORSAMLINGI NØRAGERSMINDE ANTENNEFORENING ONSDAG D. 22. MAJ 2007, NØRAGERSMINDECENTRET, LADEN. Formanden åbner generalforsamlingen, med en velkomst

Læs mere