Øresund som Low Carbon Region. Klimamålsætningernes påvirkning af job og kompetencer i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øresund som Low Carbon Region. Klimamålsætningernes påvirkning af job og kompetencer i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne."

Transkript

1 Øresund som Low Carbon Region Klimamålsætningernes påvirkning af job og kompetencer i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne. 18 november 2010

2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...i Forord...iii 1. Introduktion Formål og præsentation af analyse Læsevejledning Sammenfatning Kortlægning af job og kompetencer i dag Scenarie 1: De kommende ti år, som følge af den nuværende lovgivning Scenarie 2: Uafhængighed af fossile brændstoffer Perspektivering Low Carbon-økonomien som begreb Low Carbon-økonomien i dag i Øresundsregionen To fremtidsscenarier nuværende og strammere klimamål Begrebsmæssig afgrænsning Low Carbon-økonomien i dag Cleantech i dag Antallet af job i cleantechfeltet Uddannelsessammensætningen i cleantechfeltet i dag Cleantechjobbene fordelt på produktområder Beskrivelse af cleantechkompetencer Cleantechfeltets rekrutteringsproblemer i dag De CO2-udledende sektorers indsats i dag Fordelingen af de energi- og klimarelaterede job i de fire sektorer Beskrivelse af jobtyperne i de CO2-udledende sektorer Den grønne toning af jobbene i de fire sektorer i

4 4.2.4 Uddannelsen i de CO2-udledende sektorer Low Carbon-økonomiens efterspørgsel efter job og kompetencer i de kommende år Cleantech i de kommende år Prognose over cleantechjob i perioden Jobvæksten i cleantechfeltet opdelt på teknologi Klimascenariernes påvirkning af kompetencer i cleantechfeltet Cleantechfeltets rekrutteringsvanskeligheder i de kommende år Efteruddannelse inden for cleantech De CO2-udledende sektorers indsats i de kommende år Prognose over de CO2-udledende sektorers energi- og klimajob Specifikke kompetencer inden for de CO2-udledende sektorer Uddannelsessammensætningen i de CO2-udledende sektorer Efteruddannelse i de CO2-udledende sektorer Metode Spørgeskemaundersøgelserne Klassificering og identifikation af undersøgelsespopulation Kvalitative interviews Beregning af prognoser Definition og afgrænsninger af cleantechvirksomheder og job ii

5 Forord Projekt Job og kompetencer i Øresundsregionen er sat i verden for at undersøge erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Øresundsregionen. Projektet besluttede i slutningen af 2009 at udføre en dybdegående analyse af cleantech/grøn vækst-området. Baggrunden for dette valg er den forventning, der både internationalt og i Øresundsregionen er til jobskabelse og udvikling inden for mere klimavenlig produktion og teknologi, der kan reducere klimabelastninger. De grønne job ses samtidig under den økonomiske krise i mange regioner som dem, der skal være med til at vitalisere økonomien og jobskabelsen. Projektet har senere valgt at præcisere analyserne til at undersøge de potentielle konsekvenser af en low carbon-økonomi. Der fokuseres således på det CO2-reducerende eller low carbon-relaterede arbejdsmarked, der er involveret i produktion og distribution af energi til forskel fra miljørensnings- og forureningsområder, der er uafhængige af klimaproblematikken. Denne rapport giver gennem en kortlægning og prognose et bud på de job- og uddannelseskonsekvenser, der vil opstå som følge af indfrielsen af de politiske mål og ambitioner for CO2-reduktion i Øresundsregionen. Resultaterne er produceret på baggrund af to spørgeskemaundersøgelser for henholdsvis de energirelaterede cleantechvirksomheder (i rapporten også refereret til som Cleantechfeltet) og fire store CO2- udledende sektorer, energi, fremstilling, transport og byggeri (i rapporten refereret til som CO2-udledende sektorer). Herudover er der gennemført interviews med udvalgte producenter og CO2-udledere i regionen. Som supplement og baggrundsvariable er der desuden anvendt registerbaserede tal fra onlinesystemet Experian, samt de seneste beskæftigelsestal fra Job og kompetencers egen prognosemodel. Resultaterne fra undersøgelsen og de supplerende beregninger er i rapporten opdelt i resultater fra henholdsvis svensk og dansk side. Rapporten er udarbejdet af Brøndum & Fliess og Stiftelsen TEM vid Lunds Universitet for Projekt Job og kompetencer i Øresundsregionen. Uden virksomhedernes aktive deltagelse i spørgeundersøgelsen og gennem interviews ville opgaven ikke være mulig. Der skal derfor lyde en stor tak til alle 525 virksomheder, som har svaret på spørgsmål i vores undersøgelse. iii

6

7 1. Introduktion Klimamålsætningernes betydning for job og kompetencer belyses i denne rapport, som indeholder en perspektivanalyse af job og kompetencer i Øresundsregionens low carbon-økonomi. Low Carbon-økonomi er blevet aktuel på grund af de senere års globale klimaforhandlinger vedrørende en fornyelse af den globale pagt i 2012, samt den intensiverede globale planlægning for at imødekomme målsætningerne om reduktioner i udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. 1.1 Formål og præsentation af analyse Rapporten fokuserer på arbejdsmarkedet i Skåne og Østdanmark samt på henholdsvis cleantechvirksomhederne og virksomhederne inden for de fire mest CO2-udledende sektorer. Cleantechvirksomhederne producerer teknologi og ydelser til at nedbringe udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Det drejer sig om producenter af klimavenlig energi (fx vind, sol og biomasse) og energieffektive løsninger (fx lavenergi i huse og intelligente elnet). Cleantech er i andre sammenhænge også associeret med miljørigtige løsninger, der eksempelvis fokuserer på giftoprydning og affaldshåndtering. Disse virksomheder har ikke været relevante for denne analyse. De fire udvalgte sektorer omfatter virksomheder, der ifølge de to landes energistyrelser tilhører de største CO2-udledende sektorer og dermed i særlig grad er i søgelyset, når det kommer til implementeringen af klimamålsætningerne. De fire sektorer er energi, byggeri, industri og transport. Rapporten kortlægger hvilke og hvor mange klimarelaterede job, der eksisterer i dag i Øresundsregionen, samt hvordan medarbejderne fordeler sig på uddannelsesgrupper. På grundlag af to scenarier opstilles en prognose for antallet af nye job i det kommende årti. Det første scenarie tager udgangspunkt i de eksisterende danske og svenske energi- og klimapolitiske forpligtigelser, hvor bruttoenergiforbruget i 2020 følger de opsatte mål for de to lande. Det andet scenarie antager, at den politisk formulerede målsætning om regionens langsigtede uafhængighed af fossile brændsler eller selvforsyning med vedvarende energi i nær fremtid implementeres og udmøntes i konkrete lovgivningsmæssige tiltag. På grund af prognosemæssig usikkerhed inden for de CO2-udledende virksomheder er der ikke foretaget fremskrivninger længere end til En del cleantechvirksomheder opererer også med andet end cleantech. For alene at indkredse Low Carbonøkonomien er analysen udelukkende baseret på de job og medarbejdere, der direkte eller indirekte er ansat inden for virksomhedens cleantechoperationer. Rapportens resultater er baseret på to spørgeskemaundersøgelser for henholdsvis cleantechfeltet og de fire CO2-udledende virksomheder. Hertil kommer interviews blandt udvalgte producenter og CO2-udledere i regionen (i rapporten refereret til som CO2-udledende sektorer). Som supplement og baggrundsvariable er 1

8 1. Introduktion der blandt andet anvendt registerbaserede tal samt de seneste beskæftigelsestal fra Job og kompetencer i Øresundsregionens egen prognosemodel. 1.2 Læsevejledning Nedenfor ses en oversigt over rapportens opbygning: Kapitel 2 Rapportens hovedpointer sammenfattes. Kapitel 3 Begrebsmæssig indkredsning af Low Carbon-økonomien samt introduktion til de to fremtidsscenarier, der benyttes i analyserne. Et afsnit er herefter dedikeret til afgrænsning af rapportens begreber, herunder definition af cleantechfeltet og de fire CO2-udledende sektorer. Kapitel 4 Øresundsregionens energi- og klimarelaterede job kortlægges. Først kortlægges cleantechfeltet, herefter de fire CO2-udledende sektorer. I afsnittet om cleantech analyseres antallet af job i cleantechfeltet, samt deres uddannelsesmæssige gruppering. Herefter undersøges de ti mest udbredte cleantechjob, opdelt på cleantechteknologier. Kompetencerne for de mest udbredte teknologiområder beskrives i et særskilt afsnit. I sidste underafsnit om cleantech kortlægges virksomhedernes rekrutteringsvanskeligheder i dag. I afsnittet for de CO2-udledende sektorer kortlægges først antallet af job i regionen, fordelt på de fire erhvervsgrupper. Herefter uddybes karakteristikken af kompetencerne. Et afsnit beskriver de energi- og klimarelaterede kompetencer som ikke i sig selv kan optælles som job, men som i højere grad drejer sig om et jobindhold som påvirkes af Low Carbon-økonomien. Det er blevet kaldt den grønne toning af jobbene. Endelig afsluttes underafsnittene med en kortlægning af uddannelsessammensætningen på de fire sektorer. Kapitel 5 Efterspørgslen efter de energi- og klimarelaterede job i de kommende år analyseres. Igen analyseres cleantechfeltet først, efterfulgt af de fire CO2-udledende sektorer. I underafsnittene om cleantechfeltet præsenteres først en prognose over væksten og antallet af job i det kommende årti. Herefter analyseres jobvæksten opdelt på de ti kortlagte teknologiområder. Et afsnit er dedikeret til at undersøge klimascenariernes påvirkning af kompetencerne i cleantechfeltet. De tre sidste underafsnit analyserer henholdsvis ændringen i cleantechfeltets uddannelsessammensætning, cleantechfeltets rekrutteringsmæssige vanskeligheder samt behovet for efteruddannelse. Inden for de CO2-udledende sektorer præsenteres jobprognoser til 2012, først samlet, siden opdelt på de fire sektorer. Herefter følger en analyse af sektorernes krav til specifikke kompetencer. Et afsnit beskriver sektorernes forventning til de følgende års uddannelsesgrupperinger. Endelig undersøges sektorernes forventning til de kommende års behov for efteruddannelse. Kapitel 6 Gennemgang af de metoder der er benyttet til spørgeundersøgelserne, identifikationen af undersøgelsespopulationen, de kvalitative interviews, samt til beregningen af prognoserne. 2

9 2. Sammenfatning 2. Sammenfatning Dette kapitel præsenterer først rapportens hovedresultater, hvorefter to underafsnit uddyber resultaterne for henholdsvis cleantechområdet og for de CO2-udledende sektorer. Rapportens hovedresultater: Der er i dag ca energi- og klimarelaterede cleantechjob i Øresundsregionen og med den nuværende klimalovgivning udsigt til ca flere i de kommende ti år. Hvis ambitionerne om et fossilfrit samfund realiseres, vil det mere end fordoble antallet af cleantechjob i 2020 til i alt i Øresundsregionen. Der er i dag energi- og klimarelaterede job inden for de fire CO2-udledende sektorer, og der er udsigt til yderligere ca job i Skånes cleantechvirksomheder forventer markant mindre jobvækst end i Østdanmark selv på trods af at klimamålsætningerne forventes at udvide og omstille produktionen mere. Analysen viser, at omstillingen til et mere fossilfrit samfund vil betyde: o Tilstedeværelsen af flere højtspecialiserede ingeniørkompetencer inden for bl.a. en række navngivne specialer (elnetspecialister, CO2-venligt byggeri, power electronics, forbrændingsteknologi, embedded it), samt tværgående kompetencer (projektledelse, testkoordination) o Overflytning af kompetencer til cleantech fra andre erhverv (fx elnetoperatører, kommunale vejanlæg og byggeri). o Flere kompetencer til energieffektiv adfærd - særligt i de sektorer, hvor der udledes meget CO2 (fx grøn kørsel, digital måleraflæsning, rådgivning, teknologiimplementering) Rapporten giver ikke grundlag for at forvente ledighed af betydeligt omfang udsprunget af klimamålsætningerne, ej heller hvis de politiske målsætninger hen imod et fossilfrit samfund vil gå hen og blive realiseret. Langt de fleste virksomheder forventer flere ansatte til at implementere målsætningerne. I forhold til i dag forventer virksomhederne i mindre grad at ansætte medarbejdere med korte uddannelser. I det følgende uddybes rapportens resultater. Først præsenteres kortlægningen i dag inden for henholdsvis cleantech og de CO2-udledende sektorer. Derefter sammenfattes resultaterne for de to fremtidsscenarier. 2.1 Kortlægning af job og kompetencer i dag Der eksisterer i dag ca cleantechjob i de virksomheder i Skåne og Østdanmark, der producerer teknologi og ydelser, som kan nedbringe udledningen af drivhusgasser. På dansk side er de fleste job placeret inden for energibesparende elektronik og procesoptimering (11%) og industrielt udstyr og processer samt biomasseenergi på hver 8 %. Biobrændstof og vindenergi udgør hver 7 %. Lavenergi i bygninger beskæftiger flest i Region Skåne - 14 % af regionens cleantechbeskæftigede er 3

10 2. Sammenfatning ansat her. Næststørst er industrielt udstyr og processer med 12 %. Herefter følger vindenergi, lysbesparende teknologier, varme- og køleudstyr. De ufaglærte og kort-uddannede er repræsenteret i lige så stort omfang inden for cleantechfeltet som i regionen i øvrigt. I Region Hovedstaden observeres en større overvægt af medarbejdere med en videregående uddannelse i forhold til det øvrige arbejdsmarked. Der er her tre gange så mange med en universitetsbaggrund i forhold til gennemsnittet. I Skåne er der kun 11 % flere. I Region Sjælland har 30 % af de cleantechansatte en erhvervsuddannelse. Til sammenligning har Region Skåne 13 % og Region Hovedstaden 10 %. Region Skåne viser sig at have flest ufaglærte og selvlærte. Undersøgelsen peger på, at det allerede i dag er vanskeligt at få besat en række tekniske erhvervs- og ingeniørjob i Øresundsregionen. Den energiproducerende industri har svært ved at anskaffe ingeniører inden for stærkstrømselnet og power electronics. It-ingeniører og kodere med ekspertise inden for embedded teknologier er også i stigende grad eftertragtede. Teknikere med projekt- og procesindsigt, som kan drive de store udviklingsprocesser i verdensklasse, er også svære at opdrive. De højteknologiske områder stiller store krav til indsigt og forståelse af de mange tekniske delelementer. Det samme gælder indsigtsfulde testmanagers, som kan være afgørende for, hvorvidt Øresundsregionen kan få produkterne på markedet i den påkrævede kvalitet. Virksomhederne inden for biomasseenergi har også vanskeligt ved at finde medarbejdere med det rette kendskab til termodynamik og forbrændingsteknologi. Inden for udviklingen af biobrændstof og enzymteknologi efterspørges flere med specialer inden for bioteknologi. En række traditionelle jobfunktioner får med de nye teknologier et helt nyt liv. Der planlægges i øjeblikket en stor indsats inden for udviklingen af et sammenhængende intelligent elnet (Smart Grid), blandt andet som forberedelse til et forventet efterspørgselsboom inden for varmepumper samt el- og hybridbiler. Denne udbygning vil trække medarbejdere fra fx el- og bilbrancherne over i en hel ny teknologisk sammenhæng. Byplanlæggere, vejingeniører og projektledere fra udbygningen af mobilinfrastrukturen vil også opleve en stigende efterspørgsel fra en ny kant. Der er ud over cleantech, også identificeret job i de fire CO2-udledende sektorer (energi, fremstilling, transport, byggeri). De fire sektorer består både af virksomheder, der direkte eller indirekte medvirker til store udslip, samt en gruppe virksomheder hvis produktion ikke adskiller sig fra de gennemsnitlige virksomheder. Flest job er placeret i fremstillingssektoren (4.900), efterfulgt af byggeri (2.800) og transport (2.250). Over halvdelen af jobbene er placeret på den svenske side af Øresundsregionen (5.400). Jobfunktionerne er til forskel fra cleantechfeltet ofte isoleret fra virksomhedens øvrige jobfunktioner. Ofte er der kun reserveret et halvt eller et kvart årsværk til opgaven, og i nogle tilfælde er samme opgaver delt ud på mange hænder. 2.2 Scenarie 1: De kommende ti år, som følge af den nuværende lovgivning Der er med den eksisterende danske og svenske implementering af de nuværende energi- og klimapolitiske forpligtigelser, fortsat udsigt til en højere vækst inden for cleantechfeltet end for Øresundsregionen som helhed. Cleantechvirksomhedernes forventninger til de kommende år peger på en jobvækst på ca. 3,0 % og nye job. 4

11 2. Sammenfatning Inden for de fire CO2-udledende sektorer, vil der i 2012 blive skabt hen ved nye job, overvejende flest i Region Skåne. Flest job vil blive skabt inden for energi- og transportområdet. De nye job vil som i dag kræve kompetencer relateret til energi- og klimarådgivere, økonomi- og bogholderifunktioner, samt i mindre grad kommunikations- og salgsrelaterede opgaver. Tabel 1 Jobprognose for cleantechfeltet, for 2012 og 2020, fordelt på scenarier for hhv. Østdanmark og Skåne Scenarie 1 Scenarie Årlig jobvækst 2020 Årlig jobvækst Østdanmark ,18% ,80% Skåne ,22% ,94% I alt ,02% ,23% Kilde: Egne beregninger baseret på spørgeskemaundersøgelse maj - juni 2010, registerdata, samt Job og kompetencer i Øresundsregionens jobprognose, juni 2010 Det er en gennemgående observation i undersøgelsen, at selvom Skånes cleantechfelt i højere grad oplever, at energi- og klimamålsætningerne påvirker deres forretningsområde mere end i Østdanmark, så forventer de at oprette færre job. Skånes virksomheder oplever i dag i højere grad problemer med at rekruttere medarbejdere og det kan være en årsag. Mere sandsynligt er det dog, at forskellen har at gøre med forsigtighed i nyansættelserne i forbindelse med en lavkonjunktur. På grund af de lavere ansættelses- og afskedigelsesomkostninger i Danmark, har østdanske virksomheder lavere omkostninger ved at fastansætte nye medarbejdere. Den vækst, som cleantechfeltet i Skåne oplever, omsættes derfor i højere grad til, at virksomhederne indgår korttidskontrakter med underleverandører og eksterne bureauer. De seneste konjunkturbarometre for svensk økonomi viser netop, at gruppen af rådgivere og rekrutteringsbureauer oplever en betydelig jobvækst på svensk side i disse måneder. Der er udsigt til at cleantechjobbene ændrer karakter i de kommende ti år. De nye job vil i særlig grad komme inden for vindenergi, geotermisk energi, biomasseenergi og fjernvarmeområdet. I Skåne synes de store ingeniør og entreprenørvirksomheder ikke at forvente mange flere job inden for lavenergi i bygningerne. Der vil i stedet opstå forholdsvis stor vækst inden for de i dag små jobområder bio- og kemiteknologier, måleudstyr, samt solenergi- og -varme. Alle forventer en årlig vækst på mellem 6 og 8 %. Selvom virksomhederne i højere grad får behov for længerevarende uddannelser, så bliver der behov for nye job inden for alle områder. En mindre gruppe virksomheder (12 %) peger dog på, at de vil få behov for færre ufaglærte, men det opvejes af 31 % andre virksomheder, der for venter at ansætte flere inden for samme uddannelsesgruppe. Der er regional forskel på, hvordan medarbejderne videreuddannes inden for cleantechfeltet. Region Skåne videreuddanner og tilrettelægger markant flere kurser end i Østdanmark både internt og eksternt. Mere end tre gange så mange svenske virksomheder end danske forventer i høj grad at sende medarbejderne på eksterne kurser. De danske virksomheder forventer til gengæld at oplære kompetencer gennem intern oplæring. Cleantechfeltet skal ifølge dem selv sikre bedre kompetencer ved både at videreuddanne flere internt og ansætte helt nye medarbejdergrupper. Ganske få procent mener, at de i dag besidder direkte overflødige kompetencer i forhold til morgendagens udfordring. 5

12 2. Sammenfatning Virksomhederne får stigende vanskeligheder med at rekruttere de tekniske medarbejdere. Det er et gennemgående træk, at det er de længerevarende kandidater med meget fagnære kompetencer, de har sværest ved at få fat i. Det er svært at anskaffe de rette teknikere og ingeniører inden for vind-, biomasse- og lavenergi. Det er også meget svært at anskaffe de dygtige projektledere og testmanagers, som har tilstrækkeligt med teknologisk indsigt til at foregribe, hvor problemerne opstår. Cleantechfeltet oplever i disse år en stigende international konkurrence, som presser virksomhederne til at rekruttere flere medarbejdere, der er i verdensklasse. De dygtigste rekrutteres internationalt og flere hyrer dem på korttidskontrakter, hvor vidensoverføring til andre kollegaer bliver et led i ansættelsen. I den sammenhæng benyttes konsulentvirksomheder i stigende grad til at håndtere særligt komplicerede opgaver, der kan isoleres fra det øvrige udviklingsmiljø. 2.3 Scenarie 2: Uafhængighed af fossile brændstoffer I det andet scenarie undersøges hvordan cleantechfeltet og de CO2-udledende virksomheder reagerer ved stramninger i energi- og klimamålsætningerne, i fald de politisk formulerede målsætninger, om regionens langsigtede uafhængighed af fossile brændsler eller selvforsyning med vedvarende energi, implementeres og i stigende grad udmøntes i konkrete lovgivningsmæssige tiltag over de kommende år. På dansk side vil det svare til initiativer på niveau med den danske regerings nedsatte klimakommissions anbefalinger, mens det i Sverige vil betyde realiseringen af Skåne som en fossilfri region i 2020, som regionen har bebudet. Stramningerne vil inden for cleantechfeltet betyde en større vækst og ændringer i jobindholdet. Virksomhedernes svar peger på yderligere ca nye job ift. år 2010 og en årlig jobvækst på 8,2 %. Vindenergi vil opleve størst årlig jobvækst på op imod 19 % og vil med nye job overhale biomasseenergi som det største jobområde i Østdanmark inden for cleantech. Biomasseenergi vil stå for ca nye job i de kommende ti år. Geotermisk energi, som i dag står for 5 % af de besatte job, vil også opleve en jobvækst på ca. 9 % og dermed skabe ca nye job. På svensk side vil yderligere nye job dannes, med en årlig jobvækst på 4,9 % som følge. Selvom der er udsigt til en tocifret jobvækst inden for bio- og kemiteknologier og måleudstyr, så vil flest nye job (ca. 400) være inden for varme- og køleudstyr og solenergi- og varme. Stramninger hen imod en fossilfri Øresundsregion vil betyde en stigende efterspørgsel på mere og længere uddannelse. Stramningerne vil særligt i Region Skåne få virksomheder til at ansætte medarbejdere med en helt anden type jobkompetencer. Cleantechfeltet vil få brug for flere ufaglærte og erhvervsuddannede til forberedelse og opstilling af energianlæg, samt forberedelse af stærkstrømnettet, samt installering af varmepumpesystemer. Der bliver brug for ufaglærte og erhvervsuddannede med viden om de nye typer transportmidler og klimaeffektiv kørsel, samt brug af digitale styrings- og overvågningssystemer til for eksempel aflæsning af el- og varmeforbrug. En række virksomheder inden for industrien vil omstille deres produktion til i højere grad at levere til cleantechindustrien. Det vil kræve flere metal- og industriarbejdere med kendskab til energieffektive materialer og produktionsformer. Vidensoverføring og oplæring af kompetencer vil foregå forskelligt på de to sider af Øresund. De danske virksomheder vil i højere grad oplære de ansatte internt i virksomhederne, hvor der bliver organiseret flere kurser eksternt i Region Skåne. Hvis klimamålsætningerne om uafhængighed af kul, olie og gas gennemføres, vil der blive endnu større rekrutteringsvanskeligheder inden for de tekniske områder, som blev nævnt under scenarie 1. Der bliver i 6

13 2. Sammenfatning større grad brug for at introducere medarbejdere i helt nye jobkompetencer. En række medarbejdere i jobfunktioner uden for cleantechområdet vil skulle trækkes over til nogle af de gryende teknologiområder, herunder udviklingen af et sammenhængende, intelligent elnet (Smart Grid), blandt andet som forberedelse til et forventet efterspørgselsboom inden for varmepumper samt el- og hybridbiler. Denne udbygning vil skulle trække medarbejdere fra fx el- og bilbrancherne over i en hel ny teknologisk sammenhæng. Byplanlæggere, vejingeniører og projektledere fra udbygningen af mobilinfrastrukturen vil også opleve en stigende efterspørgsel fra en ny kant. Udsigten til en stigende el- og hybridtransport vil kræve en generel gearing i uddannelsessystemet, både til helhedstænkning og planlægning af trafikal infrastruktur, samt til udvikling af digitale services og salg og reparation af transportmidlerne. De energi- og klimarelaterede job vil også opstå uden for cleantechområdet. Mellem 9 og 19 % af virksomhederne forventer, at en strammere klimalovgivning vil ændre sammensætningen af medarbejderstaben, heraf flest i Skåne. Flest job vil opstå i fremstillingssektoren og i transportsektoren. Fremstillingserhvervene, som vil danne flest job, vil på de tekniske områder særligt få behov for medarbejdere, der har kendskab til implementering inden for industrielt udstyr og procesoptimering, varme- og køleudstyr, samt lysbesparende teknologier. Transportsektorens nye job vil i højere grad kræve kompetencer til at effektivisere transportmidlerne samt at indkøbe og benytte køretøjer på biobrændstof. Ud over de tekniske kompetencer, vil der blive brug for kompetencer til kommunikation, salg og marketing, beregning af energiforbrug i bygninger og produktionsprocesser, tilrettelæggelse af energirigtig brugeradfærd og indkøb af klimarigtigt it-udstyr. 2.4 Perspektivering Rapportens kvantitative kortlægning af antallet af job i dag og i de kommende ti år rummer flere perspektiver. Det vil sikkert overraske mange, at den politiske og mediemæssige dækning af Low Carbonøkonomien drejer sig om et ganske begrænset antal rene energi- og klimarelaterede job. Ganske vist er rapportens metode til kortlægning og analyse af Øresundsregionens antal job hverken tilstrækkeligt præcis eller fuldstændig til at udelukke, at der kan skjule sig job i andre sektorer og virksomheder, som har forbigået vores opmærksomhed. Den offentlige sektor rummer fx job i stort set alle kommuner, som helt eller delvis er oprettet til at være tovholdere for kommunens klimastrategier. Disse er ikke medtalt i denne rapport. En fuldstændig analyse af Low Carbon-økonomiens jobeffekter kræver kortlægning af blandt andet underleverandører og ændringer i den internationale produktefterspørgsel, for ikke at nævne substitutionsog komplementæreffekter af cleantechfeltets stigende efterspørgsel efter tekniske kompetencer. Analyserne peger på, at en stramning af klimamålsætningerne har en generel positiv effekt på beskæftigelsen. Det er forholdsvis få job, der bliver direkte nedlagt på baggrund af strammere klimamålsætninger og langt flere vil blive dannet inden for alle uddannelsesgrupperne. Med udsigt til en implementering af initiativer der skal sikre uafhængighed af olie, gas og kul skal uddannelsessystemet forberedes til en vækst i nye produktområder inden for intelligente elnet (Smart Grid), samt el- og hybridtransportmidler. I disse år foregår en stærk udvikling af de intelligente elnet, som i de kommende år vil give en stigende efterspørgsel efter kompetencer inden for stærkstrømsnet og it til styring og overvågning på tværs af uddannelsesniveauerne. Udsigten til en stigende el- og hybridtransport vil også 7

14 2. Sammenfatning kræve en generel gearing i uddannelsessystemet, både til helhedstænkning og planlægning af trafikal infrastruktur, samt til udvikling af digitale services og salg og reparation af transportmidlerne. 8

15 3. Low Carbon-økonomien som begreb 3. Low Carbon-økonomien som begreb En Low Carbon-økonomi er et begreb, der stammer fra de globale klimaforhandlinger i forbindelse med implementeringen af Kyotoprotokollen fra Udtrykket er aktuelt på grund af de senere års globale klimaforhandlinger op imod en fornyelse af den globale pagt i 2012, samt den intensiverede planlægning i ilandene (og i nogle ulande) for at kunne imødekomme de krav til CO2-reduktioner, de har forpligtiget sig ved internationalt. Planlægningen handler om, hvordan man på den samfundsmæssigt mest optimale måde får reduceret udledningen af CO2 og andre drivhusgasser ved hjælp af strammere mål i de mest CO2-udledende industrier, samt ved at udbygge den fossilfrie vedvarende energiproduktion. Både strammere mål og omstillingen til andre energiformer skaber en ny efterspørgsel efter energiløsninger. Det er udviklingen og fremstillingen af disse nye cleantechløsninger i form af mere energieffektive teknologier og nye energiproduktionsmetoder, der særligt skaber grundlaget for denne nye low carbon-økonomi. Det samfundsmæssige fokus har hidtil særligt handlet om, hvilke cleantechløsninger der kan skabe de mest effektive CO2-reduktioner. Er det bedre at investere i vindmøller end i biomasseanlæg? Er transport baseret på bioethanol bedre end eldrevne køretøjer? Hvilke køleskabe og computere er mest energieffektive? Cleantech er i denne sammenhæng associeret med energi- og klimarigtige løsninger, selvom cleantech i andre sammenhænge også påhæftes miljørigtige løsninger, der fokuserer på fx giftoprydning og affaldshåndtering. Debatten har også handlet om, hvordan man fra de offentlige myndigheders side får implementeret en række adfærdsregulerende afgiftssystemer for el og varme samt indkøb af energiprodukter, som skulle ændre på virksomhedernes og husstandenes elforbrug. I takt med at EU og andre ilande har forpligtiget sig til nye klimamål i 2020 og 2050, er der i dag et voksende behov blandt politikere og regionale planlæggere for at kende til de økonomiske faktorer, der vil stå som de bærende søjler i den nye økonomi, herunder deres virkning på arbejdsmarkedet og finansmarkederne. Det er i dette lys, at denne analyse har sat sig for at undersøge Low Carbon-økonomiens efterspørgsel efter job og kompetencer. I de følgende afsnit introduceres de bagvedliggende koncepter for analyserne. 3.1 Low Carbon-økonomien i dag i Øresundsregionen Udviklingen af energieffektive produkter og løsninger er hverken i Sverige eller Danmark af nyere dato. Allerede i forbindelse med den første oliekrise i vinteren blev fundamentet for en ny el- og varmebesparende industri lagt. Op igennem 1970 erne og 1980 erne udvikledes fx vind- og biomasseenergiområderne i Danmark og vandenergi i Sverige. 9

16 3. Low Carbon-økonomien som begreb Historisk set er virksomhederne på både den danske og svenske side af Øresund blevet pålagt forskellige typer af energirelaterede afgifter. I 1993 blev der indført danske CO2-afgifter for erhvervet. Selv om den danske elpris hos forbrugerne er 50 % dyrere 1 end i Sverige, så varierer prisen kraftigt på tværs af erhvervene. Alle erhverv betaler dog høje energiafgifter på rumvarme, benzin og diesel. I et vist omfang sker der en tilbageførsel af de sidstnævnte afgifter til virksomhederne. Det er i efteråret 2010 i både Danmark og Sverige ikke endeligt fastlagt hvilke stramninger, de politiske klimamålsætninger vil udmønte sig i. Danmark og Sverige er i henhold til EU s klima- og energipakke forpligtet til at reducere udledningerne af drivhusgasser med 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i Desuden er det den erklærede målsætning om et henholdsvis fossilfrit eller CO2-neutralt samfund på sigt, som i disse måneder er ved at materialisere sig i et forberedende lovgivningsarbejde. Skåne er netop blevet udvalgt af den svenske regering til at blive pilotregion for klima og energi og de fleste sjællandske kommuner, heriblandt København, har indgået aftaler om ambitiøse klimamål 2. I september udkom den danske klimakommission desuden med en række anbefalinger til at gøre Danmark uafhængig af olie, kul og gas. Low Carbon-økonomien påvirker allerede i dag Øresundsregionens erhvervsstruktur i forskelligt omfang. Nye erhverv opstår, mens andre vil udvide eller omstille deres produktion. Det er i dette lys, at denne rapport vil kortlægge de nuværende antal job og de kompetencer, der er særligt svære at rekruttere. Rapporten forsøger ud fra virksomhedernes egne forventninger at give et bud på hvilke job, der bliver skabt og eventuelt nedlagt i de kommende år og i hvilken grad antallet kan variere med den konkrete implementering af klimaindsatsen i hele Øresundsregionen. Analysen vil hverken være fuldstændig eller kunne stå alene, men forsøger derimod at fokusere på nogle centrale erhvervsmæssige områder og deres forventninger til jobefterspørgslen i fremtiden. Grundlaget for analyserne er, at der fortsat er muligheder for to hovedspor, der vedrører jobvæksten inden for en low carbon-økonomi. Disse to hovedspor er i jobanalyserne formuleret i pragmatiske vendinger som to udviklingsscenarier, hvor hver udtrykker en grad af ambition og succesfuld implementering af de politiske klimamålsætninger. Den pragmatiske indgangsvinkel har gjort det muligt at videreføre de to kommende års udviklingstrend for at se hvilken betydning, de to scenariers økonomi i år 2020 kunne få for jobefterspørgslen, både i kvantitative og kompetencemæssig henseende. 3.2 To fremtidsscenarier nuværende og strammere klimamål Udviklingen af Low Carbon-økonomien afhænger som alle andre industrisegmenter af udbuddet af arbejdskraften, kapitalomkostninger, adgang til internationale markeder og andre faktorer. Til forskel fra andre områder er Low Carbon-økonomien også i særlig grad afhængig af de politiske og reguleringsmæssige rammer, som i første omgang var grundlaget for denne økonomis udvikling. Derfor vil enhver analyse af fremtidens efterspørgsel efter job og kompetencer i Low Carbon-økonomien kræve, at man forholder sig til fremtidens forventninger til de vækstmæssige rammer, der vil udvikles undervejs. Dette er grunden til, at analyserne i denne rapport er bygget op om to forskellige scenarier, der udtrykker forskellige forventninger til de kommende års implementering af klimamålsætningerne. I figur 1 herunder ses en illustration af disse to scenarier. 1 Se Udviklingen i Elpriserne, Rapport udviklet af EA Energianalyse a/s for Energistyrelsen, maj, For en indføring i de kommunale strategier, se fx Den kommunale klimarevolution, Mandag Morgen, august 2010 (https://www.mm.dk/pdf.php?id=38019) 10

17 3. Low Carbon-økonomien som begreb Figur 1. Oversigt over de to scenarier, der er grundstammen i rapportens analyser Scenarie 1 tager udgangspunkt i den eksisterende danske og svenske implementering af de nuværende energi- og klimapolitiske forpligtigelser, hvor bruttoenergiforbruget i 2020 følger de opsatte målsætninger for de to lande. Blandt disse målsætninger er, at det danske bruttoenergiforbrug i 2020 skal være 4 % lavere end forbruget i 2006 (ifølge energipolitisk aftale af 21. februar 2008), og at det svenske udslip af drivhusgasser i 2020 skal være 19 % lavere end i De CO2-udledende sektorer er opdelt i områder, som er kvote-belagt, dvs. som har særskilte reduktionsforpligtigelser på europæisk plan, samt ikke-kvotebelagte områder, som pålægges regulering og overvågning via de nationale initiativer. Bag antagelserne for scenariet eksister også en antagelse om sandsynligheden for om konkrete mål vil opfyldes, da implementeringen af klimamålsætningerne stiger med omfanget af opsatte sanktions- og overvågningsmekanismer. Derfor vil EU s klimamålsætninger forventes i særlig grad at blive efterlevet fra 2013, hvor EU overgår til et centraliseret kvote- og overvågningssystem. Scenarie 2 antager, at de politisk formulerede målsætninger om regionens langsigtede uafhængighed af fossile brændsler eller selvforsyning med vedvarende energi implementeres og udmøntes i konkrete lovgivningsmæssige tiltag i de kommende år. På dansk side betyder det en implementering, der sandsynligvis omfatter dele af Klimakommissionens anbefalinger, mens det i Sverige særligt vil betyde realiseringen af Skåne som en fossilfri region i 2020, som regionen har bebudet. Der vil derfor blive behov for en mere gennemgribende reformering af hele regionens energiforsyning over de kommende år, herunder væsentlige forbrugsændringer, energibesparelser og gennemførelse af en markant udbygning af den vedvarende energiforsyning. Det bør fremhæves, at tidspunktet for de surveys, der ligger til grund for rapporten kan have betydning for den svenske og danske opfattelse af de to scenarier dvs. hvad nuværende klimamålsætninger er i forhold til stramninger af klimamålsætningerne. Den svenske regerings bebudelse af sine klimamålsætninger (50 % forøgelse af fornybar energi, 20 % stigning i effektiv energianvendelse og 10 % mere fornybar energi inden for transportsektoren) og at Skåne skal blive pilotregion for klima og energi kan derfor have påvirket resultatet. 11

18 3. Low Carbon-økonomien som begreb Opgavens pragmatiske indgangsvinkel til de opsatte scenarier betyder, at selvom begge scenarier tager udgangspunkt i politiske målsætninger og tilhørende myndighedsbehandling, begrænser de sig ikke nødvendigvis dertil. Forbrugernes adfærd og efterspørgsel spiller ind i en betydelig skala. Der hviler derfor en bagvedliggende hypotese om, at forbrugernes adfærd nogenlunde følger de politiske målsætninger. En eventuel pludseligt opstået forbrugsmæssig bølge af politiske klimarigtige forbrugere - uafhængigt af de politiske målsætninger - der på det helt korte sigt vil have stor indflydelse på jobstrukturen, er derfor heller ikke taget med i vurderingen. At det ikke alene er lovgivningen, der har betydning for virksomhedernes adfærd, kan fx ses hos svenske Bring Frigoscandia. Deres miljøchef Jörgen Stadler mener, at virksomheden bliver nødt til at tilpasse sig klimaændringerne uanset myndighedernes krav: "Vores ejer sætter nemlig strengere krav til os om at reducere vores udledning af CO2 end myndighederne. Vi ser de pålagte CO2-målsætninger som en forretningsmulighed. Vores kunder efterspørger CO2-effektive transportløsninger" forklarer han. 3.3 Begrebsmæssig afgrænsning Rapporten fokuserer på arbejdsmarkedet i Skåne og Østdanmark samt på henholdsvis cleantechvirksomhederne og virksomhederne inden for de fire mest CO2-udledende sektorer. I figuren herunder ses hvordan de to virksomhedsområder indgår i rapportens analyser. Figur 2. Oversigt over de to typer virksomheder, der er grundstammen i rapportens analyser Rapportens fokus er beskrivelsen af job og kompetencer i Øresundsregionen. Analyserne er symboliseret i de to pile A og B for henholdsvis cleantechvirksomhederne og de CO2-udledende sektorer. 12

19 3. Low Carbon-økonomien som begreb Cleantechvirksomhederne producerer teknologi og ydelser til at nedbringe udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Meget bredt kan en cleantechvirksomhed karakteriseres ved, at den skaber værdi ved hjælp af begrænset eller ingen brug af ikke-vedvarende ressourcer, og/eller at dens processer skaber betydeligt mindre CO2-udledning end konventionelle tilbud. Cleantechfeltets produktion af energi- og klimavenlige løsninger fordeler sig på mange typer produktteknologier, der kan opdeles i a) vedvarende eller grøn energiproduktion; b) energieffektivisering; c) energiinfrastruktur; samt d) energilagring. Cleantech er i andre sammenhænge også associeret med miljørigtige løsninger, der eksempelvis fokuserer på giftoprydning og affaldshåndtering. Disse virksomheder har ikke været relevante for denne analyse. Virksomheder inden for de fire mest CO2-udledende sektorer omfatter virksomheder, der ifølge Energistyrelsen tilhører de fire mest CO2-udledende sektorer og dermed i særlig grad er i søgelyset, når det kommer til implementeringen af klimamålsætningerne. De fire sektorer er energi, transport, fremstilling og byggeri. I forbindelse med analysen vil virksomhedernes medarbejderes uddannelsesgruppering blive gennemgået. Udover de to store områder (cleantechfeltet og de CO2-udledende sektorer) behandles klimaemnet bredt på tværs af de fleste virksomheder, medieområdet, interesseorganisationerne og de øvrige politikudviklende lag. Samstemmende for disse øvrige områder er, at de ikke kan planlægges ud i fremtiden, og at omfanget varierer månedsmæssigt, alt efter hvor varm en kartoffel klimastoffet er politisk. Disse områder er derfor ikke inddraget i den følgende vurdering af omfanget af low carbon-job i Øresundsregionen. Analysen omfatter ikke de tiltag, der foretages til at tilpasse sig klimaændringer (fx kystsikring, kloakomlægning mm.), idet omfanget er uafhængigt af de politiske målsætninger inden for den betragtede periode. Analysen har valgt at fokusere på den lokale økonomi og jobskabelse og derved er det antaget, at den internationale efterspørgsel følger det nuværende mønster. Årsagen er, at de internationale klimaforhandlinger fortsat er fastlåste og der derfor ikke er tilstrækkeligt grundlag for nogen konkret vurdering af, hvilke markeder som særligt vil generere nye danske arbejdspladser. Udtrykket klimaindsats og klimastramninger er i rapporten forstået som aktiviteter, der reducerer udledning af CO2 og andre drivhusgasser, herunder indsatsen for at nedbringe forbruget af fossile brændstoffer gennem en omstilling eller effektivisering af energiforbruget i virksomhederne i Øresundsregionen. 13

20 4. Low Carbon-økonomien i dag 4. Low Carbon-økonomien i dag I dette kapitel kortlægges, hvordan de klimarelaterede job i Øresundsregionen er fordelt i dag. Først undersøges cleantechområdet, hvorefter de CO2-udledende sektorer beskrives. 4.1 Cleantech i dag Virksomheder der producerer miljø- og energiløsninger oplever i disse år en stor opmærksomhed og medvind fra både politisk og mediernes side på grund af det stigende fokus på Low Carbon-økonomien som omtalt i kapitel 3. En af årsagerne er at de efter flere års høj vækst har vækket investorernes interesse, og i dag med meget opmærksomhed i erhvervspressen er tildelt en central rolle som vækstdynamo for regionen. Samme investorer har i øvrigt bidraget til at fremme betegnelsen cleantech internationalt som fællesbetegnelse. Danske og svenske virksomheder har i mange år været blandt verdens førende på vind, biomasse og hydroenergiområderne, men det globale fokus på klima og energi har øget konkurrencen i den øvrige del af verden. Det betyder at cleantechfeltet i dag er Faktaboks 1 - Der er i alt cleantechjob og 608 cleantechvirksomheder i Øresundsregionen - Flest jobs befinder sig inden for lavenergi i bygninger i Sverige og inden for energibesparende elektronik og procesoptimering og industrielt udstyr og processer i Østdanmark under forandring og de oplever et konstant stigende krav til virksomhedernes professionalisme og produktionsform, samt faglige kompetencer. Der er identificeret 608 cleantechvirksomheder i Øresundsregionen, hvoraf 61 % er placeret i Region Hovedstaden, 21,5 % i Skåne og 17,5 % i Region Sjælland. I tabellen herunder ses, hvordan virksomhederne fordeler sig efter antallet af cleantechansatte og på ansatte i alt, inklusive medarbejdere uden for cleantechfeltet. 14

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klima, energi og miljø

Klima, energi og miljø Klima, energi og miljø Maj 2011 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland, maj 2011 REDAKTION Regional udvikling, Region Sjælland i samarbejde med Væksthus Sjælland Lars Tomlinson, ltom@regionsjaelland.dk Anette

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne SYDDANMARK Klimastrategi Grøn omstilling booster væksten Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne Energi er dyrt. Heldigvis er det nemt at spare på den 1 intro Tekst: Kim Jensen / Foto: Hyldager

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere