BURKINA KONTAKT. Nordisk Kontaktblad for Burkina Fasos venner Nr. 90 Januar Guldgravere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BURKINA KONTAKT. Nordisk Kontaktblad for Burkina Fasos venner Nr. 90 Januar 2014. Guldgravere"

Transkript

1 BURKINA KONTAKT Nordisk Kontaktblad for Burkina Fasos venner Nr. 90 Januar 2014 Guldgravere

2 Burkina Kontakt Udgives af Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso i samarbejde med Vennskapsforeningen Burkina Faso- Norge. Burkina Kontakt udkommer 3 gange årligt, næste gang marts Deadline: 1. marts Tryk: Oplag: Atlas Plæhn Grafisk A/S 200 eksemplarer Redaktion: Niels Hougaard Strindbergsvej 45 DK-2500 Valby Tlf.: mail: Layout: Niels Hougaard og Ulrik Falk-Sørensen Indlæg til bladet sendes til redaktionen pr. mail i Word. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise eller forkorte og redigere indlæg og meddelelser. Eftertryk skal ske med angivelse af Burkina Kontakt som kilde. Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso v/ Ulrik Falk-Sørensen Søndergårds Allé 208 DK-2760 Måløv Tlf.: Mail: Vennskapsforeningen Burkina Faso-Norge v/ Torild Kylling Gneisveien 14 N-1430 Ås Norge Tlf.: Vänskapsföreningen Burkina Faso - Sverige c/o Emile Traoré Vintrosagatan 11 S Bandhagen Sverige Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso Bestyrelsen: Ulrik Falk-Sørensen, kasserer Maria Larsen Kortimi Zaumgrana Bedsted Lisbeth Larsen Niels Hougaard Thyge Christensen Suppleanter: Ole Mikkelsen Karl Aage Jørgensen Rie Koustrup Merete Laugbjerg Vera Teglgaard Mariame Kulai Morten Kuni Indhold Guldfeber i Burkina Faso Af Annie Sturesson side 3 Dobbelt fodbold-nederlag Af Thyge Christensen side 6 Mali igen Af Ole Zethner side 7 Kunstner, aktivist, med mere Af Thyge Christensen side 8 Transparency placering Af Thyge Christensen side 9 Det gode vand Af Karl Jørgensen side 10 Mere om planter Af Thyge Christensen side 14 Foreningssiden Af redaktionen side 15 Politisk usikkerhed Af Thyge Christensen side 16 Indkaldelse til Generalforsamling Af redaktionen side 16 Burkina Kontakt nr Januar

3 Guldfeber i Burkina Faso Håbet om guld som vej ud af fattigdom Af Annie Sturesson Landmænd afgiver jorden og elever forlader skolebænken. Kun for at finde guld. Den burkinske stat har svært ved at kontrollere de små guldminer, som har fået nye bysamfund til at vokse op i de seneste år. Men jagten på guld sker med livet som indsats. Handlen er i fuld gang langs hovedgaden. Under den brændende eftermiddagssol sælger kvinder ris og bønner. Børn balancerer med fade med lommetørklæder og vandposer på deres hoveder. I de simple boder tilbyder sælgere alt fra mobiltelefoner til tøj og køkkenudstyr. Et tilsyneladende helt almindeligt marked i en typisk vestafrikansk landsby. Men dette er ikke nogen almindelig landsby. Overalt ser man mænd i laset tøj dækket af støv og med lommelygter spændt fast til deres hoveder. Landsbyen er omgivet af opgravede huller, indrammet af larm fra generatorer. Det er en guldgraverby. Den bølgende slette i det sydlige Burkina Faso, et par kilometer fra byen Tiebele og en 10 kilometer fra grænsen til Ghana, er på et par måneder blevet forvandlet til en landsby på over to tusinde mennesker. De fleste er her for at søge efter eller købe guld. Andre har slået sig ned i landsbyen for at sælge varer og tjenesteydelser til minearbejderne. Nyheden om store guldforekomster i området har fået landmænd i området til at opgive deres marker og i stedet søge lykken i bakkerne. Selv guldgravere fra andre regioner i landet og nabolandene har fundet vej hertil. Det er muligheden for hurtig fortjeneste, som lokker. En mand siges at have fundet en guldklump til en værdi på 1,5 millioner franc CFA (svarende til kr.), som er en betydelig sum i Burkina Faso, hvor den gennemsnitlige indkomst er under 250 kroner om måneden. En af guldgraverne er Roger, en mand i trediverne fra en af de omkringliggende landsbyer. Han viser stolt en lille knappenålsstor skinnende klump af ubehandlet guld. Roger mener, at det drejer sig om knap et gram guld, som er omkring 300 kroner værd, og som skal deles med otte kammerater. Roger har et skævt smil og bruger det alt for velkendte udtryk i Burkina Faso: "C'est pas facille" ("Det er ikke let"). Vask af guld Nogle dage finder Roger og hans venner ingenting, og de dage, hvor de tjener noget, bruger de det meste i minelandsbyen. Rogers mål er at tjene penge nok til at købe en knallert. Roger tilhører en gruppe af guldgraverne, der søger efter guld i dybden. I huller på meters dybde skiftes de til at blive firet ned med en lommelygte på hovedet og en hakke i hånden. Et farligt arbejde, ofte med livet som indsats. For en måned siden brast væggene i et hul, og tre guldgravere omkom. En tragisk men langt fra usædvanlig hændelse. Roger trækker på skulderen og siger, at han og de andre minearbejdere ikke har noget alternativ. Minedriften i lille skala har sit udgangspunkt i fattigdom og indebærer ofte hele familier, voksne og børn. 14-årige Sidonie arbejder på et af spisestederne i guldbyen, hvor hun vasker op hver dag fra 7 til 18, for en løn Burkina Kontakt nr Januar

4 på mindre end 200 kroner om måneden. Da jeg møder hende, er hun i selskab med en gruppe jævnaldrende venner. Nogle af dem siger, at de kun arbejder i skoleferierne. Andre, som Sidonie har aldrig gået i skole. Lokal minedrift Guldminedriften udenfor Tiebele er ikke et usædvanligt syn i Burkina Faso. Guldminedrift i lille skala har en lang historie i landet og er i de seneste år steget kraftigt. Antallet af lokaliteter med minedrift skønnes at være over 500. Handlen omkring guldminedriften brødføder omkring mennesker. Det er en vigtig indtægtskilde for et af verdens fattigste lande, hvor 47 % af befolkningen på 15,7 millioner lever under fattigdomsgrænsen på omkring 5 kroner om dagen. Dog skal man ikke ignorere de negative socioøkonomiske virkninger af guldminedrift. Det faktum, at landmænd forlader markerne for at vaske guld risikerer at få store konsekvenser for et land, hvor der er fødevaremangel og stigende fødevarepriser. Ligeledes forlader flere og flere elever skolebænken for at lede efter guld. Tilstrømningen af guldgravere og kontanter i landdistrikternes fattige områder fører ofte til en stigning i forekomsten af prostitution og socialt relaterede problemer. Desuden er metoderne i guldminedriften meget enkle og ofte forbundet med store risici. Med undtagelse af få maskiner importeret fra Kina gøres alt arbejdet, opgravning, vask af guldmalm og knusning af malm ved håndkraft. For at samle guldet bruges kviksølv, som får guldet fra malmen til at samles i sølvfarvede klumper. Metoden betyder store sundhedsmæssige risici, bl.a. for nervesystemet, og har væsentlige negative virkninger på grundvandet og miljøet. Et andet stort problem med denne form for minedrift er, at det i høj grad foregår uden regeringens kontrol. Officielt anslås produktion for året 2011 til mere end 500 kg. Dette omfatter kun den produktion, der finder sted i henhold til reglerne (dvs. hvor en personlicens til at udvinde guld og dermed ansvarlighed for sikkerheden, og at det indvundne guld sælges gennem en af de statsanerkendte købere). Den faktiske produktion er anslået af Ministeriet for Minedrift til 7 tons, men ifølge industriens aktører, kan det være så meget som 17 tons. I kampen mod den illegale guldhandel har staten siden 2004 haft et statsligt organ: Den nationale brigade mod bedrageri med guld, med det formål at kontrollere handel og bekæmpe svig. Agenturets direktør Antoine Karamiry fortæller opgivende om mangel på ressourcer og et begrænset mandat. - For et par måneder siden fik vi en insidertip. Dette førte til, at en mand blev stoppet midt om natten i en bil med 23 kg sort guld på vej til Ghana. Et par måneder senere var manden på anklagebænken, og til trods for den store beslaglæggelse, blev han løsladt. Dommeren mente, at beviserne var utilstrækkelige. Karamiry sukker og klager over udbredt korruption inden for det nationale retssystem. Han peger på et lille pengeskab ved siden af sit skrivebord: - I forventning om en eventuel appel, så opbevares guldet i mit kontor. Det regionale sorte marked af guld skyldes de forskellige skatteregler i regionen. Lavere afgifter på guld resulterer i, at Togo, med en meget begrænset guldproduktion, er en forholdsvis stor guldeksportør. For Burkina betyder det tab af tiltrængte skatteindtægter. Fra et makroøkonomisk perspektiv udgør minesektoren ikke kun muligheden for øgede skatteindtægter, men også for investeringer. Siden selvstændigheden fra Frankrig i 60'erne har Burkinas økonomi været baseret på bomuld og landbrug med en lille uudviklet produktion begrænset til fødeva- Burkina Kontakt nr Januar

5 rer. Forhåbningerne er derfor store til minesektoren. På grund af den høje pris på guld har flere internationale mineselskaber etableret sig i landet i områder rigt på mineraler og tvunget guldgraverne ud. I dag er der seks miner og to under opførelse, de fleste med canadiske eller australske ejere. Fra en beskeden produktion på mindre end et ton i 2007, steg produktionen til 32,9 tons på fire år. Guld har siden 2009 været landets vigtigste eksportvare. Burkina er nu en mellemstor producent, men er et godt stykke efter nabolandet Mali, der har en årlig produktion på 50 tons. Indtægterne fra minerne er blevet en stadig vigtigere del af statens indtægter. I 2011 udgjorde eksporten af guld 11% af BNP. "Ressourcefælden" ("resource curse" på engelsk) er nu et veletableret udtryk for det overraskende fænomen, at lande rige på naturressourcer har en tendens til at vokse langsommere end lande med få naturressourcer. Disse lande præges i højere grad af udbredt korruption, svage institutioner og konflikter. Indtægter fra minedrift medfører drastiske omkostninger på andre områder. Storstilet minedrift er kapitalintensiv, skaber relativt få arbejdspladser og medfører store negative miljøpåvirkninger. Tilfælde af forurenet drikkevand, døde dyr, tvangsforflytninger og ødelæggelse af veje har ført til spændinger og konflikter med den lokale befolkning. Problemet med minesektoren er kompleks og på flere niveauer. Som ungt minedriftsland har myndighederne ikke megen viden eller ressourcer til at følge op på mineselskabenes overholdelse af miljøreglerne. Burkina vedtog i 2003 en generøs minedriftsregulering for at tiltrække mineselskaber. Man ønskede at kompensere for de høje investerings-og driftsomkostninger, især med hensyn til dårligt udviklet infrastruktur, høje import- og toldgebyrer og høje elpriser. I lyset af de høje guldpriser har myndighederne i næsten to år forsøgt at genforhandle reguleringerne, som dog støder på modstand fra mineselskaberne. Man bør understrege, at der er tvivl om, hvor længe boomet i guldsektoren vil fortsætte. Minerne er spredt og kræver relativt høje udviklingsomkostninger, hvilket betyder, at rentabiliteten kræver fortsat høje guldpriser og et gunstigt investeringsklima. Kun få udviklingslande har formået at opnå fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig vækst baseret på minedrift. Desværre gør den såkaldte ressourcefælde sig i stedet for gældende i mange ressourcerige lande. Hårdt arbejde i minen Forskellige initiativer er taget for at forbedre styringen i ressourcerige lande og for at øge synligheden omkring de finansielle strømme fra mineselskaberne til staten. Et af disse er Extractive Industries Transparency Initiative (EITI), der blev lanceret i 2002 af den tidligere britiske premierminister Tony Blair og har til formål at skabe større åbenhed i udvindingsindustrien ved at opfordre mineselskaber til at offentliggøre, hvor meget de betaler til staten, og at staten til gengæld offentliggør skatteindtægter fra mineselskaber. Initiativet er frivilligt. Dakar Djiri fra Burkina Fasos Nationale Sekretariat for EITI håber at EITI s mandat forlænges. Udover transaktionerne mellem virksomhederne og staten, ønsker vi også at følge de tidligere stadier af produktionen, såsom uddeling af kontrakter, og hvordan staten fordeler og bruger indtægterne fra minedriften, siger Dakar Djiri. Burkina Faso har ansøgt om at tilslutte sig initiativet og har siden 2009 arbejdet for at opfylde de forskellige kriterier. Man arbejder på at udgive rapporter, engagere civilsamfundet og gennemføre ændringer. Djiri Burkina Kontakt nr Januar

6 fastslår, at staten ikke har kunnet følge med i den hurtige udvikling i minesektoren. Myndighedernes kapacitet til at følge minesektoren, både med hensyn til ressourcer og personale, skal styrkes, og der bør etableres opfølgningsmekanismer på nationalt og lokalt plan. Vi har brug for et forum for diskussion mellem mineselskaberne, myndigheder og lokale folk for at kunne håndtere og forebygge socioøkonomiske problemer i forbindelse med minedriften. En positiv socioøkonomisk udvikling på lokalt plan er ikke kun afgørende for de lokale, men også for mineselskabernes drift på lang sigt. Arbejdsforholdene i Tiebele og andre minedriftsområder i landet vidner om behovet for større dialog for både store og små miner, og hvordan myndighederne kan regulere udvindingen bedre. Udfordringerne er mange og store, men på samme tid, bør man ikke ignorere de muligheder, som minesektoren, forudsat et klart og respekteret regelsæt, kan medføre. Guldindtægterne skal anvendes til at stimulere den lokale industri eller forbedre landbruget. Mineindustrien skal udgøre en del af en større og mere bæredygtig strategi, hvor indtægterne anvendes til investeringer i andre dele af økonomien, som uddannelse, sundhed og infrastruktur. Først derefter kan der opnås en økonomisk og social udvikling. For på trods af håb om guld er fremtiden for landet sandsynligvis ikke i jorden men i folket. Billederne er fra minerne i Tiebele. Artiklens forfatter Annie Sturesson har som nationaløkonom i 2 år arbejdet ved EU s delegation i Burkina Faso. Artiklen er fra vores svenske søsterblad, Burkina Kontakt. Oversættelse: Ulrik Falk-Sørensen Dobbelt fodbold-nederlag Af Thyge Christensen Både det danske og det burkinske landsholds udsigter til at deltage i verdensmesterskaberne i Brasilien blev knækket allersidst i en kamp for Burkinas vedkommende i den anden play off kamp mod Algeriet i Algeriet. Kort før dommerens fløjt scorede Algeriet det mål, de skulle bruge for at overtage Burkinas plads på reglen om udebanemål (efter burkinsk 3-2 sejr på hjemmebanen i Ouagadougou). Alle burkinere var enige om, at dommeren havde favoriseret hjemmeholdet, og allerværst var det, at dommeren skulle have fløjtet kampen af 3-4 minutter for tidligt. Det klagede man naturligvis til FIFA over, og onsdag den 20.november midt på eftermiddagen bredte sig så det rygte, at Burkina havde fået ret, og derfor skulle overtage Algeriets plads som kvalificeret. Jeg så bl.a. en ung motorcyklist køre lykkelig gennem Bobo Dioulassos gader med et stort burkinsk flag, indtil de sociale medier og utallige mobiltelefoner med sædvanlig hastighed havde rundsendt meddelelsen om, at det altså blot var et rygte. Og Burkina kom ikke med til deres første VM denne gang. Burkina Kontakt nr Januar

7 Mali igen Af Ole Zethner U-landsnyt.dk meddelte , at Folketinget enstemmigt har vedtaget, at Danmark efter anmodning fra FN, vil sende et Hercules-transportfly og stabsofficerer til Mali i begyndelsen af Dette er et bidrag til FNs fredsbevarende operation MINUSMA for en periode af op til fem måneder fra 1. februar Det danske flybidrag, som forventes også at omfatte op til ca. 60 personer, skal operere internt i Mali samt sendes til andre destinationer i regionen. Denne støtte følger regeringens lancering af et regionalt Freds- og Stabiliseringsprogram for Sahel, der omfatter Mali og de øvrige lande i Sahel-regionen. Lanceringen af programmet skete under FNs generalforsamling i september 2013 som en af Villy Søvndals sidste aktiviteter som udenrigsminister. Programmets tre fokusområder er 1. Støtte til dialog og forsoning 2. Sikkerhedssektor-indsatser, samt 3. Bekæmpelse af voldelig ekstremisme og organiseret kriminalitet og koster 125 millioner kroner over 5 år. Det er ikke klart, om udgiften til militærstøtten er en del af dette beløb. Med Freds-og Stabiliseringsprogrammet prøver den danske regering at adressere udfordringerne i forbindelse med de fire sameksisterende historisk-politiske konfliktpotentialer opstillet af Signe Marie Cold- Ravnkilde fra DIIS, omtalt i septembernummeret af Burkina Kontakt Udenrigsminister Holger K. Nielsen siger om den enstemmige opbakning til flyindsatsen, at den er et stærkt signal om det danske engagement i at skabe fred og stabilitet i Mali, en stabilitet, der også har stor indflydelse i andre lande i Sahel-regionen. Sikkerhedsindsatsen går hånd i hånd med Danmarks politiske støtte, udviklingsbistand og humanitære indsats i Mali - og i Sahel-regionen. Beslutningen i Folketinget vækker ikke udelt begejstring i Danmark. Det gælder f.eks. organisationen Aldrig Mere Krig, der mener, at udsendelsen af Hercules-fly og soldater er et led i at drage Danmark ind i et militært samarbejde i EU, på trods af vores forsvarsforbehold. Aldrig Mere Krig betragter den europæiske indblanding i Mali som en kamp om naturressourcer i Afrika under dække af at være en fredsmission. Jeg mener, at det var nødvendigt at intervenere militært i januar 2013 for at undgå, at Bamako og dermed hele Mali blev erobret af islamistiske ekstremister. Spørgsmålet er nu, hvor længe man er nødt til at fortsætte fransk og anden europæisk militær indblanding. Trækker det ud, vil de udenlandske tropper efter al sandsynlighed blive mere og mere upopulære hos befolkningen, især hvis støtten til almindelige mennesker i landet ikke mindst tuaregerne - ikke giver resultater hurtigt nok. Der er hyppigt en tendens til, at vi opfatter meget synlige militære aktioner som vigtigere end mindre synlige resultater af langsigtet støtte som f.eks. øget skolegang, vaccinationer og adgang til rent drikkevand. En ting står klart, nemlig at militære indsatser altid er meget kostbare, og at de mange penge kunne forbedre et meget stort antal menneskers liv væsentligt. Det er derfor meget vigtigt, at krigsindsatsen i Mali ikke kommer til at overskygge støtten til de fredelige indsatser på jorden, der bringer varige forbedringer i menneskers leveforhold, som er en forudsætning for stabiliteten i Sahel. Referencer Rådgivere for Udenrigsministeriet: Danmark støtter fred og stabilisering i Sahel-regionen med nyt program til 125 mio. kr. Udenrigsministeriet, København U-landsnyt.dk: Danmark klar med militært bidrag til Mali det er ikke alle glade for. U-landsnyt, Zethner, Ole: Krigen i Mali. Burkina Kontakt nr. 89, september Zethner, Ole: Tuareg-oprøret og krigen i Mali. Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso s hjemmeside. Burkina Kontakt nr Januar

8 Kunstner, aktivist, museumsgrundlægger, brændesamler Af Thyge Christensen Det ligger stærkt i den danske kultur, at vi vil skille ting ad og så analysere de enkelte dele. Det er vi bedst til. At se helheder og sammenhænge er ikke vores styrke, selv om vi i disse år udvikler os i den retning. Omtrent det modsatte kan man sige om den burkinske grundholdning til livet. At alting hænger sammen, og hvordan de er forbundne - er vigtigere end de enkelte dele. nu forladt til fordel for bylivets muligheder. Hvad er han? spørger en dansker og mener som regel: Hvad arbejder han med, hvad lever han af? Moussa samler brænde i omegnen og sælger det på markedet. Det bliver man ikke rig af og det er han sandelig heller ikke. Der er ikke strøm og rindende vand i hjemmet, og man kan godt bekymre sig over, hvordan de klarer hverdagen Moussa og hans kone og deres børn. Og der kommer jo ikke mere brænde ind på markedspladsen af, at han åbenbart går i stå, når han finder et stykke træ, der udtrykker noget særligt, noget der ligger ham på sinde. Det kan for eksempel være en stiliseret kvindefigur som påmindelse om betydningen af kvindernes ret til ligestilling. Og så kommer den ikke på markedet, men bliver sat op i hans museum. Moussa kender ikke kunstbegrebet installation, men kan beskrive tanken med alt, han har lavet og udstillet Den erfaring tænker jeg på, når jeg prøver at skrive et par ord om en god bekendt gennem mange år, Moussa Ouattara der i dag bor i provinsbyen Orodara i det sydvestlige Burkina. Som ung gik han i realskole her i byen, men da hans far døde, blev han kaldt hjem til markarbejdet i landsbyen. Den har han Moussa Ouattara ser muligheder i alt Burkina Kontakt nr Januar

9 Han behøver ikke mene det samme med ordet museum, som vi plejer at gøre og det gør han heller ikke. Politiske og kulturelle tilkendegivelser blander sig med kunstværker og fortidige genstande så som hans bedstefars gamle slavelænker. Hen over årene ser jeg hans samling udvikle sig i mangfoldighed, men ikke i klar retning. Han har engang bedt mig om nogle links til fransksprogede hjemmesider for museer. Han vil jo gerne lære noget om den verden af udtryk og tilkendegivelser, han har kastet sig ud i. Denne lille artikel er skrevet i et naivt håb om, at en eller anden vil fatte interesse for hans projekt og måske kan hjælpe ham videre. Han ved, at han har brug for en viden, han ikke umiddelbart har adgang til. Og det er bestemt ikke noget dårligt udgangspunkt for at tage imod ny viden. Huset gjort klar til danske gæster Af Thyge Christensen Transparency placering Transparency International har netop offentliggjort årets liste over alverdens lande, listet efter grad af korruption og førstepladsen deles af Danmark og New Zealand, sidstepladsen af Afghanistan, Somalia og Nordkorea. Burkina Faso har samme score som i 2012 nemlig 38, hvor 0 er udtryk for ekstrem korruption og 100 udtryk for ingen korruption i samfundet. Landet er som nr. 83 af 175 lande bedre placeret end sine mange nabolande (undtagen Ghana). Også placeringen svarer til I virkelighedens verden må det betragtes som en positiv nyhed. Og mit nylige besøg i landet har igen bekræftet, at der på det økonomiske felt er optimisme at spore. Mange tror på, at der er bedre tider på vej, men jeg skal huske at understrege, at jeg denne gang ikke har været helt oppe nordpå. Sikkerhedssituationen er dog forbedret så meget, at mennesker med hvid hud nu tillades at køre til Gorom-Gorom i arbejdssammenhænge. Jeg regner med selv at komme derop i februar. Burkina Kontakt nr Januar

10 Det gode vand Af Karl Jørgensen, hydrogeolog Indledning Jeg har tidligere i Burkina Kontakt beskrevet de tekniske forhold omkring vandforsyning i Burkina Faso, både hvad angår tilstedeværelsen af grundvand og de hjælpemidler man har til at hente det op med, herunder også problemerne med at vedligeholde udstyret. Jeg har også nævnt, at der er andre problemer forbundet med den slags fremskridt. Den første gang jeg var i Gorom-Gorom for at finde vand i 1984, mødte jeg en tuareg, der fortalte mig, at ude ved hans landsby havde de fortræffeligt vand. Landsbyen var lige uden for Gorom-Gorom, så jeg fik ham op i bilen, og så kørte vi af sted. Da vi havde kørt et par km, var der ikke skygge af en landsby, og vi var midt på en tør slette. Han bedyrede, at vi lige straks var der, det var lige derhenne. Da vi havde kørt 10 km, nåede vi frem til et tørt vandløb med buske og et par tuareghytter. Det gode vand viste sig at være noget muddervand i bunden af et par udgravede huller midt i flodlejet, et såkaldt puisard felt. I min nye vens øjne var dette godt vand, men jeg vidste, at dette vand var fyldt med jordbakterier og E. coli fra dyrenes afføring, og skyld i den diarré, der kostede 1/3 af landsbyens børn livet, inden de blev 5 år. Det burde da være nemt at forklare ham, men det er det ikke. Folketro Det er her meget væsentligt at gøre sig klart, at selvom vi kommer og giver en landsby en boring og en pumpe, er det langtfra sikkert, at befolkningen vil bruge den. Befolkningen vil nok være meget glad for pumpen, og takke den ædle giver mange gange. For om ikke andet giver det landsbyen en højere status, at de har fået deres egen pumpe, nu er de blevet en moderne landsby. Men der fra og til at bruge og vedligeholde pumpen er der et stykke vej! Hvorfor det? Årsagerne er mange, og har ofte forskellig betydning fra sted til sted. Det mest prosaiske er, at grundvand oftest smager helt anderledes end det vand, man hidindtil har brugt som drikkevand. Traditionelle vandkilder er som oftest overfladenære, hvis ikke direkte overfladevand, og det betyder, at det kun har et meget begrænset indhold af opløste salte, også selv om det er mudret. Dette gælder også for det meste brøndvand fra traditionelle brønde. Grundvand fra dybe boringer indeholder til gengæld næsten altid mange opløste salte, der giver vandet en distinkt smag. Oftest er dette den første forhindring for at få folk til at bruge vandet, da de synes, at det smager ubehageligt. Manglen på liv i vandet kan få folk til at tænke, at der må være noget galt med det, når det virker helt sterilt. Der kan desuden være mere vanskeligt håndterbare ting ved boringer. De kan for eksempel være boret i en hellig lund! I Burkina ligger der mindre krat og små skovområder rundt omkring, og disse er hellige og må ikke besudles. Mange af disse krat er sammenfaldende med steder, hvor der er sprækker og gode vandførende lag. Men hvis man laver en boring sådan et sted, vil folk være bange for at bruge pumpen på grund af ånderne. De, der er ansvarlige for at lave boringen, må også formilde ånderne, for ellers er der ingen der vil bruge vandet! Hvem må bruge pumpen? Et andet problem man ofte løber ind i, er hvem der faktisk har brugsretten til en pumpe. De allerfleste vandforsyningsprojekter udføres for det lokale samfund som helhed, med andre ord, alle i lokalsamfundet har lige adgang til pumpen. Men sådan ser man langtfra på sagen alle steder. Mange steder er det dem, der ejer jorden hvor pumpen står, der mener, at de også ejer pumpen og derfor brugsretten til den, herunder retten til at tage sig betalt for oppumpet vand. Ifølge den burkinske vandforsyningspolitik er vandforsyningspunkter Burkina Kontakt nr Januar

11 kollektive, og der skal vælges en vandkomité for hvert vandforsyningspunkt, som på befolkningens vegne bestyrer vandforsyningspunktet, sikrer driften, adgangen og vedligeholdelsen af punktet. Ikke desto mindre kan man finde landsbyer, hvor 3 af landsbyens 4 vandpunkter står ved siden af den traditionelle høvdings hus, og vedligeholdelsen sikres gennem en ekstraordinær bidragsudskrivning blandt landsbyens befolkning. Vandbærere venter på vand Et andet velkendt kildent problem er nomaders brug af pumperne. Nogle landsbysamfund låser pumpen af for at forhindre, at forbipasserende nomader bruger den, og henviser i stedet nomaderne til at bruge den gamle brønd. Hvis der er vand i den gamle brønd, er det også helt i orden, da nomaderne synes, at det er langt hurtigere at fylde deres skindsække fra en brønd, end fra en boring med en håndpumpe. Men er der ikke tilstrækkeligt vand i brønden, så er der problemer. Nomaderne er normalt bedre bevæbnede end landsbyboerne, så de trækker oftest det længste strå i den slags konflikter. Det fører så til, at bønderne tilkalder gendarmeriet, og at konflikten eskalerer. I Burkina Faso er det en del af den nationale strategi for vand, at boringerne ikke skal ligge mere end 200 m fra landsbybebyggelsen for at sikre, at kvinderne får den kortest mulige vandbæringsvej, således at de kan få mere tid til andre beskæftigelser, såsom familie, indkomstgenererende sysler som håndværk og handel eller måske endda uddannelse. Men mange gange har det vist sig, at kvinderne slet ikke er enige i disse ædle tanker. De vil meget hellere fortsætte med at hente vand fra den fjerntliggende brønd eller vandhuller, fordi denne vandring og arbejde ved vandpunktet er deres daglige åndehul, hvor de er væk fra mandens krav og ører, og kan snakke med deres medsøstre om det, de finder vigtigt, uden at være overvågede. Behandling af vandet Har kvinderne først fået pumpet det rene vand op, er der to problemer der melder sig: hjemtransport i en ren beholder til hjemmet, og efterfølgende opbevaring af vandet under hygiejniske forhold. Traditionelt har kvinderne hentet vand i lerkrukker af varierende størrelse, normalt afhængig af kvindens bæreevne. 20 l er ikke usædvanligt. I nyere tid er lerkrukkerne så ofte blevet erstattet med emaljerede fade og beholdere, men også af forskellige former for plasticbeholdere, mest almindeligt gule 10 l dunke, der har indeholdt palmeolie. Mange kvinder har lært, at de skal have et låg til at dække beholderen med, hvis det ikke er en dunk med skruelåg. Krukken eller dunken bæres hjem på hovedet, og ofte går flere kvinder sammen og snakker hele vejen hjem. Når kvinderne kommer hjem, bliver vandet hældt op i en stor lerkrukke lige uden for døren. Krukken er dækket med et låg hvorpå står et drikkebæger, som så dyppes ned i krukken efter behov. Flere projekter har prøvet at introducere en beholder der står lidt oppe, og Burkina Kontakt nr Januar

12 som i bunden har en spunshane, som man kan tappe vand af, og hvor man i toppen har et tragtformet åbning, som man kan dække med gazestof, når man hælder vandet op. En god idé, men ofte svær at få folk til at bruge. Formidling af viden om det gode vand Hvordan overbeviser man befolkningerne om at bruge det rene vand på den bedste måde? I begyndelsen troede man, at hvis man gav folk en pumpe med rent drikkevand, så ville de naturligvis hurtigt indse, hvorfor de skulle bruge det. I begyndelsen af vanddekaden i 80'erne blev det dog klart, at sådan hang verden ikke sammen. Hvis man ønskede, at folk skulle bruge vandet mest hensigtsmæssigt, og samtidig vedligeholde de dyre installationer, så var man nødt til at undervise dem i brugen af dem. Derfor begyndte man at uddanne personer, der skulle fortælle folk om, hvorfor de skulle bruge det fine vand fra pumpen, og hvorfor de ikke længere skulle bruge vandet fra pytter, floder og mudderhuller. I de franske områder hedder denne type arbejdere animateurs, i de engelsk talende socialworkers, socialarbejdere. Idéen med animatørene er, at de først og fremmest skal lære hvordan man bedst sælger et budskab, hvad enten det er rent vand, en bedre dyrkningsmåde af en eller anden afgrøde, fremme benyttelse af forbedrede brændekomfurer, hensigtsmæssig behandling af børn for at begrænse børnedødeligheden eller noget andet. Historien om formidlingen I begyndelsen brugte man kun animatørerne til at formidle budskabet om det rene vand lige omkring det tidspunkt, hvor man installerede pumpen. Men det blev snart klart, at man måtte gå anderledes systematisk til værks for at opnå den ønskede holdningsændring til rent vand hos et bredere udsnit af landsbyer. Det blev hurtigt til, at en væsentlig del af budgettet i en landsbyvandforsyningskampagne blev reserveret til at få vænnet og motiveret landsbyboerne til at skulle have rent drikkevand. Metoderne blev stadig mere avancerede, fra at være simple tegninger og korte budskaber, over lysbilledshows, og videoer, både professionelle og lokale amatører til teatre og sange, hvor befolkningerne blev direkte inddraget i skabelsen af sketches og sange. En udviklingsrække af begivenheder blev opstillet, hvor man startede med orientering af landsbyer i et område om, at de er udset til kampagneområde, og at man kunne indsende et ønske om en pumpe til den lokale vanddirektion. De landsbyer, der søger, bliver udsat for en første gennemgang i vanddirektionen, og hvis de findes egnede til en pumpe, får de et første besøg af animatører (de arbejder normalt i dobbeltkønnede hold). Formidlingens logik Animatørene orienterede landsbyen om udviklingsrækken, og man lavede en kortlægning af landsbyen og dens vigtigste orienteringspunkter, idet man bad befolkningen angive, hvor de helst vil have den fremtidige pumpe. Kortet var ikke et opmålt kort, men landsbyens opfattelse af sig selv i rummet. Under den første orientering fik landsbyen desuden at vide, hvor meget de selv skulle bidrage med til projektet. I en lang periode var landsbybidraget omkring FCFA. Bidraget var kun en brøkdel af de samlede omkostninger ved at få en pumpe, men var nationalt bestemt for at give landsbyen en fornemmelse af ejerskab til pumpen. Når et passende antal landsbyer i en given region havde indbetalt, kunne borekampagnen starte. Animatørene kom atter ud og fortalte landsbyboerne om deres rettigheder og pligter overfor borefolkene, og startede organiseringen af en landsbykomité. Når boringen var udført, blev den vurderet, og landsbyen fik at vide om den var positiv. I Burkina er 85 % af boringerne umiddelbart brugbare til en håndpumpe (færre mod nord end mod syd). Herefter blev der bygget en indhegnet platform i cementsten, hvor pumpen placeres centralt. Mange platforme har et afløb i en støbt kanal, der fører frem til et drikkevandstrug, hvor dyrene kan vandes. Animationsholdet kom atter tilbage og sikrede, at pumpekomitéen er aktiv, og at befolkningen havde fået en forståelse af hygiejnen omkring pumpe og vandbæring og opbeva- Burkina Kontakt nr Januar

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010 NØDEBO NIMBUS NYT 1. kvartal 2010 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Din Håndbog Støt et barn - og skab udvikling

Din Håndbog Støt et barn - og skab udvikling Din Håndbog Støt et barn - og skab udvikling Velkommen Tak fordi du vil støtte et barn gennem BØRNEfonden. Som sponsor i BØRNEfonden bidrager du til at skabe en bedre fremtid for det enkelte barn, dets

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning.

Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. Generalforsamling i (NDV) Norddjurs Vandråd. Tidspunkt: Den onsdag 2. marts 2011 kl. 19.00 Sted: Fjellerup Aktivitetshus, Niels Iuels Plads 3, 8585 Glesborg. Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden:

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Referat fra stiftende generalforsamling - Lørdag d. 8/5 2010

Referat fra stiftende generalforsamling - Lørdag d. 8/5 2010 Referat fra stiftende generalforsamling - Lørdag d. 8/5 2010 Burkinagruppen blev stiftet lørdag den 8. maj 2010 i Stavtrup ved Århus. 19 voksne og 8 børn deltog i stiftelsen af foreningen. Efter velkomst

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Emmaus Express nr. 29 marts 2015

Emmaus Express nr. 29 marts 2015 Emmaus Express nr. 29 marts 2015 - oversat fra engelsk til dansk af Émilie Motte - fodnoter af Jørgen Olsen. Side 1 Rettigheder for alle. Måden hvorpå Emmaus-grupper i fællesskab sætter gang i bevægelsens

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Referat af Generalforsamling

Referat af Generalforsamling Referat af Generalforsamling Dato: 20. april 2013 Tid: kl. 11.00 Sted: Vejle Center Hotel Årsmødet indledes med sang. Årets solfanger. Tag da kun min sidste spinkle mønt. Livets sol er min den sidste del

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Æbleværkstedet Nonnetit NYHEDSBREV NR. 3 marts 2010

Æbleværkstedet Nonnetit NYHEDSBREV NR. 3 marts 2010 Æbleværkstedet Nonnetit NYHEDSBREV NR. 3 marts 2010 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling: onsdag d. 21.april kl.19.30 på Grevinge Centralskole. Dagsordenen har kun et væsentligt punkt: Generalforsamlingen

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Vedtægter for GO2Green

Vedtægter for GO2Green 1 Navn Foreningens navn er: GO2Green. 2 Hjemsted Foreningen har hjemsted i Svendborg. 3 Formål Foreningens formål er medvirke til, der opnås årlige målbare reduktioner af energiforbruget og CO2-belastningen

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. Mandag d. 28. marts 2011 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen).

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. Mandag d. 28. marts 2011 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen). Historisk materiale. Det følgende er klippet fra Julespareforeningens gamle hjemmeside, der indeholdt originale dokumenter fra foreningens generalforsamlinger fra 2001 til og med 2011. Indkaldelse til

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08.

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. 1.Velkomst Susanne bød velkommen og der var et specielt velkommen til vores nye kasserer, Erik. 2. Valg af dirigent, referent samt næste møde. Dirigent:

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i AB Hesseløgård, mandag den 22. april 2013 klokken 19:00

Referat af ordinær generalforsamling i AB Hesseløgård, mandag den 22. april 2013 klokken 19:00 8. maj 2013 Referat af ordinær generalforsamling i AB Hesseløgård, mandag den 22. april 2013 klokken 19:00 Bestyrelsen takker for en god og ordentlig generalforsamling samt det gode fremmøde. Der skal

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2009 Fra generalforsamlingen 2009 Indhold: - Generalforsamlingen den 6. februar Årsplan 2009 Delegeretvalg til landsmødet 31. marts Mød Hans Henrik Larsen

Læs mere

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

PROTOKOL GENERALFORSAMLING Ordinær generalforsamling i Kaj Lykke Golfklub Tidspunkt: Tirsdag den 22. februar 2011 Sted: Klubhuset Bramming Kultur & Fritidscenter, Idræts Alle 10, 6740 Bramming Tidspunkt: kl. 19:00 Dagsorden: 1.

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Alan Lunde Sørvad Formand Henning J. Rasmussen Snejbjerg Johannes Støttrup Sdr. Felding Kasserer. Søren Andersen Aulum Referent

Alan Lunde Sørvad Formand Henning J. Rasmussen Snejbjerg Johannes Støttrup Sdr. Felding Kasserer. Søren Andersen Aulum Referent Referat af repræsentantskabsmødet 28. april 2014 Deltagere fra vandrådet i Herning Kommune: Alan Lunde Sørvad Formand Henning J. Rasmussen Snejbjerg Johannes Støttrup Sdr. Felding Kasserer Torben Jensen

Læs mere

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014 Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014 Søndag den 30. marts kl. 11:00 i selskabslokalerne Præstevangsvej 10A, 8210 Aarhus V 49 haver repræsenteret (60 personer) l. Valg af dirigent Anette, have

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Referat af Ordinær generalforsamling i GF NORDVEST 10/4 2013 kl. 19.00 på Café Utopia, Holstebro

Referat af Ordinær generalforsamling i GF NORDVEST 10/4 2013 kl. 19.00 på Café Utopia, Holstebro Referat af Ordinær generalforsamling i GF NORDVEST 10/4 2013 kl. 19.00 på Café Utopia, Holstebro Nr. 33 04-2013 Referent: Tina Nielsen Fremmødte: 36 personer med i alt 29 stemmer Dagsorden ifølge udsendt

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Referat fra Ordinær Generalforsamling (I alt 7 sider.) For Præstø Antennelaug. Mandag den 30. marts 2013 kl. 19.00 Multicentret, 4720 Præstø

Referat fra Ordinær Generalforsamling (I alt 7 sider.) For Præstø Antennelaug. Mandag den 30. marts 2013 kl. 19.00 Multicentret, 4720 Præstø Referat fra Ordinær Generalforsamling (I alt 7 sider.) For Præstø Antennelaug. Mandag den 30. marts 2013 kl. 19.00 Multicentret, 4720 Præstø Formanden Steen Sønderup bød velkommen. 1. Valg af dirigent

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Referat af generalforsamling onsdag den 20. november 2013 Kl. 19.30 i Falling Forsamlingshus.

Referat af generalforsamling onsdag den 20. november 2013 Kl. 19.30 i Falling Forsamlingshus. Referat af generalforsamling onsdag den 20. november 2013 Kl. 19.30 i Falling Forsamlingshus. Generalforsamling afholdtes jf. dagsorden med 21 fremmødte forbrugere ex. bestyrelsen. 1. Valg af dirigent:

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 14 September 2014

Nyhedsbrev nr. 14 September 2014 Nyhedsbrev nr. 14 September 2014 Med dette nyhedsbrev ønsker vi at bringe alle den glædelige nyhed, at Venskabsforeningen d. 11. juni fik meddelelsen om, at vores nye projekt Drømmen om et bedre Murra

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Emne: Generalforsamling 2007. Dato: Fredag den 27. april 2007. Byggecentrum, Middelfart. Dagsorden:

Emne: Generalforsamling 2007. Dato: Fredag den 27. april 2007. Byggecentrum, Middelfart. Dagsorden: Emne: Generalforsamling 2007 Dato: Fredag den 27. april 2007 Sted: Deltagere: Byggecentrum, Middelfart Se deltagerliste Dagsorden: 1) Valg af dirigent 2) Fremlæggelse af beretning 3) Fremlæggelse af regnskab

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 16 Juli 2015. Så er det blevet sommer og nyhedsbrev nr. 16 er klar - til lidt sommerferielæsning!

Nyhedsbrev nr. 16 Juli 2015. Så er det blevet sommer og nyhedsbrev nr. 16 er klar - til lidt sommerferielæsning! Nyhedsbrev nr. 16 Juli 2015 Så er det blevet sommer og nyhedsbrev nr. 16 er klar - til lidt sommerferielæsning! Projektbesøg: Siden sidste nyhedsbrev i december 2014 har venskabsforeningen aflagt 3 besøg

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 NYT FRA SKOLEN Læs denne gang: En elev fortæller Pouls initiativ: Giv en skærv til skolen i stedet for en fødselsdagsgave Husk at medlemsbidraget

Læs mere

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars Vi havde med udgangen af 2014 1266 forbrugere tilsluttet vandværket. Vi udpumper 150.000 m 3 vand. Bestyrelsen har igennem årene prioriteret vedligeholdelse af ledningsnettet kvalitet højt og vi har derfor

Læs mere

8. Generalforsamling i FORENINGEN KILANGORO

8. Generalforsamling i FORENINGEN KILANGORO 8. Generalforsamling i FORENINGEN KILANGORO Hvornår: lørdag den 29. maj 2010 kl. 13.00 17.00 Sted: Kærnehuset, Nedergade 6, 1. sal, 5000 Odense C REFERAT OBS: Det, der står i kursiv, er beslutninger/konklusionsforslag.

Læs mere

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014 VESTRE BAADELAUG Bådehavnsvej 6 9000 Aalborg Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014 1 Vestre Baadelaug Indledning: Den ordinære generalforsamling startede kl. 19.00

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening Tid og sted: Onsdag 8. april 2015 Tapeten lille sal Til stede: Hele bestyrelsen: formand Svend Erik Nissen, Næstformand Otto Larsen,

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 05-08-2015 Søernes Grundejerforening, Tikøb Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 Pkt. 1 Pkt. 2 Pkt. 3 Valg af dirigent Henning Kabel blev valgt som dirigent. Henning konstaterede, at alle formalia

Læs mere

Stenlille Handels- Håndværker og Borgerforening REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Stenlille Handels- Håndværker og Borgerforening REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Stenlille Handels- Håndværker og Borgerforening REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING AFHOLDT I STENLILLE HALLENS SELSKABSLOKALE ONSDAG DEN 20. FEBRUAR 2008 Klokken 19.00 bød formand Carl-Henrik Nielsen

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Referat af generalforsamling i grundejerforeningen Præstehaven 1-49 onsdag den 7. november 2007

Referat af generalforsamling i grundejerforeningen Præstehaven 1-49 onsdag den 7. november 2007 Referat af generalforsamling i grundejerforeningen Præstehaven 1-49 onsdag den 7. november 2007 Tilstede fra bestyrelsen var: Jens Peter Rasmussen (nr. 30), Erik Ulfkjær (nr. 19), Sandra Pedersen (3) og

Læs mere

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde Interview Heick og Brygmann i Afrika Ingen forældre synes, at deres børn skal arbejde Debatten om børnearbejde er blusset op igen efter en dokumentarfilm om kakaobøndernes levevilkår. Derfor rejste Annette

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6 Side 1 af 6 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 27. september 2007 Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

ARV. Hvem skal have del i din arv?

ARV. Hvem skal have del i din arv? ARV Hvem skal have del i din arv? LAD DIN ARVAFGIFT SKABE GLÆDE OG UDVIKLING Hvis du inkluderer BØRNEfonden i dit testamente er du bl.a. med til at sikre: Bedre livsvilkår for børn og unge i nogle af

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 2015

Referat af ordinær generalforsamling 2015 ArbejdsmiljøNET Referat af ordinær generalforsamling 2015 26. april 2015 Sekretær Bente Nørgård Referat af Ordinær generalforsamling Onsdag den 15. april 2015, kl. 17.00-18.00 på Comwell Kolding, Skovbrynet

Læs mere

Sønderborg, d. 5. december

Sønderborg, d. 5. december 2001 Sønderborg, d. 5. december Ordinær/ekstraordinær generalforsamling afholdt d. 1/2 2001 på Sønderborg Hus, Rød Sal Dagsorden: 1. Valg af dirigent 1.a: Jævnfør vedlagte notat 2. Formandens beretning

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere